SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 255
Offentligt

Afrapportering:

Arbejdsgruppen om tilsyn på ældre-

området

Indhold

Oversigt over tilsyn med relevans for ældreområdet ..................................................................................... 4

Indledning ....................................................................................................

1.1

1.2

1.3

1.4

Baggrund for arbejdsgruppen ............................................................................................................ 5

Arbejdsgruppens opgaver.................................................................................................................. 5

Bidragsydere og arbejdsproces i arbejdsgruppen ............................................................................. 6

Rapportens opbygning og indhold ..................................................................................................... 6

Rapportens datagrundlag ........................................................................................................................... 6

Lovgrundlag for tilsynene på ældreområdet ............................................

2.1

2.2

2.3

Ældretilsynet ...................................................................................................................................... 8

Det sundhedsfaglige tilsyn ............................................................................................................... 11

Det kommunale tilsyn ...................................................................................................................... 13

Det generelle driftsorienterede tilsyn ........................................................................................................ 13

Det personrettede tilsyn ........................................................................................................................... 14

Det kommunale tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 – herunder tilsyn med

plejehjem, plejeboliger m.v., og borgere i friplejeboliger .......................................................................... 15

Kortlægning af tilsynspraksis og organisering af tilsynene ..................

3.1

Ældretilsynet .................................................................................................................................... 18

Organisering og tilrettelæggelse af ældretilsynet ..................................................................................... 18

Temaer og målepunkter for tilsynet .......................................................................................................... 20

Data og metoder i tilsynet ......................................................................................................................... 22

Opfølgning på tilsynet ............................................................................................................................... 22

3.2

Det sundhedsfaglige tilsyn ............................................................................................................... 23

Organisering og tilrettelæggelse af det sundhedsfaglige tilsyn ................................................................ 23

Temaer og målepunkter for tilsynet .......................................................................................................... 24

Data og metoder i tilsynet ......................................................................................................................... 26

Opfølgning på tilsynet ............................................................................................................................... 26

3.3

Det kommunale tilsyn ...................................................................................................................... 27

Organisering og tilrettelæggelse af det kommunale tilsyn med hjemmeplejen ........................................ 27

Data og metoder i tilsynet med hjemmeplejen ......................................................................................... 28

Inddragelse af borgere og pårørende i tilsynet med hjemmeplejen ......................................................... 28

Organisering og tilrettelæggelse af det kommunale tilsyn med plejehjem og plejeboliger ...................... 28

Data og metoder i tilsynet ......................................................................................................................... 29

Inddragelse af borgere og pårørende ...................................................................................................... 29

Formål og udbytte af det kommunale tilsyn ............................................................................................. 30

Temaer og fokusområder i tilsynet ........................................................................................................... 30

Opfølgning på tilsynet ............................................................................................................................... 31

Sammenhæng mellem tilsynene .................................................................................................................. 33

Sammenhæng mellem det kommunale tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, det

personrettede tilsyn og det driftsorienterede tilsyn ................................................................................... 33

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Sammenhæng mellem det kommunale tilsyn og ældretilsynet ................................................................ 34

Sammenhæng mellem det kommunale tilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn .......................................... 34

Sammenhæng mellem det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet ........................................................ 34

Udfordringsbillede og mulige udviklingspotentialer på tilsynsområdet

Kommunal forankring, læring og uvildighed i det kommunale tilsyn ............................................................ 36

Uafhængighed og uvildighed i det kommunale tilsyn ............................................................................... 37

Justeret fokus eller afskaffelse af det kommunale tilsyn .......................................................................... 37

Inddragelse af borger- og pårørendeperspektiv .......................................................................................... 37

Overlap mellem tilsynene og mange forskellige tilsyn ................................................................................. 38

Sammenlægning af de statslige tilsyn - ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn .............................. 39

Afskaffelse af det statslige ældretilsyn ..................................................................................................... 40

Målrettet fokus på læring og kvalitetsudvikling- og sikring i enheder med manglende kvalitet................ 40

Øvrige overvejelser ...................................................................................................................................... 41

Centrale pejlemærker for fremadrettet tilsynsmodel på ældreområdet ....................................................... 42

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Oversigt over tilsyn med relevans for ældreområdet

Statslige tilsyn

Ældretilsynet (Styrelsen for Patientsikkerhed)

Indhold i tilsynet

Personlig og praktisk hjælp og madservice, rehabilite-

ringsforløb, aflastning og afløsning og midlertidige op-

hold, socialpædagogisk bistand samt genoptræ-

ning og vedligeholdelsestræning

Sundhedsfaglig behandling på bl.a. plejecentre, mid-

lertidige pladser og hjemmeplejeenheder

At kommuner og regioner overholder den lovgivning,

der særligt gælder for offentlige myndigheder, herun-

der forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunesty-

relses- og regionsloven

Indhold i tilsynet

Personlig og praktisk

hjælp

og madservice (Service-

lovens § 83)

Rehabiliteringsforløb

(Servicelovens § 83 a)

Genoptræning og vedli-

geholdelsestræning

(Servicelovens § 86)

At omtalte opgaver løses i overensstemmelse med

kommunens afgørelser og de kommunale kvalitets-

standarder

Lovgivning

Servicelovens §§ 83-87

Det sundhedsfaglige tilsyn (Styrelsen for Pati-

entsikkerhed)

Legalitetstilsynet (Ankestyrelsen)

Sundhedslovens § 213

Bekendtgørelse af lov om

kommunernes styrelse

(Kommunestyrelsesloven)

§ 48

Lovgivning

Servicelovens § 151

Kommunale tilsyn

Tilsyn med opga-

ver efter service-

lovens §§ 83, 83

a og 86 – herun-

der tilsyn med

plejehjem, pleje-

boliger m.v., og

borgere i fripleje-

boliger

(Den stedlige

kommune)

Det generelle driftsorienterede tilsyn

(Den stedlige kommune)

Tilbuddets personale, bygningsmæssige forhold og

økonomi. Det omfatter bl.a. tilsyn med, om persona-

lets kvalifikationer svarer til den opgave, som tilbud-

det skal løse, beboernes kost, bygningsmæssige for-

hold, om udbud af fritidsaktiviteter m.v. svarer til mål-

gruppen, og om tilbuddets forvaltning af økonomien

er forsvarlig

At den hjælp, der er truffet afgørelse om, fortsat opfyl-

der sit formål. Kommunen skal derfor løbende følge

de enkelte sager for at sikre sig dette

Retssikkerhedslovens §§

15-16 samt servicelovens

§ 148 a

Det personrettede tilsyn

(Den stedlige kommune)

Servicelovens § 148

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

1. Indledning

1.1 Baggrund for arbejdsgruppen

Som led i opfølgningen på aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 afholdte social- og ældreministeren sammen med aftalepartierne i foråret

og sommeren 2021 en række bredere og mere generelle drøftelser af det samlede tilsyn på ældreområdet. På

baggrund heraf blev det besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på det samlede tilsyn

på ældreområdet.

Baggrund herfor var bl.a., at der var et begrænset vidensgrundlag om tilsynene på ældreområdet, herunder

ift. det kommunale tilsyn og samspillet med de statslige tilsyn på ældreområdet. På baggrund heraf blev der

nedsat en arbejdsgruppe om tilsyn på ældreområdet, der dels skal beskrive lovgrundlag, tilsynspraksis og

organisering af tilsynene, dels afdække de væsentligste udfordringer på tilsynsområdet og pege på tiltag, der

kan medvirke til forbedringer.

Regeringen har efterfølgende igangsat et arbejde som forberedelse til udarbejdelse af en ny ældrelov, hvor

der skal være fokus på klare værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse og få regler og dokumentati-

onskrav. Som er led heri er der blandt andet nedsat et rådgivende panel og tre ekspertgrupper, som bl.a. skal

komme med input til, hvordan et nyt forenklet kvalitetstilsyn på ældreområdet kan understøtte borgeroplevet

kvalitet i plejen og omsorgen for de ældre, som samtidig skal bidrage til at reducere unødvendig skriftlighed

og dokumentationskrav. Nærværende afrapportering kan indgå som baggrundsmateriale i det videre arbejde

i regi af ældreloven.

1.2 Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet skal tilvejebringe et bedre vidensgrundlag om tilsynspraksis og

organisering af tilsynene på området, samt afdække de væsentligste udfordringer på tilsynsområdet. Fokus i

nærværende rapport er derfor på de to statslige tilsyn og kommunale tilsyn med opgaver efter servicelovens

§§ 83, 83 a og 86. Rapporten omfatter hovedsageligt følgende tilsyn:

Det statslige tilsyn:

1. Ældretilsynet (Styrelsen for Patientsikkerhed)

2. Det sundhedsfaglige tilsyn (Styrelsen for Patientsikkerhed)

Det kommunale tilsyn:

3. Tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86.

Rapporten vil, hvor relevant, berøre sammenhængen mellem det kommunale tilsyn med opgaver efter ser-

vicelovens §§ 83, 83 a og 86 og det generelle driftsorienterede tilsyn og det personrettede tilsyn, der begge

også føres af kommunerne.

Derudover bliver der foretaget en række andre tilsyn bl.a. på plejehjem. Det gælder fx Fødevaretilsynet, Ar-

bejdstilsynet og Brandsynet. Disse tilsyn behandles ikke i nærværende rapport.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

I henhold til kommissoriet har arbejdsgruppen til opgave at:

1. Beskrive lovgrundlag, tilsynspraksis og organisering af tilsynene

2. Beskrive de væsentligste udfordringer ved den nuværende tilsynsmodel på ældreområdet

3. Identificere udviklingspotentialer og pege på mulige forslag til forbedringer.

1.3 Bidragsydere og arbejdsproces i arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen er forankret i Social- og Ældreministeriet og Sundhedsministeriet og består foruden disse af

Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og KL.

Arbejdsgruppen har i perioden fra august 2021 til april 2022 afholdt en række møder.

Arbejdsgruppen har på den baggrund udarbejdet nærværende rapport, som bl.a. indeholder de af arbejds-

gruppen identificerede udfordringer og mulige udviklingspotentialer for tilsynene på ældreområdet. Rappor-

ten er udarbejdet af Social- og Ældreministeriet på baggrund af skriftlige bidrag fra arbejdsgruppens øvrige

medlemmer.

1.4 Rapportens opbygning og indhold

Rapporten består af fire kapitler. Kapitel 1 beskriver baggrunden for arbejdsgruppens arbejde samt organise-

ring af arbejdet og rapportens opbygning, mens kapitel 2 beskriver lovgivningen for de respektive tilsyn, dvs.

det statslige ældretilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed, samt det kom-

munale tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86. Kapitel 3 indeholder en kortlægning og be-

skrivelse af tilsynspraksis og organiseringen af de tre tilsyn på ældreområdet, mens kapitel 4 beskriver udfor-

dringsbilledet på tilsynsområdet samt mulige udviklingspotentialer og centrale pejlemærker for et fremadret-

tet tilsyn på ældreområdet.

Rapportens datagrundlag

Arbejdsgruppens rapport tager udgangspunkt i både kvalitative og kvantitative data. Det primære kvantitative

materiale består dels af en spørgeskemaundersøgelse om det kommunale tilsyn på ældreområdet, som PwC

har gennemført på vegne af Sundhedsstyrelsen. Spørgeskemaet er udsendt til den relevante direktør og æl-

drechef med mulighed for at sende undersøgelsen videre internt i kommunen. I alt har 95 kommuner besvaret

spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 97 pct.

Derudover består det kvantitative materiale af offentligt tilgængelige data fra ældretilsynet og det sundheds-

faglige tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort. Det drejer sig blandt andet om data i Sta-

tusrapport for Ældretilsynet 2018-2021, der blev offentliggjort i september 2021, samt data i Styrelsen for Pa-

tientsikkerheds rapport om det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021, der blev offentliggjort i maj

2022.

Arbejdsgruppens rapport bygger også på kvalitative data. I tillæg til PwC’s spørgeskemaundersøgelse er der

også blevet gennemført telefoninterviews med 10 kommuner af varierende størrelse fordelt på alle fem regio-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

ner med henblik på at kvalificere og validere spørgeskemaundersøgelsens resultater. Derudover er der gen-

nemført casebeskrivelser fra fire kommuner, hvor der er fokus på læringsperspektiv i tilsynsarbejdet. Perspek-

tiver og svar fra de kvalitative telefoninterviews og casebeskrivelserne anvendes derfor også i nærværende

rapport.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

2. Lovgrundlag for tilsynene på ældreområdet

2.1 Ældretilsynet

Med satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021 blev det besluttet, at der ved lov skulle igangsættes et

4-årigt forsøg med udvikling og afprøvning af et uafhængigt og risikobaseret statsligt tilsyn med den social- og

plejefaglige indsats på ældreområdet (ældretilsynet). Baggrunden

for at oprette et statsligt ældretilsyn var bl.a.,

at der, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, ”er

brug for en højere grad af uvildighed i tilsynet

med den hjælp, som kommunen selv og private leverandører leverer.”

Med satspuljeaftalen for 2018-2021 blev det aftalt, at Styrelsen for Patientsikkerhed frem til udgangen af 2021

skulle føre et uafhængigt tilsyn med, om den hjælp, som ydes i plejeenhederne efter servicelovens §§ 83-87,

har den fornødne kvalitet. Tilsynet omfatter således

tilbud om personlig og praktisk hjælp samt madservice

efter § 83, rehabiliteringsforløb efter § 83 a, afløsning og aflastning efter § 84 stk. 1, midlertidige ophold efter

§ 84 stk. 2, socialpædagogisk bistand efter § 85 samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86.

Tilsynet omfatter desuden § 87, som indeholder kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at sikre, at de opgaver,

der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Styrelsen fører et nationalt ensartet

organisationstilsyn med plejeenhedernes evne til at levere en fornøden kvalitet i plejen. Styrelsen for Patient-

sikkerhed fører således ikke ældretilsyn med den enkelte medarbejder på en plejeenhed og ej heller med, om

den enkelte borger modtager den hjælp, som vedkommende har behov for eller ret til.

Ældretilsynet gennemfører tilsynsbesøg på cirka 10 pct. af alle plejeenheder årligt, som kan være planlagt

eller reaktivt. Det reaktive tilsyn sker på baggrund af eksempelvis bekymringshenvendelser til styrelsen eller

medieomtale.

