Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 241
Offentligt
2595980_0001.png
Erfaringer med indsatser til
covid-19-håndtering på
ældreområdet
Delrapport 6. Et litteraturstudie
6
Mette Brehm Johansen, Marianne Mikkelsen og Mickael Bech
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Erfaringer med indsatser til covid-19-håndtering på ældreområdet
– Delrapport 6. Et litteraturstudie
© VIVE og forfatterne, 2022
e-ISBN: 978-87-7582-064-1
Modelfoto: Mathilde Bech/Cathrine Ertmann/VIVE
Projekt: 302005
Finansiering: Folketingets Social- og Ældreudvalg
VIVE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0003.png
Forord
Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for co-
vid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i perioden fra ja-
nuar 2020 til april 2021. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan vi
som samfund var forberedte på og håndterede epidemien på ældreområdet, og
at etablere et vidensgrundlag til brug for det fremadrettede arbejde med at be-
skytte ældre borgere på plejecentre og i hjemmeplejen mod smitsomme syg-
domme. Den samlede undersøgelse består af seks delrapporter.
Denne delrapport har fokus på den internationale videnskabelige litteratur om
indsatser til håndtering af covid-19 på ældreområdet og deres effekter forstået i
bred forstand og er finansieret af Folketingets Social- og Ældreudvalg.
Rapporten er udarbejdet af senioranalytiker Mette Brehm Johansen, analytiker
Marianne Mikkelsen og forsknings- og analysechef Mickael Bech.
Rapporten er kvalitetssikret via internt review ved undertegnede og eksternt re-
view ved en dansk ekspert. Metode og resultater er drøftet med en faglig følge-
gruppe bestående af professorerne Peter Bjerre Mortensen (Aarhus Universitet),
Morten Balle Hansen (UCL Odense), Karen Andersen-Ranberg (Syddansk Uni-
versitet) og Mette Nordahl Svendsen (Københavns Universitet). Foreløbige re-
sultater er fremlagt for Folketingets Social- og Ældreudvalgs underudvalg samt
en bred gruppe af interessenter. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og
Styrelsen for Patientsikkerhed har endvidere haft mulighed for at kommentere
rapporten for faktuelle fejl og mangler.
Mickael Bech
Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0004.png
Indholdsfortegnelse
Hovedresultater
1
1.1
1.2
1.3
6
9
9
9
10
Introduktion
Baggrund
Formål og undersøgelsesspørgsmål
Læsevejledning
2
2.1
2.2
2.3
2.4
Design og metode
Tilgang og undersøgelsesspørgsmål
Litteratursøgning
Inklusions- og eksklusionskriterier
Screening, kodning og kategorisering
12
12
14
14
16
3
3.1
3.2
Håndteringsstrategier – organiseret efter centrale
indsatskategorier
Testning
Nedlukning og besøgsrestriktioner
20
22
26
31
36
38
40
43
3.3 Flerstrengede indsatser
3.4 Overordnede policy-tiltag
3.5
3.6
3.7
Andre studier, herunder uddannelses- og vidensdelingstiltag
Vaccination
På tværs af indsatskategorierne
4
4.1
Studier med fokus på erfaringer med covid-19-håndtering i
hjemmeplejen
Hjemmeplejerelateret litteratur fra litteratursøgningsdatabasen
45
47
5
5.1
5.2
Svenske og norske erfaringer
Sverige
Norge
51
51
57
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0005.png
5.3
Opsamling
60
6
Perspektivering
62
64
77
93
Litteratur
Bilag 1 Søgestrategi og søgehistorik
Bilag 2 Kodeskemaer på baggrund af indsatskategori
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Hovedresultater
Den videnskabelige litteratur om håndteringen af covid-19 på ældreområdet –
i denne delrapport defineret som ældre, der bor på plejecentre, og ældre, der
modtager hjemmepleje – er i sagens natur i sin tidlige fase. Litteraturen er der-
for præget af, at den er ung og i udvikling: Der er stor heterogenitet, altover-
vejende observationelle studier og usikker evidens. Hovedelementet i denne
delrapport er et scoping review af litteraturen dækkende perioden 03.2020-
09.2021. Undersøgelsesspørgsmålet, som litteraturgennemgangen er baseret
på, lyder:
Hvilke indsatser er iværksat for at håndtere covid-19 på ældreområ-
det, og hvad er effekterne af disse indsatser?
Effekter skal i denne litteratur-
gennemgang forstås i bredest mulige forstand og
ikke
kun som et begreb, der
peger på kausale sammenhænge. Da litteraturen har en præliminær karakter,
er det vanskeligt at sige noget om kausal indsats-effekt forhold på baggrund
af litteraturgennemgangen. Desuden har vi ikke opereret med en selektion på
baggrund af studietype. Det betyder, at litteraturgennemgangen indeholder
studier, der er baseret på forskelligartet metodologi, fx kohortestudier, case-
studier og kvalitative interviewstudier. Det giver mulighed for at optegne et
bredere udfaldsrum og flere nuancer, end hvis vi havde opereret med en helt
smal effektforståelse. Det er således inden for en åben forståelse af indsatser
og effekter, at denne delrapport skal læses. På baggrund af en litteratursøg-
ning med 2.476 identificerede referencer har vi gennemført to runder scree-
ning af litteraturen på hhv. abstract- og fuldtekstniveau, hvilket er resulteret i
96 inkluderede studier. Herefter er litteraturen kategoriseret – og gennemgået
– i følgende temaer:
Testning
Nedlukning og besøgsrestriktioner
Flerstrengede indsatser
Overordnede policy-tiltag
Andre studier, herunder uddannelses- og vidensdelingstiltag
Vaccination.
På tværs af litteraturkategorierne er der – på trods af de usikkerheder og den
svage evidens, der er forbundet med den tidlige covid-19-litteratur – nogle
overordnede pejlemærker, som træder frem. For det første findes der en ef-
fekt på smitte ved systematisk brug af værnemidler og test. Seriel, universel
testning af både beboere og ansatte i tillæg til symptombaseret testning ser
6
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
ud til at være den mest velegnede teststrategi – især ved omfattende smitte i
lokalsamfundet, da den gør det muligt at opdage og isolere asymptomatiske
og præsymptomatiske smittetilfælde. Desuden synes effekten af indsatser
(vaccinekategorien fraregnet) størst ved at målrette disse mod personalet,
både i forhold til at begrænse mulighed for at have flere arbejdssteder, syste-
matisk brug af værnemidler og rutinemæssig test. Indsatser/retningslinjer, der
sikrer implementering af ovenstående, har tilsvarende en positiv effekt på
smitteniveauet. Besøgsrestriktioner ser ud til at have en usikker og mindre en-
tydig effekt på smittespredning. Dette kan fx skyldes, at smitte i høj grad bæ-
res ind af personalet – især når samfundssmitten er høj, hvorfor effekten af til-
tag rettet mod personalet viser størst effekt. Besøgsrestriktioner ser dog ud til
at være forbundet med negative konsekvenser for beboere og pårørende,
mens det er uvist, i hvilken grad de har bidraget til at forhindre smitte. Det er
også et pejlemærke for fremtidig epidemihåndtering, at kontekstuelle, struktu-
relle og beredskabsmæssige faktorer tilskrives betydning for smitteudbre-
delse og covid-19-relateret mortalitet på plejecentre. Det er elementer såsom
timing af indsatser i relation til epidemiudviklingen, adgang til værnemidler og
testning, evne til at være forberedt i form af opdaterede beredskabsplaner og
velfungerende hygiejneorganisation samt den specifikke organisering af æld-
reområdet.
I den inkluderede litteratur er der et iøjnefaldende fravær af studier af indsat-
ser og effekter i hjemmeplejeregi. Derfor har vi foretaget en søgning i den
brede litteraturdatabase for litteratursøgningen for studier med fokus på
hjemmepleje (uden indsats/effekt som inklusionskriterie). På tværs af de iden-
tificerede studier, der har fokus på hjemmeplejeområdet, ser vi, at området
også har været præget af udfordringer under epidemien. Det tyder på, at der
af forskellige årsager – herunder en oplevelse af øget smitterisiko – er sket en
forskydning af opgaver og ansvar i retning af de pårørende. Det lader også til,
at de ældre modtagere af hjemmepleje har oplevet påvirket livskvalitet i nega-
tiv retning på grund af epidemien. Medarbejderne i hjemmeplejen har måttet
balancere mange hensyn i udførelsen af deres opgaver – både på et overord-
net niveau, hvor de har skullet afveje deres egen sikkerhed, jobsituation og
hensynet til de ældre. Også på det praktiske plan i de specifikke plejesituatio-
ner, hvor udførelsen af opgaver og kontakt til den ældre eksempelvis kunne
være vanskeliggjort af værnemidler og hygiejnehensyn. Det er vanskeligt at
give et tydeligt billede af de ledelsesmæssige udfordringer, der relaterer sig til
epidemihåndteringen på hjemmeplejeområdet, da de fleste studier på området
er udført blandt ledere på tværs af hjemmepleje og plejecentre. Manglende
specifikt tilpassede retningslinjer til hjemmeplejeområdet, udfordringer i rela-
tion til værnemidler samt bemandingsproblemer er dog elementer, der bliver
udpeget som væsentlige udfordringsområder.
7
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Endelig behandles erfaringer og læring omkring håndteringen af covid-19 på
ældreområdet i Sverige og Norge – primært på baggrund af kommissionsrap-
porter fra de respektive lande. På et overordnet niveau tyder det på, at den
svenske håndtering af covid-19 på ældreområdet vurderes som mere mangel-
fuld og fragmenteret, end det er tilfældet i Norge. Men der er fællestræk mel-
lem dem. På tværs af de to lande bliver der peget på problematikker omkring
adgang til værnemidler; manglende central styring og overblik samt mangel-
fuld koordinering mellem centrale aktører og niveauer (dog væsentlig grads-
forskel) samt manglende prioritering af det kommunale ældreområde på over-
ordnet niveau.
Desuden er der en række strukturelle forhold på ældreområdet i de to lande,
som tilskrives betydning for håndteringen. Det ene er en fragmenteret organi-
sering på forskellige niveauer. For Norge på kommunalt og enhedsniveau i for-
hold til rengøring, mens det for Sverige er på et mere omfattende plan, idet
det er hele den overordnede koordinering mellem kommuner og regioner samt
mellem statsligt og lokalt niveau, der udpeges som problematisk. Medarbej-
derrelaterede forhold går også igen de to lande imellem, både hvad angår den
overordnede ressourcemæssige prioritering af ældreområdet og specifikt i re-
lation til ansættelsesforhold på ældreområdet (mere personalekontinuitet/min-
dre brug af vikarer) samt medarbejdernes uddannelsesniveau. Endelig er der i
begge lande fokus på de negative konsekvenser, som besøgsrestriktioner har
haft på de ældre, og på, at der skal skabes bedre mulighed for sikre besøg og
velfungerende kommunikationsmuligheder mellem ældre og pårørende i situa-
tioner som under en epidemi.
8
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0009.png
1
1.1
Introduktion
Baggrund
Covid-19-epidemien
1
er en udfordring, som verdens befolkning har måttet til-
passe sig og håndtere siden februar 2020. Især den ældre del af befolkningen
har været særligt udsatte, det gælder i særdeleshed de ældre, der har brug
for hjælp og pleje i hverdagen og derfor modtager hjemmepleje eller bor på et
plejecenter.
På forskellige tidspunkter under epidemien har der været iværksat forskellige
initiativer til at forebygge smitte hos de særligt sårbare ældre på plejecentre.
På grund af manglende grundlæggende viden om covid-19 i de tidlige faser af
epidemien har håndteringen af covid-19 på ældreområdet – som på andre om-
råder – været præget af, at man har måttet trække på viden om håndteringen
af andre smitsomme sygdomme, sætte fokus på hygiejneindsatsen, holde so-
cial afstand (herunder besøgsrestriktioner på plejecentre) og lade testning
indgå som en del af hverdagen.
De danske erfaringer med covid-19-håndteringen på ældreområdet er under-
søgt og afrapporteret i andre af denne undersøgelses delrapporter. Denne
rapport gennemgår erfaringer fra den internationale litteratur. Det er vigtigt at
understrege, at litteraturen om covid-19 på ældreområdet er under konstant
udvikling og meget heterogen, da litteraturen stammer fra forskellige tidsperi-
oder af epidemien, forskellige studiedesigns og fra lande med forskellige
sundhedssystemer.
1.2
Formål og undersøgelsesspørgsmål
Formålet med dette litteraturstudie er at optegne et billede af, hvordan covid-
19-epidemien er blevet håndteret på ældreområdet igennem forskellige speci-
fikke indsatser og med hvilken betydning/med hvilke effekter.
Formålet med litteraturgennemgangen er både 1) at skabe overblik over ka-
rakteren af den internationale forskningslitteratur på området
og
2) at give
indblik i de resultater (indsatser og effekter), som beskrives i litteraturen.
1
I denne delrapport anvender vi for konsistensens og læsevenlighedens skyld udelukkende begrebet
’epidemi’ – også selvom de studier, vi refererer til, anvender ’pandemi’/’pandemic’ m.m. som beteg-
nelse for covid-19-situationen i originalteksten.
9
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0010.png
Undersøgelsesspørgsmålet, som litteraturgennemgangen er baseret på, lyder:
Hvilke indsatser er iværksat for at håndtere covid-19 på ældreområdet, og
hvad er effekterne af disse indsatser?
Det er essentielt at understrege, at effekter i denne litteraturgennemgang skal
forstås i bredest mulige forstand og
ikke
kun som et begreb, der peger på
kausale sammenhænge. Da litteraturen har en præliminær karakter – især stu-
dier tidligt i epidemien – er det vanskeligt at sige noget om kausal indsats-ef-
fekt forhold på baggrund af litteraturgennemgangen. Desuden har vi ikke ope-
reret med en selektion på baggrund af studietype. Det betyder, at litteratur-
gennemgangen indeholder studier, der er baseret på forskelligartet metodo-
logi, fx kohortestudier, casestudier og kvalitative interviewstudier. Det giver
mulighed for at optegne et bredere udfaldsrum og flere nuancer, end hvis vi
havde opereret med en helt smal effektforståelse. Det er således inden for en
åben forståelse af indsatser og effekter, at denne delrapport skal læses.
En væsentlig sproglig note er, at vi i denne delrapport benytter betegnelsen
’plejecenter’ som generel betegnelse. Internationalt set er der mange forskel-
lige boformer for ældre, der på forskellig vis har brug for praktisk hjælp, støtte
eller personlig pleje i deres hverdag. I denne gennemgang har vi fokus på det,
der i litteraturen betegnes nursing homes, care homes og long term care facili-
ties (LTCF), men rent sprogligt anvender vi den danske betegnelse ’plejecen-
ter’ for læsevenlighedens skyld. I enkelte tilfælde vil det forekomme, at vi skel-
ner mellem betegnelser, hvis det er afgørende for forståelsen af indholdet el-
ler litteraturens konklusioner.
1.3
Læsevejledning
Rapportens kapitel 3-5 er bygget op med opsamlinger undervejs og som af-
runding af hvert kapitel.
I
kapitel 2
beskrives litteraturgennemganges metode, søgestrategi, inklusions-
og eksklusionskriterier samt screeningsprocessen.
I
kapitel 3
præsenteres resultaterne af litteraturgennemgangen. Først bliver
der givet et overblik over, hvordan litteraturen fordeler sig i kategorier baseret
på indsatstype. Dernæst beskrives litteraturen i de enkelte indsatskategorier,
og for hver kategori er der en konkluderende opsamling. Afslutningsvist træk-
kes hovedtrækkene i litteraturen op på tværs af litteraturkategorier.
I
kapitel 4
behandles
fraværet
af studier af indsatser og deres effekter i hjem-
meplejeregi i den fremsøgte litteratur. Dernæst gennemgås en pulje af studier,
der er frasorteret i litteraturscreeningsprocessen, da de ikke har fokus på
10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
iværksatte indsatser til covid-19-håndtering og deres effekter, men relaterer
til bredere erfaringer på hjemmeplejeområdet under covid-19-epidemien.
I
kapitel 5
trækker vi vigtig overordnet læring frem fra den svenske og norske
håndtering af covid-19 på ældreområdet.
Kapitel 6
er en perspektiverende opsamling, der særligt udpeger centrale pro-
blematikker på ældreområdet, som covid-19 har tydeliggjort.
Et detaljeret indblik i søgestrategi og søgehistorik er at finde i
Bilag 1.
En ske-
mabaseret oversigt over de enkelte inkluderede studier i hver litteraturkate-
gori er at finde i
Bilag 2.
11
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0012.png
2
2.1
2.1.1
Design og metode
Tilgang og undersøgelsesspørgsmål
Undersøgelsesspørgsmål samt definition af centrale begreber
Undersøgelsesspørgsmålet for litteraturgennemgangen lyder:
Hvilke indsatser
er iværksat for at håndtere covid-19 på ældreområdet, og hvad er effekterne
af disse indsatser?
Her forstås
indsatser, som er iværksat for at håndtere covid-19
i meget bred
forstand. Det er ikke i udgangspunktet udspecificeret nærmere, hvilke slags
indsatser eller hvilke former for håndteringsstrategier der er tale om, da en del
af formålet med litteraturgennemgangen er at skabe indblik i, hvilke typer af
indsatser der er iværksat. I udgangspunktet forventer vi at finde vaccination,
forskellige typer af testning, brug af værnemidler, ændrede organiseringsfor-
mer og ændrede måder at arbejde på for personalet (herunder anvendelse af
værnemidler, et skærpet hygiejnefokus og nye arbejdsopgaver og -rutiner).
Ældreområdet
omfatter i denne rapport ældre (65 år+) personer, der enten
bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje (hjemmehjælp og/eller hjem-
mesygepleje). Specifikt betyder det, at litteratur, der har fokus på midlertidige
kommunale pladser (såsom rehabiliteringspladser) eller på personer under 65
år, der bor på botilbud eller indgår i bostøtteordninger, er ekskluderet i denne
litteraturgennemgang.
2
På grund af forskelligartede organiseringer af ældre-
området i de enkelte lande, som den internationale forskningslitteratur dæk-
ker, har det været nødvendigt at vurdere disse begrebers sammenfald med el-
ler adskillelse fra udenlandske pendanter løbende i screeningsprocessen.
Da vi er interesserede i effekter i en bred forstand, så er plejecentre/hjemme-
pleje udpeget som målgruppe i stedet for de ældre, hvilket giver plads til også
at inkludere litteratur med fokus på
effekterne af indsatser
for personale og
pårørende.
2
Herunder er studier med fokus på ’skilled nursing facilities’ ekskluderet, da det er vurderet, at det mere
ligner midlertidige pladser (som i udgangspunktet er fravalgt i definition af population i denne litte-
raturgennemgang) bl.a. på grund af niveauet af specialiseret personale. I visse tilfælde indgår de i
de inkluderede studier, hvis de udgør en mindre andel af en sammensat mængde af forskellige for-
mer for ’long term care facilities’ for ældre.
12
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Effekterne af de iværksatte indsatser forventer vi i nogen grad vil koncentrere
sig omkring smittespredning og dødelighed. Men det er vigtigt igen at under-
strege, at effekterne ikke er begrænset til disse to parametre. Vi er således
også interesserede i effekterne forstået i meget bred forstand. Eksempelvis vil
psykosociale konsekvenser, oplevede konsekvenser og betydninger af fx be-
søgsrestriktioner også rummes inden for vores forståelse af effekter. Et helt
centralt inklusionskriterie er dog, at studier, der skal inkluderes, både har fo-
kus på en specifik indsats, der er iværksat for at håndtere covid-19 på ældre-
området
OG
effekterne – forstået i meget bred forstand – heraf. Det eksklude-
rer således studier, der udelukkende fokuserer på at beskrive indsatser uden
at gøre rede for effekter heraf.
2.1.2
Tilgang og procesoverblik
Litteraturgennemgangen er en systematisk kortlægning af litteratur på tværs
af forskningsfelter med fokus på indsatser til håndtering af covid-19-epide-
mien på ældreområdet og effekterne af disse indsatser. Tilgangen kan beskri-
ves som et scoping review (Grant & Booth, 2009; Munn et al., 2018). Denne til-
gang er valgt, da litteraturen er ”ung” og præget af observationelle studier,
hvor evidensen overordnet set er usikker. Ikke desto mindre er det i en læ-
ringsoptik væsentligt at betragte litteraturen og samle op på den viden, der
kan uddrages heraf. Et scoping review er en velegnet tilgang, der ifølge litte-
raturen kan anvendes til at:
identificere typer af evidens i et givet felt
skabe begrebsmæssig tydelighed
undersøge, hvordan forskning inden for et givet felt er udført
identificere centrale faktorer eller karakteristika relateret til et be-
stemt begreb
som forløber for et systematisk review
identificere og analysere knowledge gaps (Munn et al., 2018).
I denne type af systematisk review ligger vægten derfor på:
”not detailed an-
swers to specific questions but rather an overview of a broad field”
(Moher,
Stewart, & Shekelle, 2015). Det er således en tilgang til systematiske reviews,
der har til formål at få udfoldet udfaldsrummet for den identificerede litteratur,
beskrive dens sammensætning, og hvilke typer af viden, den indeholder, samt
hvordan denne viden er tilvejebragt. Litteraturgennemgangen er gennemført i
følgende faser:
13
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0014.png
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Definition af undersøgelsesspørgsmål, herunder operationalisering af
begreberne ældreområdet, indsats og effekt
Fastlæggelse af inklusions- og eksklusionskriterier på baggrund af
undersøgelsesspørgsmål
Litteratursøgning i udvalgte databaser
Screening af de indsamlede studier i to runder (først på abstract/title
og dernæst på baggrund af gennemgang af fuldtekstartikler)
Kodning og kategorisering af de inkluderede studier
En gennemgang inden for og på tværs af de enkelte kategorier.
2.2
2.2.1
Litteratursøgning
Søgestrategi for og gennemførelse af litteratursøgningen
Søgestrategien afspejler det fokus på indsatser og effekter heraf, som ligger i
undersøgelsesspørgsmålet:
Hvilke indsatser er iværksat for at håndtere covid-
19 på ældreområdet, og hvad er effekterne af disse indsatser?
På baggrund af undersøgelsesspørgsmålet og på forhånd fastlagte kriterier for
litteratursøgningen (sprog, tidsperiode, publikationstype) har informationsspeci-
alist Kirsten Birkefoss, VIVE, udformet en detaljeret søgestrategi og gennemført
litteratursøgningen. Der er udført en fire-strenget søgning i følgende databaser:
MEDLINE, Embase, CINAHL Plus, Web of Science, WHO covid-19 Research Da-
tabase, Cochrane Library, Epistemonikos, forskningsdatabasen, Swepub, cri-
stin.no. Desuden er der udført søgninger på følgende hjemmesider: LTC Re-
sponses to Covid-19 (https://ltccovid.org/), CDC, ECDC, FHI, Helsedirektoratet,
Folkhälsomyndigheten, Socialstyrelsen (SE), Sundhedsstyrelsen og NIHR. Et de-
taljeret indblik i søgestrategi og søgehistorik er at finde i Bilag 1.
Litteratursøgningen er foretaget med skæringsdato 28/9-2021 eller 29/9-2021
afhængig af database. I alt 2.476 referencer blev identificeret og blev impor-
teret til en RefWorks-database.
2.3
Inklusions- og eksklusionskriterier
For at kunne identificere relevant litteratur i de to screeningsrunder har vi
fastlagt og arbejdet ud fra følgende inklusions- og eksklusionskriterier:
14
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0015.png
Kriterier for inklusion
Kriterier for eksklusion
Studiernes relevans
Emne/tema/fokus
Studier, der vedrører
indsatser OG
deres effekter
i forbindelse med
håndteringen af covid-19 på æld-
reområdet.
Studier, der ikke vedrører indsatser OG de-
res effekter. For eksempel analyser af øko-
nomiske konsekvenser eller studier, der
udelukkende beskriver indsatser.
Studier af afprøvning af medicinske/farma-
kologiske indsatser.
Studier, der ikke vedrører/inkluderer æl-
dre/plejeområdet. Studier med fokus på
midlertidige pladser.
Bachelorprojekter, masterprojekter, specia-
ler
Målgruppe
Studier, der har
plejecentre og
hjemmepleje som primært fokus.
Metastudier, litteraturstudier, ef-
fektstudier, kvalitative og kvantita-
tive studier, kommissionsrappor-
ter.
Alle lande
Studier på dansk, engelsk, norsk
eller svensk
Studier fra januar 2020 og frem til
29.09.21
Studiedesign/typer
af studier
Land og kontekst
Sprog
Publiceringstids-
punkt
Studier, der er skrevet på øvrige sprog end
dansk, engelsk, norsk og svensk.
Studier fra før 2020
Studiernes kvalitet
Forskningsmetode
Studier med empirisk data, hvor
metoden for indsamling af data og
analyser er beskrevet med viden-
skabelige metoder.
Studier, som ikke vurderes at have tilstræk-
kelig forskningsmæssig kvalitet, dvs. stu-
dier, hvor der er diskrepans i forhold til for-
mål og design, eller hvor studiets gennem-
førelse ikke lever op til gængse kvalitets-
standarder relateret til de anvendte forsk-
ningsmetoder.
Artikler, som alene er teoretiske analyser el-
ler drøftelser heraf.
Matematiske modellerings-/simulationsstu-
die.
Artikler, som alene beskriver ’ongoing tri-
als’/studieprotokoller.
Studier, hvor metoden ikke er velbeskrevet.
Studier, hvor den metodiske fremgangs-
måde er tvivlsom i forhold til formålet.
Formidlingen
Studiets gennemfø-
relse
Metoden skal være velbeskrevet.
Der foretages en vurdering af det
enkelte studies kvalitet ud fra, om
studiet gør det, som det antager at
gøre.
Når det gælder indsatsernes karakter, så er studier, der afprøver specifikke me-
dicinske/farmakologiske indsatser (såsom afprøvning af specifikke lægemidler),
der ikke falder inden for kategorien vaccination, ekskluderet. Det samme gælder
for studier, der fokuserer på virkningsmekanismer på molekylært niveau – fx i
relation til vacciner. Endelig ekskluderes studier, der ikke beskriver deciderede
indsatser til covid-19-håndtering, men eksempelvis udelukkende opgør mortali-
tet i relation til et smitteudbrud på et plejecenter, eller studier, der har fokus på
forbindelser mellem plejecentres karakteristika (størrelse, bemandingsniveau,
ejerforhold, geografisk placering m.m.) og smitteniveau.
15
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2.4
2.4.1
Screening, kodning og kategorisering
Screening
Resultatet af litteratursøgningen var, at der blev identificeret 2.476 referencer
(efter fjernelse af dubletter). Disse 2.476 referencer er dernæst blevet scree-
net i to runder af rapportens første- og andenforfatter.
Første screening er foretaget på baggrund af gennemlæsning af titel og ab-
stract. I første screeningsrunde er de to forfattere startet fra hver sin ende af
litteraturdatabasen og har gennemgået referencerne efter hhv. stigende og
faldende reference-ID-nummer. Ved tvivlsspørgsmål omkring, hvorvidt refe-
rencen skulle inkluderes, er referencen lagt i en tvivlsmappe. Efter første
screeningsrunde er referencerne i denne mappe gennemgået af de to forfat-
tere i fællesskab og sorteret ud i de relevante kategorier.
Efter første screeningsrunde (inkl. gennemgang af tvivlsmappe) var der identi-
ficeret 153 inkluderede referencer. Anden screeningsrunde er gennemført på
baggrund af fuldtekstversionerne af referencerne. Her er hver af de inklude-
rede referencer gennemgået af en af forfatterne, og ligesom i første scree-
ningsrunde har vi arbejdet med en tvivlskategori, som efterfølgende er gen-
nemgået af begge forfattere i fællesskab.
16
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0017.png
Figur 2.1
Procesoverblik for litteratursøgning og -gennemgang
Kilde:
Udarbejdet af forfatterne.
2.4.2
Kodning og kategorisering
Efter anden screeningsrunde er de 96 inkluderede artikler blevet kodet ud fra
på forhånd definerede koder, der er udvalgt med baggrund i undersøgelses-
spørgsmålets centrale elementer: population, indsats til håndtering af covid-19
og indsatsens effekt bredt forstået. Det er udspecificeret i følgende kodepara-
metre:
17
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Referencenummer, titel, forfatter, årstal, publikationstype, studietype, studie-
design/metode, land (for indsats), ældreområde, population, indsatsområde,
beskrivelse af indsats, effektmål/effektområde(r), konklusion/hovedfund og
tidspunkt for indsats/dataindsamling.
Koden ’Tidspunkt for indsats/dataindsamling’ er tilføjet undervejs, da det blev
tydeligt, at det er en væsentlig information for at kunne indplacere indsatsen i
epidemiens samlede forløb.
Der er foretaget en overordnet kodning, hvor rapportens første- og andenfor-
fatter har gennemgået hver deres andel af artiklerne. Dette er gjort for at
skabe overblik og kunne kategorisere referencerne. Efterfølgende er der tilfø-
jet flere detaljer i kodningerne af den ene forfatter. De 96 inkluderede artikler
er derefter kategoriseret på baggrund af indsatstype. Kategoriseringsproces-
sen resulterede i følgende indsatskategorier:
Testning (15), nedlukning og besøgsrestriktioner (20), flerstrengede indsatser
(19) (overlapper delvist med de andre kategorier), policy-tiltag på overordnet
niveau (7), andet, herunder uddannelses- og vidensdelingstiltag (5), vaccina-
tion (18). Reviews (12) er desuden oprettet som en selvstændig kategori.
Denne kategori indeholder fortrinsvis ’rapid reviews’, der gennemgår litteratu-
ren fra forskellige vinkler. En del er tematiske reviews (fx omkring vacciner el-
ler besøgsrestriktioner), som bliver anvendt i kapitel 3 i gennemgangen af de
enkelte indsatskategorier, hvor det er relevant. De brede reviews flettes ele-
mentvist ind i gennemgangen af de enkelte indsatskategorier.
Fire brede og omfattende reviews med fokus på covid-håndtering på ældre-
området (Dykgraaf et al., 2021; Frazer et al., 2021; National Collaborating Cen-
tre for Methods and Tools, 2021; Stratil et al., 2021) konkluderer, at kvaliteten
af evidensen er lav og meget usikker, og at det er ikke muligt at udpege kau-
sale forhold mellem indsatser og effekter (Dykgraaf et al., 2021, p. 12; Frazer
et al., 2021, p. 12; National Collaborating Centre for Methods and Tools, 2021,
p. 3, 6-7; Stratil et al., 2021, p. 43-44). Det er også inden for denne ramme, at
nedenstående litteraturgennemgang pr. indsatskategori skal læses. Vi har ikke
systematisk gennemgået kvaliteten af de enkelte studier, men finder stor he-
terogenitet i både fokus og afrapporteringsformat, samt at den inkluderede lit-
teratur altovervejende er studier med observationelt studiedesign, hvilket an-
dre reviews har udpeget som bidragende til den overordnet set meget usikre
evidens.
Et overblik i form af et flowchart over processen ses i Figur 2.2.
På grund af studiernes heterogenitet vil litteraturen i det følgende kapitel blive
gennemgået på to niveauer. Dels vil vi indledningsvist give et skematisk over-
blik over, hvordan de inkluderede studier fordeler sig på indsatskategorier og
18
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0019.png
omfattede delpopulationer (beboere, medarbejdere, pårørende). Dernæst vil
de enkelte kategorier af studier blive gennemgået med fokus på, hvad de en-
kelte studier konkluderer. Dernæst vil der i opsamlingen på tværs af studier i
kategorien være fokus på, hvilke potentielle læringer i relation til covid-19-
håndtering på ældreområdet, som studierne kan give anledning til. Det er igen
vigtigt at understrege, at på grund af de inkluderede studiers karakter og den
relativt lille mængde litteratur, så er evidensen overordnet set usikker. Det er
således
ikke
kausale effekter, der bliver beskrevet i gennemgangen.
Figur 2.2
Flowchart – skematisk overblik over litteraturscreenings-
processen
Kilde:
Udarbejdet af forfatterne.
19
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0020.png
3
Håndteringsstrategier –
organiseret efter centrale
indsatskategorier
Tabel 3.1 giver et indledende overblik over den inkluderede litteratur fordelt
på indsatstyper, og i hvilket afsnit i rapporten litteraturen fra den enkelte ind-
satskategori gennemgås.
Tabel 3.1
Fordeling af litteratur i relation til indsatskategori
Indsatskategori
Testning
Nedlukning og besøgsrestriktioner
Flerstrengede indsatser
Overordnede policy-tiltag
Andet, herunder uddannelses- og
vidensdelingstiltag
Vaccination
Reviews
Antal inkluderede studier
15
20
19
7
Afsnit i rapport
3.1
3.2
3.3
3.4
5
18
3.5
3.6
Flettet ind løbende i gennem-
gang af indsatskategorier
12
Overordnet set er den inkluderede litteratur koncentreret omkring studier, der
relaterer til plejecentre. I den inkluderede litteratur er der således ingen stu-
dier, der vedrører hjemmepleje. Den smule litteratur, der findes i den frem-
søgte litteraturdatabase (udgangspunktet på 2.476 referencer), som relaterer
til hjemmepleje, afrapporterer primært oplevelser/holdninger til specifikke co-
vid-19-relaterede aspekter af arbejdet eller patienter og pårørendes oplevel-
ser af at modtage hjemmepleje under epidemien – ikke specifikt til indsatser,
der er iværksat for at håndtere covid-19 i hjemmeplejen. En af årsagerne til
den manglende litteratur på området kan være, at plejecentre er en mere vel-
defineret organisatorisk enhed, som er nemmere at afgrænse og studere.
Hjemmepleje er desuden særligt veludbygget og velorganiseret i de nordiske
lande, mens det ikke i samme grad er tilfældet i andre lande. Fraværet af
hjemmeplejerelaterede studier behandler vi yderligere i kapitel 4.
20
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Det er desuden værd at nævne, at ud over studiets tidslige placering i epide-
mien (indsatstidspunkt/tidspunkt for dataindsamling) og nationale forankring,
som vi har registreret i kodeskemaet, er der en række andre kontekstuelle for-
hold, som også har betydning for, hvordan vi kan tolke de inkluderede studier.
Kontekstuelle forhold er væsentlige at være opmærksom på, hvis man kigger
på tværs af studier, og hvis man vil vurdere overførbarhedspotentialet af stu-
diernes fund. Der foreligger også en række studier, der har kontekstuelle ele-
menter og deres associering til covid-19-smitte på plejecentre som deres pri-
mære undersøgelsesobjekt. Men disse studier ligger uden for denne litteratur-
gennemgangs fokusområde, da det ikke falder ind under
indsatser
til covid-
19-håndtering. Her vil vi dog kort omtale to centrale reviews, da deres indsig-
ter er vigtige som ramme for den følgende litteraturgennemgang.
Der foreligger bl.a. et scoping review med fokus på udfordringer og reaktioner
på plejecentre under covid-19 (Giri, Chenn, & Romero-Ortuno, 2021), som fin-
der en række interne og eksterne faktorer, der har bidraget til plejecentrenes
udsathed i forhold til smittespredning: beboer-relaterede faktorer såsom ko-
morbiditet; facility-relaterede faktorer såsom størrelse og belægningsgrad og
geografisk placering; medarbejder-relaterede faktorer såsom at arbejde på
flere plejecentre, medarbejdernormering og uddannelsesniveau; eksterne fak-
torer såsom adgang til værnemidler samt smitteniveauet i det omgivende
samfund. De optegner desuden en række strategier, der har været iværksat
for at afbøde de negative effekter af epidemien: testning, isolation og kohor-
teisolation (opdeling af beboere i grupper på baggrund af smittestatus), be-
skyttelse og understøttelse af medarbejderne, fremme af beboernes fysiske
og mentale velbefindende samt teknologianvendelse i plejen.
Et andet review, der relaterer til kontekstuelle elementers betydning, har pri-
mært fokus på LTCF-karakteristika og deres associering med covid-19 out-
comes (Konetzka et al, 2021). De finder, at større enheder og høj covid-19-
prevalens i det omgivende samfund er de to væsentligste faktorer forbundet
med højere antal smittede og covid-relaterede dødsfald på LTCFs (Konetzka
et al., 2021, p. 9-10). De konkluderer overordnet set, at manglen på værnemid-
ler og testudstyr har været en væsentlig faktor for, hvordan epidemien har ud-
spillet sig på ældreområdet, og at det er nødvendigt, at ældreområdet bliver
anset som en del af sundhedsområdet og bliver prioriteret med hensyn til as-
sistance og ressourcer.
Det er således væsentligt at have kontekstuelle forhold for øje, når overfør-
barhedspotentialet vurderes. Nogle af de mest centrale er:
Medarbejdernormering (påvirker fx medarbejdernes mulighed for at
have kontakt til få beboere), medarbejdermobilitet (har den enkelte
medarbejder ansættelse på flere plejecentre), bemandingssituation
21
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
(fx omfanget af vikaranvendelse) samt medarbejdernes uddannelses-
niveau
Smitteniveau og aktuelle nationale covid-19-restriktioner i det omgi-
vende samfund (fx om der i perioden har været udgangsforbud, som
det har været tilfældet på nationalt niveau i en række lande i perioder
under epidemien)
Den overordnede covid-19-håndteringsstrategi i det pågældende
land
Størrelse og geografisk placering af plejecenteret samt andre pleje-
centerkarakteristika
Governance-strukturer og den specifikke organisering af ældreområ-
det i det land, hvor studiet er foretaget
Kulturelle forhold.
Nu retter vi blikket mod den inkluderede litteratur og gennemgår de seks ind-
satskategorier, den er organiseret i.
3.1
Testning
Testning er en udbredt strategi til covid-19-håndtering på ældreområdet.
Testudstyr var i den indledende fase af epidemien en begrænset ressource,
der primært var tilgængelig og blev anvendt på hospitalerne. Undervejs i epi-
demiens faser har testning på ældreområdet spillet forskellige roller i relation
til opsporing og håndtering af smitte både blandt beboere og medarbejdere på
plejecentre. Alle nedenstående studier har fokus på test på plejecentre, mens
der er ikke identificeret studier med specifikt fokus på testning som indsats til
covid-19-håndtering i hjemmeplejen (se kapitel 4).
Fem af de inkluderede reviews indbefatter test som indsats til covid-19-hånd-
tering (Dykgraaf et al., 2021; Frazer et al., 2021; Gmehlin & Munoz-Price, 2022;
National Collaborating Centre for Methods and Tools, 2021; Stratil et al.,
2021). På et overordnet niveau konkluderer Stratil et al. (2021), at rutinetest-
ning af beboere og medarbejdere uafhængigt af symptomer muligvis kan re-
ducere antallet af smittetilfælde og sandsynlighed for smitteudbrud. Det
samme er gældende for symptombaseret overvågningstestning (Stratil et al.,
2021, p. 2). I samme tråd konkluderer Dykgraaf et al. (2021), at testning på
baggrund af symptomer og single point-prevalence testning (testning på en
gruppe af personer på ét specifikt tidspunkt for at bestemme smitteniveauet
på netop det tidspunkt) er fundet at være ineffektive teststrategier, men at
22
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
seriel universel testning af beboere og medarbejdere anses for at være af af-
gørende betydning (Dykgraaf et al., 2021, p. 1985). NCCMT (2021) konklude-
rer, at proaktiv asymptomatisk (uden tegn på sygdom) og rutinemæssig test-
ning af alle – både personale og beboere – på plejecentre har potentiale til at
mindske covid-19-smitte (National Collaborating Centre for Methods and
Tools, 2021, p. 3).
De inkluderede enkeltstudier i gennemgangen nedenfor er studier, der evalue-
rer forskellige teststrategiers potentiale primært i relation til at mindske smit-
tespredning. Det er både studier, der betragter jævnlig testning af alle bebo-
ere/medarbejdere som screeningsstrategi, og studier, der specifikt har fokus
på testning af alle beboere/medarbejdere ved opdaget smittetilfælde som et
redskab til at håndtere et smitteudbrud. Det er væsentligt at påpege, at test-
ning også er et element, der indgår sammen med flere elementer i en samlet
covid-19-håndtering i en række studier i kategorien ’Flerstrengede indsatser’. I
det følgende afsnit er studierne karakteriseret ved, at deres primære fokus er
på testning som indsats.
3.1.1
Symptombaseret eller universel testning
Testning af alle personer uden indikation på symptomer som screeningsstra-
tegi på plejecentre er en af de mest velbeskrevne tilgange til testning, der af-
rapporteres om i den inkluderede litteratur. Det vil sige proaktiv brug af test-
ning til at screene for smittetilfælde på plejecentre, uden at det er foranlediget
af, at der er identificeret smittede eller personer med symptomer blandt per-
sonalet eller beboerne. Denne strategi anvendes både i relation til beboere og
medarbejdere – i mange tilfælde begge grupper – og litteraturen viser, at der
er en mulig sammenhæng mellem testning i den ene gruppe og smitteniveauet
i den anden gruppe.
