SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 252
Offentligt

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 2

1470 København K

Redegørelse om Ankestyrelsens behandling af sagen om

Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere

borgmester

Indenrigs- og Boligministeriet har ved mail af 23. marts 2022 bedt

Ankestyrelsen om en redegørelse om Ankestyrelsens nærmere overvejelser

og begrundelser for, at Ankestyrelsen ikke finder anledning til at foretage

yderligere i sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den

tidligere borgmester.

Indenrigs- og Boligministeriet har bedt om redegørelsen til brug for en

opfølgning over for Folketinget på indenrigs- og boligministerens svar på

SOU alm. del spørgsmål 382.

Redegørelsen er indledt med en opsummeret gennemgang af

redegørelsens afsnit. Herefter gennemgås i afsnit 1-4 nogle generelle afsnit

om tilsynets kompetence i sager om mulige strafbare forhold, om

overholdelse af ansættelsesretlige regler, om inhabilitet og om saglighed i

forvaltningen (magtfordrejning). Derefter gennemgås i afsnit 5 og 6 nogle

generelle afsnit om Ankestyrelsens tilsyn og reaktionsmuligheder.

Disse mere generelle afsnit er i afsnit 7 efterfulgt af en kort sagsfremstilling

i den konkrete sag hos Ankestyrelsen om Fredericia Kommunes salg af en

byggegrund til den tidligere borgmester. Derefter redegøres der i afsnittene

8-10 for årsagerne til, at Ankestyrelsen ikke har fundet anledning til at

foretage yderligere i sagen.

Indledning

Det fremgår af redegørelsens

afsnit 1,

at tilsynet ikke har kompetence til at

behandle sager om mulige strafbare forhold. Sådanne spørgsmål hører

12. april 2022

J.nr. 22-13898

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

under politiet og domstolene. Det gælder også spørgsmål om

kommunalbestyrelsesmedlemmers mulige strafansvar efter

kommunestyrelseslovens § 61 om grov pligtforsømmelse.

Det fremgår af redegørelsens

afsnit 2,

at tilsynet ikke har kompetence til at

behandle sager om overholdelse af ansættelsesretlige regler. Ankestyrelsen

har heller ikke kompetence til at tage stilling til, om en kommunal ansats

handlinger eller undladelser skal have ansættelsesretlige konsekvenser.

Det fremgår af redegørelsens

afsnit 3,

at tilsynet har kompetence til at

behandle sager om inhabilitet. Tilsynet er dog i visse tilfælde afskåret fra at

behandle spørgsmål om inhabilitet, hvis der verserer en sag for

domstolene. Tilsynet er derfor tilbageholdende med at rejse og udtale sig

i sager, hvor tilsynet vil skulle tage stilling til, hvilket sagsfaktum der kan

lægges til grund i tilfælde, hvor spørgsmål om sagsfaktummet kan blive

centralt i en straffesag.

Det fremgår af redegørelsens

afsnit 4,

at tilsynet har kompetence til at

behandle sager om saglighed i forvaltningen (magtfordrejning), og at

tilsynet i henhold til officialmaksimen har ret vidtgående

undersøgelsesbeføjelser. Der kan dog være spørgsmål, som det vil være

for vanskeligt at skabe tilstrækkelig klarhed over på et skriftligt grundlag,

når der foreligger modstridende oplysninger i sagen. Tilsynet er derfor

tilbageholdende med at rejse og udtale sig i sådanne sager.

I redegørelsens

afsnit 5

gennemgås Ankestyrelsens tilsyn og

reaktionsmuligheder. Det fremgår af afsnittet, at Ankestyrelsen fører

tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt

gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen kan beslutte at rejse

en sag, når der er tilstrækkelig anledning til det. Ankestyrelsen kan i den

forbindelse udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller

undladelser. Ankestyrelsen har også andre reaktionsmuligheder, såsom

at annullere en klart ulovlig beslutning eller at pålægge medlemmer af

kommunalbestyrelsen tvangsbøder med henblik på at fremtvinge

opfyldelsen af en handlepligt for kommunalbestyrelsen.

I redegørelsens

afsnit 6

gennemgås de undersøgelsesskridt og overvejelser

der går forud for en beslutning om ikke at rejse en tilsynssag. Ved

vurderingen indgår både bagudrettede og fremadrettede elementer. I

praksis forekommer det jævnligt, at Ankestyrelsens undersøgelse af en

sag fører til, at den involverede kommune bliver opmærksom på det

ulovlige forhold og selv retter op. Hvis der ikke er behov for, at

Ankestyrelsen gør videre, afslutter Ankestyrelsen sagen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

I redegørelsens

afsnit 7

redegøres kort for sagens forløb i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen blev igennem en artikel af 9. december 2020 i Ekstra Bladet

opmærksom på, at Fredericia Kommune havde solgt en ejendom til den

daværende borgmester. Ankestyrelsen bad derfor kommunen om en

udtalelse på baggrund af artiklen. Kommunen iværksatte en

advokatundersøgelse, som advokatfirmaet Horten sendte til Ankestyrelsen

den 18. marts 2021. Horten sendte også en sammenfatning af en

afrapportering om den tidligere borgmesters og den daværende

kommunaldirektørs habilitet. Horten oplyste samtidig, at byrådet havde

bedt politiet om at efterforske sagen om habilitet. Sydøstjyllands Politi

oplyste i en pressemeddelelse af 16. april 2021 at politiet efterforskede

forhold i relation til Fredericia Kommune. På baggrund af oplysningerne i

sagen besluttede Ankestyrelsen at indlede en nærmere undersøgelse af

nogle udvalgte forhold, som Ankestyrelsen den 7. maj 2021 bad byrådet

om at redegøre nærmere for. Horten svarede på byrådets vegne ved

brev af 30. juni 2021. På baggrund af byrådets supplerende høringssvar

besluttede Ankestyrelsen den 17. marts 2022 ikke at foretage videre i

sagen.

afsnit 8

redegøres for årsagerne til, at Ankestyrelsen ikke har fundet

anledning til at foretage yderligere i sagen om spørgsmål om inhabilitet. På

baggrund af sagens oplysninger vurderede Ankestyrelsen, at spørgsmålet

om der havde været en inhabilitetsskabende relation mellem den tidligere

borgmester og kommunaldirektør er af en sådan karakter, at det ville

være yderst vanskeligt at skabe tilstrækkelig klarhed over på et skriftligt

grundlag, da der forelå modstridende oplysninger i sagen. Herudover

vurderede Ankestyrelsen, at en undersøgelse og behandling af sagen

ville kræve, at Ankestyrelsen ville skulle tage stilling til, hvilket

sagsfaktum der kunne lægges til grund i et tilfælde, hvor sagsfaktummet

kunne blive centralt i en mulig straffesag. I det tilfælde at

anklagemyndigheden mener, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale,

kan det blive relevant for Ankestyrelsen at foretage en ny vurdering af,

om der er grundlag for, at Ankestyrelsen indleder en nærmere

undersøgelse af spørgsmål om inhabilitet.

I redegørelsens

afsnit 9

redegøres for årsagerne til, at Ankestyrelsen alene

valgte at indlede en nærmere undersøgelse af udvalgte forhold, og dermed

ikke har fundet anledning til at foretage yderligere i sagen for så vidt angår

en række andre forhold, der også havde været genstand for

advokatundersøgelsen. Ankestyrelsen besluttede f.eks. ikke at foretage

yderligere for så vidt angår de konkrete forhold omkring salget af

Argentinervej 42 til den daværende borgmester. På baggrund af Hortens

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

beskrivelser af sagen var Ankestyrelsen enig i Hortens retlige vurderinger,

og fandt derfor ikke grundlag for at udtale sig om tilsynets retsopfattelse.

Ankestyrelsen besluttede eksempelvis også ikke at foretage yderligere for

så vidt angår spørgsmålet, om der havde været inddraget usaglige hensyn

ved kommunens behandling af den daværende borgmesters byggesag.

Ankestyrelsen vurderede, at det ville være for vanskeligt på et skriftligt

grundlag at skabe tilstrækkelig klarhed over, om der havde været

inddraget usaglige hensyn, idet der forligger modstridende oplysninger i

sagen. Ankestyrelsen fandt i øvrigt heller ikke grundlag for at antage, at

der skulle være generelle problemer i kommunen i relation til spørgsmål

om magtfordrejning.

I redegørelsens

afsnit 10

redegøres for årsagerne til, at Ankestyrelsen ikke

har fundet anledning til at foretage yderligere i sagen for så vidt angår de

forhold i advokatundersøgelsen, som Ankestyrelsen havde indledt en

nærmere undersøgelse af. Ankestyrelsen besluttede f.eks. ikke at foretage

yderligere for så vidt angår kommunens manglende hjemmel til at

behandle en række byggesager efter BR10, herunder den daværende

borgmesters byggesag. Ankestyrelsen var enig i kommunens vurdering

af, at der er tale om begunstigende forvaltningsakter, og at der ud fra de

foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at borgerne,

herunder den tidligere borgmester, har været bekendt med, at deres sager

blev behandlet efter et forkert regelsæt. Ankestyrelsen besluttede

eksempelvis også ikke at foretage yderligere for så vidt angår spørgsmål

om notat- og journaliseringspligt. På baggrund af Hortens supplerende

høringssvar vurderede Ankestyrelsen, at kommunen havde gjort

tilstrækkeligt for at sikre sig, at kommunens praksis fremover vil være i

overensstemmelse med reglerne.

Tilsynets kompetence i sager om mulige strafbare forhold

Ankestyrelsen har ikke kompetence til at behandle sager om mulige

strafbare forhold. Det vil sige, at Ankestyrelsen ikke kan tage stilling til,

hvorvidt kommunalbestyrelsesmedlemmer eller kommunalt ansatte har

overtrådt straffebestemmelser i straffeloven eller i særlovgivningen.

Sådanne spørgsmål hører under politiet og domstolene.

En politimæssig efterforskning og en eventuel prøvelse ved domstolene

vil skulle ske under iagttagelse af de retssikkerhedsmæssige garantier,

der gælder efter retsplejeloven i forbindelse med behandlingen af

straffesager. Det betyder bl.a., at de involverede personer, herunder

sigtede og vidner, vil kunne afhøres af politiet med en sigtets

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

rettigheder, og at vidner i forbindelse med en retssag har pligt til at tale

sandt for retten.

For så vidt angår kommunalbestyrelsesmedlemmers mulige strafansvar,

gælder der en straffebestemmelse i kommunestyrelseslovens § 61. Det

følger heraf, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i

grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører,

kan straffes med bøde.

Bestemmelsen omfatter både aktive handlinger og tilfælde, der kan

karakteriseres som undladelse af at opfylde en handlepligt.

Efter bestemmelsen skal der være tale om grove tilfælde af

pligttilsidesættelser, som skal være begået med forsæt eller ved grov

uagtsomhed. Kommunalbestyrelsesmedlemmer ifalder således normalt

ikke ansvar ved at gå imod en indstilling fra forvaltningen.

I sager om overtrædelse af kommunestyrelseslovens § 61 er det

anklagemyndigheden, der har ansvaret for at tilvejebringe de

oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om der er grundlag for at

rejse tiltale i en sag. Anklagemyndigheden kan dog inddrage tilsynet

med henblik på en beskrivelse af, hvilke pligter der påhviler

kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der skal rejses tiltale efter

kommunestyrelseslovens § 61, er det domstolene, der efterfølgende

tager stilling til, om det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem skal

straffes med bøde.

Tilsynets kompetence i sager om overholdelse af ansættelsesretlige

regler

Ankestyrelsen har ikke kompetence til at behandle sager om kommunernes

overholdelse af ansættelsesretlige regler. Det følger af

kommunestyrelseslovens § 48, stk. 2.

Ankestyrelsen har heller ikke kompetence til at behandle sager for så vidt

angår – skrevne eller uskrevne – ansættelsesretlige regler, der særligt

gælder for offentlige arbejdsgivere. Det kan f.eks. dreje sig om

fortolkningen af kommunernes tjenestemandsregulativer og spørgsmål om,

Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og

Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, s. 534.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

hvilken styrke samarbejdsvanskeligheder skal have, for at der er

tilstrækkeligt grundlag for at afskedige en kommunalt ansat.

Ankestyrelsen er dog ikke afskåret fra i sager, der vedrører

uoverensstemmelser mellem en kommune og dens ansatte, at tage stilling

til, om kommunen overholder – skreven eller uskreven – lovgivning, der i

øvrigt særligt gælder for offentlige myndigheder, f.eks. offentlighedsloven,

forvaltningsloven og almindelige offentligretlige grundsætninger.

F.eks. vil Ankestyrelsen kunne tage stilling til, om den udvidede

partshøringspligt, der gælder i visse afskedigelsessager, er overholdt.

Ankestyrelsen vil også kunne tage stilling til, om en afskedigelse er sagligt

begrundet, f.eks. ved samarbejdsvanskeligheder.

