SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt

Maj 2022

Støtte til unge

med handicap i

overgangen fra

barn til voksen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-439-6

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Hovedkonklusioner

Læsevejledning

KAPITEL 2 STØTTE FØR OG EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Støttemuligheder før og efter det fyldte 18. år

Støtte i de gennemgåede sager

De unges oplevelser med forandring i støtten

KAPITEL 3 PROCESSEN OMKRING EN GOD

OVERGANG TIL VOKSENLIVET

Tværfaglig koordinering

Oplevede udfordringer i overgangen til voksenlivet

Gode erfaringer med tilpasning af støtte med henblik

på selvstændiggørelse og kontinuitet

De unges oplevelser med selvstændiggørelse

KAPITEL 4 INDDRAGELSE AF DEN UNGE OG

DEN UNGES FAMILIE

Krav om tidlig forberedelse af overgangen efter

servicelovens § 19 a

Kommunernes inddragelse af forældrene

Kommunernes inddragelse af den unge

De unges oplevelser med inddragelse i

overgangsprocessen

KAPITEL 5 UNDERSØGELSENS METODE

Sagsgennemgang

Interview med kommuner

Interview med unge med handicap

Interview med Socialstyrelsen

Interview med udvalgte jurister i Ankestyrelsen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen gennemføre

en undersøgelse om, hvad der sker, når unge med handicap,

hvis forældre har modtaget støtte efter serviceloven fylder 18

år og overgår til voksenbestemmelserne. Undersøgelsen har

fokus på unge, hvis forældre har modtaget tabt arbejdsfortje-

neste efter servicelovens § 42 og/eller personlig og praktisk

hjælp eller støtte til den unge efter servicelovens § 44, jf. § 83

i et samlet omfang svarende til 20 timer eller mere ugentligt.

Undersøgelsen udspringer af en erkendelse af, at en god over-

gang fra børne- til voksenbestemmelserne er afgørende for at

sikre unge med handicap en god vej ind i voksenlivet, og at

det at blive voksen for disse unge kan være forbundet med

særlige udfordringer.

Undersøgelsen indeholder både en sagsgennemgang, interview

med unge med handicap, interview med kommuner samt in-

terview med Socialstyrelsen, VISO og jurister i Ankestyrelsen.

HANDICAP

Betydelig og varig ned-

sat fysisk og/eller psy-

kisk funktionsevne el-

ler indgribende lidelse.

Juridisk definition af handi-

cap i serviceloven

UNDERSØGELSENS

FORMÅL

Formålet med undersøgelsen er at belyse:

•

Hvilke former for støtte de unge modtager før og efter det

fyldte 18. år. Herunder om der er indikationer på mang-

lende støtte efter det fyldte 18. år og hvilke generelle juri-

diske og socialfaglige betragtninger, sagerne giver anled-

ning til.

•

Hvordan de unge oplever overgangen fra støtte efter bør-

nebestemmelserne til støtte efter voksenbestemmelserne i

serviceloven.

•

Hvordan kommunen håndterer overgangen fra barn til vok-

sen, herunder oplevede udfordringer og gode erfaringer.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:

•

Sagsgennemgang af 17 sager med henblik at give ek-

sempler på, hvilken støtte unge med handicap modta-

ger før og efter det fyldte 18.år. Sagerne kommer fra ti

af landets 15 største kommuner og handler om unge

over 18 år, der har modtaget støtte af et vist omfang i

hjemmet efter børnebestemmelserne.

Interview med henholdsvis sagsbehandlere og ledere i

5 ud af landets 15 største kommuner med henblik på

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

viden om kommunernes erfaringer med håndtering af

overgangen. I hver kommune er der foretaget to virtu-

elle gruppeinterview med henholdsvis ledere og medar-

bejdere fra børne- og voksenområdet. Når vi refererer

til kommuner i undersøgelsen, handler det om de inter-

viewede kommuner.

•

Interview med otte unge i alderen 18-23 år, der har

brug for støtte fra kommunen grundet deres handicap,

med henblik på at give indblik i de unges oplevelser

med overgangen. Interviewene er foretaget enkeltvis,

og i nogle tilfælde har der været pårørende eller støtte-

personer til stede, der har hjulpet de unge med at gen-

nemføre interviewet.

Interview med ansatte i Socialstyrelsen med henblik på

hvilke generelle socialfaglige betragtninger, sagerne gi-

ver anledning til samt generel viden om kommunernes

praksis på området. Vi har udført to virtuelle gruppein-

terview med henholdsvis VISO og Center for Handicap

og Psykisk Sårbarhed.

Interview med udvalgte jurister i Ankestyrelsen med

henblik på hvilke generelle juridiske betragtninger, sa-

gerne giver anledning. Det er ikke muligt for Ankesty-

relsen at svare på, hvorledes den praksis, som sagsfor-

løbene eksemplificerer, kan genfindes i Ankestyrelsens

generelle erfaringer med kommunernes praksis før og

efter den unge med handicap fylder 18 år fra klage-

sagsbehandlingen

. Vi har foretaget et gruppeinterview

med jurister, der har erfaring fra områderne om hen-

holdsvis børnehandicap, voksenhandicap og beskæfti-

gelse. Derudover har sekretariatet for Nævnet for Spe-

cialundervisning kommenteret udvalgte sagsbeskrivelse

angående bevilling af STU.

•

Undersøgelsens metode uddybes i kapitel 5.

Sidstnævnte trækker på deres erfaringer fra udarbejdelse af inspirationsmaterialet

”Overgangen til voksenlivet for unge med handicap” (Socialstyrelsen, 2021) og task-

forcen på handicapområdet. Taskforcen på handicapområdet er et samarbejde mel-

lem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen. Formålet med taskforcen er at styrke kommu-

nernes sagsbehandling på handicapområdet for både børn og voksne. Taskforcen til-

byder kommunerne korte formidlings- og læringsforløb og længerevarende analyse-

og udviklingsforløb. Taskforcen indsamler desuden løbende gode eksempler på red-

skaber fra de kommuner, som taskforcen samarbejder med.

Det skyldes, at Ankestyrelsen i sin klagebehandling vurderer den konkrete påklagede

afgørelse på enten voksen- eller børneområdet. I klagesagsbehandlingen foretager

Ankestyrelsen derfor ikke en gennemgang af den støtte, som borger samlet set mod-

tager før og efter det fyldte 18. år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Nye regler på området

Den 1. januar 2021 trådte servicelovens § 19 a i kraft, som

har til formål at sikre, at kommunerne forbereder overgangen

til voksenlivet for unge med betydelig og varig funktionsned-

sættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som

modtager hjælp efter serviceloven, på overgangen til voksenli-

vet så den unge ikke står med et udækket hjælpebehov, når

den pågældende fylder 18 år. Herunder behov for førtidspen-

sion, værgemål, uddannelse- og beskæftigelsestiltag. Service-

lovens § 19 a pålægger således kommunerne at påbegynde en

tværgående og helhedsorienteret forberedelse i dialog med

den unge og forældrene, når den unge fylde 16 år. Inter-

viewene med kommunerne er foretaget efter, at servicelovens

§ 19 a blev indført, mens de 17 sager, som indgår i undersø-

gelsen, indeholder sagsakter, som ligger forud for lovændrin-

gen. Desuden er de interviewede unges erfaringer med over-

gangen fra før lovændringen. Det kan derfor ikke forventes, at

forberedelsen af overgangen, som fremgår af sagsbeskrivel-

serne eller de unges erfaringer, lever op til den nye bestem-

melse. Læs mere om § 19 a i kapitel 4.

HOVEDKONKLUSIONER

I dette afsnit beskriver vi hovedkonklusionerne fra undersøgel-

sen. Hovedkonklusionerne er delt op efter undersøgelsens for-

mål og centrale fokusområder.

Støtten, de unge modtager før og efter det fyldte 18. år,

og om der er indikationer på manglende støtte

Muligheder for hjælp og støtte ændrer sig, når en ung med

handicap fylder 18 år. Den unge bliver formelt myndig, er ikke

længere omfattet af forældrenes forsørgelsespligt og overgår

fra børne- til voksenbestemmelserne i blandt andet servicelo-

ven, hvor støttemuligheder og betingelser for støtte er ander-

ledes.

Støtte før og efter det fyldte 18. år

I de 17 sager, som Ankestyrelsen har gennemgået, ser vi ek-

sempler på, at de unge og deres familier modtager flere for-

mer for støtte både inden og efter, at den unge fylder 18 år.

Inden de unge fylder 18 år er den hyppigste støtte foranstalt-

ninger efter servicelovens § 52, merudgifter efter servicelo-

vens § 41 og aflastning/afløsning efter servicelovens § 44, jf. §

84 stk. 1. Derudover får nogle unge hjælpemidler og forløb ef-

ter servicelovens § 11 samt særlig tilrettelagt ungdomsuddan-

nelse efter STU-lovens § 2.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Efter de unge fylder 18 år, er de hyppigste eksempler på støtte

socialpædagogisk støtte og ekstern bostøtte efter servicelo-

vens § 85, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse efter STU-lo-

vens § 2 og førtidspension efter pensionslovens § 20. Derud-

over får nogle unge støtte efter serviceloven i form af merud-

gifter efter § 100, afløsning/aflastning efter § 84, midlertidigt

botilbud efter § 107, aktivitets- og samværstilbud efter § 104

og hjælpemidler efter § 112.

Nogle støttemuligheder, som den unge kan blive bevilget efter

servicelovens voksenbestemmelser, minder om servicelovens

støttemulighederne før det fyldte 18. år. Det er blandt andet

tilfældet for afløsning/aflastning efter § 84, personlig og prak-

tisk hjælp og støtte efter § 83, ledsagelse efter § 97 og dæk-

ning af merudgifter efter § 100. Det er dog ikke muligt direkte

at sammenligne disse støttemuligheder med de lignende støt-

temuligheder efter servicelovens børnebestemmelser. Det

skyldes, at de lignende bestemmelser indeholder forskellige

målgruppebeskrivelser og formål, og at de på forskellig vis vil

kunne kombineres med andre støtteindsatser efter servicelo-

ven eller anden lovgivning på henholdsvis børne- og voksen-

området.

Ingen eksempler på manglende støtte

Blandt de 17 sager er der ikke sager, hvor Ankestyrelsen ser

indikationer på, at der ikke er givet tilstrækkelig støtte efter

det fyldte 18. år. I størstedelen af de 17 sager ser Ankestyrel-

sen således indikationer på, at den støtte, som den unge mod-

tager efter serviceloven, når denne er fyldt 18 år, modsvarer

den unges behov. Der er dog eksempler på sager, hvor der

mangler sagsakter om den støtte, som de unge har modtaget

efter, at de er fyldt 18 år. I de sager er der uvished om støt-

ten, og Ankestyrelsen kan derfor ikke kommentere på, om der

er indikationer på tilstrækkelig støtte.

Generelle betragtninger om støtten før og efter det fyldte 18.

år

Ud fra henholdsvis et juridisk og et socialfagligt perspektiv er

Ankestyrelsen og VISO kommet med generelle betragtninger i

forhold til den støtte, som de unge modtager før og efter det

fyldte 18 år i de gennemgåede sager.

Der har i hovedparten af de 17 sager løbende været dialog

med den unge og/eller den unges forældre, og kommunen har

afholdt overdragelsesmøde mellem børne-/ungeafdelingen og

voksenafdelingen forud for, at den unge fylder 18 år. Ud fra

sagerne fremgår det dog, at det er forskelligt, hvor mange

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

overdragelsesmøder, der er afholdt, og hvor tæt på den unges

18 års fødselsdag, at mødet/møderne har fundet sted.

VISO anbefaler, at forældrene rådgives i god tid om de æn-

dringer, som overgangen vil medføre i sager, hvor der er bevil-

get tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 i et større

omfang, og forældrene skal tilbage til arbejdsmarkedet eller

overgå til anden form for forsørgelse i forbindelse med, at den

unge fylder 18 år.

VISO bemærker, at der er flere sager, hvor kommunen kan

overveje at tilpasse støtten op til det fyldte 18. år med henblik

på at sikre en mere glidende overgang og lægge en plan for,

hvordan overgangen bedst tilrettelægges for hele familien.

Disse overvejelser kan kommunerne foretage i forbindelse med

den forberedelse, som de er forpligtede til at gennemføre efter

ikrafttrædelse af servicelovens § 19 a.

Ankestyrelsen bemærker, at det i flere sager ikke fremgår, om

kommunerne har vejledt om værgemål, hvilket kommunerne

er forpligtede til.

Ankestyrelsen ser eksempler på sager, hvor der er lange ven-

tetider på botilbud, og hvor unge bliver bevilget midlertidige

botilbud efter servicelovens § 107, selvom de er i personkred-

sen for og burde blive bevilget længerevarende botilbud efter

servicelovens § 108.

Ankestyrelsen og VISO overvejer i flere sager, hvor den unge

fortsat bor hjemme efter det fyldte 18. år, at det kan være

krævende for de pårørende at støtte de unge i sin hverdag. I

disse sager bemærker Ankestyrelsen, at kommunerne ud fra

en konkret og individuel vurdering blandt andet kan bevilge af-

lastning efter servicelovens § 84 med henblik på at aflaste fa-

milien.

I to sager, hvor de unge frasiger sig hjælp fra kommunen efter

det fyldte 18. år, kommer Ankestyrelsen med den generelle

betragtning, at kommunerne fortsat har en omsorgs- og vej-

ledningspligt over for de unge. Her bemærker VISO, at der kan

være risiko for, at de unge bliver socialt isoleret, hvis ikke

kommunen og de pårørende er opsøgende i forhold til støtte til

de unge.

På tværs af de 17 sager ser Ankestyrelsen både eksempler på

unge, som er i STU forløb efter STU-lovens § 2, og unge som

enten får forskellige beskæftigelsestiltag eller førtidspension

333

Da sagsakterne ligger inden § 19 a trådte i kraft den 1. januar 2021, var der på da-

værende tidspunkt ikke krav om, at kommunerne skulle påbegynde forberedelsen af

overgangen til voksenlivet fra den unge fylder 16 år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

efter pensionslovens § 20. Blandt sagerne er der også eksem-

pler på sager, hvor kommunen burde have overvejet førtids-

pension eller burde have tilbudt STU. Det VISO’s generelle er-

faring, at kommunerne kan miste blik for den unges hverdags-

liv efter overgangen til voksenbestemmelserne, heriblandt den

unges uddannelse, beskæftigelse og forsørgelse.

De unges oplevelser med overgangen fra børne- til vok-

senbestemmelserne

De unge med handicap fortæller i interview, at de oplever, at

der sker store forandringer i støtten, når de fylder 18 år, og at

dette kan være udfordrende. En ung oplever, at hun får dæk-

ket færre merudgifter end tidligere. En anden erfarer, at hans

hverdag er blevet mindre fleksibel, og at han ikke får den

støtte, han synes, ville være den bedste. Begge fremhæver, at

de efter det fyldte 18. år har begrænsede muligheder for at

tage på ferie, fordi de ikke kan tage deres støtte med ud af

landet, og at de savner denne mulighed. En tredje ung ople-

ver, at hun får den hjælp, hun har brug for, og at hun bliver

støttet til at opnå en tryg og selvstændig voksentilværelse.

Nogle unge fortæller, at de oplever en øget selvbestemmelse

og selvstændighed i forbindelse med overgangen til voksenli-

vet, hvilket de sætter pris på. Andre unge fortæller, at de øn-

sker at flytte hjemmefra og opnå øget selvstændighed, men at

de oplever økonomiske udfordringer og manglende støtte i den

forbindelse.

De unge fremhæver forskellige oplevelser med overgangspro-

cessen. Det er vigtigt for alle de unge at blive inddraget i sam-

arbejdet og de overvejelser, der er omkring overgangen. To

unge oplever, at samarbejdet med kommunen omkring over-

gangen har været udfordrende, mens en anden ung har ople-

vet at blive lyttet til, inddraget og delagtiggjort i vigtige beslut-

ninger omkring overgangen. Mange af de unge fortæller, at de

ikke har et kendskab til deres rådgivere i kommunen. De inter-

viewede unges erfaringer med overgangen er fra før reglerne i

servicelovens § 19 a trådte i kraft.

Kommunernes overvejelser, gode erfaringer og ople-

vede udfordringer i håndtering af overgangen

Kommunerne har fra den 1. januar 2021 efter den nye be-

stemmelse i servicelovens § 19 a skullet begynde forberedel-

sen af overgangen til voksenlivet ved det fyldte 16. år for unge

med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter ser-

viceloven. Forberedelserne skal være tværgående, helhedsori-

enterede og foregå i dialog med den unges forældre. I forbere-

delsen skal der blandt andet indgå overvejelser om behov for

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

hjælp som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen samt

om uddannelse, beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag.

Kommunernes organisering omkring overgangen

Interviewkommunerne har i den tværfaglige koordinering af

overgangen fra børne- til voksenbestemmelserne organiseret

sig via både tværgående netværksmøder og tværgående unge-

enhed. Alle fem kommuner har gode erfaringer med at gøre

brug af tværgående netværksmøder, som de oplever bidrager

til rettidig inddragelse af relevante fagpersoner og skaber mu-

lighed for fælles beslutninger om den unges overgang til vok-

senlivet. To kommuner har en tværgående ungeenhed samti-

digt med, at de gør brug af tværgående netværksmøder. De

oplever, at en ungeenhed understøtter mulighed for vidensde-

ling på tværs af børne- og voksenområdet og giver et særligt

blik for selvstændiggørelse, uddannelse og beskæftigelse.

Oplevede udfordringer på grund af ændrede støttemuligheder

Kommunerne fremhæver en række forhold, som de skal være

særligt opmærksomme på for at sikre en god proces for den

unges overgang til voksenlivet.

Rådgivere og ledere i kommunerne oplever, at det kan være

svært at indfri den unges og pårørendes forventninger til støt-

ten efter voksenbestemmelserne på grund af forskelle mellem

den støtte, som kommunerne kan bevillige efter børne- og

voksenbestemmelserne.

Kommuner fremhæver, at det kan være vanskeligt at sikre den

gode overgang til voksenlivet i sager, hvor der er bevilliget

tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 af større om-

fang op til det fyldte 18. år uden anden støtte, som kan fort-

sætte efter den unge fylder 18 år.

Derudover oplever kommunerne, at de skal være særligt op-

mærksomme på det tværfaglige samarbejde i sager om før-

tidspension grundet deres organisering, og i sager, hvor den

unge skal flytte hjemmefra.

Gode erfaringer med at tilpasse støtten inden det fyldte 18. år

Kommunerne fremhæver gode erfaringer med at tilpasse støt-

ten op mod den unge fylder 18 år. Kommunerne benytter sig

af tilpasning af støtten i forhold til at sikre mest mulig selv-

stændiggørelse af den unge samt kontinuitet i støtten før og

efter det fyldte 18. år.

Kommunerne pointerer, at det i forbindelse med at understøtte

den unges selvstændighed er vigtigt at overveje, hvilke pas-

ningsopgaver, der bør overgå til fagpersoner i takt med, at den

unge bliver ældre. Her fremhæver kommunerne, at de blandt

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

andet forsøger at skabe kontinuitet i forhold til valget af kon-

taktperson, botilbud, anbringelsessted og fagpersoner til pas-

ning og pleje.

I forbindelse med at sikre en god overgangsproces til voksenli-

vet, har der i hovedparten af de 17 gennemgåede sager været

afholdt overdragelsesmøder og løbende været dialog med den

unge og den unges forældre. Det varierer hvornår og hvor

mange overdragelsesmøder kommunerne afholder i sagerne.

Overvejelser om inddragelse af unge og deres pårørende

I interviewene fremhæver både kommunerne og Socialstyrel-

sen betydningen af et godt samarbejde mellem kommune, for-

ældre og den unge, hvor kommunen vejleder om og forvent-

ningsafstemme i forhold til støttemuligheder efter voksenbe-

stemmelserne i god tid. Fordi gruppen af unge med handicap

er en meget blandet gruppe, fremhæver både kommunerne og

Socialstyrelsen, at det er vigtigt at afklare, i hvor høj grad den

unge kan inddrages, og hvordan inddragelsen bedst kan tilret-

telægges.

Kommunerne erfarer, at der kan være flere barrierer for ind-

dragelse af den unge. Blandt andet er det ikke alle unge med

handicap, der har ressourcer til eller forudsætninger for at del-

tage i forberedelsen af overgangsprocessen. Derudover oplever

kommunerne, at nogle forældre er modvillige i forhold til, at

den unge skal deltage på møder, fordi de oplever, at det påvir-

ker den unge negativt. Kommunerne fortæller også, at foræl-

drene kan blive bekymrede, når kontakten til kommunen skal

foregå gennem den unge, når den unge fylder 18 år.

LÆSEVEJLEDNING

Rapporten består af følgende kapitler:

Kapitel 1: Sammenfatning

Rapportens første kapitel introducerer undersøgelsens bag-

grund og metodiske grundlag. Kapitlet indebærer en sammen-

fatning af rapportens pointer, der giver et indblik i undersøgel-

sens overordnede konklusioner.

Kapitel 2: Støtte før og efter det fyldte 18. år

I dette kapitel ser vi på, hvilke former for støtte unge med

handicap kan modtage før og efter det fyldte 18. år. Vi giver et

overblik over udvalgte støttemuligheder efter serviceloven og

anden relevant lovgivning, som Ankestyrelsen har erfaring

med, at unge med handicap får fra de er 16 til 20 år. I kapitlet

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ser vi på, hvilken støtte der er givet i de 17 gennemgåede sa-

ger

. Vi ser blandt andet på, om der indikationer på, om den

støtte, som de unge modtager efter serviceloven efter deres

fyldte 18. år, modsvarer de unges behov. I kapitlet beskriver

vi også hvilke generelle betragtninger, sagsbeskrivelserne gi-

ver anledning til ud fra et juridisk og socialfagligt perspektiv.

Sidst i kapitlet gengiver vi de unges oplevelser med forandring

i støtten, før og efter de fyldte 18. år.

Kapitel 3: Processen omkring en god overgang til vok-

senlivet

I dette kapitel ser vi på, hvordan kommunerne håndterer over-

gangen fra barn til voksen for unge med handicap

. Herefter

ser vi på, hvilke oplevede udfordringer der er på tværs af kom-

munerne i forbindelse med overgangen. Til sidste ser vi på

kommunernes gode erfaringer med tilpasning af støtten ud fra

henholdsvis et ønske om selvstændiggørelse af den unge og

kontinuitet af støtten på tværs af børne- og voksenbestemmel-

ser. Kommunernes oplevede udfordringer og gode erfaringer

er understøttet af eksempler fra de gennemgåede sager. Un-

dervejs i kapitlet beskriver vi de unges oplevelser med hen-

holdsvis udfordringer omkring at flytte hjemmefra og gode er-

faringer med selvstændiggørelse.

Kapitel 4: Inddragelse af den unge og den unges familie

I dette kapitel beskriver vi indledningsvis reglerne om tidlig

planlægning af overgangen fra barn til voksen efter servicelo-

vens § 19 a. Derefter ser vi på, hvordan kommunerne inddra-

ger de unge og deres forældre i overgangen. Til sidst i kapitlet

beskriver vi de unges oplevelse med inddragelse i overgangen.

Kapitel 5: Undersøgelsens metode

I dette kapitel beskriver vi undersøgelsens metode.

Til rapporten hører to bilagsrapporter:

Bilagsrapport 1: Sagsbeskrivelser

I denne bilagsrapport præsenteres 17 sagsbeskrivelser, som er

lavet på baggrund af en gennemgang af konkrete sager, der er

blevet anonymiserede. I de relevante sagsbeskrivelser har An-

kestyrelsen og VISO tilføjet generelle betragtninger om kom-

munernes praksis ud fra henholdsvis et juridisk og et socialfag-

ligt perspektiv.

Bilagsrapport 2: Kommunernes arbejdsgang og organi-

sering

De fulde sagsbeskrivelser fremgår af bilagsrapport 1: Sagsbeskrivelser

Mere udførlig beskrivelse af kommunernes håndtering af overgangen fremgår af bilags-

rapport 2: Kommunernes arbejdsgange og organisering

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

I denne billagsrapport beskrives kommunernes håndtering af

overgangen fra barn til voksen med fokus på kommunernes ar-

bejdsgange og organisering i forbindelse med overgangen.

Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til

voksen - Ankestyrelsens beskrivelser af bestemmelser

på området.

Ankestyrelsen har udarbejdet en oversigt med korte beskrivel-

ser af støttemuligheder til unge med handicap i overgangen fra

barn til voksen. Oversigten indeholder beskrivelser af de be-

stemmelser, der bliver refereret til i denne undersøgelse, og er

udgivet på Ankestyrelsens hjemmeside på ast.dk.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 2

Støtte før og efter det fyldte

18. år

Mulighederne for hjælp og støtte efter serviceloven ændrer sig,

når en ung med handicap fylder 18 år, og dermed formelt bli-

ver myndig. Den unge er ikke længere omfattet af forældrenes

forsørgelsespligt, og kommunens fokus ændres fra familiens

støttebehov til den unges forhold og behov. Overgangen til

voksenlivet medfører ændrede rammer for indsatsen over for

de unge, idet der er forskelle på støttemuligheder og betingel-

ser for at være berettiget til støtte i børne- og voksenbestem-

melserne i serviceloven. Ud over hjælp og støtte efter service-

loven vil unge også kunne få hjælp og støtte efter anden lov-

givning både før og efter det fyldte 18. år. Eksempelvis er der

mulighed for forskellige indsatser efter reglerne på undervis-

nings-, uddannelses- og/eller beskæftigelseslovgivningen.

I dette kapitel giver vi et overblik over støttemuligheder før og

efter det fyldte 18. år for unge med handicap. Vi beskriver

desuden, hvilken støtte unge modtager i 17 konkrete sager før

og efter de fylder 18 år, og om der er indikationer på util-

strækkelig støtte efter det fyldte 18. år. Derudover præsente-

rer vi de generelle betragtninger fra Ankestyrelsen og VISO,

som eksemplerne giver anledning til. Sagerne handler om

unge, hvor de og deres familie har modtaget en del støtte, in-

den den unge er fyldt 18 år

. Sagerne er gengivet i anonymi-

seret form i bilagsrapport 1:

Sagsbeskrivelser

og giver indblik

i, hvordan støtten kan ændre sig, når unge med handicap fyl-

der 18 år

. Sidst i dette kapitel beskriver vi, hvordan en

gruppe unge med betydelige og varige funktionsnedsættelser

har oplevet den forandring i støtte, der skete, da de fyldte 18

år.

Hovedpointerne i kapitlet er beskrevet nedenfor.

I undersøgelsen ser vi på konkrete sager om unge, hvor den ene eller begge forældre

har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 og/eller personlig og

praktisk hjælp eller støtte til den unge efter servicelovens § 44, jf. § 83 i et samlet

omfang svarende til 20 timer eller mere ugentligt

De 17 konkrete og anonymiserede sager indgår desuden som eksempler på praksis

løbende i rapporten.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

HOVEDPOINTER

•

Nogle af de støttemuligheder efter serviceloven, som

den unge kan blive bevilget efter det fyldte 18. år, min-

der om støttemulighederne efter serviceloven før det

fyldte 18. år. Det er dog ikke muligt at sammenligne

disse støttemuligheder på tværs af overgangen fra

børne- til voksenbestemmelserne. Det skyldes, at be-

stemmelserne indeholder forskellige målgruppebeskri-

velser og formål, og at de på forskellig vis vil kunne

kombineres med andre indsatser efter serviceloven el-

ler anden lovgivning.