Otte af de inkluderede studier falder i denne kategori (Bigelow et al., 2021;
Birgand et al., 2021; Ehrlich et al., 2021; Green et al., 2021; Marossy et al.,
2021; Saegerman et al., 2021; Telford et al., 2020; van den Besselaar et al.,
2021). Et belgisk studie konkluderer, at ugentlig test af medarbejdere giver
signifikant lavere incidens af plejecentre med smittetilfælde blandt ansatte
samt signifikant lavere antal dødsfald blandt beboerne (Saegerman et al.,
2021). Et amerikansk studie sammenligner en gruppe plejecentre, der tester
ved identificeret smittetilfælde, og en gruppe plejecentre, der tester uden
identifikation af smittetilfælde. De finder, at ved testning ved identificeret
smittetilfælde er der en signifikant højere andel af smittede efter 4 ugers op-
følgende testning end i den gruppe plejecentre, der testede uden identificeret
smittetilfælde. De konkluderer, at proaktiv testning af beboere og medarbej-
dere kan være med til at forhindre større smitteudbrud (Telford et al., 2020).
23
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Et andet amerikansk studie peger på, at point-prevalence surveys blandt be-
boere og ansatte på plejecentre var associeret med 41-80 % lavere incidens-
rate (Ehrlich et al., 2021). Et engelsk studie baseret på data fra 2.455 beboere
og medarbejdere på 37 plejecentre konkluderer, at de høje andele af asymp-
tomatiske smittetilfælde, som de identificerer blandt både beboere (51 %) og
personale (69 %), indikerer, at universel testning af beboere og ansatte kan bi-
drage til at identificere smittede og igangsættelse af smitteforhindrende tiltag
(Marossy et al., 2021). Et enkelt tidligt studie modsiger dette billede, idet de
på baggrund af en two-point prevalence survey på 34 asymptomatiske engel-
ske plejecentre ikke finder nogen evidens for at teste på plejecentre, hvor be-
boerne ikke har symptomer (Green et al., 2021).
Tre andre studier undersøger, hvor mange flere smittede der identificeres ved
universel testning end efter identifikation af smittetilfælde på baggrund af
symptombaseret testning af beboere eller beboere og ansatte (Bigelow et al.,
2021; Birgand et al., 2021; van den Besselaar et al., 2021). Disse studier peger
alle på, at denne strategi gør, at man finder et varierende antal præsympto-
matiske (smittede, der endnu ikke udviser symptomer) eller asymptomatiske
smittetilfælde, hvilket muliggør tidlig indsats med smittebegrænsende tiltag,
såsom isolation, zoneinddeling eller andre tiltag, som også gennemgås senere.
På den baggrund beskriver de universel testning som en effektiv strategi til at
finde smittetilfælde tidligt og derved afbøde et smitteudbrud.
Endelig er der en række inkluderede studier, der beskriver testindsatser, der
er igangsat på baggrund af identifikation af et eller flere smittetilfælde (Blain
et al., 2020; Chong et al., 2021; Escobar et al., 2021; Tang et al., 2021). Det er
således testning som redskab til at håndtere et specifikt udbrud. Studierne,
der alle er baseret på data fra det tidlige forår 2020, er beskrivende med fokus
på udbrudsforløb og testindsats og viser, at gentaget universel testning af
både beboere og ansatte er et vigtigt redskab i håndteringen af smitteudbrud
på plejecentre.
På tværs af disse studier fremstår gentaget universel testning af beboere og
ansatte på plejecentre (typisk i tillæg til symptombaseret testning) som en
håndteringsstrategi, der gør det muligt at identificere flere smittede end ved
en teststrategi udelukkende baseret på symptombaseret testning, da den uni-
verselle testning gør, at man finder asymptomatiske og præsymptomatiske
smittede. Strategien muliggør desuden en hurtigere indsats med andre smitte-
kontrollerende tiltag såsom isolation af de smittede og kohorteisolation af be-
boere og medarbejdere på plejecenteret som helhed. Desuden peger studi-
erne på, at det er væsentligt ikke kun at teste beboerne, men også de ansatte.
24
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
3.1.2
Organisatoriske elementer
Testning som strategi til covid-19-håndtering på plejecentre er forbundet med
en række nye arbejdsopgaver og arbejdsrutiner for medarbejderne, der skal
indlejres i dagligdagen. Hvad enten teststrategien er rettet mod medarbej-
dere, beboere eller besøgende, eller er baseret på podning til brug for en
PCR-test, der skal analyseres i et eksternt laboratorie, eller kviktest på stedet,
så kræver det nye former for koordinering og nye arbejdsopgaver for medar-
bejderne på plejecenteret. Enkelte af de inkluderede studier vurderer eksplicit
organisatoriske udfordringer forbundet med testning (Micocci et al., 2020; Mi-
cocci et al., 2021; Tulloch et al., 2021). For disse studier gælder det, at det pri-
mært er oplevede effekter af testindsatsen, der afrapporteres.
To studier behandler organisatoriske elementer forbundet med teststrategier.
Et britisk studie undersøger tilslutningen til en implementeret testprotokol,
hvor besøgende og medarbejdere testes med kviktest (Tulloch et al., 2021).
De finder, at der er en lav tilslutning til protokollen, og de finder ved sammen-
ligning med plejecentre, der ikke har implementeret protokollen, at der ikke er
signifikant forskel på, hvor mange plejecentre der oplevede udbrud, eller på
størrelsen/omfanget af udbrud. På baggrund af kvalitative data beskrives det,
at manglende overholdelse af testprotokollen bl.a. tilskrives øget arbejdsbe-
lastning for i forvejen pressede medarbejdere og manglende integration af
medarbejdertestning i deres arbejdstid (Tulloch et al., 2021, p. 4, 6).
Et andet kvalitativt studie afrapporterer om organisatoriske udfordringer for-
bundet med podebaseret testning af beboere på engelske plejecentre. De fin-
der udfordringer, der relaterer til arbejdsorganiseringen (eksempelvis at pod-
ning skal foretages af en velkendt medarbejder for beboere med demens, hvil-
ket kræver specifik organisering); ressourcer/bemanding (fx kræver det to
medarbejdere pr. podning) og nye administrative opgaver for medarbejderne
(registrere de gennemførte tests og efterfølgende modtage og formidle test-
svar til relevante personer) (Micocci et al., 2021). Et enkelt studie vurderer an-
vendeligheden af en specifik metode til PCR-baseret point-of-care testning
(test på stedet) på plejecentre og finder god overensstemmelse mellem resul-
tater fra laboratoriebaseret PCR-test og denne metode til PCR-baseret point-
of-care testning (Micocci et al., 2020).
På tværs af disse organiseringsrelaterede studier ser vi, at covid-19-testning
på plejecentre er forbundet med nye arbejdsopgaver og -rutiner for medarbej-
derne, og at det kan være vanskeligt at overholde testprotokollerne i en travl
hverdag. Det er således væsentligt at være opmærksom på vigtigheden af med-
arbejderressourcer og lokal organisering for overholdelse af testprotokoller.
25
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0026.png
3.1.3
Opsamling
Det billede, litteraturen viser, er, at testning er et af de redskaber, der – ofte i
kombination med andre håndteringstiltag (se under kategorien ’flerstrengede
indsatser’ i afsnit 3.3) – er anvendelige i håndteringen af covid-19 på plejecen-
tre. Det gælder både i forhold til at forhindre smitteudbrud og i forhold til at
håndtere et smitteudbrud. Litteraturen tyder på, at der, på grund af den store
andel af asymptomatiske smittetilfælde, der kendetegner covid-19, er positive
effekter forbundet med at gå fra en udelukkende symptombaseret/udbruds-
baseret teststrategi til også at operere med en seriel, universel screenings-
teststrategi. Seriel, universel testning af beboere og ansatte ser ud til at være
den mest velegnede teststrategi, da den gør det muligt at opdage og isolere
asymptomatiske og præsymptomatiske smittetilfælde. Desuden peger littera-
turen på, at det er væsentligt ikke kun at teste beboerne, men også de an-
satte. Det er dog ikke muligt på baggrund af den inkluderede litteratur at sige
noget om, hvornår og ved hvilket smittetryk en seriel, universel screenings-
teststrategi er omkostningseffektivt. Litteraturen peger desuden på, at for-
skellige organisatoriske forhold kan have indflydelse på graden af tilslutning
til/efterlevelse af den lokalt implementerede testprotokol. Testning på pleje-
centre betyder også nye arbejdsopgaver og -rutiner for medarbejderne og kan
forårsage øget arbejdsbelastning.
3.2
Nedlukning og besøgsrestriktioner
Denne kategori indeholder studier, der på forskelligt niveau og på baggrund af
forskellige metoder behandler konsekvenserne af samfundsnedlukning, be-
søgsrestriktioner og krav om social afstand. De tre fænomener relaterer til for-
skellige niveauer: det omgivende samfund, forholdet mellem det omgivende
samfund og plejecenteret samt interne forhold på plejecenteret. Det er såle-
des alle studier, der forholder sig til konsekvenserne af indsatser, der har
færre/mindre grad af social kontakt som smittedæmpende mekanisme som
omdrejningspunkt.
Studierne fordeler sig i tre overordnede kategorier:
1.
Studier, der beskæftiger sig med konsekvenser af nedlukning og/eller
besøgsrestriktioner som indsatser til at håndtere covid-19 for de æl-
dre på plejecentre
2.
Studier, der beskæftiger sig med indsatser, der er iværksat for at
modvirke potentielle negative konsekvenser af nedlukning og be-
søgsrestriktioner
26
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
3.
Studier, der har fokus på genåbningsindsatser samt betydning af test
og vaccination for besøgsmuligheder.
3.2.1
Indsats: nedlukning & besøgsrestriktioner
Den første gruppe af studier beskæftiger sig med konsekvenser af nedlukning
og/eller besøgsrestriktioner som indsatser til at håndtere covid-19 for de æl-
dre på plejecentre fra enten de ældres, medarbejdernes eller de pårørendes
perspektiver. Nogle studier anvender forskellige mål for konsekvenserne, fx
ensomhedsniveau eller kognitive scorer/funktionsrelaterede scorer eller de-
pressionsscore. Andre er interviewbaserede kvalitative studier, hvor det er de
interviewedes oplevelser og erfaringer i forbindelse med restriktionerne, der
bruges i analyser af, hvilke konsekvenser indsatserne har haft.
Der er i litteraturscreeningen identificeret to reviews, der specifikt behandler
området – et med fokus på plejecentre (care homes) og et med et bredere fo-
kus på sundhedsområdet, hvorunder fem studier fra en plejecenterkontekst
(nursing home-setting) er inkluderede. Begge review konkluderer overordnet
set, at nedlukning og besøgsrestriktioner har haft negative konsekvenser for
de ældre, deres familier og de fagprofessionelle. For de ældre har det især re-
sulteret i oplevet ensomhed og depression, for familierne følelsesmæssig på-
virkning og et øget informationsbehov, og for de fagprofessionelle har restrik-
tionerne affødt etiske dilemmaer og flere arbejdsopgaver – fx i forhold til kom-
munikation og støtte med og mellem beboere og pårørende (Comas-Herrera
et al., 2020; Hugelius, Harada, & Marutani, 2021).
Andre reviews har besøgsrestriktioner som et af flere elementer i deres littera-
turgennemgang. Dykgraaf et al. (2021) konstaterer, at besøgsrestriktioner er
en bredt anvendt strategi til at håndtere covid-19 på plejecentre, samt at der
er afrapporteret om positive erfaringer med genåbning uden forekomst af øget
smittespredning (Dykgraaf et al., 2021, p. 1977). Stratil et al. (2021) konklude-
rer, at besøgsrestriktioner muligvis kan reducere antallet af smittetilfælde og
dødsfald, men at evidensen er meget usikker. Ligeledes konkluderer de, at be-
søgsrestriktioner kan have negative effekter på beboernes mentale helbred,
men at evidensen også på dette område er meget usikker (Stratil et al., 2021,
p. 2). En anden litteraturgennemgang konkluderer, at det er vanskeligt at sige
noget om effektiviteten af at indføre besøgsrestriktioner i forhold til smitte-
håndtering, da de casestudier, der er på området, mangler sammenlignings-
gruppe (National Collaborating Centre for Methods and Tools, 2021, p. 3).
Seks af de inkluderede enkeltstudier afrapporterer på undersøgelser med fo-
kus på at måle ensomhed, depression og andre effekter af besøgsrestriktioner
på plejecenterbeboernes mentale helbred. I forhold til ensomhed finder flere
studier høje niveauer af ensomhed hos beboerne, enten selvrapporteret (El
27
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Haj & Gallouj, 2021; Van der Roest et al., 2020), vurderet af pårørende (O'Cao-
imh et al., 2020; Van der Roest et al., 2020) eller af ansatte (Van der Roest et
al., 2020). Et amerikansk studie måler forskellen i beboernes ensomhed før og
efter indførelse af restriktioner og finder, at ca. en tredjedel af beboerne var
mere ensomme under restriktionerne end i ugerne før epidemien (Hua & Tho-
mas, 2021). Specifikt for ældre med demens afrapporterer de pårørende også
om progression i demenssygdommen og fald i livskvalitet (Hindmarch et al.,
2021). Et spansk studie betragter målinger af ældre på plejecentres kognitive,
funktions- og depressionsstatus før og efter første nedlukning i foråret 2020.
De finder accelereret forværring af score for kognitive og funktionsrelaterede
mål samt depressionsscore, men at social kontakt udlignede forværringen
(Pereiro et al., 2021).
Fire interviewbaserede (Avidor & Ayalon, 2021; Lood, Haak, & Dahlin-Ivanoff,
2021; Paananen et al., 2021; Yeh et al., 2020) og tre survey-baserede (Nash et
al., 2021; Sizoo et al., 2020; Wammes et al., 2020) studier afrapporterer pleje-
centerbeboere og deres pårørendes oplevelser af konsekvenserne af nedluk-
ning, besøgsrestriktioner og andre sociale restriktioner. I et studie fra Taiwan
beskriver familiemedlemmer til pårørende på plejecentre, at deres bekymrin-
ger på deres pårørendes vegne handler om den stress, besøgsrestriktionerne
skaber, om de ældre får den sygepleje, de har brug for, og om deres daglige
aktiviteter. Men på trods af de negative effekter rapporterer de om en høj grad
af accept af de indførte besøgsrestriktioner blandt familierne (Yeh et al.,
2020). I et israelsk studie beskrives brud på den fysiske og følelsesmæssige
forbindelse mellem beboer og pårørende samt brud på plejerutiner (idet ikke-
essentielle elementer af deres pleje blev lukket ned) som de primære konse-
kvenser af besøgsrestriktioner. Familiemedlemmer til beboere på plejecentre
oplevede desuden bekymring for deres pårørendes velbefindende samt ambi-
valens i relation til at have deres pårørende i en institution under disse betin-
gelser (Avidor & Ayalon, 2021). I et finsk studie konkluderes det, at konse-
kvenserne af sociale restriktioner bl.a. var en forværring af beboernes tilstand
– fx dårligere fysisk formåen og dårligere hukommelse. Både familiemedlem-
mer og beboere oplevede frygt, sorg og stress (Paananen et al., 2021). En un-
dersøgelse med fokus på svenske plejecenterbeboeres erfaringer med hver-
dagslivet under covid-19 finder, at beboerne både følte sig beskyttede og iso-
lerede som følge af restriktionerne. Et væsentligt tema for beboerne var ople-
velsen af at have fået begrænset deres frihed og øget deres afhængighed af
medarbejdere og pårørende. Desuden beskrives det, at restriktionerne har
gjort de små ting, der giver glæde i hverdagen, færre og sværere at opnå
(Lood et al., 2021). Endelig har et hollandsk studie undersøgt de dilemmaer,
som læger tilknyttet plejecentre har oplevet i forbindelse med besøgsrestrikti-
oner. Overordnet set finder studiet, at dilemmaerne relaterer til balanceringen
af hensyn til den enkelte beboers (og pårørendes) livskvalitet over for hensy-
net til at minimere smitterisiko, og at der er brug for individuelt tilpassede løs-
ninger (Sizoo et al., 2020).
28
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
På tværs af studierne tyder erfaringerne på, at indsatser med fokus på at
mindske social kontakt – særligt besøgsrestriktioner – har haft negative kon-
sekvenser for de ældre og deres pårørende. Det er dog vanskeligt ud fra litte-
raturen at vurdere, hvordan de mulige positive effekter af restriktionerne i
form af mindsket smitte kan holdes op imod de potentielle negative konse-
kvenser for beboere og pårørende i form af ensomhed, depression, generel
forværring i fysisk og kognitiv tilstand, bekymring og frustration samt oplevel-
ser af at være frataget en grundlæggende rettighed til kontakt mellem familie-
medlemmer.
3.2.2
Indsats: tiltag til at modvirke potentielle negative effekter af
besøgsrestriktioner
En anden gruppe af studier beskæftiger sig med indsatser, der er iværksat for
at modvirke potentielle negative konsekvenser af at indføre nedlukning og be-
søgsrestriktioner. Det er således en slags andengenerationsstudier, der ikke
undersøger effekter af den primære inddæmnings-/afbødningsindsats, men i
stedet undersøger indsatser til håndteringen af negative konsekvenser af den
primære indsats.
Der er et review på området, der har fokus på anvendte strategier til at mulig-
gøre meningsfulde forbindelser til familiemedlemmer under perioder med be-
søgsrestriktioner. Overordnet set konkluderer reviewet, at besøgsrestriktioner
har haft stor indvirkning på de ældre og deres familiers sundhed og velbefin-
dende (Veiga-Seijo et al., 2021). De udpeger tre primære strategier, der er
blevet anvendt for at modvirke social isolation for de ældre: informations- og
kommunikationsteknologi, støttegrupper for familier og faste kontaktpersoner
blandt medarbejderne for de enkelte familier (Veiga-Seijo et al., 2021).
Tre inkluderede enkeltstudier på området har fokus på indsatser, der via tek-
nologi forsøger at modvirke de potentielle negative effekter af besøgsrestrikti-
oner. Det er omlægning af besøgsindsats til virtuelt format (Fearn et al., 2021),
oprettelse af et telefonbaseret kontaktprogram (van Dyck et al., 2020) eller vi-
deotelefoni via temi-robotter (Follmann et al., 2021). De viser alle tre, at der er
positive tilbagemeldinger fra de involverede. Ét af studierne målte effekten af
indsatsen via et spørgeskema med tre spørgsmål, der udgjorde et ensom-
hedsmål. Det viste en reduktion i ensomhed blandt hospitalsindlagte – som var
den ene undersøgte gruppe – men i plejecentergruppen fandt man ikke effekt
på ensomhedsniveau af den virtuelle kontakt (Follmann et al., 2021). Endelig
viser et canadisk studie, at kliniske informationssystemer kan bruges til at un-
dersøge forandringer i beboernes niveau af fx depression, delirium og aggres-
siv adfærd, og til at evaluere de tiltag, der sættes i værk for at imødegå nega-
tive udfald (McArthur et al., 2021).
29
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0030.png
3.2.3
Indsats: genåbning samt betydning af test og vaccination for
besøgsmuligheder
Tre studier betragter erfaringer med at lempe besøgsrestriktioner og åbne op
for besøgende på plejecentre. Der er to hollandske studier af genåbningsind-
satsen i Holland (Koopmans et al., 2022; Verbeek et al., 2020) samt en gen-
nemgang af nationale guidelines og erfaringer med sikre måder at etablere be-
søg på under covid-19 (Low et al., 2021). De hollandske studier peger begge
på, at de involverede rapporterer om varierende grad af lokal guideline-imple-
mentering, øget velbefindende for beboerne, men også blandede oplevelser
for de ansatte som konsekvenser af genåbningen. De ansatte fandt genåbning
vigtig for de ældres velbefindende, men de oplevede også frygt for smitte og
bekymringer omkring øget arbejdspres i forbindelse med at gennemføre sikre
besøg (Koopmans et al., 2022; Verbeek et al., 2020).
Endelig undersøger et kvalitativt, longitudinelt interviewstudie baseret på in-
terview med plejecentermedarbejdere og pårørende til demente beboere på
plejecentre betydningen af vaccination og øget testning for muligheden for at
besøge demente pårørende, der bor på plejecentre i UK (Giebel et al., 2021b).
3
Studiet finder, at besøgs-guidelines blev implementeret med stor variation på
de enkelte plejecentre, samt at mange pårørende på trods af testning og vac-
cination ikke fik lov til at besøge beboerne ansigt til ansigt, selvom medarbej-
derne omkring den ældre ikke nødvendigvis var vaccinerede (lavere vaccine-
optag blandt medarbejdere end pårørende). Frustrationerne blandt de pårø-
rende voksede over tid (mellem første og anden interviewrunde okt./nov.
2020; marts 2021). Overordnet set konkluderer forfatterne, at ansigt til ansigt-
besøg er en grundlæggende rettighed, der så vidt muligt skal opretholdes, og
at det er afgørende, at medarbejdere på plejecentre bliver vaccineret (Giebel
et al., 2021b).
3.2.4
Opsamling
Ingen af de inkluderede enkeltstudier kan konkludere om den specifikke be-
tydning af besøgsrestriktionerne for smitteniveauet på plejecentre. Et centralt
review på området konkluderer dog, at besøgsrestriktioner muligvis kan redu-
cere antallet af smittetilfælde og dødsfald, men det påpeges, at evidensen er
meget usikker (Stratil et al., 2021). Det er derfor svært på baggrund af littera-
turen at sige noget om, hvor afgørende besøgsrestriktionerne har været for
smitteniveauet på plejecentre.
3
Studiet er placeret i kategorien flerstrengede indsatser på baggrund af indsatser, men det gennemgås
her, da effekterne relaterer tæt til studierne i denne kategori.
30
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Men den inkluderede litteratur peger på, at de indsatser, der blev iværksat for
at beskytte beboere på plejecentre mod covid-19-smitte, også har haft utilsig-
tede konsekvenser for de ældre, deres pårørende og for de ansatte. For de
ældre er det i særdeleshed negative effekter såsom ensomhed og depression,
som litteraturen beskriver, mens det for familierne er negativ følelsesmæssig
påvirkning såsom bekymring samt et øget behov for kommunikation og infor-
mation i relation til plejecenteret. For de ansatte afrapporteres der om etiske
dilemmaer, frygt for smitte samt flere arbejdsopgaver – fx i forhold til kommu-
nikation og støtte samt med at skabe sikre besøg ved lempelse af besøgsre-
striktioner. Hollandske studier af genåbningsindsatser peger på, at lempelse af
besøgsrestriktioner er forbundet med positive effekter for beboerne, mens er-
faringerne for de ansatte er mere sammensatte. De oplever, at genåbningen
også medførte øget frygt for smitte og bekymringer omkring øget arbejdspres
i forbindelse med at gennemføre sikre besøg. Endelig er genåbning også for-
bundet med varierende guideline-implementering lokalt, og et enkelt studie vi-
ser, at vaccination og testning af de pårørende ikke nødvendigvis har mulig-
gjort ansigt til ansigt-besøg på plejecentre.
3.3
Flerstrengede indsatser
En række af de inkluderede studier undersøger samlede indsatser, som er
sammensat af en kombination af forskellige smitteforebyggende og smitte-
håndterende delelementer eller deciderede programmer til covid-19-håndte-
ring på ældreområdet. En underkategori af studier undersøger flerstrengede
indsatser, hvor et centralt element er ny organisering i relation til sundheds-
væsenet/hospitalsvæsenet.
Der foreligger tre centrale reviews, der fra tre lidt forskellige vinkler gennem-
går litteraturen relateret til plejecentre, som specifikt adresserer multikompo-
nent-indsatser. Et review betragter strategier til at beskytte plejecentre mod
covid-19 (Dykgraaf et al., 2021); et andet har fokus på strategier til at mindske
smitteudbrud og mortalitet på plejecentre (National Collaborating Centre for
Methods and Tools, 2021), og et tredje gennemgår non-farmakologiske tiltag,
der er implementeret i plejecenterregi for at forhindre eller forebygge covid-
19-smitte blandt beboere, ansatte og pårørende (Stratil et al., 2021). Dykgraaf
et al. (2021) peger på, at tidlig opsporing kombineret med isolation af smittede
er den mest anvendte håndteringsstrategi ved smitteudbrud (outbreak control
method) (Dykgraaf et al., 2021, p. 1971). Stratil et al. (2021) finder, at mul-
tikomponent-indsatser kan mindske antallet af smittede og døde, men at evi-
densen for evnen til at mindske dødsfald er meget usikker (Stratil et al., 2021,
p. 2). NCCMT (2021) konkluderer ligeledes, at implementeringen af en omfat-
tende covid-19-plan/program (med strategier til at forhindre smittespredning
31
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
på plejecenteret; hurtigt at identificere og isolere smittede; nedsætte sand-
synligheden for smittespredning blandt beboere og ansatte; sikre høj sund-
hedsfaglig kvalitet i plejen af beboerne) på plejecentre kan være effektivt til at
mindske både covid-19-relateret smitte og dødelighed, men at evidensen for
tiltag på nuværende tidspunkt er lav. Desuden finder de, at det ikke er muligt
at udpege de vigtigste delelementer af de undersøgte covid-19-planer/pro-
grammer på grund af elementernes heterogenitet og begrænsninger i studie-
designs (National Collaborating Centre for Methods and Tools, 2021, p. 2).
På tværs af disse tre reviews er der enighed om, at flerstrengede indsatser el-
ler deciderede programmer ser ud til at kunne mindske smitten på plejecentre,
men at effekten på dødelighed er mere usikker. Endelig er det væsentligt at
understrege, at det er vanskeligt at adskille komponenterne af programmer til
covid-19-håndtering, og det er derfor uklart, hvilke komponenter der bidrager
mest til den mindskede smitte.
3.3.1
Kombination af flere indsatselementer
En række inkluderede enkeltstudier undersøger effekterne af indsatser, der er
udgjort af en kombination af flere indsatselementer eller deciderede program-
mer (Andersen et al., 2021; Chow, 2021; Giebel et al., 2021b; Huang et al.,
2021; Krone et al., 2021; Lipsitz et al., 2020; Ohta, Ryu, & Sano, 2021; Reyne et
al., 2021; Rolland et al., 2020; Shimotsu et al., 2021; Tagliabue et al., 2021; Tel-
ford et al., 2021; Vijh et al., 2021). Indsatserne kombinerer på forskellig vis en-
keltelementerne: testning (screening, symptombaseret, ved nye beboere), iso-
lation ved positiv test, kohorteisolation (både beboere og medarbejdere), brug
af værnemidler (herunder specifikt mundbind) og hygiejneindsatser (håndhy-
giejne og rengøring), lukning af fællesområder og-aktiviteter, besøgsrestriktio-
ner, symptomovervågning, ICT-system, kun fastansatte medarbejdere, uddan-
nelsesinitiativer samt særligt fokus på tværsektorielt samarbejde (fx daglige
møder på tværs af niveauer omkring udfordringer i forhold til ressourcer eller
smittehåndtering eller særaftaler med laboratorier omkring prioritering af hur-
tige testsvar ved smitteudbrud).
Fem studier har fokus på flerstrengede indsatser specifikt i forbindelse med
håndtering af smitteudbrud (Andersen et al., 2021; Huang et al., 2021; Krone
et al., 2021; Reyne et al., 2021; Vijh et al., 2021). To større studier finder, at de
analyserede indsatsprogrammer er effektive til at begrænse covid-19-smitte
på plejecentre ved smitteudbrud (Reyne et al., 2021; Vijh et al., 2021). Det ene
finder et 70 % større fald i smitte blandt ansatte end beboere (uafhængigt af
smitteniveau i det omgivende samfund) og peger på, at det kan hænge sam-
men med brug af værnemidler og med lavere eksponeringstid for smitte for de
ansatte sammenlignet med beboerne. Det andet studie finder, at særligt an-
32
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
vendelse af mundbind og kohorteisolation af smittede beboere i covid-19-om-
råder er forbundet med en lavere smittespredning på plejecentre (Reyne et al.,
2021). To mindre studier med fokus på smitteudbrud på et enkelt plejecenter
finder også, at de iværksatte indsatser har været anvendelige/effektive i
håndteringen af et smitteudbrud – det ene studie har fokus på screeningsba-
seret teststrategi og kohorteisolation (Krone et al., 2021) og det andet på en
bred samlet indsats (Andersen et al., 2021). Fire andre studier finder også, at
forskellige kombinationer af indsatselementer har en betydning for antallet af
smittetilfælde og covid-19-relaterede dødsfald. Et longitudinelt kohortestudie
finder, at korrekt brug af værnemidler og kohorteisolation er signifikant asso-
cieret med fald i smitterate og mortalitet (Lipsitz et al., 2020).
To studier har specifikt fokus på forholdet mellem graden af guideline-tilslut-
ning/-efterlevelse og covid-19-smitte på plejecenteret (Rolland et al., 2020;
Telford et al., 2021). Begge studier finder en korrelation mellem guideline-ef-
terlevelse og smittespredning. Et fransk studie baseret på 124 plejecentre pe-
ger på, at de plejecentre, hvor medarbejderne arbejdede inden for særlige zo-
ner, havde en mindre sandsynlighed for covid-19-smitte (Rolland et al., 2020).
Et amerikansk studie baseret på 24 plejecentre evaluerer guideline-tilslutning
på 33 parametre og finder, at plejecentre med en lavere covid-19-prævalens
blandt beboerne havde højere grad af implementering af IPC (infection pre-
vention and control) anbefalinger sammenlignet med plejecentre med højere
prævalens blandt beboerne (Telford et al., 2021). De finder signifikante for-
skelle i graden af implementeringen af IPC-anbefalinger mellem plejecentre
med høj og lav prævalens for kategorierne social afstand og værnemidler (Tel-
ford et al., 2021). Chow (2021) forbinder eksistensen af allerede implemente-
rede og anvendte guidelines med fokus på at forhindre smitsomme sygdomme
på plejecentre (der allerede ved epidemiens begyndelse var udformet og im-
plementeret på baggrund af erfaringer med tidligere udbrud af smitsomme
sygdomme (såsom SARS)) med en effektiv håndtering af covid-19. Selvom
studiet ikke evaluerer specifikke effekter, peger det på vigtigheden af at være
forberedt – både organiseringsmæssigt på flere niveauer (eksempelvis central
enhed med fokus på parathed og nødberedskab over for smitsomme syg-
domme; geriatriske ’outreach teams’ som ressource tilgængeligt for plejecen-
tre for at undgå flest mulige indlæggelser; testprocedure for patienter før ud-
skrivelse fra hospital for at sikre, at de ikke bringer smitte med ind på pleje-
centeret; at have en ’infection control officer’ på alle plejecentre) og praktisk
(eksempelvis tilgængelighed af værnemidler, erfaring med at anvende dem
korrekt, fysiske forhold, der muliggør isolation).
På tværs af disse studier af flerstrengede indsatser ser det ud til, at kohorte-
isolation, korrekt værnemiddelanvendelse og screeningsbaseret testning er
delelementer af samlede indsatser, der særligt er forbundet med nedsat smit-
tespredning, ligesom det er tilfældet for omfattende programmer til covid-19-
håndtering som helhed. Desuden peger studierne på, at graden af efterlevelse
33
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
af retningslinjer og graden af at være forberedt på at håndtere smitsomme
sygdomme spiller en rolle for covid-19-håndteringen på plejecentre.
3.3.2
Flerstrengede indsatser – hvor centralt element er ny
organisering i relation til sundhedsvæsenet
En underkategori af studier beskriver indsatser, der er kendetegnet ved, at
der er udviklet nye måder at organisere relationen mellem plejecentre og
sundhedsvæsenet på. Der er internationalt set mange forskellige organise-
ringsmodeller for ældreområdet, herunder specifikt for konfigureringen af re-
lationen mellem plejecentre og sundhedsvæsenet (primært hospitalsvæsenet).
De seks studier, der er inkluderet i kategorien, afrapporterer indsatser iværk-
sat i Italien (Agostinis et al., 2021; Benvenuti et al., 2021), Frankrig (Dolveck et
al., 2021), Canada (Lamb et al., 2021), Spanien (Bernabeu-Wittel et al., 2021)
og USA (Parekh de Campos & Daniels, 2021).
Alle seks studier rapporterer om indsatser, hvor ressourcer flyttes fra det se-
kundære eller primære sundhedssystem ud til plejecentre, så de bedre kan
håndtere smitteudbrud – typisk med det eksplicitte eller implicitte formål at
mindske presset på hospitalerne ved at mindske antallet af indlagte. Det kan
være ressourcer i form af uddannelse/vejledning rettet mod personalet (Ben-
venuti et al., 2021; Bernabeu-Wittel et al., 2021; Lamb et al., 2021), specialise-
ret sundhedspersonale, der rykker ud ved smitteudbrud (Benvenuti et al.,
2021; Bernabeu-Wittel et al., 2021; Dolveck et al., 2021; Lamb et al., 2021; Pa-
rekh de Campos & Daniels, 2021) eller ved at omdanne et plejecenter til mid-
lertidige hospitalslignende afsnit (Agostinis et al., 2021), således at kun de pa-
tienter, der havde brug for intensiv behandling, blev overflyttet til hospitalet.
Den sidste type reorganisering af et plejecenter med 121 beboere og 118 an-
satte krævede bemandingsmæssigt to læger med erfaring fra et hospitalsba-
seret covid-19-afsnit, 10 hospitalssygeplejersker og 10 ’supporting personnel’
fra hospital. Derudover var fysisk reorganisering og medicinsk udstyr – såsom
ultralydudstyr, udstyr til blodgasanalyse samt iltapparater – nødvendigt for at
gennemføre indsatsen (Agostinis et al., 2021, p. 444-445).
Studierne konkluderer på forskellige niveauer konsekvenser af disse reorgani-
seringer. Et casestudie har fokus på de etiske udfordringer i at balancere hen-
synet til individet ved inddæmningen af smitte i et covid-19-udbrud på et ple-
jecenter via palliative principper (Parekh de Campos & Daniels, 2021). De fin-
der, at den palliative tilgang er gavnlig, når man skal balancere hensynet til
den enkelte over for hensynet til plejecenteret som helhed. Et andet studie
finder, at indførelsen af en IPAC-strategi (infection prevention and control) og
et team til at håndtere dette er forbundet med kortere varighed af smitteud-
brud samt oplevet forbedret evne til at håndtere smitteudbrud blandt ledere
34
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0035.png
på de involverede plejecentre (Lamb et al., 2021). Et omfattende ’on-site me-
dicalization program’ forbindes med højere SOPC (survival or optimal palliative
care), højere overlevelse og lavere indlæggelsesrate for beboere og medar-
bejdere på de fire omfattede plejecentre (Bernabeu-Wittel et al., 2021). Et re-
trospektivt studie ser på betydningen af en taskforce-baseret indsats til co-
vid-19-håndtering på plejecentre og finder et signifikant fald i antallet af nye
covid-19-relaterede dødsfald og nye smittetilfælde efter interventionen (Dol-
veck et al., 2021). To italienske studier afrapporterer to forskellige indsatser:
indsættelse af et medicinsk specialist-team til at give ’hospital-at-nursing
home-care’ (Benvenuti et al., 2021) og en decideret reorganisering af et pleje-
center til et slags midlertidig hospitalslignende afsnit, som tager sig af den pri-
mære andel af covid-19-smittede beboere (kun beboere, der krævede intensiv
behandling, indlægges). Begge studier konkluderer, at det er tiltag, der peger
på, at det er muligt at håndtere covid-19 på plejecentre ved denne slags reor-
ganisering, da det medfører fald i indlæggelsestal (Benvenuti et al., 2021) og
ikke nogen stigning i mortalitet blandt covid-19-positive beboere (Agostinis et
al., 2021; Benvenuti et al., 2021). Den slags indsatser kan – med de nødven-
dige ressourcer til rådighed og under de rette omstændigheder – således have
potentiale til at mindske presset på hospitalerne og samtidig gøre det muligt
for beboerne at forblive i vante omgivelser.
3.3.3
Opsamling
De inkluderede studier, der falder under kategorien ’Flerstrengede indsatser’,
viser på et overordnet niveau, at omfattende programmer til covid-19-håndte-
ring kan relateres til mindsket smitte. Desuden peger studierne på, at graden
af efterlevelse af retningslinjer og graden af at være forberedt på at håndtere
smitsomme sygdomme spiller en rolle i covid-19-håndteringen på plejecentre.
Underkategorien af studier med fokus på indsatser, der har reorganiseret ple-
jecentres relation til sundhedsvæsenet, tyder på – med de rette og nødven-
dige ressourcer og omstændigheder – at have potentiale til at mindske pres-
set på hospitalerne og samtidig gøre det muligt for beboerne at forblive i
vante omgivelser. Studierne tyder dog på, at det er krævende både beman-
dingsmæssigt, i relation til de fysiske rammer og nødvendigt udstyr. Indsæt-
telse af medicinske specialistteams, der rykker ud ved behov, forbindes også
med forbedret covid-håndtering og færre indlæggelser. Overordnet set peger
studierne i denne kategori på vigtigheden af den rette koordinering og samspil
mellem ældre- og sundhedsområdet.
35
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0036.png
3.4
Overordnede policy-tiltag
Studier i denne kategori har som fokus at evaluere konsekvenser af policy-til-
tag på overordnet niveau. Disse studier minder om studier af flerstrengede
indsatser fra forrige afsnit, men adskiller sig ved at være sammenligninger på
tværs af lande eller delstater. Analyserne betragter typisk national smitte- og
dødelighedsudvikling over tid og kobler implementering af nationale policy-til-
tag til disse udviklinger på forskellige måder. En del af studierne sammenligner
på tværs af lande (Chan, Mclaws, & Forsyth, 2021; Doetter, Preuss, & Roth-
gang, 2021; Miralles et al., 2021), mens andre har nationalt eller delstatsfokus
(Estevez-Abe & Ide, 2021; Jones et al., 2021; Li et al., 2021; Tsadok-Rosen-
bluth et al., 2021).
3.4.1
Tværnationale sammenligninger
De tværnationale studier betragter sammenhænge mellem mere overordnede
samfundsmæssige policy-tiltag og smitteudvikling og/eller covid-19-relate-
rede dødsfald på ældreområdet.
Et studie er en tværnational sammenligning af effekterne af de første covid-19
policy-tiltag på plejecentre i UK/primært England og Australien. De betragter
centrale politikker og sammenholder nedlukningsdatoer og fordelingen af vig-
tige ressourcer – såsom værnemidler og testning – med udviklingen i mortali-
tetsrater på plejecentre under den første covid-19-bølge. De finder, at på
trods af at begge lande prioriterede ressourcer til sundhedsvæsenet over ple-
jecentre samt lavere prioritering af indlagte/indlæggelse af ældre, så havde
England et 270 gange højere antal covid-19-relaterede dødsfald blandt ældre
på plejecentre end Australien, på trods af at befolkningen kun er 2,5 gange så
stor. Forfatterne peger på, at denne store forskel muligvis kan forbindes med
Australiens tidligere nedlukningsstrategi og bedre generelle adgang til diagno-
stiske tests (Chan et al., 2021).
Et andet studie betragter covid-19-relateret mortalitet for ældre på plejecen-
tre i seks europæiske lande (Østrig, Danmark, Tyskland, Irland, Spanien og
Sverige) under første bølge af covid-19 i foråret 2020 og analyserer den rolle,
som smitteniveauet i det omgivende samfund samt overholdelse af ECDC’s
ældreområdespecifikke anbefalinger
4
på nationalt niveau har spillet for den
store variation i covid-19-relateret mortalitet for ældre på plejecentre mellem
de seks lande (Doetter et al., 2021). De finder, at variationen primært kan til-
skrives de forskellige smitteniveauer i det omgivende samfund, idet der er en
4
https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/COVID-19-infection-prevention-and-cont-
rol-healthcare-settings-march-2020.pdf
36
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
positiv korrelation mellem smitte i det omgivende samfund og covid-relateret
mortalitet for ældre på plejecentre.
Et tredje studie sammenligner nationale politikker og kliniske guidelines for æl-
dre i Belgien, Frankrig, Italien, Polen, Spanien og UK under første covid-19-
bølge i perioden marts-juli 2020. De sammenligner covid-19-relateret mortali-
tet på plejecentre og analyserer nationale politikker og kliniske guidelines i re-
lation til den ældre befolkning, særligt plejecenterbeboere. De finder stor vari-
ation i covid-19-relateret mortalitet på plejecentre landene imellem (26-66 %
af det totale antal covid-19-relaterede dødsfald) og argumenterer for, at der
har været aldersdiskrimination involveret i håndteringen af covid-19, eksem-
pelvis i kliniske guidelines og ved fordelingen af værnemidler (Miralles et al.,
2021). Der er dog ingen præcise koblinger mellem dødsfald blandt ældre på
plejecentre og de gennemgåede politikker og guidelines.
