SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 282
Offentligt

Hjemløshed i

Danmark 2022

National kortlægning

Lars Benjaminsen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Hjemløshed i Danmark 2022 – National kortlægning

e-ISBN: 978-87-7582-087-0

Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Projekt: 301912

Finansiering: Social- og Ældreministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Forord

I denne rapport præsenteres resultaterne af den landsdækkende kortlægning

af hjemløshed i Danmark, baseret på hjemløsetællingen i uge 6, 2022. Den før-

ste kortlægning blev gennemført i 2007, og kortlægningerne er siden blevet

gennemført hvert andet år med undtagelse af 2021, hvor kortlægningen blev

aflyst på grund af covid-19-situationen og udsat til 2022.

Formålet med kortlægningen er at følge udviklingen i hjemløsheden, både på

landsplan og i de enkelte kommuner. Samtidig giver kortlægningen en viden

om hjemløshedens karakter og ændringer i profilen blandt borgere i hjemløs-

hed. Kortlægningen giver også en viden om årsagerne bag hjemløsheden, og

hvilke sociale indsatser borgere i hjemløshed modtager.

Vi retter en stor tak til de mange borgere i hjemløshed, sociale tilbud, sund-

hedstilbud og lokale myndigheder, der har medvirket i undersøgelsen.

Rapporten har været kommenteret i en følgegruppe, der takkes for kommen-

tarer. To anonyme reviewere på rapporten takkes ligeledes for kommentarer.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Lars Benjaminsen, der også har væ-

ret projektleder. Forsker Heidi Hesselberg Lauritzen har medvirket til undersø-

gelsens dataindsamling.

Undersøgelsen er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd i samarbejde med Danmarks Statistik og Social- og Ældre-

ministeriet.

Undersøgelsen er finansieret gennem Udviklings- og Investeringsprogrammet

(UIP) under Social- og Ældreministeriet.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

1.1

Indledning

Rapportens opbygning

2.1

2.2

Hjemløshedens omfang

Hjemløshedens omfang på landsplan

Udviklingen i hjemløsheden

3.1

3.2

Geografisk fordeling

Hjemløsheden fordelt efter byområder

Hjemløshedssituationer og byområder

3.3 Hjemkommune og registreringskommune

3.4 Hjemløsheden fordelt på kommuner og regioner

4.1

4.2

Demografisk profil

Alder og hjemløshed

Køn og hjemløshed

4.3 De hjemløses børn

5.1

5.2

5.3

Varighed af hjemløsheden

Varighed og hjemløshedssituation

Varighed, alder og køn

Varighed og byområde

6.1

Helbred og sygdom

Fysisk sygdom

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

6.2

6.3

Psykisk sygdom

Afhængighed af rusmidler

7.1

7.2

Indkomst og forsørgelse

Indkomstgrundlag og hjemløshedssituation

Indkomst, alder og køn

8.1

8.2

8.3

8.4

Årsager til hjemløsheden

Årsager til hjemløsheden – køn og alder

Årsager og hjemløshedssituation

Funktionel hjemløshed

Veteraner i hjemløshed

9.1

9.2

Sociale indsatser

Indsatser fordelt på køn og alder

Indsatser og hjemløshedssituation

Etniske minoriteter i hjemløshed

10.1 Nationalitet og hjemløshedssituation

10.2 Indvandrere og efterkommere

10.3 Indvandrerbaggrund, alder og køn

10.4 Byområde, nationalitet og indvandrerbaggrund

Migranter uden fast ophold

11.1 Hjemløshedssituation for migranter uden fast ophold

11.2 Øvrige karakteristika

100

DEL 2 Dokumentation

Definition af hjemløshed

12.1 Udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen

12.2 Den danske hjemløshedsdefinition

104

105

106

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Metode og data

13.1 De sociale tilbud og lokale myndigheder

13.2 Kortlægningens gennemførelse

13.3 Svarprocent og deltagelse

13.4 Personskemaet

13.5 Migranter uden fast ophold

13.6 Kontrol for dobbelttællinger

13.7 Omfanget af underestimering

109

110

112

114

115

116

Litteratur

Bilag 1 Personskemaet

Bilag 2 Vejledning og definition

Bilag 3 Bilagstabeller

119

121

123

133

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

DEL 1

Afrapportering

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Hovedresultater

I denne rapport præsenteres resultaterne af den ottende kortlægning af hjem-

løshed, der blev gennemført i uge 6, 2022. Kortlægningerne har været gennem-

ført hvert andet år siden 2007 med undtagelse af 2021, hvor kortlægningen blev

aflyst på grund af covid-19-situationen og udsat til 2022. Rapporten tegner et

billede af omfanget af og udviklingen i hjemløsheden og af hjemløshedens for-

deling på byområder, regioner og kommuner. Ligeledes afdækkes den demo-

grafiske og sociale profil i forhold til fx køn, alder og helbredsmæssige forhold.

Fald i hjemløsheden

Der er ved kortlægningen i 2022 sket et fald hjemløsheden sammenlignet med

2019. Udviklingen i hjemløsheden fra 2009 til 2022 er vist i Figur 1.

Figur 1

Antal borgere i hjemløshed, 2009-2022

Figuren viser antallet af borgere i hjemløshed, der er registreret ved kortlægningerne fra 2009

til 2022.

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2009

2011

2013

2015

År

2017

2019

2022

Anm:

Antal personer

Kilde:

Da der blev foretaget en justering i definitionen af hjemløshed efter den første kortlægning i 2007, vises udviklingen fra 2009

og frem.

Egne beregninger, samt de tidligere kortlægninger af hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Frem til 2017 var der en betydelig stigning i hjemløsheden, hvorefter der er regi-

streret et fald ved de seneste kortlægninger. Ved kortlægningen i uge 6, 2022,

blev der registreret 5.789 borgere i hjemløshed, mens tallet i 2019 var 6.431.

Antallet af borgere i hjemløshed er fraregnet en gruppe på 322 hjemløse mi-

granter uden fast ophold i landet, som er registreret ved kortlægningen, men

som ikke indgår i rapportens generelle opgørelser. Denne gruppe opgøres se-

parat i rapportens kapitel 11 på grund af den større metodiske usikkerhed om-

kring dette antal.

Fald i antallet af gadesovere

Borgere i hjemløshed kan befinde sig i forskellige hjemløshedssituationer. Si-

den den forrige kortlægning er der sket et betydeligt fald i antallet af gadeso-

vere, fra 732 personer i 2019 til 535 personer i 2022. Mens antallet af gadeso-

vere er faldet, er der omvendt sket en stigning i antallet af personer på her-

berg og forsorgshjem, fra 2.290 personer i 2019 til 2.736 personer i 2022. Til

gengæld er der sket et fald i antallet af registrerede sofasovere (som overnat-

ter blandt familie og venner på grund af hjemløshed) fra 1.630 personer i 2019

til 1.152 personer i 2022.

Fald i hjemløsheden blandt unge

I forhold til aldersgrupper har faldet i hjemløsheden været størst blandt de unge.

Særligt blandt de 18-24-årige i hjemløshed er der sket et betydeligt fald fra

1.023 personer i 2019 til 744 personer i 2022. Det kan forklare en del af faldet i

antallet af sofasovere, da der generelt er mange unge i denne gruppe. I alders-

gruppen af 25-29-årige har der ikke været et lige så kraftigt fald med 905 per-

soner i 2019 og 842 personer i 2022. Blandt de 30-39-årige er antallet af bor-

gere i hjemløshed derimod stort set uændret med 1.312 personer i 2019 og

1.300 personer i 2022. I aldersgruppen 60 år og derover har der været en lille

stigning i antallet fra 414 i 2019 til 451 i 2022.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Geografisk fordeling

Hovedparten af borgere i hjemløshed er hjemmehørende i de store og mellem-

store byer. I den forbindelse skal det anføres, at rapportens opgørelser generelt

er baseret på borgerens hjemkommune, der ikke altid er sammenfaldende med

registreringskommunen (opholdskommunen), hvor personskemaet til kortlæg-

ningen er udfyldt. I Figur 2 er vist fordelingen af hjemløsheden på forskellige

byer og kommunetyper, hvor der ud over de fem storbykommuner er sondret

mellem Københavns omegnskommuner, de øvrige bykommuner og landkommu-

nerne. Der er sammenlagt 2.619 borgere i hjemløshed i hovedstadsområdet un-

der ét (København, Frederiksberg og Københavns omegn), heraf 1.370 personer

i Københavns Kommune, 80 personer på Frederiksberg og 1.169 personer i om-

egnskommunerne. Der er 507 borgere i hjemløshed i Aarhus, 117 i Odense og

291 i Aalborg. Desuden er der 1.405 borgere i hjemløshed i de øvrige bykommu-

ner tilsammen og 850 i landkommunerne under ét.

Figur 2

Borgere i hjemløshed fordelt på byområder

I figuren er vist fordelingen af borgere i hjemløshed på de forskellige byområder/kommunetyper.

850

1.370

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

1.405

1.169

291

117

Landkommuner

507

Kilde:

Egne beregninger

Der har været en forskellig udvikling i hjemløsheden i de forskellige byområ-

der. Der har særligt været et betydeligt fald i hjemløsheden i Aarhus fra 750

personer i 2019 til 507 personer i 2022. Også på Frederiksberg har der været

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

et markant fald fra 167 personer i 2019 til 80 personer i 2022. I København har

der været et fald fra 1.442 personer i 2019 til 1.370 personer i 2022. I Odense

ligger hjemløsheden på nogenlunde samme niveau som ved den forrige kort-

lægning med 125 personer i 2019 og 117 personer i 2022. Som den eneste af

landets større byer har der derimod været en stigning i hjemløsheden i Aal-

borg fra 253 personer i 2019 til 291 personer i 2022. Endelig er tendensen til

en stigning i hjemløsheden i de øvrige bykommuner og i landkommunerne,

som vi har set ved de tidligere kortlægninger, brudt, idet der har været et lille

fald i hjemløsheden i de øvrige bykommuner fra 1.481 personer i 2019 til 1.405

personer i 2022, mens der i landkommunerne har været et fald fra 976 perso-

ner i 2019 til 850 personer i 2022.

Konklusion og perspektivering

Kortlægningen viser generelt, at der er sket et fald i hjemløsheden på lands-

plan siden den forrige kortlægning i 2019. Der er blandt andet et fald i antallet

af gadesovere, ligesom der også er et fald i antallet af unge i hjemløshed. End-

videre er der en del lokal variation i udviklingen, hvor der er nogle kommuner

med forholdsvis store fald i hjemløsheden, mens der er andre kommuner, hvor

der er sket små fald, samt nogle kommuner, hvor der er sket stigninger.

Kortlægningen siger ikke i sig selv noget om årsagerne til udviklingen. Når det

samlet set er lykkedes at vende udviklingen, hænger det dog med stor sand-

synlighed sammen med forskellige initiativer og tiltag, der er iværksat på

hjemløshedsområdet gennem de senere år. Der har blandt andet været et

strategisk fokus på at omstille indsatsen på hjemløshedsområdet med afsæt i

’Housing First’-tilgangen, hvor der lægges vægt på at tilvejebringe bolig- og

støtteløsninger til borgere i hjemløshed. På den måde kan faldet i hjemløshe-

den formentlig i høj grad tilskrives sådanne tiltag. Samtidig tyder også de for-

holdsvis specifikke mønstre i tallene generelt på en sammenhæng mellem ud-

viklingen og forhold omkring indsatserne på hjemløshedsområdet. Det gælder

fx det forhold, at hjemløsheden blandt unge er faldet, mens der stort set ikke

er sket nogen ændring i antallet af 30-39-årige i hjemløshed. Det er en nærlig-

gende forklaring, at faldet i hjemløsheden blandt unge i høj grad hænger sam-

men med, at der i en del kommuner har været initiativer og er sat tiltag i gang

med et særligt fokus på gruppen af unge i hjemløshed. Når vi ikke ser samme

tendens i tallene for flere af de øvrige aldersgrupper, kan det hænge sammen

med, at der ikke har været samme tyngde af initiativer og tiltag for disse al-

dersgrupper.

Særligt hvad angår faldet i antallet af gadesovere, er en mulig forklaring dog

også, at der under covid-19-pandemien blev gjort en del erfaringer med at få

gadesoverne under tag. Derved kan der både være gadesovere, der er blevet

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

hjulpet videre, ligesom erfaringerne med, at det kan lade sig gøre at afhjælpe

gadehjemløsheden, kan være blevet båret videre i indsatsen. En anden mulig

forklaring på faldet i antallet af gadesovere kan også være, at der i de senere

år er sket en kraftig stigning i antallet af § 110-boformer (herberger for bor-

gere i hjemløshed) og i antallet af pladser på disse tilbud. Det kan have med-

virket til, at flere gadesovere har fået en herbergsplads. Stigningen i antallet af

pladser på § 110-boformerne forklarer naturligvis også stigningen i antallet af

borgere i hjemløshed i denne kategori i sig selv.

Endelig kan også de geografiske forskelle i udviklingen hænge sammen med

forhold omkring indsatsen. I den sammenhæng er det forholdsvis få kommu-

ner, der tegner sig for en betydelig del af det samlede fald i hjemløsheden.

Nogle af de kommuner, der har oplevet store fald i hjemløsheden, herunder

Aarhus, har gennem de senere år iværksat en række tiltag og initiativer på om-

rådet med særligt fokus på øget brug af Housing First-tilgangen. Forskellene i

udviklingen på tværs af kommunerne kan således også hænge sammen med,

at nogle kommuner er længere end andre med at etablere bolig- og støtteløs-

ninger, der kan hjælpe borgere ud af hjemløshed.

Samlet set peger kortlægningens resultater derfor på, at det er vigtigt at fast-

holde det strategiske fokus på at nedbringe hjemløsheden ved at tilvejebringe

langvarige bolig- og støtteløsninger. Det er også vigtigt at understøtte, at

dette fokus styrkes yderligere, fx ved en udbredelse til flere kommuner og en

øget anvendelse i kommuner, der allerede har et sådant fokus. Med afsæt i er-

faringerne med at vende udviklingen blandt de unge, kan der også peges på

potentialet ved i højere grad at overføre disse erfaringer til indsatsen for de

øvrige aldersgrupper.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Indledning

I denne rapport fremlægges resultaterne fra den nationale kortlægning af

hjemløshed i Danmark i 2022. Rapporten tager udgangspunkt i datamateriale

fra en landsdækkende tælleuge, uge 6 i 2022. Kortlægningen er gennemført af

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde

med Danmarks Statistik og Social- og Ældreministeriet. Et stort antal sociale

tilbud, lokale myndigheder mv. i hele landet har deltaget i dataindsamlingen til

kortlægningen.

Kortlægningerne af hjemløshed er siden 2007 blevet gennemført hver andet

år, og den seneste kortlægning skulle oprindeligt have været gennemført i uge

6, 2021. På grund af covid-19-situationen i vinteren 2020/2021 med nedluk-

ning af dele af samfundet blev kortlægningen i 2021 imidlertid aflyst og udsat i

ét år. Denne kortlægning i 2022 er således gennemført tre år efter den forrige

kortlægning i 2019.

Kortlægningerne af hjemløshed har generelt til formål at afdække hjemløshe-

dens omfang og karakter, herunder hvordan hjemløsheden udvikler sig over

tid, både på landsplan og i de enkelte kommuner. Samtidig bidrager kortlæg-

ningen med en viden om profilen af de borgere, der befinder sig i en hjem-

løshedssituation. Kortlægningen udgør dermed et vidensgrundlag for den fort-

satte udvikling af den sociale indsats på hjemløshedsområdet.

Opgørelserne i rapporten belyser omfanget af hjemløshed på landsplan og for-

delt på kommuner og regioner. Resultaterne sammenholdes med den forrige

kortlægning i 2019 og med de tidligere kortlægninger. Det afdækkes også,

hvordan de borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation, fordeler sig på

demografiske forhold som køn, alder og nationalitet, ligesom der også ses på

forekomsten af fysisk sygdom, psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler

blandt borgere i hjemløshed. Derudover afdækkes de væsentligste årsager til,

at borgeren befinder sig i en hjemløshedssituation, samt de sociale indsatser,

som borgeren modtager.

Der er i kortlægningen gjort brug af samme metode som ved de tidligere kort-

lægninger. I tælleugen har en række sociale tilbud, lokale myndigheder mv.

udfyldt et spørgeskema for hver enkelt person, de har været i kontakt med el-

ler haft kendskab til, som befandt sig i en hjemløshedssituation i løbet af

denne uge. Metoden bag kortlægningen er beskrevet detaljeret i rapportens

del 2, der udgør rapportens dokumentationsdel.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

1.1

Rapportens opbygning

Rapportens del 1 udgør afrapporteringen af kortlægningens resultater. Rap-

portens del 2 udgør undersøgelsens dokumentationsdel, hvor metode og da-

tagrundlag gennemgås i detaljer, herunder også kortlægningens definition af

hjemløshed.

Del 1 består af analysekapitlerne 2-11. I kapitel 2 belyses omfanget af hjemløs-

hed på landsplan og udviklingen over tid. I kapitel 3 beskrives, hvordan hjem-

løsheden fordeler sig geografisk mellem de enkelte byer, kommuner og regio-

ner, ligesom der også ses på udviklingen i hjemløsheden over tid i forskellige

områder af landet. I kapitel 4 afdækkes, hvordan borgere i hjemløshed forde-

ler sig på alder og køn. Desuden ses der på antallet af børn i hjemløshed, her-

under om der opholder sig børn sammen med de hjemløse voksne. I kapitel 5

beskrives varigheden af hjemløsheden, det vil sige, hvor længe borgeren har

været i hjemløshed. Kapitel 6 beskriver helbredsmæssige forhold blandt bor-

gere i hjemløshed i form af forekomsten af fysiske og psykiske lidelser samt

afhængighed af rusmidler. I kapitel 7 afdækkes indkomstgrundlaget blandt

borgere i hjemløshed. Kapitel 8 afdækker de væsentligste årsager til borge-

rens hjemløshed, og i kapitel 9 opgøres, hvilke sociale indsatser borgeren

modtager. Kapitel 10 belyser fordelingen på nationalitet blandt borgere i hjem-

løshed, og der ses nærmere på, hvad der kendetegner gruppen af indvandrere

og efterkommere i hjemløshed. I kapitel 11 beskrives gruppen af hjemløse mi-

granter uden fast ophold i landet.

Del 2 udgør rapportens dokumentationsdel. I kapitel 12 beskrives definitionen

af hjemløshed, der er anvendt i kortlægningen. I kapitel 13 beskrives kortlæg-

ningens metode og datagrundlag.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Hjemløshedens omfang

I dette kapitel beskrives omfanget af hjemløsheden fordelt på de forskellige

hjemløshedssituationer, der indgår i kortlægningens definition af hjemløshed.

Desuden beskrives udviklingen i omfanget og karakteren af hjemløshed i 2022

sammenlignet med de tidligere kortlægninger.

2.1

Hjemløshedens omfang på landsplan

I Danmark som helhed er der i alt registreret 5.789 personer, som befandt sig i

en hjemløshedssituation i uge 6 i 2022. Det svarer til cirka 0,10 % af befolknin-

gen i Danmark, der var på 5.873.420 indbyggere pr. 1. januar 2022. Det var

således cirka 1 ud af 1.000 borgere i Danmark, der blev registreret som væ-

rende i en hjemløshedssituation i tælleugen. I Tabel 2.1 fremgår antallet af

borgere i hjemløshed fordelt på de enkelte hjemløshedssituationer.

Tabel 2.1

Borgere i hjemløshed, fordelt på hjemløshedssituationer. Antal og

procent.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Antal

535

248

2.736

121

1.152

146

319

385

5.789

Procent

100

Kategorierne i tabellen refererer til hjemløshedssituationerne, opgjort i Tabel 12.1, kapitel 12 om kortlægningens definition. I denne

og de følgende tabeller er der gjort brug af forkortelser for de enkelte situationer, defineret i Tabel 12.1. På grund af afrunding sum-

merer de enkelte procenttal ikke til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Det er 535 personer, svarende til 9 % af alle borgere i hjemløshed, der er regi-

streret som gadesovere og lignende. Det er personer, der i løbet af tælleugen

har overnattet på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende. Til grup-

pen af gadesovere er også medregnet dem, hvor det i personskemaets kate-

gori ’andet’ er anført, at borgeren overnatter i en skov eller i et telt, som såle-

des sidestilles med at være gadesover. Det skal bemærkes, at der ved kort-

lægningen også er registreret en gruppe på 115 gadesovere, som er migranter

uden fast ophold i landet. Denne gruppe er ikke medregnet i opgørelsen i Ta-

bel 2.1 og opgøres særskilt i rapportens kapitel 11 på grund af den væsentligt

større usikkerhed for registreringerne af hjemløse migranter uden fast ophold.

En del af de borgere, der er registeret i kortlægningen, har i løbet af tælleugen

befundet sig i flere forskellige hjemløshedssituationer. Det vil sige, at de i

ugens løb fx både har overnattet på gaden, på en natvarmestue og på et her-

berg, ligesom nogle har lånt en sofa hos venner og bekendte, samtidig med at

de har befundet sig i nogle af de øvrige hjemløshedssituationer. Fordelingen i

Tabel 3.1 er opgjort hierarkisk ’oppefra’ på den måde, at hvis en person på no-

get tidspunkt er registreret som gadesover, er personen opgjort i denne kate-

gori, uanset om personen også har opholdt sig på fx en natvarmestue eller et

herberg eller har overnattet hos familie og venner. Det er en del af gadeso-

verne, der i ugens løb også har befundet sig i en eller flere af de øvrige hjem-

løshedssituationer. I tælleugen har 149 gadesovere også opholdt sig på nat-

varmestuer, 68 gadesovere har benyttet sig af herberger og forsorgshjem,

mens 134 gadesovere også har overnattet hos familie og venner. Ud af de i alt

534 personer, der er registreret som gadesovere, er det cirka halvdelen – 253

personer – der udelukkende er registreret som gadesovere, og som således

ikke er registreret i nogen af de øvrige hjemløshedssituationer.

Der er 248 personer, der har overnattet på en natvarmestue, svarende til 4 %

af de borgere, der er registreret i en hjemløshedssituation. Heri er, ud fra det

hierarkiske opgørelsesprincip, ikke inkluderet de 149 gadesovere, der også

oplyser at have benyttet natvarmestuerne i løbet af uge 6. Medregnes denne

gruppe, er det således 397 personer, der opgøres til at have overnattet i en

natvarmestue i tælleugen. Blandt brugerne af natvarmestuer er der desuden

en del borgere, der også har benyttet herberger eller forsorgshjem.

Der er 2.736 personer, som er registreret som brugere af herberger og for-

sorgshjem, svarende til 47 % af de borgere, der har befundet sig i en hjem-

løshedssituation i uge 6. Denne kategori består først og fremmest af brugerne

af § 110-boformerne (serviceloven), og det er således den hjemløshedssitua-

tion, som flest personer har befundet sig i. Når også de gadesovere og bru-

gere af natvarmestuer, som i løbet af tælleugen har overnattet på herberger

Gruppen af hjemløse migranter uden fast ophold er ligeledes ikke medregnet i tallene for de øvrige

hjemløshedssituationer i Tabel 2.1. Fordelingen på hjemløshedssituationer blandt de hjemløse mi-

granter er i stedet vist i Tabel 11.1 (kapitel 11).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

og forsorgshjem, medregnes, er antallet af borgere, der har benyttet sig af

herberger og forsorgshjem på et tidspunkt i uge 6, oppe på 2.860 personer.

Der er i alt 121 borgere, svarende til 2 %, som er registeret med ophold på ho-

tel, vandrerhjem eller lignende, anvendt som en midlertidig løsning på grund af

hjemløshed. Denne kategori dækker typisk over private tilbud med karakter af

hotel/pensionat. Der er tale om et midlertidigt ophold uden lejekontrakt, og

man betaler for overnatningen pr. nat eller for en kort periode. Sådanne op-

holdssteder findes i enkelte byer rundt i landet.

Borgere, der overnatter midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller

bekendte, udgør den næststørste gruppe af personer, der er registreret i kort-

lægningen. Det er 1.152 personer, svarende til 20 %, der er opgjort i denne

hjemløshedssituation. Hertil kommer også personer, der er opgjort i kategori-

erne af gadesovere, brugere af natvarmestuer, herberger/forsorgshjem eller

hoteller, men som ligeledes har overnattet hos familie og venner i tælleugen.

Medregnes disse, er det i alt 1.369 personer, hvor det er anført i personske-

maet, at borgere i løbet af tælleugen har opholdt sig midlertidigt hos familie,

venner eller bekendte. Denne kategori kan spænde vidt fra borgere, der over-

natter hos bekendte i et misbrugsmiljø præget af høj ustabilitet, til borgere,

der i en periode opholder sig hos et familiemedlem grundet hjemløshed.

Det er 98 personer, svarende til 2 % af alle borgere i hjemløshed, der opholder

sig i et midlertidigt udslusningstilbud. Det drejer sig typisk om udslusningstil-

bud, der er tilknyttet § 110-boformerne, mens ophold på en midlertidig § 107-

boform efter serviceloven ikke medregnes (jf. definitionen af hjemløshed i ka-

pitel 12).

Der er 49 personer, svarende til lidt under 1 % af alle borgere i hjemløshed, der

står foran en løsladelse fra Kriminalforsorgen inden for en måned, uden at der

er fundet en boligløsning. 146 personer, svarende til 3 %, opholder sig på et

hospital eller behandlingstilbud, hvorfra de står foran en udskrivning inden for

en måned, uden at der er fundet en boligløsning. Det kan fx være borgere, der

er indlagt på psykiatriske afdelinger eller på somatiske hospitalsafdelinger el-

ler opholder sig på behandlingstilbud på misbrugsområdet, men hvor der såle-

des ikke er fundet en boligløsning forud for en udskrivning.

Det er 319 personer, svarende til 6 % af alle borgere i hjemløshed, der er op-

gjort i kategorien ’andet’ og dermed ikke befinder sig i en af de otte definerede

hjemløshedssituationer. Ved andet-kategorien er det muligt at anføre, hvilken

specifik situation borgerne befinder sig i, og det fremgår af disse beskrivelser,

at denne gruppe blandt andet inkluderer en del borgere, der opholder sig i ko-

lonihavehuse eller campingvogne. For en del borgere i ’andet’-kategorien har

det dog også været anført, at de befinder sig hos ’familie’ eller ’venner’ eller er

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

’sofasovere’. I disse tilfælde er den enkelte borger ved bearbejdningen af op-

lysningerne blevet opgjort i kategorien ’familie og venner’ i stedet for i ’andet’-

kategorien. Det må også antages, at der i ’andet’-kategorien kan være so-

fasovere, uden at det er anført i beskrivelsen.

Endelig er der 385 personer, svarende til 7 % af de personer, der er registreret

i kortlægningen, hvor der ikke er kendskab til deres hjemløshedssituation,

hvorfor de er registreret i kategorien ’uoplyst’. Der kan fx være tale om per-

sonskemaer, der er udfyldt af en medarbejder på et socialcenter eller et job-

center, som har kendskab til, at personen er i en hjemløshedssituation, men

ikke ved, hvor personen befinder sig i tælleugen. Da disse borgere samtidig

ikke er registreret på herberger og forsorgshjem, må det formodes, at en del

af dem også er ’sofasovere’, uden at fx en sagsbehandler eller anden medar-

bejder har haft kendskab til deres konkrete situation i tælleugen.

2.2

Udviklingen i hjemløsheden

Antallet af borgere i hjemløshed, der er opgjort ved kortlægningerne fra 2009

og frem, er vist i Tabel 2.2 fordelt på de forskellige hjemløshedssituationer.

Desuden vises den procentvise ændring mellem 2019 og 2022, altså siden den

forrige kortlægning for tre år siden. I den efterfølgende Tabel 2.3 er den pro-

centvise fordeling mellem de forskellige hjemløshedssituationer opgjort for

hver enkelt kortlægning.

På baggrund af erfaringerne fra den første kortlægning i 2007 blev der ved

den anden kortlægning i 2009 foretaget nogle justeringer af definitionen af

hjemløshedssituationerne, som de efterfølgende kortlægninger også har væ-

ret omfattet af. Tallene fra kortlægningen i 2007 indgår derfor ikke i tabellen.

Kortlægningerne fra 2009 og frem er således baseret på samme definition af

hjemløshedssituationerne.

Som det ses af Tabel 2.2, er antallet af borgere i hjemløshed, der er registreret

ved kortlægningerne faldet fra 6.431 personer ved den forrige kortlægning i

2019 til 5.789 personer i 2022. Det er et fald på 642 personer, svarende til

cirka 10 % i løbet af den treårige periode mellem de to kortlægninger. Det fald,

der indtraf i hjemløsheden i 2019 sammenlignet med 2017, er således fortsat

fra 2019 til 2022. Set over den samlede periode, hvor hjemløsheden har været

målt gennem kortlægningerne, skete der således en vedvarende stigning i pe-

rioden fra 2009 og frem til 2017, hvor hjemløsheden ’toppede’ med 6.635 bor-

gere i hjemløshed registreret i uge 6, 2017. Mens faldet fra 2017 til 2019 var

forholdsvis lille, er faldet fra 2019 til 2022 væsentligt større. Samlet set er an-

tallet af borgere i hjemløshed faldet med cirka 850 personer, fra tallet toppede

i 2017 og frem til den seneste kortlægning i 2022. Ved den forrige kortlægning

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

i 2019 var der endvidere forhold ved indberetningen, der betød, at faldet i

hjemløsheden fra 2017 til 2019 til dels kunne tilskrives en lidt svagere indbe-

retning i 2019 sammenlignet med 2017. Som beskrevet i denne rapports meto-

dedel er der derimod ikke på tilsvarende vis forhold omkring indberetningen

ved denne kortlægning i 2022, der kan forklare det fortsatte fald i hjemløshe-

den fra 2019 til 2022. Der skal dog peges på, at der generelt vil være en usik-

kerhed forbundet med tallene pga. den højere kompleksitet, der generelt er

forbundet med at indsamle data om hjemløsheden på tværs af mange forskel-

lige enheder og tilbud. Når faldet i antallet af personer registreret i hjemløshed

må udlægges som et reelt fald, skyldes det samtidig, at rapportens videre

analyser også peger på, at faldet fra 2019 til 2022 skyldes et samspil mellem

flere specifikke tendenser, der tilsammen trækker udviklingen i retning af et

fald i hjemløsheden. Særligt er der sket et forholdsvis kraftigt fald i hjemløshe-

den i specifikke kommuner (jf. kapitel 3). Der er ligeledes en tendens til, at an-

tallet af unge i hjemløshed er faldet betydeligt siden den forrige kortlægning

(jf. kapitel 4).

