SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 241
Offentligt

Erfaringer med indsatser til

covid-19-håndtering på

ældreområdet

Delrapport 6. Et litteraturstudie

Mette Brehm Johansen, Marianne Mikkelsen og Mickael Bech

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021

Erfaringer med indsatser til covid-19-håndtering på ældreområdet

– Delrapport 6. Et litteraturstudie

e-ISBN: 978-87-7582-064-1

Modelfoto: Mathilde Bech/Cathrine Ertmann/VIVE

Projekt: 302005

Finansiering: Folketingets Social- og Ældreudvalg

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for co-

vid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i perioden fra ja-

nuar 2020 til april 2021. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan vi

som samfund var forberedte på og håndterede epidemien på ældreområdet, og

at etablere et vidensgrundlag til brug for det fremadrettede arbejde med at be-

skytte ældre borgere på plejecentre og i hjemmeplejen mod smitsomme syg-

domme. Den samlede undersøgelse består af seks delrapporter.

Denne delrapport har fokus på den internationale videnskabelige litteratur om

indsatser til håndtering af covid-19 på ældreområdet og deres effekter forstået i

bred forstand og er finansieret af Folketingets Social- og Ældreudvalg.

Rapporten er udarbejdet af senioranalytiker Mette Brehm Johansen, analytiker

Marianne Mikkelsen og forsknings- og analysechef Mickael Bech.

Rapporten er kvalitetssikret via internt review ved undertegnede og eksternt re-

view ved en dansk ekspert. Metode og resultater er drøftet med en faglig følge-

gruppe bestående af professorerne Peter Bjerre Mortensen (Aarhus Universitet),

Morten Balle Hansen (UCL Odense), Karen Andersen-Ranberg (Syddansk Uni-

versitet) og Mette Nordahl Svendsen (Københavns Universitet). Foreløbige re-

sultater er fremlagt for Folketingets Social- og Ældreudvalgs underudvalg samt

en bred gruppe af interessenter. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og

Styrelsen for Patientsikkerhed har endvidere haft mulighed for at kommentere

rapporten for faktuelle fejl og mangler.

Mickael Bech

Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

Introduktion

Baggrund

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

Design og metode

Tilgang og undersøgelsesspørgsmål

Litteratursøgning

Inklusions- og eksklusionskriterier

Screening, kodning og kategorisering

3.1

3.2

Håndteringsstrategier – organiseret efter centrale

indsatskategorier

Testning

Nedlukning og besøgsrestriktioner

3.3 Flerstrengede indsatser

3.4 Overordnede policy-tiltag

3.5

3.6

3.7

Andre studier, herunder uddannelses- og vidensdelingstiltag

Vaccination

På tværs af indsatskategorierne

4.1

Studier med fokus på erfaringer med covid-19-håndtering i

hjemmeplejen

Hjemmeplejerelateret litteratur fra litteratursøgningsdatabasen

5.1

5.2

Svenske og norske erfaringer

Sverige

Norge

5.3

Opsamling

Perspektivering

Litteratur

Bilag 1 Søgestrategi og søgehistorik

Bilag 2 Kodeskemaer på baggrund af indsatskategori

Hovedresultater

Den videnskabelige litteratur om håndteringen af covid-19 på ældreområdet –

i denne delrapport defineret som ældre, der bor på plejecentre, og ældre, der

modtager hjemmepleje – er i sagens natur i sin tidlige fase. Litteraturen er der-

for præget af, at den er ung og i udvikling: Der er stor heterogenitet, altover-

vejende observationelle studier og usikker evidens. Hovedelementet i denne

delrapport er et scoping review af litteraturen dækkende perioden 03.2020-

09.2021. Undersøgelsesspørgsmålet, som litteraturgennemgangen er baseret

på, lyder:

Hvilke indsatser er iværksat for at håndtere covid-19 på ældreområ-

det, og hvad er effekterne af disse indsatser?

Effekter skal i denne litteratur-

gennemgang forstås i bredest mulige forstand og

ikke

kun som et begreb, der

peger på kausale sammenhænge. Da litteraturen har en præliminær karakter,

er det vanskeligt at sige noget om kausal indsats-effekt forhold på baggrund

af litteraturgennemgangen. Desuden har vi ikke opereret med en selektion på

baggrund af studietype. Det betyder, at litteraturgennemgangen indeholder

studier, der er baseret på forskelligartet metodologi, fx kohortestudier, case-

studier og kvalitative interviewstudier. Det giver mulighed for at optegne et

bredere udfaldsrum og flere nuancer, end hvis vi havde opereret med en helt

smal effektforståelse. Det er således inden for en åben forståelse af indsatser

og effekter, at denne delrapport skal læses. På baggrund af en litteratursøg-

ning med 2.476 identificerede referencer har vi gennemført to runder scree-

ning af litteraturen på hhv. abstract- og fuldtekstniveau, hvilket er resulteret i

96 inkluderede studier. Herefter er litteraturen kategoriseret – og gennemgået

– i følgende temaer:

◼

Testning

Nedlukning og besøgsrestriktioner

Flerstrengede indsatser

Overordnede policy-tiltag

Andre studier, herunder uddannelses- og vidensdelingstiltag

Vaccination.

På tværs af litteraturkategorierne er der – på trods af de usikkerheder og den

svage evidens, der er forbundet med den tidlige covid-19-litteratur – nogle

overordnede pejlemærker, som træder frem. For det første findes der en ef-

fekt på smitte ved systematisk brug af værnemidler og test. Seriel, universel

testning af både beboere og ansatte i tillæg til symptombaseret testning ser

ud til at være den mest velegnede teststrategi – især ved omfattende smitte i

lokalsamfundet, da den gør det muligt at opdage og isolere asymptomatiske

og præsymptomatiske smittetilfælde. Desuden synes effekten af indsatser

(vaccinekategorien fraregnet) størst ved at målrette disse mod personalet,

både i forhold til at begrænse mulighed for at have flere arbejdssteder, syste-

matisk brug af værnemidler og rutinemæssig test. Indsatser/retningslinjer, der

sikrer implementering af ovenstående, har tilsvarende en positiv effekt på

smitteniveauet. Besøgsrestriktioner ser ud til at have en usikker og mindre en-

tydig effekt på smittespredning. Dette kan fx skyldes, at smitte i høj grad bæ-

res ind af personalet – især når samfundssmitten er høj, hvorfor effekten af til-

tag rettet mod personalet viser størst effekt. Besøgsrestriktioner ser dog ud til

at være forbundet med negative konsekvenser for beboere og pårørende,

mens det er uvist, i hvilken grad de har bidraget til at forhindre smitte. Det er

også et pejlemærke for fremtidig epidemihåndtering, at kontekstuelle, struktu-

relle og beredskabsmæssige faktorer tilskrives betydning for smitteudbre-

delse og covid-19-relateret mortalitet på plejecentre. Det er elementer såsom

timing af indsatser i relation til epidemiudviklingen, adgang til værnemidler og

testning, evne til at være forberedt i form af opdaterede beredskabsplaner og

velfungerende hygiejneorganisation samt den specifikke organisering af æld-

reområdet.

I den inkluderede litteratur er der et iøjnefaldende fravær af studier af indsat-

ser og effekter i hjemmeplejeregi. Derfor har vi foretaget en søgning i den

brede litteraturdatabase for litteratursøgningen for studier med fokus på

hjemmepleje (uden indsats/effekt som inklusionskriterie). På tværs af de iden-

tificerede studier, der har fokus på hjemmeplejeområdet, ser vi, at området

også har været præget af udfordringer under epidemien. Det tyder på, at der

af forskellige årsager – herunder en oplevelse af øget smitterisiko – er sket en

forskydning af opgaver og ansvar i retning af de pårørende. Det lader også til,

at de ældre modtagere af hjemmepleje har oplevet påvirket livskvalitet i nega-

tiv retning på grund af epidemien. Medarbejderne i hjemmeplejen har måttet

balancere mange hensyn i udførelsen af deres opgaver – både på et overord-

net niveau, hvor de har skullet afveje deres egen sikkerhed, jobsituation og

hensynet til de ældre. Også på det praktiske plan i de specifikke plejesituatio-

ner, hvor udførelsen af opgaver og kontakt til den ældre eksempelvis kunne

være vanskeliggjort af værnemidler og hygiejnehensyn. Det er vanskeligt at

give et tydeligt billede af de ledelsesmæssige udfordringer, der relaterer sig til

epidemihåndteringen på hjemmeplejeområdet, da de fleste studier på området

er udført blandt ledere på tværs af hjemmepleje og plejecentre. Manglende

specifikt tilpassede retningslinjer til hjemmeplejeområdet, udfordringer i rela-

tion til værnemidler samt bemandingsproblemer er dog elementer, der bliver

udpeget som væsentlige udfordringsområder.

Endelig behandles erfaringer og læring omkring håndteringen af covid-19 på

ældreområdet i Sverige og Norge – primært på baggrund af kommissionsrap-

porter fra de respektive lande. På et overordnet niveau tyder det på, at den

svenske håndtering af covid-19 på ældreområdet vurderes som mere mangel-

fuld og fragmenteret, end det er tilfældet i Norge. Men der er fællestræk mel-

lem dem. På tværs af de to lande bliver der peget på problematikker omkring

adgang til værnemidler; manglende central styring og overblik samt mangel-

fuld koordinering mellem centrale aktører og niveauer (dog væsentlig grads-

forskel) samt manglende prioritering af det kommunale ældreområde på over-

ordnet niveau.

Desuden er der en række strukturelle forhold på ældreområdet i de to lande,

som tilskrives betydning for håndteringen. Det ene er en fragmenteret organi-

sering på forskellige niveauer. For Norge på kommunalt og enhedsniveau i for-

hold til rengøring, mens det for Sverige er på et mere omfattende plan, idet

det er hele den overordnede koordinering mellem kommuner og regioner samt

mellem statsligt og lokalt niveau, der udpeges som problematisk. Medarbej-

derrelaterede forhold går også igen de to lande imellem, både hvad angår den

overordnede ressourcemæssige prioritering af ældreområdet og specifikt i re-

lation til ansættelsesforhold på ældreområdet (mere personalekontinuitet/min-

dre brug af vikarer) samt medarbejdernes uddannelsesniveau. Endelig er der i

begge lande fokus på de negative konsekvenser, som besøgsrestriktioner har

haft på de ældre, og på, at der skal skabes bedre mulighed for sikre besøg og

velfungerende kommunikationsmuligheder mellem ældre og pårørende i situa-

tioner som under en epidemi.

1.1

Introduktion

Baggrund

Covid-19-epidemien

er en udfordring, som verdens befolkning har måttet til-

passe sig og håndtere siden februar 2020. Især den ældre del af befolkningen

har været særligt udsatte, det gælder i særdeleshed de ældre, der har brug

for hjælp og pleje i hverdagen og derfor modtager hjemmepleje eller bor på et

plejecenter.

På forskellige tidspunkter under epidemien har der været iværksat forskellige

initiativer til at forebygge smitte hos de særligt sårbare ældre på plejecentre.

På grund af manglende grundlæggende viden om covid-19 i de tidlige faser af

epidemien har håndteringen af covid-19 på ældreområdet – som på andre om-

råder – været præget af, at man har måttet trække på viden om håndteringen

af andre smitsomme sygdomme, sætte fokus på hygiejneindsatsen, holde so-

cial afstand (herunder besøgsrestriktioner på plejecentre) og lade testning

indgå som en del af hverdagen.

De danske erfaringer med covid-19-håndteringen på ældreområdet er under-

søgt og afrapporteret i andre af denne undersøgelses delrapporter. Denne

rapport gennemgår erfaringer fra den internationale litteratur. Det er vigtigt at

understrege, at litteraturen om covid-19 på ældreområdet er under konstant

udvikling og meget heterogen, da litteraturen stammer fra forskellige tidsperi-

oder af epidemien, forskellige studiedesigns og fra lande med forskellige

sundhedssystemer.

1.2

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med dette litteraturstudie er at optegne et billede af, hvordan covid-

19-epidemien er blevet håndteret på ældreområdet igennem forskellige speci-

fikke indsatser og med hvilken betydning/med hvilke effekter.

Formålet med litteraturgennemgangen er både 1) at skabe overblik over ka-

rakteren af den internationale forskningslitteratur på området

2) at give

indblik i de resultater (indsatser og effekter), som beskrives i litteraturen.

