Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 255
Offentligt
2601904_0001.png
Analyse af det kommunale tilsyn på
ældreområdet
– afrapportering på breddekortlægning og
kommunecases
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0002.png
Indholdsfortegnelse
Resumé ................................................................................................................................................... 2
Opsamling på breddekortlægning ....................................................................................................... 2
Opsamling på kommunecases ............................................................................................................ 3
1.
Indledning ........................................................................................................................................ 5
1.1 Rapportens grundlag ..................................................................................................................... 5
1.2 Læsevejledning ............................................................................................................................. 6
2.
Breddekortlægning .......................................................................................................................... 7
2.1 Tilrettelæggelsen af tilsynet – hjemmeplejen ................................................................................ 7
2.2 Tilrettelæggelsen af tilsynet – plejeboliger .................................................................................. 16
2.3 Tilsynets formål, fokus og resultater ............................................................................................ 24
3.
Kommunecases ............................................................................................................................ 33
3.1 Om casebeskrivelserne ............................................................................................................... 33
3.2 Solrød Kommune ......................................................................................................................... 34
3.3 Lolland Kommune........................................................................................................................ 36
3.4 Faaborg-Midtfyn Kommune ......................................................................................................... 39
3.5 Struer Kommune ......................................................................................................................... 41
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0003.png
Resumé
Sundhedsstyrelsen har iværksat en analyse af det kommunale tilsyn på ældreområdet. Tilsynet
dækker over tilbud efter §83, som omhandler personlig og praktisk hjælp samt madservice, og tilbud
efter §86, som omhandler genoptræning samt vedligeholdende træning i kommunalt regi. Analysen
gennemføres af PwC og har til formål at give et solidt vidensgrundlag, der kan anvendes i
udformningen af perspektiver og anbefalinger på tværs af tilsynsområdet.
Rapporten består af en breddekortlægning og fire illustrative kommunecases. Hensigten med
breddekortlægningen er at skabe overblik over og indsigt i, hvordan landets kommuner varetager
tilsynet i praksis. De fire kommunecases illustrerer konkrete kommuners tilrettelæggelse, og her er
formålet at komme tæt på kommuner med god praksis, som har tilrettelagt tilsynet på forskellig vis.
Breddekortlægningen er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og kvalitative
interviews med ældrechefer og ledere af myndighedsafdelingen i 10 kommuner. Casebeskrivelserne
bygger på dybdegående interviews med ledere og medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre
samt en gennemgang af skriftligt materiale fra kommunernes hjemmesider. Nedenfor samler vi først
op på resultater fra breddekortlægningen og herefter på de fire kommunecases.
Opsamling på breddekortlægning
Formålet med tilsynet
Størstedelen af kommunerne fremhæver, at læring er det vigtigste formål med tilsynet, og en stor del
af kommunerne anser ligeledes kontrol og vurdering af plejen i forhold til lovgivning og
kvalitetsstandarder som det vigtigste formål. Herudover har kommunerne fokus på, at det kommunale
tilsyn skal give en stemme til borgerne.
Hvem fører tilsynet
En større andel af kommunerne anvender en ekstern leverandør til at udføre tilsyn i plejeboliger end i
hjemmeplejen. I hjemmeplejen varetager lidt over halvdelen af kommunerne (52 pct.) det kommunale
tilsyn selv, mens det gælder lidt under hver tredje (31 pct.) på plejeboligområdet. 63 pct. af
kommunerne får udført tilsyn af en ekstern leverandør i plejeboliger, mens det gælder 42 pct. af
kommunerne i hjemmeplejen. De resterende kommuner anvender en kombination af internt og
eksternt tilsyn, blandt andet fordi de kun mener at have de interne kompetencer til at føre dele af
tilsynet, eller fordi de ser fordele ved at veksle mellem et internt og eksternt perspektiv fra år til år. Ser
man på kommunestørrelse, er der en tendens til, at de store kommuner i højere grad varetager
tilsynet selv, mens de mindre kommuner i højere grad ansætter et eksternt firma til at gennemføre
tilsynet. Kommunerne peger både på fordele og ulemper, herunder at et eksternt firma sikrer
uvildighed, mens en intern tilsynsførende har bedre kendskab til lokale forhold.
Anmeldt eller uanmeldt tilsyn
Hovedparten af tilsynene i hjemmeplejen og plejeboligerne gennemføres som uanmeldte tilsyn.
Andelen af uanmeldte tilsyn er dog større i plejeboliger (81 pct.) end i hjemmeplejen (47 pct.).
Kommunerne peger på, at de i højere grad varsler ledere og medarbejdere i hjemmeplejen, blandt
andet for at få samtykke til besøg.
Tilsynets kadence
Størstedelen af kommunerne fører tilsyn én gang om året i hjemmeplejen og i plejeboligerne.
Analysen tyder dog på, at kommunerne gennemfører tilsyn i plejeboligerne mere regelmæssigt end i
hjemmeplejen. 94 pct. af kommunerne svarer, at de udfører tilsyn én gang om året i plejeboliger,
mens det gælder 75 pct. ved hjemmeplejen. Kun 1 pct. af kommunerne svarer, at der ikke er en fast
kadence for tilsynet i plejeboligerne, mens det gælder 12 pct. ved hjemmeplejen.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0004.png
Datagrundlag for tilsynet
Kommunerne inddrager flere forskellige datakilder i tilsynene. Størstedelen af kommunerne svarer, at
de anvender interviews, observation og gennemgang af sundhedsfaglig dokumentation. Kommunerne
er dog opmærksomme på, at tilsynet bygger på et begrænset datagrundlag, og at der er tale om et
øjebliksbillede. I telefoninterviewene giver kommunerne udtryk for, at de gerne så, at man
interviewede flere borgere og pårørende samt foretog flere observationer af plejen, men at det er en
økonomisk afvejning.
Målgrupper i tilsynet
Kommunerne inddrager i høj grad ledere, borgere og medarbejdere i tilsynet, mens pårørende
generelt inddrages i lavere grad. Pårørende inddrages i lidt højere grad ved tilsyn i plejeboliger end i
hjemmeplejen, men kommunerne føler sig generelt udfordrede i forhold til at inddrage pårørende.
Mange kommuner har vanskeligt ved at give et specifikt tal på, hvor mange borgere og pårørende der
inddrages under tilsynsbesøget, da det blandt andet kan afhænge af størrelsen på plejeenheden og
hvor mange borgere, der ønsker, at de pårørende inddrages. Når de pårørende inddrages, sker det
primært via interviews, hvor de pårørende spørges ind til kvaliteten af hjælpen og samarbejdet med
medarbejderne.
Opfølgning på tilsyn
De fleste kommuner samler tilsynets resultater i en rapport, som sendes til kommentering hos
enheden, relevante råd og ældrechef. Nogle kommuner anvender forskellige tilbagemeldinger på
tilsyn ved henholdsvis plejeboliger og hjemmeplejen. I nogle tilfælde udarbejdes der egentlige
tilsynsrapporter for plejeboligerne, mens hjemmeplejen får en kortere skriftlig tilbagemelding, en
mundtlig tilbagemelding eller kun orienteres, hvis der er noget at bemærke.
Styrker og begrænsninger
Kommunerne peger generelt på, at de sætter pris på fleksibiliteten ved tilsynet og muligheden for at
tilpasse det til lokale forhold. Herudover anser mange kommuner det som en styrke ved det
kommunale tilsyn, at perspektiver fra borgere og pårørende i højere grad inddrages end ved de andre
tilsyn. Omvendt mener nogle kommuner, at det kommunale tilsyn er for fleksibelt, og at det er en
svaghed, at det ikke er muligt at sammenligne på tværs af kommuner. Mange kommuner fremhæver
også, at det kommunale tilsyn har et stort overlap med andre tilsyn, og at det i højere grad burde
tænkes sammen med ældretilsynet og/eller det sundhedsfaglige tilsyn.
Samspil mellem de forskellige tilsyn
Størstedelen af kommunerne peger på, at der udføres for mange tilsyn. Kommunerne mener, at
tilsynene i højere grad burde tænkes sammen, da det er omkostningsfuldt hver gang, der skal udføres
og samles op på tilsyn. Andre kommuner fremhæver, at de forskellige tilsyn supplerer hinanden godt.
Politisk fokus
Kommunerne vurderer generelt, at der er politisk fokus på tilsynet, men at opmærksomheden er
størst, når der er ting, som der skal rettes op på. Mange nævner, at der er politisk fokus på grund af
de nylige mediesager, og enkelte har efterfølgende oplevet, at det er blevet nemmere at få opbakning
til at bruge ressourcer på et eksternt tilsyn.
Opsamling på kommunecases
Hensigten med de fire kommunecases er at komme tæt på udvalgte kommuner, der på forskellige
måder har en god tilsynspraksis. Kommunerne er blandt andet udvalgt, fordi de har tilrettelagt tilsynet
forskelligt. Nedenfor samler vi op på tværs af de fire casekommuners tilsynspraksis.
Hovedpointer fra caseinterviewene
Ledere og medarbejdere er generelt positive over for den tilsynsmodel, som kommunen har valgt, og
de fremhæver primært fordele ved modellen – uanset om kommunen varetager tilsynet selv eller har
indgået aftale med en ekstern tilsynsleverandør.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0005.png
Kommunerne peger generelt på vigtigheden af, at tilsynsmodellen er tilpasset kommunens
organisering og værdier, at tilsynskonsulenten har stor faglig viden og solide tilsynskompetencer,
samt at tilsynsmyndigheden fremstår neutral.
Flere af casekommunerne har foretaget ændringer i tilsynsmodellen inden for de seneste år.
Ændringerne skyldes forskellige årsager, herunder særligt overvejelser omkring omkostninger,
kvalitet og tilsynets uafhængighed.
Casekommunerne oplever, at der er stor værdi forbundet med, at tilsynet baseres på forskellige
metoder, og de lægger generelt vægt på vigtigheden af kvalitative metoder, der kan belyse borgernes
oplevelse af hjælpen. De peger på, at det er væsentligt at følge op på de leverede ydelser og
gennemgå dokumentationen, men kommunerne er generelt optaget af at sikre, at borgernes
oplevelser spiller en større rolle ved tilsynet. Flere casekommuner nævner også, at de kvalitative
metoder i særdeleshed kan belyse arbejdet med at sikre en værdig ældrepleje.
Enhederne har forskellige perspektiver på koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en
værdighed ældrepleje. De nævner generelt, at tilsynet er med til at sikre opmærksomhed på
værdighedsarbejdet, og at tilsynets resultater kan anvendes til at indlede dialog med medarbejderne
om, hvad værdig ældrepleje indebærer.
De interviewede ledere og medarbejdere fortæller generelt, at læringsperspektivet er fremherskende
ved det kommunale tilsyn, og mange af lederne er opmærksomme på, at tilsynet skal være en
konstruktiv og positiv oplevelse for medarbejderne. Herudover er der generelt fokus på, at
medarbejderne bliver inddraget i løsningerne, hvis tilsynet giver anledning til justeringer.
Potentialer for udvikling
De interviewede ledere og medarbejdere er som nævnt generelt positive over for kommunens valgte
tilsynsmodel, men interviewene peger samtidig på enkelte potentialer for udvikling. Nedenfor udfolder
vi de generelle tendenser, mens potentialer i hver enkelt kommune udfoldes i casebeskrivelserne.
Casekommunerne understreger generelt vigtigheden af, at tilsynet bliver tilpasset de lokale forhold.
Enhederne fremhæver, at kommunen bør formidle vigtig viden om enhederne til tilsynskonsulenten,
så tilsynet kan fokusere på relevante forhold og fx ikke fortaber sig i aspekter ved dokumentationen,
som ikke giver mening for enhederne.
Flere casekommuner nævner, at tilsynets konklusioner og anbefalinger er påvirket af det begrænsede
grundlag, som tilsynet er baseret på. De mener, at det vil være en fordel at gøre tilsynet mere
repræsentativt – og særligt inkludere flere borgerinterviews. Herudover viser interviewene, at
kommunerne kun i begrænset omfang inddrager de pårørende i tilsynet, da de sjældent er til stede,
når det uanmeldte tilsyn gennemføres.
Casekommunerne giver udtryk for, at det er vigtigt at sikre tilsynets ensartethed og gennemsigtighed
internt i kommunen, så enhederne ved, hvad de bliver målt på og oplever at blive vurderet ud fra
samme bedømmelseskriterier.
Interviewene afspejler, at nogle kommuner ikke har en nedskrevet eller fast procedure for, hvordan
lederne formidler tilsynets resultater til medarbejderne, eller hvordan medarbejderne involveres i
eventuelle løsninger. Lederne peger også på, at de gerne vil informeres om, hvornår de kan forvente
at modtage tilsynsrapporten, så de kan forberede formidlingen til medarbejderne.
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0006.png
1.
Indledning
Kommunerne er ifølge Serviceloven §151 forpligtet til at udarbejde en tilsynspolitik for tilbud efter §83,
som omhandler personlig og praktisk hjælp samt madservice, og tilbud efter §86, som omhandler
genoptræning samt vedligeholdende træning i kommunalt regi. Tilsynspolitikken skal sikre, at den
hjælp borgerne har fået tildelt, leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunen har truffet,
og i henhold til kommunens kvalitetsstandarder.