Ankestyrelsen er dog afskåret fra at tage stilling til offentligretlige

spørgsmål, der ikke kan adskilles fra ansættelsesretlige spørgsmål.

Ankestyrelsen kan f.eks. ikke påse overholdelsen af officialmaksimen i en

sag om afskedigelse af en kommunal ansat på grund af

samarbejdsvanskeligheder. En stillingtagen til et sådant spørgsmål vil

kræve, at Ankestyrelsen tager stilling til, hvad der efter ansættelsesretlige

regler kræves for at afskedige en kommunal ansat på grund af

samarbejdsvanskeligheder, og kan derfor ikke adskilles fra det

ansættelsesretlige spørgsmål.

Ankestyrelsen har heller ikke kompetence til at tage stilling til, om en

kommunal ansats handlinger eller undladelser skal have

ansættelsesretlige konsekvenser.

Tilsynets kompetence i sager om inhabilitet

Ankestyrelsen har kompetence til at behandle spørgsmål om inhabilitet

efter forvaltningslovens § 3 og kommunestyrelseslovens § 14.

Bestemmelserne handler om speciel inhabilitet, hvilket vil sige, at en

person under visse omstændigheder skal undlade at medvirke ved

behandlingen af en konkret sag.

Ankestyrelsen har også kompetence til at behandle sager om såkaldt

generel inhabilitet. Generel inhabilitet handler om spørgsmålet om,

hvorvidt en bestemt person overhovedet kan beklæde et bestemt erhverv.

Vi henviser i det hele til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B.

Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, s. 409 ff.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Der findes regler om generel inhabilitet i kommunestyrelseslovens § 29,

stk. 2-5, men Ankestyrelsen kan også behandle sager, der handler om

overholdelse af den uskrevne retsgrundsætning om generel inhabilitet.

Den uskrevne retsgrundsætning om generel inhabilitet er afledt af

forvaltningslovens regler om speciel inhabilitet. Ved vurderingen af om der

foreligger generel inhabilitet, har det derfor navnlig betydning, om en

person ofte vil være afskåret fra at udføre sin forvaltningsmæssige funktion

på grund af speciel inhabilitet.

Ankestyrelsen har således som udgangspunkt kompetence til at behandle

spørgsmål om både speciel og generel inhabilitet.

Der kan dog være særlige situationer, hvor tilsynet vil være afskåret fra at

behandle spørgsmål om inhabilitet. Det kan være tilfældet, hvis der

verserer en sag for domstolene.

I Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 14. juni 2006 omtalt

nedenfor var tilsynet afskåret fra at behandle et spørgsmål om

inhabilitet. Tilsynet var afskåret, fordi tilsynet ville skulle tage stilling til,

hvilket sagsfaktum der kunne lægges til grund i et tilfælde, hvor

sagsfaktummet kunne være centralt i en straffesag.

Tilsynet er derfor tilbageholdende med at rejse og udtale sig i sager,

hvor tilsynet vil skulle tage stilling til, hvilket sagsfaktum der kan lægges

til grund i tilfælde, hvor spørgsmål om sagsfaktummet kan blive centralt

i en straffesag.

Følgende fremgår af Lov om kommunernes styrelse med kommentarer,

Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave,

2010, s. 415 f. om tilsynets mulighed for at behandle en tilsynssag, mens

der verserer en sag for domstolene:

”Anlægges der sag ved domstolene, mens en tilsynssag verserer,

eller indbringes en sag for tilsynet, mens sagen verserer ved

domstolene, indebærer dette […] ikke i sig selv, at

tilsynsmyndigheden er afskåret fra at færdigbehandle sagen og give

udtryk for sin retsopfattelse. Efter omstændighederne kan sanktioner

også komme på tale. Det afhænger af sagens karakter, om

tilsynsmyndigheden bør (fortsætte med at) behandle sagen eller i

Forvaltningsloven med kommentarer, Niels Fenger, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,

2. udgave, 2021, s. 163 f.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

stedet sætte sagen i bero og afvente dommen eller evt. afvise den. I

tilfælde, hvor der er væsentlige hensyn, der taler for, at

tilsynsmyndigheden afgiver en udtalelse om tilsynets retsopfattelse,

særlig når der er tale om, at en kommune efter tilsynets opfattelse

tilsidesætter enten lovgivningen om ydelse af økonomisk eller anden

bistand til enkeltpersoner eller overordnede samfundsmæssige

hensyn, og en hurtig behandling af sagen derfor i sig selv er

afgørende, bør tilsynsmyndigheden ikke sætte sin behandling af

sagen i bero. Det samme gælder, hvis retssagen i medfør af

retsplejelovens § 345 bliver udsat for at afvente tilsynsmyndighedens

afgørelse. Se betænkning nr. 1395/2000 om statens tilsyn med

kommunerne, side 207.

Det forhold, at tilsynsmyndighedens retsopfattelse vedrørende et

bestemt spørgsmål måtte blive påberåbt og også blive lagt til grund

af domstolene i en verserende straffesag, afskærer heller ikke i sig

selv tilsynsmyndigheden fra at give udtryk for en sådan

retsopfattelse. Således er tilsynet berettiget – og efter

omstændighederne forpligtet – til at give udtryk for sin retsopfattelse

i en situation, hvor retsopfattelsen vil blive brugt præjudicielt i en

straffesag. Hvis tilsynet imidlertid vil skulle tage stilling til, hvilket

sagsfaktum der kan lægges til grund, og dette sagsfaktum kan være

af betydning for vurderingen af straffesagen, vil tilsynsmyndigheden

efter omstændighederne være afskåret fra at foretage en vurdering

af det omhandlede retsspørgsmål. Det skyldes, at det relevante

sagsfaktum skal fastlægges via bevisførelse for domstolene og ikke

via de kommunale tilsynsmyndigheder. I en konkret sag, således

som ministeriet forstod sagen, ville et spørgsmål om ansvarsfordeling

mellem en viceborgmester og den tidligere borgmester være et

centralt spørgsmål ved vurderingen af spørgsmålet om

viceborgmesterens habilitet. De kommunale tilsynsmyndigheder ville

således for at foretage en vurdering af spørgsmålet om inhabilitet

skulle tage stilling til, hvilket sagsfaktum der kunne lægges til grund,

i et tilfælde, hvor sagsfaktummet kunne være centralt i straffesagen.

Ministeriet fandt, at fastlæggelsen af ansvarsfordelingen i givet fald

var et spørgsmål, som skulle afklares i forbindelse med bevisførelsen

for domstolene og ikke via de kommunale tilsynsmyndigheder, der

derfor var afskåret fra at behandle det pågældende spørgsmål. (Skr.

af 14. juni 2006).”

Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 14. juni 2006 til en

forsvarsadvokat - 2.k.kt., j. nr. 2005-2220/207-14.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Tilsynets kompetence i sager om saglighed i forvaltningen

(magtfordrejning)

Tilsynet har kompetence til at behandle spørgsmål om, hvorvidt en

kommune har varetaget ulovlige hensyn i strid med retsgrundsætningen

om saglighed i forvaltningen.

Offentlige myndigheder er i udøvelsen af deres opgaver underlagt almin-

delige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. lighed og saglighed,

herunder et forbud mod, at myndighederne ved skønsmæssige beføjelser

forfølger ulovlige formål.

En kommune kan ved behandlingen af ansøgninger om tilladelser m.v.

varetage de hensyn, der er forudsat i de relevante love, og de hensyn det i

øvrigt påhviler en kommune at varetage. Hensyn herudover er det ulovligt

at varetage.

Det vil således f.eks. være ulovligt at tage hensyn til, at en

ansøgning kommer fra en borgmester.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets har ved brev af 6. marts 2002 til en

borger udtalt sig om tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og

kompetence i en sag om varetagelse af saglige hensyn ved prioriteringen

af kommunens sager (4. k.kt. j.nr. 2001/1220/207-10 (02.8.5.)).

Det fremgår af udtalelsen, at tilsynsmyndighederne er

forvaltningsmyndigheder, og officialmaksimen derfor er gældende.

Officialmaksimen kaldes også official- eller undersøgelsesprincippet, og er

et almindeligt gældende princip for forvaltningsmyndigheders

sagsoplysning. Efter officialmaksimen påhviler det den enkelte

forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre

myndigheder, at fremskaffe de nødvendige oplysninger i en sag eller at

foranledige, at private, herunder eventuelle parter, medvirker til sagens

oplysning, således at der kan træffes en materiel rigtig afgørelse.

Det følger også af udtalelsen, at tilsynsmyndighederne har ret vidtgående

undersøgelsesbeføjelser, f.eks. ved at tilsynsmyndigheden udbeder sig

skriftlige udtalelser fra enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer eller

enkelte ansatte i kommunen eller ved samtale med enkelte af en

kommunalbestyrelses medlemmer. De pågældende enkeltpersoner har - i

modsætning til kommunalbestyrelsen - ikke pligt til at afgive oplysninger.

Se f.eks. ombudsmandens udtalelse af 2. december 2020 - FOB 2020-42.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse ved brev af 6. marts 2002 (4. k.kt. j. nr.

2001/1220/207-10 (02.8.5.)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Tilsynsmyndighederne har herudover mulighed for at anmode private

virksomheder, borgere og andre udenforstående om at bidrage med

mundtlige eller skriftlige oplysninger. De pågældende virksomheder,

borgere etc. har heller ikke pligt til at afgive oplysninger.

Det nævnes i udtalelsen, at tilsynsmyndighederne behandler deres sager

på skriftligt grundlag, og at myndighederne ikke har mulighed for at

foranstalte vidneførelse. Der er således grænser for tilsynets muligheder

for at skabe klarhed over en sags faktiske omstændigheder, såfremt der

foreligger indbyrdes modstridende oplysninger i sagen, og det skriftlige

grundlag - kommunens sagsakter og udtalelse og eventuelt supplerende

sagsakter - ikke giver grundlag for en entydig fastlæggelse af faktum.

Selv om tilsynet er omfattet af officialmaksimen, og i den forbindelse har

ret vidtgående undersøgelsesbeføjelser, kan der således være spørgsmål,

som det vil være for vanskeligt at skabe tilstrækkelig klarhed over på et

skriftligt grundlag. Tilsynet er derfor tilbageholdende med at rejse og

udtale sig i sager, som efter en konkret vurdering med overvejende

sandsynlighed vil være for vanskelige at skabe tilstrækkelig klarhed over

på et skriftligt grundlag

Ankestyrelsens tilsyn og reaktionsmuligheder

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den

lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i §

48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en

tilsynssag. Det følger af § 48 a i kommunestyrelsesloven.

I sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet at rejse en tilsynssag har

Ankestyrelsen forskellige reaktionsmuligheder.

Det følger af kommunestyrelseslovens § 50, at Ankestyrelsen kan udtale

sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser.

Tilsynet kan, når det er påkrævet, forlange, at der optages retsligt forhør i

overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Det fremgår af § 49, stk. 5, i

kommunestyrelsesloven. Det er forudsat, at denne hjemmel alene anvendes i sjældne

tilfælde, hvor indenretslig afhøring er et nødvendigt sagsskridt. Anvendelsen kræver en

vurdering af dels, hvilken betydning de oplysninger, der søges tilvejebragt, har for

udførelsen af tilsynets opgave, dels en vurdering af sagens karakter eller den formodede

ulovligheds grovhed. Anvendelsen af bestemmelsen har således undtagelsens karakter, og

det er forudsat, at tilsynet som hidtil foretager en overvejende skriftlig sagsbehandling.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Ankestyrelsen kan således efter bestemmelsen afgive en udtalelse om

Ankestyrelsens retsopfattelse.

Ankestyrelsen kan under nærmere angivne betingelser annullere en klart

ulovlig beslutning truffet af en kommunalbestyrelse, anlægge

erstatningssag mod de medlemmer, som er erstatningsansvarlige for et

økonomisk tab, eller fastsætte en erstatningsretlig bod til disse

medlemmer i stedet for at anlægge en erstatningssag. Det fremgår af

kommunestyrelseslovens §§ 50 a, 50 c og 50 d. Ankestyrelsen kan også

anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse. Det

fremgår af kommunestyrelseslovens § 51.

Både annullationsbeføjelsen og beføjelsen til at anlægge erstatningssag

og/eller fastsætte en erstatningsretlig bod er knyttet til bagudrettede

klart ulovlige eller erstatningspådragende handlinger.

Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den

efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen desuden

pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for

undladelsen, tvangsbøder, jf. kommunestyrelseslovens § 50 b.

Formålet med anvendelse af tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelsen af

en handlepligt for kommunalbestyrelsen. Tvangsbøder kan derfor ikke

anvendes som en straf for en eventuel konstateret overtrædelse af

lovgivningen, jf. Social- og Indenrigsudvalget (SOU) Alm. Del, Samling:

2014-15 (2. samling), svar på spm. 111. Denne sanktion er således

knyttet til kommunalbestyrelsens – bagudrettede og stadig aktuelle -

undladelse af opfyldelse af en handlepligt.

