SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 244
Offentligt

Maj

2022

Sagsbehand-

lingstider

på

voksenhandicapområdet

Udarbejdet af

Retssikkerhedsenheden

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.:

978-87-7811-454-9

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Hovedresultater

Læsevejledning

KAPITEL 2 SAGSBEHANDLINGSTID

Udvalgte bestemmelser og sager

Sagsbehandlingstid i de gennemgåede sager

Støtte under sagsbehandlingen

Retningslinjer for sagsbehandlingstid i det offentlige 19

KAPITEL 3 KONTANT TILSKUD OG BPA

Forhold, der kan påvirke sagsbehandlingstiden i

kommunen

Forhold, der kan påvirke sagsbehandlingstiden i

Ankestyrelsen

KAPITEL 4 HJÆLPEMIDLER OG

FORBRUGSGODER

Forhold, der kan påvirke sagsbehandlingstiden i

kommunen

Forhold, der kan påvirke sagsbehandlingstiden i

Ankestyrelsen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Medlemmerne af det rådgivende organ har bedt den uaf-

hængige retssikkerhedsenhed, der er i forankret i Ankestyrel-

sen, om at gennemføre en analyse af sagsbehandlingstider på

voksenhandicapområdet inden for følgende sagsområder:

•

Kontant tilskud efter servicelovens § 95

Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens §

Hjælpemidler efter servicelovens § 112

Forbrugsgoder efter servicelovens § 113

Læs mere om

den

uafhængige retssik-

kerhedsenhed

og se

alle offentliggjorte

undersøgelser.

Disse bestemmelser er udvalgt for at vise variationen i sagsty-

per på voksenhandicapområdet. Sager efter §§ 95 og 96 tager

typisk længere tid at sagsbehandle; til gengæld er antallet af

sager for den enkelte kommune begrænset. Omvendt er antal-

let af sager efter §§ 112 og 113 relativt stort i den enkelte

kommune, og ifølge kommunerne er sagsbehandlingstiden ty-

pisk relativt kort.

Regler om sagsbehandlingstider

Der er ikke fastsat generelle regler om myndighedernes

sagsbehandlingstid i forvaltningsloven eller anden lovgiv-

ning, da der vanskeligt kan opstilles absolutte regler for,

hvor hurtigt en myndighed skal behandle sine sager.

Der kan være forskellige forhold, der gør, at sagerne

trækker ud, som for eksempel fremskaffelsen af vanske-

ligt tilgængelige oplysninger eller foretagelsen af mere

generelle og principielle overvejelser.

Det følger dog af god forvaltningsskik, at sager i den of-

fentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid

og ikke må trække unødigt ud. Lange sagsbehandlingsti-

der kan derfor føre til kritik fra eksempelvis ombudsman-

den, rigsrevisionen eller statsrevisorerne.

Der er dog med retssikkerhedslovens §§ 3 og 3 a, et

krav til kommunerne om at fastsætte og offentliggøre

sagsbehandlingsfrister for de enkelte sagsområder inden

for serviceloven.

Formålet med undersøgelsen er at afdække længden af den

samlede sagsbehandlingstid på tværs af kommunen og Anke-

styrelsen. Det gøres primært ved se på udvalgte sager på han-

dicapområdet. Det er også formålet at belyse, hvilke forhold i

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

sagsbehandlingen som kan medvirke til at forlænge eller ned-

bringe sagsbehandlingstiden.

Sagsgennemgangen har til formål at vise eksempler og forkla-

ringer på forhold, der kan påvirke sagsbehandlingstiden i kom-

munerne og Ankestyrelsen. Der er derfor ikke tale om en ana-

lyse, der har til formål at give et repræsentativt billede af

sagsbehandlingstiden for de udvalgte områder. Sagsbehand-

lingstiden på de enkelte sagsskridt inden for områderne vil

også have udviklet sig siden 2019, hvor de 39 sager er fra.

Undersøgelsen giver eksempler på sagers forløb fra det tids-

punkt, hvor borgeren ansøger om støtte hos kommunen, til der

foreligger en endelig afgørelse, og belyser årsagerne til sags-

behandlingstiden på de enkelte sagsskridt inden for de kon-

krete sager.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på sagsgennemgang af 39 sa-

ger fra 2018-2019. Sagerne fordeler sig på de fire be-

stemmelser som følger:

•

6 sager om kontant tilskud (§ 95)

13 sager om borgerstyret personlig assistance (§ 96)

12 sager om hjælpemidler (§ 112)

8 sager om forbrugsgoder (§ 113)

Alle sager har været påklaget til Ankestyrelsen. Sagerne

om §§ 112 og 113 er udvalgt, fordi de har en hhv. særlig

lang eller kort sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen.

Herudover er resultaterne baseret på kvalitative inter-

view gennemført i 2021-2022 med:

•

Ledere og medarbejdere fra voksenhandicapområdet i

otte kommuner.

Ankechefer og jurister på socialområdet i Ankestyrel-

sen.

Administrationschef og medarbejder i Administrationen

i Ankestyrelsen

I rapporten beskriver vi kommunernes og Ankestyrelsens

udsagn. Rapporten indeholder ikke en juridisk vurdering

af kommunernes praksis og har ikke fokus på, om kom-

munernes praksis er lovmedholdelig eller ej. Vi henviser

løbende til lovgivningen og Ankestyrelsens praksis på

området.

Metode og datagrundlag er uddybet i bilag 3.

HOVEDRESULTATER

I det følgende præsenterer vi undersøgelsens hovedresultater.

I analysen af sagsbehandlingstiden anvender vi følgende over-

ordnede kategorier

Indledende kontakt i kommunen

Sagsoplysning, udmåling og afgørelse i kommunen

Klage og genvurdering i kommunen

Indledende sagsbehandling i Ankestyrelsen

Kategorierne er beskrevet i bilag 3.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

5. Mellemperiode i Ankestyrelsen

6. Juridisk sagsbehandling i Ankestyrelsen

7. Sagsbehandling i kommunen efter hjemvisning (I de

sager som hjemvises)

Sagsbehandlingstiden i de gennemgåede sager

Sagsbehandlingstiden i de udvalgte sager er generelt længere i

sagerne om kontant tilskud og borgerstyret personlig assi-

stance (§ 95 og 96) end i sagerne om hjælpemidler og for-

brugsgoder (§ 112 og 113).

Nedenfor er der gengivet et konstrueret sagsforløb, der viser

nogle af de hændelser, der kan være under de forskellige

sagsskridt. Sagsforløbet er konstrueret ud fra flere forskellige

sager for at give et indblik i sagsbehandlingen, og vores kate-

gorier og repræsenterer ikke et faktisk sagsforløb.

FIGUR 1.1 KONSTRUERET SAGSEKSEMPEL

Note: Figuren skitserer et sagsforløb for §§ 95 eller 96, hvor borger selv skal være arbejdsleder. Tallene angiver antal uger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

KATEGORIER FOR SAGSFORLØB I KOMMUNE OG

ANKESTYRELSE

Indledende kontakt: Perioden fra kommunen modtager

en ansøgning til det første aktive sagsoplysningsskridt.

Det kan eksempelvis være et hjemmebesøg eller indhen-

telse af oplysninger.

Sagsoplysning, udmåling og afgørelse: Perioden fra før-

ste aktive sagsoplysningsskridt til og med kommunens

afgørelse. I denne periode foregår kommunens oplysning

og vurdering af sagen, og der træffes en afgørelse.

Klage og genvurdering: Perioden fra kommunen træffer

afgørelse til klagen sendes til Ankestyrelsen. Denne peri-

ode indeholder borgers klagefrist, afklaring af klagens

indhold, kommunens genvurdering af sagen på baggrund

af klagen og indsendelse af sagen til Ankestyrelsen.

Indledende sagsbehandling i Ankestyrelsen: Perioden fra

sagen modtages i Ankestyrelsen til sagsansvaret skifter

til det juridiske fagkontor. Her screenes sagen i forhold til

minimumsakter, og der indhentes eventuelt manglende

akter. Herudover afklaring af fuldmagtsforhold og juridisk

vurdering af, hvorvidt klagen er sendt inden for klagefri-

sten, og hvorvidt der eventuelt kan gives dispensation fra

klagefristen, hvis overtrådt.

Mellemperiode: Perioden fra afslutningen af den indle-

dende sagsbehandling til den juridiske sagsbehandling

påbegyndes. Her afventer sagen fordeling til ledig sags-

behandler.

Der kan stadig foretages ændringer i forhold

til kontaktoplysninger, partsaktindsigter og nye oplysnin-

ger fra borger i denne periode.

Juridisk sagsbehandling i Ankestyrelsen: Perioden fra der

registreres en sagsbehandler på sagen i Ankestyrelsen,

til der træffes afgørelse. Her foretages den materielle

vurdering af sagen.

Der kan være forskellig praksis i forhold til, hvornår sagen fordeles til en sagsbe-

handler. I nogle tilfælde kan sagen fordeles til sagsbehandler tidligt og i andre til-

fælde fordeles den først, når en sagsbehandler er klar til at behandle den. Det har

ikke betydning for den samlede sagsbehandlingstid, men kan påvirke fordelingen

mellem kategorierne i figur 1.2 og 1.3.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

KONTANT

TILSKUD OG BPA

Der indgår 19 sager om kontant tilskud og borgerstyret per-

sonlig assistance (herefter BPA) i undersøgelsen, der er blevet

behandlet i Ankestyrelsen i 2019 eller 2018. I de to sager med

længst sagsbehandlingstid er den samlende sagsbehandlingstid

over tre år fra ansøgning til endelig afgørelse.

De to sager med den korteste sagsbehandlingstid tager hen-

holdsvis 14 og 18 uger fra ansøgning til endelig afgørelse. Der

er for begge sager tale om sager, der er omfattet af varslings-

ordningen eller fast-track i Ankestyrelsen

Lige under halvdelen af sagerne (9) tager mellem 40 og 90

uger fra ansøgning til endelig afgørelse.

Der er forholdsvis stor variation mellem sagerne i forhold til

hvor lang tid, det enkelte sagsskridt tager. Det afspejler også,

hvor forskelligartede sager om kontant tilskud og BPA kan

være. I nogle sager kan der fx være brug for at indhente

mange oplysninger fra flere forskellige aktører for at afdække

borgerens funktionsniveau, mens der i andre sager kan ligge

brugbare oplysninger fra tidligere sager i kommunen.

Sagsoplysning, udmåling og afgørelse i kommunen er de sags-

skridt der oftest tager længst tid i de gennemgåede sager. Det

er også her, at selve behandlingen og vurderingen af borge-

rens sag finder sted.

I 14 af de gennemgåede sager er sagsbehandlingstiden længst

i kommunerne, mens sagsbehandlingstiden i fem af sagerne er

længst i Ankestyrelsen.

EKSEMPLER PÅ

SAGSSKRIDT I

KOMMUNEN

•

Telefonisk kontakt

til borgeren omkring

ansøgning og hjem-

mebesøg

Hjemmebesøg med

vejledning omkring

bestemmelser og

proces.

Bede borgeren om

at udfylde døgn-

skema

Indhentning af op-

lysninger fra egen

læge eller sygehus

Indhentning af neu-

ropsykologisk ud-

redning

Partshøring

•

Se beskrivelse af varslingsordningen og fast-track i kapitel 2 under overskriften ”Fri-

ster for Ankestyrelsens sagsbehandling”.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

FIGUR 1.2 SAGSBEHANDLINGSTID FOR GENNEMGÅEDE SAGER OM §§ 95 OG 96

Note: Se bilag 3 for beskrivelse af de anvendte kategorier. Et * indikerer, at der er tale om en varslingsordningssag i Ankesty-

relsen.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

I boksen nedenfor fremgår eksempler på sager med de læng-

ste sagsbehandlingstider og beskrivelser af forhold, der påvir-

kede sagsbehandlingstiden.

EKSEMPLER PÅ SAGER

I sag 1A indhentes oplysninger fra mange forskellige in-

stanser, og der afholdes adskillige møder mellem borge-

ren og kommune. Kommunens afgørelse påklages og be-

handles i Ankestyrelsen af to omgange. Det første sags-

forløb i Ankestyrelsen bliver forlænget med tre uger,

fordi Ankestyrelsen først afviser sagen, da klagefristen er

overskredet. Kommunen vender derefter tilbage med op-

lysninger om, at klagefristen var udsat, hvorefter Anke-

styrelsen genoptager behandlingen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

I sag 2A tager indhentning af lægelige oplysninger som

udgangspunkt for udmåling af hjælpen tid. Samtidig af-

venter kommunen oplysninger fra borgeren selv og har

generelt udfordringer med at komme i kontakt med bor-

geren. Efter afgørelsen afventer kommunen supplerende

oplysninger til klagen, inden den indsendes til Ankesty-

relsen.

I sag 13A indhentes oplysninger fra mange forskellige

sundhedsfaglige personer. Derudover kan den første at-

test fra egen læge ikke bruges.

HJÆLPEMIDLER

OG FORBRUGSGO-

DER

Der indgår 20 sager om hjælpemidler og forbrugsgoder i un-

dersøgelsen. I de tre sager, hvor sagsbehandlingstiden er

længst, er den samlede sagsbehandlingstid omkring halvandet

år fra ansøgning til endelig afgørelse.

Den sag med kortest sagsbehandlingstid tager 14 uger fra bor-

geren ansøger til Ankestyrelsen træffer afgørelse. Over halvde-

len af de 20 sager (13) tager mellem 20 og 50 uger fra ansøg-

ning til endelig afgørelse.

Der er forholdsvis stor variation mellem de gennemgåede sa-

ger i forhold til, hvor lang tid, det enkelte sagsskridt tager i

den konkrete sag. Dette kan være et udtryk for forskelle i bor-

gernes udfordringer, eller typen af hjælpemiddel eller for-

brugsgode, der bliver behandlet, men afspejler også, at sa-

gerne om §§ 112 og 113 er udvalgt fordi de har hhv. lang,

middel eller kort sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen. I 11 af de

20 gennemgåede sager er mellemperioden i Ankestyrelsen, det

længste sagsskridt. Mellemperioden varer mellem 2 dage og

godt 24 uger i de gennemgåede sager. Ankestyrelsen bemær-

ker, at der generelt kan være flere årsager til, at mellemperio-

den kan trække ud. Det kan bl.a. skyldes den sagspukkel, som

Ankestyrelsen begyndte at afvikle i 2019.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

FIGUR 1.3 SAGSBEHANDLINGSTID FOR GENNEMGÅEDE SAGER OM §§ 112 OG 113

Note: Se bilag 3 for beskrivelse af de anvendte kategorier.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

I boksen nedenfor fremgår eksempler på sager med de læng-

ste sagsbehandlingstider og beskrivelser af forhold, der påvir-

kede sagsbehandlingstiden.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPLER PÅ SAGER

I sag 1B går der 22 uger fra kommunen modtager ansøg-

ningen, til de afholder hjemmebesøg hos borgeren. I

mellemtiden er der indhentet en helbredsattest. Af de til-

sendte akter fremgår det ikke, at der er foretaget andre

sagsskridt. Borgerens afprøvning af diverse typer af

hjælpemidler tager tid, og borgeren er længe om at

vende tilbage til kommunen i afprøvningsfasen. Endelig

går der 24 uger fra den indledende sagsbehandling i An-

kestyrelsen er overstået, til den fordeles til en sagsbe-

handler.

I sag 2B tager det tid for kommunen at få aftalt hjemme-

besøg og få oplyst sagen grundet borgers forhold. Kom-

munen afventer desuden borgerens afprøvning af diverse

typer af det konkrete hjælpemiddel samt endelig beslut-

ning om hjælpemidlet. Derudover er sagsbehandlingsti-

den i Ankestyrelsen ca. otte måneder, da afgørelsen af-

venter principmeddelelse.

I sag 3B gennemføres der flere hjemmebesøg med hen-

blik på at afklare funktionsevne samt afprøvning af hjæl-

pemidler. Herudover skal der tages stilling til borgerens

funktionsniveau, som forværres i løbet af sagens behand-

ling i kommunen. Sagen påklages og behandles to gange

i Ankestyrelsen, fordi den hjemvises og påklages på ny. I

løbet af Ankestyrelsens sagsbehandling indhentes der

nye oplysninger fra både kommune og borgeren.

Forhold, der kan påvirke sagsbehandlingstiden i kom-

munerne

Kommunerne og Ankestyrelsen nævner i interviewene flere

forhold ved sagerne og omstændighederne omkring dem, som

kan påvirke sagsbehandlingstiden. Interviewene er gennemført

i 2021-2022 og forholdene der afdækkes i interviewene kan

derfor have ændret sig fra de forhold, der belyses i sagsgen-

nemgangen. I kommunens behandling af sagen handler det

om:

•

Indhentning af oplysninger

Udmåling af timer

Uenighed mellem borgeren og kommunen

Borgeren kan have brug for mere tid

Afklaring af sektoransvar

Tilpasning og afprøvning

Forudgående kendskab og relevante oplysninger om

borgeren

Nedskrevne procedurer og skabeloner

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

•

At tage udgangspunkt i borgerens beskrivelse af funkti-

onsniveau

I Ankestyrelsens behandling af sagen kan følgende forhold

have betydning for sagsbehandlingstiden:

•

Antallet af indkomne sager i forhold til antallet af sags-

behandlere

Ressourcer til rådighed for sagsbehandling på området

Manglende akter fra kommunen

Dialog med borgeren og/eller oplysninger fra borgeren

Principiel behandling af sager

Landt de fleste forhold gør sig gældende i større eller mindre

grad på tværs af de undersøgte sagstyper. Der er dog enkelte

forhold, som udelukkende gør sig gældende for enten den ene

eller den anden sagstype.

Her fremhæver vi nogle af de vigtigste forhold baseret på in-

terview og sagsgennemgang.

Indhentning af oplysninger

I sager om BPA eller kontant tilskud, er der i størstedelen af

sagerne brug for at indhente oplysninger i forhold til at vurdere

om borgeren er en del af personkredsen både i forhold til støt-

tebehov og evne til at varetage rollen som arbejdsleder. I sa-

ger om hjælpemidler og forbrugsgoder er der ofte også brug

for indhentning af oplysninger fra egen læge eller hospitalsvæ-

senet.

Når kommunerne indhenter oplysninger som fx statusattest fra

borgerens egen læge, så er der en frist på fire uger for lægen

til at sende oplysningerne. Af den grund kan der være op til

fire ugers ventetid i denne type sager. Der er også flere kom-

muner, der beskriver, at de i flere tilfælde har været nødt til at

rykke lægen, når fristen er gået.

For sager om BPA eller kontant tilskud, hvor borgeren skal fun-

gere som arbejdsleder, kan afklaring af arbejdslederevne tage

flere måneder. Det skyldes, at kommunerne i tvivlstilfælde be-

stiller en neurologisk undersøgelse eller et arbejdslederkursus,

som i flere tilfælde tager flere måneder at få resultaterne fra.

Udmåling af tilskud på sager om BPA og kontant tilskud

Flere af kommunerne beskriver, at det tager tid at lave en de-

taljeret gennemgang af borgerens støttebehov. De laver både

en udtømmende gennemgang af hvilke aktiviteter, som borge-

ren har brug for hjælp til, og hvor mange minutters støtte der

kan bevilliges hjælp til ved de enkelte aktiviteter.

Det kan i flere tilfælde være en omfattende proces, hvor der

kan opstå uenighed mellem borgeren og kommunen. Det tager

FORHOLD, DER

KAN FORLÆNGE

SAGSBEHAND-

LINGSTIDEN I

KOMMUNERNE

UDMÅLING

§ 1. Kommunalbesty-

relsens tildeling af

hjælp og fastsættelse

af timetallet efter §§

95 eller 96 i lov om

social service danner

grundlag for udmåling

af det kontante tilskud

til ansættelse af hjæl-

pere og tilskud til bor-

gerstyret personlig as-

sistance.

Bekendtgørelse om

udmåling af tilskud til

ansættelse af hjæl-

pere og borgerstyret

personlig assistance

efter lov om social

service. BEK nr. 1069

af 30/06/2020

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

tid at lave præcise udmålinger på mange punkter, og det tager

tid at håndtere uenigheden med borgeren. Uenigheden kan fx

håndteres ved yderligere sagsoplysning og udmåling af timetal

og tilskud eller gennem dialog med borgeren.

Uenighed mellem borgeren og kommunen i sager om BPA og

kontant tilskud

For BPA og kontant tilskud kan en høj grad af uenighed mellem

borgeren og kommunen medføre længere sagsbehandlingstid.

De fleste kommuner påpeger, at sagsbehandlingen kan trække

ud i sager, hvor der er manglende eller konfliktfyldt samar-

bejde med borgeren. Et svært samarbejde med meget uenig-

hed mellem kommune og borgeren påvirker sagsbehandlingsti-

den løbende i de forskellige sagsskridt lige fra aftale af det før-

ste hjemmebesøg, indhentelse af samtykke til partshøring af

oplysninger eller udmåling.

Kommunerne påpeger, at der er tale om en mindre andel af

sagerne, hvor det er tilfældet.

Borgeren kan have brug for tid

I nogle sager kan kommunen afvente borgerens tilbagemel-

ding i længere tid. Det kan både omhandle selve dialogen og

mødeaftaler, samtykke, oplysninger fra borgeren - fx et udfyldt

døgnskema - eller supplerende oplysninger til en klage.

Kommunerne beskriver, at det forhold, at borgeren kan være

lang tid om at komme med oplysninger eller vende tilbage, kan

være udtryk for, at borgeren er i en svær livssituation og der-

for kan have brug for ekstra tid til at vende tilbage.

Afklaring af sektoransvar i sager om hjælpemidler

Flere kommuner oplever, at det til tider kan være udfordrende,

og dermed tidskrævende at vurdere, hvorvidt der er tale om

behandling af borgeren og derfor ikke afhjælpning af varig

nedsat funktionsevne, som § 112 foreskriver. I tilfælde af be-

handling kan det i stedet være sundhedssystemet, der skal

frembringe hjælpemidlet til borger.

Tilpasning og afprøvning i sager om hjælpemidler og forbrugs-

goder

Flere kommuner understreger, hvordan afprøvning og tilpas-

ning af hjælpemidler kan være en forholdsvis lang - men nød-

vendig – proces, som kan forlænge sagsbehandlingstiden.

Mange af kommunerne beskriver dog, at det ikke er deres op-

levelse, at borgerne synes, at sagsbehandlingen strækker ud i

perioder med afprøvning eller tilpasning. Dette skyldes, at per-

sonkredsvurderingen i langt de fleste tilfælde er fastlagt, og at

der derfor er en ro og tryghed i, at kommunen tilkender borge-

ren et hjælpemiddel eller forbrugsgode. Dertil er hjælpemidlet

eller forbrugsgodet i perioder i hænderne på borgeren, der

derfor deltager i processen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

FORHOLD, DER

KAN NEDBRINGE

SAGSBEHAND-

LINGSTIDEN I

KOMMUNERNE

Forudgående kendskab og relevante oplysninger om borgeren

Oplysninger fra tidligere bevilliget støtte kan forkorte oplys-

ningsfasen, hvis de relevante forhold er beskrevet i den forbin-

delse. Det kan især være relevant, hvis borgeren er bevilliget

støtte efter servicelovens § 83 og har ansøgt om kontant til-

skud.

Nedskrevne procedurer og skabeloner

Nedskrevne procedurer og arbejdsgange for processen samt

standardiserede værktøjer til de forskellige sagsskridt kan

medvirke til at gøre sagsbehandlingsopgaven så overskuelig

som mulig for den enkelte rådgiver

. Kommunerne påpeger, at

det kan være et forhold, som nedbringer sagsbehandlingsti-

den.

At tage udgangspunkt i borgerens beskrivelse af funktionsni-

veau

I to interviewkommuner indhentes der som udgangspunkt ikke

oplysninger fra andre parter end borgeren i forbindelse med

afklaring af personkreds eller udmålingen på sager om BPA el-

ler kontant tilskud. Det vil i mange tilfælde resultere i en kor-

tere sagsbehandlingstid. Der tages i stedet udgangspunkt i

borgerens beskrivelse af funktionsniveau og kommunens tera-

peuters vurderinger ud fra hjemmebesøg. Der kan dog være

brug for indhentning af oplysninger, såfremt borgerens udlæg-

ning ikke stemmer overens med kommunens egen terapeuts

vurdering.

Forhold, der kan påvirke sagsbehandlingstiden i Anke-

styrelsen

Ressourcer til rådighed for sagsbehandling på området

Hvis antallet af indkomne sager overstiger antallet af sager,

som Ankestyrelsen har mulighed for at behandle, eller hvis der

er en eksisterende sagsmængde af tidligere sager på det givne

område, kan det medføre længere sagsbehandlingstid. Det

skyldes, at der ikke er ledige ressourcer til at behandle de ny-

indkomne sager i fagkontoret.

Ankestyrelsen oplyser, at der i 2019 var en større eksisterende

sagsmængde på voksenhandicapområdet, som er blevet min-

dre siden. Reduktionen forklares blandt andet med, at Anke-

styrelsen via Finansloven i 2019 fik en merbevilling på 35 milli-

oner netop til at nedbringe sagsbehandlingstiden

Vi vil løbende i undersøgelsen henvise til de relevante medarbejdere i kommunen,

der indgår i sagsbehandlingen, under fællesbetegnelsen ’rådgivere’. Det dækker både

over visitatorer, terapeuter og sagsbehandlere.

Aftale om finansloven for 2019: november 2018

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Manglende akter fra kommunen

For at sagsbehandlingen kan komme i gang, er det afgørende,

at Ankestyrelsen har modtaget alle relevante sagsakter. Det er

ikke nødvendigvis altid tilfældet. Sagerne screenes i Ankesty-

relsens administration ved modtagelse, hvor manglende mini-

mumsakter indkaldes med det samme.

Det sker dog også, at sagsbehandleren opdager manglende

sagsakter, når sagen læses i gennem. Det kan fx være, at der

henvises til oplysninger et sted i sagen, som ikke fremgår i ak-

terne. I den situation kan det forlænge sagsbehandlingstiden,

da de manglende akter skal indhentes fra kommunen.

Dialog med borgeren og/eller oplysninger fra borgeren

Parten i en sag har normalt altid ret til at få sagens afgørelse

udsat, indtil parten har haft lejlighed til at komme med en ud-

talelse i sagen. Det gælder både, hvor parten ønsker at

komme med en udtalelse om udfald og om oplysningerne i sa-

gen.

Principiel behandling af sager

En principiel behandling af sagen indebærer en forlænget sags-

behandlingstid i den enkelte sag, ligesom der kan være sager,

som skal afvente den principielle udmelding i form af en prin-

cipmeddelelse. Når Ankestyrelsen behandler en sag principielt,

skal den gennemgå en proces, som indebærer flere aktiviteter

i forbindelse med sagen.

PRINCIPMEDDELEL-

SER

Læs mere om princip-

meddelelser på side

73 eller på Ankestyrel-

sens hjemmeside:

https://ast.dk/for-bor-

gere-med-en-klage-

sag/sadan-behandler-

vi-din-sag/hvad-er-

en-afgorelse/hvornar-

er-en-sag-principiel

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

LÆSEVEJLEDNING

Ud over denne sammenfatning er rapporten inddelt i tre kapit-

ler:

Kapitel 2

rammesætter undersøgelsens resultater via beskri-

velser af lovgivning om sagsbehandlingstider samt de udvalgte

bestemmelser og sager. Desuden viser kapitel 2 sagsbehand-

lingstiderne for de gennemgåede sager.

Kapitel 3

handler om de forhold, som kan være medvirkende

til at henholdsvis forlænge og nedbringe sagsbehandlingstiden

for sager efter §§ 95 og 96 i serviceloven.

Kapitel 4

handler om de forhold, som kan være medvirkende

til at henholdsvis forlænge og nedbringe sagsbehandlingstiden

for sager efter §§ 112 og 113 i serviceloven.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 2

Sagsbehandlingstid

I dette kapitel beskriver vi indledningsvist de gældende ret-

ningslinjer for sagsbehandlingstid i det offentlige. Derudover

giver dette kapitel et overordnet blik på hvilke sager, vi har

gennemgået, og hvor lang den samlede sagsbehandlingstid og

sagsbehandlingstiden for de enkelte perioder har været i disse.