Tabel 2.2

Borgere i hjemløshed fordelt på hjemløshedssituationer, særskilt for

hver kortlægning 2009-2022. Antal.

Hjemløsheds-

situation

Antal

2009

Antal

2011

Antal

2013

Antal

2015

Antal

2017

Antal

2019

Antal

2022

Pro-

centvis

æn-

dring

2019-

2022

-27

-21

+19

-37

-29

-19

-32

-1

-16

-31

-10

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, antal

Kilde:

506

355

1.952

1.086

164

172

316

273

4.998

426

283

1.874

1.433

227

173

367

351

5.290

595

349

2.015

1.653

211

119

370

374

5.820

609

345

2.102

113

1.876

178

138

339

348

6.138

648

305

2.217

165

2.177

169

149

258

479

6.635

732

313

2.290

191

1.630

121

148

380

554

6.431

535

248

2.736

121

1.152

146

319

385

5.789

Egne beregninger, samt de tidligere kortlægninger af hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 2.3

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation, 2009-2022.

Procent.

Hjemløsheds-

situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Kilde:

Procent

2009

100

4.998

Procent

2011

100

5.290

Procent

2013

100

5.820

Procent

2015

100

6.138

Procent

2017

100

6.635

Procent

2019

100

6.431

Procent

2022

100

5.789

Egne beregninger, samt de tidligere kortlægninger af hjemløshed.

Samtidig med at der er sket et generelt fald i hjemløsheden ved den seneste

kortlægning, er der også sket forskydninger mellem de enkelte kategorier af

hjemløshedssituationer. Mens der har været et fald i antallet af personer i de

fleste hjemløshedssituationer, herunder i antallet af gadesovere og antallet af

sofasovere, er der omvendt sket en forholdsvis kraftig stigning i antallet af

personer i kategorien, der har overnattet på herberg.

Ser vi på antallet af gadesovere, er der sket et fald fra 732 registrerede gade-

sovere ved kortlægningen i 2019 til 535 ved den seneste kortlægning i 2022,

svarende til et fald på 27 % (Tabel 2.2). Der er også sket et fald i antallet af

personer, der opgjort i kategorien på natvarmestuer fra 313 i 2019 til 248 i

2022. Det største antalsmæssige fald ser vi kategorien af personer, der har

overnattet midlertidigt hos familie og venner, der er faldet fra 1.630 personer i

2019 til 1.152 personer i 2022, svarende til et fald på 29 %. Desuden er der

også sket fald i antallet af personer i de øvrige kategorier, herunder antallet af

personer, der overnatter på hotel, vandrerhjem og lignende, og antallet af per-

soner i midlertidige udslusningstilbud. Mens der således er sket et fald i hjem-

løsheden i de fleste kategorier, er der imidlertid sket en forholdsvis kraftig

stigning i antallet af personer opgjort i kategorien af herbergsbrugere fra

2.290 personer i 2019 til 2.736 personer i 2022, hvilket er en stigning på 19 %.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Disse forskelle i udviklingen mellem de enkelte kategorier giver sig også ud-

slag i forskydninger i den forholdsmæssige, procentvise fordeling mellem ka-

tegorierne (Tabel 2.3). Ved den seneste kortlægning i 2022 udgør herbergs-

brugerne 47 % af alle registrerede borgere i hjemløshed, hvilket er en betyde-

ligt højere andel end i 2019, hvor herbergsbrugerne udgjorde 36 % af alle regi-

strerede borgere. Sofasovernes andel er derimod faldet fra 25 % i 2019 til 20

% i 2022, og gadesovernes andel er faldet fra 11 % til 9 %.

Kortlægningen giver ikke i sig selv en viden om, hvad der ligger bag disse for-

skydninger mellem kategorierne, herunder faldet i antallet af gadesovere og

sofasovere samtidig med stigningen i antallet af herbergsbrugere. Der er dog

flere nærliggende forklaringer. Når antallet og andelen af herbergsbrugere er

steget, kan det hænge sammen med, at der inden for de seneste år er sket en

betydelig stigning i antallet af § 110-boformer i landet og dermed også en stig-

ning i antallet af pladser på disse tilbud. Det kan have betydet, at flere gade-

sovere og sofasovere har fået mulighed for at få en plads på en boform.

Samtidig kan også andre forhold have spillet ind. Under covid-19-epidemien

var der et presserende behov for at skaffe nødovernatning til landets gadeso-

vere, og der blev samtidig gjort erfaringer i en del kommuner med, at det var

muligt i større omfang at få gadesoverne ’under tag’, end hvad der var praksis

tidligere. Nedlukningerne og de medfølgende foranstaltninger for borgere i

hjemløshed og udsathed kan helt konkret have gjort et indhug i antallet af ga-

desovere, hvoraf nogle eventuelt er blevet hjulpet videre til forskellige tilbud.

Samtidig kan erfaringerne generelt have påvirket tilgangen til gruppen af ga-

desovere, herunder bidraget med en øget forståelse af, at det er muligt at

hjælpe gadesoverne væk fra gaden, hvis vel at mærke de får relevante alter-

nativer til at overnatte på gaden.

Covid-19-situationen kan imidlertid også have haft en indvirkning på det fald,

der er sket i antallet af brugere af natvarmestuer. Ved den seneste kortlæg-

ning i uge 6, 2022, var der således fortsat begrænsninger på antallet af over-

natningspladser på natvarmestuerne af hensyn til afstandskrav mv. for at re-

ducere risikoen for covid-19-smitte. Det kan have medvirket til, at færre per-

soner har overnattet på natvarmestuerne i tælleugen på grund af det reduce-

rede antal pladser. Samtidig kan der være brugere af natvarmestuer, der er

søgt ind på § 110-boformerne i takt med det stigende antal pladser på bofor-

merne.

Når vi ser på faldet i antallet af sofasovere kan dette fald ligeledes hænge

sammen med det stigende antal § 110-pladser, der er til rådighed, derved at

en del personer, der ellers ville have søgt ophold rundt omkring hos venner og

bekendte, eventuelt i stedet er søgt ind på en boform. En anden faktor, der

også kan ligge bag det faldende antal sofasovere, er, at det fald i antallet af

unge i hjemløshed, der allerede viste sig ved kortlægningen i 2019, er fortsat

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

frem til den seneste kortlægning, hvor der er registreret et yderligere fald i an-

tallet af unge i hjemløshed (jf. kapitel 4). Gruppen af unge i hjemløshed er ge-

nerelt den aldersgruppe, hvor vi ser langt den højeste andel af sofasovere. Når

antallet af unge i hjemløshed falder, er det forventeligt, at vi derfor også ser et

generelt fald i antallet af sofasovere.

Endvidere skal det som nævnt tages i betragtning, at der generelt kan være et

’mørketal’ i forbindelse med opgørelserne. Særligt gruppen af sofasovere ud-

gør i den sammenhæng den mest skjulte form for hjemløshed. Det vil generelt

kun være de personer, som de lokale myndigheder og sociale tilbud har haft

kontakt med eller kendskab til i tælleugen, som indgår i kortlægningen. Det må

formodes, at der vil være personer, der har overnattet hos familie og venner,

som de lokale myndigheder og sociale tilbud ikke er i kontakt med eller ikke

har kendskab til. Ligeledes kan der være personer, der overnatter hos familie

og venner, som ikke er blevet talt med, selvom de er i kontakt med forskellige

lokale myndigheder og sociale tilbud. Det kan fx være, fordi nogle medarbej-

dere ikke har kendskab til, at disse borgere befinder sig i en hjemløshedssitu-

ation, eller de ikke er opmærksomme på, at gruppen af ’sofasovere’ indgår i

kortlægningens definition. Selvom der ikke er metodiske indikationer på, at et

sådant mørketal skulle være større ved denne kortlægning end ved de tidli-

gere kortlægninger, er der grund til en vedvarende opmærksomhed på (i kom-

munerne og på de sociale tilbud), at også gruppen af sofasovere er borgere,

der befinder sig i en hjemløshedssituation, og at de er målgruppe for de soci-

ale indsatser og bør indgå i indberetningen til kortlægningen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Geografisk fordeling

I dette kapitel afdækker vi den geografiske fordeling af hjemløsheden. Det op-

gøres, hvordan hjemløsheden fordeler sig mellem forskellige byområder, kom-

muner og regioner, og hvordan de geografiske mønstre i hjemløsheden har

udviklet sig over tid.

I forbindelse med de geografiske opgørelser benytter vi begreberne ’hjem-

kommune’ og ’registreringskommune’. Disse begreber henviser til, at den

hjemløse borger i en del tilfælde opholder sig i en anden kommune (registre-

ringskommunen) end den kommune, som borgeren kommer fra eller boede i,

sidst borgeren var i bolig (hjemkommunen). Med registreringskommune menes

således den kommune (opholdskommunen), hvori registreringen til kortlæg-

ningen er foregået, mens hjemkommunen er den kommune, hvori borgeren er

hjemmehørende, og som typisk også vil være ’betalingskommunen’ i det til-

fælde, at borgeren benytter tilbud i en anden kommune. Rapportens opgørel-

ser af antallet af borgere i hjemløshed, fordelt på kommuner eller byområder,

er generelt opgjort på basis af borgerens hjemkommune. Det gælder blandt

andet de kommunefordelte tabeller 3.6-3.10. I kapitlets andet afsnit ser vi på

sammenhængen mellem borgerens hjemkommune og registreringskommunen.

Derudover er antallet af borgere i hjemløshed fordelt efter registreringskom-

mune opgjort i rapportens bilagstabeller. Forskellen i de kommunefordelte tal i

henholdsvis tabellerne i indeværende kapitel og i bilagstabellerne, er således,

at tabellerne i kapitlet er opgjort efter hjemkommune, mens bilagstabellerne er

de tilsvarende kommunefordelte opgørelser, men baseret på registrerings-

kommune, det vil sige, i hvilken kommune personskemaet er udfyldt.

3.1

Hjemløsheden fordelt efter byområder

I dette afsnit ser vi på omfanget af hjemløsheden fordelt på forskellige byom-

råder. Da mere end halvdelen af hjemløsheden på landsplan er koncentreret i

de fire største byområder, udskiller vi disse særskilt, og hvor vi i hovedstads-

området ydermere opdeler kategorierne på henholdsvis København, Frede-

riksberg og det øvrige hovedstadsområde, som vi benævner ’Københavns om-

egn’.

Desuden indgår kommunerne Aarhus, Odense og Aalborg særskilt i

disse opgørelser. De øvrige kommuner grupperes i henholdsvis ’øvrige bykom-

muner’ og ’landkommuner’, hvor vi benytter en enkelt opdeling efter, om kom-

munens hovedby har over eller under 20.000 indbyggere. Tabel 3.1 viser an-

tallet af borgere i hjemløshed registreret i kortlægningerne fordelt på disse

Kategorien ‘Københavns omegn’ udgøres af samtlige kommuner i Region Hovedstaden (på nær Køben-

havn, Frederiksberg og Bornholm), samt kommunerne Greve, Køge, Solrød og Roskilde i Region

Sjælland.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

forskellige byområder (storbyerne og de øvrige kommunetyper), for perioden

2009-2022, samt den procentvise ændring inden for hvert enkelt byområde

siden den forrige kortlægning fra 2019 til 2022. Tabellen er opgjort efter bor-

gerens hjemkommune (og ikke registreringskommunen).

Det er cirka en fjerdedel af alle borgere i hjemløshed, der er hjemmehørende i

Københavns Kommune, hvor der ved denne kortlægning i 2022 er opgjort

1.370 borgere i hjemløshed. Det er lidt færre end ved den forrige kortlægning i

2019, hvor der var 1.442 borgere i hjemløshed, der var hjemmehørende i Kø-

benhavn. Der er også en forholdsvis stor gruppe af borgere i hjemløshed, der

er hjemmehørende i den øvrige del af hovedstadsområdet. Særligt på Frede-

riksberg er der sket et forholdsvis stort fald i antallet af borgere i hjemløshed,

fra 167 borgere i hjemløshed 2019 til 80 borgere i 2022. Ud over i København

og Frederiksberg er der i 2022 registreret 1.169 borgere i hjemløshed, der er

hjemmehørende i de øvrige kommuner i hovedstadsområdet, mens der blev

registreret 1.237 borgere i hjemløshed som hjemmehørende i disse kommuner

ved den forrige kortlægning i 2019. Ser vi således på hovedstadsområdet som

helhed (ikke vist i tabellen), er der således tale om et fald i antallet af borgere i

hjemløshed fra 2.846 personer ved kortlægningen i 2019 til 2.619 personer i

2022. Selvom der er sket et vist fald i hjemløsheden i hovedstadsområdet, er

det fortsat næsten halvdelen (45 %) af alle borgere i hjemløshed på landsplan,

der er hjemmehørende i hovedstadsområdet.

Ser vi på landets øvrige storbyer, har der særligt været et bemærkelsesvær-

digt fald i hjemløshed i Aarhus. Ved kortlægningen i 2019 blev der registreret

750 borgere i hjemløshed i Aarhus, mens der ved denne kortlægning i 2022 er

registreret 507 personer i hjemløshed i Aarhus. Det svarer til, at hjemløsheden

i Aarhus er faldet med cirka en tredjedel i løbet af de tre år. I Aalborg er der

derimod sket en stigning i hjemløsheden fra 253 personer ved kortlægningen i

2019 til 291 personer i 2022, svarende til en stigning på 15 %. I Odense er

hjemløsheden generelt væsentligt lavere end i både Aarhus og Aalborg og lig-

ger med 117 personer i 2022 på nogenlunde samme niveau som i 2019, hvor

dette antal var 125 personer. Ser vi på de fire største byområder tilsammen er

det således 3.534 personer, der er registreret i Hovedstadsområdet, Aarhus,

Odense og Aalborg set under ét. Det svarer til 61 % af hjemløsheden i landet

som helhed.

Den øvrige del af hjemløsheden fordeler sig med 1.405 personer i kategorien

af øvrige bykommuner, der er defineret ved, at den største by i kommunen har

20.000 indbyggere eller derover, samt 850 personer i kategorien af landkom-

muner, hvor den største by i kommunen har mindre end 20.000 indbyggere. I

begge kategorierne er der sket et fald i antallet af borgere i hjemløshed sam-

menlignet med den forrige kortlægning, hvor der var 1.481 personer i hjemløs-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

hed hjemmehørende i de øvrige bykommuner og 976 personer i landkommu-

nerne under ét. Dermed er den langvarige tendens til stigning i hjemløsheden i

disse to kategorier ophørt ved den seneste kortlægning og afløst af et fald.

Tabel 3.1

Borgere i hjemløshed 2009-2022, særskilt for byområde og opgjort

ud fra borgerens hjemkommune. Antal personer samt procentvis

ændring 2019-2022.

Byområde

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2022

Pro-

centvis

ændring

2019-

2022

-5

-52

-5

-32

-6

-5

-13

-10

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

1.494

233

701

466

208

218

1.056

622

4.998

1.507

203

1.028

588

178

231

1.053

502

5.290

1.581

178

1.341

617

110

259

1.198

536

5.820

1.562

226

1.364

668

173

241

1.300

604

6.138

1.482

242

1.518

767

113

261

1.457

795

6.635

1.442

167

1.237

750

125

253

1.481

976

6.431

1.370

1.169

507

117

291

1.405

850

5.789

3.2

Hjemløshedssituationer og byområder

Vi har også set på, hvordan borgerne i hjemløshed fordeler sig på hjem-

løshedssituationer inden for de enkelte byområder/kommunekategorier (Tabel

3.2). Tabellen viser, at andelen af gadesovere er lidt højere i de store byer end

i de øvrige bykommuner og landkommunerne. I København og Aarhus er det

således henholdsvis 11 % og 12 % af borgerne i hjemløshed, der er gadeso-

vere, mens denne andel er 7 % i både kategorierne af øvrige bykommuner og

landkommuner. En undtagelse er dog Odense, hvor kun 4 % af borgerne i

hjemløshed er registreret som gadesovere, hvilket er den laveste andel i alle

kategorierne af byområder/kommunetyper. I alle kategorierne udgør herbergs-

brugerne den største gruppe blandt borgerne i hjemløshed. Der er dog en del

variation i andelen af herbergsbrugere, der er højest i Aalborg med 60 % af

alle borgere i hjemløshed, mens den er lavest i Københavns omegn, hvor kun

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

33 % af borgerne i hjemløshed er registreret i denne kategori. Ser vi på ande-

len af sofasovere, er der også en del variation i denne andel på tværs af by-

områderne, hvor denne andel er højest i Aarhus, hvor den udgør 33 % af alle

borgere i hjemløshed. Den laveste andel af sofasovere finder vi i Aalborg, hvor

kun 10 % af borgerne i hjemløshed er registreret i denne hjemløshedssituation.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 3.2

Borgere i hjemløshed fordelt på hjemløshedssituationer. Særskilt for byområde (hjemkommuner). Procent.

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie og

venner

Udslus-

ning

Kriminal-

forsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt,

procent

100

I alt,

antal

1.370

1.169

507

117

291

1.405

850

5.789

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Vi har desuden særligt set på antallet af gadesovere i de forskellige områder

og udviklingen heraf over tid. I Tabel 3.3 er opgjort antallet af gadesovere i de

forskellige byområder/kommunetyper ved kortlægningerne fra 2009 til 2022.

Som tidligere nævnt er der generelt registreret et betydeligt lavere antal af

gadesovere ved den seneste kortlægning i 2022 i forhold til den forrige kort-

lægning i 2019. I København, hvor der er det største antal gadesovere, er an-

tallet faldet fra 198 ved kortlægningen i 2019 til 155 ved den seneste kortlæg-

ning i 2022, mens antallet af gadesovere, der er hjemmehørende i de køben-

havnske omegnskommuner, er faldet fra 141 i 2019 til 123 i 2022. Som tidligere

nævnt er der generelt sket et ret stort fald i hjemløsheden i Aarhus fra 2019 til

2022. Ser vi specifikt på antallet af gadesovere i Aarhus, er der dog kun sket

et mindre fald fra 69 personer i 2019 til 61 personer, og ser vi på tallene fra

alle de tidligere kortlægninger, har antallet af gadesovere i Aarhus ligget på

nogenlunde samme niveau hen over hele perioden. I Aalborg blev der ved den

forrige kortlægning i 2019 registreret en forholdsvis stor stigning i antallet af

gadesovere. Antallet af gadesovere i Aalborg er dog ved den seneste kortlæg-

ning faldet igen, og der er i 2022 registreret 29 gadesovere, som er hjemme-

hørende i Aalborg. Endelig er der også samlet set en del gadesovere i katego-

rierne af øvrige bykommuner og landkommuner, hvor der dog typisk er tale om

ret få borgere, der er gadesovere i hver enkelt kommune i disse kategorier. Li-

gesom for de øvrige kategorier ser vi også i både de øvrige bykommuner og

landkommunerne et generelt fald i antallet af gadesovere fra 2019 til 2022.

Tabel 3.3

Gadesovere 2009-2022, særskilt for byområde (hjemkommuner).

Antal.

2009

København

Frederiksberg

Københavns Omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, antal

Anm:

2011

139

100

426

2013

259

107

595

2015

227

140

609

2017

185

157

106

648

2019

198

141

147

732

2022

155

123

535

174

506

I tabellen er opgjort antallet af gadesovere ved kortlægningerne fra 2009 til 2022 særskilt for byområde/kommunetype. Opgørelsen

er baseret på borgerens hjemkommune.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

3.3

Hjemkommune og registreringskommune

Der kan generelt være forskel på, hvilken kommune borgeren opholder sig i,

og hvilken kommune der er borgerens ’hjemkommune’. I personskemaet indgår

en oplysning om, hvorvidt borgeren er hjemmehørende i en anden kommune

end den, hvor registreringen foretages. Med ’hjemkommune’ menes som tidli-

gere nævnt den kommune, hvor borgeren sidst har haft folkeregisteradresse,

eller den kommune, som er betalingskommune i de tilfælde, hvor borgeren er

indskrevet på et socialt tilbud i en anden kommune. Som tidligere nævnt base-

rer vi generelt hovedparten af rapportens opgørelser på borgerens hjemkom-

mune. Registreringen kan derimod være foregået i en anden kommune, som fx

på en boform eller et andet tilbud, i den kommune hvor borgeren opholder sig.

Med ’registreringskommune’ mener vi i denne sammenhæng den kommune,

hvor indberetningen til kortlægningen er foretaget. Der kan i den forbindelse

også være tilfælde, hvor der er indberettet flere personskemaer for samme

borger, og hvor ét skema er udfyldt i opholdskommunen (fx på en boform),

mens et andet skema er udfyldt i hjemkommunen (fx af en myndighedsafde-

ling). I dette tilfælde opgøres førstnævnte kommune (opholdskommunen) som

registreringskommunen, mens den sidstnævnte kommune er opgjort som

hjemkommunen.

Tabel 3.4 viser antallet af borgere i hjemløshed særskilt for hvert byområde

opgjort for henholdsvis borgerens hjemkommune og registreringskommunen.

Dermed får vi en indikation af, hvorvidt antallet af borgere i hjemløshed, der

opholder sig i et område, adskiller sig væsentligt fra antallet, der er hjemme-

hørende i området. Der skal dog i forbindelse med disse opgørelser tages et

generelt forbehold for, at der kan være tilfælde, hvor oplysningerne ikke er

fyldestgørende, fx hvis de sociale tilbud, der har foretaget indberetningerne,

ikke har haft kendskab til borgerens hjemkommune. I de fleste kategorier af

byområder er der et nogenlunde lige stort antal borgere, der er hjemmehø-

rende i den pågældende kategori, som antallet af borgere, der er registreret i

en kommune i den pågældende kategori. Særligt på Frederiksberg, i Aarhus og

i Odense er der lidt flere borgere, der er registreret i disse kommuner, end an-

tallet af borgere, der er hjemmehørende i disse kommuner. Det er udtryk for,

at der er en del borgere fra andre kommuner (fx omkringliggende kommuner),

der opholder sig (eller på anden måde er registreret) på tilbud i disse kommu-

ner. I både kategorien af øvrige bykommuner og kategorien af landkommuner

er der derimod lidt færre med registreringskommune i disse kommuner, end

som er hjemmehørende i disse kommuner, hvilket tilsvarende er udtryk for, at

nogle borgere fra disse kommuner er søgt mod tilbud i de større byer. I Kø-

benhavn, Københavns omegn samt i Aalborg er der nogenlunde lige så mange

personer, der er registreret i kommunerne i forbindelse med kortlægningen,

som der er borgere, som er hjemmehørende i disse kommuner.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 3.4

Borgere i hjemløshed, særskilt for byområde. Opgjort efter

henholdsvis hjemkommune og registreringskommune. Antal og

procent.

Byområde

Hjemkommune,

antal

Hjemkommune,

procent

Registrerings-

kommune, antal

Registrerings-

kommune, pro-

cent

100

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

1.370

1.169

507

117

291

1.405

850

5.789

100

1.361

132

1.126

555

136

295

1.381

803

5.789

Hvor opgørelsen i Tabel 3.4 viser det aggregerede antal personer i hver kate-

gori, viser tabellen derimod ikke, hvor mange borgere der er registreret i ét

område, men hjemmehørende i et andet. Det er således ikke nødvendigvis de

samme personer, der optræder med hhv. hjemkommune og registreringskom-

mune i de to kolonner i tabellen. I Tabel 3.5 uddybes forskellen yderligere, idet

tabellen viser kombinationerne af registrerings- og hjemkommuner for hver af

de otte kategorier af geografiske områder. Tabellens rækker (vandret) angiver

borgerens hjemkommune, mens tabellens kolonner (lodret) angiver registre-

ringskommunen. Ser vi fx på København, viser opgørelsen, at ud af de i alt

1.370 personer i hjemløshed, der er hjemmehørende i København, er de 1.141

registreret på tilbud, der er beliggende i Københavns Kommune, mens der ek-

sempelvis er 51 personer, der er registreret på tilbud i Frederiksberg og 122,

der er registreret på tilbud i de kommuner, der indgår i kategorien Københavns

omegn. Ser vi i stedet på de 1.361 personer, der som led i kortlægningen er re-

gistreret på tilbud beliggende i København, er der ud over de 1.141, der også

er hjemmehørende i København, 6 borgere, der var hjemmehørende på Frede-

riksberg, 118 borgere, der var hjemmehørende i Københavns omegn, og så

fremdeles. I det nederste højre hjørne af tabellen ser vi fx tilsvarende, at ud af

de 850 personer, der var hjemmehørende i landkommunerne, er de 580 også

registreret på tilbud i disse kommuner, mens der eksempelvis var 150 perso-

ner, der var hjemmehørende i landkommunerne, men som blev registreret på

tilbud i kategorien af ’øvrige bykommuner’. Tilsvarende var der 122 af dem, der

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

var hjemmehørende i de ’øvrige bykommuner’, der blev registreret i en land-

kommune.

Opgørelserne i Tabel 3.5 viser også, at bevægelserne mellem forskellige områ-

der af landet, herunder mellem større og mindre byer, i vid udstrækning går

’begge veje’. Der er således ikke blot borgere i hjemløshed, der er hjemmehø-

rende i de mindre kommuner, som søger mod de store kommuner, men også

borgere fra de store kommuner, der opholder sig (er blevet registreret) i andre

kommuner. Ud over disse ’bevægelser’ på tværs af byer/kommunetyper, der

kan ses ud fra tabellen, er der endvidere borgere med en forskellig hjemkom-

mune og registreringskommune

inden for

de kategorier, der indbefatter flere

kommuner, det vil sige indbyrdes mellem de københavnske omegnskommuner,

de øvrige bykommuner eller indbyrdes mellem landkommunerne. Disse bevæ-

gelser har vi ikke opgjort, men der er taget højde for dem ved opgørelsen af

borgernes hjemkommune, som rapportens tabeller generelt er baseret på.

Tabel 3.5

Borgere i hjemløshed, fordelt efter registreringskommune (kolonner)

og hjemkommune (rækker). Antal.

Byområde

Kø-

ben-

havn

Frede-

riks-

berg

Kø-

ben-

havns

omegn

122

Aar-

hus

Oden-

Aal-

borg

Øvrige

by-

kom-

mune

Land-

kom-

muner

I alt,

antal

København

Frederiks-

berg

Københavns

omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige

bykommu-

ner

Landkom-

muner

I alt, antal

Anm.:

1.141

1.370

118

963

466

236

1.169

507

117

291

1.144

122

1.405

1.361

132

1.126

555

136

295

150

1.381

580

803

850

5.789

Tabellen viser krydsfordelingen mellem henholdsvis ’registreringskommunen’, hvor personskemaet er udfyldt/registreret

(kolonner/lodret) og ’hjemkommunen’ hvor borgeren er hjemmehørende (rækker/vandret).

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

3.4

Hjemløsheden fordelt på kommuner og

regioner

I dette afsnit ser vi på omfanget af hjemløsheden fordelt på kommuner og re-

gioner. Vi opgør antallet af borgere i hjemløshed og fordelingen på hjem-

løshedssituationer inden for hver kommuner, og opdelt for de fem regioner.

Tabellerne 3.6-3.10 viser antallet af hjemløse borgere fordelt på hjemløsheds-

situationer inden for hver af de fem regioner og i hver enkelt kommune. Tal-

lene er opgjort for hjemkommuner, det vil sige den kommune, hvor den hjem-

løse borger er hjemmehørende. Tabellerne angiver også det samlede antal

hjemløse borgere i hver kommune ved både denne og den forrige kortlægning.

Endelig er antallet af hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere i 2022 opgjort for

hver kommune og region.

3.4.1

Region Hovedstaden

I Tabel 3.6 er opgjort antallet af borgere i hjemløshed i kommunerne i Region

Hovedstaden. Der er ved den seneste kortlægning i 2022 registreret 2.476

borgere i hjemløshed, der er hjemmehørende i kommunerne i Region Hoved-

staden. Det er 190 personer færre end i 2019, hvor der blev registreret 2.666

personer i hjemløshed som hjemmehørende i regionen. Med 1,3 personer i

hjemløshed pr. 1.000 indbyggere ligger hjemløsheden i Region Hovedstaden

over landsgennemsnittet, der som tidligere nævnt er på 1,0 personer pr. 1.000

indbyggere. Det er også i Region Hovedstaden, at vi generelt finder en bety-

delig del af landets gadesovere med i alt 274 personer, der er registreret i

denne kategori.