De 17 gennemgåede sager handler om unge, hvor de

og deres familie har modtaget støtte, inden den unge

er fyldt 18 år. I 15 sager har forældrene modtaget tabt

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 eller støtte

til den unge efter servicelovens § 44, jf. § 83 svarende

til 20 timer eller mere samlet set ugentligt, mens de

unge i de sidste to sager er anbragt og modtager anden

støtte grundet deres handicap.

I de 17 sager ser vi eksempler på, at de unge og deres

familier modtager flere former for støtte både inden og

efter, at den unge fylder 18 år. Inden de unge fylder 18

år er den hyppigste støtte foranstaltninger efter ser-

vicelovens § 52, merudgifter efter servicelovens § 41

og aflastning/afløsning efter servicelovens § 44, jf. § 84

stk. 1. Derudover får nogle unge hjælpemidler efter

servicelovens § 112 og forløb efter servicelovens § 11

samt særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse efter STU-

lovens § 2. Efter de unge fylder 18 år, er de hyppigste

eksempler på støtte socialpædagogisk støtte og ekstern

bostøtte efter servicelovens § 85, særlig tilrettelagt

ungdomsuddannelse efter STU-lovens § 2 og førtids-

pension efter pensionslovens § 20. Derudover får nogle

unge merudgifter efter servicelovens § 100, afløs-

ning/aflastning efter servicelovens § 84, midlertidigt

botilbud efter servicelovens § 107, aktivitets- og sam-

værstilbud efter servicelovens § 104 og hjælpemidler

efter servicelovens §112.

Der er blandt de 17 sager ingen sager, hvor Ankestyrel-

sen ser indikationer på, at der ikke er givet tilstrække-

lig støtte efter det fyldte 18. år. I fem sager mangler

der sagsakter om den støtte, som de unge har modta-

get efter, at de er fyldt 18 år. I disse sager er der uvis-

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

hed om støtten, og Ankestyrelsen kan derfor ikke kom-

mentere på, hvorvidt der er indikationer på tilstrække-

lig støtte.

•

I forbindelse med at sikre en god overgangsproces til

voksenlivet, har der i hovedparten af de 17 sager været

afholdt overdragelsesmøder og løbende været dialog

med den unge og den unges forældre. Det varierer

hvornår og hvor mange overdragelsesmøder, kommu-

nerne afholder i sagerne.

Det har ikke været muligt for Ankestyrelsen at svare

på, hvorledes den praksis, som sagsforløbene eksempli-

ficerer, kan genfindes i Ankestyrelsens generelle erfa-

ringer med kommunernes praksis før og efter den unge

med handicap fylder 18 år fra klagesagsbehandlingen

Men på baggrund af de 17 sager fremhæver Ankesty-

relsen følgende generelle betragtninger om støtten før

og efter det fyldte 18. år:

I hovedparten af de 17 sager fremgår det, at kom-

munen har været i dialog med den unge og/eller

den unges forældre i forbindelse med overgangen,

og at kommunen har afholdt overdragelsesmøde

mellem børne-/ungeafdelingen og voksenafdelingen

forud for, at den unge fylder 18 år. Det er dog for-

skelligt, hvor mange overdragelsesmøder, der er

afholdt, og hvor tæt på den unges 18 års fødsels-

dag, at mødet/møderne har fundet sted

I sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste

efter servicelovens§ 42 i et større omfang, og for-

ældrene skal tilbage til arbejdsmarkedet eller

overgå til anden form for forsørgelse i forbindelse

med, at den unge fylder 18 år, anbefaler VISO, at

forældrene rådgives i god tid om de ændringer som

overgangen vil medføre.

Kommunen kan overveje at tilpasse støtten op til

det fyldte 18. år med henblik på at sikre en mere

glidende overgang og overveje om der med afsæt i

den forberedelse, som kommunerne er forpligtede

til at gennemføre efter servicelovens § 19 a eventu-

elt er grundlag for at lægge en plan for, hvordan

overgangen bedst tilrettelægges for hele familien.

I flere sager fremgår det ikke, om kommunerne har

vejledt om værgemål, hvilket kommunerne er for-

pligtede til.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Der er eksempler på sager, hvor der er lange ven-

tetider på botilbud, og hvor unge bevilges midlerti-

dige botilbud efter servicelovens § 107, selvom de

er i personkredsen for længerevarende botilbud ef-

ter servicelovens § 108.

I de sager, hvor den unge fortsat bor hjemme efter

det fyldte 18. år, kan kommunerne ud fra en kon-

kret og individuel vurdering blandt andet bevilge af-

lastning med henblik på at aflaste familien. Her be-

mærker VISO, at det ud fra et socialfagligt perspek-

tiv kan være en stor opgave for forældrene at

passe de unge i hjemmet.

I to sager frasiger de unge sig hjælp fra kommunen

efter det fyldte 18. år. Her har kommunerne fortsat

en omsorgs- og vejledningspligt over for de unge.

Her bemærker VISO, at der kan være risiko for, at

de unge bliver socialt isolerede, hvis den unge frasi-

ger sig støtten, og at det derfor er vigtigt, at kom-

munen skaber en god dialog med borgerne om,

hvad støtte indebærer.

Ankestyrelsen ser i sagsbeskrivelserne både eksem-

pler på unge, som er i STU forløb, og unge som en-

ten får forskellige beskæftigelsestiltag eller førtids-

pension. Blandt sagsbeskrivelserne er der også ek-

sempler på, at den unge burde have fået tilbudt

STU efter STU-lovens § 2, men ikke får det. Der er

også eksempler på forløb, hvor kommunen burde

have overvejet førtidspension efter pensionslovens

§20. Det er VISO’s generelle erfaring, at kommu-

nerne kan miste blik for den unges hverdagsliv ef-

ter overgangen til voksenbestemmelserne, her-

iblandt den unges uddannelse, beskæftigelse og

forsørgelse.

Det skyldes, at Ankestyrelsen i sin klagebehandling vurderer den konkrete påklagede

afgørelse på enten voksen- eller børneområdet. I klagesagsbehandlingen foretager

Ankestyrelsen derfor ikke en gennemgang af den støtte, som borger samlet set mod-

tager før og efter det fyldte 18. år.

Da sagsakterne ligger inden § 19 a trådte i kraft den 1. januar 2021, var der på da-

værende tidspunkt ikke krav om, at kommunerne skulle påbegynde forberedelsen af

overgangen til voksenlivet fra den unge fylder 16 år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

De unge fortæller, at de oplever, at der sker store

forandringer i støtten, når de fylder 18 år, hvilket i

nogle tilfælde kan være udfordrende. En ung ople-

ver, at hun får dækket færre merudgifter end tidli-

gere. En anden erfarer, at hans hverdag er blevet

mindre fleksibel, og at han ikke får den støtte, han

synes, ville være den bedste. Begge fremhæver, at

de savner at kunne tage på ferie. En tredje ung for-

tæller, at hun oplever at få den hjælp, hun har brug

for, og at hun bliver støttet til at opnå en tryg og

selvstændig voksentilværelse.

STØTTEMULIGHEDER FØR OG EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

Når en ung med handicap fylder 18 år, er den unge ikke læn-

gere omfattet af forældrenes forsørgelsespligt, og kommunens

fokus ændres fra familiens støttebehov til den unges forhold og

behov. Overgangen til voksenlivet medfører ændrede rammer

for indsatsen over for de unge, idet der er forskelle på støtte-

mulighederne og betingelserne for at være berettiget til støtte

i henholdsvis børne- og voksenbestemmelserne i serviceloven.

I nedenstående tabel 2.1 giver vi et overblik over udvalgte

støttemuligheder efter serviceloven og anden relevant lovgiv-

ning, som Ankestyrelsen har erfaring med, at unge med handi-

cap får fra de er 16 til 20 år. I tabellen er støttemulighederne

oplistet efter, om den unge kan modtage støtten før, efter eller

både før og efter det fyldte 18. år.

Inden den unge med handicap fylder 18 år, har den unge og

den unges familie mulighed for blandt andet at modtage kom-

pensation for tabt arbejdsfortjeneste, dækning af merudgifter,

personlig og praktisk hjælp og støtte, aflastning/afløsning,

samtaleforløb eller –grupper, særlige dag- og klubtilbud og an-

dre foranstaltninger efter børneområdets § 52 i serviceloven.

Når den unge fylder 18 år, er der ikke længere mulighed for at

modtage disse ydelser efter børnebestemmelserne i servicelo-

ven. Inden for skoleområdet har den unge under 18 år ligele-

des mulighed for at modtage forskellige former for støtte, hvil-

ket ligger uden for servicelovens anvendelsesområde og denne

undersøgelsens fokusområde med undtagelse af STU

Ankestyrelsen er klagemyndighed på social- og beskæftigelsesområde og derudover

er sekretariatet for klagenævnet for specialundervisning placeret i Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Udvalgte ydelser i serviceloven kan tildeles personer med han-

dicap både før og efter deres fyldte 18. år. Det handler om

støtte til hjælpemidler, boligindretning, forbrugsgoder, handi-

capbil og bevilling af STU.

Når den unge med handicap fylder 18 år, træder andre be-

stemmelser i serviceloven i kraft. Det har betydning for, hvad

den unge har mulighed for at modtage af støtte. Den unge kan

nu også modtage forskellige beskæftigelses- og aktivitetsret-

tede tilbud efter serviceloven og loven om aktiv beskæftigel-

sesindsats. Derudover kan unge over 18 år blandt andet få be-

vilget midlertidige eller længevarende botilbud, selvudpeget

hjælp, kontant tilskud til hjælp, ledsagelse eller en BPA-ord-

ning, dækning af merudgifter, personlig og praktisk hjælp og

støtte og aflastning/afløsning efter servicelovens voksenbe-

stemmelser. Herudover kan visse unge efter det 18. år få ef-

terværn efter servicelovens § 76 og § 76 a. Reglerne for efter-

værn uddybes i afsnittet ”Kontinuitet ved hjælp af efterværn” i

kapitel 3.

Klagenævnet for Specialundervisning behandler bl.a. klager over afgørelser om ung-

domsuddannelse til unge med særlige behov (STU).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

TABEL 2.1 UDVALGTE STØTTEMULIGHEDER FØR OG EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Før det fyldte 18. år

•

Både før og efter det

fyldte 18. år

•

Efter det fyldte 18. år

•

Netværks- eller samtale grup-

per, SEL §11, stk. 3

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Særlige dagtilbud og hjemme-

træning, SEL §§ 32 og 32 a

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL §

Personlig og praktisk hjælp og

støtte, SEL § 44, jf. § 83

Aflastning/afløsning, SEL § 44,

jf. § 84, stk. 1

Vedligeholdelsestræning, SEL §

44, jf. 86, stk. 2

Ledsagelse (12-18 år), SEL §

Foranstaltninger, SEL § 52

Hjælpemidler, SEL § 112

Forbrugsgoder, SEL §

113

Støtte til køb af handi-

capbil, SEL § 114

Boligindretning, SEL §

116

Særlig tilrettelagt ung-

domsuddannelse, STU §

Efterværn, SEL § 76 og § 76 a

Personlig og praktisk hjælp og støtte,

SEL § 83

Rehabiliteringsforløb, SEL 83 a

Afløsning/aflastning, SEL § 84

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Genoptræning og vedligeholdelsestræ-

ning, SEL 86, stk.2

Selvudpeget hjælp, SEL § 94

Kontant tilskud, SEL § 95

Borgerstyret personlig assistance (BPA),

SEL § 96

Ledsagelse, SEL § 97

Merudgifter, SEL § 100

Beskyttet beskæftigelse, SEL § 103

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Længerevarende botilbud, SEL § 108

Pasning af nærtstående med handicap,

SEL § 118

Virksomhedspraktik, LAB § 57

Ansættelse med løntilskud, LAB § 66

Vejledning og opkvalificering, LAB § 91

Ressourceforløb, LAB § 112

Fleksjob, LAB § 116

Revalidering, LAB § 142

Mentorstøtte, LAB § 167

Førtidspension, PSL § 20

Note: SEL er en forkortelse for serviceloven, STU er en forkortelse for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LAB er

en forkortelse for Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og PSL er en forkortelse for pensionsloven.

I Ankestyrelsens oversigt over støttemuligheder til unge med

handicap i overgangen fra barn til voksen

kan man læse

mere om de fleste af støttemulighederne, som er oplistet i ta-

bel 2.1. I oversigten beskriver vi:

•

Bestemmelsens formål og målgruppe

Eksempler på hvilke indsatser, der kan iværksættes ef-

ter den pågældende bestemmelse

En opsummering af hovedpointerne fra relevante prin-

cipmeddelelser, der handler om bestemmelsens formål

og målgruppe

”Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen - Ankestyrelsens be-

skrivelser af bestemmelser på området” (Ankestyrelsen, 2022).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

•

Henvisninger til for eksempel vejledninger eller forar-

bejder, som beskrivelsen er baseret på.

Oversigten er udgivet på Ankestyrelsens hjemmeside på

ast.dk.

Som det fremgår af tabellen er der nogle støttemuligheder,

som kommunen kun kan give efter børnebestemmelserne og

ikke efter voksenbestemmelserne, når den unge fylder 18 år.

Dette gælder blandt andet tabt arbejdsfortjeneste, som det

kun er muligt at få bevilliget, frem til, at den unge fylder 18 år.

Tabt arbejdsfortjeneste ydes til personer, der i hjemmet for-

sørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødven-

dig konsekvens af den nedsatte funktionsevne at barnet pas-

ses i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er

moderen eller faderen, der passer det. Der kan eksempelvis

ydes tabt arbejdsfortjeneste til at følge barnet til lægeaftaler

og til indhentelse af søvn og til praktiske opgaver i hjemmet,

hvis barnet har et stort pasnings- og plejebehov, så forældrene

er nødt til at være omkring barnet hele tiden. Efter det fyldte

18. år er der ikke samme mulighed for en sådan samlet ord-

ning. Der vil derimod blandt andet være mulighed for at be-

vilge borgeren støtte i forhold til personlige og praktiske opga-

ver efter reglerne om praktisk og personlig hjælp, bevilge en

ledsagerordning til at ledsage borgeren til selvvalgte aktivite-

ter, og socialpædagogisk støtte til at deltage i lægeaftaler, hvis

borger eksempelvis har svært ved at forstå mødet med lægen.

Nogle af de støttemuligheder, som den unge kan få bevilget

efter det fyldte 18. år, minder om støttemulighederne før det

fyldte 18. år. Der er blandt andet også efter det 18. år mulig-

hed for at modtage afløsning/aflastning, personlig og praktisk

hjælp og støtte, ledsagelse og dækning af merudgifter efter

bestemmelser i serviceloven. Det er dog ikke muligt direkte at

sammenligne disse støttemuligheder på tværs af overgangen

fra børne- til voksenbestemmelserne én til én. Det skyldes, at

bestemmelserne indeholder forskellige målgruppebeskrivelser

og formål, og at de på forskellig vis vil kunne kombineres med

andre støtteindsatser efter serviceloven eller anden lovgivning.

Det er blandt andet muligt at få dækket merudgifter både før

og efter det fyldte 18. år, men både personkredsen, nødven-

dighedsvurderingen, der skal foretages, og minimumsbeløbene

er forskellig i de to bestemmelser. Personkredsen for dækning

af merudgifter før det fyldte 18. år er familier til børn med be-

tydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

indgribende kroniske eller langvarige lidelser. De udgifter, der

kan dækkes efter denne bestemmelse er forældrenes nødven-

dige udgifter, der knytter sig til forsørgelsen af barnet, og som

Se eksempelvis

Ankestyrelsens

principmedde-

lelse 84-19 og

70-17

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne.

Beløbet

til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de

skønnede merudgifter udgør mindst 5.207 kr. pr. år (2022-ni-

veau).

Personkredsen for dækning af merudgifter efter det 18.

år er derimod borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. De udgifter, der kan dækkes efter denne be-

stemmelse er merudgifter som konsekvens af den nedsatte

funktionsevne, som er nødvendige og som knytter sig til den

daglige livsførelse. Derudover er minimumsbeløbet højere, end

før man fylder 18 år (6.888

kr. (2022-niveau) pr. år).

STØTTE I DE GENNEMGÅEDE SAGER

For at give indblik i hvordan støtten kan ændre sig, når unge

med handicap fylder 18 år, har vi gennemgået i alt 17 kon-

krete sager fra ti kommuner. Sagerne handler om unge, hvor

de og deres familie har modtaget støtte, inden den unge er

fyldt 18 år.

I undersøgelsen ser vi således alene på konkrete sager om

unge, hvor den ene eller begge forældre har modtaget tabt ar-

bejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 og/eller personlig og

praktisk hjælp eller støtte til den unge efter servicelovens §

44, jf. § 83 i et samlet omfang svarende til 20 timer eller mere

ugentligt.

Sagsbeskrivelserne handler derfor alle om familier, som har

modtaget tabt arbejdsfortjeneste. Det på nær beskrivelserne

om Rikke og Bastian. Disse to sager har vi valgt at medtage,

selvom de hverken har fået bevilget hjælp efter § 42 eller §

44, jf. § 83, da de er eksempler på sager, hvor den unge er

anbragt op til det fyldte 18. år. Både Rikke og Bastian havde et

stort støttebehov inden det fyldte 18. år, men forældrene fik

ikke nogen støtte grundet de unges handicap, da begge var

anbragt.

I dette afsnit beskriver vi overordnet, hvad sagerne eksemplifi-

cerer. Sagerne er gengivet i anonymiseret form i bilagsrapport

Sagsbeskrivelser.

I vores gennemgang og beskrivelse af sagerne har vi set på:

•

Støtte før og efter det fyldte 18. år i de 17 sager

Her ser vi på, hvilken støtte den unge i 17 sager får i alde-

ren 15-17 år og 18-20 år efter serviceloven og anden rele-

vant lovgivning. Det er støttemulighederne beskrevet i tabel

2.1, der har dannet rammen for denne undersøgelse, og

som vi primært ser på i de gennemgåede sager.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

De 17 sager giver ikke mulighed for at udlede, hvilken støtte

kommunerne generelt giver til unge med handicap før og ef-

ter, de unge fylder 18 år

•

Tilstrækkelig støtte efter det fyldte 18. år

Ankestyrelsen ser på, om der ud fra sagernes akter, er indi-

kationer på, at den støtte, som den unge modtager efter

serviceloven efter det fyldte 18. år, modsvarer den unges

behov. Vi supplerer dette med socialfaglige betragtninger fra

VISO i udvalgte sager. Der bliver i denne undersøgelse ikke

foretaget en juridisk vurdering af de enkelte afgørelsers rig-

tighed. Læs mere om undersøgelsens metode i kapitel 5.

De 17 sager giver endvidere ikke mulighed for at udlede om

unge med handicap generelt efter det fyldte 18 år modtager

den støtte, som modsvarer deres behov. Vi bemærker også,

at vi i denne undersøgelse ikke ser på sager, der har været

påklaget til Ankestyrelsen.

•

Dialog og overdragelsesmøder

Vi ser også på, hvordan kommunerne har forberedt over-

gangen fra barn til voksen i form af dialog med den unge og

forældrene og overdragelsesmøder mellem børne-/ungeaf-

delingen og voksenafdelingen. Vi ser på, om der bliver af-

holdt flere overdragelsesmøder og den unges alder ved mø-

derne.

Kommunernes generelle overvejelser omkring inddragelse af

den unge og dennes forældre fremgår af kapitel 4 og af bi-

lagsrapport 2:

Kommunernes arbejdsgange og organise-

ring.”

•

Generelle betragtninger fra Ankestyrelsen og VISO til de 17

sager

Endelig ser vi på, hvilke generelle juridiske og socialfaglige

betragtninger, som de 17 sager giver anledning til i forhold

til den støtte, som kommunerne giver til de unge før og ef-

ter det fyldte 18. år. De generelle betragtninger handler

blandt andet om dialog og overdragelsesmøder, vejledning

om værgemål, tilpasning af støtte, manglende tilbud om bo-

tilbud, ungdomsuddannelse og aktiv forsørgelse eller førtids-

pension samt kommunernes omsorgs- og vejledningspligt.

Det er ikke muligt for Ankestyrelsen at svare på, hvorledes

den praksis, som sagsforløbene eksemplificerer, kan genfin-

des i Ankestyrelsens generelle erfaringer med kommunernes

praksis før og efter den unge med handicap fylder 18 år. Det

skyldes, at Ankestyrelsen i sin klagebehandling vurderer den

Det vil sige, at undersøgelsen ikke afdækker, i hvilket omfang den praksis, som vi ser

i de gennemgåede sager, gør sig gældende generelt. Herunder afdækker vi heller

ikke hvor mange unge, der på landsplan får den ene eller den anden støtte.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

konkrete påklagede afgørelse på enten voksen- eller børne-

området. I klagesagsbehandlingen foretager Ankestyrelsen

derfor ikke en gennemgang af den støtte, som borger har

modtaget i forbindelse med overgangen.

Se mere om undersøgelsens metode i forbindelse med sags-

indkaldelse, sagsgennemgang og interview med medarbej-

dere i henholdsvis Ankestyrelsen og VISO, i kapitel 5.

Støtte før og efter det fyldte 18. år i de 17 sager

I de 17 sager ser vi eksempler på, at de unge og deres familier

modtager flere former for støtte både inden og efter, at den

unge fylder 18 år.

Støtte før den unge fylder 18 år

Ud over tabt arbejdsfortjeneste og personlig og praktisk hjælp,

som var et kriterium sagerne blev valgt ud fra, ser vi i sagerne

også eksempler på, at de unge og deres familier modtager an-

dre typer støtte efter serviceloven.

Mange af de unge får støtte efter serviceloven i form af foran-

staltninger efter § 52, merudgifter efter § 41 og aflastning/af-

løsning efter § 44, jf. § 84 stk.1, hjælpemidler efter § 112 og

forløb efter § 11. Vi ser også flere eksempler på sager, hvor

den unge modtager særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse ef-

ter STU § 2.

Derudover får enkelte unge støtte efter serviceloven i form af

personlig og praktisk hjælp og støtte efter § 44, jf. § 83, vedli-

geholdelsestræning efter § 44, jf. § 86 stk. 2, støtte til køb af

handicapbil efter § 114, og boligindretning efter § 116.

Støtte efter det fyldte 18. år

Blandt sagsbeskrivelserne er der eksempler på flere former for

støtte efter, at de unge fylder 18 år.

Mange unge får socialpædagogisk støtte og ekstern bostøtte

efter servicelovens § 85, særlig tilrettelagt ungdomsuddan-

nelse efter STU § 2 og førtidspension efter pensionslovens §

20.

Derudover får nogle unge støtte efter serviceloven i form af

merudgifter efter § 100, afløsning/aflastning efter § 84, mid-

lertidigt botilbud efter § 107, aktivitets- og samværstilbud ef-

ter § 104 og hjælpemidler efter § 112.

Desuden får enkelte unge får støtte efter serviceloven i form af

handicapbil efter § 114, boligindretning efter § 116, efterværn

efter §§ 76 og 76 a, personlig og praktisk hjælp og støtte efter

§ 83, selvudpeget hjælp efter § 94, borgerstyret personlig as-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

sistance (BPA) efter § 96, ledsagelse efter § 97, vedligeholdel-

sestræning efter § 86 og rehabiliteringstræning efter 83 a. Der

er i sagerne et enkelt eksempel på bevilling af mentorstøtte ef-

ter loven om aktiv beskæftigelsesindsats § 167, men der er el-

lers ikke nogen eksempler på beskæftigelsestiltag. Der er des-

uden en række former for støtte efter serviceloven, som vi

ikke ser eksempler på, såsom bevilling af kontant tilskud, læn-

gerevarende botilbud, forbrugsgoder, eller pasning af nærtstå-

ende med handicap efter §§ 95, 108, 113 og 118.

De 17 sagsbeskrivelser viser, at sagerne er meget forskellige. I

nedenstående tabel 2.2 har vi oplistet sagsbeskrivelserne og

tilføjet, hvilken støtte de unge får før og efter det fyldte 18. år

for at give et overblik over alle sagsbeskrivelserne.

TABEL 2.2 STØTTE FØR OG EFTER DET FYLDTE 18. ÅR I DE GENNEMGÅEDE SAGER FORDELT

PÅ SAGSBESKRIVELSER

Støtte før det fyldte 18. år

Anders

Oskar

Rikke

Netværks- eller samtale grupper, SEL §11,

stk. 3

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Kontaktperson efter

SEL § 52, stk. 3, nr. 6

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Netværkspleje efter SEL § 52, stk. 3, nr. 7

Hjælpemidler, SEL § 112

Støtte til køb af handicapbil, SEL § 114

Boligindretning, SEL § 116

Støtte efter det fyldte 18. år

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Førtidspension, LSP § 20

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Hjælpemidler, SEL § 112

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Efterværn, SEL § 76 a

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

BPA, SEL § 96

Ledsagelse, SEL § 97

Merudgifter, SEL § 100

Hjælpemidler, SEL § 112

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Personlig og praktisk hjælp og støtte, SEL

§ 83

Aflastning, SEL § 84

Selvudpeget hjælp, SEL § 94

Merudgifter, SEL § 100

Støtte til køb af handicapbil, SEL § 114

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Marie

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Hjælpemidler, SEL § 112

Pernille

Netværks- eller samtale grupper, SEL §11,

stk. 3

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Maja

Anna

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Kontaktperson efter SEL § 52, stk. 3 nr. 6

Rådgivning, SEL § 52

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Behandlingsforløb, SEL § 52, stk. 3, nr. 3

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Aflastning, SEL § 84

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Merudgifter, SEL § 100

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Aflastning, SEL § 84

Førtidspension, LSP § 20

Mia

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Behandlingsforløb, SEL § 52, stk. 3, nr. 3

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Hjælpemidler, SEL § 112

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU

§2

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Sigurd

Aflastning, SEL § 84

Merudgifter, SEL § 100

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Aflastning, SEL § 84

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Mentorstøtte, LAB § 167

Hjælpemidler, SEL § 112

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Førtidspension, LSP § 20

Alice

Peter

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Familiebehandling, SEL § 52

Anbringelse på efterskole, SEL § 52.

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Personlig hjælp og støtte, SEL § 44, JF. § 83

Aflastning /afløsning, SEL § 44, JF. § 84,

stk. 1

Anbringelse uden for hjemmet efter SEL §

52, stk. 3, nr. 7

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Netværks- eller samtale grupper, SEL §11,

stk. 3

Lea

Bastian

Efterværn, SEL § 76 a

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse,

STU § 2

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Merudgifter, SEL § 100

Jeppe

Alex

Ida

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Jesper

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Anbringelse uden for hjemmet efter SEL §

52 stk. 3, nr. 7

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42

Personlig hjælp og støtte, SEL § 44, JF. § 83

Familiebehandling/samtaleforløb, SEL § 52

Kontaktperson, SEL § 52, stk. 3, nr. 6

Hjælpemidler, SEL § 112

Støtte til køb af handicapbil, SEL § 114

Boligindretning, SEL § 116

Personlig og praktisk hjælp og støtte, SEL

§ 83

Aflastning, SEL § 84

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Ledsagelse, SEL § 97

Merudgifter, SEL § 100

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Boligindretning, SEL § 16

Note: I denne tabel fremgår de støttemuligheder som Ankestyrelsen har erfaring med, at unge med handicap får, fra de er 16 til 20 år.

