Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 241
Offentligt
2595978_0001.png
Decentrale beretninger fra
hjemmeplejen og plejecentre
under covid-19-epidemien
Delrapport 4
4
Emmy Hjort-Enemark Topholm og Pia Kürstein Kjellberg
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Decentrale beretninger fra hjemmeplejen og plejecentre under covid-19-epidemien –
Delrapport 4
© VIVE og forfatterne, 2022
e-ISBN: 978-87-7582-062-7
Modelfoto: Mathilde Bech/Cathrine Ertmann/VIVE
Projekt: 302005
Finansiering: Folketingets Social- og Ældreudvalg
VIVE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0003.png
Forord
Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af bag-
grunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i
hjemmeplejen i perioden fra januar 2020 til april 2021. Formålet er
at følge op på og drage læring af udviklingen, så den kan omsættes
til forbedringer i epidemihåndteringen og sikre en bedre beskyt-
telse af ældre og sårbare borgere i fremtiden.
VIVEs opgaveløsning er inspireret af den svenske undersøgelse af
covid-19-smitte og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i
2020. Vi vil relatere epidemihåndteringen på nationalt, regionalt,
kommunalt og decentralt (institutions-) niveau til de rammer, der er
for opgaveløsningen – både i form af lovgivninger og i form af ar-
bejdsdelinger på tværs af institutioner, sektorer og centrale/decen-
trale styringsniveauer.
Denne delrapport 4 formidler de decentrale beretninger med fokus
på, hvad vi kan lære af erfaringerne med at forebygge og håndtere
smitte i hjemmeplejen og på plejecentre. Den er den fjerde af i alt
seks forskellige delrapporter, der gennemføres i forbindelse med
undersøgelsen. De øvrige delrapporter består af: et registerstudie
af dødeligheden (delrapport 1), et registerstudie af sammenhæn-
gen mellem test, smitte og dødelighed (delrapport 2), en kortlæg-
ning og analyse af de nationale tiltag (delrapport 3), en analyse af
de decentrale beretninger i samme periode (denne rapport), en
analyse af borgernes og de pårørendes perspektiver på håndterin-
gen (delrapport 5) samt et litteraturstudie af erfaringer med indsat-
ser (delrapport 6).
Analysen af de decentrale beretninger er gennemført som et kvali-
tativt komparativt casestudie. Der er gennemført interview med le-
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
dere og medarbejdere på fire plejecentre og i fire hjemmeplejeen-
heder fordelt på fem kommuner samt ledere og medarbejdere i de
fem kommuners forvaltninger. Interviewene er gennemført fra sep-
tember til november 2021.
VIVE vil gerne rette en stor tak til de fem kommuner for at stille de-
res erfaringer og tid til rådighed for rapporten, både til de ledere og
medarbejdere, der har deltaget i interview, og til de medarbejdere i
understøttende funktioner, der har bistået med interviewaftaler og
dokumentindsamling.
Analysen er gennemført af analytiker Emmy Hjort-Enemark Top-
holm. Projektchef Pia Kürstein Kjellberg har designet og kvalitets-
sikret analysen samt medvirket ved udvalgte interview. Studenter-
medhjælper Asbjørn Jensen Feldthaus har bidraget med transskri-
bering og kodning af interview samt dokumentbeskrivelser.
Rapporten er kvalitetssikret via internt review ved undertegnede
og eksternt review ved én dansk og to nordiske eksperter. Metode
og resultater er drøftet med en faglig følgegruppe bestående af
professorerne Peter Bjerre Mortensen (Aarhus Universitet), Morten
Balle Hansen (UCL Odense), Karen Andersen-Ranberg (Syddansk
Universitet) og Mette Nordahl Svendsen (Københavns Universitet).
Foreløbige resultater er fremlagt for Folketingets Social- og Ældre-
udvalgs underudvalg samt en bred gruppe af interessenter. Sund-
hedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsik-
kerhed har endvidere haft mulighed for at kommentere rapporten
for faktuelle fejl og mangler.
Mickael Bech
Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0005.png
Indholdsfortegnelse
Hovedresultater
1
1.1
1.2
1.3
7
11
13
13
17
Indledning
Formål
Design og metode
Læsevejledning
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
Decentrale beretninger om covid-19-udbrud og -dødsfald
Case 1: Plejecenter med stort smitteudbrud i foråret 2020
Case 2: Plejecenter med mindre smitteudbrud i efteråret 2020
Case 3: Hjemmeplejeenhed med smittetilfælde i efteråret 2020
Case 4: Plejecenter med større smitteudbrud i julen 2020/2021
Case 5: Hjemmeplejeenhed med smitteudbrud i foråret 2021
Case 6: Plejecenter med smitteudbrud i sensommeren 2021
Case 7: Hjemmeplejeenhed med overraskende lav smitte i hele
perioden
Case 8: Hjemmeplejeenhed med kun ét smittetilfælde i efteråret
2020
Opsamling
19
19
21
21
22
23
24
24
25
26
3
3.1
3.2
Epidemi- og hygiejneberedskab
Organisering og opgaver
Opnormering og etablering af hygiejneorganisationer
30
30
31
32
34
3.3 Praksisnær undervisning og vejledning
3.4 Opsamling
4
4.1
4.2
Retningslinjer
Kompleksitet i oversættelse, hyppighed og omfang
Korte tidsfrister for implementering
35
35
37
38
44
4.3 Kompleksitet i implementering og efterlevelse praksis
4.4 Opsamling
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0006.png
5
5.1
5.2
5.3
Værnemidler
Manglende adgang og prioritering af værnemidler
Værnemidler i borgerkontakten og i borgernes hjem
Opsamling
45
45
48
50
6
6.1
6.2
6.3
Isolation og besøgsrestriktioner på plejecentre
Retningslinjer er tidskrævende og har begrænset relevans
Ubalance i kravene til medarbejdere og pårørende
Konsekvenser for beboernes trivsel
51
51
52
53
54
55
6.4 Spørgsmålet om restriktionerne har stået mål med konsekvenserne
6.5
Opsamling
7
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
Test
Manglende adgang til test
Tilslutning og spørgsmålet om frivillighed
Potentiale for at kombinere testtyper
Ønske om at varetage testindsatsen for borgerne
Opsamling
56
56
57
58
59
60
8
8.1
8.2
8.3
8.4
Vaccination
Vaccination af beboere på plejecentre
Vaccination af borgere i hjemmeplejen
Fordeling af borgernes restvacciner og manglende adgang
Opsamling
62
62
63
65
68
9
Konklusion
69
72
73
74
77
Litteratur
Bilag 1 Deltagere
Bilag 2 Interviewguides
Bilag 3 Kodetemaer
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Hovedresultater
Denne rapport formidler lederes og medarbejderes beretninger om covid-19-
udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen. Formålet med rappor-
ten er at skabe viden om, hvad vi kan lære af erfaringerne med at forebygge
og håndtere smitte i ældreplejen nationalt, kommunalt og decentralt.
Analysen er gennemført som et kvalitativt komparativt casestudie med otte
cases. Henholdsvis fire hjemmeplejeenheder og fire plejecentre deltager for-
delt på fem kommuner i tre regioner. Dertil repræsenterer casene variation på
tidspunktet for smittetilfælde, omfanget af smittetilfælde og smittetrykket i
kommunen på tidspunktet for smittetilfælde. Der er gennemført interview med
ledere, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere i hver case-en-
hed, ligesom der er gennemført interview med chefer, ledere og centrale med-
arbejdere i hver af de fem kommuners forvaltninger. Interviewene er gennem-
ført fra september til november 2021.