I kapitel 3 og 4 undersøger vi, hvorfor de enkelte sagsskridt

kan tage tid.

RETNINGSLINJER FOR SAGSBEHANDLINGSTID I

DET OFFENTLIGE

Ombudsmanden har beskrevet regler og praksis for myndighe-

dernes sagsbehandlingstid i ombudsmandens myndigheds-

guide i overblik #11

. Her fremgår blandt andet at:

•

Der ikke er fastsat generelle regler om myndighedernes

sagsbehandlingstid i forvaltningsloven eller anden lovgiv-

ning, og der kan vanskeligt opstilles absolutte regler for,

hvor hurtigt en myndighed skal behandle sine sager. Der

kan være forskellige forhold der gør, at sagerne trækker

ud, som for eksempel fremskaffelsen af vanskeligt tilgæn-

gelige oplysninger eller foretagelsen af mere generelle og

principielle overvejelser.

Det følger dog af god forvaltningsskik, at sager i den of-

fentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og

ikke må trække unødigt ud. Lange sagsbehandlingstider

kan derfor føre til kritik fra eksempelvis ombudsmanden,

rigsrevisionen eller statsrevisorerne.

•

Til trods for at der ikke er fastsat generelle regler for myndig-

hedernes sagsbehandlingstid, fremhæver ombudsmanden, at

kommuner og statslige myndigheder bør opstille målsætninger

for sagsbehandlingstiden, når der træffes afgørelser ift. bor-

gere eller virksomheder. Disse målsætninger bør endvidere

være offentlige tilgængelige. Til dette knyttes blandt andet føl-

gende:

•

De målsætninger, der opstilles, skal være både forsvarlige

og realistiske. På den ene side bør de være udtryk for sags-

behandlingstider, der er acceptable for borgerne. På den

anden side må de også være afpasset efter, hvad myndig-

hederne selv anser for realistisk.

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltningsret/sagsbe-

handlingstid/

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

•

Borgeren eller virksomheden bør under alle omstændighe-

der – hvor der ikke er fastsat særlige svarfrister – have et

svar fra myndigheden inden 1 måned efter, at sagen er

modtaget. Er det ikke muligt at træffe afgørelse inden for

denne frist, kan et foreløbigt svar til parten bestå i, at myn-

digheden bekræfter at have modtaget sagen og oplyser,

hvad sagen beror på, og – så vidt muligt – hvornår en af-

gørelse kan forventes at foreligge.

Så længe en myndighed ikke har givet parten oplysning om

en forventet sagsbehandlingstid, bør myndigheden som ud-

gangspunkt give parten underretning hver 3. måned.

Myndigheden bør underrette den, der er part i en sag, når

behandlingen af en konkret sag på grund af særlige om-

stændigheder vil tage længere tid end sædvanligt. Pligten

til at underrette gælder, både når sagen trækker længere

ud, end myndigheden i den konkrete sag (eventuelt som

svar på en rykker) har givet udtryk for over for parten, og

når sagsbehandlingen bliver mere langvarig, end det ud fra

partens synspunkt med rimelighed kan forventes

•

Særlige forhold for kommunal sagsbehandling i forbin-

delse med serviceloven

Der er efter retssikkerhedslovens §§ 3 og 3 a særlige krav til

fastsættelsen og offentliggørelsen af faste sagsbehandlingsfri-

ster på de enkelte sagsområder inden for serviceloven i kom-

munerne. § 3 a fastslår, at dette også er gældende for hjemvi-

ste klagesager fra Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

RETSSIKKERHEDSLOVEN §§ 3 OG 3 A

§ 3.

Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om

hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre,

om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sags-

områder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra

modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være

truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan

overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt

have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en af-

gørelse.

§ 3 a.

Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter

lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt

af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2,

gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af

afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af

Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Anke-

styrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen kan behandle klager over sagsbehandlingstiden,

når der er tale om overtrædelse af offentliggjorte sagsbehand-

lingsfrister

Ankestyrelsens principmeddelelse 49-16

fastslår, at Ankesty-

relsen kan behandle klager over sagsbehandlingstiden når der

er truffet afgørelse i sagen. Ankestyrelsen kan alene efter-

prøve, om der er offentliggjort en frist, og om borgeren har

fået rettidig besked, hvis fristen ikke kan overholdes i den kon-

krete sag.

Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over manglende over-

holdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, det såkaldte ”hur-

tighedsprincip”. Ankestyrelsens principmeddelelse R-4-04 fast-

slår, at Ankestyrelsen i særlige tilfælde vil kunne tage stilling

til, om et uforholdsmæssigt langt sagsforløb kan sidestilles

med, at kommunen har givet afslag. Hurtighedsprincippet vil

indgå i vurderingen af, om sagsbehandlingstiden har været så

uforholdsmæssig lang, at der er tale om passivitet, som kan

sidestilles med et afslag.

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(retsinformation.dk)

Ankestyrelsens principmeddelelse 49-16 om offentliggjort sagsbehandlingstid - frist -

afgørelsesbegrebet - Ankestyrelsens kompetence (retsinformation.dk)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Ankestyrelsen kan heller ikke behandle klager over længden af

de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, eller om sagsbehand-

lingstiden i en konkret sag i sig selv (ud over fristerne i retssik-

kerhedslovens § 3, stk. 2) er for lang.

Frister for Ankestyrelsens sagsbehandling

Der findes forskellige typer af sager, hvor der er fastsat frister

for Ankestyrelsens sagsbehandling og/eller orientering af bor-

gerne. Der sondres her mellem lovbestemte frister og frister,

der er aftalt med andre – fx ministerierne. Størstedelen af

sagsbehandlingsfristerne er fastsat på baggrund af enten ser-

viceloven eller retssikkerhedsloven.

Endvidere er Ankestyrel-

sens sagsbehandling i sager om aktindsigt også omfattet af fri-

sterne i offentlighedsloven, forvaltningsloven og databeskyttel-

sesforordningen.

Fast track-ordningen

Ankestyrelsen har en fast track-ordning til behandling af tidli-

gere hjemviste sager efter serviceloven. Ankestyrelsen skal af-

gøre disse sager, som vi tidligere har hjemvist til kommuner til

fornyet behandling. Det skal ske inden for otte uger.

Ordningen betyder, at minimum 90 pct. af de omfattede sager

skal være færdigbehandlet inden for otte uger.

Fast track-ordningen er ikke lovbestemt, men baseret på en

aftale mellem Social- og Ældreministeriet og Ankestyrelsen.

Ordningen er finansieret af satspuljen for 2018.

Varslingsordningen

Der er særlige regler om varsling for visse typer af sa-

ger. Dette gælder også for sager om frakendelse eller nedsæt-

telse af hjælpen i en ordning med BPA (§96) eller kontant til-

skud (§95).

Reglerne betyder, at hvis en borger klager over afgørelser om

disse spørgsmål, kan kommunens afgørelse om at stoppe eller

nedsætte hjælp først træde i kraft 14 uger efter kommunens

afgørelse. Det fremgår af § 3 a, stk. 2, i lov om social service.

Når en borger klager i de sager, har kommunen to uger til at

genvurdere sagen. Når kommunen herefter sender sagen vi-

dere til Ankestyrelsen, har styrelsen 8 uger til at behandle kla-

gesagen. 90 pct. af de omfattede sager skal være færdigbe-

handlet inden for 8 uger.

SERVICELOVENS

§3A

Kommunalbesty-

relsens afgørelser

om frakendelse el-

ler nedsættelse af

hjælp efter §§ 95,

96 og 98 skal

meddeles med et

varsel på mindst

14 uger fra borge-

rens modtagelse

af afgørelsen. […]

Stk. 2. Iværksæt-

telse af kommu-

nalbestyrelsens

afgørelser efter

bestemmelserne

nævnt i stk. 1 må

i de tilfælde, hvor

kommunalbesty-

relsens afgørelse

påklages til Anke-

styrelsen, først

påbegyndes, når

varslingsperioden,

jf. stk. 1, er udlø-

bet.

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/sagsbehandlingstider/sagsbehandlingstider-1/anke-

styrelsens-sager-med-frister-for-sagsbehandlingstiden

OFL § 36, stk. 2, og § 37, stk. 3, FVL § 16, stk. 2, forordningen art. 12, stk. 3

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

UDVALGTE BESTEMMELSER OG SAGER

I det følgende vil vi gennemgå de bestemmelser og konkrete

sager, som indgår i undersøgelsen. I undersøgelsen har vi gen-

nemgået 39 sager fordelt på fire bestemmelser i serviceloven,

der alle har været påklaget og behandlet i Ankestyrelsen. Dvs.

sager, hvor borgeren ikke har været enig i kommunens afgø-

relse.

Sagsgennemgangen har til formål at vise eksempler og forkla-

ringer på forhold, der kan påvirke sagsbehandlingstiden i kom-

munerne og Ankestyrelsen. Der er derfor ikke tale om en ana-

lyse, der giver et generelt billede af alle sager på området.

Formålet er at give eksempler på, hvilke sagsskridt der kan

tage tid og belyse årsagerne til det.

Udvalgte bestemmelser

Undersøgelsen belyser sagsbehandlingstiden inden for fire be-

stemmelser i serviceloven

Du kan finde en mere dybdegående beskrivelse af de udvalgte bestemmelser i under-

søgelsens bilag.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

§ 95 – KONTANT TILSKUD

Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige

hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp

efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet ud-

betale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv an-

tager.

Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig

hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige

praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugent-

ligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp,

som den pågældende selv antager.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde

beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som

naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person,

som helt eller delvis passer den pågældende. Den nært-

stående kan, medmindre vedkommende har indgået af-

tale om overførsel af tilskuddet efter stk. 5, højst vare-

tage pasningsopgaven i 48 timer om ugen.

Stk. 5. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af

hjælpere efter stk. 1-4, at tilskudsmodtageren er i stand

til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

§ 96 – BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE

(BPA)

BPA ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansæt-

telse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til

borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nød-

vendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af

hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere

som arbejdsleder for hjælperne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

§ 112 - HJÆLPEMIDLER

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til

personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af

den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i

hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve

et erhverv.

§ 113 - FORBRUGSGODER

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugs-

goder, når betingelserne i § 112, stk. 1 er opfyldt. Der

kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt

indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt

standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et

hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne,

betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgif-

ter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Kontant tilskud og BPA er sager, der ofte er komplekse, og det

kan derfor tage tid, før der træffes en endelig afgørelse om

støtte. Det er også ydelser, der bevilliges til en lille gruppe

personer, som det fremgår af de nedenstående tabeller. Hjæl-

pemidler og forbrugsgoder er to ydelser, der vurderes at blive

anvendt til en større gruppe personer

, selvom der ikke findes

tal for, hvor mange ansøgninger eller bevillinger, der er på om-

rådet. Sager om hjælpemidler og forbrugsgoders kompleksitet

varierer afhængig af, hvilket type hjælpemiddel eller forbrugs-

gode, der ansøges om. For nogle typer af hjælpemidler, fx ba-

debænke og rollatorer, kan der træffes afgørelse og udleveres

Der findes ikke præcise opgørelser af, hvor mange indbyggere i Danmark der benytter

hjælpemidler. På baggrund af tal fra Norge, hvor 11,7 procent af befolkningen benyt-

tede hjælpemidler i 2002, skønnede Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2009, at der var

631.800 hjælpemiddelbrugere i Danmark (Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009): Et

portræt af den danske hjælpemiddelbranche. København: Erhvervs- og Byggestyrel-

sen)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

hjælpemiddel samme dag, som borgeren ansøger. For andre

typer af hjælpemidler eller forbrugsgoder, fx servicehund eller

el-køretøj, kan der være længere sagsbehandlingstid.

Sager om kontant tilskud, BPA, hjælpemidler og for-

brugsgoder

For sager om kontant tilskud og BPA findes der opgørelser over

hvor mange fuldtidsydelser, der er bevilliget for hvert år. Der

findes ikke tal for antallet af ansøgninger om henholdsvis kon-

tant tilskud og BPA eller skøn for, hvor stor en andel af ansøg-

ningerne, der bevilliges eller afslås. Den samlede andel af sa-

ger på området vil være derfor være større end tallene for

fuldtidsydelser i Tabel 2.1.

Der findes ikke opgørelser over antal bevillinger eller sager om

hjælpemidler og forbrugsgoder i kommunerne på nuværende

tidspunkt.

TABEL 2.1 ANTAL FULDTIDSYDELSER OG TILGANG: § 95 – KONTANT TILSKUD OG § 96 – BPA

Bevillinger

§ 95

(Tal i parentes er tilgang

af nye sager)

§ 96

I alt

2018

439,7

(50)

1.518

(70)

1.957,7

2019

415,7

(40)

1.502,5

(70)

1.918,2

2020

408,7

(-)

1.481,8

(-)

1.890,5

Note: Indeholder data fra 93 kommuner. I Statistikbanken opgøres data som antal ydelsesmodtagere eller antal fuldtidsydelser. Det

betyder fx at en ydelse, der gives i 2 måneder på et år, tælles som 0,17 ydelser det pågældende år.

Kilde: Danmarks Statistik og ministerens svar på spørgsmål 212 (År 2021, SOU alm. del)

Det er muligt at opgøre antallet af klagesager i Ankestyrelsen

for alle fire bestemmelser og dele dem op efter, hvilket udfald

sagen fik i Ankestyrelsen. Tabel 2.2 viser antallet af realitets-

behandlede sager i Ankestyrelsen for 2018-2021. Ankestyrel-

sen modtager flest klagesager om hjælpemidler og modtager

færre klagesager om BPA og kontant tilskud. Da der ikke fin-

des tal for antallet af afgørelser i kommunerne, er det ikke

muligt at opgøre, hvor stor en andel af sagerne, der påklages.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

TABEL 2.2 ANTAL REALITETSBEHANDLEDE KLAGESAGER I ANKESTYRELSEN 2018-2021

Sagsemne

Forbrugsgoder - §113

Hjælpemidler - §112

Borgerstyret personlig assi-

stance - § 96

Kontant tilskud - § 95

2018

357

1970

178

2019

431

1774

171

2020

454

1835

161

2021

273

1191

175

Note: For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere

offentliggjorte data for samme tidsperiode.

Kilde: Data fra Ankestyrelsens talportal

Tabel 2.3 og 2.4 viser sagerne fordelt efter udfald af afgørel-

sen i Ankestyrelsen. Andelen er hjemvisninger er højest for sa-

ger om kontant tilskud, selvom der sker et fald i andelen af

hjemvisninger i 2021. I 2019, hvor de gennemgåede sager er

fra, er det 44,3 procent af sagerne om kontant tilskud i Anke-

styrelsen, der blev hjemvist. I 2021 er det faldet til 27,7 pro-

cent af sagerne. Sager om hjælpemidler og forbrugsgoder har

en lidt lavere andel sager, der bliver hjemvist. I 2021 er det

omkring 15 procent for begge typer af sager. Andelen af æn-

dringer varierer en del for alle sagstyper de forskellige år. Ge-

nerelt er andelen af stadfæstelser højere for hjælpemidler og

forbrugsgoder. Dvs. at Ankestyrelsen er enig i kommunens af-

gørelse i en højere andel af sagerne om hjælpemidler og for-

brugsgoder end i sager om kontant tilskud og BPA. I 2021 er

andelen af stadfæstelser for sager om BPA steget til samme ni-

veau som for sager om hjælpemidler og forbrugsgoder.

TABEL 2.3 FORDELING PÅ SAGSUDFALD FOR SAGER OM HJÆLPEMIDLER OG FORBRUGSGO-

DER

Hjælpemidler - §112

2018

Stadfæstede sager

Ændrede/ophævede

sager

Hjemviste sager

78,8

3,7

17,6

2019

72,9

5,7

21,4

2020

78,0

4,4

17,7

2021

77,9

7,1

14,9

2018

77,3

7,6

15,1

Forbrugsgoder - §113

2019

76,3

4,6

19,0

2020

78,4

6,2

15,4

2021

76,2

8,4

15,4

Note: Tallene er procent af alle sager inden for sagsemnet det pågældende år.

For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere

offentliggjorte data for samme tidsperiode.

Kilde: Data fra Ankestyrelsens talportal

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

TABEL 2.4 FORDELING PÅ SAGSUDFALD FOR SAGER OM KONTANT TILSKUD OG BPA

Kontant tilskud - § 95

2018

Stadfæstede sager

Ændrede/ophævede

sager

Hjemviste sager

54,3

5,3

40,4

2019

44,3

11,4

44,3

2020

52,4

4,9

42,7

2021

68,1

4,3

27,7

2018

70,2

6,2

23,6

BPA - § 96

2019

59,6

9,4

31,0

2020

65,2

8,7

26,1

2021

76,0

1,7

22,3

Note: Tallene er procent af alle sager inden for sagsemnet det pågældende år.

For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere

offentliggjorte data for samme tidsperiode.

Kilde: Data fra Ankestyrelsens talportal

SAGSUDFALD I ANKESTYRELSEN

Ankestyrelsen skal i forbindelse med klagesagsbehandlin-

gen vurdere, om kommunernes afgørelser er i overens-

stemmelse med regler og praksis, herunder også om offi-

cialprincippet

er overholdt.

Stadfæstelse

betyder, at Ankestyrelsen er enig i afgø-

relsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.

Hjemvisning

betyder, at Ankestyrelsen sender sagen til-

bage til kommunen, som er førsteinstans. Kommunen

skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til, at

vi hjemviser en sag, kan for eksempel være, at der

mangler oplysninger, som Ankestyrelsen ikke selv kan

skaffe, eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Ændring/ophævelse

betyder, at afgørelsen er forkert,

og at Ankestyrelsen har ophævet kommunens afgørelse.

Det er også muligt for Ankestyrelsen at opgøre årsagen for

omgjorte sager i Ankestyrelsen. Omgjorte sager dækker over

hjemvisninger og ændringer/ophævelser, Tabel 1.3 viser om-

gjorte sager fordelt på årsag i perioden 2019-2021 for hver af

de fire bestemmelser. Den hyppigste årsag til at en sag bliver

omgjort i Ankestyrelsen er oplysningsgrundlag/begrundelse,

hvor kontant tilskud har den laveste andel på 66 pct., mens

sager om BPA har den højeste andel på 77 pct. Derudover er

både partens klagebemærkninger og retsanvendelse omgørel-

sesårsager, der anvendes i en væsentlig del af sagerne for alle

Officialprincippet betyder, at myndighederne skal sikre, at afgørelser bliver truffet på

et tilstrækkeligt oplyst grundlag

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

af undersøgelsens bestemmelser. Når partens klagebemærk-

ninger er årsagen til omgørelse, skyldes det, at kommunen

ikke har taget stilling til eller ikke ses at have forholdt sig til

relevante oplysninger, der taler imod den afgørelse, kommu-

nen er kommet frem til. Årsagen retsanvendelse anvendes ved

omgørelse, når kommunen ikke har brugt reglerne rigtigt, hvor

reglerne er misforstået, ikke fortolket rigtigt, eller hvor der

ikke er taget stilling til en regel eller dele af en regel.

TABEL 2.5 ÅRSAGER FOR OMGØRELSE AF SAGER I PERIODEN 2019-2021

Årsager

Andre forhold vedrørende sagsbe-

handling

Nye væsentlige oplysninger

Oplysningsgrundlag/begrundelse

Partens klagebemærkninger

Retsanvendelse

Antal årsager i alt

Antal omgjorte sager

Kontant til-

skud - 95

(3%)

(72%)

(16%)

(27%)

135

113

BPA - 96

(2%)

(1%)

135

(81%)

(12%)

(19%)

191

167

Hjælpemidler

- 112

(2%)

803

(70%)

101

(9%)

332

(29%)

1.279

1147

Forbrugsgoder -

113

(1%)

(5%)

180

(68%)

(13%)

(33%)

316

265

Note: Procenttallet viser andelen af sager, der har tilknyttet den pågældende årsag. Det viser ikke andelen af den pågældende årsag i

forhold til alle de tilknyttede årsager. Procenttallene summer derfor ikke til 100. Der kan være flere årsager tilknyttet den en-

kelte sag, så antallet af årsager svarer ikke til antallet af omgjorte sager i denne periode.

For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere

offentliggjorte data for samme tidsperiode.

Kilde: Data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

Udvalgte sager til sagsgennemgang

De 39 sager, som er gennemgået i undersøgelsen, er udvalgt

blandt det samlede antal klagesager, Ankestyrelsen havde i

2019. Sagerne er fra 2019 for at sikre, at vi kan se hele sags-

forløbet, også efter behandlingen i Ankestyrelsen, hvis sagen

blev hjemvist. I enkelte tilfælde var det nødvendigt at tage sa-

ger fra 2018, da der ikke var nok klagesager i 2019. Som det

fremgår af afsnittet om ’Sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen’ er

sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen faldet siden 2018. Der

foreligger ikke data om udvikling i sagsbehandlingstiden i kom-

munerne i de forløbne år.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Sagerne er derudover udvalgt ud fra følgende kriterier:

•

Sager fra de samme kommuner, der er interviewet i

forbindelse med undersøgelsen.

Sager omhandlende ansøgning og/eller førstegangsbe-

villing om den relevante bestemmelse.

Sager om hjælpemidler og forbrugsgoder er udvalgt ud

fra sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen med henblik på

at sikre variation i sagsbehandlingstiden i de gennem-

gåede sager. Der er udvalgt sager fra den fjerdedel af

sagerne i 2019, der havde den korteste sagsbehand-

lingstid i Ankestyrelsen og den fjerdedel, der havde den

længste sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen samt sager

omkring medianen.

Antallet af klagesager om kontant tilskud og BPA er for-

holdsvis begrænset. Derfor er alle relevante sager, der

handler om ansøgninger i flere af de deltagende kom-

muner i det pågældende år, udvalgt. I de kommuner

med flere relevante sager, er de sager med den seneste

modtagelsesdato i Ankestyrelsen valgt.

•

Det endelige antal sager i undersøgelsen er 39 sager, og forde-

lingen af sager i sagsgennemgangen er opgjort i Tabel 2.6. Se

bilag 3 for yderligere beskrivelse af sagsudvælgelse og –ind-

kaldelse.

TABEL 2.6 SAGER I SAGSGENNEMGANGEN

Sagsudfald

Stadfæstet

Hjemvist

Ændring

I alt

§ 95

§ 96

§ 112

§ 113

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Tabel 2.7 viser, hvordan de gennemgåede sager om kontant

tilskud og BPA fordeler sig på kommunens afgørelse. Største-

delen af sagerne er afslag i forbindelse med udmålingen af

hjælpen.

TABEL 2.7 KOMMUNERNES AFGØRELSER - §§ 95 OG 96

Kommunens afgørelse

Afslag på BPA fordi borgeren ikke kan være arbejdsleder

Afslag på BPA i forbindelse med udmåling af hjælpen

Afslag på kontant tilskud fordi nærtstående ikke kan være arbejdsleder

Afslag på kontant tilskud i forbindelse med udmåling af hjælpen

Tilkendelse af kontant tilskud

I alt

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

Antal

Tabel 2.8 viser, hvordan sagerne om hjælpemidler og for-

brugsgoder fordeler sig på kommunens afgørelse. Størstedelen

af sagerne er et fuldt afslag på hjælpemiddel eller forbrugs-

gode. I de tre sager, hvor der er tale om bevillinger, skyldes

klagen, at der bevilliges et andet produkt end det ønskede, el-

ler at der er en egenbetaling på 50 pct., da produktet bevilli-

ges efter § 113, stk. 3. Tabel 2.9 viser, hvad klagen drejer sig

om, når det omhandler de gennemgåede sager på §§ 112 og

113.

TABEL 2.8 KOMMUNERNES AFGØRELSER - §§ 112 OG 113

Antal sager

Bevilling af hjælpemiddel/forbrugsgode

Fuldt afslag på hjælpemiddel/forbrugsgode

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

TABEL 2.9 KLAGENS OMDREJNINGSPUNKT – §§ 112 OG 113

Hvad drejer klagen sig om?

Om borgeren allerede er afhjulpet

Om hjælpemidlet kan afhjælpe varige følger

af funktionsnedsættelse eller i væsentlig

graf lette daglig tilværelse

Om der er tale om et forbrugsgode, der ind-

går i sædvanligt indbo

Om der er tale om et forbrugsgode, der

udelukkende fungerer som et hjælpemiddel

Om borgeren er i personkredsen

Om hjælpemidlet er nødvendigt for udø-

velse af et erhverv

Andet

Antal sager

Note: Andet dækker hvorvidt der er tale om støtte til drift af forbrugsgoder samt udskiftning/reparation af forbrugsgoder eller egenbe-

taling. Borgeren kan have klaget over flere forhold i den enkelte sag. Antal sager summer derfor ikke til 20.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

SAGSBEHANDLINGSTID I DE GENNEMGÅEDE

SAGER

Følgende afsnit beskriver sagsbehandlingstiden på tværs af

kommune og Ankestyrelsen i de 39 gennemgåede sager. Først

ser vi på den samlede sagsbehandlingstid for de 39 sager. Her-

efter kigger vi på, hvor lang tid de forskellige sagsskridt har

taget og på variationen mellem sager. I kapitel 3 og 4 ser vi

nærmere på årsager til, at nogle af sagerne har lange sagsbe-

handlingstider.

I vores oversigter over sagsbehandlingstiderne anvender vi føl-

gende kategorier

Indledende kontakt i kommunen

Sagsoplysning, udmåling og afgørelse i kommunen

Klage og genvurdering i kommunen

Indledende sagsbehandling i Ankestyrelsen

Mellemperiode i Ankestyrelsen

Juridisk sagsbehandling i Ankestyrelsen

Sagsbehandling i kommunen efter hjemvisning (I de

sager som hjemvises)

Kategorierne er beskrevet i bilag 3.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

VARSLINGSORD-

NING I SERVICELO-

VENS § 3 A

Der er særlige regler

om varsling for nogle

typer af sager. Ved §§

95 og 96 gælder det,

hvis der er tale om en

frakendelse eller ned-

sættelse af hjælpen i

en allerede eksiste-

rende ordning.

Hvis man klager over

en afgørelse, som hø-

rer under varslings-

ordningen, skal klagen

behandles inden for

14 uger. Hvis fristen

ikke kan overholdes,

skal Ankestyrelsen op-

lyse borgeren om

dette.

Samlet sagsbehandlingstid for gennemgåede sager om

kontant tilskud eller BPA

Indledningsvist ser vi på den samlede sagsbehandlingstid for

de gennemgåede sager om kontant tilskud eller BPA. Figur

2.10 viser den samlede sagsbehandlingstid for de 19 sager om

§§ 95 og 96. Sagsbehandlingstiden er henholdsvis 164 og 163

uger i de to sager med længst sagsbehandlingstid. Det svarer

til over tre års samlet sagsbehandlingstid fra ansøgning til en-

delig afgørelse.

De to sager med kortest sagsbehandlingstid tager henholdsvis

14 og 18 uger fra ansøgning til endelig afgørelse. Der er for

begge sager tale om sager, der er omfattet af varslings- eller

fast-track-ordningen i Ankestyrelsen.

Tre af sagerne bliver hjemvist til fornyet sagsbehandling i

kommunen, hvorefter de påklages til Ankestyrelsen igen. Dette

er medvirkende til at forlænge den samlende sagsbehandlings-

tid yderligere. To af de tre sager, der bliver påklaget efter

hjemvisning er også blandt de fire længste sagsforløb i gen-

nemgangen.

I 14 af sagerne behandles sagerne samlet set længst tid i

kommunerne, mens fem af de gennemgåede sager behandle-

des længere tid hos Ankestyrelsen end i kommunen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

FIGUR 2.10 SAGSBEHANDLINGSTID FOR GENNEMGÅEDE SAGER OM §§ 95 OG 96

Note: Et * indikerer, at der er tale om en varslingsordningssag i Ankestyrelsen.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

I boksen nedenfor fremgår eksempler på sager med de læng-

ste sagsbehandlingstider og beskrivelser af forhold, der påvir-

kede sagsbehandlingstiden.