Når Ankestyrelsen beslutter ikke at rejse en tilsynssag

I sager, som Ankestyrelsen har kompetence til at behandle, kan

Ankestyrelsen beslutte ikke at rejse en tilssynssag.

Når Ankestyrelsen skal vurdere, om der er anledning til at rejse en

tilsynssag, foretager tilsynet en samlet vurdering af, om sagen efter

tilsynets grundlæggende formål og funktion er egnet til at blive taget op

af tilsynet.

Ved vurderingen af om tilsynet skal rejse en sag, vil det tale for at rejse

en sag, hvis der er indikationer af, at der er en fejlagtig praksis i

kommunen, at der er truffet en bevidst ulovlig beslutning eller at der er

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

tale om en ulovlighed af et vist omfang, f.eks. pga. antallet af berørte

borgere.

Når Ankestyrelsen bliver bekendt med oplysninger, som kan give

anledning til at rejse en tilsynssag, undersøger Ankestyrelsen sagen

nærmere. En sådan undersøgelse vil typisk i første omgang omfatte en

høring af den relevante kommune, hvor kommunen bliver bedt om at

redegøre for sagen.

Når denne indledende undersøgelse er gennemført, vurderer

Ankestyrelsen, hvad oplysningerne i sagen giver anledning til.

Vurderingen kan føre til, at Ankestyrelsen efter den indledende

undersøgelse beslutter ikke at foretage videre. Det kan f.eks. være, at

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tale om et ulovligt forhold.

Ankestyrelsen kan også beslutte ikke at foretage videre i en sag, hvis

der, som nævnt ovenfor, er tale om sager, hvor Ankestyrelsen vurderer,

at det vil være for vanskeligt at skabe tilstrækkelig klarhed over sagens

faktum på et skriftligt grundlag eller sager, hvor spørgsmål om

sagsfaktummet kan blive centralt i en straffesag.

I praksis forekommer det jævnligt, at Ankestyrelsens undersøgelse af en

sag fører til, at den involverede kommune bliver opmærksom på det

ulovlige forhold og selv retter op. Hvis der ikke er behov for, at

Ankestyrelsen gør videre, afslutter Ankestyrelsen sagen – en såkaldt

afvisning af sagen – med en konstatering af, at kommunen har rettet op

på det ulovlige forhold. Ved denne vurdering lægger Ankestyrelsen som

udgangspunkt kommunens oplysninger om sagens faktum til grund, jf.

Social- og Ældreudvalget (SOU) Alm. Del, Samling: 2021-22, svar på

spm. 80.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at kommunen skal gøre yderligere for at

rette op på det ulovlige forhold, afgiver Ankestyrelsen en udtalelse.

Hvis en kommune har ændret en ulovlig praksis eller har omgjort en

ulovlig beslutning, indgår det i tilsynets vurdering, om kommunen skal

gøre yderligere for at rette op på det ulovlige forhold, f.eks. om

kommunen som følge af den konstaterede ulovlige praksis skal

genoptage evt. tidligere afgjorte sager.

I Ankestyrelsens vurdering af, om der er tilstrækkelig anledning til at

rejse en tilsynssag, indgår derfor både bagudrettede elementer, såsom

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

lovovertrædelsens karakter, alvor og omfang, og fremadrettede

elementer, dvs. aktualiteten af ulovligheden herunder om kommunen har

lovliggjort eller er i færd med at lovliggøre forholdet.

Kort sagsfremstilling - Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til

den tidligere borgmester

Ankestyrelsen blev igennem en artikel af 9. december 2020 i Ekstra Bladet

opmærksom på, at Fredericia Kommune havde solgt en ejendom til den

daværende borgmester.

Ankestyrelsen bad den 15. december 2020 Fredericia Kommune om en

udtalelse på baggrund af artiklen.

Advokatfirmaet Horten, som repræsenterede kommunen, bad den 8.

januar og 23. februar 2021 om udsættelse af fristen for svar under

henvisning til, at Økonomiudvalget i Fredericia Kommune havde bedt

Horten om at undersøge og lave en redegørelse om sagen.

Ved brev af 18. marts 2021 svarede Horten på Ankestyrelsens anmodning

om en udtalelse i sagen. Horten oplyste, at advokatundersøgelsen var

afsluttet og havde været præsenteret for byrådet den 11. marts 2021.

Horten vedlagde: ”Advokatundersøgelse af forløb i forbindelse med

kommunalt grundsalg, byggesag mv. samt behandling af aktindsigtssager i

tilknytning hertil” af 10. marts 2021 med bilag.

Derudover vedlagde Horten en sammenfatning af en afrapportering om

den tidligere borgmesters og den daværende kommunaldirektørs habilitet.

Den vedlagte advokatundersøgelse af forløb i forbindelse med kommunalt

grundsalg, byggesag mv. samt behandling af aktindsigtssager i tilknytning

hertil indeholdt følgende afsnit:

•

Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger (afsnit 2)

Proces og metode for udarbejdelse af advokatundersøgelsen (afsnit

Kommunens køb af Argentinervej-udstykningen fra Brdr. Ussing

(afsnit 4)

Kommunens salg af grunde fra Argentinervej-udstykningen,

herunder salg af Argentinervej 42 til borgmesteren (afsnit 5)

Byggesagen for Argentinervej 42 (afsnit 6)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

•

Dispensation fra lokalplan ift. stiforløb over Argentinervej 42 (afsnit

Bebyggelse foran Argentinervej 42 (afsnit 8)

Skovrejsning foran Argentinervej (afsnit 9)

Aktindsigt generelt (afsnit 10)

Særligt om behandlingen af en henvendelse af 8. december 2020

om aktindsigt mv. (afsnit 11)

Spørgsmål om notatpligt og journalisering (afsnit 12)

Supplerende observationer (afsnit 13)

Det fremgik af sammenfatningen af advokatundersøgelsen, at en række af

de undersøgte forhold efter Hortens vurdering var håndteret korrekt af

kommunen, dvs. i overensstemmelse med de retlige rammer på det givne

område.

Der var tale om følgende forhold:

•

Kommunens køb af Argentinervej-udstykningen, jf. afsnit 4

•

Dispensation fra lokalplanen ift. stiforløb over Argentinervej 42, jf.

afsnit 7

•

Bebyggelse foran Argentinervej 42, jf. afsnit 8

•

Skovrejsning foran Argentinervej, jf. afsnit 9

Disse fire undersøgte forhold havde således ikke givet anledning til

bemærkninger fra Horten.

Horten oplyste til Ankestyrelsen, at byrådet i forbindelse med

præsentationen af afrapporteringen havde besluttet at anmode politiet om

at efterforske spørgsmålet om borgmesterens og kommunaldirektørens

habilitet, og at sagen derfor var blevet overdraget til politiet den 12. marts

2021.

Horten oplyste herudover, at Økonomiudvalget den 11. marts 2021 havde

besluttet at iværksætte en proces med henblik på afskedigelse af

kommunaldirektøren.

Sydøstjyllands Politi oplyste i en pressemeddelelse af 16. april 2021 på

politiets hjemmeside, at Sydøstjyllands Politi efterforskede forhold i relation

til Fredericia Kommune på baggrund af anmeldelser fra en borger og fra

Fredericia Kommune.

Sydøstjyllands Politi har efterfølgende i en pressemeddelelse af 7. marts 2022 på politiets

hjemmeside oplyst, at efterforskningen af anmeldelser i relation til Fredericia Kommune er

afsluttet og afleveret til Anklagemyndigheden til juridisk vurdering og afgørelse af, om der

skal rejses tiltale.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

På baggrund af Hortens advokatundersøgelse og sammenfatning af

afrapporteringen om habilitet sammenholdt med oplysningerne om den

politimæssige efterforskning af sagen vurderede Ankestyrelsen, hvad

oplysningerne i sagen gav anledning til.

Ankestyrelsen besluttede i den forbindelse at indlede en nærmere

undersøgelse af nogle udvalgte forhold, som havde været genstand for

Hortens advokatundersøgelse.

Ankestyrelsen besluttede samtidig ikke at indlede en nærmere

undersøgelse af en række forhold, herunder de forhold som ikke havde

givet anledning til bemærkninger fra Horten.

Ankestyrelsen besluttede også ikke at indlede en nærmere undersøgelse

af spørgsmål om borgmesterens og kommunaldirektørens inhabilitet.

Se nærmere om baggrunden for Ankestyrelsens beslutninger i de følgende

afsnit nedenfor.

Ankestyrelsen bad herefter den 7. maj 2021 byrådet om en redegørelse

om, hvad de udvalgte forhold fra Hortens advokatundersøgelse havde

givet anledning til i kommunen.

Horten svarede på Ankestyrelsens supplerende høring ved brev af 30. juni

2021 og vedlagde beslutningsreferat af byrådets møde den 28. juni 2021,

hvor byrådet havde godkendte det supplerende høringssvar til

Ankestyrelsen.

Den 17. marts 2022 besluttede Ankestyrelsen, at der ikke var anledning til

at rejse en tilsynssag på baggrund af byrådets supplerende høringssvar til

Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens beslutning om ikke at indlede en undersøgelse af

spørgsmål om inhabilitet

På baggrund af Hortens sammenfatning af afrapporteringen om habilitet

og oplysningerne om at Sydøstjyllands Politi efterforskede sagen,

besluttede Ankestyrelsen ikke at indlede en undersøgelse af spørgsmål

om borgmesterens og kommunaldirektørens inhabilitet.

I den forbindelse havde Ankestyrelsen for det første vurderet, at

spørgsmålet om der havde været en inhabilitetsskabende relation mellem

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

den tidligere borgmester og kommunaldirektør er af en sådan karakter,

at det ville være yderst vanskeligt at skabe tilstrækkelig klarhed over på et

skriftligt grundlag, da der forelå modstridende oplysninger i sagen.

Herudover vurderede Ankestyrelsen, at en undersøgelse og behandling

af sagen ville kræve, at Ankestyrelsen ville skulle tage stilling til, hvilket

sagsfaktum der kunne lægges til grund i et tilfælde, hvor sagsfaktummet

kunne blive centralt i en mulig straffesag.

Af sammenfatningen af afrapporteringen om habilitet fremgår følgende af

Hortens retlige vurdering af sagen (sammenfatningens afsnit 3):

”Vi har fokuseret på, om henvendelserne om relationens karakter er

håndteret korrekt i forhold til orientering af Økonomiudvalget. Det

bemærkes, at dette spørgsmål er retligt relevant,

uanset

hvilken

karakter relationen mellem den tidligere borgmester og

kommunaldirektøren har haft.

Vores konklusion er for så vidt angår håndteringen følgende:

Økonomiudvalget burde tidligere end 17. december 2020 være blevet

underrettet om henvendelserne mv. om karakteren af relationen

mellem den tidligere (daværende) borgmester og

kommunaldirektøren, så udvalget kunne have foretaget en vurdering

af behovet for og truffet beslutninger om eventuelle tiltag. Dette

gælder, selv om rygterne har været kendt af i hvert fald nogle af

byrådsmedlemmerne.

Vi finder således, at det er kritisabelt, at Økonomiudvalget ikke blev

orienteret om henvendelserne om relationens karakter og rygterne

herom på et væsentligt tidligere tidspunkt end 17. december 2020.

Dette burde efter vores vurdering i hvert fald være sket, da

kommunaldirektøren i oktober 2019 modtog en anonym mail om

rygterne om relationen, herunder fordi denne mail blandt andet også

indeholdt mere generelle trusler om at "udstille byen i en pinlig sag"

mv. Afsenderen anførte at være "en foruroliget medarbejder".

Tilsvarende burde Økonomiudvalget på sit møde den 11. december

2020 være blevet orienteret om, at der den 8. december 2020 havde

været konkrete henvendelser fra medierne om rygterne om

relationen.

Vi finder endvidere, at det er kritisabelt, at orienteringen, da den

skete 17. december 2020, hvor Økonomiudvalget drøftede

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

spørgsmålet om tillid til kommunaldirektøren, ikke omfattede

oplysninger om den anonyme mail.

Vi finder endvidere, at den tidligere borgmester og kommunal-

direktøren var inhabile i forhold til beslutningerne om ikke at

orientere Økonomiudvalget om henvendelserne, og at det derfor var

kritisabelt, at de deltog i, henholdsvis traf beslutningerne om, at

Økonomiudvalget ikke skulle orienteres om henvendelserne om

relationens karakter, herunder den anonyme mail fra oktober 2019.

De var inhabile i forhold til disse beslutninger, da oplysningerne

omhandlede rygter om private forhold. Dette gælder,

uanset

om der

rent faktisk måtte være eller have været en inhabilitetsskabende

relation mellem dem.

Den tidligere borgmester eller kommunaldirektøren burde derfor have

overladt det til 1. viceborgmester at tage stilling til, om

Økonomiudvalget skulle orienteres.

-o-

To væsentlige grundsten i kommunestyret er, at forvaltningen, som

en kommunaldirektør er øverste administrative chef for, er "hele

byrådets forvaltning", og at en borgmester ikke har kompetence til at

beslutte, hvordan konkrete sager i forvaltningen skal behandles. Er

der en inhabilitetsskabende relation mellem en borgmester og en

kommunaldirektør, forrykkes disse to grundlæggende

styringsmekanismer for kommunestyret på afgørende vis.

