Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 268
Offentligt
2611417_0001.png
Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Social- og ældreministeren
Kopi til KL
17. august 2022
Side 1 af 6
Kære medlemmer af Folketingets Social- og Ældreudvalg og
Social- og Ældreminister Astrid Krag
Aarhus Kommune ønsker at gøre opmærksom på en række uhensigtsmæs-
sigheder vedr. registreringerne af magtanvendelser. Formålet med denne
henvendelse er at få udvalget og ministeren i tale i forhold til mulighederne for
at gøre registreringerne mindre bureaukratisk, således at medarbejderne i hø-
jere grad kan fokusere på deres kerneopgave med udvikling, pleje og omsorg.
Henvendelsen er sket på baggrund af drøftelser i Social- og Beskæftigelses-
udvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget på baggrund af Aarhus Byråds
behandling af den årlige redegørelse om magtanvendelser på social- og
ældreområdet. Afsenderne er således de to udvalg samt rådmænd.
Det er vores klare vurdering, at der anvendes uhensigtsmæssigt mange res-
sourcer på registrering af i forvejen godkendte magtanvendelser. Disse res-
sourcer kunne med fordel anvendes på noget værdiskabende for borgerne.
Vi tror på, at vi, gennem tillid til medarbejderne og frisættelse af administra-
tive ressourcer, kan skabe bedre service for borgerne.
Udvalgenes drøftelser har også omfattet en drøftelse af betegnelsen magtan-
vendelser. Vi vil gerne opfordre til, at det overvejes om betegnelsen magtan-
vendelse er den korrekte i alle tilfælde. Fx mener vi, at der er stor forskel på,
om en borger fastholdes, eller om der anvendes tryghedsskabende velfærds-
teknologi, som fx en trædemåtte til registrering af, om en borger er på vej ud
af sit hjem, eller en sengehest til at forhindre at borgeren falder ud ad sengen.
En bedre skelnen mellem de forskellige former for magtanvendelse vil bidrage
til et mere tydeligt billede af, hvornår der anvendes reel magt, og hvornår der
er tale om almindelige tryghedsskabende tiltag og omsorg.
Hovedpointerne er følgende:
Der skelnes ikke mellem akut og forhåndsgodkendt magtanven-
delse. Dermed er der pligt til at registrere hver gang magt tages i an-
vendelse, også selv om magtanvendelsen/indgrebet er forhåndsgod-
kendt. Vi foreslår, at det ved forhåndsgodkendt magtanvendelse
alene er selve afgørelsen, der registreres og dette i kommunens
eget fagsystem som led i den almindelige dokumentation. Altså en
udfasning af enkeltregistrering og indberetning af hver eneste situa-
tion, hvor den godkendte magtanvendelse sker.
SUNDHED OG OMSORG
SAMT SOCIALE FORHOLD
OG BESKÆFTIGELSE
Aarhus Kommune
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Direkte e-mail:
[email protected], [email protected]
Sagsbehandler:
Henrik Oversø og Mette Tjørnehøj
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Henvendelse af 17/8-22 fra Aarhus Kommune vedr. magtanvendelser
2611417_0002.png
Flere magtanvendelser bør kunne tillades ved forhåndsgodkendelse.
Eksempelvis aflåsning af skabe i borgeres egen bolig, da enkelte
borgere ikke evner at have fri adgang til tøj eller andre genstande.
Det kunne endvidere med fordel genovervejes, om der skal træffes
afgørelse om anvendelse af særlige døråbnere (§125) og stofseler
(§128) og låsning og sikring af yderdøre og vinduer (§128c). Den
lovmæssige hjemmel til anvendelse af disse er ganske tydelig og
forudsætter sundhedsfaglig vurdering af den enkelte borgers situa-
tion og tilstand. Dermed vil de nævnte tiltag ikke tages i anvendelse
med mindre, der er nødvendig årsag og sundhedsfaglig dokumenta-
tion af samme. Procedure om afgørelse er dermed en ekstra bu-
reaukratisk foranstaltning, der hvis den fjernes kunne reducere le-
dere og medarbejderes papirarbejde væk fra borgerne.
Reglerne for optagelse i særlige botilbud uden samtykke bør ensret-
tes, så der ikke gøres forskel på borgere med demenssygdom og
borgere med væsentligt nedsat psykisk funktionsevne.
Modsatrettede krav fra forskellige tilsynsmyndigheder, som sætter
ledere og medarbejdere i situationer, hvor det er umuligt ikke at
overtræde regler eller anbefalinger.
17. august 2022
Side 2 af 6
Uddybende eksempler
Nedenfor giver vi eksempler på regler og registreringspraksis som med fordel
kunne gøres mere fleksible og mindre bureaukratiske. Vi anerkender registre-
ring og indberetning af magtanvendelse er et nødvendigt greb for at undgå
unødvendig anvendelse af magt og dermed indgreb i selvbestemmelsesret-
ten. Ikke desto mindre synes registreringspligten at skabe en unødvendig de-
taljerigdom og en dataopsamling, der ikke bidrager mærkbart til det faglige
arbejde, men til gengæld øger dokumentationens omfang mærkbart.