I denne delrapport anvender vi for konsistensens og læsevenlighedens skyld udelukkende begrebet

’epidemi’ – også selvom de studier, vi refererer til, anvender ’pandemi’/’pandemic’ m.m. som beteg-

nelse for covid-19-situationen i originalteksten.

Undersøgelsesspørgsmålet, som litteraturgennemgangen er baseret på, lyder:

Hvilke indsatser er iværksat for at håndtere covid-19 på ældreområdet, og

hvad er effekterne af disse indsatser?

Det er essentielt at understrege, at effekter i denne litteraturgennemgang skal

forstås i bredest mulige forstand og

ikke

kun som et begreb, der peger på

kausale sammenhænge. Da litteraturen har en præliminær karakter – især stu-

dier tidligt i epidemien – er det vanskeligt at sige noget om kausal indsats-ef-

fekt forhold på baggrund af litteraturgennemgangen. Desuden har vi ikke ope-

reret med en selektion på baggrund af studietype. Det betyder, at litteratur-

gennemgangen indeholder studier, der er baseret på forskelligartet metodo-

logi, fx kohortestudier, casestudier og kvalitative interviewstudier. Det giver

mulighed for at optegne et bredere udfaldsrum og flere nuancer, end hvis vi

havde opereret med en helt smal effektforståelse. Det er således inden for en

åben forståelse af indsatser og effekter, at denne delrapport skal læses.

En væsentlig sproglig note er, at vi i denne delrapport benytter betegnelsen

’plejecenter’ som generel betegnelse. Internationalt set er der mange forskel-

lige boformer for ældre, der på forskellig vis har brug for praktisk hjælp, støtte

eller personlig pleje i deres hverdag. I denne gennemgang har vi fokus på det,

der i litteraturen betegnes nursing homes, care homes og long term care facili-

ties (LTCF), men rent sprogligt anvender vi den danske betegnelse ’plejecen-

ter’ for læsevenlighedens skyld. I enkelte tilfælde vil det forekomme, at vi skel-

ner mellem betegnelser, hvis det er afgørende for forståelsen af indholdet el-

ler litteraturens konklusioner.

1.3

Læsevejledning

Rapportens kapitel 3-5 er bygget op med opsamlinger undervejs og som af-

runding af hvert kapitel.

kapitel 2

beskrives litteraturgennemganges metode, søgestrategi, inklusions-

og eksklusionskriterier samt screeningsprocessen.

kapitel 3

præsenteres resultaterne af litteraturgennemgangen. Først bliver

der givet et overblik over, hvordan litteraturen fordeler sig i kategorier baseret

på indsatstype. Dernæst beskrives litteraturen i de enkelte indsatskategorier,

og for hver kategori er der en konkluderende opsamling. Afslutningsvist træk-

kes hovedtrækkene i litteraturen op på tværs af litteraturkategorier.

kapitel 4

behandles

fraværet

af studier af indsatser og deres effekter i hjem-

meplejeregi i den fremsøgte litteratur. Dernæst gennemgås en pulje af studier,

der er frasorteret i litteraturscreeningsprocessen, da de ikke har fokus på

iværksatte indsatser til covid-19-håndtering og deres effekter, men relaterer

til bredere erfaringer på hjemmeplejeområdet under covid-19-epidemien.

kapitel 5

trækker vi vigtig overordnet læring frem fra den svenske og norske

håndtering af covid-19 på ældreområdet.

Kapitel 6

er en perspektiverende opsamling, der særligt udpeger centrale pro-

blematikker på ældreområdet, som covid-19 har tydeliggjort.

Et detaljeret indblik i søgestrategi og søgehistorik er at finde i

Bilag 1.

En ske-

mabaseret oversigt over de enkelte inkluderede studier i hver litteraturkate-

gori er at finde i

Bilag 2.

2.1

2.1.1

Design og metode

Tilgang og undersøgelsesspørgsmål

Undersøgelsesspørgsmål samt definition af centrale begreber

Undersøgelsesspørgsmålet for litteraturgennemgangen lyder:

Hvilke indsatser

er iværksat for at håndtere covid-19 på ældreområdet, og hvad er effekterne

af disse indsatser?

Her forstås

indsatser, som er iværksat for at håndtere covid-19

i meget bred

forstand. Det er ikke i udgangspunktet udspecificeret nærmere, hvilke slags

indsatser eller hvilke former for håndteringsstrategier der er tale om, da en del

af formålet med litteraturgennemgangen er at skabe indblik i, hvilke typer af

indsatser der er iværksat. I udgangspunktet forventer vi at finde vaccination,

forskellige typer af testning, brug af værnemidler, ændrede organiseringsfor-

mer og ændrede måder at arbejde på for personalet (herunder anvendelse af

værnemidler, et skærpet hygiejnefokus og nye arbejdsopgaver og -rutiner).

Ældreområdet

omfatter i denne rapport ældre (65 år+) personer, der enten

bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje (hjemmehjælp og/eller hjem-

mesygepleje). Specifikt betyder det, at litteratur, der har fokus på midlertidige

kommunale pladser (såsom rehabiliteringspladser) eller på personer under 65

år, der bor på botilbud eller indgår i bostøtteordninger, er ekskluderet i denne

litteraturgennemgang.

På grund af forskelligartede organiseringer af ældre-

området i de enkelte lande, som den internationale forskningslitteratur dæk-

ker, har det været nødvendigt at vurdere disse begrebers sammenfald med el-

ler adskillelse fra udenlandske pendanter løbende i screeningsprocessen.

Da vi er interesserede i effekter i en bred forstand, så er plejecentre/hjemme-

pleje udpeget som målgruppe i stedet for de ældre, hvilket giver plads til også

at inkludere litteratur med fokus på

effekterne af indsatser

for personale og

pårørende.

Herunder er studier med fokus på ’skilled nursing facilities’ ekskluderet, da det er vurderet, at det mere

ligner midlertidige pladser (som i udgangspunktet er fravalgt i definition af population i denne litte-

raturgennemgang) bl.a. på grund af niveauet af specialiseret personale. I visse tilfælde indgår de i

de inkluderede studier, hvis de udgør en mindre andel af en sammensat mængde af forskellige for-

mer for ’long term care facilities’ for ældre.

Effekterne af de iværksatte indsatser forventer vi i nogen grad vil koncentrere

sig omkring smittespredning og dødelighed. Men det er vigtigt igen at under-

strege, at effekterne ikke er begrænset til disse to parametre. Vi er således

også interesserede i effekterne forstået i meget bred forstand. Eksempelvis vil

psykosociale konsekvenser, oplevede konsekvenser og betydninger af fx be-

søgsrestriktioner også rummes inden for vores forståelse af effekter. Et helt

centralt inklusionskriterie er dog, at studier, der skal inkluderes, både har fo-

kus på en specifik indsats, der er iværksat for at håndtere covid-19 på ældre-

området

effekterne – forstået i meget bred forstand – heraf. Det eksklude-

rer således studier, der udelukkende fokuserer på at beskrive indsatser uden

at gøre rede for effekter heraf.

2.1.2

Tilgang og procesoverblik

Litteraturgennemgangen er en systematisk kortlægning af litteratur på tværs

af forskningsfelter med fokus på indsatser til håndtering af covid-19-epide-

mien på ældreområdet og effekterne af disse indsatser. Tilgangen kan beskri-

ves som et scoping review (Grant & Booth, 2009; Munn et al., 2018). Denne til-

gang er valgt, da litteraturen er ”ung” og præget af observationelle studier,

hvor evidensen overordnet set er usikker. Ikke desto mindre er det i en læ-

ringsoptik væsentligt at betragte litteraturen og samle op på den viden, der

kan uddrages heraf. Et scoping review er en velegnet tilgang, der ifølge litte-

raturen kan anvendes til at:

▪

identificere typer af evidens i et givet felt

skabe begrebsmæssig tydelighed

undersøge, hvordan forskning inden for et givet felt er udført

identificere centrale faktorer eller karakteristika relateret til et be-

stemt begreb

som forløber for et systematisk review

identificere og analysere knowledge gaps (Munn et al., 2018).

I denne type af systematisk review ligger vægten derfor på:

”not detailed an-

swers to specific questions but rather an overview of a broad field”

(Moher,

Stewart, & Shekelle, 2015). Det er således en tilgang til systematiske reviews,

der har til formål at få udfoldet udfaldsrummet for den identificerede litteratur,

beskrive dens sammensætning, og hvilke typer af viden, den indeholder, samt

hvordan denne viden er tilvejebragt. Litteraturgennemgangen er gennemført i

følgende faser:

Definition af undersøgelsesspørgsmål, herunder operationalisering af

begreberne ældreområdet, indsats og effekt

Fastlæggelse af inklusions- og eksklusionskriterier på baggrund af

undersøgelsesspørgsmål

Litteratursøgning i udvalgte databaser

Screening af de indsamlede studier i to runder (først på abstract/title

og dernæst på baggrund af gennemgang af fuldtekstartikler)

Kodning og kategorisering af de inkluderede studier

En gennemgang inden for og på tværs af de enkelte kategorier.

2.2

2.2.1

Litteratursøgning

Søgestrategi for og gennemførelse af litteratursøgningen

Søgestrategien afspejler det fokus på indsatser og effekter heraf, som ligger i

undersøgelsesspørgsmålet:

Hvilke indsatser er iværksat for at håndtere covid-

19 på ældreområdet, og hvad er effekterne af disse indsatser?

På baggrund af undersøgelsesspørgsmålet og på forhånd fastlagte kriterier for

litteratursøgningen (sprog, tidsperiode, publikationstype) har informationsspeci-

alist Kirsten Birkefoss, VIVE, udformet en detaljeret søgestrategi og gennemført

litteratursøgningen. Der er udført en fire-strenget søgning i følgende databaser:

MEDLINE, Embase, CINAHL Plus, Web of Science, WHO covid-19 Research Da-

tabase, Cochrane Library, Epistemonikos, forskningsdatabasen, Swepub, cri-

stin.no. Desuden er der udført søgninger på følgende hjemmesider: LTC Re-

sponses to Covid-19 (https://ltccovid.org/), CDC, ECDC, FHI, Helsedirektoratet,

Folkhälsomyndigheten, Socialstyrelsen (SE), Sundhedsstyrelsen og NIHR. Et de-

taljeret indblik i søgestrategi og søgehistorik er at finde i Bilag 1.

Litteratursøgningen er foretaget med skæringsdato 28/9-2021 eller 29/9-2021

afhængig af database. I alt 2.476 referencer blev identificeret og blev impor-

teret til en RefWorks-database.

2.3

Inklusions- og eksklusionskriterier

For at kunne identificere relevant litteratur i de to screeningsrunder har vi

fastlagt og arbejdet ud fra følgende inklusions- og eksklusionskriterier:

Kriterier for inklusion

Kriterier for eksklusion

Studiernes relevans

Emne/tema/fokus

Studier, der vedrører

indsatser OG

deres effekter

i forbindelse med

håndteringen af covid-19 på æld-

reområdet.

Studier, der ikke vedrører indsatser OG de-

res effekter. For eksempel analyser af øko-

nomiske konsekvenser eller studier, der

udelukkende beskriver indsatser.

Studier af afprøvning af medicinske/farma-

kologiske indsatser.

Studier, der ikke vedrører/inkluderer æl-

dre/plejeområdet. Studier med fokus på

midlertidige pladser.

Bachelorprojekter, masterprojekter, specia-

ler

Målgruppe

Studier, der har

plejecentre og

hjemmepleje som primært fokus.

Metastudier, litteraturstudier, ef-

fektstudier, kvalitative og kvantita-

tive studier, kommissionsrappor-

ter.

Alle lande

Studier på dansk, engelsk, norsk

eller svensk

Studier fra januar 2020 og frem til

29.09.21

Studiedesign/typer

af studier

Land og kontekst

Sprog

Publiceringstids-

punkt

Studier, der er skrevet på øvrige sprog end

dansk, engelsk, norsk og svensk.

Studier fra før 2020

Studiernes kvalitet

Forskningsmetode

Studier med empirisk data, hvor

metoden for indsamling af data og

analyser er beskrevet med viden-

skabelige metoder.

Studier, som ikke vurderes at have tilstræk-

kelig forskningsmæssig kvalitet, dvs. stu-

dier, hvor der er diskrepans i forhold til for-

mål og design, eller hvor studiets gennem-

førelse ikke lever op til gængse kvalitets-

standarder relateret til de anvendte forsk-

ningsmetoder.

Artikler, som alene er teoretiske analyser el-

ler drøftelser heraf.