Sundhedsstyrelsen har iværksat en analyse af det kommunale tilsyn af tilbud efter §83 og §86 i
Serviceloven. Analysen gennemføres af PwC og har til formål at give et solidt vidensgrundlag, der
kan anvendes i udformningen af perspektiver og anbefalinger på tværs af tilsynsområdet. Som led i
analysen har PwC gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner, hvor i alt
95 kommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 97 pct.
I tillæg til spørgeskemaet har PwC gennemført telefoninterviews med 10 kommuner af varierende
størrelse fordelt på alle fem regioner. Perspektiver fra telefoninterviewene anvendes løbende i den
kommenterede figurrapport til at kvalificere og validere spørgeskemaets resultater.
Til slut har PwC gennemført dybdegående caseinterviews med ledere og medarbejdere i fire
kommuner – Solrød Kommune, Lolland Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Struer Kommune –
som danner grundlag for fire illustrative cases med fokus på god praksis.
1.1 Rapportens grundlag
Rapporten bygger på et solidt grundlag med både spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner,
telefoninterviews med 10 kommuner, samt caseinterviews med fire kommuner og en gennemgang af
skriftligt materiale fra kommunernes hjemmesider. Nedenfor uddyber vi rapportens metoder og
datakilder.
Landsdækkende spørgeskema
PwC har udsendt en spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner. Spørgeskemaet er
udsendt til den relevante direktør og ældrechef med mulighed for at sende linket til undersøgelsen
videre internt i kommunen. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at skabe overblik over,
hvordan landets kommuner varetager tilsynet i praksis. Helt konkret belyser spørgeskemaet tilsynets
tilrettelæggelse, datagrundlag og fokusområder samt kommunernes perspektiver på formålet med
tilsynet, potentialer og begrænsninger ved tilsynet og samspillet mellem det kommunale tilsyn og de
øvrige tilsyn på området. Svarene er indhentet i uge 38, uge 39 og første halvdel af uge 40, 2021, og i
alt har 95 kommuner besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 97 pct.
Telefoninterviews med 10 kommuner
I umiddelbar forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen har PwC gennemført telefoninterviews med
10 kommuner. Kommunerne er udvalgt, fordi de varetager tilsynet på forskellig vis, og herudover er
udvælgelsen sket med henblik på at sikre repræsentation af alle fem regioner og kommuner af
varierende størrelse. Interviewene anvendes til at kvalificere og validere spørgeskemaets resultater.
Interviewet er gennemført telefonisk med kommunens ældrechef eller leder af myndighedsafdelingen
og har taget udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Interviewene er kommet ind på
tilsynets grundlag, formål, og indhold samt kommunens opfølgning på tilsynet. Herudover er
kommunerne blevet spurgt ind til deres perspektiver på muligheder og begrænsninger ved det
kommunale tilsyn samt samspillet mellem det kommunale tilsyn og de øvrige tilsyn på området. Hvert
interview har varet ca. 30 minutter.
Caseinterviews med fire kommuner
Afslutningsvist har PwC gennemført dybdegående caseinterviews med fire kommuner med henblik på
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0007.png
at komme tæt på kommuner, som på forskellige måder har en god tilsynspraksis, og beskrive
forskellige tilsynsmodeller. De fire kommuner – Solrød Kommune, Lolland Kommune, Faaborg-
Midtfyn Kommune og Struer Kommune – er udvalgt på baggrund af deres forskellige måder at føre
tilsyn på samt deres erfaringer med at koble tilsynet til læring og arbejdet med at skabe en værdig
ældrepleje.
Caseinterviewene er gennemført telefonisk med ledere, gruppeledere og medarbejdere i
hjemmeplejen og på plejecentre og har taget udgangspunkt i semistrukturerede interviewguides.
Interviewene har haft fokus på den konkrete kommunes valg af tilsynsmodel, inddragelsen af ledere,
medarbejdere, borgere og eventuelt pårørende, tilbagemeldingen på tilsynet og arbejdet med
eventuelle anbefalinger med henblik på at udarbejde casebeskrivelser af de enkelte kommuners
tilsynspraksis. Herudover er der blevet spurgt ind til, hvordan kommunen arbejder med at understøtte
læring fra tilsynet, hvordan de oplever koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en værdig
ældrepleje samt muligheder og begrænsninger ved tilsynet. Caseinterviewene har varet mellem 20-60
minutter.
Gennemgang af skriftligt materiale
Som supplement til de ovennævnte datakilder har PwC anvendt skriftligt materiale fra kommunernes
hjemmesider, herunder kommunernes tilsynspolitikker, værdighedspolitikker og tilsynsrapporter.
Gennemgangen af det skriftlige materiale er anvendt i en indledende desk research til at kvalificere
spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, udvælge kommuner til telefoninterviews og informere de
dybdegående casebeskrivelser.
1.2 Læsevejledning
Rapporten indeholder først en breddekortlægning med fundene fra spørgeskemaundersøgelsen og
de kvalitative telefoninterviews, og herefter følger de fire dybdegående kommunecases.
Kapitel 2 indeholder breddekortlægningen, som indledningsvist belyser tilrettelæggelsen af tilsynet,
herunder valget mellem eksternt eller internt tilsyn, anmeldt eller uanmeldt tilsyn, tilsynets kadence
samt indhold og inddragelse af forskellige målgrupper i tilsynet. Kapitlet udfolder først disse emner for
hjemmeplejen og dernæst for plejeboliger.
I kapitlet behandles også spørgsmål angående tilsynets formål, fokus og resultater samlet set.
Herefter belyser kapitlet kommunernes perspektiver på udbytte, fokusområder og opfølgning på
tilsynet. Til slut beskrives kommunernes oplevelser af muligheder og begrænsninger ved det
kommunale tilsyn og samspillet mellem det kommunale tilsyn og de øvrige tilsyn.
I kapitel 3 fremgår illustrative cases for de fire kommuner – Solrød Kommune, Lolland Kommune,
Faaborg-Midtfyn Kommune og Struer Kommune. Casebeskrivelserne er bygget op omkring syv korte
afsnit: 1) Hvem varetager tilsynet, 2) Tilsynets grundlag, 3) Tilbagemelding på tilsynet, 4) Opfølgning
på tilsynet, 5) Styrker ved modellen, 6) Koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre værdig
ældrepleje og 7) Udviklingspotentialer.
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0008.png
2.
Breddekortlægning
På de følgende sider fremgår rapportens breddekortlægning, som er baseret på
spørgeskemaundersøgelsen blandt alle landets kommuner og suppleres med pointer fra
telefoninterviewene med ældrechefer og ledere af myndighedsafdelingen i 10 kommuner.
2.1 Tilrettelæggelsen af tilsynet – hjemmeplejen
Lidt over halvdelen (52 pct.) af kommunerne varetager selv tilsynet i hjemmeplejen. 42 pct. får udført
tilsynet af en ekstern leverandør, mens 6 pct. anvender en kombination af ekstern leverandør og
internt tilsyn. Kombinationen kan fx indebære, at kommunen selv fører tilsyn med ydelser af §83, men
anvender en ekstern leverandør i forhold til tilsyn vedr. §86 ydelser, eller at kommunen veksler
mellem eksternt og internt tilsyn fra år til år.
1. Udføres tilsynet i hjemmeplejen af en ekstern tilsynsleverandør eller af
kommunen selv?
6%
42%
52%
Ekstern leverandør
Kommunen
Kombination af ekstern leverandør og kommunen
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
7
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0009.png
Som det fremgår nedenfor, varetager en større andel af de store kommuner tilsynet i hjemmeplejen
selv (57 pct.), end det er tilfældet i små kommuner (44 pct.) og mellemstore kommuner (54 pct.).
2. Udføres tilsynet i hjemmeplejen af en ekstern tilsynsleverandør eller af
kommunen selv? (på baggrund af kommunestørrelse)
Lille kommune
48%
44%
8%
Mellem kommune
39%
54%
7%
Stor kommune
43%
57%
Ekstern leverandør
Kommunen
Kombination af ekstern leverandør og kommunen
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: 'Lille kommune' < 30.000 indbyggere, 'Mellem kommune' = 30.000-80.000 indbyggere, 'Stor kommune' > 80.000
indbyggere.
PwC har ligeledes undersøgt, hvorvidt der er en sammenhæng mellem kommunernes
socioøkonomiske status og tilrettelæggelsen af tilsynet i hjemmeplejen. Her finder vi ikke nogen
sammenhæng.
Fordele og ulemper
I telefoninterviewene peger kommunerne på en række fordele og ulemper ved at anvende
henholdsvis en ekstern leverandør og gennemføre tilsynet selv.
I forhold til selv at gennemføre tilsynet nævner kommunerne følgende:
•
Fordele: Den interne tilsynsførende har kendskab til kommunens kvalitetsstandarder og
indsigt i lokale forhold, som påvirker plejeenhederne. Den tilsynsførende har samtidig nem
adgang til ledere og medarbejdere, hvis der er behov for afklaringer og opfølgning.
Ulemper: Der er stor risiko for blinde vinkler, og kommunen kan blive kritiseret for at føre
tilsyn med sig selv.
•
Kommunerne nævner følgende fordele og ulemper ved at anvende en ekstern leverandør til at
gennemføre tilsynet:
•
Fordele: Det eksterne firma sikrer uvildighed, og det signalerer, at man ikke er bange for, at
andre kigger ind i kommunens tilbud. De eksterne rapporter er læsevenlige og grundige, og at
de er nemme at formidle til politikerne. Kommunen kan få indtryk af, hvor den befinder sig i
forhold til andre kommuner, hvis den vælger en leverandør, som fører tilsyn i mange
kommuner.
Ulemper: Man kan være ude for, at det eksterne firma i mindre grad er lydhørt over for
bestillerens ønsker, tager hensyn til lokale forhold, sætter sig ind i kvalitetsstandarderne eller
sikrer læring og opsamling fra år til år.
•
Kommuner, der tidligere har haft en ekstern leverandør til at udføre tilsynet, men aktuelt varetager
tilsynet selv, begrunder typisk skiftet med økonomiske hensyn. Andre kommuner har omvendt skiftet
fra at udføre tilsynet selv til at anvende et eksternt firma, og her er den primære årsag typisk, at
kommunen ønskede at sikre tilsynets uvildighed. Herudover peger særligt mindre kommuner på, at
den eksterne leverandør har bedre faglige forudsætninger for at udføre tilsynet end kommunen selv.
8
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0010.png
Hvem gennemfører tilsynet i hjemmeplejen?
Hvis tilsynet udføres af kommunen selv eller som en kombination, udføres tilsynet i de fleste tilfælde
af myndighedsafdelingen (60 pct.). I hver fjerde af de adspurgte kommuner varetages tilsynet af en
udviklingsenhed/kvalitetsenhed (24 pct.), mens en mindre andel af kommunerne har en separat
enhed for tilsyn (4 pct.) eller udpeger en arbejdsgruppe fra gang til gang (2 pct.). 11 pct. af
kommunerne angiver, at tilsynet udføres af andre, og herunder angiver kommunerne chef og
chefkonsulent, kombination af udviklingsenhed og myndighed eller tilsynsmedarbejdere i myndighed,
der ikke er en del af visitationen eller daglig drift.
3. Hvem udfører konkret tilsynet i kommunen?
Udviklingsenhed/kvalitetsenhed
Myndighed
Kommunal enhed for tilsyn
En arbejdsgruppe udpeges fra gang til gang
Anden
4%
2%
11%
n = 55
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
24%
60%
Blandt kommuner, der anvender en ekstern leverandør til tilsyn i hjemmeplejen, er BDO den mest
brugte (67 pct.). Der anvendes også en række andre private leverandører, ligesom enkelte kommuner
får udført det kommunale tilsyn af Socialtilsyn Syd Plus. En enkelt mindre kommune har indgået aftale
med en anden kommune om gennemførelse af tilsynet. En enkelt kommune angiver, at tilsynet
gennemføres af Styrelsen for Patientsikkerhed – dette må dog være en fejl.
4. Hvilken ekstern leverandør udfører tilsynet?
BDO
Akkrediteringsrådgiverne
Socialtilsyn Syd Plus
Powercare
Evidentia
Hjortshøj Care
Anden kommune
Styrelsen for Patientsikkerhed
Der udføres ikke kommunalt tilsyn
Ikke angivet
7%
7%
4%
4%
2%
2%
2%
2%
2%
n = 46
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
67%
9
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0011.png
Den kommunale hjemmepleje og private leverandører
Når kommunerne spørges ind til, om der er forskel på, hvordan der føres tilsyn i henholdsvist den
kommunale hjemmepleje og private leverandører af hjemmepleje, angiver de fleste kommuner, at der
ikke er nogen forskel. Nedenfor samler vi op på kommunernes fritekstbesvarelser:
•
•
•
Langt størstedelen af kommunerne svarer, at der ikke er forskel på, hvordan der udføres
tilsyn i den kommunale hjemmepleje og private leverandører af hjemmepleje.
Hos enkelte kommuner indebærer tilsynet en lidt højere andel af journalgennemgang hos
private leverandører af hjemmepleje end hos den kommunale hjemmepleje.
