SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt

Maj 2022

Støtte til unge

med handicap i

overgangen fra

barn til voksen

Bilagsrapport 1:

Sagsbeskrivelser

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-442-6

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL

BILAGSRAPPORT

Læsevejledning

KAPITEL 2 OVERBLIK OVER

SAGSBESKRIVELSERNE

KAPITEL 3 SAGSBESKRIVELSE OM ANDERS 14

KAPITEL 4 SAGSBESKRIVELSE OM OSKAR

KAPITEL 5 SAGSBESKRIVELSE OM RIKKE

KAPITEL 6 SAGSBESKRIVELSE OM MARIE

KAPITEL 7 SAGSBESKRIVELSE OM PERNILLE 39

KAPITEL 8 SAGSBESKRIVELSE OM MAJA

KAPITEL 9 SAGSBESKRIVELSE OM ANNA

KAPITEL 10 SAGSBESKRIVELSE OM MIA

KAPITEL 11 SAGSBESKRIVELSE OM SIGURD 57

KAPITEL 12 SAGSBESKRIVELSE OM ALICE

KAPITEL 13 SAGSBESKRIVELSE OM PETER

KAPITEL 14 SAGSBESKRIVELSE OM LEA

KAPITEL 15 SAGSBESKRIVELSE OM BASTIAN

KAPITEL 16 SAGSBESKRIVELSE OM JEPPE

KAPITEL 17 SAGSBESKRIVELSE OM ALEX

KAPITEL 18 SAGSBESKRIVELSE OM IDA

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 19 SAGSBESKRIVELSE OM JESPER 87

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 1

Introduktion til bilagsrapport

Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen gennemføre

en undersøgelse om, hvad der sker, når unge med handicap,

der inden det fyldte 18. år har modtaget støtte efter servicelo-

vens børnehandicapbestemmelser, fylder 18 år og overgår til

voksenbestemmelserne i blandt andet serviceloven.

Denne bilagsrapport er en del af denne undersøgelse og er bi-

lag til Ankestyrelsens rapport,

Støtte til unge med handicap i

overgangen fra barn til voksen.

Bilagsrapporten indeholder konkrete og anonymiserede sags-

beskrivelser om overgangen til voksenbestemmelserne for

unge med handicap. Sagerne er altså ikke konstruerede, men

anonymiserede beskrivelser af faktiske sagsforløb, hvor unge

med handicap er overgået fra børnebestemmelser til voksen-

bestemmelser. Beskrivelserne er udarbejdet af medarbejdere i

Ankestyrelsen på baggrund af i alt 17 sager, hvor den ene eller

begge forældre har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter ser-

vicelovens § 42 og/eller personlig og praktisk hjælp eller støtte

til den unge efter servicelovens § 44, jf. § 83 i et samlet om-

fang svarende til 20 timer eller mere ugentligt. Sagsbeskrivel-

serne handler derfor alle om familier, som har modtaget tabt

arbejdsfortjeneste. Det på nær to sager, som er eksempler på

sager, hvor forældrene ikke fik nogen støtte grundet de unges

handicap til trods for et stort støttebehov, da begge unge var

anbragt.

Der bliver i ovenfor nævnte rapport refereret til disse sagsbe-

skrivelser.

LÆSEVEJLEDNING

Bilagsrapporten består af følgende kapitler

Kapitel 1:

Introduktion til bilagsrapporten

Kapitel 2:

Overblik over sagsbeskrivelserne

Kapitel 3-19:

17 sagsbeskrivelser fordelt på hver sit kapitel

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 2

Overblik over sagsbeskrivel-

serne

Til undersøgelsen har vi set på i alt 17 konkrete sager fra 10

forskellige kommuner. Det har vi gjort med henblik på at vise

konkrete eksempler på, hvilken støtte vi ser før og efter det

fyldte 18. år til unge med handicap, og hvorvidt der er indikati-

oner på tilstrækkelig støtte efter det fyldte 18.år. De 17 sager

handler om unge, der har modtaget en del støtte inden det

fyldte 18. år

Sagsbeskrivelserne handler stort set alle om familier, som har

modtaget tabt arbejdsfortjeneste. Det skyldes en afgrænsning

i undersøgelsens opdrag til sagsbeskrivelser om unge, hvor det

har været at kriteriet, at den ene eller begge forældre har

modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42

og/eller personlig og praktisk hjælp eller støtte til den unge ef-

ter servicelovens § 44, jf. § 83 i et samlet omfang svarende til

20 timer eller mere ugentligt. Der er dog medtaget to beskri-

velserne - Rikke og Bastian – hvor dette ikke gør sig gæl-

dende. Disse to sager har vi valgt at medtage, da de begge

har et stort støttebehov inden det fyldte 18. år, og grunden til

at forældrene ikke modtager nogen støtte skyldes anbringelse

af den unge uden for hjemmet.

Alle sagsbeskrivelserne indeholder informationer om den unges

funktionsnedsættelse og situation forud for det fyldte 18. år.

Derudover fremgår det af beskrivelserne, hvilken støtte de

unge har modtaget i alderen 15-17 år og 18-20 år efter ser-

viceloven og anden relevant lovgivning.

Hver beskrivelse indeholder også oplysninger om, hvordan

kommunen har forberedt den unges overgang til voksenlivet,

herunder hvilke netværks- og overdragelsesmøder, der er ble-

vet afholdt. Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kommu-

nerne på baggrund af den nye bestemmelse i serviceloven §

19 a fremadrettet skal begynde forberedelsen af overgangen til

voksenlivet ved det fyldte 16. år

. Forberedelserne skal være

tværgående, helhedsorienteret og foregå i dialog med den un-

ges forældre. I forberedelsen skal blandt andet indgå overve-

Unge, hvor en eller begge forældre har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter ser-

vicelovens § 42 og/eller personlig og praktisk hjælp eller støtte til den unge efter ser-

vicelovens § 44, jf. § 83 i et samlet omfang svarende til 20 timer eller mere ugent-

ligt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

jelser om behov for hjælp af støtte som følge af funktionsned-

sættelsen eller lidelsen, uddannelse, beskæftigelse og forsør-

gelsesgrundlag mv. De 17 sager indeholder sagsakter, som lig-

ger forud for lovændringen i servicelovens § 19 a. Det kan der-

for ikke forventes, at forberedelsen af overgangen, som frem-

går af sagsbeskrivelserne eller de unges erfaringer, lever op til

den nye bestemmelse. Læs mere om § 19 a i kapitel 4 i Anke-

styrelsens rapport,

Støtte til unge med handicap i overgangen

fra barn til voksen.

Sagsbeskrivelserne indeholder juridiske og socialfaglige over-

vejelser fra Ankestyrelsen og VISO om den bevilgede støtte og

kommunens forberedelse af overgangen. Der bliver i gennem-

gangen af sagerne ikke foretaget en juridisk vurdering af de

enkelte afgørelsers rigtighed.

17 sager giver ikke mulighed for at udlede, hvilken støtte kom-

munerne generelt giver til unge med handicap før og efter, de

unge fylder 18 år. Det vil sige, at sagsbeskrivelserne ikke giver

mulighed for at afdække, i hvilket omfang den praksis, som vi

ser i de gennemgåede sager, gør sig gældende generelt.

Sagsbeskrivelserne er konstrueret på baggrund af indkaldte

sager fra 10 kommuner. Det har været et kriterie, at de ind-

kaldte sager ikke må have være påklaget til Ankestyrelsen. De

17 sagsbeskrivelser er derfor et udsnit af ikkepåklagede sager,

hvilket har betydning for det billede af overgangen til voksenli-

vet, som de 17 sagsbeskrivelser viser.

Undersøgelsens metode i forbindelse med sagsgennemgangen

og interviewene med medarbejdere i henholdsvis Ankestyrel-

sen og VISO fremgår i kapitel 8 i Ankestyrelsens rapport,

Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen.

Støttemuligheder før og efter det fyldte 18. år

I nedenstående tabel 2.1 giver vi et overblik over de støttemu-

ligheder til unge med handicap. Der er tale om støttemulighe-

der efter serviceloven og anden relevant lovgivning. Støttemu-

lighederne er udvalgt efter, hvilke støttemuligheder Ankesty-

relsen har erfaring med, at unge med handicap får fra de er 16

til 20 år. I tabellen er støttemulighederne oplistet efter, om

den unge kan modtage støtten før, efter eller både før og efter

det fyldte 18. år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

TABEL 2.1 UDVALGTE STØTTEMULIGHEDER FØR OG EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Før det fyldte 18. år

•

Både før og efter det

fyldte 18. år

•

Efter det fyldte 18. år

•

Netværks- eller samtale grup-

per, SEL §11, stk. 3

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Særlige dagtilbud og hjemme-

træning, SEL §§ 32 og 32 a

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL §

Personlig og praktisk hjælp og

støtte, SEL § 44, jf. § 83

Aflastning/afløsning, SEL § 44,

jf. § 84, stk. 1

Vedligeholdelsestræning, SEL §

44, jf. 86, stk. 2

Ledsagelse (12-18 år), SEL §

Foranstaltninger, SEL § 52

Hjælpemidler, SEL § 112

Forbrugsgoder, SEL §

113

Støtte til køb af handi-

capbil, SEL § 114

Boligindretning, SEL §

116

Særlig tilrettelagt ung-

domsuddannelse, STU §

Efterværn, SEL § 76 og § 76 a

Personlig og praktisk hjælp og støtte,

SEL § 83

Rehabiliteringsforløb, SEL 83 a

Afløsning/aflastning, SEL § 84

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Genoptræning og vedligeholdelsestræ-

ning, SEL 86, stk.2

Selvudpeget hjælp, SEL § 94

Kontant tilskud, SEL § 95

Borgerstyret personlig assistance (BPA),

SEL § 96

Ledsagelse, SEL § 97

Merudgifter, SEL § 100

Beskyttet beskæftigelse, SEL § 103

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Længerevarende botilbud, SEL § 108

Pasning af nærtstående med handicap,

SEL § 118

Virksomhedspraktik, LAB § 57

Ansættelse med løntilskud, LAB § 66

Vejledning og opkvalificering, LAB § 91

Ressourceforløb, LAB § 112

Fleksjob, LAB § 116

Revalidering, LAB § 142

Mentorstøtte, LAB § 167

Førtidspension, PSL § 20

Note: SEL er en forkortelse for serviceloven, STU er en forkortelse for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LAB er

en forkortelse for Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og PSL er en forkortelse for pensionsloven.

I Ankestyrelsens oversigt over støttemuligheder til unge med

handicap i overgangen fra barn til voksen

kan man læse mere

om de fleste af støttemulighederne, som er oplistet i tabel 2.1.

I oversigten beskriver vi:

•

Bestemmelsens formål og målgruppe

Eksempler på hvilke indsatser, der kan iværksættes ef-

ter den pågældende bestemmelse

En opsummering af hovedpointerne fra relevante prin-

cipmeddelelser, der handler om bestemmelsens formål

og målgruppe

”Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen - Ankestyrelsens beskri-

velser af bestemmelser på området” (Ankestyrelsen, 2022). Denne er offentliggjort

sammen med denne undersøgelse på ast.dk.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

•

Henvisninger til for eksempel vejledninger eller forar-

bejder, som beskrivelsen er baseret på.

Støtte inden det fyldte 18. år

I nedenstående tabel 2.2 fremgår det hvilke former for støtte

ud over tabt arbejdsfortjeneste, de unge og deres familie har

modtaget, inden de unge fylder 18 år, i de 17 sagsbeskrivel-

ser.

TABEL 2.2 STØTTE FØR DET FYLDTE 18. ÅR I DE GENNEMGÅEDE SAGER FORDELT PÅ STØTTE-

MULIGHEDER

Støttemuligheder

Netværks- eller samtale grupper, SEL §11,

stk. 3

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Særlige dagtilbud og hjemmetræning, SEL §

32 og 32 a

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Personlig hjælp og støtte, SEL § 44, JF. § 83

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Vedligeholdelsestræning, SEL § 44, jf. 86,

stk.2

Foranstaltninger i form af behandlingsfor-

løb efter SEL § 52. stk. 3 nr. 3 og kontakt-

person efter SEL § 52, stk. 3, nr. 6

Anbringelse efter SEL § 52, stk. 3 nr. 7

herunder anbringelse på efterskole og net-

værkspleje

Hjælpemidler, SEL § 112

Forbrugsgoder, SEL § 113

Boligindretning, SEL § 116

Støtte til køb af handicapbil, SEL § 114

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Eksempler i de anonymiserede sagsbeskrivelser

Anders, Ida og Pernille

Oskar, Lea, Rikke

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Alex, Anna, Lea, Mia, Maja, Sigurd, Marie, Jesper, Oskar og

Anders

Anna, Lea, Mia, Alice, Alex, Maja, Marie, Sigurd, Oskar, Je-

sper, Anders, Ida, Peter, Jeppe og Pernille

Lea og Jesper

Anna, Alice, Lea, Rikke, Mia, Marie, Maja, Sigurd og Oskar

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Mia, , Maja, Anders, Jesper, Peter og Pernille

Peter, Bastian, Ida og Rikke

Rikke, Sigurd, Marie og Jesper

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Rikke

Rikke og Jesper

Maja, Mia, Sigurd, Oskar og Pernille

Note: SEL er en forkortelse af serviceloven og STU er en forkortelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Støtte til den unge efter det fyldte 18. år

I nedenstående tabel 2.3 fremgår det, hvilke former for støtte

de unge modtager efter det fyldte 18. år i de 17 sagsbeskrivel-

ser.

Blandt de gennemgåede sager er der eksempler på flere af de

tidligere gennemgåede udvalgte støttemuligheder efter det

fyldte 18. år. Imellem de 17 sagsbeskrivelser er der ikke ek-

sempler på bevilling af forbrugsgoder, kontant tilskud, langva-

rig botilbud, pasning af nærtstående med handicap og en

række beskæftigelsestilbud såsom beskyttet beskæftigelse,

løntilskud, virksomhedspraktik, ressourceforløb, fleksjob og re-

validering.

TABEL 2.3 STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR I DE GENNEMGÅEDE SAGER FORDELT PÅ STØT-

TEMULIGHEDER

Støttemuligheder

Efterværn, SEL § 76 a

Personlig og praktisk hjælp og støtte, SEL § 83

Rehabiliteringsforløb, SEL 83 a

Aflastning/afløsning, SEL § 84

Genoptræning og vedligeholdelsestræning, SEL 86,

stk.2

Socialpædagogisk støtte og ekstern bostøtte, SEL

§ 85

Selvudpeget hjælp, SEL § 94

Kontant tilskud, SEL § 95

Borgerstyret personlig assistance (BPA), SEL § 96

Ledsagelse, SEL § 97

Merudgifter, SEL § 100

Beskyttet beskæftigelse, SEL § 103

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Længerevarende botilbud, SEL § 108

Pasning af nærtstående med handicap, SEL § 118

Hjælpemidler, SEL § 112

Forbrugsgoder, SEL § 113

Støtte til køb af handicapbil, SEL § 114

Eksempler i de anonymiserede sagsbeskrivelser

Rikke og Bastian

Marie og Jesper

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Mia, Alice, Maja, Marie, Jesper og Sigurd

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Sigurd, Jeppe, Rikke, Oskar, Anders, Jesper, Peter,

Maja og Pernille

Marie

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Rikke

Rikke og Jesper

Anna, Rikke, Alex, Sigurd, Jesper og Marie

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Anna, Alice og Sigurd

Anna, Maja, Jesper og Oskar

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Lea, Rikke og Oskar

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Marie

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Boligindretning, SEL § 116

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU § 2

Virksomhedspraktik, LAB § 57

Ansættelse med løntilskud, LAB § 66

Vejledning og opkvalificering, LAB § 91

Ressourceforløb, LAB § 112

Fleksjob, LAB § 116

Revalidering, LAB § 142

Mentorstøtte, LAB § 167

Førtidspension, LSP § 20

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Alice, Lea, Anna, Rikke, Maja, Sigurd, Marie, Oskar,

Bastian og Pernille

Ingen eksempler blandt de gennemgåede sager

Peter

Anna, Marie, Lea, Mia, Alice, Sigurd, Anders, Rikke

Note: SEL er en forkortelse af Serviceloven, STU er en forkortelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LAB er

en forkortelse for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og LSP er en forkortelse for lov om socialpension.

Støtte i de 17 sagsbeskrivelser før og efter det fyldte 18.

år

I nedenstående tabel 2.4 har vi oplistet sagsbeskrivelserne og

tilføjet, hvilken støtte de unge får før og efter det fyldte 18. år

for at give et overblik over alle sagsbeskrivelserne. Som det

fremgår af tabellen, ser vi, at de unge og deres familier mod-

taget flere former for støtte både inden og efter, at den unge

fylder 18 år.

TABEL 2.4 STØTTE FØR OG EFTER DET FYLDTE 18. ÅR I DE GENNEMGÅEDE SAGER FORDELT

PÅ SAGSBESKRIVELSER

Støtte før det fyldte 18. år

Anders

Oskar

Rikke

Netværks- eller samtale grupper, SEL §11,

stk. 3

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Kontaktperson efter SEL § 52, stk. 3, nr. 6

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Netværkspleje efter SEL § 52, stk. 3, nr. 7

Hjælpemidler, SEL § 112

Støtte til køb af handicapbil, SEL § 114

Boligindretning, SEL § 116

Støtte efter det fyldte 18. år

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Førtidspension, LSP § 20

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Hjælpemidler, SEL § 112

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Efterværn, SEL § 76 a

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

BPA, SEL § 96

Ledsagelse, SEL § 97

Merudgifter, SEL § 100

Hjælpemidler, SEL § 112

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Marie

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Hjælpemidler, SEL § 112

Pernille

Maja

Anna

Netværks- eller samtale grupper, SEL §11,

stk. 3

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Kontaktperson efter SEL § 52, stk. 3 nr. 6

Rådgivning, SEL § 52

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Behandlingsforløb, SEL § 52, stk. 3, nr. 3

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Hjemmehjælp, SEL § 83

Aflastning, SEL § 84

Selvudpeget hjælp, SEL § 94

Merudgifter, SEL § 100

Støtte til køb af handicapbil, SEL § 114

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Aflastning, SEL § 84

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Merudgifter, SEL § 100

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Aflastning, SEL § 84

Førtidspension, LSP § 20

Mia

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Behandlingsforløb, SEL § 52, stk. 3, nr. 3

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Hjælpemidler, SEL § 112

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Sigurd

Aflastning, SEL § 84

Merudgifter, SEL § 100

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Aflastning, SEL § 84

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Mentorstøtte, LAB § 167

Hjælpemidler, SEL § 112

Alice

Peter

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Familiebehandling, SEL § 52

Anbringelse på efterskole, SEL § 52 stk. 3,

nr. 7

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Lea

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Bastian

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Personlig hjælp og støtte, SEL § 44, JF. § 83

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Anbringelse uden for hjemmet efter SEL §

52, stk. 3, nr. 7

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Netværks- eller samtale grupper, SEL §11,

stk. 3

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Anbringelse uden for hjemmet efter SEL §

52 stk. 3, nr. 7

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Personlig hjælp og støtte, SEL § 44, JF. § 83

Hjælpemidler, SEL § 112

Støtte til køb af handicapbil, SEL § 114

Familiebehandling/samtaleforløb, SEL § 52

Kontaktperson, SEL § 52, stk. 3, nr. 6

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Efterværn, SEL § 76 a

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Merudgifter, SEL § 100

Jeppe

Alex

Ida

Jesper

Hjemmehjælp, SEL § 83

Aflastning, SEL § 84

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Ledsagelse, SEL § 97

Merudgifter, SEL § 100

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Boligindretning, SEL § 16

Note: I denne tabel fremgår de støttemuligheder som Ankestyrelsen har erfaring med, at unge med handicap får, fra de er 16 til 20 år.

Hvis de unge modtager yderligere støttemuligheder, fremgår det af de enkelte sagsbeskrivelser.

SEL er en forkortelse af Serviceloven, STU er en forkortelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LAB er

en forkortelse for lov om aktiv beskæftigelse og LSP er en forkortelse for lov om socialpension.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 3

Sagsbeskrivelse om Anders

ANDERS

Anders har flere diagnoser heriblandt autisme. Anders er

i medicinsk behandling for sine lidelser, men er fortsat

meget styret af dem og umoden af sin alder. Det beskri-

ves i sagen, at Anders blandt andet har svært ved at æn-

dre vaner, er meget utryg ved at være alene hjemme og

har selvmordstanker.

•

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42

Merudgifter efter

servicelovens § 41

Kontaktperson efter

servicelovens § 52,

stk. 3 (nr. 6)

Netværks- eller

samtalegrupper efter

servicelovens § 11 stk

Inden Anders fylder 18 år, bor han sammen med sine

forældre. Sociale relationer giver ikke mening for Anders,

og han mødes ikke med andre end forældrene og så ven-

ner over nettet.