Hovedresultaterne beskriver først resultaterne af analysen af de otte cases på
smittetilfælde og -udbrud og dernæst resultaterne for hver af rapportens seks
tematiske kapitler. Hovedresultaterne afrundes med en konklusion, der peger
på, hvad vi kan lære på det nationale, kommunale og decentrale niveau.
Decentrale beretninger om covid-19-udbrud og -dødsfald
Rapportens otte cases på udvalgte smittetilfælde og -udbrud peger på, at
smitten primært er kommet ind via medarbejdere, der er smittet i privat sam-
menhæng, og sekundært via borgere, der er smittet (og ikke screenet) under
hospitalsindlæggelse. Dertil et eksempel på smitte via pårørende. Beretnin-
gerne peger endvidere på, at smitten har spredt sig som følge af især mang-
lende anvendelse af værnemidler, men også utilstrækkelig isolation, hygiejne-
indsats og manglende testindsats. Tidspunktet for smitte synes at have afgø-
rende betydning for omfanget af smittede og døde, da denne indvirker på ad-
gang til og kravene til anvendelse af værnemidler, på adgang til testindsats og
på opbyggelsen af rutiner og anvendelige retningslinjer, som understøtter ef-
fektiv smitteopsporing og -inddæmning i enhederne.
Epidemi- og hygiejneberedskab
Erfaringerne peger på, at der ikke har været tilstrækkelige epidemi- eller hygi-
ejneredskaber i de fem kommuner. Kommunerne nedsatte ved epidemiens ud-
brud grupper med covid-19-ansvarlige, der har haft ansvar for at understøtte
både forvaltningsniveauet og det decentrale niveau. 3 ud af 5 kommuner har
7
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
undervejs etableret reelle hygiejneorganisationer og ansat eller opnormeret
antallet af hygiejnesygeplejersker. Kommunernes erfaring er nemlig, at der ge-
nerelt, men især under en epidemi, er brug for specialistkompetencer inden
for hygiejne og infektionssygdomme for at kunne yde den nødvendige støtte
og vejledning. Der er også brug for indsigt i ældreområdet for at kunne yde
praksisnær vejledning og undervisning ude i praksis, der klæder medarbej-
derne på til at håndtere og forebygge smitte.
Retningslinjer
Myndighedernes retningslinjer har været afgørende, men også udfordrende at
håndtere effektivt for kommunerne, hvilket udgør en fundamental forudsæt-
ning for plejecentres og hjemmeplejeenheders evne til at forebygge og hånd-
tere smitte. Kommunernes opgave med at fortolke og oversætte retningslinjer,
der særligt i epidemiens første fase ændrede sig med stor hyppighed (fx vur-
dering af nærkontakt), har været tidskrævende og til tider uoverskuelig ifølge
deltagerne. De peger på behov for mere realistiske tidsfrister til implemente-
ring og bedre sammenhæng mellem tidsfristerne og udmeldingerne til befolk-
ningen. Der er endvidere behov for kortere, klarere og mere præcis kommuni-
kation, som er nemmere at oversætte og implementere i praksis. En anden be-
tingelse er selve arbejdet i hjemmeplejen og på plejecentre, herunder opga-
verne, borgernes og medarbejdernes kompetencer, som påvirker evnerne til at
efterleve retningslinjerne i praksis. Dertil påvirker øget ressourcepres, ekstra-
opgaver, travlhed og anvendelsen af vikarer medarbejdernes evne til at indop-
tage ny viden og ændre arbejdsgange i det tempo, epidemien kræver.
Værnemidler
Kommunernes manglende adgang til værnemidler er en væsentlig betingelse
for epidemihåndteringen i ældreplejen, særligt for de enheder, der rammes af
smitte i epidemiens første fase. Det opleves utrygt for ledere, medarbejdere
og borgere i ældreplejen, at de har måttet spare på værnemidler og prioritere
imellem borgerbesøg. Kommunerne har brugt tid og ressourcer på at skaffe
værnemidler andre steder uden at have ekspertisen til at vurdere dem og
uden at kunne indkøbe værnemidler af tilstrækkelig kvalitet. Det er en yderli-
gere betingelse, at arbejdet i borgers eget hjem og faciliteterne i borgers hjem
og på plejecenter udfordrer korrekt anvendelse af værnemidler, ligesom selve
arbejdsopgaverne med pleje og omsorg indebærer en smitterisiko. Den gen-
nemgående betragtning i interviewene er på den baggrund, at ældreplejen
fremover bør prioriteres på lige fod med hospitalsvæsenet i forhold til adgan-
gen til værnemidler.
8
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Isolation og besøgsrestriktioner på plejecenter
Indførelse af besøgsrestriktioner og -forbud betragter interviewpersonerne
som et effektivt tiltag for at forebygge og håndtere smitte, ligesom de betrag-
ter isolation af beboere ved mistanke om eller tilfælde af smitte som effektivt.
Men interviewene peger også på, at isolation ikke igen bør anvendes som fo-
rebyggende tiltag, og ikke så længe øvrige tiltag som værnemidler, test og
vaccination er tilgængelige. Det skyldes dels en oplevelse af, at restriktio-
nerne til en vis grad har haft konsekvenser for beboernes trivsel og grebet ind
i deres grundlæggende frihed. Dels skyldes det erfaringer med, at implemen-
teringen af retningslinjerne har været ressourcetung og i flere tilfælde har haft
begrænset relevans for medarbejderne. I medarbejdernes blik har restriktio-
nerne taget ressourcer fra plejen af beboerne, og det har tilmed medført en
ubalance i deres indsats og kravene til de pårørende.
Test
De interviewede ledere og medarbejdere tillægger testindsatsen afgørende
betydning for deres evne til at forebygge og håndtere smitte. Men erfarin-
gerne er, at testindsatsen i ældreplejen er kommet for sent i gang. Manglende
adgang til test har især udgjort en udfordring for de enheder, der blev ramt af
smitte i epidemiens første faser. Interviewene beretter om stor tilslutning til de
to ugentlige PCR-test og negative oplevelser med indførelsen af kviktest. Der-
for er vurderingen også bredt set, at testindsatsen for medarbejderne bør
være frivillig, men nogle interviewdeltagere ønsker at stille det som krav til
medarbejderne, fx via kviktest inden vagtstart. Testindsatsen for borgerne har
indebåret et tæt samarbejde og ansvarsdeling med regionerne, men der er
flere oplevelser med ventetid og dermed unødig isolation af borgerne samt
smittespredning. På den baggrund udtrykker interviewene bredt set ønske om
øget decentralt ansvar, hvor kommunerne også kan varetage testindsatsen for
borgerne.