Enkelte kommuner nævner, at der ved tilsynet i de private leverandører af hjemmepleje også
ses på kontraktforhold.
Anmeldt eller uanmeldt tilsyn i hjemmeplejen
Lidt under halvdelen af kommunerne svarer, at de udfører uanmeldt tilsyn (47 pct.), mens en fjerdedel
karakteriserer tilsynet som anmeldt, og 27 pct. angiver, at der er tale om en kombination. I
spørgeskemaet defineres anmeldt tilsyn som ”kender
til den konkrete dag, hvor tilsynet kommer”,
mens uanmeldt tilsyn defineres som ”har
ikke kendskab til den konkrete dag, hvor tilsynet kommer”.
5. Gennemføres tilsynet anmeldt eller uanmeldt?
27%
25%
47%
Anmeldt
Uanmeldt
Både anmeldt og uanmeldt
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
10
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0012.png
Hver tredje kommune angiver, at de gennemfører tilsyn i hjemmeplejen en gang om året, mens 12
pct. af kommunerne svarer, at der ikke er nogen fast kadence for tilsynet. 6 pct. udfører tilsyn oftere
end en gang om året, mens 7 pct. har tilsyn sjældnere end en gang om året.
6. Hvor ofte udføres tilsyn?
Oftere end en gang om året
6%
En gang om året
75%
Sjældnere end en gang om året
7%
Der er ikke en fast kadence
12%
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Datagrundlag for tilsynet
Kommunerne bliver spurgt ind til, hvilket datagrundlag tilsynet bygger på, og her har de mulighed for
at angive flere svar. 92 pct. af kommunerne svarer, at de anvender interviews, og 84 pct. svarer, at de
gennemfører observationer og gennemgår sundhedsfaglig dokumentation.
17 pct. af kommunerne angiver, at de inddrager andre datakilder, og her nævnes blandt andet
spørgeskemaundersøgelser, gennemgang af socialfaglig dokumentation, vejledninger og
kvalitetsstandarder, analyse af kompetenceprofiler for personalet, gennemgang af kontrakter samt
løbende dialog mellem drift og myndighed.
7. Hvilket datagrundlag bygger tilsynet i hjemmeplejen på? (vælg gerne flere)
Interviews
92%
Observation
84%
Gennemgang af sundhedsfaglig dokumentation
84%
Andet
17%
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: Procenterne summer til over 100 pct., da det er muligt at angive flere svar.
11
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0013.png
Kommuner, der svarer
”Andet”,
har angivet:
•
•
•
•
•
•
•
•
Spørgeskema blandt borgere og personale
Observation både i borgerens hjem og leverandørens kontorfaciliteter
Gennemgang af socialfaglig dokumentation
Gennemgang af vejledninger, fx om hygiejne
Gennemgang af kvalitetsstandarder, værdighedspolitik, visitationsgrundlag og bevilling
Analyse af kompetenceprofiler for personalet
Gennemgang af kontrakter/certificeringer
Løbende dialog mellem drift og myndighed.
Hvilke målgrupper inddrages i tilsynet i hjemmeplejen?
Når kommunerne spørges ind til, i hvilken grad forskellige målgrupper inddrages i tilsynsbesøget i
hjemmeplejen, fremgår det, at særligt borgere, ledere og medarbejdere inddrages i tilsynet, mens der
kun i mindre grad inddrages pårørende.
8. I hvilken grad inddrages følgende målgrupper i tilsynsbesøget i hjemmeplejen?
Ledere
69%
14%
14%
2%
Medarbejdere
67%
19%
9%
3%
2%
Borgere
82%
14%
Pårørende
17%
35%
33%
8%
7%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Enkelte kommuner svarer, at de inddrager andre målgrupper i tilsynsbesøget i hjemmeplejen (5 pct.).
Kommuner, som inddrager andre målgrupper, nævner følgende i fritekstbesvarelserne:
•
•
•
•
Demenskonsulenter og terapeuter
Visitationen
Ældrerådet
Politikere.
12
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0014.png
Inddragelsen af ledere
79 kommuner svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager ledere i tilsynet i hjemmeplejen,
og disse kommuner bliver efterfølgende bedt om at uddybe, hvordan de inddrager lederne. Her
skriver hovedparten, at ledere inddrages ved interviews og på et efterfølgende dialogmøde om
tilsynets resultater, og mange kommuner nævner, at lederen får tilsynsrapporten til kommentering
forud for offentliggørelse.
Enkelte kommuner svarer, at ledere inddrages i planlægningen af dagen, fx i forhold til fastlæggelse
af periode for tilsynet og udvælgelse af borgere og pårørende. Enkelte kommuner skriver også, at
lederne er til stede under selve tilsynsbesøget, hvor de fx inddrages i dokumentationsgennemgang,
ligesom enkelte kommuner nævner, at der afholdes efterfølgende læringsmøde på tværs af enheder,
hvor lederne inddrages.
15 kommuner svarer, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” inddrager ledere i tilsynet i hjemmeplejen.
Disse kommuner bliver bedt om at beskrive årsager til, at lederne ikke inddrages, og her skriver
kommunerne, at lederne kun inddrages, hvis det er relevant, fx ved afklaring af spørgsmål, eller hvis
der er forhold, der skal følges op på. Enkelte kommuner nævner, at lederne først inddrages, når
afrapporteringen foreligger, og det begrundes med, at tilsynets hovedfokus er på borgernes hverdag
og deres oplevelse af hjælpen.
Inddragelsen af medarbejdere
82 kommuner svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager medarbejdere i tilsynet i
hjemmeplejen, og disse kommuner bliver bedt om at uddybe, hvordan de inddrager medarbejderne.
Hovedparten af kommunerne skriver, at medarbejderne inddrages ved interviews – enten via
enkeltinterviews eller gruppeinterviews. Størstedelen nævner også, at medarbejderne orienteres om
tilsynets resultater – enten via en mundtlig tilbagemelding umiddelbart efter tilsynet, på efterfølgende
dialogmøde eller skriftligt via deres interne system.
Mange kommuner nævner, at medarbejderne inddrages ved dokumentationsgennemgang, og at de
observeres i deres udførelse af plejen og samspil med borgeren. Enkelte kommuner udsender en
spørgeskemaundersøgelse til medarbejderne eller nævner, at de inddrager medarbejderne i forhold til
at komme med konkrete forbedringstiltag.
12 kommuner svarer, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” inddrager medarbejdere i tilsynet i
hjemmeplejen. Disse kommuner bliver bedt om at beskrive årsager til, at medarbejderne ikke
inddrages, og her angiver størstedelen, at medarbejderne kun inddrages, når det er relevant, og at de
orienteres om tilsynets resultater. Mange kommuner skriver, at fokus er på borgernes oplevelse af
hjælpen, og enkelte kommuner nævner, at medarbejderne ikke er til stede under besøget hos
borgeren, da det vurderes, at borgeren bedre kan tale frit uden medarbejdernes tilstedeværelse.
Inddragelsen af borgere
De 91 kommuner, som svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager borgere i tilsynet i
hjemmeplejen, bliver bedt om at uddybe, hvordan de inddrager borgerne. Her angiver de fleste
kommuner, at borgerne inddrages ved interviews og observationer i borgerens bolig, og nogle
kommuner nævner, at de gennemfører interviewene telefonisk.
Enkelte kommuner udsender en spørgeskemaundersøgelse til borgerne eller angiver, at de inddrager
borgerne ved revisitation, hvor de spørges ind til oplevelser af hjælpen.
To kommuner svarer, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” inddrager borgere i tilsynet i hjemmeplejen.
Når disse kommuner bliver bedt om at beskrive årsager til, at borgerne ikke inddrages, skriver de, at
tilsynet har et fagligt fokus med vægt på inddragelse af medarbejdere og ledere.
13
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0015.png
Inddragelsen af pårørende
49 kommuner svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager pårørende i tilsynet i
hjemmeplejen, og disse kommuner bliver bedt om at uddybe, hvordan de inddrager pårørende.
Kommunerne nævner, at inddragelsen sker via interviews, som både kan foregå fysisk eller
telefonisk. Størstedelen af kommunerne angiver, at de kun interviewer pårørende, hvis de er fysisk til
stede på dagen, og at de ellers ikke kontakter dem. Enkelte kommuner nævner, at de spørger
borgerne, om de vil have deres pårørende med under tilsynet, og herefter kontakter dem, hvis
borgerne udtrykker ønske herom.
39 kommuner svarer, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” inddrager pårørende i tilsynet i
hjemmeplejen, og disse kommuner bliver bedt om at beskrive årsager til, at pårørende ikke
inddrages. Størstedelen skriver, at pårørende ikke er en fast del af tilsynet, og at de kun inddrages,
hvis de er til stede, når tilsynet udføres. Mange kommuner nævner, at det er svært at varsle de
pårørende, når tilsynet foregår uanmeldt eller kun varsles ganske kort tid forinden, men mange
kommuner inddrager de pårørende, hvis borgeren ønsker det. En del kommuner oplever sig imidlertid
udfordrede i forhold til at inddrage pårørende (udover ægtefælle og samlever), da de oftest ikke er
tilgængelige i dagtimerne.
Enkelte kommuner angiver, at de orienterer pårørende om tilsynet, mens andre kommuner skriver, at
de primært ønsker borgernes perspektiv, og at de pårørende kun inddrages, hvis borgeren er dement
eller på anden måde kognitivt svækket. Enkelte kommuner nævner, at de fremadrettet arbejder på at
inddrage de pårørende mere systematisk.
Antallet af borgere og pårørende
Kommunerne bliver bedt om at angive, hvor mange borgere der inddrages i tilsynet. Mange
kommuner noterer, at det er vanskeligt at angive antallet af borgere, da dette varierer. Der er derfor
en vis usikkerhed forbundet med tallene. I et enkelt tilfælde er det høje antal udtryk for, at kommunen
gennemfører en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne.
9. Hvor mange borgere inddrages under tilsynsbesøget?
1-5 borgere
51%
6-10 borgere
9%
11-20 borgere
16%
21-50 borgere
10%
Over 50 borgere
13%
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
n = 86
Note: Summen af respondenter er lavere end de samlede antal besvarelser, da outliers (værdier over 250) er ikke talt med.
14
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0016.png
Kommunerne bliver også bedt om at angive, hvor mange pårørende der inddrages i tilsynet. Mange
kommuner noterer, at det er svært at angive antallet af pårørende, som inddrages i tilsynet, og der er
derfor en vis usikkerhed forbundet med tallene.
10. Hvor mange pårørende inddrages under tilsynsbesøget?
0 pårørende
23%
1-5 pårørende
58%
6-10 pårørende
8%
11-20 pårørende
8%
21-50 pårørende
3%
n = 77
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: Summen af respondenter er lavere end de samlede antal besvarelser, da outliers (værdier over 50) er ikke talt med.
15
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0017.png
2.2 Tilrettelæggelsen af tilsynet – plejeboliger
Når det kommer til tilsynet i plejeboliger, anvender 63 pct. af kommunerne en ekstern leverandør ved
det kommunale tilsyn. 31 pct. udfører tilsynet selv, mens 6 pct. anvender en kombination af ekstern
leverandør og internt tilsyn.
11. Udføres tilsynet i plejeboliger af en ekstern tilsynsleverandør eller af
kommunen selv?
6%
31%
63%
Ekstern leverandør
Kommunen
Kombination af ekstern leverandør og kommunen
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Som det fremgår af figuren nedenfor, varetager en mindre andel af de små kommuner tilsynet i
plejeboliger selv (16 pct.), end det er tilfældet i store kommuner (29 pct.) og mellemstore kommuner
(38 pct.). De små kommuner anvender dog i højere grad en kombination af internt og eksternt tilsyn i
plejeboliger (16 pct.) end de store kommuner (7 pct.) og mellemstore kommuner (2 pct.).
12. Udføres tilsynet i plejeboliger af en ekstern tilsynsleverandør eller af
kommunen selv? (på baggrund af kommunestørrelse)
Lille kommune
68%
16%
16%
Mellem kommune
61%
38%
2%
Stor kommune
64%
29%
7%
Ekstern leverandør
Kommunen
Kombination af ekstern leverandør og kommunen
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: 'Lille kommune' < 30.000 indbyggere, 'Mellem kommune' = 30.000-80.000 indbyggere, 'Stor kommune' > 80.000
indbyggere.
PwC har ligeledes undersøgt, hvorvidt der er en sammenhæng mellem kommunernes
socioøkonomiske status og tilrettelæggelsen af tilsynet i plejeboliger. Her finder vi ikke nogen
sammenhæng.
16
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0018.png
Hvem gennemfører tilsynet i plejeboliger?
Hvis tilsynet gennemføres af kommunen selv eller som en kombination af kommunen selv og en
ekstern leverandør, bliver kommunerne spurgt ind til, hvem der udfører tilsynet i kommunen. Her
udføres tilsynet i de fleste tilfælde af en udviklingsenhed/kvalitetsenhed (37 pct.) eller af myndighed
(34 pct.). 11 pct. af kommunerne har en kommunal enhed for tilsyn, men ingen svarer, at de udpeger
en arbejdsgruppe fra gang til gang. 17 pct. svarer ”Anden” og angiver herunder, at tilsynet udføres af
chef og chefkonsulenter, samarbejde mellem myndighed og kvalitetskonsulent/udviklingsenhed, egen
udførerenhed eller tilsynsmedarbejdere i myndighed, der ikke er en del af visitationen eller daglig drift.