Som 13-årig bliver Anders sygemeldt fra skolen på grund

af svære belastningssymptomer og reagerer med udad-

reagerende adfærd og selvmordstanker. Efter to års sy-

gemelding med ti timers ugentlig hjemmeundervisning,

bliver familien og kommunen enige om, at Anders skal

fortsætte med at blive hjemmeundervist af pædagoger til

og med 10.klasse. Herefter er det meningen, at Anders

skal starte i et STU forløb, men kommunen og foræl-

drene har svært ved at finde et tilbud, der egner sig til

Anders.

Frem til at Anders bliver 18 år, modtager hans mor tabt

arbejdsfortjeneste 26 timer om ugen. Kommunen følger

løbende op på bevillingen og begrunder den med, at An-

ders ikke er i skole og ikke kan være alene på grund af

sit store behov for støtte og guidning. Det fremgår ikke

af sagen, om denne støtte kun kan varetages af moren.

Familien får dækket timer til børnepasser som merudgift,

indtil Anders er 15 år. Børnepasseren fungerer også som

aflastning for Anders’ forældre.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Da Anders er 17 år, får han bevilget en kontaktperson i

seks timer om ugen. Bevillingen gælder frem til, Anders

bliver 18 år og er givet på baggrund af hans nedsatte

funktionsevne og behov for særlig støtte.

Anders’ mor får samtaler efter servicelovens § 11, stk. 3,

som skal give moren værktøjer til at håndtere Anders.

Inden da har familien modtaget et forløb hos en familie-

konsulent, hvor hele familien er blevet støttet i forhold til

at håndtere Anders i hjemmet.

Ud fra sagens akter fremgår det, at kommunen løbende

følger op på Anders’ bevillinger. Det fremgår også af sa-

gens akter, at kommunen ikke har justeret timetallet for

tabt arbejdsfortjeneste. Det ses desuden i sagens akter,

at kommunen har bevilget kontaktperson inden det fyldte

18. år. Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kommu-

nerne har mulighed for at bevilge afløsning/aflastning in-

den det fyldte 18. år, hvis kommunerne ud fra en kon-

kret og individuel vurdering ser, at støtten kan gavne den

unge og familien. Ankestyrelsen gør desuden opmærk-

som på, at kontaktpersonen kan forlænges efter det

fyldte 18. år efter reglerne i Servicelovens § 76 om efter-

værn.

I sagen om Anders har kommunen bevilliget børnepasser

efter servicelovens § 41 og ikke efter servicelovens § 44.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kommunerne ved

bevillingen af børnepasser efter § 44 kan vælge at lade

den samme person, som har opbygget kendskab til den

unge inden det fyldte 18. år, fortsætte med at yde støt-

ten efter det fyldte 18. år efter servicelovens § 84.

Det er VISOs erfaring, at når børn med en belastnings-

grad som Anders’ falder ud af skolesystemet, er det rigtig

svært at hjælpe dem tilbage, og at det kun bliver svæ-

rere, som tiden går. VISO understreger derfor vigtighe-

den af, at kommunen i denne type sager er opmærksom

på at hjælpe barnet tilbage i skole. I Anders’ tilfælde,

vurderer VISO, at kommunen kunne have sat ind med

mere støtte allerede, da Anders som 13-årig bliver syge-

meldt med svære belastningssymptomer.

Generelt anbefaler VISO, at i sager, hvor der er bevilget

tabt arbejdsfortjeneste i et større omfang, og forældrene

skal tilbage til arbejdsmarkedet eller overgå til anden

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

form for forsørgelse i forbindelse med, at den unge fylder

18 år, at forældrene rådgives i god tid om de ændringer

som overgangen vil medføre. Kommunen kan endvidere

overveje at tilpasse støtten op til det fyldte 18. år med

henblik på at sikre en mere glidende overgang og lægge

en plan for, hvordan overgangen bedst tilrettelægges for

hele familien.

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Anders får i teenageårene en ny rådgiver på børneområ-

det cirka en gang om året, og der ses ikke nogen samta-

ler om forberedelsen af overgangen, før Anders er 17 år,

og Anders’ rådgiver og mor kommer til at tale om over-

gangen til voksenbestemmelserne på et møde med et

andet fokus. Her giver Anders’ mor udtryk for, at de er

meget frustrerede over, at Anders skal overgå til voksen-

bestemmelserne.

Kort tid herefter har Anders et møde med rådgiver og

UU-vejleder, hvor Anders udtrykker ønske om uddan-

nelse. Han lukker dog af overfor UU-vejlederen ved nær-

mere snak om uddannelsesønsker. Der bliver også af-

holdt et internt møde i kommunen med voksenhandicap-

afdelingen, jobcenter, PPR og UU-vejleder om, hvilke til-

bud Anders kan få efter det fyldte 18. år. Efter mødet be-

der rådgiveren forældrene om at beskrive deres og An-

ders’ forventninger og ønsker til, når Anders bliver 18 år.

Et halvt år før Anders bliver 18 år, holder forældrene

møde med repræsentanter fra jobcenter, voksenhandicap

og børnehandicap. Forældrene forklarer i den forbindelse,

at de ønsker det bedste for Anders, uanset om det er en

uddannelse eller førtidspension. De ønsker, at han ikke

bliver glemt, og at han får mulighed for at lave noget

spændende. Anders fortæller selv, at han generelt føler

sig utryg, og at han er glad for sin mors hjælp. Rådgive-

ren fra voksenhandicap forklarer, at hun vil undersøge,

om Anders’ hjemmeunderviser eller eventuelt mor kan

blive tilknyttet som pædagogisk støtte.

Som forberedelse til et internt møde i kommunen har

voksenrådgiveren en snak med forældrene om mulighe-

den for en kontaktperson samt situationen i hjemmet,

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

når der ikke længere er mulighed for tabt arbejdsfortje-

neste. Forældrene giver udtryk for, at de er bekymrede

for overgangen til voksenbestemmelserne.

Der bliver afholdt et internt møde, hvor der deltager re-

præsentanter fra børne- og voksenhandicap, Anders’ tid-

ligere lærer, jobcenter og lederen fra et tilbud, som giver

socialpædagogisk støtte. Mødet har til formål at arbejde

med fælles mål for Anders i forbindelse med overgangen

til voksenlivet, og der bliver på mødet lagt en plan for

Anders’ opstart på det socialpædagogiske tilbud, herun-

der hvem der skal være Anders’ kontaktperson, og at An-

ders’ hjemmeunderviser skal bistå i opstarten. Kommu-

nen har kort efter et møde med forældrene, hvor planen

bliver drøftet.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Anders’ udredning til voksenbestemmelserne foregår ved

en løbende dialog mellem kommunen og Anders’ foræl-

dre. Derudover fremgår der ikke yderligere udredning i

sagen.

Af sagens akter fremgår der ikke en egentlig plan for

overgangen, men at det fremgår, at der er løbende dia-

log mellem kommunen og forældrene både via mails og

møder om, hvilken hjælp Anders har brug for. Anders

deltager selv på nogle møder, men på grund af hans

funktionsnedsættelse vurderer kommunen, at han kan

have svært ved at håndtere den slags snakke. Det frem-

går også af sagen, at forældrene er bekymrede for over-

gangen til voksenbestemmelserne. Det fremgår ikke af

sagens akter, at rådgiveren fra voksenhandicap følger op

på familiens forespørgsel om, om Anders’ hjemmeunder-

viser eller eventuelt forælder kan blive tilknyttet som

pædagogisk støtte.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Førtidspension efter

pensionslovens § 20

Socialpædagogisk

støtte efter

servicelovens § 85

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Efter Anders fylder 18 år, bor han fortsat hos sine foræl-

dre. Anders får bevilget førtidspension på et visitations-

møde den måned, han fylder 18 år. Derudover får Anders

bevilget socialpædagogisk støtte.

Anders ønsker ikke at bruge den socialpædagogiske

støtte, som han er blevet bevilget. Støtten ophører derfor

et halvt år efter, at Anders er fyldt 18 år. Der bliver ikke

iværksat anden støtte efter ophøret af den socialpædago-

giske støtte.

Ud fra sagens akter kan Ankestyrelsen ikke se

indikationer på, at Anders ikke har modtaget tilstrækkelig

støtte, da Anders’ funktionsniveau er svingende, og der

kan være perioder, hvor han er forholdsvis

velfungerende. Af sagens akter fremgår videre, at Anders

i perioder har det dårligere og løbende har brug for støtte

til for eksempel kontakten til offentlige myndigheder.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kommunerne har

en almindelig omsorgspligt, og derfor har pligt til at sikre,

at de unge har mulighed for støtte i dårlige perioder.

VISO vurderer, at med de diagnoser Anders har, og da

han er tilkendt førtidspension, er der risiko for, at Anders

bliver socialt isoleret i hjemmet, hvis ikke kommunen

eller hans forældre er opsøgende. VISO bemærker, at

nogle mennesker med autisme, hvis forestillingsevne

ikke er så god, kan have svært ved at forstå meningen

med en foranstaltning som for eksempel

socialpædagogisk støtte, og at de derfor ofte frabeder sig

hjælpen. VISO understreger, at det derfor er særlig

vigtigt, at kommunen skaber en god dialog med borgeren

omkring, hvad formålet med støtten er.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Klagenævnet for Specialundervisning i Ankestyrelsen

(KNS) bemærker, at unge med særlige behov, der ikke

har mulighed for at gennemføre en anden

ungdomsuddannelse, uanset om der ydes

specialpædagogisk eller anden støtte, har, hvis de ønsker

det, et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er

tilpasset deres særlige forudsætninger og behov (STU).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 4

Sagsbeskrivelse om Oskar

OSKAR

Oskar har en udviklingsforstyrrelse, er lettere mentalt re-

tarderet og har en række psykiske lidelser. Oskars soci-

ale forståelse er ikke alderssvarende. Det fremgår desu-

den, at Oskars funktionsniveau kan svinge hurtigt.

•

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42

Aflastning efter

servicelovens § 44, jf.

§ 84

Samtaleforløb efter

servicelovens §11,

stk. 7

Merudgifter efter

servicelovens § 41

Hjælpemidler efter

SEL § 112

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Oskar bor med sine forældre og sin bror. Broren er bange

for Oskar på grund af hans udadreagerende adfærd. Os-

kar besøger ofte noget familie, som han holder meget af.

Oskar går i specialskole.

Begge forældre har fået bevilliget tabt arbejdsfortjeneste.

Oskars far har en bevilling på 15 timer om ugen for at få

mulighed for at blive hjemme på de dage, hvor Oskar er

så dårlig, at forældrene ikke tør/kan sende ham afsted.

Oskars mor har en bevilling på 10 timer om ugen for at

dække Oskars behov for søvn, da det er nødvendigt, at

moren sover hos Oskar for, at Oskar falder i søvn/sover

roligt. Bevillingen til moren er også begrundet med, at

Oskar ikke kan være sammen med broren alene, så der

er behov for, at mor er der om morgenen og nogle gange

om eftermiddagen. I løbet af Oskars barndom sker der

løbende en regulering af timer med tabt arbejdsfortjene-

ste til mor, og der bliver løbende fulgt op på bevillingen

til både mor og far.

Da Oskar er 15 år, bevilliger kommunen aflastning 20 ti-

mer om måneden. Bevillingen er givet for at aflaste for-

ældrene og for at give forældrene mulighed for at være

sammen med Oskars bror uden Oskar.

Kommunen bevilger to kortvarige samtaleforløb efter

servicelovens § 11, stk. 7, til Oskars bror, så han kan

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

tale med nogen om Oskars reaktioner, og hvordan han

kan håndtere disse. Oskars far har ligeledes i perioder

haft en bevilling med samtaler efter § 11, stk. 7.

Kommunen får en underretning om bekymring for Oskars

bror på grund af Oskars opførsel. Kommunen handler på

underretningen og undersøger i samarbejde med fami-

lien, hvilke tiltag der kan være relevante, og der sættes

flere tiltag i værk i månederne efter. Broren starter op i

søskendegruppe, og Oskar starter i psykiatrien. Kommu-

nen bevilliger også døgnaflastning 60 døgn om året med

henblik på at aflaste forældrene og give dem overskud til

broren. Døgnbehandlingen skal desuden give Oskar ople-

velser og mulighed for at drøfte, hvordan han har det.

Kommunen dækker forældrenes udgifter til kørsel til og

fra aflastning.

Der opstår problemer med at få Oskar til at sove, når han

ikke er hjemme hos sine forældre. Kommunen har en di-

alog med forældrene om, hvorvidt døgnaflastning er den

rette løsning, og døgnaflastning ophører.

Forældrene får dækket merudgifter til kørsel til og fra fri-

tidsaktivitet, da det bliver vurderet, at Oskar ikke kan

anvende offentlig transport. Oskar kommer blandt andet i

en klub en gang om måneden, og kommunen dækker

merudgiften til forældrenes betaling for klubben.

Af sagens akter fremgår det, at kommunen løbende føl-

ger relevant op på støtten til Oskar og reagerer på hen-

vendelser fra personer, som kender Oskar. Kommunen

bevilger både tabt arbejdsfortjeneste til moren og faren

og sørger for løbende at regulere støtten alt efter, hvor-

dan Oskar har det, og hvad hans familie har brug for.

Dette gør sig ifølge VISO også gældende efter underret-

ningen, hvor kommunen bevilger døgnaflastning.

Det fremgår ikke af sagens akter, at kommunen har un-

dersøgt om eksempelvis kædedyne kunne være en mu-

lighed, inden døgnaflastningen ophører, eller alternativt

har prøvet med for eksempel afløsning i hjemmet om

natten eller aflastning på et andet aflastningstilbud.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Rådgiveren har løbende dialog med Oskars forældre og

Oskar, inden han fylder 18 år. Da Oskar er 17,5 år, bliver

der afholdt et overleveringsmøde. Oskars uddannelses-

sted, rådgivere fra henholdsvis børne- og voksenområdet

og forældre deltager. På mødet gør forældrene opmærk-

som på, at de og Oskar ønsker, at Oskar flytter hjemme-

fra, når han bliver 18 år.

Børneafdelingen sender kort efter et overleveringsnotat

til voksenafdelingen. Indholdet fremgår ikke blandt sags-

akterne. Mor meddeler kommunen, at hun starter på job

på fuld tid igen, når Oskar bliver 18 år.

Derudover er samarbejdet og overgangen ikke tydeligt

beskrevet. Det fremgår ikke af sagsakterne, hvordan for-

ældrene og Oskar er blevet orienteret om overgangen,

herunder hvem der er den nye rådgiver efter det fyldte

18. år. Da Oskar fylder 18 år foregår dialogen primært

mellem rådgiveren og Oskar.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Da Oskar er 17,5 år, bliver der udarbejdet en udredning

af Oskar med henblik på at afdække, hvordan hans be-

hov skal tilgodeses efter det fyldte 18. år. Udredningen

foretages af voksenafdelingen i samarbejde med Oskar

og hans mor. Udredningen understøtter, at Oskar har be-

hov for at være i rammer, hvor der er stort kendskab til

autisme og belastningssymptomer.

Det fremgår af udredningen, at familien er meget præget

af Oskars udfordringer, og derfor ønsker familien af hen-

syn til Oskar og hans bror, at Oskar flytter hjemmefra,

når han bliver 18 år.

Der bliver udarbejdet en opdateret udredning et halvt år

efter, Oskar fylder 18 år. I forbindelse med denne udred-

ning oplyser Oskar, at han gerne vil flytte i et botilbud.

Kommunen har stor fokus på en udredning af Oskar med

fokus på ønsket om et botilbud. Det fremgår ikke, at

kommunen har vejledt om andre former for støtte, som

muligvis kunne have været relevante for Oskar.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Det fremgår ikke i sagens akter, at der har været en

egentlig plan for overgangen, men at kommunen løbende

har været i dialog med forældrene. Derudover er der sket

en inddragelse af Oskar både før og efter det fyldte 18.

år. Blandt andet indgår Oskar i udredningen, der foregår

op til det fyldte 18. år.

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Socialpædagogisk

støtte efter

servicelovens § 85

Hjælpemidler efter

servicelovens § 112

Genoptræning efter

Sundhedslovens § 140

STU efter STU-lovens

§2

HJÆLP EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Oskar får bevilget en STU to måneder efter, at han fylder

18 år. Oskar modtager desuden uddannelseshjælp, da

han er under 30 år og vurderet aktivitetsparat.

Oskar går efter det fyldte 18. år fortsat i fritidsklub, hvor

han kommer alle hverdage. Tilbuddet skal tilgodese Os-

kars behov for støtte til at skabe sociale kontakter i et

trygt miljø. Tilbuddet er også bevilget, fordi Oskar ikke

kan være alene hjemme med broren.

Oskar er bevilget en kædedyne for at sikre Oskar en

mere rolig søvn, hvilket også gør, at han er mere rolig i

det daglige, og at han er mere oplagt til daglige gøremål.

Oskar har løbende været bevilget genoptræning. Bevillin-

gen skyldes, at Oskar har haft problemer med sin skul-

der.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

TILPASNING AF STØTTEN EFTER VOKSENBESTEM-

MELSERNE

Da Oskar er 18,5 år, får han tilbudt egen lejlighed på et

botilbud med ti timers bostøtte om ugen efter servicelo-

vens § 85. Målene med støtten er blandt andet at støtte

Oskar i forhold til at få struktur på dagene heriblandt at

komme op om morgenen, igangsætte praktiske opgaver,

arbejde med økonomi, støtte Oskar i forhold til at gen-

nemføre STU og lignende. Oskar bruger de tilbud, der

findes i botilbuddet, og han henvender sig til personalet.

Kommunen følger løbende op på denne støtte.

Da Oskar fylder 21 år, retter hans mor henvendelse til

kommunen for at gøre rådgiveren opmærksom på, at Os-

kar er pålagt et uddannelsespålæg, og at Oskar – selv

med et reduceret skema og ekstra støtte – har svært ved

at gennemføre sin STU. Det er derfor ifølge moren usik-

kert om, Oskar vil kunne gennemføre uddannelsen.

Ud fra sagens oplysninger kan Ankestyrelsen ikke se indi-

kationer på, at Oskar ikke får tilstrækkelig støtte i den

bolig, som kommunen har fundet til ham.

Det fremgår af sagens akter, at Oskar er pålagt uddan-

nelsespålæg, hvilket betyder, at kommunen vurderer, at

Oskar kan eller kan blive i stand til at gennemføre en

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på

almindelige vilkår. Ankestyrelsen kan ikke se kommunens

vurdering og plan ud fra det fremlagte, men sætter

spørgsmålstegn ved, om Oskar bør vurderes som uddan-

nelsesparat. Ankestyrelsen gør opmærksom på, at når en

ung har svært ved at gennemføre en STU trods reduceret

skema og ekstra støtte, kan det være relevant for kom-

munen at forholde sig til, hvorvidt den unge kan eller kan

blive i stand til at gennemføre en uddannelse.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ankestyrelsen pointerer, at kommunen desuden bør vur-

dere, om der er et udviklingsperspektiv for Oskars ar-

bejdsevne, og om den afklaring og udvikling skal ske ef-

ter almindelige tilbudsmuligheder eller i et eventuelt res-

sourceforløb. I den forbindelse finder Ankestyrelsen, at

deltagelse i STU ikke nødvendigvis betyder, at den unge

har udviklingspotentiale til arbejde, da der er stor forskel

på indholdet af STU-forløb. I sagens akter fremgår ikke

information om indholdet af Oskars STU.

Sekretariatet for Klagenævnet for Specialundervisning i

Ankestyrelsen (KNS) bemærker, at ungdomsuddannelsen

i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen

til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. En

kommune kan ikke kan afbryde en ungdomsuddannelse

med henvisning til, at den unge er for dårligt fungerende

til at kunne følge undervisningen og deltage aktivt i ud-

dannelsen.

VISO bemærker, at kommunen kunne have haft mere fo-

kus på Oskars skolegang inden det fyldte 18. år og even-

tuelt bevilliget en STU tidligere.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 5

Sagsbeskrivelse om Rikke

RIKKE

Rikke lider af muskelsvind. Rikke sidder i kørestol på

grund af manglende førlighed. Rikke har ingen kognitive

funktionsnedsættelser, men hun er udfordret i forhold til

sociale og faglige færdigheder. Rikke har behov for støtte

i sin hverdag for at bruge sin energi og sine ressourcer

på en hensigtsmæssig måde.

•

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Netværkspleje efter

servicelovens § 52,

stk. 3, nr. 7.

Udgifter i forbindelse

med anbringelsen ef-

ter servicelovens § 66

b stk. 4

Handicapbil efter

servicelovens § 114

Støtte i undervisnin-

gen efter folkeskolelo-

vens regler

Boligændringer efter

servicelovens § 116

Afløsning og aflastning

efter servicelovens §

44, jf. § 84.

