Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 309
Offentligt
2630062_0001.png
Folketingets Social og Ældreudvalg
Farum d. 29. september 2022
Notat:
Åbent Samråd 29.9.2022 vedr. ”Med børnene som våben”
Til orientering nedenstående to pressemeddelelser udsendt af Center for Familieudvikling i umiddelbar
forlængelse af de to afsnit af TV2 dokumentaren
”Med børnene som våben”.
Center for Familieudvikling har igennem en årrække udviklet en række tiltag som i samarbejde med
kommuner og Socialstyrelsen har adresseret problematikker og behov relateret til skilsmisser / samlivsbrud
med fokus på børnenes perspektiv.
Pressemeddelelserne perspektiverer nogle af det familieretslige systems udfordringer og effekterne heraf,
hvorfor det vil være naturligt at de problemstillinger der nævnes, adresseres af ministeren i forbindelse
med åbent samråd 29.9.2022 kl. 14.30.
22. april 2022
Fik du også en knude i maven, da du så ”Med børnene som våben”?
Den problematik, der blev sat fokus på i tv-programmet
”Med børnene som våben”, vist på
TV2 i går aftes, er ekstrem vigtig og en mørk plet på vores forsøg på at hjælpe højkonflikte
skilsmissefamilier, mener Center for Familieudvikling.
”Når tv-programmet stiller spørgsmålet: ’Hjælper vi familier i højkonflikte skilsmisser godt
nok?’, er vores klare svar: Nej. For os hersker der
ingen tvivl om, at vi skal gøre det langt
bedre for de familier, end vi formår i dag,” udtaler Søren Marcussen, leder af
Skilsmisseafdelingen på Center for Familieudvikling og tilføjer:
”Tv-udsendelsen
sætter fokus på, at omkring 300 børn årligt mister kontakt til en forælder
som følge af højkonflikter skilsmisser. Forældrenes anklager mod hinanden, de alt for lange
sagsbehandlingstider og forkerte afgørelser bevirker, at børnene bliver afskåret fra at have
kontakt til en forælder, som de elsker og kunne have haft en hverdag med. Det er
tankevækkende mange
– og det er uden tvivl børnene, der er de allerstørste tabere.”
”Faktisk er problemet ikke alene de 300 børn –
selv om det er slemt nok. Op imod 3.000 børn
lever hvert år i vedvarende konflikter som følge af højkonflikte skilsmisser. Det svarer til 10 %
ud af alle skilsmisser. Konsekvensen her er ikke, at børnene helt mister kontakten til en
forælder.
Problemet er, at børnene kommer i klemme
–
fanget mellem en mor og en far, der hader
hinanden
–
og det har stor negativ indvirkning på deres trivsel. Det gælder årligt 3.000 børn i
vores samfund,” fortæller Søren Marcussen og siger videre:
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 309: Henvendelse af 29/9-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum om TV2 dokumentaren Med børnene som våben
”Jeg er mildest talt forundret over Jacob Buchs udtalelser, vicedirektør i Familieretshuset,
som medvirker i tv-programmet. Han peger på, at det er reelle bekymringer, forældre i
højkonflikte skilsmisser kommer med, og som Familieretshuset træffer afgørelse på
baggrund af. Fra vores mangeårige arbejde med højkonflikte skilsmisser ved vi, at
højkonflikte skilte forældre pr. definition anklager hinanden. Vi ved, at det netop er
kendetegnende ved højkonflikte skilsmisseforældre, at de begynder at dæmonisere
hinanden og anklage den andens forældrekompetencer. Når Jacob Buch ikke erkender det,
løber Familieretshuset fra sit ansvar.”
”Når Familieretshuset i alt for mange tilfælde placerer barnet hos kun den ene forælder,
slukker de ikke den brand, der blusser
–
de kaster yderligere brænde på bålet. Deres
argument om, at det gøres for at beskytte barnet, holder ganske enkelt ikke. Det er okay at
blive skilt som par, men det er ikke okay at blive skilt som forældre og kæmpe for retten til at
være den eneste forælder i barnets liv. Vi er nødt til at acceptere og arbejde for, at barnet
har brug for begge sine forældre
–
når vi selvfølgelig ser bort fra de tilfælde, hvor der er
bevist overgreb og vold,”
udtaler Søren Marcussen og fortsætter.
”Tv-programmet
viser med al tydelighed, at vores behandlingssystem lider af nogle
grundlæggende mangler: Der er for lang sagsbehandlingstid, og der bliver truffet forkerte
afgørelser. Man kan sammenligne det med en kræftbehandling: For hver dag, uge og måned,
der går, før den kræftramte kommer i gang med behandlingen, bliver det langt sværere at
helbrede. Og det samme gælder højkonflikte skilsmisser: Jo længere vi venter med
behandlingen, des større og mere ødelæggende bliver mistrivslen blandt de børn og
forældre, der er fanget i højkonflikte skilsmisser.”
Søren Marcussen siger videre: ”Lige så vigtigt er det at fremhæve, at vores system i dag ikke
formår at tilbyde kvalificeret behandling med fokus på forældrene. Familieretshuset har i
vores optik ikke ressourcer eller profil til at kunne tilbyde langvarig behandling
–
dvs.
evidensbårne indsatser og metoder, der løftes af specialiserede enheder, og som særligt
retter
sig mod at hjælpe forældre til rent faktisk at stoppe konflikterne.”