13. Hvem udfører konkret tilsynet i kommunen?
Udviklingsenhed/kvalitetsenhed
37%
Myndighed
34%
Kommunal enhed for tilsyn
11%
En arbejdsgruppe udpeges fra gang til gang
Anden
17%
n = 35
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Blandt kommuner, der anvender en ekstern leverandør til tilsyn i plejeboliger, er BDO den mest
brugte (64 pct.). Der anvendes også en række andre private leverandører, ligesom enkelte kommuner
får udført det kommunale tilsyn af Socialtilsyn Syd Plus, mens en enkelt mindre kommuner har
indgået aftale med en anden kommune om gennemførelse af tilsynet.
14. Hvilken ekstern leverandør udfører tilsynet?
BDO
BDO eller anden kommune
Akkrediteringsrådgiverne
Socialtilsyn Syd Plus
Powercare
Evidentia
5%
3%
3%
5%
2%
2%
2%
3%
n = 36
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
64%
3%
9%
Hjortshøj Care
HM Care
L Consulent
Anden kommune
Ikke angivet
17
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0019.png
Kommunale plejeboliger og private plejeboliger
Nogle kommuner har udover kommunale plejeboliger også private plejeboliger i kommunen.
Kommunerne bliver spurgt ind til, om der er forskel på, hvordan der føres tilsyn i henholdsvis
kommunale plejeboliger og private plejeboliger, og her angiver de fleste kommuner, at der ikke er
nogen forskel. Nedenfor samler vi op på kommunernes fritekstbesvarelser:
•
•
•
Størstedelen af kommunerne svarer, at der ikke er forskel på, hvordan der udføres tilsyn i
kommunale plejeboliger og private plejeboliger.
Enkelte kommuner angiver, at de foretager journalgennemgang blandt en lidt højere andel i
de private plejeboliger end i de kommunale plejeboliger.
Enkelte nævner, at tilsynet i private plejeboliger også ser på certificeringsaftaler.
Anmeldt eller uanmeldt tilsyn i plejeboliger
Langt hovedparten (81 pct.) af de adspurgte kommuner svarer, at de udfører uanmeldt tilsyn. 5 pct.
karakteriserer tilsynet som anmeldt, og 27 pct. angiver, at der er tale om en kombination. I
spørgeskemaet defineres anmeldt tilsyn som ”kender
til den konkrete dag, hvor tilsynet kommer”,
mens uanmeldt tilsyn defineres som ”har
ikke kendskab til den konkrete dag, hvor tilsynet kommer”.
15. Gennemføres tilsynet anmeldt eller uanmeldt?
5%
14%
81%
Anmeldt
Uanmeldt
Både anmeldt og uanmeldt
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
18
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0020.png
Størstedelen af kommunerne svarer, at de udfører tilsyn en gang om året (94 pct.). 3 pct. angiver, at
de udfører tilsyn oftere, 2 pct. at de udfører tilsyn sjældnere, og 1 pct. svarer, at der ikke er en fast
kadence for tilsynet.
16. Hvor ofte udføres tilsyn?
Oftere end en gang om året
3%
En gang om året
94%
Sjældnere end en gang om året
2%
Der er ikke en fast kadence
1%
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Datagrundlag for tilsynet i plejeboliger
Kommunerne bliver spurgt ind til, hvilket datagrundlag tilsynet bygger på, og her har de mulighed for
at angive flere svar. Alle de adspurgte kommuner svarer, at de anvender interviews, og 99 pct. svarer,
at de udfører observationer, mens 91 pct. angiver, at de gennemgår sundhedsfaglig dokumentation.
18 pct. af kommunerne svarer, at de inddrager andre datakilder, og herunder nævnes gennemgang af
forskellige materialer om plejecenteret, fysiske omgivelser og medicinrum, gennemførelse af
spørgeskemaundersøgelse, gennemgang af socialfaglig dokumentation, vejledninger,
kvalitetsstandarder og værdighedspolitik samt analyse af kompetenceprofiler for personalet.
17. Hvilket datagrundlag bygger tilsynet i plejeboliger på? (vælg gerne flere)
Interviews
100%
Observation
99%
Gennemgang af sundhedsfaglig dokumentation
91%
Andet
18%
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: Procenterne summer til over 100 pct., da det er muligt at angive flere svar.
19
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0021.png
Kommuner, der svarer
”Andet”,
har angivet:
•
•
•
•
•
•
Gennemgang af materiale om plejecenteret, fx oplysninger fra hjemmeside, referater fra
personalemøder, instrukser mv.
Gennemgang af fysiske omgivelser og medicinrum
Spørgeskemaundersøgelse blandt beboere, personale og pårørende
Gennemgang af socialfaglig dokumentation
Gennemgang af vejledninger, kvalitetsstandarder og værdighedspolitikken
Analyse af kompetenceprofiler for personalet.
Hvilke målgrupper inddrages i tilsynet i plejeboliger?
Når kommunerne bliver spurgt ind til, i hvilken grad forskellige målgrupper inddrages i tilsynsbesøget i
plejeboliger, fremgår det, at særligt borgere, ledere og medarbejdere inddrages i tilsynet. Der
inddrages i mindre grad pårørende – dog i større omfang end i hjemmeplejen.
18. I hvilken grad inddrages følgende målgrupper i tilsynsbesøget i plejeboliger?
Ledere
85%
13%
2%
Medarbejdere
83%
16%
1%
Borgere
87%
13%
Pårørende
26%
41%
23%
6% 3%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
13 pct. af kommunerne svarer, at de inddrager andre målgrupper i tilsynsbesøget i plejeboliger.
Kommuner, som inddrager andre målgrupper, nævner følgende i fritekstbesvarelserne:
•
•
•
•
•
•
Sygeplejersker, terapeuter, diætister
Aktivitetsmedarbejdere og medarbejdere på dagcenter
Frivillige, der kommer på plejecenteret
Ældreråd, beboerråd, pårørenderåd
Visitationen
Faglige konsulenter.
20
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0022.png
Inddragelsen af ledere
93 kommuner svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager ledere i tilsynet i plejeboliger, og
disse kommuner bliver bedt om at uddybe, hvordan de inddrager lederne. Hovedparten tilkendegiver,
at lederne inddrages på samme vis ved tilsynet i plejeboligerne som ved tilsynet i hjemmeplejen –
dvs. ved interviews og dialogmøder. I mange kommuner får lederne tilsendt tilsynsrapporten til
kommentering inden offentliggørelse, ligesom mange angiver, at lederne får en mundtlig
tilbagemelding på tilsynets resultater, umiddelbart efter at tilsynet er udført. Mange kommuner nævner
også, at lederne inddrages ved behov, fx ved afklaring af spørgsmål.
Enkelte kommuner angiver, at lederne tager del i dokumentationsgennemgangen, eller at lederne
inddrages i planlægningen af tilsynsmodellen, herunder perioden hvor tilsynene udføres og
udvælgelse af borgere og pårørende.
To kommuner svarer, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” inddrager ledere i tilsynet i plejeboliger.
Kommunerne bliver bedt om at beskrive årsager til, at lederne ikke inddrages, og her skriver de, at
lederne inddrages ved interviews eller løbende afklaring af spørgsmål, samt at lederne får rapporten
til kommentering inden offentliggørelse.
Inddragelsen af medarbejdere
94 kommuner svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager medarbejdere i tilsynet i
plejeboliger, og disse bliver bedt om at uddybe, hvordan de inddrager medarbejderne. Hovedparten af
kommunerne tilkendegiver, at medarbejderne inddrages på samme vis ved tilsynet i plejeboligerne
som ved tilsynet i hjemmeplejen – det vil sige ved interviews og observationer. Nogle interviews
gennemføres enkeltvist, mens andre gennemføres som fokusgrupper.
Mange kommuner angiver, at medarbejderne tager del i dokumentationsgennemgangen, eller at de
inddrages ved behov for afklaring. Enkelte kommuner nævner, at medarbejderne hjælper med at
udvælge borgere til interviews, og at de tager del i vurderingen af elementer i handleplanen.
En enkelt kommune svarer, at den ”i mindre grad” eller ”slet ikke” inddrager medarbejdere i tilsynet i
plejeboliger. Kommunen bliver bedt om at beskrive årsager til, at medarbejderne ikke inddrages, og
angiver her, at medarbejderne inddrages ved behov.
Inddragelsen af borgere
Alle 95 kommuner svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager borgere i tilsynet i
plejeboliger. Når kommunerne bliver bedt om at uddybe, hvordan de inddrager borgerne, angiver de
fleste kommuner, at borgerne inddrages på samme måde ved tilsynet i plejeboligerne som ved
tilsynet i hjemmeplejen – dvs. gennem interviews og observation i egen bolig.
En del kommuner skriver, at observationerne kombineres med observationer på fællesarealerne, fx i
måltidssituationer. Enkelte kommuner angiver, at besøgene hos borgerne sker sammen med
medarbejderne, og at tilsynsrapporten er i høring i beboerråd og seniorråd.
Inddragelsen af pårørende
64 kommuner svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager pårørende i tilsynet i
plejeboliger. Når disse kommuner bliver bedt om at uddybe, hvordan de inddrager pårørende, angiver
hovedparten, at pårørende inddrages på samme måde i tilsynet af plejeboligerne som ved tilsynet af
hjemmeplejen – dvs. gennem fysiske eller telefoniske interviews. Dog adskiller tilsynet i plejeboligerne
sig ved, at kommunerne oplever, at det er nemmere at komme i kontakt med pårørende, end det er i
hjemmeplejen.
Mange kommuner nævner, at tilsynsrapporten sendes i høring i bruger- og pårørenderådet, eller at de
pårørende forelægges rapporten. Enkelte kommuner svarer, at pårørende inddrages i gennemgangen
af dokumentation, eller at pårørende får tilsendt et spørgeskema. Enkelte kommuner angiver også, at
21
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0023.png
pårørende inddrages i det omfang, som beboerne ønsker det, mens andre skriver, at pårørende vil
blive inddraget mere i det kommende tilsyn, da tilsynet har et særtema om dialog med pårørende.
28 kommuner svarer, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” inddrager pårørende i tilsynet i plejeboliger,
og disse kommuner bliver bedt om at beskrive årsager til, at pårørende ikke inddrages. Her angiver
kommunerne lignende svar som ved tilsynet i hjemmeplejen. Størstedelen af kommunerne skriver, at
pårørende kun inddrages, hvis de er til stede under tilsynet, eller hvis borgeren ønsker, at
tilsynsførende skal kontakte dem. Mange kommunerne oplever sig logistisk udfordrede i forhold til
inddragelsen af pårørende, da pårørende ofte ikke er til stede i dagtimerne, hvor tilsynet foregår.
Enkelte kommuner nævner, at pårørende inddrages, hvis tilsynet giver anledning til det, og hvis
tilsynskonsulenten får samtykke fra borgeren til at kontakte de pårørende. Enkelte fortæller også, at
de lægger et brev til de pårørende, hvori det står, at der har være tilsyn hos borgeren. Brevet
indeholder kontaktoplysninger på tilsynsførende, hvilket giver de pårørende mulighed for at bidrage til
tilsynet eller stille opklarende spørgsmål.
Nogle kommuner skriver, at de ikke har taget konkret stilling til inddragelse af pårørende, mens andre
fremhæver, at de arbejder på at inddrage pårørende mere systematisk. Enkelte kommuner svarer, at
de pårørende ikke inddrages i højere grad, da kommunen oplever, at ”de pårørende har en anden
agenda end borgerne”.
Antallet af borgere og pårørende
Kommunerne bliver bedt om at angive, hvor mange borgere der inddrages i tilsynet. Mange
kommuner noterer, at det er vanskeligt at angive antallet af borgere, og at det blandt andet varierer i
forhold til størrelsen af plejecenteret. Der er derfor en vis usikkerhed forbundet med tallene.
19. Hvor mange borgere inddrages under tilsynsbesøget?
1-5 borgere
63%
6-10 borgere
12%
11-20 borgere
8%
21-50 borgere
16%
Over 50 borgere
1%
n = 89
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: Summen af respondenter er lavere end de samlede antal besvarelser, da outliers (værdier over 250) er ikke talt med.
22
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0024.png
Kommunerne bliver også bedt om at angive, hvor mange pårørende der inddrages i tilsynet. Mange
kommuner noterer, at det er svært at angive antallet af pårørende, blandt andet fordi det afhænger af,
hvor mange pårørende der er til stede på dagen, eller hvor mange borgere der ønsker, at deres
pårørende inddrages. Der er derfor en vis usikkerhed forbundet med tallene.
20. Hvor mange pårørende inddrages under tilsynsbesøget?
0 pårørende
14%
1-5 pårørende
73%
6-10 pårørende
6%
11-20 pårørende
21-50 pårørende
6%
n = 83
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: Summen af respondenter er lavere end de samlede antal besvarelser, da outliers (værdier over 50) er ikke talt med.
23
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0025.png
2.3 Tilsynets formål, fokus og resultater
Udbytte af tilsynet
I spørgeskemaet bliver kommunerne spurgt ind til, hvad der er det vigtigste udbytte af tilsynet.
