København d. 6. juli 2022
Ønske om foretræde for Social- og Ældreudvalget
På baggrund af befolkningens generelt stigende psykiske mistrivsel, har Det Sociale Netværk og SIND siden
2019 samarbejdet med kommunerne København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe om at udvikle
og effektmåle en ny tidlig frivillighedsbaseret indsats for borgere med psykisk mistrivsel.
Forskningen er iværksat sammen med kommunerne i regi af Servicelovens §82d, der skal give kommunerne
mulig for at arbejde forebyggende i forhold til psykisk mistrivsel og psykosociale vanskeligheder, men som
samtidig betyder at den sociale støtte til borgerne er tidsbegrænset.
Det er derfor vigtigt at finde virksomme lokale løsninger, som giver borgerne et andet ståsted i hverdagen
end i kommunen, hvis den forebyggende støtte skal pege ud i hverdagslivet, og derved forebygge at
borgerne udvikler alvorlige og omkostningstunge psykiske lidelser.
Af samme grund har Det Sociale Netværk og SIND stiftet foreningen Peer-Partnerskabet, der har rejst 12.5
millioner fra fonde og kommuner til at udvikle og effektmåle en ny tidlig indsats, der baserer sig på
frivillighed og peer-støtte, dvs. støtte mellem mennesker som har prøvet psykiske kriser på egen krop.
Konkret vil forskningsresultaterne give viden om borgerne, tværsektorielt samarbejde, frivillige
fællesskaber og peer-støtte.
Lodtrækningsforsøget forventes afsluttet i februar 2023 og effektmålingen er planlagt til at ligge klar i juni
2023. Det er indgået et rådgivningspartnerskab med Den Sociale Investeringsfond om at anvende
forskningsresultaterne til at udvikle en social investeringsmodel i samarbejde med 2-3 kommuner.
Fonde og kommuner har vist stor velvilje indtil videre i at udvikle og dokumentere denne nye
velfærdsløsning, men har også tydeligt udtrykt behov for man fra statslig side involverer sig tydeligere i
udviklingen af nye virksomme forebyggende indsatser.
Vi anmoder om foretræde for Social- og ældreudvalget for at uddybe dette med henblik på at give
ordførerne et bedre indblik i mulighederne for at fremme borgernes mentale sundhed samt forebyggelse i
samarbejde med civilsamfundet.
Med venlig hilsen
Mia Kristina hansen
Formand for Landsforeningen SIND
Formand for Peer-Partnerskabet
Poul Nyrup Rasmussen
Protektor, Det Sociale Netværk
Næstformand for Peer-Partnerskabet
Ved spørgsmål om denne henvendelse, kontakt venligst projektansvarlig i Peer-Partnerskabet