Matematiske modellerings-/simulationsstu-

die.

Artikler, som alene beskriver ’ongoing tri-

als’/studieprotokoller.

Studier, hvor metoden ikke er velbeskrevet.

Studier, hvor den metodiske fremgangs-

måde er tvivlsom i forhold til formålet.

Formidlingen

Studiets gennemfø-

relse

Metoden skal være velbeskrevet.

Der foretages en vurdering af det

enkelte studies kvalitet ud fra, om

studiet gør det, som det antager at

gøre.

Når det gælder indsatsernes karakter, så er studier, der afprøver specifikke me-

dicinske/farmakologiske indsatser (såsom afprøvning af specifikke lægemidler),

der ikke falder inden for kategorien vaccination, ekskluderet. Det samme gælder

for studier, der fokuserer på virkningsmekanismer på molekylært niveau – fx i

relation til vacciner. Endelig ekskluderes studier, der ikke beskriver deciderede

indsatser til covid-19-håndtering, men eksempelvis udelukkende opgør mortali-

tet i relation til et smitteudbrud på et plejecenter, eller studier, der har fokus på

forbindelser mellem plejecentres karakteristika (størrelse, bemandingsniveau,

ejerforhold, geografisk placering m.m.) og smitteniveau.

2.4

2.4.1

Screening, kodning og kategorisering

Screening

Resultatet af litteratursøgningen var, at der blev identificeret 2.476 referencer

(efter fjernelse af dubletter). Disse 2.476 referencer er dernæst blevet scree-

net i to runder af rapportens første- og andenforfatter.

Første screening er foretaget på baggrund af gennemlæsning af titel og ab-

stract. I første screeningsrunde er de to forfattere startet fra hver sin ende af

litteraturdatabasen og har gennemgået referencerne efter hhv. stigende og

faldende reference-ID-nummer. Ved tvivlsspørgsmål omkring, hvorvidt refe-

rencen skulle inkluderes, er referencen lagt i en tvivlsmappe. Efter første

screeningsrunde er referencerne i denne mappe gennemgået af de to forfat-

tere i fællesskab og sorteret ud i de relevante kategorier.

Efter første screeningsrunde (inkl. gennemgang af tvivlsmappe) var der identi-

ficeret 153 inkluderede referencer. Anden screeningsrunde er gennemført på

baggrund af fuldtekstversionerne af referencerne. Her er hver af de inklude-

rede referencer gennemgået af en af forfatterne, og ligesom i første scree-

ningsrunde har vi arbejdet med en tvivlskategori, som efterfølgende er gen-

nemgået af begge forfattere i fællesskab.

Figur 2.1

Procesoverblik for litteratursøgning og -gennemgang

Kilde:

Udarbejdet af forfatterne.

2.4.2

Kodning og kategorisering

Efter anden screeningsrunde er de 96 inkluderede artikler blevet kodet ud fra

på forhånd definerede koder, der er udvalgt med baggrund i undersøgelses-

spørgsmålets centrale elementer: population, indsats til håndtering af covid-19

og indsatsens effekt bredt forstået. Det er udspecificeret i følgende kodepara-

metre:

Referencenummer, titel, forfatter, årstal, publikationstype, studietype, studie-

design/metode, land (for indsats), ældreområde, population, indsatsområde,

beskrivelse af indsats, effektmål/effektområde(r), konklusion/hovedfund og

tidspunkt for indsats/dataindsamling.

Koden ’Tidspunkt for indsats/dataindsamling’ er tilføjet undervejs, da det blev

tydeligt, at det er en væsentlig information for at kunne indplacere indsatsen i

epidemiens samlede forløb.

Der er foretaget en overordnet kodning, hvor rapportens første- og andenfor-

fatter har gennemgået hver deres andel af artiklerne. Dette er gjort for at

skabe overblik og kunne kategorisere referencerne. Efterfølgende er der tilfø-

jet flere detaljer i kodningerne af den ene forfatter. De 96 inkluderede artikler

er derefter kategoriseret på baggrund af indsatstype. Kategoriseringsproces-

sen resulterede i følgende indsatskategorier:

Testning (15), nedlukning og besøgsrestriktioner (20), flerstrengede indsatser

(19) (overlapper delvist med de andre kategorier), policy-tiltag på overordnet

niveau (7), andet, herunder uddannelses- og vidensdelingstiltag (5), vaccina-

tion (18). Reviews (12) er desuden oprettet som en selvstændig kategori.

Denne kategori indeholder fortrinsvis ’rapid reviews’, der gennemgår litteratu-

ren fra forskellige vinkler. En del er tematiske reviews (fx omkring vacciner el-

ler besøgsrestriktioner), som bliver anvendt i kapitel 3 i gennemgangen af de

enkelte indsatskategorier, hvor det er relevant. De brede reviews flettes ele-

mentvist ind i gennemgangen af de enkelte indsatskategorier.

Fire brede og omfattende reviews med fokus på covid-håndtering på ældre-

området (Dykgraaf et al., 2021; Frazer et al., 2021; National Collaborating Cen-

tre for Methods and Tools, 2021; Stratil et al., 2021) konkluderer, at kvaliteten

af evidensen er lav og meget usikker, og at det er ikke muligt at udpege kau-

sale forhold mellem indsatser og effekter (Dykgraaf et al., 2021, p. 12; Frazer

et al., 2021, p. 12; National Collaborating Centre for Methods and Tools, 2021,

p. 3, 6-7; Stratil et al., 2021, p. 43-44). Det er også inden for denne ramme, at

nedenstående litteraturgennemgang pr. indsatskategori skal læses. Vi har ikke

systematisk gennemgået kvaliteten af de enkelte studier, men finder stor he-

terogenitet i både fokus og afrapporteringsformat, samt at den inkluderede lit-

teratur altovervejende er studier med observationelt studiedesign, hvilket an-

dre reviews har udpeget som bidragende til den overordnet set meget usikre

evidens.

Et overblik i form af et flowchart over processen ses i Figur 2.2.

På grund af studiernes heterogenitet vil litteraturen i det følgende kapitel blive

gennemgået på to niveauer. Dels vil vi indledningsvist give et skematisk over-

blik over, hvordan de inkluderede studier fordeler sig på indsatskategorier og

omfattede delpopulationer (beboere, medarbejdere, pårørende). Dernæst vil

de enkelte kategorier af studier blive gennemgået med fokus på, hvad de en-

kelte studier konkluderer. Dernæst vil der i opsamlingen på tværs af studier i

kategorien være fokus på, hvilke potentielle læringer i relation til covid-19-

håndtering på ældreområdet, som studierne kan give anledning til. Det er igen

vigtigt at understrege, at på grund af de inkluderede studiers karakter og den

relativt lille mængde litteratur, så er evidensen overordnet set usikker. Det er

således

ikke

kausale effekter, der bliver beskrevet i gennemgangen.

Figur 2.2

Flowchart – skematisk overblik over litteraturscreenings-

processen

Kilde:

Udarbejdet af forfatterne.

Håndteringsstrategier –

organiseret efter centrale

indsatskategorier

Tabel 3.1 giver et indledende overblik over den inkluderede litteratur fordelt

på indsatstyper, og i hvilket afsnit i rapporten litteraturen fra den enkelte ind-

satskategori gennemgås.

Tabel 3.1

Fordeling af litteratur i relation til indsatskategori

Indsatskategori

Testning

Nedlukning og besøgsrestriktioner

Flerstrengede indsatser

Overordnede policy-tiltag

Andet, herunder uddannelses- og

vidensdelingstiltag

Vaccination

Reviews

Antal inkluderede studier

Afsnit i rapport

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Flettet ind løbende i gennem-

gang af indsatskategorier

Overordnet set er den inkluderede litteratur koncentreret omkring studier, der

relaterer til plejecentre. I den inkluderede litteratur er der således ingen stu-

dier, der vedrører hjemmepleje. Den smule litteratur, der findes i den frem-

søgte litteraturdatabase (udgangspunktet på 2.476 referencer), som relaterer

til hjemmepleje, afrapporterer primært oplevelser/holdninger til specifikke co-

vid-19-relaterede aspekter af arbejdet eller patienter og pårørendes oplevel-

ser af at modtage hjemmepleje under epidemien – ikke specifikt til indsatser,

der er iværksat for at håndtere covid-19 i hjemmeplejen. En af årsagerne til

den manglende litteratur på området kan være, at plejecentre er en mere vel-

defineret organisatorisk enhed, som er nemmere at afgrænse og studere.

Hjemmepleje er desuden særligt veludbygget og velorganiseret i de nordiske

lande, mens det ikke i samme grad er tilfældet i andre lande. Fraværet af

hjemmeplejerelaterede studier behandler vi yderligere i kapitel 4.

Det er desuden værd at nævne, at ud over studiets tidslige placering i epide-

mien (indsatstidspunkt/tidspunkt for dataindsamling) og nationale forankring,

som vi har registreret i kodeskemaet, er der en række andre kontekstuelle for-

hold, som også har betydning for, hvordan vi kan tolke de inkluderede studier.

Kontekstuelle forhold er væsentlige at være opmærksom på, hvis man kigger

på tværs af studier, og hvis man vil vurdere overførbarhedspotentialet af stu-

diernes fund. Der foreligger også en række studier, der har kontekstuelle ele-

menter og deres associering til covid-19-smitte på plejecentre som deres pri-

mære undersøgelsesobjekt. Men disse studier ligger uden for denne litteratur-

gennemgangs fokusområde, da det ikke falder ind under

indsatser

til covid-

19-håndtering. Her vil vi dog kort omtale to centrale reviews, da deres indsig-

ter er vigtige som ramme for den følgende litteraturgennemgang.

Der foreligger bl.a. et scoping review med fokus på udfordringer og reaktioner

på plejecentre under covid-19 (Giri, Chenn, & Romero-Ortuno, 2021), som fin-

der en række interne og eksterne faktorer, der har bidraget til plejecentrenes

udsathed i forhold til smittespredning: beboer-relaterede faktorer såsom ko-

morbiditet; facility-relaterede faktorer såsom størrelse og belægningsgrad og

geografisk placering; medarbejder-relaterede faktorer såsom at arbejde på

flere plejecentre, medarbejdernormering og uddannelsesniveau; eksterne fak-

torer såsom adgang til værnemidler samt smitteniveauet i det omgivende

samfund. De optegner desuden en række strategier, der har været iværksat

for at afbøde de negative effekter af epidemien: testning, isolation og kohor-

teisolation (opdeling af beboere i grupper på baggrund af smittestatus), be-

skyttelse og understøttelse af medarbejderne, fremme af beboernes fysiske

og mentale velbefindende samt teknologianvendelse i plejen.

Et andet review, der relaterer til kontekstuelle elementers betydning, har pri-

mært fokus på LTCF-karakteristika og deres associering med covid-19 out-

comes (Konetzka et al, 2021). De finder, at større enheder og høj covid-19-

prevalens i det omgivende samfund er de to væsentligste faktorer forbundet

med højere antal smittede og covid-relaterede dødsfald på LTCFs (Konetzka

et al., 2021, p. 9-10). De konkluderer overordnet set, at manglen på værnemid-

ler og testudstyr har været en væsentlig faktor for, hvordan epidemien har ud-

spillet sig på ældreområdet, og at det er nødvendigt, at ældreområdet bliver

anset som en del af sundhedsområdet og bliver prioriteret med hensyn til as-

sistance og ressourcer.

Det er således væsentligt at have kontekstuelle forhold for øje, når overfør-

barhedspotentialet vurderes. Nogle af de mest centrale er:

▪

Medarbejdernormering (påvirker fx medarbejdernes mulighed for at

have kontakt til få beboere), medarbejdermobilitet (har den enkelte

medarbejder ansættelse på flere plejecentre), bemandingssituation

(fx omfanget af vikaranvendelse) samt medarbejdernes uddannelses-

niveau

▪

Smitteniveau og aktuelle nationale covid-19-restriktioner i det omgi-

vende samfund (fx om der i perioden har været udgangsforbud, som

det har været tilfældet på nationalt niveau i en række lande i perioder

under epidemien)

▪

Den overordnede covid-19-håndteringsstrategi i det pågældende

land

Størrelse og geografisk placering af plejecenteret samt andre pleje-

centerkarakteristika

Governance-strukturer og den specifikke organisering af ældreområ-

det i det land, hvor studiet er foretaget

Kulturelle forhold.

Nu retter vi blikket mod den inkluderede litteratur og gennemgår de seks ind-

satskategorier, den er organiseret i.