Spørgsmålet er stillet op som en fritekstbesvarelse, og PwC har analyseret kommunernes svar og
inddelt dem i en række temaer, som fremgår af figuren nedenfor. Nogle kommuner har afgivet svar,
som dækker over flere temaer, hvorfor procenterne summer til over 100 pct.
Figuren viser, at de fleste kommuner mener, at læring, udvikling og dialog er det vigtigste udbytte,
mens kontrol/vurdering af plejen i forhold til lovgivning og kvalitetsstandarder vurderes som det næst
vigtigste udbytte. En fjerdedel af kommunerne svarer, at det vigtigste udbytte er at følge op på
borgernes trivsel og tilfredshed samt at give borgerne en stemme. Disse resultater stemmer i høj grad
overens med fundene ved telefoninterviewene.
21. Hvad er det vigtigste udbytte af det kommunale tilsyn?
Læring, udvikling og dialog
Kontrol/vurdering af plejen ift. lovgivning og
kvalitetsstandarder
Følge op på borgernes trivsel og tilfredshed/give
borgerne en stemme
Inddrage pårørende
Sikre at kommunen lever op til værdighedspolitikken
Følge tilsynspolitikken
Sikre et godt arbejdsmiljø
Afrapportering til politikerne
2%
2%
1%
1%
1%
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: Procenterne summer til over 100 pct., da nogle kommuner har angivet svar, der dækker over flere temaer.
77%
61%
24%
24
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0026.png
Fokusområder i tilsynet
Kommunerne bliver spurgt ind til, hvilke temaer der indgår i tilsynet. Her fremgår det, at tilsynene
generelt dækker over en bred vifte af temaer.
22. Hvilke af følgende temaer indgår i tilsynet? (vælg gerne flere)
Personlig pleje
Praktisk hjælp
Mad og måltider
Rehabilitering
Omgangstone
Selvbestemmelse
99%
98%
98%
95%
94%
97%
98%
93%
80%
94%
67%
29%
n = 95
Trivsel/hverdagsliv
Aktiviteter
Tværfagligt samarbejde/kompetencer
Dokumentation
Medicinhåndtering og -administration
Andre
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: Procenterne summer til over 100 pct., da det er muligt at angive flere svar.
Kommuner, der svarer
”Andre”,
har angivet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Genoptræning og vedligeholdelsestræning
Pleje ved livets afslutning
Borgernes livshistorie
Relationer og samarbejde med pårørende
Hygiejne
Fysiske rammer
Forebyggelse af magtanvendelse
Plejeenhedens organisering og arbejdsmiljø
Rapportering af UTH og brug af instrukser.
25
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0027.png
Når kommunerne bliver spurgt ind til koblingen mellem tilsynet og værdighedspolitikken, svarer 64
pct., at tilsynet ”i høj grad” har fokus på værdighedspolitikken. En fjerdedel svarer, at det ” i nogen
grad” er tilfældet, mens 5 pct. svarer ”i mindre grad” til spørgsmålet. Ingen kommuner svarer, at
tilsynet ”slet ikke” har fokus på værdighedspolitikken. Det stemmer overens med telefoninterviewene,
hvor alle kommuner giver udtryk for, at tilsynet til en vis grad er koblet med værdighedspolitikken –
enkelte kommuner påpeger dog, at koblingen skyldes kommunens grundlæggende værdier, som
både ligger til grund for tilsyn og værdighedspolitik.
Kommunerne bliver samtidig spurgt ind til, i hvilken grad tilsynet har fokus på den faglige udvikling og
læring. Her svarer 89 pct., at det ”i høj grad” er tilfældet. 8 pct. svarer ”i nogen grad”, mens 1 pct.
svarer ”i mindre grad” og ”ved ikke”.
23. I hvilken grad har tilsynet fokus på...
Kommunens værdighedspolitik
64%
24%
5%
6%
1%
Den faglige udvikling og læring
89%
8%
1%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Kommuner, der har svaret ”i nogen grad” eller ”i høj grad” til, at tilsynet har fokus på den faglige
udvikling og læring, bliver bedt om at angive, i hvilken grad det indebærer tværfagligt samarbejde,
sammenhæng i indsatsen, medarbejderkompetencer, organisering og arbejdstilrettelæggelse. Her
fremgår det, at den faglige udvikling og læring særligt er koblet til sammenhæng i indsatsen og
medarbejderkompetencer.
24. I hvilken grad har tilsynet fokus på følgende i forbindelse med den faglige
udvikling og læring?
1%
Tværfagligt samarbejde
Sammenhæng i indsatsen
Medarbejderkompetencer
Organisering
Arbejdstilrettelæggelse
39%
35%
48%
68%
75%
43%
52%
43%
32%
1%
24%
2%
16%
1%
12%
5%
2%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
n = 93
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: Summen dækker over kommuner, der har svaret ”i nogen grad” eller ”i høj grad” til, at tilsynet har fokus på den faglige
udvikling og læring.
26
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0028.png
Opfølgning på tilsynet
Kommunerne bliver spurgt ind til, hvordan der gives tilbagemelding på tilsyn til den enkelte
plejeenhed. Nedenfor samler vi op på kommunernes fritekstbesvarelser:
•
Størstedelen af kommunerne angiver, at tilsynets resultater og anbefalinger samles i en
tilsynsrapport for hver plejeenhed. Tilsynsrapporten sendes typisk i høring hos plejeenheden,
der kan komme med kommentarer til rapporten, ligesom den endelige rapport sendes til både
plejeenheden og ældrechefen. Mange kommuner nævner, at ældreråd, bruger/pårørenderåd
og politiske udvalg også orienteres eller får rapporterne til kommentering.
Andre kommuner angiver:
o
o
At de udarbejder en samlet årsrapport for alle enheder – enten i stedet for eller som
supplement til de individuelle tilsynsrapporter.
At de udarbejder en kortere skriftlig tilbagemelding på tilsynene, fremfor en egentlig
rapport. Enkelte angiver også, at de blot giver lederen en mundtlig tilbagemelding ved
tilsynsbesøgets afslutning eller laver en telefonisk opfølgning med lederne.
•
•
Efter tilsynet afholder de fleste kommuner et dialogmøde eller lignende møde med ledere og
medarbejdere i hver enhed. Mange kommuner nævner også, at der sker en fælles
tilbagemelding fra tilsynsførende om overordnede resultater i kommunen og generelle
forbedringspunkter, når alle tilsyn er afsluttet.
En del kommuner har forskellige tilbagemeldinger til henholdsvis plejeboliger og
hjemmeplejen. I nogle tilfælde udarbejdes der egentlige tilsynsrapporter for plejeboligerne,
mens hjemmeplejen får en kortere skriftlig tilbagemelding, en mundtlig tilbagemelding eller
kun orienteres, hvis der er noget at bemærke.
Ved fund, der kræver indsatser, udarbejdes der typisk handleplaner i samarbejde med
ledelsen. Enkelte kommuner angiver, at de udarbejder et bemærkningsskema med eksempler
på opfølgning. Mange kommuner skriver, at der også afholdes ekstra opfølgningsmøder med
fokus på de områder, hvor der er behov for en styrket indsats.
•
•
Kommunerne bliver bedt om at svare på, hvordan der gives tilbagemelding på tilsyn til forvaltningens
ledelse, og her angiver de følgende i fritekstbesvarelserne:
•
Hovedparten af kommunerne fremsender tilsynsrapporten til forvaltningens ledelse – typisk
når der foreligger en endelig rapport, der har været til kommentering i enhederne.
Størstedelen af kommunerne nævner også, at de lægger op til dialog med forvaltningens
ledelse om tilsynets resultater, og at det typisk sker én gang årligt, når alle tilsyn er afsluttet.
I mange kommuner kontakter den tilsynsførende forvaltningens ledelse, hvis der observeres
særligt kritiske forhold, der ikke kan afvente rapporten. I mange tilfælde præsenterer den
tilsynsførende også de overordnede resultater og anbefalinger for forvaltningens ledelse,
ligesom handleplaner også kan fremlægges.
Enkelte kommuner supplerer tilsynsrapporten med lydfiler med tilsynsførendes løbende
kommentarer fra tilsynet.
•
•
27
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0029.png
Når kommunerne spørges ind til, hvordan der følges op/arbejdes med anbefalinger, svarer 94 pct., at
der udarbejdes en handleplan, og 77 pct. angiver, at enhederne får støtte til faglig læring og udvikling.
20 pct. af kommunerne angiver, at de anvender andre tiltag end de oplistede, og her tilføjer de blandt
andet opfølgende besøg hos borgerne, ledersparring og nedsættelse af en arbejdsgruppe.
25. Hvordan følges der op/arbejdes med anbefalinger? (vælg gerne flere)
Der udarbejdes en handleplan
Enhederne får støtte til kompetenceudvikling
Enhederne får støtte til faglig læring og udvikling
Enhederne får støtte til afhjælpning af fejl (fx ekstern
bistand)
Der implementeres nye arbejdsgange
Andre tiltag
20%
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Note: Procenterne summer til over 100 pct., da det er muligt at angive flere svar.
94%
66%
77%
52%
65%
Kommuner, der angiver
”Andre tiltag”,
har svaret:
•
•
Kommunerne pointerer generelt, at opfølgningen i høj grad afhænger af tilsynets fund, og at
understøttelsen varierer ud fra indhold og situation.
Mange kommuner nævner:
o
o
•
At der udføres opfølgende besøg hos borgerne, hvis der har været bemærkninger
ved tilsynet.
At plejeenheden til det efterfølgende tilsyn skal redegøre for, hvordan der er arbejdet
med opmærksomhedspunkter fra sidste års tilsyn.
Enkelte kommuner nævner:
o
o
o
o
At opfølgningen indebærer udbredelse af kendskab til rapporteringspligt.
At opfølgningen kan indebære ledersparring, anvendelse af ekstern foredragsholder
og afholdelse af team-dage eller kursusaktiviteter.
At de har nedsat en arbejdsgruppe, der udelukkende arbejder med læring og
udvikling af tilsyn.
At det som udgangspunkt er lederen af plejeenheden, der prioriterer og følger op, fx
på personalemøder.
28
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0030.png
Når kommunerne bliver bedt om at vurdere, i hvilken grad plejeenhederne har de nødvendige
kompetencer til at følge op på anbefalinger fra tilsynet, svarer 52 pct. ”i høj grad”, mens de resterende
48 pct. vurderer, at enhederne ”i nogen grad” har de nødvendige kompetencer.
Kommunerne bliver samtidig bedt om at vurdere, hvorvidt plejeenhederne tilbydes den nødvendige
støtte til afhjælpning af fejl og forbedringer. Her svarer 54 pct., at det ”i høj grad” er tilfældet, mens 41
pct. svarer ”i nogen grad” til spørgsmålet. 4 pct. af kommunerne vurderer, at det kun ”i mindre grad” er
tilfældet, mens 1 pct. svarer ”ved ikke”.
26. I hvilken grad vurderer du...
1%
At enhederne tilbydes den nødvendige støtte til
afhjælpning af fejl og forbedringer?
54%
41%
4%
At de enkelte hjemmeplejeenheder og plejecentre har
de nødvendige kompetencer til at følge op på
anbefalingerne?
52%
48%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
n = 95
Kilde: PwCs spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, 2021.
Muligheder ved tilsynet
Kommunerne bliver bedt om at svare på, hvilke muligheder de oplever ved det kommunale tilsyn.
Nedenfor samler vi op på kommunernes fritekstbesvarelser og understøtter med citater fra
telefoninterviewene:
•
Hovedparten af kommunerne fremhæver tilsynets
læringspotentiale. De peger på, at tilsynet giver mulighed
for at få ny viden om den lokale praksis, hvilket kan
bidrage til intern læring og udvikling. Herudover nævner
mange kommuner, at viden om enkelte enheder kan
bruges på tværs af organisationen, så god praksis
danner grundlag for inspiration i andre enheder.
”Vi ser stor værdi i det
kommunale tilsyn, fordi det
giver os mulighed for at få
ny viden og udvikle os som
organisation – uden at få
slag over fingrene.”
•
Størstedelen af kommunerne lægger vægt på, at det
kommunale tilsyn er fleksibelt og giver mulighed for at tilpasse til de lokale forhold, hvilket
øger tilsynets relevans. Kommunerne fremhæver, at tilsynet kan tilrettelægges, så det er i god
tråd med enhedernes fokusområder og arbejdsgange, og at det derfor giver gode betingelser
for at følge op på, hvordan kommunens lokale strategier og politiske beslutninger udmøntes i
praksis.
Mange kommuner nævner også, at tilsynet skaber
opmærksomhed på områder, hvor der er plads til
forbedring, og at det kan bruges som led i
kvalitetsudviklingen i enhederne. Mange kommuner
fremhæver dog også, at kontrol ikke er hovedformålet
ved tilsynet.
”Vi vil gerne signalere, at vi
vælger et uafhængigt tilsyn
med området – at vi ikke er
bange for, at andre kigger
os efter i sømmene.”