Fysioterapeutisk forløb

efter servicelovens §

11, stk. 7.

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Rikke er placeret i netværkspleje, fordi hendes forældre

ikke har den tilstrækkelige forældreevne til at tage sig af

hende. Plejeforældrene modtager ikke noget vederlag for

at have Rikke i pleje. Plejefamilien varetager et stort

pleje- og hjælpearbejde, der hænger sammen med Rik-

kes kørestolsbehov og omfattende behov for hjælp i

hverdagen.

Kommunen dækker plejefamiliens udgifter til blandet an-

det transport, ledsagelse og deltagelse i samtalegrupper.

Rikke har også fået bevilget en handicapbil, og hendes

plejefamilie får løbende dækket udgifter til bilen. Kom-

munen har også bevilget dækning af boligændringer og

hjælpemidler som kørestol og badestol.

Kommunen har inden det fyldte 18. år bevilget tre timers

afløsning om ugen som en følgeudgift af anbringelsen.

Derudover har Rikke også en bevilling på aflastning hos

en anden familie i en weekend hver måned.

Rikke går i en specialklasse og modtager i hele sin under-

visningstid støtte i undervisningen svarende til 20 timer

om ugen. I en årrække modtager Rikke modtager en be-

villing på vederlagsfri fysioterapi flere gange om ugen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ud fra sagens oplysninger modtager Rikkes netværksple-

jefamilie dækning af merudgifter samt afløsning og af-

lastning.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at der efter servicelo-

vens § 66 b, stk. 4, er mulighed for at bevilge tabt ar-

bejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.

VISO anbefaler, at netværksplejefamilien støttes i over-

ensstemmelse med plejeopgavens omfang, dvs. at kom-

munen ud fra et socialfagligt perspektiv tilfører net-

værksplejefamilien den faglige støtte der er brug for i.f.t

de konkrete behov. VISO bemærker desuden, at kommu-

nen kan supplere med de samme indsatser/løsninger,

som hvis Rikke var placeret hos sine forældre, selvom

det ikke vil følge af de handicapkompenserende ydelser,

men i stedet være afledte udgifter af anbringelsen. Ifølge

VISO er det svært at vurdere om familien er kompense-

ret tilstrækkeligt, eller om der er udækkede behov. Ge-

nerelt fremhæver VISO, at det er positivt, at kommunen

er obs. på netværket, og det er muligt for Rikke at blive i

sit familiære netværk, men det er en stor opgave for

kommunen i at understøtte anbringelsen.

•

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Da Rikke er 17,5 år holder rådgiveren på børneområdet

et uformelt møde om overgangen med Rikke og plejefa-

milien. Rådgiveren på børneområdet taler med plejefor-

ældre om, at det er hårdt at være plejeforælder for

Rikke, fordi der er mange ting at holde styr på, og at de

bruger en del tid på at støtte hende. Rådgiveren på bør-

neområdet snakker med Rikke om de usikkerheder, som

Rikke føler i forhold til, at hun skal overgå til voksenregi.

Rådgiveren på børneområdet fortæller, at der vil blive af-

holdt et overgangsmøde, hvor Rikke kan deltage. Samti-

dig bliver der udarbejdet et skema til et udvalg bestå-

ende af UU-vejleder, jobcenter, familie-, skole- og social-

afdelingen. Skemaet indeholder en indstilling til indsat-

ser, som Rikke vil have brug for i fremtiden, og Rikkes

egne ønsker for fremtiden.

Kort tid efter besøger rådgiveren på børneområdet Rikke

og hendes plejeforældre til et opfølgningsmøde. Udover

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

at der er fokus på familiens spørgsmål, så bliver der talt

om STU, værgemål og Rikkes handicapbil.

Fire måneder inden Rikkes 18. års fødselsdag, afholder

kommunen et netværksmøde, som er det første egent-

lige møde, hvor overgangen til voksenbestemmelserne er

i fokus, og hvor kommunen vejleder om mulighederne for

hjælp i voksenregi. Her deltager både rådgiveren på bør-

neområdet, UU-vejlederen og en rådgiver fra voksenaf-

delingen, der skal se på muligheden for BPA og dækning

af merudgifter efter voksenbestemmelser. Derudover

deltager Rikke og plejeforældre. Forud for mødet har råd-

giveren på børneområdet og Rikkes plejeforælder været i

dialog om, hvem der skal deltage på mødet, hvad der

skal drøftes, og hvordan familien skal være forberedt til

mødet. Samtidig har rådgiveren på børneområdet været i

kontakt med andre afdelinger i kommunen om, hvilke

muligheder der er for hjælp.

Tre måneder inden Rikke fylder 18 år, bliver der afholdt

to samarbejdsmøder om hendes STU, hvor børneafdelin-

gen, voksenafdelingen, visitationsenheden og lederen fra

STU deltager. Der bliver fulgt op på dette møde en må-

ned efter, hvor der er fokus på, om Rikke kan få bevilget

hjælp og støtte i forbindelse med, at hun går på STU.

Omkring to måneder inden Rikkes 18. års fødselsdag bli-

ver der afholdt et møde med Rikkes plejeforældre. Over-

gangen og de ting, der skal være styr på inden, fylder

rigtig meget på dette møde. På mødet taler rådgiveren

på børneområdet og Rikkes plejeforældre om, at Rikke

gerne vil have mere. Samme dag som dette møder tager

rådgiveren på børneområdet afsked med Rikke og fortæl-

ler, at hun er bevilget en rådgiver fra voksenområdet.

Udredning efter voksenbestemmelserne

Der er udarbejdet et indstillingsskema, hvor rådgiveren

på børneområdet kommer med sine anbefalinger til hjælp

og støtte til Rikke. Derudover er det ikke en nedskrevet

plan, men der er løbende samarbejdsmøder med andre

rådgivere i kommunen og der indgår oplysninger fra

børne- og voksenområdet samt familieafdelingen, skole-

afdelingen, socialafdelingen, UU vejleder og jobcenter.

Yderligere udredning med henblik på voksenbestemmel-

serne foregår stort set kun i voksenregi, efter Rikke er

fyldt 18 år. Det skyldes, at Rikke er bevilget efterværn

hos plejeforældrene.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Det fremgår af sagens akter, at der er løbende dialog

mellem Rikkes plejemor og børnerådgiveren, som har

flere snakke med Rikke om overgangen til voksenområ-

det. Det fremgår ligeledes af sagen, at der er en tvær-

faglig inddragelse i Rikkes sag. Det fremgår også af sa-

gen, at Rikkes rådgiver udviser forståelse for og tager

hensyn til Rikkes begrænsninger.

VISO vurderer, at der umiddelbart har været en god ko-

ordinering i sagsforløbet, hvor der er blevet afholdt op-

følgningsmøder, som både Rikke og hendes plejeforældre

har været inddraget i, og hvor der er blevet oplyst om

Rikkes forskellige muligheder. Samtidig er der løbende

samarbejdsmøder.

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Efterværn efter

servicelovens § 76 a

Aflastning efter – be-

vilget som en del af

efterværnet

Socialpædagogisk

støtte efter

servicelovens § 85

Merudgifter efter

servicelovens § 100

STU efter STU-loven §

2 og 4

Førtidspension efter

pensionsloven § 20

Hjælpemidler efter

servicelovens § 112

Ledsagelse efter

servicelovens § 97

BPA efter

servicelovens § 96

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Rikke får bevilget en førtidspension. Hun har ikke haft til-

knytning til arbejdsmarkedet og hendes praktiske for-

måen tillader det ikke. Det bliver afklaret tre måneder,

inden Rikke fylder 18 år.

Rikke får bevilget efterværn i form af en forsat anbrin-

gelse i plejefamilien efter § 76 a. Dette efter ønske fra

både Rikke og plejeforældrene. Det sker med samme be-

grundelse som iværksættelsen af hendes netværkspleje.

En fortsat anbringelse skal også sikre Rikke en tryg og

god overgang til voksenlivet. Samtidig får hun som en

del af efterværnet hos sine plejeforældre også bevilget

aflastning, der kan bruges til at ledsage hende til fritids-

aktiviteter, sociale besøg og lignende.

To måneder efter hendes 18. års fødselsdag får Rikke

også bevilget en ledsagerordning, hvor der også er bevil-

get timer til ledsagelse til fritidsaktiviteter. Rikke får des-

uden bevilget nødkald, da hun oplever problemer med

fald samt socialpædagogisk støtte til samtaler og vejled-

ning om konkrete tiltag.

En måned før Rikke fylder 18 år, meddeler kommunen,

at hun er bevilget dækning af merudgifter fra den første i

måneden efter hendes fødselsdag. Rikke får dækket mer-

udgifter til handicapbil, varme, transport, handsker og

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

sprit. Rikke får også dækket enkeltstående merudgifter i

forbindelse med et kursus samt til reparation og eftersyn

af hendes handicapbil.

Rikke får bevilget en STU, men hun oplever ikke at have

en god opstart på uddannelsen, fordi hun ikke føler sig

godt placeret på den valgte skole. Kommunen har ikke

bevilget Rikke støtte på uddannelsen, men der er ikke

blevet sendt en afgørelse om det. Rikke ender med ikke

at ønske at benytte sig af tilbuddet om en STU.

Rikke udtrykker, at hun gerne vil lave frivilligt arbejde og

have mere mulighed for et ungdomsliv, end hun har, når

hun bor hos sine plejeforældre. Rikke vil gerne undgå, at

hendes funktionsnedsættelse skal være begrænsende for

hendes hverdag. Rikke vil gerne flytte, men hun har

svært ved at finde en passende bolig. Det har hun gjort

kommunen opmærksom på, og hun ønsker en afklaring

af, om hun eventuelt kan få dækket merudgifter til en

bolig.

Rikke bliver boende hos plejefamilien. Mere end to år ef-

ter sin 18. års fødselsdag bliver hun bevilget borgerstyret

personlig assistance (BPA), som Rikke søgte i forbindelse

med sin 18. års fødselsdag. Hun er blevet udredt til

denne BPA, efter hun er blevet 20 år. Kommunen bevil-

ger hende ordningen, fordi de vurderer, at hendes behov

ikke kan tilgodeses efter andre bestemmelser.

BPA afløser bevillingen efter § 76 a, § 84, § 85 og § 97.

Som en del af BPA-ordningen får Rikke bevilget et forflyt-

ningskursus til hjælperne, et arbejdslederkursus og

støtte til udgifter med hendes handicapbil.

Kommunen har begrænset dialog med plejeforældre efter

Rikke er fyldt 18 år. Der er en løbende dialog med Rikke

om hendes sag. Men næsten tre år efter Rikkes 18. års

fødselsdag, giver hun udtryk for, at rådgiverne ikke har

været samarbejdspartnere, siden hun fyldte 18 år, og at

der har været tale om envejsdialog.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Eftersom efterværn bevilges som en midlertidig foran-

staltning, der kun kan modtages frem til, at den unge fyl-

der 23 år, har Rikkes placering i efterværn hos plejefami-

lien altid været af midlertidig karakter. Derefter bevilges

Rikke en BPA-ordning. Ud fra sagens akter kan Ankesty-

relsen ikke se indikationer på, at Rikkes behov ikke bliver

dækket af en BPA-ordning.

VISO påpeger, at sagsbehandlingstiden på BPA-ordnin-

gen på 2,5 år er lang. Rikke søger om en BPA-ordning

omkring sin 18-års fødselsdag, hun bliver udredt til den,

da hun er 20 år, og hun bliver bevilget ordningen, da hun

er næsten 21 år. Rikke giver udtryk for, at hun gerne vil

flytte hjemmefra, og VISO bemærker, at det kan være

svært at overskue, når hjælperordningen ikke er på

plads.

Endelig bemærker Sekretariatet for Klagenævnet for

Specialundervisning i Ankestyrelsen (KNS), at en STU

skal planlægges og tilrettelægges individuelt ud fra den

unges behov og forudsætninger, og at kommunerne skal

vejlede om klagemulighed, hvis uddannelsestilbuddet er

et andet end det, den unge selv har ønsket.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 6

Sagsbeskrivelse om Marie

MARIE

Marie har en udviklingsforstyrrelse og er mental retarde-

ring af middelsvær grad. Marie har ikke noget sprog. Hun

er sårbar og følsom over for forandringer i sin hverdag og

kan reagere voldsomt, hvis hun oplever for mange skift.

Overordnet har Marie et lavt funktionsniveau. Marie har

også modtaget behandling inden for psykiatrien.

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt

arbejdsfortjeneste

efter servicelovens §

Merudgifter efter

servicelovens § 41

Hjemmepasning efter

servicelovens § 41

Aflastning uden for

hjemmet efter

servicelovens § 84,

stk. 1.

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Maries forældre er skilt, og Marie bor hos sin mor, som

hun er meget tæt knyttet til. Det er moderen, der står for

størstedelen af al støtte til Marie. Marie har været i skole

i et solotilbud, men hun stopper med at tage i skole, in-

den hun fylder 18 år, fordi hendes adfærd betyder, at

hun ikke kan komme på skolen.

Maries mor modtager fuld tabt arbejdsfortjeneste sva-

rende til 37 timer om ugen. Kommunen følger løbende op

på bevillingen, og moderen udtrykker, at hun føler sig

isoleret og savner den sociale del af at være på arbejds-

markedet. Bevillingen er senest givet med den begrun-

delse, at Marie ikke længere kan komme i sit skoletilbud

og derfor går hjemme hele dagen.

Maries mor får dækket merudgifter som følge af slid på

tøj og sko. Der er også dækning af enkeltstående merud-

gifter blandt andet i forbindelse med deltagelse i kurser.

Derudover modtager moren også en medicinbevilling.

Da Marie er 12 år, bliver det aftalt, at Marie skal begynde

i en langsom opstart i et aflastningstilbud. Maries mor

bliver bevilget aflastningen, så hun har mulighed for at

være sammen med sine andre børn, uden at det skal fo-

regå på Maries præmisser. Inden opstart i aflastningstil-

buddet er familien bevilget en hjemmepasser 20 timer

om måneden efter reglerne om dækning af merudgifter.

Bevillingen ophører ved opstart af aflastningen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Da Marie begynder sin opstart i aflastningstilbuddet, bli-

ver moren bevilget hjemmepasning op til 30 timer om

ugen frem til, at Marie er kørt ind i aflastningen. Der be-

vilges også dækning af merudgifter til kørsel til og fra af-

lastningstilbuddet. Indkøringen af Marie i aflastningstil-

buddet varer over et år, hvor Maries timer i aflastning

langsomt øges. Halvandet år efter opstarten i aflast-

ningstilbuddet, har Marie overnattet der første gang. Da

indkøringen i aflastningstilbuddet er gennemført, er Marie

i aflastning hver anden weekend.

To år efter opstarten bliver Marie bevilget en kugledyne,

der skal hjælpe hende med at sove mere roligt.

Af sagens akter fremgår det, at der løbende bliver fulgt

op på bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår

også af sagen, at den tabte arbejdsfortjeneste løber

uændret op til, at Marie fylder 18 år. Af sagens akter

fremgår det samtidig, at Maries mor giver udtryk for, at

hun føler sig isoleret og savner at være på arbejdsmarke-

det. Ankestyrelsen oplyser, at kommunerne har mulighed

for at bevilge afløsning og aflastning i hjemmet. Afløsning

og aflastning kan gives med forskellige formål såsom

mulighed for alenetid til forældre. Ved afløsning og af-

lastning modtager den unge støtte inden for velkendte

rammer og uden skift i sin hverdag.

VISO påpeger, at man ved den lange indkøringsperiode

på aflastningstilbuddet kunne have iværksat rådgivning

til aflastningstilbuddet. Her kunne man have arbejdet

med, om Marie havde brug for en kugledyne eller andre

pædagogiske tiltag for at kunne sove på tilbuddet. Der-

udover fremhæver VISO også, at det er vigtigt at være i

dialog med Maries mor om, hvorfor man arbejder med

denne indsats, og om Maries mor har svært ved at give

slip og har lyst til, at Marie skal have dette tilbud. VISO

peger også på, at Marie muligvis har svært ved at hånd-

tere den langsomme indkøring på aflastningstilbuddet og

de mange skift, der følger med. Hun kunne muligvis have

gavn af en anden indkøring, hvor man arbejder med et

enkelt brat skifte.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Det fremgår i en udtalelse fra psykiatrien, at Maries mor

ikke på sigt kan magte at passe hende i det omfang, som

har været tilfældet indtil videre. Der skal være fokus på

en langsom indkørsel hos en institution med henblik på,

at Marie på sigt kan opholde sig der på fuld tid. Til en

samtale med kommunen giver Maries mor også selv ud-

tryk for, at hun forestiller sig at kunne magte at have

Marie hjemme frem til, at hun fylder 18 år.

Da Marie er 17 år, bliver der afholdt et underretnings-

møde, og her forklarer kommunen, at det store fokus

frem til Maries 18 års fødselsdag er, at hun bliver over-

draget godt til voksenområdet, så der kan findes et pas-

sende tilbud til hende.

Da Marie er omkring 17,5 år, udtaler psykiatrien, at der

nu primært skal være et pædagogisk perspektiv på at

håndtere Maries aggressioner.

Da Marie er 17,5 år, bliver der også afholdt et overdra-

gelsesmøde i kommunen, hvor der deltager repræsen-

tanter fra familie- og handicapafdelingen, myndighedsaf-

delingen og jobcentret. Til mødet drøfter man Maries si-

tuation og overvejer hendes fremtidige forsørgelses-

grundlag. Lidt over en måned efter dette møde, fortæller

Maries mor, at hun ikke længere ønsker, at Marie skal

flytte på et botilbud. Hun synes ikke, at Marie er klar, og

hun synes ikke, at der er nogen botilbud i kommunen,

som hun finder egnet. Maries mor giver også udtryk for,

at hun ikke synes, at de er blevet vejledt tilstrækkeligt

om muligheden for at søge om værgemål samt mulighe-

den for at passe Marie i hjemmet efter hendes 18 års

fødselsdag. Børnerådgiveren fortæller, at det ikke er de-

res afdeling, der træffer afgørelsen om de ting, og at der

hele tiden har været enighed om, at Marie skulle på botil-

bud.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Rådgiveren fortæller, at de vil indkalde til et overdragel-

sesmøde, hvor Maries fremtid vil blive drøftet nærmere.

Overdragelsesmødet bliver afholdt en måned senere. Til

mødet er der deltagere fra jobcentret, voksenmyndighed,

UU-vejledningen og børnehandicapafdelingen. Til mødet

bliver der talt om, at Marie skal direkte på førtidspension.

Afdelingen for voksenhandicap mener, at Marie er oplagt

til at blive visiteret til et botilbud, men at det skal aftales,

hvordan det skal foregå. Afdelingen for voksenhandicap

foreslår, at man forsøger at finde aflastning et sted, hvor

Marie senere skal bo. Maries mor giver udtryk for, at hun

ønsker at passe Marie i hjemmet, indtil hun kan komme

på det rigtige botilbud. Maries mor vil også søge om fuldt

værgemål.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

To måneder inden Maries 18 års fødselsdag, bliver der

udarbejdet en udredning af Marie, hvor både hun og hen-

des moder deltager. Det bliver vurderet, at Marie er i

personkredsen for en STU, men at der skal være styr på

et eventuelt botilbud inden.

Af sagens akter fremgår det, at der er en løbende dialog

med Maries mor, og at der bliver udarbejdet en plan for

Maries overgang til voksenlivet. I sagen fremgår det, at

Maries mor giver udtryk for, at hun ikke føler sig til-

strækkeligt orienteret om mulighederne efter Maries 18

års fødselsdag, hvis hun ønsker, at Marie skal blive i

hjemmet. Ankestyrelsen påpeger, at kommunen bør vej-

ledere forældre tydeligt om mulighederne for støtte efter

det fyldte 18. år.

VISO bemærker, at udredningen op til det fyldte 18. år

kan være et hjælpsomt redskab for kommunen ved over-

gangen til voksenbestemmelserne. En sådan udredning

kan give en fælles forståelse for Maries vanskeligheder

og behov, hvilket kan være gavnligt for såvel kommunen

som Maries mor i planlægningen af den rette støtte til

Marie.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

STU efter STU-lovens

§2

Selvudpeget hjælp ef-

ter servicelovens § 94

Hjemmehjælp efter

servicelovens § 83

Socialpædagogisk

støtte som en del af

en samlet foranstalt-

ning med hjælpen ef-

ter § 94

Førtidspension efter

pensionsloven § 20

Merudgifter efter

servicelovens § 100

Handicapbil efter §

114

Afløsning i hjemmet

efter servicelovens §

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Marie bliver tilbudt STU med opstart tre måneder efter

hendes 18 års fødselsdag. Formålet med bevillingen er

blandt andet at gøre Marie klar til at flytte hjemmefra til

et botilbud. Det er dog uklart, om Marie faktisk får star-

tet op på uddannelsesforløbet.