I sag 1A er den første klage til Ankestyrelsen gemt i det tidligere ESDH-system,

hvorfor det ikke er muligt at opdele i indledende sagsbehandlingstid, mellemperiode

og juridisk sagsbehandling.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPLER PÅ SAGER MED LANG SAGSBEHAND-

LINGSTID

I sag 1A indhentes oplysninger fra mange forskellige in-

stanser, og der afholdes adskillige møder mellem borge-

ren og kommune. Kommunens afgørelse påklages og be-

handles i Ankestyrelsen af to omgange. Det første sags-

forløb i Ankestyrelsen bliver forlænget med tre uger,

fordi Ankestyrelsen først afviser sagen, da klagefristen er

overskredet. Kommunen vender derefter tilbage med op-

lysninger om, at klagefristen var udsat, hvorefter Anke-

styrelsen genoptager behandlingen.

I sag 2A tager indhentning af lægelige oplysninger som

udgangspunkt for udmåling af hjælpen tid. Samtidig af-

venter kommunen oplysninger fra borgeren selv og har

generelt udfordringer med at komme i kontakt med bor-

geren. Efter afgørelsen afventer kommunen supplerende

oplysninger til klagen inden den indsendes til Ankestyrel-

sen.

I sag 13A indhentes oplysninger fra mange forskellige

sundhedsfaglige personer. Derudover kan den første at-

test fra egen læge ikke bruges.

Samlet sagsbehandlingstid for gennemgåede sager om

hjælpemidler og forbrugsgoder

Figur 2.11 viser den samlede sagsbehandlingstid for de 20 sa-

ger om §§ 112 og 113. Den samlede sagsbehandling er hen-

holdsvis 75, 76 og 81 uger i de tre sager med den længste

sagsbehandlingstid.

Den sag med den korteste sagsbehandlingstid tager 14 uger

fra borgeren ansøger til Ankestyrelsen træffer afgørelse. Der er

fire sager, hvor den samlede sagsbehandlingstid er mellem 20

og 22 uger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

FIGUR 2.11 SAGSBEHANDLINGSTID FOR DE 20 GENNEMGÅEDE SAGER OM §§ 112 OG 113

Note:

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

I en enkelt af sagerne om ansøgning om forbrugsgode får bor-

geren afslag og beder så om afgørelsen på skrift med klagevej-

ledning. Kommunen sender afgørelsen, men borgeren modta-

ger den aldrig. Kommunen sender en afgørelsen på ny over et

år senere, som borgeren derefter påklager til Ankestyrelsen.

Denne periode fremgår ikke af figur 2.11.

I boksen nedenfor fremgår eksempler på sager med de læng-

ste sagsbehandlingstider og beskrivelser af forhold, der påvir-

kede sagsbehandlingstiden.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPLER PÅ SAGER MED LANG SAGSBEHAND-

LINGSTID

I sag 1B går der 22 uger fra kommunen modtager ansøg-

ningen, til de afholder hjemmebesøg hos borgeren. I

mellemtiden er der indhentet en helbredsattest. Af de til-

sendte akter fremgår det ikke, at der er foretaget andre

sagsskridt. Borgerens afprøvning af diverse typer af

hjælpemidler tager tid, og borgeren er længe om at

vende tilbage til kommunen i afprøvningsfasen. Endelig

går der 24 uger fra den indledende sagsbehandling i An-

kestyrelsen er overstået, til den fordeles til en sagsbe-

handler.

I sag 2B tager det tid for kommunen at få aftalt hjemme-

besøg og få oplyst sagen grundet borgers forhold. Kom-

munen afventer desuden borgerens afprøvning af diverse

typer af det konkrete hjælpemiddel samt endelig beslut-

ning om hjælpemidlet. Derudover er sagsbehandlingsti-

den i Ankestyrelsen ca. otte måneder, da afgørelsen af-

venter principmeddelelse

I sag 3B gennemføres der flere hjemmebesøg med hen-

blik på at afklare funktionsevne samt afprøvning af hjæl-

pemidler. Herudover skal der tages stilling til borgerens

funktionsniveau, som forværres i løbet af sagens behand-

ling i kommunen. Sagen påklages og behandles to gange

i Ankestyrelsen, fordi kommunens afslag ændres i Anke-

styrelsen og den efterfølgende bevilling påklages. I løbet

af Ankestyrelsens sagsbehandling indhentes der nye op-

lysninger fra både kommune og borgeren.

Sagsbehandlingsfrister i kommunerne og Ankestyrelsen

Den enkelte kommunes sagsbehandlingsfrister er forskellige

fra kommune til kommune. De fleste af de deltagende kommu-

ner giver udtryk for, at de har kunnet opfylde deres sagsbe-

handlingsfrist på langt de fleste sager. Det er ifølge kommu-

nerne kun ved et mindre antal af sagerne, at de ikke kan over-

holde de udmeldte sagsbehandlingsfrister.

Se s. 73 for beskrivelse af principmeddelelser og processen for at udarbejde dem

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

TABEL 2.12 SAGSBEHANDLINGSFRISTER I KOMMUNERNE

Kommune

Kommune 1

Kommune 2

Kommune 3

Kommune 4

Kommune 5

Kommune 6

Kommune 7

Kommune 8

§ 95

§ 96

§ 112

4-8

6-39*

§ 113

4-8

Note: Fristerne er opgjort i antal uger.

I én af kommunerne var det ikke muligt at finde sagsbehandlingsfristen for § 95.

* Fristerne er forskellige afhængig af hvilken type hjælpemiddel, der er tale om

Kilde: Kommunernes hjemmesider

Sammenholder vi kommunernes sagsbehandlingsfrister med

sagsbehandlingstiden i de 39 gennemgåede sager, ser vi, at

sagsbehandlingsfristen i den pågældende kommune bliver

overholdt i 12 af sagerne – i en enkelt af sagerne er det ikke

muligt at sammenholde, da fristen ikke fremgår af hjemmesi-

den. Det skal bemærkes, at sagsbehandlingsfristerne er hentet

fra kommunernes hjemmeside i 2022 og derfor ikke nødven-

digvis stemmer overens med de frister, som kommunen

meldte ud på tidspunktet for ansøgningen i de gennemgåede

sager.

Når Ankestyrelsen modtager en klage, sendes der et kvitte-

ringsbrev til borgeren eller borgerens værge, hvor den forven-

tede maksimale sagsbehandlingstid fremgår. Der er ikke tale

om frister for sagsbehandlingen, men om en tilkendegivelse

over for borgeren om, hvornår Ankestyrelsen forventeligt se-

nest har truffet afgørelse i sagen. Den forventede maksimale

sagsbehandlingstid er baseret på statistiske oplysninger om,

hvor lang tid sagsbehandlingen typisk tager og kan derfor æn-

dre sig. Den udmeldte sagsbehandlingstid er normalt fastsat

ved, at cirka 80 procent af sagerne det seneste år er afgjort

inden for den forventede sagsbehandlingstid. For de gennem-

gåede sager om kontant tilskud og BPA er de udmeldte forven-

tede sagsbehandlingstider syv, seks eller fem måneder – af-

hængig af hvornår sagen blev modtaget. Det gælder ikke sa-

ger omfattet af varslingsordningen eller fast track-ordningen,

der har en frist på otte uger. For de gennemgåede sager om

hjælpemidler og forbrugsgoder er de udmeldte forventede

maksimale sagsbehandlingstider også syv, seks eller fem må-

neder.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Sammenholder vi den samlede sagsbehandlingstid i Ankesty-

relsen med de udmeldte forventninger til sagsbehandlingstiden

i de gennemgåede sager, ser vi, at sagsbehandlingstiden er

overholdt i 28 ud af 37 sager.

I fire ud af de ni sager er der

sendt et forlængelsesbrev i de sager, hvor Ankestyrelsen ikke

overholdt den udmeldte sagsbehandlingstid. I to af de sager,

hvor det ikke blev sendt, er der tale om en meget kort over-

skridelse på lidt over en uge.

Længde og variation af de enkelte sagsskridt

Figur 2.10 og 2.11 giver et overordnet blik på sagsbehand-

lingstiden i de gennemgåede sager. Nedenfor ser vi på variati-

onen i sagsbehandlingstid inden for de sagsskridt, der typisk

tager længst tid. At der er variation mellem sager er ikke i sig

selv problematisk, da sagens forhold kan gøre, at nogle sags-

skridt tager længere tid i en sag frem for en anden. Vi kigger

nærmere på årsager til variationen og giver sagseksempler i

kapitel 3 og 4.

De enkelte sagsskridt i sager om §§ 95 og 96

Ifølge kommunerne er sager om BPA og kontant tilskud gene-

relt kendetegnet ved typisk at være omfattende og komplekse.

Herunder behandles de kontinuerligt i kommunen og skal ju-

steres løbende, da borgerens forhold, helbred og støttebehov

kan ændre sig.

Behandlingen af sager om kontant tilskud og BPA kan inde-

holde en række forskellige sagsskridt. Alle sagsskridt er ikke

nødvendige i alle sager, og mange af sagsskridtene kan ske

sideløbende eller gentagne gange. Et sagsskridt kan fx være

indhentning af oplysninger fra borgerens læge eller udmåling

af støtte til en specifik aktivitet, hvor det kan være nødvendigt

at udføre sagsskridtet flere gange. Nedenfor har vi inkluderet

en liste med eksempler på sagsskridt i kommunen, som vi har

set i sagsgennemgangen og hørt i vores interview. I parentes

er det angivet, hvilken kategori sagsskridtet hører under.

Listen skal ikke ses som udtømmende.

•

EKSEMPLER PÅ

SAGSSKRIDT

•

Telefonisk kontakt til borgeren omkring ansøgning og hjem-

mebesøg (Indledende

kontakt)

Hjemmebesøg med vejledning omkring bestemmelser og

proces (Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse)

Bede borgeren om at udfylde døgnskema (Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse)

Indhentning af oplysninger fra egen læge eller sygehus

(Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse)

Indhentning af neuropsykologisk udredning (Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse)

I to af sagerne fremgik Ankestyrelsens kvitteringsbrev ikke af sagens akter.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

•

Observation af borger (Sagsoplysning,

udmåling og afgø-

relse)

Partshøring (Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse

eller

Klage og genvurdering,

afhængig af hvornår partshøringen

finder sted)

Skrive afgørelse (Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse)

Som det fremgår af Figur 2.13, er der forholdsvis stor variation

mellem sagerne i forhold til, hvor lang tid, det enkelte sags-

skridt tager. Det afspejler, hvor forskellige sagerne om kontant

tilskud og BPA kan være. I nogle sager, hvor processen med

sagsoplysning, udmåling og afgørelse i kommunen har været

korte, har kommunen haft relevante oplysninger fra tidligere

bevillinger eller ansøgninger, hvorfor der i disse sager ikke har

været brug for indhentning af oplysninger i særlig grad. I an-

dre sager, hvor processen tager længere tid, kan der være tale

om en borger, der ikke tidligere er kendt i kommunen. Hvis

der er tvivl om, hvorvidt borgeren kan fungere som arbejdsle-

der, er det også et forhold, der kan forlænge sagsbehandlings-

tiden med flere måneder.

FIGUR 2.13 SAGSBEHANDLINGSTID I DE ENKELTE SAGSSKRIDT - §§ 95 OG 96

Note: Medianen er markeret med stiplet linje.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

I sagerne om kontant tilskud og BPA er sagsoplysning, udmå-

ling og afgørelse i kommunen oftest det, der tager længst tid i

sagen. Det er også her, at selve behandlingen og vurderingen

af borgerens sag finder sted. I de gennemgåede sager tager

det mellem 3,9 og 55,9 uger. Det tager således lige under fire

uger i den sag, hvor dette tager kortest tid. Til sammenligning

tager det over et år i den sag, hvor det tager længst tid. I

halvdelen af de gennemgåede sager bruger kommunen 19

uger eller kortere på sagsoplysning, udmåling og afgørelse. 75

procent af sagerne er oplyst, udmålt og afgjort inden for 31,4

uger eller kortere.

Tiden for den indledende sagsbehandling i Ankestyrelsen, er i

de gennemgåede sager mellem 1 dag og 8,1 uger

. I halvde-

len af sagerne går der mellem 1 dag og 2 uger før sagen frigi-

ves fra administrationen.

Mellemperioden i Ankestyrelsen, altså tiden fra administratio-

nen frigiver sagen til den juridiske sagsbehandling påbegyn-

des, er i de gennemgåede sager mellem 0 og 33,3 uger. I de

sager, hvor det er 0 uger er det i to af tilfældene sager, der

tidligere har været hjemvist og som derfor er underlagt frist

for sagsbehandlingen i Ankestyrelsen. I de to andre sager

fremgår det ikke klart ud fra sagen, hvornår sagen overgår fra

indledende sagsbehandling til mellemperiode og videre til juri-

disk sagsbehandling

. For halvdelen af sagerne tager mellem-

perioden mindre end 10,5 uge.

Når sagen er fordelt til en sagsbehandler tager den juridiske

sagsbehandling i de gennemgåede sager mellem 0,4 og 55,1

uger. Sagsbehandlingstiden er 6,7 uger eller kortere i halvde-

len af sagerne. I 17 af de 19 gennemgåede sager tager sags-

behandlingen 23 uger eller mindre. I to tilfælde tager sagsbe-

handlingen længere tid, nemlig 33 og 55 uger.

I seks ud af de 19 sager, udgør sagsoplysning, udmåling og af-

gørelse i kommunen den længste periode i sagen. I fire af sa-

gerne er det mellemperioden i Ankestyrelsen, der er den læng-

ste periode i den samlede sagsbehandlingstid. Mens den juridi-

ske sagsbehandling i Ankestyrelsen samt klage og genvurde-

ring i kommunen hver i sær udgør den længste periode i tre af

sagerne. I alle de tre sager, der hjemvises til fornyet sagsbe-

handling i kommunen, udgør den genoptagne sagsbehandling i

kommunen den længste periode i den samlede sagsbehand-

lingstid.

I en enkelt sag er den første klage til Ankestyrelsen journaliseret i det tidligere

ESDH-system, hvorfor det ikke er muligt at opdele i indledende sagsbehandlingstid,

mellemperiode og juridisk sagsbehandling.

I de to tilfælde er mellemperioden sat til 0, da både der fremgår aktiviteter der hører

til den indledende sagsbehandling og til den juridiske sagsbehandling.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

GENERELT FOR

ALLE SAGER I

ANKESTYRELSEN

Vi har opgjort udviklingen fra 2018-2021 i den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for de forskellige perioder i alle realitetsbe-

handlede sager i Ankestyrelsen. Den indledende sagsbehand-

lingstid er faldet i årene 2018-2020, mens mellemperioden i

samme er omtrent den samme i 2018 og 2021 for sager om §

96. Tiden i mellemperioden er steget for sager efter servicelo-

vens § 95. For begge paragraffer steg tiden i mellemperioden i

2020, hvor der var fokus på at afvikle den eksisterende sags-

mængde på området i Ankestyrelsen. Se bilag 4 for tal for ud-

viklingen i de enkelte perioder.

De enkelte sagsskridt i sager om §§ 112 og 113

Behandlingen af sager om hjælpemidler og forbrugsgoder kan

indeholde en række forskellige sagsskridt. De er ikke alle sam-

men nødvendige i alle sager. Nedenfor er en liste med eksem-

pler på sagsskridt baseret på interview med kommunerne og

sagsgennemgang af 20 sager om hjælpemidler og for-

brugsgoder. Listen skal ikke ses som udtømmende:

•

EKSEMPLER PÅ

SAGSSKRIDT

•

Telefonisk kontakt til borgeren omkring ansøgning og hjem-

mebesøg (Indledende

kontakt)

Hjemmebesøg med vejledning omkring bestemmelser og

proces (Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse)

Bede borgeren om at udfylde døgnskema (Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse)

Indhentning af oplysninger fra egen læge eller sygehus

(Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse)

Aftale afprøvning af produkt (Sagsoplysning,

udmåling og

afgørelse)

Partshøring (Sagsoplysning,

udmåling og afgørelse

eller

Klage og genvurdering,

afhængig af hvornår partshøringen

finder sted)

Som det fremgår af figur 2.14, ser vi også en forholdsvis stor

variation i de enkelte sagsskridt for sager om hjælpemidler og

forbrugsgoder. Dette kan være udtryk for forskelle i borgernes

udfordringer eller typen af hjælpemiddel eller forbrugsgode. I

de tre sager, hvor oplysning, udmåling og afgørelse tager

længst tid, er der fx tale om typer af forbrugsgoder eller hjæl-

pemidler, som kommunerne pointerer tager lidt længere tid –

fx el-køretøjer.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

FIGUR 2.14 SAGSBEHANDLINGSTID I DE ENKELTE SAGSSKRIDT – §§ 112 OG 113

Note: Medianen er markeret med stiplet linje.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

Mellemperioden i Ankestyrelsen er typisk den periode i sagen,

der tager længst tid, når vi ser på de gennemgåede sager efter

§§ 112 og 113. Dette skridt tager mellem 2 dage og 24,3 uger.

I halvdelen af de gennemgåede sager tager det omkring 12

uger eller mindre. Det er dog vigtigt at have for øje, at de gen-

nemgåede sager om hjælpemidler og forbrugsgoder er blandt

andet udvalgt ud fra variation i den samlede tid i Ankestyrel-

sen. Der er udvalgt sager, der var lang tid i Ankestyrelsen, og

sager, der var kort tid i Ankestyrelsen, hvilket er med til at for-

klare det store spænd.

Kommunens indledende kontakt dækker over perioden fra an-

søgning til første hjemmebesøg eller indhentning af lægeoplys-

ninger. Dette sagsskridt tager mellem 0 og 11 uger. I en en-

kelt sag tager dette sagsskridt dog 31 uger. Det fremgår ikke

af sagens akter, hvad der er sket i den mellemliggende periode

i den sag. I halvdelen af sagerne begynder kommunen ind-

hentning af oplysninger, foretager hjemmebesøg eller andet

sagsskridt inden for 2,8 uger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Jf. figur 2.13 er der forholdsvis stor variation i særligt kommu-

nens oplysningsfase og sagsbehandlingen i Ankestyrelsen.

Sagsoplysning, udmåling og afgørelse tager mellem 0 og 23

uger, hvoraf halvdelen blot tager omkring to uger eller mindre.

Den juridiske sagsbehandling i Ankestyrelsen tager i de fleste

af de gennemgåede sager mellem 1 dag og 9 uger. Der er dog

tre sager, der tager betydeligt længere tid, hvoraf den længste

varer 31 uger. Den juridiske sagsbehandling bliver i 75 procent

af sagerne færdig inden for gennemsnittet på omkring 6,5 uge,

mens de tre sidste omtalte sager trækker gennemsnittet op.

I 11 ud af de 20 sager udgør mellemperioden i Ankestyrelsen

den længste periode i sagen, mens den juridiske sagsbehand-

ling i Ankestyrelsen er den længste periode i tre af sagerne. I

tre sager er det den indledende kontakt i kommunen, der tager

længst tid. Kommunens sagsoplysning og udmåling samt be-

handling efter hjemvisning er det længste sagsskridt i én sag

hver.

GENERELT FOR

ALLE SAGER I

ANKESTYRELSEN

Vi har opgjort udviklingen fra 2018-2021 i den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for de forskellige perioder i alle realitetsbe-

handlede sager i Ankestyrelsen. Tiden i den indledende sags-

behandlingstid og mellemperioden er faldet i årene 2018-2021

for sager efter servicelovens §§ 112 og 113. Se bilag 4 for tal

for udviklingen.

Udvikling i sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen

Sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen har ændret sig siden

2018 og 2019, hvor de gennemgåede sager er behandlet i An-

kestyrelsen. Se bilag 4 for en oversigt over udviklingen i gen-

nemsnittet for samlet sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen for

alle behandlede sager om §§ 95, 96, 112 og 113. Sagsbehand-

lingstiden dækker her over både indledende sagsbehandling,

mellemperiode og juridisk sagsbehandling i Ankestyrelsen. Den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for §§ 112 og 113 er faldet

fra omkring 21 uger i 2018 til omkring 12 uger i 2021. For §

95 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid gået fra 15,3 til

18,1. For § 96 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet

fra 14,8 til 14,3.

Den forkortede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager

om hjælpemidler og forbrugsgoder hænger blandt andet sam-

men med, at Ankestyrelsen via Finansloven i 2019 fik en årlig

merbevilling på 25 millioner fra 2022 til at nedbringe sagsbe-

handlingstiden. I 2019 var beløbet 35 mio. kr., mens det i

2020 og 2021 var 30 mio. kr. årligt (Aftaler om finansloven for

2019: november 2018).

Sagsbehandling efter klage og hjemvisning

I de tre sager på §§ 95 og 96, som bliver hjemvist, tager den

samlede sagsbehandlingstid med fornyet behandling i kommu-

nen og eventuel ny sagsbehandling i Ankestyrelsen fra 44,4 til

67,9 uger.

TAL FOR SAGSBE-

HANDLINGSTIDER I

ANKESTYRELSEN

For statistik om sags-

behandlingstider i An-

kestyrelsen: se

talpor-

talen

og oversigt over

udviklingen i sagsbe-

handlingstider:

https://ast.dk/om-an-

kestyrelsen/sagsbe-

handlingstider/sags-

behandlingstider-

1/sagsbehandlingsti-

der3

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

I de syv sager, som bliver hjemvist på §§ 112 og 113, tager

den samlede sagsbehandlingstid med fornyet behandling i

kommunen og eventuel ny sagsbehandling i Ankestyrelsen

mellem 2,6 og 25 uger.

STØTTE UNDER SAGSBEHANDLINGEN

I sagsgennemgangen undersøgte vi også, hvilken støtte, som

borgeren modtager under sagsbehandlingen af deres ansøg-

ning om BPA eller kontant tilskud.

Som det fremgår af Tabel 2.15 modtager langt størstedelen af

borgerne i sagsgennemgangen støtte efter § 83 samtidig med

deres ansøgning om kontant tilskud eller BPA behandles. Disse

får oftest sideløbende støtte via eksempelvis §§ 85 om social-

pædagogisk støtte, 86 om genoptræning, 94 om selvudpeget

hjælper eller 97 om ledsagelse. En anden mindre gruppe af

borgerne modtager støtte gennem § 84 om afløsning/aflast-

ning og/eller bestemmelser i servicelovens kapitel 11.

TABEL 2.15 STØTTE UNDER SAGSBEHANDLINGEN - §§ 95 & 96

Bestemmelse

Støtte efter § 83 om personlig hjælp og pleje

Anden støtte

Støtte efter § 97 om ledsagelse

Støtte efter § 85 om socialpædagogisk støtte

Støtte efter § 86 om genoptræning

Støtte efter § 84 om afløsning/aflastning

Støtte efter bestemmelser i kapitel 11 i serviceloven (børn og unge)

Borger bevilliges ingen støtte efter serviceloven

Støtte efter § 108 om længerevarende botilbud

Støtte efter § 94 om selvudpeget hjælper

Antal sager

Note: Anden støtte dækker primært over §§ 95, 100 og 104.

Antallet af sager giver ikke 19 sager i alt, da der i størstedelen af sagerne er tale om flere bestemmelser på den enkelte sag.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 3

Kontant tilskud og BPA

I dette kapitel ser vi på forhold, som kan påvirke sagsbehand-

lingstiden, dvs. henholdsvis forlænge eller nedbringe sagsbe-

handlingstiden.

Kapitlet belyser:

•

forhold, som kan påvirke sagsbehandlingstiden, dvs.

henholdsvis forlænge eller nedbringe sagsbehandlingsti-

den i kommunen

forhold, som kan påvirke sagsbehandlingstiden, dvs.

henholdsvis forlænge eller nedbringe sagsbehandlingsti-

den i Ankestyrelsen

•

De lovgivningsmæssige rammer for de to bestemmelser er

gennemgået i bilag 1.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

HOVEDPOINTER FRA KAPITEL 3

Sagsgennemgangen og analysen af interview med kom-

muner og Ankestyrelsen viser, at:

•

Følgende forhold kan være medvirkende til at kommu-

nens sagsbehandlingstid forlænges:

Indhentning af oplysninger - særligt fra

egen læge eller sygehus

Borgeren kan have brug for mere tid

Konfliktfyldt samarbejde med borgeren

•

Samtidig kan følgende forhold være medvirkende til, at

sagsbehandlingstiden i kommunen nedbringes:

Tidlig screening af sager

Kommunen har forudgående kendskab, og

dermed relevante oplysninger, om borge-

ren

Specialisering og erfaring hos den enkelte

sagsbehandler i kommunen

Nedskrevne procedurer og skabeloner

•

I Ankestyrelsen kan følgende forhold have betydning

for sagsbehandlingstiden:

Antallet af indkomne sager overstiger det

antal sager, som Ankestyrelsen har mulig-

hed for at behandle

Manglende akter fra kommunen

Dialog med borgeren og/eller oplysninger

fra borgeren

Hvis der er klaget over flere bestemmelser

på samme tid

Principiel behandling af sager

FORHOLD, DER KAN PÅVIRKE SAGSBEHAND-

LINGSTIDEN I KOMMUNEN

Følgende afsnit beskriver forhold, som kan påvirke sagsbe-

handlingstiden. Det vil sige forhold, som kan henholdsvis for-

længe og nedbringe sagsbehandlingstiden.

Afsnittet er baseret på kvalitative data fra gennemgangen af

de 19 sager og fra interview med rådgivere og ledere i de otte

deltagende kommuner.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Vi har organiseret vores gennemgang af betydende forhold for

sagsbehandlingstiden ud fra følgende overskrifter:

•

Første kontakt med borgeren

Indhentning af oplysninger i forbindelse med vurdering af

personkreds

Udmåling af hjælpen

Dialog med borgeren

Organisering i kommunen

Ankestyrelsen

KRAV OM FORBERE-

DELSE AF

OVERGANGEN TIL

VOKSENLIVET VED

DET 16. ÅR

Når unge med en be-

tydelig og varigt ned-

sat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller

indgribende kronisk

eller langvarig lidelse,

der modtager hjælp

efter serviceloven, fyl-

der 16 år, skal kom-

munen påbegynde

forberedelsen af over-

gangen til voksenlivet.

Forberedelsen skal

være tværgående og

helhedsorienteret, og

skal foregå i dialog

med den unge og den-

nes forældre, jf. Ser-

vicelovens § 19a.

Første kontakt med borgeren

Den første kontakt med borgeren omhandler perioden lige ef-

ter, borgeren ansøger kommunen, hvor sagen fordeles i kom-

munen, og rådgiver tager kontakt til borgeren med henblik på

vejledning. Den første kontakt handler typisk om at få uddybet

ansøgning, planlægge et hjemmebesøg samt give råd og vej-

ledning om processen og hvilke bestemmelser, der potentielt

kunne afhjælpe borgerens støttebehov.

Kommunerne beskriver tre typer af borgere, som de typisk

modtager ansøgninger fra:

•

Borgere med funktionsnedsættelse, der fylder 18 år og derfor

skal have hjælp efter voksenbestemmelserne

Borgere, der har været ude for en ulykke

Borgere over 18 år med funktionsnedsættelse, der enten tid-

ligere har modtaget anden hjælp efter serviceloven eller ikke

har modtaget støtte efter serviceloven

•

I de tilfælde, hvor ansøgningen omhandler et barn med funkti-

onsnedsættelse, som i forvejen modtager støtte efter service-

loven, der skal til at overgå til voksenlivet, er rådgiverne på

området for BPA og kontant tilskud involveret og med til tvær-

gående fælles netværksmøder, inden borgeren fylder 18 år.

Flere kommuner fortæller, at de har nedskrevne procedurer,

således at børnesagen følges fra det 16. år med flere fælles-

møder, inden barnet fylder 18 år med henblik på vurdering af

den fortsatte hjælp. Dermed bliver sagsbehandlingen iværksat,

inden der er brug for ordningen. En kommune fremhæver, at

det ikke altid betyder, at de kan nå at have sagen færdigbe-

handlet, inden borgeren fylder 18 år. Det kan fx være, hvis de

modtager sagen sent fra den del af kommunen, som har bør-

nesagen.

Vi ser også eksempler på ovenstående i sagsgennemgangen. I

to af sagerne er der tale om borgere, der fylder 18 år, og der-

for overgår fra familieafdelingen. I den ene af sagerne ser vi,

at sagsoplysningen påbegyndtes en måned inden borgeren fyl-

der 18 år, og strækker sig til syv måneder efter det fyldte 18.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

år. I den anden sag holder de et overdragelsesmøde, en må-

ned inden borgeren fylder 18 år, mens sagsbehandlingen forlø-

ber tre måneder, efter borgeren fylder 18 år. I begge sager

modtager de sideløbende støtte efter servicelovens § 84 samti-

dig med, at sagsbehandlingen finder sted. I det ene tilfælde

bor borgeren delvis på et opholdssted, mens kommunen fort-

sætter deres udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til borgerens

mor i et stykke tid efter det 18. år.