En mere fast og langvarig relation vil kunne medføre

generel

inhabilitet,

hvilket ville indebære, at begge ville være afskåret fra at

besidde deres respektive positioner i kommunen. I tilfælde af en

mindre fast relation vil det kunne medføre inhabilitet i forhold til

konkrete sager (speciel

inhabilitet).

Hvis der foreligger inhabilitet, vil dette indebære en risiko for, at

såvel konkrete sager i forvaltningen kan være påvirket af

uvedkommende hensyn, som at forvaltningens betjening af udvalg

og byråd kan være det.

Det vil således være i strid med grundlæggende principper i

kommunestyret, hvis der foreligger en inhabilitetsskabende relation

mellem en borgmester og en kommunaldirektør.”

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Følgende fremgår af sammenfatningens afsnit 4 om opfølgning på

afrapporteringen:

”Vi har nøje overvejet, om afrapporteringen bør give anledning til

yderligere tiltag, og i givet fald hvilke.

I disse overvejelser er blandt andet indgået, at den tidligere

borgmester og kommunaldirektøren begge har afvist, at der er eller

har været en sådan relation, og at vi er bevidste om, at rygter af

denne slags kan være vanskelige – måske umulige – at komme til

livs, og at yderligere omtale heraf vil have betydelige negative

konsekvenser for begge personer.

Samlet finder vi dog, at den manglende orientering af

Økonomiudvalget om henvendelserne om relationens karakter, og

den tidligere borgmesters og kommunaldirektørens deltagelse i disse

beslutninger om ikke at orientere Økonomiudvalget, trods det at de

var inhabile i forhold hertil, indebærer tilsidesættelse af væsentlige

pligter. Dertil kommer, at konsekvenserne, hvis der har været en

inhabilitetsskabende relation, ville være særdeles alvorlige. Vi finder

derfor, at kommunen samlet set ikke kan sidde dette overhørig.

En advokatundersøgelse kan – med de midler og muligheder, der her

er til rådighed – ikke komme en afklaring nærmere. Vi har derfor

orienteret kommunen om, at vi finder, at kommunen bør anmode

politiet om at foretage en politimæssig efterforskning med henblik på

at vurdere, om der er grundlag for en strafferetlig forfølgning. En

politimæssig efterforskning er særlig relevant, hvis kommunen finder,

at der som følge af inhabilitet kan være indgået usaglige hensyn ved

behandlingen af konkrete sager i kommunen.

En politimæssig efterforskning vil kunne omfatte spørgsmålet om,

hvorvidt undladelsen af at orientere Økonomiudvalget udgjorde en

overtrædelse af straf-sanktionerede bestemmelser. En sag herom vil

kunne omfatte ikke alene borgmesteren og kommunaldirektøren,

men i princippet også øvrige politikere. Derudover vil politiet kunne

beslutte at iværksætte en efterforskning af, om der forelå en relation,

der indebar, at borgmesteren og kommunaldirektøren var inhabile,

herunder generelt inhabile.

Et kommunalbestyrelsesmedlems grove tilsidesættelse af de pligter,

hvervet medfører, kan straffes efter kommunestyrelseslovens § 61.

Det samme gælder, hvis en embedsmand gør sig skyldig i grov eller

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller

hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten

eller hvervet medfører, jf. straffelovens § 157.

En politimæssig efterforskning vil indebære, at de involverede

(sigtede, vidner mv.) vil opnå beskyttelse af de retsgarantier, som

retsplejeloven tilsikrer.”

Sydøstjyllands Politi oplyste i pressemeddelelsen af 16. april 2021, at

anmeldelserne vedrørte tre forskellige forhold:

1. Fredericia Kommunes tidligere borgmester er anmeldt for muligt

misbrug af offentlig hverv i forbindelse med, at han og hans hustru i 2016

købte en byggegrund af Fredericia Kommune.

2. Fredericia Kommunes tidligere borgmester og tidligere

kommunaldirektør er anmeldt for mulig overtrædelse af

kommunestyrelsesloven § 61 og straffelovens § 157, der begge omhandler

grov pligtforsømmelse.

3. Der er også indgivet en anmeldelse, der vedrører ”læk” af en

advokatundersøgelse, der angiveligt skulle være fortrolig.

Anklagemyndigheden har endnu ikke vurderet, om der er grundlag for at

rejse tiltale mod den tidligere borgmester og kommunaldirektør.

I det tilfælde at anklagemyndigheden måtte nå frem til, at der ikke er

grundlag for at rejse tiltale mod den tidligere borgmester og

kommunaldirektør, og såfremt Ankestyrelsen kommer i besiddelse af nye

konkrete oplysninger, herunder evt. oplysninger der er indhentet i

forbindelse med efterforskningen, kan det blive relevant for

Ankestyrelsen at foretage en ny vurdering af, om der er grundlag for, at

Ankestyrelsen indleder en nærmere undersøgelse af spørgsmål om

inhabilitet.

Ankestyrelsens beslutning om at indlede en nærmere undersøgelse af

udvalgte forhold

Sydøstjyllands Politi har i en pressemeddelelse af 7. marts 2022 på politiets hjemmeside

oplyst, at efterforskningen af anmeldelser i relation til Fredericia Kommune er afsluttet og

afleveret til Anklagemyndigheden til juridisk vurdering og afgørelse af, om der skal rejses

tiltale.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Ankestyrelsen bad den 7. maj 2021 byrådet om en redegørelse om

nærmere udvalgte forhold på baggrund af Hortens advokatundersøgelse

og det fremsendte materiale.

På baggrund af advokatundersøgelsen havde Ankestyrelsen i den

forbindelse besluttet ikke at indlede en nærmere undersøgelse af en

række forhold, som havde været genstand for undersøgelsen.

Ankestyrelsen besluttede ikke at indlede en nærmere undersøgelse af en

række forhold, som ikke havde givet anledning til bemærkninger fra

Horten (advokatundersøgelsens afsnit 4, 7, 8 og 9).

Ankestyrelsen besluttede dog også ikke at indlede en nærmere

undersøgelse af andre forhold, som havde givet anledning til

bemærkninger fra Horten.

I forbindelse med gennemgangen af Hortens advokatundersøgelse fandt

Ankestyrelsen ikke anledning til at betvivle korrektheden af Hortens

beskrivelser af faktum i sagerne. Ankestyrelsen har derfor lagt

beskrivelserne af faktum til grund ved vurderingen af, om Ankestyrelsen

ville indlede en nærmere undersøgelse af de omhandlede forhold.

9.1.

Forhold, som havde givet anledning til bemærkninger fra Horten

9.1.1.

Fredericia Kommunes salg af grunde fra Argentinervej-

udstykningen, herunder salget af Argentinervej 42 til den daværende

borgmester, havde givet anledning til bemærkninger fra Horten omkring

flere forhold, jf. advokatundersøgelsens afsnit 5.

Følgende fremgår bl.a. af Hortens beskrivelse af sagens skriftlige

oplysninger (afsnit 5.1.1):

”Argentinervej 42 var udbudt til 1.065.000 kr.

Ved fristens udløb var der kommet bud på tre af grundene i

Argentinervej-udstykningen. Der kom ikke bud på Argentinervej 42 i

forbindelse med udbuddet.

Efter udløb af udbudsfristen blev grundene annonceret til salg på

kommunens hjemmeside, ligesom de løbende blev annonceret til salg

via Jysk Fynske Medier, fx den 27. februar 2016 og 13. september

2017, samt på boligsiden.dk.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Den 9. marts 2016 skrev en borger (herefter "borgeren"), der

sammen med sin mand (herefter samlet "det andet par") var

interesseret i at købe en grund i Argentinervej-udstykningen,

følgende i en mail til kommunens daværende salgschef Jens Ole

Andersen (herefter "salgschefen"):

"Jeg er interesseret i byggegrundene på Argentinervej. Kan du

fortælle mig, hvordan en evt. plan for nedtagning af

højspændingskabler ser ud for området? Hvornår kan man forvente

at kunne igangsætte en evt. bebyggelse af grunden?"

Der foreligger ifølge vores oplysninger ikke yderligere mails mellem

kommunen og borgeren i perioden 9.-15. marts 2016 eller

telefonnotater for denne periode.

Den 15. marts 2016 om eftermiddagen skrev salgschefen følgende i

en mail til borgeren:

"Jeg må desværre meddele jer, at den store grund nr. 42 på

Argentinervej er solgt her i efter idag! Blot til jeres orientering, så i

ikke arbejder videre i den tro at den stadig er til salg!"

Samme aften svarede borgeren i en mail til salgschefen følgende:

"Tak for info – jeg må sige, at jeg mildest talt er overrasket over at

grunden nu er solgt foran os. Du ved, at vi er interesseret, og du har

i går talt med min mand om grunden, byggemuligheder og hvordan

købsprocessen forløber. Ved samme lejlighed fortæller du, at der

ingen andre aktuelle købere er til nr. 42. Og det næste vi hører er, at

grunden nu er solgt. Jeg havde da i det mindste forventet en heads

op fra din side, så vi var med i loopet."

Købsaftalen vedrørende Argentinervej 42 blev underskrevet af

borgmesteren og hans hustru den 23. marts 2016, og af kommunen

den 20. maj 2016. Købesummen var ifølge købsaftalen 1.065.000 kr.

og overtagelsesdatoen 15. august 2016.

Samme dag, som kommunen underskrev købsaftalen – den 20. maj

2016 – blev nedenstående notat, underskrevet af salgschefen,

journaliseret:

"Hej Michael. Borgmesteren oplyste mundtligt på møde tirsdag d.

15/3/16 at han gerne ville købe Argentinervej 42 til den udbudte pris

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

og til de udbudte vilkår. Da borgmesteren ikke selv kan skrive under

som sælger er det Susanne Eilersen (Viceborgmester 1) der skal

underskrive for kommunen som sælger."

Den "Michael", som ovenstående stiles til, er formentlig den

daværende kommunaldirektør Michael Holst.”

Det fremgår af Hortens vurdering (afsnit 5.3.1), at Horten havde

konstateret, at kommunens generelle praksis for salg af grundene i

Argentinervej-udstykningen ikke havde været i overensstemmelse med

udbudsbekendtgørelsens regler – idet grunde kunne blive oplyst at være

solgt, inden der var indgået en skriftlig aftale mellem køber og sælger

(kommunen). Det fremgår også, at dette var sket i forbindelse med salget

af Argentinervej 42 til den daværende borgmester.

Om Hortens vurdering af kommunens salg af Argentinervej 42 til den

daværende borgmester fremgår følgende af afsnit 5.3.2:

”Blev udbudsbekendtgørelsens regler iagttaget?

Grunden Argentinervej 42 blev sammen med de øvrige grunde i

udstykningen annonceret i overensstemmelse med

udbudsbekendtgørelsens regler, og da der ikke var ikke kommet bud

på grunden inden for den fastsatte frist, kunne grunden ved fortsat

offentlig annoncering efterfølgende sælges til den af kommunen

fastsatte mindstepris, idet det er vores vurdering, at denne

mindstepris, svarede til markedsprisen.

Selv om der havde været interesse for grunden under udbudsrunden,

var der ikke givet bud på den, inden borgmesteren afgav et

mundtligt bud den 15. marts 2016.

Dette mundtlige bud levede ikke op til skriftlighedskravet i

udbudsbekendtgørelsens § 4, og først da borgmesteren returnerede

købsaftalen til kommunen, forelå der et tilbud i

udbudsbekendtgørelsens forstand.

Der forelå endvidere først en endelig aftale – og grunden var derfor

først solgt – da kommunen underskrev købsaftalen den 20. maj

2016.

Det var derfor ikke i overensstemmelse med reglerne i

udbudsbekendtgørelsen, at salgschefen den 15. marts 2016

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

meddelte det andet par, at grunden var "solgt". Dette var både

juridisk og faktuelt forkert; men dog i overensstemmelse med

kommunens daværende praksis.

Endvidere finder vi, at indholdet af borgerens mail til salgschefen

samme aften indebar, at salgschefen i hvert fald på dette tidspunkt –

uagtet hans tidligere mail om, at grunden var "solgt" – havde

anledning til at erkende, at dette rent faktisk ikke var tilfældet, da

der alene forelå et mundtligt bud.

Kommunen havde i overensstemmelse med princippet om økonomisk

forsvarlig forvaltning en forpligtelse til at forsøge at få en højere pris

end den fastsatte mindstepris, hvis der var flere interesserede, der

ønskede at byde. Selvom det andet par indtil da syntes at have

udvist en mere generel interesse for grundene, så gav borgerens mail

den 15. marts 2016 om aftenen det klare indtryk, at de var

interesserede i netop denne grund. Om de ville have afgivet bud, er

selvsagt uvist, men de burde have fået mulighed herfor.