3.4.2
Nationale/delstatsbaserede analyser
En anden del af de inkluderede studier i denne kategori har fokus på nationalt
eller delstatsniveau. Et amerikansk studie undersøger på delstatsniveau asso-
cieringen mellem ændringer i styrken af delstaters restriktioner angående so-
cial afstand og de ugentlige antal nye covid-19-tilfælde, nye covid-19-døds-
fald samt nye ikke-covid-19-relaterede dødsfald på plejecentre i USA (Li et al.,
2021). De konkluderer, at stærkere restriktioner både var associeret med la-
vere antal nye smittetilfælde og lavere dødsrater (Li et al., 2021). Et andet stu-
die har fokus på Japans lave antal covid-19-relaterede dødsfald på plejecen-
tre og forbinder det med tidlig nedlukning af plejecentre, som blev iværksat på
grund af en eksisterende veletableret rutineprotokol for forebyggelse af og
kontrol med smitsomme sygdomme på plejecentre. Forfatterne tilskriver det
lave antal covid-19-relaterede dødsfald på plejecentre i Japan til tre specifikke
elementer af organiseringen af ældreområde: 1) hierarkisk organiserede stats-
lige organer, der kun dækker ældreområdet; 2) eksisterende effektive kommu-
nikationskanaler mellem plejecentre og myndighederne og 3) en veletableret
rutineprotokol for forebyggelse og kontrol med smitsomme sygdomme på ple-
jecentre (Estevez-Abe & Ide, 2021, p. 445, 452-454).
Et delstatsbaseret studie (623 plejecentre i Ontario, Canada) ser på betydnin-
gen af implementeringen af en policy, der begrænser medarbejdernes mulig-
heder for at arbejde på flere plejecentre. På baggrund af GPS-data fra mobile
enheder undersøger de forbindelser mellem plejecentre og finder et fald i an-
tallet af plejecentre med forbindelse til mindst et andet plejecenter (via perso-
nale) fra 42,7 % til 12,7 % (Jones et al., 2021). Endelig betragter et israelsk stu-
die oprettelsen af en taskforce med repræsentation af relevante ministerier
dedikeret til at håndtere covid-19 på plejecentre i Israel, der er præget af frag-
menteret organisering på området. Taskforcens opgave var at kommunikere
37
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0038.png
med repræsentanter fra plejecentre og andre offentlige organisationer, og de
iværksatte implementeringen af tre specifikke policy-indsatser: øget testning
af beboere og ansatte, oprettelse af specialiserede covid-19-afsnit på geriatri-
ske hospitaler samt indførelse af besøgsrestriktioner. Forfatterne analyserer
timingen af disse policy-tiltag over for udviklingen i antallet af dødsfald blandt
plejecenterbeboere ud af den samlede covid-19-mortalitet og finder et fald fra
45 % til 36 % (Tsadok-Rosenbluth et al., 2021).
3.4.3
Opsamling
På tværs af denne kategori af overordnede policy-orienterede analyser kan vi
se, at kontekstuelle elementer tilskrives betydning for smitteudbredelse og
covid-19-relaterede dødsfald på plejecentre. Det er elementer såsom timing af
det specifikke policy-tiltag i relation til epidemiudviklingen, smitteniveau i det
omgivende samfund, plejecentrenes adgang til værnemidler og testning, ple-
jecentrenes evne til at være forberedt på at håndtere smitsomme sygdomme –
fx allerede eksisterende beredskabsplaner, allerede eksisterende effektive
kommunikationskanaler mellem myndigheder og plejecentre samt den speci-
fikke organisering af ældreområdet. Nogle lande har en fragmenteret organi-
sering i relation til ældreområdet, hvor det på tværs af funktionsopdelte og si-
loopdelte forvaltningsområder kan være vanskeligt at skabe overblik, koordi-
nering og styring i en situation som under covid-19-epidemien. Overordnet set
peger denne kategori af litteratur på betydningen af kontekstuelle, strukturelle
og beredskabsmæssige faktorer for epidemihåndteringen på ældreområdet.
3.5
Andre studier, herunder uddannelses- og
vidensdelingstiltag
Denne kategori af inkluderet litteratur er en restkategori, hvor det dog er gen-
nemgående for alle studierne, at de primært har fokus på plejecentermedar-
bejdere og indsatser, der er specifikt rettet mod denne gruppe af aktører i co-
vid-19-håndteringen. Tre studier har fokus på uddannelsestiltag rettet mod le-
dere og medarbejdere, mens de resterende to studier har fokus på hhv. et
specifikt redskab til at overvåge beboernes helbredstilstand og erfaringer fra
plejecentre, hvor medarbejdere er gået i selvvalgt isolation sammen med be-
boerne.
38
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
3.5.1
Uddannelses- og vidensdelingstiltag til personale
Tre studier undersøger effekterne af covid-19-specifikke uddannelsestiltag
rettet mod personalet på plejecentre (Brandes et al., 2021; Lingum et al., 2021;
Suppan et al., 2021). For to studier gælder det, at indsatserne er virtuelle pro-
grammer, der er rettet mod medarbejdere på plejecentre. Det ene af studierne
er et RCT-studie af en spilbaseret uddannelsesindsats, og det viser, at det
spilbaserede format er mere succesfuldt end traditionelt IPC-materiale i rela-
tion til at overbevise medarbejdere på plejecentre om at indoptage covid-19-
sikker IPC-adfærd (Suppan et al., 2021). Det andet studie er et canadisk stu-
die, som beskriver en virtuel platform til vidensdeling, der også vurderes som
velegnet til at formidle og dele ’just-in-time’-læring og best practice informa-
tion i en covid-19-situation, hvor viden og anbefalinger ændrede sig hurtigt
(Lingum et al., 2021). Det tredje studie har ikke fokus på en decideret formali-
seret uddannelsesindsats, men beskriver oprettelsen af korte virtuelle møder
(huddles) via et netværk (COVID-19 Rapir Response Network for Nursing Ho-
mes) for amerikanske plejecentre. Netværket blev oprettet i maj 2020 for at
gøre det muligt at dele best practices under covid-19 blandt amerikanske ple-
jecentre. Der blev i løbet af 6 måneder i 2020 gennemført først daglige og si-
den ugentlige møder af 20 minutters varighed. Deltagerne oplevede godt ud-
bytte af vidensdelingen og oplevede, at deltagelsen styrkede deres evne til at
gennemføre forandringer i deres organisation (Brandes et al., 2021).
3.5.2
Redskab til overvågning af beboernes helbredstilstand samt
medarbejderes selvvalgte isolation med beboere
Covid-19 har medført indførelse af formodede smittereducerende tiltag, der
på forskellige måder ændrer den interne organisering på plejecentre. De fleste
af disse studier er at finde i kategorien ’Flerstrengede indsatser’. Men et
fransk studie undersøger én specifik indsats, der kun dækker ét af denne
slags elementer. Det er et studie af plejecentre, hvor personalet på frivillig ba-
sis har isoleret sig sammen med beboerne (Belmin et al., 2020). Studiet viser
gennem sammenligning med tal fra en national undersøgelse, at de plejecen-
tre, hvor personalet har isoleret sig sammen med beboerne, har lavere covid-
19-relateret mortalitet og lavere antal tilfælde af covid-19 blandt både bebo-
ere og personale (Belmin et al., 2020).
Et andet inkluderet studie afrapporterer de oplevede effekter af et nationalt
early warning score-tiltag i relation til at opdage covid-19-sygdom og til at
overvåge beboernes helbredstilstand på engelske plejecentre. Redskabet er
baseret på måling af seks vitale værdier, og den samlede score bruges som
beslutningsstøtteværktøj og basis for kommunikation med eksterne sund-
hedsprofessionelle. De finder, at centrale stakeholders oplever, at redskabet
39
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0040.png
har gjort personalet på plejecentrene bedre i stand til at opdage forværring i
beboernes tilstand både i forhold til covid-19 og andre sygdomme. Desuden
oplever personalet redskabet som en måde at opnå et fælles sprog at kommu-
nikere på med eksternt sundhedspersonale, hvilket bl.a. faciliterer beslut-
ningstagning på afstand (Stocker et al., 2021).
3.5.3
Opsamling
På tværs af litteratur, hvor medarbejderne på forskellig vis er i fokus, bliver
der afrapporteret om udbytte af virtuelle covid-19-relaterede uddannelses- og
vidensdelingstiltag. Det gælder både individbaseret medarbejderfokuseret læ-
ring omkring smitteforebyggelse og kontroltiltag og et netværksrettet tiltag
med fokus på hurtig deling af best practice blandt plejecentre i en situation
præget af manglende evidensbaseret viden. Desuden er det væsentligt med
specifikke arbejdsredskaber, som medarbejderne kan anvende i vurderingen
af beboerne på plejecentre, og de engelske erfaringer tyder på, at NEWS-
score kan være anvendelig både i relation til at vurdere beboernes tilstand og
som et redskab, der desuden kan facilitere kommunikationen med eksterne
sundhedsaktører omkring beboerne. Medarbejderes isolation sammen med
beboere viser også tegn på at være en virksom strategi til at mindske smitte,
men det må vurderes at være en uholdbar tilgang, der kun er gangbar i en kri-
sesituation.
3.6
Vaccination
De inkluderede studier i vaccinationskategorien er studier, der undersøger ef-
fekter af at vaccinere beboere og/eller ansatte på plejecentre. Vaccineindsat-
serne blev igangsat i slutningen af december 2020, og de inkluderede studier
er baseret på data fra december 2020 og ind i første halvår af 2021 (primært
februar-april) på grund af litteratursøgningens skæringsdato 28-29. septem-
ber 2021. Det må derfor understreges, at viden i relation til vaccineindsatser
har udviklet sig hastigt siden vores litteratursøgning. Det er derfor også vigtigt
at understrege, at det er uden for rammerne for denne litteraturgennemgang
at kunne give et nuanceret overblik over den nyeste viden på vaccineområdet.
I den inkluderede litteratur er der et ’pragmatic and rapid’ review med specifikt
fokus på effekterne af covid-19-vacciner blandt beboere på plejecentre. Re-
viewet er udført i tidsrummet 22. februar – 11. maj 2021 og omfatter 17 studier
(Salcher-Konrad et al., 2021). De finder fire studier, der specifikt behandler
vacciners effektivitet i forhold til at forhindre infektion. To store kohortestu-
dier (et dansk og et britisk – de er også inkluderet nedenfor) viser en effektivi-
tet mod infektion på over 60 % på bestemte tidspunkter efter vaccination. To
40
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
mindre studier peger på samme niveau af beskyttelse mod infektion (Salcher-
Konrad et al., 2021, p. 1602). En andel af studierne betragter forholdet mellem
vaccination og smitterisiko på plejecenterniveau, og disse studier viser, at der
er signifikant færre nye smittede i ugerne efter påbegyndt vaccination på ple-
jecentre. Det betyder ikke, at vaccination forhindrer smitteudbrud, da en an-
den gruppe studier viser, at der forekommer smitteudbrud både på plejecen-
tre, hvor en høj andel af beboere havde fået første dosis vaccine, og på pleje-
centre med fuldt vaccinerede (Salcher-Konrad et al., 2021, p. 1602).
De enkelte studier, der i litteraturgennemgangen er blevet inkluderet i denne
kategori, fordeler sig med en gruppe studier, der ser på vacciners effektivitet
for beboere og/eller ansatte på plejecentre, og en anden gruppe studier, der
specifikt betragter vacciners effektivitet i relation til et smitteudbrud.
3.6.1
Vaccination og effekter i relation til at forhindre infektion på
plejecentre
Nogle af studierne i den første gruppe vurderer vacciners effektivitet i forhold
til at forhindre infektion (Benin et al., 2021; Monge et al., 2021; Moustsen-
Helms et al., 2021; Nanduri et al., 2021; Shrotri et al., 2021), mens andre tillige
betragter vacciners effektivitet i relation til at forhindre covid-19-relateret ind-
læggelse og/eller covid-19-relateret død (Cabezas et al., 2021; De Salazar et
al., 2021; Domi et al., 2021; Mazagatos et al., 2021; Mor et al., 2021; Starrfelt et
al., 2021). Nogle studier betragter både vaccineeffektivitet for beboere og an-
satte på plejecentre (Cabezas et al., 2021; Domi et al., 2021; Moustsen-Helms
et al., 2021; Starrfelt et al., 2021), andre udelukkende for beboerne (Benin et
al., 2021; De Salazar et al., 2021; Mazagatos et al., 2021; Monge et al., 2021;
Mor et al., 2021; Nanduri et al., 2021; Shrotri et al., 2021). Et enkelt studie un-
dersøger sammenhængen mellem vaccineoptag blandt medarbejdere og co-
vid-19-infektioner på plejecentre og viser, at ved stigende procentdel af vac-
cinerede medarbejderne ses et signifikant fald i smitterisiko for beboerne
(Scroggins, Ellis, & Shacham, 2021), hvilket indikerer, at det er væsentligt at
prioritere vaccinering af medarbejdere, både af hensyn til medarbejderne selv
og til beboere på plejecentre. Overordnet set viser denne gruppe af studier, at
vaccinerne er effektive til at forhindre covid-19-infektion for ældre på pleje-
centre – både for vaccinerede beboere og som afledt effekt for ikke-vaccine-
rede beboere (Monge et al., 2021).
41
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0042.png
3.6.2
Vaccination og effekter i relation til smitteudbrud på
plejecentre
En anden gruppe studier undersøger betydningen af vacciner i forhold til smit-
teudbrud på plejecentre (Bailly et al., 2021 [beta-variant]; Burugorri-Pierre et
al., 2021 [alfa-variant]; McConaghy et al., 2021 [n.a.]; Meyer et al., 2021 [alfa-
variant]; Orsi et al., 2021 [alfa-variant]). De indikerer, at vacciner ikke modvir-
ker smitteudbrud, men mindsker risikoen for infektion, symptomatisk infektion,
alvorligt udfald af infektion og smittespredning for beboere på plejecentre
(Bailly et al., 2021; Burugorri-Pierre et al., 2021; Meyer et al., 2021; Orsi et al.,
2021). Det understreger den fortsatte vigtighed af non-farmakologiske indsat-
ser på plejecentre også efter vaccination af beboerne – såsom regelmæssig
testning og isolation ved smitte (Bailly et al., 2021; Burugorri-Pierre et al.,
2021; Meyer et al., 2021).
3.6.3
Vaccination som ansættelsesbetingelse
Et enkelt studie ser på vaccination som indsats til covid-19-håndtering på ple-
jecentre, hvor vaccination bliver gjort til en ansættelsesbetingelse for medar-
bejdere på et amerikansk plejecenter. Efter adfærdsrettede tiltag er under
halvdelen af medarbejderne vaccineret, og for at beskytte beboere og medar-
bejdere indføres kravet. 90 % af medarbejderne lader sig vaccinere, 7 % siger
op, mens 3 % er fritaget fra kravet eller er på orlov. De finder, at det at gøre
vaccination til en ansættelsesbetingelse har medført høje vaccinationsrater og
en minimal personaleudskiftning (Ritter et al., 2021).
3.6.4
Opsamling
Overordnet set viser studierne, at vaccination er en vigtig indsats til at be-
skytte beboere på plejecentre mod smitte, indlæggelse og covid-relateret
død. Det er væsentlige forhold, at niveauet af vaccination blandt medarbej-
dere ser ud til at være relateret til smitteniveauet blandt beboerne, samt at
vaccination af beboere ser ud til at være relateret til en vis grad af beskyttelse
for ikke-vaccinerede beboere. Men overordnet set er det også væsentligt, at
studierne viser, at vaccination ikke kan stå alene som redskab til at forhindre
smitte på plejecentre. Non-farmakologiske indsatser – såsom jævnlig testning
og isolation ved smitte – er stadig vigtige elementer i håndteringen af covid-19
på plejecentre. Afslutningsvist skal det understreges, at viden i relation til vac-
cineindsatser har udviklet sig hastigt siden skæringsdatoen for denne littera-
tursøgning.
42
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
3.7
3.7.1
På tværs af indsatskategorierne
Karakteristika på tværs af indsatskategorier
På tværs af indsatskategorierne finder vi studier, der beskæftiger sig med
mange niveauer af empiriske indsatser – fra lokalt plejecenter til tværnationalt
niveau – og forskellige slags effekter, dog ikke indsats-effekt studier med høj
evidens. På grund af studiernes observationelle karakter er evidensen over-
ordnet set svag. De inkluderede studier er primært fra USA, Canada og euro-
pæiske lande, mens enkelte er fra Asien. Studierne spænder over forskellige
fagområder og analytiske niveauer, hvilket både bidrager til et broget og nu-
anceret billede af nogle af de konsekvenser, som iværksatte håndteringsind-
satser på ældreområdet har haft for både beboere, pårørende og personale.
På tværs af den gennemgåede litteratur træder der nogle tydelige fravær og
områder med manglende viden frem. For det første er fraværet af inkluderede
studier med fokus på indsatser og deres effekter i hjemmeplejeregi tydeligt
(se kapitel 4). Desuden er der i den inkluderede litteratur minimalt fokus på al-
men praksis’ rolle i relation til ældre på plejecentre under epidemien. Endelig er
der kun ganske få studier, der behandler plejecenterbeboernes førstehåndser-
faringer af indsatser til covid-19-håndtering. De inkluderede studier, der har
fokus på beboernes oplevelser, er i vid udstrækning baseret på pårørende el-
ler medarbejderes vurderinger heraf.
3.7.2
Pejlemærker for fremtidig epidemihåndtering baseret på den
inkluderede litteratur
På tværs af litteraturkategorierne er der – på trods af de usikkerheder og
svage evidens, der er forbundet med den tidlige covid-19-litteratur – nogle
overordnede pejlemærker, som træder frem. For det første findes der en ef-
fekt på smitte ved systematisk brug af værnemidler og test. Seriel, universel
testning af både beboere og ansatte i tillæg til symptombaseret testning ser
ud til at være den mest velegnede teststrategi – især ved omfattende smitte i
lokalsamfundet, da den gør det muligt at opdage og isolere asymptomatiske
og præsymptomatiske smittetilfælde. Desuden synes effekten af indsatser
(vaccinekategorien fraregnet) størst ved at målrette disse mod personalet,
både i forhold til at begrænse mulighed for at have flere arbejdssteder, syste-
matisk brug af værnemidler og rutinemæssig test. Indsatser/retningslinjer, der
sikrer implementering af ovenstående, har tilsvarende en positiv effekt på
smitteniveauet. Besøgsrestriktioner ser ud til at have en usikker og mindre en-
tydig effekt på smittespredning. Dette kan fx skyldes, at smitte i høj grad bæ-
43
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
res ind af personalet – især når samfundssmitten er høj, hvorfor effekten af til-
tag rettet mod personalet viser størst effekt. Besøgsrestriktioner ser ud til at
være forbundet med negative konsekvenser for beboere og pårørende, mens
det er uvist, i hvilken grad de har bidraget til at forhindre smitte. Det er også
et pejlemærke for fremtidig epidemihåndtering, at kontekstuelle, strukturelle
og beredskabsmæssige faktorer tilskrives betydning for smitteudbredelse og
covid-19-relateret mortalitet på plejecentre. Det er elementer såsom timing af
indsatser i relation til epidemiudviklingen, adgang til værnemidler og testning,
evne til at være forberedt i form af opdaterede beredskabsplaner og velfunge-
rende hygiejneorganisation samt den specifikke organisering af ældreområdet.
44
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0045.png
4
Studier med fokus på
erfaringer med covid-19-
håndtering i hjemmeplejen
I dette kapitel vil vi betragte hjemmeplejeområdet, som på grund af manglende
studier af indsatser og deres effekter på hjemmeplejeområdet ikke har været
en del af litteraturgennemgangen i kapitel 3. Vi gennemgår de forholdsvis få
hjemmeplejerelaterede studier, der er identificeret i vores litteratursøgnings-
database eller igennem vores generelle kendskab til litteratur på området. Det
er studier, der ikke beskriver effekter af specifikke indsatser til covid-19-
håndtering og derfor ikke er inkluderet i litteraturgennemgangen i kapitel 3.
Men det er studier, der alligevel kan give et indblik i de mere generelle erfarin-
ger med at være medarbejder, modtager af hjemmepleje og pårørende i hjem-
meplejen under epidemien.
Det iøjnefaldende fravær af studier, der behandler indsatser til håndtering af
covid-19 og deres effekter bredt forstået i hjemmeplejeregi, er ikke særligt for
denne litteraturgennemgang. Andre reviews og rapporter konkluderer sam-
stemmende, at hjemmeplejeområdet er underbelyst i relation til covid-19. En
af rapporterne tilskriver det manglende fokus på hjemmeplejeområdet det for-
hold, at der mangler information om området i relation til covid-19 – men også
det grundlæggende forhold, at hjemmeplejen generelt er et område med
manglende opmærksomhed (Szebehely, 2020, p. 9-10). Et ’pragmatic, rapid
review’ med fokus på at optegne, hvilke interventioner, politikker og tiltag der
er relateret til covid-19 i ældreplejen, finder meget få studier på hjemmepleje-
området og udpeger det som et væsentligt område, hvor der mangler viden og
evidens i relation til covid-19 (Byrd et al., 2021, p. 4, 12). Comas-Herrera et al.
(2020) påpeger også, at der er begrænset viden om, hvordan ældre, der mod-
tager ældrepleje, er påvirket af covid-19 (Comas-Herrera et al., 2020, p. 2).
Der foreligger dog et tidligt review af tiltag, der er iværksat for at understøtte
kommunal ældrepleje (community-based care
5
), som er baseret på gennem-
gang af policy og beskrivelser af konkrete tiltag, der er iværksat på området i
forskellige lande (Dawson et al., 2020). Her påpeges det, at området på grund
af dets fragmenterede karakter er vanskeligere at skabe overblik over og rette
tiltag mod, end det eksempelvis er tilfældet for plejecentre, som er mere vel-
afgrænsede enheder. Der er desuden meget få lande, der opgør smittetal og
covid-19-relateret mortalitet for modtagere af hjemmepleje (Dawson et al.,
5
I dette review defineres ’community-based care’ som:
“… services that are provided in non-residential
(Dawson et al., 2020, p. 2)
care-centers either in one’s home or through services in the community, such as adult day centers”
45
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0046.png
2020). De afrapporterer om policy/praktiske tiltag, der er iværksat på området
tidligt i epidemien i maj 2020: økonomisk støtte til ansatte i hjemmeplejen (bo-
nus, højere løn, fokus på at fastholde migrantarbejdere), kategorisering af an-
satte i hjemmeplejeregi som samfundskritisk funktion, rekruttering af frivillige
eller pårørende til at hjælpe med opgaver samt indførelse af støtteindsatser til
de ansatte. I flere lande havde man i første bølge i foråret 2020 lukket dag- og
aktivitetscentre for at mindske smittespredning, og i enkelte lande blev med-
arbejdere overflyttet fra hjemmepleje til plejecentre, en prioritering, man for-
venter har haft negative konsekvenser for hjemmeplejeområdet (Dawson et
al., 2020). Hvis vi vender blikket mod det danske hjemmeplejeområde, så fo-
religger der en VIVE-rapport, som behandler erfaringerne med covid-19-hånd-
tering på det danske kommunale sundheds- og ældreområde baseret på inter-
view med ledere og medarbejdere i både hjemmepleje, plejecentre og midler-
tidige pladser (Topholm & Buch, 2021). Specifikt for hjemmeplejeområdet pe-
ger undersøgelsen på, at brug af skærmteknologi har været et redskab til at
begrænse fysiske møder mellem medarbejdere, fx ved koordinering omkring
en specifik borger, ved tværfaglige borgerkonferencer eller ved simple tryg-
hedsbesøg for de mest velfungerende borgere (Topholm & Buch, 2021, p. 27,
28, 30). Desuden fremgår det af erfaringer på hygiejneområdet, at den kom-
munale hygiejneorganisation bredt set er løftet markant under covid-19, og
der er fokus på, at det er vigtigt fremadrettet at have medarbejdere med sær-
lige hygiejnekompetencer i tværgående funktion i kommunalt regi, at fastholde
fokus på hygiejne samt løbende undervisning og opdatering samt at have hy-
giejneressourcepersoner lokalt i de decentrale enheder med ansvar for vær-
nemidler (Topholm & Buch, 2021, p. 45-50).
Nedenfor vil en mindre pulje enkeltstudier, der afrapporterer internationale er-
faringer med covid-19-håndtering i hjemmeplejeregi, blive behandlet. Littera-
turen er identificeret i vores litteraturdatabase gennem søgning på ’home care’
og ’community-based care’ med fokus på ældre.
6
Det er væsentligt at under-
strege, at litteratur således er identificeret i den database, der er fremkommet
af vores oprindelige litteratursøgning –
ikke
på baggrund af en ny litteratur-
søgning med fokus på covid-19 og hjemmepleje. Det er således studier, der er
blevet ekskluderet i litteraturscreeningen, typisk fordi de enten ikke afrappor-
terer en decideret indsats til covid-19-håndtering, fordi de ikke har ældre som
population, eller fordi de ikke afrapporterer effekter af indsatser. Formålet
med denne korte gennemgang er at optegne et overordnet billede af, hvordan
litteraturen fordeler sig tematisk samt at uddrage opmærksomhedspunkter på
baggrund af litteraturen.
6
Litteraturdatabasen indeholder også en række studier, der beskæftiger sig med hjemmepleje for spe-
cifikke patientgrupper under covid-19 (fx palliativ pleje for kræftpatienter) eller med muligheden for
hjemmepleje til covid-19-patienter i alle aldersgrupper. Denne slags studier er ikke inkluderet her.
46
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
4.1
Hjemmeplejerelateret litteratur fra
litteratursøgningsdatabasen
De fleste fremsøgte studier har enten fokus på medarbejderes eller ældres
og/eller pårørendes erfaringer med at udføre/modtage hjemmepleje under co-
vid-19. Endelig beskæftiger en gruppe af studierne sig med ledere og deres
erfaringer eller håndteringsstrategier – heraf nogle på baggrund af større un-
dersøgelser på nationalt niveau.
4.1.1
Medarbejdernes erfaringer med at arbejde i hjemmeplejen
under covid-19
Medarbejderne i hjemmeplejen har været nødsaget til at håndtere uvante situ-
ationer og navigere i alle de usikkerheder, der har præget den første del af co-
vid-19-epidemien. En række studier fokuserer på medarbejdernes oplevelser.
To amerikanske medarbejderfokuserede studier viser, at de ansatte i hjemme-
plejen under covid-19 oplever forskellige former for usikkerhed omkring deres
arbejde såsom: at være i smitterisiko selv og at udgøre smitterisiko for bor-
gerne; at modtage varierende grad af information, udstyr og uddannelse; util-
strækkelig grad af støtte og oplevelsen af at være ’usynlige’; utilstrækkelig til-
gængelighed af værnemidler; øget arbejdsbyrde bl.a. på grund af øget rengø-
ringskrav og syge kollegaer; at interaktionen med borgerne besværliggøres af
mundbind og afstandskrav; svær balancering af risiko for covid-19-smitte over
for jobsikkerhed/økonomisk sikkerhed (Bandini et al., 2021; Sterling et al.,
2020).
Et studie på tværs af lande (og på tværs af både hjemmepleje- og plejecenter-
ansatte) finder, at der er stor forskel i niveauet af angst og stress blandt med-
arbejderne i ældreplejen under anden bølge af covid-19 i de undersøgte lande
(Italien, Sverige, Tyskland og UK). De finder generelt høje stressniveauer, men
også, at niveauet ikke til fulde kan tilskrives de interne og eksterne organisa-
toriske støttemuligheder i de enkelte lande (såsom oplevet ledelsesopbakning
og medarbejderinddragelse, tilstedeværelse af tydelige guidelines samt ople-
vet støtte fra det omgivende samfund), men også kulturelle og strukturelle
forhold samt den overordnede politiske håndtering tilskrives en betydning for
variationen mellem landene (Lethin et al., 2021). Endelig finder et svensk stu-
die blandt 405 medarbejdere i hjemmeplejen, at 20 % havde antistoffer mod
SARS-CoV-2, hvilket er dobbelt så mange som i referencegruppen, og de kon-
kluderer, at hjemmeplejemedarbejdere synes at være en risikogruppe for
SARS-CoV-2 (Hassan et al., 2021).
47
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
På tværs af disse studier ser vi, at medarbejderne har oplevet en række udfor-
dringer og usikkerheder under covid-19. De har været nødt til at balancere
mange hensyn og store usikkerheder i deres daglige arbejde under epidemien.
4.1.2
Ledelsesmæssige udfordringer og covid-19-håndtering i
hjemmeplejeregi
En række studier har fokus på ledelsesmæssige udfordringer og håndterings-
strategier i relation til covid-19 i hjemmeplejeregi.
’Minimering af covid-19-smitte i nordisk ældrepleje’
(Hansen et al., 2020) er en
omfattende survey-baseret undersøgelse blandt ledere i ældreplejen i Dan-
mark, Norge og Sverige med fokus på tre faser af epidemien: januar-midt
marts, midt marts-april, maj-august 2020. Det er således ikke udelukkende er-
faringer fra hjemmeplejeområdet, der afrapporteres, og det er vigtigt at under-
strege, at tallene ikke er opgjort på specifikt ældreområde, men på tværs af
ældreområdet. Undersøgelsen viser, at de hyppigst anvendte smitteforebyg-
gende tiltag i den danske ældrepleje ifølge de deltagende ledere var: nedluk-
ning, værnemidler til ansatte, organisering af medarbejdere i grupper, omorga-
nisering for at få færre sociale kontakter, mindre brug af vikarer, oplæring af
personale i hygiejne og brug af værnemidler, fokus på rengøring af fælles kon-
taktflader, udsættelse af serviceopgaver (fx terapeut). Meget få melder om
jævnlig testning (både beboere og personale) som anvendt strategi, hvilket
dog skal ses i lyset af, at studiet dækker perioden januar til august 2020.
Rowe et al. (2020) afrapporterer en undersøgelse fra marts 2020 blandt med-
lemmer af en national sammenslutning af amerikanske hjemmeplejefirmaer. De
adspurgte udpeger bemanding, mangel på værnemidler og begrænset støtte
og vejledning med hensyn til smitteforebyggelse og smittekontrol fra statsligt
eller nationalt hold som de primære oplevede udfordringer i den tidlige fase af
epidemien. En anden survey blandt amerikanske hjemmeplejefirmaer viser, at
de fleste oplevede nedsat efterspørgsel efter hjemmebesøg i den tidlige fase
af epidemien, og at de hyppigst rapporterede årsager var, at borgerne ikke
ønskede besøg af covid-19-relaterede årsager. Det vurderes, at opgaverne i
høj grad er blevet overtaget af pårørende. Lederne afrapporterer, at de har
brugt tid og ressourcer på at omformulere retningslinjer til hjemmeplejeområ-
det, og at der bl.a. har manglet værnemidler og undervisning i hjemmeplejeregi
(Sama et al., 2021).
Et norsk kvalitativt tofaset casestudie blandt ledere i plejecentre og hjemme-
plejeregi i en stor bykommune, der var massivt påvirket af covid-19 (Lyng et
al., 2021), optegner forskellige kategorier af krisedrevne innovative løsninger,
48
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0049.png
som de deltagende ledere har implementeret for at håndtere covid-19: tekni-
ske løsninger for kommunikation og pleje (fx rekruttering via teknologi; kom-
munikation med pårørende; elektroniske medicindispensere); nye arbejdsprak-
sisser (fx oprettelse af en særskilt funktion med fokus på at planlægge og
gennemføre sikre besøg); reorganisere leveringen af ydelser; tilpasning af de
fysiske omgivelser.
På tværs af studierne ser vi et overordnet billede af en situation med ændrede
arbejdsbetingelser for ældreområdet, men da de fleste af studierne ikke ude-
lukkende har fokus på hjemmeplejen, er det vanskeligt at udpege specifikke
forhold, der har gjort sig gældende der. Men på tværs har der været behov for
nytænkning og evne til hurtigt omstilling. Nogle af redskaberne har været brug
af værnemidler (hvis tilgængelige), hjemmeplejetilpassede retningslinjer og
ændret arbejdsorganisering.
4.1.3
De ældre og deres pårørendes erfaringer med at modtage
hjemmepleje under covid-19
En håndfuld studier har fokus på de ældre og de pårørendes erfaringer med at
modtage hjemmepleje under covid-19. Et australsk studie, der sammenligner
livskvalitet i årene op til og under covid-19 for ældre, der modtager hjemme-
pleje (community-based aged care), viser, at der var et signifikant fald i de æl-
dres livskvalitet under covid-19 sammenlignet med de foregående år (Siette et
al., 2021). Et studie fra Canada viser ligeledes, at begrænset adgang til hjem-
mepleje påvirkede de ældre bl.a. i form af ensomhed og skabte øget behov for
hjælp fra pårørende. Desuden viser det, at det øgede behov for hjælp fra på-
rørende var en udfordring for de pårørende. De pårørende, der ikke bor sam-
men med de ældre, oplevede nytte af fjernmonitoreringsteknologi under co-
vid-19 (Weeks et al., 2021).
En undersøgelse, der dækker 23 europæiske lande (inkl. Israel), viser, at bru-
gere af hjemmepleje
7
under første bølge af covid-19-epidemien (defineret som
forår-sommer 2020) oplevede problemer med at få den hjemmepleje, som de
havde brug for – dog med stor variation landene imellem. For Danmark var det
ca. 20 % af de adspurgte, der havde oplevet problemer med at få den hjem-
mepleje, som de havde brug for (Tur-Sinai et al., 2021).
Et britisk studie har fokus på pårørendes beslutninger om fortsat at modtage
hjemmepleje (paid home care) til en pårørende med demens under covid-19.
Studiet viser, at mange pårørende fravalgte hjemmepleje under covid-19 på
grund af smitterisiko med en høj grad af forskydning af opgaverne til de pårø-
rende som konsekvens (Giebel et al., 2020). To andre studier peger også på,
7
Ældre er i denne undersøgelse defineret som personer på 50 år og derover (Tur-Sinai et al, 2021, p. 4).
49
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0050.png
at de pårørende har fået en større rolle i omsorg og pleje af de ældre under
epidemien (Chan et al., 2020; Sugawara & Nakamura, 2021).
To britiske studier, der har et bredere fokus på demenspatienter og adgang til
social support services mere bredt, viser, at de pårørende oplevede en stor
usikkerhed og manglende kontrol over, hvem der kom i de ældres hjem, men
at det ofte var den eneste mulighed, som de havde (Giebel et al., 2021a). Det
andet studie betragter sammenhængen mellem begrænset adgang til ’social
support services’ (herunder hjemmepleje [paid home care)) og ældre og de-
menspatienters mentale velbefindende. De finder, at der har været en ned-
gang i antal timers støtte, som de ældre og demenspatienter har modtaget
(bredt set – faldet har ikke været stort for hjemmepleje, idet 17,4 % af survey
respondenter modtog hjemmepleje før covid-19 over for 13,5 % under covid-
19-nedlukning), og at begrænsningen i adgang til social support services (her-
under hjemmepleje) har bidraget til dårligere livskvalitet for ældre og demens-
patienter i UK (Giebel et al., 2021c).
På tværs af studierne ser vi således tendens til, at de pårørende delvist har
overtaget ansvar og opgaver under covid-19 – enten frivilligt for at mindske ri-
sikoen for smitte eller på grund af begrænset adgang til hjemmepleje. Desu-
den er der tegn på, at covid-19 også har påvirket ældre hjemmeplejemodtage-
res livskvalitet i en negativ retning, bl.a. øget ensomhed.
4.1.4
Opsamling
På tværs af studierne på hjemmeplejeområdet ser vi, at området også har væ-
ret præget af udfordringer under epidemien. Det tyder på, at der af forskellige
årsager – herunder en oplevelse af øget smitterisiko – er sket en forskydning
af opgaver og ansvar i retning af de pårørende. Det lader også til, at de ældre
modtagere af hjemmepleje har oplevet påvirket livskvalitet i negativ retning på
grund af epidemien.
Medarbejderne har måttet balancere mange hensyn i udførelsen af deres op-
gaver – både på et overordnet niveau, hvor de har skullet afveje deres egen
sikkerhed, jobsituation og hensynet til de ældre, og også på det praktiske plan i
de specifikke plejesituationer, hvor udførelsen af opgaver og kontakt til den æl-
dre eksempelvis kunne være vanskeliggjort af værnemidler og hygiejnehensyn.
Det er vanskeligt at give et tydeligt billede af de ledelsesmæssige udfordrin-
ger, der relaterer sig til epidemihåndteringen på hjemmeplejeområdet, da de
fleste studier er udført blandt ledere på tværs af hjemmepleje og plejecentre.
Manglende specifikt tilpassede retningslinjer til hjemmeplejeområdet, udfor-
dringer i relation til værnemidler samt bemandingsproblemer er dog elemen-
ter, der bliver udpeget som væsentlige udfordringsområder.
50
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
5
Svenske og norske erfaringer
I dette kapitel vil vi se nærmere på erfaringer med håndteringen af covid-19 på
ældreområdet i Sverige og Norge med fokus på de læringer, som de har gjort
sig, og som kan være med til at perspektivere de danske erfaringer. Ligesom i
gennemgangen af den internationale forskningslitteratur er der i dette kapitel
primært fokus på erfaringer fra plejecentre på grund af litteraturens karakter,
som fra Sverige dækker: särskilda boende, som dækker over flere forskellige
boformer for ældre: äldreboende, servicehus, gruppbostäder, sjukhem – og for
Norge dækker det: sykehjem. Derimod er der færre erfaringer fra hjemmeple-
jeområdet (Sverige: hemvården = hemtjänsten og hemsjukvård; Norge: hjem-
mehjelp, hjemmesykepleie).
5.1
Sverige
I december 2020 havde Sverige i alt mere end 7.000 døde med covid-19. Af
disse personer var 90 % 70 år eller ældre. Halvdelen boede i särskilda boende,
og knap 30 % modtog hjemmepleje (hemtjänst) (SOU, 2020, p. 13). Studier fin-
der, at der i Sverige har været en covid-19-relateret overdødelighed for bebo-
ere på plejecentre (Ballin et al., 2021) og en øget mortalitet og tabte leveår på
befolkningsniveau, der særligt tilskrives øget mortalitet blandt personer over
60 år (Aburto et al., 2022). Sverige har dog oplevet et fald i andelen af covid-
19-relaterede dødsfald på plejecentre ud af det samlede antal covid-19-rela-
terede dødsfald fra første (foråret 2020) til anden bølge (efteråret 2020) af
epidemien (Ioannidis, Axfors, & Contopoulos-Ioannidis, 2021). Det svenske
ældreområde har således været hårdt ramt af covid-19-epidemien. I dette af-
snit ligger det primære fokus på den svenske Coronakommissions første del-
betænkning, som har fokus på ældreomsorgen under epidemiens første bølge
i foråret 2020 (SOU, 2020).
5.1.1
Kort om organiseringen af ældreområdet i Sverige
Sverige er inddelt i 290 kommuner og 21 regioner. Ældreområdet er hovedsa-
geligt kommunernes ansvar, og det reguleres lovgivningsmæssigt primært un-
der socialtjänstlagen. Kommunerne har ansvaret for visse dele af hälso- och
sjukvård for de ældre ifølge hälso- och sjukvårdslagen (SOU, 2020, p. 67).
Men der er stor forskel på organiseringen af ældreomsorgen i de enkelte kom-
muner, og i hvilken form den ydes (fx fordelingen särskilt boende/hemtjänst-
indsatser) (SOU, 2020, p. 91-92). Hjemmeplejen (hemtjänst) organiseres og
udføres i Sverige primært af kommunerne, men der er også private aktører på
51
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
området. Hjemmesygeplejen (hemsjukvården) er i nogle svenske kommuner et
ansvar, der ligger under den primære sundhedstjeneste (primärvården), mens
det i andre kommuner er overtaget af kommunen (jf. Ädelreformen 1992; Rost-
gaard et al., 2015, p. 123).