I forhold til de to andre typer af henvendelser, som handler om

når en borger har være udsat for en ulykke eller ikke tidligere

har modtaget støtte efter serviceloven, bliver ansøgningerne

fordelt til en rådgiver, når ansøgningen er modtaget i kommu-

nen. Flere kommuner beskriver, at sagen bliver fordelt til en

rådgiver hurtigt, og at de i de fleste sager kan få aftalt det før-

ste hjemmebesøg inden for to uger. En enkelt kommune for-

tæller, at der i enkelte perioder med mange ansøgninger kan

gå tre-fire uger, før sagen kan fordeles til en rådgiver på grund

af manglende ressourcer.

I forhold til prioritering af sagerne fortæller kommunerne, at

de forholder sig til, om der er behov for, at der hurtigt bliver

taget stilling til sagen. Flere af kommunerne nævner, at det

særligt gør sig gældende ved hurtigt fremadskridende diagno-

ser som eksempelvis ALS (amyotrofisk lateral sklerose). I de

sager udvikler borgerens støttebehov sig så hurtigt, at der kan

være behov for at være på forkant med udviklingen:

Rådgiver: ”Med ALS-patienter, der oplever vi, at vi hele ti-

den er bagud, fordi sygdommen løber så stærkt. Så når de

kommer og søger om 40 timer om ugen, så giver vi dem 40

timer om ugen. Inden vi har sagsbehandlet det, så skal de

bruge 70. Inden vi er færdige med det, så skal de døgn-

dækkes”.

Afdelingsleder: ”Og så kan de ikke være i eget hjem, og så

er det plejebolig i stedet for. Det går bare nogle gange så

stærkt. Så dem er vi meget opmærksomme på.”

Flere kommuner nævner også, at de rykker ekstra hurtigt i de

sager, hvor borgeren skal flytte, kommer hjem efter en ind-

læggelse eller har brug for overvågning om natten.

Kan tage tid at få afholdt første hjemmebesøg

Flere kommuner beskriver, at der i nogle sager kan gå længere

tid end sædvanligt, før det er muligt at få afholdt det første

møde med borgeren. Det første møde med borgeren, er der,

hvor kommunen typisk giver råd og vejledning omkring indhol-

det i støttemulighederne, og rådgiveren begynder at indhente

oplysninger fra borgeren selv i forhold til vurdering af, om bor-

geren er i personkreds for hjælpen og den nærmere udmåling.

FORDELING AF

SAGER

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Når der er tale om nyansøgninger, tager planlægning af det

første møde med borgeren i de fleste tilfælde ikke lang tid. I

enkelte tilfælde kan det tage længere tid at få afholdt et møde.

I en kommune nævner rådgiverne, at det kan være svært at

finde en dato, hvor alle kan i de tilfælde, hvor borgeren ønsker

at få mange bisiddere med. Det kan betyde, at der går læn-

gere tid, før det første hjemmebesøg bliver afholdt.

I en anden kommune nævner de også, at det kan være nød-

vendigt at dele mødet op over flere omgange. Det skyldes, at

nogle borgere hurtigt udtrættes, og at der er meget, der skal

gennemgås på det første møde.

Indhentning af oplysninger forlænger sagsbehandlings-

tiden

Indhentning af oplysninger og udmåling af hjælpen i BPA-ord-

ninger eller ordninger om kontant tilskud er tæt forbundet. De

oplysninger, der indhentes fra borgeren, læge eller andre ste-

der kan både bruges til at afdække, hvorvidt borgeren er en

del af personkredsen og til udmålingen af støttebehov hos bor-

geren. Følgende afsnit omhandler personkredsvurderingen,

mens udmålingen er beskrevet i næste afsnit.

I nogle sager om BPA eller kontant tilskud kan der være brug

for at indhente relativt opfattende oplysninger i forhold til at

vurdere, om borgeren er en del af personkredsen. Det om-

handler både en vurdering af støttebehov og evne til at vare-

tage rollen som arbejdsleder.

METODER TIL

OPLYSNING AF

SAGEN

De metoder, der oftest bliver nævnt til sagsoplysning i in-

terview med kommuner og set i sagsgennemgangen, er:

•

Hjemmebesøg, hvor terapeut gennemgår hjælpebehov

Beskrivelser fra borgeren, fx ved hjælp af døgnskema som

udfyldes af/i samarbejde med borger

Oplysninger fra borgerens netværk, fx værge, forældre eller

børn

Observationer af borgeren under de konkrete aktiviteter

Udtalelser fra læge eller andre sundhedspersoner

Beskrivelser fra andre kommunale fagpersoner, hjemmeple-

jen, aflastningssted, kontaktperson

Neuropsykologisk udredning

Statistiske opgørelser, fx oplysninger fra Danmarks Statistik

Kommunale retningslinjer

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

TABEL 3.1 HVILKE HANDLINGER TIL OPLYSNING AF SAGEN ER FORETAGET?

Handling

1. Indhentning af oplysninger om værgemål, partsrepræsentant eller anden samtykke

2. Hjemmebesøg

3. Indhentning af oplysninger fra læge eller sygehus

4. Neuropsykologisk udredning

5. Modtaget døgnskema fra borgeren/andre

6. Partshøring af oplysninger

7. Observation af borgeren

8. Inddragelse af VISO

9. Indhentning af andre oplysninger

Note:

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingsstatistik

Antal

sager

Der indhentes oplysninger om borgeren fra mindst to af de

ovenstående kilder i alle 19 sager bortset fra en enkelt. I den

sag er der tale om en borger, der tidligere har haft en BPA,

hvor alle nødvendige oplysninger allerede fandtes, og nu søger

om kontant tilskud, hvor nærtstående er arbejdsleder.

Kommunerne fortæller, at der i størstedelen af sagerne skal

indhentes oplysninger fra andre parter, som fx egen læge, sy-

gehus eller specialister. Det tilstræbes men er ikke noget, som

sker i alle sager ifølge kommunerne, hvilket vi også ser i tabel

3.1 over handlinger for sagsoplysning i sagsgennemgangene. I

to af kommunerne beskriver de, at der som udgangspunkt ikke

skal indhentes oplysninger fra andre parter i forbindelse med

afklaring af personkreds eller udmålingen. Der tages i stedet

udgangspunkt i borgerens beskrivelse af funktionsniveau og

kommunens terapeuters vurderinger ud fra hjemmebesøg. Der

kan dog være brug for indhentning af oplysninger, hvis borge-

rens udlægning ikke stemmer overens med kommunens egen

terapeuts vurdering.

I de tilfælde, hvor der skal indhentes oplysninger, er det imid-

lertid et forhold, som forlænger sagsbehandlingstiden:

Teamleder: I fredags havde vi en temadag om det her med

sagsbehandlingstiden, og der gennemgik vi sagsforløbet fra

enden til anden […] Det stod klart, at hvis der skulle ind-

hentes oplysninger fra læge, så ved vi fra start, at vi ikke

kan overholde vores sagsbehandlingsfrister på 8 uger […]

Det er en ret normal afvigelse, at der skal indhentes oplys-

ninger, så vil ikke engang kalde det en egentlig afvigelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Når kommunerne indhenter oplysninger som fx statusattest fra

borgerens egen læge, er der en frist på fire uger for lægen til

at sende oplysningerne. Af den årsag kan der være op til fire

ugers ventetid. Der er også flere kommuner, der beskriver, at

de i flere tilfælde har været nødt til at rykke lægen, når fristen

er gået.

Enkelte kommuner oplever også, at læge eller sygehus ikke

nødvendigvis svarer på det, kommunen efterspørger i de op-

lysninger, som de sender. Det betyder, at kommunen må bede

om oplysningerne igen. Der er også tilfælde, hvor oplysninger

bliver indhentet flere gange i det samme sagsforløb, da der

sker udviklinger i funktionsbehov, der kræver opdaterede op-

lysninger i løbet af sagsbehandlingen.

Flere kommuner beskriver, at billedet er det samme, når kom-

munen har brug for at indhente oplysninger fra sundhedsvæ-

senet, fx fra specialafdelinger på hospitaler. I mange tilfælde

sendes de relevante oplysninger med fra starten, men kommu-

nerne oplever, som tilfældet er med borgerens egen læge, at

der i nogle sager er brug for at rykke hospitalerne for oplysnin-

gerne. I en kommune beskriver de en sag, hvor det tager flere

måneder, hvor både kommunen og borgeren rykker afdelingen

på hospitalet, før de får oplysningerne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPEL, HVOR INDHENTNING AF OPLYSNINGER

HAR TAGET TID

Flemming lider af autoimmun sygdom, allergier og har

psykiske udfordringer. Flemming modtager inden ansøg-

ning om BPA praktisk hjælp i hjemmet efter § 83 og led-

sagelse efter § 97.

I forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgning om

BPA, indhenter kommune oplysninger om autoimmun

sygdom, allergi og kognitivt funktionsniveau. Flemming

har mange år tidligere søgt om anden hjælp hos kommu-

nen, men alle lægeoplysninger er ikke journaliseret den-

gang og de akter, der er, kan ikke bruges.

Der går 2,5 uge fra hjemmebesøg hos Flemming til kom-

munen påbegynder indhentning af oplysninger. Der ind-

hentes følgende oplysninger:

•

Generel helbredsattest fra egen læge (fem uger)

En ny helbredsattest fra egen læge, da den første

er lavet som en statusattest (syv uger)

Journaloplysninger fra specialafdeling på hospital

(under en uge)

Journaloplysninger fra kirurgisk ambulatorie

(fremgår ikke af akter, hvornår oplysninger blev

modtaget)

Journaloplysninger fra speciallæge i allergi (sendte

brev med post) (fremgår ikke af akter, hvornår

oplysninger blev modtaget)

Journaloplysninger fra tidligere psykiater (under

to uger)

•

Flere af indkaldelserne sker samtidig. Hele processen

strækker sig over 22 uger. Da kommunen vil foretage et

visitationsbesøg i forbindelse med udarbejdelse af VUM,

ringer Flemming og siger, at han ikke ønsker flere udred-

ninger. Det er en belastning for ham, og han ønsker af-

gørelse på foreliggende grundlag. Hvis Flemming ikke

have bedt om afgørelse på det foreliggende grundlag,

havde sagsoplysningen varet endnu længere.

Flemming modtager i første omgang et afslag på BPA,

som stadfæstes i Ankestyrelsen. Efterfølgende har sagen

om Flemmings hjælp været i Ankestyrelsen flere gange.

Den seneste afgørelse om hjemvisning og ændring af §

83 har medført, at kommunen har bevilliget Flemming en

BPA-ordning.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Oplysninger fra tidligere bevilliget støtte kan forkorte oplys-

ningsfase

Sagsbehandlingstiden ved indhentning af oplysninger afhæn-

ger ofte af, hvor kendt borgeren er i kommunen i forvejen. Det

vil sige, hvor mange oplysninger har kommunen om borgerens

hjælpebehov fx fra hjemmehjælp, børne-ungeforvaltning eller

tidligere kommune, når sagens indledes. De interviewede kom-

muner beskriver, at de i de fleste sager netop har viden om

borgeren på forhånd fra kommunale indsatser eller tidligere

kommune – under forudsætning af, at borgeren samtykker til,

at oplysningerne indhentes.

En teamleder fortæller, at i de tilfælde, hvor de ikke har behov

for at indhente lægeoplysninger, skyldes det primært, at det

har været muligt at vurdere borgeren på baggrund af eksiste-

rende oplysninger fra social- eller skoleforvaltning. En anden

kommune beskriver, at de sjældent indhenter lægeoplysninger

og i stedet tager udgangspunkt i borgerens beskrivelse af sin

funktionsnedsættelse.

OFTE

FORUDGÅENDE

STØTTE EFTER

SEL § 83

Af sagsgennemgangen fremgår det, at størstedelen af bor-

gerne modtager støtte efter servicelovens § 83 forud for an-

søgningen om hjælpe efter §§ 95 eller 96. Derudover er der en

stor del af borgere, som modtager støtte efter servicelovens §

97 om ledsagelse. Anden støtte dækker over borgere, som al-

lerede modtager §§ 95 eller 96 støtte samt støtte efter ser-

vicelovens § 100, § 104 og § 112. Det er kommunernes ople-

velse, at særligt viden fra sagsoplysningen i forhold til service-

lovens §§ 83 og 85 kan anvendes til beskrivelse af borgeres

funktionsniveau. Desuden kan tidligere udmåling fra servicelo-

vens § 83 bruges til udmåling i forbindelse med § 95. Bety-

dende forhold omkring udmåling beskrives i et senere afsnit.

Kommunerne fortæller, at det nedsætter sagsbehandlingsti-

den, når informationerne er tilgængelige gennem hjemmehjæl-

pen efter § 83.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

TABEL 3.10 TIDLIGERE STØTTE I DE GENNEMGÅEDE SAGER - §§ 95 & 96

Bestemmelse

Støtte efter § 83 om personlig hjælp og pleje

Anden støtte

Støtte efter § 97 om ledsagelse

Støtte efter § 85 om socialpædagogisk støtte

Støtte efter § 86 om genoptræning

Støtte efter § 84 om afløsning/aflastning

Støtte efter bestemmelser i kapitel 11 i serviceloven (børn og unge)

Borger bevilliges ingen støtte efter serviceloven

Støtte efter § 108 om længerevarende botilbud

Støtte efter § 94 om selvudpeget hjælper

Antal sager

Note: Anden støtte dækker over borgere, der allerede modtog §§ 95 eller 96 støtte. Derudover dækker kategorien 100, 104 og 112.

Antallet af sager summer ikke til de 19 gennemgåede sager, da der i størstedelen af sagerne er tale om flere bestemmelser på

den enkelte sag.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

Afklaring af arbejdslederevne kan tage flere måneder

Indhentning af oplysninger fra andre parter kan tage særligt

lang tid i forhold til afklaring af arbejdslederevne. Her kan der

være behov for en neuropsykologisk undersøgelse til at vur-

dere borgerens kognitive funktionsniveau. Flere kommuner op-

lever, at det tager lang tid, da selve udredningen tager tid, og

fordi der ofte er ventetid på, at undersøgelsen kan iværksæt-

tes. Det betyder, at enkelte kommuner oplever, at det i nogle

tilfælde kan forlænge kommunens sagsbehandlingstid med op

til tre måneder, mens de venter på svar på, om borgeren kan

fungere som arbejdsleder.

I to ud af de fire kommuner, der i sagsgennemgangen benyt-

tede sig af neuropsykologisk undersøgelse, kan vi af sagsak-

terne se, præcist hvor længe det tager. I den ene fremgår det,

at der først er ventetid på næsten to måneder, inden udrednin-

gen påbegyndes, hvorefter selve udredningen ligeledes varer

to måneder. I den anden sag er der ventetid på fem uger,

mens selve udredningen varer to måneder. Den neuropsykolo-

giske undersøgelse tager altså i disse tilfælde henholdsvis fire

og godt tre måneder.

Borgeren kan også komme på et arbejdslederkursus i forhold

til at vurdere arbejdslederevnen, men her ses der også vente-

tid på flere måneder, beskriver en kommune.

En kommune uddyber, at de vurderer borgerens evne til at va-

retage arbejdslederansvar ved de første møder – er de fx i

stand til at sammensætte en vagtplan, afholde MUS og hånd-

tere eventuelle konflikter. Hvis de er den mindste smule tvivl,

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

beder de om en neuropsykologisk undersøgelse. Kommunen

fortæller, at der er få sager om året, hvor der er brug for en

neuropsykologisk udredning.

ARBEJDSLEDER

Det er efter servicelovens § 95, stk. 5, og § 96, stk. 2,

en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter

§§ 95 og 96, at modtageren af tilskuddet er i stand til at

fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Det betyder, at modtageren af tilskuddet skal være i

stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig

leder for hjælperne. De typiske opgaver, borgeren skal

kunne varetage, er at planlægge det daglige arbejde, ud-

arbejde jobbeskrivelser og udvælge hjælpere, varetage

oplæring samt afholde personalemøder og medarbejder-

udviklingssamtaler (MUS).

For kontant tilskud efter § 95 gælder det, at når borge-

ren ikke selv er i stand til at fungere som arbejdsleder for

hjælperne, fx som følge af udviklingshæmning, hjerne-

skade eller kognitive funktionsnedsættelser, kan kommu-

nen i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en

nærtstående person, som passer den pågældende.

I den situation er det ikke borgeren, der er tilskudsmod-

tager, men derimod den nærtstående. Denne skal være i

stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Ifølge § 96, stk. 2, om borgerstyret personlig assistance,

skal borgeren selv være i stand til at fungere som ar-

bejdsleder for hjælperne, modsat bestemmelsen i § 95,

stk. 5. Det betyder, at en værge og/eller nærtstående

ikke kan indtræde i borgerens sted og dermed ikke kan

overtage funktionen som arbejdsleder.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPLER, HVOR DER LAVES NEUROLOGISK UN-

DERSØGELSE

17-årige Alberte lider af en neurologisk lidelse og har

ikke noget verbalt sprog. Ved overgangen til voksenlivet

ansøger Alberte om en BPA. Kommunen vurderer i sam-

arbejde med VISO, at der er behov for en børneneuro-

psykologisk undersøgelse, som kan guide kommunen i

forhold til at lægge en handleplan for Albertes voksenliv,

herunder danne grundlag for vurderingen af Albertes

evne til at fungere som arbejdsleder.

Undersøgelsen består af 11 forskellige skridt, herunder

interview med forældre og skoletilbud, observation og

testning af Alberte af flere om gange. Gennemførsel af

undersøgelsen tager i alt 9 uger.

61-årige Lise lider af omfattende fysiske og psykiske

funktionsnedsættelser. Lise bor i et botilbud, men søger

om en BPA, da hun gerne vil flytte til egen bolig. Lises

kognitive funktion er nedsat, og kommunen vurderer, at

der er behov for en neuropsykologisk undersøgelse for at

afdække Lises evne til at være arbejdsleder.

Undersøgelsen påbegyndes 7 uger efter, kommunen an-

moder speciallæge om udredningen. Gennemførslen ta-

ger i alt 16 uger.

Udmåling af hjælpen er et omfattende/tidskrævende

sagsskridt

Udmåling af den hjælp, som borgeren er berettiget til, er en

stor del af sagens forløb i sager om kontant tilskud og BPA.

Det er her, at kommunen vurderer, hvor mange timers støtte,

som borgeren har brug for, og på den baggrund fastlægger det

økonomiske tilskud til ordningen.

For kontant tilskud efter § 95 skal kommunen opgøre og be-

grunde, hvor lang tid de enkelte hjælpeopgaver tager ud fra

kommunens kvalitetsstandarder for § 83 i serviceloven. Det

skyldes, at kontant tilskud er beregnet til ansættelse af hjæl-

pere til varetagelse af personlig og praktisk hjælp i hjemmet.

Kommunens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet

danner grundlag for udmåling af det kontante tilskud til ansæt-

telse af hjælpere i hjemmet.

” Det er tit omfanget af

hjælpen der er stridsom-

rådet.”

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

” For vores vedkom-

mende er det ofte udmå-

ling, der tager lang tid.

(…) Det tager lang tid og

er et stort puslespil at

lægge for borgeren.”

En BPA efter § 96 er mere fleksibelt indrettet og må ikke tage

udgangspunkt i, hvor mange timer og minutter de enkelte op-

gaver tager i henhold til kommunens kvalitetsstandarder for §

83. Udmålingen skal tage udgangspunkt i, hvad borgeren selv

kan klare for at tilgodese formålet med § 96 om at skabe en

fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens

mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som mu-

ligt. Modsat ved kontant tilskud, så må udmålingen på BPA

ikke kun udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller

til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og

selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen.

UDMÅLING AF HJÆLP

Kontant tilskud

Udmålingen af hjælpen til en kontant tilskudsordning

sker med udgangspunkt i kvalitetsstandarder for service-

lovens § 83. Der er kun lovhjemmel til at udmåle timer til

overvågning for unge i alderen 18-23 år.

BPA

Udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 tager ud-

gangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare

med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som an-

dre borgere uden en funktionsnedsættelse ville have

haft, både i og uden for hjemmet. Ordningen indeholder

også hjælp i forbindelse med ledsagelse og overvågning.

Flere kommuner beskriver, at det tager tid at lave en detalje-

ret gennemgang af borgerens støttebehov. De laver både en

udtømmende gennemgang af hvilke aktiviteter, borgeren har

brug for hjælp til, og hvor mange minutter, der kan bevilliges

hjælp til de enkelte aktiviteter. Eksempler på støttebehov hos

en borgeren fra sagsgennemgangen er hjælp til madlavning,

bad eller ledsagelse til sport. I de enkelte sager kan der være

mange støttebehov, der skal udmåles, da borgernes problem-

stillinger er komplekse og sammensatte. For hver af disse

punkter udmåler kommunerne så et antal minutter - med ud-

gangspunkt i borgeres funktionsevne og behov - som borgeren

kan bevilliges. Eksempler fra sagsgennemgang er 20 minutter

til bad tre gange om ugen eller 30 minutter om ugen til hjælp

til at lave indkøbsliste og bestille varer over internettet. En

rådgiver i en af de interviewede kommuner fortæller om udmå-

lingen og borgerens deltagelse i den:

Rådgiver: En del af undersøgelsen er også, at borgeren skal

medvirke til at fortælle, hvad det er, de har brug for, og

give os den registrering, som vi også er meget afhængige

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

af. Så det er helt ned til noget så konkret som til at spørge

hvad tid din dag starter, hvor mange gange om ugen gør du

det her, hvor lang tid tager et bad? Og hvad er det for nogle

opgaver du kan deltage i. Og hvilke opgaver skal du støttes

i? Man går meget konkret ned i detaljer og delelementer af

dagen.

Det er tidskrævende for både borgeren og rådgiveren at få af-

dækket det faktiske støttebehov, herunder sikre tilstrækkelig

fleksibilitet i udmålingen, således at formålet med BPA ordnin-

gen imødekommes. En del af behovene kan afklares mundtligt

og gennem indhentede oplysninger fra læge, funktionsbeskri-

velser fra andet sundhedspersonale eller gennem døgnskema,

som udfyldes af eller sammen med borgeren. En kommune

fortæller, at de i de fleste sager om BPA tager udgangspunkt i

hjemmebesøg og borgerens beskrivelse af dennes støttebehov,

medmindre de vurderer at borgerens oplysninger ligger langt

fra det, de selv ser.

Andre kommuner beskriver, at der i nogle sager kan være be-

hov for observationer af borgeren i hjemmet eller afprøvning af

hjælpemidler for at lave en retvisende udmåling, særlig hvis

der er stor forskel mellem borgerens og kommunes vurdering.

Observationer i hjemmet kan eksempelvis være ved at kom-

munens ergo- eller fysioterapeut observerer en forflytning eller

andre konkrete aktiviteter ved et hjemmebesøg. En kommune

bemærker, at det også tager tid at skulle skrive observatio-

nerne ned og sagsbehandle på dem efterfølgende, da det er

meget detaljeret. En anden kommune understreger, at det er

særligt tidskrævende at udmåle hjælpen i de sager, hvor bor-

geren ikke har sundhedspersonale til stede i hjemmet til at bi-

drage med objektive beskrivelser af borgerens behov og ikke

ønsker at medvirke til observation.

Kommunerne oplever, at borgerens behov er meget omfat-

tende, og at nogle borgere udtrættes hurtigt, så der er nødt til

at foretages udmåling over flere omgange med hjemmebesøg.

Nogen gange er det også nødvendigt, at observationen fore-

kommer i forskellige sammenhænge og tider på døgnet.

Selve udmålingen af minutter ved § 95 beskrives af en kom-

mune som et puslespil. Flere af kommunerne arbejder med

skabeloner i enten Word eller Excel, hvor de enkelte aktiviteter

og tidsudmålingen tastes ind. Det kan også tage tid at skrive

det hele ned og sikre, at tallene er korrekte.

Flere kommuner beskriver også, at det i udmålingen kan være

tidskrævende at vurdere, hvor meget tid til fx ledsagelse til

politisk arbejde eller elitesport, der er behov for. Det kræver

indhentning af oplysninger om normal tidsforbrug på de en-

kelte aktiviteter og involverer i nogle tilfælde en del research

for rådgiveren:

KOMMUNERNES

BRUG AF OBSERVA-

TIONER

Mere information om

udmåling og kommu-

nernes brug af obser-

vationer kan findes i

rapporten

”Kommunernes brug

af observationer”, som

findes her:

https://ast.dk/publi-

kationer/komunernes-

brug-af-observationer

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Rådgiver: Hvis borger for eksempel er aktiv politisk eller eli-

tesportsudøver, er det så noget man skal give ekstra tid til?

Eller skal vi kigge på det almindelige billede blandt befolk-

ningen? Politisk arbejde, hvor meget tid skal man sætte af

til det? Alt efter hvor borgeren er i deltagelsen af det politi-

ske? Frivilligt? Kommunalt valgt?

Så indhenter vi oplysninger om hvor meget tid borgeren

vælger og gerne vil bruge på det. Men der har vi brug for

undersøgelser som understøtter at borgeren har brug for

den dækning som de efterspørger. Hvor meget tid bruger

man på de forskellige ting generelt?

SÆRLIGT FOR §

Flere kommuner bemærker, at fordi støtten i ordninger om

kontant tilskud skal udmåles efter § 83 og udbetales som øko-

nomisk tilskud, er der større krav til at oplyse præcis, hvor

lang tid de enkelte støtteopgaver tager end ved sager om

støtte efter § 83. Desuden opleves detaljegraden og præcisio-

nen i disse sager som nødvendig, da den hjælp der ansøges el-

ler klages over ofte er på et meget detaljeret niveau. Her ud-

pensler en kommune, at udmålingen kræver en grundig ana-

lyse af aktiviteter: hvilke aktiviteter hører under hjemmehjælp,

og hvilke er mere omsorgsrettede. På den måde modtager

borgerne ikke varierende serviceniveauer på tværs af forskel-

lige leverandører. En rådgiver i kommunen udtaler:

Rådgiver: Det kan trække sagsbehandlingstiden ud, at der

er minutiøse krav til begrundelserne og beskrivelserne af,

hvordan vi er landet på et specifikt beløb. Det er også noget

at det, som kan blive lidt kunstigt i et borgerperspektiv. Det

er en kunstig måde for borgeren at dele sit liv op på – hvad

er hjemmehjælp, og hvad er det, at jeg er mor og drager

omsorg for mit voksne barn.

En kommune fremhæver også, at det særligt ved kontant til-

skud efter § 95, hvor der er bevilliget et mindre antal timer,

kan være sværere at udmåle, sammenlignet med § 96. Dette

er fordi, der kun er afsat tid til pleje og ikke til ’lim’. Lim er en

betegnelse for de minutter, det tager at få ordningen til at

hænge sammen for hjælperne, men udelukkende til pleje.

Rådgiver: Det er de små ordninger, der er svære. Her er det

svært i forhold til det, vi kalder lim. Vi kan godt sige, at

denne her morgenpleje tager en time. Det tager også en

time at komme i seng. Men man kan ikke få en hjælper, der

møder ind for en time mellem klokken 22 og 23. Så hvor

meget skal der lægges til, for at man reelt har en mulighed

for at ansætte nogen til det her? Det er den helt store ud-

fordring på § 95. Så udmålingen er svær, når ordningen er

mindre.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Udmåling er en kontinuerlig proces

Flere kommuner nævner, at udmålingen er en kontinuerlig

proces, der foregår løbende under sagsbehandlingen. Det gæl-

der i forhold til, at de enkelte støttebehov udmåles løbende,

når den kommunale rådgiver får de nødvendige oplysninger fra

fx hjemmebesøg, observationer eller døgnskemaet til at vur-

dere støttebehovet og tidsbehovet.

LØBENDE NYE OP-

LYSNINGER

Det gælder også i forhold til, at der løbende kommer nye op-

lysninger fra borgeren i forhold til, hvilke støttebehov vedkom-

mende har. De nye oplysninger kan komme i forbindelse med

partshøring af oplysninger eller afgørelsen. Her giver borgeren

fx udtryk for støttebehov, som de ikke gav udtryk for tidligere.