Samlet finder vi således, at det ikke var i overensstemmelse med

reglerne i udbudsbekendtgørelsen, at salgschefen den 15. marts

2016 meddelte det andet par, at grunden Argentinervej 42 var solgt,

og at salgschefen burde have givet det andet par mulighed for at

afgive bud på grunden.

Om udtrykket "få det til at ske"

Der er i sagen oplysninger om, at borgmesteren skulle have sagt, at

salgschefen "skulle få det til at ske", jf. chefen for teknik og miljøs

telefonnotat af 11. december 2020.

Borgmesteren har ikke kunnet genkende dette, ligesom det fremgår

af referatet af mødet med salgschefen den 16. december 2020, at

han ikke kunne bekræfte ordlyden af telefonnotatet.

Vi har ikke mulighed for endeligt at afgøre, hvad der blev sagt den

16. marts 2016, og det forhold, at salgschefen ikke har ønsket at

medvirke til sagens oplysning, gør, at det er vanskeligt at foretage en

yderligere afklaring heraf.

Hvis det lægges til grund, at borgmesteren udtrykte sig, som det

fremgår af telefonnotatet, er det forbundet med tvivl, om dette var

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

ment som en ordre, eller om det nærmere var en tilkendegivelse til

salgschefen om at gå videre med sagen.

Det fremgår af kommunens skriftlige redegørelse for praksis og af

den administrative konsulents forklaring, at kommunens generelle

praksis i 2016 var at anse en grund for "forventet solgt/solgt" i det

tidsrum fra borgeren oplyste, at man ønskede at købe grunden (fx

ved et mundtligt bud), og til fristen for at returnere købsaftalen var

udløbet. Vi har lagt dette til grund ved vores vurdering nedenfor.

Denne praksis var ikke i overensstemmelse med

udbudsbekendtgørelsen, jf. afsnittet ovenfor.”

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen at indlede en nærmere undersøgelse af, hvilke

tiltag kommunen havde gjort for at sikre, at kommunen fremover

overholder udbudsbekendtgørelsen.

Ankestyrelsen fandt i den forbindelse, at der ikke var grundlag for at

indlede en nærmere undersøgelse af de konkrete forhold omkring salget

af Argentinervej 42.

På baggrund af Hortens beskrivelser af sagen, var Ankestyrelsen enig i

Hortens vurdering af, at det ikke var i overensstemmelse med reglerne i

udbudsbekendtgørelsen, at salgschefen den 15. marts 2016 havde meddelt

det andet par, at grunden Argentinervej 42 var solgt.

Ankestyrelsen var også enig i Hortens beskrivelse af, at borgerens mail den

15. marts 2016 om aftenen gav det indtryk, at de var interesserede i netop

Argentinervej 42, og at salgschefen derfor burde have givet det andet par

mulighed for at afgive bud på grunden.

Ankestyrelsen har dog – ligesom anført af Horten – ikke fundet grundlag

for en konstatering af, at det andet par ville have afgivet et bud.

Ankestyrelsen har dermed heller ikke fundet grundlag for at antage, at det

andet par havde til hensigt at byde et beløb over den fastsatte mindste

pris, som den daværende borgmester købte grunden for, og at kommunen

derved kunne have solgt grunden til en højere pris.

Ankestyrelsen har – ligesom Horten – heller ikke fundet grundlag for at

antage, at håndteringen af den konkrete sag vedrørende salget af

Argentinervej 42 var båret af usaglige hensyn, da håndteringen svarede til

den dagældende praksis i kommunen (advokatundersøgelsens afsnit 2.2).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Da Ankestyrelsen var enig i Hortens vurdering af de rejste spørgsmål, har

Ankestyrelsen ikke fundet anledning til at indlede en nærmere

undersøgelse af de konkrete forhold omkring salget af Argentinervej 42 til

den daværende borgmester. Ankestyrelsen har af samme årsag ikke

fundet anledning til at udtale sig om tilsynets retsopfattelse i forbindelse

med det konkrete salg af Argentinervej 42.

9.1.2.

Kommunens behandling af den daværende borgmesters byggesag

vedrørende Argentinervej 42 (advokatundersøgelsens afsnit 6) havde også

givet anledning til bemærkninger fra Horten omkring flere forhold.

Det fremgår af Hortens vurdering (afsnit 6.3.1), at kommunen ikke

havde hjemmel til at meddele byggetilladelse vedrørende Argentinervej

42 efter reglerne i bygningsreglement 2010 (BR10), og at sagen skulle

have været behandlet efter bygningsreglement 2015 (BR15).

Herudover fremgår følgende om Hortens vurdering af en instruks givet til

byggesagsbehandlerne om overgangen fra BR10 til BR15 (afsnit 6.3.2):

”Det fremgår hverken af den skriftlige dokumentation eller af de

gennemførte interviews klart, hvad forløbet var i forbindelse med

den instruks, vækstdirektøren gav byggesagsbehandlerne på

mødet den 30. juni 2016.

Af den interne redegørelse fremgår, at vækstdirektøren på mødet

instruerede byggesagsbehandlerne om, at de ansøgninger, der var

søgt efter BR10, skulle behandles efter BR10, selv om de ikke var

fyldestgørende senest den 30. juni 2016, og at alle sager, hvor der

var indgivet ansøgning før den 30. juni 2016, men som ikke var

fyldestgørende før overgangsperiodens udløb, skulle anføres med

"fyldestgørende-dato" den 30. juni 2016.

Af en forklaring fra den tidligere chef for teknik og miljø, fremgår,

at det handlede om, at kommunen på grund af manglende

ressourcer var for langsom til at behandle ansøgningerne, og at det

var uholdbart at behandle efter det nye reglement, når det var

kommunen, der var for langsom. Byggesagsbehandleren mener at

kunne huske, at vækstdirektøren talte om, om de kunne være

mere lempelige ved vurderingen af, hvornår en ansøgning var

fyldestgørende.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

At angive ansøgninger som "fyldestgørende", hvis de ikke var det,

har utvivlsomt været i strid med lovgivningen.

Hvis der derimod var tale om en fortolkning af, hvornår

ansøgningerne skulle anses for "fyldestgørende", blev der ikke

handlet i strid med lovgivningen, hvis det udøvede skøn lå indenfor

rammerne af lovgivningen, blot vurderingen ikke skyldtes en

usaglig forskelsbehandling.

Oplysningerne om, hvorvidt instruksen omhandlede, hvordan

skønnet skulle udøves ("lempeligt") eller om skønnet skulle

tilsidesættes ("alle markeres fyldestgørende") peger i begge

retninger. Samlet set finder vi – navnlig henset til oplysningerne i

den interne redegørelse om, hvordan og hvornår disse oplysninger

er tilvejebragt samt graden af præcision i disse oplysninger – at

mest taler for, at vækstdirektøren på mødet den 30. juni 2016 gav

en ulovlig instruks om, at byggesagsbehandlerne i strid med

lovgivningen skulle angive alle ansøgninger som "fyldestgørende",

uagtet om de var det eller ej; dvs. at det ikke alene drejede sig

om, hvordan der skulle skønnes i tvivlstilfælde. Vi lægger herved

også vægt på, at seks ansøgninger blev markeret som

fyldestgørende, selv om de ifølge redegørelsen fra december 2020

ikke var det, og at to blev markeret som fyldestgørende, selv om

det var tvivlsomt, om de var det.

Henset til, at tegnestuen A1 den 30. juni 2016 rettede henvendelse

til byggesagsbehandleren vedrørende den korte frist til at gøre

ansøgningen fyldestgørende, at vækstdirektøren har forklaret, at

han foranstaltede mødet som følge af en henvendelse fra

borgmesterens rådgiver, og at ændringen af praksis skete med

endog ganske kort varsel op til fristen, smh. med at

byggesagsbehandlerne i ca. 1�½ måned havde orienteret ansøgere

om denne frist, finder vi, at den ulovlige instruks fra

vækstdirektøren formentlig skyldtes hensynet til borgmesterens

sag.

Vi har ikke fundet belæg for, at borgmesteren skulle have været

involveret i forløbet omkring instruksen.

Vi kan ikke, indenfor de retlige rammer, der gælder for en

advokatundersøgelse, komme en afklaring af det faktuelle forløb

nærmere.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

I forhold til vækstdirektøren bemærker vi, at det ikke vil være

muligt at foretage ansættelsesretlige sanktioner, da han ikke

længere er ansat i kommunen.

Politiet har oplyst, at der er indgivet en politianmeldelse i sagen, og

at politiet vil efterforske sagen, når advokatundersøgelsen er

tilendebragt. Vi har ikke kunnet få aktindsigt i anmeldelsen, men vi

har forstået det sådan, at den alene omhandler grundsalget. Vi har

noteret os, at kommunen har tilkendegivet at ville samarbejde med

politiet, herunder ved at fremsende nærværende

advokatundersøgelse til politiet.

Spørgsmålet er derfor, om kommunen bør foretage særskilte skridt

i anledning af forløbet i forbindelse med byggetilladelsen. Henset

til, at forholdet fandt sted i sommeren 2016, og at

forældelsesfristen er 2 år, hvis forholdet er omfattet af

straffelovens § 157, finder vi ikke, at der er grundlag for at

kommunen anmoder om en politimæssig efterforskning.”

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen at indlede en nærmere undersøgelse af, om den

manglende hjemmel til at behandle byggesagerne efter BR10 havde givet

kommunen anledning til tiltag i de i alt seks sager, som er nævnt i

undersøgelsesrapporten, herunder om kommunen havde foretaget en

vurdering af, om den ville være forpligtet til at genoptage byggesager på

baggrund af undersøgelsesrapportens konklusion.

Ankestyrelsen besluttede i den forbindelse ikke at indlede en nærmere

undersøgelse af, om den omtalte ulovlige instruks fra vækstdirektøren

skyldtes hensynet til borgmesterens sag, og at der dermed ville være

tale om, at der havde været inddraget usaglige hensyn.

Det afgørende for Ankestyrelsen i forhold til de konkrete byggesager var,

at en nærmere afklaring af forholdet om magtfordrejning ikke ville kunne

bidrage til den fremtidige genopretning.

Herudover vurderede Ankestyrelsen, at det med overvejende

sandsynlighed ville være for vanskeligt på et skriftligt grundlag at skabe

tilstrækkelig klarhed over, om der havde været inddraget usaglige hensyn

ved sagsbehandlingen. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der

foreligger modstridende oplysninger i sagen.

Følgende fremgår bl.a. af Hortens beskrivelse af faktum i sagen:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

”Torsdag den 30. juni 2016 på et tidspunkt efter frokost blev alle

byggesagsbehandlere samlet til et møde med leder af afdelingen

plan og byg Tabita Nyby (herefter "lederen af plan og byg") og

vækstdirektøren. På mødet deltog også daværende chef for teknik

og miljø Peter Krongaard-Kruse (herefter "den tidligere chef for

teknik og miljø").

Ifølge udkastet til kommunens interne redegørelse om forløbet

(herefter "den interne redegørelse") orienterede vækstdirektøren

på mødet om, at de ansøgninger, der var modtaget, og hvor der

var søgt byggetilladelse efter BR10, skulle behandles efter BR10,

selv om de ikke var fyldestgørende. Alle sager, hvor der var

indgivet ansøgning før den 30. juni 2016, men som ikke var

fyldestgørende denne dag, hvor overgangsperioden udløb, skulle

således angives med "fyldestgørende- dato" den 30. juni 2016.

Dette medførte ifølge den interne redegørelse stor utilfredshed

blandt sagsbehandlerne, da denne beslutning var imod reglerne i

bygningsreglementet, og da flere ansøgere havde fået oplyst, at

fristen var den 30. juni 2016.

Ifølge redegørelsen blev der på mødet fra sagsbehandlerne stillet

spørgsmål til denne udmelding, herunder om den havde noget med

borgmesterens byggesag at gøre, da mødet blev holdt umiddelbart

efter, at borgmesterens byggesag var blevet screenet og

tegnestuen A1 var blevet kontaktet.

[…]

Ifølge lederen af plan og byg blev der ikke formelt indkaldt til et

møde, men vækstdirektøren kom forbi og sagde, at de lige skulle

samles. Lederen af plan og byg har forklaret, at hun havde et

begrænset fagligt kendskab til byggesagsområdet, herunder

lovgivningen på området, og at det var hendes indtryk, at det var

et skønsmæssigt spørgsmål, om en ansøgning var fyldestgørende

eller ej. Hun kunne ikke huske, om der havde været modstand fra

sagsbehandlerne i forbindelse med udmeldingen på mødet.

Ifølge vækstdirektøren blev der indkaldt til mødet på grund af en

henvendelse fra en rådgiver, og fordi der var en sagsbehandler, der

ikke mente, at tingene blev gjort korrekt. Vækstdirektøren har

oplyst, at han mener, at det var borgmesterens rådgiver, der var

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

anledningen til, at spørgsmålet blev taget op. Han har beskrevet,

at der var flere af denne type sager, og at han sammen med den

faglige ledelse og nogle sagsbehandlere lavede en vurdering på

baggrund af henvendelsen, og nåede frem til den konklusion, de

mente var rigtig.