5.1.2
Læringer og opmærksomhedspunkter på baggrund af de
svenske erfaringer
Overordnet set konkluderer Coronakommissionen, at den overordnede sven-
ske strategi om særligt at beskytte de ældre var en rigtig strategi, men de
konkluderer ligeledes, at myndighedernes strategi til håndtering af smitte-
spredning på pleje- og omsorgsområdet for ældre er mislykkedes (SOU, 2020,
p. 242). De konkluderer, at der er en række velkendte strukturelle forhold, som
har betydet, at ældreomsorgen var uforberedt og dårligt rustet til at håndtere
en epidemi. Disse betingelser gjorde, at de ansatte i ældreomsorgen i høj grad
stod alene i håndteringen af den krisesituation, som covid-19 affødte (SOU,
2020, p. 14-18). Kommissionen tilskriver regeringen (samt tidligere regeringer,
der også har haft samme viden) ansvaret for de strukturelle brister, der har
medført udfordringer i epidemihåndteringen (SOU, 2020, p. 22). Et andet pro-
blemområde, som Kommissionen sætter fokus på, er de beslutninger og ind-
satser, som den svenske regering og de statslige myndigheder iværksatte i
foråret 2020 for at mindske smittespredning i ældreomsorgen. De konklude-
rer, at de generelt blev iværksat for sent, og at indsatserne i visse tilfælde var
utilstrækkelige (SOU, 2020, p. 18-21). Overordnet set peger Coronakommissi-
onen dog også på, at den store smittespredning i det omgivende samfund i
Sverige med stor sandsynlighed er den vigtigste årsag til den store smitte-
spredning på plejecentre (SOU, 2020, p. 242).
Strukturelle brister på det svenske ældreområde
Den svenske Coronakommission konkluderer, at en række strukturelle brister
har stillet ældreomsorgen uforberedt og dårligt rustet til at håndtere en epi-
demi. Den svenske ældrepleje er en fragmenteret organisation, hvor ansvaret
fordeler sig på 21 regioner, 290 kommuner, et stort antal private udbydere
samt de statslige myndigheder (SOU, 2020, p. 246). Da smitten for alvor brød
ud, var der intet nationalt overblik over kommunernes beredskab (SOU, 2020,
p. 14). Der var herudover ingen etablerede kanaler mellem Socialstyrelsen og
den kommunale hälso- och sjukvården, og koordineringen mellem kommuner
og regioner var mangelfuld. Coronakommissionen understreger, at det er ikke
ny viden, idet en række undersøgelser de seneste årtier har vist, at den delte
ledelse og ansvar for ældreplejen har konsekvenser for samarbejde og koordi-
neringen mellem regioner og kommuner. Kommissionen peger på, at det vil
52
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
kræve mere gennemgribende forandringer i styringen af ældreområdet at
rette op på den fragmenterede styring og koordinering (SOU, 2020, p. 15).
Desuden peger kommissionen på, at det er nødvendigt, at det politisk bliver
genovervejet, hvad der er et tilstrækkeligt bemandingsniveau på ældreområ-
det, ligesom der skal skabes forbedrede forudsætninger for ledelse på ældre-
området. Der skal skabes bedre ansættelsestryghed for medarbejderne og
skabes bedre personalekontinuitet, ligesom kommissionen anbefaler, at om-
fanget af brugen af timeansatte medarbejdere skal mindskes kraftigt (SOU,
2020, p. 16, 250). I relation til kompetenceniveauet blandt medarbejderne pe-
ger kommissionen på, at det er vigtigt at forbedre niveauet af medicinsk kom-
petence i ældreomsorgen bl.a. ved, at der som hovedregel skal være sygeple-
jerskekompetence til stede på alle särskilda boende alle ugens dage alle døg-
nets timer (SOU, 2020, p. 17). Kommissionen udpeger desuden en strukturel
brist i relation til journalføringen, hvor der skal skabes bedre sammenhæng og
patientcentreret journalføring på tværs af kommuner og regioner, da journalfø-
ringssystemet har vist sig at skabe patientsikkerhedsproblemer (SOU, 2020,
p. 15, 246).
Lovgivningsmæssigt konkluderer kommissionen, at lovgivningen er utilstræk-
kelig eller mangler tydelighed i relation til at iværksætte særlige smittehåndte-
ringsindsatser (der påvirker den enkeltes frihed/rettigheder) i en krisesituation
såsom en epidemi (SOU, 2020, p. 17). De finder det også væsentligt, at der
bliver gjort noget ved den manglende mulighed for at ansætte læger i kommu-
nerne. Den skarpe opdeling mellem region og kommune i forhold til lægeligt
ansvar er en ulempe, der med fordel kan ændres også med palliativ behand-
ling i kommunalt regi for øje (SOU, 2020, p. 18).
Specifikke beslutninger og indsatser
Overordnet set konstaterer kommissionen, at de ansvarlige statslige myndig-
heder primært havde fokus på sundhedsvæsenet i begyndelsen af epidemien
– ikke på det kommunale ældreområde. De understreger, at Folkhälsomyn-
digheten og Socialstyrelsen burde have haft mere fokus på de svage ældre i
särskilda boenden, da man tidligt vidste, at covid-19 var særlig alvorlig for
denne gruppe. De vurderer, at der ikke var et tilstrækkelig overblik over den
kommunale ældreomsorgs udfordringer og brister og derfor ikke fokus herpå
(SOU, 2020). Specifikt for værnemiddelområdet udpeger kommissionen en
række problemer. Der gik meget lang tid (starten af februar-slutningen af
april), før myndighederne havde skabt overblik over kommunernes behov for
værnemidler – de påpeger, at der burde have været effektive kommunikati-
onskanaler, der kunne have været anvendt til at skabe dette overblik (SOU,
2020, p. 19, 173). Desuden kom retningslinjer omkring brug af værnemidler fra
flere myndighedshold og var ikke altid tydelige, tilpassede ældreområdet eller
53
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
i overensstemmelse med hinanden (SOU, 2020, p. 173). Endelig var der man-
gel på både værnemidler og testmuligheder på ældreområdet i den tidlige fase
af epidemien (SOU, 2020, p. 19, 20, 237).
Kommissionen konkluderer, at det var forståeligt og forsvarligt at indføre be-
søgsforbud på de svenske plejecentre, men at de blev indført for sent og op-
retholdt for længe. Desuden finder de det uacceptabelt, at så mange ældre
måtte dø uden mulighed for at få besøg af deres pårørende i den sidste tid
(SOU, 2020, p. 20-21). De finder også, at en del af beboerne på särskilda bo-
enden ikke fik en individuel lægelig vurdering, og at for mange af de vurderin-
ger, der blev foretaget, foregik på afstand (gennemgang af 847 journaler/98
boenden viser, at 20 % manglede lægevurdering, 40 % blev heller ikke vurde-
ret af en sygeplejerske, og kun 10 % er blevet vurderet på stedet).
Opfølgning på den første delbetænkning
I den anden delbetænkning fra den svenske Coronakommission betragter de
konklusionerne fra den første delbetænkning, som er behandlet i gennemgan-
gen ovenfor, i lyset af udviklingen under anden og tredje bølge af epidemien.
De fastholder overordnet set konklusionen om, at smitteniveauet i det omgi-
vende samfund er den vigtigste enkeltstående forklaringsfaktor for dødelighe-
den for beboere på särskilda boenden. Men de understreger, at dette forhold
ikke alene kan forklare variationen i dødelighed blandt beboere på särskilda
boenden mellem eller inden for regioner (SOU, 2021, p. 591). To bilagsrappor-
ter fra anden delbetænkning bidrager med nuancer i relation til variations-
spørgsmålet. En bilagsrapport viser på baggrund af en netværksanalyse, at
det var personalet, der bragte smitte ind på de särskilda boenden (Nilsson,
2021). Det konkluderes, da analysen finder en stærk kobling mellem størrelsen
på og smittespredningen i
de ansattes
sociale netværk og dødeligheden på
särskilda boenden. Den samme kobling findes ikke mellem størrelsen på og
smittespredningen i
de pårørendes
sociale netværk og dødeligheden på sär-
skilda boenden (Nilsson, 2021). Dette underbygger kommissionens tidligere
konklusion omkring besøgsforbud og manglende belæg for effektiviteten af
dette tiltag på smittespredning (SOU, 2021, p. 601).
Den anden bilagsrapport betragter sammenhængen mellem organiseringen på
särskilda boenden og risikoen for at blive smittet med eller dø af covid-19.
Denne bilagsrapport viser, at risikoen for at dø af covid-19 var højere på sär-
skilda boenden med høj personaleomsætning og af stor størrelse, hvorimod
ejerforhold ikke synes at have betydning for risikoen for at blive smittet eller
dø af covid-19 (Broms et al., 2021). På baggrund af de nye resultater peger
Coronakommissionen på, at det gør betydningen af adgang til smitteværn,
54
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
størrelse af testkapacitet og viden om virussen mindre end antaget i den før-
ste delbetænkning. Mens konklusionerne fra bilagsrapporten af Broms et al.
(2021) understreger, at ansættelsestryghed, personalekontinuitet og mindre
brug af timeansatte er afgørende faktorer (SOU, 2021, p. 601).
Slutbetænkningen (SOU, 2022) fra den svenske Coronakommission understre-
ger, at der blev iværksat for få tiltag og for sent på ældreområdet. De vurde-
rer, at idet der ikke var en plan for at beskytte ældre og andre risikogrupper,
så burde der have været iværksat flere og tidligere indsatser for at bremse
den generelle smittespredning (SOU, 2022, p. 19).
Andre studier udpeger nogle af de samme svagheder
Et studie af Sveriges policy-respons på covid-19 peger på nogle af de samme
elementer i deres analyse af den svenske håndtering. De identificerer fire om-
råder, der har med samspillet mellem den nationale håndtering og institutio-
nelle betingelser at gøre (Winblad, Swenning, & Spangler, 2021). Det første
område er udfordringer med tydelig kommunikation omkring policy-reaktionen
på covid-19 og forandringer heri undervejs i epidemien. Det andet område er
at få skabt balance mellem nationalt niveau og en nuanceret regional respons
tilpasset det lokale niveau. Et tredje område er, om det decentrale system gør
det for vanskeligt at monitorere kvaliteten af ydelser på ældreområdet. Epide-
mien har også vist vanskeligheder relateret til samarbejde mellem det regio-
nale sundhedssystem og den kommunale ældrepleje. Endelig udpeges forhol-
det mellem ’expert authorities’ i Sverige (Public Health Authority & the National
Board of Health and Welfare) og regeringen som et vigtigt element i håndte-
ringen – og der sættes spørgsmålstegn ved graden af autonomi, der skal gives
disse ’expert authorities’ i en krisesituation (Winblad et al., 2021, p. 58).
Et andet studie kritiserer den svenske håndtering. De påpeger, at centrale
myndigheder (Folkhälsomyndigheten/the Public Health Agency) og ansvarlige
politikere ikke har anvendt videnskabelig metodologi/videnskabelig evidens i
deres håndtering, men i stedet har set bort fra videnskabelige kendsgerninger
og råd fra nationale videnskabsfolk og internationale eksperter. Videnskabe-
lige ekspertanbefalinger er blevet tilskrevet en ekstrem position, hvilket har
skabt rum for arbitrære politiske beslutninger baseret på andre forklaringsmo-
deller (Brusselaers et al., 2022).
En svensk rapport om internationale erfaringer med covid-19 på plejecentre
sammenligner indsatser i Norden og understreger, at Sverige er sen i forhold
til Danmark og andre nordiske lande til at indføre retningslinjer omkring brug af
værnemidler på ældreområdet. Det konkluderes også, at Sverige er sen til at
anbefale testning ved smitteudbrud på plejecentre og har lavere niveau af
testning end de andre nordiske lande (Szebehely, 2020, p. 54).
55
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0056.png
5.1.3
Opsamling
Overordnet set peger Coronakommissionen i den første delbetænkning på, at
den store smittespredning i det omgivende samfund i Sverige med stor sand-
synlighed er den vigtigste årsag til den store smittespredning på plejecentre
(SOU, 2020, p. 242). Konklusionerne fra den svenske Coronakommission om
epidemihåndteringen på ældreområdet udpeger desuden en række væsentlige
strukturelle forhold, som de vurderer har bidraget til, at det svenske ældreom-
råde har været hårdt ramt. Et overordnet problemområde har været fragmen-
teret styring og koordinering på ældreområdet, som har præget håndteringen.
Desuden udpeges organiserings- og medarbejderrelaterede aspekter såsom
bemandingsniveau, personalekontinuitet, ansættelsesforhold og niveauet af
medicinsk kompetence på ældreområdet som områder, der skal forbedres for
at ruste ældreområdet bedre i en lignende situation. Patientsikkerhedsmæs-
sigt har det svenske ældreområde været udfordret i relation til journalføring,
der foregår på tværs af regioner og kommuner. Endelig er det væsentligt at
tydeliggøre den lovgivningsmæssig ramme for at iværksætte særlige smitte-
håndteringsindsatser.
Coronakommissionen behandler desuden specifikke beslutninger og indsatser
i epidemihåndteringen og tilskriver dem betydning for forløbet. En del af disse
er relateret til den fragmenterede styring og koordinering på ældreområdet, fx
at der manglede overblik over behov (værnemidler) og udfordringer på ældre-
området, samt at retningslinjer omkring brug af værnemidler kom fra flere
myndighedshold og ikke altid var tydelige, tilpasset ældreområdet eller i over-
ensstemmelse med hinanden. Andre problemområder har mere prioriterings-
og forsyningsmæssig karakter, idet det drejer sig om elementer såsom mang-
lende fokus på og prioritering af ældreområdet i den tidlige fase af epidemien
og manglende adgang til værnemidler og testmuligheder.
Den anden delbetænkning understøtter den overordnede konklusion fra første
delbetænkning omkring samfundssmitte som den primære årsag til smitte på
särskilda boenden, men tilføjer nuancer til denne vurdering. Ny viden indike-
rer, at det primært var de ansatte, der bragte smitten ind på plejecentrene, og
at stor størrelse og høj personaleomsætning er forbundet med øget risiko for
covid-19-relateret død blandt beboerne. På baggrund af disse resultater pe-
ger delbetænkningens forfattere på, at betydningen af adgang til smitteværn,
størrelse af testkapacitet og viden om virussen måske ikke er så afgørende for
udviklingen, som antaget i den første delbetænkning.
56
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0057.png
5.2
Norge
Foreløbige tal viser, at der i det første år af epidemien var 291 covid-19-rela-
terede dødsfald på de norske plejecentre (sykehjem), og at det udgør lige un-
der halvdelen af det samlede antal covid-19-relaterede dødsfald i Norge (Ja-
cobsen et al., 2021, p. 10). Norge har – ligesom Danmark og i modsætning til
Sverige – haft en stabil andel af covid-19-relaterede dødsfald på plejecentre
ud af det samlede antal covid-19-relaterede dødsfald under første (forår
2020) og anden (efterår 2020) bølge af epidemien (Ioannidis et al., 2021). I
dette afsnit ligger det primære fokus på læringer fra den norske Koronakom-
misjon (NOU, 2021) samt fra en casebaseret undersøgelse af covid-19-erfarin-
ger i norske plejecentre (Jacobsen et al., 2021).
5.2.1
Kort om organiseringen af ældreområdet i Norge
Norge er inddelt i 11 fylker og 356 kommuner (2021). Hjemmehjælp (hjemme-
hjelp) hører under socialområdet (sosiale omsorgstjenester) i Norge og adskil-
ler sig fra hjemmesygepleje (hemsykepleie), der hører under sundhedsområ-
det (helsetjenester). Hjemmesygeplejen drives af kommunerne som en del af
det primære sundhedsvæsen (primærhelsetjenesten) ofte organiseret under
pleie- og omsorgstjenesten sammen med hjemmehjælpsordningen.
Omsorgstjenesterne hører lovgivningsmæssigt under lov om kommunale
helse- og omsorgstjenester. Ansvar og opgaver er fordelt mellem stat og kom-
muner. Statens rolle er at fastsætte den nationale sundhedspolitik, at udforme
og forvalte sundhedslovgivningen og styre finansieringen. De fire statslige
regionale helseforetak og kommunerne har ansvaret for selve
tjenesteydelserne: de fire statslige regionale helseforetakene har ansvaret for
spesialisthelsetjenestene
8
, hvorimod fylkeskommunerne og kommunerne har
ansvaret for primærhelsetjenestene (Rostgaard et al., 2015, p. 112-113).
5.2.2
Læringer og opmærksomhedspunkter på baggrund af de
norske erfaringer
Den norske Koronakommisjon konkluderer overordnet set, at de norske pleje-
centre ikke var forberedt på epidemien, men at de har håndteret smittesituati-
onen godt og i hovedtræk undgået store smitteudbrud (NOU, 2021, p. 335).
De finder, at det ser ud til, at det har været op til det enkelte plejecenter at
finde gode løsninger på epidemihåndteringen og understreger, at der kan
være behov for at skabe en overordnet plan for området og for at skabe læ-
ring på tværs af institutioner (NOU, 2021, p. 335). De påpeger desuden, at
8
Ved Helseforetakreformen i 2002 overgik ansvaret for sygehuse, psykiatri, rehabilitering og akutbe-
redskabet fra fylkerne til statens regionale helseforetak.
57
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
myndighederne har haft større fokus på den sekundære sundhedssektor (spe-
sialisthelsetjenesten) og i mindre grad haft øje for behovene i den kommunale
helse- og omsorgstjeneste (NOU, 2021). De konkluderer, at kommunerne har
haft stor arbejdsbelastning under epidemien, der har krævet omorganisering
af opgaver og personale bl.a. ved håndtering af smitteopsporing, testning og
andre iværksatte tiltag. Kommissionen finder, at både ældre på plejecentre og
hjemmeboende ældre er blevet isolerede og passiviserede under epidemien
(bl.a. på grund af reducerede dagaktivitetstilbud, rehabiliteringstilbud og træ-
ning), hvilket har påvirket deres fysiske og kognitive funktioner. Under epide-
mien har der været øget brug af telefon- og videokonsultationer både i almen
praksis og lægevagten. Kommissionen understreger, at disse erfaringer er vig-
tige og kan danne basis for generelle fremtidige retningslinjer om, hvornår e-
konsultationer er egnede, og hvornår de ikke bør anvendes (NOU, 2021, p. 335).
Ud over kommissionens rapport foreligger der en casebaseret undersøgelse af
covid-19-erfaringer i norske plejecentre, hvor forfatterne udpeger centrale læ-
ringer og erfaringer (Jacobsen et al., 2021). På et generelt niveau peger de li-
gesom kommissionen på, at der har været vanskelig adgang til smitteværns-
udstyr og testudstyr på plejecentrene, og at nogle har oplevet en decideret
nedprioritering af ældreområdet i denne henseende. Desuden har det været
en udfordring for plejecentrene at skabe en helhedsstrategi i relation til at for-
hindre smittespredning, idet rengøringsområdet ikke er integreret i plejecen-
trenes drift. Epidemien har på det mere overordnede niveau også nødvendig-
gjort fleksibilitet i relation til ansvar og opgaveløsning – fx i form af opgavefor-
skydning og ressourceforskydning mellem medarbejdergrupper og afdelinger
- hvilket har været krævende (Jacobsen et al., 2021, p. 128). Forfatterne ud-
peger desuden en række områder, hvor epidemien har skabt positive erfarin-
ger, der kan bruges fremadrettet. Nogle af plejecentrene beskriver, at de har
fået skabt et højere kompetenceniveau i relation til hygiejne- og smitteværns-
området, som med fordel kan videreføres. På andre plejecentre har de oplevet
styrket arbejdsfællesskab og styrket niveau af digitale kompetencer som følge
af epidemien, som er erfaringer, der også med fordel kan videreføres (Jacob-
sen et al., 2021, p. 127). Hvad angår beboerne, så er konklusionen i overens-
stemmelse med kommissionens konklusioner, nemlig at de oplevede større
grad af ensomhed under epidemien bl.a. grundet besøgsrestriktioner med hur-
tigere fysisk og kognitivt forfald til følge (Jacobsen et al., 2021, p. 128). Rap-
portens forfattere kommer med seks anbefalinger (Jacobsen et al., 2021, p.
129-130):
1.
At der skabes en bedre helhedsforståelse af smitteværnssituationen,
hvor drift og rengøring får en tydeligere plads i smitteværnsstrategi-
erne, både på kommunalt niveau og på enhedsniveau
2.
At man er opmærksom på, at det er en udfordring, at medarbejdere
arbejder på flere pleje- og omsorgsinstitutioner. Der bør laves tiltag
58
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
for at sikre faste stillinger med højere timeantal for at imødekomme
dette
3.
At der skal flere ressourcer – økonomisk og personalemæssigt – og
mere anerkendelse til området og mere fokus på uddannelse af med-
arbejdere
4.
At der er svære betingelser og etiske dilemmaer forbundet med tvun-
gen isolation og testning for ældre på plejecentre – særligt i relation
til beboere med nedsat kognitiv funktion og nedsat evne til at give
samtykke (ingen anbefaling)
5.
At der skal være bedre kommunikation og betingelser herfor mellem
beboerne og deres pårørende samt bedre mulighed for fleksible, men
stadig trygge besøgsrutiner under nedlukning
6.
At igangsætte en større national kortlægning af området.
Opfølgning på den første kommissionsrapport
I den anden delrapport fra den norske Koronakommissjon (NOU, 2022) under-
streges det, at mange af de konklusioner, som blev draget i den første delrap-
port, er blevet forstærket i det videre arbejde med den anden delrapport
(NOU, 2022, p. 11). Koronakommissjonen peger på, at myndighederne og be-
folkningen overordnet set har håndteret pandemien godt, og at håndteringen
har været præget af omstillingsevne og fleksibilitet. Men de understreger
også, at myndighederne ikke i tilstrækkelig grad var forberedt på at håndtere
en alvorlig og omfattende pandemi (NOU, 2022, p. 11). Den manglende forbe-
redelse kom til syne, i form af at der ikke var udarbejdet beredskabsplaner for
en langvarig pandemi eller etableret et beredskabssystem, der kunne vurdere
summen af konsekvenser for samfundet som helhed. Desuden manglede der
bl.a. beredskabslagre med smitteværnsudstyr, og sygehusenes intensivbered-
skab var for dårligt. Utilstrækkeligheder i myndighedernes håndtering handler
i stort omfang om den manglende forberedelse og om organisering og ledelse
af en krise (NOU, 2022). Specifikt i relation til ældreområdet understreger Ko-
ronakommissjonen, at det forhold, at Helsedirektoratet allerede i februar 2020
udformede retningslinjer om covid-19-håndtering på plejecentre kan sammen
med det gode norske personaledækningsniveau have bidraget til, at mange
dødsfald er undgået på ældreområdet. Koronakommissjonen er mindre enty-
dig i forhold til besøgsrestriktioner på ældreområdet. De påpeger, at afvejnin-
gen af hensynet til plejecenterbeboernes mentale sundhed og sociale behov
over for at beskytte dem mod smitte er vanskelig, og at det er vanskeligt at
vurdere, om tiltagene har været forholdsmæssige (NOU, 2022, p. 414). Koro-
nakommisjonen anbefaler helt overordnet, at myndighederne prioriterer be-
redskabsarbejde samt forbedrer elementer af den styring og organisering, der
er nødvendig i en national krisesituation (NOU, 2022, p. 456-457).
59
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0060.png
5.2.3
Opsamling
Den norske Koronakommisjons konklusioner omkring håndteringen af epide-
mien i Norge er overordnet set, at ældreområdet ikke var forberedt på at
håndtere en epidemi, men at håndteringen har været god og i store træk har
afværget store smitteudbrud. Kommissjonen og forfatterne bag en casebase-
ret undersøgelse af erfaringer med covid-19-håndtering på norske plejecentre
finder, at ældreområdet ikke blev prioriteret (eksempelvis omkring fordeling af
smitteværnsudstyr og testudstyr), og at der under epidemien har været en
stor arbejdsbelastning for medarbejderne. Erfaringerne fra plejecentrene giver
anledning til at udpege forhold, der er forbedret og bør fastholdes, såsom hø-
jere kompetenceniveau i relation til hygiejne- og smitteværnsområdet, oplevet
styrket arbejdsfællesskab og styrket niveau af digitale kompetencer blandt
medarbejderne. Endelig udpeges en række områder, hvor der gives anbefalin-
ger til videre fokus på baggrund af erfaringerne. Ældreområdet bør prioriteres
højere ressource- og anerkendelsesmæssigt, og det er vigtigt at skabe en
bedre helhedsforståelse af smitteværnssituationen og en forbedret strategi på
området. Centrale medarbejderrelaterede forhold omkring uddannelsesniveau
og personalekontinuitet kan forbedres. Endelig er der fokus på de ældre, som
oplevede større grad af ensomhed under epidemien bl.a. grundet besøgsre-
striktioner med hurtigere fysisk og kognitivt forfald til følge. I det lys er det
vigtigt at skabe bedre kommunikationsmuligheder mellem beboere og pårø-
rende samt at sikre trygge besøgsrutiner også under en evt. nedlukning.
5.3
Opsamling
På et overordnet niveau tyder det på, at den svenske håndtering af covid-19
på ældreområdet vurderes som mere mangelfuld og fragmenteret, end det er
tilfældet i Norge. Men der er fællestræk mellem dem. På tværs af de to lande
bliver der peget på problematikker omkring adgang til værnemidler; mang-
lende central styring og overblik samt mangelfuld koordinering mellem cen-
trale aktører og niveauer (dog væsentlig gradsforskel) samt manglende priori-
tering af det kommunale ældreområde på overordnet niveau.
Desuden er der en række strukturelle forhold på ældreområdet i de to lande,
som tilskrives betydning for håndteringen. Det ene er en fragmenteret organi-
sering på forskellige niveauer. For Norge på kommunalt og enhedsniveau i for-
hold til rengøring, mens det for Sverige er på et mere omfattende plan, idet
det er hele den overordnede koordinering mellem kommuner og regioner samt
mellem statsligt og lokalt niveau, der udpeges som problematisk. Medarbej-
derrelaterede forhold går også igen de to lande imellem, både hvad angår den
60
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
overordnede ressourcemæssige prioritering af ældreområdet og specifikt i re-
lation til ansættelsesforhold på ældreområdet (mere personalekontinuitet/min-
dre brug af vikarer) samt medarbejdernes uddannelsesniveau.
Bilagsrapporter for den anden svenske delbetænkning indikerer, at det pri-
mært var de ansatte, der bragte smitten ind på de svenske plejecentrene, og
at stor størrelse og høj personaleomsætning er forbundet med øget risiko for
covid-19-relateret død blandt beboerne.
Endelig er der i begge lande fokus på de negative konsekvenser, som besøgs-
restriktioner har haft på de ældre, og på, at der skal skabes bedre mulighed
for sikre besøg og velfungerende kommunikationsmuligheder mellem ældre og
pårørende i situationer som under en epidemi.
61
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0062.png
6
Perspektivering
I dette afsluttende kapitel vil vi kort på baggrund af gennemgangen af den in-
ternationale litteratur gennemgået i kapitel 3 og 4, læringer fra de svenske og
norske erfaringer gennemgået i kapitel 5 samt andre centrale publikationer
udpege en række allerede eksisterende svagheder og udfordringer på ældre-
området, som er blevet særligt tydelige under håndteringen af covid-19-epi-
demien. WHO er en af de aktører, der udpeger eksisterende problemer, der er
blevet tydelige under epidemien i relation til ældreområdet
9
:
The covid-19 pandemic has revealed weaknesses in the emergency
response where long-term care services has been underproritized,
resulting in devastating impact seen across long-term services glob-
ally. These events have highlighted long-standing problems in the
long-term care systems in most countries: underfunding, lack of ac-
countability, fragmentation, poor coordination between health and
long-term care, and an undervalued workforce.
(World Health Orga-
nization, 2020, p. 1)
Der er et vist sammenfald mellem disse forhold og forhold, som en rapport af
Rocard, Sillitti & Llena-Nozal (2021), der analyserer effekterne af covid-19 på
ældreområdet
10
i OECD, udpeger som nogle af de væsentlige udfordringer på
området:
Manglende koordination og integration mellem ældreområdet (LTC)
og sundhedsområdet
Ældreområdet (LTC) var dårligt forberedt på at håndtere en epidemi –
kun halvdelen af landene havde guidelines til smittekontrol på ældre-
området (LTC), da epidemien brød ud
Ældreområdet (LTC) blev ikke prioriteret i relation til værnemidler og
adgang til test. Selv efter at testudstyr blev bredere tilgængeligt, var
rutinetestning ikke almindeligt i mange OECD-lande
9
Tidlige (i relation til første registrerede dødsfald) guidelines på ældre-
området (LTC) er forbundet med et lavere antal dødsfald
Bemandingsområdet og arbejdsforhold på ældreområdet (LTC) skal
adresseres
At der i mange lande er store mangler i forhold til dataindsamling og
-anvendelse på ældreområdet (LTC).
Rapporten dækker
long-term care-området (LTC), som er bredere end den definition af ældreområdet,
som vi har anvendt i denne rapport.
10
Rapporten dækker
long-term care-området (LTC), som er bredere end den definition af ældreområ-
det, som vi har anvendt i denne rapport.
62
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Vi ser, at et af de væsentlige og vægtige områder er fragmenteret organise-
ring og manglende koordination og integration mellem ældre- og sundheds-
området. Ældreområdet i Danmark – og i flere andre lande – hører under flere
lovgivninger, forvaltninger og forvaltningsniveauer. Af væsentlig betydning
anses ældreområdet i mange lande ikke som en del af sundhedssystemet,
hvilket måske er en medvirkende årsag til den manglende prioritering af æld-
reområdet i de tidlige faser af epidemien i mange lande – herunder Danmark,
Norge og Sverige. Ældreområdet er ligeledes på tværs af lande – herunder
Danmark og Sverige – præget af svære bemandingsbetingelser, usikre ansæt-
telsesforhold for de ansatte samt af at være et underprioriteret område aner-
kendelses- og ressourcemæssigt på samfundsniveau. Det er forhold, der ikke
er skabt under epidemien, men er velkendte forhold, der er blevet tydelige og
har fået betydning for epidemiens forløb på ældreområdet. Endelig er bered-
skabsmæssig evne til at være forberedt – både materielt og organiserings-
mæssigt – en vigtig forudsætning for en hurtig indsats, som har vist sig at
have betydning for epidemiens overordnede udvikling og konsekvenser. Det
er således nogle af de centrale grundlæggende forhold, som bør medtænkes i
en fremtidig epidemihåndtering.
63
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Litteratur
Aburto, J.M., Schöley, J., Kashnitsky, I., Zhang, L., Rahal, C., Missov, T.I., . . .
Kashyap, R. (2022). Quantifying impacts of the COVID-19 pandemic
through life-expectancy losses: A population-level study of 29 countries.
International Journal of Epidemiology, 51
(1), 63-74.
Agostinis, P., Vianello, V., Dereani, E., Caruso, G., Montessoro, B., Taurian, M., .
. . Baritussio, A. (2021). Response to a massive SARS-CoV-2 infection in a
nursing home transformed into a caring center.
Aging Clinical and Experi-
mental Research, 33
(2), 443-450.
Andersen, C.O., Buch, I., Castruita, J.A.S., Jacobsen, N.G., Jensen, C.B.,
Westh, H., . . . Pinholt, M. (2021). A major outbreak of COVID-19 at
aresidential care home.
Danish Medical Journal, 68
(10), 1-10.
Avidor, S., & Ayalon, L. (2021). "I didn't meet my mother; I saw my mother":
The challenges facing long-term care residents and their families in the
age of COVID-19.
Journal of Applied Gerontology, 41
(1), 22-29.
Bailly, B., Guilpain, L., Bouiller, K., Chirouze, C., N'Debi, M., Soulier, A., . . .
Fourati, S. (2021). BNT162b2 mRNA vaccination did not prevent an out-
break of SARS COV-2 variant 501Y.V2 in an elderly nursing home but re-
duced transmission and disease severity.
Clinical Infectious Diseases, 16
,
1-13.
Ballin, M., Bergman, J., Kivipelto, M., Nordström, A., & Nordström, P. (2021).
Excess mortality after COVID-19 in Swedish long-term care facilities.
Journal of the American Medical Directors Association, 22
(8), 1574-1580.
Bandini, J., Rollison, J., Feistel, K., Whitaker, L., Bialas, A., & Etchegaray, J.
(2021). Home care aide safety concerns and job challenges during the
COVID-19 pandemic.
NEW SOLUTIONS: A Journal of Environmental and
Occupational Health Policy, 31
(1), 20-29.
Belmin, J., Um-Din, N., Donadio, C., Magri, M., Nghiem, Q.D., Oquendo, B., . . .
Lafuente-Lafuente, C. (2020). Coronavirus disease 2019 outcomes in
french nursing homes that implemented staff confinement with residents.
JAMA Network Open, 3
(8), 1-9.
Benin, A.L., Soe, M.M., Edwards, J.R., Bagchi, S., Link-Gelles, R., Schrag, S.J., .
. . Team, N. (2021). Ecological analysis of the decline in incidence rates of
COVID-19 among nursing home residents associated with vaccination,
United States, December 2020-january 2021.
Journal of the American
Medical Directors Association, 22
(10), 2009-2015.
Benvenuti, E., Rivasi, G., Bulgaresi, M., Barucci, R., Lorini, C., Balzi, D., . . . Lan-
dini, G. (2021). Caring for nursing home residents with COVID-19: A "hos-
pital-at-nursing home" intermediate care intervention.
Aging-Clinical &
Experimental Research, 33
(10), 2917-2924.
64
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Bernabeu-Wittel, M., Ternero-Vega, J.E., Nieto-Martin, M.D., Moreno-Gavino,
L., Conde-Guzman, C., Delgado-Cuesta, J., . . . Ollero-Baturone, M.
(2021). Effectiveness of an on-site medicalization program for nursing
homes with COVID-19 outbreaks.
Journals of Gerontology Series A, 76
(3),
19-27.
Bigelow, B.F., Tang, O., Barshick, B., Peters, M., Sisson, S.D., Peairs, K.S., &
Katz, M.J. (2021). Outcomes of universal COVID-19 testing following de-
tection of incident cases in 11 long-term care facilities.
JAMA Internal
Medicine, 181
(1), 127-129.
Birgand, G., Blanckaert, K., Deschanvres, C., Vaudron, A., Loury, P., & King, L.
(2021). Testing strategies for the control of COVID-19 in nursing homes:
Universal or targeted screening?
Journal of Infection, 82
(1), 159-198.
Blain, H., Rolland, Y., Tuaillon, E., Giacosa, N., Albrand, M., Jaussent, A., . . .
Bousquet, J. (2020). Efficacy of a test-retest strategy in residents and
health care personnel of a nursing home facing a COVID-19 outbreak.
Journal of the American Medical Directors Association, 21
(7), 933-936.
Brandes, R., Miranda, E., Bonner, A., Baehrend, J., Fulmer, T., & Lenoci-Ed-
wards, J. (2021). Leveraging national nursing home huddles for rapid
COVID-19 response.
Geriatrics, 6
(62), 1-17.
Broms, R., Dahlström, C., Najar, J., & Mistotskaya, M. (2021).
Driftsform, perso-
nalsammansättning och storlek: Om strukturella faktorer och risk att smit-
tas av och dö i covid-19 vid särskilt boende för äldre i sverige
. Stockholm:
Coronakommissionen.
Brusselaers, N., Steadson, D., Bjorklund, K., Breland, S., Stilhoff Sörensen, J.,
Ewing, A., . . . Steineck, G. (2022). Evaluation of science advice during the
COVID-19 pandemic in sweden.
Humanities and Social Sciences Commu-
nications, 9
(1), 1-17.
Burugorri-Pierre, C., Lafuente-Lafuente, C., Oasi, C., Lecorche, E., Pariel, S.,
Donadio, C., & Belmin, J. (2021). Investigation of an outbreak of COVID-19
in a french nursing home with most residents vaccinated.
JAMA Network
Open, 4
(9), 1-4.
Byrd, W., Salcher-Konrad, M., Smith, S., & Comas-Herrera, A. (2021). What
long-term care interventions and policy measures have been studied dur-
ing the covid-19 pandemic? Findings from a rapid mapping review of the
scientific evidence published during 2020.
Journal of Long-Term Care,
2021
, 423-437.
Cabezas, C., Coma, E., Mora-Fernandez, N., Li, X., Martinez-Marcos, M., Fina,
F., . . . Prieto-Alhambra, D. (2021). Associations of BNT162b2 vaccination
with SARS-CoV-2 infection and hospital admission and death with covid-
19 in nursing homes and healthcare workers in Catalonia: Prospective co-
hort study.
Bmj, 374
, 1-9.
Chan, E.Y.Y., Gobat, N., Kim, J.H., Newnham, E.A., Huang, Z., Hung, H., . . .
Wong, S.Y.S. (2020). Informal home care providers: The forgotten health-
65
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
care workers during the COVID-19 pandemic.
The Lancet, 395
(10242),
1957-1959.
Chan, D.K.Y., Mclaws, M., & Forsyth, D.R. (2021). COVID-19 in aged care
homes: A comparison of effects initial government policies had in the UK
(primarily focusing on England) and Australia during the first wave.
Inter-
national Journal for Quality in Health Care, 33
(1), 1-5.
Chong, Y., Tani, N., Ikematsu, H., Terazawa, N., Nakashima, H., Shimono, N., . .
. Tanaka, Y. (2021). Genetic testing and serological screening for SARS-
CoV-2 infection in a COVID-19 outbreak in a nursing facility in japan.
BMC
Infectious Diseases, 21
(1), 263-263.
Chow, L. (2021). Care homes and COVID-19 in hong kong: How the lessons
from SARS were used to good effect.
Age and Ageing, 50
(1), 21-24.
Comas-Herrera, A., Salcher-Konrad, M., Baumbusch, J., Farina, N., Goodman,
C., Lorenz-Dant, . . . Low, L. (2020).
Rapid review of the evidence on im-
pacts of visiting policies in care homes during the COVID-19 pandemic
[preprint]
. London: International Long-Term Care Policy Network ILPN.
Dawson, W.D., Ashcroft, E.C., Lorenz-Dant, K., & Comas-Herrera, A. (2020).
Term Care Policy Network ILPN.
Mitigating the impact of the COVID-19 outbreak: A review of international
measures to support community-based care
. London: International Long-
De Salazar, P.M., Link, N., Lamarca, K., & Santillana, M. (2021). High coverage
COVID-19 mRNA vaccination rapidly controls SARS-CoV-2 transmission in
long-term care facilities.
Communications Medicine, 1
(1), 1-17.
Doetter, L.F., Preuss, B., & Rothgang, H. (2021). Taking stock of COVID-19 pol-
icy measures to protect Europe’s elderly living in long-term care facilities.
Global Social Policy, 21
(3), 529-549.
Dolveck, F., Strazzulla, A., Noel, C., Aufaure, S., Tarteret, P., de Pontfarcy, A., .
. . Diamantis, S. (2021). COVID-19 among nursing home residents: Results
of an urgent pre-hospital intervention by a multidisciplinary task force.
Brazilian Journal of Infectious Diseases, 25
(1), 101039-101039.
Domi, M., Leitson, M., Gifford, D., Nicolaou, A., Sreenivas, K., & Bishnoi, C.
(2021). The BNT162b2 vaccine is associated with lower new COVID-19
cases in nursing home residents and staff.
Journal of the American Geri-
atrics Society, 69
(8), 2079-2089.
Dykgraaf, S.H., Matenge, S., Desborough, J., Sturgiss, E., Dut, G., Roberts, L., .
. . Kidd, M. (2021). Protecting nursing homes and long-term care facilities
from COVID-19: A rapid review of international evidence.
Journal of the
American Medical Directors Association, 22
(10), 1969-1988.
Ehrlich, H.Y., Harizaj, A., Campbell, L., Colt, M., Yuan, K., Rabatsky-Ehr, T., . . .
Parikh, S. (2021). SARS-CoV-2 in nursing homes after 3 months of serial,
facilitywide point prevalence testing, connecticut, USA.
Emerging Infec-
tious Diseases, 27
(5), 1288-1295.
66
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
El Haj, M., & Gallouj, K. (2021). Loneliness of residents in retirement homes
during the COVID-19 crisis.
Encephale, 2021
Escobar, D.J., Lanzi, M., Saberi, P., Love, R., Linkin, D.R., Kelly, J. J., . . . Doyon,
J.B. (2021). Mitigation of a coronavirus disease 2019 outbreak in a nursing
home through serial testing of residents and staff.
Clinical Infectious Dis-
eases, 72
(9), 394-396.
Estevez-Abe, M., & Ide, H. (2021). COVID-19 and long-term care policy for
older people in japan.
Journal of Aging & Social Policy, 33
(4-5), 444-458.
Fearn, M., Harper, R., Major, G., Bhar, S., Bryant, C., Dow, B., . . . Doyle, C.
(2021). Befriending older adults in nursing homes: Volunteer perceptions
of switching to remote befriending in the COVID-19 era.
Clinical Gerontol-
ogist, 44
(4), 430-438.
Follmann, A., Schollemann, F., Arnolds, A., Weismann, P., Laurentius, T.R, &
Czaplik, M. (2021). Reducing loneliness in stationary geriatric care with
robots and virtual encounters - A contribution to the covid-19 pandemic.