Hvis de unge modtager yderligere støttemuligheder, fremgår det af de enkelte sagsbeskrivelserne i bilagsrapport 1: Sagsbeskri-

velser.

SEL er en forkortelse af Serviceloven, STU er en forkortelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LAB er

en forkortelse for lov om aktiv beskæftigelse og LSP er en forkortelse for lov om socialpension.

Læs de fulde sagsbeskrivelser i bilagsrapport 1:

Sagsbeskrivel-

ser.

Tilstrækkelig støtte efter det fyldte 18. år

Ankestyrelsen ser på, om der er indikation for, at der er givet

tilstrækkelig støtte efter det fyldte 18 år.

Dette suppleres

med socialfaglige betragtninger fra VISO i udvalgte sager.

Ingen eksempler på manglende støtte

Blandt de 17 sager er der ikke sager, hvor Ankestyrelsen ser

indikationer på, at der ikke er givet tilstrækkelig støtte efter

det fyldte 18. år. I størstedelen af de 17 sager ser Ankestyrel-

sen således indikationer på, at den støtte, som den unge mod-

tager efter serviceloven, når denne er fyldt 18 år, modsvarer

den unges behov. Dette er blandt andet tilfældet i sagen om

Pernille, som efter sin 18-års fødselsdag bliver bevilliget social-

pædagogisk støtte i hjemmet.

SAGSBESKRIVELSE OM PERNILLE

Pernille lider af autisme, angst og socialfobi. Det betyder

blandt andet, at Pernille har en langsom informationsbe-

arbejdning og et stort skolefravær.

Pernilles ene forælder modtager op til, at Pernille fylder

18 år, tabt arbejdsfortjeneste 30 timer om ugen efter

servicelovens § 42 grundet Pernilles skoleværing. Fra

Der bliver i denne undersøgelse ikke foretaget en juridisk vurdering af de enkelte af-

gørelsers rigtighed. Læs mere om undersøgelsens metode i kapitel 5.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Pernille er 16 år og frem til hendes 18 års fødselsdag, får

hun forskellig støtte efter servicelovens § 11, stk. 3 og §

52, stk. 3, nr. 6. Heriblandt en kontaktperson uden for

hjemmet. Og da Pernille er 17 år, bliver forældrene bevil-

get rådgivning om at have et barn med adfærdsvanske-

ligheder. Endelig får Pernille i en kortere periode inden

hun fylder 18 år bevilget STU efter STU-lovens § 2.

Fra Pernille fylder 18 år, får hun bevilget socialpædago-

gisk støtte. Formålet med bevillingen er, at Pernille skal

få metoder, strategier og redskaber, der kan hjælpe

hende med at skabe struktur i dagligdagen og give hende

en større livskvalitet. Formålet med bevillingen er også at

forberede Pernille på at kunne flytte i egen bolig med

støtte. Kommunen har løbende fokus på, at det er den

rigtige person, de har ansat som støtte for Pernille.

SOCIALFAGLIGE OG JURIDISKE BETRAGTNINGER

Ud fra sagens oplysninger kan Ankestyrelsen med et juri-

disk perspektiv ikke se indikationer på, at Pernille ikke

får tilstrækkelig støtte ved at bo hjemme med socialpæ-

dagogisk støtte. Det fremgår dog ikke i sagen om, kom-

munen laver en vurdering af belastningen på familien ved

at have Pernille boende hjemme. Ankestyrelsen gør op-

mærksom på, at kommunerne kan give socialpædagogisk

støtte i hjemmet i kombination med andre tiltag ud fra en

konkret og individuel vurdering af støttebehovet.

VISO bemærker ud fra et socialfagligt perspektiv, at det

er en meget stor opgave for den socialpædagogiske

støtte, når der ikke er nogen anden støtte til Pernille.

Ifølge VISO kan det være relevant at overveje, hvorvidt

der kan skabes mere struktur og indhold i hverdagen.

I forhold til beskæftigelse og forsørgelse fremgår mulig-

hederne for udvikling af Pernilles arbejdsevne ikke i sa-

gens akter. Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kom-

munerne efter retssikkerhedsloven har pligt til at fore-

tage en helhedsvurdering af, hvilken form for hjælp bor-

geren skal have. I den forbindelse skal kommunerne tage

stilling til blandt andet borgerens forsørgelsesgrundlag. I

Pernilles sag ville det sige, at kommunen skulle vurdere,

om Pernille opfylder betingelser for førtidspension, det vil

sige om hendes arbejdsevne er så varigt og væsentligt

nedsat, at hun ikke kan blive selvforsøgende, heller ikke i

et fleksjob. Hvis kommunen vurderer, at der er udvik-

lingsperspektiv for Pernilles arbejdsevne, skal kommunen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

vurdere, hvordan den afklaring og udvikling skal ske,

herunder om det er relevant med et ressourceforløb, eller

om afklaring kan ske efter almindelig tilbud efter beskæf-

tigelsesindsatsloven, for eksempel virksomhedspraktik.

VISO peger på vigtigheden af et helhedsperspektiv og

koordinering af indsatser således, at borgeren understøt-

tes i at have et aktivt liv og undgår unødig social isola-

tion.

Læs den fulde sagsbeskrivelse i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Sagen om Pernille er et eksempel på en sag, hvor Ankestyrel-

sen ikke ser indikationer på, at der efter det fyldte 18. år ikke

er givet tilstrækkelig støtte efter serviceloven. Ankestyrelsen

påpeger dog, at det kan være en stor belastning for familien at

have Pernille boende hjemme, og at støtten kan kombineres

med andre tiltag, hvis kommunen vurderer, at det er behov for

dette. Hertil kommer VISO’s socialfaglige betragtning om, at

det er en meget stor opgave for den socialpædagogiske støtte.

I sagsbeskrivelsen om Pernille fremgår også betragtninger om

Pernilles beskæftigelse og forsørgelse efter det fyldte 18. år,

hvor lovkravene knytter sig til anden lovgivning end servicelo-

ven. Vi kommer senere i dette kapitel ind på Ankestyrelsens

generelle betragtninger til beskæftigelse og forsørgelse.

Uvished om tilstrækkelig støtte i nogle sager

I fem sager mangler der sagsakter om den støtte, som den

unge får efter det fyldte 18. år. Ud fra sagernes akter er det

derfor ikke muligt for Ankestyrelsen at kommentere på, hvor-

vidt der er indikationer på tilstrækkelig støtte i disse fem sa-

ger.

Sagen om Anna er et eksempel på en sag, hvor det ikke er ty-

deligt ud fra sagens akter, om Annas behov bliver tilgodeset i

et midlertidige botilbud.

SAGSBESKRIVELSE OM ANNA

Anna er svært mental retarderet på grund af en hjerne-

skade som følge af svær epilepsi. Annas mentale udvik-

ling svarer til et barn på 2 år, og hun har daglige epilepti-

ske anfald. Anna har på grund af sine anfald og en be-

grænset forståelse af egne handlinger behov for pasning

og overvågning døgnet rundt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Anna og hendes familie modtager inden, at Anna fylder

18 år, tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42,

dækning af merudgifter efter servicelovens § 41, aflast-

ning efter servicelovens § 44, jf. § 84 og støtte til handi-

capbil efter servicelovens § 114.

En måned før Anna fylder 18 år, bliver der afholdt et

møde med forældrene og rådgivere fra voksenafdelingen

om mulige botilbud til Anna. Annas rådgiver vurderer, at

Anna har behov for et længerevarende botilbud med

døgndækning, da hun skal være under konstant opsyn på

grund af sine epileptiske anfald og sit behov for støtte i

alle livets forhold. Kommunen bevilger få dage inden,

Anna fylder 18 år, hende plads på et midlertidigt botilbud

med indflytning umiddelbart efter, hun bliver 18 år. Kom-

munen vælger dette tilbud, fordi stedet også har nogle

længerevarende botilbudspladser, som dog ikke er ledige

på det tidspunkt, hvor forældrene og Anna gerne vil

have, at Anna skal flytte hjemmefra. Det er aftalt med

botilbuddet, at Anna skal have en længerevarende botil-

budsplads, når der bliver en plads ledig.

Derudover får Anna også bevilget en plads på aktivitets-

og samværstilbud, en plads på STU, dækning af merud-

gifter til flytningen og førtidspension fra, at hun fylder 18

år.

Et halvt år efter Annas flytning fremgår det af sagen, at

den ene forælder er personlig værge for Anna. Der er

dog ikke oplysninger om ansøgningen om værgemålet i

sagen. Det fremgår ikke, om kommunen har gennemført

en magtanvendelsessag for at flytte Anna til hendes boti-

lbud.

Der fremgår desuden ikke oplysninger om henholdsvis vi-

sitationen i forbindelse med bevilling af botilbud og ved-

rørende inddragelse af forældre ved valget af botilbud,

herunder om værgen har haft mulighed for frit valg.

Da Anna har boet på botilbuddet i omkring seks måne-

der, vælger forældrene, at hun skal sove hjemme hos

dem hver nat og kun være på tilbuddet i løbet af dagen.

Forældrene er bekymret for, om Anna får den rigtige

hjælp og støtte i løbet af natten. Nattevagten på tilbud-

det kører Anna hjem, men bliver ikke hos hende om nat-

ten. Forældrene søger om at blive ansat som Annas hjæl-

per om natten. Det får de afslag på med henvisning til, at

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Anna er bevilget et botilbud, som vil kunne tilgodese

hendes behov. På grund af samarbejdsvanskeligheder

mellem forældre og botilbud trækker det ud med tildeling

af en længerevarende botilbudsplads.

SOCIALFAGLIGE OG JURIDISKE BETRAGTNINGER

Det fremgår af sagens akter, at kommunen har fulgt fa-

milien og vurderet, at der ikke er udviklingsperspektiv i

forhold til arbejdsevne og derfor bevilget førtidspension

ved det 18. år. Ud fra sagens oplysninger kan Ankesty-

relsen ikke se indikationer på, at dette ikke er i overens-

stemmelse med Annas funktionsevne.

Det er ikke helt klart i sagens akter, om Annas behov bli-

ver tilgodeset i det midlertidige tilbud på grund af mang-

lende oplysninger herom. Ankestyrelsen gør dog op-

mærksom på, at når kommunerne vurderer, at en borger

er omfattet af den personkreds, der har behov for et

længerevarende botilbud, så bør kommunerne pege på et

sådant tilbud. Derefter skal kommunerne vejlede bor-

ger/værge om muligheden for frit valg. Når bor-

ger/værge har haft mulighed for at udnytte det frie valg,

skal kommunerne sikre, at flytningen bliver gennemført i

henhold til reglerne om magtanvendelse, når det er på-

krævet. Det fremgår ikke i sagen om Anna, hvorvidt flyt-

ningen er gennemført i henhold til reglerne om magtan-

vendelse.

Læs den fulde sagsbeskrivelse i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Eksemplet med Anna illustrerer udfordringer med at finde det

rette botilbud og forskellen på varigt- og midlertidigt botilbud

efter servicelovens §§ 107 og 108.

Eksemplet med Anna illustrerer også udfordringer med værge-

mål og håndering af regler om magtanvendelse ved flytning.

Udfordringer, som Ankestyrelsen genfinder i taskforce forløb

Man kan læse mere om udfordringer med bevilling af botilbud i Ankestyrelsens under-

søgelse ”Visitation til botilbud. Eksempler på praksis og overvejelser fra seks kommu-

ner” (2021).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

på handicapområdet

. Udfordringer med værgemål og Anke-

styrelsens generelle vurderinger i den sammenhæng kommer

vi ind på i kapitel 4 om inddragelse.

Ud over sagen om Anna er der også uvished om, hvorvidt de

unge får tilstrækkelig støtte i sagerne om Mia, Lea, Jeppe og

Ida, da der også her mangler sagsakter om den støtte, som de

unge har modtaget efter, at de er fyldt 18 år. Se nærmere om

sagerne i bilagsrapport 1:

Sagsbeskrivelser.

Generelle betragtninger om støtten før og efter det

fyldte 18. år fra Ankestyrelsen og VISO

I dette afsnit beskriver vi de generelle betragtninger fra både

Ankestyrelsen og VISO vedrørende støtten før og efter det

fyldte 18. år, som de 17 sager har givet anledning til.

Det har ikke været muligt for Ankestyrelsen at svare på, hvor-

ledes den praksis, som sagsforløbene eksemplificerer, kan

genfindes i Ankestyrelsens generelle erfaringer med kommu-

nernes praksis før og efter den unge med handicap fylder 18

år. Det skyldes, at Ankestyrelsen i sin klagebehandling vurde-

rer den konkrete påklagede afgørelse på enten voksen- eller

børneområdet. I klagesagsbehandlingen foretager Ankestyrel-

sen derfor ikke en gennemgang af den støtte, som borger har

modtaget i forbindelse med overgangen.

Før de unge fylder 18 år handler de juridiske og socialfaglige

betragtninger særligt om dialog og overdragelsesmøder,

manglende vejledning om værgemål og tabt arbejdsfortjeneste

og tilpasning af støtte for at sikre en glidende overgang.

Efter at de unge er fyldt 18 år omhandler de juridiske og soci-

alfaglige betragtninger særlig manglende tilbud om ungdoms-

uddannelse, beskæftigelse og førtidspension samt omsorgs- og

vejledningspligt.

Dialog og overdragelsesmøder

I forbindelse med at sikre en proces ved overgangen til vok-

senlivet for unge med handicap, har der i hovedparten af de 17

sager løbende været dialog med den unge og/eller den unges

Taskforcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Social-

styrelsen. Formålet med taskforcen er at styrke kommunernes sagsbehandling på

handicapområdet for både børn og voksne. Taskforcen tilbyder kommunerne korte

formidlings- og læringsforløb og længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Task-

forcen indsamler desuden løbende gode eksempler på redskaber fra de kommuner,

som taskforcen samarbejder med.

Derudover har Ankestyrelsen tidligere undersøgt udfordringer med håndteringen af

reglerne om magtanvendelse ved flytning i undersøgelsen ”Ankestyrelsens praksis-

tjek af magtanvendelsesreglerne i serviceloven” (2018).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

forældre, og kommunen har afholdt overdragelsesmøde mel-

lem børne-/ungeafdelingen og voksenafdelingen forud for, at

den unge fylder 18 år.

Det er forskelligt, hvor mange overdragelsesmøder, der er af-

holdt, og hvor tæt på den unges 18 års fødselsdag, at mø-

det/møderne har fundet sted. Da sagsakterne ligger inden § 19

a trådte i kraft den 1. januar 2021, var der på daværende tids-

punkt ikke krav om, at kommunerne skulle påbegynde over-

gangen til voksenlivet fra den unge fylder 16 år. Ankestyrelsen

gør opmærksom på, at kommunerne på baggrund af den nye

bestemmelse i serviceloven § 19 a skal begynde forberedelsen

af overgangen til voksenlivet ved det fyldte 16. år for unge

med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter ser-

viceloven. Forberedelserne skal være tværgående, helhedsori-

enteret og foregå i dialog med den unges forældre. I forbere-

delsen skal der blandt andet indgå overvejelser om behov for

hjælp af støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidel-

sen, uddannelses, beskæftigelses og forsørgelsesgrundlag mv.

I tre ud af de 17 sager afholder kommunen flere overleverings-

møder, hvor det første finder sted, når den unge er 15 eller 16

år. Dette ses i sagerne om Maja, Anna og Sigurd. Den første

sagsbeskrivelse fremgår her, mens de to andre udfoldes i bi-

lagsrapport 1:

Sagsbeskrivelser.

I omkring halvdelen af de 17 sager har kommunen afholdt et

overdragelsesmødet, da den unge er omkring 17,5 år. Dette er

blandt andet tilfældet i sagen om Oskar. I Oskars sag fremgår

det ikke i sagens akter, at der har været en egentlig forbere-

delse af overgangen, men at kommunen løbende har været i

dialog med forældrene. Derudover er der sket en inddragelse

af Oskar både før og efter det fyldte 18. år. Blandt andet ind-

går Oskar i udredningen, der foregår op til det fyldte 18. år.

SAGSBESKRIVELSE OM OSKAR

Oskar har en udviklingsforstyrrelse, er lettere mentalt re-

tarderet og har en række psykiske lidelser. Oskars soci-

ale forståelse er ikke alderssvarende.

Oskar og hans familie modtager inden, at Oskar fylder 18

år, støtte efter serviceloven i form af tabt arbejdsfortje-

neste efter § 42, aflastning efter § 44, jf. § 84, samtale-

forløb efter §11, stk. 7, dækning af merudgifter efter §

41 og hjælpemidler efter § 112.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Rådgiveren har løbende dialog med Oskars forældre og

Oskar, inden han fylder 18 år. Da Oskar er 17,5 år, bliver

der afholdt et overleveringsmøde. Oskars uddannelses-

sted, rådgivere fra henholdsvis børne- og voksenområdet

og forældre deltager. På mødet gør forældrene opmærk-

som på, at de og Oskar ønsker, at Oskar flytter hjemme-

fra, når han bliver 18 år. Børneafdelingen sender kort ef-

ter et overleveringsnotat til voksenafdelingen. Indholdet

fremgår ikke blandt sagsakterne. Mor meddeler kommu-

nen, at hun starter på job på fuld tid igen, når Oskar bli-

ver 18 år. Derudover er samarbejdet og overgangen ikke

tydeligt beskrevet. Det fremgår ikke af sagsakterne,

hvordan forældrene og Oskar er blevet orienteret om

overgangen, herunder hvem der er den nye rådgiver ef-

ter det fyldte 18. år.

Efter Oscar er fyldt 18 år, modtager han socialpædago-

gisk støtte og hjælpemidler efter servicelovens §§ 85 og

112, genoptræning efter Sundhedslovens § 140 og STU

efter STU-lovens § 2.

Læs den fulde sagsbeskrivelse i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

I fire sager fremgår det ikke af sagens oplysninger, om der har

været afholdt et overleveringsmøde mellem børne- og voksen-

området. Dette gør sig blandt andet gældende i sagerne om

Alex og Jesper.

SAGSBESKRIVELSE OM ALEX

Alex har en medfødt sygdom, som blandt andet medfører

nedsat lungefunktion. Alex har ofte lungebetændelse,

som hurtigt kan udvikle sig. I sagen om Alex er der aftalt

et overdragelsesmøde, men det ender med at blive aflyst

grundet sygdom.

To måneder, inden Alex fylder 18 år, er der igen dialog

om et overdragelses/netværksmøde, men dette ender

med at blive aflyst grundet sygdom hos familien. Det ses

ikke i sagen at der afholdes et egentligt møde med fami-

lien i forbindelse med overgangen, men der er mailkorre-

spondance med moren om dækning af merudgifter efter

det fyldte 18. år. Der er i det hele taget løbende dialog

med forælderen, men der ses ingen dialog med Alex.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

SAGSBESKRIVELSE OM JESPER

Jesper lider af en svær nervesygdom, som han har fået

som ung teenager. Jesper har som følge heraf været ind-

lagt flere gange og kommunen bevilliger omfattende

støtte herunder personlig støtte i hjemmet, samtalefor-

løb, kontaktperson, støtte til forskellige hjælpemidler

samt dækning af merudgifter.

I sagen om Jesper giver Jespers mor udtryk for, at der er

behov for et overdragelsesmøde, så Jespers sag bliver

overdraget korrekt til voksenområdet. Dette sker et halvt

år, inden Jesper fylder 18 år. Kommunen omtaler også

flere gange, at der skal afholdes et overdragelsesmøde,

men der er hverken referat, deltagerliste eller lignende

fra et sådant møde.

Læs de fulde sagsbeskrivelser i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Manglende vejledning om værgemål

Det er kommunens ansvar at være opmærksom på, om den

unges funktionsniveau gør, at den unge har behov for en

værge.

I flere sager bemærker Ankestyrelsen, at der burde være ble-

vet vejledt om værgemål inden, den unge fylder 18 år, men

det fremgår ikke af sagernes akter, hvorvidt denne vejledning

har fundet sted. Sagen om Alice er et eksempel på en sag,

hvor det ikke fremgår, om kommunen har vejledt om værge-

mål selvom, det ville være relevant.

SAGSBESKRIVELSE OM ALICE

Alice har en kromosom defekt og er som følge heraf

svært retarderet. Hun har udviklingsmæssigt en alder på

2,5-3,5 år.

Alice bor hos sine forældre, som modtager tabt arbejds-

fortjeneste i varierende grad og aflastning 90 døgn om

året uden for hjemmet på et aflastningstilbud.

Det fremgår af sagen, at forældrene handler efter fuld-

magt fra deres datter både før og efter det fyldte 18. år.

Det fremgår dog ikke af sagens akter, om kommunen har

vejledt forældrene om eventuelt værgemål. Ankestyrel-

sen gør opmærksom på, at det er kommunernes ansvar

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

at være opmærksom på, om den unges funktionsniveau

gør, at den unge har behov for en værge. Det vil sige, at

kommunerne skal rådgive forældre eller andre om, at de

har mulighed for at henvende sig til Familieretshuset for

at søge om værgemål, eller for at få råd og vejledning

om værgemålsreglerne.

Læs de fulde sagsbeskrivelser i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Kommunernes forpligtelser i forhold til vejledning om værge-

mål vil blive udfoldet i kapitel 4 om inddragelse.

Vejledning i god tid i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og

eventuel tilpasning af støtten

I flere sager fremgår det, at kommunens bevilling af tabt ar-

bejdsfortjeneste løber uændret frem til, at den fylder 18 år.

Generelt anbefaler VISO, at i sager, hvor der er bevilget tabt

arbejdsfortjeneste i et større omfang, og forældrene skal til-

bage til arbejdsmarkedet eller overgå til anden form for forsør-

gelse i forbindelse med, at den unge fylder 18 år, at foræl-

drene rådgives i god tid om de ændringer som overgangen vil

medføre. Kommunen kan endvidere overveje at tilpasse støt-

ten op til det fyldte 18. år med henblik på at sikre en mere gli-

dende overgang og overveje om der med afsæt i den forbere-

delse, som kommunerne er forpligtede til at gennemføre efter

servicelovens § 19 a, eventuelt er grundlag for at lægge en

plan for, hvordan overgangen bedst tilrettelægges for hele fa-

milien.

I flere sager gør Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kom-

munerne har mulighed for at bevilge afløsning/aflastning inden

det fyldte 18. år, hvis kommunerne ud fra en konkret og indi-

viduel vurdering ser, at støtten kan gavne den unge og fami-

lien. Ved afløsning og aflastning modtager den unge støtte in-

den for velkendte rammer og uden skift i sin hverdag. Dertil

gør Ankestyrelsen opmærksom på, at kommunerne kan be-

vilge personlig og praktisk hjælp udført af andre end foræl-

drene, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt for den

unge eller for familiens trivsel ud fra en konkret og individuel

vurdering.

Sagen om Anders er et eksempel på en sag, hvor kommunen

skal være opmærksom på vejledning til forældrene tilbageven-

den til arbejdsmarkedet, og hvor kommunen kan overveje til-

pasning af støtte for at sikre en mere glidende overgang.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

I sagen om Anders har kommunen bevilliget børnepasser efter

servicelovens § 41 og ikke efter servicelovens § 44. Ankesty-

relsen gør opmærksom på, at kommunerne ved bevillingen af

børnepasser efter § 44 kan vælge at lade den samme person,

som har opbygget kendskab til den unge inden det fyldte 18.

år, fortsætte med at yde støtten efter det fyldte 18. år efter

servicelovens § 84. Ankestyrelsen gør også opmærksom på, at

kontaktperson kan opretholdes efter det fyldte 18 år efter reg-

lerne i servicelovens § 76 om efterværn.

SAGSBESKRIVELSE OM ANDERS

Anders har flere diagnoser heriblandt autisme og angst.

Anders er i medicinsk behandling for sine lidelser, men er

fortsat meget styret af dem og umoden af sin alder. Det

beskrives i sagen, at Anders blandt andet har svært ved

at ændre vaner, har lang responstid, er meget utryg ved

at være alene hjemme og har selvmordstanker.

Inden Anders fylder 18 år, bor han sammen med sine

forældre. Sociale relationer giver ikke mening for Anders,

og han mødes ikke med andre end forældrene og så ven-

ner over nettet.

Som 13-årig bliver Anders sygemeldt fra skolen på grund

af svære belastningssymptomer og bliver herefter hjem-

meundervist af en pædagog indtil 10. klasse. Herefter er

det meningen, at Anders skal starte i et STU forløb, men

kommunen og forældrene har svært ved at finde et til-

bud, der egner sig til Anders.

Frem til at Anders bliver 18 år, modtager hans mor tabt

arbejdsfortjeneste 26 timer om ugen. Kommunen følger

løbende op på bevillingen og begrunder den med, at An-

ders ikke er i skole og ikke kan være alene på grund af

sit store behov for støtte og guidning. Det fremgår ikke

af sagen, om denne støtte kun kan varetages af moren.

Familien får dækket timer til børnepasser som merudgift,

indtil Anders er 15 år. Børnepasseren fungerer også som

aflastning for Anders’ forældre.

Da Anders er 17 år, får han bevilget en kontaktperson i

seks timer om ugen. Kontaktpersonen er fundet i Anders

og familiens netværk. Bevillingen gælder frem til, Anders

bliver 18 år og er givet på baggrund af hans nedsatte

funktionsevne og behov for særlig støtte.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Læs den fulde sagsbeskrivelse i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

BOTILBUD EFTER

SERVICELOVEN

§§SEL § 107 OG 108

Kommunen kan til-

byde borgeren et mid-

lertidigt eller et læn-

gerevarende botilbud.

Midlertidige botilbud

efter SEL § 107 kan

tilbydes, hvis borge-

ren har et midlertidigt

behov for et botilbud.

Det kan eksempelvis

være for at afklare

borgerens fremtidig

boform.

Længerevarende botil-

bud efter SEL § 108

retter sig til personer,

som har et længere-

varende behov for et

botilbud på grund at

et omfattende behov

for hjælp til alminde-

lige daglige funktio-

ner, pleje eller lig-

nende.

Kommunen kan alene

henvise til tilbud, som

er registret på tilbuds-

portalen.

Manglende tilbud om botilbud

Når unge med handicap bliver vurderet at være i personkred-

sen for midlertidige eller længerevarende botilbud, er det kom-

munens ansvar at tilbyde dem et passende botilbud.

I flere af sagsbeskrivelserne fremhæver Ankestyrelsen betragt-

ninger i forbindelse med bevilling af midlertidige og længere-

varende botilbud. Blandt sagerne er der flere eksempler på, at

de unge står på venteliste til botilbud, men at ventetiden er

lang på grund af mangel på ledige pladser på botilbud. Der er

også eksempler på, at unge bliver vurderet at være i person-

kredsen for længerevarende botilbud, men bliver tilbudt mid-

lertidige botilbud på grund af manglende længerevarende plad-

ser.

SAGSBESKRIVELSE OM ANNA

Sagsbeskrivelsen om Anna er et eksempel på en sag,

hvor det trækker ud med tildeling af en længerevarende

botilbudsplads trods enighed om behov for en sådan ved

det fyldte 18. år. At det trækker ud skyldes i første om-

gang manglende plads på det ønskede botilbud og senere

samarbejdsvanskeligheder mellem forældre og botilbud.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at når kommunerne

vurderer, at en borger er omfattet af den personkreds,

der har behov for et længerevarende botilbud, så bør

kommunerne pege på et sådant tilbud. Derefter skal

kommunerne vejlede borger/værge om muligheden for

frit valg af botilbud.