”Der er ingen tvivl om, at vi har bug for politisk handling til at anerkende problemet med
højkonflikte skilsmisser, som rammer så mange børn og forældre hvert år. Tv-programmet
”Med børnene som våben” bekræfter, at der er desperat brug for en politisk stillingtagen og
beslutning på to vigtige områder: Hvordan får vi udviklet målrettede behandlings-
programmer og trænet specialiserede teams til at varetage opgaven? Og hvilke institutioner
skal udføre sådanne
behandlingstilbud?,” siger Søren Marcussen og slutter af:
”Vi kan lade os inspirere af andre lande som f.eks. England, hvor det er muligt for retten at
pålægge forældre i højkonflikte skilsmisser at modtage hjælp og behandling. I disse tilfælde
søger forældrene sjældent selv behandlingshjælp. Derfor har vi brug for systemer, der
henviser til steder, hvor forældre og børn får den hjælp, de har brug for.
Behandlingsprogrammet ”Sammen Om Børnene” –
der er afprøvet i både Danmark og
Holland i nyere tid
–
er ét eksempel på et sådan behandlingstilbud, der har vist positive
resultater for børn og forældre i højkonflikte
skilsmisser.”
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 309: Henvendelse af 29/9-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum om TV2 dokumentaren Med børnene som våben
2630062_0003.png
29. april 2022
Mor og far, vil I ikke godt holde op med at slås?
I går blev andet afsnit af ”Med børnene som våben” vist på TV2, og det
gjorde ikke knuden i
maven mindre.
De barske kendsgerninger er, at en del af de skilsmisser, vi producerer i dag, tager børn
skade af. Hvert år kommer omtrent 300 børn i klemme mellem en mor og far, der bekriger
hinanden i højkonflikte skilsmisser. Og det system, der er sat i verden for at hjælpe
familierne, formår ikke at lytte til børnene på en måde, som fjerner den stemme af skyld, der
kan runge i deres indre.
Som myndighedspersoner stiller vi børn i højkonflikte skilsmisser overfor spørgsmål om
forældremyndighed og -samvær: Vil du helst bo hos mor eller far? Kan du bedst lide mor
eller far?
Spørgsmålene udtrykker velmenende ønsker om at lytte til barnets perspektiv, men
konsekvensen er ofte en anden. Spørgsmålene kalder på, at barnet skal tage ansvar for en
konflikt, som ikke er deres. Alt for ofte overhører vi det budskab, barnet sender tilbage til os
som forældre og myndighedspersoner. Ikke et budskab om en dag eller en uge mere hos
enten den ene eller anden forælder, men et budskab, der går før alt andet: Mor og far, vil I
ikke godt holde op med at slås?
”Vi må simpelthen ikke lægge det ansvar over på børnene at skulle vælge side mellem mor
og far. Børn danner deres meninger i mødet med de primære omsorgspersoner. Og når børn
bliver taget som gidsler i en konflikt mellem forældre, der er i krig med hinanden, ved
børnene
ikke, hvad der er op og ned. De føler sig fortabte og ulykkelige,” siger Søren
Marcussen fra Center for Familieudvikling, som gennem mange år har arbejdet med at
hjælpe familier fanget i højkonflikte skilsmisser.
”Vi ser, at det stiller barnet i et vanskeligt dilemma, når mor og far bliver mere og mere
konfliktfyldte, og når konflikten også kommer til at handle om samvær med barnet. Barnet
ønsker måske kontakt til begge forældre. Men barnet bliver fanget i, at hvis det undlader at
vælge side, risikerer det, at kontakten til begge omsorgspersoner kan blive udfordret. Det
vækker en grundlæggende frygt i barnet: Så er der ingen, der kan
tage sig af mig,” siger
Søren Marcussen.
”I de situationer skal vi være langt mere forsigtige og nænsomme, når vi lytter til børnenes
udsagn. Vi er nødt til at komme tæt på børnene og forstå, hvad der sker i deres hverdag, når
de er fanget mellem en mor og far, der hader hinanden. Ellers bliver udfaldet, som vi ser i
dag: At børn, der kunne have haft en hverdag med en forælder, de elsker, mister kontakten
som følge af en vedvarende konflikt med gensidige forældreanklager, lang
sagsbehandlingstid og forkerte
afgørelser,” udtaler Søren Marcussen.
Med henvisning til familier i højkonflikte skilsmisser anerkender også vicedirektøren i
Familieretshuset, Jacob Buch, at der er visse familier, de ikke kan hjælpe. Her er der brug for
andre tilbud end dem, der allerede findes i Familieretshusets portefølje.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 309: Henvendelse af 29/9-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum om TV2 dokumentaren Med børnene som våben
”Det er vigtigt med den erkendelse, for skal vi se fremad, er problemet med højkonflikte
skilsmisser kun lige begyndt. Der er ingen tvivl om, at der er akut brug for metoder og
programmer, hvor vi bl.a. bliver dygtigere til at lytte indgående og opmærksomt til børn, så
vi rent faktisk kan hjælpe dem. Ligesom det er afgørende, at vi udvikler programmer, hvor
forældre kan blive pålagt at arbejde med deres konflikter. Skal vi ændre den ulykkelige
situation, at børn mister kontakt til den ene forælder som følge af højkonflikte skilsmisser,
må vi hjælpe forældrene ud af krigen og blive bedre til at lytte til børnene
–
ikke alene høre,
hvad børnene siger, men også forstå, hvad de i grunden ønsker og har brug for. Først der kan
vi begynde at
sætte børnene fri af konflikten,” siger Søren Marcussen fra Center for
Familieudvikling.
Med venlig hilsen
Jan Bækgaard Nielsen
Gammelgårdsvej 17
3520 Farum