International Journal of Environmental Research and Public Health, 18
(9),
1-10.
Frazer, K., Mitchell, L., Stokes, D., Lacey, E., Crowley, E., & Cecily, C.K. (2021).
A rapid systematic review of measures to protect older people in long
term care facilities from COVID-19.
BMJ Open, 11
(10), 1-16.
Giebel, C., Cannon, J., Hanna, K., Butchard, S., Eley, R., Gaughan, A., . . .
Tetlow, H. (2021a). Impact of COVID-19 related social support service
closures on people with dementia and unpaid carers: A qualitative study.
Aging & Mental Health, 25
(7), 1281-1288.
Giebel, C., Hanna, K., Cannon, J., Eley, R., Tetlow, H., Gaughan, A., . . .
Butchard, S. (2020). Decision-making for receiving paid home care for
dementia in the time of COVID-19: A qualitative study.
BMC Geriatrics,
20
(1), 1-8.
Giebel, C., Hanna, K., Cannon, J., Marlow, P., Tetlow, H., Mason, S., . . . Gab-
bay, M. (2021b). Are we allowed to visit now? Concerns and issues sur-
rounding vaccination and infection risks in UK care homes during COVID-
19.
Age and Ageing, 51
(1), 1-11.
Giebel, C., Lord, K., Cooper, C., Shenton, J., Cannon, J., Pulford, D., . . .
Butchard, S. (2021c). A UK survey of COVID‐19 related social support clo-
sures and their effects on older people, people with dementia, and carers.
International Journal of Geriatric Psychiatry, 36
(3), 393-402.
Giri, S., Chenn, L.M., & Romero-Ortuno, R. (2021). Nursing homes during the
COVID-19 pandemic: A scoping review of challenges and responses.
Eu-
ropean Geriatric Medicine, 12
(6), 1127-1136.
Gmehlin, C.G., & Munoz-Price, L. S. (2022). Coronavirus disease 2019 (COVID-
19) in long-term care facilities: A review of epidemiology, clinical presen-
tations, and containment interventions.
Infection Control & Hospital Epi-
demiology, 43
, 1-6.
67
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Grant, M. J., & Booth, A. (2009). A typology of reviews: An analysis of 14 re-
view types and associated methodologies.
Health Information & Libraries
Journal, 26
(2), 91-108.
Green, R., Tulloch, J.S.P., Tunnah, C., Coffey, E., Lawrenson, K., Fox, A., . . .
Ghebrehewet, S. (2021). COVID-19 testing in outbreak-free care homes:
What are the public health benefits?
Journal of Hospital Infection, 111
, 89-
95.
Hansen, M.B., Bertelsen, T.M., Lindholst, C., Bliksvaer, T., Lunde, B.V., Solli, R.,
. . . Wolmesjö, M. (2020).
Minimering af COVID-19 smitte i nordisk ældre-
pleje: Udfordringer og løsninger
. Aalborg: Aalborg Universitet.
Hassan, S., Seigerud, Å, Abdirahman, R., Arroyo Mühr, L., Nordqvist Kleppe, S.,
Pin, E., . . . Engstrand, L. (2021). SARS‐CoV‐2 infections amongst person-
nel providing home care services for older persons in Stockholm, Swe-
den.
Journal of Internal Medicine, 290
(2), 430-436.
Hindmarch, W., McGhan, G., Flemons, K., & McCaughey, D. (2021). COVID-19
and long-term care: The essential role of family caregivers.
Canadian
Geriatrics Journal, 24
(3), 195-199.
Hua, C.L., & Thomas, K.S. (2021). Coronavirus disease 19 (COVID-19) re-
strictions and loneliness among residents in long-term care communities:
Data from the national health and aging trends study.
Journal of the
American Medical Directors Association, 22
(9), 1860–1861.
Huang, C., Kuo, Y., Chuang, S., Yen, H., & Tou, S. (2021). The experience of
executing preventive measures to protect a nursing home in Taiwan from
a COVID-19 outbreak.
European Geriatric Medicine, 12
(3), 609-617.
Hugelius, K., Harada, N., & Marutani, M. (2021). Consequences of visiting re-
strictions during the COVID-19 pandemic: An integrative review.
Interna-
tional Journal of Nursing Studies, 121
, 1-10.
Ioannidis, J. P., Axfors, C., & Contopoulos-Ioannidis, D. G. (2021). Second ver-
sus first wave of COVID-19 deaths: Shifts in age distribution and in nurs-
ing home fatalities.
Environmental Research, 195
, 1-7.
Jacobsen, F. F., Arntzen, C., Devik, S. A., Førland, O., Krane, M. S., Madsen, L.,
. . . Aasmul, I. (2021).
Erfaringer med COVID-19 i norske sykehjem
. Gjøvik:
Senter for omsorgsforskning.
Jones, A., Watts, A. G., Khan, S. U., Forsyth, J., Brown, K. A., Costa, A. P., . . .
Stall, N. M. (2021). Impact of a public policy restricting staff mobility be-
tween nursing homes in Ontario, Canada during the COVID-19 pandemic.
Journal of the American Medical Directors Association, 22
(3), 494-497.
Konetzka, R. T., White, E. M., Pralea, A., Grabowski, D. C., & Mor, V. (2021). A
systematic review of long‐term care facility characteristics associated
with COVID‐19 outcomes.
Journal of the American Geriatrics Society,
69
(10), 2766-2777.
68
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Koopmans, R. T. C. M., Verbeek, H., Bielderman, A., Janssen, M. M., Persoon,
A., Lesman-Leegte, I., . . . Gerritsen, D. L. (2022). Reopening the doors of
Dutch nursing homes during the COVID-19 crisis: Results of an in-depth
monitoring.
International Psychogeriatrics, 34
(4), 391-398.
Krone, M., Noffz, A., Richter, E., Vogel, U., & Schwab, M. (2021). Control of a
COVID-19 outbreak in a nursing home by general screening and cohort
isolation in Germany, March to May 2020.
Euro Surveillance, 26
(1), 1-8.
Lamb, M. J., La Delfa, A., Sawhney, M., Adams, D., Abdel-Shahied, K., Belfer,
T., . . . Katz, K. (2021). Implementation and evaluation of an IPAC SWAT
team mobilized to long-term care and retirement homes during the
COVID-19 pandemic: A pragmatic health system innovation.
Journal of
the American Medical Directors Association, 22
(2), 253-255.
Lethin, C., Kenkmann, A., Chiatti, C., Christensen, J., Backhouse, T., Killett, A.,
. . . Malmgren Fänge, A. (2021). Organizational support experiences of
care home and home care staff in Sweden, Italy, Germany and the United
Kingdom during the COVID-19 pandemic.
Healthcare, 9
, 1-13.
Li, Y., Cheng, Z., Cai, X., Mao, Y., & Temkin-Greener, H. (2021). Association of
state social distancing restrictions with nursing home COVID-19 and non-
COVID-19 outcomes.
MedRxiv, 2021
Lingum, N. R., Sokoloff, L. G., Meyer, R. M., Gingrich, S., Sodums, D. J., Santi-
ago, A. T., . . . Conn, D. K. (2021). Building long-term care staff capacity
during COVID-19 through just-in-time learning: Evaluation of a modified
ECHO model.
Journal of the American Medical Directors Association,
22
(2), 238-238.
Lipsitz, L. A., Lujan, A. M., Dufour, A., Abrahams, G., Magliozzi, H., Herndon, L.,
& Dar, M. (2020). Stemming the tide of COVID-19 infections in Massachu-
setts nursing homes.
Journal of the American Geriatrics Society, 68
(11),
2447-2453.
Lood, Q., Haak, M., & Dahlin-Ivanoff, S. (2021). Everyday life in a swedish
nursing home during the COVID-19 pandemic: A qualitative interview
study with persons 85 to 100 years.
BMJ Open, 11
, 1-7.
Low, L., Hinsliff-Smith, K., Sinha, S., Stall, N., Verbeek, H., Siette, J., . . . Co-
mas-Herrera, A. (2021).
Safe visiting at care homes during COVID-19: A
review of international guidelines and emerging practices during the
COVID-19 pandemic
. London: International Long-term Care Policy Net-
work ILPN.
Lyng, H. B., Ree, E., Wibe, T., & Wiig, S. (2021). Healthcare leaders’ use of in-
novative solutions to ensure resilience in healthcare during the covid-19
pandemic: A qualitative study in Norwegian nursing homes and home care
services.
BMC Health Services Research, 21
(1), 1-11.
Marossy, A., Rakowicz, S., Bhan, A., Noon, S., Rees, A., Virk, M., . . . Zucker-
man, M. (2021). A study of universal severe acute respiratory syndrome
coronavirus 2 RNA testing among residents and staff in a large group of
69
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
care homes in South London.
Journal of Infectious Diseases, 223
(3), 381-
388.
Mazagatos, C., S., M., C., O., L., V., P., G., E., M., . . . Larrauri, A. (2021). Effec-
tiveness of mRNA COVID-19 vaccines in preventing SARS-CoV-2 infec-
tions and COVID-19 hospitalisations and deaths in elderly long-term care
facility residents, Spain, weeks 53 2020 to 13 2021.
Eurosurveillance,
26
(24), 1-6.
McArthur, C., Saari, M., Heckman, G. A., Wellens, N., Weir, J., Hebert, P., . . .
Hirdes, J. P. (2021). Evaluating the effect of COVID-19 pandemic lock-
down on long-term care residents' mental health: A data-driven approach
in New Brunswick.
Journal of the American Medical Directors Association,
22
(1), 187-192.
McConaghy, M., Sartaj, M., Conway, B. R., & Aldeyab, M. A. (2021). An assess-
ment of the impact of the vaccination program on coronavirus disease
2019 (COVID-19) outbreaks in care homes in Northern Ireland-A pilot
study.
Infection Control & Hospital Epidemiology, 2
, 1-2.
Meyer, E. D., Sandfort, M., Bender, J., Matysiak-Klose, D., Doerre, A., Bojara,
G., . . . Hellenbrand, W. (2021). Two doses of the mRNA BNT162b2 vac-
cine reduce severe outcomes, viral load and secondary attack rate: Evi-
dence from a SARS-CoV-2 alpha outbreak in a nursing home, Osnabruck,
Germany, January-March 2021.
MedRxiv, 2021
Micocci, M., Gordon, A. L., Allen, A. J., Hicks, T., Kierkegaard, P., McLister, A., .
. . Buckle, P. (2021). COVID-19 testing in English care homes and implica-
tions for staff and residents.
Age and Ageing, 50
(3), 668-672.
Micocci, M., Gordon, A. L., Seo, K. M., Joy, A. A., Davies, K., Lasserson, D., . . .
Buckle, P. (2020). Is point-of-care testing feasible and safe in care homes
in England? an exploratory usability and accuracy evaluation of point-of-
care polymerase chain reaction test for SARS-COV-2.
Age and Ageing,
50
(5), 1464-1472.
Miralles, O., Sanchez-Rodriguez, D., Marco, E., Annweiler, C., Baztan, A.,
Betancor, E., . . . Vall-Llosera, E. (2021). Unmet needs, health policies, and
actions during the COVID-19 pandemic: A report from six European coun-
tries.
European Geriatric Medicine, 12
(1), 193-204.
Moher, D., Stewart, L., & Shekelle, P. (2015). All in the family: Systematic re-
views, rapid reviews, scoping reviews, realist reviews, and more.
System-
atic Reviews, 4
(1), 1-2.
Monge, S., Olmedo, C., Alejos, B., Lapena, M. F., Sierra, M. J., Limia, A., &
Group2, C. R. S. (2021). Direct and indirect effectiveness of mRNA vac-
cination against severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 in long-
term care facilities, Spain.
Emerging Infectious Diseases, 27
(10), 2595-
2603.
Mor, V., Gutman, R., Yang, X., White, E. M., McConeghy, K. W., Feifer, R. A., . . .
Gravenstein, S. A. (2021). Short-term impact of nursing home SARS-CoV-
70
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2 vaccinations on new infections, hospitalizations, and deaths.
Journal of
the American Geriatrics Society, 69
(8), 2063-2069.
Moustsen-Helms, I., Emborg, H., Nielsen, J., Nielsen, K. F., Krause, T. G.,
Mølbak, K., . . . Valentiner-Branth, P. (2021). Vaccine effectiveness after
1st and 2nd dose of the BNT162b2 mRNA covid-19 vaccine in long-term
care facility residents and healthcare workers – a Danish cohort study.
medRxiv, 2021
Munn, Z., Peters, M. D., Stern, C., Tufanaru, C., McArthur, A., & Aromataris, E.
(2018). Systematic review or scoping review? guidance for authors when
choosing between a systematic or scoping review approach.
BMC Medi-
cal Research Methodology, 18
(1), 1-7.
Nanduri, S., Pilishvili, T., Derado, G., Soe, M. M., Dollard, P., Wu, H., . . . Schrag,
S. J. (2021). Effectiveness of Pfizer-BioNTech and Moderna vaccines in
preventing SARS-CoV-2 infection among nursing home residents before
and during widespread circulation of the SARS-CoV-2 B.1.617.2 (delta)
variant - national healthcare safety network, march 1-august.
MMWR -
Morbidity & Mortality Weekly Report, 70
(34), 1163-1166.
Nash, W. A., Harris, L. M., Heller, K. E., & Mitchell, B. D. (2021). "We are saving
their bodies and destroying their souls.": Family caregivers' experiences
of formal care setting visitation restrictions during the COVID-19 pan-
demic.
Journal of Aging & Social Policy, 33
(4-5), 398-413.
National Collaborating Centre for Methods and Tools. (2021).
Rapid review up-
date 2: What strategies mitigate risk of COVID-19 outbreaks and mortality
in long-term care facilities?
Hamilton, ON: National Collaborating Centre
for Methods and Tools, McMaster University.
Nilsson, P. (2021).
Betydelsen af anställda og anhörigas sociala nätverk för
smittspridning av COVID-9 på äldreboenden under 2020.
Stockholm: Co-
ronakommissionen.
NOU. (2021).
Myndighetenes håndtering av koronapandemien: Rapport fra
koronakommisjonen. Oppnevnt ved kongelig resolusjon 24. april 2020 for
å gjennomgå og trekke lærdom fra covid-19-utbruddet i Norge: Avgitt til
statsministeren 14. april 2021. NOU 2021:6
. Oslo: NOU Norges offentlige
utredninger.
NOU. (2022).
Myndighetenes håndtering av koronapandemien – del 2: Rapport
fra koronakommisjonen. Oppnevnt ved kongelig resolusjon 24. april 2020
for å gjennomgå og trekke lærdom fra covid-19-utbruddet i Norge: Avgitt
til statsministerens kontor 26. april 2022. NOU 2022:5
. Oslo: NOU Norges
offentlige utredninger.
O'Caoimh, R., O'Donovan, M. R., Monahan, M. P., Dalton O'Connor, C., Buckley,
C., Kilty, C., . . . Cornally, N. (2020). Psychosocial impact of COVID-19
nursing home restrictions on visitors of residents with cognitive impair-
ment: A cross-sectional study as part of the engaging remotely in care
(ERiC) project.
Frontiers in Psychiatry, 11
, 1-9.
71
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Ohta, R., Ryu, Y., & Sano, C. (2021). Effects of implementation of infection con-
trol measures against COVID-19 on the condition of Japanese rural nurs-
ing homes.
International Journal of Environmental Research & Public
Health, 18
(11), 1-9.
Orsi, A., Domnich, A., Pace, V. D., Ricucci, V., Caligiuri, P., Bottiglieri, L., . . .
Icardi, G. (2021). Outbreak of sars-cov-2 lineage 20i/501y.V1 in a nursing
home underlines the crucial role of vaccination in both residents and
staff.
Vaccines, 9
(6), 1-9.
Paananen, J., Rannikko, J., Harju, M., & Pirhonen, J. (2021). The impact of
covid-19-related distancing on the well-being of nursing home residents
and their family members: A qualitative study.
International Journal of
Nursing Studies Advances, 3
, 1-12.
Parekh de Campos, A., & Daniels, S. (2021). Ethical implications of COVID-19:
Palliative care, public health, and long-term care facilities.
Journal of Hos-
pice & Palliative Nursing, 23
(2), 120-127.
Pereiro, A. X., Dosil-Diaz, C., Mouriz-Corbelle, R., Pereira-Rodriguez, S., Nieto-
Vieites, A., Pinazo-Hernandis, S., . . . Facal, D. (2021). Impact of the
COVID-19 lockdown on a long-term care facility: The role of social con-
tact.
Brain Sciences, 11
(8), 1-9.
Reyne, B., Selinger, C., Sofonea, M. T., Miot, S., Pisoni, A., Tuaillon, E., . . . Ali-
zon, S. (2021). Analysing different exposures identifies that wearing
masks and establishing COVID-19 areas reduce secondary-attack risk in
aged-care facilities.
International Journal of Epidemiology, 50
(6), 1788-
1794.
Ritter, A. Z., Kelly, J., Kent, R. M., Howard, P., Theil, R., Cavanaugh, P., . . .
Naylor, M. D. (2021). Implementation of a coronavirus disease 2019 vac-
cination condition of employment in a community nursing home.
Journal
of the American Medical Directors Association, 22
(10), 1998-2002.
Rocard, E., Sillitti, P., & Llena-Nozal, A. (2021).
COVID-19 in long-term care:
Impact, policy responses and challenges. OECD health working papers
no. 131
. Paris: OECD.
Rolland, Y., Lacoste, M., de Mauleon, A., Ghisolfi, A., De Souto Barreto, P.,
Blain, H., & Villars, H. (2020). Guidance for the prevention of the COVID-
19 epidemic in long-term care facilities: A short-term prospective study.
Journal of Nutrition, Health & Aging, 24
(8), 812-816.
Rostgaard, T., Worm, V. H., Sigurjónsson, J. A., Tór Næs, J. T., Finne-Soveri,
H., Österlund, M. J., . . . Granberg, A. K. (2015).
Ældreomsorg i norden
.
Stockholm: Nordens Välfärdscenter.
Rowe, T. A., Patel, M., O’Conor, R., McMackin, S., Hoak, V., & Lindquist, L. A.
(2020). COVID-19 exposures and infection control among home care
agencies.
Archives of Gerontology and Geriatrics, 91
, 1-6.
Saegerman, C., Donneau, A., Speybroeck, N., Diep, A. N., Williams, A., Stama-
takis, L., . . . Bureau, F. (2021). Repetitive saliva-based mass screening as
72
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
a tool for controlling SARS-CoV-2 transmission in nursing homes.
Trans-
boundary & Emerging Diseases, 2021
, 1-10.
Salcher-Konrad, M., Smith, S., & Comas-Herrera, A. (2021). Emerging evidence
on effectiveness of COVID-19 vaccines among residents of long-term
care facilities.
Journal of the American Medical Directors Association,
22
(8), 1602-1603.
Sama, S. R., Quinn, M. M., Galligan, C. J., Karlsson, N. D., Gore, R. J., Kriebel,
D., . . . Markkanen, P. K. (2021). Impacts of the COVID-19 pandemic on
home health and home care agency managers, clients, and aides: A
cross-sectional survey, March to June, 2020.
Home Health Care Manage-
ment & Practice, 33
(2), 125-129.
Scroggins, S., Ellis, M., & Shacham, E. (2021). The relationship of vaccine up-
take and COVID-19 infections among nursing home staff and residents in
Missouri.
MedRxiv, 2021
Shimotsu, S. T., Johnson, A. R. L., Berke, E. M., & Griffin, D. O. (2021). COVID-
19 infection control measures in long-term care facility, Pennsylvania,
USA.
Emerging Infectious Diseases, 27
(2), 644-645.
Shrotri, M., Krutikov, M., Palmer, T., Giddings, R., Azmi, B., Subbarao, S., . . .
Shallcross, L. (2021). Vaccine effectiveness of the first dose of ChAdOx1
nCoV-19 and BNT162b2 against SARS-CoV-2 infection in residents of
long-term care facilities in England (VIVALDI): A prospective cohort study.
The Lancet Infectious Diseases, 21
(11), 1529-1538.
Siette, J., Dodds, L., Seaman, K., Wuthrich, V., Johnco, C., Earl, J., . . . West-
brook, J. I. (2021). The impact of COVID‐19 on the quality of life of older
adults receiving community‐based aged care.
Australasian Journal on
Ageing, 40
(1), 84-89.
Sizoo, E. M., Monnier, A. A., Bloemen, M., Hertogh, C. M. P. M., & Smalbrugge,
M. (2020). Dilemmas with restrictive visiting policies in Dutch nursing
homes during the COVID-19 pandemic: A qualitative analysis of an open-
ended questionnaire with elderly care physicians.
Journal of the American
Medical Directors Association, 21
(12), 1774-1781.
SOU. (2020).
Äldreomsorgen under pandemin: Delbetänkande av coronakom-
missionen. SOU 2020:80
. Stockholm: SOU Statens offentliga utredningar.
SOU. (2021).
Sverige under pandemin - volym 1: Smittspridning och smitt-
skydd: Delbetänkande av coronakommissionen. SOU 2021:89
. Stockholm:
SOU Statens offentliga utredningar.
SOU. (2022).
Sverige under pandemin - volym 1: Samhällets, företagens och
enskildas ekonomi: Delbetänkande av coronakommissionen. SOU
2022:10
. Stockholm: SOU Statens offentliga utredningar.
Starrfelt, J., Danielsen, A. S., Kacelnik, O., Børseth, A. W., Seppälä, E., & Meije-
rink, H. (2021). High vaccine effectiveness against COVID-19 infection
and severe disease among residents and staff of long-term care facilities
in Norway, November - June 2021.
MedRxiv, 2021
73
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Sterling, M. R., Tseng, E., Poon, A., Cho, J., Avgar, A. C., Kern, L. M., . . . Dell,
N. (2020). Experiences of home health care workers in New York City
during the coronavirus disease 2019 pandemic: A qualitative analysis.
JAMA Internal Medicine, 180
(11), 1453-1459.
Stocker, R., Russell, S., Liddle, J., Barker, R. O., Remmer, A., Gray, J., . . . Ad-
amson, J. (2021). Experiences of a national early warning score (NEWS)
intervention in care homes during the COVID-19 pandemic: A qualitative
interview study.
BMJ Open, 11
(7), 1-9.
Stratil, J. M., Biallas, R. L., Burns, J., Arnold, L., Geffert, K., Kunzler, A. M., . . .
Movsisyan, A. (2021). Non-pharmacological measures implemented in the
setting of long-term care facilities to prevent SARS-CoV-2 infections and
their consequences: A rapid review.
Cochrane Database of Systematic
Reviews, 9
, 15085-15085.
Sugawara, S., & Nakamura, J. (2021). Long-term care at home and female
work during the COVID-19 pandemic.
Health Policy, 125
(7), 859-868.
Suppan, M., Abbas, M., Catho, G., Stuby, L., Regard, S., Achab, S., . . . Suppan,
L. (2021). Impact of a serious game (escape COVID-19) on the intention to
change COVID-19 control practices among employees of long-term care
facilities: Web-based randomized controlled trial.
Journal of Medical In-
ternet Research, 23
(3), 1-18.
Szebehely, M. (2020).
Internationella erfarenheter av covid-19 i äldreboenden:
Underlagsrapport till SOU 2020:80: Äldreomsorgen under pandemin
.
Stockholm: SOU Statens offentliga utredningar.
Tagliabue, M., Ridolfo, A. L., Pina, P., Rizzolo, G., Belbusti, S., Antinori, S., . . .
Gervasoni, C. (2021). Preventing COVID-19 in assisted living facilities: An
impossible task pending vaccination roll out.
Preventive Medicine Re-
ports, 23
, 1-4.
Tang, S., Sanchez Perez, M., Saavedra-Campos, M., Paranthaman, K., Myers,
R., Fok, J., . . . Ladhani, S. (2021). Mass testing after a single suspected or
confirmed case of COVID-19 in London care homes, April-May 2020: Im-
plications for policy and practice.
Age and Ageing, 50
(3), 649-656.
Telford, C. T., Bystrom, C., Fox, T., Holland, D. P., Wiggins-Benn, S., Mandani,
A., . . . Shah, S. (2021). COVID-19 infection prevention and control adher-
ence in long-term care facilities, Atlanta, Georgia.
Journal of the American
Geriatrics Society, 69
(3), 581-586.
Telford, C. T., Onwubiko, U., Holland, D. P., Turner, K., Prieto, J., Smith, S., . . .
Shah, S. (2020). Preventing COVID-19 outbreaks in long-term care facili-
ties through preemptive testing of residents and staff members - Fulton
County, Georgia, March-May 2020.
MMWR - Morbidity & Mortality Weekly
Report, 69
(37), 1296-1299.
Topholm, E. H. -., & Buch, M. S. (2021).
Hvad kan vi lære af covid-19 på det
kommunale sundheds- og ældreområde? kvalitativ erfaringsopsamling og
pejlemærker.
København: VIVE.
74
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Tsadok-Rosenbluth, S., Hovav, B., Horowitz, G., & Brammli-Greenberg, S.
(2021). Centralized management of the covid-19 pandemic in long-term
care facilities in Israel.
Journal of Long-Term Care, 2021
, 92-99.
Tulloch, J. S. P., Micocci, M., Buckle, P., Lawrenson, K., Kierkegaard, P.,
McLister, A., . . . Parvulescu, P. (2021). Enhanced lateral flow testing
strategies in care homes are associated with poor adherence and were
insufficient to prevent COVID-19 outbreaks: Results from a mixed meth-
ods implementation study.
Age and Ageing, 50
(6), 1868-1875.
Tur-Sinai, A., Bentur, N., Fabbietti, P., & Lamura, G. (2021). Impact of the out-
break of the COVID-19 pandemic on formal and informal care of commu-
nity-dwelling older adults: Cross-national clustering of empirical evidence
from 23 countries.
Sustainability, 13
(13), 7277.
van den Besselaar, J. H., Sikkema, R. S., Koene,Fleur M H P A., van Buul, L. W.,
Oude Munnink, B. B., Frenay, I., . . . Buurman, B. M. (2021). Are presymp-
tomatic SARS-CoV-2 infections in nursing home residents unrecognised
symptomatic infections? sequence and metadata from weekly testing in
an extensive nursing home outbreak.
Age and Ageing, 50
(5), 1454-1463.
Van der Roest, H. G., Prins, M., van der Velden, C., Steinmetz, S., Stolte, E.,
van Tilburg, T. G., & de Vries, D. H. (2020). The impact of COVID-19
measures on well-being of older long-term care facility residents in the
Netherlands.
Journal of the American Medical Directors Association,
21
(11), 1569-1570.
van Dyck, L. I., Wilkins, K. M., Ouellet, J., Ouellet, G. M., & Conroy, M. L. (2020).
Combating heightened social isolation of nursing home elders: The tele-
phone outreach in the COVID-19 outbreak program.
The American Journal
of Geriatric Psychiatry, 28
(9), 989-992.
Veiga-Seijo, R., Miranda-Duro, M. D. C., & Veiga-Seijo, S. (2021). Strategies
and actions to enable meaningful family connections in nursing homes
during the COVID-19: A scoping review.
Clinical Gerontologist, 45
(1), 20-
30.
Verbeek, H., Gerritsen, D. L., Backhaus, R., de Boer, B. S., Koopmans, R. T. C.
M., & Hamers, J. P. H. (2020). Allowing visitors back in the nursing home
during the COVID-19 crisis: A Dutch national study into first experiences
and impact on well-being.
Journal of the American Medical Directors As-
sociation, 21
(7), 900-904.
Vijh, R., Prairie, J., Otterstatter, M. C., Hu, Y., Hayden, A. S., Yau, B., . . .
Schwandt, M. (2021). Evaluation of a multisectoral intervention to mitigate
the risk of severe acute respiratory coronavirus virus 2 (SARS-CoV-2)
transmission in long-term care facilities.
Infection Control & Hospital Epi-
demiology, 42
(10), 1181-1188.
Wammes, J. D., Kolk MSc, D., van den Besselaar Md,Judith H., MacNeil-
Vroomen PhD, J. L., Buurman-van Es Rn, B. M., & van Rijn PhD, M. (2020).
Evaluating perspectives of relatives of nursing home residents on the
nursing home visiting restrictions during the COVID-19 crisis: A Dutch
75
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
cross-sectional survey study.
Journal of the American Medical Directors
Association, 21
(12), 1746-1750.
Weeks, L. E., Nesto, S., Hiebert, B., Warner, G., Luciano, W., Ledoux, K., &
Donelle, L. (2021). Health service experiences and preferences of frail
home care clients and their family and friend caregivers during the
COVID-19 pandemic.
BMC Research Notes, 14
(1), 1-5.
Winblad, U., Swenning, A., & Spangler, D. (2021). Soft law and individual re-
sponsibility: A review of the Swedish policy response to COVID-19.
Health
Economics, Policy and Law, 2021
, 1-17.
World Health Organization. (2020).
Preventing and managing COVID-19 across
long-term care services: Policy brief, 24 July 2020
. Geneva: World Health
Organization.
Yeh, T., Huang, H., Yeh, T., Huang, W., Huang, H., Chang, Y., & Chen, W.
(2020). Family members' concerns about relatives in long-term care facil-
ities: Acceptance of visiting restriction policy amid the COVID-19 pan-
demic.
Geriatrics & Gerontology International, 20
(10), 938-942.
76
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0077.png
Bilag 1 Søgestrategi og søgehistorik
Undersøgelse af baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre
og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021.
Søgedokumentation
Projektleder
Søgekonsulent
Sidst opdateret
Pia Kürstein Kjellberg/Mette Brehm Johansen
Kirsten Birkefoss
29.09.2021
I alt fremsøgt: 2.476 referencer
(efter dubletsortering af alle baser og hjem-
mesider).
Databaser
Medline
Embase
Cinahl
Web of Science
WHO covid-19 Research Database (inkl. Medrxiv, Biorxiv)
Cochrane Library
Epistemonikos (syst.reviews)
Forskningsdatabasen
Swepub
Cristin.no
Adgang
Ovid
Ovid
EBSCO
Clarivyte
Internet
Wiley
Internet
Internet
Internet
Internet
Fund
804
1142
706
300
686
116
141
0
35
4
Søgedato
28.09.2021
28.09.2021
28.09.2021
28.09.2021
28.09.2021
28.09.2021
28.09.2021
29.09.2021
29.09.2021
29.09.2021
77
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0078.png
Søgekriterier
Sprog
Periode
Geografisk område
Publikationstyper
Engelsk, dansk, svensk, norsk
2020-2021
Norden, Europa, USA, Canada, Australien, New Zealand
Metareviews, reviews, tidsskriftsartikler, forskningsrapporter, publikati-
oner fra myndigheder, relevante hjemmesider
Hjemmesider
Sundhedsstyrelsen
Socialstyrelsen (SE)
Folkhälsomyndigheten
Helsedirektoratet (NO)
FHI (NO)
CDC
Webadresse
https://www.sst.dk/
https://www.socialstyrel-
sen.se/
https://www.folkhalsomyn-
digheten.se/
https://www.helsedirektora-
tet.no/
https://www.fhi.no/
https://www.cdc.gov/covid-19
Søgeord
Covid-19
Covid-19
Covid-19
Coronavirus, Covid-
19, SARS-CoV-2
Coronavirus, Covid-
19, SARS-CoV-2
Long term care
Nursing homes,
LTCF
Covid-19, SARS-
CoV-2, Coronavirus,
Nursing homes,
LTCF
Long term care
Nursing homes
Covid-19, SARS-
CoV-2, coronavirus,
Long-term care,
Nursing homes,
LTCF
Fund
3
4
0
1
0
2
Dato
29.09.2021
29.09.2021
29.09.2021
29.09.2021
29.09.2021
29.09.2021
ECDC
https://www.ecdc.eu-
ropa.eu/en
4
29.09.2021
LTC Responses to Co-
vid-19
NIHR
https://ltccovid.org/
https://www.nihr.ac.uk/
25
0
29.09.2021
29.09.2021
78
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0079.png
Søgestrategi
Medline
Database(s):
Ovid MEDLINE(R) ALL
1946 to September 27, 2021
Search Strategy:
#
1
2
3
Searches
exp covid-19/
exp SARS-CoV-2/
(covid* or coronavirus* or "corona* virus*" or coronovirus* or "corono* virus*" or coro-
navirinae* or "corona* virinae*" or Cov or "2019-nCoV*" or 2019nCoV* or "19-nCoV*"
or 19nCoV* or nCoV2019* or "nCoV-2019*" or nCoV19* or "nCoV-19*" or "HCoV-19*"
or HCoV19* or "HCoV-2019*" or HCoV2019* or "2019 novel*" or Ncov* or "n-cov" or
"SARS-CoV-2*" or "SARSCoV-2*" or "SARSCoV2*" or "SARSCoV2*" or SARSCov19* or
"SARS-Cov19*" or "SARSCov-19*" or "SARS-Cov-19*" or SARSCov2019* or "SARS-
Cov2019*" or "SARSCov-2019*" or "SARS-Cov-2019*" or SARS2* or "SARS-2*" or
SARScoronavirus2* or "SARS-coronavirus-2*" or "SARScoronavirus 2*" or "SARS coro-
navirus2*" or SARScoronovirus2* or "SARS-coronovirus-2*" or "SARScoronovirus 2*" or
"SARS coronovirus2*" or "severe acute respiratory syndrome*" or postcovid* or "post
covid*" or post-covid* or postcoronavirus* or "postcorona* virus*" or "post corona-
virus*" or "post corona* virus*" or postcoronovirus* or "postcorono* virus*" or "post
coronovirus*" or "post corono* virus*" or postcoronavirinae* or "postcorona* virinae*"
or "post coronavirinae*" or "post corona* virinae*" or postCov or "post Cov" or
postsars* or "post sars*" or post-sars* or "post severe acute respiratory syndrome*" or
postncov* or "post ncov*" or posthcov* or "post hcov*").ti,bt,kf.
or/1-3
exp "Homes for the aged"/
exp Nursing Homes/
exp Assisted Living Facilities/
exp Home Nursing/
exp Home Care Services/
exp Long term care/
(Long-Term Care Facilit* or Long Term Care Facilit* or Long-Term-Care-Facilit* or
Long-term-care facilit* or long term care hospital* or Long-term care hospital* or long
term care hospital* or long-term-care or long-term care or long term care or LTC or
LTCF* or Nursing home* or Elder home* or elderhome* or Residential home* or Long
time care home* or Retirement care or retirement home* or care home* or Home-based
primary care or Home-based care or Skilled nursing facilit* or care facilit* or Elderly
care or Elder care or Eldercare or Home care or home support or Extended care facility
or "Home for the aged" or Non-acute care facility or home health nursing or home nurs-
ing or Residential care or residential health nursing or residential nursing or Domestic
care or domestic health nursing or domestic nursing or domicillary care or domicillary
health nursing or domicillary nursing or ((community health service* or community care
or assisted living or long term care or care agenc*) adj10 (home* or residence* or resi-
dential or domestic or domicillary or facilit*) adj10 (elder* or old age or aged or seniors
or retired))).ti,bt,kf.
or/5-11
4 and 12
(test* or restriction* or confinement or containment or restraint or isolation or distance
requirement* or distance demand* or hygiene* or vaccinat* or revaccinat* or booster*
or postvaccination or post vaccination or post-vaccination or telehealth* or tele-
Results
108085
84236
176627
4
5
6
7
8
9
10
11
185682
14489
41705
1506
9486
49086
27001
51001
12
13
14
126923
1652
7200170
79
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0080.png
#
Searches
health* or telemonitoring or tele-monitoring or task force or task-force or taskforce or
Medical* or Telemedicine or Ressource* or Prevention or surveillance or Monitoring or
Detection or Transmission control or Infection control or Screening or Electronic rec-
ords or Self-isolation or App or Telementoring or Staffing or Protective equipment or
Mouthpiece or (Attitude* adj6 (staff or personnel))).ti,bt,ab,kf.
Results
15
(((supplement* or addition* or multiple or complement* or boost* or prime-boost* or
primeboost* or add-on) adj6 (vaccin* or immuni#ation* or injection* or shot* or dose*
or dosing)) or 3 vaccin* or 3 immuni#ation* or 3 injection* or 3 shot* or 3 dose* or "3
dosing" or third vaccin* or "third immuni#ation" or "third injection" or "third shot" or
"third dose" or "third dosing" or "three doses" or "three vaccinations" or "three injec-
tions" or "three shots").ti,bt,ab,kf.
(outbreak or covid-19 infection* or covid 19 infection or covid-infection or SARS-CoV-2
infection or breakthrough infection* or break-through infection* or reinfection* or re-
infection* or mortalit* or death* or fatalit*).ti,bt,ab,kf.
or/14-16
(intervention* or therap* or treatment* or action* or strateg* or protocol* or support*
or approach* or program* or plan* or policy or policies or risk stratification or risk fac-
tor* or response* or agenda* or evaluat* or best practice* or guideline* or Recommen-
dations or Government* or Prevalence or Incidence or Maps or Mapping or Characteris-
tics or decision making or Quality or Effectiveness or implementation or facilitation or
Impact or Characteristics or Model*).ti,bt,ab,kf.
4 and 12 and 17 and 18
limit 19 to (yr="2020-2021" and (english or danish or norwegian or swedish))
limit 20 to (news or letter or case reports)
20 not 21
117257
16
1685829
17
18
8385546
17715864
19
20
21
22
895
839
35
804
Embase
Database(s):
Embase
1974 to 2021 September 27
Search Strategy:
#
1
2
3
Searches
exp "Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2"/
coronavirus disease 2019/
(covid* or coronavirus* or "corona* virus*" or coronovirus* or "corono* virus*" or coro-
navirinae* or "corona* virinae*" or Cov or "2019-nCoV*" or 2019nCoV* or "19-nCoV*"
or 19nCoV* or nCoV2019* or "nCoV-2019*" or nCoV19* or "nCoV-19*" or "HCoV-19*" or
HCoV19* or "HCoV-2019*" or HCoV2019* or "2019 novel*" or Ncov* or "n-cov" or
"SARS-CoV-2*" or "SARSCoV-2*" or "SARSCoV2*" or "SARSCoV2*" or SARSCov19* or
"SARS-Cov19*" or "SARSCov-19*" or "SARS-Cov-19*" or SARSCov2019* or "SARS-
Cov2019*" or "SARSCov-2019*" or "SARS-Cov-2019*" or SARS2* or "SARS-2*" or
SARScoronavirus2* or "SARS-coronavirus-2*" or "SARScoronavirus 2*" or "SARS coro-
navirus2*" or SARScoronovirus2* or "SARS-coronovirus-2*" or "SARScoronovirus 2*" or
"SARS coronovirus2*" or "severe acute respiratory syndrome*" or postcovid* or "post
covid*" or post-covid* or postcoronavirus* or "postcorona* virus*" or "post corona-
virus*" or "post corona* virus*" or postcoronovirus* or "postcorono* virus*" or "post
coronovirus*" or "post corono* virus*" or postcoronavirinae* or "postcorona* virinae*"
or "post coronavirinae*" or "post corona* virinae*" or postCov or "post Cov" or
postsars* or "post sars*" or post-sars* or "post severe acute respiratory syndrome*" or
postncov* or "post ncov*" or posthcov* or "post hcov*").ti,bt,kf.
or/1-3
Results
44322
149820
176613
4
195827
80
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0081.png
#
5
6
7
Searches
exp Nursing Home/
exp Home Care/
(Long-Term Care Facilit* or Long-term care hospital* or long term care facilit* or long
term care hospital* or LTC or LTCF* or Nursing home* or Elder home* or elderhome* or
Residential home* or Long time care home* or Retirement care or retirement home* or
care home* or Home-based primary care or Home-based care or Skilled nursing facilit*
or care facilit* or Elderly care or Elder care or Eldercare or Home care or home support
or Extended care facility or "Home for the aged" or Non-acute care facility or home
health nursing or home nursing or Residential care or residential health nursing or resi-
dential nursing or Domestic care or domestic health nursing or domestic nursing or
domicillary care or domicillary health nursing or domicillary nursing or ((community
health service* or community care or assisted living or long term care or care agenc*)
adj10 (home* or residence* or residential or domestic or domicillary or facilit*) adj10
(elder* or old age or aged or seniors or retired))).ti,bt,kf.
or/5-7
(test* or restriction* or confinement or containment or restraint or isolation or distance
requirement* or distance demand* or hygiene* or vaccinat* or revaccinat* or booster*
or postvaccination or post vaccination or post-vaccination or telehealth* or tele-health*
or telemonitoring or tele-monitoring or task force or task-force or taskforce or Medical*
or Telemedicine or Ressource* or Prevention or surveillance or Monitoring or Detection
or Transmission control or Infection control or Screening or Electronic records or Self-
isolation or App or Telementoring or Staffing or Protective equipment or Mouthpiece or
(Attitude* adj6 (staff or personnel))).ti,bt,ab,kf.
