Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2473865_0001.png
Rådets anbefalinger
Til forbedringer af udspil til hjemløsereform
Rådet for Socialt udsatte har tidligere udarbejdet fem anbefalinger til hjemløsereformen,
som Regeringen offentliggjorde i et udspil d. 25. oktober. Regeringens udspil indeholder
mange af de elementer, som Rådet har anbefalet, og derfor bakker Rådet op om udspillet.
Udspillet vil kunne nedbringe hjemløsheden, fordi Housing First foreslås som det centrale
element i indsatserne.
For at komme helt i mål med intentionen i udspillet, som er at afskaffe langtidshjemløshed i
Danmark, anbefaler Rådet følgende forbedringer af Regeringens udspil:
Rådets anbefalinger opsummeret
Bindende mål for en fælles hjemløseindsats.
Der er behov for klare mål som
pejlemærke for en fælles indsats.
Sikring af tilstrækkeligt antal billige boliger.
Der skal løbende følges op på, om
der er tilstrækkeligt med tilgængelige og billige boliger.
Udvidelse af målgruppe for udslusningsboliger.
Udslusningsboliger skal være
tilgængelige som en del af løsningen for en bredere målgruppe, og den private
boligsektor bør tænkes med.
Udvidelse af målgruppe for omlægningen af refusionsordningen.
Udover at
sikre støtte i egen bolig og §107 tilbud skal refusionsordningen også understøtte
visitation til længevarende botilbud efter §108.
Ret til tilstrækkelig bostøtte.
Det er afgørende, at borgere får tildelt den type af
bostøtte, som de har behov for.
Klare retningslinjer for ny kommunal udskrivningskompetence.
Det er
nødvendigt med stærkt fokus på rettigheder og involvering, hvis det skal sikres, at
ingen i hjemløshed bliver klemt i systemet.
Styrkelse af det nationale partnerskab
med et erfaringsspor.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 28: Henvendelse af 5/11-21 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. "Anbefalinger til forbedring af Regeringens udspil til hjemløsereform"
2473865_0002.png
Uddybning af Rådets anbefalinger
Bindende mål for en fælles hjemløseindsats
Rådet glæder sig over, at regeringen i sit udspil deler Rådets målsætning om at
afskaffe langvarig hjemløshed. Det mål bør være styrende for en sammen-
hængende indsats på tværs af sektorer.
Rådet anbefaler,
at en kommende hjemløsereform konkretiserer målet og gør
det styrende for, om indsatsen vurderes som en succes. Endvidere kan en
hjemløsereform med fordel beskæftige sig med delmål fx for borgernes
opholdstid på akuttilbud, og at ingen unge bør opholde sig på herberger.
Sikring af tilstrækkeligt antal billige boliger
Det er meget positivt, at hjemløseudspillet har en tæt kobling til boligpolitikken.
Regeringens udspil ”Tættere på II” har som mål, at der tilvejebringes 2.900 ekstra
billige boliger. Derudover ønsker regeringen at indgå aftale om bedre udnyttelse
af anvisningsretten til de eksisterende almene boliger til en husleje under
3.500kr./md. I den forbindelse vil det være vigtigt at tage højde for, at boligerne
1
skal være til rådighed i boligområder, der ikke er omfattet af virkemidlerne fra
parallelsamfundslovgivningen. Kraka estimerer dog i en rapport fra 2020, at det
vil kræve 10.000 nye boligløsninger frem til 2030 at komme hjemløsheden til livs.
Rådet anbefaler,
at der løbende følges op på udviklingen i antal tilgængelige
boliger, og om udbuddet lever op til behovet. Udviklingen bør følges af det
foreslåede partnerskab. En kommende aftale bør ligeledes forpligte sig til at
sikre tilvejebringelse af de nødvendige boliger, hvis de planlagte boliger viser sig
ikke at være nok.
1. Sådan stopper vi hjemløshed , KRAKA 2020.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 28: Henvendelse af 5/11-21 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. "Anbefalinger til forbedring af Regeringens udspil til hjemløsereform"
2473865_0003.png
Udvidelse af målgruppe for udslusningsboliger
Bedre og mere fleksible muligheder for, at kommunerne kan tilbyde
udslusningsboliger er et afgørende værktøj til at bekæmpe hjemløshed.
Rådet anbefaler,
at målgruppen for udslusningsboliger udvides, så den omfatter
folk i forskellige typer af hjemløshed, herunder også gadesovere og såkaldte
”sofasurfere”. Derudover bør det også være muligt for kommunen at bruge
udslusningsboliger forebyggende til mennesker, der er på vej ud i hjemløshed.
Når man udvider forskellige boligtyper, er det vigtigt, at det private boligmarked
også bliver tænkt med som en ressource.
Udvidelse af målgruppe for omlægning af refusionsordningen
Omlægning af refusionsordningen er et vigtigt redskab til at ændre de
økonomiske incitamenter for kommunerne, så de i højere grad understøtter en
Housing First-indsats. I punktet om omlægning af refusionsordningen beskrives
det, at omlægningen skal give kommunerne incitament til at tilbyde borgere en
ordentlig indsats gennem bolig med bostøtte eller et midlertidigt §107-botilbud.
Rådet anbefaler,
at ordningen også understøtter visitering til længerevarende
botilbud efter §108. For nogle grupper af hjemløse bl.a. nogle ældre vil det være
en forudsætning for at komme ud af hjemløshed.