Det kan ske, hvis borgeren ikke er enig i enten kommunens

beskrivelse af borgerens støttebehov, eller ved udvikling i bor-

gerens funktionsniveau og støttebehov.

En rådgiver fortæller, at partshøringen ofte medfører nye op-

lysninger fra borgeren omkring flere støttebehov, der ikke er

medtaget. Det skyldes ifølge rådgiveren, at borgerne ofte har

så komplekse og mange støttebehov, at det kan være svært at

få det hele med i samtaler og døgnskemaer. Når borgeren får

tilsendt udmålingen i partshøringen, bliver det nemmere for

borgeren at danne sig et overblik over, hvad der mangler i for-

hold til deres hverdag.

Enkelte kommuner nævner også, at det kan trække sagsbe-

handlingstiden ud i de tilfælde, hvor borgeren indhenter egne

faglige vurderinger. Her skal rådgiveren skal tage stilling til,

hvorvidt de skal indgå som oplysning til sagen og dermed ud-

målingen.

Afgørelsen tager tid at skrive og få godkendt

To af kommunerne fremhæver, at det tager tid at skrive en af-

gørelse. Det skyldes, at sagerne er omfattende, og derfor ofte

fører til lange og komplekse afgørelser. Flere rådgivere nævner

også, at de løbende skriver afgørelsen, da de i den proces ofte

opdager flere forhold, som skal oplyses i løbet af sagsbehand-

lingen.

Derudover kan godkendelsesprocessen tage tid. En kommune

nævner fx, at det tager en uge fra afgørelsen er skrevet til den

godkendes i et visitationsudvalg.

Dialog med borger

Alle de interviewede kommuner fremhæver dialog og samar-

bejde med borgeren som centralt for god sagsbehandling på

sager om BPA og kontant tilskud. Der peges dog også på flere

forhold i dialog og samarbejde med borgeren, der kan være

medvirkende til, at sagsbehandlingstiden kan tage længere tid.

Nogle af disse skridt, såsom mulighed for partrepræsentanter

og en grundig partshøringsproces, er samtidig centrale for at

sikre retssikkerheden for borgeren.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Ifølge kommunerne er det generelt vigtigt i hele sagsforløbet

at informere borgeren løbende om sagsprocessen. Hovedpar-

ten af kommunerne oplever, at det har en afgørende betydning

for borgerens oplevelse af sagsbehandlingstiden.

Et konfliktfyldt borgersamarbejde øger sagsbehandlingstiden

De fleste kommuner påpeger, at sagsbehandlingen kan trække

ud i sager, hvis der er manglende eller konfliktfyldt samar-

bejde med borgeren. Et svært samarbejde med meget uenig-

hed mellem kommune og borgeren påvirker sagsbehandlingsti-

den løbende i de forskellige sagsskridt; lige fra aftale af det

første hjemmebesøg, indhentelse af samtykke til partshøring

af oplysninger eller udmåling. Derfor har flere kommuner også

eksplicit fokus på den gode borgerdialog, herunder hvordan de

motiverer og inddrager borgeren på den bedste måde i hele

sagsforløbet.

Brug af partsrepræsentanter

Kommunerne oplever også, at borgere i højere grad end tidli-

gere benytter partsrepræsentanter. Det kan i nogle tilfælde

være medvirkende til at sagsbehandlingstiden bliver trukket

yderligere ud. Brug af partsrepræsentant kan medvirke til, at

det tager længere tid at få kontakt, aftale møder og få oplys-

ninger fra borgeren. Det gælder særligt, hvis borgeren har fra-

sagt sig kontakt, så kommunens rådgiver ikke kan ringe di-

rekte til borgeren eller pårørende for at aftale et møde, men

skal have fat i partsrepræsentanten skriftligt, som så skal tale

med borgeren. Flere kommuner beskriver, at de ofte oplever at

skulle udsætte fristen for en klage, fordi borgeren afventer en

partsrepræsentant.

Grundig partshøringsproces

Dialogen med borgeren er også særlig vigtig i partshøringen –

her oplever flere kommuner, at det kan tage tid og skal ske af

flere omgange, da der løbende kommer nye oplysninger.

I enkelte kommuner gennemfører de mundtlig partshøring

forud for den skriftlige partshøring enten ved besøg eller tele-

fonisk. I en kommune handler det primært om at sikre sig at

borgeren forstår afgørelsen, mens det i en anden kommune

handler om at skabe dialog om afgørelsen eller muligheden for

at kunne justere små ting i afgørelsen. Sidstnævnte tager også

i nogle tilfælde flere runder partshøring inden den endelige af-

gørelse. Den pågældende kommune er selv opmærksomme

på, at denne proces forlænger sagsbehandlingstiden, men har

en oplevelse af, at det er godt givet ud. Her udtrykt af deres

jurist:

PARTSREPRÆSEN-

TATION

Det kan være kræ-

vende at være part i

en sag hos en offentlig

myndighed. Sagen

kan have store per-

sonlige eller økonomi-

ske konsekvenser for

parten, og parten kan

have behov for bi-

stand fra andre for at

kunne varetage sine

interesser under sa-

gen.

En part i en sag hos

en offentlig myndig-

hed har derfor i almin-

delighed ret til at lade

sig repræsentere af

andre. Hvis reglerne

om partsrepræsenta-

tion ikke bliver fulgt,

kan det betyde, at

parten ikke fuldt ud

kan varetage sine in-

teresser.

(Ombudsmandens

myndighedsguide

overblik #6 -

https://www.ombuds-

manden.dk/myndig-

hedsguiden/generel-

forvaltningsret/parts-

repraesentation/)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Jurist: Den grundighed, der er i oplysningsprocessen, kan

trække tiden ud. Men hele den her proces gør selvfølgelig,

at det tager længere tid. Og det er en balance mellem grun-

dighed og sagsbehandlingstid. Det handler meget om kom-

munikation.

EKSEMPEL PÅ DIALOG MED BORGEREN OG PARTS-

REPRÆSENTANT I GENVURDERING

Sahid har været ude for en ulykke og er lam i størstede-

len af kroppen. Han søger derfor om en BPA, som kom-

munen giver afslag på grundet omfanget af Sahids støt-

tebehov og muligheden for, at støttebehovet kan dækkes

efter andre bestemmelser. Sahid klager over kommunens

afgørelse til kommunen, som herefter genvurderer sa-

gen.

Processen omkring kommunens genvurdering tager 56

uger. I tiden mellem Sahid klager og kommunen genvur-

derer sagen sker der følgende:

•

Sahid anmoder om aktindsigt

Sahid indsender begrundelse for klagen samt oplyser,

at klagen vil blive suppleret efter møde med partsre-

præsentant

Sahid indsender fuldmagt til partsrepræsentant

Partsrepræsentant rykker for status - kommunen gør

opmærksom på, at sagen er afgjort, og de venter på

supplerende klage

Sahid spørger til status på genvurdering. Det fremgår

af samtalen, at Sahid troede, at partrepræsentant

havde indsendt supplerende til klagen. Sahid vil forsøge

at få fat i partsrepræsentant.

Telefonsamtale med Sahid, som ikke har kunne få kon-

takt til partsrepræsentant. Han aftaler med kommunen,

at klagen kan sendes i Ankestyrelsen, som den er.

Telefonisk kontakt med Sahid, hvor kommunen beder

Sahid om at videresende brev fra egen læge vedr. sær-

lig problematik

Telefonisk kontakt med Sahid - Sahid har været syg i

flere uger, hvorfor han ikke har svaret

Borgeren kan have brug for mere tid

Størstedelen af kommunerne bemærker, at de i nogle sager

afventer borgerens tilbagemelding i længere tid. Det kan både

omhandle selve kontakten og mødeaftaler, samt samtykke og

oplysninger fra borgeren, fx et udfyldt døgnskema eller supple-

rende oplysninger til en klage.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Kommunerne beskriver, at det forhold, at borgeren kan være

lang tid om at komme med oplysninger eller vende tilbage, kan

være udtryk for, at borgeren er i en svær livssituation - særligt

dem som er kommet ud for en ulykke eller overgår fra børne-

området - og derfor kan have brug for ekstra tid til at vende

tilbage omkring nogle ting.

Derudover påpeger enkelte kommuner, at sagsbehandlingsti-

den kan trække ud i de sager, hvor de afventer, at en borge-

ren kommer hjem fra højskole eller hospitalsindlæggelse. Her

beskrevet af en rådgiver:

Rådgiver: Nogle af dem, som har taget længere tid, der er

kommet en ansøgning, men borger har været på højskole,

så skulle borger hjem i egen bolig før vi kunne vurdere

hjælpebehov. Det kan forlænge den oplevede sagsbehand-

lingstid.

Omvendt nævner andre kommuner, at de i nogle tilfælde får

ansøgningen i god tid og har mulighed for at indhente rele-

vante oplysninger og indlede sagsbehandlingen, mens borge-

ren stadig er på sygehuset, hvilket kan gøre, at borgeren ople-

ver kortere sagsbehandlingstid.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR KOMMUNEN AFVENTER

BORGEREN

Liam er en ung mand, som har pådraget sig en rygskade,

der betyder, at han er lam i størstedelen af kroppen.

I forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgningen af-

venter kommunen af flere omgange handling fra Liam.

Det omhandler både den indledende etablering af kon-

takt, indhentning af oplysninger fra borgeren selv og

supplerende oplysninger til kommunens afgørelse. Kom-

munen har både svært ved at komme i kontakt med ham

undervejs i sagsbehandlingen samt efterfølgende, efter

han gør brug af en partsrepræsentant.

Kommunen afventer Liam vedrørende følgende:

•

Indledende kontakt trækker ud – kommunen kon-

takter Liam af flere gange uden held efter modta-

gelse af skriftlig ansøgning (syv uger)

•

Oplysninger fra Liam (15 uger)

•

Møder udskydes, både fordi breve i E-boks ikke er

læst af Liam, samt partsrepræsentant skal have

mulighed for at deltage

•

Supplerende oplysninger til klagen – Liam tror, at

disse allerede er indsendt (19 uger)

INDHENTNING AF

OPLYSNINGER FRA

ANDRE DELE AF

KOMMUNEN

Ifølge forvaltningslo-

vens § 29 må der ved

ansøgningssager ikke

indhentes oplysninger

om ansøgerens rent

private forhold fra an-

dre dele af forvaltnin-

gen eller fra en anden

forvaltningsmyndig-

hed, medmindre der

er indhentet sam-

tykke.

Er forskellige afdelin-

ger, kontorer eller te-

ams ikke organiseret i

samme forvaltnings-

gren, skal borgeren

samtykke til, at der

indhentes oplysninger.

Organisering og faglighed spiller en væsentlig rolle

I nogle kommuner er kontant tilskud og BPA forvaltet i samme

afdeling, mens det i andre kommuner er opdelt. Derudover er

det forskelligt, hvilke andre områder den enkelte afdeling og

rådgiver står for.

I en af de kommuner, hvor §§ 95 og 96 forvaltes i forskellige

afdelinger, oplever de, at opdelingen kan forlænge processen,

da afdelingerne ligger i hver deres forvaltning. Det sker i for-

bindelse med udarbejdelsen af fælles afgørelse af kontant til-

skud og BPA, da de oplyser, at de ikke må dele oplysninger på

tværs af de to forvaltninger og derfor har behov for at ind-

hente samtykke. Mens to andre kommuner, hvor det ligeledes

er opdelt, ikke oplever det som et forhold, som kan forlænge

processen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Visitator/terapeut som del af teamet kan være en fordel

Kommunens organisering kan have betydning for sagsbehand-

lingstiden i forhold til vurdering af personkreds, herunder vur-

deringen af, hvorvidt støttebehovet kan dækkes på anden vis.

Her skal de rådgivere, som sidder med kontant tilskud og BPA,

oftest samarbejde med den del i deres kommune, som sidder

med visitation og udmåling af hjemmehjælp. Det kræver koor-

dinering. To forskellige rådgivere fra to forskellige kommuner

forklarer her:

Rådgiver: Hvis det enten er borgere, hvor vi tænker beho-

vet kan dækkes på anden hvis, eller borgere, hvor vi er i

tvivl om, hvorvidt støttebehovet er stort nok, så har vi be-

hov for visitationens afdækning af støttebehovet inden vi

kan træffe vores afgørelse. Så der kan tiden gå, fordi vi er

afhængige af dem.

Rådgiver: Hvis en borger retter sin første henvendelse til os

[Afdeling, der behandler § 96] uden tidligere at have fået

hjælp fra sundhed og omsorgsafdelingen, så kan vi give

hende råd og vejledning om, hvad BPA er, og hun orienteres

også allerede i telefonen om, at der kan være nogle udfor-

dringer ift., hvorvidt hun falder ind under personkredsen til

en BPA-ordning. Derfor opfordrer vi hende til at gå i gang

med at afklare hendes støttebehov fra sundhed og omsorgs-

afdelingen. […] Og vi skal etablere et samarbejde med vo-

res kollega i sundheds- og omsorgsafdelingen, for at kunne

få dokumentation for, at den hjælp, som hun vil kunne få

efter andre bestemmelser fra sundhed og omsorgsafdelin-

gen, kan være tilstrækkelig eller ikke tilstrækkelig til at af-

hjælpe hendes behov. Vi afventer så, at sundhed og om-

sorgsafdelingen laver den konkrete udmåling af den hjælp,

hun vil kunne få fra dem. Den udmåling er vigtig også til

brug for den videre dialog med borgeren, hvor der ofte er

brug for uddybende møde hjemme hos borgeren for beskri-

velse af behovet for hjælp med hjælp fra døgnskema og

indsigt i borgerens dagligdag.

De fleste kommuner har netop også enten terapeuter i afdelin-

gen eller rådgivere, som er sundhedsfaglige, til den konkrete

sagsbehandling. Det opfatter de som en fordel, dels i forhold til

koordinering af hjemmebesøg, dels i forhold til forståelse for

hele sagen/borgeren.

”

Før var terapeuterne i

en anden afdeling, og

der var det svært at ko-

ordinere. Dét, at vi nu

sidder i samme afdeling,

betyder, at vi kan rykke

med en dags varsel.”

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPEL PÅ EN SAG MED AFKLARING AF STØTTE-

BEHOV DER BEHANDLES I ANDRE DELE AF KOMMU-

NEN

72-årige Svend har cerebral parese, og hans funktions-

evne svækkes betydeligt ved en ulykke. Svend har lø-

bende modtaget støtte fra kommunen, men ansøger ef-

ter ulykken om en BPA.

Kommunen behandler sideløbende med ansøgningen om

BPA flere andre ansøgninger, herunder ansøgninger som

behandles i andre dele af kommunen, fx hjemmehjælp,

hjælpemidler samt plejetillæg.

Som led i afklaring af Svends støttebehov, og hvorvidt

det kan afhjælpes af andre bestemmelser end BPA, ind-

henter rådgiver i BPA-sagen oplysninger fra en anden del

af kommunen, som har ansvar fra henholdsvis hjælpe-

midler og § 83-hjælp. Indhentning af de nødvendige op-

lysninger tager 18 uger.

Komplekse sager kræver erfaring/specialisering

Faglighed og kompetencer er et forhold, som kan have betyd-

ning på området. På grund af de relativt få sager på dette om-

råde, er det sværere for kommunerne at opbygge og vedlige-

holde erfaring på området. Selv de store kommuner oplever,

at det kan være en udfordring, både ledelsesmæssigt og i

selve driften, at få det til at fungere optimalt. Alle kommu-

nerne har derfor også lavet en form for specialisering, hvor få

medarbejdere eller et særligt team sidder med sagerne om §§

95 og 96.

Nedskrevne procedurer kan gøre sagsbehandlingsprocessen

mere overskuelig

Nedskrevne procedurer og arbejdsgange for processen samt

standardiserede værktøjer til de forskellige sagsskridt kan

medvirke til at gøre sagsbehandlingsopgaven så overskuelig

som mulig for den enkelte rådgiver. Særligt to kommuner

fremhæver systematisering og beskrivelse af processen samt

udvikling af dertilhørende forskellige redskaber som et forhold,

der kan nedbringe sagsbehandlingstiden. Den ene kommune er

i gang, mens den anden nu har forskellige redskaber, som gør

det nemmere for rådgivere. En rådgiver udtrykker:

”Vi har standardiseret processen, breve og økonomiskema –

og har oversigter over principafgørelser og overskuelige

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

mapper, som alt sammen gør det nemt at finde ting og in-

struktioner. Så det har gjort en verden til forskel, at der er

en vej og værktøjer til de her kæmpe sager.”

Generelt er antallet af sager om kontant tilskud og BPA lavere

end mange andre af kommunens sagsbehandlingsområder, fx

hjælpemidler og forbrugsgoder. De fleste af de mindre kom-

muner nævner, at de får omkring to til tre nye ansøgninger om

året. Det betyder også, at nedskrevne procedurer og arbejds-

gange er særligt vigtigt, da der kan gå længe, mellem en råd-

giver får en ny ansøgning eller en ansøgning, hvor vedkom-

mende har haft tilsvarende problemstilling. Dette forhold er

dog delvist opvejet af, at der kontinuerligt følges op på de ek-

sisterende bevilligede ordninger.

Principmeddelelser kan reducere sagsbehandlingstiden

Områder, hvor der foreligger principmeddelelser, kan ned-

bringe kommunernes sagsbehandlingstid, da rådgivere i højere

grad har noget at følge ved tvivlsspørgsmål i de mest kom-

plekse sager. Flere kommuner efterspørger netop flere princip-

meddelelser på kontant tilskud og BPA.

Principmeddelelser kan således medvirke til at nedbringe sags-

behandlingstiden i kommunen. Samtidig medfører det dog

længere sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen for den eller de

sager, der behandles principielt. Det er kun et fåtal af sagerne

der behandles principielt.

FORHOLD, DER KAN PÅVIRKE SAGSBEHAND-

LINGSTIDEN I ANKESTYRELSEN

Der er en række forhold, som kan påvirke sagsbehandlingsti-

den i Ankestyrelsen. Det kan fx være:

•

Ressourcer til rådighed for sagsbehandling på området

Antallet af indkomne sager overstiger det antal sager, som

Ankestyrelsen har mulighed for at behandle

Manglende akter fra kommunen

Dialog med borgeren og/eller oplysninger fra borgeren

Koordinering mellem fagområder, hvis der er klaget over

flere bestemmelser på samme tid

Principiel behandling af sager

Generelt set er der færre forhold, der kan påvirke sagsbehand-

lingstiden i Ankestyrelsen end i kommunerne, da Ankestyrel-

sen i de fleste sager kan træffe en afgørelse på skriftligt

grundlag. Derfor bliver der ikke brugt tid på fx planlægning og

afholdelse af hjemmebesøg eller udmåling med borgeren, som

tilfældet er i kommunerne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Når en sag bliver modtaget i Ankestyrelsen starter den indle-

dende sagsbehandling. Det indebærer, at sagen screenes i for-

hold til minimumsakter (afgørelse og genvurdering fra kommu-

nen, borgerens klage og en eventuel fuldmagt), og der indhen-

tes eventuelt manglende akter. Den indledende sagsbehand-

ling indebærer desuden en juridisk vurdering af, hvorvidt kla-

gen er sendt inden for klagefristen, og hvorvidt der eventuelt

kan gives dispensation fra klagefristen, hvis overtrådt.

Varetagelse af aktindsigt, partsaktindsigt eller ændringer i

fuldmagtsforhold og kontaktoplysninger kan både forekomme i

den indledende sagsbehandling eller undervejs i sagens forløb.

Ressourcer til rådighed for sagsbehandling på området

Når den indledende sagsbehandling er gennemført, oversendes

sagen på de undersøgte områder til fordeling i det relevante

fagkontor. Hvis antallet af indkomne sager overstiger antallet

af sager, som Ankestyrelsen har mulighed for at behandle, el-

ler hvis der er en eksisterende sagsmængde af tidligere sager

på det givne område, kan det medføre længere sagsbehand-

lingstid. Det skyldes, at der ikke er ledige ressourcer til at be-

handle de nyindkomne sager i fagkontoret.

Ankestyrelsen oplyser, at der i 2019 var en større eksisterende

sagsmængde på voksenhandicapområdet, som er blevet min-

dre siden. Reduktionen forklares blandt andet med, at Anke-

styrelsen via Finansloven i 2019 fik en merbevilling på 35 milli-

oner til at nedbringe sagsbehandlingstiden

Prioritering af sager

Klagesager bliver som udgangspunkt behandlet i den række-

følge, de kommer ind. Det vil sige, at sagsbehandlerne tager

den ældste sag først.

Det gælder dog ikke for de sager, som enten har en lovbe-

stemt sagsbehandlingsfrist eller aftalebestemt frist, fx fast

track- eller varslingsordningen. Disse sager bliver fordelt til

sagsbehandlere forud for øvrige sager, når de modtages i An-

kestyrelsen.

En sag kan også efter en konkret vurdering blive behandlet

hurtigere end andre sager, hvis parten selv, en partsrepræsen-

tant eller en kommune anmoder om hastebehandling. Det sker

fx i en af de gennemgåede sager, hvor borgeren anmoder om

hastebehandling grundet sin helbredsmæssige situation, og

hvor anmodningen imødekommes af Ankestyrelsen.

Manglende akter fra kommune

For at sagsbehandlingen kan komme i gang, er det afgørende,

at Ankestyrelsen har modtaget alle relevante sagsakter.

Aftale om finansloven for 2019: november 2018

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Selvom sagerne screenes i Ankestyrelsens administration ved

modtagelse og indhentelse af manglende akter sættes i værk,

sker det dog også, at sagsbehandleren opdager, at der mang-

ler sagsakter, når sagen læses igennem. Det kan for eksempel

være, at der et sted i sagen henvises til oplysninger, som ikke

fremgår i akterne. I den situation kan det forlænge sagsbe-

handlingstiden, da de manglende akter skal indhentes fra kom-

munen.

I en af de gennemgåede sager manglede Ankestyrelsen alle

kommunens akter, som de modtog fem dage efter.

Dialog og oplysninger fra borgeren kan tage tid

Parten i en sag har normalt altid ret til at få sagens afgørelse

udsat, indtil parten har haft lejlighed til at komme med en ud-

talelse i sagen. Det gælder, hvis parten ønsker at komme med

en udtalelse om udfald eller om oplysninger til sagen. Det føl-

ger af forvaltningslovens § 21.

Ankestyrelsen efterkommer som udgangspunkt borgerens øn-

ske om udsættelse af sagen, selvom det betyder, at sagsbe-

handlingstiden forlænges.

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR BORGEREN KOMMER

MED OPLYSNINGER TIL ANKESTYRELSEN AF FLERE

OMGANGE

I løbet af Ankestyrelsens behandling af Inges sag sender

hun oplysninger af flere omgange, både via kommunen

og direkte til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal forholde

sig til disse, uagtet det er oplysninger, som allerede lig-

ger på sagen.

Ole tager indledende kontakt til Ankestyrelsen, da han

har nogle bemærkninger til sagen, inden sagsbehandlin-

gen går i gang. Derudover kommer Ole med oplysninger i

løbet af sagsbehandlingen, hvor han oplyser, at hans ar-

bejde ikke længere hænger sammen uden hjælp. Anke-

styrelsen sender et forlængelsesbrev, og klagen behand-

les i over syv måneder i Ankestyrelsen.

Ligesom kommunerne oplever Ankestyrelsen, at borgerens

brug af professionelle partsrepræsentanter i visse situationer

kan forlænge sagsbehandlingstiden. Det sker, fordi repræsen-

tanterne i nogle tilfælde beder om ekstra tid til at forholde sig

til oplysninger og komme med bemærkninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR ANKESTYRELSEN HAR

MEGET KONTAKT MED EN BORGER

Filippa klager over to af kommunens afgørelser; dels

over udmålingen i en kontanttilskudsordning efter § 95,

stk. 3, dels over muligheden for selv at være arbejdsle-

der i en ordning efter § 96. Filippas værge og professio-

nelle partsrepræsentant sender løbende og i hele sagsbe-

handlingstiden mails til Ankestyrelsen med oplysninger.

Kommunen sender også supplerende oplysninger. Derud-

over beder Filippa og partrepræsentant om aktindsigt, og

partsrepræsentanten beder om udsættelse for at kunne

komme med partsindlæg.

I løbet af den tid, sagen behandles i Ankestyrelsen, fore-

tager borgeren sig følgende:

•

Værge sender mail med et vedhæftet dokument

Værge sender mail med over 10 vedhæftede do-

kumenter

Værge sender mail med flere vedhæftede doku-

menter

Kommunen sender supplerende akter

Værge anmoder om aktindsigt

Værge sender mail med flere vedhæftede doku-

menter

Værge sender fuldmagt

Partsrepræsentanten oplyser, at fuldmagten skal

afmeldes

Partsrepræsentanten beder om udsættelse, da

hun vil komme med partsindlæg

Partsrepræsentanten beder om aktindsigt

Partsrepræsentanten trækker dele af klagen til-

bage og fastholder øvrige klager

Ankestyrelsen sender brev om forlængelse af sagsbe-

handlingstiden i løbet af processen, og sagen tager 76

uger at behandle i Ankestyrelsen.

Klager over udmåling er ofte de mest tidskrævende sa-

ger

En sags karakter har også betydning for sagsbehandlingstiden.

Generelt er sager efter servicelovens §§ 95 og 96 af kompleks

karakter med mange og lange sagsakter, som skal gennemlæ-

ses for at kunne træffe den rette afgørelse. Sagsakterne er

ofte ikke indsendt i kronologisk rækkefølge, og flere sagsakter

findes i flere kopier forskellige steder i sagen, hvilket gør det

tidkrævende at danne sig et overblik over sagen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Desuden kan de sager, hvor klagen omhandler udmåling, være

særligt omfattende, alt efter antallet af punkter og klager over

udmåling. Her kan Ankestyrelsen opleve, at det ikke fremgår

tydeligt, hvordan kommunen er kommet frem til en konkret

udmåling af bevilget tid, som fx ikke stemmer overens med

borgerens oplysning i et døgnskema.

ANKESTYRELSENS

ANVISNINGER VED

HJEMVISNING

I forbindelse med An-

kestyrelsens undersø-

gelse af kommunernes

brug af observationer,

blev Ankestyrelsens

anvisninger i hjemvi-

ste sager om §§ 95 og

96 også belyst. Se bi-

lag 3 i følgende publi-

kation:

https://ast.dk/publi-

kationer/komunernes-

brug-af-observationer

I forlængelse af dette er det relevant at fremhæve, at Anke-

styrelsen netop ofte hjemviser sager på grund af manglende

begrundelser for kommunernes afgørelser, som det ses af Ta-

bel 2.3 i kapitel 2. Når sagen hjemvises med begrundelsen, at

kommunens faglige vurdering ikke i tilstrækkelig grad er un-

derbygget af faktuelle oplysninger, betyder det ikke nødven-

digvis, at kommunen ikke er i besiddelse af de nødvendige op-

lysninger. Det kan også betyde, at kommunen ikke har rede-

gjort fyldestgørende i afgørelsen for, hvad det er for nogle af

oplysningerne i sagen, der har været afgørende for, at kom-

munen har truffet den afgørelse, den har.

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR DER MANGLER BEGRUN-

DELSE FOR KOMMUNENS AFGØRELSE

Søren har sklerose og motorisk invaliditet og søger om

BPA-ordning.

Kommunen giver afslag på ansøgningen med begrundel-

sen at Søren ikke er i stand til at varetage arbejdsleder-

opgaver i en BPA ordning, da han har flere udfordringer i

forhold til udtrætning, hukommelse og kommunikation.

Ankestyrelsen hjemviser sagen, da de vurderer, at sagen

ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan afgøres, om

borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder i en

ordning med BPA.

Ankestyrelsen vurderer, at der mangler oplysninger der

godtgør kommunens vurdering af, at Søren har hukom-

melsesproblemer, mangler erkendelse af egen situation

og ikke er i stand til at være arbejdsleder eller kan lære

at varetage opgaven.

Efterfølgende får kommunen foretaget en neuropsykolo-

gisk undersøgelse af borgeren for at vurdere borgerens

evne til at være arbejdsleder.