Den største gruppe af borgere i hjemløshed i regionen er hjemmehørende i

København, hvor der med 1.370 personer er 2,1 borgere i hjemløshed pr. 1.000

indbyggere, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. I regionens øvrige

kommuner er der tilsammen 1.106 personer i hjemløshed. Disse borgere forde-

ler sig bredt ud over regionens mange kommuner, dog med en tendens til, at

niveauet af hjemløsheden er lidt højere i de vestlige forstadskommuner end i

de nordlige forstadskommuner. Eksempelvis er der registreret 80 personer i

hjemløshed i Hvidovre og 67 personer i Høje Taastrup, mens der er registreret

37 personer i hjemløshed i Gentofte. I Helsingør, der er den næststørste by i

regionen uden for det storkøbenhavnske byområde, er der 104 borgere i

hjemløshed i 2022, hvilket er lidt flere end i 2019, hvor der var 89 personer i

hjemløshed, der var hjemmehørende i Helsingør.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Der er særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende tallet i Dragør, hvor

der i 2022 er registreret 121 personer i hjemløshed i kommunen, mod 2 perso-

ner i 2019. Det skyldes en opmærksomhed i kommunen på et område, hvor et

stort antal personer bor i campingvogne og lignende, og hvor der for langt de

flestes vedkommende formentlig er tale om, at borgeren er flyttet til området

pga. hjemløshed/boligløshed, og hvor der samtidig er tale om en tilflytning fra

hele det storkøbenhavnske byområde. Det skal påpeges, at denne problema-

tik formentlig også i nogen grad har gjort sig gældende allerede i 2019, uden

at være blevet ’talt med’ i den forrige kortlægning. Da det generelt er vigtigt,

at kortlægningen afspejler forandringer i hjemløsheden over tid, er disse per-

soner medregnet i kortlægningens opgørelser i 2022. I så henseende er det

også vigtigt at kortlægningen kan indfange indvirkningen på hjemløsheden af

væsentlige strukturelle faktorer i samfundet, og hvor der i dette tilfælde såle-

des generelt er tale om, at den omfattende boligmangel i hovedstadsområdet

giver anledning til, at en del personer flytter i campingvogne og lignende.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 3.6

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Hovedstaden. Antal.

Hjemkommune

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

nings-

bolig

Krimi-

nalfor-

sorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2022

I alt

2019

Indbyggere i

kommunen,

2022

27.599

25.867

49.274

39.638

35.651

14.640

44.375

41.211

103.608

45.800

41.402

74.217

69.259

23.514

41.147

31.344

62.875

28.867

Borgere i hjemløs-

hed pr. 1.000 ind-

byggere, 2022

1,9

0,0

0,8

0,3

0,5

8,3

0,2

0,3

0,8

0,6

0,5

0,9

0,6

1,7

1,3

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

117

121

104

167

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Hjemkommune

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

nings-

bolig

Krimi-

nalfor-

sorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2022

I alt

2019

Indbyggere i

kommunen,

2022

53.257

53.267

53.053

24.761

23.225

644.431

57.826

57.247

41.382

42.723

16.488

1.867.948

Borgere i hjemløs-

hed pr. 1.000 ind-

byggere, 2022

1,1

1,5

1,3

0,1

1,5

2,1

0,3

0,6

0,7

1,4

0,5

1,3

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

155

274

128

147

705

1.088

200

450

172

180

1.370

2.476

115

1.442

2.666

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

3.4.2

Region Sjælland

I kommunerne i Region Sjælland er der tilsammen registreret 781 personer i

hjemløshed ved kortlægningen i 2022 (Tabel 3.7). Det er 114 personer færre

end ved den forrige kortlægning i 2019, hvor der blev registreret 895 personer

i hjemløshed, der var hjemmehørende i regionens kommuner. Hjemløsheden i

2022 svarer til 0,9 personer pr. 1.000 indbyggere, hvilket er tæt på landsgen-

nemsnittet, der som tidligere nævnt er 1,0 personer pr. 1.000 indbyggere.

Det største antal personer i hjemløshed blandt regionens kommuner finder vi i

Slagelse, hvor der er registreret 149 personer i hjemløshed i 2022. Det er dog

færre end i 2019, hvor der var 170 personer i hjemløshed i Slagelse. Det næst-

højeste antal finder vi i Guldborgsund, med 98 personer i 2019, hvilket er no-

genlunde uændret sammenlignet med 100 personer i 2019. I Næstved er der re-

gistreret 84 personer i hjemløshed i 2022, mens tallet var 94 personer i 2019.

I regionens øvrige kommuner er der i nogle tilfælde sket små stigninger i tallet,

mens der i andre tilfælde er sket fald. I den forbindelse skal der gøres op-

mærksom på, at der også kan være tilfældige fluktuationer i, hvor stort et an-

tal personer der befinder sig i hjemløshed i kortlægningsugen. Ligeledes kan

der i den enkelte kommune være forskelle i kvaliteten af indberetningerne, når

vi sammenligner tallet fra de enkelte kortlægninger, fx i forhold til, om alle re-

levante enheder i kommunen har deltaget.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 3.7

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Sjælland. Antal.

Hjemkommune

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

nings-

bolig

Krimi-

nalfor-

sorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2022

I alt

2019

Indbyggere i

kommunen,

2022

37.161

50.818

60.310

72.810

48.368

61.718

28.623

40.107

83.801

32.881

35.141

89.447

79.691

23.794

30.018

23473

45.352

843.513

Borgere i hjemløs-

hed pr. 1.000 ind-

byggere, 2022

0,6

0,8

1,6

0,7

1,5

0,6

0,9

0,5

1,0

0,5

1,2

0,8

1,9

0,1

0,3

0,6

0,4

0,9

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

345

137

149

781

100

170

895

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

3.4.3

Region Syddanmark

Ved kortlægningen i 2022 er der registreret 868 personer i hjemløshed, som

er hjemmehørende i Region Syddanmark (Tabel 3.8). Det er et fald på 164 per-

soner sammenlignet med den forrige kortlægning i 2019, hvor der blev regi-

streret 1.032 personer som hjemmehørende i regionen. Ser vi på de større

byer i regionen, har der været et forholdsvis stort fald i hjemløsheden i Es-

bjerg, hvor der i 2022 er opgjort 113 personer i hjemløshed som hjemmehø-

rende i kommunen, mod 169 personer i 2019. I både Odense og Vejle er tallet

derimod nogenlunde uændret. I Odense er der registreret 117 borgere i hjem-

løshed i 2019 mod 125 i 2019, mens de tilsvarende tal i Vejle er 109 personer i

2022 og 102 i 2019. Ved en sammenligning mellem de tre kommuner skal det

dog tages i betragtning, at der er næsten dobbelt så mange indbyggere i

Odense Kommune som i Vejle og Esbjerg, og antallet af borgere i hjemløshed

pr. 1.000 indbyggere, er dermed noget lavere i Odense med 0,6 personer i

hjemløshed pr. 1.000 indbyggere, mod 1,0 i Esbjerg og 0,9 i Vejle. I Kolding er

antallet af borgere i hjemløshed noget lavere end i de andre større byer i regi-

onen med 55 personer i 2022, hvilket er et fald fra 72 personer i 2019. Opgjort

pr. indbygger er hjemløsheden i Kolding på samme niveau som i Odense med

0,6 personer pr. 1.000 indbyggere. I de øvrige kommuner i regionen er der i

nogle tilfælde sket fald i hjemløshed, mens der også har været stigninger i

nogle kommuner. Eksempelvis er der i både Faaborg-Midtfyn, Haderslev,

Aabenraa registreret væsentligt færre borgere i hjemløshed i 2022 end i 2019,

mens der i fx Fredericia, Svendborg og Sønderborg er registreret lidt flere bor-

gere i hjemløshed i 2022 end i 2019. Som tidligere nævnt skal man i den sam-

menhæng også være opmærksom på, at der i de lidt mindre kommuner er tale

om forholdsvis få personer i absolutte tal, og at der også kan være en vis til-

fældig fluktuation i antallet af personer, der har været i hjemløshed i kortlæg-

ningsugen. Ligeledes kan der have været forskelle mellem kortlægningerne i

kvaliteten af indberetningen i de enkelte kommuner, hvilket også kan give ud-

sving i tallene.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 3.8

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Syddanmark. Antal.

Hjemkommune

Gaden

Nat-

varme-

stue

Her-

berg

Hotel

Familie/

venner

Ud-

slus-

nings-

bolig

Krimi-

nalfor-

sorg

Hospi-

tal

Andet

Uop-

lyst

I alt

2022

I alt

2019

Indbyggere i

kommunen,

2022

Borgere i hjem-

løshed pr.

1.000 indbyg-

gere, 2022

0,8

0,6

1,0

0,0

1,2

0,5

0,3

0,6

0,9

0,7

0,5

0,6

0,9

0,7

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

113

117

169

125

40.972

26.631

115.459

3.427

51.606

51.849

55.340

24.034

93.544

12.316

39.603

29.714

32.098

205.978

59.193

73.711

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Hjemkommune

Gaden

Nat-

varme-

stue

Her-

berg

Hotel

Familie/

venner

Ud-

slus-

nings-

bolig

Krimi-

nalfor-

sorg

Hospi-

tal

Andet

Uop-

lyst

I alt

2022

I alt

2019

Indbyggere i

kommunen,

2022

Borgere i hjem-

løshed pr.

1.000 indbyg-

gere, 2022

0,5

0,7

0,5

0,9

1,3

0,5

0,7

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

452

177

109

868

102

1.032

36.849

49.664

42.596

119.060

6.025

58.693

1.228.362

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

3.4.4

Region Midtjylland

I Region Midtjylland er der ved den seneste kortlægning i 2022 registreret 1.199

personer i hjemløshed som hjemmehørende i regionen (Tabel 3.9). Det er 265

personer færre end i 2019, hvor der blev registreret 1.464 personer. Faldet i an-

tallet af personer i hjemløshed for regionen som helhed er dermed af nogen-

lunde samme størrelse som det store fald i antallet af borgere i hjemløshed i

Aarhus, hvor der som tidligere nævnt er registreret 507 personer i hjemløshed i

2022, mod 750 personer i 2019. Ser vi på regionens øvrige større byer, er der

også et forholdsvis højt antal borgere i hjemløshed i Horsens, hvor der er regi-

streret 150 personer i hjemløshed som hjemmehørende i kommunen i 2022. Det

er dog færre end i 2019, hvor der blev registreret 181 personer i hjemløshed i

Horsens. I Randers er der derimod registreret lidt flere personer i hjemløshed i

2022 med 90 personer i 2022 mod 72 i 2019. I Herning er antallet derimod uæn-

dret med 102 personer i både 2022 og 2019, og også i Silkeborg er antallet stort

set uændret med 83 personer i 2022 og 82 personer i 2019. I de øvrige kommu-

ner i regionen er der i nogle tilfælde sket små stigninger eller fald i tallene, hvor

det skal tages i betragtning, at der er også kan være tilfældige svingninger i an-

tallet af personer i hjemløshed i optællingsugen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 3.9

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Midtjylland. Antal.

Hjemkommune

Gaden

Natvar-

mestue

Her-

berg

Hotel

Familie/

venner

Ud-

slus-

nings-

bolig

Krimi-

nalfor-

sorgen

Hospi-

tal

Andet

Uoplyst

I alt

2022

I alt

2019

Indbyggere i

kommunen,

2022

Hjemløse

pr. 1.000

indbyggere,

2022

0,0

0,2

1,1

0,8

1,6

0,6

0,4

0,2

0,8

0,9

0,6

0,3

0,9

0,5

0,2

0,5

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

102

150

102

181

48.880

47.099

89.230

58.553

94.443

41.885

19.398

36.921

23.304

98.988

56.203

3.716

97.358

64.318

45.078

20.802

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Hjemkommune

Gaden

Natvar-

mestue

Her-

berg

Hotel

Familie/

venner

Ud-

slus-

nings-

bolig

Krimi-

nalfor-

sorgen

Hospi-

tal

Andet

Uoplyst

I alt

2022

I alt

2019

Indbyggere i

kommunen,

2022

Hjemløse

pr. 1.000

indbyggere,

2022

0,6

0,5

1,4

0,9

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

120

201

557

168

338

507

1.199

750

1.464

43.596

96.847

355.238

1.341.857

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

3.4.5

Region Nordjylland

Som den eneste af landets regioner er der i Region Nordjylland registreret

flere borgere i hjemløshed ved kortlægningen i 2022 med 465 personer end

ved den forrige kortlægning i 2019, hvor antallet var 374 personer (Tabel

3.10). Som tidligere nævnt er der sket en stigning i antallet af borgere i hjem-

løshed i Aalborg, hvor der er registreret 291 borgere i hjemløshed i 2022,

mens tallet var 253 i 2019. Tallet er ligeledes steget i flere af de øvrige kom-

muner, herunder i Hjørring, hvor antallet er 47 i 2022 sammenlignet med 25 i

2019. I de fleste af landkommunerne i regionen er der dog fortsat tale om små

tal i de enkelte kommuner, typisk omkring 10-15 borgere i hjemløshed i hver

kommune.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 3.10

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Nordjylland. Antal.

Hjemkommune

Gaden

Natvar-

mestue

Her-

berg

Hotel

Familie/ Udslus-

venner

nings-

bolig

Krimi-

nalfor-

sorgen

Hospi-

tal

Andet

Uoplyst

I alt

2022

I alt

2019

Indbyg-

gere i

kommu-

nen,

2022

36.194

58.878

63.839

38.187

1.769

41.662

20.068

30.646

43.089

36.326

221.082

591.740

Hjemløse pr.

1.000 ind-

byggere,

2022

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

Kilde:

Egne beregninger

174

294

291

465

253

374

0,3

0,5

0,7

0,3

0,0

0,5

0,8

0,5

0,3

0,4

1,3

0,8

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Demografisk profil

I dette kapitel beskrives den demografiske profil af borgere i hjemløshed i

Danmark ud fra alder og køn. Der ses også på, om der befinder sig mindre-

årige børn i en hjemløshedssituation, herunder børn, der befinder sig sammen

med en hjemløs forælder.

4.1

Alder og hjemløshed

I dette afsnit ser vi på aldersfordelingen blandt borgere i hjemløshed. Tabel

4.1 viser antallet af borgere i hjemløshed fordelt på aldersgrupper for hver af

kortlægningerne fra 2009 til 2022. Ligesom ved de øvrige kortlægninger er

der et antal personer med uoplyst alder. Det er i 2022 tilfældet for 290 af de i

alt 5.789 personer, der er registreret ved kortlægningen. Mens der som tidli-

gere nævnt er sket et generelt fald i hjemløsheden som helhed, har udviklin-

gen været forskellig i de forskellige aldersgrupper. Særligt i gruppen af unge

mellem 18 og 24 år har der været et ret kraftigt fald på 27 % fra 2019, hvor der

blev registreret 1.023 personer i denne aldersgruppe, til 2022, hvor dette antal

var faldet til 744 personer. Dermed er det fald i hjemløsheden blandt unge, der

satte ind ved den forrige kortlægning, fortsat frem til den seneste kortlæg-

ning. I aldersgruppen af 25-29-årige er der også sket et fald i antallet fra 905

til 842, hvilket svarer til et fald på 7 %, hvilket dog således ikke er ligeså kraf-

tigt som blandt de 18-24-årige. I aldersgruppen af 30-39-årige er antallet af

personer i hjemløshed derimod næsten uændret med 1.312 personer i 2019 og

1.300 personer i 2022. For de 40-49-årige er der sket et fald fra 1.365 til 1.140

personer. En tendens ved de tidligere kortlægninger har været en vedvarende

stigning i hjemløshed i aldersgrupperne af 50-59-årige og på 60 år og der-

over. Ved den seneste kortlægning har der imidlertid været et fald i hjemløs-

heden blandt de 50-59-årige fra 1.131 til 1.003 personer, svarende til et fald

på 11 %. Derimod har der været en fortsat stigning blandt dem på 60 år og

derover, fra 414 personer i 2019 til 451 personer i 2022, svarende til en stig-

ning på 9 %. Når vi generelt ser en forskellig udvikling i hjemløsheden i de for-

skellige aldersgrupper, kan det være et tegn på, at der er forskel på, hvilke

indsatser og tiltag, der er sat i værk for de forskellige aldersgrupper gennem

de senere år. Særligt det ret kraftige fald i hjemløsheden blandt de 18-24-

årige oven på den langvarige stigning frem til 2017 må vi antage, i høj grad

hænger sammen med, at der – netop på grund af de tidligere års kraftig stig-

ning i hjemløsheden blandt de unge – blev sat tiltag i gang for unge i hjemløs-

hed i en del kommuner, herunder også som led i forskellige statslige program-

tiltag med deltagelse af en del kommuner (Se fx Rambøll & VIVE, 2018; Benja-

minsen & Grønfeldt, 2022). Når tallet derimod stort set ikke har ændret sig i

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

gruppen af 30-39-årige, kan det være tegn på, at de forskellige tiltag kun i

begrænset grad har været rettet mod denne aldersgruppe. Ligeledes kan det,

når faldet i hjemløsheden ikke har været ligeså kraftigt blandt de 25-29-årige

som blandt de 18-24-årige, være tegn på, at tiltagene særligt har været rettet

mod de unge under 25 år. Der er også grund til opmærksomhed på den fort-

satte stigning i hjemløsheden blandt de ældste på 60 år og derover. En under-

søgelse af hjemløsheden blandt udsatte ældre pegede i den forbindelse på

udfordringer med mangel på botilbud og boligløsninger og med at kunne give

en tilstrækkeligt intensiv og specialiseret bostøtte til denne gruppe (Benjamin-

sen & Lauritzen, 2021).

Tabel 4.1

Borgere i hjemløshed fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for 2009-

2022. Antal og procentvis ændring.

Alder

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2022

Pro-

centvis

æn-

dring,

2019-

2022

-27

-7

-1

-16

-11

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Uoplyst alder

Kilde:

Egne beregninger.

200

633

490

1.221

1.357

744

235

4.880

118

204

1.002

596

1.155

1.263

734

232

5.186

104

144

1.138

617

1.189

1.414

833

289

5.624

196

1.172

799

1.261

1.423

951

301

6.003

135

1.278

1.014

1.328

1.270

1.057

347

6.333

302

1.023

905

1.312

1.365

1.131

414

6.163

268

744

842

1.300

1.140

1.003

451

5.499

290

Ved kortlægningen i 2022 er der endvidere registreret 19 mindreårige børn

under 18 år. De 19 børn er dem, hvor der er registreret et selvstændigt per-

sonskema for barnet. Der kan dog være en udfordring med, at der ikke udfyl-

des selvstændige personskemaer for børn, der opholder sig sammen med en

hjemløs forælder. For at få mere viden om, hvorvidt der opholder sig børn

sammen med de voksne i hjemløshed, indgår der også spørgsmål herom i per-

sonskemaet. Det ser vi nærmere på i afsnit 4.3 sidst i dette kapitel. På grund

af det lille antal børn under 18 år med selvstændige personskemaer udelader

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

vi generelt gruppen af børn fra hovedparten af de øvrige opgørelser i rappor-

ten, herunder fra de følgende tabeller om sammenhængen mellem alder og

hjemløshedssituation.

Tabel 4.2 viser procentfordelingen opgjort på aldersgrupper inden for hver

hjemløshedssituation, og i den efterfølgende Tabel 4.3 er procentfordelingen

’vendt rundt’, idet den er opgjort inden for hver enkelt aldersgruppe. Børn un-

der 18 år er udeladt af begge tabeller. Når vi udelader den lille gruppe af børn

under 18 år i disse tabeller, skyldes det, at de fleste af disse børn er angivet at

opholde sig sammen med deres forældre, og at den hjemløshedssituation,

som børnene befinder sig i, dermed i de fleste tilfælde er afledt af forældrenes

hjemløshedssituation. Tabel 4.2 viser, at når vi ser på grupperne af gadeso-

vere, natvarmestue- og herbergsbrugere, er de midaldrende og ældre alders-

grupper i overtal, mens der blandt dem, der overnatter hos familie og venner,

omvendt er en højere andel i de yngre aldersgrupper.

Tabel 4.2

Borgere i hjemløshed, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent og antal.

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

60 år

og der-

over

I alt,

pro-

cent

100

I alt,

antal

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

Alle

Anm.:

Kilde:

471

228

2.698

1.123

140

303

319

5.480

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald: 290 personer (uden oplysning om alder). P=0,000.

Egne beregninger.

Tabel 4.3 viser fordelingen på hjemløshedssituationer inden for hver alders-

gruppe. I alle aldersgrupperne er det kategorien af herbergsbrugere, der er

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

den mest udbredte hjemløshedssituation. Blandt både de 18-24-årige og de

25-29-årige er der dog også en forholdsvis stor gruppe af sofasovere, der

overnatter blandt familie og venner.

Tabel 4.3

Borgere i hjemløshed, fordelt efter hjemløshedssituationer. Særskilt

for aldersgrupper. Procent.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60 år og

derover

100

451

Alle

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Kilde:

100

744

100

842

100

1.300

100

1.140

100

1.003

100

5.480

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald: 290 personer (uden oplysning om alder). P=0,000

Egne beregninger.

Som tidligere nævnt er der ved den seneste kortlægning i 2022 sket et mar-

kant fald i antallet af unge i hjemløshed sammenlignet med de forrige kortlæg-

ninger. Vi har i den forbindelse også set på udviklingen i antallet af unge i

hjemløshed, særskilt for byområder/geografiske områder (Tabel 4.4). Det ses,

at faldet i antallet af unge i hjemløshed har været ret kraftigt i de fleste byom-

råder. I Aarhus, hvor der som tidligere nævnt har været et markant fald i hjem-

løsheden som helhed, har der været et betydeligt fald i antallet af unge mel-

lem 18-24 år i hjemløshed, der er faldet fra 172 personer ved kortlægningen i

2019, til 95 personer i 2022. Også inden for kategorierne af øvrige bykommu-

ner, landkommuner samt i Københavns omegn er der sket et betydeligt fald i

antallet af unge i hjemløshed. En undtagelse er dog i København, hvor antallet

af unge i hjemløshed ligger på stort set samme niveau som ved den forrige

kortlægning med 152 unge i 2019 og 149 unge i 2022.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 4.4

Unge (18-24 år) i hjemløshed 2009-2022, særskilt for byområder.

Antal.

Byområder

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

2009

150

112

129

120

633

2011

228

246

119

193

120

1.002

2013

225

312

148

253

122

1.138

2015

202

257

171

290

138

1.172

2017

184

314

205

297

164

1.278

2019

152

190

172

271

186

1.023

2022

149

157

209

100

744

4.2

Køn og hjemløshed

Vi har også set på kønsfordelingen blandt borgere i hjemløshed. Tabel 4.5 vi-

ser kønsfordelingen blandt borgere i hjemløshed, herunder kønsfordelingen in-

den for hver enkelt hjemløshedssituation. Børn under 18 år er udeladt af opgø-

relserne. Når vi ser bort fra den lille gruppe af børn under 18 år, er der ved

kortlægningen i 2022 registreret 4.366 mænd og 1.288 kvinder. Mænd udgør

således 77 % af alle registrerede personer i hjemløshed, mens kvinder udgør

23 %. Der er i alt 116 voksne, hvor der ikke er oplyst køn, og hvor der ligeledes

ikke er oplysninger om det sidste ciffer i CPR-nummeret (der viser borgerens

køn). Inden for de enkelte hjemløshedssituationer er mændene overrepræsen-

teret i samtlige kategorier. Andelen af mænd er højest blandt dem, der skal

løslades fra Kriminalforsorgen uden en boligløsning, hvor 92 % er mænd.

Blandt gadesoverne er 82 % mænd, mens 18 % er kvinder. Andelen af kvinder

er højest blandt dem, der skal udskrives fra hospital eller behandlingssted

uden en boligløsning, samt i gruppen, der overnatter på hotel eller lignende,

med 27 % i begge disse grupper.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 4.5

Borgere i hjemløshed, fordelt efter køn. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløshedssitu-

ation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent (N)

Anm.:

Kilde:

Mænd

Kvinder

I alt, procent

I alt, antal

100

533

248

2.728

1.141

144

315

340

5.654

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald: 116. Mænd: N =4.366. Kvinder: N = 1.288. P = 0,001.

Egne beregninger.

I Tabel 4.6 er vist fordelingen på hjemløshedssituationer for henholdsvis

mænd og kvinder i hjemløshed. Der er en ret ensartet fordeling på hjem-

løshedssituationer blandt mænd og kvinder. Der er en lidt lavere andel af ga-

desovere blandt kvinderne med 8 % mod 10 % af mændene, mens der en lige

stor andel af natvarmestuebrugere på 4 % både blandt mænd og kvinder. Der

er også stort set en lige stor andel af herbergsbrugere blandt mænd og kvin-

der med 48 % blandt mænd i hjemløshed og 49 % blandt kvinderne. 20 % af

mændene i hjemløshed er registreret som sofasovere, mens det gælder 22 %

blandt kvinderne. Hvor vi i de tidligere kortlægninger så en væsentligt højere

andel af sofasovere blandt kvinderne i hjemløshed end blandt mændene, ser

vi ikke i samme grad dette mønster længere.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 4.6

Borgere i hjemløshed fordelt på hjemløshedssituation. Særskilt for

køn. Procent.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

100

4.366

Kvinder

100

1.288

Alle

100

5.654

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald: 116. P = 0,001.

Egne beregninger.

Vi har også set på kønsfordelingen inden for de enkelte aldersgrupper (Tabel

4.7). Blandt de 18-24-årige er andelen af kvinder 29 % og dermed højere end

gennemsnittet på 23 %. Blandt de 50-59-årige er andelen af kvinder 24 %.

Den laveste andel af kvinder finder vi i aldersgrupperne af 30-39-årige og 40-

49-årige i hjemløshed, hvor henholdsvis 21 % og 20 % er kvinder. I tabel 4.8

beskrives gruppen af personer i hjemløshed med brug af samme kategorier,

men med den modsatte fordeling: mænd og kvinder fordelt efter aldersgrup-

per. Her ses ligeledes, at der blandt kvinder i hjemløshed er en lidt højere an-

del af unge, idet 18 % af kvinderne i hjemløshed er mellem 18 og 24 år, mens

det tilsvarende gælder 12 % af mændene i hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 4.7

Borgere i hjemløshed fordelt efter køn. Særskilt for aldersgrupper.

Procent.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

Internt bortfald: 299. P = 0,000.

Egne beregninger.

Mænd

Kvinder

I alt, procent

100

I alt, antal

743

839

1.300

1.136

1.002

451

5.471

Tabel 4.8

Borgere i hjemløshed fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for køn.

Procent.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Kilde:

Internt bortfald: 299. P = 0,000.

Egne beregninger.

Mænd

100

4.222

Kvinder

100

1.249

Alle

100

5.471

4.3

De hjemløses børn

Der er ved kortlægningen i 2022 registreret 19 børn under 18 år i en hjem-

løshedssituation. Det er lidt flere end ved kortlægningen i 2019, hvor der blev

registreret 13 børn under 18 år i en hjemløshedssituation. De 19 børn er de

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

børn, hvor der er udfyldt et selvstændigt personskema for børnene. Ud af de

19 børn, er det for 8 børn oplyst, at de opholder sig på et tilbud sammen med

en forælder, mens det for 6 børn er oplyst, at de ikke opholder sig sammen

med en forælder. For de resterende 5 børn er der ikke oplysninger om dette.

Det har ved de tidligere kortlægninger generelt været vurderingen, at person-

skemaerne ikke altid systematisk udfyldes for de børn, der måtte befinde sig i

en hjemløshedssituation. Det kan både være børn, der befinder sig i en hjem-

løshedssituation sammen med deres forældre, og hvor vi ikke kan være sikre

på, at der er udfyldt et selvstændigt personskema for børnene. Det kan også

være børn, der befinder sig i en hjemløshedssituation ’alene’ – det vil sige

uden deres forældre. Det kan fx være børn, hvor relationen til forældrene er

brudt sammen, og børnene ikke kan bo hjemme fx pga. konflikter i familien,

forældrenes psykiske problemer, misbrugsproblemer eller lignende, eller børn,

der af forskellige grunde er blevet ’smidt ud hjemmefra’. Det kan også være

børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, men hvor anbringelsen er

brudt sammen, og den unge har forladt anbringelsesstedet. Ud over det gene-

relle kommunale velfærdssystem (familieafdelingerne mv.) findes der generelt

kun ret få tilbud til børn i sådanne situationer, og vi kan derfor ikke være sikre

på, at disse børn er blevet opfanget i kortlægningen. Vi må derfor generelt an-

tage, at der kan være et mørketal af børn og unge under 18 år, som befinder

sig i en eller anden form for hjemløshedssituation. Hvad angår de børn under

18 år, som opholder sig sammen med deres forældre på et tilbud, har vi dog

en bedre mulighed for at sætte tal på omfanget, idet der i personskemaet

også indgår et spørgsmål til de voksne om, hvorvidt der opholder sig børn

sammen med den hjemløse forælder, og i givet fald hvor mange børn.

Tabel 4.9 viser antallet af mænd og kvinder i hjemløshed, hvor det i person-

skemaet er oplyst, at der er børn, der opholder sig sammen med den voksne.

Tabellen er endvidere opdelt på de forskellige hjemløshedssituationer. Det

skal bemærkes, at tabellen viser

antallet

(og ikke procentandelen) af mænd og

kvinder, der opholder sig sammen med deres børn i en hjemløshedssituation.

Tabel 4.9 viser, at der er 4 gadesovere og 2 brugere af natvarmestuer, hvor

det er oplyst, at der opholder sig børn sammen med den hjemløse voksne. For

72 personer – heraf 45 mænd og 27 kvinder, der opholder sig på et herberg,

er det oplyst, at der opholder sig børn sammen med den voksne. Her er der

blandt andet tale om ophold på de få § 110-boformer, der har karakter af fami-

lieinstitutioner, som er henvendt til hjemløse kvinder, mænd og par med børn.