Afbureaukratisering af reglerne for forhåndsgodkendte magtanvendel-
ser
I forbindelse med magtanvendelse jf. servicelovens kapitel 24 og 24a er der
pt. pligt til at registrere hver gang magt tages i anvendelse. Det gælder lige-
ledes, hvis der er tale om gentagen magtanvendelse, og der skelnes i regi-
streringspraksis ikke mellem akut og forhåndsgodkendt magtanvendelse.
Forud for anvendelse af magt er der pågået fagligt reflekteret arbejde med at
afdække alternative tiltag for at hjælpe og støtte en borger, der f.eks. kan
have fremskreden demenssygdom. Når alle andre midler og tilgange er af-
dækket og afprøvet, vil der kunne ansøges om og godkendes anvendelse af
for eksempel en trædemåtte, der vil kunne understøtte at personalet kan
handle rettidigt, hvis borgers adfærd er urolig med tendenser til at
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Henvendelse af 17/8-22 fra Aarhus Kommune vedr. magtanvendelser
2611417_0003.png
vandre/forlade boligen. Ved godkendt ansøgning tages trædemåtten i brug,
men iflg. lovgivningen skal medarbejdere registrere hver gang, der anvendes
magt – dvs. hver gang borger træder på måtten. I et helt konkret tilfælde be-
tød det, at medarbejdere 161 gange noterede med navn, dato og tidspunkt,
at borger havde trådt på måtten. Dette i samme periode som personalet –
som lovgivningen også foreskriver – fortsat skulle afdække alternative meto-
der og tilgange for at forebygge anvendelsen af magt, her altså defineret
som brug af trædemåtte.
Lignende eksempler findes i bo- og dagtilbud, hvor der ofte anvendes stofse-
ler til borgere der sidder i kørestol. Stofselerne benyttes typisk mange gange
i løbet af en dag, når borgeren sidder i sin kørestol og toiletstol. Det ville
være ønskeligt hvis denne manuelle registrering kunne erstattes med en
præcisering i indberetningen om, at selen anvendes dagligt i hele måneden.
I flere tilfælde er der en dokumentationspligt, som kan medføre markant tids-
forbrug væk fra borgeren. For medarbejdere og ledere forekommer registre-
ringerne meningsløse og understøtter ikke det fokus vi har på, at medarbej-
dere bruger tid på kontinuerlig reflekterende og nysgerrig tilgang ind i det fo-
rebyggende arbejde omkring en borger.
Ydermere er processen med at dokumentere og indsende indberetninger om
benyttelse af forhåndsgodkendelser i februar 2022 blevet kompliceret af en
ny fortolkning af vejledningen til magtanvendelsesreglerne. Socialtilsynene
har præciseret, at indberetningerne skal indsendes inden udløbet af måne-
den. Dog skal registreringerne for de sidste tre dage i en måned indsendes
inden 72 timer i den efterfølgende måned. Denne nye praksis har øget arbej-
det med indsendelsen af registreringerne, da der nu skal indsendes registre-
ringer to gange om måneden; først for alle de dage der er mulige inden udlø-
bet af måneden og derefter for de sidste dage i måneden inden for 72 timer
efter overgangen til den nye måned. Den nye praksis er i strid med beskri-
velsen i vejledningen og med informationen på Socialstyrelsens hjemme-
side. Vi har rettet henvendelse til Social- og Ældreministeriet den 31. maj
2022 omkring denne problematik, og afventer svar.
Flere magtanvendelser skal kunne forhåndsgodkendes
Det er muligt at ansøge om forhåndsgodkendelse til anvendelsen af magt i
en begrænset periode. Eksempelvis at fastspænde borgere i kørestol med
stofseler, anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi så som trædemåtte,
fastholdelse i hygiejnesituationer, samt låse yderdøre og vinduer for at for-
hindre, at en borger udsætter sig selv eller andre for væsentlig personskade.