•
29
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0031.png
•
Mange kommuner påpeger, at tilsynet giver godt indblik i hverdagen. Mange nævner også, at
det kommunale tilsyn har større fokus på borgerens perspektiv og emner som trivsel,
livskvalitet og værdighed end de sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Andre kommuner nævner, at det er en fordel, at det kommunale tilsyn gør det muligt at koble
elementer fra det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet.
Enkelte kommuner peger på, at tilsynet er et godt ledelsesinstrument, og at det giver
anledning til gode drøftelser mellem medarbejdere og ledere.
Enkelte kommuner nævner, at tilsynet bidrager med legitimitet i forhold til det politiske
system, og at det gør det muligt at følge op på værdighedspolitikkens intentioner.
•
•
Begrænsninger ved tilsynet
Kommunerne bliver spurgt ind til, hvilke begrænsninger de oplever ved det kommunale tilsyn.
Nedenfor samler vi op på deres fritekstbesvarelser og understøtter med citater fra
telefoninterviewene:
•
Størstedelen af kommunerne pointerer, at det
kommunale tilsyn er et øjebliksbillede, og at det kan have
blinde vinkler, i og med at det beror på et begrænset
datagrundlag, og at de tilsynsførende har begrænset tid
hos hver borger. Kommunerne peger derfor på, at
tilsynet bør suppleres med løbende opmærksomhed på
området, blandt andet gennem dialog og systematisk
behandling af klager.
”Det er en særlig kunst at
udføre tilsyn og komme ud i
detaljerne. Vi er en mindre
kommune og har ikke de
kompetencer.”
•
Kommuner, som varetager tilsynet selv, nævner, at det kan være svært at sikre uvildighed,
når man skal føre tilsyn med sine kollegaer. Mindre kommuner kan samtidig opleve sig
begrænsede i forhold til at opnå tilstrækkelig volumen af interviews og observationer, og de
giver udtryk for, at de gerne ville afsætte flere ressourcer til tilsynet.
Mange kommuner fremhæver, at det kommunale tilsyn
overlapper med andre tilsyn – til en vis grad med det
sundhedsfaglige tilsyn og i særdeleshed med
ældretilsynet. Herudover påpeger enkelte kommuner, at
særligt plejecentrene oplever mange tilsyn (fx
fødevaretilsyn, bygningstilsyn, brandtilsyn og
arbejdstilsyn), som med fordel kunne samles. Mange
kommuner skriver, at der bruges mange ressourcer på
tilsyn, som går fra tiden ved borgerne.
”Der er desværre alt for
mange tilsyn. Det tager
mange ressourcer at
planlægge og følge op, og
det kan resultere i, at
medarbejdere og borgere
bliver trætte af at stille op.”
•
•
•
Mange kommuner påpeger, at tilsynet er dyrt at afholde. Kommunerne ville gerne dække flere
emner, men må begrænse sig pga. økonomien.
Enkelte kommuner nævner, at den tilsynsførende ikke altid har stor nok faglig viden i forhold
til at skulle foretage en kvalificeret vurdering af praksis og anvendelsen af omsorgssystemer.
Andre kommuner påpeger, at særligt eksterne tilsynsførende har begrænset viden om lokale
forhold og arbejdsgange.
Enkelte kommuner skriver, at rammerne for det
kommunale tilsyn næsten er for frie, hvilket gør det svært
at sammenligne på tværs af kommuner.
Enkelte nævner, at tilsynet mangler perspektiver fra de
pårørende, og de ser gerne en mere generisk tilgang til
inddragelse af pårørende. Enkelte kommuner oplever
”Vi vil gerne inddrage flere
pårørende, men vi er
udfordrede ved det
uanmeldte tilsyn, fordi de
pårørende sjældent er til
stede, når vi kommer.”
•
•
30
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0032.png
også, at enhedernes opfølgning er personafhængig, og de efterlyser derfor et fælles sprog og
en fælles metode for dette.
•
Enkelte kommuner skriver, at der særligt ved interne tilsyn er risiko for, at borgere og
pårørende ikke udtrykker deres meninger af frygt for, at det kan få betydning for plejen
fremover. I tillæg hertil nævner enkelte kommuner, at dialogen med borgerne kan være svær,
da borgernes kognitive tilstand sætter begrænsninger for samtalens indhold.
Enkelte kommuner oplever, at det store antal tilsyn betyder, at borgere, pårørende og
personale føler sig overvåget, og at der kan opstå modstand imod begrebet ”tilsyn”.
Enkelte kommuner savner flere eksterne udbydere på området, da de finder det svært at lave
en reel sammenligning af tilsynsmodel og pris ud fra de få udbydere på markedet.
•
•
Samspillet mellem de forskellige tilsyn
Kommunerne bliver afslutningsvist bedt om at beskrive, hvordan de oplever samspillet mellem det
kommunale tilsyn og de øvrige tilsyn (herunder ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn), der føres
af Styrelsen for Patientsikkerhed. Nedenfor samler vi op på deres fritekstbesvarelser og understøtter
med citater fra telefoninterviewene:
•
Kommunerne har forskellige oplevelser af, om tilsynene opnår samme resultater:
•
Mange kommuner nævner, at udfaldene af tilsynene er de samme, mens andre
påpeger, at der ikke altid er overensstemmelse mellem tilbagemeldinger fra
styrelsens tilsyn og det kommunale tilsyn. Disse kommuner peger på, at det kan gøre
det svært at arbejde med opfølgning.
•
En overvægt af kommunerne er kritiske over for antallet af tilsyn:
•
Disse kommuner giver udtryk for, at der er
mange tilsyn, og de mener, at tilsynene med
fordel kan tænkes mere sammen eller
koordineres bedre. Kommunerne nævner, at
hvert tilsyn er ressourcekrævende, og at det
belaster plejeenhederne, at de skal stille op til
flere tilsyn og forholde sig til flere
tilsynsrapporter og handleplaner samtidig.
Herudover kan medarbejderne opleve at blive
spurgt ind til de samme ting flere gange.
”Tilsyn er enormt vigtige,
men som det er nu, risikerer
vi, at tilsynene udvander sig
selv. Der er for mange tilsyn
til, at enhederne kan
arbejde systematisk med
opfølgning.”
•
Kommunerne fortæller, at særligt det kommunale tilsyn og ældretilsynet har et stort
overlap. Mange kommuner skriver, at ét af disse burde være tilstrækkeligt, mens
andre foreslår, at der gennemføres ét årligt tilsyn, der både dækker Serviceloven og
Sundhedsloven.
Enkelte kommuner giver udtryk for, at man med fordel kunne betegne det kommunale
tilsyn som ”læringsbesøg”, da de finder det mere retvisende.
•
•
Andre kommuner er positive over for tilsynenes samspil:
•
Disse kommuner giver udtryk for, at der er godt
samspil mellem tilsynene, og at de ser værdi i at
kunne sammenholde resultaterne. Kommunerne
nævner også, at de forskellige tilsyn tilsammen
understøtter, at tilsynene kommer hele vejen
rundt om de leverede ydelser fra både
Serviceloven og Sundhedsloven.
”Det giver god mening at
have forskellige tilsyn, for
de har forskelligt fokus. Vi
vælger helt bevidst at dykke
ned i borgerperspektivet i
det kommunale tilsyn.”
31
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0033.png
•
Enkelte kommuner skriver, at de bevidst tilpasser det kommunale tilsyn, så det
supplerer tilsynene fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Disse kommuner fortæller, at
eftersom styrelsens tilsyn primært omhandler dokumentation og lovgivning, fokuserer
de på at afdække borgernes oplevelser ved det kommunale tilsyn. Enkelte kommuner
nævner specifikt, at de deltager på et årligt møde med styrelsen med henblik på at
skabe samspil mellem tilsynene.
•
Mange kommuner er særligt kritiske over for tilsynene fra Styrelsen for Patientsikkerhed:
•
Mange kommuner nævner, at styrelsens tilsyn
hovedsageligt vægter kontrol, fejlfinding og
påbud. Kommunerne oplever, at det i høj grad
handler om at ”bestå” frem for at få læring ud af
styrelsens tilsyn, og de savner fokus på
kvalitetsudvikling og mulighed for dialog.
”Styrelsens medarbejdere
er dygtige og søde, men det
er meget omstændigt og
bliver oplevet som kontrol.”
•
•
En del kommuner er særligt kritiske over for ældretilsynet og nævner, at det ikke har
fundet sin plads mellem de kommunale tilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn.
Enkelte kommuner antyder, at styrelsens tilsyn generelt er ufleksible og ikke forholder
sig til de rekrutteringsudfordringer og andre lokale forhold, som påvirker
opgaveløsningen.
32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0034.png
3.
Kommunecases
Nedenfor beskriver vi først grundlaget for de fire kommunecases og samler op på hovedpointer fra de
dybdegående interviews. Herefter følger de illustrative cases for de fire kommuner – Solrød
Kommune, Lolland Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Struer Kommune.
Formålet med casebeskrivelserne er at komme helt tæt på den lokale tilsynsproces i fire udvalgte
kommuner. Casebeskrivelserne belyser plejeenhedernes oplevelser af og perspektiver på det
kommunale tilsyn, herunder hvordan tilsynet kan kobles til læring og bidrage til arbejdet med at skabe
en værdig ældrepleje.
3.1 Om casebeskrivelserne
De fire casekommuner er udvalgt på baggrund af deres gode praksis og deres forskellige måder at
føre tilsyn på samt deres erfaringer med at koble tilsynet til læring og arbejdet med at skabe en
værdig ældrepleje.
Casebeskrivelserne bygger på interviews med ældrechefer og ledere af myndighedsafdelingen samt
ledere, teamledere og medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre. Interviewene er suppleret
med skriftligt materiale fra kommunernes hjemmesider, herunder kommunernes tilsynspolitik,
værdighedspolitik og tilsynsrapporter.
PwC har gennemført følgende interviews i kommunerne:
•
•
Solrød Kommune: Interview med ældrechefen, to gruppeledere i hjemmeplejen, to
gruppeledere på et plejecenter og to medarbejdere på et plejecenter.
Lolland Kommune: Interview med lederen af myndighedsafdelingen, en tilsynskonsulent, to
ledere på fritvalgsområdet, to teamledere på plejecentre, tre medarbejdere fra hjemmeplejen
og to medarbejdere på plejecentre.
Faaborg-Midtfyn Kommune: Interview med ældrechefen, en leder af den kommunale
hjemmepleje, en hjemmeplejeleder, en konstitueret leder af de kommunale plejecentre og en
leder af et plejecenter.
Struer Kommune: Interview med ældrechefen, en leder af et plejecenter og to medarbejdere
på et plejecenter.
•
•
Hver kommune har fået tilsendt og godkendt den færdige casebeskrivelse.
33
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0035.png
3.2 Solrød Kommune
Solrød Kommune har ansat et privat firma til at
gennemføre tilsyn på plejecentre og i hjemmeplejen.
Tidligere varetog kommunen selv tilsynet, men på grund af
en omorganisering, som medførte fælles ledelse for
myndighed og udførerenheder, valgte kommunen at
placere tilsynsopgaven hos et privat firma siden 2016.
Solrød Kommune har holdt fast i at anvende sin egen
tilsynsmanual.
Enheder i ældreplejen
Kommunal hjemmeplejeenhed: 1
Privat leverandør af hjemmehjælp: 1
Kommunalt plejecenter: 1
Privat plejecenter: 1
Hvem varetager tilsynet?
Tilsynet varetages af det private firma Powercare. Ved valget af firma har Solrød Kommune lagt vægt
på, at Powercare har været lydhør over for kommunens ønsker og har sat sig ind i de lokale forhold.
Tilsynets grundlag
Det kommunale tilsyn gennemføres uanmeldt og tager udgangspunkt i kommunes egen
tilsynsmanual. Manualen blev udarbejdet, da Solrød Kommune selv varetog tilsynet, og man har
valgt, at det private firma anvender samme manual, da den er tilpasset organisationen og
værdighedspolitikken.
Manualen har fokus på, om borgerne modtager den hjælp, som de er visiteret til, om borgerne
inddrages i tilrettelæggelsen, og om borgerne inddrages i selve udførelsen af hjælpen. Herudover
indgår spørgsmål om dokumentation, medicinhåndtering, medarbejderflow, sygefravær og
kvalitetsforbedrende initiativer siden sidste tilsynsbesøg.
Tilsynet er baseret på interviews med ledelse, medarbejdere og borgere. Der indgår også interviews
med pårørende, hvis de er til stede under tilsynsbesøget. I hjemmeplejen kører den tilsynsførende ud
sammen med medarbejderne og interviewer borgeren, mens medarbejderen er til stede. Her
gennemføres interviews med 20 borgere, der både dækker over den kommunale og den private
leverandør af hjemmehjælp.
Tilbagemelding på tilsynet
Tilbagemeldingen på tilsynet sker i første omgang ved, at den tilsynsførende giver en kort mundtlig
tilbagemelding til tilbuds- eller gruppelederen ved tilsynsbesøgets afslutning. Her får lederen indtryk af
tilsynets overordnede fund.
Efterfølgende udarbejdes der en tilsynsrapport, som tilbuddets ledelse får mulighed for at
kommentere på. Ved interviewene fremhæver lederne, at rapporten er fyldestgørende og overskuelig,
og de sætter pris på, at det fremgår tydeligt, hvis tilsynet finder noget, der skal handles på.