3.1

Testning

Testning er en udbredt strategi til covid-19-håndtering på ældreområdet.

Testudstyr var i den indledende fase af epidemien en begrænset ressource,

der primært var tilgængelig og blev anvendt på hospitalerne. Undervejs i epi-

demiens faser har testning på ældreområdet spillet forskellige roller i relation

til opsporing og håndtering af smitte både blandt beboere og medarbejdere på

plejecentre. Alle nedenstående studier har fokus på test på plejecentre, mens

der er ikke identificeret studier med specifikt fokus på testning som indsats til

covid-19-håndtering i hjemmeplejen (se kapitel 4).

Fem af de inkluderede reviews indbefatter test som indsats til covid-19-hånd-

tering (Dykgraaf et al., 2021; Frazer et al., 2021; Gmehlin & Munoz-Price, 2022;

National Collaborating Centre for Methods and Tools, 2021; Stratil et al.,

2021). På et overordnet niveau konkluderer Stratil et al. (2021), at rutinetest-

ning af beboere og medarbejdere uafhængigt af symptomer muligvis kan re-

ducere antallet af smittetilfælde og sandsynlighed for smitteudbrud. Det

samme er gældende for symptombaseret overvågningstestning (Stratil et al.,

2021, p. 2). I samme tråd konkluderer Dykgraaf et al. (2021), at testning på

baggrund af symptomer og single point-prevalence testning (testning på en

gruppe af personer på ét specifikt tidspunkt for at bestemme smitteniveauet

på netop det tidspunkt) er fundet at være ineffektive teststrategier, men at

seriel universel testning af beboere og medarbejdere anses for at være af af-

gørende betydning (Dykgraaf et al., 2021, p. 1985). NCCMT (2021) konklude-

rer, at proaktiv asymptomatisk (uden tegn på sygdom) og rutinemæssig test-

ning af alle – både personale og beboere – på plejecentre har potentiale til at

mindske covid-19-smitte (National Collaborating Centre for Methods and

Tools, 2021, p. 3).

De inkluderede enkeltstudier i gennemgangen nedenfor er studier, der evalue-

rer forskellige teststrategiers potentiale primært i relation til at mindske smit-

tespredning. Det er både studier, der betragter jævnlig testning af alle bebo-

ere/medarbejdere som screeningsstrategi, og studier, der specifikt har fokus

på testning af alle beboere/medarbejdere ved opdaget smittetilfælde som et

redskab til at håndtere et smitteudbrud. Det er væsentligt at påpege, at test-

ning også er et element, der indgår sammen med flere elementer i en samlet

covid-19-håndtering i en række studier i kategorien ’Flerstrengede indsatser’. I

det følgende afsnit er studierne karakteriseret ved, at deres primære fokus er

på testning som indsats.

3.1.1

Symptombaseret eller universel testning

Testning af alle personer uden indikation på symptomer som screeningsstra-

tegi på plejecentre er en af de mest velbeskrevne tilgange til testning, der af-

rapporteres om i den inkluderede litteratur. Det vil sige proaktiv brug af test-

ning til at screene for smittetilfælde på plejecentre, uden at det er foranlediget

af, at der er identificeret smittede eller personer med symptomer blandt per-

sonalet eller beboerne. Denne strategi anvendes både i relation til beboere og

medarbejdere – i mange tilfælde begge grupper – og litteraturen viser, at der

er en mulig sammenhæng mellem testning i den ene gruppe og smitteniveauet

i den anden gruppe.

Otte af de inkluderede studier falder i denne kategori (Bigelow et al., 2021;

Birgand et al., 2021; Ehrlich et al., 2021; Green et al., 2021; Marossy et al.,

2021; Saegerman et al., 2021; Telford et al., 2020; van den Besselaar et al.,

2021). Et belgisk studie konkluderer, at ugentlig test af medarbejdere giver

signifikant lavere incidens af plejecentre med smittetilfælde blandt ansatte

samt signifikant lavere antal dødsfald blandt beboerne (Saegerman et al.,

2021). Et amerikansk studie sammenligner en gruppe plejecentre, der tester

ved identificeret smittetilfælde, og en gruppe plejecentre, der tester uden

identifikation af smittetilfælde. De finder, at ved testning ved identificeret

smittetilfælde er der en signifikant højere andel af smittede efter 4 ugers op-

følgende testning end i den gruppe plejecentre, der testede uden identificeret

smittetilfælde. De konkluderer, at proaktiv testning af beboere og medarbej-

dere kan være med til at forhindre større smitteudbrud (Telford et al., 2020).

Et andet amerikansk studie peger på, at point-prevalence surveys blandt be-

boere og ansatte på plejecentre var associeret med 41-80 % lavere incidens-

rate (Ehrlich et al., 2021). Et engelsk studie baseret på data fra 2.455 beboere

og medarbejdere på 37 plejecentre konkluderer, at de høje andele af asymp-

tomatiske smittetilfælde, som de identificerer blandt både beboere (51 %) og

personale (69 %), indikerer, at universel testning af beboere og ansatte kan bi-

drage til at identificere smittede og igangsættelse af smitteforhindrende tiltag

(Marossy et al., 2021). Et enkelt tidligt studie modsiger dette billede, idet de

på baggrund af en two-point prevalence survey på 34 asymptomatiske engel-

ske plejecentre ikke finder nogen evidens for at teste på plejecentre, hvor be-

boerne ikke har symptomer (Green et al., 2021).

Tre andre studier undersøger, hvor mange flere smittede der identificeres ved

universel testning end efter identifikation af smittetilfælde på baggrund af

symptombaseret testning af beboere eller beboere og ansatte (Bigelow et al.,

2021; Birgand et al., 2021; van den Besselaar et al., 2021). Disse studier peger

alle på, at denne strategi gør, at man finder et varierende antal præsympto-

matiske (smittede, der endnu ikke udviser symptomer) eller asymptomatiske

smittetilfælde, hvilket muliggør tidlig indsats med smittebegrænsende tiltag,

såsom isolation, zoneinddeling eller andre tiltag, som også gennemgås senere.

På den baggrund beskriver de universel testning som en effektiv strategi til at

finde smittetilfælde tidligt og derved afbøde et smitteudbrud.

Endelig er der en række inkluderede studier, der beskriver testindsatser, der

er igangsat på baggrund af identifikation af et eller flere smittetilfælde (Blain

et al., 2020; Chong et al., 2021; Escobar et al., 2021; Tang et al., 2021). Det er

således testning som redskab til at håndtere et specifikt udbrud. Studierne,

der alle er baseret på data fra det tidlige forår 2020, er beskrivende med fokus

på udbrudsforløb og testindsats og viser, at gentaget universel testning af

både beboere og ansatte er et vigtigt redskab i håndteringen af smitteudbrud

på plejecentre.

På tværs af disse studier fremstår gentaget universel testning af beboere og

ansatte på plejecentre (typisk i tillæg til symptombaseret testning) som en

håndteringsstrategi, der gør det muligt at identificere flere smittede end ved

en teststrategi udelukkende baseret på symptombaseret testning, da den uni-

verselle testning gør, at man finder asymptomatiske og præsymptomatiske

smittede. Strategien muliggør desuden en hurtigere indsats med andre smitte-

kontrollerende tiltag såsom isolation af de smittede og kohorteisolation af be-

boere og medarbejdere på plejecenteret som helhed. Desuden peger studi-

erne på, at det er væsentligt ikke kun at teste beboerne, men også de ansatte.

3.1.2

Organisatoriske elementer

Testning som strategi til covid-19-håndtering på plejecentre er forbundet med

en række nye arbejdsopgaver og arbejdsrutiner for medarbejderne, der skal

indlejres i dagligdagen. Hvad enten teststrategien er rettet mod medarbej-

dere, beboere eller besøgende, eller er baseret på podning til brug for en

PCR-test, der skal analyseres i et eksternt laboratorie, eller kviktest på stedet,

så kræver det nye former for koordinering og nye arbejdsopgaver for medar-

bejderne på plejecenteret. Enkelte af de inkluderede studier vurderer eksplicit

organisatoriske udfordringer forbundet med testning (Micocci et al., 2020; Mi-

cocci et al., 2021; Tulloch et al., 2021). For disse studier gælder det, at det pri-

mært er oplevede effekter af testindsatsen, der afrapporteres.

To studier behandler organisatoriske elementer forbundet med teststrategier.

Et britisk studie undersøger tilslutningen til en implementeret testprotokol,

hvor besøgende og medarbejdere testes med kviktest (Tulloch et al., 2021).

De finder, at der er en lav tilslutning til protokollen, og de finder ved sammen-

ligning med plejecentre, der ikke har implementeret protokollen, at der ikke er

signifikant forskel på, hvor mange plejecentre der oplevede udbrud, eller på

størrelsen/omfanget af udbrud. På baggrund af kvalitative data beskrives det,

at manglende overholdelse af testprotokollen bl.a. tilskrives øget arbejdsbe-

lastning for i forvejen pressede medarbejdere og manglende integration af

medarbejdertestning i deres arbejdstid (Tulloch et al., 2021, p. 4, 6).

Et andet kvalitativt studie afrapporterer om organisatoriske udfordringer for-

bundet med podebaseret testning af beboere på engelske plejecentre. De fin-

der udfordringer, der relaterer til arbejdsorganiseringen (eksempelvis at pod-

ning skal foretages af en velkendt medarbejder for beboere med demens, hvil-

ket kræver specifik organisering); ressourcer/bemanding (fx kræver det to

medarbejdere pr. podning) og nye administrative opgaver for medarbejderne

(registrere de gennemførte tests og efterfølgende modtage og formidle test-

svar til relevante personer) (Micocci et al., 2021). Et enkelt studie vurderer an-

vendeligheden af en specifik metode til PCR-baseret point-of-care testning

(test på stedet) på plejecentre og finder god overensstemmelse mellem resul-

tater fra laboratoriebaseret PCR-test og denne metode til PCR-baseret point-

of-care testning (Micocci et al., 2020).

På tværs af disse organiseringsrelaterede studier ser vi, at covid-19-testning

på plejecentre er forbundet med nye arbejdsopgaver og -rutiner for medarbej-

derne, og at det kan være vanskeligt at overholde testprotokollerne i en travl

hverdag. Det er således væsentligt at være opmærksom på vigtigheden af med-

arbejderressourcer og lokal organisering for overholdelse af testprotokoller.

3.1.3

Opsamling

Det billede, litteraturen viser, er, at testning er et af de redskaber, der – ofte i

kombination med andre håndteringstiltag (se under kategorien ’flerstrengede

indsatser’ i afsnit 3.3) – er anvendelige i håndteringen af covid-19 på plejecen-

tre. Det gælder både i forhold til at forhindre smitteudbrud og i forhold til at

håndtere et smitteudbrud. Litteraturen tyder på, at der, på grund af den store

andel af asymptomatiske smittetilfælde, der kendetegner covid-19, er positive

effekter forbundet med at gå fra en udelukkende symptombaseret/udbruds-

baseret teststrategi til også at operere med en seriel, universel screenings-

teststrategi. Seriel, universel testning af beboere og ansatte ser ud til at være

den mest velegnede teststrategi, da den gør det muligt at opdage og isolere

asymptomatiske og præsymptomatiske smittetilfælde. Desuden peger littera-

turen på, at det er væsentligt ikke kun at teste beboerne, men også de an-

satte. Det er dog ikke muligt på baggrund af den inkluderede litteratur at sige

noget om, hvornår og ved hvilket smittetryk en seriel, universel screenings-

teststrategi er omkostningseffektivt. Litteraturen peger desuden på, at for-

skellige organisatoriske forhold kan have indflydelse på graden af tilslutning

til/efterlevelse af den lokalt implementerede testprotokol. Testning på pleje-

centre betyder også nye arbejdsopgaver og -rutiner for medarbejderne og kan

forårsage øget arbejdsbelastning.

3.2

Nedlukning og besøgsrestriktioner

Denne kategori indeholder studier, der på forskelligt niveau og på baggrund af

forskellige metoder behandler konsekvenserne af samfundsnedlukning, be-

søgsrestriktioner og krav om social afstand. De tre fænomener relaterer til for-

skellige niveauer: det omgivende samfund, forholdet mellem det omgivende

samfund og plejecenteret samt interne forhold på plejecenteret. Det er såle-

des alle studier, der forholder sig til konsekvenserne af indsatser, der har

færre/mindre grad af social kontakt som smittedæmpende mekanisme som

omdrejningspunkt.

