SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 241
Offentligt

Decentrale beretninger fra

hjemmeplejen og plejecentre

under covid-19-epidemien

Delrapport 4

Emmy Hjort-Enemark Topholm og Pia Kürstein Kjellberg

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021

Decentrale beretninger fra hjemmeplejen og plejecentre under covid-19-epidemien –

Delrapport 4

e-ISBN: 978-87-7582-062-7

Modelfoto: Mathilde Bech/Cathrine Ertmann/VIVE

Projekt: 302005

Finansiering: Folketingets Social- og Ældreudvalg

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af bag-

grunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i

hjemmeplejen i perioden fra januar 2020 til april 2021. Formålet er

at følge op på og drage læring af udviklingen, så den kan omsættes

til forbedringer i epidemihåndteringen og sikre en bedre beskyt-

telse af ældre og sårbare borgere i fremtiden.

VIVEs opgaveløsning er inspireret af den svenske undersøgelse af

covid-19-smitte og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i

2020. Vi vil relatere epidemihåndteringen på nationalt, regionalt,

kommunalt og decentralt (institutions-) niveau til de rammer, der er

for opgaveløsningen – både i form af lovgivninger og i form af ar-

bejdsdelinger på tværs af institutioner, sektorer og centrale/decen-

trale styringsniveauer.

Denne delrapport 4 formidler de decentrale beretninger med fokus

på, hvad vi kan lære af erfaringerne med at forebygge og håndtere

smitte i hjemmeplejen og på plejecentre. Den er den fjerde af i alt

seks forskellige delrapporter, der gennemføres i forbindelse med

undersøgelsen. De øvrige delrapporter består af: et registerstudie

af dødeligheden (delrapport 1), et registerstudie af sammenhæn-

gen mellem test, smitte og dødelighed (delrapport 2), en kortlæg-

ning og analyse af de nationale tiltag (delrapport 3), en analyse af

de decentrale beretninger i samme periode (denne rapport), en

analyse af borgernes og de pårørendes perspektiver på håndterin-

gen (delrapport 5) samt et litteraturstudie af erfaringer med indsat-

ser (delrapport 6).

Analysen af de decentrale beretninger er gennemført som et kvali-

tativt komparativt casestudie. Der er gennemført interview med le-

dere og medarbejdere på fire plejecentre og i fire hjemmeplejeen-

heder fordelt på fem kommuner samt ledere og medarbejdere i de

fem kommuners forvaltninger. Interviewene er gennemført fra sep-

tember til november 2021.

VIVE vil gerne rette en stor tak til de fem kommuner for at stille de-

res erfaringer og tid til rådighed for rapporten, både til de ledere og

medarbejdere, der har deltaget i interview, og til de medarbejdere i

understøttende funktioner, der har bistået med interviewaftaler og

dokumentindsamling.

Analysen er gennemført af analytiker Emmy Hjort-Enemark Top-

holm. Projektchef Pia Kürstein Kjellberg har designet og kvalitets-

sikret analysen samt medvirket ved udvalgte interview. Studenter-

medhjælper Asbjørn Jensen Feldthaus har bidraget med transskri-

bering og kodning af interview samt dokumentbeskrivelser.

Rapporten er kvalitetssikret via internt review ved undertegnede

og eksternt review ved én dansk og to nordiske eksperter. Metode

og resultater er drøftet med en faglig følgegruppe bestående af

professorerne Peter Bjerre Mortensen (Aarhus Universitet), Morten

Balle Hansen (UCL Odense), Karen Andersen-Ranberg (Syddansk

Universitet) og Mette Nordahl Svendsen (Københavns Universitet).

Foreløbige resultater er fremlagt for Folketingets Social- og Ældre-

udvalgs underudvalg samt en bred gruppe af interessenter. Sund-

hedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsik-

kerhed har endvidere haft mulighed for at kommentere rapporten

for faktuelle fejl og mangler.

Mickael Bech

Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

Indledning

Formål

Design og metode

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

Decentrale beretninger om covid-19-udbrud og -dødsfald

Case 1: Plejecenter med stort smitteudbrud i foråret 2020

Case 2: Plejecenter med mindre smitteudbrud i efteråret 2020

Case 3: Hjemmeplejeenhed med smittetilfælde i efteråret 2020

Case 4: Plejecenter med større smitteudbrud i julen 2020/2021

Case 5: Hjemmeplejeenhed med smitteudbrud i foråret 2021

Case 6: Plejecenter med smitteudbrud i sensommeren 2021

Case 7: Hjemmeplejeenhed med overraskende lav smitte i hele

perioden

Case 8: Hjemmeplejeenhed med kun ét smittetilfælde i efteråret

2020

Opsamling

3.1

3.2

Epidemi- og hygiejneberedskab

Organisering og opgaver

Opnormering og etablering af hygiejneorganisationer

3.3 Praksisnær undervisning og vejledning

3.4 Opsamling

4.1

4.2

Retningslinjer

Kompleksitet i oversættelse, hyppighed og omfang

Korte tidsfrister for implementering

4.3 Kompleksitet i implementering og efterlevelse praksis

4.4 Opsamling

5.1

5.2

5.3

Værnemidler

Manglende adgang og prioritering af værnemidler

Værnemidler i borgerkontakten og i borgernes hjem

Opsamling

6.1

6.2

6.3

Isolation og besøgsrestriktioner på plejecentre

Retningslinjer er tidskrævende og har begrænset relevans

Ubalance i kravene til medarbejdere og pårørende

Konsekvenser for beboernes trivsel

6.4 Spørgsmålet om restriktionerne har stået mål med konsekvenserne

6.5

Opsamling

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

Test

Manglende adgang til test

Tilslutning og spørgsmålet om frivillighed

Potentiale for at kombinere testtyper

Ønske om at varetage testindsatsen for borgerne

Opsamling

8.1

8.2

8.3

8.4

Vaccination

Vaccination af beboere på plejecentre

Vaccination af borgere i hjemmeplejen

Fordeling af borgernes restvacciner og manglende adgang

Opsamling

Konklusion

Litteratur

Bilag 1 Deltagere

Bilag 2 Interviewguides

Bilag 3 Kodetemaer

Hovedresultater

Denne rapport formidler lederes og medarbejderes beretninger om covid-19-

udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen. Formålet med rappor-

ten er at skabe viden om, hvad vi kan lære af erfaringerne med at forebygge

og håndtere smitte i ældreplejen nationalt, kommunalt og decentralt.

Analysen er gennemført som et kvalitativt komparativt casestudie med otte

cases. Henholdsvis fire hjemmeplejeenheder og fire plejecentre deltager for-

delt på fem kommuner i tre regioner. Dertil repræsenterer casene variation på

tidspunktet for smittetilfælde, omfanget af smittetilfælde og smittetrykket i

kommunen på tidspunktet for smittetilfælde. Der er gennemført interview med

ledere, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere i hver case-en-

hed, ligesom der er gennemført interview med chefer, ledere og centrale med-

arbejdere i hver af de fem kommuners forvaltninger. Interviewene er gennem-

ført fra september til november 2021.

Hovedresultaterne beskriver først resultaterne af analysen af de otte cases på

smittetilfælde og -udbrud og dernæst resultaterne for hver af rapportens seks

tematiske kapitler. Hovedresultaterne afrundes med en konklusion, der peger

på, hvad vi kan lære på det nationale, kommunale og decentrale niveau.

Decentrale beretninger om covid-19-udbrud og -dødsfald

Rapportens otte cases på udvalgte smittetilfælde og -udbrud peger på, at

smitten primært er kommet ind via medarbejdere, der er smittet i privat sam-

menhæng, og sekundært via borgere, der er smittet (og ikke screenet) under

hospitalsindlæggelse. Dertil et eksempel på smitte via pårørende. Beretnin-

gerne peger endvidere på, at smitten har spredt sig som følge af især mang-

lende anvendelse af værnemidler, men også utilstrækkelig isolation, hygiejne-

indsats og manglende testindsats. Tidspunktet for smitte synes at have afgø-

rende betydning for omfanget af smittede og døde, da denne indvirker på ad-

gang til og kravene til anvendelse af værnemidler, på adgang til testindsats og

på opbyggelsen af rutiner og anvendelige retningslinjer, som understøtter ef-

fektiv smitteopsporing og -inddæmning i enhederne.

Epidemi- og hygiejneberedskab

Erfaringerne peger på, at der ikke har været tilstrækkelige epidemi- eller hygi-

ejneredskaber i de fem kommuner. Kommunerne nedsatte ved epidemiens ud-

brud grupper med covid-19-ansvarlige, der har haft ansvar for at understøtte

både forvaltningsniveauet og det decentrale niveau. 3 ud af 5 kommuner har

undervejs etableret reelle hygiejneorganisationer og ansat eller opnormeret

antallet af hygiejnesygeplejersker. Kommunernes erfaring er nemlig, at der ge-

nerelt, men især under en epidemi, er brug for specialistkompetencer inden

for hygiejne og infektionssygdomme for at kunne yde den nødvendige støtte

og vejledning. Der er også brug for indsigt i ældreområdet for at kunne yde

praksisnær vejledning og undervisning ude i praksis, der klæder medarbej-

derne på til at håndtere og forebygge smitte.