Kommunen giver igen afslag på BPA-ordning, hvilket Sø-

ren påklager. Ankestyrelsen stadfæster kommunens af-

gørelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Afgørelser på flere bestemmelser kan tage længere tid

Ankestyrelsen forsøger så vidt muligt at behandle borgerens

samlede sagsportefølje på samme tid. Det kan i nogle tilfælde

medføre forlænget sagsbehandlingstid, hvis der skal koordine-

res mellem flere kontorer i Ankestyrelsen. I nogle af sagerne

kan der være truffet afgørelse efter flere forskellige bestem-

melser, som ikke alle behandles i det samme kontor i Ankesty-

relsen, eksempelvis afgørelser om hjemmehjælp og hjælpe-

midler.

Sparring og chefgodkendelse

Som tidligere nævnt er langt de fleste sager efter §§ 95 og 96

af kompleks karakter. Ankestyrelsen har derfor i kontorer, der

behandler disse sager indført en teamstruktur, hvor medarbej-

derne specialiserer sig i sager om bl.a. kontant tilskud og BPA.

Teamstrukturen skal understøtte høj faglighed og sikre hurtig

adgang til sparring med fagkonsulent og andre juridiske sags-

behandlere i teamet. Teamstrukturen er indført efter tidspunk-

tet for de gennemgåede sager i denne undersøgelse.

I nogle tilfælde kan sagerne også kræve chefgodkendelse, hvil-

ket kan forlænge sagsbehandlingstiden. Det er eksempelvis sa-

ger, som er meget komplekse, eller som kan give anledning til

principielle drøftelser.

Principiel behandling af sager

Klagesager om fx kontant tilskud og BPA bliver som udgangs-

punkt afgjort administrativt uden medvirken af beskikkede

medlemmer. Ankestyrelsen kan efter retssikkerhedslovens §

52 c, stk. 1, beslutte at behandle en sag på møde med delta-

gelse af beskikkede medlemmer, hvis sagen er af principiel el-

ler generel karakter.

Det sker for eksempel, hvis sagen rejser spørgsmål, om en

lovregel er rigtigt anvendt. Det kan også være, hvis Ankesty-

relsen vurderer, at en afgørelse får betydning for praksis på

området. En sag skal kunne bruges som generel vejledning for

senere afgørelser.

En principiel behandling af sagen indebærer en forlænget sags-

behandlingstid i den enkelte sag, ligesom der kan være sager,

som skal afvente den principielle udmelding i form af en prin-

cipmeddelelse.

Når Ankestyrelsen behandler en sag principielt skal den gen-

nemgå en proces, som indebærer flere aktiviteter i forbindelse

med sagen. Principielle sager fastlægger, hvad der skal være

gældende ret, og det kræver derfor en grundig juridisk gen-

nemgang af lovforarbejder og tidligere praksis.

BESKIKKEDE MED-

LEMMER

Socialministeren og

beskæftigelsesmini-

steren udpeger de be-

skikkede medlemmer

for fire år ad gangen.

Beskikkede medlem-

mer er med til anke-

møderne hos Ankesty-

relsen for også at tage

hensyn til den almin-

delige opfattelse i be-

folkningen

De deltager på anke-

mødet som en slags

lægdommere. De er

derfor ikke fagspecia-

lister, men bruger de-

res generelle viden og

faglige baggrund, når

de er med til at afgøre

en sag.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Sagsbehandlingstiden øges for den enkelte konkrete sag til for-

del for at give vejledning og en bindende retskilde for sagsbe-

handlingen generelt på området.

TEMAMØDER I AN-

KESTYRELSEN

På temamøder be-

handler Ankestyrelsen

sager med et stort

element af skøn. Sa-

gerne er ikke princi-

pielle, men kan danne

grundlag for vurderin-

ger af skønnets an-

vendelse i de konkrete

sager. Det, der tages

stilling til på mødet,

er, om det skøn, kom-

munen har foretaget i

sagen, ligger inden for

lovgivningens rammer

for udøvelsen af skøn-

net, og om skønnet er

foretaget lovligt. Be-

handlingen kan ske på

møder eller ved skrift-

lig votering.

For at fastholde læg-

mandselementet og

de beskikkede med-

lemmers indsigt i og

indflydelse på behand-

lingen af kommunale

sager deltager de be-

stikkede medlemmer

på temamøderne eller

i den skriftlige vote-

ring.

Sager kan også indgå i tematiserede ankemøder med delta-

gelse af beskikkede medlemmer. Ankestyrelsen afgør hvert år

op til 1.200 kommunale sager på temamøder, hvor beskikkede

medlemmer deltager.

Ankestyrelsen udarbejder praksisnotater om de sagstyper, der

bliver behandlet på ankemødet. Praksisnotaterne bliver efter-

følgende offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Det kan be-

tyde, at nogle sager afventer, at det næste møde afholdes,

hvor temaet behandles.

De involverede parter i sagen bliver ikke informeret om, at de-

res sag bliver behandlet på et temamøde eller bliver offentlig-

gjort som en principmeddelelse. Den bliver offentliggjort i ano-

nymiseret form.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 4

Hjælpemidler og forbrugsgo-

der

I dette kapitel kigger vi på forhold, som kan påvirke sagsbe-

handlingstiden. Det vil sige henholdsvis forlænge eller ned-

bringe sagsbehandlingstiden.

Kapitlet belyser:

•

forhold, som kan påvirke sagsbehandlingstiden. Det vil

sige henholdsvis forlænge eller nedbringe sagsbehand-

lingstiden i kommunen

forhold, som kan påvirke sagsbehandlingstiden. Det vil

sige henholdsvis forlænge eller nedbringe sagsbehand-

lingstiden i Ankestyrelsen.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

HOVEDPOINTER FRA KAPITEL 4

Sagsgennemgangen og analysen af interview med kom-

muner og Ankestyrelse viser, at:

•

Følgende forhold kan være medvirkende til at kommu-

nens sagsbehandlingstid forlænges:

Indhentning af oplysninger: særligt fra

egen læge eller sygehus

Borgeren kan have brug for mere tid

Konfliktfyldt samarbejde med borgeren

•

Følgende forhold kan være medvirkende til at sagsbe-

handlingstiden i kommunen nedbringes:

Tidlig screening af sager

Hvis kommunen har forudgående kendskab

og dermed relevante oplysninger om bor-

geren

Specialisering og erfaring hos den enkelte

sagsbehandler i kommunen.

Nedskrevne procedurer og skabeloner

•

Følgende forhold kan have betydning for sagsbehand-

lingstiden i Ankestyrelsen:

Antallet af indkomne sager overstiger det

antal sager, som Ankestyrelsen har mulig-

hed for at behandle

Manglende akter fra kommunen

Dialog med borgeren og/eller oplysninger

fra borgeren

Hvis der er klaget over flere bestemmelser

på samme tid

Behov for brug af lægekonsulent

Principiel behandling af sager

FORHOLD, DER KAN PÅVIRKE SAGSBEHAND-

LINGSTIDEN I KOMMUNEN

Følgende afsnit beskriver forhold, der kan påvirke sagsbehand-

lingstiden i sager om hjælpemidler og forbrugsgoder. Det vil

sige forhold, som kan henholdsvis forlænge og nedbringe sags-

behandlingstiden.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Afsnittet er baseret på kvalitativ data fra gennemgangen af de

20 sager og fra interviews med sagsbehandlere og ledere i de

otte deltagende kommuner.

Gennemgangen er organiseret ud fra følgende overskrifter:

•

Screening af sager

Afklaring af sektoransvar

Indhentning af oplysninger

Afprøvning og tilpasning

Forebyggende og helhedsorienteret indsats tager tid

Dialog med borgeren

Organisering i kommunen

Ankestyrelsen

Screening af sager

Området for hjælpemidler og forbrugsgoder er alsidigt, både

når det gælder borgerens behov og udbuddet af produkter.

Mens nogle behov og hjælpemidler er mere eller mindre stan-

dard, er andre komplekse. Det betyder, at sagsbehandlingsti-

den for hjælpemidler og forbrugsgoder ofte vil variere, alt efter

hvilken problematik borgeren har, samt hvilket hjælpemiddel

der ansøges om.

Derfor beskriver kommunerne også, at de som det første

screener sagerne, når de modtager en henvendelse, således at

den konkrete sag kan behandles mest hensigtsmæssigt. Scree-

ningen omhandler en eller flere af følgende parametre i alle

kommunerne:

•

Er der tale om en decideret ansøgning eller blot behov

for råd og vejledning?

Er borgerens behov af akut karakter?

Foreløbig vurdering af oplysningsgrundlag

Borgere med akut behov prioriteres

Flere af kommunerne fortæller, at de ved ansøgninger vurde-

rer, hvorvidt der er tale om et akut behov hos borgeren, fx

tryksår, reparation af protese eller lignende, som derfor skal

prioriteres.

Tidlig vurdering af sagens oplysningsgrundlag

At vurdere, hvorvidt borgerens behov er akut, er et element.

Et andet element er et foreløbigt blik på, hvorvidt fx oplys-

ningsgrundlaget umiddelbart virker tilstrækkeligt inden sagen

sættes på evt. venteliste. Her har en kommune gode erfaringer

med netop at ændre praksis, så der fx bliver indkaldt lægeop-

lysninger med det samme, selvom sagen ikke er fordelt fra

ventelisten endnu. En anden kommune har gode erfaringer

med at få vurderet, hvorvidt en sag kan klares administrativt,

eller kræver hjemmebesøg, for derefter at angive en konkret

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

dato til borgeren for fx første besøg. På den måde undgås ven-

tetid i forbindelse med første hjemmebesøg. Kommunen for-

tæller, at dette gør, at borgeren føler sig inddraget og oplever,

at sagsbehandlingen er i gang.

Tildeling, afprøvning og udlevering af hjælpemidler i servicebu-

tik ved simple sager

Flere kommuner screener også ansøgninger i såkaldte service-

butikker, kvikservice eller kvikskranker, hvor borgeren har mu-

lighed for fysisk at møde op. I servicebutikken kan borgerne få

råd og vejledning, de kan få bevilliget og afprøvet et hjælpe-

middel og som oftest få det med hjem med det samme. Det er

dog udelukkende muligt i forhold til standardproblematikker,

og dermed standardhjælpemidler. Det kunne eksempelvis

være behovet for badebænk, kørestol eller krykker. Det er er-

faringen blandt kommunerne, at sagsbehandlingstiden i sa-

gerne, der håndteres i servicebutikken er meget kort, særligt

fordi afprøvningen af hjælpemidler kan klares på stedet.

Rådgiver: ”Kvikskranken forkorter sagsbehandlingstiden, da

de kan få hjælpemidlet med samme dag”

(Sagsbehandler i

en kommune)

Afklaring af sektoransvar kan være tidskrævende

Flere kommuner oplever, at det til tider kan være udfordrende,

og dermed tidskrævende, at vurdere, hvorvidt der er tale om

behandling af borgeren og derfor ikke afhjælpning af varig

nedsat funktionsevne, som § 112 foreskriver. I tilfælde af be-

handling er det i stedet sygehuset, der skal frembringe hjælpe-

midlet til borgeren.

SEKTORANSVARSPRINCIPPET

Sektoransvarlighedsprincippet indebærer, at den myndig-

hed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for

at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne, i al-

mindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og

finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er til-

gængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

CIRKULÆRE OM AFGRÆNSNING AF BEHANDLINGS-

REDSKABER, HVORTIL UDGIFTEN AFHOLDES AF SY-

GEHUSVÆSENET

Cirkulæret handler om at afgrænse, hvad der er behand-

lingsredskaber, som sygehusvæsenet betaler. Formålet

er at definere, hvad behandlingsredskaber er samt at af-

grænse behandlingsredskaber i forhold til hjælpemidler.

Det er typisk kommunerne, der betaler udgiften til hjæl-

pemidler.

•

Afgrænsningscirkulæret (retsinformation.dk)

Tvivl om sektoransvaret medfører øget sagsbehandlingstid, da

kommunen er særlig afhængig af lægens vurdering - og det er

ikke altid, de oplever, at få et brugbart svar:

Rådgiver: ”Vi oplever ikke altid at få et brugbart svar. Der

kan også være mange nuancer i det: Er borger færdigbe-

handlet eller ej? Det er ikke altid så let – især ikke for bor-

gere i det psykiatriske område. Smertepatienter.”

Derudover oplever nogle kommuner, at det kan tage tid at få

fat i de rigtige personer på et hospital.

Der er ifølge kommunerne tale om en lille andel sager, hvor de

har svært ved at skelne. Det er dog en problematik, som frem-

hæves af flere.

Indhentning af oplysninger forlænger ofte sagsbehand-

lingstiden

Flere kommuner fortæller, at meget information kan hentes

administrativt i sager, hvor borgeren allerede er kendt i

kommunen. Her oplyser kommunen sagen gennem information

fra fx bosted eller hjemmepleje. Det er kommunernes ople-

velse, at oplysningen af sagen derfor ofte klares forholdsvis

hurtigt. Det skyldes, at det administrative arbejde forkortes,

og hjemmebesøget kan undværes.

Omvendt tager oplysningsfasen længere tid for de borgere, der

ikke allerede er kendt i kommunen:

Rådgiver: ”Fordi de er uskrevne blade i øvrigt i kommunen,

skal vi langt omkring disse borgere.”

De metoder, der oftest bliver nævnt til sagsoplysning i inter-

views og ses i sagsgennemgangen, er:

•

EKSISTERENDE

OPLYSNINGER

Hjemmebesøg

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

•

Beskrivelser fra andre kommunale fagpersoner, hjemmeple-

jen, aflastningssted, kontaktperson mm.

Indhentning af oplysninger fra læge eller sygehus

TABEL 4.1 HVILKE HANDLINGER TIL OPLYSNING AF SAGER ER FORETAGET?

Handling

Indhentning af oplysninger om værgemål, partsrepræsentant eller anden samtykke

Hjemmebesøg

Indhentning af oplysninger fra læge eller sygehus

Partshøring af oplysninger

Henvist til ekstern afprøvning af hjælpemiddel/forbrugsgode ved frit valg

Indhentning af andre oplysninger

Note:

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

Antal sager

Der er kun to sager, hvor der hverken aflægges hjemmebesøg,

indhentes oplysninger fra læge eller indhentes andre oplysnin-

ger. I den ene sag er der tale om en borger, der har søgt om

og fået afslag på det samme produkt tidligere. I den anden sag

er der tale om en type høretelefoner, som kommunen vurderer

et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo.

Indhentning af lægeoplysninger tager tid

Flere kommuner oplever, at særligt indhentning af lægeoplys-

ninger kan tage tid. De understreger i forlængelse heraf, at de

ofte oplever at må rykke lægerne, efter fristen på fire uger er

overskredet.

Endvidere fortæller flere kommuner, at de oplysninger, de

modtager fra lægerne, nogen gange ikke er tilstrækkelige.

Derfor er kommunerne nødt til at gentage processen. Indhent-

ning af lægelige oplysninger tager i disse tilfælde otte frem for

fire uger.

Nogle kommuner beskriver derudover, at lægerne ofte ikke

mener, at de kan svare på det efterspurgte. Rådgiverne må

derfor henvende sig til psykiatrien eller speciallæger, for at

indhente den nødvendige information:

Rådgiver: ”[Vi] får ikke altid svar på vores spørgsmål. Ty-

pisk får man lidt en fornemmelse af, at lægen svarer vagt

med vilje, fordi de ikke entydigt kan svare på, hvorvidt bor-

geren er færdigbehandlet medicinsk eller ej. Fordi man

gerne vil være borgerens mand, men i sidste ende hjælper

man jo hverken borgeren eller os.”

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Rådgiver: ”Så søger vi så videre til nogle andre. Så kan det

være vi bliver nødt til spørge sygehuset, hvis vi har spurgt

egen læge eller omvendt. Psykiater, speciallæger på nogle

områder.”

Det er altså kommunernes oplevelse, at indhentning af læge-

oplysninger ofte forhaler den oplysningsfase, der enten skal

ligge til grund for personkredsvurderingen eller afprøvning og

tilpasning af et hjælpemiddel eller forbrugsgode.

Borgeren kan fremskynde og forlænge oplysninger fra læge

Enkelte kommuner beskriver, at de ofte får borgeren selv til at

henvende sig til lægen. Det er kommunernes oplevelse, at læ-

gerne reagerer hurtigere på efterspurgte oplysninger, når de

kommer direkte fra borgeren.

En anden kommune beskriver dog, at de til tider venter på

borgeren, når der ikke bare er tale om at få tilsendt eksiste-

rende oplysninger, men sagen kræver en fysisk konsultation

hos lægen:

Rådgiver: ”Nogle gange gør det, at det tager tid, hvis bor-

geren selv skal til lægen først, for de kommer ikke afsted.”

EKSEMPEL, HVOR INDHENTNING AF OPLYSNINGER

TAGER TID

68-årige Henning har diabetes. Han er fysisk aktiv og ar-

bejder fortsat. Henning har efter mange år som diabeti-

ker fået udfordringer med de fingre, som anvendes til at

måle blodsukkerniveau. Han søger derfor om en Free-

style Libre (glukosemonitoreringssystem).

Kommunen indhenter journaloplysninger fra den Endokri-

nologiske afdeling, hvor Henning er tilknyttet, og fra

kommunens indkøbsoversigt, for at få oplyst Hennings

forbrug af tests. Indhentning af oplysninger tager i alt 19

uger. Det fremgår ikke af sagens akter, hvornår kommu-

nen indkalder oplysningerne. Det er derfor ikke muligt at

se, hvor lang tid ambulatoriet har været om at vende til-

bage.

Tilpasning og afprøvning kan være en længerevarende

proces

Flere kommuner understreger, hvordan afprøvning og tilpas-

ning af hjælpemidler kan være en forholdsvis lang - men nød-

vendig - proces. Særligt tilpasning af kørestole kan tage læn-

gere tid, oplever flere af kommunerne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Rådgiver: ”Hvis vi skal specialopbygge en kørestol fra bun-

den, hvis du har en borger, der nærmest ikke kan noget og

måske kun kan bevæge fingeren - så kan det tage rigtig

lang tid at finde det rigtige styresystem, og den rigtige

måde at sidde på eller køreparametre. Desuden skal du

have støtte her og der, og der skal laves alle mulige dele

ved en kørestolsopbygger, og den proces kan tage rigtig

lang tid.”

Mange af kommunerne beskriver, at det ikke er deres ople-

velse, at borgerne synes, at sagsbehandlingen trækker ud i

perioder med afprøvning eller tilpasning. Dette skyldes, at

personkredsvurderingen i langt de fleste tilfælde er fastlagt,

og der derfor er en ro og tryghed i, at kommunen tilkender

borgeren et hjælpemiddel eller forbrugsgode. Dertil er hjælpe-

midlet eller forbrugsgodet i perioder i hænderne på borgeren,

der derfor deltager i processen.

Rådgiver: ”[Der er gået] et år. Jeg traf afgørelse i december

sidste år, og hun har ikke fået den endnu. Men hun ved, at

hun får den. Og hun kan godt vente på den, fordi hun har

den vished.”

Rådgiver: ”Jeg oplever ikke, at det er en tid, hvor borgeren

bliver utilfreds eller frustreret, fordi vi er jo i gang, og bor-

geren har jo fået at vide, at du får det her produkt, og du er

jo selv med til at udvikle på det, men det kan tage lang tid.”

En enkelt kommune påpeger dog, at det ikke altid er lige hen-

sigtsmæssigt at afprøvningen tager lang tid. I det konkrete

eksempel skyldes det særligt, at borgeren ofte skifter mening

undervejs i sagsforløbet.

Rådgiver: ”Og det er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt hun

er i personkredsen. Det er et spørgsmål om, at vi løber fra

herodes til pilates hele tiden ift. produktvalg”.

Samme kommune beskriver, at det nogen gange kan være

svært at holde en tæt dialog med borgeren under afprøvnin-

gen; - særligt med borgere der har psykiske udfordringer.

Kommunen beskriver, at det kan ske, at det kan tage helt op

til 3 måneder før en borger kan afprøve en kugledyne i to til

tre uger, fordi borgeren er svær at komme i kontakt med.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR MANGELFULD DIALOG

MELLEM BORGEREN OG KOMMUNEN FORLÆNGER

SAGSBEHANDLINGEN

Karen har en fysisk funktionsnedsættelse, der gør, at hun

har begrænset mobilitet og svært ved at løfte og fragte

tunge ting. Hun ansøger derfor kommunen om et for-

brugsgode, der kan afhjælpe hende. Nedenstående sags-

forløb skitserer kontakten mellem Karen og kommunen

efter første hjemmebesøg:

I en periode på godt fem uger forsøger kommunen at få

kontakt til Karen, der senere henvender sig og fortæller,

at hun havde været på ferie. Efter telefonisk kontakt af-

tales det, at Karen skal afprøve forskellige produkter og

vende tilbage efter 14 dage.

Først efter 15 uger får kommunen igen kontakt til Karen,

som fortæller, at hun har prøvet et par produkter, som

ikke fungerede. Hun aftaler med rådgiveren at afprøve

flere muligheder for herefter at vende tilbage.

Kommunen forsøger forgæves at få kontakt efter ni uger

og forsøger igen at ringe til Karen tre uger senere, hvor

der opnås kontakt. Her aftaler rådgiver og Karen, at Ka-

ren sender et link til det produkt, hun ønsker at anskaffe.

Dagen efter sender hun link til en hjemmeside, hvor pro-

duktet skulle fremgå. Rådgiveren kan dog ikke finde det.

Den sporadiske dialog mellem Karen og kommunen er

den primære årsag til, at det skitserede forløb med af-

prøvning samlet set ender med at tage omkring 33 uger.

Koordinering kan være svær i forbindelse med hjemmebesøg

To kommuner fortæller, hvordan selve planlægningen og dato-

sætning for afprøvningen i enkelte tilfælde kan være besværlig

at planlægge. Her skal både ekstern konsulent, rådgiver og

borgerens kalendere passe sammen. To kommuner fortæller,

at der også kan være ventetid på leveringen af det forbrugs-

gode/hjælpemiddel, som borgeren er bevilliget eller skal have

afprøvet.

Afprøvning af hjælpemidler i tilfælde, hvor borgeren ikke bevil-

liges det afprøvede

Afprøvning af et hjælpemiddel eller forbrugsgode kan være en

aktiv del af vurderingen af, hvorvidt borgeren har gavn af en

bevilling på en bestemt type hjælpemiddel. Flere kommuner

fremhæver, at det i den sammenhæng kan forlænge sagsbe-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

handlingen, at man under afprøvningen finder ud af, at hjæl-

pemidlet eller forbrugsgodet ikke afhjælper borgeren i samme

grad, som man havde forestillet sig:

Rådgiver: ”Det kan også forhale en proces, hvis man tæn-

ker: det er det her vi vælger og vi prøver på - og man så

finder ud af, jamen det fungerer slet ikke. Så nu skal vi

starte forfra, men hvad kan vi så gøre i stedet for? Så for-

haler det jo også lige lidt, fordi det så svarer til, at starte

forfra igen. Man slipper den ikke helt, så på den måde er

det ikke sådan at vi siger; det fungerer ikke, så vi lukker det

ned og starter helt forfra igen, men det tager jo længere

tid.”

Samme problematik ses i tilfælde, hvor det ikke handler om

hjælpemidlets væsentlighed eller varigheden af funktionsned-

sættelsen, men i stedet borgerens evne til at håndtere et spe-

cifikt hjælpemiddel. Eksempler på dette er bevilling af køretø-

jer til borgere med alkoholproblematikker eller borgere, der

skal kunne tage vare på en servicehund.

Fokus på forebyggende og helhedsorienteret indsats ta-

ger tid

Én kommune beskriver, at en helhedsorienteret og forebyg-

gende indsats kræver bredere sagsbehandling, som uundgåe-

ligt tager længere tid, end en mindre bred tilgang. Samtidig

understreger kommunen, at sagsbehandlingen har tendens til

at blive bredere, og derfor tager længere tid.

Teamleder: ”Når vi går bredere ud og udreder bredere end

bare borgerens behov, kræver det også et øget samarbejde

med borgeren. Ingen er ens, kræver individuel udredning

hver gang, jo flere aspekter vi tager ind i udredningen jo

længere tid tager det - Og jeg synes, at det generelt bliver

mere og mere.”

Dialog med borgeren

Flere kommuner oplever, at hyppigheden for dialog og tæt

samtale med borgeren, kan have stor betydning for den sam-

lede sagsbehandlingstid. Flere kommuner nævner eksempler

på mangelfuld kommunikation i sager med borgere, som har

det svært. I den kontekst, er det ikke altid sikkert at kommu-

nen er bevidste om omfanget af borgerens problematikker, og

sagen ligger derfor stille mellem borger og kommune.

Rådgiver: ”Og hvis vi ikke bliver gjort opmærksomme på, at

borger ikke kan tage telefonen selv eller ikke kan svare på

mails pga. angstproblematikker, så er der også en stopklods

der. Indtil vi finder ud af, at vi skal have fat i nogle andre

for at få fat i borgeren, så kan det også give længere be-

handlingstid, inden vi når at få fat i dem. For vi tror jo, at

de godt kan finde ud af at læse deres mails og respondere,

DIALOG HAR

BETYDNING FOR

SAMLET SAGSBE-

HANDLINGSTID

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

hvis de har glemt at oplyse det i det her digitale ansøg-

ningsskema.”

Borgeren kan have brug for mere tid

To kommuner fremhæver, at det kan være svært for nogle

borgere at overskue de krav, der stilles til dem, i forbindelse

med fx oplysning af sagen. Der er flere kommuner, der frem-

hæver, at de er nødt til at tage hensyn til det og afventer bor-

gerens svar:

Rådgiver: ”Det kan være de tænker, når det bliver sommer

så kan jeg bedre forholde mig til det – eller når det bliver

jul. Det er jo også nogle af de ting som borgere kæmper

med, når de har en sindslidelse eller PTSD”

Kommunerne nævner, at sagsbehandlingen i sådanne sager vil

fremstå lang, men at den lange sagsbehandling er på borge-

rens præmisser.

Rådgiver: ”Der er også borgere, der alligevel ikke helt er

klar - jeg har fx en sag, det har taget halvandet år, fordi

hver eneste gang jeg ringer, så kan hun alligevel ikke rigtigt

forholde sig til det (…) Hun skal over i et andet hjælpemid-

del, og hun har fået præsenteret nogle for et år siden, men

når jeg ringer til hende, så siger hun, at er sket noget, og

om vi derfor ikke lige kan vente lidt. Så på den måde, så er

der noget, der ser ud som om, at vi er rigtig langsomme i

det, men det er egentlig også borgeren.”

Brugen af partsrepræsentanter kan være en fordel for sagsbe-

handlingstiden i tilfælde, hvor dialogen med borgeren er svær

To kommuner fremhæver, at tilknytningen af partsrepræsen-

tant i form af slægtning eller ansatte på bosted kan effektivi-

sere sagsbehandlingen, hvis kommunikationen er svær.

Rådgivere: ”Så kunne vi sætte gang i partsrepræsentant og

sådan noget. Og så kørte det også, men indtil vi fik den op-

lysning ind til os, så er det rigtig svært for os.”

Mange af kommunerne oplever samtidig, at selve det at ind-

hente samtykke i forbindelse med partsrepræsentation kan

tage tid og forlænge sagsbehandlingen unødigt. I enkelte til-

fælde beskriver kommunerne, at de ringer flere gange, og

henvender sig skriftligt til borgeren i en periode på over flere

uger.

Borgerrettet kommunikation er et fokuspunkt i sagsbehandlin-

gen i flere kommuner

Flere kommuner fremhæver, hvordan de aktivt arbejder med

kommunikationen mellem dem og borgeren. Her er erfaringen

i flere kommuner, at tydelig kommunikation – også omkring

HENSYN TIL

BORGERENS

FORHOLD

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

afgørelsen – gavner samarbejdet mellem borgeren og kommu-

nen. En kommune udtrykker, at det øgede fokus på dialog ge-

nerelt set forlænger sagsbehandlingen. Omvendt har de fleste

kommuner oplevelsen af, at den øgede kommunikation har en

positiv indvirkning på

den oplevede sagsbehandlingstid

for bor-

gerne. Derudover er det også kommunernes oplevelse, at en

klar kommunikation kan hjælpe borgeren til at forstå sin afgø-

relse. Sagen ender derfor ikke i unødige klagesager og forlæn-

get sagsbehandlingstid.