Studierne fordeler sig i tre overordnede kategorier:

Studier, der beskæftiger sig med konsekvenser af nedlukning og/eller

besøgsrestriktioner som indsatser til at håndtere covid-19 for de æl-

dre på plejecentre

Studier, der beskæftiger sig med indsatser, der er iværksat for at

modvirke potentielle negative konsekvenser af nedlukning og be-

søgsrestriktioner

Studier, der har fokus på genåbningsindsatser samt betydning af test

og vaccination for besøgsmuligheder.

3.2.1

Indsats: nedlukning & besøgsrestriktioner

Den første gruppe af studier beskæftiger sig med konsekvenser af nedlukning

og/eller besøgsrestriktioner som indsatser til at håndtere covid-19 for de æl-

dre på plejecentre fra enten de ældres, medarbejdernes eller de pårørendes

perspektiver. Nogle studier anvender forskellige mål for konsekvenserne, fx

ensomhedsniveau eller kognitive scorer/funktionsrelaterede scorer eller de-

pressionsscore. Andre er interviewbaserede kvalitative studier, hvor det er de

interviewedes oplevelser og erfaringer i forbindelse med restriktionerne, der

bruges i analyser af, hvilke konsekvenser indsatserne har haft.

Der er i litteraturscreeningen identificeret to reviews, der specifikt behandler

området – et med fokus på plejecentre (care homes) og et med et bredere fo-

kus på sundhedsområdet, hvorunder fem studier fra en plejecenterkontekst

(nursing home-setting) er inkluderede. Begge review konkluderer overordnet

set, at nedlukning og besøgsrestriktioner har haft negative konsekvenser for

de ældre, deres familier og de fagprofessionelle. For de ældre har det især re-

sulteret i oplevet ensomhed og depression, for familierne følelsesmæssig på-

virkning og et øget informationsbehov, og for de fagprofessionelle har restrik-

tionerne affødt etiske dilemmaer og flere arbejdsopgaver – fx i forhold til kom-

munikation og støtte med og mellem beboere og pårørende (Comas-Herrera

et al., 2020; Hugelius, Harada, & Marutani, 2021).

Andre reviews har besøgsrestriktioner som et af flere elementer i deres littera-

turgennemgang. Dykgraaf et al. (2021) konstaterer, at besøgsrestriktioner er

en bredt anvendt strategi til at håndtere covid-19 på plejecentre, samt at der

er afrapporteret om positive erfaringer med genåbning uden forekomst af øget

smittespredning (Dykgraaf et al., 2021, p. 1977). Stratil et al. (2021) konklude-

rer, at besøgsrestriktioner muligvis kan reducere antallet af smittetilfælde og

dødsfald, men at evidensen er meget usikker. Ligeledes konkluderer de, at be-

søgsrestriktioner kan have negative effekter på beboernes mentale helbred,

men at evidensen også på dette område er meget usikker (Stratil et al., 2021,

p. 2). En anden litteraturgennemgang konkluderer, at det er vanskeligt at sige

noget om effektiviteten af at indføre besøgsrestriktioner i forhold til smitte-

håndtering, da de casestudier, der er på området, mangler sammenlignings-

gruppe (National Collaborating Centre for Methods and Tools, 2021, p. 3).

Seks af de inkluderede enkeltstudier afrapporterer på undersøgelser med fo-

kus på at måle ensomhed, depression og andre effekter af besøgsrestriktioner

på plejecenterbeboernes mentale helbred. I forhold til ensomhed finder flere

studier høje niveauer af ensomhed hos beboerne, enten selvrapporteret (El

Haj & Gallouj, 2021; Van der Roest et al., 2020), vurderet af pårørende (O'Cao-

imh et al., 2020; Van der Roest et al., 2020) eller af ansatte (Van der Roest et

al., 2020). Et amerikansk studie måler forskellen i beboernes ensomhed før og

efter indførelse af restriktioner og finder, at ca. en tredjedel af beboerne var

mere ensomme under restriktionerne end i ugerne før epidemien (Hua & Tho-

mas, 2021). Specifikt for ældre med demens afrapporterer de pårørende også

om progression i demenssygdommen og fald i livskvalitet (Hindmarch et al.,

2021). Et spansk studie betragter målinger af ældre på plejecentres kognitive,

funktions- og depressionsstatus før og efter første nedlukning i foråret 2020.

De finder accelereret forværring af score for kognitive og funktionsrelaterede

mål samt depressionsscore, men at social kontakt udlignede forværringen

(Pereiro et al., 2021).

Fire interviewbaserede (Avidor & Ayalon, 2021; Lood, Haak, & Dahlin-Ivanoff,

2021; Paananen et al., 2021; Yeh et al., 2020) og tre survey-baserede (Nash et

al., 2021; Sizoo et al., 2020; Wammes et al., 2020) studier afrapporterer pleje-

centerbeboere og deres pårørendes oplevelser af konsekvenserne af nedluk-

ning, besøgsrestriktioner og andre sociale restriktioner. I et studie fra Taiwan

beskriver familiemedlemmer til pårørende på plejecentre, at deres bekymrin-

ger på deres pårørendes vegne handler om den stress, besøgsrestriktionerne

skaber, om de ældre får den sygepleje, de har brug for, og om deres daglige

aktiviteter. Men på trods af de negative effekter rapporterer de om en høj grad

af accept af de indførte besøgsrestriktioner blandt familierne (Yeh et al.,

2020). I et israelsk studie beskrives brud på den fysiske og følelsesmæssige

forbindelse mellem beboer og pårørende samt brud på plejerutiner (idet ikke-

essentielle elementer af deres pleje blev lukket ned) som de primære konse-

kvenser af besøgsrestriktioner. Familiemedlemmer til beboere på plejecentre

oplevede desuden bekymring for deres pårørendes velbefindende samt ambi-

valens i relation til at have deres pårørende i en institution under disse betin-

gelser (Avidor & Ayalon, 2021). I et finsk studie konkluderes det, at konse-

kvenserne af sociale restriktioner bl.a. var en forværring af beboernes tilstand

– fx dårligere fysisk formåen og dårligere hukommelse. Både familiemedlem-

mer og beboere oplevede frygt, sorg og stress (Paananen et al., 2021). En un-

dersøgelse med fokus på svenske plejecenterbeboeres erfaringer med hver-

dagslivet under covid-19 finder, at beboerne både følte sig beskyttede og iso-

lerede som følge af restriktionerne. Et væsentligt tema for beboerne var ople-

velsen af at have fået begrænset deres frihed og øget deres afhængighed af

medarbejdere og pårørende. Desuden beskrives det, at restriktionerne har

gjort de små ting, der giver glæde i hverdagen, færre og sværere at opnå

(Lood et al., 2021). Endelig har et hollandsk studie undersøgt de dilemmaer,

som læger tilknyttet plejecentre har oplevet i forbindelse med besøgsrestrikti-

oner. Overordnet set finder studiet, at dilemmaerne relaterer til balanceringen

af hensyn til den enkelte beboers (og pårørendes) livskvalitet over for hensy-

net til at minimere smitterisiko, og at der er brug for individuelt tilpassede løs-

ninger (Sizoo et al., 2020).

På tværs af studierne tyder erfaringerne på, at indsatser med fokus på at

mindske social kontakt – særligt besøgsrestriktioner – har haft negative kon-

sekvenser for de ældre og deres pårørende. Det er dog vanskeligt ud fra litte-

raturen at vurdere, hvordan de mulige positive effekter af restriktionerne i

form af mindsket smitte kan holdes op imod de potentielle negative konse-

kvenser for beboere og pårørende i form af ensomhed, depression, generel

forværring i fysisk og kognitiv tilstand, bekymring og frustration samt oplevel-

ser af at være frataget en grundlæggende rettighed til kontakt mellem familie-

medlemmer.

3.2.2

Indsats: tiltag til at modvirke potentielle negative effekter af

besøgsrestriktioner

En anden gruppe af studier beskæftiger sig med indsatser, der er iværksat for

at modvirke potentielle negative konsekvenser af at indføre nedlukning og be-

søgsrestriktioner. Det er således en slags andengenerationsstudier, der ikke

undersøger effekter af den primære inddæmnings-/afbødningsindsats, men i

stedet undersøger indsatser til håndteringen af negative konsekvenser af den

primære indsats.

Der er et review på området, der har fokus på anvendte strategier til at mulig-

gøre meningsfulde forbindelser til familiemedlemmer under perioder med be-

søgsrestriktioner. Overordnet set konkluderer reviewet, at besøgsrestriktioner

har haft stor indvirkning på de ældre og deres familiers sundhed og velbefin-

dende (Veiga-Seijo et al., 2021). De udpeger tre primære strategier, der er

blevet anvendt for at modvirke social isolation for de ældre: informations- og

kommunikationsteknologi, støttegrupper for familier og faste kontaktpersoner

blandt medarbejderne for de enkelte familier (Veiga-Seijo et al., 2021).

Tre inkluderede enkeltstudier på området har fokus på indsatser, der via tek-

nologi forsøger at modvirke de potentielle negative effekter af besøgsrestrikti-

oner. Det er omlægning af besøgsindsats til virtuelt format (Fearn et al., 2021),

oprettelse af et telefonbaseret kontaktprogram (van Dyck et al., 2020) eller vi-

deotelefoni via temi-robotter (Follmann et al., 2021). De viser alle tre, at der er

positive tilbagemeldinger fra de involverede. Ét af studierne målte effekten af

indsatsen via et spørgeskema med tre spørgsmål, der udgjorde et ensom-

hedsmål. Det viste en reduktion i ensomhed blandt hospitalsindlagte – som var

den ene undersøgte gruppe – men i plejecentergruppen fandt man ikke effekt

på ensomhedsniveau af den virtuelle kontakt (Follmann et al., 2021). Endelig

viser et canadisk studie, at kliniske informationssystemer kan bruges til at un-

dersøge forandringer i beboernes niveau af fx depression, delirium og aggres-

siv adfærd, og til at evaluere de tiltag, der sættes i værk for at imødegå nega-

tive udfald (McArthur et al., 2021).

3.2.3

Indsats: genåbning samt betydning af test og vaccination for

besøgsmuligheder

Tre studier betragter erfaringer med at lempe besøgsrestriktioner og åbne op

for besøgende på plejecentre. Der er to hollandske studier af genåbningsind-

satsen i Holland (Koopmans et al., 2022; Verbeek et al., 2020) samt en gen-

nemgang af nationale guidelines og erfaringer med sikre måder at etablere be-

søg på under covid-19 (Low et al., 2021). De hollandske studier peger begge

på, at de involverede rapporterer om varierende grad af lokal guideline-imple-

mentering, øget velbefindende for beboerne, men også blandede oplevelser

for de ansatte som konsekvenser af genåbningen. De ansatte fandt genåbning

vigtig for de ældres velbefindende, men de oplevede også frygt for smitte og

bekymringer omkring øget arbejdspres i forbindelse med at gennemføre sikre

besøg (Koopmans et al., 2022; Verbeek et al., 2020).

Endelig undersøger et kvalitativt, longitudinelt interviewstudie baseret på in-

terview med plejecentermedarbejdere og pårørende til demente beboere på

plejecentre betydningen af vaccination og øget testning for muligheden for at

besøge demente pårørende, der bor på plejecentre i UK (Giebel et al., 2021b).

Studiet finder, at besøgs-guidelines blev implementeret med stor variation på

de enkelte plejecentre, samt at mange pårørende på trods af testning og vac-

cination ikke fik lov til at besøge beboerne ansigt til ansigt, selvom medarbej-

derne omkring den ældre ikke nødvendigvis var vaccinerede (lavere vaccine-

optag blandt medarbejdere end pårørende). Frustrationerne blandt de pårø-

rende voksede over tid (mellem første og anden interviewrunde okt./nov.

2020; marts 2021). Overordnet set konkluderer forfatterne, at ansigt til ansigt-

besøg er en grundlæggende rettighed, der så vidt muligt skal opretholdes, og

at det er afgørende, at medarbejdere på plejecentre bliver vaccineret (Giebel

et al., 2021b).

3.2.4

Opsamling

Ingen af de inkluderede enkeltstudier kan konkludere om den specifikke be-

tydning af besøgsrestriktionerne for smitteniveauet på plejecentre. Et centralt

review på området konkluderer dog, at besøgsrestriktioner muligvis kan redu-

cere antallet af smittetilfælde og dødsfald, men det påpeges, at evidensen er

meget usikker (Stratil et al., 2021). Det er derfor svært på baggrund af littera-

turen at sige noget om, hvor afgørende besøgsrestriktionerne har været for

smitteniveauet på plejecentre.