Et bredt flertal af Folketingets partier har med aftale af 24. november 2020 om udmøntning af reserven til

foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 (den tidligere satspulje) besluttet

at forlænge ældretilsynet, samtidig med at tilsynet bliver styrket ved indførelse af obligatoriske opfølgnings- og

læringsforløb til plejeenheder, der har fået påbud fra ældretilsynet. Opfølgnings- og læringsforløbene gennem-

føres af Sundhedsstyrelsen.

Lovforslag om obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb blev fremsat den 24. februar 2021 og trådte i kraft

den 1. juli 2021.

Det er desuden en del af den politiske aftale, at:

1. Styrelsen for Patientsikkerhed iværksætter en informationsindsats omkring muligheden for at indgive

bekymringshenvendelser til styrelsen med henblik på at udbrede kendskabet til denne mulighed.

2. Ældretilsynet fremadrettet skal håndtere indgående bekymringshenvendelser fra pårørende og

medarbejdere mv. på en måde, der understøtter muligheden for, at Ældretilsynet kan fange mønstre

i bekymringshenvendelser.

3. Antallet af tilsynsbesøg opjusteres, så flere plejeenheder årligt vil modtaget et tilsyn.

Tilsynsbesøgene kan både være varslede og ikke-varslede.

4. Sundhedsstyrelsen (Videnscenter for værdig ældrepleje) varetager og faciliterer opfølgnings- og

læringsforløbene, som er obligatoriske for de enheder, som har fået påbud fra Ældretilsynet.

L 210 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn, 23. marts 2018.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Forløbene forankres under Sundhedsstyrelsens allerede eksisterende udgående rejsehold.

Ministeren inviterer partierne til en bredere og mere generel drøftelse af det samlede tilsyn på

ældreområdet. Styrelsen for Patientsikkerheds forpligtelser til at føre et risikobaseret tilsyn med den

social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder reguleres

i § 150, stk. 13, §§ 150 a-d, og §§ 157 a-b i servicelovens kapitel 26.

Pr. 1. juli 2021 trådte § 150 e i kraft.

§ 150.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp,

omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale

og private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal gennemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra

en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige

hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikker-

hed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter

stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den

personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed.

Stk. 3. Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt med overtrædelser, mangler

eller bekymrende forhold i forbindelse med tilsyn efter stk. 1, skal styrelsen orien-

tere vedkommende registreringspligtige enhed og den stedlige kommunalbesty-

relse.

Stk. 4. Bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret om overtrædelser,

mangler eller bekymrende forhold efter stk. 3, skal kommunalbestyrelsen orien-

tere de kommunalbestyrelser, som har ansvar for hjælpen til den enkelte borger,

jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når

disse borgere kan blive berørt.

Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om vurdering af

kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling

af kriterier og indikatorer.

§ 150 a.

Den registreringspligtige enhed er forpligtet til at give de oplysninger, som

er nødvendige som led i tilsynet, på anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed har til enhver tid som led i tilsynet efter §

150, stk. 1, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle registre-

ringspligtige enheder omfattet af tilsynet.

§ 150 b.

Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en tilsynsrapport efter hvert

tilsynsbesøg udført efter § 150, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder

en årlig sammenfatning af observationer og vurderinger som følge af tilsynene

efter § 150, stk. 1.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af til-

synsrapporter og sammenfatninger, jf. stk. 1.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

§ 150 c.

Følgende enheder skal registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed,

jf. dog stk. 2:

1) Plejehjem m.v., jf. § 192.

2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov

om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.

4) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen

udgår fra servicearealer og der er tilknyttet fast personale.

5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91.

Stk. 2. Registreringspligten efter stk. 1 omfatter ikke enheder, hvor hjælpen og

støtten til borgerne i enheden i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85.

Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om registrering

efter stk. 1, herunder om, at registrering skal ske elektronisk.

§ 150 d.

Tilsiger forholdene i den registreringspligtige enhed det, kan Styrelsen

for Patientsikkerhed give påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller

om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den

pågældende enhed helt eller delvis.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-

hed.

Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af af-

gørelser truffet efter stk. 1.

§ 150 e.

Modtager en registreringspligtig enhed, jf. § 150 c, et påbud om krav til

den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den

social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvist, jf. §

150 d, stk. 1, skal vedkommende registreringspligtige enhed tage imod et opfølg-

nings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig

ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.

§ 157 a.

En registreringspligtig enhed, som undlader at afgive de krævede oplys-

ninger efter § 150 a, stk. 1, undlader at registrere sig efter § 150 c, stk. 1, eller

undlader at efterkomme et påbud efter § 150 d, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i forskrifter, der udstedes i medfør af §

150 b, stk. 2, og § 150 d, stk. 3, fastsætte bestemmelser om straf i form af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

§ 157 b.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

2.2 Det sundhedsfaglige tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed fører også et risikobaseret tilsyn med den sundhedsfaglige behandling på bl.a.

plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være

størst risiko for patientsikkerheden. Tilsynet skal bidrage til at sikre patientsikkerheden og patienternes ret-

tigheder. Derudover skal tilsynet understøtte læring på behandlingsstederne.

Cirka 10 pct. af alle behandlingssteder får et tilsynsbesøg årligt. Tilsynet kan være planlagt eller reaktivt. Det

reaktive tilsyn sker på baggrund af blandt andet bekymringshenvendelser til styrelsen eller medieomtale.

Det risikobaserede tilsyn finansieres via gebyrer fra de behandlingssteder, der føres tilsyn med. De årlige

gebyrer og størrelsen heraf er inddelt i fem kategorier baseret på størrelse og beregning af det forventede

ressourceforbrug til tilsyn i hver kategori.

Reglerne om det sundhedsfaglige tilsyn fremgår af sundhedslovens § 213:

§ 213.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundheds-

forholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører løbende tilsyn med udvalgte

behandlingssteder nævnt i § 213 c, stk. 1, ud fra en løbende vurdering af, hvor

der kan være størst risiko for patientsikkerheden.

Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udføre tilsynet

efter stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt med overtrædelser eller

mangler på sundhedsområdet, orienterer styrelsen vedkommende behandlings-

sted eller myndighed. Styrelsen for Patientsikkerhed orienterer desuden offentlig-

heden, når særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt.

§ 213 a.

Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der er bemyndiget til at

udføre tilsyn efter § 213, stk. 1 eller 2, jf. § 213, stk. 3, kan afkræve personer inden

for sundhedsområdet de oplysninger, som er nødvendige som led i tilsynet. Disse

personer er pligtige til at give de afkrævede oplysninger.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der er bemyndiget til at ud-

øve tilsynet, jf. § 213, stk. 3, har til enhver tid som led i tilsynet efter § 213, stk. 1

og 2, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle behandlingsste-

der m.v. omfattet af tilsynet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

§ 213 b.

Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en tilsynsrapport efter tilsyns-

besøg udført efter § 213, stk. 1 og 2, og en årlig sammenfatning af observationer

og vurderinger som følge af tilsynet efter § 213, stk. 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af til-

synsrapporter og sammenfatninger, jf. stk. 1.

§ 213 c.

Sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder,

sundheds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor sund-

hedspersoner udøver behandling, skal lade sig registrere hos de centrale sund-

hedsmyndigheder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Regionsrådet skal registrere regionens sygehusenheder hos centrale

sundhedsmyndigheder.

Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om registrering

efter stk. 1, herunder regler om nærmere afgrænsning af de behandlingssteder,

der skal lade sig registrere, undtagelser til denne registrering, og at registrering

skal ske elektronisk.

Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde bestemme, at et be-

handlingssted omfattet af stk. 1 ikke skal lade sig registrere.

§ 213 d.

Til dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen efter § 213 c,

stk. 1 og 2, og tilsynet efter § 213, stk. 1 og 2, opkræver Styrelsen for Patientsik-

kerhed et årligt gebyr hos de behandlingssteder, der er registreret efter § 213 c,

stk. 1, og et samlet årligt gebyr hos regionsrådet for regionens sygehusenheder,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om størrelsen af

de i stk. 1 nævnte gebyrer, om opkrævning af gebyrerne og om undtagelser til

opkrævning af disse gebyrer.

Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde helt eller delvis und-

tage et behandlingssted omfattet af stk. 1 fra betaling af gebyr.

§ 213 e.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at behandlings-

steder, som er undtaget fra registrering efter regler fastsat i medfør af § 213 c, stk.

3, skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om behandlingsstedets aktivitet,

og regler om indhold, form og tidspunkt for afgivelse af underretningen.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan afkræve ethvert behandlingssted oplys-

ninger, som er nødvendige for Styrelsen for Patientsikkerheds kontrol med, om

der er sket korrekt registrering af behandlingsstedet eller undladelse deraf.

§ 214.

Sundhedsstyrelsen vejleder om udførelsen af sundhedsfaglige opgaver ef-

ter denne lov og om udvalgte social- og plejefaglige opgaver på ældreområdet

efter lov om social service.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren og andre myndigheder har adgang til di-

rekte rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige

spørgsmål og vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet.

§ 215 b.

Hvis de sundhedsmæssige forhold på et behandlingssted omfattet af

tilsyn efter § 213, stk. 1 eller 2, kan bringe patientsikkerheden i fare, kan Styrelsen

for Patientsikkerhed give påbud til disse, hvori der opstilles sundhedsmæssige

krav til den pågældende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille

virksomheden helt eller delvis.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-

hed. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør afgørelser truffet efter stk. 1.

Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, at sygehuse, klinikker,

praksisser el.lign. skal offentliggøre Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser ef-

ter stk. 1.

2.3 Det kommunale tilsyn

Det generelle driftsorienterede tilsyn

Kommunalbestyrelsen har efter retssikkerhedsloven pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver

løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene, og den måde opgaverne udføres på.

Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn efter retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens § 148 a om

forpligtelsen til at føre driftsorienteret tilsyn med de enkelte tilbud.

Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddets personale, bygningsmæssige forhold og økonomi.

Det omfatter bl.a. tilsyn med, om personalets kvalifikationer svarer til den opgave, som tilbuddet skal løse,

tilsyn med beboernes kost, bygningsmæssige forhold, om udbud af fritidsaktiviteter m.v. svarer til målgruppen,

og om tilbuddets forvaltning af økonomien er forsvarlig.

Det driftsorienterede tilsyn med størstedelen af de sociale tilbud udføres dog af socialtilsynet. Dette omfatter

dog ikke tilbud og enheder på ældreområdet.

Kommunernes ansvar for opgaveløsningen og pligten til tilsynet hermed følger af retssikkerhedslovens §§ 15-

16 samt servicelovens § 148 a:

§ 15.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige

område efter den sociale lovgivning.

§ 16.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale

opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den

måde, opgaverne udføres på.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Stk. 2. Driftsorienteret tilsyn med visse sociale tilbud, jf. § 4 i lov om socialtilsyn,

udføres dog af socialtilsynet.

148 a.

Kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud

efter denne lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, og med private

tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om

socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale,

bygninger og økonomi.

Stk. 2. Tilsynet efter stk. 1 omfatter dog ikke tilbud, hvor en anden kommunalbe-

styrelse eller et regionsråd har indgået aftale om anvendelse af samtlige pladser

i tilbuddet og om tilsyn.

Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke netværksplejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr.

4, eller egne værelser m.v., jf. § 66, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence efter denne bestem-

melse til socialtilsynet, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om socialtilsyn.

Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om det drifts-

orienterede tilsyn.

Det personrettede tilsyn

Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælpen, skal også føre tilsyn med, at den hjælp,

der er truffet afgørelse om, fortsat opfylder sit formål. Kommunen skal derfor løbende følge de enkelte sager

for at sikre sig dette.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med opfølgningen være opmærksom på, om der er behov for at yde

andre former for hjælp.

Den opfølgning, som kommunalbestyrelsen foretager, skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt

muligt i samarbejde med den, der modager ydelsen eller indsatsen.

Reglerne om det personrettede tilsyn fremgår af servicelovens § 148:

§ 148.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter

denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune

i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet

omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a og lov om socialtil-

syn.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter

denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat

opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på,

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra

modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at iagttage de for-

pligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det soci-

ale område, fører tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold

til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. §§ 12-14 i

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal løbende

følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, her-

under være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i sam-

arbejde med denne.

Stk. 4. Hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i

tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 og 3 bliver opmærksom på bekym-

rende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn, skal kommunalbe-

styrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om socialtilsyn

har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Det kommunale tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 – herunder tilsyn med plejehjem,

plejeboliger m.v., og borgere i friplejeboliger

Den stedlige kommune har pligt til at føre tilsyn med, at følgende opgaver løses i overensstemmelse med

kommunens afgørelser og de kommunale kvalitetsstandarder:

1. Personlig og praktisk hjælp og madservice (servicelovens § 83)

2. Rehabiliteringsforløb (servicelovens § 83 a)

3. Genoptræning og vedligeholdelsestræning (servicelovens § 86)

Kommunalbestyrelsen skal aktivt, opsøgende og systematisk føre tilsyn med, at borgerne får den hjælp, som

de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet - både fagligt og økonomisk - som man har besluttet, der skal

være i kommunen.

Det er et led i pligten til at føre tilsyn, at kommunalbestyrelsen ikke kun skal reagere, hvis kommunalbestyrel-

sen konkret modtager information om, at der er grund til at kritisere visse dele af hjælpen. Tilsynsvirksomheden

bør udføres på en sådan måde, at det også er opsøgende over for eventuelle problemer.

Tilsynspligten indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, hvis medlemmerne får informationer

om, at der er eller kan være grundlag for kritik. Kommer der f.eks. oplysninger frem om, at plejen og omsorgen

for beboere på et plejehjem tilsyneladende ikke er i overensstemmelse med kommunens politik på området,

har kommunalbestyrelsen, medmindre informationerne er åbenlyst utroværdige, pligt til at undersøge sagen

og i givet fald at få rettet op på forholdene hurtigst muligt.

Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynsforpligtelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på

plejehjem m.v. Tilsynspligten gælder i forhold til alle beboere, der modtager visiterede servicelovsydelser.