SAGSBESKRIVELSE OM MAJA

Sagsbeskrivelsen om Maja er et eksempel på en ung,

som står på venteliste til et længerevarende botilbud,

hvor kommunen bevilliger anden støtte i ventetiden. I

Majas tilfælde bevilger kommunen ekstern bostøtte 30 ti-

mer om ugen, to aflastningsdøgn om måneden, og sam-

tidig ansætter kommunen den ene forældre til at yde af-

løsning/aflastning fra Majas 18-års fødselsdag. Maja bli-

ver også tilbudt en plads på venteliste til et midlertidigt

botilbud. Maja er meget opsat på at flytte på botilbud, og

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

efter ni måneders ventetid flytter Maja ind på et midlerti-

dig botilbud med socialpædagogisk støtte i opstarts peri-

oden.

Læs de fulde sagsbeskrivelser i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Aflastning og praktisk hjælp og personlig pleje efter det fyldte

18. år

Ankestyrelsen og VISO overvejer i flere sager, hvor den unge

fortsat bor hjemme efter det fyldte 18. år, at det kan være

krævende for de pårørende at støtte den unge i hverdagen. I

den forbindelse bemærker Ankestyrelsen, at det er muligt at

bevilge aflastning efter servicelovens § 84 med henblik på at

aflaste familien samt praktisk hjælp og personlig pleje efter

servicelovens § 83. Ankestyrelsen bemærker dette i sagerne

om Marie, Maja, Pernille, Lea og Alex i bilagsrapport 1:

Sags-

beskrivelser.

Nedenfor nævner vi to eksempler, hvor Ankesty-

relsen bemærker, at kommunen kunne overveje at bevilge af-

lastning efter det fyldte 18. år.

SAGSBESKRIVELSE OM PERNILLE

Pernille lider af autisme, angst og socialfobi. Det betyder

blandt andet, at Pernille har en langsom informationsbe-

arbejdning og et stort skolefravær. Pernilles far er inden

det 18. år blevet bevilget 30 timers tabt arbejdsfortjene-

ste om ugen, fordi Pernille lider af skolevægring. Efter

Pernille fylder 18 år, får hun bevilget socialpædagogisk

støtte. Formålet med bevillingen er, at forberede Pernille

på at kunne flytte i egen bolig med støtte, og at Pernille

skal få metoder, strategier og redskaber, der kan hjælpe

hende med at skabe struktur i dagligdagen og give hende

en større livskvalitet.

Ud fra sagens oplysninger kan Ankestyrelsen med et juri-

disk perspektiv ikke se indikationer på, at Pernille ikke

får tilstrækkelig støtte ved at bo hjemme med socialpæ-

dagogisk støtte. Det fremgår dog ikke i sagen om, kom-

munen laver en vurdering af belastningen på familien ved

at have Pernille boende hjemme. Ankestyrelsen gør op-

mærksom på, at kommunerne kan give socialpædagogisk

støtte i hjemmet i kombination med andre tiltag ud fra en

konkret og individuel vurdering af støttebehovet. VISO

bemærker ud fra et socialfagligt perspektiv, at det er en

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

meget stor opgave for den socialpædagogiske støtte, når

der ikke er nogen anden støtte til Pernille.

SAGSBESKRIVELSE OM ALEX

Alex har en medfødt sygdom, som blandt andet medfører

nedsat lungefunktion. Alex har ofte lungebetændelse, og

en lungebetændelse kan hurtigt udvikle sig. Alex har be-

hov for et rent og tørt indeklima. Alex og hans familie

modtager inden, at Alex fylder 18 år, tabt Arbejdsfortje-

neste efter servicelovens § 42 og dækning af merudgifter

efter servicelovens § 41. Efter Alex fylder 18 år får han

dækket merudgifter og der er dialog om STU og forsør-

gelse i form af skoleydelse.

Ud fra oplysningerne i sagen kan Ankestyrelsen ikke se

indikationer på, at den støtte, som kommunen har bevil-

get, ikke modsvarer Alex’ behov. Det fremgår af sagen,

at Alex’ mor har været sygemeldt og over for kommunen

har givet udtryk for, at det er hårdt at passe Alex i hjem-

met. Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne har mu-

lighed for at bevilge praktisk hjælp, personlig pleje og af-

lastning efter servicelovens bestemmelser.

Læs de fulde sagsbeskrivelse i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Ankestyrelsen ser ikke indikationer på, at der ikke er givet til-

strækkelig støtte i de to oven for nævnte sagsbeskrivelser eller

i de andre sager, hvor Ankestyrelsen har generelle betragtnin-

ger omkring aflastning, praktisk hjælp og personlig pleje.

I sagen om Marie fremhæver VISO dog, at det ud fra et social-

fagligt perspektiv er bekymrende, at mor varetager støtten i

hjemmet, når psykiatrien i en tidlig alder udtaler, at man ikke

skal regne med, at Maries mor på sigt kan passe hende i det

omfang, der er brug for. I Maries tilfælde har kommunen

længe forsøgt indkøring i et aflastningstilbud. Læs sagsbeskri-

velsen om Marie i bilagsrapport 1:

Sagsbeskrivelser.

Omsorgs- og vejledningspligt

Ankestyrelsen bemærker i to sager, hvor den unge efter det

fyldte 18. år frasiger sig hjælp fra kommunen, at kommunerne

har en omsorgs- og vejledningspligt. Det er samtidig nødven-

digt at bemærke, at Ankestyrelsen i disse sager ikke kan se in-

dikationer på, at der ikke er bevilget tilstrækkelig støtte efter

fyldte 18. år ud fra sagens akter.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

SAGSBESKRIVELSE OM ANDERS

Anders har flere diagnoser heriblandt autisme og angst.

Inden Anders fylder 18 år, modtager han og hans familie

tabt arbejdsfortjeneste, dækning af merudgifter, kontakt-

personsordning og netværks- eller samtalegrupper. Efter

Anders fylder 18 år, bor han fortsat hos sine forældre.

Anders får bevilget førtidspension på et visitationsmøde

den måned, han fylder 18 år. Anders får derudover bevil-

get socialpædagogisk støtte. Anders ønsker ikke at bruge

den socialpædagogiske støtte, som han er blevet bevil-

get. Støtten ophører derfor et halvt år efter, at Anders er

fyldt 18 år. Der bliver ikke iværksat anden støtte efter

ophøret af den socialpædagogiske støtte

Ud fra sagens akter kan Ankestyrelsen ikke se indikatio-

ner på, at Anders ikke har modtaget tilstrækkelig støtte,

da Anders’ funktionsniveau er svingende, og der kan

være perioder, hvor han er forholdsvis velfungerende. Af

sagens akter fremgår det videre, at Anders i perioder har

det dårligere og løbende har brug for støtte til for eksem-

pel kontakten til offentlige myndigheder. Ankestyrelsen

gør opmærksom på, at kommunerne har en almindelig

omsorgspligt og derfor har pligt til at sikre, at de unge

har mulighed for støtte i dårlige perioder. VISO vurderer,

at med de diagnoser Anders har, og da han er tilkendt

førtidspension, er der risiko for, at Anders bliver socialt

isoleret i hjemmet, hvis ikke kommunen eller hans foræl-

dre er opsøgende. VISO bemærker, at nogle mennesker

med autisme, hvis forestillingsevne ikke er så god, kan

have svært ved at forstå meningen med en foranstaltning

som eksempelvis socialpædagogisk støtte, og at de der-

for ofte frabeder sig hjælpen. VISO understreger, at det

derfor er vigtigt, at kommunen skaber en god dialog med

borgeren omkring, hvad formålet med støtten er.

SAGSBEKSRIVELSE OM JEPPE

Jeppe lider af en spiseforstyrrelse, som er karakteriseret

ved undervægt, restriktive spisemønstre og vægtregule-

rende adfærd. Det er nødvendigt at hjælpe Jeppe med

mad og at overvåge ham, når han spiser. Jeppe har des-

uden været tiltagende depressiv med selvskadeimpulser.

Jeppe er ikke aldersvarende.

Inden Jeppe fylder 18 år, modtager hans mor tabt ar-

bejdsfortjeneste ad hoc, og Jeppes far modtager 33 ti-

mers tabt arbejdsfortjeneste om ugen. Tre måneder efter

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Jeppes 18-års fødselsdag starter Jeppe i et beskæftigel-

sestilbud, men bliver sygemeldt. Der fremgår ikke yderli-

gere informationer om beskæftigelsestilbuddet i sagen.

Jeppe får efterfølgende uddannelsesydelse. Da Jeppe er

18,5 år, bevilger kommunen socialpædagogisk støtte til

Jeppe. Denne støtte ophører tre måneder efter, da Jeppe

ikke ønsker den. Jeppe søger om optagelse på den soci-

ale boligliste. Kommunen giver Jeppe et tilbud med mu-

lighed for indflytning tre måneder efter. Sagen indeholder

flere boligtilbud, og det fremgår ikke klart, hvornår Jeppe

har takket ja til et tilbud. Jeppe flytter i en bolig, da han

er 19,5 år.

Ud fra sagens akter er det ikke muligt for Ankestyrelsen

at kommentere på, hvorvidt der er indikationer på, om

Jeppe modtager støtte efter det fyldte 18. år, der mod-

svarer hans behov. Det fremgår af sagens oplysninger, at

kommunen bevilger socialpædagogisk støtte efter § 85,

men at Jeppe vælger at frasige sig hjælpen. Det fremgår

også af sagen, at Jeppe henvender sig senere med behov

for en bolig, og at Jeppe har en tiltagende selvskadende

adfærd og ikke kommer ud. Ankestyrelsen gør opmærk-

som på, at kommunerne skal vejlede borgere om den

hjælp og støtte, som kommunen kan yde, også selv om

borgeren tidligere har frasagt sig støtten.

Læs de fulde sagsbeskrivelser i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Manglende tilbud om en ungdomsuddannelse

Kommunen skal sørge for, at unge efter endt grundskole får et

tilbud om en ungdomsuddannelse. STU er en 3-årig uddan-

nelse, som kommunen kan give til unge under 25 år, der ikke

kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der

ydes specialpædagogisk støtte eller anden støtte til den unge.

Læs mere herom i Ankestyrelsens oversigt over støttemulighe-

der til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen

Blandt sagsbeskrivelserne ser vi mange eksempler på STU

både før og efter det fyldte 18. år (se oversigten i tabel 2.2).

Men der er blandt sagsbeskrivelserne også flere eksempler på,

at det ikke lykkes for den unge at gennemføre en STU. Anke-

”Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen - Ankestyrelsens be-

skrivelser af bestemmelser på området” (Ankestyrelsen, 2022). Find oversigten på

ast.dk.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

styrelsen ser eksempler på, at den unge burde have fået til-

budt STU men ikke får det, og omvendt at den unge får tilbudt

STU, men ikke burde have fået det.

Det er VISO’s generelle erfaring, at kommunerne kan komme

til at miste blik for den unges hverdagsliv efter overgangen til

voksenbestemmelserne. Det kan handle om tilbud om ung-

domsuddannelse såsom STU, men det kan også handle om be-

skæftigelsestilbud og forsørgelsesgrundlag, som vi kommer ind

på i de følgende afsnit.

SAGSBESKRIVELSE OM RIKKE

I sagsbeskrivelsen om Rikke får hun tilbudt en STU, men

hun vælger ikke at benytte sig af tilbuddet, da hun ikke

føler sig godt placeret på den valgte skole. Hertil bemær-

ker Sekretariatet for Klagenævnet for Specialundervis-

ning i Ankestyrelsen (KNS) blandt andet, at ungdomsud-

dannelsen i videst muligt omfang skal tilrettelægges un-

der hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed

og interesser, og at kommunen skal vejlede om klagemu-

lighed, hvis uddannelsestilbuddet er et andet end det,

den unge selv har ønsket.

SAGSBESKRIVELSE OM ANDERS

I sagsbeskrivelsen om Anders har kommunen og foræl-

drene svært ved at finde et tilbud, der egner sig til An-

ders og hans behov, og det fremgår ikke af sagen, at An-

ders får bevilget en STU. Hertil påpeger KNS, at STU skal

gives til unge under 25 år, der ikke kan gennemføre en

anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpæ-

dagogisk støtte eller anden støtte til den unge. Kommu-

nen skal sørge for, at de unge efter undervisningspligtens

ophør får et tilbud om en ungdomsuddannelse, hvis de

ønsker det. Kan der ikke, efter dialog med den unge og

forældrene, opnås enighed om indstillingen eller udkast

til individuel uddannelsesplan, skal der i en indstilling til

kommunalbestyrelsen redegøres herfor.

Læs de fulde sagsbeskrivelser i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Manglende tilbud om aktiv beskæftigelse

Der er flere muligheder for at understøtte beskæftigelse på det

almindelige arbejdsmarked for mennesker med handicap. Her-

under handicapkompenserende ordninger, der også kan være

aktuelle for unge. Ankestyrelsen ser i klagesagsbehandlingen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

følgende indsatser blive brugt til unge med handicap: ansæt-

telse med løntilskud, ressourceforløb, revalidering, fleksjob og

mentorstøtte efter Lov om en aktivbeskæftigelse §§ 66, 112,

116, 142 og 167. Læs mere herom i Ankestyrelsens oversigt

over støttemuligheder til unge med handicap i overgangen fra

barn til voksen

Sagen om Peter er et eksempel på bevilling af mentorstøtte ef-

ter LAB § 167. I sagen om Pernille overvejer kommunen, om

Pernille i stedet for STU skal have et tilbud efter loven om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

SAGSBESKRIVELSE OM PETER

Sagsbeskrivelsen om Peter handler om en ung mand med

ADHD og angst. Det fremgår af sagen, at Peters funkti-

onsniveau er meget svingende, og han kan i perioder

nærmest alt, mens han i andre perioder dårligt kan

komme ud af sengen. Peter får bevilget mentorstøtte ef-

ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 167 og bo-

støtte efter serviceloven § 85 efter sit fyldte 18. år.

SAGSBESKRIVELSE OM PERNILLE

I sagsbeskrivelsen om Pernille overvejer kommunen, om

Pernille i stedet for STU skal have et tilbud efter loven

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Pernilles STU bliver

sat på pause, fordi hun ikke har et fast fremmøde. Sagen

indeholder ikke oplysninger om, hvilken vejledning Per-

nille får herom, og hvad hun får bevilget.

VISO bemærker ud fra et socialfagligt perspektiv, at det

er en meget stor opgave for den socialpædagogiske

støtte, når der ikke er nogen anden støtte til Pernille.

Ifølge VISO kan det være relevant at overveje, hvorvidt

der kan skabes mere struktur og indhold i hverdagen.

”Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen - Ankestyrelsens be-

skrivelser af bestemmelser på området” (Ankestyrelsen, 2022). Find oversigten på

ast.dk.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Efter

Ankestyrel-

sens princip-

meddelelse 58-

18,

er det ikke et

krav, at den unge

skal have iværk-

sat et ressource-

forløb forud for til-

kendelsen af sin

førtidspension,

hvis det er doku-

menteret eller helt

åbenbart, at den

unges arbejds-

evne ikke kan for-

bedres.

Klagenævnet for Specialundervisning i Ankestyrelsen

(KNS) påpeger blandt andet, at kommunen har ansvaret

for, at uddannelsesplanen justeres efter behov, og at

kommunen ved genoptagelsen af ungdomsuddannelsen

kan stille krav om en ny målgruppevurdering. Det kan

desuden blive aktuelt at justere den unges uddannelses-

plan.

Læs de fulde sagsbeskrivelser i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

I de resterede 15 sager ser vi i øvrigt ikke eksempler på de

ovenstående beskæftigelsestiltag.

Manglende tilbud om forsørgelse i form af førtidspension

Hvis den unges arbejdsevne er varigt nedsat, og det vurderes,

at den unge ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved sin

18-års fødselsdag, kan den unge tilkendes førtidspension efter

pensionslovens § 20. Det vil sige, at kommunen vurderer, at

nedsættelsen af arbejdsevnen er af et sådant omfang, at den

unge ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved at få et ar-

bejde, herunder et fleksjob. Der må altså ikke være udsigt til,

at den unges arbejdsevne kan udvikles. Den unge kan fortsat

få tilbud om STU uafhængigt af, om den unge også får bevilget

førtidspension.

Vi ser flere eksempler på bevilling af førtidspension blandt

sagsbeskrivelserne. Vi ser også eksempler på forløb, hvor

kommunen burde have overvejet førtidspension. Maja og Mia

er eksempler på sager, hvor der bevilliges førtidspension. I

Mias tilfælde sker det dog forsinket.

SAGSBESKRIVELSER OM MAJA

Sagsbeskrivelsen om Maja er et eksempel på en sag,

hvor det er svært at vurdere, om der er udviklingspoten-

tiale i Majas arbejdsevne eller, om hun burde have fået

bevilget førtidspension. Det fremgår af sagen, at kommu-

nen har forberedt overgangen til voksenlivet i Majas sag.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne skal være op-

mærksomme på udviklingspotentialet i de unges arbejds-

evne, og om de skal bevilges førtidspension ved deres

fyldte 18. år.

SAGSBESKRIVELSER OM MIA

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Sagsbeskrivelsen om Mia er et eksempel på en sag, hvor

kommunen vurderer, at den unges arbejdsevne ikke kan

udvikles, og at Mia derfor er i målgruppen for at få bevil-

get førtidspension. Det fremgår af sagen, at kommunen

først bevilger førtidspension en måned efter hendes 18-

års fødselsdag, hvilket kunne tyde på, at kommunen ikke

er kommet rettidigt i gang med at forberede Mias over-

gang til voksenlivet. Ud fra sagens akter var kommunen i

besiddelse af de relevante oplysninger om Mias arbejds-

evne inden hendes overgang og kunne have bevilget før-

tidspension med virkning fra den 1. i måneden efter Mias

18-års fødselsdag.

Læs de fulde sagsbeskrivelser i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Det er VISO’s generelle erfaring, at kommunerne kan komme

til at miste blik for den unges hverdagsliv efter overgangen til

voksenbestemmelserne. Det kan blandt andet være en situa-

tion, hvor beskæftigelsesforvaltningen vurderer, at en ung er

for sårbar til en praktik, mens socialforvaltningen ikke synes,

at de har mulighed for at bevilge andet end socialpædagogisk

støtte. I disse tilfælde kan den unge komme til at stå i en situ-

ation uden tilbud i løbet af sin hverdag. Det kan bidrage til so-

cial isolation og mangel på hverdagsstruktur og rytme.

DE UNGES OPLEVELSER MED FORANDRING I

STØTTEN

I undersøgelsen har vi interviewet syv unge med betydeligt og

varigt nedsat funktionsniveau. I interviewene er det tydeligt, at

flere af de unge oplever, at deres støtte fra kommunen har

ændret sig ved det fyldte 18. år, og at dette har haft betydning

for deres hverdag.

Nogle af de unge fortæller, at de er frustrerede over, at de

ikke kan få den samme støtte efter de er fyldt 18 år, som de

fik før de fyldte 18 år. I dette afsnit fremgår to unges fortællin-

ger med disse frustrationer. De fortæller, at de ændringer der

sker i støtten begrænser deres muligheder for at leve deres liv

som tidligere.

Nogle unge oplever, at de har opnået en god tilværelse efter

overgangen til voksenlivet, og får den hjælp, som de har brug

for. I dette afsnit fremgår en af de unges oplevelser med at

være glad for den støtte, som hun modtager efter voksenbe-

stemmelserne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Sanne oplever, at hjælpen er blevet dårligere

For Sanne drejer det sig om, at hun ikke længere kan få dæk-

ket merudgifter, hvilket gør, at hendes økonomi er presset, da

hun skal bruge sin fulde SU på at betale for sin handicapbil.

Derudover fortæller Sanne, at hun ikke længere har mulighed

for at tage med sin familie på ferie, fordi kommunen ikke dæk-

ker hjælpere på ferie i udlandet. Sannes mor har derfor betalt

for at få hjælperne med, men har kun haft råd til, at hjælperne

kunne være med på halvdelen af familiens planlagte ferie.

INTERVIEW MED SANNE

Sanne er 20 år gammel. Hun har muskelsvind og bruger

elektrisk kørestol og respirator. Sanne bor hos sin mor og

er i gang med en ungdomsuddannelse.

Sanne synes, at overgangen fra barn til voksenbestem-

melser har været en stor omvæltning. Hun oplever, at

hun ikke længere får bevilget det, hun har behov for. Ef-

ter Sanne fyldte 18 år, fik hun at vide, at der var flere af

hendes bevillinger af dækning af merudgifter, som hun

ikke længere kunne få. Det kom bag på hende, for kom-

munen havde fortalt hende, at der ikke ville ske ændrin-

ger.

”Kommunen sagde, at når jeg bliver 18, så tager vi

hånd om det her med merudgifter, og der sker ikke så

meget. Det lød meget som om, at der ikke rigtig ville

ske noget.”

Efter Sanne fyldte 18 år, kunne hun ikke længere få be-

vilget merudgifter til for eksempel vaskeklude, som hun

bruger mange af hver dag. Hun oplevede, at kommunen

afviste bevillingen på det grundlag, at andre 18-årige

ikke benytter vaskeklude i det omfang, hun gjorde, og at

det derfor ikke var nødvendigt.

Sannes støtte efter det fyldte 18. år har betydning for

hendes mulighed for at tage på ferie. Sanne har fået af-

slag på merudgifter til at køre på ferie med begrundel-

sen, at andre 18-årige ikke kører på ferie i egen bil. Der-

udover er hun kommet en uge senere på ferie end resten

af sin familie, fordi kommunen ikke dækker hjælpere til

ferier uden for Danmark, og Sannes mor kun kunne be-

tale for én uges ferie.

I forbindelse med

Sannes beskri-

velse gør Ankesty-

relsen opmærk-

som på, at kom-

munens vurdering

af den unges be-

hov for dækning

af merudgifter

skal være en kon-

kret og individuel

vurdering af, hvad

der er nødvendigt

for borgeren. Des-

uden er det en be-

tingelse, at mer-

udgiften er en

konsekvens af den

nedsatte funkti-

onsevne. Se ser-

vicelovens § 100,

stk. 1.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Karl oplever

manglende fleksi-

bilitet. Ankestyrel-

sen pointerer, at

kommunen skal

være opmærksom

på at vejlede om

muligheden for en

selvudpeget hjæl-

per, der kan give

fleksibilitet i hver-

dagen. Se service-

lovens § 94.

Sanne oplever, at der er et grundlæggende økonomisk

problem, der er fulgt med overgangen fra barn til vok-

sen. Hele Sannes SU går til at betale af på sin handicap-

bil, og der er derfor ikke overskud i Sannes økonomi.

Sanne forstår derfor ikke, hvordan hun skal dække de

andre merudgifter, som hun ikke længere får bevilget af

kommunen. Sanne bor hjemme og kan derfor få økono-

misk hjælp af sin mor, men Sanne er bekymret for, hvor-

dan det skal hænge sammen, når hun flytter hjemmefra.

Karl oplever, at hjælpen er mindre fleksibel

Ligesom Sanne oplever Karl at være blevet begrænset i sine

muligheder, efter han er fyldt 18 år. Det skyldes blandt andet,

at hans hverdag er styret af, at han skal være hjemme på be-

stemte tidspunkter, hvor hjemmehjælperen kommer på besøg

for at hjælpe med personlig og praktisk hjælp og støtte. Tidli-

gere var det mere fleksibelt, da den samme hjælper stod for

alle plejeopgaver. Ligesom Sanne oplever Karl også en udfor-

dring med, at kommunen ikke bevilger hjælpere på ferie uden

for landets grænser. Det betyder, at Karl ikke længere kan

komme på ferie med sin familie. Karl er kommet under værge-

mål under et alvorligt sygdomsforløb, som nu er afsluttet. Karl

udtrykker, at han har svært ved at annullere værgemålet, og

nu betyder værgemålet, at kommunen ikke kan bevilge Karl

den BPA-ordning, som han ønsker.

INTERVIEW MED KARL

Karl er 21 år og har muskelsvind. Karl bor hos sine foræl-

dre og er ansat i et skånejob. Karl fortæller om flere for-

skellige udfordringer i forbindelse med sit nye voksenliv;

et værgemål, der begrænser hans muligheder for støtte,

manglende støtte fra kommunen til at flytte hjemmefra,

problemer med at bevæge sig videre i et uddannelsesfor-

løb, manglende støtte på ferier og en skemalagt hverdag.

Karl synes, at den bedste løsning for ham er en BPA-ord-

ning, hvor han er arbejdsgiver for sine hjælpere. Det

bunder i, at Karl har et omfattende støttebehov i hjem-

met, hvor der er behov for hjælpere i alle hans vågne ti-

mer. Karl kan dog ikke få BPA under værgemål. Karl be-

finder sig altså i en situation, hvor han oplever, at vær-

gemålet spænder ben for hans mulighed for det, han me-

ner ville være en meningsfuld udvikling af sine bevillin-

ger.

VÆRGEMÅL

Familieretshuset

kan ifølge værge-

målsloven § 5 be-

skikke en værge

(læs mere herom i

kapitel 5)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Til spørgsmålet om, hvorvidt Karl savner noget af den

støtte, han fik, inden han fyldte 18 år, peger han på et

ønske om en mindre skemalagt hverdag:

”Ja, der er det, at hjemmeplejen kommer på punktbe-

søg. Før i tiden havde jeg en hjælper, der varetog de

opgaver. Hver gang jeg laver noget ud af huset, og

jeg måske ved, at jeg ikke er hjemme til et eller to be-

søg, så er der nogen, der skal ringe og aflyse for mig.”

Inden Karl fyldte 18 år, fortæller Karl, at den samme

hjælper varetog alle opgaver i hjemmet. Efter han er

fyldt 18, får han også hjemmeplejebesøg flere gange

dagligt. Karl fortæller, hvordan hans hverdag er bestemt

af disse hjemmeplejebesøg. Besøgene betyder, at han

har svært ved at være spontan i sin hverdag. Karl under-

streger, at han synes, at kommunens bevillinger struktu-

rerer og begrænser hans hverdag, da han fortæller, at

han ikke kan få bevilget hjælp til indkøb. Det er ikke en

mulighed, fordi kommunen har etableret en platform, der

gør det muligt at handle via nettet. Ifølge Karl bidrager

dette til manglen af oplevelser og spontanitet i hans

hverdag:

”Så ryger oplevelsen jo. Så kan man ikke købe noget

slik eller chips eller noget med hjem på vejen, ikke.”

Både Sanne og Karl beskriver, at de oplever, at der sker

mærkbare forandringer i den bevilgede støtte før og efter det

fyldte 18. år. Sanne og Karl fortæller, at den nye støtte de

modtager, på forskellig vis har betydning for deres oplevelse af

selvstændighed og selvbestemmelse i deres hverdag. Ligesom

Sanne giver Karl udtryk for, at han oplever udfordringer i for-

hold til at komme på ferie.

INTERVIEW MED KARL

Siden Karl er fyldt 18 år, har han ikke haft mulighed for

at komme ud og rejse, fordi han ikke kan få bevilget

støtte uden for Danmark.

”Det er mildt sagt meget svært at komme på ferie

med hjælpere, hvis man ikke har BPA og er fyldt 18.”