Retningslinjer

Myndighedernes retningslinjer har været afgørende, men også udfordrende at

håndtere effektivt for kommunerne, hvilket udgør en fundamental forudsæt-

ning for plejecentres og hjemmeplejeenheders evne til at forebygge og hånd-

tere smitte. Kommunernes opgave med at fortolke og oversætte retningslinjer,

der særligt i epidemiens første fase ændrede sig med stor hyppighed (fx vur-

dering af nærkontakt), har været tidskrævende og til tider uoverskuelig ifølge

deltagerne. De peger på behov for mere realistiske tidsfrister til implemente-

ring og bedre sammenhæng mellem tidsfristerne og udmeldingerne til befolk-

ningen. Der er endvidere behov for kortere, klarere og mere præcis kommuni-

kation, som er nemmere at oversætte og implementere i praksis. En anden be-

tingelse er selve arbejdet i hjemmeplejen og på plejecentre, herunder opga-

verne, borgernes og medarbejdernes kompetencer, som påvirker evnerne til at

efterleve retningslinjerne i praksis. Dertil påvirker øget ressourcepres, ekstra-

opgaver, travlhed og anvendelsen af vikarer medarbejdernes evne til at indop-

tage ny viden og ændre arbejdsgange i det tempo, epidemien kræver.

Værnemidler

Kommunernes manglende adgang til værnemidler er en væsentlig betingelse

for epidemihåndteringen i ældreplejen, særligt for de enheder, der rammes af

smitte i epidemiens første fase. Det opleves utrygt for ledere, medarbejdere

og borgere i ældreplejen, at de har måttet spare på værnemidler og prioritere

imellem borgerbesøg. Kommunerne har brugt tid og ressourcer på at skaffe

værnemidler andre steder uden at have ekspertisen til at vurdere dem og

uden at kunne indkøbe værnemidler af tilstrækkelig kvalitet. Det er en yderli-

gere betingelse, at arbejdet i borgers eget hjem og faciliteterne i borgers hjem

og på plejecenter udfordrer korrekt anvendelse af værnemidler, ligesom selve

arbejdsopgaverne med pleje og omsorg indebærer en smitterisiko. Den gen-

nemgående betragtning i interviewene er på den baggrund, at ældreplejen

fremover bør prioriteres på lige fod med hospitalsvæsenet i forhold til adgan-

gen til værnemidler.

Isolation og besøgsrestriktioner på plejecenter

Indførelse af besøgsrestriktioner og -forbud betragter interviewpersonerne

som et effektivt tiltag for at forebygge og håndtere smitte, ligesom de betrag-

ter isolation af beboere ved mistanke om eller tilfælde af smitte som effektivt.

Men interviewene peger også på, at isolation ikke igen bør anvendes som fo-

rebyggende tiltag, og ikke så længe øvrige tiltag som værnemidler, test og

vaccination er tilgængelige. Det skyldes dels en oplevelse af, at restriktio-

nerne til en vis grad har haft konsekvenser for beboernes trivsel og grebet ind

i deres grundlæggende frihed. Dels skyldes det erfaringer med, at implemen-

teringen af retningslinjerne har været ressourcetung og i flere tilfælde har haft

begrænset relevans for medarbejderne. I medarbejdernes blik har restriktio-

nerne taget ressourcer fra plejen af beboerne, og det har tilmed medført en

ubalance i deres indsats og kravene til de pårørende.

Test

De interviewede ledere og medarbejdere tillægger testindsatsen afgørende

betydning for deres evne til at forebygge og håndtere smitte. Men erfarin-

gerne er, at testindsatsen i ældreplejen er kommet for sent i gang. Manglende

adgang til test har især udgjort en udfordring for de enheder, der blev ramt af

smitte i epidemiens første faser. Interviewene beretter om stor tilslutning til de

to ugentlige PCR-test og negative oplevelser med indførelsen af kviktest. Der-

for er vurderingen også bredt set, at testindsatsen for medarbejderne bør

være frivillig, men nogle interviewdeltagere ønsker at stille det som krav til

medarbejderne, fx via kviktest inden vagtstart. Testindsatsen for borgerne har

indebåret et tæt samarbejde og ansvarsdeling med regionerne, men der er

flere oplevelser med ventetid og dermed unødig isolation af borgerne samt

smittespredning. På den baggrund udtrykker interviewene bredt set ønske om

øget decentralt ansvar, hvor kommunerne også kan varetage testindsatsen for

borgerne.

Vaccination

På tværs af kommuner (og tre regioner) fremstår vaccinationsindsatsen som

en opgave, der har krævet mange ressourcer kommunalt og decentralt. Ople-

velsen er, at der fra første til efterfølgende stik er sket væsentlige forbedrin-

ger i vaccinationsindsatsen for borgere på plejecentre og i hjemmeplejen. Op-

gaven er blevet mindre kompleks, mindre ressourcetung og mere fleksibel,

fordi vaccinerne er kommet tættere på borgerne. Vaccinationsindsatsen for

medarbejderne er forbundet med større utilfredshed særligt i hjemmeplejen,

som føler sig nedprioriteret. Medarbejderne i ældreplejen blev i første omgang

tilbudt borgernes restvacciner efter kommunale prioriteringer, og flere er ble-

vet vaccineret sent og ikke som sundhedspersonale. Den manglende adgang

til vaccination er et problem for smitten i ældreplejen, for de tilgængelige

medarbejderressourcer og har ifølge ledere også påvirket tilslutningsgraden.

Konklusion

Rapporten finder, at kommunerne vurderer de anvendte tiltag i epidemihånd-

teringen – værnemidler, testindsats, vaccinationsindsats, skærpede hygiejne-

krav samt isolation og besøgsrestriktioner – centrale for hjemmeplejens og

plejecentrenes muligheder for at forebygge og håndtere smitte. Erfaringerne

peger på, at tiltagene er både meningsfulde og virkningsfulde. Dette med en-

kelte undtagelser, som har ført til både over- og underimplementering. Dertil

er der gennemgående ønske om ikke at anvende besøgsforbud som forebyg-

gende tiltag, så længe der er adgang til de relevante tiltag som test og værne-

midler.

Den centrale udfordring for hjemmeplejen og plejecentre har været manglende

adgang til disse centrale indsatser – særligt værnemidler, test og vaccination.

Der er gennemgående ønske om fremadrettet at prioritere ældreplejen på lige

fod med det øvrige sundhedsvæsen, ikke mindst idet medarbejderne er en

primær smittekilde og arbejdet helt uundgåeligt indebærer tæt fysisk kontakt

med netop de borgere, det er ønsket at beskytte. Derudover er der ønske om,

at de nationale retningslinjer er målrettet virkeligheden, arbejdsbetingelserne

og medarbejderne i ældreplejen, er korte og klare samt gives med realistiske

tidsfrister for implementering.

På kommunalt niveau er erfaringen, at der er behov for veletablerede hygiej-

neorganisationer med specialistkompetencer inden for hygiejne og indsigt i

ældreplejen – generelt men især under en epidemi som covid-19. Kommuner-

nes covid-19-ansvarlige har spillet en central rolle med at oversætte og imple-

mentere retningslinjerne og yde praksisnær støtte og vejledning ude på enhe-

derne. Læringen er, at medarbejderne har brug for vejledning i at håndtere de

konkrete situationer, de står i, fx ude i borgers hjem, som kan udfordre efterle-

velsen af retningslinjer – især i forhold til korrekt anvendelse af værnemidler

og håndhygiejne.

I forlængelse heraf er erfaringen, at efterlevelsen af retningslinjer i praksis for-

drer fysisk tilstedeværelse af ledere, hygiejneansvarlige eller decentrale nøg-

lepersoner for at sikre formidling og implementering til fastansatte og vikarer i

alle vagtlag, samt at der er brug for et vedvarende fokus på kompetenceud-

vikling af medarbejderne inden for hygiejne.

Indledning

Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for

covid-19-udbrud med smitte og covid-19-dødsfald på plejecenter og i hjem-

meplejen i Danmark 2020-2021. Denne rapport er del af en samlet undersø-

gelse, der består af i alt seks delrapporter.

Baggrunden for undersøgelsen er jf. Sundhedsudvalgets beretning, at:

”covid-

19 er i særlig høj grad en trussel mod de ældste og mest plejekrævende i vores

samfund. Verden over har sygdommen i særlig grad ramt beboere på plejecen-

tre med mange dødsfald til følge. Desværre også i Danmark på trods af, at be-

skyttelsen af de ældre og sårbare var i fokus allerede i foråret 2020. Pr. 17. ja-

nuar 2021 er 719 plejecenterbeboere afgået ved døden med covid-19. Det er 40

% af alle covid-19-dødsfald i Danmark Derfor finder et flertal i Folketinget det

vigtigt både at undersøge, hvordan vi som samfund var forberedt på en epidemi

på ældreområdet, og hvordan vi som samfund håndterede epidemien i ældre-

sektoren henover 2020 og de første måneder af 2021. Der skal følges op på og

drages læring af den udvikling, der er sket, så den kan omsættes til forbedringer

i epidemihåndteringen i fremtiden og i det hele taget sikre en bedre beskyttelse

af ældre og sårbare borgere.”

(Sundhedsudvalget 2021).

Formålet med undersøgelsen er ifølge Sundhedsudvalgets beretning, at

”sty-

relser, regioner, kommuner og plejecentre bliver bedre forberedte og vil være i

stand til at mindske negative konsekvenser af eventuelle fremtidige udbrud af

smitsomme infektionssygdomme på plejecentre og i ældreplejen.”

(Sundheds-

udvalget 2021).

Den samlede undersøgelse skal via de seks delrapporter ”

identificere de ulø-

ste sundhedsfaglige udfordringer i forhold til epidemihåndtering på plejehjem

og i ældreplejen. Derfor skal undersøgelsen indeholde både en beskri-

vende/sammenlignende del, en vurderende del og en del med anbefalinger til

fremadrettet arbejde”

(Sundhedsudvalget 2021).