Der er 38 sofasovere – heraf 20 mænd og 18 kvinder, hvor det er oplyst, at

der opholder sig børn sammen med den hjemløse voksne. Endelig er der også

11 personer med ’anden’ hjemløshedssituation (samt 4 personer med uoplyst

hjemløshedssituation), hvor det er oplyst, at der opholder sig børn sammen

med den hjemløse voksne. Det kan fx være voksne, der bor i en campingvogn

sammen med deres børn.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 4.9

Antallet af hjemløse mænd og kvinder, hvor der opholder sig børn

sammen med den hjemløse voksne. Særskilt for

hjemløshedssituationer.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

Mænd

Kvinder

Alle

135

Der er ikke opgjort et internt bortfald for denne opgørelse.

Egne beregninger.

Der er i personskemaet for de voksne også spurgt til, hvor mange børn der op-

holder sig sammen med den hjemløse forælder. Sammenlagt er der tale om 188

børn fordelt på 101 børn blandt de mænd og 87 børn blandt de kvinder, for

hvem det er oplyst, at der opholder sig børn sammen med borgeren. Det er dog

i personskemaet ikke muligt at tage højde for, hvis der er nogle af de mænd og

kvinder, der er registreret i kortlægningen, der er et par, og hvor der eventuelt

kan være tale om de samme børn, der optræder to gange i tallene. Der er endvi-

dere indikationer på, at der ikke i alle tilfælde er tale om børn, der opholder sig

fast sammen med den voksne i en hjemløshedssituation. I personskemaet er der

således også oplysninger om, hvorvidt borgeren har daglig omsorg, delt sam-

vær/samværsret eller ikke har samvær/samværsret med børnene. Ud af de 75

mænd og 60 kvinder, hvor det er angivet, at der opholder sig børn sammen med

den hjemløse voksne, er der for 43 af mændene og 8 af kvinderne samtidig an-

givet, at der er tale om delt samvær/samværsret. Det kan tyde på, at der særligt

for en del af mændene ikke nødvendigvis er tale om, at børnene opholder sig

hele tiden sammen med borgeren, men at disse mænd (og enkelte kvinder) har

delt samværsret, samtidig med at de befinder sig i en hjemløshedssituation. Det

kan også dække over tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at opretholde et

samvær med børnene i praksis – fx hvis der er tale om et ophold på en alminde-

lig § 110-boform, hvor der generelt ikke må være indskrevet børn under 18 år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Samlet set tyder oplysningerne omkring børnene på, at der – ud over de 19 børn

under 18 år, der er registreret med et selvstændigt personskema – formentlig er

et mørketal af børn, der opholder sig sammen med deres hjemløse forældre,

men at det kan være vanskeligt at sætte tal på omfanget. Ligeledes kan der

som nævnt være et mørketal af børn og unge 18 år, som ikke opholder sig sam-

men med deres forældre, og som ikke er registreret gennem de enheder og til-

bud, der har deltaget i kortlægningen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Varighed af hjemløsheden

I dette kapitel belyser vi varigheden af hjemløsheden. Varigheden er opgjort

ud fra et spørgsmål i personskemaet om, hvor længe personen har været i

hjemløshed, og med svarkategorierne ’0-3 måneder’, ’4-11 måneder’, ’1-2 år’

og ’Over 2 år’. Vi ser på varigheden af hjemløsheden i forhold til, hvilken hjem-

løshedssituation personen befinder sig i, i forhold til alder og køn samt i for-

hold til, hvilken bykategori borgeren er hjemmehørende i.

5.1

Varighed og hjemløshedssituation

I Tabel 5.1 er varigheden af hjemløsheden opgjort i forhold til, hvilken hjem-

løshedssituation borgeren har befundet sig i. For oplysningerne om varighe-

den af hjemløsheden er der generelt et betydeligt ’internt bortfald’ i form af

personer, hvor varigheden ikke er oplyst. Det er tilfældet for 961 personer. Af

dem med oplyst varighed er det 17 %, der har været i en hjemløshedssituation

i 3 måneder eller derunder, og hvor hjemløsheden således er indtruffet for ny-

lig. Der er 31 %, der har været i en hjemløshedssituation i mellem 4 og 11 må-

neder, 21 %, hvor hjemløsheden har varet i mellem 1 og 2 år, og 31 %, hvor

hjemløsheden har varet i mere end 2 år. Det er en lidt højere andel af borgerne

ved denne kortlægning, der har været i hjemløshed i mere end 2 år, da denne

andel var 26 % ved den forrige kortlægning i 2019 (ikke vist). Det kan være

udslag af, at hjemløsheden som helhed er af et lavere omfang ved denne kort-

lægning, derved at der formentlig har været en lidt lavere tilgang af nye bor-

gere i hjemløshed, hvorved forholdsmæssigt flere har været i hjemløshed i

længere tid. Det er særligt blandt gadesoverne og brugerne af natvarmestu-

erne, at der er en høj andel, der har været hjemløse i mere end 2 år, med hen-

holdsvis 51 % og 40 % i de to grupper. Også disse andele er højere end ved

den forrige kortlægning i 2019, hvor det var 45 % af gadesoverne og 36 % af

brugerne af natvarmestuerne, der havde været i hjemløshed i mere end 2 år

(ikke vist).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 5.1

Borgere i hjemløshed, fordelt efter varigheden af hjemløsheden.

Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløshedssi-

tuation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end

2 år

I alt, pro-

cent

100

I alt, antal

435

175

2.507

931

119

258

206

4.809

Internt bortfald: 961 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

5.2

Varighed, alder og køn

Vi har også set på varigheden af hjemløsheden i forhold til alder og køn. I Ta-

bel 5.2 er opgjort varigheden af hjemløsheden særskilt for de enkelte alders-

grupper. Andelen, der har været i en hjemløshedssituation i forholdsvis kort

tid, er højest blandt de unge, mens det er blandt de ældre, at flest har været i

langvarig hjemløshed. Den højeste andel, 42 %, der har været i hjemløshed i

mere end 2 år, findes blandt dem på 60 år og derover.

I Tabel 5.3 er er opgjort varigheden af hjemløsheden, særskilt for mænd og

kvinder. Der er lidt flere af mændene, der har været i hjemløshed i mere end to

år, med 33 %, sammenlignet med 25 % blandt kvinderne. Tilsvarende er der

lidt flere af kvinderne, der har været i hjemløshed i kortere tid, end blandt

mændene.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 5.2

Borgere i hjemløshed, fordelt efter varigheden af hjemløsheden.

Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Alder

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end 2

år

I alt, pro-

cent

100

I alt, antal

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

648

717

1.108

980

875

403

4.731

Internt bortfald: 1.039 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

Tabel 5.3

Borgere i hjemløshed, fordelt efter varigheden af hjemløsheden.

Særskilt for køn. Procent.

Køn

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end 2

år

I alt, pro-

cent

100

I alt, antal

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.:

Kilde:

3.674

1.129

4.803

Internt bortfald: 967 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

5.3

Varighed og byområde

I Tabel 5.4 er opgjort varigheden af hjemløsheden i forhold til, hvilken bykate-

gori borgeren er hjemmehørende i. Der er en del variation mellem byerne i va-

righeden af hjemløsheden. Det er i København, at relativt flest har været i

hjemløshed i 2 år eller derover, hvilket gælder 44 % af alle de borgere i hjem-

løshed, der er hjemmehørende i København. Der er også en forholdsvis høj an-

del af borgere i langvarig hjemløshed i Københavns omegnskommuner og i

Aalborg, hvor 34 % af borgerne har været i hjemløshed i over 2 år. Denne an-

del er derimod lavest i Odense med 20 %. Sammenholdt med det forholdsvis

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

lave antal borgere i hjemløshed i Odense generelt, er det tegn på, at det i hø-

jere grad lykkes at få borgerne forholdsvis hurtigt ud af hjemløshed i Odense,

og at færre således kommer ud i langvarig hjemløshed.

Tabel 5.4

Borgere i hjemløshed, fordelt efter varigheden af hjemløsheden.

Særskilt for byområder. Procent.

Byområde

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end

2 år

I alt, pro-

cent

100

I alt, antal

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Kilde:

1.075

1.016

416

101

244

1.148

739

4.809

Internt bortfald: 961 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Helbred og sygdom

I dette kapitel belyses helbredsforholdene blandt borgere i hjemløshed. Der

ses på forekomsten af fysisk og psykisk sygdom, og om borgeren har et stof-

eller alkoholmisbrug. Det belyses også, i hvilken grad disse forhold varierer

med køn og alder, samt i forhold til de forskellige hjemløshedssituationer. I en

del af personskemaerne er der svaret ’ved ikke’ til oplysningerne om fysisk og

psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler. Disse borgere er fraregnet i op-

gørelserne, der således udgør fordelingerne for de borgere, hvor der enten er

svaret ’ja’ eller ’nej’ til de pågældende forhold. Bortfaldet på grund af ’ved-

ikke’-svar er angivet i anmærkningerne til tabellerne. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at såfremt gruppen med ’ved-ikke’-svar eller ’ubesvaret’ indregnes

i opgørelserne, vil andelene med fysisk sygdom, psykisk sygdom og af-

hængighed af rusmidler generelt fremstå lavere end i tabellerne. Når vi gene-

relt udelader personer med ’ved-ikke’ eller ’ubesvaret’ fra opgørelserne (lige-

som ved rapportens øvrige opgørelser) skyldes det, at vi må antage, at en del

af disse personer også har fysisk sygdom, psykisk sygdom eller afhængighed

af rusmidler. Ved at indregne personer med ’ved-ikke’-svar og ubesvaret i pro-

centueringen ville vi derfor komme til at underestimere andelen med disse

problematikker betydeligt. Desuden er børn under 18 år udeladt af opgørel-

serne i kapitlet.

6.1

Fysisk sygdom

I dette afsnit ser vi på forekomsten af fysisk sygdom blandt borgerne i hjem-

løshed. Tabel 6.1 viser andelen af borgere i hjemløshed med fysisk sygdom

opgjort for hver enkelt hjemløshedssituation. Det er 28 % af borgere i hjemløs-

hed, der har en fysisk sygdom. Den højeste andel med fysisk sygdom er på 37

% blandt dem, der er på hospital og lignende, mens andelen med fysisk syg-

dom er 29 % blandt både gadesoverne og herbergsbrugerne. Blandt dem, der

overnatter hos familie og venner, er andelen med fysisk sygdom 23 % og der-

med lidt lavere end i de øvrige kategorier. Det afspejler blandt andet, at der er

flere midaldrende og ældre blandt gadesoverne og herbergsbrugerne, mens

der er flere yngre blandt sofasoverne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 6.1

Andelen af borgere i hjemløshed med fysisk sygdom. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløshedssitu-

ation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

Har en fysisk

sygdom

Har ikke en fysisk

sygdom

I alt, procent

I alt, antal

100

347

154

2.276

874

110

137

124

4.195

Internt bortfald: 1.575 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

I Tabel 6.2 og 6.3 er andelen af hjemløse borgere med fysisk sygdom opgjort

for henholdsvis mænd og kvinder, særskilt for aldersgrupper. Andelen med fy-

sisk sygdom er generelt højere i de midaldrende og ældre aldersgrupper,

mens der ikke er nogen væsentlig forskel på andelen med fysisk sygdom, når

vi sammenligner mænd og kvinder i hjemløshed. Det er særligt i de ældre al-

dersgrupper, at andelen med fysisk sygdom er forholdsvis høj med 51 %

blandt både mænd og kvinder i hjemløshed på 60 år og derover. Det skal dog

ikke overses, at der også er en del med fysiske helbredsproblemer i de yngre

aldersgrupper. Blandt dem i 30’erne er det cirka hver fjerde og i 40’erne cirka

hver tredje borger i hjemløshed, hvor der er rapporteret om fysisk sygdom.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 6.2

Andelen af mænd i hjemløshed med fysisk sygdom. Særskilt for

aldersgrupper. Procent

Alder

Har en fysisk

sygdom

Har ikke en fysisk

sygdom

I alt, procent

I alt, antal

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

100

428

501

789

659

566

254

3.197

Internt bortfald: 1169 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

Tabel 6.3

Andelen af kvinder i hjemløshed med fysisk sygdom. Særskilt for

aldersgrupper. Procent

Alder

Har en fysisk

sygdom

Har ikke en fysisk

sygdom

I alt, procent

I alt, antal

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

100

167

146

191

150

175

901

Internt bortfald: 387 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

6.2

Psykisk sygdom

I kortlægningens personskema stilles der ét enkelt spørgsmål om, hvorvidt bor-

geren har en psykisk sygdom. I en del tilfælde vil medarbejderne i de sociale til-

bud have en viden om, hvorvidt borgeren er diagnosticeret med en psykisk syg-

dom, men i andre tilfælde vil der være tale om skøn. På grund af hensynet til

omfanget af personskemaet og byrden for personalet ved at udfylde mange

spørgsmål om hver enkelt borger er det ikke muligt inden for rammerne af per-

sonskemaet at stille yderligere spørgsmål om borgerens psykiske helbred.

Tabel 6.4 viser andelen med psykisk sygdom opgjort for de enkelte hjem-

løshedssituationer. For gruppen af hjemløse borgere som helhed, på tværs af

hjemløshedssituationerne, er det 62 %, der vurderes at have en psykisk syg-

dom. Andelen med en psykisk sygdom er højest med 90 %, blandt dem, der

afventer en snarlig udskrivning fra hospital, uden at der er en boligløsning, og

hvoraf en stor del er registreret på de psykiatriske afdelinger. Andelen med en

psykisk sygdom er også høj blandt gadesoverne, med 69 %, mens den er 58 %

blandt de personer, der har overnattet på natvarmestuer og 60 % blandt her-

bergsbrugerne. Blandt dem, der overnatter hos familie og venner, er andelen

med psykisk sygdom 61 %, og dermed på samme niveau som blandt herbergs-

brugerne og brugerne af natvarmestuer.

Tabel 6.4

Andelen af borgere i hjemløshed med psykisk sygdom. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent.

Har en psykisk

sygdom

Har ikke en psy-

kisk sygdom

I alt, procent

I alt, antal

Hjemløsheds-

situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

100

340

146

2.149

802

129

130

119

3.967

Internt bortfald: 1.803 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

I Tabel 6.5 og 6.6 er opgjort andelen med psykisk sygdom blandt henholdsvis

mænd og kvinder i hjemløshed, særskilt for hver aldersgruppe. Andelen med

psykisk sygdom er højest blandt kvinder i hjemløshed, med 73 % (Tabel 6.6),

mens den er 58 % blandt mændene (Tabel 6.5). Både blandt mænd og kvinder

i hjemløshed er andelen med psykisk sygdom lavere i de ældre aldersgrupper

sammenlignet med de yngre aldersgrupper. Det er blandt yngre kvinder i

hjemløshed, at vi finder den højeste andel med psykisk sygdom, med den hø-

jeste andel på 81 % blandt de 25-29-årige kvinder i hjemløshed. Blandt mæn-

dene er det blandt de 30-39-årige, at der med 66 % er den højeste andel med

psykisk sygdom. Den laveste andel med en psykisk sygdom er i gruppen af

mænd i hjemløshed på 60 år og derover, hvor 38 % har en psykisk sygdom.

Tabel 6.5

Andelen af mænd i hjemløshed med psykisk sygdom. Særskilt for

aldersgrupper. Procent.

Alder

Har en psykisk

sygdom

Har ikke en psy-

kisk sygdom

I alt, procent

I alt, antal

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

100

389

471

736

641

519

232

2.988

Internt bortfald: 1.378 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 6.6

Andelen af kvinder i hjemløshed med psykisk sygdom. Særskilt for

aldersgrupper. Procent.

Alder

Har en psykisk

sygdom

Har ikke en psy-

kisk sygdom

I alt, procent

I alt, antal

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

100

160

147

193

148

173

884

Internt bortfald: 404 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

6.3

Afhængighed af rusmidler

I dette afsnit ser vi på forekomsten af rusmiddelproblemer blandt borgere i

hjemløshed. I personskemaet er der spurgt til afhængighed af rusmidler, hvor

der er skelnet mellem alkohol, hash eller khat, narkotika (fx heroin, kokain og

amfetamin) samt medicin (fx Stesolid, Ketogan, Rohypnol og lignende). Tabel

6.7 viser andelen af borgere i hjemløshed med afhængighed af de forskellige

former for rusmidler inden for hver af kategorierne af hjemløshedssituationer.

Desuden er opgjort andelen med afhængighed af mindst ét af disse forskellige

rusmidler samt andelen, der er angivet at være i substitutionsbehandling.

Det er i alt 66 % af borgerne i hjemløshed, der er angivet med afhængighed af

mindst ét af de forskellige typer af rusmidler. 37 % er afhængige af alkohol,

36 % af hash og 26 % af narkotika, mens 7 % har afhængighed af forskellige

former for medicin. Andelen med afhængighed af rusmidler er forholdsvis høj

blandt både gadesoverne, natvarmestuebrugerne og herbergsbrugerne med

henholdsvis 72 %, 73 % og 68 % med afhængighed af mindst ét af rusmid-

lerne. Blandt sofasoverne, der overnatter hos familie eller venner er det 61 %,

der er angivet med afhængighed af rusmidler. 10 % af sofasoverne er i substi-

tutionsbehandling. Ligesom der også er en betydelig andel med psykisk syg-

dom blandt sofasoverne, understreger også andelen med rusmiddelproblema-

tikker, at gruppen af sofasovere for en stor dels vedkommende også er bor-

gere med udsathedsproblematikker.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 6.7

Andelen af borgere i hjemløshed med afhængighed af forskellige

rusmidler. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløshedssi-

tuation

Alkohol*

Hash/

khat*

Narko-

tika*

Medi-

cin*

Mindst

en af de

fire ka-

tego-

rier*

Substi-

tution*

I alt,

antal

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

414

194

2.423

855

123

145

162

4.481

Internt bortfald: 1.289 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem

borgere i de forskellige hjemløshedssituationer i andelen med de forskellige former for misbrug, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Tabellerne 6.8 og 6.9 viser andelen med afhængighed af rusmidler fordelt på

aldersgrupper, for henholdsvis mænd og kvinder i hjemløshed. Andelen med

afhængighed af rusmidler set under ét er væsentligt højere blandt mændene

med 69 % sammenlignet med 54 % blandt kvinderne. Mens andelen med psy-

kisk sygdom er højest blandt kvinder i hjemløshed, er andelen med afhængig-

hed af rusmidler således højest blandt mænd i hjemløshed.

Blandt mænd i hjemløshed er andelen med afhængighed af rusmidler forholds-

vis høj i alle aldersgrupper, og de højeste andele, alle på 73 %, finder vi både

blandt de 25-29-årige, 30-39-årige og 40-49-årige mænd. Den laveste andel

med afhængighed af rusmidler blandt mændene er blandt dem på 60 år og

derover, hvor 61 % har afhængighed af mindst ét af de forskellige typer af rus-

midler. Blandt kvinder i hjemløshed er andelen med afhængighed af rusmidler

højest blandt de 30-39-årige, hvor 65 % har afhængighed af mindst ét af de

forskellige typer af rusmidler, mens den laveste andel er blandt de 18-24-årige

kvinder i hjemløshed med 37 %. Blandt den yngste gruppe af kvinder i hjem-

løshed er det således i højere grad psykiske lidelser end rusmiddelafhængig-

hed, der er den fremtrædende helbredsproblematik.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 6.8

Andelen af mænd i hjemløshed med afhængighed af forskellige

rusmidler. Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Alder

Alkohol*

Hash/

khat*

Narko-

tika*

Medicin*

Mindst en

af de fire

katego-

rier*

Substitu-

tion*

I alt, antal

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

405

486

849

721

607

268

3.336

Internt bortfald: 1.030 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem

mænd i de forskellige aldersgrupper i andelen med de forskellige former for misbrug, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Tabel 6.9

Andelen af kvinder i hjemløshed med afhængighed af forskellige

rusmidler. Særskilt for aldersgrupper. Procent

Alder

Alkohol*

Hash/

khat*

Narko-

tika*

Medicin

Mindst

en af de

fire kate-

gorier*

Substitu-

tion*

I alt, antal

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

164

212

180

197

996

Internt bortfald: 292 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet signifikante forskelle mellem kvinder i de

forskellige aldersgrupper i andelen med de forskellige former for misbrug, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Det er således en høj andel af borgere i hjemløshed, der enten har en psykisk

sygdom eller afhængighed af rusmidler, og en del har begge dele på samme

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

tid. Tabel 6.10 viser andelen med en samtidig psykisk sygdom og afhængig-

hed af rusmidler inden for hver hjemløshedssituation, mens tabel 6.11 viser de

tilsvarende andele for hver aldersgruppe. Begge tabeller er opdelt på køn. I ta-

bellerne er udeladt borgere med ’ved-ikke’-svar eller ubesvaret på de forskel-

lige spørgsmål, og der er således et forholdsvis stort internt bortfald på disse

opgørelser.

Tabel 6.10 viser, at for borgere i hjemløshed som helhed er det 42 %, der har

en samtidig psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler, mens det er 42 %

og 40 % for henholdsvis mænd og kvinder. Blandt gadesoverne er andelen 53

%, med den højeste andel blandt kvinderne med 67 %. Blandt dem, der over-

natter hos familie og venner, er det 39 %, der både har en psykisk sygdom og

afhængighed af rusmidler, hvilket understreger, at der også er en høj kom-

pleksitet i støttebehovene i en del af denne gruppe.

Tabel 6.10

Borgere i hjemløshed med samtidig psykisk sygdom og afhængighed

af rusmidler, særskilt for hjemløshedssituation og køn. Procent.

Samtidig psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

Beregningsgrundlag,

antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

Kvinder

I alt

2.751

805

3.556

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: Mænd, 1.615. Kvinder: 483.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 6.11 viser andelen med samtidig psykisk sygdom og afhængighed af

rusmidler, særskilt for køn og aldersgrupper. Denne andel er generelt højest i

de midaldrende aldersgrupper og lavest i de ældste aldersgrupper.

Tabel 6.11

Borgere i hjemløshed med samtidig psykisk sygdom og afhængighed

af rusmidler, særskilt for aldersgrupper og køn. Procent.

Samtidig psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

Beregningsgrundlag,

antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

Kvinder

I alt

2.702

791

3.493

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: Mænd, 1.664. Kvinder: 497.

Egne beregninger.

Mens det er en høj andel af borgere i hjemløshed, der enten har psykisk syg-

dom, afhængighed af rusmidler eller begge dele, skal det ikke overses, at der

også er en gruppe af borgere i hjemløshed, som hverken har en psykisk syg-

dom eller afhængighed af rusmidler, hvilket er opgjort i tabel 6.12 og 6.13 for

henholdsvis hjemløshedssituationer og aldersgrupper.

Tabel 6.12 viser, at andelen, der hverken har en psykisk sygdom eller af-

hængighed af rusmidler, er 15 % blandt både mænd og kvinder i hjemløshed.

Det svarer samtidig til, at 85 % af både mænd og kvinder har enten en psykisk

sygdom, afhængighed af rusmidler eller begge dele. I gruppen, der overnatter

på hotel e.l., finder vi 31%, der hverken har en psykisk sygdom eller afhængig-

hed af rusmidler, hvilket er en højere andel end i de fleste øvrige kategorier.

Selv blandt dem, der har overnattet på hotel e.l., er der dog således 69 %, der

enten har en psykisk sygdom eller afhængighed af rusmidler, hvilket generelt

indikerer, at der også i denne kategori vil være borgere med betydelige støtte-

behov.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 6.12

Borgere i hjemløshed uden psykisk sygdom eller afhængighed af

rusmidler, særskilt for køn og hjemløshedssituationer. Procent.

Uden psykisk sygdom eller afhængighed af rusmidler

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital,

Andet

Uoplyst

I alt, procent

Beregningsgrundlag,

antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

2.751

Kvinder

805

I alt

3.556

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: Mænd, 1.615. Kvinder: 483.

Egne beregninger.

Tabel 6.13 viser, at andelen af borgere i hjemløshed uden en psykisk sygdom

eller afhængighed af rusmidler er lidt højere blandt de unge og de ældre, og

lavest i de midaldrende aldersgrupper. I forhold til de unge kan det dog være

udtryk for, at sådanne problematikker endnu ikke er blevet udredt, diagnosti-

ceret o.l. Selvom der således er visse forskelle mellem aldersgrupperne, viser

opgørelsen dog generelt, at en stor del af borgere i hjemløshed i alle alders-

grupper har enten en psykisk sygdom, afhængighed af rusmidler eller begge

dele. Det indikerer samtidig, at langt de fleste borgere vil have støttebehov

knyttet til disse problematikker.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 6.13

Borgere i hjemløshed uden psykisk sygdom eller afhængighed af

rusmidler, særskilt for køn og aldersgrupper. Procent.

Uden psykisk sygdom eller afhængighed af rusmidler

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

Beregningsgrundlag,

antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

Kvinder

I alt

2.702

791

3.493

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: Mænd, 1.664. Kvinder: 497.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Indkomst og forsørgelse

I dette kapitel afdækkes indkomstgrundlaget blandt borgere i hjemløshed. Op-

gørelserne er baseret på personskemaets spørgsmål om, hvorvidt personen

modtager forskellige ydelser mv. Det har været muligt at krydse flere forskel-

lige indkomsttyper af i skemaet på samme tid. Det kan være, hvis personen ud

over fx en kontanthjælp også har lønindkomst fra småjobs og lignende eller

anden indkomst fx fra salg af Hus Forbi. I kapitlet opgør vi indkomstgrundlaget

i forhold til henholdsvis hjemløshedssituation, aldersgrupper og køn.

7.1

Indkomstgrundlag og hjemløshedssituation

I dette afsnit opgøres indkomstgrundlaget for borgere i hjemløshed i forhold

til, hvilken hjemløshedssituation borgeren befinder sig i (Tabel 7.1).

Det er 8 % af borgerne i hjemløshed, der har en lønindkomst. Det er lidt flere

end ved den forrige kortlægning i 2019, hvor denne andel var 5 %. Selvom det

således er få blandt borgere i hjemløshed, der har en tilknytning til arbejdsmar-

kedet, kan den lidt højere andel afspejle den kraftige stigningen i beskæftigel-

sen gennem de seneste år, hvor også flere borgere med udsathed kan have fået

lønnet beskæftigelse, småjobs mv. I de to største kategorier – herbergsbru-

gerne og sofasoverne – er det henholdsvis 10 % og 5 %, der har en lønindkomst.

Den største indkomstgruppe udgøres af kontanthjælpsmodtagerne, der samlet

udgør 59 % af dem, der er registreret i en hjemløshedssituation. Denne andel

er højest blandt sofasoverne, hvor 71 % er på kontanthjælp, hvilket også af-

spejler, at der er en relativt høj andel unge blandt sofasoverne. Som det frem-

går af Tabel 7.2 (i afsnit 7.2), er de unge generelt hyppigere på kontanthjælp

sammenlignet med de midaldrende, hvor en større andel er på førtidspension.

Andelen, der modtager førtidspension, er samlet set på 16 %. Det er lidt flere

end ved den forrige kortlægning i 2019, hvor denne andel var på 12 %. Ande-

len af de hjemløse borgere, der modtager førtidspension, faldt generelt gen-

nem en årrække, idet denne andel var 23 % i 2009, hvorefter den faldt til 12 %

i 2015 for derefter at ligge i nogenlunde samme niveau frem til 2019, hvorefter

andelen således er steget lidt frem til 2022. Den forholdsvis lave andel på før-

tidspension generelt blandt borgere i hjemløshed hænger formentlig sammen

med, at det særligt er gruppen af borgere på kontanthjælp, der er blevet ramt

af hjemløshed, mens borgere på førtidspension i højere grad har mulighed for

at undgå hjemløshed på grund af den højere ydelse, der alt andet lige gør det

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

lettere at betale en husleje. Det fald, der generelt skete i andelen af førtids-

pensionister blandt borgere i hjemløshed over en årrække, var formentlig ud-

tryk for, at det blev sværere for socialt udsatte borgere at få tilkendt en før-

tidspension, blandt andet efter førtidspensionsreformen i 2013. Når andelen

på førtidspension blandt borgere i hjemløshed er steget lidt ved den seneste

kortlægning, kan det blandt andet skyldes, at der i de seneste år i praksis er

blevet lempet lidt i vilkårene for at blive tilkendt en førtidspension.

Tabel 7.1

Borgere i hjemløshed, fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløsheds-

situation

Løn*

Dag-

penge

Kon-

tant-

hjælp*

SU*

Før-

tids-

pen-

sion*

Folke-

pen-

sion*

Andet*

Ingen

ind-

tægt*

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 742 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem

personer i de forskellige hjemløshedssituationer i andelen med hver enkelt indkomsttype, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Det er endvidere muligt at angive, om borgeren har et andet indkomstgrundlag

(eller et supplerende grundlag), der ikke er omfattet af de på forhånd define-

rede indkomstkategorier. Det er tilfældet for 5 %. Det kan fx være modtagere

ressourceforløbsydelse, ligesom der også er nogle af borgerne, der har ind-

tægt fra salg af hjemløseavisen Hus Forbi.

Der er 7 % af borgerne i hjemløshed, der angives ikke at have nogen form for

indtægt. Denne andel er højest blandt gadesoverne med 23 %, ligesom der

også er 21 % af brugerne af natvarmestuerne, der ikke har nogen indtægt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Blandt herbergsbrugerne er det derimod kun 2 %, der ikke har nogen indtægt,

og blandt dem, der har overnattet blandt familie og venner, udgør denne

gruppe 7 %. Det understreger, at langt hovedparten af borgerne i hjemløshed

har et indkomstgrundlag, der således for størstedelens vedkommende udgø-

res af kontanthjælp samt i mindre grad øvrige offentlige ydelser, men at der

også er grund til opmærksomhed på, at der kan være borgere i hjemløshed,

der helt har mistet kontakten til ydelsessystemet og ikke har nogen indkomst.