Ifølge den tidligere chef for teknik og miljø havde mødet ikke noget

at gøre med borgmesterens byggeansøgning. Det handlede om, at

det var uholdbart, at kommunen på grund af manglende ressourcer

var for langsom til at behandle ansøgningerne, og at det var

uholdbart at behandle sagerne efter det nye reglement, når det var

kommunen, der var for langsom. Reglerne var dog ikke sådan, at

man kunne ændre regelsæt, fordi kommunen var for langsom, og

det havde han forsøgt at forklare vækstdirektøren.

Borgmesteren har oplyst, at han ikke var involveret i det praktiske

og lovgivningsmæssige vedrørende byggetilladelsen, da han og

hans hustru havde indgået aftale med et byggefirma om opførelsen

af huset. Han har forklaret, at de havde indgået en fastprisaftale

med byggefirmaet, så hvis projektet var blevet dyrere, skulle de

ikke betale yderligere. Byggefirmaet havde antaget den arkitekt,

som stod for byggesagen. Arkitekten havde gjort ham opmærksom

på, at der var en frist, men han havde den holdning, at hvis ikke de

nåede dén frist, så nåede de den næste. Borgmesteren har

forklaret, at han sendte mailen til vækstdirektøren som en

servicemeddelelse, så vækstdirektøren var opmærksom på sagen,

hvis nogen skulle spørge ham. Borgmesteren mindes ikke at have

kontaktet eller være blevet kontaktet af nogen fra kommunen

vedrørende byggesagen. Han var CC på tegnestuen A1's mail til

kommunen den 30. juni 2016 om eftermiddagen, og tænkte at alt

var, som det skulle være. Det var først den 11. december 2020, da

han blev kontaktet af chefen for teknik og miljø, at han blev

opmærksom på, at der også var indsendt materiale til kommunen

den 1. juli 2016.”

På baggrund af disse oplysninger i sagen har Ankestyrelsen således

vurderet, at det med overvejende sandsynlighed ville være for vanskeligt

på et skriftligt grundlag at skabe tilstrækkelig klarhed over, om der har

været inddraget usaglige hensyn ved sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen har heller ikke fundet grundlag for at antage, at der skulle

være generelle problemer i kommunen i relation til spørgsmål om

magtfordrejning.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

9.1.3.

Kommunens behandling af aktindsigtsbegæringer i den periode,

der er omfattet af Hortens advokatundersøgelse, dvs. fra 29. oktober

2020 til 5. januar 2021, gav Horten anledning til en række mere

generelle opmærksomhedspunkter vedrørende aktindsigt.

Det fremgår af advokatundersøgelsens afsnit 10.2, at kommunen synes

at have haft en uhensigtsmæssig praksis ved vurderingen af

henvendelser fra journalister i forhold til, om der var tale om

aktindsigtsbegæringer eller alene anmodninger om svar på journalistiske

spørgsmål.

Herudover fremgår følgende af afsnit 10.3 om lovvalg:

”Kommunen har haft en uensartet praksis i forhold til, om sagerne

er behandlet efter miljøoplysningslovens regler, hhv. den gældende

offentlighedslovs regler.

Kommunen skal behandle sager om aktindsigt efter det rigtige

regelsæt, og ved helt eller delvist afslag på aktindsigt skal det

fremgå af kommunes begrundelse, hvilke regler der er givet afslag

efter, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Vi finder, at kommunen bør have fokus på at sikre, at afgørelser

om aktindsigt altid dels træffes i henhold til det korrekte

retsgrundlag, og at begrundelsen i afgørelsen afspejler dette. Vi

har ikke set eksempler på, at lovvalget har medført, at der

uretmæssigt er undtaget sager, dokumenter eller oplysninger fra

aktindsigt.”

Det fremgår af afsnit 10.4, at Horten fandt det korrekt, at kommunen

havde afvist at søge i borgmesterens mailboks efter dokumenter, som

borgmesteren måtte have sendt eller modtaget som privatperson.

Af afsnit 10.5 om kommunens fremsøgning af dokumenter fremgår det,

at Horten ikke havde bemærkninger til, at kommunen ikke havde

foretaget søgninger i borgmesterens og salgschefens mailbokse. Af

kommunens afgørelse om aktindsigt i forhold til det omhandlede

spørgsmål fremgik, at kommunen havde forelagt anmodningen for de to

personer, og at de havde oplyst, at der ikke forelå sådan korrespondance

på deres arbejds- eller privatmail. Horten fandt bl.a. på den baggrund, at

kommunen ikke havde en legitim grund til at søge i salgschefens

mailboks, og at der – hvis borgmesteren havde sendt private mails til

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

salgschefen – ville være tale om mails af privat karakter, og at

kommunen ikke havde en legitim grund til at gennemgå borgmesterens

(private) mails.

Om kommunens begrundelse i afgørelserne om aktindsigt

fremgår bl.a. følgende af advokatundersøgelsens afsnit 10.6:

”Vi finder, at kommunen ikke i alle tilfælde har levet op til

begrundelseskravet, herunder fordi der i flere tilfælde er givet

afslag på aktindsigt uden at angive den bestemmelse, som den

konkrete del af afgørelsen blev truffet efter.”

Om kommunens sagsbehandlingstid i aktindsigtssagerne fremgår det af

afsnit 10.7 om frister, at Horten havde fundet, at kommunen overholdt

tidsfristerne i både den gældende offentlighedslov og

miljøoplysningsloven i sagerne.

Om kommunens behandling af klager fremgår bl.a. følgende af

advokatundersøgelsens afsnit 10.8:

”Kommunen har i den omhandlede periode modtaget flere klager.

[…] I sagerne indgik kommunen i en drøftelse med klager og

redegjorde nærmere for de retlige vurderinger, som kommunen

havde foretaget.

[…]

Vi finder, at kommunen burde have behandlet henvendelserne som

klager, herunder have videresendt klagerne til klagemyndigheden

eller have fulgt proceduren for at indbringe sagen for det

kommunale tilsyn. Dette gælder særligt, hvor en journalist gentog

sin klage.”

I advokatundersøgelsens afsnit 10.9 om orientering af personer omtalt i

dokumenter, der er meddelt aktindsigt i, fremgår bl.a. følgende:

”Konkret havde det været bedst stemmende med god

forvaltningsskik, hvis kommunen havde orienteret det andet par,

der havde vist interesse i Argentinervej 42, om, at der efter

princippet om meroffentlighed blev givet aktindsigt i deres

købsaftale vedrørende en anden grund på vejen.”

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen at indlede en nærmere undersøgelse af, hvordan

kommunen fremadrettet ville sikre, at kommunens afgørelser om

aktindsigt bliver truffet i henhold til det korrekte retsgrundlag, at

afgørelserne bliver korrekt begrundet i henhold til forvaltningsloven, og at

klager bliver enten videresendt til klagemyndigheden eller indbragt for

Ankestyrelsens tilsyn.

Ankestyrelsen besluttede samtidigt ikke at indlede en nærmere

undersøgelse af de øvrige forhold, som havde været genstand for

advokatundersøgelsen, da Ankestyrelsen ud fra Hortens beskrivelser var

enig i Hortens vurdering af spørgsmålene.

9.1.4.

Kommunens behandling af en konkret henvendelse af 8.

december 2020 om aktindsigt og spørgsmål fra en journalist (afsnit 11)

havde også givet anledning til bemærkninger fra Horten omkring flere

forhold.

Af afsnit 11.1.1 om sagens skriftlige oplysninger er henvendelsen refereret

i uddrag. Følgende fremgår:

"Jeg vil gerne have svar på, hvornår dokumentet "dokumentation

for bud" blev lavet, og hvorfor det først blev journaliseret den

20.05.2016.

Hvem har lavet dokumentet? Er det kun Jens Ole Andersen, eller

har der været andre inde over?

Jeg vil derudover gerne have oplyst, hvornår på dagen det møde,

som Jens Ole Andersen refererer til, fandt sted, og hvad det

handlede om.

Hvem deltog i mødet? Hvor fandt det sted? Hvad blev der talt om

på mødet?

Jeg vil derudover gerne have aktindsigt i Jens Ole Andersens

kalender fra den 15.03.2016

Aktindsigtsanmodningen må l gerne behandle særskilt og svare på

mine spørgsmål først. Mange tak."

Om kommunaldirektørens rolle i aktindsigtssagen fremgår følgende af

afsnit 11.3.4 om Hortens vurdering:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

”Der er i væsentlig grad modsatrettede oplysninger mellem på den

ene side kommunaldirektøren og på den anden side de øvrige

medlemmer af koordineringsgruppen om forløbet omkring

henvendelsen af 8. december 2020, samt om hvorvidt der var

enighed om håndteringen af sagerne.

De øvrige medlemmer af ledelsen (direktøren for børn, unge og

kultur, økonomi-og personalechefen og chefen for teknik og miljø)

har alle på forskellig vis forklaret, at der var uenighed mellem på

den ene side dem og på den anden side kommunaldirektøren. De

har endvidere alle tilkendegivet en bekymring for, at

kommunaldirektøren ikke holdt armslængde til borgmesteren i

processen.

Kommunaldirektøren og borgmesteren har derimod

samstemmende oplyst, at de på deres telefonsamtaler drøftede det

kommende byrådsmøde og andre sager.

Beslutningen om, at der ikke skulle gives aktindsigt i

telefonnotaterne, blev truffet af kommunaldirektøren, da hun gav

ok til udkastet fremsendt den 14. december 2020, som var

væsentligt ændret i forhold til det første udkast. Dette lå, jf.

ovenfor, indenfor rammerne af offentlighedsloven.

De øvrige medlemmer af koordineringsgruppen har med forskellige

ord afgivet forklaringer om forløbet omkring aktindsigten, og disse

har været væsentligt anderledes end det forløb,

kommunaldirektøren har beskrevet.

Der foreligger således væsentligt forskellige forklaringer, hvor

kommunaldirektørens forklaring på ingen måde reflekterer den

uenighed i gruppen, som de øvrige – på forskellig vis og med

forskellig vægt – har afgivet forklaring om.

Den trufne afgørelse var imidlertid ikke ulovlig efter sit indhold, og

vi har ud fra sagens oplysninger og forklaringer – om end med en

vis tvivl, som skyldes de modstridende forklaringer i sagen – ikke

fundet tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at

kommunaldirektørens afgørelse var båret af usaglige hensyn.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Det falder uden for rammerne af denne undersøgelse at give

anbefalinger om, hvorvidt forløbet skal have ansættelsesretlige

konsekvenser for kommunaldirektøren.”

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen ikke at indlede en nærmere undersøgelse af

forhold om den konkrete henvendelse af 8. december 2020 om

aktindsigt og spørgsmål fra en journalist.

På baggrund af Hortens beskrivelser af sagen var Ankestyrelsen enig i

Hortens vurdering af, at den trufne afgørelse ikke var ulovlig efter sit

indhold.

Herudover vurderede Ankestyrelsen, at det med overvejende

sandsynlighed ville være for vanskeligt på et skriftligt grundlag at skabe

tilstrækkelig klarhed over, om kommunaldirektørens afgørelse var båret

af usaglige hensyn. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der

foreligger modstridende oplysninger i sagen.

Ankestyrelsen har derfor – ligesom Horten – ikke fundet grundlag for at

konkludere, at kommunaldirektørens afgørelse var båret af usaglige

hensyn.

9.1.5.

Kommunens journalisering hhv. flytning af nogle konkrete

telefonnotater havde også givet anledning til bemærkninger fra Horten,

jf. afsnit 12.

Følgende fremgår af afsnit 12.3.1 om Hortens vurdering af selve

journaliseringen af de omhandlede telefonnotater:

”De to telefonnotater af 11. december 2020 blev af juristen

journaliseret på den generelle aktindsigtssag den 11. december

2020, ligesom chefen for teknik og miljø også journaliserede sit

telefonnotat på opfølgningssagen.

På den generelle aktindsigtssag havde kommunen samlet

begæringer om aktindsigt i grundsalgssagen mv., intern

korrespondance om udkast til afgørelser samt de fremsendte

afgørelser.

Selve journaliseringen den 11. december 2020 giver os ikke

anledning til bemærkninger.”

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Følgende fremgår af afsnit 12.3.2 om Hortens vurdering af et møde den

16. december 2020 om chefen for teknik og miljøs telefonnotat:

”Kommunaldirektøren indkaldte til mødet, fordi der var opstået

tvivl om, hvorvidt chefen for teknik og miljøs telefonnotat indeholdt

en retvisende gengivelse af den samtale, der havde fundet sted

mellem borgmesteren og salgschefen den 15. marts 2016.

Hvis der var tale om forkerte eller misvisende oplysninger, var det

både hensigtsmæssigt samt i overensstemmelse med lovgivningen,

at de forkerte eller misvisende oplysninger blev suppleret med en

berigtigelse eller med en præcisering i et andet, selvstændigt

dokument. I den henseende har kommunaldirektørens indkaldelse

til mødet den 16. december 2020 således været saglig og efter

bogen.