Fra Maries 18 års fødselsdag bliver hendes mor ansat

som selvudpeget hjælper til at yde personlig hjælp til Ma-

rie 23,5 timer om ugen. Derudover er moderen også an-

sat til at yde socialpædagogisk støtte til Marie 13,5 timer

om ugen. Ved bevillingen bliver det vurderet, at Marie

har behov for i en periode at blive mødt med støtte i en

forudsigelig og velkendt kontekst. Derfor er det vurderet

nødvendigt, at moderen yder støtten.

Marie bliver tilkendt førtidspension, da hun fylder 18 år.

Marie bliver bevilget en handicapbil på trivselsmæssigt

grundlag. Marie får dækket merudgifter i forbindelse med

kørsel. Derudover får Marie stadig dækket merudgifter til

slid på tøj, medicin samt ekstra vask af tøj, lagner og

håndklæder.

Fordi Marie bliver passet i hjemmet, modtager Marie en

bevilling med 35 timers afløsning i hjemmet om måne-

den, hvor en afløser skal give Maries mor et pusterum i

den daglige pasning af Marie. Da det bliver afgjort, at

Maries mor skal varetage rollen som Maries socialpæda-

gogiske støtte, bliver det også vurderet, at det vil være

hensigtsmæssigt, hvis Marie flytter på et specialiseret so-

cialpædagogisk botilbud, når hun er mere stabiliseret i

sin nuværende situation. Det fremgår ikke af sagen, om

der er fremskridt i de planer.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ud fra sagens akter kan Ankestyrelsen ikke med juridisk

perspektiv se indikationer på, at Marie ikke modtager til-

strækkelig støtte. Det fremgår af sagen, at kommunen

har fokus på, at Marie har brug for en velkendt kontekst

og støtte fra sin mor, efter hun er fyldt 18 år. Det frem-

går også af sagen, at det er en stor opgave for Maries

mor at passe Marie i hjemmet. Ankestyrelsen bemærker,

at kommunerne har mulighed for at bevilge aflastning til

pårørende både før og efter det fyldte 18. år.

VISO fremhæver ud fra et socialfagligt perspektiv, at det

er bekymrende, at mor varetager støtten, når psykiatrien

i en tidlig alder udtaler, at man ikke skal regne med, at

Maries mor på sigt kan passe hende i det omfang, der er

brug for. Ud fra sagen er VISO optaget af, at Marie umid-

delbart har et stort behov for specialiseret hjælp fra fag-

professionelle, hvilket hun ikke modtager meget af.

VISO bemærker desuden, at man i støtten til Marie både

inden og efter det fyldte 18. år, indsætter mange foran-

staltninger i hjemmet. Det kan være en sårbar situation,

at Maries mor skal varetage rollen som socialpædagogisk

støtte og hjemmehjælper, fordi hun potentielt bliver øko-

nomisk afhængigt af at have Marie i hjemmet. Derfor kan

det være svært at ændre i støtten senere, så Marie kom-

mer på et botilbud eller får anden kontakt med fagpro-

fessionelle.

Af sagen fremgår det, at både kommunen og Maries mor

vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt med et specia-

liseret socialpædagogisk botilbud, når Marie er mere sta-

bil. VISO påpeger, at det ikke er sikkert, at denne stabili-

sering vil ske. I forlængelse af, at Marie ikke nødvendig-

vis har gavn af lange indkøringsperioder, har hun måske

behov for, at man planlægger en indflytning en bestemt

dag og derfra ikke skal flytte frem og tilbage. Det kan

give mulighed for, at Marie kan lære at falde til, så det

bliver hendes sted.

Sekretariatet for Klagenævnet for Specialundervisning i

Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne skal sørge for,

at unge, der har opfyldt undervisningspligten, og er i

målgruppen for en særligt tilrettelagt ungdomsuddan-

nelse (STU) får et tilbud om en STU. Grundskolen skal

være afsluttet, før den unge kan begynde på ungdoms-

uddannelsen. Kommunerne kan ikke stille krav om, at

unge i målgruppen skal påbegynde deres ungdomsud-

dannelse umiddelbart efter, at grundskolen er afsluttet,

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

men tilbuddet skal afgives i så god tid, at den unge kan

påbegynde ungdomsuddannelsen i fortsættelse af under-

visningen i eksempelvis folkeskolen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 7

Sagsbeskrivelse om Pernille

PERNILLE

Pernille lider af autisme, angst og socialfobi. Det betyder

blandt andet, at Pernille har et stort skolefravær.

•

STØTTE INDEN DET

18 ÅR

Tabt

arbejdsfortjeneste

efter servicelovens §

Kontaktperson efter

servicelovens § 52,

stk. 3 nr. 6

STU efter STU-lovens

§2

Afbrydelse af STU

efter STU-lovens § 8

Netværks- eller

samtalegrupper

servicelovens § 11 stk

Rådgivning efter

servicelovens § 52

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Pernille bor hos sine forældre sammen med sine sø-

skende. Pernilles far er bevilget 30 timers tabt arbejds-

fortjeneste om ugen, fordi Pernille lider af skolevægring

både i forbindelse med folkeskole og efterfølgende STU.

Bevillingen løber uændret op til, at Pernille fylder 18 år.

Pernille får bevilget en STU, som bliver sat på pause,

fordi Pernille ikke har et fast fremmøde. Pernille kommer

kun afsted få dage på et år, og i disse dage er hun kun

afsted få timer om dagen. Omkring et år efter hendes

start på STU’en, overvejer kommunen, om Pernille som

alternativ skal have et tilbud efter loven om en aktiv be-

skæftigelsesindsats. Sagen indeholder ikke oplysninger

om, hvilken vejledning Pernille får herom, og hvad hun

eventuelt får bevilget.

Pernille får frem til hendes 18 års fødselsdag forskellig

støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6. Blandt andet

ugentlige samtaler om psykoedukation og ugentlige mø-

der med en kontaktperson uden for hjemmet for at

træne social interaktion. Kommunen følger løbende op på

bevillingerne og sikrer, at Pernilles svingende behov bli-

ver tilgodeset ved bevillingen.

Pernilles forældre bliver bevilget rådgivning om at have

et barn med adfærdsvanskeligheder. Forældrene er glade

for vejledningen, men de synes ikke, at det rykker noget

i deres hverdag. De giver udtryk for, at de har behov for

anden støtte. Det fremgår ikke af sagen, at kommunen

tilbyder yderligere støtte.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Af sagens akter fremgår det, at forældrene giver udtryk

for, at de har behov for anden støtte. VISO bemærker

her, at det kan give anledning til yderligere udredning af

Pernille og derigennem afklaring af behov for yderligere

støtte.

I sagen ses det ikke, om kommunen tager stilling til be-

skæftigelse og forsørgelse. Ankestyrelsen gør opmærk-

som på, at kommunerne skal lægge en plan i forhold til

den unges beskæftigelse og forsørgelse i situationer,

hvor den unge ikke kan deltage i STU. Herunder mulighe-

der for udvikling af arbejdsevnen og behov for støtte i

den sammenhæng.

VISO undrer sig over, hvad Pernilles hverdag består af

nu, hvor hun ikke kan deltage i STU, og det ikke fremgår,

at hun får et andet tilbud.

Sekretariatet for Klagenævnet for Specialundervisning i

Ankestyrelsen (KNS) bemærker, at kommunerne har an-

svaret for, at uddannelsesplanen under et STU-forløb ju-

steres efter behov, og kan ud fra en konkret og individuel

vurdering godkende elevers ønsker om midlertidige af-

brud af og pauser fra uddannelsen. Kommunerne kan af-

bryde den unges ungdomsuddannelse, hvis den unge

ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet. Dette kan kun

ske efter en særlig procedure og på grundlag af en kon-

kret og individuel vurdering af den unge.

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Der er løbende dialog med forældrene om støtten til Per-

nille heriblandt dialog om, at bevillingen af tabt arbejds-

fortjeneste ophører, når Pernille bliver 18 år, og at begge

forældre ønsker at være på arbejdsmarkedet herefter.

Kommunen vurderer gentagende gange, at Pernille på

grund af angst ikke kan håndtere at have samtaler med

kommunen. Hendes ønsker viderebringes til kommunen

af kontaktperson og forældre.

Et halvt år inden Pernilles 18-års fødselsdag, holder kom-

munen et overleveringsmøde, hvor rådgivere fra børne-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

og voksenhandicapområdet, Pernilles kontaktperson og

Pernilles forældre deltager. Forud for mødet har Pernille

forklaret, at hun ikke ønsker at flytte hjemmefra i øje-

blikket. Der er dialog med UU-vejleder og jobcenter i for-

bindelse med samarbejdsmøder, men de bliver ikke ind-

draget i overleveringen op til det fyldte 18. år.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Da Pernille er 17 år, udarbejder kommunen en børnefag-

lig undersøgelse, og to måneder inden Pernille fylder 18

år, laver voksenhandicap en yderligere udredning af Per-

nille med inddragelse af forældrene. Kommunen indhen-

ter desuden oplysninger fra psykiatrien, som vurderer, at

Pernille fremadrettet vil have et stort behov for pædago-

gisk støtte til at strukturere hverdagen og gennemføre

aktiviteter. Kommunen konkluderer i udredningen, at

Pernille er meget dårligt fungerende.

Ud fra sagens oplysninger fremgår det, at kommunen har

en løbende dialog med den ene forælder og desuden be-

grunder, hvorfor de ikke har inddraget Pernille.

Det fremgår af sagen, at forældrenes spørgsmål bliver

sendt videre til relevante afdelinger i kommunen, og der

sker en overlevering fra børne- til voksenhandicap. Det

fremgår ikke af sagen, at der er en egentlig plan for

overgangen. VISO bemærker vigtigheden af at have en

plan for, hvordan støtten kan tilpasses op til det fyldte

18. år, så man får en mere glidende overgang, hvilket

skaber kontinuitet og tryghed.

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Socialpædagogisk

støtte efter servicelo-

vens § 85.

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Pernille får bevilget socialpædagogisk støtte fra det fyldte

18. år. Formålet med bevillingen er, at Pernille skal få

metoder, strategier og redskaber, der kan hjælpe hende

med at skabe struktur i dagligdagen og give hende en

større livskvalitet. Formålet med bevillingen er også at

forberede Pernille på at kunne flytte i egen bolig med

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

støtte. Kommunen har løbende fokus på, at det er den

rigtige person, de har ansat som støtte for Pernille.

Ud fra sagens oplysninger kan Ankestyrelsen med et juri-

disk perspektiv ikke se indikationer på, at Pernille ikke

får tilstrækkelig støtte ved at bo hjemme med socialpæ-

dagogisk støtte. Det fremgår dog ikke i sagen om, kom-

munen laver en vurdering af belastningen på familien ved

at have Pernille boende hjemme. Ankestyrelsen gør op-

mærksom på, at kommunerne kan give socialpædagogisk

støtte i hjemmet i kombination med andre tiltag ud fra en

konkret og individuel vurdering af støttebehovet.

VISO bemærker ud fra et socialfagligt perspektiv, at det

er en meget stor opgave for den socialpædagogiske

støtte, når der ikke er nogen anden støtte til Pernille.

Ifølge VISO kan det være relevant at overveje, hvorvidt

der kan skabes mere struktur og indhold i hverdagen.

I forhold til beskæftigelse og forsørgelse fremgår mulig-

hederne for udvikling af Pernilles arbejdsevne ikke i sa-

gens akter. Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kom-

munerne efter retssikkerhedsloven har pligt til at fore-

tage en helhedsvurdering af, hvilken form for hjælp bor-

geren skal have. I den forbindelse skal kommunerne tage

stilling til blandt andet borgerens forsørgelsesgrundlag. I

Pernilles sag ville det sige, at kommunen skulle vurdere,

om Pernille opfylder betingelser for førtidspension, det vil

sige om hendes arbejdsevne er så varigt og væsentligt

nedsat, at hun ikke kan blive selvforsøgende, heller ikke i

et fleksjob. Hvis kommunen vurderer, at der er udvik-

lingsperspektiv for Pernilles arbejdsevne, skal kommunen

vurdere, hvordan den afklaring og udvikling skal ske,

herunder om det er relevant med et ressourceforløb, eller

om afklaring kan ske efter almindelig tilbud efter beskæf-

tigelsesindsatsloven, for eksempel virksomhedspraktik.

VISO peger på vigtigheden af et helhedsperspektiv og

koordinering af indsatser således, at borgeren understøt-

tes i at have et aktivt liv og undgår unødig social isola-

tion.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 8

Sagsbeskrivelse om Maja

MAJA

Maja lider af en udviklingsforstyrrelse inden for autisme-

spektret. Maja skal støttes gennem hele dagen og kræver

fast struktur, forudsigelighed og klare rammer. Maja bru-

ger lang tid på at udøve aktiviteter og forholde sig til æn-

dringer.

•

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt Arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42

Afløsning efter

servicelovens § 44, jf.

§ 84

Merudgifter efter

servicelovens § 41

Behandlingsforløb ef-

ter servicelovens §

52, stk. 3, nr. 3

STU efter STU-lovens

§2

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Maja bor sammen med sine forældre og går i en special-

klasse. Maja har i perioder skolevægring og bliver derfor

undervist i hjemmet.

Majas mor får tabt arbejdsfortjeneste 30 timer om ugen

for at støtte Maja i at klare praktiske og personlige gøre-

mål. Desuden kan Maja ikke være alene hjemme i læn-

gere tid og har derfor brug for en forælder hjemme i pe-

rioder med skolevægring. Majas far får tabt arbejdsfor-

tjeneste efter behov. Kommunen følger løbende op på

bevillingerne af tabt arbejdsfortjeneste, og begge bevil-

linger løber frem til Majas 18-års fødselsdag. Nogle år in-

den Majas 18-års fødselsdag træffer kommunen afgø-

relse om at nedsætte forældrenes bevilling af tabt ar-

bejdsfortjeneste med henblik på, at Majas forældre kan

få kontakt til arbejdsmarkedet igen.

Forældrene får afløsning i hjemmet lidt under 300 timer

om året fordelt på fire weekender med henblik på at have

tid sammen uden Maja. Derudover får forældrene afløs-

ning i hjemmet seks timer om ugen som dækning af

merudgifter til børnepasser efter servicelovens § 41 for

at kunne deltage i aktiviteter uden Maja. Forældrene får

flere gange dækket merudgifter til kurser om autisme og

til familiebehandlingsforløb.

Maja får samtaleforløb i dagbehandlingen sammen med

sin mor. Formålet er, at Maja får en bedre forståelse af

sine diagnoser og bliver i stand til at komme mere ud af

hjemmet. Kommunen træffer afgørelse om, at Maja har

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ret til STU, da hun ikke kan klare en uddannelse på al-

mindelige vilkår. Uddannelsesforløbet indledes med et af-

klaringsforløb, som Maja starter i kort før sin 18 års fød-

selsdag.

I sagens akter fremgår det, at Maja er vant til at mod-

tage hjælp fra andre end sine forældre i form af aflast-

ning, og at forældrene samtidigt modtager tabt arbejds-

fortjeneste for at kunne give personlig og praktisk hjælp

til Maja. Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kommu-

nerne kan bevilge personlig og praktisk hjælp udført af

andre end forældrene, hvis kommunen finder det hen-

sigtsmæssigt for den unge eller for familiens trivsel ud

fra en konkret og individuel vurdering.

•

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Af sagen fremgår det, at Majas rådgiver inviterer Maja til

at deltage i møder inden det fyldte 18. år, men at Maja

fravælger at deltage, da det er for svært for hende.

Da Maja er næsten 15 år, har forældrene et møde med

rådgiveren på børneområdet om Majas overgang. På mø-

det taler de om muligheder for bostøtte, botilbud og

dækning af merudgifter. Forældrene er umiddelbart inte-

resserede i et botilbud fra det fyldte 18. år, og de taler

om Majas behov for god og lang overgang til et botilbud.

Kommunen holder tre overdragelsesmøder, hvor foræl-

dre, UU-vejleder, rådgiver fra henholdsvis børne- og vok-

senområdet deltager. Ved de sidste to møder deltager

jobcenteret også.

Det første møde holdes lige inden, Maja bliver 16 år, og

handler om bevilling af et botilbud. Forældrene ønsker, at

Maja flytter hjemmefra, når hun er 18-20 år. Maja har

udtrykt, at hun gerne vil bo i egen bolig. Der er også

snak om, at Maja skal indstilles til STU.

Det andet overdragelsesmøde holdes, da Maja er næsten

17 år. Her taler de om, at Maja kan få brug for hjælp til

sin økonomi og en økonomisk værge, når hun bliver 18

år. Derudover taler de om, at Maja gerne vil flytte, men

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

er usikker på, om hun er klar, når hun bliver 18 år. De

taler også om, at Maja kan få uddannelseshjælp, når hun

går på STU, og at det kræver, at hun søger jobcentret

herom. Maja bliver efter eget ønske skrevet på venteliste

til et botilbud nogle måneder inden, hun fylder 18 år.

Det sidste møde holdes, da Maja er 17,5 år. Det fremgår

på mødet, at Maja bliver boende hos forældrene indtil,

der er plads på botilbuddet. Der er også snak om midler-

tidigt botilbud, fordi det så kan blive afklaret, hvad Maja

fremtidige boform skal være; egen bolig eller længereva-

rende botilbud. Det bliver forklaret, at Maja starter på en

STU. Det fremgår, at der ikke er behov for at afholde

yderligere overdragelsesmøder.

Ved en samtale med forældrene bliver moren vejledt i at

komme tilbage til arbejdsmarkedet.

To måneder før Maja bliver 18 år, skriver forældrene til

rådgiveren på voksenområdet og efterspørger vished om,

hvad der skal ske, når Maja bliver 18 år. Rådgiveren for-

slår et møde den måned, Maja fylder 18 år. Forældrene

svarer, at det er for sent, hvis der skal ske en ændring i

den støtte, som forældrene giver. Rådgiveren tilbyder at

holde et møde med forældrene en måned før Majas fød-

selsdag.

Inden sin 18-års fødselsdag, underskriver Maja en fuld-

magt, så moren kan være partsrepræsentant.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Da Maja er 15 år, bliver der udarbejdet en børnefaglig

undersøgelse med henblik på støtte efter servicelovens §

52. Kort inden Maja fylder 18 år, får hun udarbejdet en

voksenudredning med henblik på at afklare hendes støt-

tebehov efter det fyldte 18. år.

Det fremgår af sagens akter, at der foregår en løbende

dialog med særligt Majas mor, og at Maja ikke selv delta-

ger i møder med kommunen. Det fremgår også af sagens

akter, at der bliver holdt flere overdragelsesmøder, hvor

der bliver fulgt op på bevillinger efter børnebestemmel-

serne, og hvor der er fokus på hjælpen efter Majas fyldte

18. år.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

•

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Ekstern bostøtte efter

servicelovens § 85

Midlertidigt botilbud

efter servicelovens §

107

Aflastning efter

servicelovens § 84

Afbrydelse af STU-for-

løbet efter STU-lovens

§8

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Kort før Maja fylder 18 år, træffer kommunen afgørelse

om, at Maja bevilges ekstern bostøtte 30 timer om ugen

og to aflastningsdøgn om måneden. Kommunen bekræf-

ter, at Maja fortsat står på venteliste til et længereva-

rende botilbud. Kommunen fortæller Maja dette to uger

efter hendes 18-års fødselsdag. I den forbindelse tilbyder

kommunen også Maja en plads på venteliste til et midler-

tidigt botilbud. Kommunen ansætter moren til at yde af-

løsning/aflastning fra Majas 18-års fødselsdag.

Majas mor har været ansat som afløser i hjemmet, men

er ved at være brugt op af at gå hjemme med Maja. Maja

er meget opsat på at flytte på botilbud, så snart der er

en ledig bolig. Næsten et år senere bevilger kommunen

et midlertidig botilbud til Maja samt socialpædagogisk

støtte i opstartsperioden.

Da Maja er omkring 19 år, træffer kommunen afgørelse

om, at Majas STU afbrydes, da Maja ikke i øjeblikket kan

deltage i sin STU. Kommunen bemærker, at Maja kan

vælge at genoptage sin STU, men at det 3-årige forløb

skal være afsluttet senest 5 år efter, at hun begyndt.