Denne rapport formidler resultaterne af den fjerde delrapport, der handler om

de decentrale beretninger. Det vil sige beretningerne fra ledere og medarbej-

dere i hjemmeplejen, på plejecentre og i forvaltningerne, som har haft ansva-

ret for at forebygge og håndtere covid-19 i ældreplejen med de betingelser,

der blev stillet herfor. Med afsæt i deres erfaringer og perspektiver bidrager

denne rapport til besvarelsen af følgende af Sundhedsudvalgets spørgsmål i

den vurderende del

(Sundhedsudvalget 2021):

◼

Hvor forberedte var myndigheder og danske plejecentre og ældreplejen i

marts 2020 på at håndtere de sundhedsfaglige udfordringer, som udbrud

af smitsomme infektionssygdomme som fx covid-19 giver?

◼

Var de beslutninger, som danske myndigheder tog under covid-19-epide-

mien i marts 2020 og igen, da smitteudbruddene steg igen i november-

december 2020, egnede til at forhindre, at især de allermest sårbare, der

bor på plejecenter, og som modtager ældrepleje i eget hjem, blev smittet

med covid-19?

◼

Hvilke forhold på det enkelte plejecenter har haft betydning for smitteud-

brud, hvad betyder eksempelvis plejecentrenes og ældreplejens generelle

epidemi- og hygiejneberedskab, og hvilken betydning har arbejdsorgani-

sering på plejecentre, de faglige kompetencer hos personale, personale-

allokering samt brugen af samme vikarer på flere plejecentre inden for

den enkelte kommune?

◼

Hvordan er smitten kommet ind og har spredt sig på plejecentre, og hvad

har været de vigtigste smittekilder?

◼

Hvorledes var adgangen til værnemidler, brug af rutinemæssige test,

ibrugtagen af kviktest til ansatte og pårørende samt ekstra hjælp til at

håndtere ekstra krav til de skærpede hygiejnekrav påvirket smittespred-

ningen?

◼

Vurdering af de enkelte tiltags effekt på smittespredningen i forhold til de

negative konsekvenser, som indsatserne også har haft for plejecenterbe-

boernes personlige frihed, trivsel og velvære. Hvilke af de gennemførte

tiltag, som fx besøgsrestriktioner, smitteopsporing, inddæmning herunder

karantæne, var adækvate og proportionelle i forhold til de nævnte forhold

og i forhold til plejecenterbeboernes grundlæggende rettigheder?

Ydermere bringer denne delrapport input til

den anbefalende del

i form af for-

midling af kommuneres oplevelser. Rapportens konklusioner og læresætninger

retter sig således mod følgende ønsker i Sundhedsudvalgets opdrag til under-

søgelsen (Sundhedsudvalget 2021):

◼

Anbefalinger til, hvordan vi kan lære af de erfaringer, der er opnået un-

dervejs i epidemien for at sikre, at vi i fremtiden vil være bedre rustede,

hvis der skulle opstå en tilsvarende situation.

◼

Anbefalinger til, hvilke enkelte tiltag og forholdsregler, der med fordel kan

anvendes i en lignende situation i fremtiden.

◼

Anbefalinger til, hvordan der sikres en effektiv implementering af de for-

skellige tiltag.

1.1

Formål

Formålet med denne rapport er at skabe praksisnær viden om kommunernes

erfaringer med at forebygge og håndtere covid-19 i ældreplejen i perioden

marts 2020 til august 2021

. Undersøgelsesspørgsmålet er:

Hvad kan vi lære af erfaringerne med forebyggelse og håndtering af smitte på

i alt fire plejecentre og fire hjemmeplejeenheder i op til otte kommuner?

Rapporten besvarer spørgsmålet ved at formidle oplevelserne og perspekti-

verne fra ledere og medarbejdere på det decentrale niveau og på forvaltnings-

niveauet. Denne viden omsættes til læresætninger for såvel det nationale,

kommunale og decentrale niveau med henblik på at bidrage til udviklingen af

et fremtidigt epidemiberedskab på alle niveauer af ældreplejen.

I belysningen af undersøgelsesspørgsmålet lægger rapporten vægt på at be-

skrive, hvilke udfordringer og muligheder der knytter sig til arbejdet med at fo-

rebygge og håndtere smitte i form af de betingelser, der gør sig gældende i

ældreplejen. Det gælder både de mere generelle betingelser, hvorunder arbej-

det foregår, som de betingelser, der er blevet stillet undervejs i epidemien –

fra nationalt og kommunalt hold. Endvidere har rapporten fokus på at afdække

forskelle og ligheder mellem de fire plejecentre og fire hjemmeplejeenheder,

som har været ramt af smitte i varierende omfang og på forskellige tidspunk-

ter af epidemien, hvilket har indflydelse på deres forudsætninger for at fore-

bygge og håndtere smitte.

1.2

Design og metode

Analysen er designet som et kvalitativt komparativt casestudie med otte cases

(Yin 2014). Formålet med dette design er at kunne belyse forskelle og ligheder

i kommunernes og enhedernes erfaringer med at forebygge og håndtere

smitte under varierende betingelser. Efter aftale optræder alle kommuner og

deltagere anonymt i rapporten.

Undersøgelsesperioden for den samlede undersøgelse er januar 2020 til april 2021, men denne delrap-

port har omfattet perioden efter sommer, da dette var centralt for de decentrale fortællinger om

epidemien og for erfaringer med smitteudbrud i perioder med forskellige betingelser for smittefore-

byggelse og -håndtering.

1.2.1

Case-udvælgelse

Der er anvendt en strategisk tilgang til case-udvælgelsen. Valget af kriterier

for case-udvælgelse bunder i ønske om at opnå 1) variation omkring smitte for

at belyse forskelle i oplevelser og perspektiver og 2) repræsentativitet med

henblik på at øge generaliserbarhed. På den baggrund varierer rapportens

otte cases på følgende parametre: Der er rekrutteret fire plejecentre og fire

hjemmeplejeenheder. Disse fordeler sig på fem kommuner. Der er variation

omkring smitte, så casene repræsenterer større og mindre smitteudbrud såvel

som begrænset smitte i kommuner med samtidigt højt/lavt smittetryk. Dertil

repræsenterer casene tilfælde af smitte på forskellige tidspunkter af epide-

mien fordelt over hele undersøgelsesperioden fra marts 2020 til august 2021.

De øvrige kriterier, der bidrager til at sikre repræsentativitet, er variation på

privat/kommunal leverandør, kommunestørrelse, kommunetype (by/land) og

geografisk spredning. Tabel 1.1 viser fordelingen af cases på disse kriterier:

Tabel 1.1

Cases fordelt på udvælgelseskriterier

Case-enhed

Omfang af smitte i

de decentrale en-

heder

Smittetryk i

kommunen på

tidspunktet for

smitte

Højt

Meget højt

Lavt

Meget højt

Middel

Meget højt

Lavt

Tidspunkt for

smittetil-

fælde/udbrud

Geografisk

fordeling

Case 1: Kommunalt ple-

jecenter

Case 2: Privat plejecen-

ter

Case 3: Kommunal

hjemmeplejeenhed

Case 4: Kommunalt ple-

jecenter

Case 5: Privat leveran-

dør af hjemmepleje

Case 6: Kommunalt ple-

jecenter

Case 7: Kommunal

hjemmeplejeenhed

Case 8: Kommunal

hjemmeplejeenhed

Note:

Stort smitteudbrud

Mindre smitteudbrud

Større smitteudbrud

Mindre smitteudbrud

Få smittetilfælde

Ét smittetilfælde

Forår 2020

Efterår 2020

Vinter 2020/2021

Forår 2021

Sommer 2021

Efterår 2020

Hovedstaden

Nordjylland

Sydjylland

Hovedstaden

Sydjylland

Hovedstaden

Sydjylland

Det kommunale smittetryk er vurderet ud fra sammenligning med landsgennemsnittet i den pågældende måned. Det er beregnet på

incidens pr. 100.000 ud fra data på bekræftede tilfælde fra SSI: https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/download-fil-med-over-

vaagningdata. Lavt=under landsgennemsnit, middel=på niveau med landsgennemsnittet, højt=over landsgennemsnittet, meget

højt=omkring dobbelt så højt som landsgennemsnittet.

Rekrutteringen af case-enheder er foregået på forskellig vis. I nogle tilfælde

har VIVEs indgang været den enkelte case via desk research eller forhånds-

kendskab, og i andre tilfælde har indgangen været kommunen ud fra det kom-

munale smittetryk, hvorefter kommunen har peget på case-enheder ud fra

omfanget af smitte decentralt. Det har ikke været muligt at rekruttere en case

helt uden smitte af hverken borgere eller medarbejdere, en hjemmeplejeenhed

med et stort smitteudbrud eller en privat leverandør med stort smitteomfang.

1.2.2

Gennemførelse af interview

Casestudiet anvender kvalitative interview. Kvalitative interview bidrager til at

skabe viden om kommunernes erfaringer med, refleksioner om og perspekti-

ver på epidemien, herunder de muligheder og udfordringer, der knytter sig til

forebyggelse og håndtering af smitte.

Dataindsamlingen har tilstræbt en bottom up-tilgang, hvor interview med ledere

og medarbejdere decentralt er gennemført før interviewene i forvaltningerne.

Dermed bidrager interviewene på forvaltningsniveau også til at supplere og nu-

ancere de decentrale erfaringer. I hvert enkelt case-enhed er der gennemført

interview på det decentrale niveau og på forvaltningsniveauet. Interviewene på

det decentrale niveau bidrager med indblik i ’casen’ på hhv. smitte/ikke-smitte,

oplevelserne blandt lederne og medarbejderne i frontlinjen samt praksisnært

indblik i epidemihåndteringen i borgerkontakten. Interviewene på forvaltningsni-

veauet bidrager med viden om opgaverne i epidemihåndteringen på dette ni-

veau i samspillet mellem det nationale, regionale og decentrale niveau samt per-

spektiver på de anvendte tiltag og implementeringen heraf.