Kommunaldirektøren havde et stærkt ønske om at få oplysningerne

præciseret, og det er ud fra forklaringerne uklart, om dette ønske

var båret af et sagligt hensyn til at afklare sagens faktuelle forhold,

eller om ønsket var båret af et usagligt hensyn om at beskytte

borgmesteren fremfor at varetage hensynet til kommunen som

helhed. Samlet set finder vi dog, at mødet var egnet til at få

afklaret usikkerheden om, hvad salgschefen havde tilkendegivet

om mødet med borgmesteren den 15. marts 2016, og vi finder ikke

grundlag til at konkludere, at kommunaldirektørens ageren i

forløbet var båret af usaglige hensyn.

Vi bemærker også, at det ikke af sagens oplysninger fremgår, om

salgschefen på mødet den 16. december 2020 blev vejledt om, at

han ikke havde pligt til at udtale sig, dels fordi han ikke længere

var ansat, dels under henvisning til risikoen for selvinkriminering.”

Følgende fremgår af afsnit 12.3.3 om Hortens vurdering af flytningen af

telefonnotaterne:

”Såvel journaliseringen som flytningen af de to telefonnotater var i

høj grad præget af misforståelser og overlappende handlinger.

Under forudsætning af, at flytningen ikke påvirkede muligheden for

via sagshistorikken at se, at det første udkast til afgørelse

omfattede aktindsigt i de to telefonnotater, var selve flytningen af

dokumenterne ikke i strid med offentlighedsloven eller

forvaltningsretlige retsgrundsætninger mv. Vi har i den forbindelse

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

blandt andet lagt vægt på, at en flytning af dokumenter fra en sag

til en anden sag ikke har betydning for, om dokumenterne er

omfattet af aktindsigt eller ej, og at den sag, telefonnotaterne blev

flyttet til, var en relevant placering (opfølgningssagen).

Vi finder – trods de modstridende udsagn om forløbet af sagen –

ikke tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at

kommunaldirektørens ageren i forløbet var båret af usaglige

hensyn.

Det falder uden for rammerne af denne undersøgelse at give

anbefalinger om, hvorvidt forløbet skal have ansættelsesretlige

konsekvenser for kommunaldirektøren.”

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen ikke at indlede en nærmere undersøgelse af

forholdene i relation til de omhandlede telefonnotater, da Ankestyrelsen

ikke har fundet grundlag for en konstatering af, at journaliseringen og

flytningen af de omhandlede notater skete i strid med reglerne.

På baggrund af Hortens beskrivelser af sagen var Ankestyrelsen i øvrigt

enig i Hortens vurdering af, at der ikke var grundlag for at konkludere, at

kommunaldirektørens ageren i forløbet var båret af usaglige hensyn.

9.1.6.

Horten havde foretaget nogle supplerende observationer om den

generelle overholdelse af reglerne om notat- og journaliseringspligt, jf.

afsnit 13.

Det fremgår af afsnit 13.1, at Horten havde oplevet en usikkerhed blandt

medarbejderne i kommunen i forhold til indholdet af

embedsmandspligterne. Horten anbefalede på den baggrund, at

kommunen iværksatte en proces i forvaltningen, der har fokus på

embedsmandspligterne. Horten noterede, at kommunen havde truffet

beslutning om at etablere en whistleblower-ordning og anbefalede, at

oplysninger om ordningen med fordel kunne indgå i processen med

embedsmandspligterne.

Følgende fremgår af afsnit 13.2 om skriftlighed og journalisering:

”Flere har under interviews tilkendegivet, at kommunen har en

tradition for "meget lav grad af skriftlighed".

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Der er i offentlighedsloven, en række specialis-love og efter

ulovbestemte retsgrundsætninger om notatpligt, ligesom der er

regler om journaliseringspligt.

Vi finder, at det vil være hensigtsmæssigt at øge kendskabet til disse

regler og retsgrundsætninger i forvaltningen, så der på en god og

meningsfuld måde kan udøves forvaltning i overensstemmelse med

de rammer, der følger af lovgivningen.”

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen at indlede en nærmere undersøgelse af, hvilke

tiltag kommunen havde gjort for at sikre, at reglerne om notat- og

journaliseringspligt bliver overholdt.

9.2.

De forhold, som ikke havde givet anledning til bemærkninger fra

Horten

9.2.1.

For så vidt angår spørgsmål om lovligheden af kommunens køb af

Argentinervej-udstykningen fra Brdr. Ussing (advokatundersøgelsens afsnit

4) var Ankestyrelsen enig i Hortens vurdering ud fra beskrivelserne af

sagens faktum.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt ikke, at beskrivelserne af sagens faktum gav

anledning til en nærmere undersøgelse af andre forhold.

Følgende fremgår af afsnit 4.3. om Hortens vurdering:

”En kommune kan lovligt erhverve jord med henblik på at sikre et

vist udbud af byggemodnede grunde i kommunen. Vi har lagt til

grund, at kommunen med henblik på at sikre et tilstrækkeligt

udbud af attraktive parcelhusgrunde i kommunen havde en saglig

interesse i at erhverve Argentinervej-udstykningen.

Købet af Argentinervej-udstykningen for en pris på 11 mio. kr.

vurderes at have været en økonomisk forsvarlig disposition,

herunder fordi købet vurderes at være sket inden for rammerne af

markedsprisen for arealet. Vi har i den forbindelse lagt vægt på

følgende:

At kommunen forud for købet indhentede to mæglervurderinger

vedrørende niveauet for salgsprisen af grundstykkerne,

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

at kommunen foretog en realistisk beregning af den samlede

økonomi vedrørende køb, byggemodning og salg, da den

samlede økonomiske opgørelse vedrørende Argentinervej-

udstykningen kun i ganske begrænset omfang fraviger de

forudgående beregninger, og

at kommunen ved sin fastsættelse af markedsprisen tillægges

en skønsmæssig margin.

Samlet giver kommunens erhvervelse og byggemodning af

Argentinervej-udstykningen os derfor ikke anledning til

bemærkninger.”

9.2.2.

For så vidt angår spørgsmål om lovligheden af kommunens

dispensation fra lokalplanen ift. et stiforløb over Argentinervej 42 (afsnit

7) har Ankestyrelsen ikke kompetence til at behandle sådanne

spørgsmål. Det er Planklagenævnet, der behandler sager

om dispensation fra lokalplaner.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt ikke, at beskrivelserne af sagens faktum gav

anledning til en nærmere undersøgelse af andre forhold, herunder

spørgsmål om at der skulle være inddraget uvedkommende hensyn i

forbindelse med kommunens afgørelse om dispensation.

9.2.3.

For så vidt angår spørgsmål om lovligheden af kommunens

beslutning om, at der ikke skulle bebygges foran Argentinervej 42 (afsnit

8), har Ankestyrelsen ikke kompetence til at behandle sådanne

spørgsmål. Det er Planklagenævnet, der behandler sager om

beslutninger truffet i forbindelse med kommuneplaner og tillæg hertil.

Desuden fremgår det af sagen, at spørgsmålet har været behandlet ved

nævnet.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt ikke, at beskrivelserne af sagens faktum gav

anledning til en nærmere undersøgelse af andre forhold, herunder

spørgsmål om at der skulle være inddraget uvedkommende hensyn i

forbindelse med Økonomiudvalgets og Byrådets beslutninger om at

fastholde området som et rekreativt område, eller at der kunne rejses

spørgsmål om inhabilitet, idet Borgmesteren ikke havde deltaget i

beslutningerne.

9.2.4.

For så vidt angår spørgsmål om lovligheden af kommunens

afgørelse om screening af et projekt om skovrejsning foran Argentinervej

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

for miljøpåvirkninger (afsnit 9) har Ankestyrelsen ikke kompetence til at

behandle sådanne spørgsmål. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet,

der behandler sager herom, herunder spørgsmål om behørig partshøring

af berørte grundejere.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt ikke, at beskrivelserne af sagens faktum gav

anledning til en nærmere undersøgelse af andre forhold.

10.

Ankestyrelsens beslutning om ikke at rejse en tilsynssag i sagen om

Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester

Hortens advokatundersøgelse havde givet anledning til, at Ankestyrelsen

indledte en nærmere undersøgelse af flere udvalgte forhold, som beskrevet

ovenfor.

Ankestyrelsen bad i den forbindelse byrådet om at redegøre nærmere for,

hvad de pågældende forhold havde givet anledning til i kommunen.

Horten redegjorde efterfølgende for forholdene på byrådets vegne.

På baggrund af byrådets supplerende høringssvar besluttede

Ankestyrelsen ikke at rejse en tilsynssag om de forhold, som

Ankestyrelsen havde indledt en nærmere undersøgelse af.

Ankestyrelsen har ved denne vurdering haft fokus på, om kommunen

som myndighed har gjort tilstrækkeligt for at rette op på de omhandlede

konstaterede ulovlige forhold og/eller forkerte praksis i kommunen.

10.1.

For så vidt angår afsnit 5 om kommunens salg af grunde fra

Argentinervej-udstykningen, herunder salget af Argentinervej 42, havde

Horten konstateret, at kommunens generelle praksis for salg af grundene i

Argentinervej-udstykningen ikke havde været i overensstemmelse med

udbudsbekendtgørelsens regler – idet grunde kunne blive oplyst at være

solgt, inden der var indgået en skriftlig aftale mellem køber og sælger

(kommunen).

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen at indlede en nærmere undersøgelse af, hvilke

tiltag kommunen havde gjort for at sikre, at kommunen overholder

udbudsbekendtgørelsen.

I henvendelsen til byrådet henviste Ankestyrelsen til, at følgende fremgår

af undersøgelsesrapporten:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

”Kommunens generelle praksis for salg af grundene i Argentinervej-

udstykningen var derfor ikke i overensstemmelse med

udbudsbekendtgørelsens regler, da grunde kunne blive oplyst at

være solgt allerede, når der forelå et mundtligt bud, dvs. at der

udestod såvel et skriftligt bud og en endelig købsaftale. Netop dette

blev aktualiseret i forbindelse med salget af Argentinervej 42, jf.

nedenfor.

Vi har noteret, at kommunen i forbindelse med denne undersøgelse

har foretaget en gennemgang af sin praksis med henblik på at sikre,

at den overholder udbudsbekendtgørelsen.”

Ankestyrelsen bad på den baggrund byrådet i Fredericia Kommune om at

redegøre for, hvilke tiltag kommunen har gjort for at sikre, at den

overholder udbudsbekendtgørelsen.

Om dette forhold fremgår følgende af det supplerende høringsvar fra

Horten:

”2. AD (I) OVERHOLDELSE AF UDBUDSBEKENDTGØRELSENS

REGLER

Det følger af Hortens advokatundersøgelse, at kommunens generelle

praksis for salg af grunde i Argentinervej-udstykningen tilbage i 2016

ikke var i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsens regler, da

grunde kunne blive oplyst at være solgt, inden der var indgået en

skriftlig aftale mellem køber og sælger.

Kommunen har i forbindelse med advokatundersøgelsen opdateret

sin praksis, som Horten efterfølgende har foretaget kvalitetssikring

af. Kommunen har med den opdaterede praksis sikret sig, at en

grund først oplyses at være "solgt", når der er indgået en endelig

aftale mellem køber og sælger (kommunen).

På baggrund af Hortens supplerende høringssvar besluttede

Ankestyrelsen ikke at indlede nærmere undersøgelser. Ankestyrelsen

besluttede samtidig, at der ikke var grundlag for at udtale sig i sagen.

Ankestyrelsen vurderede dermed, at kommunen havde gjort

tilstrækkeligt for at sikre sig, at kommunens praksis fremover vil være i

overensstemmelse med reglerne i udbudsbekendtgørelsen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

10.2.

For så vidt angår kommunens behandling af byggesagen vedrørende

Argentinervej 42 (afsnit 6) havde Horten konstateret, at kommunen ikke

havde haft hjemmel til at meddele byggetilladelse vedrørende

Argentinervej 42 efter reglerne i BR10, og at sagen skulle have været

behandlet efter BR15. Dette gjaldt tilsvarende for yderligere fem sager,

som efter kommunens oplysninger heller ikke kunne anses for

fyldestgørende den 30. juni 2016, og som kommunen tilsvarende havde

valgt at behandle efter BR10. For så vidt angik to sager, hvor det var

forbundet med usikkerhed, om sagerne var fyldestgørende pr. 30. juni

2016 eller ej, måtte der foretages en konkret vurdering heraf.

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen at indlede en nærmere undersøgelse af, om den

manglende hjemmel til at behandle byggesagerne efter BR10 havde givet

kommunen anledning til tiltag i de i alt seks sager, som er nævnt i

undersøgelsesrapporten, herunder om kommunen havde foretaget en

vurdering af, om den ville være forpligtet til at genoptage byggesager på

baggrund af undersøgelsesrapportens konklusion.