Målet for tilsynet er, at kommunalbestyrelsen - blandt andet via beboernes oplysninger - dels kan sikre, at

beboerne får den hjælp, som de har krav på, dels kan sikre, at hjælpen udføres på en ordentlig måde.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

I tilfælde, hvor de kommunale opgaver udføres af andre (private), påhviler det ligeledes kommunalbestyrelsen

at føre tilsyn med den, der udfører opgaven. Det bør fremgå af aftalen med leverandøren, hvordan der i for-

bindelse med den løbende drift skal ske kontrol af, at opgaven udføres med den aftalte og ønskede kvalitet.

For så vidt angår friplejeboliger, så har kommunen en tilsvarende forpligtelse til at føre tilsyn med friplejeboli-

ger, som den har til at føre tilsyn med plejehjem, plejeboliger mv., herunder en pligt til årligt at foretage mindst

ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboligerne.

Pligten til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn i friplejeboliger påhviler kommunalbestyrelsen i den kom-

mune, hvor friplejeboligerne er beliggende.

Selve den praktiske opgave med at udføre tilsynet kan overlades til private. Tilsynet må dog ikke varetages af

friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for den friplejeboligleverandør, som tilsynet om-

fatter. Myndighedsansvaret påhviler således kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen også

i den situation, hvor den praktiske opgave med at udføre tilsynet overlades til andre, vil have det endelige

ansvar for, at tilsynet udøves i overensstemmelse med lovgivningen. Det er derfor stadig kommunalbestyrel-

sen, der har det endelige ansvar for, at tilsynsopgaven bliver udført, og hvordan der bliver fulgt op på tilsyns-

besøgene.

Kommunernes tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 reguleres i servicelovens § 151 og

§§ 151 a-c:

§ 151.

Den stedlige kommune har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale

opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser,

kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kom-

munalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.

Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert

år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i pleje-

boligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boli-

ger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i

kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modta-

ger kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller

personer, der udfører opgaver på området.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter stk. 1 og 2 gælder ikke tilbud, som

er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.

§ 151 a.

Pligten til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn, jf. § 148, stk. 1 og 2,

og § 151, stk. 1, påhviler for lejere og beboere i friplejeboliger kommunalbestyrel-

sen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.

Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage

mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboligerne. Tilsynet omfatter indsatsen

over for de lejere og beboere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet

må ikke varetages af friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver

for den friplejeboligleverandør, som tilsynet omfatter.

Stk. 3. Som led i hvert tilsynsbesøg skal kommunalbestyrelsen sikre, at den ser-

vice, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse med

friplejeboligleverandørens certifikation.

§ 151 b.

Konstaterer kommunalbestyrelsen ved tilsynsbesøget i friplejeboligerne,

at borgeren ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen har krav på,

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren og den kommune, der har truffet

afgørelse efter denne lov, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommu-

nen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele friplejeboligleverandøren de påbud,

som er nødvendige for at sikre, at hjælpen leveres i overensstemmelse med af-

gørelsen. Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligleverandøren, at und-

ladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med afgørelsen kan medføre

indberetning til Sundhedsstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkom-

mer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks forholdet til Sundhedssty-

relsen. Kommunalbestyrelsen udarbejder indstilling til brug for afgørelser, der

træffes af Sundhedsstyrelsen.

§ 151 c.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik

for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter §

91.

Stk. 2. Tilsynspolitikken skal indeholde kommunens procedurer for udførelse af

tilsyn med disse tilbud og for opfølgning på tilsynet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet

for tilbud efter § 83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter § 139 mindst

én gang årligt følge op på tilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige ju-

steringer.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

3. Kortlægning af tilsynspraksis og organisering af tilsynene

I kapitlet beskrives tilsynspraksis og organiseringen af hhv. ældretilsynet, det sundhedsfaglige tilsyn og det

kommunale tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, herunder i forhold til temaer/måle-

punkter i tilsynene, data og metoder i tilsynene, samt hvordan der følges op på tilsynene med henblik på at

skabe læring.

3.1 Ældretilsynet

I følgende kapitel beskrives tilsynspraksis for det statslige ældretilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed

fordelt på tilsyn med hjemmeplejen og plejeenheder, herunder organiseringen af ældretilsynet, målepunkter,

antal gennemførte tilsyn mv. Kapitlet tager udgangspunkt i data fra Styrelsen for Patientsikkerheds Statusrap-

port for ældretilsynet 2018-2021.

Ældretilsynet omfatter enheder på ældreområdet, der leverer ydelser efter §§ 83-87 i serviceloven. Det gælder:

1. Plejehjem

2. Plejeboliger

3. Friplejeboliger

4. Andre tilsvarende boligenheder - herunder midlertidige pladser

5. Leverandører, som leverer hjælp efter § 83

Ældretilsynet kategoriserer ovenstående plejeenheder i to kategorier: plejehjem og hjemmeplejeenheder, hvor

hjemmeplejeenheder dækker alle enheder med undtagelse af plejehjem.

Organisering og tilrettelæggelse af ældretilsynet

Der skelnes overordnet mellem tre tilsynstyper i forbindelse med ældretilsynet: planlagte, reaktive og admini-

strative tilsyn. Ved et planlagt tilsyn udvælges en plejeenhed via stikprøve, og tilsynsbesøget varsles mindst

seks uger i forvejen og gennemføres med udgangspunkt i ældretilsynets målepunkter.

Reaktive tilsyn igangsættes ved bekymringshenvendelser, pressefokus eller utilstrækkelig kvalitet i den social-

og plejefaglige indsats identificeret ved styrelsens planlagte ældretilsyn eller sundhedsfaglige tilsyn. Et reaktivt

tilsyn kan således både gennemføres som opfølgning på et tidligere tilsyn eller som en reaktion på fx en

bekymringshenvendelse. Reaktive tilsyn varsles som hovedregel to uger i forvejen. Hvis den fornødne kvalitet

af den social- og plejefaglige indsats vurderes at være særligt udfordret, kan styrelsen gennemføre tilsyn med

kortere varsel eller helt uden varsel.

Administrative tilsyn er tilsyn, hvor tilsynsførende ikke har aflagt besøg, men udbedt sig materiale til vurdering.

Hvis materialet er fyldestgørende, afsluttes tilsynet uden yderligere. Hvis materialet giver anledning til opfølg-

ning, sker der opfølgning og tilsynet ændres fra et administrativt tilsyn til et udgående tilsyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i perioden fra ældretilsynets opstart i september 2018 til den 28. februar

2021 gennemført i alt 419 afsluttede tilsyn på plejeenheder. Styrelsen har i perioder fra marts 2020 nedsat

Styrelsen for Patientsikkerhed,

Statusrapport for ældretilsynet 2018-2021,

2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

tilsynsaktiviteten, idet de planlagte, stikprøvebaserede ældretilsyn har været suspenderet grundet COVID-19.

Der har dog løbende været gennemført opfølgende og reaktive tilsyn. Tabel 1 neden for viser, hvor mange

hhv. planlagte, reaktive og administrative tilsyn styrelsen har gennemført per år i perioden 2018-2021.

Af tabel 1 ovenfor fremgår det, at der i perioden september 2018 til og med februar 2021 er gennemført i alt

419 tilsyn, heraf 322 planlagte tilsyn, 69 reaktive tilsyn og 28 administrative tilsyn. De planlagte tilsyn udgør

dermed 76,85 pct. af det samlede antal tilsyn, mens de reaktive udgående tilsyn tegner sig for 16,47 pct. af

tilsynene og de reaktive administrative tilsyn udgør de resterende 6,68 pct. af det samlede antal tilsyn.

Af tabel 2 ovenfor fremgår det, at de gennemførte tilsyn fordeler sig med 308 tilsyn på plejehjem og 111 tilsyn

på hjemmeplejeenheder.

Tabel 4 ovenfor viser en oversigt over, hvor stor en andel af de i alt hhv. 322 planlagte og 69 reaktive tilsyns-

besøg, der er i de forskellige vurderingskategorier. Af tabellen fremgår det, at der på de planlagte tilsyn bliver

konstateret større problemer i forbindelse med 4 pct. af besøgene, hvorimod der i reaktive tilsyn bliver konsta-

teret større problemer i 32 pct. af besøgene. Det fremgår også af tabellen, at der i de planlagte tilsyn bliver

konstateret mindre problemer uden behov for en handleplan hhv. med behov for en handleplan i 53 pct. hhv.

17 pct. af besøgene, hvorimod det gør sig gældende på 42 pct. hhv. 12 pct. af de reaktive tilsynsbesøg.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Temaer og målepunkter for tilsynet

Målepunkter er en central del af styrelsens tilsyn og danner grundlaget for, at styrelsen kan føre tilsyn med

den fornødne kvalitet i social- og plejefaglig indsats i plejeenhederne. De skal kunne bidrage til både læring

og kontrol.

Målepunkterne omfatter konkrete risikotemaer, som fungerer som indikatorer for kvaliteten af den social- og

plejefaglige indsats til borgere i plejeenheder på tværs af kommuner, private leverandører, tilsynsenheder og

tilsynskonsulenter og skal dermed sikre et ensartet tilsyn.

Målpunkterne skal afspejle, at borgernes oplevelse af kvaliteten af den social- og plejefaglige indsats i pleje-

enheden er central for tilsynet. Samtidig skal de også være relevante for ledelsens og medarbejdernes ar-

bejde med kvalitet i plejeenhederne.

Jf. § 2 i Bekendtgørelse om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, er der fastlagt seks te-

maer, som udgør en rettesnor for de tilhørende 13 målepunkter i tilsynet. Målepunkterne repræsenterer vig-

tige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet i de social- og plejefaglige indsatser i plejecen-

tre, hjemmeplejeenheder og midlertidige pladser. Hvert målepunkt består således af en række indikatorer,

der hver især skal være opfyldt for, at hele målepunktet er opfyldt.

Nedenstående er en oversigt over de seks temaer og de 13 relaterede målepunkter:



Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død



Borgernes selvbestemmelse og livskvalitet

Pleje af borgere ved livets afslutning

Trivsel og relationer

Borgernes trivsel og relationer



Målgruppe og metoder

Borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller

misbrug

Forebyggelse af magtanvendelse

Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand

Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere



Organisation, ledelse og kompetencer

Plejeenhedens organisering samt ansvars- og kompetenceforhold



Procedurer og dokumentation

Plejeenhedens dokumentationspraksis



Aktiviteter og rehabilitering

10.

11.

12.

13.

Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter § 83 a

Borgere med behov for hjælp med rehabiliterende sigte efter § 83

Borgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86

Tilbud om aktiviteter til borgerne

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

På baggrund af fundene ved et tilsynsbesøg og den samlede vurdering bliver den pågældende plejeenhed

placeret i én af fire følgende kategorier:

Kategori 0 (ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet) betyder, at styrelsen på baggrund af tilsy-

net vurderer, at alle målepunkter er opfyldt, og der derfor ikke er problemer af betydning for den fornødne

kvalitet i plejeenheden.

Kategori 1 (mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet) betyder, at styrelsen på baggrund af

tilsynet vurderer, at der i plejeenheden er problemer af et mindre omfang (uden væsentlig risiko for den for-

nødne kvalitet i plejen). Vurderingen indebærer, at der hos plejeenheden var ét eller flere målepunkter, som

ikke var opfyldt under tilsynet, men at styrelsen vurderede, at der var tale om forhold, som ikke indebar en

større risiko for kvaliteten af den social- og plejefaglige indsats, og at styrelsen vurderede, at plejeenheden

relativt let ville kunne rette op på disse forhold. Plejeenheden kan blive bedt om at indsende en handleplan

med en beskrivelse af, hvordan de vil arbejde med at løfte kvaliteten.

Kategori 1 kan således opdeles i hhv.

med

uden

handleplan.

Med

handleplan betyder, at plejeenheden

som led i opfølgning på tilsynet, bliver bedt om at indsende en handleplan, der redegør for, hvordan og hvor-

når plejeenheden har udbedret de forhold, der har gjort, at der var målepunkt(er), der ikke var opfyldt.

Uden

handleplan betyder, at der er mindre problemer med den fornødne kvalitet, og at det er vurderet, at plejeen-

heden kan rette op på de fund, der er gjort, med den rådgivning, der er givet på tilsynet.

Kategori 2 (større problemer af betydning for den fornødne kvalitet) betyder, at styrelsen på baggrund af til-

synet vurderer, at der ved tilsynet var problemer af betydeligt omfang, at problemerne er gennemgående, og

at disse medfører en risiko for den fornødne kvalitet i hjælpen, plejen og omsorgen – dog ikke i kritisk grad.

Vurderingen indebærer, at der ved tilsynet har været problemer af betydeligt omfang, som medfører en risiko

for den fornødne kvalitet af en social- og plejefaglig indsats. Denne vurdering udløser et påbud til plejeenhe-

den om at rette op på problemerne inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Et påbud vil typisk blive fulgt op af

et opfølgende reaktivt tilsyn for at konstatere, om enheden har efterlevet de krav, der er stillet i påbuddet, og

påbuddet derved kan ophæves.

Kategori 3 (kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet) betyder, at styrelsen på baggrund af

tilsynet vurderer, at der er problemer af større omfang i plejeenheden, og at disse medfører en væsentlig for-

øget risiko for den fornødne kvalitet i kerneydelsen angående hjælp, omsorg og pleje.

Styrelsen har her mulighed for at udstede påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvist,

indtil det er dokumenteret, at de krav, som påbuddet omhandler, er opfyldt fuldt ud. Påbuddet ophæves, når

styrelsen har vurderet, at alle krav er opfyldt fyldestgørende.

Hvis en plejeenhed på baggrund af et tilsyn placeres i kategori 2 eller 3, får plejeenheden et påbud af styrel-

sen. Et påbud er en juridisk sanktion, der pålægger en plejeenhed at opfylde visse social- og plejefaglige

krav. Et påbud kan i almindelighed først ophæves, når der ved et nyt tilsynsbesøg er konstateret, at de krav,

der er stillet, er opfyldt. I enkelte tilfælde gennemføres som alternativ en administrativ opfølgning, fordi

målopfyldelsen kan vurderes ud fra en skriftlig tilbagemelding.