(((supplement* or addition* or multiple or complement* or boost* or prime-boost* or
primeboost* or add-on) adj6 (vaccin* or immuni#ation* or injection* or shot* or dose*
or dosing)) or 3 vaccin* or 3 immuni#ation* or 3 injection* or 3 shot* or 3 dose* or "3
dosing" or third vaccin* or "third immuni#ation" or "third injection" or "third shot" or
"third dose" or "third dosing" or "three doses" or "three vaccinations" or "three injec-
tions" or "three shots").ti,bt,ab,kf.
(outbreak or covid-19 infection* or covid 19 infection or covid-infection or SARS-CoV-2
infection or breakthrough infection* or break-through infection* or reinfection* or re-
infection* or mortalit* or death* or fatalit*).ti,bt,ab,kf.
or/9-11
(intervention* or therap* or treatment* or action* or strateg* or protocol* or support*
or approach* or program* or plan* or policy or policies or risk stratification or risk fac-
tor* or response* or agenda* or evaluat* or best practice* or guideline* or Recommen-
dations or Government* or Prevalence or Maps or Mapping or Characteristics or deci-
sion making or Quality or Effectiveness or implementation or facilitation or Impact or
Characteristics or Model* or report*).ti,bt,ab,kf.
4 and 8 and 12 and 13
limit 14 to (yr="2020-2021" and (english or danish or norwegian or swedish))
limit 15 to (letter or note or editorial or conference abstract)
15 not 16
Results
55606
79334
50615
8
9
147209
9431634
10
168517
11
2373984
12
13
11010087
21811982
14
15
16
17
1662
1612
470
1142
81
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0082.png
Cinahl
#
S15
Query
S4 AND S9 AND S13 AND S14
Limiters/Expanders
Limiters - Published Date:
20200101-20210931; Geo-
graphic Subset: Australia &
New Zealand, Canada, Con-
tinental Europe, Europe, UK
& Ireland, USA; Language:
Danish, English, Norwegian,
Swedish
Search modes - Bool-
ean/Phrase
Search modes - Boo-
lean/Phrase
Results
706
S14
(intervention* or therap* or treatment* or action* or
strateg* or protocol* or support* or approach* or
program* or plan* or policy or policies or risk stratifi-
cation or risk factor* or response* or agenda* or
evaluat* or best practice* or guideline* or Recom-
mendations or Government* or Prevalence or Maps
or Mapping or Characteristics or decision making or
Quality or Effectiveness or implementation or facilita-
tion or Impact or Characteristics or Model* or re-
port*)
S10 OR S11 OR S12
(outbreak or covid-19 infection* or covid 19 infection
or covid-infection or SARS-CoV-2 infection or break-
through infection* or break-through infection* or re-
infection* or re-infection* or mortalit* or death* or
fatalit*)
(((supplement* or addition* or multiple or comple-
ment* or boost* or prime-boost* or primeboost* or
add-on) N6 (vaccin* or immuni?ation* or injection* or
shot* or dose* or dosing)) or 3 vaccin* or 3 im-
muni?ation* or 3 injection* or 3 shot* or 3 dose* or
"3 dosing" or third vaccin* or "third immuni?ation" or
"third injection" or "third shot" or "third dose" or
"third dosing" or "three doses" or "three vaccina-
tions" or "three injections" or "three shots")
(test* or restriction* or confinement or containment
or restraint or isolation or distance requirement* or
distance demand* or hygiene* or vaccinat* or revac-
cinat* or booster* or postvaccination or post vac-
cination or post-vaccination or telehealth* or tele-
health* or telemonitoring or tele-monitoring or task
force or task-force or taskforce or Medical* or Tele-
medicine or Ressource* or Prevention or surveillance
or Monitoring or Detection or Transmission control or
Infection control or Screening or Electronic records
or Self-isolation or App or Telementoring or Staffing
or Protective equipment or Mouthpiece or (Attitude*
N6 (staff or personnel)))
S5 OR S6 OR S7 OR S8
5,005,415
S13
S12
Search modes - Boo-
lean/Phrase
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
2,951,647
528,040
S11
86,862
S10
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
2,680,987
S9
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
148,372
S8
SU (Long-Term Care Facilit* or Long-term care hos-
pital* or long term care facilit* or long term care hos-
pital* or long-term care or long term care or LTC or
LTCF* or Nursing home* or Elder home* or elder-
home* or Residential home* or Long time care home*
117,344
82
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0083.png
#
Query
or Retirement care or retirement home* or care
home* or Home-based primary care or Home-based
care or Skilled nursing facilit* or care facilit* or El-
derly care or Elder care or Eldercare or Home care or
home support or Extended care facility or "Home for
the aged" or Non-acute care facility or home health
nursing or home nursing or Residential care or resi-
dential health nursing or residential nursing or Do-
mestic care or domestic health nursing or domestic
nursing or domicillary care or domicillary health nurs-
ing or domicillary nursing or ((community health ser-
vice* or community care or assisted living or long
term care or care agenc*) N10 (home* or residence*
or residential or domestic or domicillary or facilit*)
N10 (elder* or old age or aged or seniors or retired)))
Limiters/Expanders
Results
S7
TI (Long-Term Care Facilit* or Long-term care hospi-
tal* or long term care facilit* or long term care hospi-
tal* or long-term care or long term care or LTC or
LTCF* or Nursing home* or Elder home* or elder-
home* or Residential home* or Long time care home*
or Retirement care or retirement home* or care
home* or Home-based primary care or Home-based
care or Skilled nursing facilit* or care facilit* or El-
derly care or Elder care or Eldercare or Home care or
home support or Extended care facility or "Home for
the aged" or Non-acute care facility or home health
nursing or home nursing or Residential care or resi-
dential health nursing or residential nursing or Do-
mestic care or domestic health nursing or domestic
nursing or domicillary care or domicillary health nurs-
ing or domicillary nursing or ((community health ser-
vice* or community care or assisted living or long
term care or care agenc*) N10 (home* or residence*
or residential or domestic or domicillary or facilit*)
N10 (elder* or old age or aged or seniors or retired)))
(MH "Home Health Care+") OR (MH "Home Nursing")
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
55,271
S6
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
50,872
S5
(MH "Nursing Homes+")
28,840
S4
S1 OR S2 OR S3
68,308
S3
SU (covid* or coronavirus* or "corona* virus*" or co-
ronovirus* or "corono* virus*" or coronavirinae* or
"corona* virinae*" or Cov or "2019-nCoV*" or
2019nCoV* or "19-nCoV*" or 19nCoV* or nCoV2019*
or "nCoV-2019*" or nCoV19* or "nCoV-19*" or
"HCoV-19*" or HCoV19* or "HCoV-2019*" or
HCoV2019* or "2019 novel*" or Ncov* or "n-cov" or
"SARS-CoV-2*" or "SARSCoV-2*" or "SARSCoV2*" or
"SARSCoV2*" or SARSCov19* or "SARS-Cov19*" or
"SARSCov-19*" or "SARS-Cov-19*" or
SARSCov2019* or "SARS-Cov2019*" or "SARSCov-
2019*" or "SARS-Cov-2019*" or SARS2* or "SARS-
2*" or SARScoronavirus2* or "SARS-coronavirus-2*"
or "SARScoronavirus 2*" or "SARS coronavirus2*" or
SARScoronovirus2* or "SARS-coronovirus-2*" or
47,215
83
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0084.png
#
Query
"SARScoronovirus 2*" or "SARS coronovirus2*" or
"severe acute respiratory syndrome*" or postcovid*
or "post covid*" or post-covid* or postcoronavirus*
or "postcorona* virus*" or "post coronavirus*" or
"post corona* virus*" or postcoronovirus* or "post-
corono* virus*" or "post coronovirus*" or "post co-
rono* virus*" or postcoronavirinae* or "postcorona*
virinae*" or "post coronavirinae*" or "post corona*
virinae*" or postCov or "post Cov" or postsars* or
"post sars*" or post-sars* or "post severe acute res-
piratory syndrome*" or postncov* or "post ncov*" or
posthcov* or "post hcov*")
Limiters/Expanders
Results
S2
TI (covid* or coronavirus* or "corona* virus*" or co-
ronovirus* or "corono* virus*" or coronavirinae* or
"corona* virinae*" or Cov or "2019-nCoV*" or
2019nCoV* or "19-nCoV*" or 19nCoV* or nCoV2019*
or "nCoV-2019*" or nCoV19* or "nCoV-19*" or
"HCoV-19*" or HCoV19* or "HCoV-2019*" or
HCoV2019* or "2019 novel*" or Ncov* or "n-cov" or
"SARS-CoV-2*" or "SARSCoV-2*" or "SARSCoV2*" or
"SARSCoV2*" or SARSCov19* or "SARS-Cov19*" or
"SARSCov-19*" or "SARS-Cov-19*" or
SARSCov2019* or "SARS-Cov2019*" or "SARSCov-
2019*" or "SARS-Cov-2019*" or SARS2* or "SARS-
2*" or SARScoronavirus2* or "SARS-coronavirus-2*"
or "SARScoronavirus 2*" or "SARS coronavirus2*" or
SARScoronovirus2* or "SARS-coronovirus-2*" or
"SARScoronovirus 2*" or "SARS coronovirus2*" or
"severe acute respiratory syndrome*" or postcovid*
or "post covid*" or post-covid* or postcoronavirus*
or "postcorona* virus*" or "post coronavirus*" or
"post corona* virus*" or postcoronovirus* or "post-
corono* virus*" or "post coronovirus*" or "post co-
rono* virus*" or postcoronavirinae* or "postcorona*
virinae*" or "post coronavirinae*" or "post corona*
virinae*" or postCov or "post Cov" or postsars* or
"post sars*" or post-sars* or "post severe acute res-
piratory syndrome*" or postncov* or "post ncov*" or
posthcov* or "post hcov*")
(MH "Coronavirus Infections+")
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
52,209
S1
Expanders - Apply equiva-
lent subjects
Search modes - Bool-
ean/Phrase
30,634
Web of Science, 300 fund
Set 1:
TI=(covid* or coronavirus* or "corona* virus*" or coronovirus* or "corono* vi-
rus*" or coronavirinae* or "corona* virinae*" or Cov or "2019-nCoV*" or
2019nCoV* or "19-nCoV*" or 19nCoV* or nCoV2019* or "nCoV-2019*" or
nCoV19* or "nCoV-19*" or "HCoV-19*" or HCoV19* or "HCoV-2019*" or
HCoV2019* or "2019 novel*" or Ncov* or "n-cov" or "SARS-CoV-2*" or
"SARSCoV-2*" or "SARSCoV2*" or "SARSCoV2*" or SARSCov19* or "SARS-
Cov19*" or "SARSCov-19*" or "SARS-Cov-19*" or SARSCov2019* or "SARS-
Cov2019*" or "SARSCov-2019*" or "SARS-Cov-2019*" or SARS2* or "SARS-
84
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2*" or SARScoronavirus2* or "SARS-coronavirus-2*" or "SARScoronavirus 2*"
or "SARS coronavirus2*" or SARScoronovirus2* or "SARS-coronovirus-2*" or
"SARScoronovirus 2*" or "SARS coronovirus2*" or "severe acute respiratory
syndrome*" or postcovid* or "post covid*" or post-covid* or postcoronavirus*
or "postcorona* virus*" or "post coronavirus*" or "post corona* virus*" or
postcoronovirus* or "postcorono* virus*" or "post coronovirus*" or "post co-
rono* virus*" or postcoronavirinae* or "postcorona* virinae*" or "post coro-
navirinae*" or "post corona* virinae*" or postCov or "post Cov" or postsars* or
"post sars*" or post-sars* or "post severe acute respiratory syndrome*" or
postncov* or "post ncov*" or posthcov* or "post hcov*").
Set 2:
TI=(Long-Term Care Facilit* or Long-term care hospital* or long term care fa-
cilit* or long term care hospital* or long-term care or long term care or LTC or
LTCF* or Nursing home* or Elder home* or elderhome* or Residential home*
or Long time care home* or Retirement care or retirement home* or care
home* or Home-based primary care or Home-based care or Skilled nursing fa-
cilit* or care facilit* or Elderly care or Elder care or Eldercare or Home care or
home support or Extended care facility or "Home for the aged" or Non-acute
care facility or home health nursing or home nursing or Residential care or res-
idential health nursing or residential nursing or Domestic care or domestic
health nursing or domestic nursing or domicillary care or domicillary health
nursing or domicillary nursing ).
Set 3:
TI=(test* or restriction* or confinement or containment or restraint or isolation
or distance requirement* or distance demand* or hygiene* or vaccinat* or re-
vaccinat* or booster* or postvaccination or post vaccination or post-vaccina-
tion or telehealth* or tele-health* or telemonitoring or tele-monitoring or task
force or task-force or taskforce or Medical* or Telemedicine or Ressource* or
Prevention or surveillance or Monitoring or Detection or Transmission control
or Infection control or Screening or Electronic records or Self-isolation or App
or Telementoring or Staffing or Protective equipment or Mouthpiece or (Atti-
tude* NEAR/6 (staff or personnel))) OR TS=(test* or restriction* or confine-
ment or containment or restraint or isolation or distance requirement* or dis-
tance demand* or hygiene* or vaccinat* or revaccinat* or booster* or post-
vaccination or post vaccination or post-vaccination or telehealth* or tele-
health* or telemonitoring or tele-monitoring or task force or task-force or
taskforce or Medical* or Telemedicine or Ressource* or Prevention or surveil-
lance or Monitoring or Detection or Transmission control or Infection control or
Screening or Electronic records or Self-isolation or App or Telementoring or
Staffing or Protective equipment or Mouthpiece or (Attitude* NEAR/6 (staff or
personnel))) OR TI=(((supplement* or addition* or multiple or complement* or
85
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
boost* or prime-boost* or primeboost* or add-on) NEAR/6 (vaccin* or im-
muni?ation* or injection* or shot* or dose* or dosing)) or 3 vaccin* or 3 im-
muni?ation* or 3 injection* or 3 shot* or 3 dose* or "3 dosing" or third vaccin*
or "third immuni?ation" or "third injection" or "third shot" or "third dose" or
"third dosing" or "three doses" or "three vaccinations" or "three injections" or
"three shots") OR TS=(((supplement* or addition* or multiple or complement*
or boost* or prime-boost* or primeboost* or add-on) NEAR/6 (vaccin* or im-
muni?ation* or injection* or shot* or dose* or dosing)) or 3 vaccin* or 3 im-
muni?ation* or 3 injection* or 3 shot* or 3 dose* or "3 dosing" or third vaccin*
or "third immuni?ation" or "third injection" or "third shot" or "third dose" or
"third dosing" or "three doses" or "three vaccinations" or "three injections" or
"three shots") OR TI=(outbreak or covid-19 infection* or covid 19 infection or
covid-infection or SARS-CoV-2 infection or breakthrough infection* or break-
through infection* or reinfection* or re-infection* or mortalit* or death* or fa-
talit*) OR TS=(outbreak or covid-19 infection* or covid 19 infection or covid-
infection or SARS-CoV-2 infection or breakthrough infection* or break-
through infection* or reinfection* or re-infection* or mortalit* or death* or fa-
talit*).
Set 4:
TI=(intervention* or therap* or treatment* or action* or strateg* or protocol*
or support* or approach* or program* or plan* or policy or policies or risk
stratification or risk factor* or response* or agenda* or evaluat* or best prac-
tice* or guideline* or Recommendations or Government* or Prevalence or
Maps or Mapping or Characteristics or decision making or Quality or Effective-
ness or implementation or facilitation or Impact or Characteristics or Model* or
report*).
Set 5:
#1 AND #2 AND #3 AND #4.
WHO, 686 fund
(ti:(("Long-Term Care Facility" OR "Long Term Care Facility" OR "Long-Term
Care Facilities" OR "Long Term Care Facilities" OR "Long-term care hospital"
OR "Long-term care hospitals" OR "Long term care hospitals" OR "Long term
care hospitals" OR "long-term care" OR "long term care" OR LTC OR LTCF* OR
"Nursing home" OR "Nursing homes" OR "Elder home" OR "Elder homes" OR
elderhome* OR "Residential home" OR "Residential homes" OR "Long-time
care home" OR "Long-time care homes" OR "Long time care home" OR "Long
time care homes" OR "Retirement care" OR "retirement home" OR "retirement
homes" OR "care home" OR "care homes" OR "Home-based primary care" OR
86
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
"Home-based care" OR "Skilled nursing facility" OR "Skilled nursing facilities"
OR "care facility" OR "care facilities" OR "Elderly care" OR "Elder care" OR
Eldercare OR "Home care" OR "home support" OR "Extended care facility" OR
"Extended care facilities" OR "Home for the aged" OR "Non-acute care facility"
OR "Non-acute care facilities" OR "home health nursing" OR "home nursing"
OR "Residential care" OR "residential health nursing" OR "residential nursing"
OR "Domestic care" OR "domestic health nursing" OR "domestic nursing" OR
"domicillary care" OR "domicillary health nursing" OR "domicillary nursing") )).
AND
(ti:(test* OR restriction* OR confinement OR containment OR restraint OR iso-
lation OR "distance requirement" OR "distance requirements" OR "distance de-
mand" OR "distance demands" OR hygiene* OR vaccinat* OR revaccinat* OR
booster* OR postvaccination OR "post vaccination" OR post-vaccination OR
telehealth* OR tele-health* OR telemonitoring OR tele-monitoring OR "task
force" OR "task-force" OR taskforce OR Medical* OR Telemedicine OR
Ressource* OR Prevention OR surveillance OR Monitoring OR Detection OR
"Transmission control" OR "Infection control" OR Screening OR "Electronic rec-
ords" OR Self-isolation OR App OR Telementoring OR Staffing OR "Protective
equipment" OR Mouthpiece OR (Attitude* AND (staff OR personnel)) OR ((sup-
plement* OR addition* OR multiple OR complement* OR boost* OR prime-
boost* OR primeboost* OR add-on) AND (vaccin* OR immunization* OR injec-
tion* OR shot* OR dose* OR dosing)) OR "3 vaccinations" OR "3 doses" OR "3
dosing" OR "third vaccination" OR "third immunization" OR "third injection" OR
"third shot" OR "third dose" OR "third dosing" OR "three doses" OR "three vac-
cinations" OR "three injections" OR "three shots" OR outbreak OR "covid-19 in-
fection" OR "covid 19 infections" OR covid-infection OR "SARS-CoV-2 infec-
tion" OR "breakthrough infection" OR "breakthrough infections" OR "break-
through infection" OR "break-through infections" OR reinfection* OR re-infec-
tion* OR mortalit* OR death* OR fatalit*)).
AND
(tw:(intervention* OR therap* OR treatment* OR action* OR strateg* OR proto-
col* OR support* OR approach* OR program* OR plan* OR policy OR policies
OR "risk stratification" OR "risk factor" OR "risk factors" OR response* OR
agenda* OR evaluat* OR "best practice" OR "best practice" OR guideline* OR
Recommendations OR Government* OR Prevalence OR Maps OR Mapping OR
Characteristics OR decision making OR Quality OR Effectiveness OR imple-
mentation OR facilitation OR Impact OR Characteristics OR Model* OR re-
port*)).
87
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0088.png
Cochrane Library
ID
#1
#2
Search
MeSH descriptor: [COVID-19] explode all trees
(covid* or coronavirus* or coronovirus* or "corono*virus*" or coronavirinae* or
"SARS-CoV-2*" or "SARSCoV-2*" or "SARSCoV2*" or "SARSCoV2*" or SARSCov19*
or "SARS-Cov19*" or "SARSCov-19*" or "SARS-Cov-19*" or SARSCov2019* or
"SARS-Cov2019*" or "SARSCov-2019*" or "SARS-Cov-2019*" or SARS2* or "SARS-
2*" or SARScoronavirus2* or "SARS-coronavirus-2*" or "SARScoronavirus 2*" or
"SARS coronavirus2*" or SARScoronovirus2* or "SARS-coronovirus-2*" or
"SARScoronovirus 2*" or "SARS coronovirus2*" or "severe acute respiratory syn-
drome*" or postcovid* or "post covid*" or post-covid* or postcoronavirus* or "post
coronavirus*" or postcoronovirus* or "post coronovirus*" or postcoronavirinae* or
"post coronavirinae*" or postCov or "post Cov" or postsars* or "post sars*" or
post-sars* or "post severe acute respiratory syndrome*" or postncov* or "post
ncov*" or posthcov* or "post hcov*"):ti,kw
#1 OR #2
MeSH descriptor: [Nursing Homes] explode all trees
MeSH descriptor: [Homes for the Aged] explode all trees
MeSH descriptor: [Home Nursing] explode all trees
MeSH descriptor: [Home Care Services] explode all trees
(Long-Term Care Facilit* or Long-term care hospital* or long term care facilit* or
long term care hospital* or long-term care or long term care or LTC or LTCF* or
Nursing home* or Elder home* or elderhome* or Residential home* or Long time
care home* or Retirement care or retirement home* or care home* or Home-based
primary care or Home-based care or Skilled nursing facilit* or care facilit* or Elderly
care or Elder care or Eldercare or Home care or home support or Extended care fa-
cility or "Home for the aged" or Non-acute care facility or home health nursing or
home nursing or Residential care or residential health nursing or residential nursing
or Domestic care or domestic health nursing or domestic nursing or domicillary
care or domicillary health nursing or domicillary nursing or ((community health ser-
vice* or community care or assisted living or long term care or care agenc*)
NEAR/10 (home* or residence* or residential or domestic or domicillary or facilit*)
NEAR/10 (elder* or old age or aged or seniors or retired))):ti,kw
#4 or #5 or #6 or #7 or #8
(test* or restriction* or confinement or containment or restraint or isolation or dis-
tance requirement* or distance demand* or hygiene* or vaccinat* or revaccinat* or
booster* or postvaccination or post vaccination or post-vaccination or telehealth*
or tele-health* or telemonitoring or tele-monitoring or task force or task-force or
taskforce or Medical* or Telemedicine or Ressource* or Prevention or surveillance
or Monitoring or Detection or Transmission control or Infection control or Screening
or Electronic records or Self-isolation or App or Telementoring or Staffing or Pro-
tective equipment or Mouthpiece or (Attitude* NEAR/6 (staff or person-
nel))):ti,kw,ab
(((supplement* or addition* or multiple or complement* or boost* or prime-boost*
or primeboost* or add-on) NEAR/6 (vaccin* or immunization* or injection* or shot*
or dose* or dosing)) or 3 vaccin* or 3 immunization* or 3 injection* or 3 shot* or 3
dose* or "3 dosing" or third vaccin* or "third immunization" or "third injection" or
"third shot" or "third dose" or "third dosing" or "three doses" or "three vaccinations"
or "three injections" or "three shots"):ti,ab,kw
(outbreak or covid-19 infection* or covid 19 infection or covid-infection or SARS-
CoV-2 infection or breakthrough infection* or break-through infection* or reinfec-
tion* or re-infection* or mortalit* or death* or fatalit*):ti,ab,kw
#10 or #11 or #12
(intervention* or therap* or treatment* or action* or strateg* or protocol* or sup-
port* or approach* or program* or plan* or policy or policies or risk stratification or
risk factor* or response* or agenda* or evaluat* or best practice* or guideline* or
Hits
583
6680
#3
#4
#5
#6
#7
#8
6680
1447
654
298
2507
55088
#9
#10
55209
747851
#11
237117
#12
156011
#13
#14
928705
1533825
88
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0089.png
ID
Search
Recommendations or Government* or Prevalence or Maps or Mapping or Charac-
teristics or decision making or Quality or Effectiveness or implementation or facili-
tation or Impact or Characteristics or Model*):ti,ab,kw
Hits
#15
#3 and #9 and #13 and #14
118
Epistemonikos, 141 fund
("Long-Term Care Facility" OR "Long Term Care Facility" OR "Long-Term Care
Facilities" OR "Long Term Care Facilities" OR "Long-term care hospital" OR
"Long-term care hospitals" OR "Long term care hospitals" OR "Long term care
hospitals" OR "long-term care" OR "long term care" OR LTC OR LTCF* OR
"Nursing home" OR "Nursing homes" OR "Elder home" OR "Elder homes" OR
elderhome* OR "Residential home" OR "Residential homes" OR "Long-time
care home" OR "Long-time care homes" OR "Long time care home" OR "Long
time care homes" OR "Retirement care" OR "retirement home" OR "retirement
homes" OR "care home" OR "care homes" OR "Home-based primary care" OR
"Home-based care" OR "Skilled nursing facility" OR "Skilled nursing facilities"
OR "care facility" OR "care facilities" OR "Elderly care" OR "Elder care" OR
Eldercare OR "Home care" OR "home support" OR "Extended care facility" OR
"Extended care facilities" OR "Home for the aged" OR "Non-acute care facility"
OR "Non-acute care facilities" OR "home health nursing" OR "home nursing"
OR "Residential care" OR "residential health nursing" OR "residential nursing"
OR "Domestic care" OR "domestic health nursing" OR "domestic nursing" OR
"domicillary care" OR "domicillary health nursing" OR "domicillary nursing")
AND (test* OR restriction* OR confinement OR containment OR restraint OR
isolation OR "distance requirement" OR "distance requirements" OR "distance
demand" OR "distance demands" OR hygiene* OR vaccinat* OR revaccinat*
OR booster* OR postvaccination OR "post vaccination" OR post-vaccination
OR telehealth* OR tele-health* OR telemonitoring OR tele-monitoring OR "task
force" OR "task-force" OR taskforce OR Medical* OR Telemedicine OR
Ressource* OR Prevention OR surveillance OR Monitoring OR Detection OR
"Transmission control" OR "Infection control" OR Screening OR "Electronic rec-
ords" OR Self-isolation OR App OR Telementoring OR Staffing OR "Protective
equipment" OR Mouthpiece OR (Attitude* AND (staff OR personnel)) OR ((sup-
plement* OR addition* OR multiple OR complement* OR boost* OR prime-
boost* OR primeboost* OR add-on) AND (vaccin* OR immunization* OR injec-
tion* OR shot* OR dose* OR dosing)) OR "3 vaccinations" OR "3 doses" OR "3
dosing" OR "third vaccination" OR "third immunization" OR "third injection" OR
"third shot" OR "third dose" OR "third dosing" OR "three doses" OR "three vac-
cinations" OR "three injections" OR "three shots" OR outbreak OR "covid-19 in-
fection" OR "covid 19 infections" OR covid-infection OR "SARS-CoV-2 infec-
tion" OR "breakthrough infection" OR "breakthrough infections" OR "break-
89
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
through infection" OR "break-through infections" OR reinfection* OR re-infec-
tion* OR mortalit* OR death* OR fatalit*) AND (intervention* OR therap* OR
treatment* OR action* OR strateg* OR protocol* OR support* OR approach*
OR program* OR plan* OR policy OR policies OR "risk stratification" OR "risk
factor" OR "risk factors" OR response* OR agenda* OR evaluat* OR "best
practice" OR "best practice" OR guideline* OR Recommendations OR Govern-
ment* OR Prevalence OR Maps OR Mapping OR Characteristics OR decision
making OR Quality OR Effectiveness OR implementation OR facilitation OR Im-
pact OR Characteristics OR Model* OR report*).
Afgrænset til: Systematic reviews, broad synthesis.
Cristin (Norge) 4 fund
Pleiehjem* OR Sykehjem* OR Aldershjem* OR Aldersheim* OR Gamleheim* OR
Omsorgshjem OR Eldrepleie* OR Eldreomsorg OR Hjemmepleie* OR
Hjemmetjeneste* OR Hjemmeomsorg OR Pleietjeneste* OR Omsorgstjeneste*
OR Hjemmesykepleie* OR Hjemmehjelp* OR Pleiemottaker* OR
Omsorgsmottaker* OR Pleieansat* OR Pleiepersonale.
OR
("Long-Term Care Facility" OR "Long-Term Care Facilities" OR "Long Term
Care Facility" OR "Long Term Care Facilities" OR "Long-Term-Care-Facility"
OR "Long-Term-Care-Facilities" OR "Long-term-care facility" OR "Long-term-
care facilities" OR "long term care hospital" OR "long term care hospitals" OR
"Long-term care hospital" OR "Long-term care hospitals" OR "long term care
hospital" OR "long term care hospitals" OR "long-term-care" OR "long-term
care" OR "long term care" OR LTC OR LTCF* OR "Nursing home" OR "Nursing
homes" OR "Elder home" OR "Elder homes" OR elderhome* OR "Residential
home" OR "Residential homes" OR "Long time care home" OR "Long time care
homes" OR "Retirement care" OR "retirement home" OR "retirement homes"
OR "care home" OR "care homes" OR "Home-based primary care" OR "Home-
based care" OR "Skilled nursing facility" OR "Skilled nursing facilities" OR "care
facility" OR "care facilities" OR "Elderly care" OR "Elder care" OR Eldercare OR
"Home care" OR "home support" OR "Extended care facility" OR "Home for the
aged" OR "Non-acute care facility" OR "Non-acute care facilities" OR "home
health nursing" OR "home nursing") AND (covid19* OR covid-19* OR corona-
virus OR sars*).
90
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
SWEPUB 35 fund
(Äldreboende* OR "HVB hem" OR Pensionärhem OR Pensionärshem OR Sen-
iorbostad OR Äldrevård* OR Äldreomsorg* OR Hemsjukvård* OR Hemvård* OR
ASIH OR Hemtjänst* OR Omsorgspersonal* OR Omsorgsmottagar*) AND
(covid* OR coronavirus OR sars*).
OR
("Long-Term Care Facility" OR "Long-Term Care Facilities" OR "Long Term
Care Facility" OR "Long Term Care Facilities" OR "Long-Term-Care-Facility"
OR "Long-Term-Care-Facilities" OR "Long-term-care facility" OR "Long-term-
care facilities" OR "long term care hospital" OR "long term care hospitals" OR
"Long-term care hospital" OR "Long-term care hospitals" OR "long term care
hospital" OR "long term care hospitals" OR "long-term-care" OR "long-term
care" OR "long term care" OR LTC OR LTCF* OR "Nursing home" OR "Nursing
homes" OR "Elder home" OR "Elder homes" OR elderhome* OR "Residential
home" OR "Residential homes" OR "Long time care home" OR "Long time care
homes" OR "Retirement care" OR "retirement home" OR "retirement homes"
OR "care home" OR "care homes" OR "Home-based primary care" OR "Home-
based care" OR "Skilled nursing facility" OR "Skilled nursing facilities" OR "care
facility" OR "care facilities" OR "Elderly care" OR "Elder care" OR Eldercare OR
"Home care" OR "home support" OR "Extended care facility" OR "Home for the
aged" OR "Non-acute care facility" OR "Non-acute care facilities" OR "home
health nursing" OR "home nursing") AND (covid19* OR covid-19* OR corona-
virus OR sars*).
Forskningsdatabasen (ufuldstændig pga. omlægning af databasen) 0 fund
(plejehjem* OR plejecent* OR ældrepleje* OR ældreomsorg* OR hjemmepleje*
OR hjemmesygeplej*) AND (Covid* OR coronavirus OR sars*).
OR
("Long-Term Care Facility" OR "Long-Term Care Facilities" OR "Long Term
Care Facility" OR "Long Term Care Facilities" OR "Long-Term-Care-Facility"
OR "Long-Term-Care-Facilities" OR "Long-term-care facility" OR "Long-term-
care facilities" OR "long term care hospital" OR "long term care hospitals" OR
"Long-term care hospital" OR "Long-term care hospitals" OR "long term care
hospital" OR "long term care hospitals" OR "long-term-care" OR "long-term
care" OR "long term care" OR LTC OR LTCF* OR "Nursing home" OR "Nursing
homes" OR "Elder home" OR "Elder homes" OR elderhome* OR "Residential
home" OR "Residential homes" OR "Long time care home" OR "Long time care
homes" OR "Retirement care" OR "retirement home" OR "retirement homes"
91
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
OR "care home" OR "care homes" OR "Home-based primary care" OR "Home-
based care" OR "Skilled nursing facility" OR "Skilled nursing facilities" OR "care
facility" OR "care facilities" OR "Elderly care" OR "Elder care" OR Eldercare OR
"Home care" OR "home support" OR "Extended care facility" OR "Home for the
aged" OR "Non-acute care facility" OR "Non-acute care facilities" OR "home
health nursing" OR "home nursing") AND (covid19* OR covid-19* OR corona-
virus OR sars*).
92
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0093.png
Bilag 2 Kodeskemaer på baggrund af indsatskategori
Bilagstabel 2.1
Testning
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Saegerman et
al. 2021
Transboundary
& Emerging
Diseases
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Cross-sectional study
Belgium
50.000 staff in 572
nursing homes
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Weekly saliva testing control strat-
egy
16 November - 27 December 2020
(second wave)
SARS-CoV-2 prevalence and inci-
dence among nursing home staff
Konklusion/hovedfund
Repetitive saliva-
based mass screening
as a tool for control-
ling SARS-CoV-2
transmission in nurs-
ing homes
The proposed covid-19 weekly saliva RT-qPCR screen-
ing strategy among NH workers, coupled with a secure
web-based user interface for receiving test results,
demonstrated large-scale feasibility in a minimal amount
of time. The strategy may have resulted in the disrup-
tion of SARS-CoV-2 circulation in NHs, with a significant
decrease in the number of absent workers and deaths
among residents. This proof of-concept strategy in a
real-world setting may allow for its extension to workers
from other fields or industries, where prevention of
SARSCoV-2 transmission can contribute to breaking the
covid-19 pandemic cycle while maintaining essential ac-
tivities. It also permits the extension of this methodol-
ogy to other virus-related outbreaks in the future. At a
policy level, the trends in SARS-CoV-2 infections among
two or more positive workers suggest the importance of
proactive strategies by health authorities in terms of
further testing and assessment to effectively manage
viral transmission in NHs.
Implementation of staff and visitor care home LFD test-
ing protocols was poorly adhered to and consequently
Enhanced lateral flow
testing strategies in
care homes are asso-
ciated with poor ad-
Tulloch et al.
2021
Age & Ageing
Mixed-methods imple-
mentation study
UK
Implementation of staff and visitor
testing protocols using lateral flow
devices
93
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0094.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
11 care homes
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
1 December 2020 - 10 January
2021
Test protocol adherence/number
and size of outbreaks/staff's expe-
riences
Konklusion/hovedfund
herence and were in-
sufficient to prevent
covid-19 outbreaks:
results from a mixed
methods implementa-
tion study
A Study of Universal
Severe Acute Respira-
tory Syndrome Coro-
navirus 2 RNA Testing
Among Residents and
Staff in a Large Group
of Care Homes in
South London
Are presymptomatic
SARS-CoV-2 infec-
tions in nursing home
residents unrecog-
nised symptomatic in-
fections? Sequence
and metadata from
weekly testing in an
extensive nursing
home outbreak
Mitigation of a Coro-
navirus Disease 2019
Outbreak in a Nursing
Home Through Serial
Testing of Residents
and Staff
did not reduce the number or scale of covid-19 out-
breaks. More focus is needed on the contextual and be-
havioral factors that influence protocol adherence.
Marossy et al.
2021
Journal of In-
fectious Dis-
eases
Peer-reviewed
van den Bes-
selaar et al.
2021
Age & Ageing
Peer-reviewed
UK
2455 residents and
staff in 37 care homes
A study of the whole care home
testing approach (testing all resi-
dents and staff regardless of
symptoms)
1 May -20 May 2020
Point-prevalence of SARS-CoV-2-
infection
Offering a test to all residents and staff in care homes
with rapid reporting of results would assist accurate
identification of infected individuals, facilitating prompt
infection prevention and control action.
Observational study
Holland
185 residents and 244
staff in one nursing
home
Two consecutive testing strate-
gies: testing of symptomatic cases
only, followed by weekly facility-
wide testing of staff and residents
regardless of symptoms.
Before and after May 14th 2020
Number of presymptomatic resi-
dents
The study suggests that a proportion of the presympto-
matic cases in NHs are possibly unrecognised sympto-
matic cases and supports the guideline of the CDC and
ECDC that facility-wide testing of residents and staff
needs to be undertaken after the first confirmed SARS-
CoV-2 case in the facility.
Escobar et al.
2020
Clinical Infec-
tious Diseases
Brief report
Case report
USA
84 residents and staff
in a nursing home
Universal serial testing strategy of
all nursing home residents and
staff
April, 2020
Infection transmission
This case report provides support for serial testing of
residents and staff in short time intervals (testing resi-
dents every 3–5 days)—a higher frequency compared
with prior studies. This testing strategy led to early iso-
lation and cohorting, likely preventing
94
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0095.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
additional transmission. Universal testing of staff al-
lowed for identification of positive presymptomatic staff
members.
Genetic testing and
serological screening
for SARS-CoV-2 infec-
tion in a covid-19 out-
break in a nursing fa-
cility in Japan
Chong et al.
2021
BMC Infec-
tious Diseases
Peer-reviewed
Case report
Japan
99 residents and 53
staff in a nursing facil-
ity
After the first identification of
SARS-CoV-2 infection, a compre-
hensive, facility- and/or unit-wide
PCR testing from nasopharyngeal
swabs was repeatedly performed
in a three-unit facility including 99
residents with dementia and 53
healthcare personnel. Additionally,
PCR testing was conducted sepa-
rately for residents and staff with
fever of ≥37.5 °C. Facility-wide se-
rological testing, including rapid kit
testing and quantitative assay, was
conducted twice over 1 month
apart.
April, 2020
Infection transmission
Efficacy of a Test-Re-
test Strategy in Resi-
dents and Health Care
Personnel of a Nursing
Home Facing a covid-
19 Outbreak
Blain et al.
2020
JAMDA
Peer-reviewed
Case investigation
USA
79 residents and 34
staff in a nursing home
Seven days after identification of a
covid-19 resident, all residents and
HCP underwent real time reverse-
transcriptase polymerase chain re-
action (rRT-PCR) testing for SARS-
CoV-2 with nasopharyngeal swabs.
This was repeated weekly in all
This study shows the validity of the updated American
Testing Guidance for Nursing Homes. It suggests imple-
menting covid-19 IPC in both residents and HCP with
positive testing or covid-19 symptoms and warns that
asymptomatic HCP with repeated negative rRT-PCR
testing can develop antibodies against SARS-CoV-2.
Thorough PCR testing, in combination with comprehen-
sive and separate tests, is critical for managing covid-19
outbreaks in nursing facilities, particularly, in units con-
sidered an epicenter. Serological testing is also benefi-
cial for tracing contacts, confirming the number of in-
fected individuals, and authorizing the termination of
the outbreak.
95
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0096.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
previously negative subjects until
the testing identified no new cases,
and in all positive subjects until the
testing was negative. Covid-19 in-
fection prevention and control
(IPC) measures were implemented
in all residents and HCP with posi-
tive testing or with covid-19 symp-
toms. Standard IPC was also imple-
mented in all HCP. Six weeks after
initial testing, all residents under-
went testing for enzyme-linked im-
munosorbent assayebased IgG an-
tibodies directed against the
SARS-CoV-2.
March-April 2020
Infection transmission
Konklusion/hovedfund
Preventing covid-19
Outbreaks in Long-
Term Care Facilities
Through Preemptive
Testing of Residents
and Staff Members —
Fulton County, Geor-
gia, March–May 2020
Telford et al.
2020
Morbidity &
Mortality
Weekly Report
USA
5671 residents and
staff in 28 LTCFs
Facility-wide testing. Testing at 15
facilities was conducted in re-
sponse to a confirmed SARS-CoV-
2 infection identified through
symptom-based screening; those
tested at these 15 facilities were
referred to as “the response
group.” There were 13 LTCFs
that conducted preemptive testing
Facilities which conducted testing after a known, con-
firmed case of covid-19 were found to have significantly
higher proportions of infected residents and staff mem-
bers at initial testing and at follow-up, suggesting
spread had already occurred by the time the first case
was identified. Importantly, even in LTCFs that tested
residents and staff members preemptively before a
known infection, at least one case was identified in the
majority of these facilities. However, the initial preva-
lence was significantly lower and fewer cases occurred
96
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0097.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
before any case had been identi-
fied; those tested at these 13 facili-
ties were referred to as “the pre-
ventive group.”
March-May 2020
Infection transmission
Konklusion/hovedfund
during follow-up, supporting the potential for early test-
ing to prevent outbreaks when combined with IPC rec-
ommendations.
Outcomes of Universal
covid-19 Testing Fol-
lowing Detection of In-
cident Cases in 11
Long-term Care Facili-
ties
Bigelow et al.