Vaccination
På tværs af kommuner (og tre regioner) fremstår vaccinationsindsatsen som
en opgave, der har krævet mange ressourcer kommunalt og decentralt. Ople-
velsen er, at der fra første til efterfølgende stik er sket væsentlige forbedrin-
ger i vaccinationsindsatsen for borgere på plejecentre og i hjemmeplejen. Op-
gaven er blevet mindre kompleks, mindre ressourcetung og mere fleksibel,
fordi vaccinerne er kommet tættere på borgerne. Vaccinationsindsatsen for
medarbejderne er forbundet med større utilfredshed særligt i hjemmeplejen,
som føler sig nedprioriteret. Medarbejderne i ældreplejen blev i første omgang
tilbudt borgernes restvacciner efter kommunale prioriteringer, og flere er ble-
vet vaccineret sent og ikke som sundhedspersonale. Den manglende adgang
9
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
til vaccination er et problem for smitten i ældreplejen, for de tilgængelige
medarbejderressourcer og har ifølge ledere også påvirket tilslutningsgraden.
Konklusion
Rapporten finder, at kommunerne vurderer de anvendte tiltag i epidemihånd-
teringen – værnemidler, testindsats, vaccinationsindsats, skærpede hygiejne-
krav samt isolation og besøgsrestriktioner – centrale for hjemmeplejens og
plejecentrenes muligheder for at forebygge og håndtere smitte. Erfaringerne
peger på, at tiltagene er både meningsfulde og virkningsfulde. Dette med en-
kelte undtagelser, som har ført til både over- og underimplementering. Dertil
er der gennemgående ønske om ikke at anvende besøgsforbud som forebyg-
gende tiltag, så længe der er adgang til de relevante tiltag som test og værne-
midler.
Den centrale udfordring for hjemmeplejen og plejecentre har været manglende
adgang til disse centrale indsatser – særligt værnemidler, test og vaccination.
Der er gennemgående ønske om fremadrettet at prioritere ældreplejen på lige
fod med det øvrige sundhedsvæsen, ikke mindst idet medarbejderne er en
primær smittekilde og arbejdet helt uundgåeligt indebærer tæt fysisk kontakt
med netop de borgere, det er ønsket at beskytte. Derudover er der ønske om,
at de nationale retningslinjer er målrettet virkeligheden, arbejdsbetingelserne
og medarbejderne i ældreplejen, er korte og klare samt gives med realistiske
tidsfrister for implementering.
På kommunalt niveau er erfaringen, at der er behov for veletablerede hygiej-
neorganisationer med specialistkompetencer inden for hygiejne og indsigt i
ældreplejen – generelt men især under en epidemi som covid-19. Kommuner-
nes covid-19-ansvarlige har spillet en central rolle med at oversætte og imple-
mentere retningslinjerne og yde praksisnær støtte og vejledning ude på enhe-
derne. Læringen er, at medarbejderne har brug for vejledning i at håndtere de
konkrete situationer, de står i, fx ude i borgers hjem, som kan udfordre efterle-
velsen af retningslinjer – især i forhold til korrekt anvendelse af værnemidler
og håndhygiejne.
I forlængelse heraf er erfaringen, at efterlevelsen af retningslinjer i praksis for-
drer fysisk tilstedeværelse af ledere, hygiejneansvarlige eller decentrale nøg-
lepersoner for at sikre formidling og implementering til fastansatte og vikarer i
alle vagtlag, samt at der er brug for et vedvarende fokus på kompetenceud-
vikling af medarbejderne inden for hygiejne.
10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
1
Indledning
Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for
covid-19-udbrud med smitte og covid-19-dødsfald på plejecenter og i hjem-
meplejen i Danmark 2020-2021. Denne rapport er del af en samlet undersø-
gelse, der består af i alt seks delrapporter.
Baggrunden for undersøgelsen er jf. Sundhedsudvalgets beretning, at:
”covid-
19 er i særlig høj grad en trussel mod de ældste og mest plejekrævende i vores
samfund. Verden over har sygdommen i særlig grad ramt beboere på plejecen-
tre med mange dødsfald til følge. Desværre også i Danmark på trods af, at be-
skyttelsen af de ældre og sårbare var i fokus allerede i foråret 2020. Pr. 17. ja-
nuar 2021 er 719 plejecenterbeboere afgået ved døden med covid-19. Det er 40
% af alle covid-19-dødsfald i Danmark Derfor finder et flertal i Folketinget det
vigtigt både at undersøge, hvordan vi som samfund var forberedt på en epidemi
på ældreområdet, og hvordan vi som samfund håndterede epidemien i ældre-
sektoren henover 2020 og de første måneder af 2021. Der skal følges op på og
drages læring af den udvikling, der er sket, så den kan omsættes til forbedringer
i epidemihåndteringen i fremtiden og i det hele taget sikre en bedre beskyttelse
af ældre og sårbare borgere.”
(Sundhedsudvalget 2021).
Formålet med undersøgelsen er ifølge Sundhedsudvalgets beretning, at
”sty-
relser, regioner, kommuner og plejecentre bliver bedre forberedte og vil være i
stand til at mindske negative konsekvenser af eventuelle fremtidige udbrud af
smitsomme infektionssygdomme på plejecentre og i ældreplejen.”
(Sundheds-
udvalget 2021).
Den samlede undersøgelse skal via de seks delrapporter ”
identificere de ulø-
ste sundhedsfaglige udfordringer i forhold til epidemihåndtering på plejehjem
og i ældreplejen. Derfor skal undersøgelsen indeholde både en beskri-
vende/sammenlignende del, en vurderende del og en del med anbefalinger til
fremadrettet arbejde”
(Sundhedsudvalget 2021).
Denne rapport formidler resultaterne af den fjerde delrapport, der handler om
de decentrale beretninger. Det vil sige beretningerne fra ledere og medarbej-
dere i hjemmeplejen, på plejecentre og i forvaltningerne, som har haft ansva-
ret for at forebygge og håndtere covid-19 i ældreplejen med de betingelser,
der blev stillet herfor. Med afsæt i deres erfaringer og perspektiver bidrager
denne rapport til besvarelsen af følgende af Sundhedsudvalgets spørgsmål i
den vurderende del
(Sundhedsudvalget 2021):
11
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Hvor forberedte var myndigheder og danske plejecentre og ældreplejen i
marts 2020 på at håndtere de sundhedsfaglige udfordringer, som udbrud
af smitsomme infektionssygdomme som fx covid-19 giver?
Var de beslutninger, som danske myndigheder tog under covid-19-epide-
mien i marts 2020 og igen, da smitteudbruddene steg igen i november-
december 2020, egnede til at forhindre, at især de allermest sårbare, der
bor på plejecenter, og som modtager ældrepleje i eget hjem, blev smittet
med covid-19?
Hvilke forhold på det enkelte plejecenter har haft betydning for smitteud-
brud, hvad betyder eksempelvis plejecentrenes og ældreplejens generelle
epidemi- og hygiejneberedskab, og hvilken betydning har arbejdsorgani-
sering på plejecentre, de faglige kompetencer hos personale, personale-
allokering samt brugen af samme vikarer på flere plejecentre inden for
den enkelte kommune?
Hvordan er smitten kommet ind og har spredt sig på plejecentre, og hvad
har været de vigtigste smittekilder?
Hvorledes var adgangen til værnemidler, brug af rutinemæssige test,
ibrugtagen af kviktest til ansatte og pårørende samt ekstra hjælp til at
håndtere ekstra krav til de skærpede hygiejnekrav påvirket smittespred-
ningen?
Vurdering af de enkelte tiltags effekt på smittespredningen i forhold til de
negative konsekvenser, som indsatserne også har haft for plejecenterbe-
boernes personlige frihed, trivsel og velvære. Hvilke af de gennemførte
tiltag, som fx besøgsrestriktioner, smitteopsporing, inddæmning herunder
karantæne, var adækvate og proportionelle i forhold til de nævnte forhold
og i forhold til plejecenterbeboernes grundlæggende rettigheder?
