Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 294
Offentligt
2623062_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4898
Doknr.
612211
Dato
15-09-2022
Orientering om påbud til Familieretshuset fra
Datatilsynet
Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik
og givet et påbud i forhold til Familieretshusets behandling af
personoplysninger, som ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i
databeskyttelsesforordningen. Afgørelsen er offentliggjort torsdag den 15.
september 2022 og er vedlagt til orientering.
Datatilsynet udtaler bl.a., at
Samtidig finder Datatilsynet, at der er grundlag for at
meddele Familieretshuset påbud om, at foretage en fornyet risikovurdering, på
baggrund af de i denne afgørelse omhandlede brud, herudover skal der på
baggrund af risikovurderingen, etableres fornødne organisatoriske eller tekniske
foranstaltninger. Såfremt Familieretshuset vurderer, at risikoen for de registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder er høj, indeholder påbuddet også, at
Familieretshuset skal udfærdige en konsekvensanalyse, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 35.”
Jeg har tidligere orienteret udvalget om konkrete databrud i Familieretshuset,
som har vedrørt fejl ved de anvendte selvbetjeningsløsninger. Den aktuelle
afgørelse fra Datatilsynet vedrører databrud anmeldt af Familieretshuset til
Datatilsynet fra den 27. maj 2021 til den 16. august 2022. Disse databrud har
kunnet henføres til menneskelige fejl. Der er således tale om en
tilbagevendende problemstilling omkring Familieretshusets styring af
informationssikkerheden.
Social- og Ældreministeriets departement har således også på baggrund af
tidligere databrud og kritik fra Datatilsynet indledt et udvidet tilsyn med it- og
informationssikkerheden i Familieretshuset i december 2021. Det udvidede
tilsyn pågår fortsat, og Datatilsynets seneste afgørelse og påbud samt
Familieretshusets håndtering vil indgå heri.
Familieretshuset har oplyst, at de er i gang med at planlægge håndteringen af
påbuddet. Fristen for efterlevelse er af Datatilsynet sat til den 6. januar 2023.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Orientering om påbud til Familieretshuset fra Datatilsynet, fra social- og ældreministeren
2623062_0002.png
Bilag
Bilag 1. Brev fra Datatilsynet
2