2021
JAMA Internal
Medicine
Peer-reviewed
Cross-sectional study
USA
Residents in 11 LTCF
Universal testing of untested resi-
dents across 11 Maryland long-
term care facilities that (1) had pre-
viously undergone targeted testing
through the local health depart-
ment based on individual residents’
symptoms and (2) had known posi-
tive cases. Nasopharyngeal swab
samples were collected, and re-
verse transcriptase–polymerase
chain reaction analysis was used to
detect severe acute respiratory
syndrome coronavirus 2 (SARS-
CoV-2) RNA.
Prevalence of positive test results,
hospitalization and mortality
In this study of 11 Maryland long-term care facilities, an
additional 354 cases (39.6 % of those tested) were
identified with universal testing, despite initial targeted,
symptom-based testing. These results underscore the
importance of universal testing because symptom-
based approaches may miss a substantial number of
cases. Unrecognized asymptomatic cases among resi-
dents could perpetuate transmission within facilities.
According to data from the Center for Medicare & Medi-
caid Services, the overall case fatality among residents
of long-term care facilities is about 33 %. The short-
term mortality rate found in the present study among
residents who underwent universal testing was much
lower, suggesting that true covid-associated mortality
rates in long-term care facilities may be lowered by in-
creased testing and case detection.
Testing strategies for
the control of covid-19
in nursing homes: Uni-
versal or targeted
screening?
Birgand et al.
2021
Journal of In-
fection
Cross-sectional study
France
Residents and staff in
50 nursing homes
Systematic screening of all resi-
dents and professionals after the
identification of a covid-19 positive
case in NH. Moreover, a universal
The results suggest that 7/14 (50 %) NH would have
missed asymptomatic residents by testing professionals
only to investigate around a positive resident. Half of
NH would also miss cases by testing residents only. A
quarter of NH would have missed one asymptomatic
97
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0098.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Letters to the
Editor/post
publication
peer-review
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
RT-PCR screening was organized
in voluntary NH to estimate the in-
visible reservoir of covid-19 at the
end of the lockdown.
Number of positive cases and
number of asymptomatic cases
Konklusion/hovedfund
resident by testing all professionals only to investigate
the spread around a positive professional. Three facili-
ties would have missed from one to three asymptomatic
professionals by testing residents only. Finally, 2/32 (6
%) NH which performed
a blinded universal testing without any known case
would missed one case. In the literature, 40.7 to 57 % of
residents/staff tested positive for SARS-CoV-2 in high
prevalence NH were asymptomatic on the day of test-
ing. The results suggest a higher rate of asymptomatic
persons (41/50, 82 %) in a low incidence context. Symp-
tom-based screening of NH residents might fail to iden-
tify all SARS-CoV-2 infections. Asymptomatic NH resi-
dents and professionals might contribute to SARS-CoV-
2 transmission.
Point-of-care PCR testing in care homes can be consid-
ered with appropriate preparatory steps and safe-
guards.
Is point-of-care test-
ing feasible and safe
in care homes in Eng-
land? An exploratory
usability and accuracy
evaluation of a point-
of-care polymerase
chain reaction test for
SARS-CoV-2
COVID-19 testing in
outbreak-free care
homes: what are the
public health benefits?
Micocci et al.
2021
Age & Ageing
Peer-reviewed
Evaluation
England
Four care homes
A point-of-care PCR-test for de-
tection of SARS-CoV-2
Usability and test performance
Green et al.
2020
Journal of
Hospital Infec-
tion
Peer-reviewed
Two-point prevalence
survey
UK
34 care homes
Testing in outbreak-free care
homes
April and May 2020
Prevalence/transmission of covid-
19
Asymptomatic covid-19 care homes showed no evi-
dence of disease transmission or development of out-
breaks; suggesting that current infection prevention and
control measures are effective in preventing transmis-
sion. Repeat testing at two to three weeks had limited or
no public health benefits over regular daily monitoring of
staff and residents for symptoms. These results should
98
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0099.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
inform policies calling for regular testing of asympto-
matic residents.
Mass testing after a
single suspected or
confirmed case of
covid-19 in London
care homes, April–May
2020: implications for
policy and practice
Tang et al.
2021
Age & Ageing
Peer-reviewed
Cross-sectional study
England
333 residents and
staff in four London
care homes
Mass-testing when reporting a sin-
gle suspected or confirmed
COVID-19 case in the care home.
Residents and staff had a nasal
swab to test for SARS-CoV-2 in-
fection by reverse transcription
polymerase chain reaction and
subsequent whole-genome se-
quencing. Residents and staff in
two care homes were re-tested 8
days later. Upon reporting expert
advice on Infection Prevention and
Control (IPC) measures was also
given.
18-27 April 2020
Risk of transmission/infection rate
SARS-CoV-2 in Nurs-
ing Homes after 3
Months of Serial, Fa-
cilitywide Point Preva-
lence Testing, Con-
necticut, USA
Ehrlich et al.
2021
Emerging In-
fectious Dis-
eases
Observational study
USA
205 PPSs in staff and
232 PPSs in residents
3 months of serial, facility-wide
point-prevalence testing
4 weeks of incidence data before
initial PPSs and 12 weeks of follow-
up data. NHs conducted the first
round of PPS testing on or before
May 20, 2020
PPS was associated with 41 %–80 % reduction in inci-
dence rate in nursing homes. The findings provide sup-
port for the use of repeated PPSs in nursing home staff
and residents, combined with strong infection preven-
tion measures such as cohorting, in contributing to out-
break control.
The findings indicate that, during periods of continuous
community SARS-CoV-2 transmission, care homes are
extremely vulnerable to large outbreaks. Although rou-
tine whole-home testing has now been adopted into
practice across the country, with further roll out of rapid
tests using lateral flow devices for staff, care homes
must remain vigilant and should be encouraged to re-
port a single case of suspected or confirmed SARS-
CoV-2 in a resident, staff or visitor to public health au-
thorities. This should trigger appropriate outbreak con-
trol measures, with rapid mass testing, isolation of in-
fected individuals and reinforcement of robust IPC
measures.
99
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0100.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
The association between incidence
and time since serial PPS onset
Konklusion/hovedfund
COVID-19 testing in
English care homes
and implications for
staff and residents
Micocci et al.
2021
Age & Ageing
Peer-reviewed
Interview-based pro-
cess mapping study
England
10 staff from eight
care homes
Point-of-care testing and vaccina-
tion
Staff experiences
Four main steps were identified in testing: infection pre-
vention, preparatory steps, swabbing procedure and
management of residents. Infection prevention was par-
ticularly challenging for mobile residents with cognitive
impairment. Swabbing and preparatory steps were re-
source-intensive, requiring additional staff resource.
Swabbing required flexibility and staff who were familiar
to the resident. Frequent approaches to residents were
needed to ensure they would participate at a suitable
time. After-test management varied between sites. Sev-
eral homes reported deviating from government guid-
ance to take more cautious approaches, which they per-
ceived to be more robust. Swab-based testing is organi-
sationally complex and resource-intensive in care
homes.
100
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0101.png
Bilagstabel 2.2
Nedlukning og besøgsrestriktioner
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Koopmans et
al. 2021
International
Psychogeriat-
rics
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Mixed-methods study
Holland
5 nursing homes
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
After two months of lockdown, 1
visitor per resident was allowed in
26 Dutch nursing homes
May 2020
Well-being of residents, visitors
and staff
Konklusion/hovedfund
Reopening the doors
of Dutch nursing
homes during the
covid-19 crisis: results
of an in-depth moni-
toring
National guidelines were translated with great variety
into local care practice. Healthcare professionals agreed
that reopening would increase the well-being of the res-
idents and their loved ones. However, there were also
great worries for increasing workload, increasing the
risk of emotional exhaustion, and the risk of covid-19 in-
fections. Compliance with local regulations was gener-
ally satisfactory, but maintaining social distance and
correctly wearing face masks appeared to be difficult. In
general, allowing visitors was experienced as having a
positive impact on the well-being of all stakeholders.
Nevertheless, some residents with dementia showed
negative effects.
The cognitive and functional scores were lower and de-
pression scores were higher after the strict lockdown,
accelerating a general pattern of decline that was al-
ready present in LTCF residents. The frequency of so-
cial contact eliminated the measurement differences in
the cognitive and functional scores and the group dif-
ferences in depression scores. (4) Conclusions: The ef-
fects of the SARS-CoV-2 lockdown in an LTCF were
mediated by the frequency of contact. Clinical implica-
tions: Preventive measures must be taken to ensure so-
cial contact with relatives and friends and reduce the
negative consequences of social isolation in LTCFs.
Impact of the covid-19
Lockdown on a Long-
Term Care Facility:
The Role of Social
Contact
Pereiro et al.
2021
Brain Sciences
Peer-reviewed
Data from three retro-
spective pre-lockdown
assessments and an
additional postlock-
down assessment
were analyzed. Mixed
ANOVA analyses were
performed according
to the Clinical Demen-
tia Rating levels, con-
sidering social-contact
frequency during the
lockdown as a covari-
ate.
Lockdown of the LTCF during the
first wave of the covid-19 pan-
demic
Measure of cognitive, functional
and affective status
101
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0102.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Spain
98 residents
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
The impact of Covid-
19-related distancing
on the well-being of
nursing home resi-
dents and their family
members: a qualitative
study
Paananen et
al. 2021
International
Journal of
Nursing Stud-
ies Advances
Peer-reviewed
Qualitative interview
study
Finland
Interview with 41 family
members of nursing
home residents
The Emergency Powers Act (Finn-
ish Government, 2020) came into
force in Finland on 17 March 2020,
banning anyone other than nursing
home staff from entering care facil-
ities. Family members and profes-
sionals who were not part of the
regular staff, such as physiothera-
pists, were also barred.
May - December 2020
Well-being of residents
Covid-19-related distancing in 2020 caused anxiety,
grief, and severe stress to residents of nursing homes
and their family members
Psychosocial Impact
of covid-19 Nursing
Home Restrictions on
Visitors of Residents
With Cognitive Impair-
ment: A Cross-Sec-
tional Study as Part of
the Engaging Re-
motely in Care (ERiC)
Project
Dilemmas With Re-
strictive Visiting Poli-
cies in Dutch Nursing
Homes During the
covid-19 Pandemic: A
Qualitative Analysis of
O’Caoimh et
al. 2020
Frontiers in
Psychiatry
Peer-reviewed
Cross-sectional online
survey
Ireland
225 visitors of resi-
dents
Visitor restrictions
June 2020
Measures of perceived loneliness,
well-being, and carer quality of life
(QoL) amongst visitors of residents
with and without cognitive impair-
ment
Visitor restrictions
April 17 - May 10 2020
ECPs' perspectives on restrictive
visitor policy
The survey suggests that many RCF visitors experi-
enced low psychosocial and emotional well-being during
the covid-19 lockdown. Visitors of residents with CI re-
port significantly poorer well-being as measured by the
WHO-5 than those without.
Sizoo et al.
2020
JAMDA
Peer-reviewed
Qualitative exploratory
study - open-ended
questionnaire
Holland
ECPs reported that the restrictive visitor policy deeply
impacts NHs residents, their loved ones, and care pro-
fessionals. Thematic analysis revealed 4 major themes:
(1) The need for balancing safety for all through infec-
tion prevention measures versus quality of life of the in-
102
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0103.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
76 Elderly care physi-
cians
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
an Open-Ended Ques-
tionnaire With Elderly
Care Physicians
dividual residents and their loved ones; (2) The chal-
lenge of assessing the dying phase and how the allowed
exception to the strict visitor restriction in the dying
phase could be implemented; (3) The profound emo-
tional impact on ECPs; (4) Many alternatives for visits
highlight the wish to compensate for the absence of
face-to-face opportunities but given the diversity of NH
residents, alternatives were often only suitable for some
of them.
Visiting restrictions
Relatives of nursing home resi-
dents' perspectives on nursing
home visiting restrictions
April 28 - May 2 3030 (6 weeks af-
ter closed nursing homes visitation)
Satisfaction of communication access to nursing home
residents was highest when respondents had the possi-
bility to communicate with nursing home residents by
nurses informing them via telephone, contact behind
glass, and contact outside maintaining physical dis-
tance. Satisfaction rates increased when respondents
had multiple opportunities to stay in contact with resi-
dents. Respondents were concerned that residents had
increased loneliness (76 %), sadness (66 %), and de-
creased quality of life (62 %), whereas study respond-
ents reported personal sadness (73 %) and fear (26 %).
There was no consensus among respondents if adverse
effects of the visiting restrictions outweighed the pro-
tective effect for nursing home residents. Respondents
expressed the need for increased information, commu-
nication options, and better safety protocols.
Variation in local protocols was observed, for example,
related to the use of personal protective equipment, lo-
cation, and supervision of visits. In general, experiences
were very positive. All nursing homes recognized the
added value of real and personal contact between resi-
dents and their loved ones and indicated a positive im-
pact on well-being. Compliance with local guidelines
Evaluating Perspec-
tives of Relatives of
Nursing Home Resi-
dents on the Nursing
Home Visiting Re-
strictions During the
covid-19 Crisis: A
Dutch Cross-Sectional
Survey Study
Wammes et al.
2020
JAMDA
Peer-reviewed
Cross-sectional online
survey
Holland
1997 relatives of nurs-
ing home residents
Allowing Visitors Back
in the Nursing Home
During the covid-19
Crisis: A Dutch Na-
tional Study Into First
Experiences and Im-
pact on Well-Being
Verbeek et al.
2020
JAMDA
Peer-reviewed
Mixed-method cross-
sectional study
Holland
26 nursing homes
Guideline to cautiously open nurs-
ing homes for visitors
May 2020
Well-being of residents, their fam-
ily-caregivers and staff
103
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0104.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
was sufficient to good. No new covid-19 infections were
reported during this time.
Family members’ con-
cerns about relatives
in long-term care fa-
cilities: Acceptance of
visiting restriction pol-
icy amid the covid-19
pandemic
“We Are Saving Their
Bodies and Destroying
Their Souls.”: Family
Caregivers’ Experi-
ences of Formal Care
Setting Visitation Re-
strictions during the
covid-19 Pandemic
Evaluating the Effect
of covid-19 Pandemic
Lockdown on Long-
Term Care Residents’
Mental Health: A Data-
Driven Approach in
New Brunswick
Yeh et al.
2020
Geriatrics &
Gerontology
International
Peer-reviewed
Nash et al.
2021
Journal of Ag-
ing & Social
Policy
Peer-reviewed
Survey
USA
512 family caregivers
Interviews
Taiwan
156 family members of
residents in LTCFs
Visiting restrictions
13 - 17 April 2020
Family members' concerns for their
relatives during the lockdown pe-
riod and acceptance of the visiting
restrictions
Visitation restrictions
September 25 - October 9 2020
Family caregivers' experiences
The most common concerns of the family members for
their relatives were psychological stress (38.5 %), fol-
lowed by nursing care (26.9 %) and daily activity (21.1
%). Nearly 84.6 % of those interviewed accepted the vi-
siting restriction policy.
The most common reported feeling words were sadness
(n = 200), trauma (n = 108), anger (n = 65), frustration
(n = 56), helplessness (n = 50), and anxiety (n = 36).
Thematic analysis revealed four overarching themes: 1)
isolation 2) rapid decline 3) inhumane care and 4) lack
of oversight. This study highlights the importance of ad-
dressing the mental, emotional and physical needs of
both care recipient and family caregiver during this
challenging time.
Though the number of residents who had in-person vis-
its with family decreased from 73.2 % before to 17.9 %
during lockdown (chi square, P <.001), the number of
residents experiencing delirium (4.5 %-3.5 %, P ¼ .51)
and behavioral problems (35.5 %-30.2 %, P ¼ .19) did
not change. The proportion of residents with indications
of depression decreased from 19.9 % before to 11.5 %
during lockdown (P < .002). The final multivariate mod-
els indicate that the effect of lockdown was not statisti-
cally significant on depression, delirium, or behavioral
problems. The analyses demonstrate that poor mental
McArthur et al.
2021
JAMDA
Peer-reviewed
Longitudinal Multivari-
ate Models
Canada
765 long-term care
residents
Lockdown and mitigative strategies
to minimize poor mental health out-
comes
Data from quarterly interRAI LTCF
assessments from January 2017-
June 2020
The effects of lockdown in homes
without covid-19 outbreaks on de-
pression, delirium, and behavior
problems in a network of 7 LTC
homes in New Brunswick, Canada,
104
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0105.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
where mitigative strategies were
deployed to minimize poor mental
health outcomes.
Konklusion/hovedfund
health outcomes associated with lockdown can be miti-
gated with thoughtful intervention and ongoing evalua-
tion with clinical information systems.
Approximately 28.7 % of participants residing in LTC
communities reported feeling lonelier during the pan-
demic than in a typical week prior to the pandemic.
Coronavirus Disease
19 (COVID-19) Re-
strictions and Loneli-
ness Among Residents
in Long-Term Care
Communities: Data
From the National
Health and Aging
Trends Study
“I Didn’t Meet My
Mother; I Saw My
Mother”: The Chal-
lenges Facing Long-
Term Care Residents
and Their Families in
the Age of covid-19
Hua & Thomas
2021
Letter to the
Editor
JAMDA
Survey
USA
123 residents in long-
term care communities
Visiting restrictions
Loneliness
Avidor &
Ayalon 2021
Journal of Ap-
plied Geron-
tology
Peer-reviewed
Qualitative interview
study
Israel
14 family members of
older adults who reside
in long-term care set-
tings
Lockdown and visiting restrictions
Interviews conducted between
April 22 - June 9 2020
Experiences of family members
The first theme identified is Rupture, including the phys-
ical disconnect; the disruption in routine treatment to
residents; and decline in the satisfaction with the set-
ting. The second theme is Response, including sharing
viewpoints and involvement in decision-making, as well
as an intense ambivalence shared by family members.
The findings highlight the distress caused to residents
and family members by the isolation and restrictions in
LTC settings during the pandemic and underscore val-
ues and priorities that are central to them and their fam-
ily members, including maintaining continuity, transpar-
ency, and working in unison with their families, staff,
and management.
Participants were invited to complete the following
statement “During the social distancing, I feel” with one
of the three options: not at all alone, somewhat alone, or
very alone. Most of the participants answered “some-
what alone”, suggesting a significant level of loneliness
during the crisis. While it serves to prevent infections,
Loneliness of resi-
dents in retirement
homes during the
covid-19 crisis
El Haj & Gallouj
2021
L’Encéphale
Peer-reviewed
France
63 residents with a
clinical diagnosis of
probable Alzheimer’s
disease
Visiting restrictions and suspension
of non-essential activities (e.g.
group activities and communal din-
ing)
Residents' experience of loneliness
105
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0106.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
social distancing in retirement homes is likely to result in
significant loneliness in residents.
Befriending Older
Adults in Nursing
Homes: Volunteer Per-
ceptions of Switching
to Remote Befriending
in the covid-19 Era
Fearn et al.
2021
Clinical Geron-
tologist
Peer-reviewed
Qualitative interview
study
Australia
18 volunteers
Trained volunteers providing be-
friending for residents with symp-
toms of depression, anxiety and
loneliness switched to remote be-
friending during covid-19
Interviews conducted April 6th -
June 22nd 2020
Volunteers adapted their befriending visits, switching
from face to face visits to remote options. The format
was decided collaboratively. Hearing impairments hin-
dered phone calls. Residents sometimes felt uncomfort-
able with digital technology but on the whole, the
change to remote “visiting” was accepted. Further re-
search is being conducted to gauge mental health out-
comes for residents. Most volunteers and residents ac-
cepted the switch to remote befriending as better than
no contact.
Reports from nursing home recreation directors and stu-
dent volunteers were positive. In general, recreation di-
rectors convey their seniors deeply appreciated the
program and benefited from meaningful conversations
with their volunteer companions.
Combating Height-
ened Social Isolation
of Nursing Home El-
ders: The Telephone
Outreach in the covid-
19 Outbreak Program
van Dyck et al.
2020
American
Journal of
Geriatric Psy-
chiatry
Peer-re-
viewed; Brief
Report
USA
30 residents (and vol-
unteers)
Volunteers' perceptions
Experiences of family members
Reducing Loneliness
in Stationary Geriatric
Care with Robots and
Virtual Encounters—A
Contribution to the
covid-19 Pandemic
Follmann et al.
2021
International
Journal of En-
vironmental
Research and
Public Health
Implementation
study/questionnaire
Germany
70 volunteers - elderly
either at geriatric hos-
pital or nursing home
The home care robot Temi. Temi is
an autonomously driving humanoid
robot that can be operated by
voice control and is, therefore,
easy to use even for people who
are not familiar with digital devices
In the hospital, loneliness decreased significantly among
patients for whom the robot was used to provide con-
tact (F(1,25) = 7.783, p = 0.01). In the nursing homes, no
demonstrable effect could be achieved in this way, alt-
hough the subject feedback from the users was consist-
ently positive.
106
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0107.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Two months during 2020 visitor
bans
Use, acceptance, reduction in lone-
liness
Konklusion/hovedfund
COVID-19 and Long-
Term Care: the Essen-
tial Role of Family
Caregivers
Hindmarch et
al. 2021
Canadian Ger-
iatrics Journal
Peer-reviewed
Mixed methods study
(survey + focus
groups)
Canada
70 family caregivers
for people living with
dementia in long term
care
Cross-sectional de-
sign; semi-open online
survey
Holland
A total of 357 LTCF or-
ganizations were in-
vited by e-mail to par-
ticipate by distributing
information about the
study and a link to the
survey to eligible par-
ticipants. A total of 193
residents participated;
Visitor restrictions
June - September 2020
Experiences of family caregivers
FCGs were unable to provide in-person care and while
alternative communication methods were offered, they
were not always effective. FCGs experienced negative
outcomes including social isolation (66 %), strain (63 %),
and reduced quality of life (57 %). PLWD showed an in-
crease in responsive behaviours (51 %) and dementia
progression. Consequently, 85 % of FCGs indicated they
are willing to undergo specialized training to maintain
access to their PLWD. FCGs need continuous access to
PLWD they care for in LTC to continue providing essen-
tial care.
During the covid-19 measures, well-being of older LTCF
residents was severely affected. Six to 10 weeks after
implementation of the visitor ban, high levels of loneli-
ness, depression, and a significant exacerbation in
mood and behavioral problems were reported.
Residents without cognitive impairment seemed to be
the most affected.
The Impact of covid-
19 Measures on Well-
Being of Older Long-
Term Care Facility
Residents in the Neth-
erlands
van der Roest
et al. 2020
JAMDA
Research let-
ter
COVID-19 measures [visitor ban,
closing of social facilities, stopping
daytime programs]
April 30 - May 27 2020
Loneliness, depression and mood
and behavioural problems
107
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0108.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
811 care professionals
and 1609 relatives
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
Everyday life in a
Swedish nursing home
during the covid-19
pandemic: a qualita-
tive interview study
with persons 85 to
100 years
Lood et al.
2021
BMJ Open
Peer-reviewed
Qualitative interview
study
Sweden
10 residents (aged 85-
100 years) in a nursing
home
Visitor restrictions, cancelled activ-
ities and physical distancing re-
quirements (implemented i March
2020)
June 2020
Residents' experiences of everyday
life in a Swedish nursing home dur-
ing the pandemic
January 19th 2021
The analysis resulted in the main theme ‘It is like living in
a bubble’, that describes everyday life in the nursing
home during the pandemic as a world of its own in
which the older persons felt both protected and iso-
lated. Pandemic-related restrictions in nursing homes
represent a risk of isolating older people from the out-
side world and diminishing their freedom.
Safe visiting at care
homes during covid-
19: A review of inter-
national guidelines
and emerging prac-
tices during the covid-
19 pandemic
Low et al.
2021
International
Long Term
Care Policy
Network
Peer-reviewed
Narrative review of in-
ternational policy and
practice giving evi-
dence-based recom-
mendations to inform
care homes and gov-
ernment policies on
visiting in care homes
International
National level
In response to rising community transmission of covid-
19 and a growing number of care home outbreaks with
rapid spread and high mortality, governments and care
homes across the world enacted blanket bans on visi-
tors early in the pandemic.
• Accumulating evidence shows that visitor bans se-
verely negatively impacted the mood and behaviour of
residents resulting in a significant increase in psycho-
tropic medication use. Evidence also suggests that bans
increased feelings of guilt, fear, worry and isolation in
residents’ families.
• Visitor bans likely contributed to reported increases in
staff workload, stress and burnout. Many regular family
visitors who were providing unpaid, essential care to
care home residents before the pandemic were now un-
able to. Additionally, managing safe visits takes additio-
nal time and resources.
108
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0109.png
Bilagstabel 2.3
Flerstrengede indsatser
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Ohta, Ryu &
Sano 2021
International
Journal of En-
vironmental
Research and
Public Health
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Interventional study
Japan
Staff and residents of a
rural nursing home
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
This study aimed to clarify the
effect of coronavirus disease
control on patients’ health con-
ditions and staff’s working con-
ditions in rural nursing homes.
Three specific measures were
implemented: contact limitation,
daily monitoring of the staff’s
health conditions, and ICT us-
age.
Intervention period 1 April 2020
- 31 March 2021
The primary outcome was the
frequency of patients’ medical
care visits to the outpatient and
emergency departments. The
secondary outcome was the
number of days-off taken by
staff.
Konklusion/hovedfund
Effects of Implemen-
tation of Infection
Control Measures
against covid-19 on
the Condition of Japa-
nese Rural Nursing
Homes
The total number of visits to the outpatient department re-
duced from the pre-COVID-19 to post-COVID-19 control
period; however the difference was not statistically signifi-
cant. Further, there was no significant difference in medical
care visits to the emergency department between the two
periods due to the low statistical power. The number of
days-off taken by the staff was increased from the pre-
COVID-19 to post-COVID-19 control period, however the
difference was not statistically significant.
The experience of ex-
ecuting preventive
measures to protect a
nursing home in Tai-
wan from a covid-19
outbreak
Huang et al.
2021
European Ger-
iatric Medicine
Peer-reviewed
Cohort study
Taiwan
183 residents & 127
staff
Preventive measures such as
PPE, education, distance, test-
ing, restrictions on visiting (for
full overview see. figure 1 in arti-
cle)
An association between the preventive measures and de-
creasing risk of respiratory tract infection in nursing home
residents and staff could be found. The residents had
lower numbers of outpatient department visits (P < 0.001),
days of prescription from the outpatient department (P <
0.001), number of emergency department visits (P <
109
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0110.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
January - September 2020
(compared with January-Sep-
tember 2019)
The number of outpatient de-
partment visits, the days of pre-
scription from the outpatient
department, the number of
emergency department visits of
the nursing home residents and
staff, the number of admissions,
and the days of admission of
the residents for respiratory
tract infection treatment be-
tween 2019 and 2020
Konklusion/hovedfund
0.001), number of admissions (P < 0.001), and days of ad-
mission (P < 0.001) to treat respiratory tract infections
from January–September 2020 than January–September
2019. These staff members had lower numbers of outpa-
tient department visits (P = 0.015) and days of prescription
from the outpatient department (P = 0.009) to treat respir-
atory tract infections from January–September 2020 than
January–September 2019.
COVID-19 Infection
Control Measures in
Long-Term Care Facil-
ity, Pennsylvania, USA
Shimotsu et al.
2021
Emerging In-
fectious Dis-
eases
Research let-
ter
Surveillance exercise
USA
92 staff - 111 residents
- 9 visitors
Testing strategy (nasal swab
tests twice a week for resi-
dents/daily for staff/frequent
visitors upon entry) + daily
symptom survey + infection
control measures (among others
PPE, no per-diem staff, quaran-
tine for new residents, visiting
restrictions)
Surveillance period: June 23 -
October 1 2020
Case number
Based on data obtained September 28–October 9, 2020,
this LTCF’s case number was 17 times lower than that of
neighboring facilities when adjusted for the facility census.
110
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0111.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Krone et al.
2021
Euro Surveil-
lance
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Non-controlled, retro-
spective observational
study
Germany
Nursing home with 160
residents and 135 staff
Evaluation of post-
SARS measures ap-
plied to contain the
spread of covid-19
Hong Kong
16 care homes
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
The combination of general
SARS-CoV-2 screening and
consistent cohorting of resi-
dents who tested positive or
negative
8 March - 4 May 2020
Case number
Konklusion/hovedfund
Control of a covid-19
outbreak in a nursing
home by general
screening and cohort
isolation in Germany,
March to May 2020
The implementation of screening (PCR test) and consistent
cohorting was associated with a considerable reduction in
new infections, and finally the termination of the outbreak.
Care homes and
covid-19 in Hong
Kong: how the lessons
from SARS were used
to good effect
Chow 2020
Age & Ageing
Commentary
Measures included e.g. early re-
sponse system, preparing staff
for infection control, wearing
surgical masks and early impo-
sition of visiting restrictions
Case number
Mandatory testing of all resi-
dents and staff, and a 28-point
infection control checklist
10 May - 5 July 2020
Rates of new infections, hospi-
talizations and deaths in resi-
dents and staff
Closure to visitors and facility-
wide testing
The clinical outcomes of the
residents during the first closure
(February 23 to June 22, 2020)
The post-SARS measures prepared care homes to contain
the spread of covid-19 in 2020. Lockdown appears to be
effective under two fundamental conditions. All staff must
wear surgical masks inside care homes, and hospitals must
adopt strict policies ensuring that patients discharged to
care homes are virus free.
Stemming the Tide of
covid-19 Infections in
Massachusetts Nurs-
ing Homes
Lipsitz et al.
2020
Journal of the
American Ger-
iatrics Society
Peer-reviewed
Longitudinal cohort
study
USA
360 nursing homes in
Massachusetts
Both resident and staff infection rates started higher in
special focus facilities, then rapidly declined to the same
low level in both groups. Adherence to infection control
processes, especially proper wearing of PPE and cohorting,
was significantly associated with declines in weekly infec-
tion and mortality rates.
Preventing covid-19 in
assisted living facili-
ties: An impossible
task pending vaccina-
tion roll out
Tagliabue et
al. 2021
Preventive
Medicine Re-
ports
Case report
Italy
74 residents and 51
staff in one assisted
living facility
The staff underwent nasopharyngeal swab tests for SARS-
CoV-2, and both the staff and residents underwent sero-
logical tests to detect IgG antibodies against SARS-CoV-2.
The results of all of the tests were negative. Conversely,
94 % of residents and 38 % members of the staff were
tested positive to the nasopharyngeal swab tests during
111
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0112.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Short commu-
nication
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
was compared with the second
SARS-CoV-2 pandemic wave
observed in Italy (November 1 -
November 30, 2020)
Case number
Konklusion/hovedfund
the second covid-19 pandemic wave (data collected from
November 1 to November 30, 2020). This suggests that, in
the presence of a life-threatening pandemic such as SARS-
CoV-2 infection, the prompt use of restrictive procedures
can prevent the spread and progression of disease in as-
sisted living facilities in the short term but may fail in the
long term, especially when the prevalence of the covid-19
greatly increased
outside the facility enhancing the risk of import the disease
from outside.
Wearing masks and isolating potentially infected residents
appear to be associated with a more limited spread of
SARS-CoV-2 in aged-care facilities.
Analysing different
exposures identifies
that wearing masks
and establishing
covid-19 areas reduce
secondary-attack risk
in aged-care facilities
Reyné et al.
2021
International
Journal of Epi-
demiology
Peer-reviewed
Vijh et al. 2021
Infection Con-
trol & Hospital
Epidemiology
Peer-reviewed
Observational retro-
spective longitudinal
study
France
930 residents and 360
staff in 12 aged-care
facilities
Quasi-experimental,
segmented regression
analysis
Canada
7 facilities; 1144 resi-
dents and 1298 staff
IPC included (i) mask wearing,
(ii) the establishment of ‘COVID-
19 units’ to isolate exposed or
infected residents and (iii) re-
peated testing for SARS-CoV-2
March-May 2020
Number of infected residents
Multisectorial intervention - for
details see table 1 in the article -
covering several measures in
the intervention categories:
case and contact management;
proactive case detection; infec-
tion control practices; ressource
priorization and stewardship
February 28 - May 24 2020
Incidence rate
Evaluation of a multi-
sectoral intervention
to mitigate the risk of
severe acute respira-
tory coronavirus virus
2 (SARS-CoV-2)
transmission in long-
term care facilities
The study provides evidence for the effectiveness of this
intervention to reduce the transmission of covid-19 in
LTCFs.
112
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0113.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Andersen et
al. 2021
Danish Medi-
cal Journal
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Outbreak investigation
Denmark
A residential care home
with 114 residents and
190 staff
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
A bundle approach programme
including frequent surveillance
screenings of residents and
staff, isolation and cohorting
procedures. The approach also
involved limiting the number of
visitors and enhancing the use
of personal protective equip-
ment, hand hygiene, and envi-
ronmental cleaning.
Outbreak 16 November 2020 - 1
January 2021
Infection rate
Konklusion/hovedfund
A major outbreak of
covid-19 at a residen-
tial care home
Initiation of a bundle approach infection control programme
in addition to measures ensuring enhanced herd immunity
were successful in controlling the outbreak.
Are we allowed to visit
now? Concerns and
issues surrounding
vaccination and infec-
tion risks in UK care
homes during covid-
19
Giebel et al.
2021
medRxiv pre-
print
Not peer-re-
viewed
Longitudinal qualitative
study - baseline + fol-
low-up interviews
UK
Family carers (baseline
26; follow-up 11) and
care home staff (base-
line 16; follow-up 9)
Short-term prospective
study/questionnaire
France
124 LTC facilities
Vaccination and testing
Baseline interviews Octo-
ber/November 2020; follow-up
interviews March 2021
The impact of vaccination and
testing on the conduct and ex-
periences of care home visits
from family carers' and care
home staff's perspectives
Preventive measures imple-
mented before March 23, 2020.
The questionnaire focused on
Five core themes were developed: Delayed and incon-
sistent offers of face-to-face visits; Procedures and facili-
tation of visits; Frustration and anger among family carers;
Variable uptake of the covid-19 vaccine; Misinformation,
education, and free choice. The variable uptake in staff,
compared to family carers, was a key factor seemingly in-
fluencing visitation, with a lack of clear guidance leading
care homes to implement infection control measures and
visitation rights differently.
Guidance for the pre-
vention of the covid-
19 epidemic in long-
term care facilities: a
Rolland et al.
2020
The study supports the relevance of guidance to prevent
the entry of covid-19, in particular the staff compartmen-
talization within zones, as well as the perception of the
staff regarding the quality of implementation of those
measures in LTCFs.
113
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0114.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
The Journal of
Nutrition,
Health & Aging
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
physician support, implementa-
tion of usual guidance (e.g.
masks, hydro-alcoholic solute
used), training on hygiene, con-
tainment in residents’ rooms
and other distancing measures,
use of temporary workers, com-
partmentalization within zones
of residents and staff and a
self-assessment analogic scale
on the quality of the application
of the preventive measures.
March 23rd - May 6th 2020
Comparison of implementation
of the guidance between the
LTCFs with at least one case of
covid-19 among residents
and/or health care professionals
and LTCFs without covid-19
case (between March 23rd and
May 6th)
Konklusion/hovedfund
short-term prospec-
tive study
COVID-19 Infection
Prevention and Con-
trol Adherence in
Long-Term Care Facil-
ities, Atlanta, Georgia
Telford et al.
2021
JAGS
Brief Report
Site visits
USA
24 LTC facilities
IPC recommendations
Site visits June and July 2020
COVID-19 prevalence
LTCFs with lower covid-19 prevalence among residents
had significantly greater implementation of IPC recommen-
dations compared to those with higher covid-19 preva-
lence, suggesting the utility in adhering to current guide-
lines to reduce transmission in this vulnerable population.
114
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0115.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Benvenuti et
al. 2021
Aging Clinical
and Experi-
mental Re-
search
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Statistical analysis
Italy
21 NHs (1159 resi-
dents) and 43 NHs
(2448 residents)
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
An assistance model involving
an intermediate care mobile
medical specialist team (GIROT,
Gruppo Intervento Rapido
Ospedale Territorio) aimed at
delivering “hospital-at-nursing
home” care to NH residents with
covid-19 in Florence, Italy. The
GIROT activity was set-up dur-
ing the first wave of the pan-
demic (W1, March–April 2020)
and became a structured
healthcare model during the
second (W2, October 2020–
January 2021).The activity in-
volved (1) infection transmission
control among NHs residents
and staff, (2) comprehensive
geriatric assessment including
prognostication and geriatric
syndromes management, (3)
on-site diagnostic assessment
and protocol-based treatment
of covid-19, (4) supply of nurs-
ing personnel to understaffed
NHs.
W1 = March-April 2020 and W2
= October 2020-January 2021
Konklusion/hovedfund
Caring for nursing
home residents with
covid-19: a “hospi-
tal-at-nursing home”
intermediate care in-
tervention
The percentage of infected residents was higher in W2
than in W1 (64.5 % vs. 38.8 %), while both hospitalization
and lethality rates significantly decreased in W2 compared
to W1 (10.1 % vs 58.2 % and 23.4 % vs 31.1 %, respec-
tively). “Hospital-at-nursing home” patient-centred care
model based on comprehensive geriatric assessment may
provide a valuable contribution in fighting covid-19 in NH
residents.
115
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0116.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
Hospitalization and infection le-
thality rates recorded in SARS-
CoV-2-positive NH residents
during W1 and W2.
Konklusion/hovedfund
COVID-19 among
nursing home resi-
dents: results of an
urgent pre-hospital in-
tervention by a multi-
disciplinary task force
Dolveck et al.
2021
Brazilian Jour-
nal of Infec-
tious Diseases
Peer-reviewed
Retrospective study
France
770 residents
The intervention had four steps:
i) daily notification of deaths; ii)
audit by infectious diseases and
hygiene specialists focused on
nursing team reinforcing, track-
ing of suspected cases, pa-
tients’ cohorting, review of pre-
ventive and protective
measures, hydration, thrombo-
embolism prevention; iii) inter-
vention of an emergency team
which urgently performed pro-
cedures suggested; iv) relay
with a geriatric team.
March 26th-May 7th 2020. Task
force intervention was activated
between April 9th and April 11th
2020
Number of deaths and new
cases
Comparison between periods (before vs after intervention)
showed a significant decrease in number of new deaths
(83/770; 11 % vs 35/687; 5 %, p = 0.0001) and new covid-
19 cases (348/770; 45 % vs 123/422; 29 %, p < 0.001).
Implementation and
Evaluation of an IPAC
SWAT Team Mobilized
Lamb et al.
2021
Evaluation of interven-
tion
Assessment for IPAC practices
and preparedness AND active
outbreak management AND
Among 31 of 37 responses, 93.5 % (29/31) felt IPAC-SWAT
improved their ability to manage their covid-19 outbreak,
and they benefited from onsite training and education.
116
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0117.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
JAMDA
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Canada
17 settings (7 LTCFs
and 10 RHs)
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
dedicated training of local IPAC
champions
April 28th - June 30the 2020
Outbreak duration and experi-
ences
Konklusion/hovedfund
to Long-Term Care
and Retirement
Homes During the
covid-19 Pandemic: A
Pragmatic Health Sys-
tem Innovation
Response to a mas-
sive SARS-CoV-2 in-
fection in a nursing
home transformed into
a caring center
Agostinis et al.
2021
Aging Clinical
and Experi-
mental Re-
search
Peer-reviewed
Observational study
Italy
121 residents + 118
staff
Transform a nursing home mas-
sively hit by SARS-CoV2 into a
caring center, transferring to
the covid Referral Center only
patients needing intensive care.
March 22-July 31th 2020
Mortality
Nursing homes massively hit by SARS-CoV-2 can be trans-
formed into caring centers for patients not needing inten-
sive care. By this approach, patients remain in a familiar
context and excessive burden on hospitals can be pre-
vented.
Effectiveness of a On-
site Medicalization
Program for Nursing
Homes With covid-19
Outbreaks
Bernabeu-Wit-
tel et al. 2021
Journals of
Gerontology:
Medical Sci-
ences
Peer-reviewed
Statistical analysis
Spain
4 nursing homes in Se-
ville province: 457 resi-
dents and 320 staff
A coordinated on-site medicali-
zation program (MP). Ten key
processes and interventions
were established (provision of
informatics infrastructure, medi-
cal equipment, and human re-
sources, universal testing, sepa-
ration of “clean” and “contami-
nated” areas, epidemiological
surveys, and unified protocols
stratifying for active or palliative
care approach, among others).
A coordinated on-site MP of nursing homes with covid-19
outbreaks achieved a higher SOPC rate, and a reduction in
referrals to hospital, thus ensuring rigorous but also hu-
manistic and gentle care to residents. Two hundred and
seventy-two of 457 (59.5 %) residents and 85 of 320 (26.5
%) staff members were affected. The SOPC, survival, and
referrals to hospital occurred in 77 %, 72.5 %, and 29 % of
patients diagnosed before the start of MP, with respect to
97 %, 83.7 %, and 17 % of those diagnosed during the pro-
gram, respectively. The SOPC was independently associ-
ated to MP (OR = 15 [3–81]); and survival in patients strati-
fied to active approach, to the use of any antiviral treat-
ment (OR = 28 [5–160]).