Ud fra sagens akter, kan Ankestyrelsen ikke se indikatio-

ner på, at Majas behov ikke bliver tilgodeset efter det

fyldte 18. år. Det fremgår dog af sagen, at Majas mor

flere gange giver udtryk for, at hun er ved at være brugt

af at passe Maja. Ankestyrelsen oplyser, at kommunerne

har mulighed for at bevilge aflastning efter servicelovens

§ 44, jf. § 84 inden det fyldte 18. år og efter servicelo-

vens § 84 efter det fyldte 18. år med henblik på at afla-

ste familien.

Det fremgår af sagens akter, at Majas sag placerer sig i

snitfladen mellem førtidspension og andre beskæftigel-

sestilbud. Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne skal

være opmærksomme på at afklare de unges udviklings-

potentiale i forbindelse med deres arbejdsevner. Kommu-

nerne skal foretage en vurdering af, om der er udvik-

lingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne samt

om afklaring og udvikling af arbejdsevne skal ske efter

almindelige tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven eller

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

eventuelt et ressourceforløb (se principmeddelelse 18-

21).

Det fremgår af sagen, at Maja har gået i specialskole, i

perioder er blevet hjemmeskolet, og at hun ikke lykkes

med at deltage i sin STU. Ankestyrelsen bemærker, at

kommunerne bør foretage tæt opfølgning ved eventuelle

ressourceforløb og være særligt opmærksom på formålet

med STU-forløb for at afdække, om de unge er i mål-

gruppen for førtidspension. Sekretariatet for Klagenæv-

net for Specialundervisning i Ankestyrelsen (KNS) be-

mærker, at kommunerne ud fra en konkret og individuel

vurdering kan godkende elevers ønsker om midlertidige

afbrud af og pauser fra den særligt tilrettelagte ung-

domsuddannelse (STU).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 9

Sagsbeskrivelse om Anna

ANNA

Anna er svært mental retarderet på grund af en hjerne-

skade som følge af svær epilepsi. Annas mentale udvik-

ling svarer til et barn på 2-2�½ år, og hun har daglige epi-

leptiske anfald. Anna har behov for pasning og overvåg-

ning døgnet rundt.

•

STØTTE INDEN DET

18. ÅR

Tabt arbejdsforteneste

efter servicelovens §

42.

Merudgifter efter

servicelovens § 41.

Aflastning efter

servicelovens § 44, JF.

§ 84.

Handicapbil efter

servicelovens § 114

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Inden Anna fylder 18 år, bor hun hos sine forældre sam-

men med sine søskende og går på en specialskole, hvor

hun modtager fysioterapi og træning.

Den ene forælder har ikke mulighed for at være i be-

skæftigelse på grund af Annas støttebehov og modtager

tabt arbejdsfortjeneste svarende til fuld tid. Denne foræl-

der skal dagligt køre Anna i skole, til fritidsaktiviteter og

til aftaler i sundhedsvæsenet. Derudover er der også be-

hov for at kunne hvile sig og klare andre praktiske gøre-

mål, mens Anna er i skole. Bevillingen løber uændret til

Anna fylder 18 år.

Familien modtager dækning af merudgifter til kørsel,

handicapbil, ekstra tøjvask og medicin.

Familien modtager desuden aflastning uden for hjemmet

10 døgn om måneden på et aflastningstilbud, så der er

tid til samvær med søskende og forældrene imellem. Der

bevilges ekstra aflastning til familien, da Anna er 16 år,

både med henblik på øget behov for samvær uden Anna

og på at forebygge anbringelse inden det 18. år. Samti-

dig fungerer den ekstra aflastning også som en måde for

Anna at få relation til andre voksne og derved at lette

overgangen til voksenlivet, hvor andre end forældrene i

højere grad skal støtte Anna i hendes hverdag.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Det fremgår af sagens akter, at den tabte arbejdsfortje-

neste løber uændret op til, at Anna fylder 18 år. Det

fremgår også, at aflastningen øges efter det 16 år blandt

andet med henblik på at lette overgangen til voksen.

Generelt anbefaler VISO, at i sager, hvor der er bevilget

tabt arbejdsfortjeneste i et større omfang, og forældrene

skal tilbage til arbejdsmarkedet eller overgå til anden

form for forsørgelse i forbindelse med, at den unge fylder

18 år, at forældrene rådgives i god tid om de ændringer

som overgangen vil medføre. Kommunen kan endvidere

overveje at tilpasse støtten op til det fyldte 18. år med

henblik på at sikre en mere glidende overgang og lægge

en plan for, hvordan overgangen bedst tilrettelægges for

hele familien.

•

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Ud over den løbende dialog mellem kommunen og foræl-

drene om den hjælp, Anna skal have, er der to møder

med henblik på at forberede overgangen.

Da Anna er 16,5 år giver forældrene samtykke til, at An-

nas sag kommer på et tværfagligt internt udvalgsmøde i

kommunen. Her drøfter man Annas muligheder for hjælp

og støtte efter det 18. år. Dagsorden og mødedeltagere

fremgår ikke af sagen. Efter dette møde er både børne-

og voksenafdelingen inddraget i Annas sag. Børnehandi-

cap behandler fortsat henvendelser på deres område,

mens voksenafdelingen har dialog med Annas forældre

om den hjælp, som Anna skal have efter det fyldte 18.

år.

Da Anna er 17,5 år, er der et netværksmøde på Annas

skole, hvor forældre deltager. Anna deltager ikke, da hun

ikke kan forholde sig til eller forstå informationerne. Her

aftales det, at man igangsætter et brobyggerforløb til

STU, hvilket forældrene har ønsket. Forældrene beskri-

ver, at de er afklarede med, at Anna skal flytte hjemme-

fra, når hun bliver myndig, og de overvejer et botilbud til

Anna. På forældrenes initiativ er der en dialog med den

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ene forælder om dennes forsørgelsesgrundlag og tilbage-

venden til arbejdsmarkedet, eftersom der ikke længere

er mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når

Anna fylder 18 år.

En måned før Anna fylder 18 år, bliver der afholdt et

møde med forældrene og rådgivere fra voksenafdelingen

om mulige botilbud til Anna. Annas rådgiver vurderer, at

Anna har behov for et længerevarende botilbud med

døgndækning, da hun skal være under konstant opsyn på

grund af sine epileptiske anfald og sit behov for støtte i

alle livets forhold.

Udredning efter voksenbestemmelserne og match-

ning

Rådgiveren på børneområdet indhenter oplysninger om

Annas funktionsniveau og støttebehov fra forældrene, af-

lastningstilbuddet, skolen og læge. Oplysningerne om

Annas funktionsniveau bliver sendt i høring på et botil-

bud, som forældrene har besøgt sammen med deres råd-

giver og ønsker for Anna. Det sker med henblik på at af-

klare, om Annas behov kan tilgodeses på botilbuddet.

Botilbuddet melder tilbage, at de ikke kan imødekomme

Annas omfattende støttehov.

Det fremgår ikke i sagens akter, at der er udarbejdet en

egentlig plan for overgangen, men der er et tværfagligt

samarbejde mellem skolen, børne- og voksenafdelingen

inden det 18. år, og overgangen er blevet diskuteret på

møder både tværfagligt og med forældrene. Det fremgår

desuden af sagens akter, at der har været dialog mellem

forældrene og børnehandicap, mens Anna grundet sin

funktionsniveau ikke er inddraget.

Det fremgår ikke af sagen, at kommunen har orienteret

om værgemål eller hjulpet med at få det på plads inden

flytningen efter det 18. år. Ankestyrelsen gør

opmærksom på, at det er kommunernes ansvar at være

opmærksom på, om den unges funktionsniveau gør, at

den unge har behov for en værge. Det vil sige, at kom-

munerne skal rådgive forældre eller andre om, at de har

mulighed for at henvende sig til Familieretshuset for at

søge om værgemål, eller for at få råd og vejledning om

værgemålsreglerne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

STØTTE EFTER DET

18 ÅR

Midlertidigt botilbud

efter servicelovens §

107

Merudgifter efter

servicelovens § 100.

STU efter STU-loven §

Aktivitets- og

samværstilbud efter

servicelovens § 104

Førtidspension efter

pensionsloven § 20

HJÆLP EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Kommunen har få dage inden, Anna fylder 18 år, bevilget

hende plads på et midlertidigt botilbud med indflytning

umiddelbart efter, hun bliver 18 år. Kommunen vælger

dette tilbud, fordi stedet også har nogle længerevarende

botilbudspladser, som dog ikke er ledige på det tids-

punkt, hvor forældrene og Anna gerne vil have, at Anna

skal flytte hjemmefra. Det er aftalt med botilbuddet, at

Anna skal have en længerevarende botilbudsplads, når

der bliver en plads ledig.

Anna får bevilget en plads på aktivitets- og samværstil-

bud, samt en plads på STU.

Anna får dækket merudgifter til flytningen og får bevilget

førtidspension fra, hun fylder 18 år.

Et halvt år efter Annas flytning fremgår det af sagen, at

den ene forælder er personlig værge for Anna. Der er

dog ikke oplysninger om ansøgningen om værgemålet i

sagen. Det fremgår ikke, om kommunen har gennemført

en magtanvendelsessag for at flytte Anna til hendes boti-

lbud. Der fremgår desuden ikke oplysninger om hen-

holdsvis visitationen i forbindelse med bevilling af botil-

bud og vedrørende inddragelse af forældre ved valget af

botilbud, herunder om værgen har haft mulighed for frit

valg.

TILPASNING AF HJÆLP EFTER VOKSENBESTEMMEL-

SERNE

Da Anna har boet på botilbuddet i omkring seks måne-

der, vælger forældrene, at hun skal sove hjemme hos

dem hver nat og kun være på tilbuddet i løbet af dagen.

Forældrene er bekymret for, om Anna får den rigtige

hjælp og støtte i løbet af natten. Nattevagten på tilbud-

det kører Anna hjem, men bliver ikke hos hende om nat-

ten. Forældrene søger om at blive ansat som Annas hjæl-

per om natten. Det får de afslag på med henvisning til, at

Anna er bevilget et botilbud, som vil kunne tilgodese

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

hendes behov. På grund af samarbejdsvanskeligheder

mellem forældre og botilbud trækker det ud med tildeling

af en længerevarende botilbudsplads.

Det fremgår af sagens akter, at kommunen har fulgt fa-

milien og vurderet, at der ikke er udviklingsperspektiv i

forhold til arbejdsevne og derfor bevilget førtidspension

ved det 18 år. Ud fra sagens oplysninger kan Ankestyrel-

sen ikke se indikationer på, at dette ikke er i overens-

stemmelse med Annas funktionsevne.

Det er ikke helt klart i sagens akter, om Annas behov bli-

ver tilgodeset i det midlertidige tilbud på grund af mang-

lende oplysninger herom. Ankestyrelsen gør dog op-

mærksom på, at når kommunerne vurderer, at en borger

er omfattet af den personkreds, der har behov for et

længerevarende botilbud, så bør kommunerne pege på et

sådant tilbud. Derefter skal kommunerne vejlede bor-

ger/værge om muligheden for frit valg. Når bor-

ger/værge har haft mulighed for at udnytte det frie valg,

skal kommunerne i øvrigt sikre, at flytningen bliver gen-

nemført i henhold til reglerne om magtanvendelse. Det

fremgår ikke i sagen om Anna, hvorvidt flytningen er

gennemført i henhold til reglerne om magtanvendelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 10

Sagsbeskrivelse om Mia

MIA

Mia lider af svær autisme. Derudover har Mia mental re-

tardering med væsentlig påvirkning af adfærd. Mia kan

være udadreagerende og svær at håndtere. Mia trives

bedst med faste rutiner og ensartethed.

•

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt Arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42

Afløsning efter ser-

vicelovens § 44, jf. §

Dækning af merudgif-

ter efter servicelovens

§ 41

Behandlingsforløb ef-

ter servicelovens §

52, stk. 3, nr. 3

STU efter STU-lovens

§2

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Mia bor sammen med sin far.Mias far får til at starte med

tabt arbejdsfortjeneste 30 timer om ugen, fordi Mia på

det tidspunkt alene kan være i skole fra 9 til 13, og faren

skal derfor passe Mia i hjemmet om eftermiddagen. Mia

går på en specialskole, hvor hun bliver undervist en-til-

en på et begrænset skema.

Senere bevilger kommunen aflastning 140 døgn om året,

og fars bevilling af tabt arbejdsfortjeneste ændres til 15

timer om ugen. Bevillingen er givet efter, at faren har ef-

terspurgt mere støtte fra kommunen, og begrundes med,

at Mia har et massivt behov for støtte, guidning og struk-

tur. Kommunen bevilger desuden kørsel fra skolen til af-

lastningsstedet.

Faren har fået dækket merudgifter til børnepasser, men

bevillingen stopper, da Mia kommer i aflastning. Faren

får også dækket merudgifter til medicin og Mias ødelæg-

gelser i hjemmet.

Nogle år inden sin 18-års fødselsdag, bliver Mia anbragt

på fuld tid uden for hjemmet på sit aflastningstilbud. For-

målet er at give Mia et sammenhængende tilbud, hvor

skift og forandringer bliver minimeret. Mia er behand-

lingskrævende, og der er behov for at arbejde med hen-

des selvstændighed og mestring af hverdagens daglige

funktioner. I den forbindelse ophører farens ordning med

tabt arbejdsfortjeneste helt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Mia kommer hjem igen på farens ønske. Frem til at Mia

fylder 18 år, er hun bevilget aflastning på et nyt botilbud

148 døgn om året. Kommunen bevilger også et pasnings-

tilbud på skoledage på det nye tilbud.

Mia år starter på en STU, som hun afslutter som 20-årig.

I sagens akter fremgår det, at Mia bliver anbragt på fuld

tid, og da hun kommer hjem, giver kommunen aflastning

i et andet tilbud i stedet for igen at give far en bevilling

med tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen lægger vægt

på, at dette sker på baggrund af behov hos både Mia og

hendes far.

•

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Da Mia er næsten 14 år, bliver der udarbejdet en udred-

ningsplan for overgang fra barn til voksen. Planen består

af et skema, hvor kommunen udfylder, hvilke oplysnin-

ger, der allerede er indhentet, eller som kommunen lig-

ger inde med, og hvilke forhold der skal belyses yderli-

gere. Derudfra lægges en plan for, hvem der skal gå vi-

dere med hvilke forhold.

I forbindelse med udredningsplanen fortæller rådgiveren

faren, at afdelingen deltager i et projekt, som handler

om, at de fagprofessionelle skal klæde hinanden bedre på

til at sikre Mia en god overgang fra barn, til ung og til

voksen. Mias far siger ja til at deltage i projektet. Det

fremgår ikke, at faren deltager i møderne. De næste otte

måneder afholder kommunen i alt tre møder, hvor med-

arbejdere fra kommunen diskuterer Mias overgang til

voksenområdet.

På første møde er fokus at udarbejde en forudsætnings-

analyse, hvor de deltagende medarbejdere kortlægger

Mias vanskeligheder, ressourcer og motivation. På den

baggrund bliver der truffet en beslutning om, hvad de

vigtigste indsatsområder omkring Mia skal være fremad.

På andet møde er der et oplæg om forskellene mellem

barneliv og voksenliv. På det tredje og sidste møde kon-

kluderer kommunen på de mål, som man har nået med

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

projektet. Kommunen vurderer, at der fremover skal ar-

bejdes opmærksomt på at sikre en specialpædagogisk

indsats til Mia. Der bliver udarbejdet en udviklingsprofil,

der lægger vægt på Mias behov for rutiner og ensartet-

hed i planlægningen af en pædagogisk indsats. Kommu-

nens projekt om overgangen er herefter afsluttet, men

der skal fortsat være samarbejde, og det skal foregå i de

spor, som der er lagt i projektet.

Kort før Mias 17-års fødselsdag skriver rådgiveren til Mias

far, at kommunen undersøger, hvilken aflastning de kan

tilbyde Mia, når hun bliver 18, og hvordan tingene kan

hænge bedst muligt sammen.

Mias sag kommer på et 17,5-årsmøde i kommunen. På

dette tidspunkt venter Mia på at komme på et botilbud.

Kommunen indkalder faren til et overdragelsesmøde fem

måneder inden, at Mia fylder 18 år. Ved mødet deltager

repræsentanter fra voksenområdet, handicaprådgivnin-

gen, jobcentret og Mias første aflastningstilbud, hvor Mia

har været anbragt frem til hun blev 17 år. I forbindelse

med overdragelsesmødet udarbejder kommunen et afta-

leskema. Skemaet indeholder kontaktoplysninger på de

forskellige fagpersoner, som er inde over Mias sag. Faren

bliver på mødet opfordret til at besøge nogle potentielle

botilbud til Mia og tage kontakt til familieretshuset for at

søge om værgemål. På mødet giver Mias far udtryk for,

at han ikke er klar til, at hun skal flytte hjemmefra, men

der er enighed om, at Mia har brug for et længereva-

rende botilbud efter servicelovens § 108, når hun skal

flytte hjemmefra.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Som en del af projektet om overgang til voksenlivet fore-

går der en udredning via en kortlægning af den viden,

som allerede eksisterer om Mia og hendes funktionsned-

sættelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ud fra sagens akter fremgår det, at der er udarbejdet en

plan for, hvilke møder der skal afholdes, hvad fokus på

møderne er, og hvem der skal deltage og følge op efter-

følgende. Der er et tværfagligt samarbejde, idet jobcen-

ter, aflastningstilbud, børne- og voksenhandicap er ind-

draget. Desuden ses det i sagen, at kommunen løbende

har dialog med far, og at Mia er inddraget i det omfang,

hun kan overskue dialogen med kommunen. Det fremgår

af sagen, at far får oplyst rådgiverskift, og hvem han kan

henvende sig til.

•

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Førtidspension efter

pensionsloven § 20

Aflastning efter

servicelovens § 84

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Mia bliver bevilget førtidspension måneden efter, at hun

bliver 18 år. Kommunens begrundelsen for bevillingen er,

at Mia arbejdsevne er varigt nedsat til ubetydelighed.

Kommunen vurderer, at Mias arbejdsevne ikke kan ud-

vikles ved hjælp af indsatser efter beskæftigelseslovgiv-

ningen eller anden lovgivning. Derfor vurderer kommu-

nen, at det er udelukket, at Mia kan blive selvforsør-

gende i nogen grad.

Det er ud fra sagen ikke tydeligt, om Mia fortsat er i af-

lastning efter det fyldte 18. år.

Det fremgår ikke tydeligt i sagen, om Mia fortsat har den

samme bevilling med aflastning, som hun havde før det

fyldte 18. år. Hvis Mia fortsat har 148 døgn om året efter

det fyldte 18. år, kan Ankestyrelsen ud fra sagens akter

ikke se indikationer på, at hendes behov ikke bliver tilgo-

deset. Ankestyrelsen gør dog opmærksom på, at der er

mulighed for, at borgere ud fra en konkret og individuel

vurdering kan få støtte i hjemmet af andre end foræl-

drene efter servicelovens § 83 eller § 85.

Ud fra sagens oplysninger fremgår det ikke, at kommu-

nen har brugt måneden efter det fyldte 18. år på at af-

klare, om Mia er i målgruppe for førtidspension. Ankesty-

relsen gør opmærksom på, at hvis der er tilstrækkelig

udredning inden det 18 år, skal kommunen bevilge før-

tidspensionen fra det fyldte 18. år eller med tilbagevir-

kende kraft.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 11

Sagsbeskrivelse om Sigurd

SIGURD

Sigurd har epilepsi og et udviklingsmæssigt niveau, der

svarer til et barn på 1�½-3 år. Sigurd har intet sprog og

har brug for hjælp og støtte til alle aktiviteter i hverda-

gen omkring personlig pleje, spisning og aktivering.

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt

arbejdsfortjeneste

efter servicelovens §

42.

Merudgifter efter

servicelovens § 41.

Aflastning efter

servicelovens § 44, jf.

§ 84.

STU efter STU-loven §

Støtte til hjælpemidler

efter servicelovens

§112

Behandlingsmæssig

friplads efter lov om

dag-, fritids- og

klubtilbud mv. til børn

og unge

(dagtilbudsloven) §

63, stk. 1, nr. 3

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Sigurd bor hos sine forældre sammen med sine søskende

og går på en STU.

Kommunen har bevilliget moren tabt arbejdsfortjeneste

svarende til fuldtid, så hun kan passe Sigurd. Kommunen

vurderer, at pasning i hjemmet er mest hensigtsmæssigt,

da Sigurd reagerer voldsomt på skift og har brug for en

genkendelig og struktureret hverdag. Moren har desuden

brug for søvn, når Sigurd er i skole, da Sigurd har brug

for hjælp flere gange om natten, når han vågner, skal

skiftes og vendes.

Familien modtager dækning af merudgifter til blandt an-

det medicin, bleer og stiklagner, vask og tørring.

Få år før Sigurd fylder 18, bliver familien bevilget 50 pro-

cent behandlingsmæssig friplads i Sigurds SFO. Kommu-

nen giver bevillingen, fordi kommunen vurderer, at Si-

gurd er i SFO af behandlingsmæssige grunde.