Under sit interview fremhæver Karl, at han synes, at lov-

givningen bør ændres, så alle har mulighed for at holde

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

en uges ferie om året uden for Danmark, og at dette

også burde gælde unge med handicap.

Line oplever, at hun får den hjælp, som hun har brug for

Line fortæller, at hun er glad for den støtte, som hun modtager

efter overgangen til voksenlivet. Line er flyttet på et botilbud,

hvor hun oplever at få den støtte, som hun har behov for, og

hvor der er voksne til stede, som hjælper hende.

INTERVIEW MED LINE

Line har autisme og psykisk funktionsnedsættelse og er

for nylig fyldt 18 år. Før Line fyldte 18 år, boede hun hos

sin mor og gik samtidig på en specialskole, som hun var

meget glad for.

Line fortæller, at hun ikke har været nervøs for at blive

voksen og for de forandringer, der følger med. Lige inden

hun fyldte 18 år, valgte Line at begynde på en efterskole.

Line er senere flyttet på et botilbud, og hun er generelt

glad for sin nuværende situation. Hun ved, at hun har

brug for støtte i sin hverdag, og hun oplever, at hun har

nogen at snakke med på botilbuddet. Line giver udtryk

for, at hendes tryghed omkring både sin nuværende og

fremtidige situation hænger meget sammen med, at hun

har voksne omkring sig på botilbuddet, som hun grund-

læggende stoler på, og som hun ved, vil hjælpe hende,

hvis hun har behov for det:

”Hvis jeg ikke lige kan komme til de voksne, så er der

vel en vikar, der kan hjælpe.”

Line har generelt haft en god oplevelse med at blive 18

år og føler, at hun kan leve mere selvstændigt, samtidig

med at hun kan få den hjælp, hun har brug for.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 3

Processen omkring en god

overgang til voksenlivet

For at overgangen fra barn til voksen skal fungerer for den

unge, er der mange ting, der skal spille sammen. I dette kapi-

tel beskriver vi hvordan, kommunerne arbejder med at skabe

en god proces for overgangen til voksenlivet herunder, hvilke

gode erfaringer og oplevede udfordringer de har hermed.

Første del af kapitlet indeholder en kort beskrivelse af kommu-

nernes arbejdsgange og organisering af den tværfaglige koor-

dinering. Dette uddybes desuden i bilagsrapport 2:

Kommu-

nernes arbejdsgang og organisering.

Anden del af kapitlet indeholder en gennemgang af de ople-

vede udfordringer, som kommunerne nævner i forhold til at

sikre en god overgang til voksenlivet. Disse udfordringer knyt-

ter sig til forventninger til støtten, sager med tabt arbejdsfor-

tjeneste uden anden støtte, sikring af der rette tilbud i forhold

til forsørgelse og sager, hvor den unge skal flytte hjemmefra.

Kommunernes udsagn er understøttet af betragtninger fra So-

cialstyrelsen og VISO. I forbindelse med udfordringer, når den

unge skal flytte hjemmefra, er kommuners udsagn også un-

derstøttet af et interview med en ung, som har oplevet udfor-

dringer i forhold til at flytte hjemmefra.

Tredje del af kapitlet indeholder kommunernes gode erfaringer

med tilpasning af støtten op mod det fyldt 18. år med henblik

på både selvstændiggørelse og sikring af kontinuitet i støtten.

Kommunernes fortællinger er suppleret med eksempler fra de

17 gennemgåede sager.

Den sidste del af kapitlet beskriver de unges oplevelser med

selvstændiggørelse i forbindelse med at fylde 18 år. Kapitlet

understreger vigtigheden af at fokusere på en selvstændig til-

værelse for den unge i forbindelse med overgangen til voksen-

livet.

Kapitlets hovedpointer fremgår nedenfor.

HOVEDPOINTER

•

Den tværfaglige koordinering af overgangen fra børne-

til voksenbestemmelserne er i interviewkommunerne

organiseret via tværgående netværksmøder og for to

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

kommuners vedkommende i kombination med en tvær-

gående ungeenhed.

Kommunerne har gode erfaringer med, at de tvær-

gående netværksmøder bidrager til rettidig inddra-

gelse af relevante fagpersoner og skaber mulighed

for fælles beslutninger om den unges overgang til

voksenlivet.

De to kommuner, som har en ungeenhed, oplever,

at en ungeenhed understøtter mulighed for videns-

deling på tværs af børne- og voksenområdet og gi-

ver et særligt blik for selvstændiggørelse, uddan-

nelse og beskæftigelse.

•

Kommunerne fremhæver en række forhold, som de

skal være særligt opmærksomme på for at sikre en god

proces for den unges overgang til voksenlivet.

Kommunerne oplever, at forventningsafstemninger

er vigtig, da det kan være svært at indfri den unges

og de forældrenes forventninger til støtten efter

voksenbestemmelserne på grund af forskelle mel-

lem den støtte, som kommunerne kan bevillige ef-

ter børne- og voksenbestemmelserne.

Kommuner fremhæver, at de er særligt opmærk-

somme på sager, hvor der er bevilliget tabt ar-

bejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 af større

omfang op til det fyldte 18. år uden anden støtte,

som ikke kan fortsætte efter voksenbestemmel-

serne. Kommunernes erfaringerne er nemlig, at det

kan være vanskeligt at sikre den gode overgang til

voksenlivet i disse sager.

Derudover oplever kommunerne, at det tværfaglige

samarbejde i sager om førtidspension efter pensi-

onslovens § 20 kan give udfordringer, ligesom der

kan opstå udfordringer, når den unge skal flytte

hjemmefra.

•

Kommunerne fremhæver gode erfaringer med at til-

passe støtten op mod den unge fylder 18 år i forhold til

størst mulig selvstændiggørelse af den unge og sikring

af mest mulig kontinuitet i støtten før og efter det

fyldte 18. år.

I forhold til at understøtte den unges selvstændig-

hed, pointerer kommunerne blandt andet, at det er

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

MODELLER FOR

TVÆRGÅENDE OG

HELHEDSORIENTE-

RET SAMARBEJDE

Samlet organise-

ring,

hvor fagperso-

ner med kompetencer

og viden inden for

børnehandicap, vok-

senhandicap, jobcen-

teret (for eksempel

nøglepersoner på han-

dicapområdet), Ung-

dommens uddannel-

sesvejledning/unge-

vejledning (UU) og

øvrige relevante fag-

personer samles i én

enhed.

Tværgående net-

værksmøder,

hvor

børnehandicap, vok-

senhandicap, jobcen-

teret (for eksempel

nøglepersoner på han-

dicapområdet), Ung-

dommens uddannel-

sesvejledning/unge-

vejledning (UU), re-

præsentant fra uddan-

nelsesinstitution eller

arbejde, og øvrige re-

levante fagpersoner

kan være repræsente-

ret.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap – et inspirationsmate-

riale

vigtigt at overveje, hvilke pasningsopgaver der bør

overgå til fagpersoner i takt med, at den unge bli-

ver ældre. Flere unge fortæller i interview, at de

har haft en oplevelse af øget selvstændighed i for-

bindelse med at flytte hjemmefra.

I forhold til at skabe kontinuitet i støtten fremhæ-

ver kommunerne blandt andet valg af kontaktper-

son, botilbud, anbringelsessted og fagpersoner til

pasning og pleje.

•

Unge fortæller i interview, at de oplever en øget selvbe-

stemmelse og selvstændighed i forbindelse med over-

gangen til voksenlivet, hvilket de sætter pris på. Andre

unge fortæller, at de ønsker at flytte hjemmefra og

opnå øget selvstændighed, men at de oplever økonomi-

ske udfordringer og manglende støtte i den forbindelse.

TVÆRFAGLIG KOORDINERING

De fem interviewkommuner

har organiseret den tværfaglige

koordinering af overgangen fra børne- til voksenbestemmel-

serne via tværgående netværksmøder og for to kommuners

vedkommende i kombination med en tværgående ungeenhed.

I dette afsnit beskriver vi kort kommunernes organisering og

arbejdsgange omkring overgangen og deres erfaringer her-

med. En mere deltaljeret gennemgang af kommunernes orga-

nisering og arbejdsgange samt oplevede udfordringer og gode

erfaringer er beskrevet bilagsrapport 2:

Kommunernes ar-

bejdsgang og organisering.

Tværgående netværksmøder

Alle fem kommuner - Odense, Aalborg, Næstved, Frederiks-

berg og Viborg Kommune - bruger tværgående netværksmø-

der, når de forbereder den unges overgang til voksenlivet. Det

varierer hvornår og hvor mange tværgående netværksmøder,

kommunerne holder, men alle holder et møde, når den unge er

omkring 16 år gammel.

Kommunerne har gode erfaringer med, at de tværgående net-

værksmøder bidrager til rettidig inddragelse af relevante fag-

personer. Til møderne deltager der ofte rådgivere fra både

børne- og voksenafdelingen eller medarbejdere fra ungeenhe-

Odense, Aalborg, Næstved, Frederiksberg og Viborg Kommune.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

den samt repræsentanter fra UU-vejledningen, STU, beskæfti-

gelsesafdelingen og jobcenter. Kommunerne oplever, at de

tværgående netværksmøder skaber rammer for det efterføl-

gende samarbejde i form af kendskab til hinanden og hinan-

dens fagområder, forventningsafstemning, afklaring af behov

for sagsoplysning og ansvarsfordeling.

Kommunerne har desuden gode erfaringer med, at de tværgå-

ende netværksmøder skaber mulighed for fælles beslutninger

om den unges overgang til voksenlivet. I nogle af kommu-

nerne er der ledelsesrepræsentation med bevillingskompetence

til stede på netværksmøderne, og her oplever de, at det giver

mulighed for at bevæge sig væk fra kassetænkning og i stedet

fokusere på et fælles ansvar for at finde den bedste løsning til

den unge. I andre kommuner, hvor der ikke er mulighed for at

træffe afgørelser om bevillinger på netværksmøderne, bliver

der truffet administrative aftaler om hvem, der overtager rol-

len som koordinerende rådgiver, og hvilke arbejdsopgaver, der

ligger forud i forbindelse med at forberede en god overgangs-

proces for den unge.

En samlet ungeenhed

Odense og Aalborg Kommune arbejder med en model, hvor

handicapkompenserende ydelser for unge er samlet i én for-

valtning. I disse to kommuner har man oprettet en tværgå-

ende ungeenhed, der kan arbejde specifikt med et ungeper-

spektiv i sagsbehandlingen. Odense Kommune har etableret en

ungeenhed for 15 til 29-årige, mens Aalborg Kommunes unge-

enhed varetager sagsbehandlingen for 15 til 18-årige. De re-

sterende kommuner - Frederiksberg, Næstved og Viborg Kom-

mune - har organiseret sig sådan, at børne- og voksenområdet

er adskilt i forskellige forvaltninger, og den unge overgår til

forvaltningen for voksenområdet ved sin 18-års fødselsdag.

I både Aalborg og Odense Kommune oplever rådgivere og le-

dere, at den samlede organisering i en ungeenhed betyder, at

medarbejderne sidder fysisk i nærheden af hinanden, giver

kollegial sparring, videndeler og arbejder sammen. Dette ople-

ver de har en positiv effekt på det løbende tværfaglige samar-

bejde.

Ledere i Odense og Aalborg Kommune fremhæver, at den

samlede ungeenheds særlige fokus på unge bidrager til, at

rådgiverne får et bedre blik for det at være ung i forhold til

selvstændiggørelse, uddannelse og beskæftigelse. Både med-

arbejdere og ledere i de to kommuner fremhæver, at denne

form for organisering giver mulighed for at samle indsigter på

tværs af børne- og voksenområdet, hvilket blandt andet bety-

der, at det er muligt at samstemme perspektiver i sagsoplys-

ningen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

I begge kommuner gør man også brug af tværgående net-

værksmøder blandt andet for at inddrage andre relevante fag-

personer i sagsbehandlingen samt for at understøtte det rådgi-

verskifte, der finder sted internt i enheden ved overgangen til

voksenbestemmelserne.

Fast rollefordeling og fælles redskaber

Alle kommuner fremhæver en tydelig rolle- og ansvarsforde-

ling som vigtig for koordineringen af en god overgang til vok-

senlivet for unge med handicap. Dette kan organisering i form

af en ungehed og tværfaglige netværksmøder understøtte.

Men ud over det beskriver nogle kommuner gode erfaringer

med aftaler om rolle- og ansvarsfordeling med henholdsvis en

nedskrevet samarbejdsaftale/model i forbindelse med net-

værksmøderne, brug af fælles redskaber på netværksmødet

såsom oprettelse af en handleplan eller udfyldning af en fælles

skabelon med aftaler. Nogle kommuner har desuden gode er-

faringer med, at faste medarbejdere har ansvar for forberedel-

sen af overgangen og overlevering mellem afdelingerne. I for-

hold til det sidste gør repræsentanter fra Socialstyrelsen op-

mærksom på, at samarbejdet i særligt mindre kommuner ofte

kan være personbåret. Socialstyrelsen anbefaler i sådanne til-

fælde, at kommunen udarbejder velbeskrevne arbejdsgange

for overgangen, så det ikke alene er personbåren viden. Det

gør det blandt andet nemmere for en anden medarbejder at

træde ind i rollen, hvis der skulle være behov.

OPLEVEDE UDFORDRINGER I OVERGANGEN TIL

VOKSENLIVET

Ifølge kommunerne er der en række forhold, som udfordrer

den gode overgang til voksenlivet. Kommunerne fremhæver

- unge og pårørendes forventninger til støtten

- sager, hvor der er bevilliget tabt arbejdsfortjeneste i et

større omgang uden anden støtte

- sikring af de rette tilbud om uddannelse, beskæftigelse

og forsørgelse

- det tværfaglige samarbejde i forhold til sager om før-

tidspension

- situationer, hvor den unge skal flytte hjemmefra.

Udfordringerne belyses både ud fra interview med de fem

kommuner, VISO, Socialstyrelsen og unge med handicap.

Forventninger til støtten

Som nævnt i kapitel 2 er mulighederne for støtte forskellig før

og efter den unge fylder 18 år. Ændringerne i støtte medfører

nogle udfordringer for kommunerne i forhold til at sikre den

gode overgang. Kommunerne fortæller, at det kan være svært

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

for både forældre og den unge, at støttemuligheder i børne- og

voksenbestemmelserne ændrer sig efter det fyldte 18. år.

Dette kan skabe udfordringer i samarbejdet med forældre og

den unge. Rådgivere i Aalborg og Odense Kommune beskriver

det på denne måde:

”Vi oplever en udfordring med forventninger til støtte. For

der er ikke samme tilbud og muligheder for at støtte og

hjælpe dem [de unge og forældrene] i voksenlovgivningen.

Det kræver derfor meget råd og vejledning og tilvænning

fra de er måske 16 år. Når du bliver 18 år, så kan du for-

vente det og det. Det er ikke så meget, men så lidt. Det kan

være en udfordring særligt for pårørende, der har fået me-

get støtte i 18 år fra familiegruppen, og så er det mindre

støtte, når den unge fylder 18 år. ” (Rådgiver, Aalborg Kom-

mune)

”Jeg synes, at det kan være svært, at der er nogle indsatser

i børneparagrafferne, som er svære at modsvare. Noget af

det, vi har prøvet at arbejde med er at forventningsaf-

stemme i ret god tid, så det ikke kommer som et stort chok.

Der kommer nok til at ske nogle store ændringer, altså tabt

arbejdsfortjeneste og aflastningsniveau. Altså, nogle gange

kan der godt være svære overgange, og der skal ske en re-

lativt stor forandring for familiens liv.” (Rådgiver, Odense

Kommune)

Rådgiverne i Aalborg Kommune fortæller videre, at det kan

være en udfordring, at de pårørende forventer en del støtte ef-

ter det fyldte 18. år, som kommunen ikke er i stand til at imø-

dekomme ud fra den udarbejde voksenudredningsmetoden

(VUM) og kommunes serviceniveauer.

Kommunerne oplever, at det er afgørende, at rådgiveren er

opmærksom på at vejlede om ændringen i støttemuligheder i

god tid, inden den unge fylder 18 år, og at forventningsaf-

stemme med både forældrene og den unge.

Ifølge Socialstyrelsen kan det blive en stor udfordring at sikre

en god overgang til voksenlivet, hvis den forælder og den unge

ikke modtager råd og vejledning i god tid op mod det fyldte

18. år, fordi den unge og forældrene kan forvente støtte, som

ikke kan tilbydes efter lovgivningen på voksenområdet. I inter-

viewet med Socialstyrelsen fremgår vigtigheden af, at den

unge og dennes familie i god tid inden overgangen er grundigt

vejledt om, hvad det har af betydning at overgå fra lovgivnin-

gen på børneområdet til lovgivningen på voksenområdet.

BEHANDLING EFTER

SERVICELOVEN §

102

Ankestyrelsen gør op-

mærksom på, at kom-

munerne har mulig-

hed for at bevilge

blandt andet psyko-

loghjælp på voksen-

området. Det følger

af, at hvis ikke be-

handlingen kan bevil-

ges inden for det al-

mindelige sundheds-

væsen, kan kommu-

nen ud over tilbud ef-

ter § 85 give tilbud af

behandlingsmæssig

karakter til borgere

med betydelig og va-

rigt nedsat fysisk eller

psykisk funktions-

evne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Sager med tabt arbejdsfortjeneste uden anden støtte

Som beskrevet i kapitel 2 er det ikke muligt at videreføre tabt

arbejdsfortjeneste efter, den unge fylder 18 år. Efter det fyldte

18. år er der ikke samme mulighed for en sådan samlet ord-

ning. Der vil derimod være mulighed for at bevilge borgeren

støtte i forhold til personlige og praktiske opgaver efter reg-

lerne om praktisk og personlig hjælp, bevilge en ledsagerord-

ning til at ledsage borgeren til selvvalgte aktiviteter, og social-

pædagogisk støtte til optræning og udvikling af færdigheder.

I sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste i et større

omfang uden andre foranstaltninger, oplever nogle kommuner,

at overgangen til voksenbestemmelserne kan være udfor-

drende. Ledelsen i Viborg kommune beskrivelser det således:

”De sværeste sager er, når forældrene får fuld tabt arbejds-

fortjeneste. Der er det rigtig svært for forældrene. Hvis jeg

skal komme med et eksempel: Hvis det er vurderet, at der

ikke er behov for særlig støtte, altså at der ikke er igangsat

foranstaltninger eller merudgifter, men i stedet kun bevilget

tabt arbejdsfortjeneste. Så er der ikke noget støtte, der kan

fortsætte efter det fyldte 18. år. Hvis der ikke har været be-

hov for særlig støtte – for eksempel kontaktperson – så er

der ikke mulighed for efterværn. Så sager med fuld tabt ar-

bejdsfortjeneste, hvor der ikke er for eksempel § 52, er ty-

pisk de sager, hvor det er en stor og svær overgang. For de

pasningsbehov, som den unge har som 17- årig, de pas-

ningsbehov har den unge også som 18-årig. (Leder, Viborg

Kommune).

Rådgiverne i flere kommuner oplever, at det med henblik på

en god overgang til voksenbestemmelserne kan være afgø-

rende at overveje en tilpasning af tabt arbejdsfortjeneste op

mod, at den unge bliver 18 år. Rådgiverne oplever dog ikke al-

tid, at det er muligt at lave den tilpasning og finde andre løs-

ninger end tabt arbejdsfortjeneste inden det fyldte 18. år.

Nogle kommuner beskriver for eksempel, at det kan være sær-

ligt udfordrende at justere bevillingen af tabt arbejdsfortjene-

ste, når den unge har svært ved at deltage i aktiviteter, er

hjemme i løbet af dagen og oplever social isolation på grund af

skolevægring og psykiske udfordringer. I disse tilfælde kan der

ske et uhensigtsmæssigt brat brud i støtten for både den unge

og den unges forældre ved overgangen til voksenbestemmel-

serne. Nogle kommunerne har dog også gode erfaringer med,

at de kan justere bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste ved at

bevilge personlig pleje, aflastning eller ledsagelse foretaget af

andre end den unges pårørende efter servicelovens §§ 41, 45

og 44, jf. § 83 eller 84. Dette med henblik på kontinuitet i

støtten og selvstændiggørelse af den unge i overgangen til

voksenlivet. Læs mere om dette senere i dette kapitel.

”Vi forsøger at få den

unge i skole, så foræl-

drenes tabte arbejdsfor-

tjeneste bliver mindre,

men det kan man bare

ikke i alle sager.”

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

BOTILBUD EFTER

SERVICELOVEN

§§SEL § 107 OG 108

Kommunen kan enten

tilbyde borgeren et

midlertidigt eller et

længerevarende botil-

bud.

Midlertidige botilbud

efter SEL § 107 kan

tilbydes, hvis borge-

ren har et midlertidigt

behov for et botilbud.

Det kan eksempelvis

være for at afklare

borgerens fremtidig

boform.

Længerevarende botil-

bud efter SEL § 108

retter sig til personer,

som har et længere-

varende behov for et

botilbud på grund at

et omfattende behov

for hjælp til alminde-

lige daglige funktio-

ner, pleje eller lig-

nende.

Kommunen kan alene

henvise til tilbud, som

er registret på tilbuds-

portalen.

Socialstyrelsen har i taskforcen

set eksempler på, at det i sa-

ger, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste, kan være

svært for rådgiverne at have overblik over, hvad det er for

nogle problematikker og støttebehov, der venter på voksenom-

rådet ved overgangen. Det gælder særligt i sager, hvor barnet

og forældrene ikke har været inddraget i forbindelse med op-

følgningen. Socialstyrelsen har også erfaret fra kommunerne,

at sager, hvor der kun er bevilget tabt arbejdsfortjeneste og

eventuelt merudgifter, kan blive opdaget for sent i forhold til at

forberede en god overgang.

Sikring af de rette tilbud i forhold til forsørgelse

Derudover oplever ledere og rådgivere på tværs af kommuner

udfordringer med det tværfaglige samarbejde i forhold til retti-

digt at inddrage rådgiveren fra forvaltningen med ansvar for

støtte til personer, som modtager førtidspension. Det er sær-

ligt en udfordring ved sager med unge, hvor det sent bliver af-

klaret, om de skal have førtidspension eller ej. En mere deltal-

jeret gennemgang af udfordringer med den tværfaglige koordi-

nering i forbindelse med bevilling af førtidspension er beskre-

vet i bilagsrapport 2:

Kommunernes arbejdsgang og organise-

ring.

Når den unge skal flytte hjemmefra

Endelig beskriver flere kommuner, at der kan opstå udfordrin-

ger i forhold til at skabe den gode overgang til voksenlivet, når

den unge skal flytte hjemmefra. Rådgiverne fra Frederiksberg

Kommune italesætter for eksempel, at nogle forældre kan

være udfordret af, at kommunen helst ser, at den unge flytter

på botilbud ved det fyldte 18. år, mens forældrene ønsker, at

den unge bliver boende hjemme.

Nogle kommuner beskriver, at det kan være en udfordring at

have det rigtige botilbud klar, når den unge og forældrene øn-

sker det. Rådgivere i blandt andet Næstved Kommune beskri-

ver, at det kan skyldes, at voksenafdelingen først hører om

den unge kort tid inden, den unge fylder 18 år, og at der der-

med ikke er et botilbud klar, når dagen oprinder. Samtidig kan

det være udfordrende for kommunen at skulle planlægge, at

der skal være en plads til den unge på et botilbud et godt

stykke ud i fremtiden. Sagsbeskrivelserne i bilagsrapport 1:

Sagsbeskrivelser

om Anna og Maja er eksempler på sager,

Taskforcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Social-

styrelsen. Formålet med taskforcen er at styrke kommunernes sagsbehandling på

handicapområdet for både børn og voksne. Taskforcen tilbyder kommunerne korte

formidlings- og læringsforløb og længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Task-

forcen indsamler desuden løbende gode eksempler på redskaber fra de kommuner,

som taskforcen samarbejder med.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

hvor der opstår udfordringer med at have det rette botilbud

klar.

En udfordring kan ifølge rådgiverne fra Odense Kommune også

være tvivl og usikkerhed om, hvad der skal ske efter et midler-

tidigt botilbud. De oplever, at forældrene kan blive meget fru-

strerede over, at der ikke er en langsigtet plan for, hvad der

skal ske med deres barn på sigt:

”Jeg synes, at jeg har oplevet, når vi har haft de her møder,

at det måske nok er det, der er mest frustrerende for foræl-

drene, fordi de næste par år kan den unge måske godt blive

boende i et § 107 tilbud på det her sted, men i forhold til

det sociale, så ændrer de sig også fra at være børn til at

blive voksne. På den måde synes jeg, at det måske er det,

der sådan bekymrer forældrene, at der ikke er en 100% kø-

replan fra dag et af, og det er der jo bare ikke. Det kan man

ikke, det kræver, at der er en plads, og at det er det rigtige

sted.” (Rådgiver, Odense Kommune)

Ifølge rådgiverne fra Odense kommune kan det være en udfor-

dring at afgøre, hvad der skal ske med en borger, der ikke er

dårlig nok til at få bevilget et botilbud efter § 107, mens det

afklares, hvor meget støtte borgeren har brug for, men samti-

dig heller ikke er i stand til at bo i egen lejlighed. Denne borger

falder mellem to stole og kan dermed være svær at placere.

At flytte hjemmefra var en stor omvæltning for Katrine

Unge mennesker med handicap kan opleve, at deres hverdag

ændrer sig markant, når de fylder 18 år og overgår til voksen-

bestemmelserne, hvis dette hænger sammen med at flytte

hjemmefra. Katrine, som er flyttet hjemmefra omkring halvan-

det år efter sin 18-års fødselsdag, fortæller, at hun er glad for

sit botilbud, men at det også er en udfordrende hverdag. Hun

fortæller, at det har været en stor omvæltning at skulle flytte

hjemmefra og lære at bo på et botilbud, hvor personalet ikke

altid har tid til at hjælpe hende lige, når hun ønsker det. Ka-

trine savner nogle gange at bo hjemme, og hun savner støtte

og ledsagelse til aktiviteter i sin hverdag.

I forlængelse af

Katrines oplevelse

af manglende

støtte til ture, po-

interer Ankestyrel-

sen, at kommunen

bør være op-

mærksom på, at

borgeren kan be-

vilges ledsagelse

til selvvalgte akti-

viteter, hvis beho-

vene ikke imøde-

kommes af botil-

buddet. Se ser-

vicelovens § 97 og

punkt 8 i vejled-

ning om ledsagel-

sesordning, med

mere, nr. 9286 af

26. april 2018.

INTERVIEW MED KATRINE

Katrine er 21 år gammel og har en kognitiv funktions-

nedsættelse. Katrine bor på et botilbud, hvor hun har

boet i halvandet år. Inden Katrine blev 18 år, boede hun

hjemme hos sine forældre, hvor hendes mor og far hjalp

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

hende i hverdagen. Da Katrine fylder 18 år, snakker hen-

des forældre med hende om, at hun skal flytte hjemme-

fra. Katrine beskriver, at det var hendes forældres be-

slutning, at hun skulle flytte hjemmefra og ikke hendes

egen. Til gengæld var Katrine med til at vælge det botil-

bud, hvor hun har fået tildelt en lejlighed. Katrine kendte

allerede en beboer på tilbuddet, og derfor tog hun sin

mor med ud for at besøge stedet:

”Jeg var ude at kigge på stedet. Det var mig, der

sagde det til min mor, fordi at hende min veninde, hun

bor nedenunder, hun bor her på bostedet. Og så fik

jeg den her lejlighed på bostedet.”