Indholdet af et påbud vil være forskelligt fra plejeenhed til plejeenhed, da de krav, der skal opfyldes eller den

del af plejeenheden, der skal indstilles, vil afhænge af, hvilke forhold der er konstateret uopfyldte i forbin-

delse med tilsynet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Alle sager, hvor der overvejes udstedelse af påbud, forelægges styrelsens nationale forum, der tager endelig

stilling til, hvilken afgørelse, der skal træffes, og hvilken opfølgning, der i øvrigt skal foretages. Ved disse mø-

der deltager såvel sundhedsfagligt som juridisk personale. Det er styrelsens mål og erfaring, at denne proce-

dure sikrer en løbende kalibrering samt en ensartet sagsbehandling med en proportionel sanktionspraksis,

der afspejler alvorligheden for den fornødne kvalitet i hjælpen, plejen og omsorgen.

Når styrelsen vurderer, at der er grundlag for at give et påbud til en plejeenhed, tager styrelsen samtidig stil-

ling til, hvilken opfølgning der er behov for. Det vil i de fleste tilfælde være et reaktivt, opfølgende tilsyn nogle

måneder efter afgørelsen om påbud, men opfølgningen kan for eksempel også bestå i at indhente instrukser

eller journaler til gennemgang efter et nærmere fastsat tidspunkt fra afgørelsen. Styrelsen fastsætter behovet

for opfølgning primært ud fra en vurdering af, hvor stor en risiko for den fornødne kvalitet i hjælpen, plejen og

omsorgen, det pågældende forhold udgør. Når opfølgningen er foretaget som et udgående tilsyn, foretager

styrelsen en ny vurdering, og det bliver afgjort i hvilken kategori, plejeenheden skal placeres, og om påbud-

det er efterlevet og kan ophæves. Når et påbud ophæves, er det udtryk for, at styrelsen ikke længere vurde-

rer, at der er problemer med den fornødne kvalitet i hjælpen, plejen og omsorgen i plejeenheden. Det bety-

der derfor, at der er sket ændringer og forbedringer i plejeenheden, som fremmer den fornødne kvalitet. Hvor

hurtigt, et påbud kan ophæves, vil afhænge af, hvor hurtigt plejeenheden retter op på forholdene, og at disse

forbedringer er dokumenteret og implementeret.

Målepunkterne skal i samspil med opfølgnings- og læringsforløb fra Sundhedsstyrelsens Videnscenter for

værdig ældrepleje og opsamling på erfaringer fra tilsynene bidrage til læring i alle plejeenheder, uanset om

den enkelte plejeenhed modtager tilsyn eller ej.

Data og metoder i tilsynet

I ældretilsynet gøres der brug af flere forskellige metoder til at indhente viden om kvaliteten af plejen på en

plejeenhed. Det gælder bl.a. interviews og samtaler med borgere tilknyttet plejeenheden, deres pårørende

samt ledelsen og medarbejdere, gennemgang af skriftlige dokumenter, herunder vejledninger, retningslinjer

eller procedurer, gennemgang af borgeres dokumentation vedr. helbredstilstand, funktionsevne samt plan-

lagte og gennemførte indsatser, og observation af bl.a. situationer eller fysiske forhold bl.a. med fokus på

relationerne mellem borgere og medarbejdere.

Opfølgning på tilsynet

Efter tilsynsbesøget foretager de tilsynsførende en samlet vurdering af kvaliteten af den social- og plejefag-

lige indsats med udgangspunkt i de fund, de har gjort i forbindelse med tilsynet. I forlængelse af tilsynet får

plejeenheden en orientering om de fund, der er set på tilsynet. Efter tilsynet udarbejder styrelsen en tilsyns-

rapport til plejeenheden, som efter høring offentliggøres på styrelsens hjemmeside. Plejeenheden skal også

sørge for at gøre rapporten tilgængelig på deres hjemmeside.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke fastlagt en procedure for hvordan den enkelte plejeenhed skal følge op

på tilsynet. Opfølgning sker i kommunalt regi, men i vid udstrækning bliver der givet råd og vejledning telefonisk

til de institutioner, som har haft tilsyn med uopfyldte målepunkter. Selvom styrelsen ikke har krævet handleplan

er det styrelsen bekendt, at der på baggrund af tilsynene bliver udarbejdet handleplaner, bliver undervist i

særlige områder og arbejdes med at øge kvaliteten. Styrelsen for Patientsikkerhed følger op med et nyt til-

synsbesøg, hvis plejeenheden har fået et påbud.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

3.2 Det sundhedsfaglige tilsyn

I følgende kapitel beskrives tilsynspraksis for det statslige sundhedsfaglige tilsyn under Styrelsen for Patient-

sikkerhed fordelt på tilsyn med hjemmeplejen og plejeenheder, herunder organiseringen af det sundhedsfag-

lige tilsyn, målepunkter, antal gennemførte tilsyn mv. Der vil i kapitlet blive inddraget data fra Styrelsen for

Patientsikkerheds afrapportering af erfaringer fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 (1. juli) -2020 (29. juli).

Siden 1. januar 2017 har Styrelsen for Patientsikkerhed haft til opgave at føre tilsyn med alle typer af behand-

lingssteder i sundhedsvæsenet, kaldet det sundhedsfaglige tilsyn. I denne afrapportering er fokus afgrænset

til plejeområdet og således tilsyn med bl.a. plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder. Det

sundhedsfaglige tilsyn er et statsligt tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige behandling/virk-

somhed ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden. Tilsynet skal

bidrage til at sikre patientsikkerheden og patienternes rettigheder samt understøtte læring på behandlingsste-

derne. Der føres tilsyn med overtrædelser og mangler på sundhedsområdet målrettet forebyggelsen af risici,

herunder bl.a. risici forbundet med forebyggelige fejl og uacceptabel faglig standard.

Organisering og tilrettelæggelse af det sundhedsfaglige tilsyn

Der skelnes mellem tre tilsynstyper i forbindelse med det sundhedsfaglige tilsyn: planlagte, opfølgende og

reaktive tilsyn. Ved et planlagt tilsyn udvælges en plejeenhed via stikprøve, og styrelsen har ingen forudgående

viden om problemer for patientsikkerheden på behandlingsstedet. Tilsynsbesøget varsles mindst seks uger i

forvejen og gennemføres med udgangspunkt i målepunkter for det sundhedsfaglige tilsyn.

Opfølgende tilsyn er tilsyn, hvor styrelsen besøger et behandlingssted for at følge op på tidligere påbuds- eller

forbudssager. Det er genbesøg på steder, hvor der tidligere er blevet konstateret problemer for patientsikker-

heden, der har resulteret i påbud/forbud. Opfølgningens formål er at vurdere, om behandlingsstedet har rettet

op på de problemer, der har været. Når behandlingsstedet har rettet op, ophæves påbud/forbud, og tilsyns-

rækken stopper. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt for styrelsen at lave mere end ét opfølgende tilsyn

på et behandlingssted.

Reaktive tilsyn sker på baggrund af indberetninger, bekymringshenvendelser, pressesager m.m. om proble-

matiske forhold for patientsikkerheden på et behandlingssted. Styrelsen vurderer ud fra materialet, om der er

grundlag for at tage ud på tilsyn.

Styrelsen foretager ligeledes administrative tilsyn på samme vis som ved ældretilsynet på baggrund af ekstern

information oftest i form af bekymringshenvendelser eller indberetninger, men der kan også være tale om

opfølgning på klagesager med fokus på om det i klagen påtalte forhold kan udgøre en fremadrettet risiko for

patientsikkerheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i perioden fra 1. juli 2018 til 29. juli 2020 gennemført i alt 453 afsluttede

tilsyn på plejeenheder. Grundet Covid-19 blev de planlagte tilsyn suspenderet per 6. marts 2020. Herefter blev

kun tilsyn på baggrund af bekymringshenvendelser og tilsyn som opfølgning på påbud gennemført frem til 3.

kvartal i 2021, hvor der igen kunne varsles planlagte tilsyn på baggrund af stikprøver. Af samme grund er der

ikke opsummeret nogen generelle erfaringer eller udarbejdet erfaringsopsamlinger på baggrund af styrelsens

sundhedsfaglige tilsyn i 2020.

Nedenstående tabel viser, hvor mange hhv. planlagte, opfølgende og reaktive tilsyn styrelsen har gennemført

per år i perioden.

Styrelsen for Patientsikkerhed,

Sundhedsfagligt tilsyn på plejeområdet - Erfaringer fra sundhedsfaglige tilsyn 2018 (1.juli) - 2020 (29. juli),

2020.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Af tabellen fremgår det, at der i perioden er gennemført i alt 174 tilsyn på hjemmeplejeenheder og 279 tilsyn

på plejehjem. Der er desuden blevet foretaget 13 administrative tilsyn på plejehjem og i hjemmeplejen.

Temaer og målepunkter for tilsynet

Både det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet er baseret på risikovurderinger, og temaer er derfor valgt

ud fra, hvor der er størst risiko for patienterne. Det sundhedsfaglige tilsyn fokuserer på, at det skal være trygt

at være patient, og at patienterne kan have tillid til, at den behandling, de modtager, har en faglig acceptabel

standard. Det sundhedsfaglige tilsyn er derfor målrettet forebyggelsen af risici, bl.a. risici forbundet med fore-

byggelige fejl og uacceptabel faglig standard. Det sundhedsfaglige tilsyn beskæftiger sig ikke med kvalitets-

udvikling i bred forstand.

Målepunkter er forhold i den sundhedsfaglige behandling eller administration, som kan have betydning for

patientsikkerheden, og som de tilsynsførende kigger efter, når de kommer på besøg. Refleksionspunkter

vedrører de forhold, der har betydning for patientsikkerhed, men ikke indgår i vurderingen af behandlingsste-

det eller i tilsynsrapporten for det enkelte behandlingssted. Refleksionspunkterne er et supplement til måle-

punkterne.

Nedenstående er en oversigt over målepunkter for det sundhedsfaglige tilsyn på plejeområdet:



Behandlingsstedets organisering

1. Interview af ledelsen om ansvars- og kompetenceforhold



Journalføring

2. Journalgennemgang med henblik på om den sundhedsfaglige dokumentation er overskuelig,

systematisk og føres i én journal

3. Journalgennemgang med henblik på vurdering af den sygeplejefaglige beskrivelse af patien-

ters aktuelle og potentielle problemer

4. Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende oversigt over patienters

sygdomme og funktionsnedsættelser samt aftaler med behandlingsansvarlige læge

5. Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende aktuel pleje og behand-

ling, opfølgning og evaluering

6. Gennemgang af skriftlige instrukser for rammedelegation (delegeret forbeholdt virksomhed)



Faglige fokuspunkter

7. Interview vedrørende pludselig opstået sygdom/ulykke

8. Gennemgang af og interview om instruks for fravalg af livsforlængende behandling

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren



Medicinhåndtering

9. Gennemgang af interview om instruks for medicinhåndtering

10. Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende ordineret medicin og me-

dicinliste

11. Gennemgang af medicinbeholdning og journaler vedrørende medicinhåndtering



Patienters retsstilling

12. Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende patienters retsstilling



Hygiejne

13. Observation af interview om procedurer for hygiejne



Øvrige fund

14. Øvrige fund med patientsikkerhedsmæssige risici

Tilsynet vurderer behandlingsstedet/plejeenheden med afsæt i ovenstående målepunkter og med udgangs-

punkt i, om hvert enkelt punkt er opfyldt, ikke opfyldt eller ikke aktuelt. På baggrund af de samlede fund ved

tilsynsbesøgene og en samlet vurdering placeres den pågældende plejeenhed i én af følgende fire katego-

rier:

Kategori 0: ingen problemer af betydning for patientsikkerheden betyder, at styrelsen har vurderet, at alle

målepunkter er opfyldt. Det vil fremgå af den rapport, behandlingsstedet får tilsendt med en høringsfrist på 21

dage.

Kategori 1: mindre problemer af betydning for patientsikkerheden betyder, at styrelsen har vurderet, at der er

problemer af mindre omfang uden væsentlig risiko for patientsikkerheden på behandlingsstedet. Styrelsen vil

som udgangspunkt henstille til, at der rettes op på problemerne, og det vil fremgå af den tilsendte rapport med

en høringsfrist på 21 dage. Såfremt behandlingsstedet når at rette op på problemerne inden for de 21 dage,

vil dette fremgå af den endelige rapport. Den oprindelige placering af kategori efter tilsynsbesøget vil stadig

fremgå af rapporten.

Kategori 2: større problemer af betydning for patientsikkerheden betyder, at styrelsen har vurderet, at der ved

tilsynet var problemer af betydeligt omfang eller få forhold af større omfang, og at de medfører risiko for pati-

entsikkerheden, dog ikke i kritisk grad.

Behandlingsstedet/plejeenheden vil modtage en rapport samt blive hørt over et påbud om at bringe forholdene

i orden inden for fastsatte tidsfrister. Derefter følger en høringsperiode på 21 dage. Hvis behandlingsstedet

når at rette op på problemerne inden for høringsperioden, vil dette fremgå af den endelige rapport, og påbuddet

vil ikke blive udstedt. Behandlingsstedet vil fortsat få betegnelsen ”Større problemer af betydning for patient-

sikkerheden”. Hvis påbuddet bliver udstedt, vil styrelsen – eventuelt med et reaktivt tilsyn – følge op på, om

kravene er efterlevet.

Kategori 3: kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden betyder, at styrelsen har vurderet, at der er

problemer af større omfang på behandlingsstedet, og at disse medfører en væsentligt forøget risiko for pati-

entsikkerheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed har mulighed for at give et påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt

eller delvist, indtil behandlingsstedet kan dokumentere, at de patientmæssige krav er opfyldt. I denne kategori

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

er partshøringsfristen som udgangspunkt på syv dage. I nogle tilfælde kan fristen være kortere, hvis styrelsen

skønner, at det er nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden.

Hvis behandlingsstedet/plejeenheden følger op på kravene inden for høringsfristen, vil det fremgå af rappor-

ten. Det vil af rapporten fortsat fremgå, at behandlingsstedet ved tilsynsbesøget faldt i denne kategori. Der vil

blive fulgt op på, hvorvidt behandlingsstedet har gennemført ændringerne, og om påbuddet kan ophæves –

oftest med et udgående tilsyn.

