DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Social- og Ældreminister Astrid Krag
Holmens Kanal 22
1060 København K
KOPI: Social- og Ældreudvalget
Den 28. juni 2022
Stigende inflation skaber behov for fleksibilitet på socialområdet
Kære Astrid Krag
Krigen i Ukraine og den afledte økonomiske virkelighed betyder, at inflationen er markant sti-
gende. Dermed er forudsætningerne for de sociale tilbuds budgetter fra 2021 ændret substantielt
med stigende priser og omkostninger i driften af tilbud, herunder bl.a. energipriser. Det er afgø-
rende for den økonomiske bæredygtighed i et socialt tilbud, at der i tilbuddets årsbudgetter er et
rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostningerne. Det er desuden en betin-
gelse for tilbuddets godkendelse af socialtilsynenes økonomiske tilsyn.
Konsekvensen af de uforudsete høje omkostninger kan blive, at veldrevne sociale tilbud af høj fag-
lig og økonomisk kvalitet støder på udfordringer med godkendelsen i det økonomiske tilsyn. Situ-
ationen kan derfor, hvis der ikke gribes ind politisk, i sidste ende risikere at ramme socialområ-
dets udbud af tilbud af høj kvalitet og specialisering til borgerne. Derfor er der behov for politisk
handlekraft til at sikre, at de sociale tilbud kommer godt igennem inflationen med midlertidig
øget budgetfleksibilitet.
Midlertidig budgetfleksibilitet er en løsning, vi kender fra Coronakrisen. Her fik sociale tilbud i
den ekstraordinære situation mulighed for at hæve taksterne midt på året, da budgetforudsætnin-
gerne havde ændret sig. Således afholdt kommunerne udgifterne for de særlige COVID-relaterede
merudgifter hos tilbuddene under forudsætning af, at tilbuddet fik godkendt det ændrede budget
af socialtilsynet og kunne dokumentere, at der var tale om ekstraordinære COVID-relaterede mer-
udgifter.
Dansk Erhverv opfordrer social- og ældreministeren til samme løsning i den nuværende ekstraor-
dinære situation. Dansk Erhverv foreslår at give sociale tilbud mulighed for at imødekomme de
ekstraordinært stigende omkostninger ved i en tidsbegrænset periode at give tilbuddene mulighed
for at justere budgetterne midt i året med godkendelse hos socialtilsynene. Løsningen vil give
midlertidig fleksibilitet for de sociale tilbud og holde hånden under det tilbuddene på socialområ-
det i den særligt kritiske situation.
Med venlig hilsen
Troels Yde Toftdahl
Markedschef
Side 1/1