Studiet er placeret i kategorien flerstrengede indsatser på baggrund af indsatser, men det gennemgås

her, da effekterne relaterer tæt til studierne i denne kategori.

Men den inkluderede litteratur peger på, at de indsatser, der blev iværksat for

at beskytte beboere på plejecentre mod covid-19-smitte, også har haft utilsig-

tede konsekvenser for de ældre, deres pårørende og for de ansatte. For de

ældre er det i særdeleshed negative effekter såsom ensomhed og depression,

som litteraturen beskriver, mens det for familierne er negativ følelsesmæssig

påvirkning såsom bekymring samt et øget behov for kommunikation og infor-

mation i relation til plejecenteret. For de ansatte afrapporteres der om etiske

dilemmaer, frygt for smitte samt flere arbejdsopgaver – fx i forhold til kommu-

nikation og støtte samt med at skabe sikre besøg ved lempelse af besøgsre-

striktioner. Hollandske studier af genåbningsindsatser peger på, at lempelse af

besøgsrestriktioner er forbundet med positive effekter for beboerne, mens er-

faringerne for de ansatte er mere sammensatte. De oplever, at genåbningen

også medførte øget frygt for smitte og bekymringer omkring øget arbejdspres

i forbindelse med at gennemføre sikre besøg. Endelig er genåbning også for-

bundet med varierende guideline-implementering lokalt, og et enkelt studie vi-

ser, at vaccination og testning af de pårørende ikke nødvendigvis har mulig-

gjort ansigt til ansigt-besøg på plejecentre.

3.3

Flerstrengede indsatser

En række af de inkluderede studier undersøger samlede indsatser, som er

sammensat af en kombination af forskellige smitteforebyggende og smitte-

håndterende delelementer eller deciderede programmer til covid-19-håndte-

ring på ældreområdet. En underkategori af studier undersøger flerstrengede

indsatser, hvor et centralt element er ny organisering i relation til sundheds-

væsenet/hospitalsvæsenet.

Der foreligger tre centrale reviews, der fra tre lidt forskellige vinkler gennem-

går litteraturen relateret til plejecentre, som specifikt adresserer multikompo-

nent-indsatser. Et review betragter strategier til at beskytte plejecentre mod

covid-19 (Dykgraaf et al., 2021); et andet har fokus på strategier til at mindske

smitteudbrud og mortalitet på plejecentre (National Collaborating Centre for

Methods and Tools, 2021), og et tredje gennemgår non-farmakologiske tiltag,

der er implementeret i plejecenterregi for at forhindre eller forebygge covid-

19-smitte blandt beboere, ansatte og pårørende (Stratil et al., 2021). Dykgraaf

et al. (2021) peger på, at tidlig opsporing kombineret med isolation af smittede

er den mest anvendte håndteringsstrategi ved smitteudbrud (outbreak control

method) (Dykgraaf et al., 2021, p. 1971). Stratil et al. (2021) finder, at mul-

tikomponent-indsatser kan mindske antallet af smittede og døde, men at evi-

densen for evnen til at mindske dødsfald er meget usikker (Stratil et al., 2021,

p. 2). NCCMT (2021) konkluderer ligeledes, at implementeringen af en omfat-

tende covid-19-plan/program (med strategier til at forhindre smittespredning

på plejecenteret; hurtigt at identificere og isolere smittede; nedsætte sand-

synligheden for smittespredning blandt beboere og ansatte; sikre høj sund-

hedsfaglig kvalitet i plejen af beboerne) på plejecentre kan være effektivt til at

mindske både covid-19-relateret smitte og dødelighed, men at evidensen for

tiltag på nuværende tidspunkt er lav. Desuden finder de, at det ikke er muligt

at udpege de vigtigste delelementer af de undersøgte covid-19-planer/pro-

grammer på grund af elementernes heterogenitet og begrænsninger i studie-

designs (National Collaborating Centre for Methods and Tools, 2021, p. 2).

På tværs af disse tre reviews er der enighed om, at flerstrengede indsatser el-

ler deciderede programmer ser ud til at kunne mindske smitten på plejecentre,

men at effekten på dødelighed er mere usikker. Endelig er det væsentligt at

understrege, at det er vanskeligt at adskille komponenterne af programmer til

covid-19-håndtering, og det er derfor uklart, hvilke komponenter der bidrager

mest til den mindskede smitte.

3.3.1

Kombination af flere indsatselementer

En række inkluderede enkeltstudier undersøger effekterne af indsatser, der er

udgjort af en kombination af flere indsatselementer eller deciderede program-

mer (Andersen et al., 2021; Chow, 2021; Giebel et al., 2021b; Huang et al.,

2021; Krone et al., 2021; Lipsitz et al., 2020; Ohta, Ryu, & Sano, 2021; Reyne et

al., 2021; Rolland et al., 2020; Shimotsu et al., 2021; Tagliabue et al., 2021; Tel-

ford et al., 2021; Vijh et al., 2021). Indsatserne kombinerer på forskellig vis en-

keltelementerne: testning (screening, symptombaseret, ved nye beboere), iso-

lation ved positiv test, kohorteisolation (både beboere og medarbejdere), brug

af værnemidler (herunder specifikt mundbind) og hygiejneindsatser (håndhy-

giejne og rengøring), lukning af fællesområder og-aktiviteter, besøgsrestriktio-

ner, symptomovervågning, ICT-system, kun fastansatte medarbejdere, uddan-

nelsesinitiativer samt særligt fokus på tværsektorielt samarbejde (fx daglige

møder på tværs af niveauer omkring udfordringer i forhold til ressourcer eller

smittehåndtering eller særaftaler med laboratorier omkring prioritering af hur-

tige testsvar ved smitteudbrud).

Fem studier har fokus på flerstrengede indsatser specifikt i forbindelse med

håndtering af smitteudbrud (Andersen et al., 2021; Huang et al., 2021; Krone

et al., 2021; Reyne et al., 2021; Vijh et al., 2021). To større studier finder, at de

analyserede indsatsprogrammer er effektive til at begrænse covid-19-smitte

på plejecentre ved smitteudbrud (Reyne et al., 2021; Vijh et al., 2021). Det ene

finder et 70 % større fald i smitte blandt ansatte end beboere (uafhængigt af

smitteniveau i det omgivende samfund) og peger på, at det kan hænge sam-

men med brug af værnemidler og med lavere eksponeringstid for smitte for de

ansatte sammenlignet med beboerne. Det andet studie finder, at særligt an-

vendelse af mundbind og kohorteisolation af smittede beboere i covid-19-om-

råder er forbundet med en lavere smittespredning på plejecentre (Reyne et al.,

2021). To mindre studier med fokus på smitteudbrud på et enkelt plejecenter

finder også, at de iværksatte indsatser har været anvendelige/effektive i

håndteringen af et smitteudbrud – det ene studie har fokus på screeningsba-

seret teststrategi og kohorteisolation (Krone et al., 2021) og det andet på en

bred samlet indsats (Andersen et al., 2021). Fire andre studier finder også, at

forskellige kombinationer af indsatselementer har en betydning for antallet af

smittetilfælde og covid-19-relaterede dødsfald. Et longitudinelt kohortestudie

finder, at korrekt brug af værnemidler og kohorteisolation er signifikant asso-

cieret med fald i smitterate og mortalitet (Lipsitz et al., 2020).

To studier har specifikt fokus på forholdet mellem graden af guideline-tilslut-

ning/-efterlevelse og covid-19-smitte på plejecenteret (Rolland et al., 2020;

Telford et al., 2021). Begge studier finder en korrelation mellem guideline-ef-

terlevelse og smittespredning. Et fransk studie baseret på 124 plejecentre pe-

ger på, at de plejecentre, hvor medarbejderne arbejdede inden for særlige zo-

ner, havde en mindre sandsynlighed for covid-19-smitte (Rolland et al., 2020).

Et amerikansk studie baseret på 24 plejecentre evaluerer guideline-tilslutning

på 33 parametre og finder, at plejecentre med en lavere covid-19-prævalens

blandt beboerne havde højere grad af implementering af IPC (infection pre-

vention and control) anbefalinger sammenlignet med plejecentre med højere

prævalens blandt beboerne (Telford et al., 2021). De finder signifikante for-

skelle i graden af implementeringen af IPC-anbefalinger mellem plejecentre

med høj og lav prævalens for kategorierne social afstand og værnemidler (Tel-

ford et al., 2021). Chow (2021) forbinder eksistensen af allerede implemente-

rede og anvendte guidelines med fokus på at forhindre smitsomme sygdomme

på plejecentre (der allerede ved epidemiens begyndelse var udformet og im-

plementeret på baggrund af erfaringer med tidligere udbrud af smitsomme

sygdomme (såsom SARS)) med en effektiv håndtering af covid-19. Selvom

studiet ikke evaluerer specifikke effekter, peger det på vigtigheden af at være

forberedt – både organiseringsmæssigt på flere niveauer (eksempelvis central

enhed med fokus på parathed og nødberedskab over for smitsomme syg-

domme; geriatriske ’outreach teams’ som ressource tilgængeligt for plejecen-

tre for at undgå flest mulige indlæggelser; testprocedure for patienter før ud-

skrivelse fra hospital for at sikre, at de ikke bringer smitte med ind på pleje-

centeret; at have en ’infection control officer’ på alle plejecentre) og praktisk

(eksempelvis tilgængelighed af værnemidler, erfaring med at anvende dem

korrekt, fysiske forhold, der muliggør isolation).

På tværs af disse studier af flerstrengede indsatser ser det ud til, at kohorte-

isolation, korrekt værnemiddelanvendelse og screeningsbaseret testning er

delelementer af samlede indsatser, der særligt er forbundet med nedsat smit-

tespredning, ligesom det er tilfældet for omfattende programmer til covid-19-

håndtering som helhed. Desuden peger studierne på, at graden af efterlevelse

af retningslinjer og graden af at være forberedt på at håndtere smitsomme

sygdomme spiller en rolle for covid-19-håndteringen på plejecentre.

3.3.2

Flerstrengede indsatser – hvor centralt element er ny

organisering i relation til sundhedsvæsenet

En underkategori af studier beskriver indsatser, der er kendetegnet ved, at

der er udviklet nye måder at organisere relationen mellem plejecentre og

sundhedsvæsenet på. Der er internationalt set mange forskellige organise-

ringsmodeller for ældreområdet, herunder specifikt for konfigureringen af re-

lationen mellem plejecentre og sundhedsvæsenet (primært hospitalsvæsenet).

De seks studier, der er inkluderet i kategorien, afrapporterer indsatser iværk-

sat i Italien (Agostinis et al., 2021; Benvenuti et al., 2021), Frankrig (Dolveck et

al., 2021), Canada (Lamb et al., 2021), Spanien (Bernabeu-Wittel et al., 2021)

og USA (Parekh de Campos & Daniels, 2021).

Alle seks studier rapporterer om indsatser, hvor ressourcer flyttes fra det se-

kundære eller primære sundhedssystem ud til plejecentre, så de bedre kan

håndtere smitteudbrud – typisk med det eksplicitte eller implicitte formål at

mindske presset på hospitalerne ved at mindske antallet af indlagte. Det kan

være ressourcer i form af uddannelse/vejledning rettet mod personalet (Ben-

venuti et al., 2021; Bernabeu-Wittel et al., 2021; Lamb et al., 2021), specialise-

ret sundhedspersonale, der rykker ud ved smitteudbrud (Benvenuti et al.,

2021; Bernabeu-Wittel et al., 2021; Dolveck et al., 2021; Lamb et al., 2021; Pa-

rekh de Campos & Daniels, 2021) eller ved at omdanne et plejecenter til mid-

lertidige hospitalslignende afsnit (Agostinis et al., 2021), således at kun de pa-

tienter, der havde brug for intensiv behandling, blev overflyttet til hospitalet.

Den sidste type reorganisering af et plejecenter med 121 beboere og 118 an-

satte krævede bemandingsmæssigt to læger med erfaring fra et hospitalsba-

seret covid-19-afsnit, 10 hospitalssygeplejersker og 10 ’supporting personnel’

fra hospital. Derudover var fysisk reorganisering og medicinsk udstyr – såsom

ultralydudstyr, udstyr til blodgasanalyse samt iltapparater – nødvendigt for at

gennemføre indsatsen (Agostinis et al., 2021, p. 444-445).