I henvendelsen til byrådet henviste Ankestyrelsen til, at følgende fremgår

af undersøgelsesrapporten:

”Byggeansøgningen vedrørende Argentinervej 42 blev indgivet til

kommunen den 28. juni 2016 og var ikke fyldestgørende på denne

dato. Kommunen kunne kun give byggetilladelsen efter reglerne i

BR10, hvis ansøgningen var fyldestgørende senest 30. juni 2016.

Da der var regler om obligatorisk brug af kommunens digitale

selvbetjeningsløsning, og da tegnestuen A1 først den 1. juli 2016 (ad

to omgange) indsendte det supplerende materiale til brug for

byggesagen via den digitale selvbetjenings-løsning, har vi ikke fundet

grundlag for at tilsidesætte vurderingen i den interne redegørelse,

hvorefter byggeansøgningen vedrørende Argentinervej 42 først var

fyldestgørende den 1. juli 2016.

Kommunen havde derfor ikke hjemmel til at meddele byggetilladelse

vedrørende Argentinervej 42 efter reglerne i BR10, og sagen skulle

have været behandlet efter BR15. Dette gælder tilsvarende for de

øvrige fem sager, som efter kommunens oplysninger heller ikke

kunne anses for fyldestgørende den 30. juni 2016, og som

kommunen tilsvarende valgte at behandle efter BR10. For så vidt

angår de to sager, hvor det var forbundet med usikkerhed, om

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

sagerne var fyldestgørende pr. 30. juni 2016 eller ej, må der

foretages en konkret vurdering heraf.

Kommunen bør tage stilling til, om ovenstående forløb giver

anledning til tiltag i forhold til de byggetilladelser, der blev meddelt

efter BR10, selv om ansøgningerne først var fyldestgørende efter

udløbet af overgangsperioden.”

Ankestyrelsen bad byrådet i Fredericia Kommune om at redegøre for, om

den manglende hjemmel til at behandle byggesagerne efter BR10 har givet

kommunen anledning til tiltag i de i alt seks sager, som er nævnt i

undersøgelsesrapporten, herunder om kommunen har foretaget en

vurdering af, om den er forpligtet til at genoptage byggesager på baggrund

af undersøgelsesrapportens konklusion.

Om dette forhold fremgår følgende af det supplerende høringsvar fra

Horten:

”3. AD (II) GENOPTAGELSE AF BYGGESAGER

Det fremgår også af Hortens undersøgelse, at kommunen i seks

sager ikke havde hjemmel til at meddele byggetilladelse efter

reglerne i BR10, da sagerne skulle have været behandlet efter BR15.

Kommunen finder ikke, at der er grundlag for at genoptage

afgørelserne om de konkrete seks byggetilladelser og udstede nye

tilladelser baseret på kravene i BR15. Kommunen lægger herved

vægt på, at der er tale om begunstigende forvaltningsakter, at

kommunen traf afgørelse i sagerne for ca. 5 år siden og borgerne har

indrettet sig (opført byggeri) i tillid hertil, at der er ikke grundlag for

at antage, at borgerne har været bekendt med den uhjemlede

ændring af praksis, som blev effektueret den 30. juni 2016, og

endelig at det vil kunne være forbundet med betydelige

omkostninger for borgerne at skulle efterleve kravene i BR15.

Kommunen vil ved fremtidige overgange fra ét bygningsreglement til

et andet have særligt fokus på overgangsbestemmelserne.”

På baggrund af Hortens supplerende høringssvar besluttede

Ankestyrelsen ikke at indlede nærmere undersøgelser. Ankestyrelsen

besluttede samtidig, at der ikke var grundlag for at udtale sig i sagen.

Ankestyrelsen var dermed enig i kommunens vurdering af, at der er tale

om begunstigende forvaltningsakter, og at der ud fra de foreliggende

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

oplysninger ikke er grundlag for at antage, at borgerne, herunder den

tidligere borgmester, har været bekendt med, at deres sager blev

behandlet efter et forkert regelsæt.

10.3.

For så vidt angår kommunens behandling af aktindsigtsbegæringer

(afsnit 10) havde Horten konstateret, at kommunen havde haft en

uensartet praksis i forhold til, om sagerne var behandlet efter

miljøoplysningslovens regler, hhv. den gældende offentlighedslovs regler.

Horten havde også konstateret, at kommunen ikke i alle tilfælde havde

levet op til begrundelseskravet.

Herudover havde Horten konstateret, at kommunen burde have betragtet

henvendelser til kommunen som klager over spørgsmål om aktindsigt og

have videresendt klagerne til klagemyndigheden eller have fulgt

proceduren for at indbringe sagen for det kommunale tilsyn.

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen at indlede en nærmere undersøgelse af, hvordan

kommunen fremadrettet ville sikre, at kommunens afgørelser om

aktindsigt bliver truffet i henhold til det korrekte retsgrundlag, at

afgørelserne bliver korrekt begrundet i henhold til forvaltningsloven, og at

klager bliver enten videresendt til klagemyndigheden eller indbragt for

Ankestyrelsens tilsyn.

I henvendelsen til byrådet henviste Ankestyrelsen til, at følgende fremgår

af undersøgelsesrapporten:

”Lovvalg

Kommunen har haft en uensartet praksis i forhold til, om sagerne er

behandlet efter miljøoplysningslovens regler, hhv. den gældende

offentlighedslovs regler.

[…]

Vi finder, at kommunen bør have fokus på at sikre, at afgørelser om

aktindsigt altid dels træffes i henhold til det korrekte retsgrundlag, og

at begrundelsen i afgørelsen afspejler dette. Vi har ikke set

eksempler på, at lovvalget har medført, at der uretmæssigt er

undtaget sager, dokumenter eller oplysninger fra aktindsigt.

[…]

Begrundelser

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

[…]

Vi finder, at kommunen ikke i alle tilfælde har levet op til

begrundelseskravet, herunder fordi der i flere tilfælde er givet afslag

på aktindsigt uden at angive den bestemmelse, som den konkrete del

af afgørelsen blev truffet efter.

[…]

Behandling af klager

Kommunen har i den omhandlede periode modtaget flere klager. I et

tilfælde er der flere gange klaget over det samme forhold, og vi har

vurderet, at en anmodning om genoptagelse reelt var at anse for en

klage. I sagerne indgik kommunen i en drøftelse med klager og

redegjorde nærmere for de retlige vurderinger, som kommunen

havde foretaget.

[…]

Vi finder, at kommunen burde have behandlet henvendelserne som

klager, herunder have videresendt klagerne til klagemyndigheden

eller have fulgt proceduren for at indbringe sagen for det kommunale

tilsyn. Dette gælder særligt, hvor en journalist gentog sin klage.”

Ankestyrelsen bad byrådet i Fredericia Kommune om at redegøre for,

hvordan kommunen vil sikre, at kommunens afgørelser om aktindsigt

bliver truffet i henhold til det korrekte retsgrundlag, at afgørelserne bliver

korrekt begrundet i henhold til forvaltningsloven, og at klager bliver enten

videresendt til klagemyndigheden eller indbragt for Ankestyrelsens tilsyn.

Om dette forhold fremgår følgende af det supplerende høringsvar fra

Horten:

”4. AD (III) BEHANDLING AF AKTINDSIGTSSAGER

Horten har i sin undersøgelse anført, at kommunens afgørelser om

aktindsigt ikke i alle tilfælde blev truffet i henhold til det korrekte

retsgrundlag, at afgørelserne ikke altid var korrekt begrundet i

henhold til forvaltningsloven, og at kommunen ikke i alle tilfælde

håndterede klager over aktindsigt korrekt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

Fredericia Kommune har siden modtagelsen af Hortens

advokatundersøgelse strammet op på sagsbehandlingen ift. sager om

aktindsigt. Det sikres således, at der foretages en konkret vurdering

af, hvilket retsgrundlag begæringen om aktindsigt skal behandles

efter, typisk en vurdering af om den skal behandles efter

offentlighedsloven, forvaltningsloven eller miljøoplysningsloven. Der

er derudover fokus på, at alle de almindelige sagsbehandlingsregler

ift. afgørelsessager skal efterleves fuldt ud.

Kommunen kan til orientering oplyse, at kommunen på knap seks

måneder har behandlet næsten 200 aktindsigtsbegæringer i relation

til tidligere borgmester Jacob Bjerregaards afgang. Disse sager har

alene givet anledning til to klagesager, hvor kommunen i den ene fik

fuldt ud medhold og i den anden foretog en genbehandling af sagen,

hvorefter klager ikke opretholdt sin klage. Kommunen oplever, at

medierne udtrykker tilfredshed med den måde og hastighed,

hvormed kommunen håndterer de mange begæringer om aktindsigt.

Med hensyn til korrekt håndtering af klagesager, så er kommunen

opmærksom på de sagsbehandlingsregler, der gælder ift. klager i

sager om aktindsigt. Baggrunden for bemærkningen herom i

advokatundersøgelsen er en konkret sag, hvor kommunen havde fået

det ret klare indtryk, at klager alligevel ikke ønskede at påklage

kommunens afgørelse, da klager og kommunen havde haft en dialog

om det forhold, som klager i første omgang ønskede at klage over.

Kommunen beklager, hvis ikke kommunen har været tilstrækkelig

opmærksom på at få fuldstændig afklaret, om en klager fortsat

ønsker sin klage opretholdt og vil fremadrettet have opmærksomhed

på, at få en sådan eventuel tvivl afklaret med klager.”

På baggrund af Hortens supplerende høringssvar besluttede

Ankestyrelsen ikke at indlede nærmere undersøgelser. Ankestyrelsen

besluttede samtidig, at der ikke var grundlag for at udtale sig i sagen.

Ankestyrelsen vurderede dermed, at kommunen havde gjort

tilstrækkeligt for at sikre sig, at kommunens praksis fremover vil være i

overensstemmelse med reglerne.

10.4.

For så vidt angår afsnit 13 om supplerende observationer havde

Horten konstateret, at flere personer under interviews havde tilkendegivet,

at kommunen havde en tradition for "meget lav grad af skriftlighed".

Horten havde derfor anbefalet kommunen at øge kendskabet til reglerne

om notatpligt og journaliseringspligt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

På baggrund af advokatundersøgelsen og det fremsendte materiale

besluttede Ankestyrelsen at indlede en nærmere undersøgelse af, hvilke

tiltag kommunen havde gjort for at sikre, at reglerne om notat- og

journaliseringspligt bliver overholdt.

Ankestyrelsen til, at følgende fremgår af undersøgelsesrapporten:

”Skriftlighed og journalisering

Flere har under interviews tilkendegivet, at kommunen har en

tradition for "meget lav grad af skriftlighed".

Der er i offentlighedsloven, en række specialis-love og efter

ulovbestemte retsgrundsætninger om notatpligt, ligesom der er

regler om journaliseringspligt.

Vi finder, at det vil være hensigtsmæssigt at øge kendskabet til disse

regler og retsgrundsætninger i forvaltningen, så der på en god og

meningsfuld måde kan udøves forvaltning i overensstemmelse med

de rammer, der følger af lovgivningen.”

Ankestyrelsen bad på den baggrund byrådet i Fredericia Kommune om at

redegøre for, hvilke tiltag kommunen har gjort for at sikre, at reglerne om

notat- og journaliseringspligt bliver overholdt.

Om dette forhold fremgår følgende af det supplerende høringsvar fra

Horten:

5. AD (IV) NOTAT- OG JOURNALISERINGSPLIGT

Endelig har Horten i advokatundersøgelsen også anført, at

kommunen bør have øget fokus på reglerne om notatpligt og

journalisering, da flere af de personer, der blev interviewet i

forbindelse med advokatundersøgelsen, gav udtryk for en "meget lav

grad af skriftlighed" i kommunen.

Kommunen oplyser, at Økonomiudvalget i forlængelse af

advokatundersøgelsen og de interne afdækninger af en række forhold

omkring støtte og økonomistyring har godkendt en række tiltag ift.

fremadrettet læring. Tiltagene indeholder en overordnet samlet plan

for compliance inden for de områder, hvor advokatundersøgelsen og

de interne afdækninger har givet anledning til kritik. Dette vil bl.a.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Orientering om Ankestyrelsens afslutning af sagen om Fredericia Kommunes salg af en byggegrund til den tidligere borgmester, fra indenrigs- og boligministeren

ske gennem målrettet kompetenceudvikling, udformning af

procedurer og retningslinjer mv., herunder i forhold til reglerne om

notat- og journaliseringspligt. Tiltagene tilpasses ift. den enkelte

afdelings hidtidige compliance indenfor områderne.”

På baggrund af Hortens supplerende høringssvar besluttede

Ankestyrelsen ikke at indlede nærmere undersøgelser. Ankestyrelsen

besluttede samtidig, at der ikke var grundlag for at udtale sig i sagen.

Ankestyrelsen vurderede dermed, at kommunen havde gjort

tilstrækkeligt for at sikre sig, at kommunens praksis fremover vil være i

overensstemmelse med reglerne.

Venlig hilsen

Anne Birgitte Hassing