Ydermere bringer denne delrapport input til
den anbefalende del
i form af for-
midling af kommuneres oplevelser. Rapportens konklusioner og læresætninger
retter sig således mod følgende ønsker i Sundhedsudvalgets opdrag til under-
søgelsen (Sundhedsudvalget 2021):
Anbefalinger til, hvordan vi kan lære af de erfaringer, der er opnået un-
dervejs i epidemien for at sikre, at vi i fremtiden vil være bedre rustede,
hvis der skulle opstå en tilsvarende situation.
Anbefalinger til, hvilke enkelte tiltag og forholdsregler, der med fordel kan
anvendes i en lignende situation i fremtiden.
12
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0013.png
Anbefalinger til, hvordan der sikres en effektiv implementering af de for-
skellige tiltag.
1.1
Formål
Formålet med denne rapport er at skabe praksisnær viden om kommunernes
erfaringer med at forebygge og håndtere covid-19 i ældreplejen i perioden
marts 2020 til august 2021
1
. Undersøgelsesspørgsmålet er:
Hvad kan vi lære af erfaringerne med forebyggelse og håndtering af smitte på
i alt fire plejecentre og fire hjemmeplejeenheder i op til otte kommuner?
Rapporten besvarer spørgsmålet ved at formidle oplevelserne og perspekti-
verne fra ledere og medarbejdere på det decentrale niveau og på forvaltnings-
niveauet. Denne viden omsættes til læresætninger for såvel det nationale,
kommunale og decentrale niveau med henblik på at bidrage til udviklingen af
et fremtidigt epidemiberedskab på alle niveauer af ældreplejen.
I belysningen af undersøgelsesspørgsmålet lægger rapporten vægt på at be-
skrive, hvilke udfordringer og muligheder der knytter sig til arbejdet med at fo-
rebygge og håndtere smitte i form af de betingelser, der gør sig gældende i
ældreplejen. Det gælder både de mere generelle betingelser, hvorunder arbej-
det foregår, som de betingelser, der er blevet stillet undervejs i epidemien –
fra nationalt og kommunalt hold. Endvidere har rapporten fokus på at afdække
forskelle og ligheder mellem de fire plejecentre og fire hjemmeplejeenheder,
som har været ramt af smitte i varierende omfang og på forskellige tidspunk-
ter af epidemien, hvilket har indflydelse på deres forudsætninger for at fore-
bygge og håndtere smitte.
1.2
Design og metode
Analysen er designet som et kvalitativt komparativt casestudie med otte cases
(Yin 2014). Formålet med dette design er at kunne belyse forskelle og ligheder
i kommunernes og enhedernes erfaringer med at forebygge og håndtere
smitte under varierende betingelser. Efter aftale optræder alle kommuner og
deltagere anonymt i rapporten.
1
Undersøgelsesperioden for den samlede undersøgelse er januar 2020 til april 2021, men denne delrap-
port har omfattet perioden efter sommer, da dette var centralt for de decentrale fortællinger om
epidemien og for erfaringer med smitteudbrud i perioder med forskellige betingelser for smittefore-
byggelse og -håndtering.
13
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0014.png
1.2.1
Case-udvælgelse
Der er anvendt en strategisk tilgang til case-udvælgelsen. Valget af kriterier
for case-udvælgelse bunder i ønske om at opnå 1) variation omkring smitte for
at belyse forskelle i oplevelser og perspektiver og 2) repræsentativitet med
henblik på at øge generaliserbarhed. På den baggrund varierer rapportens
otte cases på følgende parametre: Der er rekrutteret fire plejecentre og fire
hjemmeplejeenheder. Disse fordeler sig på fem kommuner. Der er variation
omkring smitte, så casene repræsenterer større og mindre smitteudbrud såvel
som begrænset smitte i kommuner med samtidigt højt/lavt smittetryk. Dertil
repræsenterer casene tilfælde af smitte på forskellige tidspunkter af epide-
mien fordelt over hele undersøgelsesperioden fra marts 2020 til august 2021.
De øvrige kriterier, der bidrager til at sikre repræsentativitet, er variation på
privat/kommunal leverandør, kommunestørrelse, kommunetype (by/land) og
geografisk spredning. Tabel 1.1 viser fordelingen af cases på disse kriterier:
Tabel 1.1
Cases fordelt på udvælgelseskriterier
Case-enhed
Omfang af smitte i
de decentrale en-
heder
Smittetryk i
kommunen på
tidspunktet for
smitte
Højt
Meget højt
Lavt
Meget højt
Meget højt
Middel
Meget højt
Lavt
Tidspunkt for
smittetil-
fælde/udbrud
Geografisk
fordeling
Case 1: Kommunalt ple-
jecenter
Case 2: Privat plejecen-
ter
Case 3: Kommunal
hjemmeplejeenhed
Case 4: Kommunalt ple-
jecenter
Case 5: Privat leveran-
dør af hjemmepleje
Case 6: Kommunalt ple-
jecenter
Case 7: Kommunal
hjemmeplejeenhed
Case 8: Kommunal
hjemmeplejeenhed
Note:
Stort smitteudbrud
Mindre smitteudbrud
Mindre smitteudbrud
Større smitteudbrud
Mindre smitteudbrud
Mindre smitteudbrud
Få smittetilfælde
Ét smittetilfælde
Forår 2020
Efterår 2020
Efterår 2020
Vinter 2020/2021
Forår 2021
Sommer 2021
Efterår 2020
-
Hovedstaden
Nordjylland
Sydjylland
Hovedstaden
Hovedstaden
Sydjylland
Hovedstaden
Sydjylland
Det kommunale smittetryk er vurderet ud fra sammenligning med landsgennemsnittet i den pågældende måned. Det er beregnet på
incidens pr. 100.000 ud fra data på bekræftede tilfælde fra SSI: https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/download-fil-med-over-
vaagningdata. Lavt=under landsgennemsnit, middel=på niveau med landsgennemsnittet, højt=over landsgennemsnittet, meget
højt=omkring dobbelt så højt som landsgennemsnittet.
14
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Rekrutteringen af case-enheder er foregået på forskellig vis. I nogle tilfælde
har VIVEs indgang været den enkelte case via desk research eller forhånds-
kendskab, og i andre tilfælde har indgangen været kommunen ud fra det kom-
munale smittetryk, hvorefter kommunen har peget på case-enheder ud fra
omfanget af smitte decentralt. Det har ikke været muligt at rekruttere en case
helt uden smitte af hverken borgere eller medarbejdere, en hjemmeplejeenhed
med et stort smitteudbrud eller en privat leverandør med stort smitteomfang.
1.2.2
Gennemførelse af interview
Casestudiet anvender kvalitative interview. Kvalitative interview bidrager til at
skabe viden om kommunernes erfaringer med, refleksioner om og perspekti-
ver på epidemien, herunder de muligheder og udfordringer, der knytter sig til
forebyggelse og håndtering af smitte.
Dataindsamlingen har tilstræbt en bottom up-tilgang, hvor interview med ledere
og medarbejdere decentralt er gennemført før interviewene i forvaltningerne.