Organisering

Kommunerne har organiseret sig på forskellige måder, og her

er særligt relationen til den afdeling, der varetager sager om

merudgifter efter § 100, vigtig. Det skyldes, at dækning gen-

nem merudgifter er subsidiært til både §§ 112 & 113.

SERVICELOVENS § 100 OM MERUDGIFTER

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige

merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mel-

lem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i

lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om

social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af

den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter an-

den lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

I mange af kommunerne tilhører sager om merudgifter social-

forvaltningen, mens hjælpemidler og forbrugsgoder som oftest

er placeret i visitationen i sundheds- og omsorgsforvaltningen.

Det varierer fra kommune til kommune, hvor tæt samarbejdet

er mellem det team, der sidder med hjælpemidler og forbrugs-

goder og det team, der sidder med sager om merudgifter efter

servicelovens § 100.

I de tilfælde, hvor sagen skal prøves efter flere forskellige pa-

ragraffer – og særligt, hvis de er organiseret i forskellige afde-

linger i kommunen – vil sagsbehandlingstiden trække ud:

Rådgiver: ”Det vil også være de sager, som trækker ud, når

vi skal have flere til at kigge på dem – og de har en anden

sagsfrist, som gør, at det trækker ud. Vi er afhængige af, at

de får truffet deres afgørelse.”

I syv af de 20 gennemgåede sager om hjælpemidler og for-

brugsgoder behandler kommunen sideløbende med enten

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

hjælpemidlet eller forbrugsgodet mindst én anden bestem-

melse. En enkelt af disse omhandlede § 100.

Nogle kommuner specialiserer sig i teams, mens andre vælger

at brede kompetencer ud

Der er stor forskel på, om kommunen har specialiserede med-

arbejdere i hjælpemiddelteamet, som sidder med bestemte

hjælpemidler, eller om de har valgt at organisere medarbej-

derne som generalister, der kan behandle alle typer af sager.

De kommuner, der har valgt at specialisere sig, fremhæver, at

medarbejdernes ekspertise kommer sagsbehandlingen til gode.

Omvendt fortæller en kommune, der har valgt at organisere

medarbejderne som generalister, at de på den måde undgår

flaskehalse og lange sagsbehandlingstider på bestemte hjælpe-

middeltyper. Kommunens størrelse har sandsynligvis også be-

tydning for, hvordan de har valgt at organisere sig.

I nedenstående boks er en case fra en af de større kommuner,

der har inddelt sig i to teams, der varetager forskellige mål-

grupper.

SÆRLIGT FOKUS PÅ EN NY UNGEMÅLGRUPPE

I en af interviewkommunerne har man valgt at inddele

hjælpemiddelteamet i to afdelinger, da man mener, at

der er forholdsvist stor forskel i sagsbehandlingen mel-

lem to målgrupper.

Støtte og omsorg:

Afdelingen varetager borgere med

permanent hjemmepleje. Det er ofte borgere med tun-

gere problematikker med et forholdsvist stort hjælpebe-

hov.

Afklaring og forebyggelse:

En stor del af borgerne, der

behandles i denne afdeling, er under folkepensionsalde-

ren. Formålet er, at de skal blive forholdsvist selvhjulpne

på baggrund af hjælpemidlet. Kommunen fortæller, at

det ofte er første gang borgeren møder kommunen, og at

de formår at rumme en stigende målgruppe af unge

mennesker, der er psykisk sårbare. Det er ofte i denne

afdeling, at de oplever problemer med sektoransvar og

indhentning af lægeoplysninger.

Det var kommunens erfaring, at målgruppen for støtte og

omsorg fyldte så meget, at der ikke var meget plads til

den forebyggende indsats førhen. Det er deres oplevelse,

at rammen i den nye organisering sikrer, at den sekun-

dære målgruppe prioriteres.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Nedskrevne procedurer

Flere kommuner fortæller, at de har nedskrevne kvalitetsstan-

darder på stort set alle produkter, da det understøtter en ens-

artet sagsbehandling uafhængig af sagsbehandleren.

Rådgiver: ”Vi har kvalitetsstandard på stort set hvert eneste

produkt, vi nogensinde har bevilliget, og så har vi sat prin-

cipafgørelserne ind under hver. Som helt ny sagsbehandler,

der skal ud på hjemmebesøg, så kan man slå op: hvad skal

jeg kigge efter? Så ved man, hvad man skal vurdere på. Det

er en stor hjælp. Det bliver mindre op til den enkelte sags-

behandler. Ensartet serviceniveau for borgeren.”

Nye og/eller komplekse hjælpemidler

Kommunerne fortæller, at standarderne opdateres hver gang,

de møder et nyt produkt, men at sagsbehandlingstiden er sær-

ligt udfordret i forbindelse med nye produkter eller produkter,

der ændrer udtryk. Der ses også en tendens til, at borgere sø-

ger om forskellige nye produkter.

Et andet eksempel på et udfordrende hjælpemiddel er service-

hunde. Mange af kommunerne oplever, at vurderingen af be-

hovet for en servicehund tager tid, fordi der er en del para-

metre, der skal indgå i vurderingen:

Rådgiver: ”Så man skal vurdere, hvad en specialtrænet

hund skal kunne give, som en familiehund ikke kan. Den

kan også give tryghed. Og selvfølgelig vurderingen af, om

de kan tage vare på det her dyr. Det er noget andet end på

andre typer hjælpemidler.”

EKSEMPEL PÅ SAG OM SERVICEHUND

Tobias lider af angstanfald og har svært ved at komme

ud. Han søger i den forbindelse træning til sin hund som

servicehund efter § 112. Det kan afhjælpe særligt angst-

problematikkerne. Samtidig kan hunden følge ham i fx

offentlig transport og butikker.

Kommunen vurderer, at Tobias allerede har stor gavn af

sin hund og samtidigt modtager socialpædagogisk støtte

en gang om ugen efter § 85, der netop har til formål at

afhjælpe angstproblematikkerne. Derfor afvises ansøg-

ningen, da det vurderes, at en servicehund ikke i væ-

sentlig grad vil være en lettelse i dagligdagen, da en al-

mindelig, veltrænet hund kan dække Tobias behov.

Sagen stadfæstes i Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

FORBRUGSGODER

OG SÆDVANLIGT

INDBO

Ankestyrelsens prin-

cipmeddelelse 32-16

handler om vurderin-

gen af, om et for-

brugsgode er sædvan-

ligt indbo

Flere kommuner siger, at de gerne så, at Ankestyrelsen var ty-

deligere omkring, hvornår der er tale om henholdsvis forbrugs-

gode og sædvanligt indbo. Det er deres oplevelse, at flere og

flere produkter – fx sanseprodukter – er svære at placere, hvil-

ket kan medvirke til forlænget sagsbehandlingstid.

I fem af de otte gennemgåede sager om forbrugsgoder om-

handlede klagen, hvorvidt der var tale om et forbrugsgode,

som indgår i sædvanligt indbo.

FORHOLD, DER KAN PÅVIRKE SAGSBEHAND-

LINGSTIDEN I ANKESTYRELSEN

Der er en række forhold, der kan påvirke sagsbehandlingstiden

i Ankestyrelsen. Det kan fx være:

•

Ressourcer til rådighed for sagsbehandling på området

Antallet af indkomne sager overstiger det antal sager,

som Ankestyrelsen har mulighed for at behandle

Manglende akter fra kommunen

Dialog med borgeren og/eller oplysninger fra borgeren

Koordinering mellem fagområder

Principiel behandling af sager

Selve sagens karakter

Generelt er der færre forhold, der kan påvirke sagsbehand-

lingstiden i Ankestyrelsen end i kommunerne, da Ankestyrel-

sen i de fleste sager kan træffe en afgørelse på skriftligt

grundlag. Derfor bruges der ikke tid på fx planlægning og af-

holdelse af hjemmebesøg eller afprøvning med borgeren.

Når en sag bliver modtaget i Ankestyrelsen starter den indle-

dende sagsbehandling. Det indebærer, at sagen screenes i for-

hold til minimumsakter (afgørelse og genvurdering fra kommu-

nen, borgerens klage og en eventuel fuldmagt), og der indhen-

tes eventuelt manglende akter. Den indledende sagsbehand-

ling indebærer desuden en juridisk vurdering af, hvorvidt kla-

gen er sendt inden for klagefristen, og hvorvidt der eventuelt

kan gives dispensation fra klagefristen, hvis overtrådt.

Varetagelse af aktindsigt, partsaktindsigt eller ændringer i

fuldmagtsforhold og kontaktoplysninger kan både forekomme i

den indledende sagsbehandling eller undervejs i sagens forløb.

Ressourcer til rådighed for sagsbehandling på området

Når den indledende sagsbehandling er gennemført, oversendes

sagen på de undersøgte områder til fordeling i det relevante

fagkontor. Hvis antallet af indkomne sager overstiger antallet

af sager, som Ankestyrelsen har mulighed for at behandle, el-

ler hvis der er en eksisterende sagsmængde af tidligere sager

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

på det givne område, kan det medføre længere sagsbehand-

lingstid. Det skyldes, at der ikke er ledige ressourcer til at be-

handle de nyindkomne sager i fagkontoret.

Ankestyrelsen oplyser, at der i 2019 var en større eksisterende

sagsmængde på voksenhandicapområdet, som er blevet min-

dre siden. Reduktionen forklares blandt andet med, at Anke-

styrelsen via Finansloven i 2019 fik en merbevilling på 35 milli-

oner til at nedbringe sagsbehandlingstiden

Antallet af sager på sagsområdet efter bestemmelserne § 112

og §113 er forholdsvis stort – henholdsvis 1.774 sager om §

112 og 431 sager om § 113 i 2019. Samtidig er der mange

forskelligartede produkter. Et forhold som opleves som effek-

tivt, og dermed som havende positiv betydning for sagsbe-

handlingstiden, er, at pulje nogle af sagerne sammen. På den

måde behandler sagsbehandler sager med samme type pro-

dukt umiddelbart efter hinanden.

Samtidig er kontorerne organisereret i teams, hvilket kan ned-

bringe sagsbehandlingstiden, da der er brug for mindre koordi-

nering på tværs af kontorer internt i Ankestyrelsen.

Manglende akter fra kommune

For at sagsbehandlingen kan komme i gang, er det afgørende,

at Ankestyrelsen har modtaget alle relevante sagsakter.

Selvom sagerne screenes i den indledende sagsbehandling ved

modtagelse, sker det dog, at sagsbehandleren opdager at der

mangler sagsakter, når sagen læses igennem. Det kan for ek-

sempel være, at der et sted i sagen henvises til oplysninger,

som ikke fremgår i akterne. I den situation kan det forlænge

sagsbehandlingstiden, da de manglende akter skal indhentes

fra kommunen.

Ankestyrelsen har øget fokus på at arbejde med workflow. Det

indebærer blandt andet, at Ankestyrelsen arbejder med en

systematisk tilgang til arbejdet med en sag. I kontoret, som

varetager klagesager efter servicelovens §§ 112 og 113,

indebærer det fx, at man kan screene sagerne på forhånd. På

den måde indhentes manglende oplysninger allerede ved

fordeling af sagerne, og ikke når den egentlige sagsbehandling

allerede er gået i gang for derefter at gå i stå.

I en af de gennemgåede sager var der behov for at Ankestyrel-

sen indhentede manglende akter fra kommunen. Ankestyrel-

sen modtog akterne to uger efter. I en anden sag havde Anke-

styrelsen brug for oplysninger fra kommunen om det ansøgte

produkt. I det tilfælde tog det én dag at få oplysningerne.

I forlængelse af de manglende oplysninger er det relevant at

fremhæve, at nogle kommuner i de mere komplekse sager kan

Aftale om finansloven for 2019: november 2018

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

have svært ved at begrunde deres afgørelser. Ankestyrelsen

hjemsender ind imellem sager på grund af mangelfuld begrun-

delse.

Afgørelser på flere bestemmelser kan tage længere tid

Ankestyrelsen forsøger så vidt muligt at behandle alle borge-

rens sager på samme tid. Det kan i nogle tilfælde medføre for-

længet sagsbehandlingstid, hvis der skal koordineres mellem

flere kontorer i Ankestyrelsen. I nogle af sagerne kan der være

truffet afgørelse efter flere forskellige bestemmelser, som ikke

alle behandles i det samme kontor i Ankestyrelsen, fx afgørel-

ser om hjemmehjælp og hjælpemidler.

Sagens karakter

Sagens karakter har også betydning for sagsbehandlingstiden.

Der kommer fx løbende nye hjælpemiddelprodukter på marke-

det, som der skal tages stilling til. Det kan kræve en del re-

searcharbejde eller principiel afklaring, og dermed kan den ju-

ridiske afklaring være med til at forlænge sagsbehandlingsti-

den.

Sager, der handler om psykiske lidelser, kan ofte også tage

længere tid at behandle, da de ind imellem er komplekse. Det

betyder, at der oftest er flere akter at skulle forholde sig til, og

at det kan være sværere at vurdere væsentlighedskriteriet i

disse sager.

Behov for lægekonsulent kan trække sagsbehandlingsti-

den ud

I nogle sager kan der være behov for, at Ankestyrelsen gør

brug af lægekonsulent. Det kan fx ske i sager, hvor der er

modsatrettede lægeoplysninger. Hvis dette behov er aktuelt,

kan det trække sagsbehandlingstiden ud. Der er ikke nogen

eksempler på brug af lægekonsulent i de gennemgåede sager,

og Ankestyrelsen oplyser, at det er i meget få sager, hvor det

gør sig gældende.

Dialog og oplysninger fra borgeren

Parten i en sag har normalt altid ret til at få sagens afgørelse

udsat, indtil parten har haft lejlighed til at komme med en ud-

talelse i sagen. Det gælder, hvis parten ønsker at komme med

en udtalelse om udfald eller om oplysninger til sagen. Det føl-

ger af forvaltningslovens § 21.

Ankestyrelsen efterkommer som udgangspunkt borgerens øn-

ske om udsættelse af sagen, selvom det betyder, at sagsbe-

handlingstiden forlænges.

Ankestyrelsen oplever ligesom kommunerne, at borgerens

brug af professionelle partsrepræsentanter kan forlænge sags-

behandlingstiden i visse situationer, da repræsentanterne be-

der om ekstra tid til at forholde sig til oplysninger samt komme

med bemærkninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPEL PÅ SAG MED NYE OPLYSNINGER FRA

BORGEREN OG KOMMUNEN

En uge efter sagen er sendt til Ankestyrelsen indsender

kommunen nye oplysninger.

Ti dage senere indsender borgeren nye oplysninger om

egen afprøvning af forbrugsgode.

To måneder efter indsender kommunen nye oplysninger

om, at de har besluttet at lade borgeren afprøve for-

brugsgodet.

En måned senere indsender borgeren en ny statusattest

fra egen læge.

Dagen efter prøver Ankestyrelsen at ringe til kommunen

og sender et brev, hvor de beder om status på sagen og

afprøvningen. Fire dage senere modtager Ankestyrelsen

akter fra kommunen.

To uger efter træffer Ankestyrelsen afgørelse, hvor de

ændrer kommunens afgørelse, så borgeren har ret til for-

brugsgodet.

BESKIKKEDE MED-

LEMMER

Socialministeren og

beskæftigelsesmini-

steren udpeger de be-

skikkede medlemmer

for fire år ad gangen.

Beskikkede medlem-

mer er med til anke-

møderne hos Ankesty-

relsen for også at tage

hensyn til den almin-

delige opfattelse i be-

folkningen.

De deltager på anke-

mødet som en slags

lægdommere. De er

derfor ikke fagspecia-

lister, men bruger de-

res generelle viden og

faglige baggrund, når

de er med til at afgøre

en sag.

Principiel behandling af sager

Klagesager om fx kontant tilskud og BPA bliver som udgangs-

punkt afgjort administrativt uden medvirken af beskikkede

medlemmer. Ankestyrelsen kan efter retssikkerhedslovens §

52 c, stk. 1, beslutte at behandle en sag på møde med delta-

gelse af beskikkede medlemmer, hvis sagen er af principiel el-

ler generel karakter.

Det sker for eksempel, hvis sagen rejser spørgsmål, om en

lovregel er rigtigt anvendt. Det kan også være, hvis Ankesty-

relsen vurderer, at en afgørelse får betydning for praksis på

området. En sag skal kunne bruges som generel vejledning for

senere afgørelser.

En principiel behandling af sagen indebærer en forlænget sags-

behandlingstid i den enkelte sag, ligesom der kan være sager,

som skal afvente den principielle udmelding i form af en prin-

cipmeddelelse.

Når Ankestyrelsen behandler en sag principielt skal den gen-

nemgå en proces, som indebærer flere aktiviteter i forbindelse

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

med sagen. Principielle sager fastlægger, hvad der skal være

gældende ret, og det kræver derfor en grundig juridisk gen-

nemgang af lovforarbejder og tidligere praksis.

Sagsbehandlingstiden øges for den enkelte konkrete sag til for-

del for at give vejledning og en bindende retskilde for sagsbe-

handlingen generelt på området.

TEMAMØDER I AN-

KESTYRELSEN

På temamøder be-

handler Ankestyrelsen

sager med et stort

element af skøn. Sa-

gerne er ikke princi-

pielle, men kan danne

grundlag for vurderin-

ger af skønnets an-

vendelse i de konkrete

sager. Det, der tages

stilling til på mødet,

er, om det skøn, kom-

munen har foretaget i

sagen, ligger inden for

lovgivningens rammer

for udøvelsen af skøn-

net, og om skønnet er

foretaget lovligt. Be-

handlingen kan ske på

møder eller ved skrift-

lig votering.

For at fastholde læg-

mandselementet og

de beskikkede med-

lemmers indsigt i og

indflydelse på behand-

lingen af kommunale

sager deltager de be-

stikkede medlemmer

på temamøderne eller

i den skriftlige vote-

ring.

Sager kan også indgå i tematiserede ankemøder med delta-

gelse af beskikkede medlemmer. Ankestyrelsen afgør hvert år

op til 1.200 kommunale sager på temamøder, hvor beskikkede

medlemmer deltager.

Ankestyrelsen udarbejder praksisnotater om de sagstyper, der

bliver behandlet på ankemødet. Praksisnotaterne bliver efter-

følgende offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Det kan be-

tyde, at nogle sager afventer, at det næste møde afholdes,

hvor temaet behandles.

De involverede parter i sagen bliver ikke informeret om, at de-

res sag bliver behandlet på et temamøde eller bliver offentlig-

gjort som en principmeddelelse. Den bliver offentliggjort i ano-

nymiseret form.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

EKSEMPLER PÅ SAGER, DER AFVENTER PRINCIP-

MEDDELELSE

Margit har fået fysiske og kognitive vanskeligheder efter

en hjerneblødning. Hun kan ved ansøgningstidspunktet

gå en lille kilometer uden hjælpemidler eller pause, men

ansøger om el-køretøj, da hun hurtigt udtrættes.

Kommunen afviser ansøgningen, da de vurderer, at el-

køretøjet ikke i væsentlig grad afhjælper Margits funkti-

onsnedsættelse.

Margit klager over afgørelsen, og sagen videresendes til

Ankestyrelsen.

Sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen er 17 uger. Sags-

behandlingstiden skyldes, at det vurderes, at sagen skal

behandles principielt. Ankestyrelsen stadfæster kommu-

nens afgørelse.

Karen har en fysisk funktionsnedsættelse, der gør, at hun

har begrænset mobilitet og svært ved at løfte og fragte

tunge ting. Hun ansøger derfor kommunen om et for-

brugsgode, der kan afhjælpe hende.

Kommunen afviser ansøgningen med den begrundelse, at

der ikke er tale om et varigt behov. Karen klager over af-

gørelsen, og sagen videresendes til Ankestyrelsen.

Sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen er 30 uger. Også

her skyldes sagsbehandlingstiden, at sagen behandles

principielt. Ankestyrelsen stadfæster kommunens afgø-

relse, men med begrundelsen om, at forbrugsgodet har

ændret status og nu indgår i sædvanligt indbo.

Begge sager blev behandlet principielt i forbindelse med

samme principmeddelelse. Det er derfor ikke blot proces-

sen for den enkelte principielle behandling, der trækker

tiden ud, men også det faktum, at der indgår flere sager i

samme principafgørelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Maj

2022

Sagsbehand-

lingstider

på

voksenhandicapområdet

Bilag

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

BILAG 1 REGLER FOR KONTANT TILSKUD

OG BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 3

BILAG 2 REGLER FOR HJÆLPEMIDLER OG

FORBRUGSGODER

Betingelser for ret til hjælpemidler og forbrugsgoder

BILAG 3

DATAGRUNDLAG OG METODE

Sagsgennemgang

Gruppeinterview

Udvælgelse af kommuner til undersøgelsen

BILAG 4 SAGSBEHANDLINGSTID I

ANKESTYRELSEN

BILAG 5

TABELLER

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

BILAG 1

Regler for kontant tilskud og

borgerstyret personlig assi-

stance

Fælles for både kontant tilskud og BPA er, at bestemmelserne

giver borgere i personkredsen en særlig type hjælp i form af

en kontant ydelse, som skaber mulighed for fleksibilitet og en

helhedsorienteret løsning i forhold til den enkelte borgers be-

hov for hjælp.

SÆRLIG TYPE

HJÆLP

BORGERE MED

OMFATTENDE-

HJÆLPEBEHOV

ANSÆTTE EGNE

HJÆLPERE

BETINGELSER FOR RET TIL KONTANT TILSKUD

Kontant tilskud efter servicelovens § 95, stk. 2 og

stk. 3

Efter § 95, stk. 2, skal kommunen undersøge, om borge-

ren har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til

løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i

mere end 20 timer ugentligt.

Efter § 95, stk. 3, kan kommunen i særlige tilfælde be-

slutte, at hjælpen efter stk. 2, fortsat skal gives som na-

turalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, der

helt eller delvist passer borgeren.

Særligt i forhold til rollen som arbejdsleder

Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere

efter bestemmelsens stk. 3, at tilskudsmodtageren er i

stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne (jf.

servicelovens § 95, stk. 5).

Formålet med kontant tilskud

Kontant tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, er rettet mod

borgere med et samlet hjælpebehov, der overstiger 20 timer

om ugen, eller hvis borgeren har behov for denne ordning i

særlige tilfælde, fx for at få familieliv til at hænge sammen.

Der er ingen øvre aldersgrænse for bevilling af hjælpen.

En borger, der er bevilget kontant tilskud, kan ansætte egne

hjælpere. Det tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmel-

sesret. Borgeren kan på denne måde selv ansætte de ønskede

hjælpere og have indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælpen.

Vejledning nr.10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjæl-

pere og borgerstyret personlig assistance, kapitel 1, punkt 1.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

PRINCIPAFGØ-

RELSE

27-17

Kommunerne skal fra-

vige serviceniveauet,

hvis borgerens støtte-

behov ikke kan blive

dækket på anden vis.

Ifølge Ankestyrelsens praksis skal kommunen beregne borge-

rens samlede behov for personlig pleje og praktisk hjælp og

afløsning eller aflastning i 20 timer ugentligt

. Borgerens bevil-

gede afløsning og aflastning indgår i udmålingen af det kon-

tante tilskud. Når kommunen har beregnet borgerens kontante

tilskud, kan de timer, hvor borgeren får afløsning eller aflast-

ning, fratrækkes udbetalingen af tilskuddet i samme omfang

som den hjælp, borgeren ville have modtaget uden aflast-

ningsophold. Formålet er at undgå dobbeltkompensation i for-

hold til pasningsbehovet. Den reelle udbetaling af tilskuddet

kan efter fradraget godt komme under 20 timer om ugen.

Brug af kvalitetsstandarder

SERVICELOVENS § 138

Kommunen kan inden for lovens rammer træffe beslut-

ning om at fastsætte generelle vejledende serviceni-

veauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Kommunerne skal i sager om kontant tilskud tage udgangs-

punkt i kvalitetsstandarderne for servicelovens §§ 83 og 84.

Kommunen kan som en del af kommunens politisk fastsatte

serviceniveau fastlægge, at kontant tilskud som naturalhjælp

efter servicelovens § 95, stk. 3, eller som udbetaling til en

nærtstående som udgangspunkt ikke er en del af kommunens

serviceniveau. Kommunen skal altid foretage en konkret og in-

dividuel vurdering og fravige en sådan kvalitetsstandard, når

det er nødvendigt, fordi borgerens støttebehov ikke kan dæk-

kes på anden vis. Vi henviser til principmeddelelse 27-17.

BETINGELSER FOR BORGERSTYRET PERSONLIG

ASSISTANCE

BPA efter servicelovens § 96, stk. 1

Kommunalbestyrelsen skal, hvis betingelserne i § 96 i

øvrigt er opfyldt, tilbyde BPA til den personkreds, der er

omfattet af § 96, stk. 1. Det drejer sig om borgere med

betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde

denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller

ledsagelse for at kunne opbygge eller fastholde et selv-

stændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet.

Serviceloves §§ 83 og 84.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Det vil normalt være borgere, som i høj grad er af-

hængige af hjælp til at udføre almindelige daglige funkti-

oner i form af eksempelvis madlavning, læsning og bad,

og som har et omfattende behov for pleje, overvågning,

ledsagelse eller praktisk bistand.

SKAL KUNNE FUN-

GERE SOM AR-

BEJDSLEDER

Formålet med BPA-ordningen

Borgere, som opfylder betingelserne i servicelovens § 96, stk.

1, får tilbudt en ordning, herunder ansættelse af egne hjæl-

pere, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse,

og som dermed kan tilpasses borgernes ønsker og behov, så

borgere med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde

eller opbygge et selvstændigt liv.

I en BPA-ordning skal borgeren kunne fungere som arbejdsle-

der.

Omfattende hjælpebehov

BPA er rettet mod borgere med et omfattende hjælpebehov,

der ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk

hjælp. Disse borgere har behov for en sammensat og helheds-

orienteret hjælp, så de kan fastholde eller opbygge et selv-

stændigt liv. Der er ingen øvre aldersgrænse.

Det særlige hjælpebehov kan være foranlediget af, at den

hjælp, borgeren har behov for, er af så personlig karakter, at

det er væsentligt for borgeren selv at kunne sammensætte sit

korps af hjælpere. Det kan være afgørende for borgeren, at

hjælpen bliver ydet på bestemte tidspunkter i forhold til at få

borgerens dagligdag til at fungere i forhold til fx arbejdsliv, fri-

tidsliv og uddannelse. Ifølge Ankestyrelsens praksis vil bor-

gere, der har et behov, som ikke kan dækkes ved almindelig

personlig og praktisk hjælp mv. som udgangspunkt have be-

hov for en BPA-ordning.

Et højt aktivitetsniveau kan ikke i sig selv medføre, at en bor-

ger er omfattet af personkredsen for borgerstyret personlig as-

sistance, hvis borgerens øvrige behov kan dækkes på en flek-

sibel måde efter andre bestemmelser. Der kan normalt ikke

bevilges en BPA-ordning, når borgeren bor i en bolig, hvor

hjælpen er tilrettelagt for flere beboere, fx plejehjem, plejebo-

liger, botilbud eller lignende.

Fleksibilitet

Det centrale i BPA-ordningen er, at borgeren med denne type

hjælp skal sikres en fleksibel og helhedsorienteret løsning med

SÆRLIGT

HJÆLPEBEHOV

PRINCIPMEDDE-

LELSE

18-18

Ankestyrelsen præci-

serer, hvilke kriterier

der skal opfyldes for

at være omfattet af

personkredsen.

FLEKSIBEL OG

HELHEDSORIEN-

TERET LØSNING

Punkt 1 og 2 i vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til an-

sættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

afsæt i borgerens individuelle hjælpebehov. Kommunerne kan

ikke her tage afsæt i deres kvalitetsstandarder.

Vurdering af borgerens samlede hjælpebehov

Kommunerne skal være opmærksomme på, hvilke hjælpeop-

gaver der kan bevilges hjælp til i de to ordninger.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at der i kontant

tilskud kan bevilges hjælp uden for hjemmet i det omfang,

hjælpen kan gives efter servicelovens § 83. For eksempel til

familiebesøg og til deltagelse i sociale arrangementer. Modsat

BPA-ordningen kan kontant tilskud ikke medtages under op-

hold i udlandet.