Katrine oplevede, at hun i begyndelsen havde svært ved

at bo på botilbuddet, fordi hun ikke følte sig tryg ved ste-

det og personalet endnu. Hun oplever stadigvæk, at det i

perioder kan være svært at være flyttet fra sine foræl-

dre, fordi hun savner sin mor. Hun kan i den forbindelse

godt finde på at forlade botilbuddet:

”Jeg har en aftale om at snakke med min mor på per-

sonaletelefonen hver søndag, men jeg kan godt finde

på at stikke af [hjem til familien], fordi jeg har det lidt

svært.”

Dette hænger sammen med, at selvom Katrine er glad

for botilbuddet, så bliver hun nogle gange frustreret,

fordi hun oplever, at personalet ikke altid har tid til at

tale med hende, når hun har brug for det. Derudover pe-

ger Katrine på, at hun nogle gange savner mere støtte til

praktiske opgaver. Hun er frustreret over, at personalet

har travlt med nogle af de andre beboere, der har brug

for mere hjælp.

Katrine savner også, at personalet har tid til at støtte

hende i ture ud af huset. Katrine fremhæver blandt an-

det, at hun gerne vil have støtte til at tage på ture i

weekenden til for eksempel stranden eller til havnen for

at få en is. Katrine har ikke fået bevilget en ledsager, der

gør det muligt for hende at tage på denne slags ture, og

det ligger ikke i botilbuddets opgaver.

Katrine savner støtte til sociale aktiviteter, og hun fremhæver i

den forbindelse også et behov for selvstændighed og spontani-

tet i sin hverdag. Det er vigtigt for hende, at hun har mulighe-

den for at kunne fylde sin hverdag ud med aktiviteter, hun har

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

lyst til, og ikke er begrænset af de tilgængelige støttemulighe-

der. Katrine understreger, at selvstændighed er afgørende ved

at pege på behovet for støtte, der muliggør en hverdag, hvor

man selv har indflydelse på dagenes indhold.

GODE ERFARINGER MED TILPASNING AF

STØTTE MED HENBLIK PÅ SELVSTÆNDIGGØ-

RELSE OG KONTINUITET

Flere kommuner beskriver, at de har gode erfaringer med at

tilpasse støtten til den unge op mod det fyldte 18. år for at

sikre en god overgang til voksenlivet. Kommunerne arbejder

både med tilpasning af støtte med henblik på henholdsvis selv-

stændiggørelse af den unge og sikring af kontinuitet i støtten.

Tilpasning af støtten med henblik på selvstændighed

Kommunerne fortæller, at de gradvist har mere og mere fokus

på selvstændiggørelse af de unge frem mod det fyldte 18. år.

Dette både i forhold til, hvem der udfører pasning og pleje, og

hvad målet med støtten skal være. Dette gør sig i høj grad

gældende i de kommuner, hvor den unge overgår til en unge-

afdeling ved det 15. år, men også i samarbejdet mellem rådgi-

vere på børne- og voksenområdet i de andre kommuner. Læs

mere om kommunernes arbejdsgange i forbindelse med over-

gangen i bilagsrapport 2:

Kommunernes arbejdsgang og orga-

nisering.

Desuden skal den unge forberedes på at være myn-

dig og part i egen sag, hvilket også er et aspekt af selvstæn-

diggørelsen, som kommunerne arbejder med. Læs mere herom

i kapitel 4.

Hvem skal stå for pasning og pleje af den unge?

Som et eksempel på selvstændiggørelse af den unge nævner

rådgivere fra flere kommuner, at det er centralt at overveje

forældrenes rolle i forbindelse med pasningen af den unge.

Fordi børnebestemmelserne fokuserer på familiens trivsel, er

forældrene ofte inddraget aktivt i den støtte, kommunen tilby-

der den unge. Rådgiverne sætter fokus på, at jo tættere den

unge kommer på de 18 år, jo mere afgørende er det at over-

veje, hvordan forældrene skal være inddraget i pasningen og

plejen af den unge. For eksempel siger en rådgiver fra Frede-

riksberg Kommune det sådan:

”Vi tænker meget over, at forældrene ikke skal være be-

handlere i vores gruppe. Forældrene skal være forældre og

ikke behandlere. […] det her med, hvad er en naturlig for-

ældrerolle, og hvad er ikke en naturlig forældrerolle ud fra

forskellige aldre. Jo tættere på det fyldte 18. år, des mere

er der noget med forældrerollen. (Rådgiver, Frederiksberg

Kommune)

”Forældrene skal være

forældre og ikke behand-

lere.”

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

I Næstved Kommune har rådgiverne lignende overvejelser om

at adskille rollen som forældre og plejer og giver udtryk for, at

de opfatter det som etisk vigtigt at overveje, hvor længe det

giver mening for den unge, at det er forældrene, der varetager

intime plejeopgaver.

Rådgivere i flere kommuner oplever, at det at understøtte de

unges naturlige løsrivelse fra forældrene kan være udfor-

drende, når den unges forældre gerne vil yde omsorg for den

unge og er vant til at varetage denne rolle. Her er det vigtigt

at tale med forældrene om fordelene ved, at en professionel

varetager den unges behov for personlig pleje og behandling:

Socialstyrelsen skriver i deres inspirationsmateriale om over-

gangen til voksenlivet, at det kan være svært for forældrene at

give slip på ansvaret og have tiltro til den unges selvstændig-

hed. Forældrene kan være utrygge ved, at den unge, i samar-

bejdet med sin rådgiver, får den nødvendige hjælp og støtte

ind i voksenlivet

AFLASTNING OG

BØRNEPASSER

Aflastning kan ydes til

familier til unge under

18 år efter servicelo-

ven § 44, jf. § 84, når

aflastningen sker af

hensyn til den øvrige

familie

Sker aflastningen på

grund af barnets sær-

lige behov for støtte,

så skal aflastningen

finde sted i henhold til

serviceloven § 52, stk.

3, nr. 5

Hvis der er behov for

aflastning, som ikke

kan tilgodeses i en af

de to nævnte ordnin-

ger, så kan der even-

tuelt dækkes merud-

gifter til aflastning i

eget hjem, eksempel-

vis i form af en børne-

passer.

Tilpasning af støtte med henblik på kontinuitet

Kommunerne understreger, at det er afgørende for den gode

overgang at skabe løsninger for den unge, som kan fortsætte,

når den unge overgår til voksenområdet. Her handler tilpas-

ning af støtten ifølge kommunerne om at sikre kontinuitet i

den hjælp og støtte, som den unge modtager før og efter det

fyldte 18. år, og undgå de brud, der kan opstå, som følge af

forskelligheder på de to områder.

Kontinuitet i pasning og pleje

Kommunerne ønsker at forberede den unge på det liv, som

kommer efter det fyldte 18. år, ved at andre end mor og far

kan varetage pasnings- og plejeopgaver. I denne forbindelse

handler det ifølge kommunerne om, at den unge kan have

gavn af at opleve, at støtten varetages af fagpersoner op mod

det fyldte 18. år, fordi det med stor sandsynlighed vil være

den unges virkelighed i sit voksenliv, at fagpersoner skal vare-

tage forskellige pasnings- og plejeopgaver. Her nævner kom-

munerne, at de i stedet for tabt arbejdsfortjeneste kan bevilge

personlig pleje, aflastning eller ledsagelse foretaget af andre

end den unges pårørende efter servicelovens §§ 41, 45 og 44,

jf. § 83 eller 84.

Sagen om Oskar er et eksempel på en sag, hvor kommunen

har forsøgt at lave en tilpasning af støtten op mod det fyldte

18. år, men hvor det ikke er lykkes.

Socialstyrelsen (2021): Overgangen til voksenlivet for unge med handicap - et inspi-

rationsmateriale.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

SAGSBESKRIVELSE OM OSKAR

Sagsbeskrivelsen om Oskar er et eksempel på en sag,

hvor det fremgår af sagens akter, at kommunen forsøger

at tilpasse støtten op til Oskars 18-års fødselsdag. Men at

det kan være udfordrende og ikke altid lykkes. I Oskars

tilfælde opstår der problemer med at få Oskar til at sove

på aflastningsstedet, da han er 16,5 år. Kommunen har

en dialog med forældrene om, hvorvidt døgnaflastning er

den rette løsning, og døgnaflastning ophører.

Læs de fulde sagsbeskrivelser i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Forældrene kan varetage støtten efter det fyldte 18. år

Af hensyn til den unges behov kan kommunen lade en foræl-

der varetage støtten for den unge i hjemmet efter den unge er

fyldt 18. år. Bevillingen kan for eksempel ske efter følgende

bestemmelser:

FORÆLDRENE KAN VARETAGE STØTTEN EFTER DET

FYLDTE 18. ÅR

•

Selvudpeget hjælp efter serviceloven § 94

Kontant tilskud efter serviceloven § 95

Ledsager efter serviceloven § 97

I forhold til selvudpeget hjælp efter servicelovens § 94 kan en

person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, selv

vælge at udpege en person til at udføre opgaverne. Dette kan

være en forælder. Den udpegede person skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, som herefter indgår kontrakt med den

pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leveran-

cesikkerhed, jf. § 90, og om betaling.

I forhold til kontant tilskud efter servicelovens § 95 kan kom-

munen, hvis denne ikke kan stille den nødvendige hjælp til rå-

dighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og

84, i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende

selv antager. Her kan borgeren vælge at antage en forælder.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen ef-

ter 95, stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbeta-

les til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den

pågældende. Den nærtstående kan, medmindre vedkommende

har indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter stk. 5, højst

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen. Den nærtstå-

ende kan være en forælder.

I forhold til ledsager efter servicelovens § 97 skal kommunen

tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under

folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog så-

ledes at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Led-

sagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne. En person, som er berettiget til ledsagelse efter ser-

vicelovens § 97 har ret til selv at udpege en person til at ud-

føre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den ud-

pegede person. Der kan normalt ikke ske ansættelse af perso-

ner med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til

ledsagelse. Kommunen kan beslutte at tilbyde personer, som

er berettiget til ledsagelse, at få ydelsen udbetalt som et kon-

tant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager.

Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. Som

udgangspunktet vil personen ikke kunne vælge sin forælder

som ledsagelse, da udgangspunktet er, at personen gerne skal

kunne deltage i aktiviteter uden sin forælder eller nærtstående

i øvrigt. Efter en konkret og individuel vurdering vil det i visse

situationer ikke kunne udelukkes.

Kontinuitet i botilbud, kontaktperson og anbringelsessted

At tage højde for hvilke bevillinger, der kan bevilges efter ser-

vicelovens voksenbestemmelser, kan også handle om at tage

højde for hvilke udfører, der kan fortsætte efter det fyldte 18

år. Udfører kan for eksempel være botilbud eller kontaktper-

son. Der er enighed på tværs af flere kommunerne om, at det

styrker indsatserne og overgangen til voksenbestemmelserne,

hvis børneområdet er i stand til at inddrage voksenområdets

muligheder for bevillinger og leverandører i deres arbejde. På

den måde har rådgiverne mulighed for at skabe indsatser op

mod overgangen til voksenlivet, som kan videreføres efter

voksenbestemmelserne uden, at den unge oplever et stort

brud i sin hverdag eller sin tilgængelige støtte.

Rådgivere fra Frederiksberg Kommune beskriver for eksempel

dette i forbindelse med valget af udfører til støttekontaktper-

son:

” […] i stedet for at finde en støttekontaktperson ude i byen,

så vælger vi at samarbejde med voksenafdelingen om at

sætte nogle af deres på. Hvis det nu er et halvt år før, den

unge bliver 18 år, så sørger vi jo for, at det er en, der også

kan være på efter det fyldte 18. år. Så det samarbejde kø-

rer vi jævnligt. Det gør vi for at sikre en vis kontinuitet for

den unge.” (Rådgivere, Frederiksberg Kommune)

Rådgiverne har gode erfaringer med, at tildelingen af kontakt-

personer blandt andet sker i tæt samarbejde med voksenafde-

lingen, så den unge har mulighed for at beholde den samme

KONTAKTPER-

SON/SOCIALPÆDA-

GOGISK STØTTE

Kontaktperson kan

bevilges inden det

fyldte 18. år efter SEL

§ 52.

Hvis den unge har en

kontaktperson op til

det 18. år, kan kom-

munen træffe afgø-

relse om at opretholde

indsatsen efter det

fyldte 18 år som efter-

værn, jf. SEL § 76,

stk. 2.

En voksen kan desu-

den modtage social-

pædagogisk støtte ef-

ter § 85.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

støtte. Det er altså ifølge kommunen afgørende, at rådgiverne

på børneområdet ikke træffer beslutninger om blandt andet

valg af udfører op mod det fyldte 18. år uden at inddrage vok-

senrådgiverne og medregne, hvilke udfører der kan fortsætte.

Rådgiverne i Næstved Kommune gør også opmærksom på, at

tilpasning af støtten efter børnebestemmelserne kan handle

om valget af anbringelsessted for unge under 18 år. Det er

ifølge dem en fordel, hvis kommunen overvejer, om man reg-

ner med, at den unge vil få brug for et botilbud efter det fyldte

18. år, inden en anbringelse bliver gennemført. Hvis dette er

tilfældet, vil kommunen have mulighed for at vælge et anbrin-

gelsessted, hvor den unge for eksempel kan overgå i et mid-

lertidigt botilbud efter § 107, når den unge er fyldt 18 år. Al-

ternativet er, oplever nogle kommuner, at den unge må flytte

til et nyt tilbud i forbindelse med sin 18-års fødselsdag, hvilket

kan være uhensigtsmæssigt for den unge. Når kommunen

ifølge blandt andet rådgiverne i Næstved Kommune vælger an-

bringelsespladser, er det altså centralt for den gode overgang

til voksenlivet, at kommunen overvejer anbringelsesinstitutio-

ner, der har pladser til unge både under og over 18 år.

Rådgiverene fra Næstved Kommune påpeger, at tilpasningen

af støtten efter børnebestemmelserne også hænger sammen

med et tæt samarbejde med voksenområdet. Voksenområdet

er inddraget i udvælgelsen af det rette botilbud for at sikre, at

der tidligt i processen skabes en brobygning mellem børne- og

voksenområdet.

Kontinuitet ved hjælp af efterværn

Hvis den unge modtager støtte i form af kontaktperson eller

anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52 inden

det fyldte 18. år, har kommunen mulighed

for at bevillige ef-

terværn frem til det 23. år efter servicelovens § 76 eller § 76

Det er en betingelse for efterværn efter § 76, at der er et

udviklingssigte hen mod en selvstændig voksentilværelse. Det

betyder, at unge med særlige problemer (fx svære psykiske

lidelser eller fysiske funktionsnedsættelser), som forventes at

være afhængig af massiv støtte i deres voksentilværelse,

falder udenfor målgruppen for efterværn efter § 76. Det vil

sige, at disse unge ved det 18. år overgår til

voksenbestemmelserne, hvor fx kontaktperson bevilges efter §

85. Se ovenstående overvejelser om kontinuitet i forbindelse

med kontaktperson.

EFTERVÆRN EFTER

SERVICELOVEN §

For unge, der umid-

delbart inden det

fyldte 18. år er an-

bragt uden for hjem-

met eller har haft en

kontaktperson, kan

kommunen træffe af-

gørelse om støtte i

form af efterværn ind-

til den unge fylder 23.

år.

EFTERVÆRN EFTER

SERVICELOVEN §

76 A, STK. 2

For unge med betyde-

lig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk

funktionsevne, der

umiddelbart inden det

fyldte 18. år er an-

bragt uden for hjem-

met i en plejefamilie,

kan kommunen træffe

afgørelse om, at

døgnopholdet opret-

holdes til den unge

fylder 23. år.

Hvis den unge har været anbragt umiddelbart op til det 18 år, og anbringelsen ikke

opretholdes som efterværn, skal den unge altid tilbydes en kontaktperson.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Unge med en betydelig fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse, der vurderes at være afhængig af støtte

i deres voksentilværelse, kan dog efter § 76 a blive i en

plejefamilie indtil det fyldte 23. år.

Rådgivere i Næstved Kommune fortæller, at efterværn netop

kan fungere som en måde at skabe en glidende overgang fra

barn til voksen.

”Jeg har et eksempel, hvor der var en multihandicappet

ung, der boede i en plejefamilie, hvor man fik lavet den her

lidt glidende overgang […] Han var på § 76 a, og der var

plejefamilien med hele vejen […] det blev bare en rigtig god

brobygning.” (Rådgiver, Næstved Kommune).

Rådgiveren beskriver her, hvordan man ved at gøre brug af

servicelovens § 76 a om efterværn har sørget for at holde den

unge i en meningsfuld foranstaltning, indtil han var klar til at

flytte hjemmefra.

I sagsbeskrivelsen om Rikke ser vi, at efterværn efter § 76 a

bliver brugt.

SAGSBESKRIVELSE OM RIKKE

Sagsbeskrivelsen om Rikke er et eksempel på, at efter-

værn bliver brugt ved overgangen til voksenlivet. Rikke

bor hos plejefamilien, indtil hun som 20-årig bliver bevil-

liget en BPA-ordning.

Læs den fulde sagsbeskrivelse i bilagsrapport 1: Sagsbe-

skrivelser.

Der kan være udfordringer ved brugen af efterværn for netop

samarbejdet mellem rådgivere på børne- og voksenområdet.

Flere kommuner nævner, at efterværnssager kan være udfor-

drende, fordi det er svært at forudse, hvornår sagerne skal

overtages af voksenafdelingen, og derved hvornår overgangen

skal forberedes særligt, når der gives anden støtte efter vok-

senbestemmelserne sideløbende. Det kan altså være vanske-

ligt at afgøre, hvornår det gode tidspunkt for overgangen er i

en efterværnssag. Samtidig forklarer kommunerne, at der er

både økonomiske udfordringer og udfordringer i forbindelse

med udfører ved efterværnssager. Det kan være svært for

kommunen at finde ud af, hvor udgifterne til indsatser til den

unge ligger, hvis den unge er i efterværn. Samtidig kan det

være en udfordring for voksenafdelingen at sørge for, at den

samme udfører kan overtage efter efterværnet, når den unge

skal overgå til voksenhandicap.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

DE UNGES OPLEVELSER MED SELVSTÆNDIG-

GØRELSE

De interviewede unge fortæller, at det kan have stor betydning

for ens hverdag, når støtten forandrer sig efter det fyldte 18.

år. For flere af de unge hænger forandringerne i deres bevil-

gede støtte efter det fyldte 18. år sammen med en oplevelse af

selvstændighed og selvbestemmelse i deres hverdag. Som be-

skrevet nedenfor oplever flere af de unge, at det at flytte

hjemmefra har været afgørende for, at de oplever øget selv-

stændiggørelse. Samtidig beskriver en ung, at hun oplever en

mere selvstændig voksentilværelse efter det fyldte 18. år i

kraft af at blive inddraget i beslutninger om sit liv, mens en

anden ung beskriver at den rette hjælp og støtte fordrer en

selvstændig tilværelse.

Karl og Sanne ønsker at flytte hjemmefra men oplever økono-

miske vanskeligheder

Både Karl og Sanne, der er blevet introduceret i kapitel 2, sæt-

ter fokus på selvstændighed ved at fremhæve, at det er vigtigt

for dem at få støtte til at kunne flytte hjemmefra i den nærme-

ste fremtid.

INTERVIEW MED KARL

Karl er 21 år og har muskelsvind. Karl bor hos sine foræl-

dre og er ansat i et skånejob.

Karl peger på, at det at flytte hjemmefra er en vigtig del

af at blive voksen, men at det kan være svært at få den

rette hjælp fra kommunen.

”Egentlig vil jeg også gerne flytte hjemmefra. Bare et

sted i nærheden. Men det er jo den samme historie.

Kommunen er langsomme. De hævder, at der ikke er

plads til mine hjælpemidler. Uden at mig og nogle af

mine hjælpere eller familiemedlemmer overhovedet

har været der.”

INTERVIEW MED SANNE

Sanne er 20 år gammel. Hun har muskelsvind og bruger

elektrisk kørestol og respirator. Sanne bor hos sin mor og

er i gang med en ungdomsuddannelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Sanne fortæller, at hun godt kunne ønske sig at bo for

sig selv en dag og samtidig have en nogenlunde øko-

nomi. Det er dog svært for hende at forestille sig, når

hun ikke kan have et almindeligt fuldtidsjob. Derfor hå-

ber Sanne, at hun en dag kan få det fra kommunen, hun

har brug for, så hun kan forsørge sig selv.

Andre unge fortæller, at de oplever øget selvbestemmelse og

selvstændighed, efter de er fyldt 18 år og er overgået til vok-

senbestemmelserne, hvilket de fremhæver som noget positivt.

At flytte hjemmefra var godt for Storms selvstændighed

Storm på 22 år fortæller, at det har haft stor betydning for

hans hverdag, at han efter sit fyldte 18. år har fået mulighed

for at flytte i sin egen lejlighed på et botilbud. For Storm er det

vigtigt, at han har fået mulighed for at frasige sig hjælp, han

ikke ønsker, og at han har et sted, hvor for eksempel persona-

let fra botilbuddet ikke må komme ind uden hans tilladelse.

INTERVIEW MED STORM

Storm er 22 år gammel og bor i sin egen lejlighed på et

botilbud, hvor han flyttede ind kort tid efter, han fyldte

18 år. Storm er diagnosticeret med mental retardering og

ADHD. Inden Storm flyttede ind på botilbuddet, boede

han hos sin mor. Storm får førtidspension og har et skå-

nejob i et lokalt supermarked.

Storm gør det klart, at det var hans eget ønske at flytte

hjemmefra. Han fortæller, at han nogle gange er glad for

sit botilbud, men at han er også træt af, at botilbuddet

får leveret mad udefra, fordi han savner muligheden for

at lave mad med de andre beboere. Det betyder, at

Storm nogle gange ikke vil spise med og bliver i sin lej-

lighed. Til gengæld sætter Storm pris på de sociale akti-

viteter med de andre beboere.

Storm synes, at han får den hjælp, han har brug for. Det

er dog vigtigt for ham, at han kun får hjælp, når han

gerne selv vil have det. Storm fortæller, at det er hans

egen lejlighed, og at det er vigtigt, at han selv bestem-

mer, hvornår der kommer personale ind. Han oplever, at

personalet respekterer det, når han ikke vil have hjælp.

Det er vigtigt for Emilie at være med til at tage beslutningerne

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Emilie, som for nyligt er flyttet hjemmefra, fremhæver ligesom

Storm, at følelsen af selvbestemmelse og selvstændighed er

afgørende for hende i sit voksenliv. For Emilie er det vigtigt, at

hun selv har været med til at træffe beslutning om at komme

på efterskole, efterfølgende flytte på botilbud og starte STU. Af

Emilies beskrivelse er det tydeligt, at hendes netværk støtter

op om at sikre, at hun får mest mulig selvbestemmelse.

INTERVIEW MED EMILIE

Emilie er 20 år gammel og er diagnosticeret med mental

retardering. Emilie går i øjeblikket på STU og er netop

flyttet hjemmefra til en lejlighed på et botilbud, hvor hun

har boet i under en måned. Emilie har gået på special-

skole, og det er hendes forældre, der har stået for hen-

des støtte i hverdagen, da hun boede hjemme. Op til flyt-

ningen til botilbuddet har Emilie gået to år på efterskole.

I interviewet fremhæver Emilie dét at være selvstændig

som særligt vigtigt og en stor grund til, at hun har valgt

at flytte hjemmefra:

”Noget af det, som jeg gerne ville mest, det var at

være selvstændig. Så jeg kunne gøre nogle ting, som

jeg ikke skal have hjælp til eller noget støtte. Fordi det

er svært, når det er, at man har et handicap, der hed-

der indlæringsvanskeligheder. Det er svært for mig at

lære ting.”

Emilie fortæller, at hun på sit nye botilbud får hjælp til at

komme op om morgenen, at blive mindet om praktiske

gøremål i hverdagen og nogle gange at blive sat i gang

med aktiviteter. Derudover får Emilie serveret aftensmad

på botilbuddet. For Emilie er den hjælp, som hun kan få

af personalet, vigtige grunde til, at hun har valgt at flytte

på botilbud. Emilie fortæller, at hendes beslutning om at

flytte var et aktivt valg om at få den tryghed og mulighed

for et mere selvstændigt voksenliv, som botilbuddet til-

byder. Hun er bevidst om, at hun ikke ville få dækket de

samme behov i egen lejlighed.

Emilie ville gerne flytte hjemmefra for at prøve noget nyt

og blive mere selvstændig i de opgaver, der får hendes

hverdag til at hænge sammen. Det er et gennemgående

tema for Emilie, at hun ønsker at skabe en mere selv-

stændig voksentilværelse, og hun øver sig i at træffe be-

slutninger om for eksempel uddannelse og bolig.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

”Jeg har svært ved selv at tage mine egne beslutnin-

ger på den måde, at jeg har det handicap, jeg har. Jeg

er faktisk blevet meget bedre til at tage mine egne be-

slutninger, fordi det var faktisk mit valg, at jeg gerne

ville på efterskole. Det var også mit valg, at jeg gerne

ville bo alene, altså flytte hjemmefra.”

Ligesom Emilie, så oplever Line, som tidligere er blevet præ-

senteret, at hendes tilværelse er blevet mere selvstændig efter

det fyldte 18. år. Ifølge Line har de voksne omkring hende

hjulpet hende med at skabe en mere selvstændig voksentilvæ-

relse, som hun sætter stor pris på. Line har generelt haft en

god oplevelse med at blive 18 år og føler, at hun kan leve

mere selvstændigt, samtidig med at hun kan få den hjælp, hun

har brug for. Line oplever altså øget selvstændighed gennem

den rette støtte efter voksenbestemmelserne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 4

Inddragelse af den unge og

den unges familie

Når den unge fylder 18 år, sker der et skift i forhold til inddra-

gelse. Inden det fyldte 18. år har kommunens fokus været på

familien som helhed, og forældre eller værger har automatisk

været involveret i den unges sag i kraft af deres rolle som for-

ældremyndighedsindehavere. Når den unge fylder 18 år, bliver

den unge myndig

, og kommunens fokus flytter sig fra fami-

lien som helhed til den unge.

I dette kapitel beskriver vi kommunernes overvejelser i forbin-

delse med at foretage den korrekte sagsoplysning og kommu-

nernes inddragelse af henholdsvis forældrene og den unge i

sagen før og efter, den unge fylder 18 år. I kapitlet beskriver

vi også unges oplevelser med inddragelse i forbindelse med

overgangsprocessen.

Kapitlet begynder med en kort introduktion til de nye regler for

forberedelsen af overgangen, som er beskrevet i servicelovens

§ 19 a. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2021 og pålægger

kommunerne at påbegynde en tværgående og helhedsoriente-

ret forberedelse af overgangen fra barn til voksen for unge

med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter ser-

viceloven i dialog med både den unge og forældrene, når den

unge fylder 16 år.

HOVEDPOINTER

•

Både kommunerne og Socialstyrelsen fremhæver be-

tydningen af et godt samarbejde mellem kommune,

forældre og den unge, og at kommunen skal vejlede

om og forventningsafstemme i forhold til støttemulighe-

der efter voksenbestemmelserne i god tid.