Dermed bidrager interviewene på forvaltningsniveau også til at supplere og nu-
ancere de decentrale erfaringer. I hvert enkelt case-enhed er der gennemført
interview på det decentrale niveau og på forvaltningsniveauet. Interviewene på
det decentrale niveau bidrager med indblik i ’casen’ på hhv. smitte/ikke-smitte,
oplevelserne blandt lederne og medarbejderne i frontlinjen samt praksisnært
indblik i epidemihåndteringen i borgerkontakten. Interviewene på forvaltningsni-
veauet bidrager med viden om opgaverne i epidemihåndteringen på dette ni-
veau i samspillet mellem det nationale, regionale og decentrale niveau samt per-
spektiver på de anvendte tiltag og implementeringen heraf.
Den enkelte kommune/enhed har udvalgt deltagerne til interview ud fra et krav
om, at de var ansat der under epidemien. Efter kommunernes eget ønske er
halvdelen af casebesøgene gennemført fysisk og den anden halvdel virtuelt.
Alle interview på forvaltningsniveau er gennemført virtuelt eller telefonisk.
Bilag 1 indeholder en oversigt over deltagerne fordelt på organisationsniveauer
og faggrupper i de enkelte cases og kommuner. I alt er der på det decentrale ni-
veau gennemført interview med 16 ledere og 33 medarbejdere (sygeplejersker
og social- og sundhedsmedarbejdere). Disse interview har primært taget form
som gruppeinterview med en varighed på 60-120 minutter alt efter antallet af
deltagere. Interviewene med decentrale ledere har taget form som både grup-
peinterview og individuelle interview af omtrent 30-60 minutters varighed. På
forvaltningsniveau er der i alt gennemført interview med ni ledere på forskellige
niveauer inden for sundheds- og ældreområdet og otte medarbejdere i under-
støttende funktioner med opgaver i relation til epidemien, herunder primært
medarbejderne ansvarlige for covid-19-indsatsen og for hygiejneindsatsen. In-
terview med ledere på forvaltningsniveauet har typisk været individuelle, mens
15
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
interview med medarbejdere har været både individuelle og som gruppeinter-
view. Disse interview har varet mellem 30-90 minutter.
Interviewene har taget afsæt i interviewguides målrettet hhv. ledere og med-
arbejdere på det decentrale niveau og en interviewguide målrettet forvalt-
ningsniveauet (Bilag 2). Disse interviewguides består overordnet og gennem-
gående af følgende temaer: beskrivelser af ’casen’, adgang til hjælp og støtte,
retningslinjer, værnemidler, test, vaccination, adfærd og etiske overvejelser
samt udfordringer og fremadrettede muligheder.
Interviewene er gennemført i efteråret 2021 fra september til november. Dette
undersøgelsestidspunkt har betydning for analysens udsigelseskraft. For det
første er deltagerne udfordrede af at huske tilbage på konkrete smittetilfælde
og tiltag, hvilket udfordrer konsistensen i deres iagttagelser. For det andet kan
deres oplevelser af epidemihåndteringen være farvet af at blive interviewet
herom på et tidspunkt, hvor der er en oplevelse af at være ’ovre’ epidemien,
og hvor der ikke gælder nogle særlige restriktioner på ældreområdet.
1.2.3
Behandling og analyse af interviewdata
Alle interview er optaget elektronisk, og der er efterfølgende taget udførligt
referat. Referaterne er kodet i NVivo ud fra interviewguidens temaer samt nye
temaer og undertemaer i interviewmaterialet (Bilag 3). Der indgår en analyse
af hvert enkelte case. Hver case beskriver interviewpersonernes oplevelser
med smittetilfælde og vurderinger af smittekilder og -årsager i form af a) hvad
er casen, b) hvad skete der (ikke) og c) hvorfor skete det (ikke). Tematiserin-
gen af referaterne danner afsæt for en samlet, tematisk analyse af erfarin-
gerne med centrale temaer på tværs af de otte cases og fem kommuner.
Denne rapport formidler således forskelle og ligheder i beretningerne på tværs
af de mest fremtrædende temaer. Rapporten anvender i begrænset udstræk-
ning citater som ’power quotes’ (Pratt 2008). Det vil sige særligt stærke cita-
ter, som bruges til at illustrere generelle analytiske pointer. I den tematiske
analyse anvendes casene også som eksempler på analytiske pointer primært
med henblik på at illustrere variation i deltagernes oplevelser. Interviewperso-
nerne omtales anonymt med angivelse af overordnet stillingsbetegnelse og
case på det decentrale niveau. Rapporten anvender generelt betegnelsen
’borgere’ og specifikt betegnelsen ’beboere’, når der kun er tale om erfaringer
fra plejecentre.
Dataindsamlingen består endvidere af dokumenter fra kommunerne, som be-
skriver lokale retningslinjer og arbejdsgange under epidemien, fx actioncards
og drejebøger i forbindelse med vaccinationsindsatsen. Disse dokumenter an-
vendes i rapporten til kontekstforståelse og beskrivelse af fremgangsmåder
og arbejdsgange i kapitel 7 og 8.
16
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0017.png
1.3
Læsevejledning
Kapitel 2 indeholder rapportens decentrale beretninger om covid-19-udbrud
og -dødsfald. Disse beretninger beskriver det primære smittetilfælde for hver
af rapportens otte cases i kronologisk rækkefølge med afsæt i decentrale le-
deres og medarbejderes fortællinger. Kapitlet samler op på tværs af de otte
cases og peger på ligheder og forskelle i forhold til, hvordan smitten slap ind
og (ikke) spredte sig.
Herefter følger en tematisk analyse, som består af seks kapitler. Hvert kapitel
beskriver et centralt tema på tværs af cases, kommuner samt det decentrale
niveau og forvaltningsniveauet. Den tematiske analyse har fokus på at af-
dække forskelle og ligheder i beretningerne.
Kapitel 3 beskriver kommunernes epidemi- og hygiejneberedskab ved epide-
miens begyndelse og udviklingen heri. Beredskabets kompetencer og opgaver
på forvaltningsniveauet og på det decentrale niveau belyses.
Kapitel 4 beskriver betydningen af de nationale retningslinjer men også kom-
pleksiteten forbundet med at håndtere dem – på forvaltningsniveauet og på
det decentrale niveau. Kapitlet peger på, hvor der er behov for forbedringer i
myndighedernes understøttelse af ældreplejens epidemihåndtering.
Kapitel 5 handler om værnemidler. Kapitlet beskriver lederes og medarbejde-
res oplevelser af adgangen til og prioriteringen af ældreplejen samt udfordrin-
ger med at anvende værnemidler i praksis i plejen og omsorgen af borgere.
Kapitel 6 undersøger tiltag med isolation og besøgsrestriktioner på plejecentre
i form af udfordringer med at implementere tiltagene, og hvilke konsekvenser
disse tiltag har for såvel beboere som medarbejdere. Kapitlet diskuterer heref-
ter vurderingerne af, om disse konsekvenser har stået mål med effekten.
Kapitel 7 omhandler testindsatsen. Kapitlet beskriver adgangen til test, kom-
munernes organiseringer af testindsatsen og dennes betydning for medarbej-
dertilslutningen til test. Dernæst diskuterer kapitlet potentialerne i testindsat-
sen for at teste borgere og kombinere testtyper.