Den enkelte kommune/enhed har udvalgt deltagerne til interview ud fra et krav

om, at de var ansat der under epidemien. Efter kommunernes eget ønske er

halvdelen af casebesøgene gennemført fysisk og den anden halvdel virtuelt.

Alle interview på forvaltningsniveau er gennemført virtuelt eller telefonisk.

Bilag 1 indeholder en oversigt over deltagerne fordelt på organisationsniveauer

og faggrupper i de enkelte cases og kommuner. I alt er der på det decentrale ni-

veau gennemført interview med 16 ledere og 33 medarbejdere (sygeplejersker

og social- og sundhedsmedarbejdere). Disse interview har primært taget form

som gruppeinterview med en varighed på 60-120 minutter alt efter antallet af

deltagere. Interviewene med decentrale ledere har taget form som både grup-

peinterview og individuelle interview af omtrent 30-60 minutters varighed. På

forvaltningsniveau er der i alt gennemført interview med ni ledere på forskellige

niveauer inden for sundheds- og ældreområdet og otte medarbejdere i under-

støttende funktioner med opgaver i relation til epidemien, herunder primært

medarbejderne ansvarlige for covid-19-indsatsen og for hygiejneindsatsen. In-

terview med ledere på forvaltningsniveauet har typisk været individuelle, mens

interview med medarbejdere har været både individuelle og som gruppeinter-

view. Disse interview har varet mellem 30-90 minutter.

Interviewene har taget afsæt i interviewguides målrettet hhv. ledere og med-

arbejdere på det decentrale niveau og en interviewguide målrettet forvalt-

ningsniveauet (Bilag 2). Disse interviewguides består overordnet og gennem-

gående af følgende temaer: beskrivelser af ’casen’, adgang til hjælp og støtte,

retningslinjer, værnemidler, test, vaccination, adfærd og etiske overvejelser

samt udfordringer og fremadrettede muligheder.

Interviewene er gennemført i efteråret 2021 fra september til november. Dette

undersøgelsestidspunkt har betydning for analysens udsigelseskraft. For det

første er deltagerne udfordrede af at huske tilbage på konkrete smittetilfælde

og tiltag, hvilket udfordrer konsistensen i deres iagttagelser. For det andet kan

deres oplevelser af epidemihåndteringen være farvet af at blive interviewet

herom på et tidspunkt, hvor der er en oplevelse af at være ’ovre’ epidemien,

og hvor der ikke gælder nogle særlige restriktioner på ældreområdet.

1.2.3

Behandling og analyse af interviewdata

Alle interview er optaget elektronisk, og der er efterfølgende taget udførligt

referat. Referaterne er kodet i NVivo ud fra interviewguidens temaer samt nye

temaer og undertemaer i interviewmaterialet (Bilag 3). Der indgår en analyse

af hvert enkelte case. Hver case beskriver interviewpersonernes oplevelser

med smittetilfælde og vurderinger af smittekilder og -årsager i form af a) hvad

er casen, b) hvad skete der (ikke) og c) hvorfor skete det (ikke). Tematiserin-

gen af referaterne danner afsæt for en samlet, tematisk analyse af erfarin-

gerne med centrale temaer på tværs af de otte cases og fem kommuner.

Denne rapport formidler således forskelle og ligheder i beretningerne på tværs

af de mest fremtrædende temaer. Rapporten anvender i begrænset udstræk-

ning citater som ’power quotes’ (Pratt 2008). Det vil sige særligt stærke cita-

ter, som bruges til at illustrere generelle analytiske pointer. I den tematiske

analyse anvendes casene også som eksempler på analytiske pointer primært

med henblik på at illustrere variation i deltagernes oplevelser. Interviewperso-

nerne omtales anonymt med angivelse af overordnet stillingsbetegnelse og

case på det decentrale niveau. Rapporten anvender generelt betegnelsen

’borgere’ og specifikt betegnelsen ’beboere’, når der kun er tale om erfaringer

fra plejecentre.

Dataindsamlingen består endvidere af dokumenter fra kommunerne, som be-

skriver lokale retningslinjer og arbejdsgange under epidemien, fx actioncards

og drejebøger i forbindelse med vaccinationsindsatsen. Disse dokumenter an-

vendes i rapporten til kontekstforståelse og beskrivelse af fremgangsmåder

og arbejdsgange i kapitel 7 og 8.

1.3

Læsevejledning

Kapitel 2 indeholder rapportens decentrale beretninger om covid-19-udbrud

og -dødsfald. Disse beretninger beskriver det primære smittetilfælde for hver

af rapportens otte cases i kronologisk rækkefølge med afsæt i decentrale le-

deres og medarbejderes fortællinger. Kapitlet samler op på tværs af de otte

cases og peger på ligheder og forskelle i forhold til, hvordan smitten slap ind

og (ikke) spredte sig.

Herefter følger en tematisk analyse, som består af seks kapitler. Hvert kapitel

beskriver et centralt tema på tværs af cases, kommuner samt det decentrale

niveau og forvaltningsniveauet. Den tematiske analyse har fokus på at af-

dække forskelle og ligheder i beretningerne.

Kapitel 3 beskriver kommunernes epidemi- og hygiejneberedskab ved epide-

miens begyndelse og udviklingen heri. Beredskabets kompetencer og opgaver

på forvaltningsniveauet og på det decentrale niveau belyses.

Kapitel 4 beskriver betydningen af de nationale retningslinjer men også kom-

pleksiteten forbundet med at håndtere dem – på forvaltningsniveauet og på

det decentrale niveau. Kapitlet peger på, hvor der er behov for forbedringer i

myndighedernes understøttelse af ældreplejens epidemihåndtering.

Kapitel 5 handler om værnemidler. Kapitlet beskriver lederes og medarbejde-

res oplevelser af adgangen til og prioriteringen af ældreplejen samt udfordrin-

ger med at anvende værnemidler i praksis i plejen og omsorgen af borgere.

Kapitel 6 undersøger tiltag med isolation og besøgsrestriktioner på plejecentre

i form af udfordringer med at implementere tiltagene, og hvilke konsekvenser

disse tiltag har for såvel beboere som medarbejdere. Kapitlet diskuterer heref-

ter vurderingerne af, om disse konsekvenser har stået mål med effekten.

Kapitel 7 omhandler testindsatsen. Kapitlet beskriver adgangen til test, kom-

munernes organiseringer af testindsatsen og dennes betydning for medarbej-

dertilslutningen til test. Dernæst diskuterer kapitlet potentialerne i testindsat-

sen for at teste borgere og kombinere testtyper.

Kapitel 8 handler om vaccinationsindsatsen og undersøger, hvilke muligheder

og udfordringer der knytter sig til vaccinationen af medarbejdere og borgere

på hhv. plejecentre og i hjemmeplejen samt diskuterer prioriteringerne heri-

mellem.

Kapitel 9 er rapportens konklusion. Denne samler op på erfaringerne på tværs

af rapportens kapitler og omsætter disse til læresætninger rettet mod det na-

tionale, kommunale og decentrale niveau.

Decentrale beretninger om

covid-19-udbrud og -dødsfald

Dette kapitel præsenterer rapportens otte cases på smittetilfælde på hen-

holdsvis fire plejecentre og i fire hjemmeplejeenheder fordelt på fem kommu-

ner. Kapitlet præsenterer disse decentrale enheders beskrivelser af til-

fælde/udbrud med covid-19-smitte og eventuelle dødsfald. Der er her fokus

på udvalgte, primære smittetilfælde og ikke på samtlige smittetilfælde i enhe-

derne i perioden.

Præsentationerne er bygget op således, at der først gives en kort introduktion

til den decentrale enhed (plejecenteret/hjemmeplejeenheden). Derefter be-

skrives lederes og medarbejderes fortællinger om, hvordan smitten slap ind og

spredte sig – eller ikke spredte sig – og hvorfor. Samtlige decentrale ledere og

medarbejdere er spurgt ind til det/de smittetilfælde, case-enheden er udvalgt

på baggrund af. Fælles er, at det har været udfordrende at huske tilbage på

isolerede smitteeksempler, hvilket har betydning for præsentationernes detal-

jeringsgrad. Casene præsenteres i kronologisk rækkefølge. Kapitlet afrundes

med en opsamling, der sammenligner oplevede smittekilder og årsager på

tværs af de otte cases.

2.1

Case 1: Plejecenter med stort smitteudbrud i

foråret 2020

Case 1 er eksempel på et stort smitteudbrud på et plejecenter i foråret 2020

Det smitteudbrud, som plejecenteret er interviewet om, skete i begyndelsen af

marts, da landet lukkede ned. Omfanget strakte sig til smitte på flere afdelin-

ger blandt såvel beboere som medarbejdere. I alt blev cirka 30 beboere smit-

tede, og 16 afgik ved døden – nogle af og nogle med covid-19, fortæller le-

derne. Interviewpersonerne kan ikke huske præcist hvor mange, men blot at

’flere’ medarbejdere var smittede.

Ifølge de interviewede lederes vurderinger er smitten kommet ind via forskel-

lige kilder. De mener, at de første smittekilder er to beboere, der under ind-

læggelse på hospital er blevet smittet og udskrevet med (uopdaget) smitte.

Projektets delrapport 1 finder, at der er en overdødelighed i Region Hovedstaden, der er dobbelt så høj

som i de øvrige regioner

Derefter er det hovedsageligt medarbejdere (smittet i privat sammenhæng),

der smittede beboere, og sidenhen beboere, der smittede hinanden.