Gruppen af unge med handicap er en meget blandet

gruppe. Både kommunerne og Socialstyrelsen anfører

derfor, at det er vigtigt at afklare, i hvor høj grad den

unge kan inddrages, og hvordan inddragelsen bedst

kan tilrettelægges.

•

Når det drejer sig om unge med betydelig og varigt nedsat funktionsniveau er det

mulighed for at forældrene kan søge om værgemål og overtage kontakten til kom-

munen. Dette vil blive uddybet senere i kapitlet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

•

Kommunerne oplever, at forældrene kan blive bekym-

rede, når kontakten til kommunen skal foregå gennem

den unge, når den unge fylder 18 år.

Kommunerne erfarer, at der kan være flere barrierer

for inddragelse af den unge. Det er ikke alle unge med

handicap, der har ressourcer til eller forudsætninger for

at deltage i forberedelsen af overgangsprocessen, og

nogle forældre er modvillige i forhold til, at den unge

skal deltage på møder, fordi de oplever, at det påvirker

den unge negativt.

Kommunerne bruger forskellige metoder og redskaber

til at inddrage unge med handicap. Herunder De Tre

Huse, Den Motiverende Samtale og Signs Of Safety i

forhold til, hvad der fungerer og ikke fungerer.

De unge fremhæver forskellige oplevelser med over-

gangsprocessen. Det er vigtigt for alle de unge at blive

inddraget i samarbejdet og de overvejelser, der er om-

kring overgangen. To unge oplever, at samarbejdet

med kommunen omkring overgangen har været udfor-

drende, mens en anden ung har oplevet at blive lyttet

til, inddraget og delagtiggjort i vigtige beslutninger om-

kring overgangen. Mange af de unge fortæller, at de

ikke har et kendskab til deres rådgivere i kommunen.

Hertil kan bemærkes, at de interviewede unges erfarin-

ger med overgangen er fra før reglerne i servicelovens

§ 19 a trådte i kraft.

•

KRAV OM TIDLIG FORBEREDELSE AF OVERGAN-

GEN EFTER SERVICELOVENS § 19 A

I dette afsnit beskriver vi servicelovens § 19 a, der gælder i

forbindelse med forberedelsen af overgangen. Denne regel

trådte i kraft den 1. januar 2021. Interviewkommunerne be-

skriver, at de allerede inden indførslen af § 19 a havde fokus

på at forberede overgangen til voksenlivet i god tid, men at

indførslen af § 19 a har skærpet dette fokus og tydeliggjort

kommunens forpligtelser.

For at sikre at kommunen, den unge og forældrene er godt

forberedte på overgangen, skal kommunerne efter de nye reg-

ler forberede overgangen til voksenlivet for unge med betyde-

lige og varige funktionsnedsættelser, allerede fra den unge fyl-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

der 16 år.

Forpligtelsen retter sig mod unge med varig betyde-

lig funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller længe-

revarende lidelse, som modtager hjælp efter serviceloven.

BESTEMMELSE OM FORBEREDELSE AF OVERGAN-

GEN, SERVICELOVEN § 19 A

Kommunalbestyrelsen skal, når en ung med betydelig og

varig nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse, som modtager hjælp efter denne lov,

fylder 16 år, påbegynde forberedelsen af overgangen til

voksenlivet. Det samme gælder for unge, hvis forældre-

myndighedsindehavere modtager hjælp efter denne lov

alene med afsæt i den unges betydelige og varigt ned-

satte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgri-

bende kroniske eller langvarige lidelse. Forberedelsen

skal være tværgående og helhedsorienteret og skal fo-

regå i dialog med den unge og dennes forældre. Forbere-

delsen skal ikke være mere omfattende, end formålet i

det enkelte tilfælde tilsiger.

Loven indeholder en oplistning af temaer, som kommunen altid

skal overveje i forbindelse med forberedelsen af overgangen til

voksenlivet. De fremgår af servicelovens § 19 a, stk. 2. Samti-

dig tydeliggør bestemmelsen det eksisterende kommunale an-

svar for at sikre en tværgående og helhedsorienteret forbere-

delse af overgangen i dialog med den unge og dennes foræl-

dre.

TEMAER I FORBEREDELSEN AF OVERGANGEN, SER-

VICELOVEN § 19 A, STK. 2

I forberedelsen, jf. stk. 1, skal der indgå overvejelser om

følgende forhold vedrørende den unge:

1) Behov for hjælp og støtte som følge af funktions-

nedsættelsen eller lidelsen

2) Uddannelse

3) Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag

4) Boligforhold

5) Sociale forhold

6) Øvrige relevante forhold

Den nye bestemmelse skal sikre, at den unge ikke står med et

udækket hjælpebehov, når den pågældende fylder 18 år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

SAMARBEJDET MED

FORÆLDRE ER CEN-

TRALT I OVERGAN-

GEN

Indtil den unge fylder

18 år, vil forældrene

formentlig være en

aktiv part i forberede

den unges overgang.

Efter det fyldte 18. år

vil inddragelse af for-

ældrene være betin-

get af, at den unge gi-

ver samtykke til for-

ældrenes medvirken,

eller at en forælder er

beskikket som værge.

Det er derfor vigtigt at

få talt med forældrene

om, hvilken rolle de

gerne vil have i den

unges voksenliv samt

at drøfte og forvent-

ningsafstemme dette

med den unge selv.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

RETTIDIG FORBEREDELSE, SERVICELOVEN § 19A,

STK. 3

Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal være

afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe af-

gørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og således at

denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er

fyldt 18 år.

KOMMUNERNES INDDRAGELSE AF FORÆL-

DRENE

Godt samarbejde med forældrene er afgørende i forbe-

redelsen af overgangen

Forældrene er en vigtig part i samarbejdet om den unges sag,

inden den unge fylder 18 år. Derfor er forældrene også vigtige

parter i overvejelser om, hvilken støtte den unge skal have ef-

ter det fyldte 18 år. Socialstyrelsen pointerer i sit inspirations-

materiale, at et godt samarbejde med forældrene er centralt i

forberedelse af overgangen til voksenlivet.

Alle fem kommu-

ner oplever, at samarbejdet med forældrene er afgørende for,

at overgangen kommer til at glide. En leder fra Viborg Kom-

mune udtrykker:

”Jo mere forældrene er inddraget, jo nemmere er det. I de

sager, som går i hårdknude, der har vi ikke været gode nok

til at inddrage. Ofte er det den manglende inddragelse, der

frustrerer forældrene mere end bevillingen.” (Leder, Viborg

Kommune)

Flere af de interviewede kommuner fortæller, at et dårligt

samarbejde med forældrene på grund af eksempelvis forskel-

lige forståelser og forventninger til, hvilken støtte den unge

har brug for, kan gøre forberedelsen af overgangen til voksen-

bestemmelserne vanskelig.

I en undersøgelse fra 2020

finder Ankestyrelsen, at der er

flere vigtige faktorer, der fremmer et godt samarbejde mellem

kommunerne og forældrene til børn og unge med handicap:

Socialstyrelsen (2021): Overgangen til voksenlivet for unge med handicap - et inspi-

rationsmateriale

Ankestyrelsen (2020): Samarbejde mellem kommuner og forældre til børn med han-

dicap

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

At rådgiveren lytter til forældrenes oplevelser og input,

og forældrene bliver mødt med anerkendelse og em-

pati.

At rådgiveren kender til handicapområdet og er inde i

den specifikke sag.

At forældre og rådgiveren kender hinanden.

Tydelig og fortløbende orientering om tilbud, sagsgang,

afgørelser og ændringer til forældrene.

At indsatsen er koordineret, så samarbejdet mellem

forældrene og de involverede aktører er overskueligt og

har et fælles fokus.

I interviewene med Aalborg Kommune om støtte til unge med

handicap i overgangen til voksenlivet fortæller ledere og rådgi-

vere, at de har gode erfaringer med at gøre forældrene til

samarbejdspartnere og lægger vægt på, at forældrene er ek-

sperter i de unges liv. Kommunen oplever, at dette giver for-

ældrene en oplevelse af at blive forstået og taget alvorligt,

hvilket danner grobund for et godt samarbejde. I ovenfor

nævnte undersøgelse af Ankestyrelsen fra 2020 er der flere

beskrivelser af, hvad der kan bidrage til et godt samarbejde

mellem kommuner og forældre til børn med handicap.

I forhold til forberedelsen af overgangen og hvilken støtte, der

kan være relevant, når den unge overgår til voksenbestemmel-

serne, har flere kommuner gode erfaringer med informations-

møder, hvor forældrene kan få viden om overgangen til vok-

senafdelingen.

Afklaring af forældrenes rolle efter det fyldte 18. år

Indtil den unge fylder 18 år, er det oftest forældrene, som har

taget sig af kontakten til kommunen og ansøgt om støtte. Efter

det fyldte 18. år vil inddragelse af forældrene være betinget af,

at den unge enten giver samtykke til forældrenes medvirken

eller, at en forælder er beskikket som værge.

En afklaring af hvad forældrenes rolle skal være, når den unge

fylder 18 år, er en vigtig del af forberedelsen af den unges

overgang til voksenbestemmelserne. Socialstyrelsen pointerer i

sit inspirationsmateriale, at det er væsentligt at tale med for-

ældrene om, hvilken rolle de gerne vil have i den unges vok-

senliv, og få drøftet og forventningsafstemt dette med den

unge selv

DEN UNGE BØR

ORIENTERES OM

FORÆLDRENES

FREMTIDIGE ROLLE

Rådgiveren på børne-

området bør orientere

de unge om mulighe-

derne for at få foræl-

dre eller andre til at

medvirke i deres sag,

så de unge kan tage

stilling til dette.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

Socialstyrelsen (2021): Overgangen til voksenlivet for unge med handicap - et inspi-

rationsmateriale

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Flere kommuner oplever, at forældrene kan være bekymrede

over, at kommunikationen som udgangspunkt kommer til at gå

gennem den unge, når den unge fylder 18 år og bliver myndig.

Rådgivere fra Næstved Kommune fortæller, at de er gør meget

ud af at forklare forældrene om rammerne for samarbejdet ef-

ter, at den unge er fyldt 18 år. Rådgiverne fortæller foræl-

drene, at de fortsat ønsker et samarbejde med forældrene,

men at samarbejdet nu bliver på den unges præmisser:

”Jeg gør meget ud af at prøve at berolige forældre, når den

unge fylder 18. Vi ønsker selvfølgelig stadigvæk et samar-

bejde men som udgangspunkt, der er det den unge, jeg

samarbejder med. Forældrene kan fint være med, og jeg

synes faktisk, at oftest så gør det noget godt. Jeg fortæller

den unge, at nu er det dig, vi går til, og du har selvfølgelig

ret til at tage dine forældre med. Det er jo ikke, fordi jeg si-

ger, at vi ikke vil samarbejde, fordi forældrene er jo en vig-

tig spiller i de unges liv, men det er altså så den unge selv,

der kan bestemme, hvor lidt og hvor meget forældrene skal

være med.” (Rådgiver, Næstved Kommune)

Rådgivere fra Næstved Kommune fortæller også, at de godt

forstår forældrenes bekymringer, og at de forsøger at forklare

forældrene, hvilke muligheder der ligger inden for voksenbe-

stemmelserne, og at det ikke handler om, at kommunen ikke

længere ønsker at samarbejde med forældrene, men derimod

at den unge bliver myndig ved sin 18-års fødselsdag og derfor

har ret til selv at bestemme i sin sag.

VÆRGEMÅL

Værgemålslovens § 5

Værgemål eller fuldmagt

Når den unge bliver 18 år, bliver den unge myndig, og kontak-

ten fra kommunen vil som udgangspunkt gå gennem den

unge. Den unge kan i nogle situationer have et ønske om, at

forældrene eller andre fungerer som den unges repræsentant.

Den unge skal i den situation give eksempelvis forælderen en

fuldmagt til, at forælderen kan fungere som partsrepræsen-

tant. Det forudsætter, at den unge kan forstå betydningen af

at give en fuldmagt. Hvis den unge ikke er i stand til at afgive

en fuldmagt, skal det afklares, om den unge har behov for et

værgemål. Det kan være nødvendigt i de situationer, hvor den

unge ikke selv er i stand til at varetage sine egne enten økono-

miske eller personlige forhold. Det kan være forældre, andre

nærtstående personer eller en professionel, som bliver beskik-

ket som værge for den unge.

Det er kommunens ansvar at være opmærksom på, om den

unges funktionsniveau gør, at den unge har behov for en

værge. I dette tilfælde skal kommunen rådgive forældre eller

andre om, at de har mulighed for at henvende sig til Familie-

Ankestyrelsens

principmeddelelse

60-17

slår fast, at en

kommune, inden den

afgør en sag om hjælp

og støtte til borgere,

som har en funktions-

nedsættelse, skal

sikre sig, at borgeren

er i stand til at vare-

tage sine interesser.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

retshuset for at søge om værgemål, eller for at få råd og vej-

ledning om værgemålsreglerne. Da der kan være lang sagsbe-

handlingstid for at få et værgemål, og idet det kan være rele-

vant med et værgemål fra den dag, hvor den unge bliver 18

år, skal kommunen vejlede om denne mulighed i god tid, inden

den unge fylder 18 år.

Kommunen skal bede Familieretshuset om at beskikke en

værge, hvis kommunen vurderer, at:

•

borgeren ikke kan varetage sine interesser og ikke kan give

en gyldig fuldmagt til andre om at varetage sine interesser,

der er en interessekonflikt mellem borgeren og forældrene,

eller

der ikke er enighed mellem kommunen og forældrene om

den indsats, der er nødvendig. En klage er i sig selv udtryk

for en sådan uenighed.

Socialstyrelsen har i taskforcen

set eksempler på udfordrin-

ger i nogle kommuner med tydelig fordeling af ansvaret mel-

lem den afgivende og modtagende afdeling, herunder hvem

der har ansvar for at orientere den unge og forældre om blandt

andet værgemål. Denne udfordring genfindes også blandt de

interviewede kommuner:

”Noget af det, som jeg også er blevet opmærksom på, det

er værgemål. Vi havde lige én, der fik pension, og så skal

overgå til Ældrehandicapforvaltningen, men han har ikke

været på pensionsmøde, og han blev 18 her sidste week-

end. […] Der er ikke nogen, der har tænkt værgemål, og

det burde der være tænkt på for et halvt år siden eller må-

ske længere tid siden.” (Leder, Odense Kommune)

Lederen i Odense Kommune pointerer, at det kan være en stor

udfordring for rådgiverne i voksenafdelingen, hvis der ikke er

blevet ansøgt om værgemål, inden borgeren bliver 18 år. Le-

delsen oplever særligt, at dette er en udfordring i de sager,

hvor den unge flytter til kommunen lige op til det fyldte 18. år,

og sagen derfor ikke er blevet drøftet på et møde, da den unge

var 16 år.

I vores gennemgang af sager til denne undersøgelse har vi

blandt andet set på, om kommunen har vejledt om værgemål.

Vi ser flere eksempler på, at dette ikke fremgår af sagen, og vi

Taskforcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Social-

styrelsen. Formålet med taskforcen er at styrke kommunernes sagsbehandling på

handicapområdet for både børn og voksne. Taskforcen tilbyder kommunerne korte

formidlings- og læringsforløb og længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Task-

forcen indsamler desuden løbende gode eksempler på redskaber fra de kommuner,

som taskforcen samarbejder med.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ser også eksempler på sager, hvor værgemålet udestår, men

Ankestyrelsen vurderer, at der burde være blevet vejledt, og

at et værgemål også burde have været på plads, inden den

unge fylder 18 år.

KOMMUNERNES INDDRAGELSE AF DEN UNGE

Socialstyrelsen skriver i deres inspirationsmateriale, at det er

vigtigt, at rådgiveren orienterer den unge om mulighederne for

at få forældre eller andre til at medvirke ved deres sag efter

det fyldte 18. år, så den unge kan tage stilling til dette.

. Hvis

den unge ikke giver forældrene fuldmagt til at medvirke i sa-

gen, og forældrene ikke har et værgemål, vil kontakten fra

kommunen foregå direkte til den unge, der er fyldt 18 år.

Gruppen af unge med betydelig og varig nedsat funktionsni-

veau er en heterogen gruppe, og der er stor forskel på, hvor-

dan unge oplever deres situation og de vilkår, som deres funk-

tionsnedsættelser medfører. Socialstyrelsen skriver i sit inspi-

rationsmateriale, at det derfor er vigtigt, at rådgiveren gør sig

faglige overvejelser om, hvordan inddragelsen af den unge

bedst kan tilrettelægges, og at rådgiveren i dialogen med den

unge tager udgangspunkt i den unges ønsker og behov

Det er et lovkrav, at kommunen så vidt muligt inddrager den

unge i sin sag også inden, at den unge fylder 18 år.

BARNET ELLER DEN UNGE SKAL INDDRAGES LØ-

BENDE

Det fremgår af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælp efter

denne lov skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren

– i dette tilfælde barnet eller den unge. Derudover angi-

ver serviceloven § 46, stk. 3, blandt andet, at barnets el-

ler den unges synspunkter altid skal inddrages med pas-

sende vægt i overensstemmelse med alder og moden-

hed. Det gælder både i forbindelse med

•

valg af indsatser, herunder efter § 52

•

udarbejdelse og revidering af handleplanen efter § 140

•

opfølgning efter § 70.

Kommunen skal desuden ifølge serviceloven

Socialstyrelsen (2021): Overgangen til voksenlivet for unge med handicap - et inspi-

rationsmateriale

Socialstyrelsen (2021): Overgangen til voksenlivet for unge med handicap - et inspi-

rationsmateriale

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

•

tale med barnet om den påtænkte foranstaltning før

der træffes afgørelse, jf. § 48

i anbringelsessager foretage mindst to årlige tilsynsbe-

søg på anbringelsesstedet, hvor der tales med barnet

eller den unge. Det kaldes også det personrettede til-

syn.

Ankestyrelsen lavede i 2021 en undersøgelse om inddragelse

af børn og unge ved valg af indsats og opfølgning

. Undersø-

gelsen er baseret på 16 interview med børn og unge, som har

en foranstaltning efter § 52, stk. 3, i serviceloven grundet soci-

ale udfordringer. Selvom undersøgelsen handler om en anden

målgruppe, kan der trækkes paralleller til inddragelse af børn

og unge med handicap. Undersøgelsen viser, at god inddra-

gelse for de interviewede børn var kendetegnet ved følgende:

•

blive

spurgt

hørt

set

orienteret

Derudover viser undersøgelsen, at relationen og kontakten til

rådgiveren er afgørende for god inddragelse. I Ankestyrelsens

undersøgelse fra 2021 er der flere beskrivelser af erfaringer

med, hvad der betyder noget for inddragelse af unge i deres

egen sag.

I forhold til unge med handicap kan der være barriere i forhold

til inddragelse grundet deres handicap, hvilket vi beskriver se-

nere i dette kapitel.

Vigtigt at forberede den unge på den øgede inddragelse

Når den unge fylder 18 år, bliver den unge myndig. Det bety-

der blandt andet, at den unge er part i sine sager hos kommu-

nen, og kommunikationen med kommunen skal som udgangs-

punkt foregå gennem den unge

PART I EGEN SAG

Forvaltningsloven indeholder i §§ 19 og 20 regler om

myndighedens pligt til at foretage partshøring. Partshø-

Ankestyrelsen (2021): Inddragelse af børn og unge ved valg af indsats og opfølgning

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ringen skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulig-

hed for at gøre sig bekendt med og kommentere myndig-

hedens beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse.

I interviewet med Socialstyrelsen fortæller de, at det er afgø-

rende for en god overgang for både den unge og forældrene,

at rådgiveren i højere grad inddrager den unge og forbereder

den unge på at tage mere ansvar for beslutninger om sit eget

liv. Denne udvikling afhænger selvfølgelig af, i hvor høj grad

den unge formår det. Socialstyrelsen har erfaring med, at det

kan være en lang proces, da det tager lang tid at gå fra, at det

er forældrene, der tager beslutningen, til, at den unge selv kan

give udtryk for, hvad han eller hun har af ønsker for sit liv. Det

er derfor vigtigt, at rådgiveren inddrager den unge så tidligt

som muligt i processen, så den unge kan nå at omstille sig til

at skulle være med til at træffe beslutninger.

I Aalborg Kommune har de gode erfaringer med gradvist at

øge inddragelsen af de unge, når de fylder 15 år og overgår til

ungeteamet. Aalborg Kommune oplever, at det gør det nem-

mere for den unge at fylde 18 år og blive myndig, hvis den

unge allerede fra det fyldte 15. år, har været vant til at blive

inddraget i sin sag.

”Vi forsøger at tage udgangspunkt i de unges stemme. Hvis

vi kun tager udgangspunkt i forældrenes stemme, når den

unge bliver 18, så står man på et helt nyt grundlag, hvor

det kan være rigtig svært, hvis ikke den unge er blevet hørt

som ung.” (Rådgiver, Aalborg Kommune)

I Frederiksberg Kommune, som ikke har en ungeafdeling, for-

tæller rådgiverne, at de har mere og mere fokus på at ind-

drage den unge, fra den unge fylder 16 år.

Vigtigt at afklare hvor meget og hvordan, den unge kan

inddrages inden sit fyldte 18. år

Som beskrevet tidligere i kapitlet, er det ikke alle unge med

handicap, der er i stand til at deltage ved møder med deres

rådgivere. I disse tilfælde kan den unges forældre varetage

kontakten enten ved en fuldmagt fra den unge eller et værge-

mål. Flere rådgivere på voksenområdet fortæller, at de gerne

vil møde den unge i forbindelse med overgangen for selv at

danne sig et indtryk af i hvor høj grad, det er muligt at ind-

drage den unge:

”Jeg personligt har altid haft det sådan, at jeg i hvert fald

skal møde den unge ved overgangen. Det har jo nok noget

med at gøre, at jeg ved at møde den unge, selv får lov at

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

danne mit eget indtryk af den unge, så jeg kan lave den her

vurdering af, om jeg overhovedet kan stille nogle spørgsmål

til den unge selv, eller om det simpelthen ikke kan lade sig

gøre, og hvis jeg en gang har set en multihandicappet dreng

uden sprog, så behøver jeg ikke sige til mor og far, at husk

nu han skal med, fordi så er det ikke relevant. Så det har

været mit princip som voksensagsbehandler, at jeg ville se

den unge.” (Rådgiver, Frederiksberg Kommune)

Samarbejdet om indsatsen med den unge er afgørende

På tværs af de fem kommuner er der enighed om, at det er

vigtigt at få den unges perspektiv frem i forhold til, hvilke øn-

sker den unge har for sit liv, og hvilken støtte den unge efter-

spørger efter det fyldte 18. år. En rådgiver fra Næstved Kom-

mune forklarer, at det er afgørende for, at en indsats skal lyk-

kes, at den unge vil samarbejde omkring indsatsen:

”Hvis det nu er, at der er lagt op til, at en kontaktperson-

ordning skal sættes i gang efter det fyldte 18. år, så spørger

jeg rigtig meget ind til, hvad er dine egne ønsker, hvad er

det du ønsker med dit liv. Det kan være uddannelsesmæs-

sigt, men også i forhold til bolig, personligt og socialt. Hvad

er det, du tænker, at en kontaktperson ville skulle hjælpe

dig med? Altså prøve at få dem til selv at sætte ord på, fordi

vi kan jo som forældre have rigtig mange ønsker på vores

børns vegne, men det er bare super vigtigt at få de unge i

tale i forhold til, hvad er det de selv ser og ønsker at samar-

bejde om, fordi det er dem, der skal samarbejde omkring

det, […] fordi samarbejder de ikke omkring det, og kan de

ikke se nogen mening med det, så slutter det jo. Vi fortsæt-

ter jo ikke bare en indsats for at sige, at den er der.” (Råd-

giver, Næstved Kommune)

Barrierer for at inddrage den unge

Flere kommuner nævner, at der trods intentionerne om at ind-

drage den unge kan være flere barrierer, når man arbejder

med målgruppen unge med betydelig og varig nedsat funkti-

onsniveau. Aalborg Kommune fortæller, at det kan være en

udfordring at inddrage den unge, hvis den unge ikke er så

langt i sin forståelse af sit handicap. Odense Kommune ople-

ver, at det kan være en udfordring at få de unge på banen.

Det kan skyldes, at den unge ikke har ressourcer til eller for-

udsætninger for at deltage, og det kan også skyldes, at foræl-

drene er overbeskyttende og har svært ved at give plads til

den unge. En rådgiver fra Odense Kommune fortæller, at disse

sager er dilemmafyldte og svære at håndtere:

”Vi kan stå i nogle dilemmaer […] hvor forældrene er så en-

gagerede på en uhensigtsmæssig måde. Vi har sager, hvor

det er svært, at få den unge selv på banen, fordi der er

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

nogle forældre, som ligesom går ind [i sagen]. De unge bli-

ver meget påvirket af forældrenes holdning, og det synes

jeg er svært i forhold til, at man kan have nogle gisninger

om, hvor meget er det deres holdninger, og hvor meget de

selv i stand til at give udtryk for, hvor meget kan de selv

give et informeret samtykke omkring og forstå konsekven-

sen af nogle ting, og hvor meget af det er tillært eller noget

man har fået at vide. Det synes jeg kan være nogle svære

dilemmaer. Det er selvfølgelig ikke særlig mange sager,

men det fylder meget, når de er der.” (Rådgiver, Odense

Kommune)

Rådgiveren forklarer, at de forsøger at løse disse dilemma-

fyldte sager ved at tale med de unge og inddrage dem så me-

get som muligt for at prøve at få en fornemmelse af, hvad der

er på spil. Rådgiveren fortæller, at de i disse sager gerne vil

iværksætte en form for støtte til den unge, så kommunen kan

sikre sig, at den unge kan få en relation til og blive fortrolige

med nogle andre end sine forældre.

Frederiksberg Kommune fortæller, at mange rådgivere oplever

modstand fra forældrene i forhold til at tale med barnet eller

den unge:

”Der er mange sagsbehandlere, der oplever, at forældrene

kan have stor modstand mod, at vi snakker med barnet, da

det forstyrrer barnet. Specielt børn med autisme eller angst.

Jeg havde en forælder engang, der sagde, at hvis du kom-

mer og taler med ham bare et kvarter, så sover han jo ikke

hele natten, så skal jeg sidde oppe med ham. […] Jeg bliver

altid forbløffet, når jeg oplever modstand mod, at vi taler

med barnet, men alligevel kan jeg jo godt forstå det. Der

kan jo være nogle ting, der gør, at barnet bliver uroligt og

pludselig bliver svært at håndtere. Det er svært, og det er

en afvejning fra sag til sag.” (Leder, Frederiksberg Kom-

mune)

Metoder og redskaber til inddragelse af den unge

De fem kommuner bruger forskellige redskaber og metoder til

at inddrage unge med handicap. Frederiksberg Kommune for-

tæller, at de bruger De Tre Huse og bamsekort til mindre børn

og unge med lav kognitivt funktionsniveau. Odense Kommune

bruger Den Motiverende Samtale. I Viborg bruger de Den Løs-

ningsfokuserede Tilgang (LØFT) og Den Inddragende Metode

samt Signs Of Safety

i forhold til, hvad der fungerer og ikke fun-

gerer.