Data og metoder i tilsynet

I det sundhedsfaglige tilsyn gøres der brug af flere forskellige metoder til at indhente viden om patientsikker-

heden på behandlingsstedet. Det gælder bl.a. interviews og samtaler med ledelsen og medarbejdere. Der er

gennemgang af skriftlige dokumenter, herunder vejledninger, retningslinjer eller procedurer, og gennemgang

af borgeres journaler vedr. sundhedsfaglige forhold. Derudover er der fokus på patientens retstilling, og hånd-

tering af patientens medicin.

Opfølgning på tilsynet

Efter endt tilsynsbesøg vil behandlingsstedet modtage en rapport, hvor styrelsen har placeret behandlings-

stedet i én af fire ovenstående kategorier.

Uanset kategorien følger herefter en høringsperiode. Høringsperioden er behandlingsstedets mulighed for at

påpege forhold i rapportudkastet, der er faktuelt forkerte. Rapporten skal også forstås som en vejledning til

at rette op på de mangler, som Styrelsen for Patientsikkerhed beskriver.

Høringsfristen vil typisk være på 21 dage eller kortere afhængigt af problemernes alvor. Hvis behandlingsste-

det formår at rette op på de problemer, styrelsen har påpeget, inden for perioden, vil det fremgå af den ende-

lige rapport, som bliver offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke fastlagt en procedure for hvordan den enkelte plejeenhed skal følge

op på tilsynet. Opfølgning sker i kommunalt regi, men i vid udstrækning bliver der givet råd og vejledning te-

lefonisk til de institutioner, som har haft tilsyn med uopfyldte målepunkter. Selvom styrelsen ikke har krævet

handleplan er det styrelsen bekendt, at der på baggrund af tilsynene bliver udarbejdet handleplaner, bliver

undervist i særlige områder og arbejdes med at øge kvaliteten. Styrelsen for Patientsikkerhed følger op med

et nyt tilsynsbesøg, hvis behandlingsstedet har fået et påbud.

I de tilfælde, hvor der bliver givet påbud, bliver sagerne drøftet og afgjort i et fagligt udvalg i Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed, hvor både jurister og sundhedsfaglige har sæde.

Styrelsen for Patientsikkerhed har som nævnt i perioden fra 1. juli 2018 til 29. juli 2020 gennemført i alt 453

afsluttede tilsyn på plejeenheder. Nedenstående tabel viser fordelingen af vurderingskategorierne for alle

udgående sundhedsfaglige tilsyn, opdelt i plejehjem og hjemmepleje.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Af tabellen fremgår det, at den hyppigste vurdering af både hjemmeplejeenheder og plejehjem er kategori 1

”Mindre problemer”. I denne vurdering placeres 66,6 pct. af hjemmeplejeenhederne og 68,1 pct. af de pleje-

hjem, der har modtaget tilsynsbesøg. Andelen af hjemmeplejeenheder, der vurderes at have ”Ingen proble-

mer” er 9,2 pct. og således mindre sammenlignet med andelen af plejehjem, der falder under samme kategori,

som er 17,6 pct. Andelen af hjemmeplejeenheder, der vurderes at have ”Større problemer” er 21,3 pct. og

således større sammenlignet med andelen af plejehjem, der falder under samme kategori, som er 11,1 pct.

Færrest behandlingssteder vurderes at have kritiske problemer, hhv. 2,9 pct. af hjemmeplejeenhederne og 3,2

pct. af plejehjem.

3.3 Det kommunale tilsyn

I følgende kapitel beskrives den kommunale tilsynspraksis på ældreområdet fordelt på hjemmeplejen og ple-

jehjem, herunder variationerne i kommunernes organisering og tilrettelæggelse af tilsynene og arbejdsgange

i forhold til opfølgnings- og læringsindsatser. Der vil i kapitlet blive inddraget data fra Sundhedsstyrelsens

analyse af det kommunale tilsyn.

Organisering og tilrettelæggelse af det kommunale tilsyn med hjemmeplejen

Det er forskelligt, hvordan kommunerne fører tilsyn med, at de kommunale opgaver med personlig og praktisk

hjælp (§ 83), rehabilitering (§ 83 a) og genoptræning og vedligeholdelsestræning (§ 86) udføres i overens-

stemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder. Lidt over halvdelen af kommunerne (52 pct.) varetager selv

tilsynet i hjemmeplejen. 42 pct. får udført tilsynet af en ekstern leverandør, mens 6 pct. anvender en kombina-

tion af ekstern leverandør og internt tilsyn. Kombinationen kan fx indebære, at kommunen selv fører tilsyn med

ydelser efter § 83, men anvender en ekstern leverandør i forhold til tilsyn vedr. § 86-ydelser, eller at kommunen

veksler mellem eksternt og internt tilsyn fra år til år. Der tegner sig desuden et billede af, at flere større kom-

mune selv varetager tilsynet i hjemmeplejen, end det er tilfældet i små kommuner og mellemstore kommuner.

Således varetager 57 pct. af de større kommuner selv tilsynet, mens det for små og mellemstore kommuner

kun er tilfældet i hhv. 44 pct. og 54 pct. af tilfældene.

Blandt de kommuner, der selv gennemfører tilsynsbesøgene i hjemmeplejen, er det forskelligt, hvordan de

formelt har organiseret det. Hos de fleste kommuner ligger funktionen i myndighedsafdelingen, mens der andre

steder er etableret en egentlig tilsynsenhed. Således udføres tilsynet i 60 pct. af kommunerne af myndigheds-

afdelingen, 24 pct. varetages af en udviklingsenhed/kvalitetsenhed, mens en mindre andel af kommunerne

svarende til 4 pct. har en separat enhed for tilsyn eller udpeger en arbejdsgruppe fra gang til gang (2 pct.).

Blandt de kommuner, der anvender en ekstern leverandør, gør langt størstedelen (67 pct.) brug af BDO, mens

de resterende kommuner anvender en række andre mindre konsulenthuse eller Socialtilsynet som leverandør.

Lidt under halvdelen af kommunerne svarer, at de udfører tilsynet uanmeldt (47 pct.), mens 25. pct. udfører

tilsynet anmeldt og 27 pct. angiver, at der er tale om en kombination.

PwC for Sundhedsstyrelsen,

Analyse af det kommunale tilsyn på ældreområdet,

2022.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

75 pct. af kommunerne angiver, at de gennemfører tilsyn i hjemmeplejen en gang om året, mens 12 pct. af

kommunerne svarer, at der ikke er nogen fast kadence for tilsynet. 6 pct. af kommunerne svarer, at de udfører

tilsyn oftere end en gang om året, mens 7 pct. svarer, at de udfører tilsyn sjældnere end en gang om året.

Data og metoder i tilsynet med hjemmeplejen

I kommunerne gøres der brug af flere forskellige metoder til at indhente viden om kvaliteten i hjemmeplejen.

Det gælder bl.a. interviews, observationer og dokumentationsgennemgang. Således svarer 92 pct. af kommu-

nerne, at de anvender interviews, og 84 pct. svarer, at de gennemfører observationer og sundhedsfaglig do-

kumentation. Derudover angiver 17 pct. af kommunerne, at de inddrager andre datakilder, og her nævnes

blandt andet spørgeskemaundersøgelser, gennemgang af socialfaglig dokumentation, vejledninger og kvali-

tetsstandarder, analyse af kompetenceprofiler for personalet, gennemgang af kontrakter samt løbende dialog

mellem drift og myndighed.

Inddragelse af borgere og pårørende i tilsynet med hjemmeplejen

Borgere og pårørende inddrages i varierende omfang kommunerne imellem, og der er også forskel på hvordan

borgere og pårørende inddrages i forbindelse med tilsynet i hjemmeplejen. Således angiver 91 kommuner, at

de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager borgere i tilsynet i hjemmeplejen. Det kan være forskelligt, hvordan

borgerne inddrages. I de fleste kommuner inddrages borgerne individuelt gennem interviews og observationer

i borgerens bolig, og nogle kommuner nævner, at de gennemfører interviewene telefonisk. Enkelte kommuner

udsender en spørgeskemaundersøgelse til borgerne eller angiver, at de inddrager borgerne ved revisitation,

hvor de spørges ind til oplevelser af hjælpen. To kommuner svarer imidlertid, at de ”i mindre grad” eller ”slet

ikke” inddrager borgere i tilsynet i hjemmeplejen.

Fsva. inddragelse af pårørende svarer 49 kommuner, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager pårørende

i tilsynet i hjemmeplejen. Kommunerne nævner, at inddragelsen typisk sker via interviews, som både kan

foregå fysisk eller telefonisk, hvis de pårørende ikke er til stede i boligen på tidspunktet for tilsynet. Størstede-

len af kommunerne angiver imidlertid, at de kun interviewer pårørende, hvis de er fysisk til stede på dagen, og

at de ellers ikke kontakter dem. Enkelte kommuner nævner, at de spørger borgerne, om de vil have deres

pårørende med under tilsynet, og herefter kontakter dem, hvis borgerne udtrykker ønske herom.

39 kommuner svarer imidlertid, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” inddrager pårørende i tilsynet i hjemme-

plejen. Størstedelen skriver, at pårørende ikke er en fast del af tilsynet, og at de kun inddrages, hvis de er til

stede, når tilsynet udføres. Mange kommuner nævner, at det er svært at varsle de pårørende, når tilsynet

foregår uanmeldt eller kun varsles ganske kort tid forinden, men mange kommuner inddrager de pårørende,

hvis borgeren ønsker det.

Organisering og tilrettelæggelse af det kommunale tilsyn med plejehjem og plejeboliger

I følgende afsnit beskrives organiseringen og tilrettelæggelsen af det kommunale tilsyn med plejehjem og

plejeboliger. Når det kommer til tilsyn med plejehjem og plejeboliger, anvender en større andel af kommunerne

en ekstern leverandør til at udføre tilsynet end det er tilfældet for tilsynet i hjemmeplejen. Således anvender

63 pct. af kommunerne en ekstern leverandør ved det kommunale tilsyn med plejehjem og plejeboliger. 31

pct. af kommunerne udfører tilsynet selv, mens 6 pct. anvender en kombination af ekstern leverandør og internt

tilsyn. Der tegner sig desuden et billede af, at flere mellemstore kommuner varetager tilsynet internt end det

er tilfældet for hhv. små og store kommuner. Således varetager 38 pct. af de mellemstore kommuner tilsynet

selv, mens det kun gør sig gældende for hhv. 16 og 29 pct. af de små og store kommuner.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Blandt de kommuner, der selv gennemfører tilsynsbesøgene på plejehjem og i plejeboliger, er det forskelligt,

hvordan de formelt har organiseret det. Hos de fleste kommuner udføres tilsynet af en udviklingsenhed/kvali-

tetsenhed eller af myndighedsafdelingen, mens 11 pct. af kommunerne har etableret en egentlig tilsynsenhed.

Således udføres tilsynet med plejehjem og plejeboliger i 37 pct. af kommunerne af en udviklingsenhed/kvali-

tetsenhed, mens tilsynet i 34 pct. af kommunerne udføres af myndighedsafdelingen. Dertil kommer, at 17 pct.

af kommunerne gennemfører tilsynet på anden vis.

Blandt de kommuner, der anvender en ekstern leverandør, gør størstedelen (64 pct.) brug af BDO, mens de

resterende kommuner anvender en række andre mindre konsulenthuse, Socialtilsynet m.fl. som leverandører.

Langt hovedparten af kommunerne svarer, at de udfører tilsynet uanmeldt (81 pct.), mens 5. pct. udfører tilsy-

net anmeldt og 14 pct. angiver, at der er tale om en kombination af både uanmeldt og anmeldt tilsyn.

Langt størstedelen af kommunerne (94 pct.) angiver, at de gennemfører tilsyn med plejehjem og plejeboliger

en gang om året, mens 3 pct. af kommunerne udfører tilsyn oftere end en gang om året. 2 pct. af kommunerne

fører imidlertid tilsyn sjældnere end en gang om året, mens kun 1 pct. af kommunerne angiver, at der ikke er

nogen fast kadence for tilsynet.

Data og metoder i tilsynet

I kommunerne gøres der brug af flere forskellige metoder til at indhente viden om kvaliteten på plejehjem og i

plejeboliger. Det gælder bl.a. interviews med ledere, medarbejdere, borgere og pårørende, gennemgang af

sundhedsfaglig dokumentation, observationer på fællesarealer og observationsstudier af fx personlig pleje og

måltider. Således anvender samtlige kommuner interviews, og 99 pct. svarer, at de udfører observationer på

plejehjem og i plejeboliger, mens 91 pct. af kommunerne angiver, at de gennemgår sundhedsfaglig dokumen-

tation. Dertil kommer, at 18 pct. af kommunerne inddrager andre datakilder ifm. tilsynet, herunder gennemgang

af forskellige materialer om plejehjemmet, fysiske omgivelser og medicinrum, gennemførelse af spørgeske-

maundersøgelse, gennemgang af socialfaglig dokumentation, vejledninger, kvalitetsstandarder og værdig-

hedspolitik samt analyse af kompetenceprofiler for personalet.

Inddragelse af borgere og pårørende

Borgere og pårørende inddrages i varierende omfang kommunerne imellem, og der er også forskel på hvordan

borgere og pårørende inddrages i forbindelse med tilsynet på plejehjem og i plejeboliger. Således angiver alle

95 kommuner, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager borgere i tilsynet i plejeboliger. De fleste kom-

muner uddyber dertil, at borgerne inddrages på samme måde ved tilsynet i plejeboligerne som ved tilsynet i

hjemmeplejen – dvs. hovedsageligt gennem interviews og observation i egen bolig.

Fsva. inddragelse af pårørende svarer 64 kommuner, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” inddrager pårørende

i tilsynet i på plejehjem og i plejeboliger. Kommunerne nævner, at pårørende inddrages på samme måde i

tilsynet af plejeboligerne som ved tilsynet i hjemmeplejen – dvs. hovedsageligt gennem fysiske eller telefoniske

interviews. Dog adskiller tilsynet i plejeboligerne sig ved, at kommunerne oplever, at det er nemmere at komme

i kontakt med pårørende til ældre på plejehjem eller i plejebolig, end det er i hjemmeplejen. 28 kommuner

svarer dog, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” inddrager pårørende i tilsynet i plejeboliger, hvilket hovedsa-

geligt skyldes de samme forhold som gør sig gældende ved tilsynet i hjemmeplejen. Størstedelen af de 28

kommuner angiver således, at pårørende kun inddrages, hvis de er til stede under tilsynet, eller hvis borgeren

ønsker, at de tilsynsførende skal kontakte dem. Dertil kommer, at mange kommunerne oplever sig logistisk

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

udfordrede i forhold til inddragelsen af pårørende, da pårørende ofte ikke er til stede i dagtimerne, hvor tilsynet

foregår.

