Social- og Ældreudvalget
Folketinget
Til Social- og Ældreudvalget
Sønderborg Kommune anmoder om foretræde for Folketingets Social- og Ældreudvalg.
Sønderborg Kommune vurderer, at Økonomiaftalen mellem regeringen og KL 2023 sammenholdt med de faktuelle
udviklingstendenser på ældre- og socialområdet vil betyde markante forringelser i velfærden, såvel på landsplan som i
Sønderborg.
Der er fra centralt hold øget fokus på retssikkerhed og specialiserede tilbud inden for socialområdet.
Specialevejledningen for psykiatrien fra 2022 beskriver, at der foregår en øget specialisering inden for psykiatrien i
forhold til behandlingen af psykiatriske sygdomme både for de komplicerede forløb og de mere sjældne psykiske
sygdomme. Dette sker samtidig med en demografisk og aktivitetsmæssig stigning på området.
På den baggrund oplever Sønderborg Kommune, på lige fod med andre kommuner, udfordringer med udgiftsniveauet
til det specialiserede voksenområde. KL beskriver i en rapport fra 2022, at alene forbruget på det specialiserede
voksenområdet er steget fra omkring 7 til 8,5 milliarder kroner fra 2018 til 2021, svarende til en vækst på ca. 20 % for
de ”botilbudslignende tilbud”. Også i Sønderborg oplever vi vækst i udgifterne og ser en stigning på 10 % fra 2019 til
2021 for det specialiserede voksenområde. Sønderborg oplever at udfordringen er vanskeligt at løse inden for de givne
rammer, og en konsekvens bliver forringelser i velfærden.
Økonomiaftalen for 2023 åbner for øget frisætning af kommunerne på udvalgte velfærdsområder. Sønderborg
Kommune ser bestemt frisætningen som en konstruktiv løsning og en mulighed. Vi vil dog også gerne påpege, at dette
ikke er tilstrækkeligt til at håndtere det øgede antal borgere med komplekse problemstillinger og samtidig sikre
borgeroplevet kvalitet inden for de økonomiske rammer på området.
Sønderborg Kommune har en række anbefalinger til, hvordan Social- og Ældreudvalget kan understøtte kommunernes
arbejde for at sikre borgeroplevet kvalitet og budget i balance. Disse anbefalinger vil vi gerne præsentere for Social- og
Ældreudvalget under et foretræde.
Venlig hilsen
Sønderborg Kommune
Stefan Lydal
Formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget
Tlf. 2790 3718
Erik Lauritzen
Borgmester
Tlf. 2790 0206
Omsorg og Udvikling
Staben
Sønderborg Kommune
Ellegårdvej 25 A
6400 Sønderborg
T: 88 72 64 00
F: 88 72 64 02
W: sonderborgkommune.dk
05-08-2022