Kapitel 8 handler om vaccinationsindsatsen og undersøger, hvilke muligheder
og udfordringer der knytter sig til vaccinationen af medarbejdere og borgere
på hhv. plejecentre og i hjemmeplejen samt diskuterer prioriteringerne heri-
mellem.
17
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Kapitel 9 er rapportens konklusion. Denne samler op på erfaringerne på tværs
af rapportens kapitler og omsætter disse til læresætninger rettet mod det na-
tionale, kommunale og decentrale niveau.
18
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0019.png
2
Decentrale beretninger om
covid-19-udbrud og -dødsfald
Dette kapitel præsenterer rapportens otte cases på smittetilfælde på hen-
holdsvis fire plejecentre og i fire hjemmeplejeenheder fordelt på fem kommu-
ner. Kapitlet præsenterer disse decentrale enheders beskrivelser af til-
fælde/udbrud med covid-19-smitte og eventuelle dødsfald. Der er her fokus
på udvalgte, primære smittetilfælde og ikke på samtlige smittetilfælde i enhe-
derne i perioden.
Præsentationerne er bygget op således, at der først gives en kort introduktion
til den decentrale enhed (plejecenteret/hjemmeplejeenheden). Derefter be-
skrives lederes og medarbejderes fortællinger om, hvordan smitten slap ind og
spredte sig – eller ikke spredte sig – og hvorfor. Samtlige decentrale ledere og
medarbejdere er spurgt ind til det/de smittetilfælde, case-enheden er udvalgt
på baggrund af. Fælles er, at det har været udfordrende at huske tilbage på
isolerede smitteeksempler, hvilket har betydning for præsentationernes detal-
jeringsgrad. Casene præsenteres i kronologisk rækkefølge. Kapitlet afrundes
med en opsamling, der sammenligner oplevede smittekilder og årsager på
tværs af de otte cases.
2.1
Case 1: Plejecenter med stort smitteudbrud i
foråret 2020
Case 1 er eksempel på et stort smitteudbrud på et plejecenter i foråret 2020
2
.
Det smitteudbrud, som plejecenteret er interviewet om, skete i begyndelsen af
marts, da landet lukkede ned. Omfanget strakte sig til smitte på flere afdelin-
ger blandt såvel beboere som medarbejdere. I alt blev cirka 30 beboere smit-
tede, og 16 afgik ved døden – nogle af og nogle med covid-19, fortæller le-
derne. Interviewpersonerne kan ikke huske præcist hvor mange, men blot at
’flere’ medarbejdere var smittede.
Ifølge de interviewede lederes vurderinger er smitten kommet ind via forskel-
lige kilder. De mener, at de første smittekilder er to beboere, der under ind-
læggelse på hospital er blevet smittet og udskrevet med (uopdaget) smitte.
2
Projektets delrapport 1 finder, at der er en overdødelighed i Region Hovedstaden, der er dobbelt så høj
som i de øvrige regioner
19
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Derefter er det hovedsageligt medarbejdere (smittet i privat sammenhæng),
der smittede beboere, og sidenhen beboere, der smittede hinanden.
Plejecenteret forsøgte at kontrollere smitten
”efter bedste evne”
ved at lave
zoneinddeling og isolere smittede beboere. Lederne oplevede, at der ikke var
noget epidemiberedskab hverken nationalt, kommunalt eller decentralt. De
beskriver det som at være fuldstændig alene og uden nogen hjælp at hente.
De oplevede det som at være i
”en krigszone”
, hvor smitten
”eksploderede
imellem hænderne”
på dem. Samtidig modtog de flere retningslinjer fra de na-
tionale myndigheder, som ændrede sig flere gange om dagen, hvilket gjorde
det svært at implementere og efterleve dem.
Da den første etage bliver ramt, er der ikke mulighed for at teste. Det, fortæl-
ler de, skyldes lang ventetid og forsinkelse hos 1813, som varetog testindsat-
sen. Derudover kunne man på dette tidspunkt ikke få testet medarbejdere og
beboere, som ikke viste symptomer på covid-19 eller som viste symptomer,
der endnu ikke var klassificeret som tegn på covid-19. En yderligere etage når
at blive ramt, inden de får adgang til test af beboere og medarbejdere. Le-
derne peger på, at de først fik det
”afgørende”
overblik over smitten, da de
kunne teste. To uger senere kunne plejecenteret teste hele huset.
Endelig oplevede plejecenteret at være
”truet på leverancer”
af værnemidler
(primært kitler), som gav bekymring for mangel, hvorfor de genbrugte og spa-
rede på anvendelsen af værnemidler.
På dette tidspunkt er der altså flere forhold, som vanskeliggør effektiv opspo-
ring og inddæmning af smitte, herunder især adgang til centrale tiltag som test
og værnemidler samt opbygning af rutiner og erfaring med smittehåndtering.
Efter dette store smitteudbrud i starten har plejecenteret været ramt af min-
dre, mere drypvise smittetilfælde og ingen covid-19-relaterede dødsdal. Kon-
kret mindes de interviewede ledere 6-7 beboere i løbet af efteråret 2020 og 4
medarbejdere, der har været ramt af smitte. I disse tilfælde har smitten ikke
spredt sig mellem medarbejdere eller mellem medarbejdere og beboere. Af år-
sager hertil peger lederne på forebyggende, systematisk testindsats, brug af
værnemidler og afstand.
20
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2.2
Case 2: Plejecenter med mindre smitteudbrud i
efteråret 2020
Case 2 er eksempel på et mindre smitteudbrud på et plejecenter i efteråret
2020. I alt blev tre beboere og én medarbejder smittet under udbruddet, som
er plejecenterets eneste tilfælde af smitte.
Smitten blev opdaget ved, at en beboer får symptomer og bliver testet positiv.
Plejecenteret fortæller, at smitten opdages kort tid efter, beboeren er kommet
hjem efter indlæggelse på hospital (for anden sygdom). Deres hypotese er
derfor, er beboeren er blevet smittet under indlæggelsen, men at hospitalet
ikke har testet borgeren i forbindelse med indlæggelsen, hvilket ifølge pleje-
centeret er årsagen til, at smitten kommer ind. Det er desuden en generel op-
levelse på dette plejecenter, at hospitalet ofte har
”glemt”
at teste patienterne
for covid-19.
Plejecenterlederen iværksætter smitteopsporing i samarbejde med kommu-
nens hygiejneansvarlige. Denne finder to øvrige smittede beboere og en smit-
tet medarbejder. Den ene smittede beboer er mandens kone, som han har haft
tæt kontakt med. Den anden er hans nabo, men denne forlader sjældent sin
stue og har ikke været i kontakt med hverken ægteparret eller den smittede
medarbejder. Det er derfor et mysterium for plejecenteret, hvordan naboen er
blevet smittet. De forventer, at medarbejderen er blevet smittet i kontakten
med beboeren, hvor det ikke altid er muligt at anvende mundbind, fordi han
har demens og problemer med hørelsen. Hverken medarbejderen eller de to
øvrige beboere havde symptomer. Ifølge interviewene afgik den mandlige be-
boer ved døden, men havde sygdom i forvejen, så plejecenteret kan ikke vur-
dere, om han døde af eller med covid-19.
2.3
Case 3: Hjemmeplejeenhed med smittetilfælde
i efteråret 2020
Case 3 er eksempel på en hjemmeplejeenhed med et smittetilfælde i efteråret
2020, som var enhedens første smittetilfælde.