Familien er bevilget aflastning 4 timer om ugen, 46 uger

om året. Bevillingen skal give mulighed for, at forældrene

kan bruge tid sammen med Sigurds søskende uden Si-

gurd.

Sigurd får bevilget hjælpemidler fra kommunen. Han er

bevilget en kørestol, som familien bruger i forbindelse

med længere gåture. Sigurd er også bevilget en jogger,

som han kan støtte sig til, når de er ude og gå.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Det fremgår af sagen, at kommunens bevilling af tabt ar-

bejdsfortjeneste løber uændret frem til, at Sigurd fylder

18 år. Generelt anbefaler VISO, at i sager, hvor der er

bevilget tabt arbejdsfortjeneste i et større omfang, og

forældrene skal tilbage til arbejdsmarkedet eller overgå

til anden form for forsørgelse i forbindelse med, at den

unge fylder 18 år, at forældrene rådgives i god tid om de

ændringer som overgangen vil medføre. Kommunen kan

endvidere overveje at tilpasse støtten op til det fyldte 18.

år med henblik på at sikre en mere glidende overgang og

lægge en plan for, hvordan overgangen bedst tilrettelæg-

ges for hele familien.

•

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Kommunen fravælger dialogen med Sigurd om overgan-

gen, da Sigurd ikke har noget sprog eller anden måde at

udtrykke sig på, men har dialog med forældrene.

Da Sigurd er 15 år, bliver der afholdt et overdragelses-

møde, hvor forældrene, UU-vejleder og repræsentanter

fra voksenhandicap- og børnehandicapafdelingen delta-

ger. På mødet bliver det drøftet, om Sigurd skal have en

STU, om han kan få pension, og om hans mor kan blive

ansat i en BPA-ordning. Kommunen vejleder også foræl-

drene om, at de kan søge om værgemål, og at de skal

søge om pension til Sigurd.

Forældrene deltager i et overdragelsesmøde igen, da Si-

gurd er omkring 16�½ år. Til mødet deltager forældrene,

en repræsentant fra børnehandicap, en repræsentant fra

voksenhandicap og UU-vejlederen. På mødet bliver der

snakket om, at Sigurd ikke skal flytte hjemmefra, når

han fylder 18 år. De aftaler, at der på næste møde skal

deltage en rådgiver fra sundhedsområdet, fordi kommu-

nen skal afklare, om Sigurd kan have ret til en BPA ord-

ning. På mødet gentager de, at det fremtidige skoleforløb

skal afklares, og forældrene bliver igen vejledt om at

søge om værgemål og pension.

Da Sigurd er 17 år, indkalder kommunen til et overdra-

gelsesmøde i forbindelse med hans overgang til voksen-

bestemmelserne. Til mødet deltager forældrene og UU-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

vejlederen samt repræsentanter fra børnehandicap,

sundhedsområdet og voksenhandicap. Til mødet er der

enighed om, at Sigurd er i målgruppen for en pension.

Sigurds mor bliver vejledt om, at hun skal søge om fuldt

værgemål for Sigurd. Til mødet bliver der også talt om,

at Sigurds STU skal blive til et aktivitetstilbud, inden Si-

gurd fylder 18 år.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Kommunen har, lige inden Sigurd fylder 18 år, udarbej-

det en VUM. Sigurds mor deltager i udarbejdelsen. Denne

VUM er udarbejdet med henblik på at vurdere, om Sigurd

har behov for en bevilling med socialpædagogisk støtte.

Kommunen opdaterer Sigurds VUM lige efter, at Sigurd

er fyldt 18 år med henblik på at vurdere, om Sigurd har

behov for ekstra støttetimer i et § 104-botilbud.

Det fremgår af sagens akter, at der løbende har været en

dialog med forældrene, hvor begge forældre har deltaget

i møder med kommunen i forbindelse med overgangen.

Det fremgår ikke af sagen, at der er blevet udarbejdet en

plan for overgangen, men det fremgår, at der flere gange

har været overdragelsesmøder, hvor der har været fokus

på at finde ud af, hvad der skal ske efter det fyldte 18.

år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Aktivitets- og sam-

værstilbud efter ser-

vicelovens § 104

Førtidspension efter

pensionsloven § 20

Merudgifter servicelo-

vens § 100

Støtteperson efter

servicelovens § 85

Aflastning efter ser-

vicelovens § 84

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Sigurd bor fortsat hos sine forældre efter sin 18 års fød-

selsdag. Sigurds STU ophører, da han bliver 18 år, men

han fortsætter på et aktivitetstilbud på det samme sted,

hvor han har gået i STU. Sigurd er startet i aktivitetstil-

buddet umiddelbart efter, at han fyldte 18 år.

Sigurd får bevilget førtidspension fra, han bliver 18 år.

Sigurd får også bevilget dækning af merudgifter efter,

han er fyldt 18. år. Han får dækket udgifter til ekstra

vask og tørring af tøj, slid på tøj, dyner og sengetøj, bo-

dystockings, ekstra affald og medicin. Kommunen følger

løbende op på bevillingen af merudgifter.

Kommunen træffer også afgørelse om, at Sigurds mor

skal ansættes som støtteperson 37 timer om ugen, og

denne bevilling gælder fra Sigurd fylder 18 år. Bevillingen

tager udgangspunkt i vurderingen, at Sigurd har behov

for fuldstændig hjælp og støtte, og at han ikke selvstæn-

digt kan efterspørge hverken støtte, hjælp eller aktivite-

ter.

Sigurd er efter det fyldte 18. år stadig bevilget aflastning

4 timer om ugen.

Ud fra sagens oplysninger kan Ankestyrelsen ikke se indi-

kationer på, at Sigurd ikke får tilstrækkelig støtte. Anke-

styrelsen gør dog opmærksom på, at borgere ikke kan

give informeret samtykke til, at en forælder er partsre-

præsentant, hvis borgeren er i målgruppen for værge-

mål.

Det fremgår desuden af sagen, at kommunen imødekom-

mer Sigurds mors ønske om at være der for Sigurd ved

at ansætte hende som Sigurds støtteperson, og at kom-

munen bevilger 37 timers støttebehov efter det fyldte 18.

år. Modtageren af socialpædagogisk støtte efter service-

lovens § 85 har ikke valgfrihed i forhold valg af hvem,

der skal yde den social pædagogiske støtte. Kommunen

kan dog vælge at ansætte borgers forældre til at levere

støtten. Ankestyrelsen oplyser, at kommunerne skal fast-

sætte de unges støtte efter en konkret og individuel vur-

dering af den unges behov. Ankestyrelsen bemærker, at

den hjælp, som kan være en del af en ordning med tabt

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

arbejdsfortjeneste, og de aktiviteter, man kan få hjælp til

efter voksenbestemmelserne, ikke nødvendigvis er det

samme en til en for eksempel i form af time antal som

det er tilfældet i denne sagsbeskrivelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 12

Sagsbeskrivelse om Alice

ALICE

Alice har en kromosom defekt og er som følge heraf

svært retarderet. Hun har udviklingsmæssigt en alder på

2,5-3,5 år. Alice skal støttes i strukturering af aktiviteter,

deltagelse i sociale sammenhænge og valg.

•

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt

arbejdsfortjeneste jf.

servicelovens § 42

Aflastning jf.

servicelovens § 44, jf.

§ 84/83

Specialskole jf. FOL §

20, stk. 2, jf. § 3,

stk.2

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Alice bor hos sine forældre, som modtager tabt arbejds-

fortjeneste i varierende grad og aflastning 90 døgn om

året uden for hjemmet på et aflastningstilbud.

Alice går på en specialskole, hvor der indgår daglig be-

vægelse og sprogtræning. Derudover har Alice fået bevil-

get fysioterapi.

Kommunen har løbende fulgt op på bevillingerne og haft

dialog med forældrene.

Det fremgår af sagens akter, at kommunen følger lø-

bende op på Alices bevillinger, og at der ikke ses en æn-

dring af støtten op mod det fyldte 18. år.

•

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Da Alice er 17 år, overgår hendes sag på et internt møde

i kommunen til voksen handicap, og hun vurderes til at

være i målgruppen for STU. Det aftales, at hun senest

seks måneder før det fyldte 18. år skal afklares for før-

tidspension.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Tre måneder inden Alice fylder 18 år, bliver der udfyldt et

skema til en koordineret indsats i overgangen mellem

barn og voksen.

To måneder, inden Alice fylder 18 år, bliver der udarbej-

det en pædagogisk psykologisk vurdering med henblik på

vurdering til STU. Det fremgår af vurderingen, at Alice vil

have behov for et tilbud, hvor der kan tilbydes vedva-

rende specialpædagogisk støtte i forhold til træning og

udvikling af dagligdags færdigheder og støtte i forhold til

social og personlig udvikling.

Det fremgår ikke tydeligt af sagens akter, hvilke møder

der er blevet afholdt i forbindelse med overgangen.

Alice inddrages ikke i sagen, da hun ikke har tilstrækkelig

forståelse grundet graden af mental retardering.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Kommunen har med henblik på bevilling af aktivitets- og

samværstilbud indhentet oplysninger fra den STU, hvor

Alice har gået. Medarbejderne fra STU har været på be-

søg i aktivitetstilbuddet med henblik på at vurdere, om

tilbuddet er passende for Alice. Skole, jobcenter, børn-

og voksenafdelingen er inddraget i oplysning af sagen.

Da Alice er 20 år, udarbejder kommunen en VUM med

henblik på at vurdere, om hjælpen er korrekt.

Det fremgår af sagens akter, at forældre og skole bliver

inddraget i forbindelse med overgangen, og at foræl-

drene bliver orienteret om rådgiverskift. Det fremgår

desuden, at kommunen ikke inddrager Alice med den be-

grundelse, at det ikke er relevant grundet hendes men-

talt retardering og mentale alder. Det fremgår også af

sagen, at forældrene handler efter fuldmagt fra deres

datter både før og efter det fyldte 18. år. Det fremgår

dog ikke af sagens akter, om kommunen har vejledt for-

ældrene om eventuelt værgemål. Ankestyrelsen gør op-

mærksom på, at det er kommunernes ansvar at være

opmærksom på, om den unges funktionsniveau gør, at

den unge har behov for en værge. Det vil sige, at kom-

munerne skal rådgive forældre eller andre om, at de har

mulighed for at henvende sig til Familieretshuset for at

søge om værgemål, eller for at få råd og vejledning om

værgemålsreglerne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Aflastning efter ser-

vicelovens § 84

Førtidspension efter

pensionsloven § 20

STU efter STU-loven §

HJÆLP EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Alice bor fortsat hos sine forældre efter forældrenes øn-

ske. Alice får umiddelbart efter det fyldte 18. år en bevil-

ling med 56 aflastningsdøgn efter servicelovens § 85,

hvilket kommunen efter en periode på otte måneder æn-

drer tilbage til aflastning 90 døgn om året efter servicelo-

ven § 84. Ud fra sagens akter er det ikke tydeligt, hvad

der er årsagen til, at antallet af aflastningsdøgn justeres.

Ankestyrelsen bemærker, at aflastning ikke kan bevilliges

efter § 85.

Alice har fået en bevilling med førtidspension med virk-

ning fra hendes 18-års fødselsdag.

Umiddelbart efter hun er fyldt 18 år, får hun også bevil-

get STU med opstart få måneder efter, og der bliver lagt

en uddannelsesplan. Der skal arbejdes med faglighed,

selvtillid, selvstændighed, støtte til sociale fællesskaber

og ungdomsmiljø, kommunikation og egenomsorg. Hun

får i forbindelse med bevilling af STU bevilget taxakørsel

om morgenen.

TILPASNING AF

STØTTEN

Aflastning efter ser-

vicelovens § 84

Aktivitets og sam-

værstilbud efter ser-

vicelovens § 104

TILPASNING AF STØTTEN EFTER VOKSENBESTEM-

MELSERNE

Da Alice er 20 år, bliver hendes bevilling af aflastning ju-

steret til seks døgn om måneden. Ændringen skyldes, at

Alice ikke har brugt de syv døgn om måneden, som hun

ellers har været bevilget.

Alice er efter afsluttet STU som 20-årig blevet vurderet

omfattet af den personkreds, der har ret til et aktivitets-

og samværstilbud. Medarbejderne fra STU har været på

besøg i aktivitetstilbuddet med henblik på at vurdere, om

tilbuddet er passende for Alice. Der bliver opstillet mål i

forbindelse med Alices bevilling. Samtidig med bevillin-

gen er der en dialog mellem rådgiveren i voksenafdelin-

gen og lederen på aktivitetstilbuddet om den overleve-

ring, der er og skal være omkring Alice, i forbindelse

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

med, at hun stopper på STU og i stedet skal på aktivi-

tets- og samværstilbud. Alice har selv givet udtryk for, at

hun gerne vil på det aktivitetscenter, som kommunen en-

der med at bevilge. I denne sammenhæng træffer kom-

munen desuden afgørelse om, at Alice har ret til afløs-

ning i hjemmet to timer hver morgen, når hun skal i akti-

vitets- og samværstilbud.

Ud fra sagens oplysninger kan Ankestyrelsen ikke se indi-

kationer på, at Alice ikke får tilstrækkelig støtte i skoletil-

buddet og efterfølgende i aktivitets- og samværstilbud-

det. Der er i kommunen en overvejelse omkring, om det

kan være hårdt for forældrene at have Alice boende

hjemme, men der er løbende en dialog mellem kommu-

nen og forældrene om, hvor og hvornår Alice kan flytte.

Det fremgår fortsat efter det fyldte 18. år ikke af sagens

akter, om kommunen har vejledt forældrene om eventu-

elt værgemål, eller at nogen har henvendt sig til familie-

retshuset herom.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 13

Sagsbeskrivelse om Peter

PETER

Peter har ADHD og andre psykiske diagnoser. Peters

funktionsniveau er meget svingende, og han kan i perio-

der være meget selvhjulpen, mens han i andre perioder

dårligt kan komme ud af sengen.

•

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42

Ambulant forløb efter

servicelovens § 32

Familiebehandling ef-

ter servicelovens § 52

Anbringelse på efter-

skole efter servicelo-

vens § 52.

•

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Peter bor hos sin mor, som modtager tabt arbejdsfortje-

neste 36 timer om ugen. Der fremgår ikke nogen bevil-

ling i sagen og ingen oplysninger om bevillingens begrun-

delse, længde eller periode. Men da Peter er 16 år bevil-

ger kommune en anbringelse på en efterskole.

Peter er desuden i familiebehandling. Indsatsen bliver af-

sluttet kort tid før Peter bliver 18 år, da det ikke har den

ønskede effekt på Peter, og Peter ikke bryder sig om fa-

miliebehandleren.

Peter deltager ligeledes i et ambulant behandlingsforløb

for unge med spiseforstyrrelser.

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Kort før Peters 17-års fødselsdag holder kommunen op-

følgningsmøde, hvor Peter, hans mor, børnerådgiveren

og repræsentanter fra skole- og behandlingstilbud delta-

ger. Peter fortæller, at han gerne vil flytte hjemmefra, da

han har svært ved at skulle flytte hjem til sine forældre

igen, efter han har været på efterskole. Peter mener, at

han ikke har brug for en kontaktperson eller anden

støtte. Han vil gerne være ligesom alle andre og klare sig

selv.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

En måned efter, at Peter er blevet 17 år, kontakter kom-

munen Peters mor med henblik på at indkalde til et af-

slutningsmøde på behandlingen for spiseforstyrrelser.

Moren fortæller, at Peter er usikker på, om han skal

starte på produktionsskole, som hidtil var planen. Kom-

munen vurderer, at Peter vil have godt af at have en

kontaktperson, men mor forklarer, at Peter er fast be-

sluttet på, at han ikke vil have en kontaktperson.

Tre måneder inden Peters 18-års fødselsdag holder kom-

munen et underretningsmøde, hvor Peter og hans mor

deltager. Peter fortæller, at han gerne vil flytte hjemme-

fra, når han fylder 18 år. Det har været afprøvet i en pe-

riode på to måneder, hvor han dog endte med at være

hos forældrene det meste af tiden.

To måneder inden Peters 18-års fødselsdag fremgår det

af journalnotat, at det skal afklares, om Peter er i mål-

gruppen for efterværn, eller om han skal overgå til vok-

senhandicap. Nogle dage efter fortæller moderen rådgi-

veren, at hun gerne ser, at Peter kommer i efterværn.

Kort efter holder kommunens rådgiver en børnesamtale

med Peter. Peter fortæller, at han gerne vil flytte hjem-

mefra, da han ofte skændes særligt med sin mor og der-

for ofte vælger at sove andre steder end derhjemme.

En uge inden Peter fylder 18 år, holder kommunen et

overgangsmøde. På mødet giver Peter udtryk for, at han

vil blive boende hjemme og håndtere sin angst med de

hjælpebehandlinger, som han hidtil har benyttet og ved

at have en hjælper, når han skal ud af huset.

En måned efter Peters 18-års fødselsdag kommer rådgi-

veren på besøg hos Peter, da Peter har kontaktet kom-

munen og anmodet om en afklarende samtale. Peter for-

tæller, at han gerne vil færdiggøre sin 9. klasse. Peter

fortæller også, at han på et tidspunkt kan se sig selv med

bostøtte, som kan give ham redskaber i forhold til at na-

vigere rundt på trods af udfordringer.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Ud fra sagens akter er det uvist, om der sker en udred-

ning efter voksenbestemmelserne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Bostøtte efter service-

lovens § 85

Mentorstøtte efter §

167 i loven om aktiv

beskæftigelse

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Peter ansøger om bostøtte to måneder efter sin 18-års

fødselsdag. Kommunen indkalder på den baggrund Peter

til en samtale. Der ses i sagsakterne, at der er tale om

mentorstøtte, men der ligger ingen bevilling.

Ud fra sagens akter, ser Ankestyrelsen ikke indikationer

på, at den støtte, som Peter modtager efter serviceloven

som 19-20 årig, ikke modsvarer Peters behov. Det er dog

svært at lave en endelig vurdering, da der ligger meget

få akter i sagen på voksenområdet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 14

Sagsbeskrivelse om Lea

LEA

Lea sidder i kørestol og er mentalt retarderet. Leas men-

tale alder svarer til et barn under 8 år, mens hendes fø-

lelsesmæssige alder er yngre. Lea oplever blandt andet

søvnforstyrrelse, adfærdsvanskeligheder, indlæringsvan-

skeligheder og vanskeligheder ved sprog og tale. Lea har

behov for en voksen omkring sig hele tiden.

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42

Aflastning/afløsning

efter

servicelovens § 44, jf.

§ 84

Praktisk hjælp til pleje

efter servicelovens §

44, jf. § 83

Merudgifter efter

servicelovens § 41

Samtaleforløb efter

servicelovens § 11,

stk. 7

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Inden Lea fylder 18 år, går hun på en specialskole og bor

hjemme hos sine forældre sammen med sine søskende.

Kommunen bevilliger ad hoc tabt arbejdsfortjeneste til

Leas ene forælder, som skal bruges til at køre Lea til og

fra skole, til kontroller, undersøgelser, lægebesøg og lig-

nende. I forbindelse med en indlæggelse, modtager for-

ældreren tabt arbejdsfortjeneste 37 timer om ugen. Fa-

milien modtager også afløsning i hjemmet 91 timer om

ugen. Ordningen skal hjælpe Leas forældre, fordi det er

krævende at have hende i hjemmet, og aflaste dem om

natten, fordi Lea ikke kan sove alene. Familien modtager

20 timers praktisk hjælp om ugen, hvor noget af hjælpen

gives som pleje.

Familien får dækning af både enkeltstående og løbende

merudgifter til blandt andet medicin, transport, særlig

kost, arbejdsgiverforsikring og ferieudgifter. Der bevilges

desuden et samtaleforløb hos familierådgivning til både

forældre og søskende om de udfordringer, der er ved at

have Lea i hjemmet.

Det fremgår af sagen, at der ikke sker ændring af støtten

efter børnebestemmelserne op til det fyldte 18. år.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Da Lea er 15 år gammel, orienterer rådgiveren i børneaf-

delingen familien om overgangen til voksenlivet.

Da Lea er 17 år, kommer hendes sag på udvalgsmøde in-

ternt i kommunen med samtykke fra forældrene. En må-

ned efter udvalgsmødet bliver der afholdt første vejled-

ningsmøde i kommunen med forældrene, hvor rådgivere

fra børne- og ungeområdet og fra voksenområdet, en

UU-vejleder, en rådgiver fra hjælpemiddelafdelingen og

PPR deltager. Lea deltager ikke i mødet. Inden vejled-

ningsmødet har Leas forældre skrevet et oplæg til, hvad

de og Lea tænker, der skal ske, når Lea fylder 18 år. Lea

giver selv udtryk for, at hun gerne vil have et arbejde.