Formål og udbytte af det kommunale tilsyn

Nedenstående afdækning af kommunernes oplevelse af det kommunale tilsyns formål og udbytte behandler

det kommunale tilsyn som ét samlet tilsyn og skelner således ikke imellem det kommunale tilsyn med hjem-

meplejen og tilsynet med plejehjem og plejeboliger. Af PwC’s analyse af det kommunale tilsyn på ældreområ-

det fremgår en inddeling af kommunernes oplevelse af udbyttet af det kommunale tilsyn. Som det fremgår af

nedenstående diagram fra PwC’s analyse fremhæver størstedelen af kommunerne (77 pct.), at læring er det

vigtigste udbytte af det kommunalt tilsyn, og en stor del af kommunerne anser ligeledes kontrol og vurdering

af plejen i forhold til lovgivning og kvalitetsstandarder, som det vigtigste udbytte (61 pct.). Knap en fjerdedel af

kommunerne (24 pct.) svarer, at de oplever, at det kommunale tilsyn bidrager til at give borgerne en stemme,

herunder at følge op på deres trivsel og generelle tilfredshed. Ovenstående betragtes ifølge PwC’s analyse

som de vigtigste formål med det kommunale tilsyn. I forhold til øvrige svarmuligheder, bemærkes det, at disse

i mindre grad betragtes udbytterige i det kommunale tilsyn, hvilket ligeledes afspejles i nedenstående diagram.

Som det ses, fremhæver hovedparten af kommunerne tilsynets læringspotentiale. Kommunerne peger i den

forbindelse på, at tilsynet giver mulighed for at opnå ny viden om den lokale praksis, hvilket kan bidrage til

intern læring, udvikling samt dialog. Herudover nævner mange kommuner, at viden om enkelte enheder kan

bruges på tværs af organisationen, så god og faglig praksis danner grundlag for inspiration i andre enheder.

Flere af ovenstående fund stemmer overens med fund i PwC’s analyse med kommunecases. De interviewede

ledere og medarbejdere i casekommunerne kunne generelt oplyse, at læringsperspektivet er voksende ved

det kommunale tilsyn, og de er opmærksomme på, at tilsynet skal være en konstruktiv og positiv oplevelse for

medarbejderne. Der er desuden fokus på medarbejderinddragelse i løsningerne.

Temaer og fokusområder i tilsynet

De temaer, mål og indikatorer, som kommunerne anvender i forbindelse med tilsynene udvælges på baggrund

af kommunernes kvalitetsstandarder og servicelovens bekendtgørelser.

Det overordnede fokus er at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse imellem gæl-

dende lovgivning, referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

I flere kommuner føres i forbindelse med det kommunale tilsyn ligeledes tilsyn med enhedernes medicinhånd-

tering og -administration.

Temaerne kan variere imellem kommunerne, og nogle kommuner udvælger ligeledes et ekstra fokusområde,

som er forskelligt fra år til år. Det kan fx være personcentreret omsorg, rehabilitering, triagering eller andet,

der er i fokus i kvalitetsarbejdet i det pågældende år, hvor tilsynet udføres.

PwC har i analysen spurgt kommunerne om, hvilke temaer, der indgår i tilsynet. Nedenfor ses et overblik over

de temaer, som kommunerne svarer, at de afdækker i de kommunale tilsyn.

Som det fremgår af ovenstående diagram, svarer langt størstedelen af kommunerne, at de afdækker temaer

som personlig pleje, praktisk hjælp og mad og måltider, mens 95 pct. af kommunerne svarer, at de afdækker

temaet rehabilitering. Disse temaer stemmer overens med kommunalbestyrelsen tilsynsforpligtelse med op-

gaver efter servicelovens §§ 83 og 83 a. Derudover svarer 98 pct. af kommunerne, at det kommunale tilsyn

også afdækker temaet trivsel, mens 97 pct. af kommunerne afdækker temaet selvbestemmelse. Derudover

svarer 94 pct. af kommunerne, at det kommunale tilsyn afdækker dokumentation, mens 80 pct. afdækker

temaerne tværfagligt samarbejde og kompetencer. Som det også ses af ovenstående diagram, nævnes gen-

optræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 ikke som selvstændigt tema, men nævnes

blandt de 29 pct. af kommunerne, der har angivet ”andre”.

Opfølgning på tilsynet

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan der følges op på tilsynet med henblik på at drage læring.

I nedenstående opgørelse fra PwC’s analyse fremgår det, at der i kommunerne overordnet set arbejdes videre

med tilsynets anbefalinger på forskellig vis, men at det typisk sker gennem udarbejdelse af handleplaner (94

pct.) samt støtte til faglig læring og udvikling (77 pct.). 65 pct. af kommunerne svarer, at de implementerer nye

arbejdsgange som opfølgning på det kommunale tilsyn, mens 66 pct. af kommunerne svarer, at enhederne får

støtte til kompetenceudvikling som en del af arbejdet med anbefalingerne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Med henblik på at omsætte tilsynsrapporterne til læring og udvikling udarbejdes typisk handleplaner på bag-

grund af de anbefalinger, der gives. Således angiver 94 pct. af kommunerne, at der udarbejdes en handleplan

på baggrund af tilsynsbesøget. Der er imidlertid forskel på tværs af kommunerne i forhold til hvem, som ind-

drages i processen med at udvikle handleplaner på baggrund af fund og anbefalinger i tilsynsrapporten. I nogle

kommuner er de tilsynsførende med i dette arbejde. Dette vil typisk være tilfældet, hvis det er kommunens

egen udviklingsenhed, der fører tilsynet. I andre kommuner er det alene ledelsen på plejehjemmet eller i hjem-

meplejen, som beslutter og igangsætter handlinger. Det er ligeledes forskelligt alt efter problemets karakter,

hvorvidt det alene er den daglige ledelse på plejehjemmet eller i hjemmeplejen, som har ansvaret for at lave

en handleplan/igangsætte handlinger, eller om den daglige ledelse samarbejder med chefniveauet om dette.

Interviewene fra PwC’s analyse med kommunecases afspejler ligeledes, at nogle kommuner ikke har en ned-

skrevet eller fast procedure for, hvordan lederne formidler tilsynets resultater til medarbejderne, eller hvordan

medarbejderne involveres i eventuelle løsninger.

I flere kommuner trækkes på interne fagpersoner såsom fx udviklingssygeplejersker og kvalitetskonsulenter i

forhold til at vurdere hvilke handlinger, der skal igangsættes på baggrund af tilsynet. Nogle kommuner inddra-

ger ligeledes andre parter som led i opfølgningen for at sikre læring- og kvalitetsudvikling. Der er fx eksempler

på kommuner, der har inddraget Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Den Nationale Videns- og Specialråd-

givningsorganisation (VISO), Demensrejseholdet og Videnscenter for Værdig Ældrepleje.

I mange kommuner arbejdes med at sprede viden og fund fra tilsynene bredt i organisationen – fx på de faste

ledermøder. Anbefalinger, handleplaner og resultater af arbejdet med handleplaner deles oftest på tværs af

alle plejehjem eller hjemmeplejeenheder i kommunerne. Samtidig har flere kommuner enheder for kvalitet og

læring, som bruger tilsynsrapporterne til at finde mønstre og tendenser, hvor det kan give mening at arbejde

med kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde.

Eksempler på indsatser med henblik på læring og udvikling er:

1. Kompetenceudvikling af medarbejderne fx ift. dokumentation, rehabilitering samt personlig pleje og

omsorg.

2. Udarbejdelse af nye arbejdsgange fx i forhold til dokumentation, ansvars- og arbejdsfordeling og ren-

gøring af hjælpemidler.

3. Omstrukturering i form af ændring af bemanding, omlægning af timer og tilførsel af flere rehabilite-

rende kompetencer.

4. Styrkelse af kommunikationen med og omkring borgere og pårørende.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Opfølgningen sker fx ved næste års tilsyn, hvor det i de fleste tilfælde drøftes, hvordan der er fulgt op på

anbefalinger fra sidste års tilsyn. I nogle kommuner sker en systematisk opfølgning med den lokale ledelse

minimum en gang i kvartalet.

Ift. inddragelse af det politiske niveau i opfølgningen gør det sig gældende i de fleste kommuner, at det politi-

ske niveau forelægges tilsynsrapporterne. I mange kommuner forelægges det politiske niveau ligeledes en

tids- og handleplan for opfølgning på eventuelle mangler. Derudover sender en stor del af kommunerne en

samlet, årlig tilsynsrapport (årsrapport) i høring hos kommunens sundheds- og ældreudvalg samt det lokale

ældre- eller seniorråd.

Sammenhæng mellem tilsynene

I dette kapitel behandles sammenhængen mellem de to statslige tilsyn og det kommunale tilsyn med ud-

gangspunkt i måden, hvorpå tilsynene tilrettelægges og de temaer og metoder, som de respektive tilsyn ta-

ger udgangspunkt i. Derudover bliver der foretaget en række andre tilsyn bl.a. på plejehjem og plejecentre

m.v. Det gælder fx Fødevaretilsynet, Arbejdstilsynet og Brandtilsynet, ligesom socialtilsynet fører tilsyn med

en række øvrige tilbud på socialområdet. Disse tilsyn behandles ikke i nærværende rapport.

Sammenhæng mellem det kommunale tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, det person-

rettede tilsyn og det driftsorienterede tilsyn

Der er lovgivningsmæssigt ikke fastsat nærmere krav til, hvordan kommunerne i praksis skal udføre det per-

sonrettede og det driftsorienterede tilsyn i ældreplejen. Det er derfor kommunerne, der tilrettelægger tilsy-

nene i overensstemmelse med deres tilsynsforpligtelse, herunder ift. kadence og fremgangsmåde.

Tilsynene kan i princippet tilrettelægges forskelligt i kommunerne, og der foreligger aktuelt ingen systemati-

ske undersøgelser af, hvordan det personrettede og det driftsorienterede tilsyn udføres i praksis, herunder af

samspillet mellem de kommunale tilsyn efter servicelovens §§ 148, 148a og 151 udfolder sig.

Dog har KL i en spørgeskemaundersøgelse fra 2020 til landets kommuner undersøgt, hvordan kommunerne

tilrettelægger og fører det personrettede tilsyn og det driftsorienterede tilsyn.

Flere kommuner angiver i spør-

geskemaundersøgelsen, at det personrettede tilsyn føres løbende i et samarbejde mellem myndighedsafde-

lingen, som visiterer til hjælpen, samt ledelsen og medarbejderne på det enkelte plejehjem, som varetager

plejen og omsorgen af den enkelte beboer.

Derudover angiver en række kommuner i spørgeskemaundersøgelsen, at de foruden den løbende opfølgning

på borgerne, en gang årligt laver en systematisk gennemgang af alle borgere for at kontrollere, hvorvidt de

modtager den fornødne hjælp. Desuden angiver flere af kommunerne, at det personrettede tilsyn understøttes

af det kommunale tilsyn efter § 151, fx ved hjælp af stikprøvekontroller af borgernes journaler m.v.

Fsva. gennemførelsen af det driftsorienterede tilsyn svarer kommunerne, at det typisk er forskellige enheder i

kommunen, der fører tilsyn med de enkelte forhold. Fx bliver tilsynet med bygningerne og de fysiske rammer

ofte ført af en enhed i kommunen, der har ansvar for kommunens ejendomme, mens tilsynet med økonomi

enten foretages af en central økonomiafdeling, ved månedlige budgetopfølgninger eller via ledelsen.

KL,

Kortlægning af udfordringer og opfølgning herpå i ældreplejen,

2020.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

En del af kommunerne svarer, at tilsynet med personalet sker i forbindelse med, at der gås tilsyn efter § 151 i

serviceloven. Ligeledes er der mange af de kommuner, der anvender et eksternt bureau, der angiver, at det

driftsorienterede tilsyn med personalet indgår som en del af det uanmeldte tilsynsbesøg.

En del af kommunerne angiver også, at de fører det driftsorienterede tilsyn med personalet via faste møder i

ledelsen, hvor der bl.a. drøftes kvalitetsudvikling af medarbejdere og ledere ift. magtanvendelsesreglerne, de-

mens, gældende lovgivning (herunder tavshedspligt), FSIII-metoder, dokumentation i omsorgsjournalen mv.,

samt via MUS-samtaler og sygefraværsstatistikker. Som tidligere nævnt foreligger der dog ikke undersøgelser,

der fyldestgørende afdækker hvordan kommunerne fører det personrettede tilsyn og det driftsorienterede til-

syn.

Sammenhæng mellem det kommunale tilsyn og ældretilsynet

Både ældretilsynet og det kommunale tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 fører tilsyn

med personlig og praktisk hjælp og madservice (servicelovens § 83), rehabiliteringsforløb (servicelovens § 83

a) og genoptræning og vedligeholdelsestræning (servicelovens § 86). Skildringen af håndteringen heraf mel-

lem de to tilsyn består i følgende:

For det kommunale tilsyn gælder, at den stedlige kommune har pligt til at føre tilsyn med, at omtalte opgaver

løses i overensstemmelse med kommunens afgørelser og de kommunale kvalitetsstandarder. Der føres des-

uden tilsyn med, om hjælpen har den kvalitet – både fagligt og økonomisk – som det er blevet vedtaget, det

skal være i kommunen.

Ældretilsynet fører tilsyn med, om den hjælp, som ydes i enhederne efter servicelovens §§ 83-87, har den

fornødne social- og plejefaglige kvalitet, men der føres ikke ældretilsyn med den enkelte medarbejder på en

plejeenhed og ej heller med, om den enkelte borger modtager den hjælp, som vedkommende har behov for

eller ret til.