Den interviewede leder fortæller, at to medarbejdere i hhv. dag- og aftenvagt
blev smittet på samme tidspunkt, men i privat sammenhæng. Smitten blev op-
daget ved, at den ene medarbejder fik symptomer. Ifølge interviewene er den
ene medarbejder blevet smittet af sin mand, som er blevet smittet på sit ar-
bejde. Medarbejderens barn har smittet den anden medarbejders barn i sko-
len, som så har smittet medarbejderen.
21
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Det var dog nødvendigt at teste og isolere 13 borgere, fordi den ene medar-
bejder ifølge interviewpersonerne ikke havde anvendt værnemidler i kontakten
med borgerne. Interviewene giver ikke svar på, hvorfor medarbejderen ikke
har anvendt værnemidler. Smitteopsporingen fandt ingen smittede blandt
medarbejdernes borgere eller øvrige smittede medarbejdere.
Hjemmeplejeenheden har efterfølgende haft yderligere en smittet medarbejder.
Som årsag til den generelt lave smitte i enheden peger de interviewede social-
og sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker på lav baggrundssmitte, at alle
medarbejdere har fulgt retningslinjerne, og at det også bare skyldes held.
2.4
Case 4: Plejecenter med større smitteudbrud i
julen 2020/2021
Case 4 er eksempel på et smitteudbrud på et plejecenter henover julen
2020/2021. I alt blev seks beboere og to medarbejdere smittet under dette
smitteudbrud. Ifølge lederne blev en i forvejen meget syg beboer indlagt og
afgik ved døden som følge af covid-19.
Smitten blev opdaget via den forebyggende testindsats med to ugentlige PCR-
test af medarbejderne. Her opdages en smittet medarbejder, som ifølge lederne
er smittet i privat sammenhæng. Herefter iværksatte man test af alle medarbej-
dere og alle beboere på den afdeling, medarbejderen havde været på.
De interviewede fortæller, at de oplevede markant ventetid på PCR-test (op til
halvanden uge) ved den regionale podeenhed, da de opdager smitten (denne
oplevelse genfindes i delrapport 3, som peger på generel ventetid på PCR-test
i denne periode). Det udgjorde en udfordring for deres muligheder for at ind-
dæmme smitte. Det medførte også usikkerhed i enheden, fordi den potentielt
manglende testindsats ikke stemte overens med de gældende retningslinjer
og betød risiko for sygefravær blandt medarbejdere, hvis flere nåede at blive
smittet som følge heraf. Grundet et i forvejen godt samarbejde med en prakti-
serende læge, som er tilknyttet plejecenteret, lykkes det hurtigt at inddæmme
smitten. Plejecenteret foretog selv podningen af beboere på den ramte afde-
ling og medarbejdere og afleverede prøverne ved lægen, som behandlede
prøverne og gav svar. Det gjorde en stor forskel for plejecenteret, at lægen
var
”medgørlig”
i lederens blik, fordi de oplevede at have kontrol over smitten
og lykkedes med hurtig isolation og zoneinddeling.
Smitteopsporingen viste seks (ud af otte) smittede beboere og én smittet
medarbejder. De interviewede vurderer, at den første medarbejder har smittet
22
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
de seks beboere og den anden medarbejder, men de kan ikke pege på, hvor-
dan det er sket.
I alt har omkring 15 medarbejdere været smittede frem til undersøgelsestids-
punktet, mens det kun er få borgere, smitten har spredt sig til. Alle medarbej-
dere er ifølge lederne blevet smittet i privat sammenhæng. Interviewene peger
på to primære årsager til den generelt lave smitte, som er en
”overforsigtig-
hed”
i implementeringen af retningslinjer i forbindelse med hjemsendelse af
medarbejdere, der viser symptomer, samt tæt samarbejde med kommunens
covid-19-ansvarlige generelt og under udbruddet.
2.5
Case 5: Hjemmeplejeenhed med smitteudbrud i
foråret 2021
Case 5 er eksempel på smitteudbrud i en hjemmeplejeenhed i foråret 2021.
Under udbruddet blev i alt 1 borger og 10 medarbejdere smittet.
Smitten blev opdaget ved, at en medarbejder fik symptomer og meldte sig
smittet. De interviewede finder det mest sandsynligt, at medarbejderen er ble-
vet smittet i privat sammenhæng og efterfølgende har smittet borgeren, for
borgeren er meget alene og har ikke nogen pårørende. Lederen forklarer, at
den pågældende medarbejder næsten er i hjemmet hele dagen, da borgeren
har brug for rigtig meget hjælp, og at smitten kan være spredt ved at begge
”har drukket af samme kop eller noget”
. På dette tidspunkt var der ikke krav
eller anbefalinger om anvendelse af værnemidler ud over de almindelige hygi-
ejniske principper. Borgeren har herefter smittet de øvrige medarbejdere, som
har været i hjemmet – men der er ikke øvrige borgere, der efterfølgende blev
smittet af medarbejderne.
Ud over dette smitteudbrud har leverandøren været ramt af få og drypvise
smittetilfælde i hele perioden. Det har primært været medarbejdere, der er
smittet i privat sammenhæng. De interviewede peger på, at det har virket at
efterleve retningslinjerne, følge de hygiejniske principper, og at medarbejdere
melder sig syge ved mindste symptom.
23
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2.6
Case 6: Plejecenter med smitteudbrud i
sensommeren 2021
Case 6 er eksempel på et større smitteudbrud på et plejecenter i sensomme-
ren 2021. I alt ni medarbejdere og tre beboere blev smittet.
Smitten bliver opdaget via den forebyggende testindsats med to ugentlige
PCR-test af medarbejderne. I første omgang finder man ikke smitte blandt de
beboere, der har været i kontakt med de påviste medarbejdere. Efter yderli-
gere smittetilfælde blandt medarbejderne bliver alle beboere på plejecenteret
testet, og her finder man tre smittede beboere. De interviewede mener, at de
primære smittekilder til udbruddet er to afløsere, som har haft weekendvagter
på plejecenteret og har smittet beboerne, som så har smittet medarbejdere.
Ifølge interviewene er begge afløsere uvaccinerede. Den ene, fortæller inter-
viewpersonerne, har været på udlandsrejse og har ikke ladet sig teste ved
hjemkomst. Den anden ved de ikke, hvordan vedkommende er blevet smittet.
På dette tidspunkt er den forebyggende testindsats lav, fordi samfundssmit-
ten er lav, og størstedelen af beboere og medarbejdere er vaccinerede. Der er
ikke retningslinjer om anvendelse af værnemidler eller andet ud over de almin-
deligt gældende hygiejniske principper. De interviewede peger på, at årsagen
til smittespredningen formentlig er, at der ikke har været anvendt værnemidler
i kontakten med beboerne. Hygiejnesygeplejersken beretter endvidere om en
række udfordringer med smitteinddæmningen, hvor ikke alle beboere har væ-
ret korrekt isolerede, og ikke alle medarbejdere har udført korrekt håndhygi-
ejne og anvendelse af værnemidler. Dertil havde plejecenteret ikke opsporet
nærkontakter korrekt, idet man er gået ud fra tidspunktet for testsvaret frem
for testtidspunktet.