117
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0118.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
MP-intervention initiated be-
tween 1st and 6th of April 2020
in the four nursing homes
Main outcomes were a compo-
site endpoint of survival or opti-
mal palliative care (SOPC), sur-
vival, and referral to hospital
Konklusion/hovedfund
Ethical Implications of
covid-19
Parekh de
Campos &
Daniels 2021
Journal of
Hospice & Pal-
liative Nursing
Peer-review
Case study
USA
One assisted living fa-
cility
Team of palliative care experts
using the 8 domains of palliative
care
March 2020
Perspectives of the involved
Palliative interventions and the role of palliative care
nurses played an integral part in addressing ethical chal-
lenges in the containment of the virus and the deleterious
effects of social isolation among the elderly.
118
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0119.png
Bilagstabel 2.4
Overordnede policy-tiltag
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Jones et al.
2021
JAMDA
Brief Report
Studiedesign/metode,
land, population
Pre-post observational
study
Canada
623 nursing homes
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
Policy restricting staff mo-
bility between nursing
homes
March 1 - April 21 2020
and April 22 - June 13
2020 (before and after
policy implementation)
Number of connections
between nursing homes
before and after the policy
restricting staff from work-
ing at multiple homes
Konklusion/hovedfund
Impact of a public pol-
icy restricting staff
mobility between
nursing homes in On-
tario, Canada during
the covid-19 pan-
demic
In the period preceding restrictions, 226 (42,7 %) nursing homes
had a connection with at least 1 other home, compared with 79
(12,7 %) homes during the period after restrictions, a drop of
70,3 % (p<.0001).
Taking stock of covid-
19 policy measures to
protect Europe’s el-
derly living in long-
term care facilities
Doetter,
Preuss &
Rothgang
2021
Global Social
Policy
Peer-reviewed
Regression analysis +
case comparison
Austria, Denmark, Ger-
many, Ireland, Spain,
Sweden
National level
State adherence to policy
recommendations from
ECDC targeting the LTC
sector
March - June 2020
Mortality
The findings establish that infection rates in the general popula-
tion accounted for most of the variation in mortality [of resi-
dents in LTCFs] among member states, however adherence to
EU policy helped to explain the residual variation between
cases. This suggests that in order to best protect the institu-
tionalized elderly from infectious disease of this kind, countries
need to adopt a two-pronged approach to developing
measures: one that aims at reducing transmission within the
general population and one that specifically targets LTCFs.
Stronger state social distancing measures were associated with
improved covid-19 outcomes (case and death rates), reduced
across-facility disparities in covid-19 outcomes, but more
deaths due to non–COVID-19 reasons among nursing home resi-
dents.
Association of state
social distancing re-
strictions with nursing
home covid-19 and
Li et al. 2021
medRxiv
Preprint - not
peer reviewed
Longitudinal study
USA
Residents in 14.046
nursing homes
Changes in state strength
of social distancing re-
strictions
June to August 2020
119
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0120.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
New covid-19 cases, new
covid-19 deaths, and new
non–COVID-19 deaths
Konklusion/hovedfund
non-COVID-19 out-
comes
Centralized Manage-
ment of the Covid-19
Pandemic in Long-
Term Care Facilities in
Israel
Tsadok-Ros-
enbluth et al.
2021
Journal of
Long-Term
Care
Peer-reviewed
Descriptive policy anal-
ysis (expost analysis)
Israel
LTC facilities
A national-level taskforce
was appointed in order to
centralize the management
of the covid-19 pandemic
in Israeli LTCFs. Three
main policy measures were
implemented by the task-
force in the effort to miti-
gate the effects of the
pandemic in the LTCFs: an
increase in SARS-CoV-2
testing of LTCF residents
and employees; the open-
ing of specialized Corona
wards in geriatric hospitals
and LTCFs; and the regula-
tion of family visits.
Initiated in April 2020
Mortality
The introduction of centralized management of the pandemic in
the LTCFs achieved a number of important outcomes and is
considered to have been highly successful. The share of the
LTCFs within total Covid-19 mortality dropped from 45 % to 36
%, and the load on general hospitals became more manageable.
COVID-19 in aged
care homes: a com-
parison of effects ini-
tial government poli-
cies had in the UK
(primarily focussing on
Chan, McLaws
& Forsyth
2021
Searched websites of
governments in the UK
and Australia and me-
dia outlets and exam-
ined the key policies
Government policies: lock-
down dates; distribution of
resources (personal pro-
tective equipment & test)
The public health policy in Australia aimed towards earlier inter-
vention with earlier national lockdown and more viral testing to
prevent new cases. This primary prevention could have resulted
in more lives being saved. In contrast, the initial policy in the UK
focused mainly on protecting resources for hospitals, and there
was a delay in national lockdown intervention and lower viral
120
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0121.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
International
Journal for
Quality in
Health Care
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
and the effects of
these initial policies on
the mortality rates in
the aged care homes
during the first wave of
attack of covid-19.
UK & Australia
National level
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
15 February - 7 May 2020
Mortality rates in the aged
care homes during the first
wave of attack of covid-19
Konklusion/hovedfund
England) and Australia
during the first wave
testing rate, resulting in more lives lost in the aged care sector.
Both countries had prioritized resources to hospitals over aged
care homes during the first wave of attack. Both countries had
lower priority for aged care residents in hospitals (e.g. discharg-
ing without testing for covid-19 or discouraging admissions).
However, deaths in aged care homes were 270 times higher in
the UK than in Australia as on 7 May 2020 (despite UK having a
population only 2.5 times larger than Australia). The lower fatal-
ity rate in Australia may have been due to the earlier lockdown
strategy when the total daily cases were low in Australia (118)
compared to the UK (over 1000), as well as the better commu-
nity viral testing regime in Australia.
Despite being the most aged society in the world and having a
high population density, Japan maintained low rates of deaths
from covid-19. Routine protocols of prevention and control of
communicable diseases in the LTCF sector resulted in a swift
decision to isolate the most vulnerable from viral transmission.
The presence of public authorities exclusively devoted to the
oversight of LTCFs contributed to swift institutional responses.
In the six countries, covid-19 mortality in nursing homes ranged
from 26 to 66 %. Although all countries endorsed the World
Health Organization general recommendations, the reports
identified the lack of harmonized European guidelines and poli-
cies for nursing homes, with competencies transferred to na-
tional (or regional) governments. All countries restricted visits in
nursing homes, but no specific action plans were provided. The
role of primary care was limited by the centralization of the cri-
sis in hospital settings. The older population has been greatly
affected by covid-19 and by the policies initiated to control its
spread. The right to health and dignity are transgenerational;
chronological age should not be the sole criterion in policy deci-
sions.
COVID-19 and Long-
Term Care Policy for
Older People in Japan
Estévez-Abe &
Ide 2021
Journal of Ag-
ing & Social
Policy
Peer-reviewed
Policy analysis
Japan
National level
Early lockdown of LTCFs
Incidence of viral transmis-
sion
Unmet needs, health
policies, and actions
during the covid-19
pandemic: a report
from six European
countries
Miralles et al.
2020
European Ger-
iatric Medicine
Peer-reviewed
Narrative review of ac-
tions, health policies
and clinical guideline
Belgium, France, Italy,
Poland, Spain and UK
National level across
countries
Actions, health policies and
clinical guidelines
March - July 2020
Mortality
121
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0122.png
Bilagstabel 2.5
Andre studier, herunder uddannelses- og vidensdelingstiltag
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Stocker et al.
2021
BMJ Open
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Qualitative interview
study
UK
10 care home staff
and 7 NHS staff
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
The role of NEWS in identifying
covid-19 disease and monitoring
resident health
May 2020
How a NEWS intervention has
been used in care homes in one
area of North-East England dur-
ing the covid-19 pandemic, and
how it has influenced resident
care, from the perspective of
stakeholders involved in care
delivery and commissioning.
A Serious Game (Escape covid-
19) - intended to induce behav-
ioural change with regards to IPC
practices
Nov 5 - Dec 4 2020
Willingness to change behaviour
with regards to covid-19 IPC
practices
Konklusion/hovedfund
Experiences of a Na-
tional Early Warning
Score (NEWS) inter-
vention in care homes
during the covid-19
pandemic: a qualita-
tive interview study
Stakeholders felt that NEWS, and its associated education
and support package, improved the response of care
homes and healthcare professionals to deterioration in
residents’ health during the pandemic. Healthcare profes-
sionals valued the ability to remotely monitor resident ob-
servations, which facilitated triage and treatment deci-
sions. Care home staff felt empowered by NEWS, provid-
ing a common clinical language to communicate concerns
with external services, acting as an adjunct to staff intui-
tion of resident deterioration.
Impact of a Serious
Game (Escape covid-
19) on the Intention to
Change covid-19 Con-
trol Practices Among
Employees of Long-
term Care Facili-
ties:Web-Based Ran-
domized Controlled
Trial
Suppan et al.
2021
Journal of
Medical Inter-
net Research
Peer-reviewed
RCT
Switzerland
295 LTCF employees
in Geneva, Switzer-
land
Willingness to change behavior was higher in the serious
game group (82 % [119/145] versus 56 % [84/150];
P<.001), with an odds ratio of 3.86 (95 % CI 2.18-6.81;
P<.001) after adjusting for professional category and
baseline knowledge, using a mixed effects logistic regres-
sion model with LTCF as a random effect. For more than
two-thirds (142/203) of the participants, the feeling of
playing an important role against the epidemic was the
most important factor explaining their willingness to
change behavior. Most of the participants unwilling to
change their behavior answered that they were already
applying all the guidelines. Conclusions: The serious game
“Escape covid-19” was more successful than standard IPC
material in convincing LTCF employees to adopt covid-19–
safe IPC behavior.
122
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0123.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Lingum et al.
2021
JAMDA
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Mixed methods evalu-
ation based on quali-
tative and quantitative
surveys
Canada
252 HCPs registered;
160 participated
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
A virtual education programme
[ECHO COE-LTC:COVID-19]
consisting of 12 weekly, 60-mi-
nute sessions
Reach, satisfaction, self-effi-
cacy, practice change, impact on
resident care, and knowledge
sharing
Staff's confinement to the facility
with residents on a voluntary ba-
sis for a period of 7 days or
longer
March 1 to May 11, 2020
Rates of covid-19 cases and
mortality in the cohort of nursing
homes with self-confinement
were compared with those de-
rived from a population-based
survey of nursing homes con-
ducted by French health authori-
ties.
Daily 20-min huddles transi-
tioned to twice weekly in the
program’s final two months. In
May 2020, the 6-month covid-19
Rapid Response Network for
Konklusion/hovedfund
Building Long-Term
Care Staff Capacity
During covid-19
Through Just-in-Time
Learning: Evaluation
of a Modified ECHO
Model
Overall, both confidence and comfort level working with
residents who were at risk, confirmed, or suspected of
having covid-19 increased after participating in the ECHO
sessions. The results demonstrate that ECHO COE-LTC:
covid 19 effectively delivered time-sensitive information
and best practices to support LTC teams and residents. It
may be a critical platform during this pandemic and in fu-
ture crises to deliver just-in-time learning during periods
of constantly changing information.
This cohort study including 17 nursing homes with staff
self-confinement and 9513 nursing homes in a national
survey found that nursing homes with staff self-confine-
ment experienced lower mortality related to covid-19
among residents and lower
incidence of covid-19 among residents and staff members
than rates recorded in a national survey.
Coronavirus Disease
2019 Outcomes in
French Nursing Homes
That Implemented
Staff Confinement
With Residents
Belmin et al.
2020
JAMA Net-
work Open
Peer-reviewed
Retrospective cohort
study
France
17 nursing homes with
in total 794 staff and
1250 residents
Leveraging National
Nursing Home Hud-
dles for Rapid covid-
19 Response
Brandes et al.
2021
Geriatrics
Peer-reviewed
Description of
model/experiences re-
layed in monthly sur-
veys
USA
90.33 % of participants said they learned at least two new
ideas by participating and 89.17 % strongly agreed or
agreed that participating improved their ability to lead
change in their organization.
123
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0124.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Across the 6 months
93 20-min huddles
with 1960 total partici-
pants and 105 speak-
ers featured
Indsats, tidspunkt, effekt-
mål/effektområde
Nursing Homes (RRN) was
launched to leverage the con-
cept of huddles across U.S.
nursing homes to reduce covid-
19-related morbidity, mortality,
and transmission by identifying
best practices to rapidly imple-
ment, fostering connections be-
tween nursing homes, and refo-
cusing the national narrative on
optimism for nursing home care
response efforts.
Daily on weekdays from May 4 -
August 21, 2020 and twice a
week from September 8 - Octo-
ber 29, 2020
Experiences of participants
Konklusion/hovedfund
124
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0125.png
Bilagstabel 2.6
Vaccination
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Benin et al.
2021
JAMDA
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Ecological analysis
USA
Residents in nursing
homes vaccinated
(n=2843) vs. non-vac-
cinated (n=3216)
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Vaccination. A multivariable, random
intercepts, negative binomial model
was applied to contrast covid-19 in-
cidence rates among residents living
in facilities with an initial vaccination
clinic during the week ending Janu-
ary 3, 2021 (n = 2843), vs those liv-
ing in facilities with no vaccination
clinic reported up to and including
the week ending January 10, 2021 (n
= 3216).
January 2021
COVID-19 incidence
Konklusion/hovedfund
Ecological Analysis of
the Decline in Inci-
dence Rates of covid-
19
Among Nursing Home
Residents Associated
with Vaccination,
United States, Decem-
ber 2020-January
2021
In December 2020 and January 2021, incidence of
covid-19 among nursing home residents declined to
the lowest point since reporting began in May, di-
verged from the pattern in community cases, and be-
gan dropping before vaccination occurred. Comparing
week 3 following an initial vaccination clinic vs week 2,
the adjusted reduction in covid-19 rate in vaccinated
facilities was 27 % greater than the reduction in facili-
ties where vaccination clinics had not yet occurred (95
% confidence interval: 14 %-38 %, P < .05).
Vaccine effectiveness
of the first dose of
ChAdOx1 nCoV-19
and BNT162b2 against
SARS-CoV-2 infection
in residents of
long-term care facili-
ties in England (VI-
VALDI): a prospective
cohort study
Shrotri et al.
2021
The Lancet In-
fectious Dis-
eases
Peer-reviewed
Prospective cohort
study
10 412 care home res-
idents aged 65 years
and older from 310
LTCFs
Vaccination. Investigation of the pro-
tective effect of the first dose of the
Oxford-AstraZeneca non-replicating
viral-vectored vaccine (ChAdOx1
nCoV-19; AZD1222) and the Pfizer-
BioNTech mRNA-based vaccine
(BNT162b2) in residents of long-term
care facilities in terms of PCR-con-
firmed SARS-CoV-2 infection over
time since vaccination.
Single-dose vaccination with BNT162b2 and ChAdOx1
vaccines provides substantial protection against infec-
tion in older adults from 4–7 weeks after vaccination
and might reduce SARS-CoV-2 transmission. However,
the risk of infection is not eliminated, highlighting the
ongoing need for non-pharmaceutical interventions to
prevent transmission in long-term care facilities.
125
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0126.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Analysis period: December 8, 2020 -
March 15, 2021
PCR-confirmed SARS-CoV-2 infec-
tion over time since vaccination
Konklusion/hovedfund
An assessment of the
impact of the vaccina-
tion program
on coronavirus dis-
ease 2019 (COVID-19)
outbreaks in care
homes in Northern Ire-
land—A pilot study
McConaghy et
al. 2021
Infection Con-
trol & Hospital
Epidemiology
Letter to the
editor
Evaluation/question-
naire-based
Northern Ireland
Four care homes -
data from 157 resi-
dents and 210 staff
Vaccination programme
Vaccination of care home residents
and staff began December 8, 2020.
Outbreaks after this date
Vaccine uptake rate and reasons for
non-vaccination; vaccination status
of residents and staff at the time of a
SARS-CoV-2 outbreak and the test
results during the outbreak
Vaccination
Evaluation time period: February 6 -
March 28 2021
Vaccine efficacy measured through:
documented infections, deaths and
detected country-level transmission
Vaccination. The aim was to charac-
terise the first three cohorts of vac-
cinated people (nursing home resi-
dents, nursing home staff, and
healthcare workers) and estimate the
short term effectiveness of the
The results of this pilot study provide insight regarding
vaccination programs in care homes followed by a
subsequent covid-19 outbreak. The proportion of resi-
dents who had received a second dose >7 days before
outbreak and SARSCoV-2 testing, and who tested neg-
ative in the outbreak, was 73.7 %. The comparable fig-
ure for staff was 98.3 %. These percentages equate to
a clinical success in protecting vulnerable residents
and staff against covid-19 in this environment.
High coverage covid-
19 mRNA vaccination
rapidly controls SARS-
CoV-2 transmission in
longterm
care facilities
de Salazar et
al. 2021
Communica-
tions Medicine
Peer-reviewed
Cabezas et al.
2021
BMJ
Peer-reviewed
Spain
app. 58000 individuals
older than 64 years
living in care homes
It is estimated that 3 out of 4 SARSCoV-2 infections
and deaths were prevented due to vaccination, and
that SARS-CoV-2 transmission in LTCFs was reduced
by 90 %. The study shows that high-coverage vaccina-
tion is a highly effective way to prevent SARS-CoV-2
transmission and death among vulnerable populations.
Associations of
BNT162b2 vaccination
with SARS-CoV-2
infection
and hospital admis-
sion and death with
covid-19 in
nursing homes and
Prospective cohort
study
Spain
28 456 nursing home
residents, 26 170
nursing home staff,
Vaccination was associated with 80-91 % reduction in
SARS-CoV-2 infection in all three cohorts and greater
reductions in hospital admissions and mortality among
nursing home residents for up to five months.
126
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0127.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
and 61 791 healthcare
workers
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
BNT162b2 mRNA vaccine in prevent-
ing infections, hospital admissions,
and deaths.
December 27, 2020 - 26 May, 2021
To determine associations of
BNT162b2 vaccination with SARS-
CoV-2 infection and hospital admis-
sion and death with covid-19 among
nursing home residents, nursing
home staff, and healthcare workers.
Konklusion/hovedfund
healthcare workers in
Catalonia: prospective
cohort study
The BNT162b2 vac-
cine is associated with
lower new
COVID-19 cases in
nursing home resi-
dents and staff
Domi et al.
2021
Journal of the
American Ger-
iatrics Society
Peer-reviewed
Zero-inflated negative
binomial mixed effects
regressions to model
the associations of
time since the vaccine
clinic ending the week
of December 27, 2020
(cohort 1), January 3,
2021 (cohort 2), or
January 10, 2021 (co-
hort 3) controlling for
county rate of covid-
19, bed size, urban lo-
cation, racial and eth-
nic census, and level
of registered nurses
with resident cases
Vaccination
December 2020 - February 2021
Adjusted Incidence Rate Ratio (IRR)
for time in 3, 4, 5, and 6 weeks after
the first vaccine clinic for resident
cases and deaths of covid-19 and
staff cases of covid-19.
The BNT162b2 vaccine is associated with decreased
spread of SARS-CoV-2 in both residents and staff as
well as decreased deaths among residents.
127
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0128.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
and deaths of covid-
19 and staff cases of
covid-19.
USA
All 2501 NHs who held
a vaccine clinic from
the first 17 states to
initiate clinics as part
of the Pharmacy Part-
nership for Long-
Term Care Program.
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
Short-term impact of
nursing home SARS-
CoV-2 vaccinations on
new infections, hospi-
talizations, and deaths
Mor et al. 2021
Journal of the
American Ger-
iatrics Society
Peer-reviewed
Matched pairs analy-
sis of nursing homes
that had their initial
vaccine clinics be-
tween December 18,
2020, and January 2,
2021, versus between
January 3, 2021, and
January 18, 2021.
USA
286 nursing homes
Vaccination. To compare rates of in-
cident SARS-CoV-2 infection and 30-
day hospitalization or death among
residents with confirmed infection in
nursing homes with earlier versus
later SARS- SARSCoV-2 vaccine clin-
ics.
Initial vaccination clinic in December
2020 or January 2021
Incident SARS-CoV-2 infections per
100 at-risk residents per week; hos-
pital transfers and/or deaths per 100
residents with confirmed SARS-CoV-
2 infection per day, averaged over a
week.
The SARS-CoV-2 vaccines seem to have accelerated
the rate of decline of incident infections, morbidity,
and mortality in the large multi-state nursing home
population of the study.
128
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0129.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Mazagatos et
al. 2021
Euro Surveil-
lance
Peer-reviewed
Studiedesign/metode,
land, population
Screening approach
Spain
Residents in LTCFs
aged 65 years and
older - 338.000
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Vaccination of elderly LTCF residents
Weeks 53 2020 - week 13 2021
Effectiveness of vaccination in pre-
venting symptomatic and asympto-
matic SARSCoV-2 infections, as well
as covid-19 hospitalisations and
deaths
Vaccination
January 2021 - March 2021
SARS-CoV-2-infection, hospitaliza-
tion or death from covid-19
Konklusion/hovedfund
Effectiveness of
mRNA covid-19 vac-
cines in preventing
SARS-CoV-2 infec-
tions and covid-19
hospitalisations and
deaths in elderly long-
term care facility resi-
dents, Spain, weeks
53 2020 to 13 2021
Two doses of the
mRNA BNT162b2 vac-
cine reduce severe
outcomes, viral load
and secondary 2 at-
tack rate: evidence
from a SARS-CoV-2
Alpha outbreak in a
nursing home in Ger-
many, January-3
March 2021
In conclusion, covid-19 vaccination using mRNA vac-
cines in Spain was very effective in preventing
SARSCoV-2 infections, and covid-19 hospitalisations
and deaths in elderly LTCF residents.
Meyer et al.
2021
medRxiv pre-
print
Ikke peer-re-
viewed
Retrospective cohort
study
Germany
The nursing home
comprised one day-
care and seven per-
manent care wards
with 128 members of
staff, 100 residents in
permanent care and
24 persons in day-
care.
Observational study
USA
504 nursing homes
An age-adjusted vaccine effectiveness of 88 % [95 %
confidence interval (95 %CI) 41-98 %] against hospital-
ization/death was estimated. Vaccination reduced the
risk of severe outcomes, Ct values and transmission,
but not fully. Non-pharmaceutical interventions remain
important for vaccinated individuals.
The Relationship of
Vaccine Uptake and
covid-19 Infections
among Nursing Home
Staff and
Residents in Missouri
Scroggins, El-
lis & Shacham
2021
medRxiv pre-
print
Vaccination
May 24, 2021 - August 29, 2021
Vaccine uptake and covid-19 infec-
tion rate
This study identified that nursing home staff, likely due
to greater mobility, are important to prioritize in vac-
cination efforts to protect themselves and residents of
their facilities from covid-19 infections. As the percent
of vaccinated staff increased, the risk of covid-19 in-
fections among residents significantly decreased. Per-
129
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0130.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Ikke peer-re-
viewed
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
cent of residents vaccinated was not significantly as-
sociated with whether covid-19 cases were reported,
nor the number of cases reported.
Observational study
France
31 residents and 59
staff members from a
nursing home pro-
spectively followed for
3 weeks after a resi-
dent had been diag-
nosed with covid-19
Retrospective regis-
try- and population-
based observational
cohort study
Denmark
39,040 LTCF resi-
dents (and 331,039
HCWs)
Registries-based co-
hort-study
Spain
299,209 LTCF-resi-
dents 65 years and
above
Vaccine
Vaccinated between December 27,
2020 and March 10, 2021
Direct and indirect effectiveness of
mRNA vaccination
For vaccinated persons with no previous infection,
vaccine effectiveness was 81.8 % (95 % CI 81.0 %–82.7
%), and 11.6 (95 % CI 11.3–11.9) cases were prevented
per 10,000 vaccinated/day. In those with previous in-
fection, effectiveness was 56.8 % (95 % CI 47.1 %–67.7
%). In nonvaccinated residents with no previous infec-
tion, risk decreased by up to 81.4 % (95 % CI 73.3 %–
90.3 %). The results confirm vaccine effectiveness in
Vaccine
March 2021
Infection rate
All non-vaccinated residents (5/5) versus half of those
vaccinated with BNT162b2 (13/26) were infected. Two
of 13 vaccinated versus 4 of 5 non-vaccinated resi-
dents presented severe disease. BNT162b2 did not
prevent the outbreak, but reduced transmission and
disease severity.
BNT162b2 mRNA vac-
cination did not pre-
vent an outbreak of
SARS COV-2 variant
501Y.V2 in an elderly
nursing home but re-
duced transmission
and disease severity
Bailly et al.
2021
medRxiv pre-
print
Peer-reviewed
Vaccine effectiveness
after 1st and 2nd dose
of the BNT162b2
mRNA Covid-19 Vac-
cine in long-term
care facility residents
and healthcare work-
ers – a Danish cohort
study
Direct and Indirect Ef-
fectiveness of mRNA
Vaccination against
Severe Acute Respira-
tory Syndrome Coro-
navirus 2 in Long-
Moustsen-
Helms et al.
2021
medRxiv pre-
print
Ikke peer-re-
viewed
Monge et al.
2021
Emerging In-
fectious Dis-
eases
Peer-reviewed
Vaccine
December 27, 2020 - February 18,
2021
Vaccine effectiveness/ number of
SARS-CoV2-cases
A VE of 52 % and 46 % in LTCF residents and HCW
within seven days, which increased to 64 % and 90 %
in the two groups respectively beyond seven days of
immunization was estimated. These findings supports
maintaining a two-dose schedule of the BNT162b2
mRNA Covid-19 Vaccine.
130
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0131.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Studiedesign/metode,
land, population
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Konklusion/hovedfund
Term Care Facilities,
Spain
Effectiveness of
Pfizer-BioNTech and
Moderna Vaccines in
Preventing SARS-
CoV-2 Infection
Among Nursing Home
Residents Before and
During
Widespread Circula-
tion of the SARS-CoV-
2 B.1.617.2 (Delta)
Variant —National
Healthcare Safety
Network, March 1–Au-
gust 1, 2021
Outbreak of SARS-
CoV-2 Lineage
20I/501Y.V1 in a Nurs-
ing Home Underlines
the Crucial Role of
Vaccination in Both
Residents and Staff
Investigation of an
Outbreak of covid-19
in a French Nursing
Home With Most Resi-
dents Vaccinated
Nanduri et al.
2021
Morbidity &
Mortality
Weekly Report
USA
The analysis included
10,428,783 aggregate
weekly resident
counts
Vaccine
March 1 - August 1 2021
Infection rates
this population and suggest indirect protection in non-
vaccinated persons.
Two doses of mRNA vaccines were 74.7 % effective
against infection among nursing home residents early
in the vaccination program (March–May 2021). During
June–July 2021, when B.1.617.2 (Delta) variant circula-
tion predominated, effectiveness declined significantly
to 53.1 %. Multicomponent covid-19 prevention strate-
gies, including vaccination of nursing home staff mem-
bers, residents, and visitors, are critical. An additional
dose of covid-19 vaccine might be considered for
nursing home and long-term care facility residents to
optimize a protective immune response.
Orsi et al. 2021
Vaccines
Peer-reviewed
Case report
Italy
20 residents
Vaccine
February 18 - March 15 2021
Vaccine effectiveness
Although the available mRNA SARS-CoV-2 vaccine
was not able to prevent several asymptomatic infec-
tions, it was able to avert most symptomatic disease
cases caused by the SARS-CoV-2 variant of concern
202012/01 in nursing home residents.
Burugorri-
Pierre et al.
2021
JAMA Net-
work Open
Cohort study
France
74 residents and 102
HCPs in one nursing
home
Vaccine
March 19 - April 18 2021
Vaccine effectiveness
This cohort study’s findings suggest that an outbreak
of covid-19 can occur among fully vaccinated NH resi-
dents. The study found evidence of transmission
among vaccinated residents, but few individuals who
were infected developed severe disease and 1 patient,
who was unvaccinated, died. These outcomes oc-
curred in a setting in which approximately 30 % of staff
members were vaccinated.
131
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0132.png
Titel
Forfatter, år,
tidsskrift
Starrfelt et el.
2021
medRxiv pre-
print
Ikke peer-re-
viewed
Studiedesign/metode,
land, population
Cohort study
Norway
31489 residents and
88549 HCW
Indsats, tidspunkt, effektmål/ef-
fektområde
Vaccine
Data was included six weeks prior to
vaccination start in Norway (27th of
December 2020), up to a PCR posi-
tive SARS-CoV-2 test, hospitalisation
with covid-19 as primary diagnosis or
covid-19 associated death, death
from any cause, or end of follow-up
(15th June 2021)
Vaccine effectiveness
Konklusion/hovedfund
High vaccine effec-
tiveness against
covid-19 infection and
severe disease among
residents and staff of
long-term care facili-
ties in Norway, No-
vember – June 2021
The VE against SARS-CoV-2 infection was 81.5 (95
%CI: 75.3 – 86.1 82.7 %) and 81.4 % (95 %CI: 74.5-86.4
%) ≥ 7 days after 2nd vaccine dose among residents
and staff respectively. The VE against covid-19 associ-
ated death was 93.1 % among residents, no hospitali-
sations occurred among HCW ≥7 days after 2nd dose.
Implementation of a
Coronavirus Disease
2019 Vaccination Con-
dition of Employment
in a Community Nurs-
ing Home
Ritter et al.
2021
JAMDA
Peer-reviewed
Case study
USA
246 staff in one nurs-
ing home
Vaccination as a condition of employ-
ment
January 5 - May 1, 2021
Vaccine uptake and staff turnover
Fewer than one-half of the staff were vaccinated prior
to the decision to pursue a vaccine COE. The facility
reached 100 % compliance with the vaccination COE
policy with 18 people who chose to resign and 7 peo-
ple who were exempt or on a leave of absence. In
combination with frequent, personalized outreach, a
covid-19 vaccination COE resulted in high staff vac-
cination rates and minimal staff turnover.
132
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0133.png
Bilagstabel 2.7
Reviews
Titel
Forfatter, år, tids-
skrift
Dykgraaf et al. 2021
JAMDA
Peer-reviewed
Studiedesign/metode, setting,
population, søgedato
Rapid narrative review
Nursing homes and long-term
care facilities
77 studies included
24 Nov 2020
Konklusion/hovedfund
Protecting Nursing
Homes and Long-
Term Care Facilities
From covid-19: A
Rapid Review of Inter-
national Evidence
Intervention studies provided strong support for widespread surveillance, early
identification and response, and rigorous infection prevention and control
measures. Symptom- or temperature-based screening and single point-preva-
lence testing were found to be ineffective, and serial universal testing of resi-
dents and staff was considered crucial. Attention to ventilation and environ-
mental management, digital health applications, and acute sector support were
also considered beneficial although evidence for effectiveness was lacking. In
observational studies, staff represented substantial transmission risk and
workforce management strategies were important components of pandemic
response. Higher-performing facilities with less crowding and higher nurse
staffing ratios had reduced transmission rates. Outbreak investigations sug-
gested that facility-level leadership, inter-sectoral collaboration, and policy
that facilitated access to critical resources were all significant enablers of suc-
cess.
Visitor restrictions have a high impact on the health and well-being of older
adults’ and their families. The main strategies and solutions employed to re-
duce social isolation and facilitate the communication between older adults’
and their families were the use of information and communication technologies,
family support groups, and the assignment of reference staff to each family.
Strategies and actions
to enable meaningful
family connections in
nursing homes during
the covid-19: A Scop-
ing Review
Veiga-Seijo,
Miranda-Duro &
Veiga-Seijo 2021
Clinical Gerontolo-
gist
Peer-reviewed
Scoping review
Nursing homes
10 studies included
October 2020
Coronavirus disease
2019 (COVID-19) in
long-term care facili-
ties: A review of epi-
demiology, clinical
presentations, and
containment interven-
tions
Gmehlin & Munoz-
Price 2020
Infection Control &
Hospital Epidemiol-
ogy
Peer-reviewed
Review
Long-term care facilities
20 studies included
Infection control interventions, such as cohorting and universal testing of staff
and residents, appear to be effective. Many studies have indicated the effec-
tiveness of these strategies to mitigate covid-19 outbreaks.
133
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0134.png
Titel
Forfatter, år, tids-
skrift
Stratil et al. 2021
Cochrane Database
of Systematic Re-
views
Peer-reviewed
Studiedesign/metode, setting,
population, søgedato
Rapid review
Long-term care facilities
22 studies included
22 January 2021
Konklusion/hovedfund
Non-pharmacological
measures imple-
mented in the setting
of long-term care fa-
cilities to prevent
SARS-CoV-2 infec-
tions and their conse-
quences: a rapid re-
view (Review)
Entry regulation measures (4 observational studies; 4 modelling studies): Most
studies showed that such measures were beneficial, but some studies found
no effects or unwanted effects, such as depression and delirium among resi-
dents in the context of visiting restrictions. Contact-regulating and transmis-
sion-reducing measures (6 observational studies; 2 modelling studies): Some
measures may be beneficial, but the evidence is very uncertain. Surveillance
measures (2 observational studies; 6 modelling studies): Routine testing of res-
idents and staff may reduce the number of infections, hospitalisations and
deaths among residents, although the evidence on the number of deaths
among staff was less clear. Testing more often, getting test results faster, and
using more accurate tests were predicted to have more beneficial effects. Out-
break control measures (4 observational studies; 3 modelling studies): These
measures may reduce the number of infections and the risk of outbreaks in fa-
cilities, but often the evidence is very uncertain. Combination measures (2 ob-
servational studies; 1 modelling study): A combination of different measures
may be effective in reducing the number of infections and deaths.
There is strong evidence to promptly introduce comprehensive infection con-
trol interventions in LCFTs: no admissions from inpatient wards with covid-19
patients; quarantine and monitor new admissions in single-patient rooms;
screen residents, staff and visitors daily for temperature and symptoms; and
staff work in only one home. Depending on the vaccination situation and the
current risk situation, visiting restrictions and meals in the residents’ own
rooms may be necessary, and reduce crowding with individual patient rooms.
Regional LTCF administrators should closely monitor and provide staff and PPE
resources.
Reducing Morbidity
and Mortality Rates
from covid-19, Influ-
enza and Pneumococ-
cal Illness in Nursing
Homes and Long-
Term Care Facilities
by Vaccination and
Comprehensive Infec-
tion Control Interven-
tions
Thomas 2021
Geriatrics
Peer-reviewed
Review
Nursing homes, long-term care
facilities
Six studies focusing on preventive
covid-19 interventions and out-
comes in LTCFs (this part is only a
smaller part of a broader set of
objectives of the review).
Search 4 January 2021 and again
9 March 2021
Preventing the trans-
mission of covid-19
and other corona-
viruses in older adults
Rios et al. 2020
Systematic Reviews
Rapid review
Long-term care facilities
The most common recommendation in the CPGs was establishing surveillance
and monitoring systems followed by mandating the use of PPE; physically dis-
tancing or cohorting residents; environmental cleaning and disinfection; pro-
moting hand and respiratory hygiene among residents, staff, and visitors; and
134
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0135.png
Titel
Forfatter, år, tids-
skrift
Peer-reviewed
Studiedesign/metode, setting,
population, søgedato
Nine practice guidelines included
in the review
31 July 2020
Konklusion/hovedfund
aged 60 years and
above living in long-
term care: a rapid re-
view
providing sick leave compensation for staff. Conclusions: Current evidence
suggests robust surveillance and monitoring along with support for IPAC initia-
tives are key to preventing the spread of covid-19 in LTCF. However, there are
significant gaps in the current recommendations especially with regard to the
movement of staff between LTCF and their role as possible transmission vec-
tors.
Though exact combinations of measures may vary depending on professional,
geographical, or cultural context, the rapid review identified swift and thorough
contact tracing and case isolation, effective PPE, syndromic surveillance and
testing, and staff zoning and/or cohorts as important considerations. These
measures should be paired with improved building ventilation and indoor air
quality.
COVID-19 Prevention
and Control Measures
in Workplace Settings:
A Rapid Review and
Meta-Analysis
Ingram et al. 2021
International Journal
of Environmental Re-
search and Public
Health
Peer-reviewed
Rapid review and meta-analysis
Different work place settings - in-
cluding nursing homes as a sepa-
rate category
61 studies included in the review -
hereof 11 from nursing home set-
tings
April 9th 2021
Consequences of vis-
iting restrictions dur-
ing the covid-19 pan-
demic: An integrative
review
Hugelius, Harada &
Marutani 2021
International Journal
of Nursing Studies
Peer-reviewed
Systematic, integrative review
Different settings related to health
care services: intensive care, pe-
diatric care, general medical care,
hospital care, palliative care and
nursing home
17 studies included in the review -
hereof five studies related to
nursing homes
November 30th 2020
Visiting restrictions had several consequences, mainly negative, for the pa-
tient’s health, the health and wellbeing of family members and the provision of
care. Among physical health consequences, reduced nutrition intake, de-
creased activities of daily living and increased physical pain and symptoms
were reported. Among mental health consequences for the patient, loneliness,
depressive symptoms, agitation, aggression, reduced cognitive ability and
overall dissatisfaction were observed. For family members, worry, anxiety and
uncertainty occurred, and they reported an increased need for information
from care providers. For care providers, visiting restrictions added the burdens
of ethical dilemmas, learning new technical means to enable social interaction
and an increased demand for communication with families and providing social
support to both family members and patients.
Novel evidence in this review details the impact of facility size, availability of
staff and practices of operating between multiple facilities, and for-profit sta-
A rapid systematic re-
view of measures to
protect older people
Frazer et al. 2020
Peer-reviewed
Rapid systematic review
LTCFs
135
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0136.png
Titel
Forfatter, år, tids-
skrift
BMJ Open
Studiedesign/metode, setting,
population, søgedato
38 studies included in the review
July 27th 2020
Konklusion/hovedfund
in long term care facil-
ities from covid-19
tus of facilities as factors contributing to the size and number of covid-19 out-
breaks. No causative relationships can be determined; however, this review
provides evidence of interventions that reduce transmission of covid-19 in long
term care facilities.
The overall certainty of evidence is very low. A number of interventions were
described with the potential to decrease covid-19 transmission:
Proactive facility-wide asymptomatic screening and routine testing of resi-
dents and staff and/or point-of-care testing
Infection control audits
Compliance with proper use of masks and other personal protective equipment
Cohorting
Technological tools (i.e., digital contact tracing, covid-19 app tool)
Social distancing
Enforcement of maximum occupancy in small areas
Voluntary staff self-confinement in facilities (i.e., spending ≥ 7 days a week
and 24 hours a day in the facility; sleeping in unused areas)
Oral thromboembolism prophylaxis
Evacuation from LTC facilities
Creation of negative pressure isolation wards
Policies to limit staff mobility between facilities
Update 2: March 9,
2021 1 Rapid Review
Update 2: What strat-
egies mitigate risk of
covid-19 outbreaks
and mortality in long-
term care facilities?
National Collaborat-
ing Centre for Meth-
ods and Tools 2021
ltccovid.org
Rapid review
LTCFs
42 publications included in the re-
view
February 1st 2021
Rapid review of the
evidence on impacts
of visiting policies in
care homes during the
covid-19 pandemic
Comas-Herrera et al.
2020
ltccovid.org
Preprint - not peer-
reviewed
Rapid review
Care homes
Four studies included for RQ 2
We found no evidence in the scientific literature so far that visitors have intro-
duced infections to care homes. This needs to be interpreted cautiously as vis-
its were not allowed in most countries during the first waves of the pandemic
and there are anecdotal reports of possible infections from visitors. In a pilot
project, opening 26 care homes to visitors did not result in any infections.
There is increasing evidence that the wellbeing of care home residents was se-
verely affected during the period that included visitor bans. Studies found high
136
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0137.png
Titel
Forfatter, år, tids-
skrift
Studiedesign/metode, setting,
population, søgedato
Konklusion/hovedfund
levels of loneliness and depression and worsening mood and behavioural prob-
lems. We found no direct evidence on impact on quality of care, but prior to the
pandemic there is evidence of substantial care provision by unpaid carers and
volunteers in care homes, suggesting that visiting restrictions may have re-
sulted in reductions in quality of care or additional work for care home staff.
Emerging Evidence on
Effectiveness of
covid-19
Vaccines Among Resi-
dents of Long-Term
Care Facilities
Salcher-Konrad,
Smith & Comas-Her-
rera 2021
JAMDA
Research letter
Pragmatic and rapid review
LTCFs
17 studies included in the review
February 22 - May 11 2021
Following the widespread rollout of vaccinations in LTC facilities, there is now a
growing body of evidence on the effectiveness of covid-19 vaccinations in
these populations. Studies range from providing evidence of vaccine effective-
ness at the individual level, facility level, and documenting immune response.
137
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595980_0138.png