Vi savner imidlertid en mulighed for at få forhåndsgodkendelse til at aflåse
skabe i borgers bolig. Enkelte borgere evner ikke at have fri adgang til tøj el-
ler andre genstande i deres egne skabe, da de river deres tøj i stykker, spi-
ser genstande, bliver bange og mister kontrol. På trods af en omfattende
17. august 2022
Side 3 af 6
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Henvendelse af 17/8-22 fra Aarhus Kommune vedr. magtanvendelser
2611417_0004.png
pædagogisk indsats er det ikke muligt at holde skabe åbne i disse få borge-
res bolig, uden at det samtidig bliver en trussel mod borgerens fysiske og
psykiske helbred. I enkelte tilfælde har vi løst det med døgnbemanding til-
knyttet borgeren, hvilket til gengæld fritager borgeres mulighed for en privat-
sfære, og det er en meget udgiftskrævende foranstaltning. I andre tilfælde
bliver skabene låst, hvilket skaber tryghed for borgeren, men det er ikke lov-
ligt. Vi vil derfor foreslå, at det bliver muligt at få forhåndsgodkendelse til at
låse skabe i disse særlige tilfælde eventuelt på baggrund af en lægefaglig
vurdering. Formålet er at undgå, at medarbejdere skal foretage ikke tilladte
magtanvendelser for at give borgeren den rette omsorg og forebygge alvor-
lige helbredsproblemer.
Herudover savner vi en mulighed for at søge om forhåndsgodkendelse til at
benytte sengeheste til en afgrænset gruppe af borgere med alvorlige fysiske
handicap, som ikke kan give samtykke til brug af sengehest. Der er borgere,
som risikerer at falde ud af deres seng og komme alvorligt fysisk til skade,
og som ikke kan rejse sig ved egen hjælp. Disse borgere kunne med stor
fordel beskyttes mod fald ved at anvende en sengehest. Vi er med de nuvæ-
rende regler nødt til at anvende en seng, der kan sænkes til tæt på gulvni-
veau og en faldmåtte ved siden af sengen for at beskytte borgeren mod at
komme til skade. Dette giver imidlertid en udfordring med at overholde gæl-
dende regler for medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø.
Regler for optagelse i særligt botilbud uden samtykke bør ensrettes
Vi oplever, at de nugældende regler for optagelse i særligt botilbud for per-
soner med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der ikke kan give sam-
tykke, ikke altid følger med de behov, som borgerne får gennem livet. Det er
ikke altid muligt at flytte borgeren til det botilbud, der ud fra en socialpæda-
gogisk- og sundhedsfaglig vurdering, vil være det bedst egnede til borgeren.
Hvis borgeren skal flyttes, skal der sendes en anmodning til Familieretshu-
set, der herefter træffer en afgørelse. For at Familieretshuset kan træffe af-
gørelse om, at borgeren må flyttes, skal der bl.a. være risiko for, at borgeren
lider væsentlig personskade på sin nuværende bopæl, hvilket ikke altid er til-
fældet, selv om borgeren kunne have stor gavn af at komme i et andet botil-
bud.
Indenfor demensområdet er der en særregel, hvor personer med demens-
sygdom, der ikke kan give samtykke, kan flytte på plejehjem, hvis det af
kommunen vurderes omsorgsmæssigt mest hensigtsmæssigt uanset borge-
ren selv modsætter sig dette (passiv accept) men værgen er enig. Vi mener,
at reglerne bør ensrettes, så der ikke gøres forskel på borgere med demens-
sygdom og borgere med væsentlig nedsat psykisk funktionsevne, således at
alle borgere har mulighed for at bo der, hvor de kan få de bedste muligheder
for udvikling og trivsel. Denne regel findes også i frikommuneforsøg, jævnfør
§12 i lov om frikommunenetværk.
17. august 2022
Side 4 af 6
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Henvendelse af 17/8-22 fra Aarhus Kommune vedr. magtanvendelser
2611417_0005.png
Modsatrettede krav fra forskellige tilsynsmyndigheder
Vi oplever, at de forskellige tilsyn kan have modsatrettede krav til medarbej-
derne på bostederne. Vi ser eksempler på, at arbejdstilsynet kommer med
forslag til medarbejdere, der har været udsat for vold og trusler på børne/un-
geområdet, om frigørelsesteknikker og låsning af døre, som ikke har hjem-
mel i serviceloven. Den manglende mulighed for benyttelse af sengehest, gi-
ver personalet uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og Fødevarestyrelsen
anbefaler i visse situationer imod magtanvendelsesreglerne, at køleskabe
aflåses, så borgere ikke kan berøre fødevarerne.
Vi står meget gerne til rådighed for yderligere drøftelser af ovenstående for-
slag.
17. august 2022
Side 5 af 6
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Henvendelse af 17/8-22 fra Aarhus Kommune vedr. magtanvendelser
2611417_0006.png
Med venlig hilsen
Social- og Beskæftigelsesudvalget
Eva Borchorst Mejnertz
Hüseyin Arac
Katrine Vinther Nielsen
Jan Ravn Christensen
Mahad Yussuf
Mette Skautrup
Gert Bjerregaard
Anders Winnerskjold, rådmand
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Anette Poulsen
Hüseyin Arac
Katrine Vinther Nielsen
Jan Ravn Christensen
Peter Sporleder
Mathilde Hjort Bressum
Henrik Arens
Christian Budde, rådmand
17. august 2022
Side 6 af 6