Næstved Kommune anvender den metodiske tilgang fra

Integrated Child System (ICS), børnesamtaler og observatio-

ner i inddragelsen af den unge. De har fokus på, at det af-

hængigt af den unges funktionsniveau kan være nødvendigt at

inddrage den unges netværk i samtaler for at skabe tryghed

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

og en højere inddragelsesgrad. Næstved kommune pointerer

også, at det er vigtigt, at rådgiverne er erfarne for at kunne

varetage samtalerne med de unge.

En rådgiver fra Aalborg Kommune fortæller, at hendes vigtig-

ste redskab i samtaler med unge er klarhed og tydelighed i

kommunikationen. Samtidig er hun opmærksom på at have

øjenkontakt og skabe tryghed for den unge ved for eksempel

at komme hjem til den unge.

Socialstyrelsen oplever, at inddragelse af unge med kommuni-

kative vanskeligheder er en særlig udfordring, der gør sig gæl-

dende i mange kommuner, og at kommunerne ofte efterspør-

ger specifikke redskaber til dette. I interviewet med Socialsty-

relsen bliver der sat fokus på, at det er tidskrævende at ind-

drage en ung, som ikke har et sprog, og at der er en tæt kob-

ling mellem tid og kvalitet i inddragelsen af denne målgruppe.

DE UNGES OPLEVELSER MED INDDRAGELSE I

OVERGANGSPROCESSEN

Overgangen fra børnebestemmelserne til voksenbestemmel-

serne kræver en god dialog mellem den unge og rådgivere hos

kommunen om støttemulighederne. Nogle unge oplever, at

samarbejdet med kommunen kan være udfordrende i denne

sammenhæng, mens andre unge har oplevet gode overgangs-

processer. Hertil kan bemærkes, at de interviewede unges er-

faringer med overgangen er fra før reglerne i servicelovens §

19 a trådte i kraft.

Line føler sig inddraget af sin rådgiver

Line har autisme og psykisk funktionsnedsættelse, og hendes

oplevelser er tidligere beskrevet i kapitel 2. Line fortæller, at

det er vigtigt for hende at opleve medbestemmelse og være

inddraget i de beslutninger, der er en del af overgangen til

voksenlivet. Hun har generelt haft gode oplevelser med over-

gangsprocessen, og Line er også glad for sine nuværende støt-

temuligheder.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

INTERVIEW MED LINE

Line beskriver, at hun føler sig hørt af sin rådgiver på

voksenområdet om sine ønsker for fremtiden. Line for-

tæller, at hun og rådgiveren har haft samtaler om, hvad

Line ville efter efterskolen. Line oplever medbestemmelse

og udtrykker, at det er rart, at rådgiveren taler med

hende om hendes fremtidsønsker, så hun kunne forbe-

rede sig på, hvad der skulle ske, når hun fyldte 18 år.

For Line handler inddragelse om mulighed for medbe-

stemmelse og at tage del i vigtige beslutninger. Det er

utrolig vigtigt for Line at blive inddraget i beslutninger,

der påvirker hendes liv:

”Altså jeg synes bare, at det føles godt, at jeg selv kan

være med til at tage nogle beslutninger, og at min

mor ikke skal tage dem alle for mig.”

Line oplever også, at personalet på botilbuddet lytter til,

hvad hun har at sige.

Jonas føler sig ikke anerkendt som menneske

Modsat Line har Jonas oplevet store udfordringer i samarbejdet

med kommunen, hvilket har haft stor betydning for hans ople-

velse af overgangen fra barn til voksen. Jonas føler ikke, at

kommunen respekterer ham som et menneske med behov, fø-

lelser og holdninger til sin hverdag, men snarere ser ham som

et økonomisk problem, der skal løses. Samtidig beskriver Jo-

nas, at han oplever, at han er dybt afhængig af hjælp og støtte

fra kommunen for at få sin hverdag til at hænge sammen. Jo-

nas oplever derfor kommunen som en modspiller i stedet for

en medspiller i hans liv. Jonas’ fortælling fremgår nedenfor:

INTERVIEW MED JONAS

Jonas på 21 år har cerebral parese og sidder i kørestol.

Han har boet på to forskellige bosteder, siden han flyt-

tede hjemmefra som 18-årig, og bor nu på andet år på et

botilbud, som han er glad for.

Jonas’ oplevelser med overgangen til voksenlivet handler

i høj grad om, at han er frustreret over samarbejdet med

kommunen. Han giver udtryk for, at han ofte føler, at

han bliver opfattet som et tal i kroner og ører og ikke

som en person:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

”De skal tænke over, at det er mennesker, de har med

at gøre. Jeg tænker, at man skal lægge vægt på, at

man skal have det, man er berettiget til, og kommu-

nerne og staten skal ikke prøve at spare alt for me-

get.”

Når Jonas oplever,

at beslutningerne

udelukkende byg-

ger på økonomi-

ske overvejelser,

gør Ankestyrelsen

opmærksom på

følgende. Det

fremgår af Anke-

styrelsens princip-

meddelelse 87-09,

at udmåling af

hjælpen i hjælper-

ordning skal ske

efter en nøje indi-

viduel behovsvur-

dering med ud-

gangspunkt i,

hvad borgeren

selv kan klare.

Desuden bemær-

ker Ankestyrelsen,

at reglerne om

hjælpemidler er

de samme uanset

borgerens alder.

Jonas har oplevelsen af, at hans sagsbehandling har væ-

ret påvirket af økonomiske overvejelser i kommunen. Da

Jonas fyldte 18 år, var der et år til, at han kunne flytte

ind på det botilbud, som han var på venteliste til. Her op-

levede han, at kommunen ikke ville tildele ham 24-timers

støtte i hjemmet, indtil hans lejlighed stod klar. Jonas

forklarer, at kommunen vurderede, at han kunne klare

sin egen personlige pleje, hvilket Jonas ikke forstår. Han

har en oplevelse af, at beslutninger om hans støttetilbud

udelukkende er økonomiske overvejelser. Jonas oplever

ikke, at der bliver overvejet, hvordan disse beslutninger

har afgørende betydning for hans liv og hverdag. Jonas

sammenligner samarbejdet med kommunen med en

kamp:

”Det er jo det der med penge, det kræver kroner og

ører i stedet for, at de tænker på mig og min familie.

[…] Og det har været en kamp. De sparer bare der,

hvor de kan.”

Jonas oplever, at det var nemmere at få bevilget støtte,

da han var under 18 år end nu, hvor han er over 18 år.

Hvis han skal søge om et nyt hjælpemiddel, så beskriver

han, at han skal komme med de rigtige argumenter og

derefter vente på svar fra kommunen. Hvis de ikke bevil-

ger det, så skal han selv lægge pengene, men det kan

være svært, når han får førtidspension. Han fortæller

blandt andet, at hvis hans elektriske kørestol går i styk-

ker, så kan der være lang ventetid, før den bliver ordnet,

hvilket har stor betydning for hans hverdag.

Flere af de unge fortæller, at de ikke har haft meget kontakt

med deres rådgivere i forbindelse med deres overgang til vok-

senlivet. For mange af de unge er det svært at huske alle om-

stændighederne omkring overgangen, mens flere af de unge

også sætter fokus på, at de har haft mange rådgivere, og at de

ikke altid kender deres nuværende rådgiver. Både Jonas og

Storm og Emilie, som blev præsenteret i kapitel 4, fortæller, at

de ikke ved, hvem deres nuværende rådgiver er. De har alle

haft mange rådgivere og har mistet overblikket over, hvem de-

res rådgiver er nu. Katrine, som blev præsenteret i kapitel 3,

kender sin rådgiver, men hun giver udtryk for, at rådgiveren

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ikke spiller en afgørende rolle i hendes hverdag, og at hun hel-

ler ikke forstår de møder, som hun skal holde med rådgiveren.

Karl fremhæver, at han bliver frustreret over sit samarbejde

med sin rådgiver på grund af sit værgemål, fordi rådgiveren

henvender sig til Karls værge, også når det er besvarelser på

henvendelser fra Karl selv.

For Sanne er samarbejdet med rådgiveren udfordrende

Sanne, som har muskelsvind, og hvis oplevelser vi også be-

skrev i kapitel 2, beskriver en begrænset kontakt til sin rådgi-

ver. Sanne havde et møde med sin nye rådgiver kort inden sin

18-års fødselsdag, men siden da har deres kontakt kun været

over mail. Generelt synes Sanne, at samarbejdet med hendes

rådgiver omkring overgangen har været udfordrende.

INTERVIEW MED SANNE

Sanne fortæller, at det arbejde, der ligger i at holde kon-

takten til kommunen er noget, der altid fylder i hendes

bevidsthed:

”Hos mig sidder det altid bag i mit hoved. Hver gang

jeg laver noget som helst. Så det er jo noget, jeg altid

tænker på. Det fylder meget.”

Sanne har flere gange oplevet, at hendes rådgivere bliver

skiftet ud på grund af sygdom eller stress, og at hun så

skal starte forfra med at sende mails og forklare, hvorfor

hun har brug for støtte. I den forbindelse oplever Sanne

også udfordringer med at forstå, hvad kommunen skriver

til hende; særligt når det handler om afslag på hendes

forespørgsler:

”Det er stadig som at tale til en væg: Der kommer kun

nej tilbage. Og spørger jeg hvorfor, så kommer de

med en kilometerlang tekst, hvor der står en hel

masse paragraffer, som jeg ikke forstår.”

Sanne fortæller i interviewet, at hun ville ønske, at hun havde

haft en blidere overgang med mere kommunikation fra kom-

munens side. Derudover ville Sanne gerne have haft flere mø-

der med sin rådgiver, fordi hun tror, at det kunne have givet

hendes rådgiver en bedre forståelse for hendes situation.

Sanne ønsker desuden, at hun ikke selv havde fået hele an-

svaret for sin sag fra den ene dag til den anden.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 5

Undersøgelsens metode

I dette kapitel beskriver vi de metoder, vi har brugt i undersø-

gelsen, og vores metodiske overvejelser. Undersøgelsen er ba-

seret på følgende datakilder:

•

Sagsgennemgang af 17 sager fra 10 kommuner

Interview med henholdsvis ledere, koordinatorer og

rådgivere fra fem kommuner

Interview med otte unge med handicap i alderen 18-23

år

Interview med ansatte i Socialstyrelsen, herunder VISO

Interview med jurister i Ankestyrelsen.

SAGSGENNEMGANG

Vi har i undersøgelsen gennemgået 17 sager om unge med

handicap. Sagerne handler om unge, hvis forældre har modta-

get tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 og/eller

personlig og praktisk hjælp eller støtte til den unge efter ser-

vicelovens § 44, jf. § 83 i et samlet omfang svarende til 20 ti-

mer eller mere ugentligt. Formålet med sagsgennemgangen er

at belyse, hvilken støtte den unge får før og efter det fyldte

18. år, og om der er indikationer på, om den støtte, som den

unge modtager efter det fyldte 18. år, er tilstrækkelig.

Udvælgelse af kommuner

Vi har indkaldt sager fra 10 kommuner blandt landets 15 stør-

ste kommuner for at sikre, at kommunerne har nok relevante

sager at indsende. Vi har desuden fravalgt kommuner, som

har været eller aktuelt er i gang med et taskforce forløb på

handicapområdet

Udvælgelse af sager

Sagerne er valgt ud fra et kriterium om, at én eller begge for-

ældre har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens

§ 42 og/eller personlig og praktisk hjælp eller støtte efter ser-

vicelovens § 44, jf. § 83 i et samlet omfang svarende til 20 ti-

mer eller mere ugentligt. Vi har valgt dette for at sikre, at den

unge har et omfattende støttebehov.

Taskforcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Social-

styrelsen. Formålet med taskforcen er at styrke kommunernes sagsbehandling på

handicapområdet for både børn og voksne. Taskforcen tilbyder kommunerne korte

formidlings- og læringsforløb og længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Task-

forcen indsamler desuden løbende gode eksempler på redskaber fra de kommuner,

som taskforcen samarbejder med.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

For at sikre aktuelle sager, har vi valgt, at sagerne skal handle

om unge, der er blevet 16 år efter den 1. marts 2017. Kom-

munerne er blevet bedt om at indsende sager, hvor den unges

16-års fødselsdag ligger tættest muligt på den 1. marts 2017,

men ikke før denne dato. Derudover skal kommunen også

være handlekommune frem til 1. marts 2020. Vi har med dette

forsøgt at undgå at se på sager, hvor overgangen har været

præget af den særlige situationen med restriktioner grundet

covid-19.

Endelig måtte sagerne ikke have været påklaget til Ankestyrel-

sen.

Relevante sagsakter

Kommunerne blev bedt om at sende os alle relevante akter i

den enkelte sag, hvilket ville sige hele journalen. Vi har bedt

om akter tilbage fra den unge er fyldt 14 år for at være sikre

på, at vi har alle oplysninger om overgangsperioden.

Antallet af sager

Hver kommune er blevet bedt om at sende to sager til Anke-

styrelsen, og der er således blevet indkaldt 20 sager til under-

søgelsen. Det har ikke været muligt for alle kommuner at ind-

sende sager, der levede op til indkaldelseskriterierne. Ankesty-

relsen har efterspurgt og fået nogle erstatningssager i indkal-

delsesperioden. Sagerne er indkaldt i perioden juli til septem-

ber 2021. Undersøgelsen er endt med at bygge på 17 sager.

Sagsgennemgang

Formålet med sagsgennemgangen er at vise konkrete eksem-

pler med beskrivelser af:

•

Hvilken støtte den unge har fået som 16-17 årig efter ser-

viceloven og anden relevant lovgivning

Hvilken støtte den unge har fået som 19-20 årig efter ser-

viceloven og anden relevant lovgivning

Om der er indikationer på, at den støtte, som den unge mod-

tager efter serviceloven, når den unge er 19-20 år, modsva-

rer den unges behov.

I undersøgelsen har vi fokus på udvalgte støttemuligheder ef-

ter serviceloven og anden relevant lovgivning. Støttemulighe-

derne er udvalgt efter, hvilke støttemuligheder Ankestyrelsen

har erfaring med, at unge med handicap får fra de er 16 til 20

år, altså to år før og efter de fylder 18 år. Vi har helt konkret

undersøgt, om der er blevet givet støtte efter bestemmelser

oplistet i tabel 5.1. I gennemgangen af sagerne laver vi ikke

en vurdering af, om afgørelserne er i overensstemmelse med

regler og praksis.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

TABEL 5.3 UDVALGTE STØTTEMULIGHEDER FØR OG EFTER DET FYLDTE 18. ÅR

Før det fyldte 18. år

•

Både før og efter det

fyldte 18. år

•

Efter det fyldte 18. år

•

Netværks- eller samtale grup-

per, SEL §11, stk. 3

Samtaleforløb, SEL §11, stk. 7

Særlige dagtilbud og hjemme-

træning, SEL §§ 32 og 32 a

Merudgifter, SEL § 41

Tabt arbejdsfortjeneste, SEL §

Personlig og praktisk hjælp og

støtte, SEL § 44, jf. § 83

Aflastning/afløsning, SEL § 44,

jf. § 84, stk. 1

Vedligeholdelsestræning, SEL §

44, jf. 86, stk. 2

Ledsagelse (12-18 år), SEL §

Foranstaltninger, SEL § 52

Hjælpemidler, SEL § 112

Forbrugsgoder, SEL §

113

Støtte til køb af handi-

capbil, SEL § 114

Boligindretning, SEL §

116

Særlig tilrettelagt ung-

domsuddannelse, STU §

Efterværn, SEL § 76 og § 76 a

Personlig og praktisk hjælp og støtte,

SEL § 83

Rehabiliteringsforløb, SEL 83 a

Afløsning/aflastning, SEL § 84

Socialpædagogisk støtte og ekstern bo-

støtte, SEL § 85

Genoptræning og vedligeholdelsestræ-

ning, SEL 86, stk.2

Selvudpeget hjælp, SEL § 94

Kontant tilskud, SEL § 95

Borgerstyret personlig assistance (BPA),

SEL § 96

Ledsagelse, SEL § 97

Merudgifter, SEL § 100

Beskyttet beskæftigelse, SEL § 103

Aktivitets- og samværstilbud, SEL § 104

Midlertidigt botilbud, SEL § 107

Længerevarende botilbud, SEL § 108

Pasning af nærtstående med handicap,

SEL § 118

Virksomhedspraktik, LAB § 57

Ansættelse med løntilskud, LAB § 66

Vejledning og opkvalificering, LAB § 91

Ressourceforløb, LAB § 112

Fleksjob, LAB § 116

Revalidering, LAB § 142

Mentorstøtte, LAB § 167

Førtidspension, PSL § 20

Note: SEL er en forkortelse for serviceloven, STU er en forkortelse for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LAB er

en forkortelse for Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og PSL er en forkortelse for pensionsloven.

Kvalitative sagsforløb

På baggrund af en gennemgang af de indsendte sager, har vi

udarbejdet 17 konkrete og anonymiserede kvalitative sagsbe-

skrivelser, der illustrerer de unges funktionsnedsættelse og

livssituation såvel som den støtte, de unge modtager før og ef-

ter deres fyldte 18. år. Endelig indeholder sagsbeskrivelserne

beskrivelser af, hvordan overgangen er forløbet, og om der er

indikationer på, at de unges støtte modsvarer deres behov ef-

ter deres fyldte 18. år.

Sagsbeskrivelserne har til formål at vise variationen i sager,

hvor unge med handicap overgår fra børneområdet til voksen-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

området. 17 sager giver ikke mulighed for udtale sig om, hvil-

ken støtte kommunerne generelt giver til unge med handicap

før og efter, de unge fylder 18 år. Derfor afdækker undersøgel-

sen ikke, i hvilket omfang den praksis, som vi ser i de gen-

nemgåede sager, gør sig gældende generelt. Vi afdækker hel-

ler ikke, hvor mange unge, der får den ene eller anden støtte.

INTERVIEW MED KOMMUNER

Undersøgelsen bygger på 10 interview med henholdsvis ledere

og rådgivere fra 5 kommuner. Interviewene har til formål at

bidrage med viden om kommunernes håndtering af overgan-

gen mellem børne- og voksenhandicapområdet samt overve-

jelser, gode erfaringer og eventuelle oplevede udfordringer i

forbindelse med overgangen. Herunder giver interviewene ind-

blik i, hvilke muligheder og udfordringer kommunerne vurde-

rer, at deres organisering og lovens rammer giver for overgan-

gen. Interviewene giver desuden indblik i:

•

hvornår kommunerne begynder at forberede overgangen

hvilke arbejdsgange kommunerne har i forbindelse med, at

de forbereder overgangen, og når de overleverer sagerne til

voksenområdet

hvilke andre interne og eksterne aktører kommunerne ind-

drager i overgangen

hvordan de unge og deres pårørende bliver inddraget i over-

gangen.

I hver kommune har vi gennemført to interview med henholds-

vis ledere og rådgivere i kommunen. Alle interview er foretaget

som virtuelle gruppeinterview og har gået på tværs af børne-

og voksenhandicapområdet. Det vil sige, at der til gruppeinter-

viewene har været henholdsvis rådgivere eller ledere til stede

fra både børne- og voksenhandicapområdet. I en enkelt kom-

mune var det ikke muligt at have repræsentanter fra voksen-

området til stede under interviewet med rådgivere. I gruppein-

terview med ledelsen i kommunerne har der også været even-

tuelle overgangskoordinatorer til stede, hvis kommunen har

haft en sådan organisering.

Udvælgelse af kommuner

Kommunerne, der har deltaget i interviews, er udvalgt blandt

landets 15 største kommuner. Vi har i undersøgelsen inter-

viewet Frederiksberg, Næstved, Odense, Aalborg og Viborg

Kommune. Interviewene er foretaget i august og september

2021. interviewdeltagerne har efterfølgende haft bidrag fra de-

res interview i faktuel høring.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

INTERVIEW MED UNGE MED HANDICAP

Undersøgelsen inddrager otte enkeltinterview med unge med

handicap, som belyser, hvordan de unge oplever overgangen

fra støtte efter børnebestemmelserne til støtte efter voksenbe-

stemmelserne.

I interviewene har vi spurgt ind til:

•

Hvordan har de unge oplevet den hjælp og støtte, som de

har modtaget før og efter, at de fyldte 18 år. Herunder om

de oplever, at hjælpen har dækket deres behov.

•

Hvordan har de unge oplevet overgangsprocessen. Herunder

om de oplever, at overgangen er blevet forberedt i god tid,

inden de fyldte 18 år, og om de er blevet godt forberedt på

skiftet i ydelser.

•

Hvilken betydning har overgangen haft for de unges hverdag.

•

Er de unge blevet inddraget i de beslutninger, der er truffet i

forbindelse med overgangen.

•

Hvad mener de unge, der skal til for at blive hjulpet tilstræk-

keligt, når man overgår fra børnehandicap- til voksenhandi-

capbestemmelserne i serviceloven.

Interviewene med de unge er foretaget i perioden august til

oktober 2021.

Udvælgelse af de unge

De unge er udvalgt ud fra kriteriet om, at den unge har en be-

tydelig og varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Der-

udover er de unge udvalgt ud fra kriteriet om, at de skal være

fyldt 18 år inden for de seneste år for at sikre, at de unge kan

huske overgangen ved det fyldte 18. år. De otte unge, der er

blevet interviewet er alle mellem 18 og 23 år.

Det har yderligere været et kriterie for udvælgelsen af de

unge, at de skulle være i stand til at besvare vores spørgsmål

under et interview. Det har også været en mulighed, at de

unge kunne blive støttet af en bisidder under interviewet for at

være i stand til dette.

For at få undersøgelsens målgruppe bredt repræsenteret i un-

dersøgelsen, har vi interviewet unge med forskellige betydelige

og varige funktionsnedsættelser. Vi har interviewet unge med

autismespektrum forstyrrelse, mental retardering, udviklings-

hæmning, cerebral parese og muskelsvind. Blandt de otte in-

terview har fem unge kognitive funktionsnedsættelser, og tre

unge har fysiske funktionsnedsættelser. Undersøgelsens inter-

viewspørgsmål er blevet tilpasset den unges kognitive funkti-

onsniveau.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Blandt de interviewede unge er seks udeboende på botilbud,

mens to unge er hjemmeboende hos deres forældre.

En enkelt af de interviewede unge havde svært ved at gen-

nemføre interviewet, og derfor indgår denne unges oplevelser

ikke i undersøgelsen.

Rekruttering af de unge

Rekrutteringen af de unge til interview er sket både gennem

kontakt til kommuner og botilbud. Rekrutteringen er sket ved,

at vi har udformet et brev henvendt til den unge med informa-

tion om undersøgelsen og interviewet, som den unges rådgiver

eller kontaktperson på bostedet har vist til unge i målgruppen.

Hvis den unge har tilkendegivet, at den unge gerne vil deltage

i et interview, har sagsbehandler eller kontaktperson videregi-

vet den unges kontaktinformationer til os, og vi har taget kon-

takt til den unge.

I de tilfælde, hvor kommunen har formidlet kontakt, har sags-

behandleren vurderet, om den unge kunne deltage i et inter-

view. I de tilfælde, hvor vi er gået gennem et botilbud, har vi

brugt to strategier i forhold til at sikre, at den unge var i stand

til at deltage i interviewet, alt afhængig af, om den unge havde

en personlig værge eller ej. Hvis den unge havde en personlig

værge, har vi fået samtykke fra værgen om, at den unge er i

stand til at deltage i interviewet. Hvis den unge ikke havde en

personlig værge, har vi gennem dialog med den unge og even-

tuelt kontaktperson på botilbuddet sikret os, at den unge for-

står, hvad interviewet indebærer og har lyst og funktionsni-

veau til at deltage.

Interviewene er foregået ansigt-til-ansigt. Nogle unge er efter

eget ønske blevet støttet af deres forælder, kontaktperson el-

ler anden nær pårørende undervejs i interviewet.

INTERVIEW MED SOCIALSTYRELSEN

Vi har foretaget to virtuelle gruppeinterview med repræsentan-

ter fra Socialstyrelsen. Det ene interview er med medarbejdere

fra daværende Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed

(CHPS), mens det andet interview er med medarbejdere fra

VISO.

Interviewet med repræsentanter fra CHPS giver indblik i, hvor-

dan kommunerne på tværs håndterer overgangen fra barn til

voksen for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Derudover bidrager interviewet med viden om gode erfaringer

og udfordringer, der er kendt på tværs af kommunerne, i for-

hold til overgangen fra barn til voksen. Det drejer sig både om

gode erfaringer og udfordringer i forhold til kommunernes

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

håndtering og organisering samt de rammer, som loven på

området sætter for kommunernes arbejde. I interviewet refe-

rer medarbejderne til Socialstyrelsens udgivelse fra 2021

”Overgangen til voksenlivet for unge med handicap - et inspi-

rationsmateriale”. Referencer til dette materiale indgår derfor

også i undersøgelsen. Kommentarerne fra CHPS fremgår un-

dervejs i undersøgelsens kapitler. Interviewet med CHPS blev

foretaget i august 2021. CHPS har efterfølgende haft bidrag fra

deres interview i faktuel høring.

Interviewet med medarbejdere fra VISO bidrager med en soci-

alfaglig vinkel på de sagsbeskrivelser, der indgår i undersøgel-

sen. Til undersøgelsen blev medarbejderne præsenteret for

seks af undersøgelsens konkrete og anonymiserede sagsbe-

skrivelser. Sagerne er udvalgt på baggrund af, at der var en

særlig socialfaglig problematik til stede i sagerne. VISO’s kom-

mentarer er indarbejdet i vurderingerne i sagsbeskrivelserne.

Interviewet giver også et socialfagligt perspektiv på overord-

nede udfordringer på tværs af kommunerne i forbindelse med

at sikre en god overgang for unge med handicap. Disse be-

tragtninger fremgår undervejs i undersøgelsens kapitler. Inter-

viewet med VISO blev foretaget i oktober 2021. VISO har ef-

terfølgende haft bidrag fra deres interview i faktuel høring.

INTERVIEW MED UDVALGTE JURISTER I ANKE-

STYRELSEN

Undersøgelsen trækker på et gruppeinterview med udvalgte

jurister fra forskellige fagkontorer i Ankestyrelsen. Interviewet

var et hybridmøde, hvor der både var fysisk og virtuel delta-

gelse. I interviewet deltog jurister med erfaring fra områderne

om henholdsvis børnehandicap, voksenhandicap og beskæfti-

gelse. Interviewet giver indblik i, om den praksis, som sagsbe-

skrivelserne eksemplificerer, er i overensstemmelse med Anke-

styrelsens erfaringer med, hvad der er god praksis i overgan-

gen. Til interviewet blev juristerne præsenteret for de konkrete

og anonymiserede sagsforløb, og juristerne har kommenteret

på sagerne ud fra deres erfaringer i forhold til, hvad vi som

klageinstans kan udtale os om. Ankestyrelsens vurderinger

fremgår af sagsbeskrivelserne. Derudover har sekretariatet for

Nævnet for Specialundervisning efterfølgende kommenteret

udvalgte sagsbeskrivelse angående bevilling af STU.

I gennemgangen af sagsbeskrivelserne har vi i drøftelserne

haft fokus på:

•

Valget af støtte inden det 18 år og evt. tilpasninger af

denne op til overgangen ved det 18 år.

•

Samarbejdet i forbindelse med overgangen – herunder ret-

tidig og tværgående forberedelse af overgangen inklusiv

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

•

udredning i forhold til overgangen til voksenbestemmel-

serne.

Hvorvidt der er indikationer på, at den støtte, som de unge

modtager efter serviceloven, når de er 19-20 år, modsvarer

de unges behov.