Plejecenteret forsøgte at kontrollere smitten

”efter bedste evne”

ved at lave

zoneinddeling og isolere smittede beboere. Lederne oplevede, at der ikke var

noget epidemiberedskab hverken nationalt, kommunalt eller decentralt. De

beskriver det som at være fuldstændig alene og uden nogen hjælp at hente.

De oplevede det som at være i

”en krigszone”

, hvor smitten

”eksploderede

imellem hænderne”

på dem. Samtidig modtog de flere retningslinjer fra de na-

tionale myndigheder, som ændrede sig flere gange om dagen, hvilket gjorde

det svært at implementere og efterleve dem.

Da den første etage bliver ramt, er der ikke mulighed for at teste. Det, fortæl-

ler de, skyldes lang ventetid og forsinkelse hos 1813, som varetog testindsat-

sen. Derudover kunne man på dette tidspunkt ikke få testet medarbejdere og

beboere, som ikke viste symptomer på covid-19 eller som viste symptomer,

der endnu ikke var klassificeret som tegn på covid-19. En yderligere etage når

at blive ramt, inden de får adgang til test af beboere og medarbejdere. Le-

derne peger på, at de først fik det

”afgørende”

overblik over smitten, da de

kunne teste. To uger senere kunne plejecenteret teste hele huset.

Endelig oplevede plejecenteret at være

”truet på leverancer”

af værnemidler

(primært kitler), som gav bekymring for mangel, hvorfor de genbrugte og spa-

rede på anvendelsen af værnemidler.

På dette tidspunkt er der altså flere forhold, som vanskeliggør effektiv opspo-

ring og inddæmning af smitte, herunder især adgang til centrale tiltag som test

og værnemidler samt opbygning af rutiner og erfaring med smittehåndtering.

Efter dette store smitteudbrud i starten har plejecenteret været ramt af min-

dre, mere drypvise smittetilfælde og ingen covid-19-relaterede dødsdal. Kon-

kret mindes de interviewede ledere 6-7 beboere i løbet af efteråret 2020 og 4

medarbejdere, der har været ramt af smitte. I disse tilfælde har smitten ikke

spredt sig mellem medarbejdere eller mellem medarbejdere og beboere. Af år-

sager hertil peger lederne på forebyggende, systematisk testindsats, brug af

værnemidler og afstand.

2.2

Case 2: Plejecenter med mindre smitteudbrud i

efteråret 2020

Case 2 er eksempel på et mindre smitteudbrud på et plejecenter i efteråret

2020. I alt blev tre beboere og én medarbejder smittet under udbruddet, som

er plejecenterets eneste tilfælde af smitte.

Smitten blev opdaget ved, at en beboer får symptomer og bliver testet positiv.

Plejecenteret fortæller, at smitten opdages kort tid efter, beboeren er kommet

hjem efter indlæggelse på hospital (for anden sygdom). Deres hypotese er

derfor, er beboeren er blevet smittet under indlæggelsen, men at hospitalet

ikke har testet borgeren i forbindelse med indlæggelsen, hvilket ifølge pleje-

centeret er årsagen til, at smitten kommer ind. Det er desuden en generel op-

levelse på dette plejecenter, at hospitalet ofte har

”glemt”

at teste patienterne

for covid-19.

Plejecenterlederen iværksætter smitteopsporing i samarbejde med kommu-

nens hygiejneansvarlige. Denne finder to øvrige smittede beboere og en smit-

tet medarbejder. Den ene smittede beboer er mandens kone, som han har haft

tæt kontakt med. Den anden er hans nabo, men denne forlader sjældent sin

stue og har ikke været i kontakt med hverken ægteparret eller den smittede

medarbejder. Det er derfor et mysterium for plejecenteret, hvordan naboen er

blevet smittet. De forventer, at medarbejderen er blevet smittet i kontakten

med beboeren, hvor det ikke altid er muligt at anvende mundbind, fordi han

har demens og problemer med hørelsen. Hverken medarbejderen eller de to

øvrige beboere havde symptomer. Ifølge interviewene afgik den mandlige be-

boer ved døden, men havde sygdom i forvejen, så plejecenteret kan ikke vur-

dere, om han døde af eller med covid-19.

2.3

Case 3: Hjemmeplejeenhed med smittetilfælde

i efteråret 2020

Case 3 er eksempel på en hjemmeplejeenhed med et smittetilfælde i efteråret

2020, som var enhedens første smittetilfælde.

Den interviewede leder fortæller, at to medarbejdere i hhv. dag- og aftenvagt

blev smittet på samme tidspunkt, men i privat sammenhæng. Smitten blev op-

daget ved, at den ene medarbejder fik symptomer. Ifølge interviewene er den

ene medarbejder blevet smittet af sin mand, som er blevet smittet på sit ar-

bejde. Medarbejderens barn har smittet den anden medarbejders barn i sko-

len, som så har smittet medarbejderen.

Det var dog nødvendigt at teste og isolere 13 borgere, fordi den ene medar-

bejder ifølge interviewpersonerne ikke havde anvendt værnemidler i kontakten

med borgerne. Interviewene giver ikke svar på, hvorfor medarbejderen ikke

har anvendt værnemidler. Smitteopsporingen fandt ingen smittede blandt

medarbejdernes borgere eller øvrige smittede medarbejdere.

Hjemmeplejeenheden har efterfølgende haft yderligere en smittet medarbejder.

Som årsag til den generelt lave smitte i enheden peger de interviewede social-

og sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker på lav baggrundssmitte, at alle

medarbejdere har fulgt retningslinjerne, og at det også bare skyldes held.

2.4

Case 4: Plejecenter med større smitteudbrud i

julen 2020/2021

Case 4 er eksempel på et smitteudbrud på et plejecenter henover julen

2020/2021. I alt blev seks beboere og to medarbejdere smittet under dette

smitteudbrud. Ifølge lederne blev en i forvejen meget syg beboer indlagt og

afgik ved døden som følge af covid-19.

Smitten blev opdaget via den forebyggende testindsats med to ugentlige PCR-

test af medarbejderne. Her opdages en smittet medarbejder, som ifølge lederne

er smittet i privat sammenhæng. Herefter iværksatte man test af alle medarbej-

dere og alle beboere på den afdeling, medarbejderen havde været på.

De interviewede fortæller, at de oplevede markant ventetid på PCR-test (op til

halvanden uge) ved den regionale podeenhed, da de opdager smitten (denne

oplevelse genfindes i delrapport 3, som peger på generel ventetid på PCR-test

i denne periode). Det udgjorde en udfordring for deres muligheder for at ind-

dæmme smitte. Det medførte også usikkerhed i enheden, fordi den potentielt

manglende testindsats ikke stemte overens med de gældende retningslinjer

og betød risiko for sygefravær blandt medarbejdere, hvis flere nåede at blive

smittet som følge heraf. Grundet et i forvejen godt samarbejde med en prakti-

serende læge, som er tilknyttet plejecenteret, lykkes det hurtigt at inddæmme

smitten. Plejecenteret foretog selv podningen af beboere på den ramte afde-

ling og medarbejdere og afleverede prøverne ved lægen, som behandlede

prøverne og gav svar. Det gjorde en stor forskel for plejecenteret, at lægen

var

”medgørlig”

i lederens blik, fordi de oplevede at have kontrol over smitten

og lykkedes med hurtig isolation og zoneinddeling.

Smitteopsporingen viste seks (ud af otte) smittede beboere og én smittet

medarbejder. De interviewede vurderer, at den første medarbejder har smittet

de seks beboere og den anden medarbejder, men de kan ikke pege på, hvor-

dan det er sket.

I alt har omkring 15 medarbejdere været smittede frem til undersøgelsestids-

punktet, mens det kun er få borgere, smitten har spredt sig til. Alle medarbej-

dere er ifølge lederne blevet smittet i privat sammenhæng. Interviewene peger

på to primære årsager til den generelt lave smitte, som er en

”overforsigtig-

hed”

i implementeringen af retningslinjer i forbindelse med hjemsendelse af

medarbejdere, der viser symptomer, samt tæt samarbejde med kommunens

covid-19-ansvarlige generelt og under udbruddet.

2.5

Case 5: Hjemmeplejeenhed med smitteudbrud i

foråret 2021

Case 5 er eksempel på smitteudbrud i en hjemmeplejeenhed i foråret 2021.

Under udbruddet blev i alt 1 borger og 10 medarbejdere smittet.

Smitten blev opdaget ved, at en medarbejder fik symptomer og meldte sig

smittet. De interviewede finder det mest sandsynligt, at medarbejderen er ble-

vet smittet i privat sammenhæng og efterfølgende har smittet borgeren, for

borgeren er meget alene og har ikke nogen pårørende. Lederen forklarer, at

den pågældende medarbejder næsten er i hjemmet hele dagen, da borgeren

har brug for rigtig meget hjælp, og at smitten kan være spredt ved at begge

”har drukket af samme kop eller noget”

. På dette tidspunkt var der ikke krav

eller anbefalinger om anvendelse af værnemidler ud over de almindelige hygi-

ejniske principper. Borgeren har herefter smittet de øvrige medarbejdere, som

har været i hjemmet – men der er ikke øvrige borgere, der efterfølgende blev

smittet af medarbejderne.

Ud over dette smitteudbrud har leverandøren været ramt af få og drypvise

smittetilfælde i hele perioden. Det har primært været medarbejdere, der er

smittet i privat sammenhæng. De interviewede peger på, at det har virket at

efterleve retningslinjerne, følge de hygiejniske principper, og at medarbejdere

melder sig syge ved mindste symptom.

2.6

Case 6: Plejecenter med smitteudbrud i

sensommeren 2021

Case 6 er eksempel på et større smitteudbrud på et plejecenter i sensomme-

ren 2021. I alt ni medarbejdere og tre beboere blev smittet.