7.2

Indkomst, alder og køn

I dette afsnit opgøres indkomstgrundlaget blandt borgere i hjemløshed i for-

hold til aldersgrupper (Tabel 7.2) og køn (Tabel 7.3).

I de yngre aldersgrupper er langt hovedparten af borgere i hjemløshed modta-

gere af kontanthjælp, der også inkluderer øvrige ydelser i kontanthjælpssyste-

met, som fx uddannelseshjælp og SHO-ydelse. I de ældre aldersgrupper er

der også en del kontanthjælpsmodtagere, men samtidig en betydelig gruppe,

der modtager førtidspension, hvilket gælder 33 % af borgere i hjemløshed

mellem 50 og 59 år, og 31 % af dem på 60 år og derover. Blandt dem på 60 år

og derover er der også 22 %, der er modtagere af folkepension.

Samlet set er det 2 % af de hjemløse borgere, der modtager SU, og denne an-

del er 7 % blandt de 18-24-årige og 3 % blandt de 25-29-årige, mens det i de

øvrige aldersgrupper er meget få, der er SU-modtagere. I personskemaets

tekstfelt til ’andet ’-kategorien nævnes endvidere modtagere af skoleydelse til

FGU-elever.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 7.2

Borgere i hjemløshed, fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt for

aldersgrupper. Procent.

Alder

Løn*

Dag-

penge*

Kon-

tant-

hjælp*

SU*

Førtids-

pen-

sion*

Folke-

pen-

sion*

Andet*

Ingen

ind-

tægt*

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 879 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet signifikante forskelle mellem personer i de

forskellige aldersgrupper i andelen med hver enkelt indkomsttype, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Vi har også set på indkomstgrundlaget opdelt på køn (Tabel 7.3). Der er kun

forholdsvis små forskelle mellem mænd og kvinder i hjemløshed i forhold til

indkomstgrundlaget. Der er lidt flere mænd end kvinder med lønindkomst,

med henholdsvis 9 % og 6 %, mens der også er flere mænd end kvinder, som

angives ikke at have nogen indtægt med henholdsvis 8 % og 5 %. Lidt flere

kvinder i hjemløshed modtager førtidspension med 19 %, mens denne andel er

16 % blandt mændene.

Tabel 7.3

Borgere i hjemløshed, fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt for

køn. Procent.

Køn

Løn*

Dag-

penge*

Kon-

tant-

hjælp

SU*

Førtids-

pen-

sion*

Folke-

pension

Andet*

Ingen

ind-

tægt*

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 777 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med *) er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem

mænd og kvinder i andelen med hver enkelt indkomsttype, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Årsager til hjemløsheden

I dette kapitel afdækkes det, hvilke årsager der ligger bag, at borgerne befin-

der sig i en hjemløshedssituation. Det opgøres, hvilke årsager der nævnes som

de væsentligste årsager til hjemløsheden for borgeren. Her har der i person-

skemaet været mulighed for at angive en række foruddefinerede årsager, lige-

som der også har været en åben ’andet’-kategori. Årsagerne opgøres fordelt

på køn og alder samt i forhold til, hvilken hjemløshedssituation borgeren befin-

der sig i. Dernæst ses nærmere på gruppen af funktionelt hjemløse, det vil

sige borgere, der har en bolig, men som ikke kan benytte den som følge af

psykiske og/eller sociale problemer. I slutningen af kapitlet ser vi på antallet af

veteraner blandt borgere i hjemløshed.

Det skal generelt understreges, at personskemaets spørgsmål først og frem-

mest indfanger årsager til hjemløsheden for den enkelte borger, det vil sige de

individnære årsager til hjemløsheden. I den forbindelse skal det påpeges, at

også samfundsmæssige, strukturelle forhold – som fx boligmangel – har be-

tydning for omfanget og karakteren af hjemløshed. Desuden har også vel-

færdssystemets udformning og virkemåde – som fx tilgængeligheden af social

støtte til borgere i udsathed – en indvirkning på risikoen for hjemløshed (Fitz-

patrick, 2005). Det er forhold, som ikke indfanges af de individuelle årsager til

hjemløsheden.

Børn under 18 år er generelt udeladt af opgørelserne i kapitlet, da hovedparten

af børnene som nævnt befinder sig i en hjemløshedssituation sammen med

deres forældre, hvorved børnenes hjemløshed således i de fleste tilfælde er

en følge af forældrenes hjemløshed.

8.1

Årsager til hjemløsheden – køn og alder

I dette afsnit ser vi på årsagerne til hjemløsheden i forhold til køn og alder. Ta-

bel 8.1 viser andelene for de angivne årsager for henholdsvis mænd og kvin-

der, mens de samme andele i Tabel 8.2 er opgjort for hver aldersgruppe. Det

har været muligt at angive flere svar, og procentandelene summerer derfor

ikke til 100 %. Det ses, at der er angivet mange forskellige årsager til, at bor-

geren er i en hjemløshedssituation.

Den hyppigst angivne årsag er psykisk sygdom, der er angivet som en væ-

sentlig årsag for 42 % af alle borgere i hjemløshed, med 40 % for mændene og

48 % for kvinderne (se Tabel 8.1). Denne andel er højest blandt de 30-39-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

årige med 46 %, efterfulgt af de 40-49-årige med 44 % (Tabel 8.2). Den lave-

ste andel, hvor psykisk sygdom er angivet som væsentlig årsag, er blandt dem

på 60 år og derover med 30 %.

Blandt mænd i hjemløshed angives stofmisbrug som en væsentlig årsag for

36 %, mens denne andel er lidt lavere blandt kvinder i hjemløshed, nemlig 30

%. I forhold til aldersgrupperne finder vi de højeste andele, hvor stofmisbrug

angives som en væsentlig årsag til hjemløsheden, blandt de 25-29-årige og

30-39-årige med henholdsvis 44 % og 45 %. Derimod angives alkoholmisbrug

som en væsentlig årsag blandt flere i de ældre aldersgrupper.

Tabel 8.1

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for køn. Procent.

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private

Skilsmisse

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Nervøsitet ved at bo alene*

Kunne ikke længere bo hos familie/venner

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig eller lignende botilbud

Ludomani*

Andet

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

Mand

3.625

Kvinde

1.109

I alt

4.734

Internt bortfald: 1.036. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle, p < 0,05.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 8.2

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for aldersgrupper.

Procent.

Årsager til hjemløshed

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

60 år +

I alt

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige

Gæld til private

Skilsmisse*

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Nervøsitet ved at bo alene

Kunne ikke længere bo hos fa-

milie/venner*

Udsættelse af bolig*

Mangel på egnet bolig eller

lignende botilbud *

Ludomani*

Andet*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

643

712

1.128

946

836

364

4.629

Internt bortfald: 1.141. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med *) er angivet, hvor der er signifikante forskelle, p < 0,05.

Egne beregninger.

Økonomiske vanskeligheder angives som en væsentlig årsag for 28 % med

29 % blandt mændene og 24 % blandt kvinderne. Økonomiske vanskeligheder

angives også som en væsentlig årsag for en forholdsvis høj andel på tværs af

aldersgrupperne. For 8 % nævnes gæld til det offentlige som en væsentlig år-

sag, mens gæld til private nævnes som væsentlig årsag for 7 %.

For 14 % af kvinderne og 13 % af mændene er en skilsmisse angivet som en

væsentlig årsag til hjemløsheden. I forhold til aldersgrupperne topper denne

andel i de midaldrende aldersgrupper med 17 % blandt de 40-49-årige og

18 % blandt de 50-59-årige.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

For 8 % af mænd i hjemløshed er løsladelse fra fængsel en væsentlig årsag.

Dette tal kan sammenholdes med antallet på 49 personer, der er opgjort som

hjemløse, fordi de står foran en løsladelse fra fængsel inden for den næste

måned, uden at der er etableret en boligløsning (Tabel 2.1, kapitel 2). I den

forbindelse skal det påpeges, at sidstnævnte kategori kun indfanger de perso-

ner, der aktuelt i uge 6 var i denne hjemløshedssituation, mens spørgsmålet

om løsladelse fra fængsel som en væsentlig årsag også indfanger dem, der er

blevet løsladt fra fængsel til hjemløshed for længere tid siden. De 8 % af mæn-

dene, hvor løsladelse fra fængsel angives som en væsentlig årsag, understre-

ger, at en løsladelse fra fængsel uden en boligløsning fortsat er en væsentlig

vej ud i hjemløshed for en del af mændene, mens denne årsag kun angives for

2 % af kvinder i hjemløshed.

Endelig er der de direkte boligrelaterede årsager. For 18 % af borgere i hjem-

løshed angives udsættelse af boligen som en væsentlig årsag, og for 20 % an-

gives mangel på egnet bolig eller botilbud som en væsentlig årsag. Endvidere

er der ligeledes 20 %, hvor en væsentlig årsag til hjemløsheden var, at de ikke

længere kunne bo hos familie og venner. Sidstnævnte andel er særligt høj

blandt de unge i hjemløshed, med 40 % blandt de 18-24-årige og 27 % blandt

de 25-29-årige. Det kan være tegn på, at sammenbrud i familierelationer er en

væsentlig vej ud i hjemløshed for de unge, fx ved at de bliver ’smidt ud’ hjem-

mefra, eller selv flytter væk på grund af konflikter med forældrene eller andre

problemer.

8.2

Årsager og hjemløshedssituation

Tabel 8.3 viser de væsentligste årsager til hjemløsheden opgjort inden for

hver hjemløshedssituation. Særligt blandt gadesoverne angives psykisk syg-

dom som en væsentlig årsag til hjemløsheden for en høj andel på 48 %, lige-

som også stofmisbrug og alkoholmisbrug udgør væsentlige årsager for en be-

tydelig andel af gadesoverne, med andele på henholdsvis 38 % og 29 %. Disse

andele er også høje blandt brugerne af natvarmestuer og herberger, hvor psy-

kisk sygdom er en væsentlig årsag for henholdsvis 42 % og 43 % i de to grup-

per. Stofmisbrug angives som en væsentlig årsag blandt 40 % af brugerne af

natvarmestuer og 37 % af herbergsbrugerne, mens alkoholmisbrug angives

som en væsentlig årsag blandt henholdsvis 39 % og 33 %. Det kan i den for-

bindelse særligt fremhæves, at der er en høj grad af udsathed hos brugerne af

natvarmestuerne, der i høj grad har samme profil som gadesoverne. Psykisk

sygdom angives også som en væsentlig årsag for en forholdsvis høj andel

blandt dem, der overnatter hos familie og venner, med 35 %, mens stofmis-

brug angives som væsentlig årsag for 31 % i denne gruppe. Det understreger,

at også gruppen af sofasovere i høj grad er borgere med tegn på udsathed.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 8.3

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for hjemløshedssituation. Procent.

Årsager til hjemløshed

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

ning

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt,

procent

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom*

Økonomiske vanskelighe-

der*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private

Skilsmisse*

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital*

Nervøsitet ved at bo alene*

Kunne ikke længere bo hos

familie/venner*

Udsættelse af bolig*

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Årsager til hjemløshed

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

ning

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt,

procent

Mangel på egnet bolig eller

lignende botilbud *

Ludomani

Andet*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

444

192

2.520

966

134

159

149

4.742

Internt bortfald: 1.028. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle, p < 0,05.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

8.3

Funktionel hjemløshed

I personskemaet har det været muligt at angive, om borgeren er funktionelt

hjemløs, det vil sige, at vedkommende har en bolig, der ikke kan benyttes af

den ene eller anden årsag. Denne gruppe indgår i opgørelserne af hjemløshed

i kortlægningen i det omfang, de angives at befinde sig i en af de forskellige

hjemløshedssituationer, fx at de i kortlægningsugen har benyttet overnat-

ningstilbud henvendt til hjemløse borgere, det vil sige natvarmestuer og her-

berger, eller hvis de har overnattet på gaden.

Når gruppen af funktionelt hjemløse inkluderes i opgørelsen, skyldes det den

definition og afgrænsning af hjemløshed, der i den danske sociallovgivning er

vedtaget med servicelovens § 110, der definerer målgruppen for § 110-bofor-

merne som borgere, der ikke har en bolig eller ikke kan benytte boligen på

grund af sociale problemer. Det kan fx være, at boligen ikke kan benyttes på

grund af angst for at opholde sig alene i boligen, eller at boligen benyttes af

andre, fx bekendte fra misbrugsmiljøet. Dermed understreges det, at nogle

borgere befinder sig i hjemløshedens grænseområde. Det er borgere, der be-

finder sig i en høj risiko for at blive sat ud af boligen. Da den danske sociallov-

givning således tillader, at tilbud målrettet borgere i hjemløshed, også er åbne

for funktionelt hjemløse, er denne gruppe også inkluderet i kortlægningens

opgørelser, i det omfang de befinder sig i en af hjemløshedssituationerne i lø-

bet af kortlægningsugen.

Det er 7 % af de hjemløse borgere, der kan betegnes som funktionelt hjemløse,

idet de har en bolig, som de ikke benytter (Tabel 8.4). Ved den forrige kortlæg-

ning i 2019 var denne andel 6 %. Andelen af funktionelt hjemløse er højest på

natvarmestuerne, hvor 15 % af de brugere, der er registreret i kortlægningen, er

funktionelt hjemløse. I gruppen af herbergsbrugere er andelen af funktionelt

hjemløse 7 %, mens den er 8 % blandt gadesoverne. I forhold til gruppen i funk-

tionel hjemløshed er der særlig grund til at være opmærksom på forebyggelses-

potentialet, idet de støttemetoder, der indgår i Housing First-tilgangen, som fx

ACT- og ICM-bostøttemetoderne, også kan anvendes med et forebyggende

sigte til at undgå, at borgere, der allerede har en bolig, mister den.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 8.4

Borgere i hjemløshed, fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har

egen bolig) eller ej. Særskilt for hjemløshedssituation. Procent og

antal.

Hjemløshedssituation

Funktionelt

hjemløs

Ikke funktionelt

hjemløs

100

I alt, procent

I alt, antal

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

100

484

205

2.608

109

1.098

138

197

226

5.200

Internt bortfald: 570. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000.

Egne beregninger.

8.4

Veteraner i hjemløshed

Vi har i personskemaet spurgt til, om borgeren er veteran/tidligere udsendt for

det danske forsvar/Beredskabsstyrelsen. I Tabel 8.5 er afbildet antallet af ve-

teraner i hjemløshed, der er registreret ved den seneste kortlægning i 2022,

samt ligeledes antallet ved den forrige kortlægning i 2019. Opgørelsen er op-

delt på de forskellige hjemløshedssituationer. Da der er tale om relativt små

tal, er tabellen opgjort som antal personer, og ikke som procenttal. Der er ved

den seneste kortlægning i 2022 i alt 105 af de registrerede borgere i hjemløs-

hed, der er veteraner/tidligere udsendte. Det er lidt flere end ved den forrige

kortlægning i 2019, hvor der blev registreret 100 veteraner. Det er samtidig en

del flere end ved kortlægningen i 2017, hvor der blev registreret 70 veteraner i

hjemløshed (ikke vist).

Fordelingen på hjemløshedssituationer viser, at den største gruppe blandt ve-

teranerne er dem, som har overnattet på herberg, hvilket er 65 ud af de 105

personer. Der er 11 gadesovere og 4 brugere af natvarmestuer blandt vetera-

nerne. Der er 10 veteraner registreret i ’andet’-kategorien, hvilket fx kan

dække over ophold i kolonihavehuse eller campingvogne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 8.5

Antal veteraner i hjemløshed, fordelt på hjemløshedssituationer.

2019 og 2022. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

Antal veteraner 2022

105

Antal veteraner 2019

100

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Sociale indsatser

I dette kapitel belyses, hvilke sociale indsatser borgere i hjemløshed modta-

ger. Kapitlet er baseret på oplysningerne i personskemaet om borgerens ind-

satser. Her skal det tages i betragtning, at det primært er personalet på de so-

ciale tilbud, der har indberettet oplysningerne, og at der kan være tilfælde,

hvor personalet på ét tilbud ikke har kendskab til de indsatser, borgerne mod-

tager i andre sammenhænge. I det omfang, der har været flere indberetninger

for samme borger, er oplysningerne om indsatserne samlet på tværs af de

skemaer, der er indsendt for den samme borger.

I personskemaet indgår der spørgsmål om, hvorvidt borgeren deltager i for-

skellige indsatser i form af psykiatrisk behandling, alkoholbehandling, stofmis-

brugsbehandling, samt om borgeren har en bostøttemedarbejder eller en støt-

tekontaktperson (SKP) tilknyttet. Der er også spørgsmål om, hvorvidt borge-

ren er i tilsyn fra Kriminalforsorgen, er i aktivering eller modtager uddannelse.

Endvidere indgår spørgsmål om, hvorvidt borgeren har en kommunal handle-

plan, og om borgeren er opskrevet til en bolig, hvor der skelnes mellem egen

bolig (fx i en boligorganisation eller gennem kommunal anvisning) eller i et bo-

tilbud, som på en § 107- eller en § 108-boform efter serviceloven. Disse

spørgsmål skal ses i lyset af, at forskningen på hjemløseområdet generelt vi-

ser, at en permanent boligløsning kombineret med en individuelt tilpasset so-

cial støtte i langt de fleste tilfælde giver mulighed for, at borgere i hjemløshed

kan komme ud af hjemløsheden igen (se fx Tsemberis, 2010; Rambøll & SFI,

2013; Padgett, Henwood & Tsemberis, 2016; Benjaminsen et al., 2017).

9.1

Indsatser fordelt på køn og alder

I dette afsnit opgøres andelen af borgere i hjemløshed med de forskellige ind-

satser, særskilt for køn og aldersgrupper. Tabel 9.1 viser andelen tilknyttet de

forskellige indsatser for henholdsvis mænd og kvinder, samt for hele gruppen

af hjemløse borgere. Det har været muligt at angive flere indsatser for hver

borger, og procentandelene summerer derfor ikke til 100 %.

Der er flere kvinder end mænd i hjemløshed, der modtager psykiatrisk be-

handling, med 26 % blandt kvinderne og 19 % blandt mændene. Det afspejler

generelt, at der som tidligere nævnt også er flere kvinder end mænd i hjemløs-

hed, der har en psykisk sygdom. Derimod er der næsten en lige stor andel af

mænd og kvinder i hjemløshed, som modtager misbrugsbehandling, med 17 %

af mændene og 16 % af kvinderne, der i behandling for stofmisbrug, og 9 % af

mændene og 7 % af kvinderne, der er i behandling for alkoholmisbrug.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

En yderligere opgørelse (ikke vist i tabel) viser, at blandt de borgere i hjemløs-

hed, der har en psykisk sygdom, er det 40 %, der modtager psykiatrisk be-

handling. Blandt borgere i hjemløshed med et misbrug af hårde stoffer er det

48 %, der modtager stofmisbrugsbehandling, mens det er 26 % af dem med et

hashmisbrug, der modtager stofmisbrugsbehandling. Blandt dem med et alko-

holmisbrug er det 23 %, der modtager alkoholbehandling.

Det er 29 % af mænd i hjemløshed og 34 % af kvinder i hjemløshed, der angi-

ves at modtage støtte fra en bostøttemedarbejder eller en støttekontaktper-

son. Det er nogenlunde samme andel som ved den forrige kortlægning i 2019,

hvor disse andele var henholdsvis 28 % og 32 %.

Andelen af borgere i hjemløshed, der har en kommunal handleplan, ligger på

35 %, hvilket er en højere andel end ved kortlægningen i 2019, hvor denne an-

del var 28 %. Andelen med en handleplan er lidt højere blandt kvinderne med

38 %, mens den er 34 % blandt mændene. En handleplan er den samlede plan,

der beskriver borgerens støttebehov, og hvilke indsatser borgeren modtager.

Der skal dog tages forbehold for, at der kan være tilfælde, hvor de sociale til-

bud, som har udfyldt skemaerne, ikke har haft kendskab til, om borgeren har

en handleplan. Selvom der er sket en stigning i andelen med en handleplan vi-

ser tallene samtidig, at der fortsat er behov for et øget fokus på at udarbejde

en handleplan for den enkelte borger.

Det er 27 % af borgere i hjemløshed, der er skrevet op til egen bolig, mens 6 %

er skrevet op til et botilbud. Disse andele var henholdsvis 24 % og 5 % ved

den forrige kortlægning. Da en boligløsning er en helt afgørende forudsætning

for at komme ud af hjemløshed, er det en fortsat udfordring, at så relativt få af

borgerne i hjemløshed er skrevet op til en bolig. Den forholdsvis lave andel af-

spejler formentlig de generelle udfordringer, der er i mange kommuner med at

skaffe boliger til målgruppen. Sammen med de forholdsvis lave andele med

bostøtte og med en handleplan understreger det, at der er et fortsat behov for

en mere sammenhængende boligmæssig og social indsats for borgere i hjem-

løshed.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 9.1

Andelen af borgere i hjemløshed, der modtager forskellige indsatser.

Særskilt for køn. Procent.

Indsats

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug

Bostøtte, SKP eller lignende*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering

Uddannelse/undervisning

Kommunal handleplan*

Opskrevet til egen bolig

Opskrevet til botilbud

Andet tilbud

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Mand

3.593

Kvinde

1.055

I alt, procent

4.648

Internt bortfald: 1.122. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem mænd

og kvinder i andelen med den pågældende indsats, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Tabel 9.2 viser andelen med de forskellige indsatser for hver aldersgruppe.

Den forholdsvis lave andel af borgerne med social bostøtte eller kommunale

handleplaner, eller som er opskrevet til bolig, går igen for alle aldersgrup-

perne, dog med visse forskelle mellem de enkelte aldersgrupper. Eksempelvis

er der en højere andel med social bostøtte blandt de 18-24-årige med 39 %,

mens denne andel er lidt lavere i de midaldrende aldersgrupper. Andelen med

en kommunal handleplan er 38 % blandt de 18-24-årige og lige så høj i de

ældste aldersgrupper med 39-40 %. Derimod er andelen med en handleplan

lavest blandt de 30-39-årige med 32 %. I den sammenhæng er der grund til

opmærksomhed på, at mens det generelt er lykkes at nedbringe hjemløsheden

blandt unge gennem de senere år, er antallet af borgere i hjemløshed som tid-

ligere nævnt næsten uændret blandt de 30-39-årige. Andelen med social bo-

støtte er også forholdsvis lav blandt de 30-39-årige med 27 %, hvilket dog er

nogenlunde samme niveau som for de 40-49-årige og de 50-59-årige, hvor

denne andel er henholdsvis 29 % og 27 %. Der er i den forbindelse grund til

opmærksomhed på, at behovet for boligløsninger med tilhørende social støtte

og for en sammenhængende plan for borgerens indsats generelt gør sig gæl-

dende for borgere i alle aldersgrupper.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 9.2

Andelen af borgere i hjemløshed, der modtager forskellige indsatser.

Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Indsats

18-24

år

640

25-29

år

702

30-39

år

1.113

40-49

år

922

50-59

år

819

60 år +

I alt

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte, SKP eller lignende*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Kommunal handleplan*

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud*

Andet tilbud

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

364

4.560

Internt bortfald: 1.210. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem alders-

grupperne i andelen med den pågældende indsats, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

9.2

Indsatser og hjemløshedssituation

Tabel 9.3 viser andelen af borgere i hjemløshed, der modtager forskellige so-

ciale indsatser, opgjort for de forskellige hjemløshedssituationer. Andelen med

en handleplan og andelen, der er opskrevet til en bolig, er væsentligt højere

blandt herbergsbrugerne end blandt både gadesoverne, natvarmestuebru-

gerne, og sofasoverne. Det er således 52 % af herbergsbrugerne, der har en

handleplan, sammenlignet med kun 13 % blandt både gadesoverne og natvar-

mestuebrugerne og 19 % blandt sofasoverne, der overnatter hos familie eller

venner. Tilsvarende er 37 % af herbergsbrugerne skrevet op til egen bolig,

mens dette kun gælder henholdsvis 11 %, 14 % og 17 % blandt gadesoverne,

natvarmestuebrugerne og sofasoverne. Der er også 8 % af herbergsbrugerne,

der er skrevet op til et botilbud, mod kun 4 % blandt gadesoverne og natvar-

mestuebrugerne, hvor vi generelt må forvente, at mindst lige så mange ville

have brug for et botilbud som blandt herbergsbrugerne. Tallene peger gene-

relt på et behov for at hjælpe gadesoverne og natvarmestuebrugerne ind i et

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

mere struktureret indsatsforløb. Når borgerne kommer ind på herbergerne (§

110-boformerne), er det tydeligt, at væsentligt flere får en handleplan og bliver

skrevet op til en bolig. Her skal det dog anføres, at der som tidligere nævnt er

sket et betydeligt fald i antallet af gadesovere siden den forrige kortlægning,

mens der omvendt er sket en stigning i antallet af herbergsbrugere. Det kan

være tegn på, at lidt flere af dem, der ellers ville have overnattet på gaden, i

stedet har ophold på en boform.

Der er også grund til opmærksomhed på, at andelen med de forskellige ind-

satser er forholdsvis lav blandt sofasoverne, der overnatter hos familie og

venner. Kun 17 % i denne gruppe er opskrevet til egen bolig og 2 % til et botil-

bud, 19 % har en handleplan og 27 % har en bostøtteperson eller lignende til-

knyttet. Som tidligere nævnt er der i denne gruppe generelt en betydelig andel

med både psykiske lidelser og misbrugsproblematikker, og borgerne i denne

gruppe vil således også typisk have brug for hjælp til at finde en bolig, ligesom

de fleste også vil have brug for social støtte.

Det er også ret få af dem, der står foran en løsladelse fra fængsel eller ud-

skrivning fra hospital uden en boligløsning, der er skrevet op til en bolig. I

begge tilfælde er der tale om kritiske overgangssituationer, hvor en boligløs-

ning med den fornødne sociale støtte spiller en væsentlig rolle for at undgå til-

bagefald i kriminalitet eller genindlæggelse. Det indikerer en fortsat udfordring

med at tilvejebringe en boligløsning efter et fængselsophold og efter et op-

hold på et hospital eller behandlingstilbud. Selv i gruppen, der opholder sig i

en midlertidig udslusningsbolig, er det kun godt halvdelen, der ifølge registre-

ringerne er skrevet op til en boligløsning eller et botilbud. Der er således grund

til opmærksomhed på, at også opholdet i en udslusningsbolig indebærer en

kritisk overgangssituation, hvor er ligeledes skal findes en længerevarende

boligløsning efter opholdet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 9.3

Indsats

Andelen af borgere i hjemløshed, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Gaden

Natvarme-

stue

162

Herberg

Hotel

Familie/

venner

967

Udslus-

ning

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt,

procent

4.658

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte, SKP eller lignende*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning

Kommunal handleplan*

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud

Andet tilbud

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

413

2.477

139

165

151

Internt bortfald: 1.112. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem borgere i de forskellige hjemløshedssituationer i andelen med den pågældende indsats, p < 0,05.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

10 Etniske minoriteter i

hjemløshed

I dette kapitel belyser vi den etniske baggrund blandt borgere i hjemløshed. Op-

gørelserne bygger på oplysningerne i personskemaet om, hvilken nationalitet

borgerne har, samt om de har indvandrerbaggrund eller er efterkommere af ind-

vandrere. Det har endvidere været muligt at angive, om personen ikke har fast

ophold i Danmark. Gruppen af migranter uden fast ophold indgår generelt ikke i

kapitlets opgørelser og belyses særskilt i det efterfølgende kapitel 11.

10.1

Nationalitet og hjemløshedssituation

I dette afsnit belyser vi fordelingen på nationalitet og indvandrerbaggrund i

forhold til, hvilken hjemløshedssituation borgeren befinder sig i. I Tabel 10.1 er

nationalitet blandt borgere i hjemløshed opgjort inden for hver enkelt hjem-

løshedssituation. Det er i alt 79 % af borgerne, der har dansk nationalitet,

hvoraf de 7 % (procentpoint) har grønlandsk baggrund. Det er lidt færre end

ved kortlægningen i 2019, hvor 82 % havde dansk nationalitet inklusive perso-

ner med grønlandsk baggrund.

Fordelt på de øvrige nationaliteter er der 2 % fra de øvrige nordiske lande, 4 %

fra det øvrige EU og yderligere 2 % med en anden europæisk baggrund. Der er

7 % med mellemøstlig baggrund og 5 % med afrikansk baggrund, mens 2 %

kommer fra øvrige verdensdele. Der er en forholdsvis høj andel med grøn-

landsk baggrund blandt brugerne af natvarmestuer, hvor 12 % har grønlandsk

baggrund, mens 9 % af herbergsbrugerne har grønlandsk baggrund.

Borgere med dansk eller grønlandsk baggrund udgør hovedparten af perso-

nerne inden for de enkelte hjemløshedssituationer, og i alle hjemløshedssitua-

tionerne er det således et mindretal, der ikke har dansk baggrund. For eksem-

pel er det 73 % af gadesoverne, der har dansk eller grønlandsk baggrund,

mens det er 27 %, der har en anden nationalitet end dansk eller grønlandsk.