Opfølgning på tilsynet
Lederne oplever generelt, at tilsynsrapporten er et arbejdsredskab, der giver dem en vigtig viden, som
de kan arbejde videre med. Hvis tilsynet giver anledning til justeringer, udarbejder de lokale enheder
handleplaner, som tilpasses alt efter, om problematikken gælder hele enheden eller et enkelt team.
Tilsynsrapporten bliver samtidig anvendt som et grundlag for dialog mellem leder og medarbejdere.
Lederne fortæller, at de formidler tilsynets resultater på teammøder, og i formidlingen til
medarbejderne bliver læringsperspektivet vægtet højt. Herudover lægger lederne vægt på at
fremhæve de positive fund, så medarbejderne føler, at tilsynet resulterer i et velfortjent skulderklap.
Lederne nævner også, at de arbejder med at understøtte læring fra tilsynet i den løbende
kommunikation og sparring med medarbejderne.
34
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0036.png
Solrød Kommune har generelt fokus på at skabe læring på tværs af plejeenhederne, herunder også
på tværs af de kommunale og private enheder. Kommunen ønsker samtidig, at tilsynet følger op på
tidligere års tilsyn, så politikere, bruger- og pårørenderåd samt ældreråd kan følge med i udviklingen.
Styrker ved modellen
Ved interviewene nævner ledere og medarbejdere flere styrker ved den valgte tilsynsmodel. De har
generelt en oplevelse af, at tilsynet kommer hele vejen rundt, og mange lægger vægt på, at det
private firma sikrer tilsynets objektivitet og legitimitet.
Ledere i Solrød Kommune lægger vægt på, at det er en styrke, at tilsynsmodellen er tilpasset de
lokale forhold, i og med at man er fortsat med at anvende kommunens egen tilsynsmanual.
Ledere og medarbejdere peger generelt på mange fordele ved, at tilsynet varetages af et eksternt
firma. De nævner, at modellen virker mere troværdig udadtil, og medarbejdere og borgere kan føle sig
bedre tilpas, når de udtaler sig, fordi den tilsynsførende ikke har nogen relation til organisationen.
Enkelte medarbejdere i hjemmeplejen pointerer samtidig, at borgerne er trygge ved interviewene,
fordi en velkendt medarbejder er til stede sammen med den tilsynsførende.
Koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en værdig ældrepleje
Når repræsentanter fra Solrød Kommune spørges ind til koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at
sikre en værdig ældrepleje, nævnes det, at man arbejder bevidst med, at tilsynet knytter an til
kommunens værdighedspolitik og organisering. Dette kommer blandt andet til udtryk ved brugen af
kommunens egen tilsynsmanual.
De interviewede ledere peger på, at der er godt samspil mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en
værdig ældrepleje. Det skyldes, ifølge lederne, at tilsynet medfører, at de bliver opmærksomme på
eventuelle forbedringspunkter, og at de fastholder fokus på værdighed i det daglige arbejde.
Medarbejderne fremhæver, at tilsynet i høj grad får dem til at reflektere over, hvad værdighed er. De
peger på, at det kan være svært for tilsynet at måle graden af værdighed gennem
medarbejderinterviewene, men de nævner, at tilbagemeldingerne fra borgerne tyder på, at den
tilsynsførende har været god til at sætte fokus på livskvalitet og værdighed i borgerinterviewene.
Udviklingspotentialer
De gennemførte interviews peger på enkelte udviklingspotentialer ved tilsynsmodellen:
-
Enkelte ledere udtrykker ønske om, at flere pårørende inddrages i tilsynet, samt at
medarbejdere, borgere og pårørende får mulighed for at forberede sig inden interviewet, så
det sikres, at de får givet udtryk for de ting, som er vigtige for dem.
Enkelte ledere udtrykker, at de gerne ser, at der bliver afholdt et møde med den
tilsynsførende, hvor tilsynsrapporten bliver gennemgået i fællesskab. Samtidig vil lederne
gerne have besked fra det eksterne firma om, hvornår de kan forvente at modtage
tilsynsrapporten, så de kan planlægge formidlingen til medarbejderne.
-
35
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0037.png
3.3 Lolland Kommune
Lolland Kommune har siden 2018 selv varetaget tilsynet
efter at have anvendt BDO i en årrække. I dag har
kommunen ansat en tilsynskonsulent, som varetager
tilsynsopgaven i hele kommunen – både på plejecentre og i
hjemmeplejen.
Enheder i ældreplejen
Kommunale hjemmeplejeteams: 9
Privat leverandør af hjemmehjælp: 1
Kommunale plejecentre: 12
Privat plejecenter: 1
Hvem varetager tilsynet?
Tilsynet er forankret i kommunens myndighedsafdeling. Tilsynsopgaven varetages af en
tilsynskonsulent, som udelukkende arbejder med tilsyn, kvalitetsstandarder og dokumentation.
Tilsynskonsulenten er et kendt ansigt blandt lederne af plejeenhederne, og interviewene giver indtryk
af, at vedkommende er yderst vellidt, da hun har ry for at være professionel og fair.
Tilsynets grundlag
Lolland Kommune har bevidst valgt at ændre det tidligere fokus på kontrol, så det kommunale tilsyn i
dag vægter læring over kontrol. Interviewene har primært fokus på borgernes oplevelse af kvaliteten
af de visiterede opgaver, herunder om borgerne medvirker til udførelsen, og om de oplever at have
selvbestemmelse. Herudover vurderer tilsynet, om dokumentationen lever op til retningslinjerne, og
om borgerne modtager den visiterede hjælp. Tilsynet følger samme tilgang og fokusområder hvert år,
og nedenfor udfolder vi variationer i grundlaget for tilsynet på plejecentre og i hjemmeplejen:
Plejecentre
Kommunen gennemfører ét årligt uanmeldt tilsyn af 4-6 timers varighed. Tilsynet omfatter interviews
med tre borgere på hvert plejecenter, ligesom der gennemføres samtaler med ledelse og
plejepersonale. Der indgår også interviews med pårørende, hvis de er til stede. Ledelsen modtager
en mail forud for tilsynet om, at tilsynet snart vil finde sted, men der oplyses ikke en specifik dato.
Herudover foretager kommunen én gang årligt et administrativt tilsyn, som udelukkende er baseret på
gennemgang af dokumentationen blandt 10 tilfældigt udvalgte borgere pr. plejecenter.
Hjemmeplejen
Kommunen foretager løbende uanmeldt tilsyn hos kommunale såvel som private leverandører af
hjemmepleje. Tilsynet indebærer fire årlige runder af interviews med tre borgere i hver runde, og hvert
tilsyn varer ca. 45 min. Lederne i hjemmeplejen bliver informeret om, hvilke borgere der er udvalgt til
interview, men får ikke at vide, hvornår interviewene finder sted.
Herudover foretager kommunen én gang årligt et administrativt tilsyn, som udelukkende er baseret på
gennemgang af dokumentationen blandt 10 tilfældigt udvalgte borgere pr. kommunalt
hjemmeplejeteam og pr. privat leverandør.
Tilbagemelding på tilsynet
Tilbagemeldingen på tilsynet foregår overordnet set på samme måde for plejecentre og
hjemmeplejen, bortset fra at ledere på plejecentre får en mundtlig tilbagemelding ved tilsynsbesøgets
afslutning, hvis det er muligt. Ved de administrative tilsyn får ledere for plejecentre og hjemmeplejen
en skriftlig tilbagemelding på tilsynet.
Lederne af den enkelte enhed modtager en tilsynsrapport for enheden, som indeholder anbefalinger
på baggrund af tilsynet. Ved interviewene giver lederne udtryk for, at de er glade for
tilbagemeldingerne, og at de generelt oplever at have en god og ærlig dialog med tilsynskonsulenten.
De fortæller, at der er en fælles opfattelse af, at det er nødvendigt, at tilsynskonsulenten noterer
tingene, som de er – også selvom det måtte indebære en politisk ”varm kartoffel” eller beskrivelse af
forhold, som ikke kun er rosenrøde.
36
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0038.png
Opfølgning på tilsynet
De interviewede ledere giver udtryk for, at de i høj grad anvender tilsynsrapporten, og at de anser den
som et vigtigt blik ind i arbejdet. Lederne deler de væsentligste fund og eventuelle anbefalinger med
personalet, blandt andet på personalemøder, teammøder og tavlemøder. Her involverer lederne også
deres medarbejderne i, hvordan enhederne kan arbejde videre med tilsynets resultater.
Medarbejderne giver generelt udtryk for, at de bliver inddraget i løsningen, hvis tilsynet giver
anledning til justeringer. De oplever, at tilsynet bidrager til noget positivt, fordi det giver anledning til
generelle drøftelser og afklaringer omkring arbejdet.
Lederne fortæller, at den konkrete opfølgning afhænger af, hvad en eventuel anbefaling drejer sig om.
Hvis der tegner sig et generelt billede, udarbejder lederen en handleplan, men hvis det drejer sig om
en enkelt borger, følges der op med vedkommende og eventuelt pårørende. Enhederne har tilknyttet
ressourcepersoner, som er dokumentationsansvarlige, og disse ressourcepersoner kan inddrages,
hvis anbefalingen handler om dokumentation.
Lolland Kommune har generelt fokus på, at tilsyn skal resultere i læring og udvikling, og at tilsynet
skal være et arbejdsredskab til enhederne. Når anbefalingerne er givet videre til lederne, er der tillid
til, at enhederne selv håndterer opmærksomhedspunkerne, og tilsynskonsulenten følger derfor ikke
op på tidligere års tilsyn. Interviewene tyder på, at tilliden går begge veje – lederne giver udtryk for, at
de har tillid til, at tilsynskonsulenten gennemfører tilsynet på en fair måde, og at hun noterer de
nødvendige pointer i rapporten.
Styrker ved modellen
På tværs af interviewene nævner medarbejdere og ledere primært fordele ved tilsynsmodellen.
Medarbejdere og ledere giver udtryk for, at kommunens tilsynskonsulent har omfattende kendskab til
organisationen, hvilket gør hende i stand til at vurdere, om borgerne får leveret den hjælp, de har krav
på. Samtidig har hun forståelse for medarbejdernes rammer og kan komme med konkrete
anbefalinger, som enhederne kan arbejde videre med. Herudover ses det som en fordel, at
tilsynskonsulenten har nem adgang til ledere og medarbejdere, hvis der er behov for afklaringer,
ligesom lederne ved, hvem de skal kontakte, hvis de har spørgsmål til tilsynet.
Koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en værdig ældrepleje
I Lolland Kommune er tilsynspolitikken udarbejdet på baggrund af værdighedspolitikken, og der
anvendes nogle af de samme ord og fokuspunkter i de to dokumenter.
Når medarbejdere og ledere spørges ind til koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en
værdig ældrepleje, giver de udtryk for, at værdig ældrepleje er omdrejningspunktet for tilsynet.
Lederne nævner, at værdighed indebærer, at borgerne bliver set som mennesker og ikke blot som en
opgave, og de ønsker, at tilsynet indfanger denne tilgang til faget.
Ledere og medarbejdere nævner også, at tilsynet skal sikre, at borgerne får den hjælp, som de er
visiteret til, men at værdighed samtidig handler om at have blik for, at borgerne er forskellige, og at
”pakken” i nogle tilfælde skal tilpasses. Derfor er det vigtigt, at tilsynet tilpasses de lokale forhold.
Ledere og medarbejdere peger i den forbindelse på vigtigheden af, at tilsynet omfatter kvalitative
interviews og har fokus på borgerperspektivet, som det er tilfældet i Lolland Kommune – frem for
primært at fokusere på dokumentationen.
Udviklingspotentialer
De gennemførte interviews peger på enkelte udviklingspotentialer ved tilsynsmodellen:
-
Enkelte teamledere giver udtryk for, at de gerne så, at der blev gennemført flere
borgerinterviews i forbindelse med tilsynet. Tilsynet indebærer interviews med et begrænset
37
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0039.png
antal borgere fra hver enhed, og resultaterne kan derfor være præget af enkelttilfælde, som
ikke er repræsentative for den samlede borgergruppe.
-
Enkelte medarbejdere nævner eksempler på borgere, som ikke var klar over formålet med at
medvirke i tilsynet, og at interviewet med tilsynskonsulenten skabte forvirring. Der bør derfor
være fokus på at sikre, at borgerne er klar over, hvad interviewet handler om.
38
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0040.png
3.4 Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune varetages det kommunale
tilsyn på plejecentre og i hjemmeplejen af Socialtilsyn
Syd. Tilsynet har et årligt fokusområde, som i 2021 er
borgernes oplevelse af ensomhed.
Det skal nævnes, at denne case udelukkende bygger
på interviews med ældrechef og ledere, da kommunen
har ønsket at skåne medarbejderne på grund af
udfordringer med personalemangel.
Enheder i ældreplejen
Kommunale hjemmeplejegrupper: 7
Private leverandører af hjemmehjælp: 3
Kommunale plejecentre: 8
Privat plejecenter: 1
Hvem varetager tilsynet?
Det kommunale tilsyn varetages af Socialtilsyn Syd. Kommunen har valgt at indgå samarbejde med
Socialtilsyn Syd, da de har solide tilsynskompetencer og kendskab til kommunen, samtidig med at de
opererer som selvstændig tilsynsenhed.