Smitten bliver opdaget via den forebyggende testindsats med to ugentlige

PCR-test af medarbejderne. I første omgang finder man ikke smitte blandt de

beboere, der har været i kontakt med de påviste medarbejdere. Efter yderli-

gere smittetilfælde blandt medarbejderne bliver alle beboere på plejecenteret

testet, og her finder man tre smittede beboere. De interviewede mener, at de

primære smittekilder til udbruddet er to afløsere, som har haft weekendvagter

på plejecenteret og har smittet beboerne, som så har smittet medarbejdere.

Ifølge interviewene er begge afløsere uvaccinerede. Den ene, fortæller inter-

viewpersonerne, har været på udlandsrejse og har ikke ladet sig teste ved

hjemkomst. Den anden ved de ikke, hvordan vedkommende er blevet smittet.

På dette tidspunkt er den forebyggende testindsats lav, fordi samfundssmit-

ten er lav, og størstedelen af beboere og medarbejdere er vaccinerede. Der er

ikke retningslinjer om anvendelse af værnemidler eller andet ud over de almin-

deligt gældende hygiejniske principper. De interviewede peger på, at årsagen

til smittespredningen formentlig er, at der ikke har været anvendt værnemidler

i kontakten med beboerne. Hygiejnesygeplejersken beretter endvidere om en

række udfordringer med smitteinddæmningen, hvor ikke alle beboere har væ-

ret korrekt isolerede, og ikke alle medarbejdere har udført korrekt håndhygi-

ejne og anvendelse af værnemidler. Dertil havde plejecenteret ikke opsporet

nærkontakter korrekt, idet man er gået ud fra tidspunktet for testsvaret frem

for testtidspunktet.

2.7

Case 7: Hjemmeplejeenhed med overraskende

lav smitte i hele perioden

Case 7 er eksempel på en hjemmeplejeenhed med få smittetilfælde gennem

epidemien til trods for et generelt højt smittetryk i kommunen. I efteråret 2020

havde enheden et tilfælde af smitte blandt to medarbejdere. I det ene tilfælde

har en medarbejder i planlæggerfunktion været smittet (i privat sammenhæng)

og har smittet en udkørende medarbejder, der ikke har overholdt afstandskra-

vet til planlæggeren. Den udkørende medarbejder har ikke smittet nogle bor-

gere.

I alt har enheden haft yderligere én smittet medarbejder og omkring 7-10 smit-

tede borgere ud af enhedens cirka 400 borgere, hvoraf

”nogle”

ifølge lederen

er døde med covid-19. De interviewede fortæller, at borgerne er blevet smittet

privat, og at smitten ikke har spredt sig til medarbejderne. Enheden har ikke

haft tilfælde af smitte fra medarbejder til borger.

Af årsager til smitte blandt borgerne peger de interviewede ledere og medar-

bejdere på, at hjemmeplejeenhedens distrikt har en stor del borgere med et-

nisk minoritetsbaggrund. Deres opfattelse er, at det har ført til smitte i fami-

lien, fordi mange familiemedlemmer bor sammen, samt at disse borgere ikke

har forståelse for epidemien og retningslinjerne.

Af årsager til, at smitten ikke har spredt sig fra borgere til medarbejdere, pe-

ger interviewpersonerne på fokus på symptomer hos borgerne – bestilling af

test til borgerne, anvendelse af alle værnemidler hos disse borgere med mis-

tanke om smitte og slutrengøring

”i længere tid, end man egentlig behøvede”

Dertil peger de på fokus på kontinuitet i borgerkontakten, at de har været

gode til at følge og implementere retningslinjer og praktiseret generel forsig-

tighed.

2.8

Case 8: Hjemmeplejeenhed med kun ét

smittetilfælde i efteråret 2020

Case 8 er eksempel på en hjemmeplejeenhed med et enkelt smittetilfælde

frem til undersøgelsestidspunktet. I det smittetilfælde blev en borger smittet,

og ingen medarbejdere blev smittet.

Interviewpersonerne beretter, at borgeren er blevet smittet af sin søn, der bor

i København, men har været på besøg. Det blev opdaget ved, at sønnen blev

testet positiv, og borgeren derfor blev testet efterfølgende. Det gav ikke an-

ledning til at hjemsende og isolere nærkontakt-medarbejdere, og der skete

heller ikke smittespredning fra borgeren til medarbejderne. Ifølge de inter-

viewede skyldes det, at medarbejderne havde anvendt værnemidler i kontak-

ten med borgeren.

På et generelt plan peger ledere og medarbejder på flere årsager til, at de er

lykkedes med at undgå smitte. Det handler overordnet set om, at medarbej-

derne har været

”dedikerede”

, haft forståelse for epidemien og taget ansvar

for at efterleve retningslinjerne, om en kommune, der var hurtig til at løse pro-

blemer, fx med mangel på værnemidler. Dertil er der

”ingen tvivl”

om, at lav

baggrundssmitte også er en årsag i interviewpersonernes perspektiv.

2.9

Opsamling

Tabel 2.1 sammenfatter de otte cases decentrale beretninger om, hvordan

smitten slap ind og (ikke) spredte sig og hvorfor i de udvalgte smittetilfælde/-

udbrud, som enhederne er udvalgt på baggrund af.

Tabel 2.1

Decentrale beretninger om kilder og årsager til covid-19-smitte og -

dødsfald

Hvad er ca-

sen?

Hvem og

hvor

mange

blev

smit-

tet/døde

30 bor-

gere (16

døde) og

"flere per-

sonaler"

Hvordan

kom smit-

ten ind?

Hvorfor

spredtes

smitten (po-

tentielt)?

Hvorfor

spredtes

smitten ikke

mere?

Kontekst

Case

Plejecenter

med stort ud-

brud i foråret

2020

Borgere ud-

skrevet fra

hospital og

medarbej-

dere smittet

privat

Manglende ad-

gang til test og

værnemidler,

ikke opbyggede

rutiner til op-

sporing og ind-

dæmning af

smitte, uklare

og hyppigt skif-

tende retnings-

linjer

Manglende

brug af værne-

midler ved bor-

ger med de-

mens, nær bor-

ger-til-borger

kontakt og

uforklaret

smitte til tredje

beboer

Manglende

brug af værne-

midler (den ene

medarbejder)

Isolation og zo-

neinddeling

Stort kommu-

nalt plejecenter

i en stor kom-

mune i Region

Hovedstaden

med generelt

højt smittetryk

Case

Plejecenter

med mindre

udbrud i ef-

teråret 2020

3 borgere

(1 død) og

1 medar-

bejder

Borger ud-

skrevet fra

hospital

Hurtig smitte-

opsporing med

hjælp fra hygi-

ejneansvarlig +

adskilte boliger,

generel op-

mærksomhed

på hygiejne og

brug af værne-

midler (blandt

personalet)

Test og isola-

tion af 13 bor-

gere (men in-

gen var smittet)

+ lav bag-

grundssmitte

PCR-test til-

knyttet prakti-

serende læger

(pga. ventetid

regionalt), zo-

neinddeling af

beboere og

personale + ge-

nerel stor hygi-

ejnebevisthed

og overimple-

mentering af

retningslinjer

Mindre privat

plejecenter i en

mindre kom-

mune i Region

Nordjylland

med generelt

lavt smittetryk

Case

Hjemmepleje-

enhed med

mindre ud-

brud i efter-

året 2020

Plejecenter

med større

smitteudbrud

i julen

2020/2021

0 borgere

og 2 med-

arbejdere

Medarbej-

dere smittet

privat

Hjemmepleje-

enhed i mindre

kommune i Re-

gion Sydjylland

med generelt

lavt smittetryk

Mellemstort

kommunalt ple-

jecenter i større

kommune i Re-

gion Hovedsta-

den med gene-

relt højt smitte-

tryk

Case

6 borgere

(1 død) og

2 medar-

bejdere

Medarbej-

dere smittet

privat

Medarbejderen

er asymptoma-

tisk og opdages

først ved PCR-

screening, ufor-

klaret smitte-

spredning

Hvad er ca-

sen?

Hvem og

hvor

mange

blev

smit-

tet/døde

1 borger

og 10

medarbej-

dere

Hvordan

kom smit-

ten ind?

Hvorfor

spredtes

smitten (po-

tentielt)?

Hvorfor

spredtes

smitten ikke

mere?

Kontekst

Case

Hjemmepleje-

enhed med

mindre smit-

teudbrud i

foråret 2021

Medarbej-

dere smittet

privat

Medarbejder

smitter borger

(nærkontakt)

som efterføl-

gende smitter

de andre med-

arbejdere

Manglende

brug af værne-

midler, mangel-

fuld smitteop-

sporing og ge-

nerel mangel-

fuld hygiejne

Medarbejderne

er generelt set

gode til at

overholde ret-

ningslinjerne og

melde sig syge,

hvis de har

symptomer

Hurtig testind-

sats fra kom-

munalt team,

efterfølgende

smitteopspo-

ring og ind-

dæmning med

hjælp fra hygi-

ejnesygeplejer-

ske

Opmærksom-

hed på sympto-

mer, test og

ekstra hygiejne

ved borgere

med mistænkt

risikoadfærd +

generel god

retningslinjeef-

terlevelse i bor-

ger-personale-

kontakten

Test, isolation

og generel ret-

ningslinjeefter-

levelse i det

konkrete til-

fælde + lav

baggrunds-

smitte

Større privat le-

verandør af

hjemmepleje i

stor kommune i

Region Hoved-

staden med ge-

nerelt højt smit-

tetryk

Mellemstort

kommunalt ple-

jecenter i større

kommune i Re-

gion Sydjylland

med generelt

højt smittetryk

Case

Plejecenter

med mindre

udbrud i sen-

sommeren

2021

3 borgere

og 9 med-

arbejdere

Uvaccine-

rede aflø-

sere smittet

privat

Case

Plejecenter

med ’overra-

skende lav

smitte’ i hele

perioden

7-10 bor-

gere og 3

persona-

ler i hele

perioden

Borgere

smittet pri-

vat og med-

arbejdere

smittet pri-

vat

Medarbejdere

overholder ikke

afstandskrav.