Oplægget sendes til mødedeltagerne forud for mødet. På

mødet bliver der talt om, at man forventer, at Lea vedbli-

ver at bo hjemme umiddelbart efter sin 18-års fødsels-

dag, opfylder betingelserne for pension og skal godken-

des til en STU. Det oplyses desuden, at Leas forældre er i

gang med at søge værgemål, og det angives hvem, der

er Leas rådgiver frem til det fyldte 18. år og efter hendes

18-års fødselsdag.

Omkring fire måneder efter vejledningsmødet, da Lea er

17,5 år, sender Leas forældre et forslag til botilbud og

støttebehov for Lea, når hun bliver 18 år. Forældrene øn-

sker, at Leas bevilling af hjælpere og aflastning fortsæt-

ter. Samtidig giver forældrene udtryk for, at de ønsker,

at Lea skal flytte hjemmefra i fremtiden. Cirka to måne-

der efter, afholder kommunen et vejledningsmøde med

Leas forældre, voksen- og hjælpemiddelafdelingen. På

dette møde bliver der udformet en plan for Leas over-

gang fra ung til voksen.

Tre måneder inden Leas 18-års fødselsdag, afholder

kommunen et internt møde for at planlægge Leas over-

gang til voksenbestemmelserne. Medarbejdere fra UU-

vejledningen og henholdsvis voksen- og børneafdelingen

deltager i mødet. Der bliver på mødet talt om yderligere

inddragelse af forældrene til et møde. På samme tids-

punkt udtrykker Leas forældre, at de ønsker, at Lea skal

flytte hjemmefra, men at hun ikke er klar til det endnu.

Der bliver ikke lavet en plan for overgangen, men der

holdes løbende koordineringsmøder. Forældrene inddra-

ges løbende i forberedelsen af overgangen og er gode til

at tage initiativ til dialog med kommunen. Lea inddrages

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ikke i dialogen med kommunen med den begrundelse, at

hun ikke har forståelse for, hvad der foregår.

I forbindelse med overgangen bliver Leas sag behandlet

parallelt i både børne- og voksenregi, hvor henvendelser

besvares af de relevante afdelinger.

UDREDNING TIL VOKSENBESTEMMELSERNE

Børne- og voksenafdelingen indhenter funktionsbeskrivel-

ser, døgnskemaer og lignende fra både forældre og andre

med kendskab til Lea. Lea har ikke været yderligere ind-

draget, og der fremgår ikke yderligere udredning i sagen

i form af en VUM eller tilsvarende i forbindelse med over-

gangen til voksenbestemmelserne.

Det fremgår ikke af sagens akter, hvorvidt der er bevilget

værgemål og i så fald hvilket og fra hvornår. Det fremgår

dog af sagen, at Familieretshuset har indhentet oplysnin-

ger til en sag om værgemål. Ankestyrelsen bemærker, at

kommunerne bør give forældre vejledning om værgemål,

hvis den unges funktionsniveau indikerer, at det kan

være relevant.

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Aflastning/afløsning

efter servicelovens §

44, jf. § 84

STU efter STU-loven §

Førtidspension efter

pensionsloven § 20

Hjælpemidler efter

servicelovens § 112

•

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

En måned inden Lea fylder 18 år, træffer kommunen af-

gørelse om ophør af de bevillinger, som Lea havde efter

børnebestemmelserne, når Lea fylder 18 år. Det bliver

dog besluttet, at afløsningen fortsætter i hjemmet 91 ti-

mer om ugen, indtil voksenafdelingen kan træffe en en-

delig afgørelse.

Det fremgår desuden af sagen, at Lea får STU, førtids-

pension og hjælpemidler i form af en empatidukke, som

skal hjælpe hende med at sove alene, men bevillingerne

fremgår ikke af de indsendte sagsakter.

Det fremgår af sagen, at voksenservice er inddraget i sa-

gen, da Leas forældres henvendelser bliver besvaret af

de relevante medarbejdere.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ud fra sagens akter er det ikke muligt for Ankestyrelsen

at kommentere på, hvorvidt der er indikationer på, om

Lea modtager støtte efter det fyldte 18. år, der modsva-

rer hendes behov. Ankestyrelsen har efterspurgt aktuelle

bevillinger hos kommunen, som har forklaret, at de ikke

har yderligere sagsakter. Ankestyrelsen gør opmærksom

på, kommunerne ud fra en konkret og individuel vurde-

ring kan bevilge afløsning i hjemmet både før og efter

det fyldte 18. år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 15

Sagsbeskrivelse om Bastian

BASTIAN

Bastian er lettere til moderat mentalt retarderet. Han har

angst, koncentrationsvanskeligheder og tilknytningsfor-

styrrelser.

•

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Anbringelse uden for

hjemmet efter

servicelovens § 52,

stk. 3, nr. 7

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Bastian har været anbragt hos en plejefamilie siden, han

var lille. Bastian går i specialskole, hvor han trives og

fungerer godt socialt. Før det fyldte 18. år gik Bastian til

fodbold og spejder.

Plejeforældrene får dækket udgifter til bleer og underlag,

ekstra udgift til tøj, medicin, fritidsaktiviteter (for eksem-

pel fodboldsko og spejderuniform) og kørsel hertil samt

ekstra udgifter i forbindelse med en konfirmation som en

udgift forbundet med anbringelsen.

Derudover får plejefamilien dækket udgifter til børnepas-

ser, som plejeforældrene kan bruge til aflastning/i situa-

tioner, hvor Bastian ikke kan deltage og i ferier. Disse

udgifter bliver også dækket som en udgift, der er forbun-

det med anbringelsen.

Ud fra sagens akter, kan Ankestyrelsen ikke se, at kom-

munen ændrer støtten op til det fyldte 18. år. I handle-

planerne har kommunen løbende fokus på, at der skal

sættes mål for Bastians selvstændighed og at udvikle ev-

ner i forhold til at kunne bo selvstændigt.

•

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Rådgiveren har løbende dialog med plejefamilien og sam-

taler med Bastian.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Da Bastian er 16 år, sender kommunen plejeforældrene

en invitation til en informationsaften om temaer, som op-

tager unge med handicap, der snart fylder 18 år. Det

fremgår af invitationen, at det vil blive beskrevet, hvor-

dan forvaltningerne samarbejder med forældrene og hin-

anden, så forældrene får et overblik over forløbet om-

kring overgangen til voksenlivet.

Det er et fast punkt på kommunens handleplaner, at

kommunen skal udfylde eventuelle bemærkninger om

overgangen til voksenlivet. I handleplanerne tættere på

Bastians 18 års fødselsdag forklarer kommunen, at efter-

værn skal understøtte overgangen til voksenlivet, herun-

der at skulle flytte fra plejeforældrene.

I forbindelse med partshøring over kommunens afgørelse

om, at Bastian skal i efterværn hos plejeforældrene, har

plejemor forklaret, at Bastian har et stort ønske om at få

efterværn og blive i familien. Bastian har også ifølge ple-

jemor udtrykt bekymring for ikke at kunne få efterværn.

Der er ikke oplysninger i sagen om egentlig udredning,

men der er i handleplanerne løbende en beskrivelse af

Bastian og hans styrker og udfordringer.

Det fremgår af sagens akter, at rådgiveren holder hand-

leplansmøder med Bastian og har korrespondance med

Bastian på mail. Forældrene får tilsendt den handleplan,

som rådgiveren udarbejder i samarbejde med Bastian.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kommunerne skal

orienterer plejeforældrene om værgemål og få dette på

plads inden flytningen efter det fyldte 18. år, hvis borge-

ren er i målgruppen for et værgemål.

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Efterværn efter

servicelovens § 76 a

STU efter STU-loven §

•

HJÆLP EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

9 måneder før Bastian fylder 18 år træffer kommunen af-

gørelse om, at Bastian fortsat skal bo hos sine plejefor-

ældre i efterværn, jf. servicelovens § 76 a. Kommunen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

beskriver, at efterværn blandt andet bevilges med hen-

blik på at afdække, hvilken hjælp og støtte Bastian skal

have, når han overgår til voksenreglerne.

Plejeforældrene får i forbindelse med efterværnet dækket

udgifter til kost og logi for Bastian og udgifter til som-

merferie og aktiviteter som udgifter forbundet med an-

bringelsen.

Da Bastian er 18 år, starter han på STU. Plejemor er fort-

sat en aktiv del af Bastian skoleliv; hun bistår med kør-

sel, samarbejde og lignende.

•

TILPASNING AF HJÆLP EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Der sker ikke tilpasning af støtten i Bastians første år

som voksen, men kommunen følger op på efterværn en

gang om året. Kommunen laver ca. hvert halve år ”min

plan”, der er en handleplan for Bastian efterværn. En

plan, som godkendes af både Bastian og plejeforældre.

Bastian udtrykker tilfredshed med at være med til at

fastsætte mål i hans handleplan. Handleplanerne viser, at

der sker en udvikling i de mål, som der blev sat for Basti-

ans efterværn, og at Bastian sammen med sin plejemor

blandt andet arbejder med sine ADL funktioner.

På et opfølgningsmøde, da Bastian er knap 20 år, drøftes

Bastians overgang til voksenlivet/voksenbestemmelserne

og hans fortsatte behov for meget støtte. Bastian er ikke

klar til at flytte endnu og bange for at blive glemt, når

han skal overgå til en anden forvaltning, når efterværn

ophører og han overgår til voksenbestemmelserne. Råd-

giveren noterer sig, at det skal overvejes, om der skal af-

holdes overleveringsmøde med ny rådgiver.

Ud fra sagens oplysninger kan Ankestyrelsen ikke se indi-

kationer på, at Bastian ikke modtager tilstrækkelig støtte

i efterværnet hos plejeforældrene

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 16

Sagsbeskrivelse om Jeppe

JEPPE

Jeppe lider af en spiseforstyrrelse, og det er nødvendigt

at hjælpe Jeppe med mad og at overvåge ham, når han

spiser. Jeppe har desuden været tiltagende depressiv

med selvskadeimpulser. Jeppe er ikke aldersvarende og

har lav IQ.

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Jeppe bor sammen med sine forældre og ældre bror. Han

har et begrænset netværk ud over den nærmeste familie.

Kort før Jeppes 17-års fødselsdag ansøger Jeppes foræl-

dre om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Kom-

munen bevilger moren tabt arbejdsfortjeneste ad hoc til

dage, hvor hun skal deltage i behandlinger eller undersø-

gelser sammen med Jeppe. Samtidig får Jeppes far en

bevilling med tabt arbejdsfortjeneste 33 timer om ugen

med henblik på at støtte Jeppe i forbindelse med måltider

og begrænse Jeppes adfærd, der kan forhindre en vægt-

øgning.

Ud fra sagens akter fremgår det, at kommunen løbende

følger op på bevillingen.

•

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

To måneder, inden Jeppe fylder 18 år, udformer kommu-

nen et overleveringsskema. Her fremgår det, at Jeppe

ikke er klar til at flytte hjemmefra foreløbigt på grund af

hans spiseforstyrrelse, og at Jeppe har behov for støtte i

hverdagen både til basale hverdagsrutiner og omkring

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

hans spiseforstyrrelse og selvskade. Kommunen vurde-

rer, at hvis ikke Jeppe får denne støtte, så er han i fare

for at isolere sig og forværre sin psykiske tilstand.

Halvanden måned inden Jeppes 18-års fødselsdag afhol-

des et møde, hvor jobcenter, UU-vejleder, Jeppe, hans

forældre, læge og socialrådgiver fra Center for spisefor-

styrrelser, rådgiver fra børne- og voksenhandicap. På

mødet drøftes det, om Jeppe skal tilknyttes jobcentret,

om der er mulighed for et uddannelsestilbud tæt på Jep-

pes bopæl, om mulighed for en bostøtte til at støtte ham

og aflaste forældrene. På mødet lægges der en uddannel-

sesplan for Jeppe, og det pointeres, at Jeppe skal vide,

hvad der skal ske, når han bliver 18 år, og at han skal i

gang med noget uden for hjemmet for at undgå tilbage-

fald. Desuden noteres det, at mor starter på arbejde, når

Jeppe fylder 18 år.

Fire uger inden Jeppes 18-års fødselsdag meddeler be-

handlingsstedet for spiseforstyrrelser kommunen, at Jep-

pes forløb hos dem bliver afsluttet inden for de næste

måneder, da han ikke vil have gavn af et længere be-

handlingsforløb.

Kommunen indkalder til endnu et møde to uger inden

Jeppes 18-års fødselsdag. Det fremgår af mødeindkaldel-

sen, at formålet med mødet er at afklare Jeppes støtte-

behov. Sagen indeholder ikke referat eller lignende fra

mødet.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Det fremgår ikke af sagens akter, at kommunen laver en

udredning på voksenområdet.

I sagens akter fremgår det, at kommunen løbende har

dialog med forældrene, og at Jeppe deltager i møder i

forbindelse med overgangen. Det fremgår ikke, at der

sker en egentlig overlevering, selvom der er enighed om,

at Jeppe vil have gavn at hjælp fra kommunen efter det

fyldte 18. år.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kommunen kan

vejlede om bortfald af tabt arbejdsfortjeneste og foræl-

dres mulighed for fortsat at støtte deres børn efter det

fyldte 18. år.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

•

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Socialpædagogisk

støtte efter

servicelovens

§ 85

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. år

Tre måneder efter Jeppes 18-års fødselsdag starter Jeppe

i et beskæftigelsestilbud, men bliver sygemeldt på grund

af stress. Det fremgår ikke yderligere informationer om

beskæftigelsestilbuddet i sagen. Jeppe får efterfølgende

uddannelsesydelse.

Da Jeppe er 18 år og seks måneder, bevilger kommunen

socialpædagogisk støtte i seks til ti timer om måneden til

Jeppe. Denne støtte ophører tre måneder efter, da Jeppe

ikke ønsker støtten.

Jeppe søger om optagelse på den sociale boligliste, da

han er 19 år. Kommunen giver Jeppe et tilbud med mu-

lighed for indflytning tre måneder efter. Sagen indeholder

flere boligtilbud, og det fremgår ikke klart, hvornår Jeppe

har takket ja til et tilbud. Jeppe flytter ind i en bolig, da

han er 19,5 år.

Der sker ikke yderligere i Jeppes tilværelse, og han bliver

gradvist mere selvskadende og har tiltagende selvmords-

tanker. Kommunen vurderer, at der er behov for støtte

enten i form af mentor eller mestringsvejleder.

Ud fra sagens akter er det ikke muligt for Ankestyrelsen

at kommentere på, hvorvidt der er indikationer på, om

Jeppe modtager støtte efter det fyldte 18. år, der mod-

svarer hans behov. Det fremgår af sagens oplysninger, at

kommunen bevilger socialpædagogisk støtte efter § 85,

men at Jeppe vælger at frasige sig hjælpen. Det fremgår

også af sagen, at Jeppe henvender sig senere med behov

for en bolig, og at Jeppe har en tiltagende selvskadende

adfærd og ikke kommer ud. Ankestyrelsen gør opmærk-

som på, at kommunerne skal vejlede borgere om den

hjælp og støtte, som kommunen kan yde, også selv om

borgeren tidligere har frasagt sig støtten.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 17

Sagsbeskrivelse om Alex

ALEX

Alex har en medfødt sygdom, som blandt andet medfører

nedsat lungefunktion og hyppige infektioner. Alex har be-

hov for et rent og tørt indeklima.

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42.

Merudgifter efter

servicelovens § 41.

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Alex bor alene sammen med sin mor. Alex’ mor modta-

ger tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid blandt andet på

grund af Alex’ plejebehov aften og nat og behov for eks-

tra rengjort hjem. Da Alex er 16 år ændres dette til tabt

arbejdsfortjeneste ad hoc efter behov for eksempel i for-

bindelse med Alex’ indlæggelser, ekstra sygedage og mø-

der om Alex eller lignende. Bevillingen med tabt arbejds-

fortjeneste ophører omkring et halvt år før, Alex fylder

18 år. Moren kommer i arbejde, men beskriver at være

presset over at skulle passe både arbejde og Alex. Det

ses ikke i sagen, at kommunen har vurderet, om der kan

gives en bevilling med enten praktisk hjælp eller aflast-

ning.

Familien bevilges dækning af merudgifter som følge af

Alex’ funktionsnedsættelse. Det er enkeltstående merud-

gifter til fx tøj og i forbindelse med Alex’ indlæggelser.

Der er også blevet dækket løbende merudgifter til medi-

cin, kørsel til og fra skole, vask, husleje og elforbrug til

særligt luftrensningsanlæg.

Det fremgår af sagen, at der sker en tilpasning af støtten

op mod det fyldte 18. år, hvor kommunen meddeler Alex’

mor, at bevillingen med tabt arbejdsfortjeneste ophører

senest omkring et halvt år før, at Alex fylder 18 år. Kom-

munen vil i den forbindelse se på, hvordan Alex’ plejebe-

hov bliver tilgodeset.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Da Alex er 16,5 år, tager kommunen hans sag op på et

internt møde, hvor børneafdelingen orienterer voksenaf-

delingen om, hvilke borgere, de kan forvente, har behov

for hjælp efter det fyldte 18. år. Rådgiveren på børneom-

rådet har forud for mødet fortalt moren, at hun forven-

ter, at Alex skal overgå til voksenafdelingen og spørger

til morens forventninger i forbindelse med, at Alex bliver

18 år. Moren forventer, at Alex bliver boende hjemme, til

han er klar til at flytte.

Et halvt år før Alex fylder 18 år efterspørger moren et

møde med voksenafdelingen med henblik på at afdække,

hvad der findes af muligheder for at få hjælp til Alex efter

det fyldte 18. år. Kommunen planlægger et overdragel-

sesmøde kort efter, hvor rådgiver på børne- og voksen-

området skal deltage. Dagsordenen for mødet er åben,

og moren får blot oplyst, at der kan stilles spørgsmål om

Alex fremtid og om dækning af merudgifter. Mødet ender

med at blive aflyst grundet rådgivers fravær.

To måneder, inden Alex fylder 18 år, er der igen dialog

om et overdragelsesmøde, men dette ender med at blive

aflyst grundet sygdom hos familien.

Der afholdes ikke et egentligt møde med familien i for-

bindelse med overgangen, men der er mailkorrespon-

dance med moren om dækning af merudgifter efter det

fyldte 18. år. Der er i det hele taget løbende dialog med

forælderen, men der ses ingen dialog med Alex.

UDREDNING EFTER VOKSENBESTEMMELSERNE

Rådgiveren på børneområdet har med morens samtykke

videregivet oplysninger til voksenafdelingen i forhold til

bevilling af merudgifter.

To måneder før Alex fylder 18 år, udfylder han sammen

med sin mor et samtaleskema, som beskriver hans ud-

fordringer og styrker i hverdagen. Skemaet ligger til

grund for vurderingen af, om Alex er omfattet af den per-

sonkreds, der har ret til dækning af merudgifter. Der fo-

retages ikke yderligere udredning med henblik på over-

gang til voksenbestemmelserne, og alle relevante oplys-

ninger i sagen overleveres til voksenområdet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Af sagens akter fremgår det, at der er en dialog mellem

rådgiveren og Alex’ mor i form af mailkorrespondance om

hjælp til Alex. Det fremgår af sagen, at Alex’ mor har

svært ved at overskue at holde møder med kommunen,

særligt efter hun er startet på arbejde. Efter det fyldte

18. år har moren fortsat dialog med rådgiveren. Moren

henviser til, at det sker efter aftale med Alex. Rådgiveren

henvender sig til Alex, men det ser ud til, at han ikke kan

overskue henvendelserne, så det er moren, der besvarer

henvendelserne. Ankestyrelsen bemærker, at kommu-

nerne bør vejlede de unge og deres forældre om fuld-

magt eller værgemål, hvis de unges funktionsniveau indi-

kerer, at det er relevant. Det fremgår desuden af sagen,

at børneafdeling, voksenafdeling og uddannelsesafdelin-

gen er inddraget omkring overgangen.

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Merudgifter efter

servicelovens

§ 100.

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Alex får dækket merudgifter til blandt andet medicin,

handicapbil, vask og tøj. Kommunen har ved bevillingen

taget udgangspunkt i forælders oplysninger om udgif-

terne.

Moren har fortsat dialog med rådgiveren og henviser til,

at det sker efter aftale med Alex. Rådgiveren henvender

sig til Alex, men det virker som om, at han ikke kan

overskue henvendelserne, så det er moren, der besvarer

henvendelserne.

Da Alex er næsten 19 år kontakter moren kommunen,

fordi hun er bekymret. Alex har ikke bestået sine eksami-

ner, og de er i tvivl om, hvorvidt Alex skal meldes ledig.