Ret til tilstrækkelig bostøtte
Den rigtige bostøtte er afgørende for, at en indsats efter Housing First får den
rette effekt. Det er derfor rigtig godt, at støttemetoderne indskrives i
serviceloven. På nuværende tidspunkt er den mest intensive støttemetode
Assertive Community Treatment (ACT) stort set ikke brugt i Danmark. Den meget
intensive og tidsubegrænsede boligstøtte er nødvendig for at hjælpe mennesker i
hjemløshed med meget komplekse problemer i bolig. Hvis Housing First skal
have den ønskede effekt, er det nødvendigt, at borgerne bliver tildelt
tilstrækkeligt med bostøtte, og at bostøtten sættes igang, før et menneske i
hjemløshed flytter i egen bolig.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 28: Henvendelse af 5/11-21 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. "Anbefalinger til forbedring af Regeringens udspil til hjemløsereform"
2473865_0004.png
Rådet anbefaler,
at kravene til bostøtte konkretiseres i lovgivningen, så der er
operationelle krav og tilsvarende rettigheder for borgerne. Bostøtten skal
fastholde borgere i bolig og støtte borgerne i at indgå i samfundet, fællesskaber
og meningsfuld beskæftigelse.
Rådet anbefaler,
at borgere får mulighed for at klage over bostøtteafgørelser i
Ankestyrelsen i et Fast Track system, så forkerte afgørelser ikke får den
konsekvens, at mennesker ender på gaden igen.
Rådet anbefaler ligeledes
en frit-valgs-ordning, så det er en mulighed for tidligere
beboere på herberger at vælge at få bostøtte fra herbergerne, uagtet om de er
organiseret i kommuner eller i civilsamfundet. Dette kan bidrage til at sikre en
god overgang til egen bolig.
Klare retningslinjer for kommunal udskrivningskompetence
Regeringens udspil til hjemløsereform giver kommunerne mulighed for at
udskrive borgere fra et herberg, såfremt kommunerne kan give et passende
boligtilbud og bostøtte. I forlængelse heraf vil regeringen sørge for bedre
klageadgang for mennesker i hjemløshed. Med reformforslaget omlægges
statsrefusionen, så det bliver dyrt for kommunerne at have borgere boende på
herberger i mere end den aftalte tidsramme. Derfor vil kommunerne som
udgangspunkt have interesse i at gøre opholdene korte. Det er en god ting.
De fleste mennesker i hjemløshed vil formodentlig tage imod et egnet tilbud om
et mere permanent sted at bo. Men man må antage, at en mindre andel af
borgere vil takke nej til at flytte ud af herbergerne. Det kan både være fordi, de
ikke mener, at den bolig og de vilkår, de får tilbudt, er ordentlige, og fordi de
ikke føler sig parate til at komme videre. De mennesker risikerer at komme i
klemme, hvis kommunerne får udskrivningsret. Risikoen er, at mennesker i
hjemløshed, der udskrives af kommunen, ender på gaden i stedet for at komme
i bolig. Enten helt uden en bolig fordi de takker nej eller i funktionel hjemløshed,
fordi de ikke bruger den bolig de får tildelt.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 28: Henvendelse af 5/11-21 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. "Anbefalinger til forbedring af Regeringens udspil til hjemløsereform"
2473865_0005.png
Selvmøderprincippet og bostedernes indskrivningskompetence er afgørende for
at sikre borgerne en hurtig hjælp i en akut situation. Alt efter hvordan en
kommunal udskrivningskompetence bliver udformet, kan denne mulighed blive
undergravet. Vil en borger fx kunne lade sig indskrive igen, hvis personen er
blevet udskrevet af kommunen? Og er der grænser for, hvor hurtigt en kommune
kan udskrive en borger fra et herberg?
Det er afgørende, at rammerne om den kommunale udskrivningsret sikrer
mennesker i hjemløsheds rettigheder, og at ingen ender på gaden. I den
forbindelse er rettigheder og involvering afgørende.
Rådet anbefaler,
at borgernes rettigheder sikres. Det kan bl.a. gøres ved, at klager
over udskrivning får opsættende virkning, og at borgere i målgruppen for
herberger altid har ret til at lade sig udskrive på et akuttilbud – uanset om de
tidligere er blevet udskrevet.
Rådet anbefaler
ligeledes, at borgeren altid involveres i arbejdet med at finde en
egnet bolig og social støtte. Der må tages rimelige hensyn til borgerens ønsker og
behov.
Styrkelse af det nationale partnerskab
Det er meget positivt, at der nedsættes et partnerskab, hvor de væsentligste
aktører på tværs af sektorer, herunder civilsamfundet, i fællesskab følger op på
udviklingen på hjemløseområdet og løbende evaluerer de forskellige indsatser
både ift. arbejdet med bostøtte og boliger.
Rådet anbefaler,
at der inkluderes et erfaringsspor i det nationale partnerskab for
at styrke erfaringsperspektivet og for at overkomme traditionelle barrierer for
brugerdeltagelse. Erfaringssporet skal have til opgave at sikre, at perspektiver fra
en divers gruppe af mennesker i hjemløshed indgår i partnerskabets arbejde, og
samle individuelle erfaringer til kollektiv viden. Målet er at skabe det bedst mulige
fundament for det samlede partnerskabs arbejde med at forstå udfordringer og
foreslå løsninger.