Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 259
Offentligt
2606403_0001.png
Social- og ældreministeren
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
KOPI til Social- og handicapordførerne
Den 8. juli 2022
Kære Astrid Krag
Handicapbranchen Danmark har netop oplevet den første konkurs hos et medlem, der leverede
BPA-ordninger på Sjælland. Virksomheden var velrenommeret og leverede handicaphjælp til bor-
gerne under ordnende forhold med løn til hjælperne efter Dansk Erhverv og FOAs arbejdsmar-
kedsoverenskomst på området.
Konkursen kommer ikke bag på branchen, der i årevis har advaret mod, at dette ville blive konse-
kvensen af dels, at virksomhederne ikke får dækket omkostningerne ved at administrere en BPA-
ordning, og dels at kommunerne ikke udmåler tilstrækkelige ressourcer til at dække alle omkost-
ninger ved overenskomsten på området.
Det betyder helt konkret, at leverandører, der følger den danske model og derfor har tilsluttet sig
branchens overenskomst, i dag mister penge på at løse en helt central velfærdsopgave. Det har
den naturlige konsekvens, at virksomheder med ordnede forhold og overenskomst trækker sig fra
markedet.
Handicapbranchen Danmark og Dansk Erhverv er bekendt med virksomheder, der aktivt overve-
jer at trække sig fra at levere handicaphjælp. Det er ikke længere et spørgsmål,
om
man skal for-
lade området, men derimod et spørgsmål om
hvornår og hvordan.
Virksomhedernes overvejelser er et resultat af den manglende politiske handling på et problem,
der har været kendt i årevis. Et problem, som består i, at den danske model, der er grundlaget for
ordnede løn og ansættelsesvilkår, ikke er gældende på området for handicaphjælp i eget hjem.
Handicapbranchen Danmark og Dansk Erhverv har ad flere omgange gjort ministeren bekendt
med disse udfordringer og har sammen med FOA præsenteret ministeren for konkrete løsnings-
forslag. Vi opfordrer ministeren til at samle politisk opbakning til forslagene og straks efter som-
merferien at indkalde til politiske forhandlinger med henblik på fremsættelse af et lovforslag i den
kommende folketingssamling. Det kan ikke vente længere.
Vi anbefaler konkret, at følgende to elementer indgår i en løsningsmodel:
1.
Kommunerne skal forpligtes til at følge og udmåle alle elementer i en sammenlignelig
overenskomst.
Side 1/2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 259: Henvendelse af 8/7-2022 fra Handicapbranchen Danmark, FOA og Dansk Erhverv om konkurser i Handicapbranchen
2606403_0002.png
2. Kommunerne skal forpligtes på at afregne leverandørerne det, som det koster at levere
handicaphjælp gennem et lovfastsat administrationsbidrag til leverandører af borgersty-
ret personlig assistance på 8 %.
Med venlig hilsen
Michael Graatang
Formand
Handicapbranchen Danmark
Brian Mikkelsen
Adm. direktør
Dansk Erhverv
Jakob Oluf Bang
Forhandlingsdirektør
FOA
Side 2/2