Manglende ef-

terlevelse af

retningslinjer

blandt borgerne

i lokalområdet.

Hjemmepleje-

enhed i større

kommune i Re-

gion Hovedsta-

den med gene-

relt højt smitte-

tryk

Case

Hjemmepleje-

enhed med

kun ét smitte-

tilfælde i hele

perioden

1 borger,

0 perso-

naler i

hele peri-

oden

Borger

smittet af

pårørende

Pårørende på

besøg ’fra Kø-

benhavn’, der

efterfølgende

testes positiv

Hjemmepleje-

enhed i mindre

kommune i Re-

gion Sydjylland

med generelt

lavt smittetryk

Note:

Tabellen illustrerer pointer fra decentrale beretninger om covid-19-smitte og -dødsfald med fokus på specifikke tillælde af smitte

men også med angivelse af årsager til begrænset smitte generelt. Tabellen er udarbejdet på baggrund af interview med ledere og

medarbejdere fra fire plejecentre og fire hjemmeplejeenheder gennemført i perioden september-november 2021.

Tabel 2.1 viser forskelle i forhold til antallet af smittede borgere og medarbej-

dere samt antallet af dødsfald blandt borgere. I ét tilfælde er kun borgere

smittet, og i ét tilfælde er kun medarbejdere smittet. I de øvrige seks cases er

både borgere og medarbejdere smittet. I tre cases er der sket dødsfald af eller

med covid-19. I case 1 er 16 ud af 30 smittede borgere afgået ved døden. I

case 2 er 1 ud af 3 smittede beboere afgået ved døden. I case 4 er 1 ud af 6

borgere afgået ved døden. På det fjerde plejecenter med smitteudbrud, case

6, er der ikke dødsfald blandt de tre smittede beboere – på dette tidspunkt i

sensommeren 2021 er de fleste beboere vaccinerede. Flest døde findes i case

1, som blev ramt af smitte umiddelbart efter epidemiens udbrud – på et tids-

punkt, hvor der kun var begrænset viden, rutiner og adgang til test/værnemid-

ler (projektets delrapport 1 finder en overdødelighed i Region Hovedstaden,

der er dobbelt så høj som i de øvrige regioner).

Endvidere viser Tabel 2.1 de angivne årsager til, hvordan smitten kom ind og

spredte sig. I 2 ud af 8 cases vurderes det, at smitten er kommet ind via bor-

gere, der har været indlagt på hospitalet og ikke er blevet screenet inden ud-

skrivelse. De eksempler, der handler om, at borgerne er blevet smittet under

indlæggelse, hører til den første og anden fase af epidemien. I 2 ud af 8 cases

er smitten kommet ind via pårørende, der har smittet borgere. I 6 ud af de 8

cases er det medarbejderne, der er blevet smittet privat, som har bragt smit-

ten ind (projektets delrapport 2 finder ved analyse af test og smitte i tråd her-

med, at ansatte i højere grad end pårørende er kilde til smitteudbrud). Heri-

gennem indikerer de decentrale beretninger om de udvalgte smittetilfælde/-

udbrud, at baggrundssmitten – og altså kommunernes generelle smittetryk –

har betydning for covid-19-udbrud og -dødsfald i hjemmeplejen og på pleje-

centre. Dette understøtter interviewpersonernes perspektiver, for de peger

på, at årsagerne til begrænset smitte dels er et spørgsmål om held, dels bun-

der i et lavt kommunalt smittetryk. Andre interviewpersoner, særligt case 4 og

7, peger på, at adfærd, som ikke følger myndighedernes retningslinjer, er år-

sag til smitte blandt borgerne i lokalområdet. Endelig rummer beretningerne

også en oplevelse af, at ikke alle smittetilfælde kan forklares, fx case 2 og

case 4, der ikke kan forklare, hvordan smitten har spredt sig til beboerne.

På tværs af cases peger beretningerne på flere årsager til hhv. lav smitte eller

smittespredning. I 5 ud af 8 cases angives manglende brug af værnemidler

som direkte eller medvirkende årsag til smittespredning. Omvendt peger be-

retningerne også på anvendelse af værnemidler som årsag til begrænset

smitte. Anvendelse af værnemidler står således som centralt i beretningerne

om covid-19-udbrud og -dødsfald. I en enkelt case (7) er manglende overhol-

delse af afstandskrav årsag til smitte mellem to medarbejdere. Derudover pe-

ger beretningerne på følgende årsager til begrænset smittespredning: zone-

inddeling, isolation, opsporing af nærkontakter, test af medarbejdere og bor-

gere samt korrekt hygiejne. Der har været forskellige betingelser for disse år-

sager, som varierer med tidspunktet for smitte. For eksempel vidner omfanget

af smitteudbrud og dødsfald i case 1 om, at der i starten af epidemien ikke var

tilstrækkelig adgang til de tiltag, der berettes som virksomme.

Tidspunktet for smitte har betydning for, om der er adgang til og krav om an-

vendelse af værnemidler i borgerkontakten. Der er fx ikke tilstrækkelig adgang

til værnemidler, da case 1 bliver ramt, og der er ikke krav på tidspunktet for

smitte i case 5 og 6, der bliver ramt af smitte i hhv. foråret og sensommeren

2021, hvor vaccinationsudrulningen er påbegyndt.

Tidspunktet for smitte har ligeledes betydning for testindsatsen. Der er fx ikke

forebyggende eller opsporende testindsats, da case 1 bliver ramt i foråret

2020, men heller ikke da case 4 bliver ramt i julen 2020/2021, fordi der er ven-

tetid på den regionale testindsats. Case 4 vidner i denne forbindelse om be-

tydningen af samarbejdet med almen praksis, idet de forkorter ventetiden til

PCR-test.

Tidspunktet for smitte har også betydning for, om der kommunalt og decen-

tralt er opbygget rutiner for smittehåndtering, og om der er et beredskab såvel

nationalt som kommunalt til at understøtte det decentrale niveau. Der er fx be-

tydelig forskel i beretningerne fra hhv. case 1 og case 4, hvor case 4 i mod-

sætning til case 1 oplever hurtigt at have kontrol over smitten og få opsporet

og inddæmmet smitten, til trods for et højt smittetryk i det omgivende sam-

fund og lang ventetid på regional testindsats. Case 4 har ligeledes få, kendte

retningslinjer at støtte sig op ad i modsætning til case 1, hvor retningslinjerne

først skal udvikles. Dertil beretter case 1 om manglende understøttelse fra

kommunen, mens hjælp fra kommunens hygiejneansvarlige fremhæves i to an-

dre cases. Til gengæld fremstår erfaring igennem tid ikke som tilfældet i case

6, der rammes af smitteudbrud i sensommeren 2021. Her berettes om ukorrekt

opsporing, isolation og hygiejneindsats trods tidspunktet for smitteudbrud. Li-

geledes er case 6 eksempel på uvaccinerede medarbejdere, der er smittet pri-

vat og ikke er blevet testet, som smittekilder.

Rapporten finder ikke forskelle i beretningerne på baggrund af, om enheden er

kommunal eller privat.

De tiltag og årsager, som her kommer til syne i de decentrale beretninger, ud-

foldes tematisk og på tværs af case-enheder i de følgende kapitler, der også

inddrager perspektiver fra kommunernes forvaltningsledere og -medarbej-

dere. Undervejs refereres til casene for at eksemplificere disse tværgående

pointer.

Epidemi- og

hygiejneberedskab

Kommunernes epidemi- og hygiejneberedskab samt organisering af hygiejne-

indsatsen udgør væsentlige forudsætninger for de decentrale enheders evne

til at forebygge og håndtere smitte. Dette kapitel beskriver udviklingen i orga-

niseringen af og kompetencerne heri i de fem deltagerkommuner, deres vig-

tigste opgaver og deres betydning for de decentrale enheder.

3.1

Organisering og opgaver

I starten af epidemien etablerede de fem deltagerkommuner grupper af ’covid-

19-ansvarlige’ i nye hygiejneberedskaber, som sammen med krisestabene

havde til formål at understøtte epidemihåndteringen på forvaltningsniveauet

og på det decentrale niveau. Etableringen af disse grupper vidner om, at der i

de deltagende kommuner ikke var et generelt epidemi- og hygiejneberedskab

at trække på hverken kommunalt eller decentralt. Kommunerne havde inden

epidemien ’hygiejneansvarlige’ i udkørende sygeplejerskefunktioner, konsulen-

ter (med baggrund som sygeplejersker) og ’hygiejnegrupper’ med deltagelse

af fx ledere af sygeplejen eller decentrale ledere. Èn kommune (som er en stor

kommune) havde inden epidemien én hygiejnesygeplejerske i forvaltningen,

men erfaringen herfra er, at dette ikke er tilstrækkelige ressourcer under en

epidemi som covid-19. I to kommuner havde man samarbejdsaftaler med regi-

onernes hygiejnesygeplejersker, men oplevelsen her er, at disse prioriterede

deres indsats til hospitalerne og derfor ikke bidrog med tilstrækkelig under-

støttelse af kommunerne.