Der er 10 % af gadesoverne, der er opgjort med nationalitet i øvrige EU-lande

ud over de nordiske lande, hvilket er flere end ved kortlægningen i 2019, hvor

denne andel var 5 %. Det kan ikke udelukkes, at der er nogle i denne gruppe,

der tilhører gruppen af migranter uden fast ophold i landet, uden at dette

fremgår af personskemaerne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 10.1

Borgere i hjemløshed, fordelt efter nationalitet. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløsheds-

situation

Danmark

Danmark med

grønlandsk

baggrund

Øvrige

nordiske

lande

Øvrige

Europa

Mellemøsten

Afrika

Andet

I alt, procent

I alt, antal

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

100

518

211

2.627

112

1.097

137

210

280

5.330

Internt bortfald: 440 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000. På grund af afrunding summerer de enkelte procenttal ikke altid til 100.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

10.2

Indvandrere og efterkommere

Det andet spørgsmål, der belyser hjemløshed blandt borgere med etnisk mi-

noritetsbaggrund, er spørgsmålet om, hvorvidt personen har flygtninge/ind-

vandrerbaggrund, hvor det har været muligt at angive, om personen er ’første-

generationsindvandrer’ eller ’andengenerationsindvandrer’. I de følgende op-

gørelser er disse to grupper betegnet som henholdsvis ’indvandrere’ og ’efter-

kommere’. Tabel 10.2 viser andelen af indvandrere og efterkommere inden for

hver hjemløshedssituation. Opgørelsen viser, at 11 % af borgere i hjemløshed

er indvandrere, mens 8 % er efterkommere. For efterkommernes vedkom-

mende er det en overrepræsentation i forhold til befolkningen som helhed,

hvor 11 % er indvandrere og 3 % er efterkommere. Det er 17 % af gadesoverne,

23 % af brugerne af natvarmestuer og 18 % af herbergsbrugerne, der er ind-

vandrere eller efterkommere. Blandt dem, som overnatter hos familie og ven-

ner, er der en forholdsvis høj andel af efterkommere med 13 %.

Tabel 10.2

Borgere i hjemløshed med indvandrerbaggrund. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløsheds-

situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalfor-

sorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Ikke ind-

vandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

I alt, antal

100

447

186

2.509

101

1.023

130

194

247

4.968

Internt bortfald: 802 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000. På grund af afrunding summerer de enkelte pro-

centtal ikke altid til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

10.3

Indvandrerbaggrund, alder og køn

Vi har også set på andelen af indvandrere og efterkommere i forhold til alders-

grupper og køn. I Tabel 10.3 er andelene af indvandrere og efterkommere

blandt borgere i hjemløshed opgjort for hver aldersgruppe. Det er særligt

blandt de unge i hjemløshed, at vi finder en betydelig del af efterkommere,

med 16 % blandt de 18-24-årige og 17 % blandt de 25-29-årige. Det er blandt

de 25-29-årige, at vi samlet finder den højeste andel af indvandrere og efter-

kommere på i alt 28 % af alle borgere i hjemløshed i denne aldersgruppe. Den

højeste andel af førstegenerationsindvandrere finder vi derimod blandt de 30-

39-årige, hvor det er 13 %, der er indvandrere, mens 8 % er efterkommere.

Tabel 10.3

Borgere i hjemløshed med indvandrerbaggrund. Særskilt for

aldersgrupper. Procent.

Alder

Ikke ind-

vandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

I alt, antal

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

100

666

745

1.127

976

872

393

4.779

Internt bortfald: 991 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000. På grund af afrunding summerer de enkelte pro-

centtal ikke altid til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

I Tabel 10.4 er opgjort andelen af indvandrere og efterkommere blandt mænd

og kvinder i hjemløshed. Der er en lidt højere andel af indvandrere og efter-

kommere blandt mænd i hjemløshed med 12 % indvandrere og 8 % efterkom-

mere, mens de tilsvarende andele blandt kvinderne er 8 % og 6 %.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 10.4

Borgere i hjemløshed med indvandrerbaggrund. Særskilt for køn.

Procent.

Køn

Ikke ind-

vandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

I alt, antal

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.:

100

3.770

1.140

4.910

Internt bortfald: 860 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000. På grund af afrunding summerer de enkelte pro-

centtal ikke altid til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

10.4 Byområde, nationalitet og indvandrerbaggrund

Vi har også set på andelen med indvandrerbaggrund blandt borgere i hjemløs-

hed i de forskellige typer af byområder/geografiske områder. I Tabel 10.5 er

opgjort fordelingen på nationalitet i de forskellige byområder, mens Tabel 10.6

viser andelen af indvandrere og efterkommere i de forskellige områder.

Andelen af indvandrere og efterkommere er generelt væsentligt højere i lan-

dets største byer sammenlignet med de øvrige områder. Det skal også ses i

sammenhæng med, at andelen af indvandrere og efterkommere i befolkningen

generelt også er højere i de store byer end i resten af landet. Det er i Køben-

havn og Aarhus, at vi finder den laveste andel med dansk nationalitet blandt

de hjemløse borgere. I København er det i alt 62 %, der har dansk baggrund,

heraf 8 % (procentpoint) med grønlandsk baggrund (se Tabel 10.5). Det er så-

ledes 38 % af de registrerede borgere i hjemløshed i København, der har

udenlandsk nationalitet, hvor gruppen med afrikansk nationalitet er størst med

10 % efterfulgt af personer med mellemøstlig nationalitet med 8 %. Heraf er

som nævnt fraregnet dem, der i personskemaerne er angivet at være hjemløse

migranter uden fast ophold i landet. I Aarhus er det 67 %, der har dansk bag-

grund, heraf 11 % (procentpoint) med grønlandsk baggrund. Også i Aarhus er

der desuden en forholdsvis stor andel med enten mellemøstlig eller afrikansk

nationalitet, med henholdsvis 14 % og 10 % af alle borgere i hjemløshed i byen.

Det er i Aalborg, at der er den højeste andel med grønlandsk baggrund med

22 % af alle de borgere i hjemløshed, der er registreret i byen. Derimod er der

forholdsvis få af de øvrige registrerede borgere i hjemløshed i Aalborg med

øvrige nationaliteter. Den højeste andel med dansk baggrund blandt borgere i

hjemløshed finder vi i landkommunerne, hvor 90 % har dansk nationalitet,

hvoraf 4 % har grønlandsk baggrund.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 10.5

Borgere i hjemløshed, fordelt efter nationalitet. Særskilt for byområder. Procent.

Byområde

Danmark

med grøn-

landsk bag-

grund

Øvrige

nordiske

lande

Øvrige EU

Øvrige

Europa

Mellemøsten

Afrika

Andet

I alt, procent

I alt, antal

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Kilde:

100

1.226

997

487

110

281

1.347

805

5.330

Internt bortfald: 440 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000. På grund af afrunding summerer de enkelte procenttal ikke altid til 100.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Den højere andel med etnisk minoritetsbaggrund blandt borgere i hjemløshed i

storbyerne viser sig også, når vi samlet set ser på andelen, der er enten indvan-

drere eller efterkommere (Tabel 10.6). Den højeste andel af indvandrere og ef-

terkommere finder vi blandt de hjemløse i Aarhus med 40 %, heraf 16 % indvan-

drere og 24 % efterkommere. I København er der sammenlagt 30 % af borgere i

hjemløshed, der er indvandrere og efterkommere, med henholdsvis 20 % ind-

vandrere og 10 % efterkommere. I landkommunerne er det derimod kun 5 % af

borgere i hjemløshed, der er indvandrere, og 2 % der er efterkommere.

Tabel 10.6

Indvandrere og efterkommere blandt borgere i hjemløshed, særskilt

for byområder. Procent.

Byområde

Ikke ind-

vandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

I alt, antal

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

100

1.095

929

430

105

264

1.299

781

4.968

Internt bortfald: 802 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P = 0,000. På grund af afrunding summerer de enkelte pro-

centtal ikke altid til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Migranter uden fast ophold

I dette kapitel belyses de hjemløse migranter uden fast ophold, der er regi-

streret i kortlægningen. I personskemaet er det muligt at angive, at personen

ikke har fast ophold i landet. Det vil sige, at personen har et ’uregistreret’ op-

hold i landet. Der vil i en del tilfælde være foretaget et skøn, da medarbejde-

ren i de sociale tilbud ikke altid har et præcist kendskab til personens op-

holdsstatus, ligesom det kan være vanskeligt præcist at afgøre, hvornår der er

tale om fast ophold eller ikke fast ophold, herunder i forhold til EU-lovgivnin-

gens bestemmelser om ophold i andre EU-lande. Da de hjemløse migranter

uden fast ophold samtidig ikke har et CPR-nummer, og der i øvrigt ofte er

mere sparsomme oplysninger tilgængelig om disse borgere fra personskema-

erne, er også kontrollen for dobbelttællinger væsentligt vanskeligere i denne

gruppe. Derfor er denne gruppe opgjort særskilt i dette afsnit, og de hjemløse

migranter indgår ikke i opgørelserne i de tidligere afsnit i rapporten. I afsnittet

opgøres antallet af hjemløse migranter, der er registreret i kortlægningen,

samt hvilken hjemløshedssituation de befinder sig i, og hvor i landet de ophol-

der sig.

Selvom kontrollen for dobbelttællinger som nævnt er vanskeligere i denne

gruppe på grund af fraværet af CPR-numre, skal det anføres, at der for hoved-

parten af de hjemløse migranter har været oplysninger om initialer og i mange

tilfælde også oplysninger om fødselsdato. Derved har det været muligt at

identificere tilfælde, hvor samme person er blevet registreret mindst to gange,

hvilket der er taget højde for i opgørelserne.

11.1

Hjemløshedssituation for migranter uden fast

ophold

Tabel 11.1 viser antallet af hjemløse migranter uden fast ophold, fordelt efter

hjemløshedssituation. Der er ved kortlægningen i 2022 registreret i alt 322

hjemløse migranter uden fast ophold i landet. Det er væsentligt færre end ved

den forrige kortlægning i 2019, hvor der blev registreret i alt 519 hjemløse mi-

granter uden fast ophold i landet, og ligeledes færre end i 2017, hvor dette an-

tal var på 438 personer. En mulig forklaring på det lavere antal migranter uden

fast ophold, der er registreret ved denne kortlægning, kan være, at der i løbet

af årene med covid-19-pandemien – med blandt andet rejserestriktioner, ned-

lukninger mv. – er kommet færre midlertidige migranter til landet, hvilket kan

betyde, at tallet endnu ikke har nået samme antal som før pandemien.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Det ses af Tabel 11.1, at flest af de hjemløse migranter uden fast ophold har

overnattet på natvarmestue, hvilket gælder 171 personer, mens 115 har over-

nattet på gaden. Der er forholdsvis få af de hjemløse migranter, der er regi-

streret i nogle af de øvrige hjemløshedssituationer. Sammenlignet med den

forrige kortlægning er det væsentligt færre hjemløse migranter, der er regi-

streret som gadesovere ved den seneste kortlægning, idet denne gruppe var

205 personer ved kortlægningen i 2019 (ikke vist).

Tabel 11.1

Hjemløse migranter uden fast ophold, fordelt på hjemløsheds-

situation. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, antal

Kilde:

Egne beregninger.

I alt, antal

115

171

322

11.2

Øvrige karakteristika

I Tabel 11.2 er vist fordelingen af de hjemløse migranter uden fast ophold på

byområder/geografiske områder. Opgørelsen viser, at langt hovedparten be-

finder sig i København, hvor der er 266 personer. Der er 26 hjemløse migran-

ter uden fast ophold, der er registreret i Aarhus, mens der er 9 hjemløse mi-

granter uden fast ophold registreret i Aalborg.

100

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 11.2

Hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter byområde. Antal.

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, antal

Kilde:

Egne beregninger.

I alt, antal

266

322

I Tabel 11.3 er de hjemløse migranter uden fast ophold opgjort på køn, og i Ta-

bel 11.4 er de opgjort på de aldersgrupper. Langt hovedparten af de hjemløse

migranter, 88 %, er mænd, mens 12 % er kvinder. Aldersmæssigt fordeler de

hjemløse migranter sig med hovedvægten i de mellemste aldersgrupper med

22 % i alderen 30-39 år, 29 % i alderen 40-49 år og 23 % i alderen 50-59 år.

Der er dog også 10 % mellem 18 og 24 år og 9 % mellem 25 og 29 år. 8 % af de

hjemløse migranter er ældre på 60 år og derover.

Tabel 11.3

Hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter køn. Antal og

procent.

Antal

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.:

Kilde:

Internt bortfald: 10 personer.

Egne beregninger.

Procent

100

274

312

101

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 11.4

Hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter aldersgrupper.

Antal og procent.

Alder

Under 18 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

Internt bortfald: 34 personer.

Egne beregninger.

Antal

288

Procent

100

I Tabel 11.5 er opgjort fordelingen af hjemløse migranter uden fast ophold ef-

ter nationalitet. Langt hovedparten af de hjemløse migranter uden fast ophold

kommer fra de øvrige EU-lande (eksklusive de nordiske lande), hvilket gælder

85 %. Kun få af de hjemløse migranter, der er registreret ved kortlægningen,

kommer fra lande uden for Europa, heraf 18 personer fra lande i Afrika. Særligt

den sidst nævnte gruppe fra Afrika er væsentligt mindre ved dette års kort-

lægning end ved den forrige kortlægning i 2019, hvor der blev registreret 64

hjemløse migranter fra lande i Afrika (ikke vist). En mulig forklaring kan være,

at det har været vanskeligere at komme fra Afrika til Europa i årene, der har

været præget af covid-19-pandemien, herunder at også mobiliteten af afrikan-

ske migranter fra Sydeuropa mod Nordeuropa har været nedsat på grund af

pandemien.

102

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 11.5

Hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter nationalitet. Antal

og procent.

Alder

Øvrige nordiske lande

Øvrige EU

Øvrige Europa (inkl. Rusland)

Mellemøsten

Afrika

Andet

I alt

Anm.:

Kilde:

Internt bortfald: 5 personer.

Egne beregninger.

Antal

268

317

Procent

100

103

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

DEL 2

Dokumentation

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

12 Definition af hjemløshed

I dette kapitel gennemgås definitionen af hjemløshed, der er anvendt i kort-

lægningen, og som er den samme begrebslige og operationelle definition af

hjemløshed, der har været anvendt ved de tidligere kortlægninger.

12.1

Udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen

Den definition af hjemløshed, der benyttes i kortlægningen, tager udgangs-

punkt i den såkaldte ETHOS-klassifikation, som er udarbejdet af FEANTSA

Det Europæiske Hjemløshedsobservatorium (Edgar & Meert, 2005). ETHOS-

klassifikationen er en typologi over både hjemløshed og boligmæssig eksklu-

sion.

Der sondres i ETHOS-klassifikationen mellem fire begrebslige kategorier: per-

soner uden opholdssted (rough sleeping), boligløshed (houselessness), usik-

ker bolig (insecure housing) og utilstrækkelig bolig (inadequate housing).

ETHOS-klassifikationen definerer således et kontinuum mellem hjemløshed og

boligmæssig eksklusion.

De fire begrebslige kategorier i ETHOS-klassifikationen er underopdelt i en

række operationelle kategorier, som dækker over den konkrete boligsituation,

personen befinder sig i, eller den opholdsform, personen benytter. Der son-

dres i ETHOS-klassifikationen mellem blandt andet gadesovere, brugere af

natvarmestuer, brugere af herberger, personer, der overnatter hos familie og

venner, og personer, der står foran en udskrivning fra hospital eller løsladelse

fra fængsel uden en boligløsning. ETHOS-klassifikationen dækker også en

række bredere kategorier af boligmæssig eksklusion, som personer, der bor i

’overbefolkede boliger’, det vil sige tilfælde, hvor der bor væsentligt flere per-

soner i en bolig, end hvad der passer til boligens størrelse, ligesom der også

indgår en kategori for boliger af meget lav standard, fx hvor basale sanitære

faciliteter er mangelfulde. Det vil sige, at ETHOS-klassifikationen dækker for-

mer for boligmæssig eksklusion, der rækker ud over, hvad der sædvanligvis

forstås ved hjemløshed. Derved understreges det, at boligmæssig eksklusion

skal forstås som et kontinuum mellem egentlig hjemløshed og vanskelige bo-

ligforhold.

For at afgrænse de kategorier, der særligt indfanger hjemløsheden, udvikledes

efterfølgende den såkaldte ETHOS-light-definition, der indeholder kategorier

Fédération Européenne des Associations Nationales Travaillant avec les Sans-Abri (European Federa-

tion of National Organisations Working with the Homeless).

105

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

som gadesovere, natvarme-stuebrugere, herbergsbrugere, personer, der

overnatter hos familie og venner, og personer, der står foran en udskrivning

fra hospital eller løsladelse fra fængsel uden en boligløsning (Edgar et al.,

2007). Dermed udelades de kategorier, der beskriver den bredere boligmæs-

sige eksklusion, som ’overbefolkede boliger’ eller boliger med en lav standard.

ETHOS-light-definitionen er tilpasset at kunne måle omfanget af hjemløshe-

den, men er samtidig baseret på en bred hjemløshedsdefinition, der ikke blot

omfatter den synlige og institutionaliserede hjemløshed som gadesovere og

herbergsbrugere, men også den skjulte hjemløshed i form af dem, der over-

natter midlertidigt og tilfældigt hos familie og venner.

Den danske definition af hjemløshed, der blev udviklet i forbindelse med den

første kortlægning af hjemløshed i 2007, er inspireret af ETHOS- og ETHOS-

light-definitionerne. Den danske definition tager udgangspunkt i et afgrænset

sæt af kategorier fra ETHOS-klassifikationen og minder dermed i høj grad om

ETHOS-light-definitionen. Der er dog foretaget visse tilpasninger til danske

forhold, fx at kvinder, der opholder sig på kvindekrisecentre på grund af vold i

familien, ikke indgår i den danske hjemløshedsdefinition, mens de derimod er

inkluderet i både ETHOS- og ETHOS-light-klassifikationerne (Benjaminsen &

Christensen, 2007)

12.2

Den danske hjemløshedsdefinition

Definitionen og metoden, der blev anvendt ved de første syv danske kortlæg-

ninger, er også udgangspunktet for denne ottende kortlægning. Den danske

hjemløshedsdefinition indeholder en overordnet begrebslig definition af hjem-

løshed:

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet

eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige

boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos fami-

lie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer

uden et opholdssted den kommende nat.

Den begrebslige definition ledsages af en operationel definition, der beskriver,

hvem der skal medregnes som hjemløse. Den operationelle definition består af

otte konkrete situationer – hjemløshedssituationer – som defineres som hjem-

løshed (Tabel 12.1). Personer, som har befundet sig i én eller flere af disse si-

tuationer i uge 6 i 2022, indgår i kortlægningen. I rapportens øvrige kapitler og

tabeller benytter vi forkortede betegnelser for disse kategorier. Ud over de

otte situationer indgår også kategorien ’andet’, der blandt andet dækker over

personer, der overnatter i kolonihavehuse, campingvogne og lignende. Rap-

106

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

portens opgørelser medregner desuden personer med uoplyst hjemløshedssi-

tuation, hvor de enheder og tilbud, der deltager i kortlægningen, har kendskab

til, at en borger er i en hjemløshedssituation, men ikke ved, i hvilken af de otte

situationer borgeren befinder sig.

Tabel 12.1

Operationel definition af hjemløshed. Hjemløshedssituationer.

Kategori

Hjemløshedssituation

Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende

Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende

Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem

Opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed

Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt

Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en

boligløsning

Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og

mangler en boligløsning

Andet

I tillæg til definitionen er der endvidere defineret en række konkrete afgræns-

ninger af personer, som ikke regnes som hjemløse. Det drejer sig om:

▪

Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie,

venner eller bekendte

Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx al-

ternative plejehjem og bofællesskaber), herunder beboere på visite-

rede boformer under servicelovens § 107 og § 108

▪

Personer, der bor i udslusningsboliger efter almenboliglovens § 63

Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart

Unge, der ønsker at flytte hjemmefra

Personer, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand eller lig-

nende

Personer, der opholder sig på et krisecenter på grund af vold i familien

Flygtninge, som er midlertidigt boligplaceret.

107

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Ud fra erfaringerne fra den første kortlægning i 2007 blev der foretaget nogle

mindre tilpasninger af den operationelle definition og af grænsedragningen

mellem hjemløshed og ikke-hjemløshed (Benjaminsen, 2009). Blandt andet

blev de visiterede midlertidige botilbud under servicelovens § 107 udeladt af

kortlægningens definition, mens disse i et vist omfang indgik i den første kort-

lægning. Et lille fald i omfanget af hjemløsheden, der blev registreret mellem

den første kortlægning i 2007 og den anden kortlægning i 2009, skyldtes i vid

udstrækning tilpasninger af definitionen. Ved sammenligninger over tid tages

der derfor generelt udgangspunkt i resultaterne fra kortlægningen i 2009, hvor

definitioner og afgrænsninger stort set er svarende til de efterfølgende kort-

lægninger.

Selvom definitionen af hjemløshed er baseret på boligsituationen, betyder det

ikke, at de boligmæssige forhold nødvendigvis udgør de væsentligste årsager

til hjemløshed. Den anvendte definition giver først og fremmest mulighed for

at sondre mellem hjemløshed som situation og hjemløshedens årsager og kon-

sekvenser. Ved at tage udgangspunkt i boligsituationen er det således muligt

at betragte hjemløshed som en situation, en person på et givent tidspunkt be-

finder sig i. Årsagerne til hjemløshed må mere generelt forstås ud fra et kom-

plekst samspil mellem strukturelle faktorer som forhold, der kendetegner bo-

lig- og arbejdsmarkedet, og individuelle forhold som psykisk sygdom og mis-

brugsproblemer. Ligeledes influeres hjemløsheden af forhold, der kendetegner

velfærdssystemets indretning og funktioner, fx tilgængeligheden af social

støtte til udsatte borgere. Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer

samtidig ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige ind-

satser. En bolig vil være en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig forud-

sætning for, at socialt udsatte borgere kan komme ud af hjemløshed. Her pe-

ger forskning og erfaringer på området på, at både en boligløsning (fx egen

bolig eller et botilbud) og en helhedsorienteret social og behandlingsmæssig

indsats som oftest være en nødvendig forudsætning for, at personen kan

opnå en stabil boligsituation og dermed komme ud af hjemløsheden (se fx

Tsemberis, 2010; Padgett, Henwood & Tsemberis, 2016).

108

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

13 Metode og data

I dette kapitel beskrives metoden og datagrundlaget bag kortlægningen. Det

beskrives, hvilke typer af sociale tilbud og myndigheder der er blevet kontaktet,

og hvordan dataindsamlingen er blevet gennemført. Dernæst gennemgås det

anvendte spørgeskema (’personskemaet’), og svarprocenten opgøres i forhold

til, hvor mange sociale tilbud og myndigheder der har deltaget i kortlægningen. I

kapitlet beskrives også, hvordan der er taget højde for ’dobbelttællinger’ i de til-

fælde, hvor borgeren har benyttet flere tilbud i løbet af tælleugen.

13.1

De sociale tilbud og lokale myndigheder

Kortlægningen gennemføres i to trin. Først har vi identificeret samtlige sociale

tilbud og myndigheder, som kunne forventes at have kontakt med eller kend-

skab til borgere i hjemløshed. Dernæst har vi bedt disse enheder om at ud-

fylde et spørgeskema, et såkaldt personskema, for hver hjemløs borger, de

har kontakt med eller kendskab til i kortlægningens tælleuge, uge 6.

Kortlægningen omfatter både tilbud, der udelukkende eller primært henvender

sig til hjemløse borgere, som § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) og

natvarmestuer, og omfatter også en række øvrige sociale tilbud og lokale myn-

dighedsenheder, der ikke har hjemløse borgere som den primære målgruppe,

men som i deres daglige arbejde kan have kontakt med og kendskab til borgere,

der befinder sig i en hjemløshedssituation. Det gælder fx forskellige behand-

lingstilbud som psykiatriske afdelinger og misbrugscentre. De lokale myndighe-

der omfatter kommunale enheder som socialafdelinger, jobcentre, borgerser-

vice- og ydelsesenheder samt andre myndigheder som politiet og Kriminalfor-

sorgen. Der indgår også en lang række tilbud i civilsamfundet som fx væreste-

der, varmestuer og rådgivningstilbud. Derved indgår en bred vifte af sociale til-

bud og aktører i kortlægningen for at sikre, at også hjemløse borgere, der ikke

benytter § 110-boformerne, bliver registreret i det omfang, de er i kontakt med

disse øvrige sociale tilbud. Det gælder ikke mindst borgere i hjemløshed, der

overnatter midlertidigt hos familie og venner, hvoraf mange er i kontakt med so-

cialcentre, jobcentre, behandlingstilbud og lignende.

Med hensyn til at identificere de relevante sociale tilbud og myndigheder har

vi taget udgangspunkt i en oversigt over de enheder, der indgik i kortlægnin-

gen i 2019. Oversigten er blevet sendt til de samme sociale tilbud og myndig-

heder, som indgik i denne oversigt, og de pågældende tilbud er blevet bedt

om at supplere listen med eventuelle nye sociale tilbud eller myndighedsenhe-

der. Efterfølgende har vi fået oplyst, at nogle enheder er blevet nedlagt eller

109

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

lagt sammen med andre enheder. Der er også enheder, der har meldt tilbage,

at det var irrelevant for dem at deltage, herunder tilbud, der ikke hører under

definitionen, som fx boformer under servicelovens § 107.

Derved er opnået en liste på i alt 1.472 sociale tilbud og myndigheder, som alle

har fået materiale om kortlægningen tilsendt. Det er dermed stort set samme

antal som ved den forrige kortlægning, hvor materialet blev sendt til 1.473 en-

heder. Selvom antallet af enheder og tilbud er stort set det samme som ved

den forrige kortlægning, har der været en del ’udskiftning’ på listen på den

måde, at en del tidligere enheder og tilbud er nedlagt, omlagt eller sammen-

lagt, mens nye enheder og tilbud er kommet til. Det er også vigtigt at være op-

mærksom på, at kortlægningens udsendelseslister så vidt muligt inddrager alle

de enheder og tilbud, der tilhører relevante typer/kategorier af enheder, der

kan være i kontakt med eller have kendskab til borgere i hjemløshed, som fx

alle relevante typer af kommunale enheder, behandlingsenheder, civilsam-

fundstilbud, væresteder, lokale organisationer mv. Det er dog langt fra alle

disse enheder og tilbud, som konkret har haft kontakt med eller kendskab til

borgere i hjemløshed, og som har indsendt personskemaer. Der er fx mange

mindre væresteder, behandlingssteder og sociale tilbud – særligt i de mindre,

men også i de større kommuner – der ikke har haft kendskab til eller kontakt

med hjemløse borgere i tælleugen, men de indgår således på kortlægningens

udsendelsesliste, fordi de tilhører en generel kategori/type af tilbud, der kan

have kontakt med eller kendskab til borgere i hjemløshed.

13.2

Kortlægningens gennemførelse

Med afsæt i afdækningen af de relevante sociale tilbud og myndigheder har vi

gennemført kortlægningen i uge 6, 2022. Kortlægningen er foregået ved, at

samtlige relevante enheder er blevet kontaktet (pr. mail eller brev) og er ble-

vet bedt om at udfylde personskemaer (se bilag 1) for hver borger, de er i kon-

takt med eller har kendskab til, og som befandt sig i en hjemløshedssituation i

tælleugen.

Endvidere indeholdt det fremsendte materiale en vejledning til kortlægningen

samt den anvendte definition af hjemløshed (bilag 2). I vejledningen er der en

opfordring til samtlige sociale tilbud og myndigheder om at foretage en distri-

bution af følgebrevet og personskemaer til alle relevante afdelinger og medar-

bejdere, som kunne tænkes at have kontakt med eller kendskab til borgere i

hjemløshed.

Det er muligt at udfylde personskemaerne enten elektronisk eller i papirform.

Den elektroniske udfyldelse foregår via en digital indberetningsplatform gen-

110

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

nem Danmarks Statistik. En række offentlige og institutionelle enheder og til-

bud er blevet bedt om som udgangspunkt at benytte det elektroniske indbe-

retningssystem.

Ved udfyldelsen af personskemaet er der mulighed for, at medarbejderen kan

udfylde skemaet, eller at borgeren selv kan medvirke til at udfylde skemaet,

afhængigt af hvad der vurderes at være mest hensigtsmæssigt og praktisk

gennemførligt i den enkelte enhed. Borgeren har selv medvirket til at udfylde

skemaet ved 4 % af de registrerede personskemaer. Der skal gøres opmærk-

som på, at der ved medarbejderens udfyldelse af personskemaerne kan være

tale om skøn og vurderinger, fx omkring borgerens psykiske helbred, mis-

brugssituation, eller hvad der er de væsentligste årsager til, at borgeren er

hjemløs. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor medarbejderen ikke har kend-

skab til forskellige aspekter af borgerens situation, hvor der i skemaet er mu-

lighed for at svare ’ved ikke’.

I mange tilfælde er der foretaget en koordinering mellem kommunale afdelin-

ger omkring udfyldelsen og indsendelsen af skemaer, ligesom der også i en

del tilfælde er foretaget en koordinering mellem enheder inden for psykiatrien.

Vi har registreret en sådan koordinering i det omfang, det er blevet oplyst. Ko-

ordineringen er først og fremmest af stor betydning for kortlægningens validi-

tet, da den sikrer, at relevante lokale enheder deltager i kortlægningen. Koor-

dineringen betyder dog også, at svaropgørelsen er behæftet med en vis usik-

kerhed, da der kan være indsendt skemaer fra én central enhed, som indbe-

fatter flere underenheder, uden at det i alle tilfælde er fremgået af oplysnin-

gerne. Særligt har der ved brugen af den elektroniske indberetningsplatform

været mulighed for, at flere underenheder, fx under samme forvaltning, har

kunnet benytte én adgangskode frem for at benytte den enkelte underenheds

adgangskode. Denne mulighed har været tilgængelig for at lette koordinerin-

gen på tværs af enheder, der hører under samme overordnede enhed.