KONTANT

TILSKUD

Vurdering af borgerens samlede behov for hjælp

Principmeddelelse

75-16

præciserer, at personlig hjælp

og pleje kan bevilges ud af hjemmet. Personlig hjælp

og pleje er ikke begrænset til kun at finde sted i borge-

rens hjem, men kan også bevilges ud af hjemmet, fx

hvis borgeren skal besøge familiemedlemmer og har

behov for hjælp til toiletbesøg.

Desuden præciserer principmeddelelse, at praktisk

hjælp, der ligger i tæt tilknytning til nødvendige huslige

og praktiske opgaver, kan bevilges ud af hjemmet. De

praktiske opgaver i hjemmet, der falder ind under be-

stemmelsen i serviceloven om praktisk hjælp, er fx ren-

gøring, tøjvask, indkøb og oprydning i hjemmet.

BPA INDEHOLDER

HJÆLP TIL

LEDSAGELSE

BEGGE

ORDNINGER

I BPA-ordningen skal kommunerne udmåle hjælp til opgaver i

og uden for hjemmet. Hjælp til ledsagelse er derfor indeholdt i

bestemmelsen. Herudover kan borgeren modsat i en kontant

tilskudsordning få hjælp til overvågning, hvilket kun er muligt i

en ordning med kontant tilskud for unge mellem 18 og 23 år.

For begge ordninger gælder, at kommunerne også skal under-

søge, om der er andre behov, fx behov for hjælpemidler, som

kan dækkes efter andre bestemmelser, eller hjælp gennem an-

den lovgivning, fx respiratorhjælp eller medicinhåndtering.

Når kommunerne giver afslag eller bringer ordningerne til op-

hør, skal de være opmærksomme på alle muligheder for anden

form for hjælp efter den sociale lovgivning, når borgeren har

en betydelig varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Retssikkerhedslovens § 5

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at

give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være

opmærksom på, om borgeren kan søge om hjælp hos en

anden myndighed eller efter anden lovgivning.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

BILAG 2

Regler for hjælpemidler og

forbrugsgoder

BETINGELSER FOR RET TIL HJÆLPEMIDLER OG

FORBRUGSGODER

HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS §§ 112 OG

113

Efter § 112, skal kommunen skal yde støtte til hjælpe-

midler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, når hjælpemidlet:

1)i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af

den nedsatte funktionsevne,

2)i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i

hjemmet eller

3)er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et

erhverv.

Efter § 113 skal kommunen yde hjælp til køb af for-

brugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt.

Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der nor-

malt indgår i sædvanligt indbo.

Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder

Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder skal medvirke til, at

borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig

tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre den pågæl-

dende uafhængig af andres bistand i dagligdagen.

Tildeling af et hjælpemiddel eller forbrugsgode skal samtidig

sikre, at borgere med varigt nedsat funktionsevne, der ønsker

det, får mulighed for at få eller bevare en tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Personkredsen omfatter borgere med varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne som følge af medfødt eller senere op-

stået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der

gør et hjælpemiddel nødvendigt. Der skal være tale om en va-

rigt nedsat funktionsevne. Det indebærer, at der ikke inden for

en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de hel-

bredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et

behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Normalt vil lidelsen være en belastning for borgeren resten af

livet.

Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal;

•

I væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den ned-

satte funktionsevne

•

I væsentlig grad lette den daglige tilværelse

•

Være nødvendig for at borgeren kan udøve et erhverv.

Væsentlighed

Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal i væsentlig grad kunne

afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i

væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Vurde-

ringen heraf er konkret og individuel, og spørgsmålet om,

hvorvidt kravet om væsentlighed er opfyldt, fastlægges ud fra

en samlet vurdering af hjælpemidlets eller forbrugsgodets be-

tydning for at kunne afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse.

Der kan ved denne vurdering lægges vægt på bl.a. helbreds-

mæssige forhold, sociale forhold, og herunder familiemæssige

forhold, f.eks. børn i familien, hjælpemidlets betydning for mu-

ligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i

samme livssituation, og om der evt. kan findes andre måder at

kompensere for funktionsnedsættelsen på. Det afgørende er,

at behovet for hjælpemidlet eller forbrugsgodet sammenholdt

med den konstaterede funktionsnedsættelse er af tilstrækkeligt

omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning

af de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller en væ-

sentlig lettelse i den daglige tilværelse i hjemmet.

Et forbrugsgode adskiller sig fra et hjælpemiddel ved at være

et produkt som er produceret til brug for den samlede brede

befolkning og ikke alene til at afhjælpe psykiske eller fysiske

handicap.

Den daglige tilværelse i hjemmet

Ved vurderingen af kravet om, at hjælpemidlet eller forbrugs-

godet kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, kan der bl.a.

lægges vægt på hjælpemidlets eller forbrugsgodets funktion og

vigtighed i forbindelse med borgerens ophold i hjemmet. Der

kan fx lægges vægt på betydningen for den pågældendes mu-

lighed for så vidt muligt at klare sig uden hjælp fra andre. Der

kan desuden lægges vægt på betydningen for, at borgeren

fortsat har mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem.

Herudover kan der lægges vægt på hjælpemidlets eller for-

brugsgodets funktion for andre, der hjælper borgeren til dag-

ligt i hjemmet. Der kan fx være tale om en lift eller en særlig

seng, som en plejer eller et familiemedlem bruger ved pleje af

den pågældende.

De sociale forhold, herunder om borgeren har ægtefælle og

børn, skal tages i betragtning ved vurderingen af behovet for

et hjælpemiddel eller forbrugsgode. Det forventes som ud-

gangspunkt, at fx ægtefælle eller børn medvirker ved udførelse

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

af praktiske opgaver i hjemmet. Det offentlige kan dog ikke

pålægge børn af borgere med nedsat funktionsevne mere ar-

bejde i hjemmet end andre børn på samme alder udfører, lige-

som det offentlige ikke kan pålægge en evt. ægtefælle arbejde

i hjemmet udover, hvad der er normalt og ligger inden for ri-

melighedens grænser.

Udøvelse af erhverv

Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet el-

ler forbrugsgodet er nødvendigt for, at borgeren kan være i er-

hverv. Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal være en forud-

sætning for, at borgeren overhovedet kan være i erhverv og

bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Afgrænsning i forhold til behandlingsredskaber

Sundheds- og Ældreministeriets cirkulære om afgrænsningen

af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehus-

væsnet, angiver retningslinjer for afgrænsning af behandlings-

redskaber, hvor udgifterne afholdes af sygehusvæsnet.

Som behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af syge-

husvæsnet, anses apparatur og hjælpemidler, som patienten

forsynes med som led i eller som fortsættelse af den behand-

ling, der er påbegyndt på sygehuset. Formålet er enten at til-

vejebringe yderligere forbedring af det resultat, der er opnået

ved sygehusbehandlingen eller at forhindre forringelse af dette

resultat. Følgende grupper af hjælpemidler/apparatur anses

herefter for at være behandlingsredskaber:

– Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behand-

ling på sygehus, og som i reglen anvendes under kontrol af sy-

gehuset, inden tilstanden er stationær.

– Hjælpemidler og apparatur som indopereres under indlæg-

gelse på sygehus.

– Apparatur, som ordineres af sygehuset og anskaffes til mere

eller mindre permanent brug i hjemmet, men hvor patienten

har fået undervisning i brugen på sygehuset eller er under en

vis kontrol på sygehuset.

Cirkulæret er vejledende, og det kan ikke udelukkes, at de i

cirkulæret nævnte eksempler på hjælpemidler i nogle tilfælde

må betragtes som behandlingsredskaber, hvor det er sygehus-

væsnet der afholder udgiften. Der kan som eksempel henvises

til produkter, som er en integreret del af et andet produkt eller

i øvrigt er nødvendigt for anvendelsen af dette produkt efter

dets formål. Sådanne produkter skal bevilges sammen med det

primære produkt af den sektor, der er ansvarlig for ydelsen

(sektoransvarlighedsprincippet).

For visse hjælpemidler afhænger afgrænsningen af, om der er

tale om et hjælpemiddel eller forbrugsgode efter servicelovens

§§ 112 eller 113 eller et behandlingsredskab efter sygehusreg-

lerne, af en vurdering i det konkrete tilfælde af lidelsens karak-

ter og omfang, og hvilke behov brugen af hjælpemidlet eller

behandlingsredskabet skal afhjælpe.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

BILAG 3

Datagrundlag og metode

I dette bilag beskriver vi undersøgelsens datagrundlag og me-

toder. Undersøgelsen er baseret på:

•

Gruppeinterview i otte kommuner med myndighedsrådgi-

vere og ledere der arbejder med servicelovens §§ 95 og 96

(Gennemført i 2021)

•

Gruppeinterview i syv kommuner med myndighedsrådgi-

vere og ledere der arbejder med servicelovens §§ 112 og

113 (Gennemført i 2021)

•

To gruppeinterview med jurister og ankechefer fra Ankesty-

relsens fagkontorer der behandler sager om hhv. §§ 95 og

96 og §§ 112 og 113. (Gennemført i 2022)

Interview med Administrationschef og medarbejder fra Anke-

styrelsens administration, som varetager den indledende

sagsbehandling. (Gennemført i 2022)

Gennemgang af 39 sager påklaget i perioden 2018-2019 fra

otte kommuner.

•

Data fra de gennemgående sager er således fra en tidligere

tidsperiode end data fra de gennemførte interview.

SAGSGENNEMGANG

I forbindelse med undersøgelsen har vi gennemgået i alt 39

klagesager, hvoraf 19 var om kontant tilskud eller BPA, mens

20 omhandlende hjælpemidler eller forbrugsgoder. Alle 39 sa-

ger er blevet gennemgået af en juridisk medarbejder i Anke-

styrelsen, der har udfyldt et analyseskema og tidslinje for hver

enkelt sag.

Formålet med gennemgangen af sager er at belyse den sam-

lede sagsbehandlingstid fra borgeren ansøger om støtte til den

endelige afgørelse. Derudover giver sagsgennemgangen os

mulighed for at knytte konkrete sagseksempler til kommuner-

nes pointer.

Sagsudvælgelse og indkaldelse

For at give et retvisende billede af sagsbehandlingen efter en

evt. hjemvisning, har vi indkaldt sager fra 2019. Det gør det

muligt at følge forløbet efter hjemvisning – også hvis det inklu-

derer endnu en klage til Ankestyrelsen. Grundet mangel på re-

levante sager har vi også indkaldt sager fra 2018.

Sagerne er derudover udvalgt ud fra følgende kriterier:

•

Sager omhandlende ansøgning og/eller førstegangsbe-

villing om den relevante bestemmelse. Der er dermed

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

•

ikke tale om opfølgningssager, hvor der er klaget over

ændringer til en eksisterende ordning.

Sager om hjælpemidler og forbrugsgoder er udvalgt ud

fra sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen med henblik på

at sikre variation i sagsbehandlingstiden i de gennem-

gåede sager.

Antallet af klagesager om kontant tilskud og BPA er for-

holdsvis begrænset. Derfor er alle relevante sager, der

handler om ansøgning om ordningen i de deltagende

kommuner i det pågældende år, udvalgt.

Sager fra de samme kommuner, der er interviewet i

forbindelse med undersøgelsen.

Sagerne om kontant tilskud og BPA blev screenet ved at gen-

nemgå Ankestyrelsens afgørelsesbreve for sager om kontant

tilskud og BPA fra de udvalgte kommuner i de sager, der blev

afgjort i Ankestyrelsen i 2019. Hvis der ikke var nok sager om-

handlende ansøgning eller førstegangsbevilling, screenede vi

og udvalgte sager fra 2018.

Der blev indkaldt i alt 57 sager med henblik på, at der skulle

gennemgås i alt 40 sager - 10 sager om hver bestemmelse.

Det endelige analyseudvalg endte med en anden fordeling. Af-

vigelsen skyldes i enkelte tilfælde manglende indsendelse af

sager fra kommunen – fx på grund af sygdom - og ellers skyl-

des det forhold ved de sager, der blev sendt ind. Nogle sager

manglede nødvendige akter og måtte derfor udgå. Andre sager

var opfølgningssager, og nogle sager var ikke blevet behandlet

i forhold til den relevante bestemmelse i kommunen. Det bety-

der, at vi endte med at have 39 sager i det endelige analyse-

udvalg. Den endelige fordeling af sager i sagsgennemgangen

er opgjort i Tabel 3.1.

TABEL 3.1 SAGER I SAGSGENNEMGANGEN

Sagsudfald

Stadfæstet

Hjemvist

Ændring

I alt

§ 95

§ 96

§ 112

§ 113

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

Kategorier i sagsgennemgang

I sagsgennemgangen er der blevet nedskrevet følgende til op-

stillingen af tidslinjer for hver enkelt sag:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

•

Hændelse. (Eksempelvis indhentning af oplysninger,

klage, afgørelse, sagsbehandling i Ankestyrelse mv.)

Dato

Yderligere info til indhentning af oplysninger

Bemærkninger om ting der har betydning for sagsbe-

handlingstiden

I opstillingen af tidslinjerne anvendte vi efterfølgende en kvali-

tativ inddeling af forskellige sagsskridt. I nedenstående tabel

redegør vi for, hvad de enkelte skridt indebærer.

TABEL 3.2 KVALITATIV INDDELING AF SAGSSKRIDT I SAGSGENNEMGANGEN

Sagsskridt

Indledende kontakt i kom-

munen

Beskrivelse

Tiden fra ansøgning til der sker det første aktive sagsoplysningsskridt. Det er i

de fleste tilfælde ved et hjemmebesøg, men hvis der indkaldes oplysninger fra

eksempelvis borger eller borgers læge inden første hjemmebesøg, så er dette

anført som sluttidspunkt.

Perioden dækker fra første aktive sagsoplysningsskridt til og med kommunens

afgørelse.

Perioden hvor hjælpemidlet afprøves. Dette kan både være før og efter per-

sonkredsvurderingen.

Perioden fra kommunen træffer afgørelse til klagen sendes til Ankestyrelsen.

Perioden fra sagen modtages i Ankestyrelsen til sagsansvaret skifter til det ju-

ridiske fagkontor. Her screenes sagen i forhold til minimumsakter, og der ind-

hentes eventuelt manglende akter. Herudover juridisk vurdering af, hvorvidt

klagen er sendt inden for klagefristen, og hvorvidt der eventuelt kan gives di-

spensation fra klagefristen, hvis overtrådt.

I et enkelt tilfælde, hvor der først er registreret sagsbehandler dagen efter af-

gørelsen er truffet, har vi valgt, at perioden går indtil der indhentes fuldmagt.

Perioden fra afslutningen af den indledende sagsbehandling til den juridiske

sagsbehandling påbegyndes. Her afventer sagen fordeling til ledig sagsbe-

handler.

Der kan stadig foretages ændringer i forhold til kontaktoplysninger,

partsaktindsigter og nye oplysninger fra borger i denne periode.

Perioden fra der registreres en sagsbehandler på sagen i Ankestyrelsen, til der

træffes afgørelse. Her foretages den materielle vurdering af sagen.

I tilfælde af hjemvisning; kommunens sagsbehandling fra kommunen modta-

ger hjemvisningen til de igen træffer afgørelse.

Sagsoplysning, udmåling og

afgørelse i kommunen

Afprøvning i kommunen

(kun

i sager om hjælpemid-

ler og forbrugsgoder)

Klage og genvurdering i

kommunen

Indledende sagsbehandling i

Ankestyrelsen

Mellemperiode i Ankestyrel-

sen

Juridisk sagsbehandling i

Ankestyrelsen

Sagsbehandling, klage og

genvurdering efter hjemvis-

ning

Der kan være forskellig praksis i forhold til, hvornår sagen fordeles til en sagsbe-

handler. I nogle tilfælde kan sagen fordeles til sagsbehandler tidligt og i andre til-

fælde fordeles den først, når en sagsbehandler er klar til at behandle den. Det har

ikke betydning for den samlede sagsbehandlingstid, men kan påvirke fordelingen

mellem kategorierne i figur 1.2 og 1.3.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

GRUPPEINTERVIEW

Undersøgelsens resultater baserer sig også på i alt 15 inter-

view med rådgivere og ledere i kommunerne gennemført i

2021.

Interviewene foregik som gruppeinterview, hvor erfaringer fra

rådgivernes sagsbehandling blev suppleret af mere strategiske

og organisatoriske overvejelser fra lederne.

Samtlige kommuneinterview blev afholdt fysisk hos kommu-

nerne.

Foruden interview med kommunerne, indgik også to interview

med jurister og ankechefer fra Ankestyrelsens fagkontorer i

undersøgelsen samt et interview med Ankestyrelsens admini-

strationschef og medarbejder. Interviewene foregik ligeledes

som gruppeinterview, og blev gennemført i 2022.

Interviewenes indhold

Formålet med interviewene var at belyse kommunernes og An-

kestyrelsens erfaringer med sagsbehandlingen af de udvalgte

bestemmelser, herunder:

•

hvad der medvirker til at sagsbehandlingstiden forlænges.

•

gode erfaringer med at nedbringe sagsbehandlingstiden og

sikre fremdrift i sagsbehandlingen.

Databehandling

Alle interviewene blev optaget via diktafon og derefter trans-

skriberet. Interviewtransskriptionerne blev efterfølgende syste-

matisk kodet med afsæt i et kodetræ, der bygger på de en-

kelte sagsskridt, samt temaer der er opstået på tværs af inter-

viewene.

Høring

Citater og relevante uddrag af rapporten, hvor vi refererer til

udtalelser, har været sendt i høring hos informanterne.

UDVÆLGELSE AF KOMMUNER TIL UNDERSØ-

GELSEN

Både kontant tilskud og BPA-ordningen er bestemmelser, der

er meget omfattende, og derfor ikke anvendes så ofte i kom-

munerne. Derudover undersøger vi den samlede sagsbehand-

lingstid i både kommune og Ankestyrelsen, hvilket kræver, at

sagen har været påklaget. Puljen af sager til gennemgangen er

altså begrænset, og et afgørende kriterie for kommuneudvæl-

gelsen har derfor været, at kommunen har haft et vist antal

klagesager på kontant tilskud eller BPA-ordninger i perioden.

Foruden antallet af klagesager har vi bestræbt os på geogra-

fisk spredning blandt undersøgelsens kommuner.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

BILAG 4

Sagsbehandlingstid i Ankesty-

relsen

Sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen

i de

gennemgåede sager om BPA og kontant tilskud i denne under-

søgelse er på 25,2 uger

. Det er højere end den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid på disse to bestemmelser for alle be-

handlede sager i Ankestyrelsen i årene 2018-2021. Sagerne i

sagsgennemgangen har altså gennemsnitligt længere sagsbe-

handlingstid end gennemsnittet for det samlede antal sager,

som Ankestyrelsen har behandlet i den periode. For § 95 er

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager gået fra

15,3 til 18,1. For § 96 er den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid faldet fra 14,8 til 14,3.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de gennemgåede sa-

ger om hjælpemidler og forbrugsgoder i denne undersøgelse er

på 20,1 uger. Det er lidt lavere end den gennemsnitlige sags-

behandlingstid i 2018, men højere end alle de efterfølgende år.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen for sa-

ger om hjælpemidler og forbrugsgoder har generelt været fal-

dende fra omkring 21 uger i 2018 til omkring 12 uger i 2021.

Ændringer siden tidspunktet for sagsgennemgang

De 39 sager, som er gennemgået som led i undersøgelsen, er

behandlet i Ankestyrelsen i perioden 2018-2019. Sagerne er

fra 2018-2019 for at sikre, at vi kan se hele sagsforløbet, også

efter behandlingen i Ankestyrelsen, hvis sagen blev hjemvist.

Som det fremgår af nedenstående figur, er den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen for sager om §§ 112 og

113 faldet siden 2018.

§§ 95 OG 96

§§ 112 OG 113

Dette inkluderer både tid inden sagsbehandler og sagsbehandlingstid i forhold til figur

2.12.

Dette tal inkluderer kun den første behandling i Ankestyrelsen for de tre sager, hvor

sagerne blev hjemvist.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

FIGUR 4.1 GENNEMSNITLIG TID I ANKESTYRELSEN FOR SAGER OM KONTANT TILSKUD OG

BPA

BPA - § 96

Kontant tilskud - § 95

2018

14,77

15,33

2019

15,92

17,22

2020

21,73

19,21

2021

14,31

18,11

BPA - § 96

Kontant tilskud - § 95

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingsstatistik

FIGUR 4.2 GENNEMSNITLIG TID I ANKESTYRELSEN FOR SAGER OM HJÆLPEMIDLER OG FOR-

BRUGSGODER

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingsstatistik

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

Den forkortede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager

om hjælpemidler og forbrugsgoder kan blandt andet hænge

sammen med, at Ankestyrelsen via Finansloven i 2019 fik en

merbevilling på 35 millioner til at nedbringe sagsbehandlingsti-

den (Aftale om finansloven for 2019: november 2018).

BEMÆRKNINGER FRA ANKESTYRELSEN I FORHOLD

TIL TILTAG

Ankestyrelsen oplyser, at de i perioden fra 2018 og frem

har haft fokus på kvalitet og effektivitet i klagesagsbe-

handlingen for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Anke-

styrelsen oplyser, at de arbejder systematisk med at af-

dække og udnytte de muligheder, som den teknologiske

udvikling giver for hurtigere og mere ensartet sagsbe-

handling. Det kan bl.a. være arbejdet med smidigere

processer for at indhente oplysninger direkte via virk.dk,

bedre søgefunktioner i Ankestyrelsens ESDH-system eller

forskellige robot-projekter.

Ankestyrelsen oplyser, at de arbejder systematisk med

workflow for at sikre, at den enkelte medarbejder og fag-

kontoret arbejder mest hensigtsmæssigt. Det kombineres

med arbejde i teams inden for mindre fagområder for at

sikre høj faglighed og hurtig adgang til sparring. Derud-

over har styrelsen udarbejdet program for onboarding af

nye medarbejdere for at sikre hurtig og kvalificeret ind-

køring i klagesagsbehandlingen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

TABEL 4.3 GENNEMSNITLIG TID FOR BESTEMTE SAGSPERIODER I ANKESTYRELSEN

Sags-

emne

År

Gennemsnit

-indledende

sagsbehand-

ling

Gennemsnit -

mellemperi-

ode

Gennemsnit -

juridisk sags-

behandling

Gennemsnit -

samlet sags-

behandlings-

tid

Antal gen-

nemgåede sa-

ger

Samlet antal

behandlede

sager i Anke-

styrelsen

2018

§113

2019

2020

2021

2018

§112

2019

2020

2021

2018

§ 96

2019

2020

2021

2018

§ 95

2019

2020

2021

134

123

132

109

110

152

100

113

134

124

271

418

429

256

1483

1719

1799

1168

159

165

155

170

357

431

454

272

1970

1774

1835

1191

178

171

161

175

Note: Gennemsnittene er opgjort i nærmeste heltal dage.

Grundet skift i sagsbehandlingssystem, udgår en del af sagerne fra 2018.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingsstatistik

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

BILAG 5

Tabeller

TABEL 4.1 SAGSBEHANDLINGSTID FOR GENNEMGÅEDE SAGER OM §§ 95 OG 96 (I UGER)

KM -

Indle-

dende

kon-

takt

KM -

Sagsop-

lysning,

udmåling

og afgø-

relse

KM-

Klage

og gen-

vurde-

ring

AST - Tid in-

den sagen

fordeles til

sagsbe-

handler

AST -

Sags-

be-

hand-

ling

KM - Sagsbe-

handling,

klage og

genvurde-

ring efter

hjemvisning

AST - Tid

inden sa-

gen forde-

les til sags-

behandler

AST -

Sagsbe-

hand-

ling 2

I alt

Sag 1A

Sag 2A

Sag 3A

Sag 4A

Sag 5A

Sag 6A

Sag 7A

Sag 8A

Sag 9A

Sag 10A

Sag 11A

Sag 12A

Sag 13A

Sag 14A

Sag 15A

Sag 16A

Sag 17A

Sag 18A *

Sag 19A *

5,4

29,0

5,6

2,3

5,6

15,4

1,9

0,9

6,3

0,0

0,7

1,4

9,6

5,9

5,0

4,6

5,4

0,0

47,9

52,0

55,9

22,1

5,3

28,4

25,9

14,4

19,0

16,3

34,4

39,6

24,9

4,0

3,9

9,1

4,0

8,7

6,4

24,3

59,7

33,0

6,7

12,0

9,1

7,9

7,1

5,6

14,0

13,1

3,4

1,9

17,0

11,3

4,7

6,9

7,0

1,0

0,0

15,3

6,0

16,0

21,7

33,6

9,4

10,4

33,4

34,7

8,0

12,1

8,1

20,1

13,1

3,9

10,9

0,9

1,4

18,9

7,1

23,3

22,3

55,1

0,4

33,9

1,1

9,9

6,4

3,9

1,0

7,1

1,0

7,0

10,1

3,4

2,1

5,1

56,6

2,1

9,1

164,3

163,1

123,7

36,4

1,1

6,9

113,9

99,7

87,0

78,9

37,0

1,0

6,4

78,4

74,1

71,4

60,1

57,6

51,6

48,0

40,3

32,4

30,6

18,7

14,0

Note: Se bilag 3 for beskrivelse af de anvendte kategorier. Et * indikerer, at der er tale om en varslingsordningssag i Ankestyrelsen.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af sagsbehandlingstider på voksenhandicapområdet, fra social- og ældreministeren

TABEL 4.2 SAGSBEHANDLINGSTID FOR GENNEMGÅEDE SAGER OM §§ 112 OG 113 (I UGER)

KM -

Indle-

dende

kon-

takt

KM -

Sags-

oplys-

ning,

udmå-

ling og

afgø-

relse

KM-

Klage

gen-

vur-

de-

ring

AST -

Tid in-

den

sagen

forde-

les til

sags-

be-

hand-

ler

AST

Sags

be-

hand

ling

KM - Sags-

behand-

ling, klage

og genvur-

dering ef-

ter hjem-

visning

AST -

Tid in-

den sa-

gen for-

deles til

sagsbe-

handler

AST

Sags

be-

hand

ling

KM -

Indle-

dende

kontakt

Klage

til Fol-

ketin-

gets

Om-

buds-

mand

og svar

I alt

Sag 1B

Sag 2B

Sag 3B

Sag 4B

Sag 5B

Sag 6B

Sag 7B

Sag 8B

Sag 9B

Sag 10B

Sag 11B

Sag 12B

Sag 13B

Sag 14B

Sag 15B

Sag 16B

Sag 17B

Sag 18B

Sag 19B

Sag 20B

9,4

5,7

8,6

31,7

0,0

3,1

9,0

5,1

7,1

0,0

11,7

2,1

0,4

1,1

1,6

5,0

1,3

2,0

2,4

0,6

23,0

9,4

6,0

2,9

19,0

8,9

1,6

2,9

0,9

0,1

4,3

15,0

0,9

10,1

0,0

0,4

0,0

8,7

27,9

0,0

5,1

2,0

10,0

3,6

3,7

8,9

7,9

4,4

2,6

7,7

10,1

8,1

5,3

5,7

6,3

1,9

2,1

2,7

4,4

2,9

25,0

1,1

22,1

10,7

4,1

14,0

13,0

13,4

20,4

9,0

9,7

14,7

23,9

12,0

14,0

14,7

15,6

13,1

13,0

8,0

6,7

30,0

3,3

31,0

17,4

8,9

2,1

0,6

0,0

5,0

0,3

5,1

2,1

3,7

0,3

3,1

3,3

0,5

2,9

2,6

80,6

76,1

10,0

0,0

15,0

0,0

0,1

0,0

8,6

75,1

60,7

57,9

52,3

6,1

13,9

4,4

24,7

1,1

0,9

2,4

5,6

46,4

45,4

42,4

41,6

40,9

40,3

4,0

39,6

31,1

25,6

22,3

22,1

21,1

20,4

14,3

Note: Se bilag 3 for beskrivelse af de anvendte kategorier. Et * indikerer, at der er tale om en varslingsordningssag i Ankestyrelsen.

Kilde: Retssikkerhedsenhedens sagsgennemgang, 2021