De covid-19-ansvarliges baggrunde varierer på tværs af kommunerne og af-

spejler de tilgængelige ressourcer i kommunerne på dette tidspunkt. Det er fx

akademikere og sygeplejersker i konsulentfunktioner, medarbejdere og ledere

i sygeplejen og kvalitetsafdelinger og øvrige sundhedsprofessionelle. Fælles

er, at grupperne er organiseret tæt på krisestabene og den øvrige ledelse på

sundheds- og ældreområdet. Som det vil fremgå af kapitel 3 har disse grupper

varetaget flere opgaver relateret til implementeringen af tiltag under epide-

mien (og ikke kun i ældreplejen, men også på andre velfærdsområder). I rela-

tion til hygiejneindsatsen har de imidlertid spillet en væsentlig rolle i fraværet

af reelle hygiejneorganisationer i kommunerne.

Flere cases (jf. kapitel 2) har erfaret, hvad hhv. fraværet og tilstedeværelsen

af et hygiejneberedskab betyder. Det gælder fx Case 1 (som blev ramt af et

stort smitteudbrud i starten af marts 2020). Sådan oplever plejecenterlederen

udbruddet:

Vores udfordring var, at vi var ramt, før man for alvor vidste, hvad det

var. Og beredskabet var slet ikke på plads. (…) Vi stod alene med det.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller vores egen forvaltning var klare i

mæglet omkring håndteringen. Og mens smitten eksploderede mel-

lem hænderne på os, så oplevede vi, at den hjælp, vi kunne få, var ik-

keeksisterende. Alle var gået hjem. (Decentral leder, case 1)

Her fortæller lederne, at kommunens ene hygiejnesygeplejerske kom ud på

plejecenteret under udbruddet, men ikke i tilstrækkelig grad kunne under-

støtte dem, fordi der også var smitte på en række andre af kommunens pleje-

centre. Det rummer en udfordring for et plejecenter, der

”kører 24/7”

, og hvor

alle medarbejdere i alle vagtlag skal vide, hvad de præcist skal gøre. På dette

tidspunkt var der ikke nogle retningslinjer, arbejdsgange eller rutiner på plads,

og personalet på plejecenteret fortæller, at de forsøgte at inddæmme smitten

”efter bedste evne”

. Teamet af covid-19-ansvarlige blev først nedsat under-

vejs i smitteudbruddet, og der gik nogle uger, før teamet var etableret og

kunne yde støtte. Lederne i case 1 bemærker desuden, at det vigtigste behov

som decentral enhed er at få vejledning og støtte fra praktikere med erfaring

fra virkeligheden, for at hjælpen gør nytte. Under udbrud er der således behov

for et beredskab i form af et korps af

”trænede medarbejdere”

, der kan tage

fysisk ud til de smitteramte enheder.

Case 6 har fx også mærket betydningen af et hygiejneberedskab men med

omvendt fortegn. Her er oplevelsen, at det at have en hygiejnesygeplejerske,

da plejecenteret blev ramt af et smitteudbrud i sommeren 2021, gjorde en stor

forskel for enhedens evne til at inddæmme smitten og dermed for at afkorte

udbruddets varighed og minimere smittespredning. Ifølge lederen af sygeple-

jen illustrerer udbruddet

”virkelig værdien i at have”

en hygiejnesygeplejerske,

som har de fornødne kompetencer, og som er fysisk tilstede ude i enhederne

ved smittetilfælde.

3.2

Opnormering og etablering af

hygiejneorganisationer

Blandt de interviewede ledere og medarbejdere i forvaltningerne er erfaringen,

at det har været nødvendigt at opruste kommunernes organisering af hygiejne-

indsatsen. Således har 3 ud af 5 kommuner undervejs valgt enten at opnormere

antallet af hygiejnesygeplejersker eller at ansætte en hygiejnesygeplejerske.

Den generelle erfaring er, at kommunerne har behov for specialistkompeten-

cer for at kunne varetage hygiejneindsatsen generelt men især under eksem-

pelvis epidemier. Der har været behov for at styrke organiseringen af hygiej-

neindsatsen med den rette faglige baggrund (dybdegående indsigt i infekti-

onssygdomme og de grundlæggende hygiejniske principper) og beslutnings-

kompetence. Dels skal hygiejneorganisationernes medarbejdere levere kvalifi-

ceret og konkret rådgivning til ledelsen og selvstændigt kunne fortolke og om-

sætte retningslinjer til praksis. Dels skal de kunne formidle deres viden til

medarbejderne i ældreplejen igennem praksisnær undervisning og vejledning

generelt og under udbrud.

Rapporten rummer dog også eksempler på kommuner, som vurderer at være

lykkedes med opgaven trods mangel på specialiseret hygiejneviden i det ned-

satte hygiejneberedskab. Interviewene i de decentrale enheder i kommunen

understreger dette. Oplevelsen her er, at de ansvarlige medarbejdere fra tea-

met har bidraget med vigtig og praksisnær støtte fysisk ude hos enhederne.

Kommunerne beretter, at de føler sig bedre rustede til at håndtere lignende si-

tuationer i fremtiden. Det fortæller interviewpersonerne på tværs af forvaltnin-

ger og decentrale enheder. Dels fordi der er opbygget erfaringer og rutiner

blandt ledere og medarbejdere, dels fordi der er udviklet materiale vedrørende

arbejdsgange, vaccinationsplaner, beredskabsplaner mv. at trække på.

3.3

Praksisnær undervisning og vejledning

En gennemgående oplevelse er – uagtet kommunernes organisering af hygiej-

neindsatsen generelt og under covid-19 – at det decentrale niveau har brug

for støtte og vejledning, at det er ’hands on’, at det er praksisnært og foregår i

praksis. Det gælder såvel i forebyggelse af smitte og håndtering af smittetil-

fælde. Kommunernes etablering af grupper med covid-19-ansvarlige har der-

for haft stor betydning for de decentrale medarbejderes oplevelse af have

haft tilstrækkelig adgang til hjælp og støtte.

Fysisk tilstedeværelse og nærvær af ledere eller ansvarlige med praksisviden

omkring hygiejne og smittehåndtering er en central læring. Det er en pointe i

interviewene på det decentrale niveau, at tilstrækkelig implementering kræver

vejledning og undervisning i praksis. Det er helt lavpraktisk rådgivning i kon-

krete situationer hos borgerne, medarbejderne har brug for. Eksempelvis at

”

her bør man have en spritstander, eller der bør være den her slags pose til

vasketøj”,

der ifølge en direktør kræver det ”

helt særlige hygiejneblik

”, som en

hygiejnesygeplejerske har. Det illustrerer også disse citater:

Det er ikke nok bare at sende en instruks ud og så regne med, at det

bliver gjort ude i enhederne – nej, det gør de ikke. Man er nødt til at

komme ud og følge op.

(Leder af sygeplejen)

En ting er at lave en vejledning til at beskrive det og lave en film –

noget andet er at stå i det. Det er ikke nødvendigvis en oversæt-

telse, man kan lave 1:1. For hvad så, når jeg har den her hånd, der er

uren? Hvordan gør man det der?

(Forvaltningsleder)

Der er varierende oplevelser med, hvorvidt de covid-19-ansvarlige er lykkedes

med praksisnær undervisning og vejledning. Langt de fleste interviewede

medarbejdere oplever at have haft tilstrækkelig adgang til støtte, som primært

er foregået pr. mail og telefon. De peger dertil på, at også deres nærmeste le-

der og sygeplejersker (især på plejecentrene, hvor de arbejder tæt sammen)

har udgjort en primær kilde til støtte og sparring. Det samme gør de interview-

ede decentrale ledere, hvoraf flere har fx ydet vejledning i anvendelse af vær-

nemidler på daglig basis.

De fleste steder har de ansvarlige været fysisk ude på enhederne for at un-

derstøtte implementeringen af retningslinjer, fx overholdelse af afstandskrav,

placering af spritdispensere, opbevaring af værnemidler, zoneinddeling mv. Li-

gesom de under udbrud har været ude på enhederne for fx at understøtte

smitteopsporing. Nogle af de ansvarlige har fulgt medarbejderne på borgerbe-

søg for at yde rådgivning i konkrete situationer. De har endvidere undervist

medarbejderne virtuelt og fysisk.

Nogle medarbejdere har dog også haft en oplevelse af, at covid-19-grupperne

har

”været langt væk”

”har holdt sig på rådhuset”

. I de tilfælde udtrykker de

ønske om, at de havde været mere tilstede ude på enhederne. Interviewene

rummer også eksempler på, at vejledningen og undervisningen i hygiejneind-

satsen ikke altid har været så praksisnær, som det kræver. Der er blandt et

eksempel om en videoguide, der skal vise korrekt anvendelse af værnemidler.

Men fordi videoen er optaget på en sygeplejeklinik med andre og mere sterile

forhold end ude i borgernes hjem, er den ikke retvisende i forhold til den situa-

tion, medarbejderne står i.

En enkelt af de deltagende kommuner har uddannet nøglepersoner i hver de-

centrale enhed til at sikre implementering og efterlevelse i praksis. Disse nøg-

lepersoner havde særlig kompetence til at håndtere værnemidler, udbrud og

formidle retningslinjer til alle medarbejdere på tværs af vagtlag, lokale instruk-

ser samt undervise kolleger fx om hygiejne og på- og aftagning af værnemid-

ler. Flere af de interviewede ledere og medarbejdere peger på fordelene ved

en sådan model. Erfaringerne fra den pågældende kommune er, at indsatsen

har været effektfuld, fordi kompetencerne er tilstede decentralt, hvilket ska-

ber den nødvendige adgang til hjælp og sparring, som medarbejderne i ældre-

plejen har behov for. Den samme oplevelse gør sig gældende blandt de de-

centrale ledere, som fortæller, at deres fysiske tilstedeværelse ude i enhe-

derne har været afgørende for at understøtte medarbejderne.

3.4