Enheder og tilbud, der ikke har indsendt en besvarelse, er efterfølgende for-

søgt kontaktet telefonisk, på mail eller pr. brev, hvilket har givet anledning til

en efterfølgende indsendelse af skemaer i en del tilfælde. Samtidig har det

været muligt at følge op på eventuelle manglende indberetninger, samt hvad

der ligger bag. Det kan være forskellige forhold, der ligger bag, hvis en enhed

ikke har deltaget, som fx ressource- og driftsmæssige forhold, sygemeldinger,

og i enkelte tilfælde oversete mails og breve.

111

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

13.3

Svarprocent og deltagelse

Svarprocenten er et udtryk for, hvor stor en andel af de relevante sociale til-

bud og myndigheder der har deltaget i kortlægningen. Her ser vi bort fra de

enheder, som har oplyst, at det var irrelevant for dem at deltage i kortlægnin-

gen. Opgørelsen af svarprocenten kompliceres dog af, at materialet i en del

tilfælde – helt som tilsigtet – er videresendt lokalt til andre enheder og afdelin-

ger, og at nogle enheder har indsendt besvarelser koordineret med én eller

flere øvrige lokale enheder. Den indbyrdes koordinering mellem tilbud og af-

delinger er først og fremmest med til at sikre validiteten i besvarelserne lokalt.

Svarprocenten er opgjort med underenhederne som den primære enhed, og

der er taget højde for, hvilke tilbud der indgår i en indbyrdes koordinering i det

omfang, det har været oplyst.

I alt har 1.123 ud af de 1.472 enheder deltaget i kortlægningen, hvormed vi op-

når en svarprocent på 76,3 %, inklusive de enheder, der har meddelt, at de

ikke var i kontakt med eller havde kendskab til hjemløse borgere i tælleugen.

Svarprocenten er dermed lavere end ved kortlægningen i 2019, hvor den var

80,6 % og i 2017, hvor den var 84,7 %. Det er 23,7 %, svarende til 349 enhe-

der, der ikke har deltaget i kortlægningen i 2022. Denne del dækker både over

enheder, der ikke har svaret, samt de enheder, der har oplyst, at de ikke har

haft mulighed for at deltage i kortlægningen.

Det er imidlertid langtfra alle de enheder, der har deltaget i kortlægningen, der

har haft kontakt med eller kendskab til borgere i hjemløshed, da et betydeligt

antal tilbud (cirka halvdelen) har indberettet, at de ikke havde kontakt med el-

ler kendskab til hjemløse borgere i tælleugen. Det er i den forbindelse, at det

skal tages i betragtning, at udsendelseslisterne består af enheder og tilbud,

der generelt tilhører typer/kategorier af tilbud, som kan have kontakt med eller

kendskab til borgere i hjemløshed. En gennemgang af tilbagemeldinger og

svarmønstre tyder på, at faldet i svarprocenten langt overvejende skyldes en

lavere svartilbøjelighed fra den store gruppe af enheder og tilbud, der ikke har

haft kontakt med eller kendskab til borgere i hjemløshed i kortlægningsugen.

Der er således en stigende tendens til, at en del af disse tilbud ikke svarer til-

bage på kortlægningens henvendelser.

Erfaringerne fra de tidligere kortlægninger peger på, at det væsentligste for

kortlægningens validitet er, at der er en høj deltagelse blandt de enheder og

tilbud, der indsender langt størsteparten af personskemaerne til kortlægnin-

gen. Det drejer sig særligt om § 110-boformerne, centrale enheder i kommu-

nerne (fx socialcentre og jobcentre), det psykiatriske behandlingssystem samt

de civilsamfundsorganisationer og tilbud, der har en betydeligt at antal bor-

gere i hjemløshed blandt deres brugere – som fx natvarmestuer og væreste-

der, der primært er henvendt til de mest udsatte borgere.

112

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

En gennemgang af besvarelserne tyder på, at dataindsamlingen ved denne

kortlægning overordnet set har været ligeså robust som ved de tidligere kort-

lægninger. Først og fremmest er der en meget høj deltagelse blandt § 110-bo-

formerne (herberger og forsorgshjem), der samlet set står for et stort antal

indberetninger. Samtidig har der generelt været en høj deltagelse af de rele-

vante enheder (herunder de kommunale enheder) i de store og mellemstore

byer og kommuner, som samlet set også står for en stor del af de borgere i

hjemløshed, der indberettes i kortlægningen.

Som tidligere nævnt vil der dog altid være enheder og tilbud, der af forskellige

grunde ikke har haft mulighed for at deltage i kortlægningen. I nogle kommu-

ner har jobcentrene ikke deltaget i kortlægningen. Det har været en tilbage-

vendende udfordring i kortlægningen, at der er kommuner, hvor jobcentrene

ikke deltager. Ved den forrige kortlægning var der i den forbindelse en ten-

dens til, at særligt et antal jobcentre i hovedstadens omegnskommuner ikke

havde deltaget i kortlægningen – og hvor der var tegn på en indvirkning på

særligt antallet af registrerede borgere i dette geografiske område. Denne

tendens ser vi ikke i samme grad ved denne kortlægning, hvor også langt de

fleste af jobcentrene i omegnskommunerne har deltaget. Der er således ved

denne kortlægning kun nogle få jobcentre i omegnskommunerne, der ikke har

deltaget i indberetningen, og hvor der samtidig er tale om andre kommuner

end ved den forrige kortlægning. På den måde er der også en vis tilfældighed

i, hvor frafaldet gennem manglende indberetning gør sig gældende. Der er

også nogle kommuner i resten af landet, hvor jobcentrene ikke har deltaget.

Her er der typisk tale om mindre kommuner, der generelt har en ret begrænset

hjemløshedsproblematik, og hvor manglende deltagelse fra jobcenteret fx kan

skyldes en oplevelse af, at håndteringen af hjemløshed primært er socialcen-

trets anliggende. Der er dog grund til opmærksomhed på, om der i nogle af

disse kommuner kan være en skjult hjemløshedsproblematik, fx en gruppe af

sofasovere, der ikke bliver talt med i opgørelserne. Der er også andre enheder

og tilbud rundt i landet, som ikke har deltaget, og som vi ville forvente, havde

indsendt skemaer, hvis de havde deltaget. Det gælder blandt andet nogle en-

heder i det psykiatriske behandlingssystem. Selvom de fleste psykiatriske af-

delinger har deltaget i kortlægningen – herunder navnlig de fleste større enhe-

der – er der også lokalt psykiatriske afdelinger, der ikke har deltaget, fx pga.

et generelt pres på området, hvor det ikke har været muligt at afse ressourcer

til at udfylde personskemaerne. Således er der også ved denne kortlægning

enheder og tilbud, der har (eller må antages at have haft) kontakt med eller

kendskab til borgere i hjemløshed, men som ikke har deltaget i indberetnin-

gen. Gennemgangen af indberetningerne tyder dog ikke på, at omfanget af

dette har været hverken større eller mindre end ved de tidligere kortlægnin-

ger. Der er således tale om en sammenlignelig usikkerhed på tværs af kort-

lægningerne.

113

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Af hensyn til fortroligheden og anonymiteten af de enkelte enheder går vi ikke

tættere på indberetningsmønsteret i de enkelte kommuner, og vi udpeger hel-

ler ikke kommuner, hvor der har været en svagere indberetning end ved den

forrige kortlægning. Det skyldes et hensyn til, at der kan være lokale forhold

som fx driftsproblemer, kapacitetsmangel eller sygemeldinger bag, at et enkelt

tilbud eller enhed ikke har deltaget i kortlægningen. Den slags lokale udfor-

dringer har generelt også gjort sig gældende ved de tidligere kortlægninger.

13.4

Personskemaet

Personskemaet har haft samme form som ved den forrige kortlægning i 2019,

hvor der blev tilføjet enkelte nye spørgsmål om, hvorvidt der opholder sig børn

under 18 år sammen med den hjemløse voksne, og i givet fald hvor mange

børn der er tale om. I personskemaet er der indledningsvis en række oplysnin-

ger, som det pågældende sociale tilbud eller den lokale myndighed skal ud-

fylde vedrørende enheden, som den hjemløse borger er blevet registreret på.

Dernæst indeholder personskemaet spørgsmål om, hvilken hjemløshedssitua-

tion borgeren befinder sig i, og spørgsmål om køn, alder, etnicitet, indkomst-

forhold, om borgeren har børn, samt de to ovennævnte spørgsmål om børn,

der opholder sig sammen med borgeren i en hjemløshedssituation.

Desuden bedes borgerens CPR-nummer og initialer oplyst i skemaet. De per-

sonidentificerbare oplysninger anvendes til kontrol for dobbelttællinger, og i

det omfang det ikke har været muligt at angive et fuldstændigt CPR-nummer,

er der mulighed for at udfylde oplysningen delvist, fx i form af fødselsdato og

årstal.

Ud over hjemløshedssituation og baggrundsoplysninger spørges der i skemaet

også om varighed af hjemløsheden og om borgerens psykiske og fysiske hel-

bred, samt hvorvidt borgeren er afhængig af forskellige rusmidler eller er i

substitutionsbehandling. Der spørges også, om borgeren er funktionelt hjem-

løs, det vil sige har en bolig, som vedkommende ikke kan eller er i stand til at

benytte. Endvidere spørges der om, hvilke årsager der vurderes som de væ-

sentligste til, at borgeren befinder sig i hjemløshed, samt hvilke sociale indsat-

ser og behandlingstilbud borgeren modtager.

13.5

Migranter uden fast ophold

Der indgår i personskemaet også et spørgsmål om, hvorvidt personen ikke har

fast ophold i Danmark. Dette spørgsmål afspejler, at der også er en del mi-

114

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

granter, der opholder sig midlertidigt og uregistreret i Danmark, og som befin-

der sig i en hjemløshedssituation. De sociale tilbud er blevet bedt om også at

indsende personskemaer for denne gruppe, i det omfang de hjemløse migran-

ter har benyttet eller er i kontakt med de sociale tilbud. Samtidig er de sociale

tilbud blevet bedt om at vurdere, om personen har fast ophold eller ej, hvor

der i nogle tilfælde kan være tale om skøn. Der er generelt en række tilbud i

velfærdssystemet, som gruppen af hjemløse migranter uden fast ophold enten

slet ikke eller kun i begrænset grad kan eller må benytte, og det er derfor sær-

ligt tilbud som opsøgende gadeplansindsatser, natvarmestuer og væresteder,

der har indsamlet skemaer for denne gruppe. Da gruppen af hjemløse migran-

ter ikke i samme grad som personer med fast ophold i landet kan benytte vel-

færdssystemets tilbud, er der en større risiko for, at der er hjemløse migranter,

der ikke er blevet registreret i kortlægningen. Samtidig har de hjemløse mi-

granter uden fast ophold ikke et CPR-nummer, og det gør, at kontrollen for

dobbelttællinger er mere usikker i denne gruppe, hvor der først og fremmest

er anvendt oplysninger om initialer, og i en del tilfælde fødselsdatoer, til at

kontrollere for dobbelttællinger. Vi vurderer derfor samlet set, at antallet af

personer, der er opgjort i denne gruppe af hjemløse migranter uden fast op-

hold, er mere usikkert end for hjemløse personer med fast ophold (personer af

dansk herkomst samt flygtninge og indvandrere med fast ophold). Derfor op-

gøres antallet af hjemløse migranter uden fast ophold særskilt i rapportens ka-

pitel 11, og de hjemløse migranter uden fast ophold, der er registreret i kort-

lægningen, indgår derfor ikke i rapportens øvrige opgørelser i kapitel 2-10.

13.6

Kontrol for dobbelttællinger

Mange borgere i hjemløshed benytter flere forskellige tilbud. Alle de medvir-

kende enheder og tilbud er blevet bedt om at udfylde et personskema for hver

borger, de havde kontakt med eller kendskab til, og som befandt sig i en

hjemløshedssituation i tælleugen. Det betyder, at der for den samme borger

kan være blevet udfyldt to eller flere personskemaer. For at kunne kontrollere

for dobbelttællinger spørges i personskemaet efter oplysninger om CPR-num-

mer eller fødselsdato og initialer. Fremgangsmåden med at bede alle relevante

enheder udfylde personskemaer for hver borger i hjemløshed, de har kontakt

med eller kendskab til, skyldes hensynet til at sikre, at så stor en del som mu-

ligt af samtlige borgere i hjemløshed bliver registreret på mindst ét tilbud. I det

omfang der sker en koordinering enhederne imellem, fx inden for den samme

kommune, mindsker dette risikoen for dobbelttællinger. Der er i bearbejdnin-

gen af datamaterialet registreret cirka 1.200 tilfælde, hvor der er udfyldt to el-

ler flere skemaer for samme person.

115

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

I de tilfælde, hvor der har været udfyldt mere end ét personskema for en bor-

ger, har vi som udgangspunkt prioriteret at anvende oplysningerne i de ske-

maer, som borgeren selv har været med til at udfylde. Vi har dernæst benyttet

os af de skemaer, som har de mest fyldestgørende oplysninger, samt skemaer

fra sociale tilbud, hvor borgeren overnatter eller er i behandling, ud fra en an-

tagelse om, at personalet på de tilbud, hvor borgeren opholder sig i en peri-

ode, eller tilbud, hvor borgeren modtager regelmæssig behandling, alt andet

lige har et bedre kendskab til borgerens aktuelle situation end tilbud med en

mere sporadisk borgerkontakt.

På baggrund af oplysningerne i personskemaet har vi endvidere i et mindre an-

tal tilfælde frasorteret skemaer, hvor vi har vurderet, at personen ikke falder ind

under kortlægningens hjemløshedsdefinition. Det drejer sig blandt andet om et

mindre antal borgere, der er blevet indberettet, men som opholder sig i § 107-

botilbud. Desuden er også fraregnet enkelte indberettede borgere, som bor i

egen bolig med social bostøtte, uden at disse borgere i øvrigt har befundet sig i

en af de øvrige hjemløshedssituationer. Derved tæller disse borgere ikke med

som funktionelt hjemløse, da det kræves, at personen overnatter i en af de øv-

rige hjemløshedssituationer, fx som gadesover, på en natvarmestue eller på et

herberg, for at vedkommende bliver talt med som funktionelt hjemløs.

Kontrollen for dobbeltregistreringer samt frasorteringen af borgere, som ikke

kan betegnes som hjemløse ud fra den i kortlægningens anvendte definition,

indebærer, at vi samlet set har registreret 5.789 borgere i hjemløshed i tælle-

ugen. Dertil kommer 322 hjemløse migranter uden fast ophold i Danmark, som

ikke indgår i de 5.789 personer.

13.7

Omfanget af underestimering

Der er en generel usikkerhed forbundet med at kortlægge og opgøre antallet

af hjemløse borgere, hvorfor der altid vil være et vist ’mørketal’ forbundet med

kortlægningens opgørelser. Det har også gjort sig gældende ved de tidligere

kortlægninger. Det vil sige, at nogle borgere, der rent faktisk befinder sig i en

hjemløshedssituation, ikke er blevet registreret i kortlægningen. Særligt gæl-

der det, at kun de personer, som er i kontakt med en eller anden form for of-

fentlig myndighed eller indsats, kan indgå i kortlægningen. Med andre ord må

antallet af borgere i hjemløshed, der er registreret i tælleugen, og som udgør

grundlaget for kortlægningens opgørelser, generelt betragtes som et mini-

mumsantal.

Som tidligere nævnt vurderer vi, at det generelle fald i svarprocenten ikke i væ-

sentligt omfang skyldes et øget frafald i blandt de enheder og tilbud, der i prak-

116

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

sis indberetter langt hovedparten af borgerne i hjemløshed, men at faldet i svar-

procenten primært skyldes en stigende tendens til manglende svar fra den

store gruppe af tilbud, der ikke har haft kontakt med eller kendskab til borgere i

hjemløshed, og som indgår på kortlægningens udsendelseslister fordi de tilhører

en type/kategori af tilbud, der kan have kontakt med målgruppen.

Særligt i de store og mellemstore kommuner er dataindsamlingen som tidligere

nævnt generelt meget robust og med en stor opslutning til at deltage i kortlæg-

ningen blandt de relevante tilbud. Det er særligt i de mindre kommuner, at der i

nogle tilfælde kan være udfordringer med at få visse enheder – og navnlig en-

heder uden for socialområdet – til at deltage. Samtidig har der dog i langt de fle-

ste af de mindre kommuner også været en god deltagelse, og der er generelt en

vis tilfældighed i forhold til, hvor der er relevante enheder, der ikke har deltaget.

Samtidig kan kvaliteten af indberetningen i den enkelte kommune og den en-

kelte enhed også afhænge af lokale forhold, herunder også forhold som udskift-

ning af medarbejdere mv. Det betyder også, at der, når vi sammenligner tallene

fra de enkelte kommuner på tværs af kortlægningerne, kan være tilfældige ud-

sving, der skyldes sådanne lokale forhold. Her er det generelt erfaringen, at det

i højere grad er i de mindre kommuner, at sådanne forhold gør sig gældende og

kan have indvirkning på kvaliteten af indberetningen fra kortlægning til kortlæg-

ning. Som nævnt er der dog også en vis tilfældighed heri, og i det samlede bil-

lede på tværs af landet er denne usikkerhed generelt af et sammenligneligt om-

fang og en sammenlignelig karakter over tid.

Det er generelt meget vanskeligt at give et bud på omfanget af underestime-

ring i kortlægningen. Det skyldes ikke mindst det element af tilfældighed, der

både ved den enkelte kortlægning og på tværs af kortlægningerne kendeteg-

ner de manglende indberetninger fra forskellige lokale enheder og tilbud. Det

er dog generelt uundgåeligt, at der i et eller andet omfang vil være ’mørketal’

forbundet med metoden, hvor data indsamles på tværs af et stort antal enhe-

der og tilbud i hele landet. Som beskrevet i kortlægningens resultatdel er ho-

vedresultatet ved denne kortlægning, at der er sket et forholdsvis stort fald i

omfanget af hjemløsheden sammenlignet med den forrige kortlægning med et

samlet fald på over 600 personer, fra 6.431 personer i 2019 til 5.789 personer

i 2022. Da dataindsamlingen ved denne kortlægning er nogenlunde lige så ro-

bust som ved den forrige kortlægning, er der generelt ikke forhold ved data-

indsamlingen, der kan forklare dette fald. Tværtimod er der forhold omkring

udviklingen i antallet i forskellige delgrupper, der tyder på, at der først og

fremmest er tale om et reelt fald i hjemløsheden over den treårige periode. En

særlig indikation på dette finder vi i udviklingen i hjemløsheden i de forskellige

aldersgrupper. Som beskrevet i kapitel 4 er en betydelig del af det samlede

fald i antallet af borgere i hjemløshed sket i gruppen af unge mellem 18 og 24

år, og i nogen grad i gruppen af 25-29-årige. Derimod er antallet af borgere i

hjemløshed i aldersgruppen af 30-39-årige stort set uændret, ligesom der er

sket en lille stigning i antallet af borgere i hjemløshed på 60 år og derover,

117

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

hvorved en tendens til vedvarende stigning i antallet i sidstnævnte gruppe så-

ledes er fortsat frem til denne kortlægning. Når udviklingen har været vidt for-

skellig i de forskellige aldersgrupper, er det usandsynligt, at faldet i hjemløs-

heden primært kunne tilskrives forhold omkring dataindsamling og manglende

indberetning. Disse mønstre tyder snarere på en indvirkning af forhold om-

kring indsatserne for borgere i hjemløshed, hvor det fx kan fremhæves, at der

gennem de senere særligt er igangsat initiativer for unge i hjemløshed i en

række kommuner, mens tallene samtidig kunne tyde på, at der ikke i samme

grad er igangsat initiativer for de øvrige aldersgrupper. Det samme gælder et

andet mønster i resultaterne. Der er således også en tendens til, at en for-

holdsvis stor del af faldet i hjemløsheden er sket i et mindre antal kommuner.

Når der er sådanne specifikke geografiske mønstre i udviklingen, må vi også

antage, at det i høj grad er lokale forhold, der indvirker på dette, som fx at

nogle kommuner i højere grad end andre har igangsat initiativer og tiltag på

området. På den baggrund er et af rapportens hovedresultater, at der samlet

set er sket et fald i hjemløsheden fra 2019 til 2022, og at dette fald ikke i no-

get væsentligt omfang kan tilskrives metodiske og datamæssige forhold om-

kring indberetningen til kortlægningen.

118

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Litteratur

Benjaminsen, L. (2009).

Hjemløshed i Danmark 2009: National kortlægning

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. & Christensen, I. (2007).

Hjemløshed i Danmark 2007: National

kortlægning

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L., Dyrby, T.M., Enemark, M.H., Thomsen, M.T., Dalum, H.S. &

Vinther, U.L. (2017).

Housing First i Danmark: Evaluering af Implemente-

rings- og forankringsprojektet i 24 kommuner

. København: SFI – Det Natio-

nale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen (2021).

Udsatte ældre borgere i hjemløshed

En kvalitativ undersøgelse af kompleksitet i udsathed samt muligheder og

udfordringer i indsatserne

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. & Grønfeldt, L. (2022).

Housing First for Unge: Evaluering af et

modningsprojekt i fire kommuner

. København: VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Edgar, B., Harrison, M., Watson, P. & Busch-Geertsema, V. (2007).

Measure-

ment of Homelessness at European Union Level

. Bruxelles: European Com-

mission.

Edgar, B. & Meert, H. (2005).

Fourth Review of Statistics on Homelessness in

Europe: The ETHOS Definition of Homelessness

. Bruxelles: FEANTSA - Eu-

ropean Federation of National Organisations Working with the Homeless.

Fitzpatrick, S. (2005). Explaining homelessness. A critical realist perspective.

Housing, Theory and Society, 22

(1), 1–17.

Padgett, D.K., Henwood, B.F. & Tsemberis, S.J. (2016).

Housing First: Ending

Homelessness, Transforming Systems, and Changing Lives

. New York City,

NY: Oxford University Press.

Rambøll & SFI. (2013).

Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Sammenfat-

ning

. København: Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd.

119

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Rambøll & VIVE. (2018).

En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed

blandt unge og unge i risiko for hjemløshed

. København: Rambøll Manage-

ment Consulting.

Tsemberis, S. (2010).

Housing First: The Pathways Model to End Homeless-

ness for People with Mental Illness and Addiction

. Minneapolis, MN: Ha-

zelden Press.

120

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilag 1 Personskemaet

121

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

122

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilag 2 Vejledning og definition

Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2022

Vejledning

Kortlægning af hjemløshed i Danmark gennemføres i uge 6 (7.-13. februar 2022). Kortlægningen gennemføres af

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med Danmark Statistik og Social- og

Ældreministeriet. Kortlægningen foretages for at kunne følge udviklingen i antallet af borgere i hjemløshed og derved

give et bedre grundlag for udviklingen af indsatsen for borgere i hjemløshed.

Kortlægningen foregår ved, at alle myndigheder, sociale tilbud og behandlingssteder, der er i berøring med borgere

i hjemløshed, udfylder ét såkaldt personskema for hver person, de har kontakt med eller har kendskab til er i en

hjemløshedssituation i uge 6. Personskemaet er beregnet til, at socialrådgivere mv. i kommunerne og personalet i

organisationer/tilbud udfylder skemaet. Der er mulighed for at udfylde skemaet både med eller uden medvirken af

borgerne. Vi beder lederen/personalet om at foretage et skøn over, om det er hensigtsmæssigt, at borgere inddrages

i udfyldelsen af skemaet ud fra deres situation. Om I vælger at inddrage borgere i udfyldelsen af personskemaet, har

betydning for de vilkår og procedurer, der gælder for indsamlingen af oplysninger fra jeres enhed, og som beskrives

i det følgende.

Vilkår for dataindsamlingen og information om databehandleraftale eller videregivelse

Kortlægningen indebærer behandling af personoplysninger, og er derfor omfattet af databeskyttelseslovgivningen.

VIVE er dataansvarlig behandlingen af oplysninger i forbindelse med kortlægningen af hjemløshed. Indsamling og

videregivelse til VIVE sker for størstedelen af personoplysningerne i henhold til Databeskyttelseslovens § 10.

Videregivelse af personoplysningerne sker dog i nogle tilfælde i henhold til Sundhedsloven (Sundhedslovens § 46,

stk. 1 og 2, og § 47, stk. 1). Det gælder for enheder og behandlingstilbud omfattet af sundhedsloven. VIVE har i disse

tilfælde indhentet forudgående tilladelse fra Region Hovedstaden til, at der videregives journalbaserede oplysninger

fra hospitaler, behandlingsenheder o.l. til VIVE i forbindelse med gennemførelse af undersøgelsen. Denne tilladelse

gælder for hele landet.

For de øvrige enheder og tilbud (der IKKE er omfattet af sundhedsloven) vil de lokale enheder/tilbud enten videregive

personoplysninger til VIVE, eller indsamle oplysningerne som databehandler for VIVE. Dette er afhængig af, hvilken

metode enheden/tilbuddet anvender i forbindelse med udfyldelse af personskemaerne. Det er vigtigt, at

enheden/tilbuddet tager stilling til, hvilken af to nedenstående metoder der vil blive benyttet. Dette skal ske

før

kortlægningen igangsættes:

Metode 1: Borgeren er ikke selv med til at udfylde personskemaet,

og det er

udelukkende

medarbejderne, der

udfylder personskemaerne på baggrund af deres eksisterende kendskab til borgerne (fx kendskab på baggrund af

borgernes ophold, brug af tilbuddet eller tidligere kontakt).

I nogen tilfælde kan der i videregivelsen være tale om oplysninger der er indsamlet hos den registrerede, hvor den

registrerede ikke i den oprindelige indsamlingssituation blev oplyst om, at oplysningerne vil kunne blive benyttet til

videnskabelige formål. For at være fuldstændig sikre på, at oplysningspligten varetages tilstrækkeligt, jf. GDPR artikel

13, vil VIVE på vegne af den videregivende part oplyse de registrerede om, at deres oplysninger er videregivet til

VIVE til behandling for videnskabelige formål til brug for ’Kortlægning af hjemløshed i Danmark’. Dette vil i

udgangspunktet ske via e-boks til de registrerede. Er de registrerede undtaget e-boks, vil de blive kontaktet af VIVE

efter gældende regler for afsendelse af post fra offentlige myndigheder for borgere, der er fritaget digital post.

Hvis kun metode 1 benyttes, det vil sige, at borgere ikke medvirker til at udfylde personskemaet, er der tale om en

videregivelse af personoplysninger til VIVE. I dette tilfælde skal der IKKE udfyldes en databehandleraftale mellem

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

VIVE og enheden. Vilkårene for videregivelsen er beskrevet i dokumentet videregivelsesvilkår for data til kortlægning

af hjemløshed 2022, der kan downloades fra den samme VIVE-hjemmeside, hvor databehandleraftalen tilgås.

Metode 2: Borgeren er med til at udfylde skemaet,

dvs. at medarbejderne interviewer den hjemløse borger for at

udfylde personskemaet, eller at den hjemløse borger selv udfylder personskemaet.

Hvis metode 2 benyttes, dvs. at borgere medvirker til at udfylde personskemaet, er enheden/tilbuddet

databehandler for VIVE, hvorved der SKAL udfyldes en databehandleraftale mellem VIVE og enheden/tilbuddet

FØR dataindsamlingen fra borgerne påbegyndes. Dette gælder også, hvis blot én enkelt borger medvirker til at

udfylde personskemaet.

Ved brug af metode 2, hvor borgere medvirker til at udfylde personskemaet, er der oplysningspligt i forhold til at

give en række informationer til borgeren (se afsnit herom på side 3).

Metode 1 og 2: Det enkelte tilbud kan også benytte sig af begge metoder,

hvis borgere i nogle tilfælde, men

ikke alle, medvirker til at udfylde skemaet. Bemærk i den forbindelse, at hvis blot en enkelt borger medvirker til at

udfylde personskemaet, er der tale om benyttelse af metode 2, det vil sige at der skal indgås en databehandleraftale.

Oplysningspligten gælder de borgere, der medvirker til at udfylde personskemaet. Hvis enheden/tilbuddet på forhånd

forventer, at der vil være tilfælde, hvor borgeren bedes medvirke til at udfylde personskemaet, skal der

udfyldes/indgås en databehandleraftale på forhånd (se nedenfor).

Det er muligt at udfylde personskemaerne enten elektronisk eller i papirform (den praktiske beskrivelse af, hvordan

skemaerne udfyldes og indberettes/indsendes fremgår af vejledningen til kortlægningen, der udsendes til

enhederne/tilbuddene i januar 2022). Hvorvidt personskemaerne udfyldes/indsendes elektronisk eller i papirform, er

irrelevant for, om der er tale om brug af metode 1 eller 2, som beskrevet oven for. Hvis borgeren medvirker til at

udfylde personskemaet (metode 2) skal dataindsamlingen være omfattet af en databehandleraftale og der er

oplysningspligt over for borgeren, uanset om personskemaerne indsendes elektronisk eller i papirform.

Databehandleraftale (for enheder/tilbud, hvor borgeren medvirker til at udfylde

personskemaet)

En databehandleraftale er den aftale, der skal indgås, når en myndighed/virksomhed vælger at benytte en anden

myndighed/virksomhed til at behandle, herunder indsamle, personoplysninger på sine vegne. Databehandleraftalen

SKAL indgås, hvis enheden/tilbuddet har valgt, at borgeren medvirker til at udfylde personskemaet.

Databehandleraftalen, der skal udfyldes, er en skabelon der tager udgangspunkt i Datatilsynets standard. VIVE har

tilpasset databehandleraftalen til konteksten for kortlægningen. Da der indgår et stort antal enheder/tilbud i

kortlægningen, anvender vi en enkel, elektronisk løsning.