Studierne konkluderer på forskellige niveauer konsekvenser af disse reorgani-

seringer. Et casestudie har fokus på de etiske udfordringer i at balancere hen-

synet til individet ved inddæmningen af smitte i et covid-19-udbrud på et ple-

jecenter via palliative principper (Parekh de Campos & Daniels, 2021). De fin-

der, at den palliative tilgang er gavnlig, når man skal balancere hensynet til

den enkelte over for hensynet til plejecenteret som helhed. Et andet studie

finder, at indførelsen af en IPAC-strategi (infection prevention and control) og

et team til at håndtere dette er forbundet med kortere varighed af smitteud-

brud samt oplevet forbedret evne til at håndtere smitteudbrud blandt ledere

på de involverede plejecentre (Lamb et al., 2021). Et omfattende ’on-site me-

dicalization program’ forbindes med højere SOPC (survival or optimal palliative

care), højere overlevelse og lavere indlæggelsesrate for beboere og medar-

bejdere på de fire omfattede plejecentre (Bernabeu-Wittel et al., 2021). Et re-

trospektivt studie ser på betydningen af en taskforce-baseret indsats til co-

vid-19-håndtering på plejecentre og finder et signifikant fald i antallet af nye

covid-19-relaterede dødsfald og nye smittetilfælde efter interventionen (Dol-

veck et al., 2021). To italienske studier afrapporterer to forskellige indsatser:

indsættelse af et medicinsk specialist-team til at give ’hospital-at-nursing

home-care’ (Benvenuti et al., 2021) og en decideret reorganisering af et pleje-

center til et slags midlertidig hospitalslignende afsnit, som tager sig af den pri-

mære andel af covid-19-smittede beboere (kun beboere, der krævede intensiv

behandling, indlægges). Begge studier konkluderer, at det er tiltag, der peger

på, at det er muligt at håndtere covid-19 på plejecentre ved denne slags reor-

ganisering, da det medfører fald i indlæggelsestal (Benvenuti et al., 2021) og

ikke nogen stigning i mortalitet blandt covid-19-positive beboere (Agostinis et

al., 2021; Benvenuti et al., 2021). Den slags indsatser kan – med de nødven-

dige ressourcer til rådighed og under de rette omstændigheder – således have

potentiale til at mindske presset på hospitalerne og samtidig gøre det muligt

for beboerne at forblive i vante omgivelser.

3.3.3

Opsamling

De inkluderede studier, der falder under kategorien ’Flerstrengede indsatser’,

viser på et overordnet niveau, at omfattende programmer til covid-19-håndte-

ring kan relateres til mindsket smitte. Desuden peger studierne på, at graden

af efterlevelse af retningslinjer og graden af at være forberedt på at håndtere

smitsomme sygdomme spiller en rolle i covid-19-håndteringen på plejecentre.

Underkategorien af studier med fokus på indsatser, der har reorganiseret ple-

jecentres relation til sundhedsvæsenet, tyder på – med de rette og nødven-

dige ressourcer og omstændigheder – at have potentiale til at mindske pres-

set på hospitalerne og samtidig gøre det muligt for beboerne at forblive i

vante omgivelser. Studierne tyder dog på, at det er krævende både beman-

dingsmæssigt, i relation til de fysiske rammer og nødvendigt udstyr. Indsæt-

telse af medicinske specialistteams, der rykker ud ved behov, forbindes også

med forbedret covid-håndtering og færre indlæggelser. Overordnet set peger

studierne i denne kategori på vigtigheden af den rette koordinering og samspil

mellem ældre- og sundhedsområdet.

3.4

Overordnede policy-tiltag

Studier i denne kategori har som fokus at evaluere konsekvenser af policy-til-

tag på overordnet niveau. Disse studier minder om studier af flerstrengede

indsatser fra forrige afsnit, men adskiller sig ved at være sammenligninger på

tværs af lande eller delstater. Analyserne betragter typisk national smitte- og

dødelighedsudvikling over tid og kobler implementering af nationale policy-til-

tag til disse udviklinger på forskellige måder. En del af studierne sammenligner

på tværs af lande (Chan, Mclaws, & Forsyth, 2021; Doetter, Preuss, & Roth-

gang, 2021; Miralles et al., 2021), mens andre har nationalt eller delstatsfokus

(Estevez-Abe & Ide, 2021; Jones et al., 2021; Li et al., 2021; Tsadok-Rosen-

bluth et al., 2021).

3.4.1

Tværnationale sammenligninger

De tværnationale studier betragter sammenhænge mellem mere overordnede

samfundsmæssige policy-tiltag og smitteudvikling og/eller covid-19-relate-

rede dødsfald på ældreområdet.

Et studie er en tværnational sammenligning af effekterne af de første covid-19

policy-tiltag på plejecentre i UK/primært England og Australien. De betragter

centrale politikker og sammenholder nedlukningsdatoer og fordelingen af vig-

tige ressourcer – såsom værnemidler og testning – med udviklingen i mortali-

tetsrater på plejecentre under den første covid-19-bølge. De finder, at på

trods af at begge lande prioriterede ressourcer til sundhedsvæsenet over ple-

jecentre samt lavere prioritering af indlagte/indlæggelse af ældre, så havde

England et 270 gange højere antal covid-19-relaterede dødsfald blandt ældre

på plejecentre end Australien, på trods af at befolkningen kun er 2,5 gange så

stor. Forfatterne peger på, at denne store forskel muligvis kan forbindes med

Australiens tidligere nedlukningsstrategi og bedre generelle adgang til diagno-

stiske tests (Chan et al., 2021).

Et andet studie betragter covid-19-relateret mortalitet for ældre på plejecen-

tre i seks europæiske lande (Østrig, Danmark, Tyskland, Irland, Spanien og

Sverige) under første bølge af covid-19 i foråret 2020 og analyserer den rolle,

som smitteniveauet i det omgivende samfund samt overholdelse af ECDC’s

ældreområdespecifikke anbefalinger

på nationalt niveau har spillet for den

store variation i covid-19-relateret mortalitet for ældre på plejecentre mellem

de seks lande (Doetter et al., 2021). De finder, at variationen primært kan til-

skrives de forskellige smitteniveauer i det omgivende samfund, idet der er en

https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/COVID-19-infection-prevention-and-cont-

rol-healthcare-settings-march-2020.pdf

positiv korrelation mellem smitte i det omgivende samfund og covid-relateret

mortalitet for ældre på plejecentre.

Et tredje studie sammenligner nationale politikker og kliniske guidelines for æl-

dre i Belgien, Frankrig, Italien, Polen, Spanien og UK under første covid-19-

bølge i perioden marts-juli 2020. De sammenligner covid-19-relateret mortali-

tet på plejecentre og analyserer nationale politikker og kliniske guidelines i re-

lation til den ældre befolkning, særligt plejecenterbeboere. De finder stor vari-

ation i covid-19-relateret mortalitet på plejecentre landene imellem (26-66 %

af det totale antal covid-19-relaterede dødsfald) og argumenterer for, at der

har været aldersdiskrimination involveret i håndteringen af covid-19, eksem-

pelvis i kliniske guidelines og ved fordelingen af værnemidler (Miralles et al.,

2021). Der er dog ingen præcise koblinger mellem dødsfald blandt ældre på

plejecentre og de gennemgåede politikker og guidelines.

3.4.2

Nationale/delstatsbaserede analyser

En anden del af de inkluderede studier i denne kategori har fokus på nationalt

eller delstatsniveau. Et amerikansk studie undersøger på delstatsniveau asso-

cieringen mellem ændringer i styrken af delstaters restriktioner angående so-

cial afstand og de ugentlige antal nye covid-19-tilfælde, nye covid-19-døds-

fald samt nye ikke-covid-19-relaterede dødsfald på plejecentre i USA (Li et al.,

2021). De konkluderer, at stærkere restriktioner både var associeret med la-

vere antal nye smittetilfælde og lavere dødsrater (Li et al., 2021). Et andet stu-

die har fokus på Japans lave antal covid-19-relaterede dødsfald på plejecen-

tre og forbinder det med tidlig nedlukning af plejecentre, som blev iværksat på

grund af en eksisterende veletableret rutineprotokol for forebyggelse af og

kontrol med smitsomme sygdomme på plejecentre. Forfatterne tilskriver det

lave antal covid-19-relaterede dødsfald på plejecentre i Japan til tre specifikke

elementer af organiseringen af ældreområde: 1) hierarkisk organiserede stats-

lige organer, der kun dækker ældreområdet; 2) eksisterende effektive kommu-

nikationskanaler mellem plejecentre og myndighederne og 3) en veletableret

rutineprotokol for forebyggelse og kontrol med smitsomme sygdomme på ple-

jecentre (Estevez-Abe & Ide, 2021, p. 445, 452-454).

Et delstatsbaseret studie (623 plejecentre i Ontario, Canada) ser på betydnin-

gen af implementeringen af en policy, der begrænser medarbejdernes mulig-

heder for at arbejde på flere plejecentre. På baggrund af GPS-data fra mobile

enheder undersøger de forbindelser mellem plejecentre og finder et fald i an-

tallet af plejecentre med forbindelse til mindst et andet plejecenter (via perso-

nale) fra 42,7 % til 12,7 % (Jones et al., 2021). Endelig betragter et israelsk stu-

die oprettelsen af en taskforce med repræsentation af relevante ministerier

dedikeret til at håndtere covid-19 på plejecentre i Israel, der er præget af frag-

menteret organisering på området. Taskforcens opgave var at kommunikere

med repræsentanter fra plejecentre og andre offentlige organisationer, og de

iværksatte implementeringen af tre specifikke policy-indsatser: øget testning

af beboere og ansatte, oprettelse af specialiserede covid-19-afsnit på geriatri-

ske hospitaler samt indførelse af besøgsrestriktioner. Forfatterne analyserer

timingen af disse policy-tiltag over for udviklingen i antallet af dødsfald blandt

plejecenterbeboere ud af den samlede covid-19-mortalitet og finder et fald fra

45 % til 36 % (Tsadok-Rosenbluth et al., 2021).

3.4.3

Opsamling

På tværs af denne kategori af overordnede policy-orienterede analyser kan vi

se, at kontekstuelle elementer tilskrives betydning for smitteudbredelse og

covid-19-relaterede dødsfald på plejecentre. Det er elementer såsom timing af

det specifikke policy-tiltag i relation til epidemiudviklingen, smitteniveau i det

omgivende samfund, plejecentrenes adgang til værnemidler og testning, ple-

jecentrenes evne til at være forberedt på at håndtere smitsomme sygdomme –

fx allerede eksisterende beredskabsplaner, allerede eksisterende effektive

kommunikationskanaler mellem myndigheder og plejecentre samt den speci-

fikke organisering af ældreområdet. Nogle lande har en fragmenteret organi-

sering i relation til ældreområdet, hvor det på tværs af funktionsopdelte og si-

loopdelte forvaltningsområder kan være vanskeligt at skabe overblik, koordi-

nering og styring i en situation som under covid-19-epidemien. Overordnet set

peger denne kategori af litteratur på betydningen af kontekstuelle, strukturelle

og beredskabsmæssige faktorer for epidemihåndteringen på ældreområdet.

3.5

Andre studier, herunder uddannelses- og

vidensdelingstiltag

Denne kategori af inkluderet litteratur er en restkategori, hvor det dog er gen-

nemgående for alle studierne, at de primært har fokus på plejecentermedar-

bejdere og indsatser, der er specifikt rettet mod denne gruppe af aktører i co-

vid-19-håndteringen. Tre studier har fokus på uddannelsestiltag rettet mod le-

dere og medarbejdere, mens de resterende to studier har fokus på hhv. et

specifikt redskab til at overvåge beboernes helbredstilstand og erfaringer fra

plejecentre, hvor medarbejdere er gået i selvvalgt isolation sammen med be-

boerne.