Tilsynets grundlag
Faaborg-Midtfyn Kommune fastlægger tilsynets metoder og temaer i samarbejde med Socialtilsyn
Syd på et møde mellem ældrechefen og Socialtilsynet. Forud for mødet taler ældrechefen med
lederne af hjemmeplejen og plejecentrene, hvor praktiske læringspunkter og erfaringer fra tidligere
tilsyn bliver drøftet.
Tilsynet er baseret på interviews med ledere fra alle enheder, to medarbejdere fra hver enhed og to
borgere fra hver enhed. Herudover indgår observationer af fællesarealerne på plejecentrene, ligesom
der kan gennemføres interviews med andre faggrupper, fx sygeplejersker og rengøringspersonale.
Tilbagemelding på tilsynet
Tilbagemeldingen indebærer i første omgang, at den tilsynsførende giver en mundtlig tilbagemelding
til enhedslederen ved tilsynsbesøgets afslutning. Herefter modtager enhedslederen en rapport, hvor
det er muligt at sende kommentarer omkring faktuelle ting, eller hvis rapporten skulle give anledning
til undren.
Tilsynet resulterer i en endelig rapport for hver enhed og en samlet rapport for henholdsvis
plejecentre og hjemmepleje. Ved interviewene peger lederne på, at rapporterne er læsevenlige og
giver et godt overblik over tilsynets resultater. Kommunen har i sin bestilling af rapporterne bedt om,
at der bliver lagt særlig vægt på lærings- og udviklingspunkter.
Opfølgning på tilsynet
Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder aktivt med at skabe en kultur i organisationen, hvor tilsynet
opfattes som en læringsmulighed frem for en bedømmelse. Ældrechefen og lederne på området
fortæller, at de er opmærksomme på den diskurs, de skaber omkring tilsynet.
Når lederne har modtaget tilsynsrapporten, kommunikerer de essensen videre til medarbejderne via
fælles møder. Enkelte ledere nævner, at de også løbende refererer tilbage til tilsynets resultater i
dialogen med medarbejderne, hvilket lederne oplever styrker deres argumentation.
Hvis tilsynet giver anledning til justeringer, udarbejder enheden en handleplan i form af et separat
skema, hvor det angives, hvordan man arbejder med hvert punkt. Lederne fortæller, at de så vidt
muligt drøfter forslag til kvalitetsløft med medarbejderne og inddrager medarbejderne i løsningen –
eksempelvis har en enhed etableret en måltidsgruppe i hvert team, som samler op på borgernes
ønsker til maden.
39
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0041.png
Udover at den nærmeste leder er ansvarlig for opfølgningen på konkrete lærings- og
udviklingspunkter, har kommunen valgt en model, hvor Socialtilsyn Syd samler op på tidligere tilsyn,
hvis tilsynet har påpeget opmærksomhedspunkter, der har givet anledning til justeringer.
Faaborg-Midtfyn Kommune har generelt fokus på læring, sparring og fælles løsninger på tværs af
plejeenhederne. Eksempelvis har udviklingssygeplejerskerne afholdt et forløb om dokumentation,
kommunikation og etik, og i den forbindelse har lederne haft mulighed for at sparre med hinanden på
tværgående møder.
Styrker ved modellen
De interviewede ledere nævner primært styrker ved den valgte tilsynsmodel. De mener, at det
indeholder en god signalværdi, at kommunen er åben over for en udefrakommende vurdering.
Herudover peger de på, at der er stor legitimitet forbundet med Socialtilsyn Syd, da de er eksperter
inden for tilsynsopgaver. Lederne fortæller også, at de har et godt indtryk af de tilsynsførende, som
stiller relevante og åbne spørgsmål og generelt fremstår venlige og professionelle.
Lederne lægger vægt på, at tilsynet kan resultere i ny læring, men også give lederen vigtige
påmindelser om ting, som der fortsat skal arbejdes med. Enkelte ledere nævner, at det årlige tema er
relevant og flugter med andre fokusområder i kommunen.
Koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en værdig ældrepleje
I Faaborg-Midtfyn Kommune danner værdighedspolitikken og tilsynspolitikken fælles grundlag for
tilsynet. Kommunen har fokus på at skabe sammenhæng, så borgere og pårørende oplever, at de
overordnede politikker stemmer overens med det, de møder i hverdagen.
Når lederne spørges ind til koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en værdig ældrepleje,
fortæller de, at værdig ældrepleje handler om, at borgerne får det, de er visiteret til på baggrund af
kvalitetsstandarderne, og at hjælpen leveres med værdighed af fagligt dygtige medarbejdere. Lederne
nævner, at værdighed også handler om at være opmærksom på, hvis borgerne er ensomme, og de
fremhæver i den forbindelse relevansen af dette års tema.
Enkelte ledere nævner, at de anvender tilsynsrapporten til at indlede dialog med medarbejderne om
værdighed og etik samt drøfte, hvad man stiller op, hvis der sker noget uværdigt. Lederne fremhæver,
at tilsynet spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe en kultur, hvor det er legitimt for medarbejderne at
tale med lederen om, hvis de ser og hører om noget, som ikke er i orden.
Udviklingspotentialer
De gennemførte interviews peger på enkelte udviklingspotentialer ved tilsynsmodellen:
-
Enkelte ledere påpeger vigtigheden af ensartethed og gennemsigtighed ved tilsynet, da de
har erfaring med, at de tilsynsførende anvender scoring og udviklingspunkter forskelligt.
Herudover nævner lederne, at der i nogle tilfælde bør være større fokus på at afstemme
ordvalget i tilsynsrapporten, så det afspejler graden af alvor.
Nogle ledere efterspørger mere handlingsanvisende feedback fra tilsynet. Det skal dog
nævnes, at andre ledere sætter pris på, at de selv kan definere handlinger og involvere
medarbejderne i at skabe løsninger.
Det fremgår af interviewene, at der ikke eksisterer faste procedurer for, hvordan lederne
følger op på tilsynene, hvilket gør opfølgningen afhængig af den enkelte leder.
Enkelte ledere nævner problematikken omkring tilsynets repræsentativitet. De er i tvivl, om
tilsynet finder frem til alle de relevante læringspunkter, da det er baseret på et sparsomt
grundlag.
-
-
-
40
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0042.png
3.5 Struer Kommune
Struer Kommune har tidligere varetaget hele det
kommunale tilsyn selv, men har siden 2020 anvendt
BDO til at føre tilsyn med plejecentrene. Kommunen
fører fortsat selv tilsyn i hjemmeplejen.
Kommunen har været glad for det nye tilsyn på
plejecentrene og overvejer også at lave ændringer i
tilsynet i hjemmeplejen. Denne casebeskrivelse
fokuserer på tilsynsmodellen på plejecentrene,
medmindre andet er angivet.
Enheder i ældreplejen
Kommunal hjemmeplejeenhed: 1
Private leverandører af hjemmehjælp: 2
Kommunale plejecentre: 4
Demensenhed: 1
Hvem varetager tilsynet?
Det kommunale tilsyn på plejecentrene gennemføres af BDO, mens kommunens egen
visitationsenhed varetager tilsynet i hjemmeplejen.
Tilsynets grundlag
I Struer Kommune er der væsentlige forskelle i grundlaget for tilsynet i henholdsvis plejecentre og
hjemmeplejen. Vi udfolder grundlaget nedenfor:
Plejecentre
BDO gennemfører ét årligt uanmeldt tilsyn på alle kommunale og private plejecentre. I 2020 havde
kommunen ikke valgt et særligt tema, men i 2021 indgår kommunens arbejde med en ny
værdighedspolitik som tema i tilsynet.
Tilsynet indebærer interviews med alle ledere, enkelte medarbejdere og enkelte borgere. Der
gennemføres også interviews med pårørende, hvis de er til stede under tilsynet. Borgerne udvælges,
så der både er repræsentation af borgere, som har boet på plejecenteret i kortere og længere tid.
Udover interviewene udføres der observationer af fællesarealerne og gennemgang af dokumentation.
Hjemmepleje
Tilsynet i hjemmeplejen indebærer en løbende opfølgning i omsorgssystemet samt en årlig
opsamling, hvor eventuelle klager også samles i en rapport. Herudover gennemfører kommunen
brugerundersøgelser hvert andet år, hvor visitator spørger et repræsentativt antal borgere om deres
vurdering af hjælpen. Kommunen overvejer at udbygge tilsynsmodellen med kvalitative interviews
med særligt fokus på borgernes oplevelser af hjælpen.
Tilbagemelding på tilsynet
Tilbagemeldingen sker i første omgang ved, at lederen får en mundtlig tilbagemelding fra den
tilsynsførende ved besøgets afslutning. I interviewene giver ledelsen udtryk for, at de sætter pris på
den mundtlige tilbagemelding, da den giver indtryk af tilsynets resultat. Den mundtlige tilbagemelding
opleves ikke som en løftet pegepinger, men som en uformel dialog med fokus på læring og
udviklingspotentialer.
Tilsynet resulterer i en rapport for hvert plejecenter, som den enkelte leder har mulighed for at
kommentere, og en samlet rapport for kommunens plejecentre. Ledelsen fortæller, at de generelt
oplever stor værdi i tilsynsrapportens anbefalinger.
Opfølgning på tilsynet
Struer Kommune fremhæver læringsperspektivet ved det kommunale tilsyn og lægger vægt på, at
tilsynsrapportens anbefalinger understøtter det løbende kvalitetsarbejde på plejecentrene.
41
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren
2601904_0043.png
En leder fortæller, at vedkommende printer den endelige tilsynsrapport og lægger den ud til
medarbejderne. Herudover tager lederne rapporten med på personalemøder, hvor der sker en
drøftelse af tilsynets resultater og arbejdet med eventuelle anbefalinger.
Hvis tilsynet giver anledning til justeringer, udarbejder den enkelte enhed en handleplan, som lederen
er ansvarlig for at følge op på. Struer Kommune har samtidig bedt BDO om at følge op på resultater
fra sidste års tilsyn.
Styrker ved modellen
Interviewene med ledelse og medarbejdere peger på adskillige styrker ved tilsynsmodellen. Ledere
og medarbejdere fremhæver, at det sender et positivt signal udadtil, at kommunen tør lukke dørene
op, og deres generelle oplevelse er, at tilsynet bliver udført professionelt, fagligt og grundigt.
Ledelse og medarbejdere peger samtidig på, at tilsynet i høj grad bidrager med læring. De
fremhæver, at det eksterne tilsyn kan observere ting, som de selv er blevet blinde for. De mener
samtidig, at en lille kommune som Struer bør vælge et eksternt firma til at gennemføre tilsynet, da
man ellers risikerer, at tilsynet bliver påvirket af interne relationer. Medarbejderne nævner, at de føler
sig bedre tilpas, når tilsynet gennemføres af en ”neutral” person.
Ledelse og medarbejdere fremhæver den tilsynsførendes professionelle og faglige tilgang. De
nævner, at interviewene foregår på en behagelig måde, at de interviewede føler sig anerkendt og
lyttet til, samt at den tilsynsførende bevæger sig rundt i huset med respekt for personale og beboere.
Herudover peger ledelsen på vigtigheden af, at tilsynet indeholder en vurdering af både de fysiske
omgivelser og det psykiske miljø på baggrund af de kvalitative interviews og observationer – og ikke
alene en gennemgang af dokumentationen.
Koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en værdig ældrepleje
Struer Kommune er i gang med at udarbejde en ny værdighedspolitik, og enhederne bliver inddraget i
arbejdet med at definere temaer, som er forbundet med værdighed. På den baggrund er det besluttet
at inkorporere værdighed som tema i tilsynet.
Når lederne spørges ind til koblingen mellem tilsynet og arbejdet med at sikre en værdig ældrepleje,
nævner de, at tilsynet skal vise, at værdighedspolitikken er ”ude og leve”, og at det ikke bare er et
stykke papir, der ligger i en skuffe. Ledelsen forventer, at medarbejderne ved, hvad
værdighedspolitikken indeholder, og at de kan forklare, hvordan de aktivt arbejder med den.
Medarbejderne giver udtryk for, at tilsyn og værdig ældrepleje hænger sammen. De nævner, at det
blandt andet skal fremgå af dokumentationen, hvordan de arbejder med værdighed. Medarbejderne
oplever dog, at de kan have svært ved at vide, hvor og hvordan de skal notere værdighedsarbejdet i
omsorgssystemet, ligesom dokumentationen kan være udfordret af, at oplevelsen af værdighed er
forskellig fra borger til borger.
Udviklingspotentialer
De gennemførte interviews peger på enkelte udviklingspotentialer ved tilsynsmodellen:
-
-
Enkelte enheder giver udtryk for, at de gerne så, at der blev kommunikeret mere klart
omkring, hvad tilsynet måler enhederne på.
En leder fortæller, at vedkommende har oplevet, at tilsynet påpeger elementer af
dokumentationen, som ikke er lovpligtige, og som ikke anvendes i den specifikke enhed.
Lederen mener derfor, at kommunen forud for tilsynet bør formidle viden om den lokale
dokumentationspraksis, så tilsynet kan fokusere på relevante forhold ved dokumentationen.
42