Sammenhæng mellem det kommunale tilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn

Der kan umiddelbart identificeres flere tematiske overlap og/eller paralleller mellem temaer i det kommunale

tilsyn efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 og det sundhedsfaglige tilsyn med udgangspunkt i temaerne for

det kommunale tilsyn og målepunkterne for det sundhedsfaglige tilsyn. Eksempelvis peger 67 pct. af kommu-

nerne på, at de afdækker temaet medicinhåndtering- og administration, der ligeledes er et centralt tema i det

sundhedsfaglige tilsyns målepunkter. Ligeledes svarer nogle kommuner, at de afdækker temaet hygiejne, der

også indgår som tema og målepunkt i det sundhedsfaglige tilsyn.

Sammenhæng mellem det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet

Både det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet er baseret på risikovurderinger, og temaerne er valgt ud fra,

hvor der er størst risiko for patienterne og borgerne. Disse risikovurderinger stemmer i visse tilfælde overens

i de to tilsyn, hvorfor visse temaer optræder i begge tilsyn dog med visse variationer.

I det sundhedsfaglige tilsyn føres der bl.a. tilsyn ud fra temaet ”Behandlingsstedets organisering” med måle-

punktet ”Interview af ledelsen om ansvars- og kompetenceforhold”.

Der kan drages parallel til temaet ”Organisation, ledelse og kompetencer” i ældretilsynet, hvor målepunktet

lyder ”Plejeenhedens organisering samt ansvars- og kompetenceforhold”.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Tilsyn med dokumentation forekommer også i begge tilsyn. I ældretilsynet arbejdes der ud fra temaet ”Proce-

durer og dokumentation” og målepunktet ”Plejeenhedens dokumentationspraksis”. Dokumentationspraksis er

ikke specificeret yderligere.

I det sundhedsfaglige tilsyn er temaet ”Journalføring” og målepunkterne er specificeret til forskellige former for

dokumentationspraksis, herunder journalgennemgang med henblik på forskellige områder inden for sundheds-

faglig dokumentation samt gennemgang af anden sundhedsfaglig dokumentation. Målepunktet ”Gennemgang

af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende patienters retsstilling” optræder ligeledes under temaet

”Patienters retsstilling”.

I ældretilsynet føres der tilsyn ud fra temaet ”Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død” og måle-

punktet ”Pleje af borgere ved livets afslutning”.

Der kan drages parallel til temaet ”Faglige fokuspunkter” i det sundhedsfaglige tilsyn, hvor der føres tilsyn med

målepunktet ”Gennemgang af og interview om instruks for fravalg af livsforlængende behandling”.

Skildringen i disse temaer og målepunkter mellem de to tilsyn består i følgende:

Ved det sundhedsfaglige tilsyn benyttes målepunkterne til at føre tilsyn med sundhedsforholdene og den sund-

hedsfaglige behandling ift. patientsikkerheden og med henblik på overtrædelser og mangler på sundhedsom-

rådet. Tilsynet har således fokus på forebyggelse af risici, herunder bl.a. risici forbundet med forebyggelige

fejl og uacceptabel faglig standard.

Ved ældretilsynet benyttes målepunkterne til at føre tilsyn med den fornødne kvalitet i den social- og plejefag-

lige indsats i plejeenhederne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Udfordringsbillede og mulige udviklingspotentialer på tilsynsområ-

det

I nedenstående afsnit præsenteres udfordringsbilledet på tilsynsområdet med fokus på kommunernes ople-

vede udfordringer. Fokus for gennemgangen er dels på hvilke udfordringer kommuner oplever ift. det kommu-

nale tilsyn og de to statslige tilsyn, dels ift. udfordringer i samspillet mellem tilsynene på ældreområdet. Nogle

af de skitserede udfordringer vedrører derfor særskilt de enkelte tilsyn, mens andre udfordringer vedrører

samspillet mellem tilsynene. Udfordringsbilledet tager udgangspunkt i kommunernes besvarelser i PwC’s ana-

lyse, hvor kommunerne er blevet spurgt ind til, hvilke begrænsninger de oplever ved det kommunale tilsyn og

samspillet mellem de forskellige tilsyn på ældreområdet, samt PwC’s analyse med kommunecases, hvor der

er gennemført dybdegående interviews med fire casekommuner.

I tilknytning til de skitserede udfordringer præsenteres en række mulige udviklingspotentialer for tilsynene på

ældreområdet. De skitserede mulige udviklingspotentialer tager afsæt i de af arbejdsgruppen identificerede

udfordringer på tilsynsområdet.

Kommunal forankring, læring og uvildighed i det kommunale tilsyn

Af PwCs analyse fremgår det bl.a., at hovedparten af kommunerne fremhæver det kommunale tilsyns lærings-

potentiale som en fordel. Her peger kommunerne generelt på, at det kommunale tilsyn giver mulighed for at

opnå ny viden om den lokale praksis, hvilket kan bidrage til intern læring, udvikling samt dialog lokalt i kom-

munerne. Mange kommuner nævner også, at tilsynet skaber opmærksomhed på områder, hvor der er plads

til forbedring, og at det kan bruges lokalt som led i kvalitetsudviklingen i enhederne. En kommune nævner

eksempelvis, at

”Vi ser stor værdi i det kommunale tilsyn, fordi det giver os mulighed for at få ny viden og

udvikle os som organisation…”

Størstedelen af kommunerne peger på, at det kommunale tilsyn er fleksibelt og giver mulighed for at tilpasse

det til lokale forhold. Kommunerne fremhæver, at tilsynet kan tilrettelægges, så det er i god tråd med enheder-

nes fokusområder og arbejdsgange, og at det derfor giver gode betingelser for at følge op på, hvordan kom-

munens lokale strategier og politiske beslutninger udmøntes i praksis.

Nogle kommuner svarer dog, at de oplever det som en begrænsning, at rammerne for det kommunale tilsyn

er for fleksible, da dette minimerer mulighederne for at skabe et fælles sammenligningsgrundlag på tværs af

kommunerne. Som det også fremgår af afrapporteringens kapitel 3 ovenfor, har kommunerne frie rammer til

selv at beslutte hvordan tilsynet tilrettelægges og udføres, samt hvilke temaer tilsynet belyser ud over de lov-

pligtige temaer, som tilsynsforpligtelsen omfatter. Fundene i afrapporteringens kapitel 3 indikerer således

også, at der er variation i tilsynspraksis på tværs af kommunerne, herunder ift. tilrettelæggelse og formel or-

ganisering af tilsynet samt hvilke temaer, der indgår i det kommunale tilsyn.

Nogle kommuner peger også på, at det kan være en udfordring at sikre uvildighed, når kommunerne under-

søger sig selv. I forhold til at sikre uvildighed påpeger særligt kommunerne, som selv varetager tilsynene, at

det kan være en udfordring at opretholde en armslængde, når man fører tilsyn med sine kollegaer. Som det

også fremgår af afrapporteringens kapitel 3, varetager lidt over halvdelen af kommunerne (52 pct.) selv det

kommunale tilsyn med hjemmeplejen, mens det gælder lidt under hver tredje kommune (31 pct.) på plejebo-

lig/plejehjemsområdet. Udfordringen med manglende uvildighed i det kommunale tilsyn er dog ikke nogen ny

problemstilling. I den forbindelse bemærkes det, at en del af baggrunden for at oprette det statslige ældretilsyn

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

bl.a. også var, at der, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, ”er

brug for en højere grad af uvil-

dighed i tilsynet med den hjælp, som kommunen selv og private leverandører leverer.”

PwC’s analyse viser altså, at det på den ene side er en fordel, at kommunerne har stor frihed i forhold til

tilrettelæggelsen af det kommunale tilsyn, da det fx er muligt at fokusere på aktuelle temaer og sikrer gode

muligheder for lokal læring og kvalitetsudvikling, mens det på den anden side kan være en udfordring, at

kommunerne undersøger sig selv.

Uafhængighed og uvildighed i det kommunale tilsyn

Det kan derfor overvejes at justere fokus og organisering omkring det kommunale tilsyn, så der i højere grad

fokuseres på lokal læring og kommunalt ejerskab, herunder hos det kommunalpolitiske niveau – og samtidig

sikre større inddragelse af borger- og pårørendeperspektiver.

En anden mulighed kan være at styrke det kommunale tilsyns uafhængighed og uvildighed ved, at den enkelte

kommune fremadrettet ikke længere skal føre tilsyn med plejeenheder beliggende i egen kommune. Som et

eksisterende eksempel, hvor det ikke er den enkelte kommune, der varetager tilsynet i egen kommune, kan

nævnes tilsynsmodellen for socialtilsynet, hvor tilsynene varetages af fem kommuner (ét i hver geografisk

region, som har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de af loven omfattede tilbud belig-

gende i regionen.

Behovet for evt. at styrke uvildigheden af det kommunale tilsyn skal ses i sammenhæng med, hvorvidt det

statslige ældretilsyn bevares.

Justeret fokus eller afskaffelse af det kommunale tilsyn

En anden mulighed kan være at afskaffe eller ændre fokus for det kommunale tilsyn med opgaver efter ser-

vicelovens §§ 83, 83 a og 86.

En fordel kan være, at en afskaffelse af det kommunale tilsyn kan afhjælpe nogle kommuners oplevelse af, at

det kan være en udfordring at sikre uvildighed i det kommunale tilsyn, ligesom det vil kunne afhjælpe kommu-

nernes oplevelse af, at der er for mange tilsyn på ældreområdet, da det vil reducere det samlede antal tilsyn

på ældreområdet. Endvidere vil det kunne afhjælpe kommunernes oplevelse af, at der er et stort overlap mel-

lem det kommunale tilsyn og ældretilsynet.

Omvendt kan en udfordring være, at en afskaffelse af det kommunale tilsyn kan gøre det sværere for kommu-

nerne at drage læring af tilsynsbesøg med henblik på arbejde med kvalitetsudvikling lokalt, da flere kommuner

angiver, at de anvender den viden, de får fra det kommunale tilsyn, til at udvikle kvaliteten løbende.

En evt. afskaffelse af det kommunale tilsyn vil endvidere ikke ændre på, at kommunalbestyrelsen i kommu-

nerne fortsat vil have myndighedsansvaret for at sikre kvaliteten i kommunens tilbud.

Inddragelse af borger- og pårørendeperspektiv

Kommunerne inddrager i forskelligt omfang borger- og pårørendeperspektiver i forbindelse med det kommu-

nale tilsyn med hjemmeplejen og plejehjem og plejeboliger mv. Som det fremgår af afrapporteringens kapitel

L 210 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn, 23. marts 2018.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

3 adskiller tilsynet i plejeboligerne sig dog ved, at kommunerne oplever, at det er nemmere at komme i kontakt

med pårørende til ældre på plejehjem eller i plejeboliger, end det er i hjemmeplejen.

Omvendt nævner flere kommuner, at der generelt kan være udfordringer med at inddrage pårørendeperspek-

tivet i tilsynene og særligt de uanmeldte tilsyn, og at det ofte bliver tilfældigt, når de pårørende er på besøg på

tilsynsdagen. Baseret på kommunernes svar, tyder det på, at udfordringen har karakter af at være en mere

praktisk udfordring, hvor pårørende til ældre sjældent er til stede når uanmeldte tilsynsbesøg gennemføres.

En kommune udtrykker udfordringen således:

”Vi vil gerne inddrage flere pårørende, men vi er udfordrede ved

det uanmeldte tilsyn, fordi de pårørende sjældent er til stede, når vi kommer.”

Samme udfordring vedr. inddragelse af pårørende kommer til udtryk ved interviewene af casekommunerne.

Enkelte ledere udtrykker desuden i forlængelse heraf et ønske om, at tilstedeværende borgere og pårørende

får mulighed for at forberede sig inden interviewet, så det sikres, at de får givet udtryk for de ting, som er vig-

tige for dem.

Overlap mellem tilsynene og mange forskellige tilsyn

Af PwC’s analyse fremgår det, at mange kommuner fremhæver, at det kommunale tilsyn overlapper med andre

tilsyn, herunder til en vis grad med det sundhedsfaglige tilsyn og i særdeleshed med ældretilsynet. Mange

kommuner giver udtryk for et ønske om at tænke ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn sammen. Mange

kommuner nævner, at resultaterne af tilsynene er de samme, mens andre kommuner påpeger, at der ikke altid

er overensstemmelse mellem tilbagemeldinger fra styrelsens tilsyn og det kommunale tilsyn, og disse kom-

muner peger på, at det kan gøre det svært at arbejde med opfølgning.

Omvendt er andre kommuner mere positive over for samspillet mellem tilsynene og giver udtryk for, at der er

godt samspil mellem tilsynene, og at de ser værdi i at kunne sammenholde resultaterne. Kommunerne nævner

også, at de forskellige tilsyn tilsammen understøtter, at tilsynene kommer hele vejen rundt om de leverede

ydelser fra både Serviceloven og Sundhedsloven. En kommune udtaler således at:

”Det giver god mening at

have forskellige tilsyn, for de har forskelligt fokus”.

Det følger af § 2 i Bekendtgørelse om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at ældretilsynet

skal omfatte følgende seks temaer i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige

indsats:

1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død.

2. Trivsel og relationer.

3. Målgrupper og metoder.

4. Organisation, ledelse og kompetencer.

5. Procedurer og dokumentation.

6. Aktiviteter og rehabilitering.

Når temaerne og fokusområderne i det statslige ældretilsyn sammenholdes med temaerne i det kommunale

tilsyn, tegner der sig et billede af overlap mellem nogle af de temaer, som tilsynene afdækker. Af PwC’s ana-

lyse fremgår det, at 98 pct. af kommunerne svarer, at det kommunale tilsyn også afdækker temaet trivsel,

mens 97 pct. af kommunerne afdækker temaet selvbestemmelse. Derudover svarer 94 pct. af kommunerne,

at det kommunale tilsyn afdækker dokumentation, mens 95 pct. afdækker temaet rehabilitering og 80 pct.

PwC for Sundhedsstyrelsen,

Analyse af det kommunale tilsyn på ældreområdet,

2022.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

afdækker temaerne tværfagligt samarbejde og kompetencer. Som det fremgår ovenfor afdækkes ovennævnte

temaer også af ældretilsynet, og det kan derfor tyde på, at der kan være overlap mellem en række centrale

temaer i ældretilsynet og det kommunale tilsyn.