Det bliver afklaret, at Alex nok skal på STU, men sagsbe-

handlingstiden på en sådan bevilling er omkring seks må-

neder, og der er derfor behov for en afklaring af Alex’

indtægt i mellemtiden.

Forælderen skriver kort efter på Alex’ vegne til jobcentret

på grund af utilfredshed med, at Alex har fået afslag på

uddannelseshjælp og i stedet har fået tildelt en skole-

ydelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ud fra oplysningerne i sagen kan Ankestyrelsen ikke se

indikationer på, at den støtte, som kommunen har bevil-

get, ikke modsvarer Alex’ behov. Det fremgår af sagen,

at Alex’ mor har været sygemeldt og over for kommunen

har givet udtryk for, at det er hårdt at passe Alex i hjem-

met. Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne har mu-

lighed for at bevilge praktisk hjælp, personlig pleje og af-

lastning efter servicelovens bestemmelser.

Sekretariatet for Klagenævnet for Specialundervisning

bemærker, at kommunen skal sørge for, at unge, der har

opfyldt undervisningspligten, og er i målgruppen for en

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) får et til-

bud om en STU. Grundskolen skal være afsluttet, før den

unge kan begynde på ungdomsuddannelsen.

Ankestyrelsen pointerer, at kommunen bør vurdere, om

der er et udviklingsperspektiv for Axels arbejdsevne, og

hvordan denne afklaring og udvikling skal ske. I den for-

bindelse finder Ankestyrelsen, at deltagelse i STU ikke

nødvendigvis betyder, at den unge har udviklingspotenti-

ale til arbejde, da der er stor forskel på indholdet af STU-

forløb.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 18

Sagsbeskrivelse om Ida

IDA

Ida er diagnosticeret med personlighedsforstyrrelse og

svær depression. Idas funktionsniveau er meget svin-

gende, og i perioder kan hun være meget nedtrykt, selv-

skadende og isolere sig.

•

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42

Anbringelse uden for

hjemmet efter

servicelovens § 52

stk. 3, nr. 7

Samtaleforløb efter

servicelovens §11,

stk. 3

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Som ung teenager bliver Ida anbragt uden for hjemmet

på en institution, der har en specialafdeling for unge med

personlighedsforstyrrelse. Kort før Ida fylder 18 år, kom-

mer hun efter eget ønske hjem til sine forældre. Kommu-

nens betingelse for ophør af anbringelsen er, at Ida får

bevilget støtte i hjemmet.

Forældrene får bevilliget tabt arbejdsfortjeneste svarende

til halv tid, da Ida har svært ved at være alene. Det bety-

der, at den ene forælder modtager 16 timer om ugen,

mens den anden modtager 19 timer. Bevillingen om tabt

arbejdsfortjeneste ophører, da Ida starter i 10. klasse.

Ida bliver tilbudt at se en psykolog, som kan støtte hende

i forhold til hendes problemer med søvn og mareridt ved-

rørende indlæggelser. Ida frasiger sig støtten fra psykolo-

gen, fordi hun ønsker at klare sig selv, og fordi hun ikke

kan se formålet med samtalerne. Rådgiveren giver udtryk

for, at hun ikke er enig i denne beslutning, men at Ida

ikke kan tvinges til at modtage støtten.

Da Ida er 17,5 år, starter hun i en almindelig 10. klasse

uden nogen støtte. Efter Idas ønske ophører bevillingen

om tabt arbejdsfortjeneste til hendes forældre på dette

tidspunkt. Selvom det er hårdt for Ida at gå i skole, så

beskriver hendes forældre, at Ida kommer afsted hver

dag, og at hun laver lektier.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Det fremgår ikke af sagens akter, om kommunen under-

søger, hvorfor Ida ikke ønsker at modtage psykologhjælp

eller, hvorfor Ida ikke ønsker, at hendes forældre skal

modtage tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen gør op-

mærksom på kommunens som del af vejledningspligten

skal vejlede borgerne om muligheder for anden støtte

også, når denne giver udtryk for ikke at ville modtage

støtte. VISO anbefaler ligeledes, at kommunen sikrer sig,

at borgeren kender sine muligheder. VISO bemærker

desuden, at kommunens børneområde med fordel kunne

have inddraget voksenområdet i denne dialog.

•

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Ida bliver vejledt om, at hun ved det fyldte 18. år kan få

støtte fra en anden afdeling i kommunen, og Ida giver

udtryk for, at hun gerne vil høre mere om de muligheder.

Det fremgår dog ikke af sagen, om hun får mere infor-

mation og vejledning.

Det er generelt svært for Ida at forholde sig til samtaler

med sin rådgiver om uddannelse. Det fremgår af sagen,

at rådgiveren holder en samtale med Ida, da hun er 16

år, hvor Ida fortæller, at hun gerne vil bo for sig selv ef-

ter hendes 18 års fødselsdag.

Rådgiveren planlægger et møde hjemme hos familien, da

Ida er 17,5 år. Rådgiveren vejleder om, at når der ikke

er foranstaltninger iværksat på sagen ved det fyldte 18.

år, så skal det vurderes, om sagen skal henlægges. Ida

ønsker ikke at deltage i mødet, og sagen indeholder ikke

referat eller lignende fra mødet.

Børnerådgiveren vender tilbage på forældrenes henven-

delse med ønske om vejledning efter, at Ida er fyldt 18

år. Børnerådgiveren har også kontakten til Ida efter det

fyldte 18. år, fordi Ida ikke har nogen aktive bevillinger

og derfor ikke overgår til voksenafdelingen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Af sagens akter fremgår det, at der er dialog med Ida og

hendes forældre om den rette støtte til Ida, inden hun

fylder 18 år. Det fremgår også, at forældrene og Ida hen-

vender sig løbende til børnerådgiveren også efter det

fyldte 18. år, fordi Ida ikke har fået en voksenrådgiver.

Det fremgår ikke af sagen, om Ida er blevet vejledt i for-

hold til ikke at overgå til voksenregi. Sagen indeholder

desuden ikke oplysninger om, at kommunen vejleder Ida

om, hvilke muligheder der findes efter det fyldte 18 år.

VISO peger på, at det kunne have været fordelagtigt for

Ida at have haft et møde med voksenområdet. VISO ser

ikke noget i vejen for, at Ida kan få kontakt til en vok-

senrådgiver, der kan vejlede og hjælpe hende på trods

af, at hun ikke har nogen aktive bevillinger ved overgan-

gen. Dette er især relevant, når Ida har været meget

dårlig i løbet af teenageårene.

Det er uklart i sagen, om Idas sag er åben eller lukket,

men Idas kontakt med sin børnerådgiver efter det fyldte

18. år kan tyde på, at sagen fortsat er åben. VISO påpe-

ger, at det kan være problematisk, da der så ikke foregår

en systematisk overgang, hvilket kan betyde, at Ida kan

sidde med skjulte og udækkede behov.

•

HJÆLP EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Ida frasiger sig gentagne gange hjælp fra en psykolog.

Det er dog ud fra sagsakterne ikke muligt at afgøre, om

Ida har valgt at frasige sig hjælp fra kommunen på et

oplyst grundlag. Det er tvivlsomt, om der mangler bevil-

linger efter det fyldte 18. år i forhold til tilstrækkeligt at

opfylde Idas behov.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Både Ankestyrelsen og VISO bemærker, at det er uklart,

hvad der sker med Ida efter det fyldte 18. år. Det er der-

for ud fra sagens oplysninger svært for Ankestyrelsen at

vurdere, om Ida har valgt at frasige sig hjælp fra kom-

munen på et oplyst grundlag, og at det dermed er uklart,

hvorvidt Ida har udækkede behov efter det fyldte 18. år.

Sagen indeholder ikke oplysninger om, hvad Idas forsør-

gelsesgrundlag er efter endt 10. klasse. Ankestyrelsen

gør opmærksom på, at kommunerne er forpligtet til at

finde beskæftigelsesrettede tilbud til en borger, hvis

denne modtager forsørgelsesindkomst.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 19

Sagsbeskrivelse om Jesper

JESPER

Jesper lider af en svær nervesygdom. Jesper er blandt

andet blevet delvist lam og har nedsat synsevne. Jespers

koordinations-, balance- og taleevne er påvirket. Jespers

nervesygdom betyder, at han har et omfattende støtte-

behov.

STØTTE INDEN DET

FYLDTE 18. ÅR

Tabt arbejdsfortjene-

ste efter servicelovens

§ 42

Hjælp i hjemmet efter

servicelovens § 44, jf.

§ 83

Dækning af merudgif-

ter efter servicelovens

§ 41

Familiebehand-

ling/samtaleforløb ef-

ter servicelovens § 52

Kontaktperson efter

servicelovens § 52,

stk. 3, nr. 6

Hjælpemiddel efter

servicelovens § 112

Støtte til bil efter

servicelovens § 114

Boligændringer efter

servicelovens § 116

STØTTE INDEN DET FYLDTE 18. ÅR

Inden sin 18 års fødselsdag bor Jesper hjemme hos sine

forældre. Jesper går på en specialskole tre timer nogle af

ugens dage.

Da Jesper er teenager, får han bevilget et hjælperteam,

som har ham under opsyn 24 timer i døgnet i hjemmet.

Jesper får blandt andet hjælp til at rengøre sin trache-

ostomi op til 25 gange om dagen.

Jespers familie får bevilget merudgifter under indlæggel-

ser, hvor forældrene får dækket kørsel mellem hjemmet

og hospitalet, og udgifter til kost og ophold, når foræl-

drene ikke er indlagt sammen med Jesper. I forbindelse

med en flytning til et lejemål, der er egnet til at Jesper

kan komme rundt, bevilger kommunen støtte til udgifter

til dobbelt husleje, depositum og flyttefirma. Kommunen

vurderer, at det er nødvendige merudgifter ved forsørgel-

sen af Jesper. Kommunen bevilger desuden enkeltstå-

ende merudgifter til familien til redskaber til fysioterapi

for Jesper.

Familien får også dækket en række løbende merudgifter

til blandt andet husleje, ekstra vask, medicinudgifter,

kørsel og andre udgifter i forbindelse med bilen.

Familien får også bevilget støtte til forskellige hjælpemid-

ler til Jesper. Jesper bliver også bevilget en kørestol og et

kommunikationshjælpemiddel.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Kommunen træffer afgørelse om at støtte familien i deres

køb af bil, da det er svært for familien at komme rundt

med Jesper uden bil.

Omkring et år efter, at Jespers nervesygdom opstår, bli-

ver hans far bevilget fuld tabt arbejdsfortjeneste sva-

rende til 37 timer om ugen. Kommunen vurderer, at det

er nødvendigt, at Jespers far er indlagt sammen med Je-

sper. Kommunen vejleder Jespers far om, at hans ret til

tabt arbejdsfortjeneste kan blive påvirket af bevillingen

af et hjælperteam, fordi pleje-, trænings- og pasningsop-

gaver bliver varetaget af hjælperne. Kommunen følger

løbende op på bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste, og

de forlænger den senest, da Jesper er 17,5 år, hvor de

beslutter, at Jespers far har ret til tabt arbejdsfortjeneste

frem til Jespers 18 års fødselsdag.

Kommunen bevilger Jesper ergo- og fysioterapi. Derud-

over bevilliger kommunen vejledning til forældrene og

hjælperteamet om forflytninger, hvordan de kan følge op

på træningen, brugen af hjælpemidler og gavnlige aktivi-

teter i fritiden for Jesper.

Da Jesper er 15 år, bliver han bevilget et samtaleforløb

efter familiebehandlingen med fire timers samtale om

måneden. Det bliver vurderet, at der er behov for at

støtte op om Jesper og familien for at fremme hans ud-

vikling. Senere udvider kommunen bevillingen, så Je-

spers forældre også bevilges psykologsamtaler. Samta-

lerne har blandt andet fokus på forældrenes erkendelses-

proces og sorgbearbejdning i forhold til Jespers sygdoms-

forløb. Familiebehandlingen ophører kort tid, før Jesper

bliver 17 år, men to måneder inden hans 18 års fødsels-

dag, beslutter kommunen, at han igen har ret til samta-

ler i familiebehandlingen, da han har det svært psykisk.

Da Jesper er 15 år, bevilger kommunen ham en kontakt-

person. Kontaktpersonsordningen bliver løbende forlæn-

get og varer omkring halvandet år. Kommunen vurderer,

at kontaktpersonen kan fungere som en fortrolig relation

for Jesper, hvor han kan føle sig tryg og drøfte emner,

som en ung på 16 år almindeligvis ikke vil drøfte med

sine forældre. Kommunen bevilger også en familiekon-

taktperson, som kan hjælpe forældrene med at navigere

i det offentlige system. Begge kontaktpersonsordninger

stopper, fordi forældrene ikke synes, at der er en god re-

lation til kontaktpersonerne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Kommunen vurderer, at Jespers omfattende plejebehov

ikke kan tilgodeses i familiens bolig. Det bliver også vur-

deret, at det ikke er muligt at foretage ændringer i boli-

gen, så den bliver egnet som opholdssted for Jesper. Da

Jesper er teenager, flytter familien ind i et nyt hjem, hvor

kommunen bevilger støtte til boligændringer.

Da Jesper er 17 år, bevilger kommunen personlig hjælp i

hjemmet til Jesper 24 timer i døgnet. Kommunen be-

grunder bevillingen med, at Jesper har et omfattende be-

hov for praktisk hjælp, hjælp til personlig pleje og behov

for respiratorisk hjælp 24 timer i døgnet. Hjælperen skal

både varetage overvågningsopgaver og praktiske opga-

ver i hjemmet. Der er tale om, at kommunen opretter en

samlet ordning, hvor den samme hjælper varetager op-

gaver for både kommunen og regionen ved fx både at

yde praktisk hjælp og varetage opgaver med respiration.

Ud fra sagens akter ser Ankestyrelsen, at der løbende er

dialog med forældrene, og at der bliver afholdt børne-

samtaler med Jesper. Samtalerne har dog været fravalgt

i de perioder, hvor Jesper alene har været i stand til at

kommunikere med sine øjne og lyde. Det fremgår også

af sagen, at kommunen har udarbejdet en opdateret

handleplaner til Jesper.

Det fremgår ligeledes af sagen, at der løbende kommer

nye ansøgninger på flere af bevillingerne af hjælpemid-

ler, som kommunen følger op på.

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN

Kort tid før Jesper bliver 15 år, giver sundhedsvæsenet

over for kommunen udtryk for, at Jesper formentlig flere

år ud i fremtiden har brug for døgnpleje og specialiseret

rehabiliterende træning. De vurderer, at Jesper har et

udviklingspotentiale, men at det ikke er Jespers far, der

skal stå for plejen og støtten, da der er behov for en

særlig og fokuseret indsats.

Da Jesper er 15 år, inviterer kommunen forældrene til in-

formationsaftener om temaer, som optager unge med

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

handicap, der snart fylder 18 år. Det fremgår ikke, om

Jespers forældre deltager.

Kort efter Jesper er blevet 17 år, inviterer kommunen sig

selv på besøg hos familien til en snak om, hvad der skal

ske med Jesper i fremtiden. Familiens kontaktperson er

også inviteret med til mødet.

Omkring et halvt år før Jespers 18 års fødselsdag giver

Jespers mor udtryk for, at der er behov for et overdragel-

sesmøde, så Jespers sag bliver overdraget korrekt til

voksenområdet. Kommunen omtaler også flere gange, at

der skal afholdes et overdragelsesmøde, men der er

hverken referat, deltagerliste eller lignende fra et sådant

møde.

Omkring samme tid spørger hospitalet kommunen, om

faderen kan blive ansat til at pleje Jesper, når Jesper fyl-

der 18 år. Børnerådgiveren henviser rådgiveren på vok-

senområdet, som skal overtage Jespers sag. Voksenråd-

giveren vender tilbage og forklarer, at det på daværende

tidspunkt ikke er afklaret, om faren kan blive ansat som

hjælper, da afdelingen er ved at afklare Jespers behov

for hjælp og afdække forskellige muligheder for støtte,

når han fylder 18 år.

Kort tid efter indkalder kommunen familien til et møde

om afslutningen af Jespers ergo- og fysioterapi. Mødet

har fokus på, hvordan den nødvendige viden bliver vide-

regivet til voksenområdet. Mødet skal afholdes, inden fa-

miliens møde med den nye rådgiver, som dog ikke er

omtalt yderligere i sagen. På mødet bliver der udarbejdet

en oversigt over Jespers hjælpemidler, og hvordan der

skal arbejdes med dem fremover. Familien bliver også

vejledt om, hvordan de skal forholde sig til træning af Je-

sper.

Kommunen holder møde med psykiatrien tre måneder,

før Jesper bliver 18 år. På mødet er der fokus på farens

situation, når Jesper bliver 18 år. Jespers far bliver vej-

ledt om sine muligheder.

En måned før Jespers 18 års fødselsdag giver familiebe-

handlingen udtryk for, at der er behov for at afholde et

opfølgningsmøde umiddelbart, før Jesper fylder 18 år

med henblik på, om Jesper har behov for et tilbud sva-

rende til familiebehandling også efter det fyldte 18. år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Dagen efter at Jesper er fyldt 18 år, meddeler rådgiveren

fra børnerområdet via brev, at Jespers sager om hjælpe-

midler er videregivet til andre forvaltninger i kommunen.

Rådgiveren beskriver, hvilke sager der er givet til hvilke

forvaltninger, og hvordan forvaltningerne kontaktes.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at kommunen

følger op på hverken familiebehandlingens ønske om, at

der skal holdes et opfølgningsmøde eller forældrenes øn-

ske om et overleveringsmøde.

STØTTE EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Personlig og praktisk

hjælp efter

servicelovens § 83

Ekstern bostøtte efter

servicelovens § 85

Aflastning efter

servicelovens § 84

Ledsageordning efter

servicelovens § 97

Hjælperteam fra regi-

onen efter sundheds-

lovens regler

Midlertidigt botilbud

efter servicelovens §

107

Handicapvenlig bolig

efter almenboliglovens

§ 54 a

Merudgifter efter

servicelovens § 100

STØTTE EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Da Jesper fylder 18 år, bliver hans far værge for Jesper.

I forbindelse med at Jesper fylder 18 år, bliver han bevil-

get praktisk og personlig hjælp henover hele dagen efter

servicelovens § 83. Bevillingen bliver givet som en sam-

let ordning i samarbejde med regionen, som yder over-

vågning og respiratorisk hjælp.

Jesper bliver bevilget vederlagsfri fysioterapi og syge-

pleje.

Kommunen vurderer, at Jesper har ret til en ledsagerord-

ning umiddelbart efter det fyldte 18. år.

Tre måneder efter Jespers 18 års fødselsdag, afgør kom-

munen, at Jesper skal visiteres til en handicapvenlig bo-

lig, fordi hans funktionsniveau er nedsat i en sådan grad,

at han har brug for et specialindrettet hjem. Kort tid efter

har Jesper plads på et rehabiliteringsophold, indtil han

kan flytte i en anden bolig. Dette ophold bliver givet efter

servicelovens § 84. Bevillingen er en midlertidig løsning.

Omkring tre måneder senere flytter Jesper ind i den han-

dicapvenlige bolig, som kommunen har vurderet er egnet

til ham. Boligen er bevilget efter almenboliglovens § 54

a. I forbindelse med Jespers indflytning bliver boligen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

indrettet til ham. Boligændringerne bevilges efter ser-

vicelovens § 116.

Jesper får dækket merudgifter efter servicelovens § 100.

Der bliver dækket udgifter til medicin, bilen og handicap-

betinget kørsel. Jesper får bevilget bleer, kateter og til-

hørende poser samt kompressionsstrømper efter service-

lovens § 112 om hjælpemidler.

•

TILPASNING AF STØTTEN EFTER VOKSENBESTEM-

MELSERNE

Kort efter Jespers 19-års fødselsdag beslutter kommu-

nen, at Jesper fortsat er berettiget til støttende samtaler

efter servicelovens § 85.

Efter det fyldte 18. år har Jesper også haft en ordning

med selvudpeget hjælp efter servicelovens § 94. Jespers

far har i perioder været ansat som selvudpeget hjælper,

men omkring et år efter overgangen overtager kommu-

nen alle opgaver omkring Jesper ud over respiratorisk

hjælp, som fortsat bliver varetaget af regionen.

Af sagen fremgår det, at Jesper har et stort behov for

hjælp og støtte. Ud fra sagens akter kan Ankestyrelsen

ikke se indikationer på, at kommunen efter det fyldte 18.

år ikke tilgodeser Jeppes støttebehov med de bevillinger,

som kommunen giver. Det fremgår dog ikke om kommu-

nen har foretaget en vurdering af, om Jesper har behov

for et uddannelsesforløb eller anden beskæftigelse.