3.5.1

Uddannelses- og vidensdelingstiltag til personale

Tre studier undersøger effekterne af covid-19-specifikke uddannelsestiltag

rettet mod personalet på plejecentre (Brandes et al., 2021; Lingum et al., 2021;

Suppan et al., 2021). For to studier gælder det, at indsatserne er virtuelle pro-

grammer, der er rettet mod medarbejdere på plejecentre. Det ene af studierne

er et RCT-studie af en spilbaseret uddannelsesindsats, og det viser, at det

spilbaserede format er mere succesfuldt end traditionelt IPC-materiale i rela-

tion til at overbevise medarbejdere på plejecentre om at indoptage covid-19-

sikker IPC-adfærd (Suppan et al., 2021). Det andet studie er et canadisk stu-

die, som beskriver en virtuel platform til vidensdeling, der også vurderes som

velegnet til at formidle og dele ’just-in-time’-læring og best practice informa-

tion i en covid-19-situation, hvor viden og anbefalinger ændrede sig hurtigt

(Lingum et al., 2021). Det tredje studie har ikke fokus på en decideret formali-

seret uddannelsesindsats, men beskriver oprettelsen af korte virtuelle møder

(huddles) via et netværk (COVID-19 Rapir Response Network for Nursing Ho-

mes) for amerikanske plejecentre. Netværket blev oprettet i maj 2020 for at

gøre det muligt at dele best practices under covid-19 blandt amerikanske ple-

jecentre. Der blev i løbet af 6 måneder i 2020 gennemført først daglige og si-

den ugentlige møder af 20 minutters varighed. Deltagerne oplevede godt ud-

bytte af vidensdelingen og oplevede, at deltagelsen styrkede deres evne til at

gennemføre forandringer i deres organisation (Brandes et al., 2021).

3.5.2

Redskab til overvågning af beboernes helbredstilstand samt

medarbejderes selvvalgte isolation med beboere

Covid-19 har medført indførelse af formodede smittereducerende tiltag, der

på forskellige måder ændrer den interne organisering på plejecentre. De fleste

af disse studier er at finde i kategorien ’Flerstrengede indsatser’. Men et

fransk studie undersøger én specifik indsats, der kun dækker ét af denne

slags elementer. Det er et studie af plejecentre, hvor personalet på frivillig ba-

sis har isoleret sig sammen med beboerne (Belmin et al., 2020). Studiet viser

gennem sammenligning med tal fra en national undersøgelse, at de plejecen-

tre, hvor personalet har isoleret sig sammen med beboerne, har lavere covid-

19-relateret mortalitet og lavere antal tilfælde af covid-19 blandt både bebo-

ere og personale (Belmin et al., 2020).

Et andet inkluderet studie afrapporterer de oplevede effekter af et nationalt

early warning score-tiltag i relation til at opdage covid-19-sygdom og til at

overvåge beboernes helbredstilstand på engelske plejecentre. Redskabet er

baseret på måling af seks vitale værdier, og den samlede score bruges som

beslutningsstøtteværktøj og basis for kommunikation med eksterne sund-

hedsprofessionelle. De finder, at centrale stakeholders oplever, at redskabet

har gjort personalet på plejecentrene bedre i stand til at opdage forværring i

beboernes tilstand både i forhold til covid-19 og andre sygdomme. Desuden

oplever personalet redskabet som en måde at opnå et fælles sprog at kommu-

nikere på med eksternt sundhedspersonale, hvilket bl.a. faciliterer beslut-

ningstagning på afstand (Stocker et al., 2021).

3.5.3

Opsamling

På tværs af litteratur, hvor medarbejderne på forskellig vis er i fokus, bliver

der afrapporteret om udbytte af virtuelle covid-19-relaterede uddannelses- og

vidensdelingstiltag. Det gælder både individbaseret medarbejderfokuseret læ-

ring omkring smitteforebyggelse og kontroltiltag og et netværksrettet tiltag

med fokus på hurtig deling af best practice blandt plejecentre i en situation

præget af manglende evidensbaseret viden. Desuden er det væsentligt med

specifikke arbejdsredskaber, som medarbejderne kan anvende i vurderingen

af beboerne på plejecentre, og de engelske erfaringer tyder på, at NEWS-

score kan være anvendelig både i relation til at vurdere beboernes tilstand og

som et redskab, der desuden kan facilitere kommunikationen med eksterne

sundhedsaktører omkring beboerne. Medarbejderes isolation sammen med

beboere viser også tegn på at være en virksom strategi til at mindske smitte,

men det må vurderes at være en uholdbar tilgang, der kun er gangbar i en kri-

sesituation.

3.6

Vaccination

De inkluderede studier i vaccinationskategorien er studier, der undersøger ef-

fekter af at vaccinere beboere og/eller ansatte på plejecentre. Vaccineindsat-

serne blev igangsat i slutningen af december 2020, og de inkluderede studier

er baseret på data fra december 2020 og ind i første halvår af 2021 (primært

februar-april) på grund af litteratursøgningens skæringsdato 28-29. septem-

ber 2021. Det må derfor understreges, at viden i relation til vaccineindsatser

har udviklet sig hastigt siden vores litteratursøgning. Det er derfor også vigtigt

at understrege, at det er uden for rammerne for denne litteraturgennemgang

at kunne give et nuanceret overblik over den nyeste viden på vaccineområdet.

I den inkluderede litteratur er der et ’pragmatic and rapid’ review med specifikt

fokus på effekterne af covid-19-vacciner blandt beboere på plejecentre. Re-

viewet er udført i tidsrummet 22. februar – 11. maj 2021 og omfatter 17 studier

(Salcher-Konrad et al., 2021). De finder fire studier, der specifikt behandler

vacciners effektivitet i forhold til at forhindre infektion. To store kohortestu-

dier (et dansk og et britisk – de er også inkluderet nedenfor) viser en effektivi-

tet mod infektion på over 60 % på bestemte tidspunkter efter vaccination. To

mindre studier peger på samme niveau af beskyttelse mod infektion (Salcher-

Konrad et al., 2021, p. 1602). En andel af studierne betragter forholdet mellem

vaccination og smitterisiko på plejecenterniveau, og disse studier viser, at der

er signifikant færre nye smittede i ugerne efter påbegyndt vaccination på ple-

jecentre. Det betyder ikke, at vaccination forhindrer smitteudbrud, da en an-

den gruppe studier viser, at der forekommer smitteudbrud både på plejecen-

tre, hvor en høj andel af beboere havde fået første dosis vaccine, og på pleje-

centre med fuldt vaccinerede (Salcher-Konrad et al., 2021, p. 1602).

De enkelte studier, der i litteraturgennemgangen er blevet inkluderet i denne

kategori, fordeler sig med en gruppe studier, der ser på vacciners effektivitet

for beboere og/eller ansatte på plejecentre, og en anden gruppe studier, der

specifikt betragter vacciners effektivitet i relation til et smitteudbrud.

3.6.1

Vaccination og effekter i relation til at forhindre infektion på

plejecentre

Nogle af studierne i den første gruppe vurderer vacciners effektivitet i forhold

til at forhindre infektion (Benin et al., 2021; Monge et al., 2021; Moustsen-

Helms et al., 2021; Nanduri et al., 2021; Shrotri et al., 2021), mens andre tillige

betragter vacciners effektivitet i relation til at forhindre covid-19-relateret ind-

læggelse og/eller covid-19-relateret død (Cabezas et al., 2021; De Salazar et

al., 2021; Domi et al., 2021; Mazagatos et al., 2021; Mor et al., 2021; Starrfelt et

al., 2021). Nogle studier betragter både vaccineeffektivitet for beboere og an-

satte på plejecentre (Cabezas et al., 2021; Domi et al., 2021; Moustsen-Helms

et al., 2021; Starrfelt et al., 2021), andre udelukkende for beboerne (Benin et

al., 2021; De Salazar et al., 2021; Mazagatos et al., 2021; Monge et al., 2021;

Mor et al., 2021; Nanduri et al., 2021; Shrotri et al., 2021). Et enkelt studie un-

dersøger sammenhængen mellem vaccineoptag blandt medarbejdere og co-

vid-19-infektioner på plejecentre og viser, at ved stigende procentdel af vac-

cinerede medarbejderne ses et signifikant fald i smitterisiko for beboerne

(Scroggins, Ellis, & Shacham, 2021), hvilket indikerer, at det er væsentligt at

prioritere vaccinering af medarbejdere, både af hensyn til medarbejderne selv

og til beboere på plejecentre. Overordnet set viser denne gruppe af studier, at

vaccinerne er effektive til at forhindre covid-19-infektion for ældre på pleje-

centre – både for vaccinerede beboere og som afledt effekt for ikke-vaccine-

rede beboere (Monge et al., 2021).

3.6.2

Vaccination og effekter i relation til smitteudbrud på

plejecentre

En anden gruppe studier undersøger betydningen af vacciner i forhold til smit-

teudbrud på plejecentre (Bailly et al., 2021 [beta-variant]; Burugorri-Pierre et

al., 2021 [alfa-variant]; McConaghy et al., 2021 [n.a.]; Meyer et al., 2021 [alfa-

variant]; Orsi et al., 2021 [alfa-variant]). De indikerer, at vacciner ikke modvir-

ker smitteudbrud, men mindsker risikoen for infektion, symptomatisk infektion,

alvorligt udfald af infektion og smittespredning for beboere på plejecentre

(Bailly et al., 2021; Burugorri-Pierre et al., 2021; Meyer et al., 2021; Orsi et al.,

2021). Det understreger den fortsatte vigtighed af non-farmakologiske indsat-

ser på plejecentre også efter vaccination af beboerne – såsom regelmæssig

testning og isolation ved smitte (Bailly et al., 2021; Burugorri-Pierre et al.,

2021; Meyer et al., 2021).

3.6.3

Vaccination som ansættelsesbetingelse

Et enkelt studie ser på vaccination som indsats til covid-19-håndtering på ple-

jecentre, hvor vaccination bliver gjort til en ansættelsesbetingelse for medar-

bejdere på et amerikansk plejecenter. Efter adfærdsrettede tiltag er under

halvdelen af medarbejderne vaccineret, og for at beskytte beboere og medar-

bejdere indføres kravet. 90 % af medarbejderne lader sig vaccinere, 7 % siger

op, mens 3 % er fritaget fra kravet eller er på orlov. De finder, at det at gøre

vaccination til en ansættelsesbetingelse har medført høje vaccinationsrater og

en minimal personaleudskiftning (Ritter et al., 2021).

3.6.4

Opsamling

Overordnet set viser studierne, at vaccination er en vigtig indsats til at be-

skytte beboere på plejecentre mod smitte, indlæggelse og covid-relateret

død. Det er væsentlige forhold, at niveauet af vaccination blandt medarbej-

dere ser ud til at være relateret til smitteniveauet blandt beboerne, samt at

vaccination af beboere ser ud til at være relateret til en vis grad af beskyttelse

for ikke-vaccinerede beboere. Men overordnet set er det også væsentligt, at

studierne viser, at vaccination ikke kan stå alene som redskab til at forhindre

smitte på plejecentre. Non-farmakologiske indsatser – såsom jævnlig testning

og isolation ved smitte – er stadig vigtige elementer i håndteringen af covid-19

på plejecentre. Afslutningsvist skal det understreges, at viden i relation til vac-

cineindsatser har udviklet sig hastigt siden skæringsdatoen for denne littera-

tursøgning.

3.7

3.7.1

På tværs af indsatskategorierne

Karakteristika på tværs af indsatskategorier

På tværs af indsatskategorierne finder vi studier, der beskæftiger sig med

mange niveauer af empiriske indsatser – fra lokalt plejecenter til tværnationalt

niveau – og forskellige slags effekter, dog ikke indsats-effekt studier med høj

evidens. På grund af studiernes observationelle karakter er evidensen over-

ordnet set svag. De inkluderede studier er primært fra USA, Canada og euro-

pæiske lande, mens enkelte er fra Asien. Studierne spænder over forskellige

fagområder og analytiske niveauer, hvilket både bidrager til et broget og nu-

anceret billede af nogle af de konsekvenser, som iværksatte håndteringsind-

satser på ældreområdet har haft for både beboere, pårørende og personale.

På tværs af den gennemgåede litteratur træder der nogle tydelige fravær og

områder med manglende viden frem. For det første er fraværet af inkluderede

studier med fokus på indsatser og deres effekter i hjemmeplejeregi tydeligt

(se kapitel 4). Desuden er der i den inkluderede litteratur minimalt fokus på al-

men praksis’ rolle i relation til ældre på plejecentre under epidemien. Endelig er

der kun ganske få studier, der behandler plejecenterbeboernes førstehåndser-

faringer af indsatser til covid-19-håndtering. De inkluderede studier, der har

fokus på beboernes oplevelser, er i vid udstrækning baseret på pårørende el-

ler medarbejderes vurderinger heraf.

3.7.2

Pejlemærker for fremtidig epidemihåndtering baseret på den

inkluderede litteratur

På tværs af litteraturkategorierne er der – på trods af de usikkerheder og