Når der sammenlignes mellem kommunernes oplevede udfordringer ift. ældretilsynet og Styrelsen for Patient-

sikkerheds evaluering af, hvordan plejeenhederne oplever styrelsens planlagte ældretilsyn, tegner der sig et

billede af, at kommunerne har forskellige og nogle gange modsatrettede oplevelser af samspillet mellem tilsy-

nene. Mange kommuner er på den ene side kritiske over for Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, og enkelte

kommuner antyder, at styrelsens tilsyn generelt er ufleksible og ikke forholder sig til rekrutteringsudfordringer

og andre lokale forhold, som påvirker opgaveløsningen. Derudover er en del kommuner særligt kritiske over

for ældretilsynet og nævner, at det ikke har fundet sin plads mellem de kommunale tilsyn og det sundhedsfag-

lige tilsyn.

Omvendt fremgår det af Styrelsen for Patientsikkerheds statusrapport for ældretilsynet, at 86 pct.

af plejeenhederne, som har haft besøg af ældretilsynet, svarer, at de i høj eller meget høj grad alt i alt er

tilfredse med det aktuelle besøg fra ældretilsynet i deres plejeenhed.

Det er imidlertid svært at sige noget om

årsagerne til denne forskel i kommunernes oplevelse af samspillet med ældretilsynet. Det skal dog bemærkes,

at spørgeskemaundersøgelsen i PwC’s analyse er sendt til direktører og ældrechefer i kommunerne med mu-

lighed for at sende spørgeskemaundersøgelsen videre internt i kommunen, mens Styrelsen for Patientsikker-

heds spørgeskemaundersøgelse er sendt til de enkelte plejeenheder i kommunerne.

I PwC’s analyse med breddekortlægning og kommunecases peger størstedelen af kommunerne samtidig på,

at der udføres for mange tilsyn. Kommunerne mener, at tilsynene i højere grad bør tænkes sammen for at

spare på omkostninger i forbindelse med forberedelse, udførelse og opsamling på tilsyn. Andre kommuner

fremhæver, at de forskellige tilsyn supplerer hinanden godt.

Enkelte kommuner svarer supplerende hertil, at de har en oplevelse af, at specielt plejehjem modtager mange

forskellige tilsyn (fx fødevaretilsyn, bygningstilsyn, brandsyn og arbejdstilsyn), som med fordel kunne samles.

Mange kommuner skriver i besvarelsen, at der bruges mange ressourcer på tilsyn, som går fra tiden ved

borgerne. I den sammenhæng fremhæver enkelte kommuner, at mængden af forskellige tilsyn betyder, at

borgere, pårørende og personale føler sig overvåget, og at der kan opstå modstand imod begrebet ”tilsyn”. En

kommune udtrykker det således:

”Der er desværre alt for mange tilsyn. Det tager mange ressourcer at plan-

lægge og følge op, og det kan resultere i, at medarbejdere og borgere bliver trætte af at stille op.”

Sammenlægning af de statslige tilsyn - ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn

For at reducere overlap mellem målepunkter og temaer i de statslige tilsyn og det kommunale tilsyn samt

reducere det samlede antal tilsyn på ældreområdet kan det overvejes, at sammenlægge ældretilsynet og det

sundhedsfaglige tilsyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører i dag et sundhedsfaglige tilsyn med plejeområderne på baggrund af sund-

hedsloven, mens ældretilsynet udføres med hjemmel i serviceloven. Hvert tilsyn gennemføres med afsæt i de

tilhørende målepunkter, jf. afrapporteringens kapitel 3. I forbindelse med de to tilsyn bliver der udarbejdet to

separate tilsynsrapporter, ligesom der i dag sker adskilte vurderinger og heraf følgende afgørelser.

En sammenlægning af ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn kan tage udgangspunkt i ét tilsyn med et

samlet målepunktssæt, der vil kunne bestå af udvalgte fokusområder fra de to oprindelige målepunktssæt.

Sammenlægningen vil betyde, at der fremadrettet kun udarbejdes én tilsynsrapport, som omfatter målepunkter

PwC for Sundhedsstyrelsen,

Analyse af det kommunale tilsyn på ældreområdet,

2022.

Styrelsen for Patientsikkerhed,

Statusrapport for ældretilsynet 2018-2021,

2021.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

fra begge tilsyn, ligesom der vil ske en samlet vurdering af plejeenheden samt at afgørelser ligeledes vil om-

fatte det samlede tilsyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører i et vist omfang i forvejen kombinerede tilsyn, hvor tilsynsførende

fra ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn gennemfører tilsynet med en plejeenhed med udgangspunkt i

de to fulde målepunktssæt samtidigt. På grund af de nuværende lovgivningsmæssige rammer udarbejdes der

fortsat to separate rapporter og der træffes separate afgørelser om evt. at anvende sanktioner, men det vur-

deres umiddelbart, at modellen kan videreudvikles med henblik på, at der fremadrettet kun udarbejdes én

samlet tilsynsrapport, som omfatter målepunkter fra begge tilsyn, ligesom der vil kunne ske en samlet vurde-

ring af plejeenheden samt at afgørelser ligeledes vil omfatte det samlede tilsyn.

Det vurderes, at en sammenlægning af de to statslige tilsyn vil kræve lovændring.

Derudover kan Styrelsen for Patientsikkerhed igangsætte et fagligt arbejde, der dels inden for de nuværende

lovgivningsmæssige rammer skal bidrage til at forenkle tilsynet, herunder forenkle og skabe bedre sammen-

hæng mellem tilsynets målepunkter med henblik på at reducere overlap og dokumentationskrav, men som

også vil kunne anvendes i forbindelse med en egentlig sammenlægning af de to statslige tilsyn inden for nye

lovgivningsmæssige rammer.

Afskaffelse af det statslige ældretilsyn

En anden mulig løsning, der bl.a. også kan bidrage til afhjælpe kommunernes oplevelse af, at der er et stort

overlap mellem det kommunale tilsyn og ældretilsynet, kan være at afskaffe det statslige ældretilsyn. En af-

skaffelse af ældretilsynet kan også bidrage til at afhjælpe kommunernes oplevelse af, at der er for mange tilsyn

på ældreområdet, da en afskaffelse af ældretilsynet vil reducere det samlede antal tilsyn på ældreområdet,

ligesom det vil kunne afhjælpe kommunernes oplevelse af, at ældretilsynet hovedsageligt vægter kontrol, fejl-

finding og påbud frem for læring.

Omvendt kan en udfordring ved at afskaffe ældretilsynet være, at den uvildighed, som nogle kommuner påpe-

ger er vigtig, og som ligger til grund for etableringen af en forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn, vil

forsvinde, ligesom den kontrolfunktion, som tilsynet har, vil gå tabt. Endvidere vil en afskaffelse af ældretilsynet

også medføre en afskaffelse af det indbyggede læringselement i tilsynet i form af obligatoriske opfølgnings-

og læringsforløb til plejeenheder, som har modtaget et påbud fra ældretilsynet.

Målrettet fokus på læring og kvalitetsudvikling- og sikring i enheder med manglende kvalitet

Ældretilsynet foretager i dag både planlagte tilsyn og reaktive tilsyn. De reaktive tilsyn kan eksempelvis iværk-

sættes på baggrund af bekymringshenvendelser, klagesager eller omtale af sager i pressen, der vækker tilsy-

nets opmærksomhed.

Af Statusrapport for ældretilsynet 2018-2021 fremgår det, at der samlet set, i perioden september 2018 –

februar 2021, er gennemført 391 tilsynsbesøg. Heraf var 322 planlagte tilsynsbesøg, mens 69 var reaktive

tilsynsbesøg, jf. nedenstående tabel.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

Af tabellen fremgår det, at der på de planlagte tilsyn blev konstateret større problemer i forbindelse med 4 pct.

af besøgene, hvorimod der i forbindelse med de reaktive tilsyn blev konstateret større problemer i 32 pct. af

besøgene. Dette er i sig selv ikke overraskende, da der har været en konkret bekymring eller anledning til at

foretage de reaktive tilsynsbesøg.

Tilsvarende er det primært ved reaktive tilsyn, at det sundhedsfaglige tilsyn med plejeområdet har konstateret

større problemer af betydning for patientsikkerheden. Et reaktivt sundhedsfagligt tilsyn kan på samme vis som

ved ældretilsynet gennemføres ved en konkret mistanke om problemstillinger af betydning for patientsikker-

heden, fx på baggrund af en bekymringshenvendelse, en klagesag eller lignende. Data fra det sundhedsfaglige

tilsyn viser blandt andet, at der ved reaktive tilsyn på plejehjem i 2021 samlet set blev fundet kritiske problemer

af betydning for patientsikkerheden i 11 pct. af tilfældene samt større problemer i 32 pct. af tilfældene, hvilket

er væsentligt hyppigere end ved planlagte tilsyn, hvor der i 2021 ikke blev fundet kritiske problemer af betyd-

ning for patientsikkerheden, mens der blev fundet større problemer af betydning for patientsikkerheden i 3 pct.

af tilfældene.

En mulig løsning, der skal styrke kvaliteten i de enheder, hvor der ikke er den nødvendige kvalitet, kan være,

at styrke fokus på reaktive tilsyn og kvalitetsudvikling i de statslige tilsyn, da der i højere grad end ved planlagt

tilsyn konstateres større og kritiske problemer af betydning for den social- og plejefaglige kvalitet i indsatsen

til borgerne og patientsikkerheden. Formålet er at sætte målrettet ind over for de plejeenheder og behand-

lingssteder, som ikke har den fornødne kvalitet, med henblik på at løfte kvaliteten der, hvor behovet er størst.

Med et styrket fokus på reaktive tilsyn vil det være muligt i højere grad at sætte målrettet ind over for de

plejeenheder og behandlingssteder, som ikke har den fornødne kvalitet, med henblik på at løfte kvaliteten hvor

behovet er størst. Tilsvarende vil et styrket fokus på reaktive tilsyn i mindre grad belaste behandlingssteder og

plejeenheder, hvor tingene fungerer, og som ikke har problemer med kvaliteten.

Omvendt kan et større fokus på reaktive tilsyn begrænse tilsynenes muligheder for gennem stikprøver og

risikovurderinger at identificere forhold på behandlingssteder og plejeenheder, der skal rettes op på. Selvom

et tilsyn ikke har udløst påbud, kan der således være forhold af betydning for den social- og plejefaglige kvalitet

og/eller patientsikkerheden, som der bør arbejdes med i den pågældende enhed. Derudover vil tilsynenes

muligheder for løbende at pege på den generelle udvikling i kvaliteten i behandlingsstederne og plejeenhe-

derne forventeligt blive begrænset såfremt der i højere grad prioriteres reaktive tilsyn.

Øvrige overvejelser

I tilknytning til ovenstående udfordringer og mulige udviklingspotentialer kan det overvejes at udarbejde en

fælles vejledning for de tre tilsyn på ældreområdet. Med en fælles vejledning vil der eksempelvis kunne ske

Styrelsen for Patientsikkerhed,

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021,

2022.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Orientering af udvalget om endelig afrapportering fra arbejdsgruppen om tilsyn på ældreområdet, fra social- og ældreministeren

en tydeliggørelse af formål, temaer og målepunkter for de enkelte tilsyn. Derudover kan en fælles vejledning

bidrage til, at der er en fælles tilgang i forhold til hvad, der føres tilsyn med, når der fx ses på kvaliteten.

En fælles vejledning kan skabe større klarhed over det enkelte tilsyns rolle og formål, samt sammenhængen

til andre tilsyn på ældreområdet. Derudover kan en fælles vejledning bidrage til en fælles forståelse af, hvordan

der kan arbejdes med de centrale temaer for de enkelte tilsyn. En fælles vejledning for de tre tilsyn vil kunne

udarbejdes uafhængigt af evt. øvrige tiltag og forudsætter ikke umiddelbart lovændring.

Centrale pejlemærker for fremadrettet tilsynsmodel på ældreområdet

Rapporten har undersøgt en række forskellige temaer, herunder skitseret de væsentligste udfordringer og

dilemmaer på tilsynsområdet. På baggrund af rapporten tegner der sig et billede af, at følgende elementer

kan være relevante at se på i forhold til en fremadrettet tilsynsmodel på ældreområdet.

Mange kommuner fremhæver læringsperspektivet i det kommunale tilsyn, og det kan derfor være relevant at

se på, hvordan der i højere grad kan fokuseres på at understøtte lokal læring og øget kommunalt ejerskab,

og samtidig sikre større inddragelse af borger- og pårørendeperspektiver i det kommunale tilsyn. Derudover

kan det også være relevant at se på, hvordan det kommunale tilsyns uvildighed og uafhængighed fremadret-

tet kan styrkes.

Desuden kan det være relevant at se på, hvordan der fremadrettet kan sikres en bedre balance mellem læ-

ring og kontrol i tilsynene på ældreområdet. Der tegner sig et billede af, at kommunerne særligt efterspørger

et større læringselement i de statslige tilsyn, hvorfor det kan overvejes at se nærmere på, hvordan dette kan

understøttes.

Samtidig mener størstedelen af kommunerne, at der udføres for mange tilsyn, og at tilsynene i højere grad

bør tænkes sammen. I første omgang kan der derfor fremadrettet være behov for at se på, hvordan der kan

ske en forenkling af tilsynsmodellen på ældreområdet, hvor der pt. eksisterer en række forskellige tilsyn med

delvist overlap. I den forbindelse giver mange kommuner udtryk for et ønske om at tænke det statslige æl-

dretilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn sammen, og det kan derfor overvejes at sammenlægge de to statslige

tilsyn på ældreområdet til ét samlet tilsyn.

Derudover peges fra kommunal hold på, at specielt plejehjem modtager mange forskellige tilsyn (fx fødeva-

retilsyn, bygningstilsyn, brandsyn og arbejdstilsyn), som med fordel kunne samles. Det anføres, at der bru-

ges mange ressourcer på tilsyn, som går fra tiden ved borgerne. I den sammenhæng fremhæver enkelte

kommuner, at mængden af forskellige tilsyn betyder, at borgere, pårørende og personale føler sig overvåget,

og at der kan opstå modstand imod begrebet ”tilsyn”.