Databehandleraftalen indgås med VIVE, gennem hjemmesiden

www.vive.dk/da/hjem2022-databehandling,

hvor

databehandleraftalen kan printes ud, gennemlæses og derefter godkendes. Godkendelsen sker elektronisk ved at

benytte et link til indtastning, der findes på hjemmesiden, indtaste følgende oplysninger og efterfølgende klikke på

knappen afslut:

•

Navn på personen der udfylder databehandleraftalen

Enhedens/tilbuddets navn (evt. kommune, organisation e.l.)

Enhedens/tilbuddets adresse (evt. kommune, organisation e.l.)

E-mail på personen der udfylder databehandleraftalen

Telefonnummer på personen der udfylder databehandleraftalen

Når oplysningerne er indtastet klikkes på knappen afslut, hvorved databehandleraftalen godkendes. Bemærk

venligst, at det ikke er nødvendigt med en elektronisk signatur e.l. for at underskrive aftalen, der accepteres ved at

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

klikke ok til aftalen. Databehandleraftalen behøves dermed ikke udprintes og underskrives. Efter at have trykket

godkendt har enheden/tilbuddet accepteret databehandleraftalen, hvorved den træder i kraft og er klar til, at

dataindsamlingen påbegyndes i uge 6.

Inden for 3-5 dage modtages en bekræftelse på mail fra VIVE, om at VIVE har modtaget godkendelsen af

databehandleraftalen. Bekræftelsesmailen er dokumentation på enhedens godkendelse af databehandleraftalen.

Bekræftelsen bliver fremsendt elektronisk til den person, som har angivet sig som godkender af

databehandleraftalen. Denne bekræftelsesmail skal opbevares sammen med databehandleraftalen, som vil være

vedhæftet.

Den enkelte enhed/tilbud skal være opmærksom på, hvem i organisationen der har bemyndigelse til at indgå en

databehandleraftale, hvilket ofte vil være en chef/leder. Der hvor en kontaktperson udpeges til at varetage udførelsen

af kortlægningen, er det således vigtigt at kontakte den relevante chef/leder, i forhold til at godkende

databehandleraftalen.

Der kan også være enheder/tilbud, der ikke selv har myndighed til at indgå en databehandleraftale. I det tilfælde

bedes enheden/tilbuddet om at få det rette myndighedsniveau (fx i en kommune eller en organisation) til at godkende

databehandleraftalen jf. ovenstående instruks, hvor samme elektroniske procedure benyttes. Hvis en overordnet

enhed godkender databehandleraftalen på vegne af flere enheder (fx for en hel kommune/forvaltning eller anden

form for organisation) bedes denne enhed videreformidle godkendelsen til de pågældende enheder (fx afdelinger,

sociale tilbud, behandlingsenheder e.l.).

Der udfyldes én databehandleraftale mellem VIVE og enheden/tilbuddet som helhed, hvilket derefter dækker alle de

tilfælde, hvor en borger medvirker til at udfylde personskemaet.

Oplysningspligt (til borgere, der medvirker til at udfylde personskemaet)

Hvis den hjemløse borger selv medvirker til at udfylde personskemaet, skal borgeren informeres om

undersøgelsen og om borgerens rettigheder i forbindelse med dataindsamlingen. Informationsmaterialet

består af en kort mundtlig introduktion, samt et skriftligt oplysningsbrev.

Medarbejderne skal mundligt informere borgerne om følgende skrevet med kursiv:

VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd er dataansvarlig for undersøgelsen. Undersøgelsens

formål er udelukkende videnskabeligt og statistisk, og dine personoplysninger vil aldrig blive anvendt til andre formål.

VIVE vil behandle dine personoplysninger fortroligt, og det vil ikke være muligt at identificere dig som person i

formidlingen af undersøgelsen.

Du kan altid kontakte VIVE ved brug af kontaktinformationen i oplysningsbrevet, hvis du har spørgsmål til

undersøgelsen eller til dine databeskyttelsesrettigheder. Det er frivilligt, om du vil deltage i undersøgelsen eller ej –

men vi håber du vil være med til at øge vores viden om hjemløshed.

Oplysningsbrevet skal udleveres skriftligt til borgeren. Oplysningsbrevet indeholder central information om

undersøgelsens databeskyttelsesretlige vilkår mv. Da det erfaringsmæssigt kun er en lille del af det samlede antal

enheder og tilbud, der indgår i kortlægningen, der inddrager borgerne i at udfylde personskemaet, beder vi disse

enheder og tilbud om selv at printe oplysningsbrevet ud. Det skriftlige oplysningsbrev kan downloades/printes fra

samme hjemmeside, som databehandleraftalen godkendes på:

www.vive.dk/da/hjem2022-databehandling

Hvis din enhed/dit tilbud ønsker at få tilsendt et antal eksemplarer af oplysningsbrevet med posten bedes du sende

en mail til VIVEs kontaktperson på kortlægningen (Lars Benjaminsen:

[email protected])

med angivelse af, hvor mange

eksemplarer du ønsker tilsendt, samt adressen som kuverten skal sendes til.

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Øvrig vejledning til alle enheder/tilbud

Personnumre og initialer indsamles for at kunne undgå dobbelttælling

I kortlægningen indsamles borgernes personnumre og initialer for at kunne vide, om der er indsendt skemaer om

samme person fra forskellige tilbud, myndigheder eller organisationer og således kunne kontrollere for dobbelttælling.

Fortrolighed

I analyser og rapporter vil det ikke være muligt at identificere personer og enkelttilbud. Undersøgelsen er omfattet af

fortrolighed for både de personer, der indberettes og de sociale tilbud, lokale myndigheder mv., der indsender

skemaerne.

Efterfølgende slettepligt

Enheden/tilbuddet må ikke anvende personskemaerne til andet formål end denne undersøgelse. Så vidt det er

muligt, beder vi dog de enheder/tilbud, der udfylder skemaerne i papirform om at tage en kopi af de indsamlede

personskemaer og beholde kopierne, indtil VIVE har bekræftet modtagelsen af papirskemaer fra

enheden/tilbuddet. Alle former for kopier (elektroniske såvel som på papir) skal derefter destrueres/slettes. VIVE

kan efter afslutningen af dataindsamlingen føre tilsyn, hvor enheden efterfølgende bedes bekræfte, at kopier af

skemaerne er slettet. Disse vilkår for sletning af oplysninger/kopier gælder både enheder/tilbud der videregiver

oplysninger, og enheder hvor borgeren medvirker ved udfyldelsen af personskemaet.

Politiet må ikke bruge politimyndighed til at bede om udlevering af CPR-nummer i

forbindelse med kortlægningen

I forhold til politiets medvirken i kortlægningen gælder det, at politiet ikke må benytte politimyndighed til at bede om

udlevering af CPR-nummer i forbindelse med kortlægningen.

Danmarks Statistik står for den praktiske del af dataindsamlingen

Den praktiske del af dataindsamlingen foretages af Danmarks Statistiks dataindsamlingsafdeling, DST-survey. Det

betyder, at materialet til kortlægningen udsendes og indsamles af Danmarks Statistik på vegne af VIVE, mens den

efterfølgende behandling og analyse af datamaterialet foretages af VIVE.

Vi foretrækker, at du anvender den elektroniske indberetning, men for en

del af enhederne/tilbuddene er der også mulighed for at udfylde og

indsende personskemaerne i papirform

En række offentlige myndigheder og større tilbud bliver bedt om udelukkende at benytte den elektroniske

indberetning. For en række øvrige enheder/tilbud er der alternativt mulighed for at udfylde og indsende

personskemaerne i papirform. Både procedurer for den elektroniske dataindsamling og indsamlingen af

personskemaer i papirform følger gældende bestemmelser i EU’s Databeskyttelsesforordning.

Den

elektroniske

indtastning af personskemaerne foregår ved at gå ind på hjemmesiden www.dst.dk/hjemskema,

hvor du skal bruge en adgangskode for at udfylde oplysninger i indberetningssystemet. Det er beskrevet på side 5.

På forsiden af indberetningssiden finder du samtidig en pdf-version af personskemaet og en vejledning i at benytte

den elektroniske indberetning (’sådan gør du på din computer’). Selvom du benytter den elektroniske indberetning

bedes du orientere dig i pdf-versionen af personskemaet, der giver dig et overblik over de oplysninger, du bedes

udfylde for borgeren, og som udfyldes elektronisk ved at følge anvisningerne i indberetningssystemet.

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Hvis du har fået tilsendt materialet (vejledning og personskemaer) i papirform er der i materialet vedlagt en

beskrivelse af, hvordan du indsender personskemaerne til Danmarks Statistik efter en procedure, der følger

bestemmelserne i EU’s Databeskyttelsesforordning.

Selvom du har fået tilsendt materialet i papirform kan du også i stedet for at indsende papirskemaer også vælge at

benytte den elektroniske indberetning. Vi opfordrer alle enheder/tilbud til at benytte den elektroniske indberetning,

hvis ikke praktiske hensyn hos jer tilsiger at benytte/indsende papirskemaerne. Alle enheder/tilbud der deltager i

kortlægningen kan således ligeledes benytte den elektroniske indberetning gennem indberetningssiden hos

Danmarks Statistik. Hvis du har fået materialet tilsendt i papirform er koden til at benytte indberetningssystemet trykt

i det blå felt i det vedlagte følgebrev.

Adgangen til den elektroniske indberetningsplatform hos Danmarks Statistik

For de enheder/tilbud, der udfylder personskemaerne elektronisk, foregår dette gennem webadressen

www.dst.dk/hjemskema

Du går ind på denne side ved at indtaste webadressen i din internetbrowser. (Vær opmærksom på, at webadressen

skal indtastes i browserfeltet øverst, og ikke fx i Google’s søgefelt). Derved kommer du ind på den hjemmeside hos

Danmarks Statistik, hvor indberetningen foregår, og hvor der ligger information om, hvordan du foretager

indberetningen elektronisk. For at foretage selve indberetningen bliver du spurgt om at indtaste din adgangskode,

som er den kode, der identificerer jer som myndighed eller tilbud. De enheder/tilbud, der har fået materialet til

kortlægningen tilsendt på mail, har fået tilsendt koden på mail, hvor den står i det blå felt i den ene af de to mails, der

er blevet tilsendt (den anden mail indeholder denne vejledning til kortlægningen samt guiden ’sådan gør du på din

computer’).

For de enheder, som har fået tilsendt materialet i papirform, står koden til det elektroniske indberetningssystem i det

blå felt i det

vedlagte følgebrev.

Alle de enheder, der har fået materialet tilsendt i papirform kan som nævnt også

benytte den elektroniske indberetning.

Selve adgangskoden har 8 tegn, hvor af de første to tegn er bogstaver, og de efterfølgende seks cifre er en talkode.

Alle 8 tegn indtastes uden mellemrum. Koden kan benyttes af alle medarbejdere i den pågældende enhed. Du skal

dog sikre dig, at kun de medarbejdere, der skal deltage i kortlægningen får videresendt koden fra dig. Følg herefter

den elektroniske vejledning.

Selve hjemmesiden og indberetningsplatformen åbner først mandag i uge 6, men fra uge 5 kan du gå ind på websiden

www.dst.dk/test,

hvorved du kommer ind på en midlertidig side med en testversion, der er en fuld kopi af

indberetningssiden. Her kan du afprøve funktionaliteten og downloade materiale helt som på den rigtige

indberetningsside. Vær særligt opmærksom på, at informationer der indtastes på testhjemmesiden ikke gemmes

men slettes hver dag. Du kan således først oprette ’rigtige borgere’ fra mandag d. 7. februar i uge 6.

Definition af hjemløshed

På side 9 i dette følgebrev findes en definition af hjemløshed samt en række situationer, som hjemløse borgere kan

befinde sig i. Situationerne genfindes i personskemaets spørgsmål 3. Vi beder jer grundigt læse definitionen igennem

i forhold til hvilke situationer, der er omfattet af kortlægningens definition af hjemløshed, og hvilke der ikke er.

Vi beder jer særligt bemærke, at også personer, der overnatter midlertidigt og uden kontrakt hos familie og venner

(”sofasovere”) indgår i definitionen, ligesom også personer, der står foran en løsladelse/udskrivning fra

fængsler/hospitaler/behandlingstilbud inden for én måned, men hvor en boligløsning ikke er etableret, indgår i

definitionen.

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Uge 6 er tælleuge

Undersøgelsen måler hjemløsheden i uge 6 (7.-13. februar 2022). Spørgsmålene gælder forhold i denne uge, hvis

intet andet er angivet. Bemærk dog, at der er frist indtil d. 1. marts på at foretage indberetningen, dvs. indtaste eller

indsende personskemaerne for de borgere, der var hjemløse i uge 6.

Vi beder om oplysninger for samtlige personer, som er hjemløse i uge 6, og som I er i kontakt

med/kender til

Det er vigtigt, at I indtaster/indsender oplysninger for hver person, I har kontakt med og/eller kendskab til er i en

hjemløshedssituation i uge 6. Vi beder også om skemaer for børn og unge, som er hjemløse, herunder børn, der

opholder sig sammen med deres hjemløse forældre.

Vi beder desuden om, at oplysningerne fra kommunerne er baseret på konkret kendskab til personerne frem for fx

generelle lister/folkeregisteroplysninger over adresseløse personer, da sådanne lister erfaringsmæssigt også dækker

over andre grupper end borgere i hjemløshed.

Personskemaer og organisationsskema vedlagt

For de enheder/tilbud, der har fået tilsendt materialet i papirform, er der vedlagt et antal personskemaer, der består

af én dobbeltside per person. Vi vil bede jer notere myndigheden/organisationen/tilbuddets navn og adresse på hvert

af de returnerede personskemaer, evt. ved brug af label/stempel. Der er desuden vedlagt et

organisationsskema,

hvor vi beder den ansvarlige medarbejder påføre, hvor mange personskemaer der samlet indsendes fra pågældende

myndighed/tilbud. Vi beder jer også i organisationsskemaet anføre, hvis der indsendes skemaer samlet fra flere

enheder (fx ved koordinering).

For de enheder/tilbud der har fået tilsendt materialet på mail findes alt materiale på indberetningssiden, og du udfylder

alle informationer elektronisk og skal således ikke efterfølgende indsende nogen oplysninger. Vejledningen og

personskemaet er tilgængelige i pdf-versioner på indberetningssiden for alle enheder/tilbud, der deltager i

kortlægningen. Du kan således altid downloade ekstra versioner af alt relevant materiale. Den eneste undtagelse

herfra er som tidligere nævnt informationsdokumentet til de borgere, der selv medvirker til at udfylde personskemaet,

og som skal hentes på den webside, hvor databehandleraftalen udfyldes og godkendes for disse tilbud (jf. tidligere

afsnit).

Bemærk at ved den elektroniske indberetning udfyldes personoplysningerne ikke gennem pdf-versionen af

personskemaet, med ved at følge anvisningerne på hjemmesiden. Først skal man indtaste enhedens/tilbuddet kode

på den første side. Når koden er indtastet kommer der en side frem med 2 indgange. Først skal enhedens/tilbuddet

kontaktoplysninger indtastes under indgangen ’Organisationsskema’. Derefter skal en borger oprettes under

indgangen ’Personliste’, hvorefter du på samme side kan udfylde personskemaets oplysninger for borgeren, jf.

vejledningen ’sådan gør du på din computer’. Bemærk at der ikke kan oprettes borgere under indgangen Personliste

før oplysningerne for enheden/tilbuddet under indgangen Organisationsskema er udfyldt. Det er muligt for flere

medarbejdere i den enkelte organisation at benytte indberetningssystemet samtidigt til at oprette borgere under

indgangen Personliste.

Ledere/kontaktpersoner bedes rundsende materialet til relevante medarbejdere i deres

enhed

I de kommunale forvaltninger vil vi bede modtagerne af dette brev organisere, at personskemaerne udfyldes af

sagsbehandlere/socialrådgivere/opsøgende medarbejdere mv., som er i kontakt med og/eller har kendskab til

hjemløse borgere, og at skemaerne samles ind og returneres samlet.

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

I de kommunale og private/frivillige sociale tilbud samt behandlingssteder vil vi bede lederen/kontaktpersonen om at

organisere, at skemaerne udfyldes af alle organisationens/tilbuddets afdelinger/enheder, og at skemaerne samles

ind og returneres. Vi beder også den ansvarlige person om at omdele en kopi af dette følgebrev/vejledning, herunder

definitionen af hjemløshed, til de medarbejdere, der deltager i udfyldelsen af personskemaer.

Det kan være relevant, at koordinere dataindsamlingen mellem forskellige enheder i den enkelte kommune eller

organisation for at sikre at alle relevante enheder i en kommune deltager i kortlægningen. Hvis I foretager en

koordinering bedes I selv tage kontakt til de øvrige relevante tilbud og aftale denne koordinering. For enheder, der

koordinerer indbyrdes (fx flere afdelinger i en forvaltning), men som har forskellige kodenumre, er det muligt at

indberette på samme kodenummer, og blot benytte én af koderne. Ligeledes er det muligt at benytte papirskemaerne

fra én enhed. Når I indsender personskemaerne bedes I anføre i det tilhørende organisationsskema, at de kommer

fra forskellige afdelinger, men er indberettet under samme nummer. Hvis du koordinerer med eksterne enheder

uden for fx din egen forvaltning og hvis I også koordinerer omkring hvilke borgere i hver især indberetter for, skal du

selv sikre dig, at du har lov til at udveksle oplysningerne med den enhed du koordinerer med. Hvis du er i tvivl så

husk, at vi efterfølgende foretager en omfattende kontrol for dobbelttælling på tværs af data fra alle enheder.

Vi vil også gerne vide, hvis I ikke har kontakt til eller kendskab til hjemløse personer

Vi sender dette brev til mange aktører for at afdække det fulde omfang af hjemløshed i Danmark. Derfor er det vigtigt,

at også de, som ikke har kendskab til hjemløse personer, udfylder (elektronisk) eller indsender organisationsskemaet

til os og anfører, hvis I ikke har haft kontakt med/kendskab til hjemløse personer i uge 6.

Vi beder om personnumre og initialer for at kunne undgå dobbelttælling

Vi beder om personernes personnumre for at kunne vide, om der er indsendt skemaer om samme person fra

forskellige tilbud, myndigheder eller organisationer og således kunne kontrollere for dobbelttælling. I det elektroniske

indberetningssystem indtastes borgerens personnummer af hensyn til datasikkerhed, som den sidste oplysning for

hver enkelt borger. Når skemaet for den enkelte borger gemmes og afsluttes, fjernes adgangen til

personoplysningerne for denne borger.

Hvis I ikke kender/har adgang til hele personnummeret, beder vi jer udfylde de oplysninger, I har, fx fødselsdag,

måned og år. Vi beder jer også udfylde personens initialer (første bogstav i første fornavn og første bogstav i sidste

efternavn samt første bogstav i et mellemnavn) for at kunne foretage kontrol for dobbelttælling. Vi beder således

også om initialer i det tilfælde, hvor det fulde personnummer er oplyst for at kunne kontrollere for dobbelttælling, hvis

personen er registreret uden fuldt personnummer af et andet tilbud.

Eksempel på initialer:

Dorte Pedersen har initialerne DP.

Jens Erik Andersen har initialerne JEA.

Anne-Marie Bech-Petersen har initialerne AP.

Anfør i personskemaet hvis borgeren er hjemmehørende i en anden kommune, end der

hvor registreringen sker

Hvis personen er hjemmehørende i en anden kommune, end hvor registreringen sker (fx har folkeregisteradresse i

en anden kommune eller at en anden kommune er ’betalingskommune’), beder vi jer anføre dette i rubrikken på side

1 i personskemaet.

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Hjemløse uden fast ophold

Der indsendes også skemaer for personer uden fast ophold i Danmark, såfremt personen befinder sig i én af de otte

hjemløshedssituationer. Her beder vi jer sætte kryds i kategorien ’Har ikke fast ophold’ i spørgsmål 8. For personer,

som ikke har et CPR-nummer, beder vi jer oplyse om initialer og fødselsdato i det omfang, det er muligt.

Angiv de oplysninger, I har – selvom de ikke er fuldstændige

Der indgår i skemaet en række baggrundsoplysninger, som er vigtige for, at belyse, hvad der kendetegner den

hjemløse borgers situation. Vi beder jer give de informationer, I har, også selvom I ikke kan besvare alle spørgsmål.

Børn, der opholder sig med en hjemløs forælder

Vi beder også om, at der udfyldes selvstændige personskemaer for børn, der befinder sig i en hjemløshedssituation,

herunder også børn, der opholder sig på tilbud sammen med en forælder i hjemløshed. For de voksne er der

endvidere to spørgsmål til personskemaet (spørgsmål 6B og 6C), om hvorvidt der opholder sig (egne) børn (under

18 år) sammen med den hjemløse borger/forælder (fx på et socialt tilbud eller som ”sofasover” hos familie eller

venner), samt hvor mange børn, det drejer sig om.

Hvis skemaet slipper op – kopier nye eller download skemaet

Til de enheder/tilbud, der udfylder personskemaerne i papirform, er det vanskeligt for os at beregne, hvor mange

personskemaer I har brug for. Vi beder jer derfor kopiere nye skemaer (dobbeltsidet) efter behov eller ved at benytte

linket på side 5 til den elektroniske indberetningsside på Danmarks Statistik, hvorfra det er muligt at downloade og

udprinte personskemaet. Hvis i downloader nye skemaer, beder vi jer påføre tilbuddets 8-cifrede identifikationskode

oppe i højre hjørne, hvor der står kode.

Til jer der benytter papirskemaerne

Hvis der udfyldes personspørgeskemaer og organisationsskemaet på papir, sendes de retur med GLS til Danmarks

Statistik. Brug den kuvert som er vedlagt sammen med de øvrige materialer (gælder kun dem der har modtaget

materialerne med brevpost), hvor der allerede er påsat postmærkat (returpakkeseddel) med de nødvendige

oplysninger. Hvis I har brug for en returpakkeseddel bedes I kontakte VIVEs kontaktpersoner ved at sende en mail.

Vi beder om, at skemaer afleveres til den ansvarlige person inden for myndigheden/tilbuddet/organisationen, og at

alle skemaer fra samme enhed sendes samlet retur.

Her er et link, hvor du kan finde den nærmeste GLS-pakkeshop ved at indtaste dit postnummer:

https://gls-group.eu/DK/da/depoter-gls-pakke-shops

Du har indtil TIRSDAG DEN 1. MARTS til at indsende besvarelsen

(papirform) eller til at foretage den elektroniske indberetning

Spørgsmål besvares af VIVE

Lars Benjaminsen, [email protected], telefon 3348 0910

Heidi Hesselberg Lauritzen, [email protected], telefon: 3048 1069

På forhånd tak for jeres medvirken

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Definition af hjemløshed

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men

som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie,

venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

Desuden registreres personer, som befinder sig under kriminalforsorgen, psykiatriske hospitaler og

behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere eller lignende tilbud, hvis der er tale om personer, der skal løslades eller

udskrives inden for den næste måned uden at have en bolig til rådighed, og uden at der er iværksat en boligløsning

forud for løsladelsen/udskrivningen.

Nedenfor følger de situationer, der registreres i kortlægningen af hjemløshed i Danmark. Disse situationer

genfindes i personskemaets spørgsmål 3, der beskriver personens bosituation i uge 6.

Tabel 1: Situationer, der registreres i personskemaet

Kategori

Situation

Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover

på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l.

Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning

Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem

Personen opholder sig på hotel, vandrehjem e.l. pga. hjemløshed

Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt

Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og der er IKKE iværksat

en boligløsning forud for løsladelsen.

Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og

planlægges udskrevet inden for én måned, og der er IKKE iværksat en boligløsning forud for

udskrivningen.

Campingvogne, kolonihavehuse o.l:

Hvis personen overnatter i en campingvogn, kolonihavehus e.l. pga.

hjemløshed, beder vi jer anføre dette under kategorien andet i personskemaets spørgsmål 3.

Udslusningsboliger (kategori 6):

Her medregnes personer i udslusningsboliger under § 110, samt lignende

kortere varende tilbud. Personer i visiterede tilbud under servicelovens § 107 og § 108, samt personer der bor i

udslusningsboliger efter almenboliglovens § 63, regnes IKKE som hjemløse.

Løsladelse/udskrivning (kategori 7 og 8):

Såfremt der i situation 7 og 8 løslades/udskrives fra

fængsler/hospitaler/behandlingsinstitutioner til en situation, som er beskrevet under situation 1-5, udfyldes et

personskema for pågældende person.

Kvindekrisecentrene:

Kvindekrisecentre uden for København indgår ikke i kortlægningen. På kvindekrisecentrene

i København, der har en delt krisecenter- og herbergsfunktion, beder vi personalet foretage en vurdering af, om

personen er indskrevet pga. vold i familien, og om personen har en bolig. Der udfyldes ikke skemaer for personer,

der er indskrevet pga. vold i familien, og som har en bolig.

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Funktionelt hjemløse:

Også såkaldte ’funktionelt hjemløse’ (personer, som har egen bolig, de ikke kan benytte

pga. sociale eller psykiske problemer) regnes som hjemløse,

såfremt

personen overnatter på gaden eller på

herberger, forsorgshjem, natvarmestuer o.l. i uge 6. I personskemaet registreres det samtidig, at personen har

egen bolig (spørgsmål 11). Bemærk således, at udsatte borgere, som

ikke

overnatter på tilbud henvendt til

hjemløse borgere ikke skal regnes som hjemløse.

Personer uden fast ophold:

Der udfyldes også personskemaer for personer uden fast ophold, og som befinder

sig i én af de otte hjemløshedssituationer. Her beder vi jer anføre i personskemaets spørgsmål 8, kategori 4, at

personen (evt. ud fra et skøn) ikke har fast ophold. Det vil typisk være udenlandske statsborgere, der ikke har

permanent ophold, men som opholder sig kortvarigt/midlertidigt i Danmark, og som ikke har et cpr-nummer eller et

gult sygesikringskort.

BEMÆRK: Følgende personer regnes IKKE som hjemløse:

•

Personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie/pårørende.

Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem og

bofællesskaber).

Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart.

Unge, der ønsker at flytte hjemmefra.

Personer, der midlertidigt er uden bolig pga. brand e.l.

Personer, der opholder sig på et krisecenter pga. vold i familien.

Flygtninge, som er midlertidigt boligplaceret.

•

Side

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilag 3 Bilagstabeller

Bilagstabel 3.1

Borgere i hjemløshed, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for

hjemkommuner. Region Hovedstaden. Antal.

Hjemkommune

≤ 17

år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-

49 år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst

alder

I alt

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

149

191

293

285

269

110

121

104

1.370

133

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Hjemkommune

≤ 17

år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-

49 år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst

alder

110

I alt

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

Kilde:

Egne beregninger

284

343

533

521

458

212

2.476

134

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilagstabel 3.2

Borgere i hjemløshed, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for

hjemkommuner. Region Sjælland. Antal.

Hjemkommune

≤ 17 år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst

alder

I alt

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

177

151

114

149

781

135

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilagstabel 3.3

Borgere i hjemløshed, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for

hjemkommuner. Region Syddanmark. Antal.

Hjemkommune

≤ 17 år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst

alder

I alt

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-

Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

Kilde:

Egne beregninger.

113

117

109

136

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilagstabel 3.4

Borgere i hjemløshed, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for

hjemkommuner. Region Midtjylland. Antal.

Hjemkommune

≤ 17 år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst

alder

I alt

2022

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-

Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

102

150

198

129

228

113

286

209

173

507

1199

137

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilagstabel 3.5

Borgere i hjemløshed, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for

hjemkommuner. Region Nordjylland. Antal.

Hjemkommune

≤ 17

år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst

alder

I alt

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

102

291

465

138

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilagstabel 3.6

Borgere i hjemløshed, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Hovedstaden. Antal.

Registrerings-

kommune

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2022

I alt 2019

117

120

132

120

222

174

139

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Registrerings-

kommune

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

Anm.:

Gaden

Natvar-

mestue

133

151

Herberg

Hotel

Familie/

venner

195

454

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2022

I alt 2019

160

276

694

1.095

171

105

185

1.361

2.502

131

1.408

2.699

Tabellen viser antal borgere i hjemløshed fordelt på hjemløshedssituationer, særskilt for registreringskommune, det vil sige den kommune (typisk opholdskommunen), hvor personskemaet til kortlægningen er udfyldt. I det tilfælde at der

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Kilde:

Egne beregninger.

140

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilagstabel 3.7

Registrerings-

kommune

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

Anm.:

Borgere i hjemløshed, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Sjælland. Antal.

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

138

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2022

I alt 2019

108

270

125

147

695

124

103

155

868

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Kilde:

Egne beregninger.

141

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilagstabel 3.8

Borgere i hjemløshed, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Syddanmark. Antal.

Registrerings-

kommune

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2022

I alt 2019

122

136

165

143

142

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Registrerings-

kommune

Vejle

Ærø

Aabenraa

Anm.:

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2022

I alt 2019

103

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Kilde:

Egne beregninger.

143

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilagstabel 3.9

Borgere i hjemløshed, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Midtjylland. Antal.

Registrerings-

kommune

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-

Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

Anm.:

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

173

329

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2022

I alt 2019

122

103

231

577

137

130

103

555

1.209

149

197

770

1.490

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Kilde:

Egne beregninger.

144

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren

Bilagstabel 3.10

Borgere i hjemløshed, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Nordjylland. Antal.

Registrerings-

kommune

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

Anm.:

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2022

I alt 2019

170

327

295

506

241

359

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Kilde:

Egne beregninger.

145

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Orientering om hjemløsetællingen 2022, fra social- og ældreministeren