2.7
Case 7: Hjemmeplejeenhed med overraskende
lav smitte i hele perioden
Case 7 er eksempel på en hjemmeplejeenhed med få smittetilfælde gennem
epidemien til trods for et generelt højt smittetryk i kommunen. I efteråret 2020
havde enheden et tilfælde af smitte blandt to medarbejdere. I det ene tilfælde
har en medarbejder i planlæggerfunktion været smittet (i privat sammenhæng)
og har smittet en udkørende medarbejder, der ikke har overholdt afstandskra-
vet til planlæggeren. Den udkørende medarbejder har ikke smittet nogle bor-
gere.
24
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
I alt har enheden haft yderligere én smittet medarbejder og omkring 7-10 smit-
tede borgere ud af enhedens cirka 400 borgere, hvoraf
”nogle”
ifølge lederen
er døde med covid-19. De interviewede fortæller, at borgerne er blevet smittet
privat, og at smitten ikke har spredt sig til medarbejderne. Enheden har ikke
haft tilfælde af smitte fra medarbejder til borger.
Af årsager til smitte blandt borgerne peger de interviewede ledere og medar-
bejdere på, at hjemmeplejeenhedens distrikt har en stor del borgere med et-
nisk minoritetsbaggrund. Deres opfattelse er, at det har ført til smitte i fami-
lien, fordi mange familiemedlemmer bor sammen, samt at disse borgere ikke
har forståelse for epidemien og retningslinjerne.
Af årsager til, at smitten ikke har spredt sig fra borgere til medarbejdere, pe-
ger interviewpersonerne på fokus på symptomer hos borgerne – bestilling af
test til borgerne, anvendelse af alle værnemidler hos disse borgere med mis-
tanke om smitte og slutrengøring
”i længere tid, end man egentlig behøvede”
.
Dertil peger de på fokus på kontinuitet i borgerkontakten, at de har været
gode til at følge og implementere retningslinjer og praktiseret generel forsig-
tighed.
2.8
Case 8: Hjemmeplejeenhed med kun ét
smittetilfælde i efteråret 2020
Case 8 er eksempel på en hjemmeplejeenhed med et enkelt smittetilfælde
frem til undersøgelsestidspunktet. I det smittetilfælde blev en borger smittet,
og ingen medarbejdere blev smittet.
Interviewpersonerne beretter, at borgeren er blevet smittet af sin søn, der bor
i København, men har været på besøg. Det blev opdaget ved, at sønnen blev
testet positiv, og borgeren derfor blev testet efterfølgende. Det gav ikke an-
ledning til at hjemsende og isolere nærkontakt-medarbejdere, og der skete
heller ikke smittespredning fra borgeren til medarbejderne. Ifølge de inter-
viewede skyldes det, at medarbejderne havde anvendt værnemidler i kontak-
ten med borgeren.
På et generelt plan peger ledere og medarbejder på flere årsager til, at de er
lykkedes med at undgå smitte. Det handler overordnet set om, at medarbej-
derne har været
”dedikerede”
, haft forståelse for epidemien og taget ansvar
for at efterleve retningslinjerne, om en kommune, der var hurtig til at løse pro-
blemer, fx med mangel på værnemidler. Dertil er der
”ingen tvivl”
om, at lav
baggrundssmitte også er en årsag i interviewpersonernes perspektiv.
25
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0026.png
2.9
Opsamling
Tabel 2.1 sammenfatter de otte cases decentrale beretninger om, hvordan
smitten slap ind og (ikke) spredte sig og hvorfor i de udvalgte smittetilfælde/-
udbrud, som enhederne er udvalgt på baggrund af.
Tabel 2.1
Decentrale beretninger om kilder og årsager til covid-19-smitte og -
dødsfald
Hvad er ca-
sen?
Hvem og
hvor
mange
blev
smit-
tet/døde
30 bor-
gere (16
døde) og
"flere per-
sonaler"
Hvordan
kom smit-
ten ind?
Hvorfor
spredtes
smitten (po-
tentielt)?
Hvorfor
spredtes
smitten ikke
mere?
Kontekst
Case
1
Plejecenter
med stort ud-
brud i foråret
2020
Borgere ud-
skrevet fra
hospital og
medarbej-
dere smittet
privat
Manglende ad-
gang til test og
værnemidler,
ikke opbyggede
rutiner til op-
sporing og ind-
dæmning af
smitte, uklare
og hyppigt skif-
tende retnings-
linjer
Manglende
brug af værne-
midler ved bor-
ger med de-
mens, nær bor-
ger-til-borger
kontakt og
uforklaret
smitte til tredje
beboer
Manglende
brug af værne-
midler (den ene
medarbejder)
Isolation og zo-
neinddeling
Stort kommu-
nalt plejecenter
i en stor kom-
mune i Region
Hovedstaden
med generelt
højt smittetryk
Case
2
Plejecenter
med mindre
udbrud i ef-
teråret 2020
3 borgere
(1 død) og
1 medar-
bejder
Borger ud-
skrevet fra
hospital
Hurtig smitte-
opsporing med
hjælp fra hygi-
ejneansvarlig +
adskilte boliger,
generel op-
mærksomhed
på hygiejne og
brug af værne-
midler (blandt
personalet)
Test og isola-
tion af 13 bor-
gere (men in-
gen var smittet)
+ lav bag-
grundssmitte
PCR-test til-
knyttet prakti-
serende læger
(pga. ventetid
regionalt), zo-
neinddeling af
beboere og
personale + ge-
nerel stor hygi-
ejnebevisthed
og overimple-
mentering af
retningslinjer
Mindre privat
plejecenter i en
mindre kom-
mune i Region
Nordjylland
med generelt
lavt smittetryk
Case
3
Hjemmepleje-
enhed med
mindre ud-
brud i efter-
året 2020
Plejecenter
med større
smitteudbrud
i julen
2020/2021
0 borgere
og 2 med-
arbejdere
Medarbej-
dere smittet
privat
Hjemmepleje-
enhed i mindre
kommune i Re-
gion Sydjylland
med generelt
lavt smittetryk
Mellemstort
kommunalt ple-
jecenter i større
kommune i Re-
gion Hovedsta-
den med gene-
relt højt smitte-
tryk
Case
4
6 borgere
(1 død) og
2 medar-
bejdere
Medarbej-
dere smittet
privat
Medarbejderen
er asymptoma-
tisk og opdages
først ved PCR-
screening, ufor-
klaret smitte-
spredning
26
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0027.png
Hvad er ca-
sen?
Hvem og
hvor
mange
blev
smit-
tet/døde
1 borger
og 10
medarbej-
dere
Hvordan
kom smit-
ten ind?
Hvorfor
spredtes
smitten (po-
tentielt)?
Hvorfor
spredtes
smitten ikke
mere?
Kontekst
Case
5
Hjemmepleje-
enhed med
mindre smit-
teudbrud i
foråret 2021
Medarbej-
dere smittet
privat
Medarbejder
smitter borger
(nærkontakt)
som efterføl-
gende smitter
de andre med-
arbejdere
Manglende
brug af værne-
midler, mangel-
fuld smitteop-
sporing og ge-
nerel mangel-
fuld hygiejne
Medarbejderne
er generelt set
gode til at
overholde ret-
ningslinjerne og
melde sig syge,
hvis de har
symptomer
Hurtig testind-
sats fra kom-
munalt team,
efterfølgende
smitteopspo-
ring og ind-
dæmning med
hjælp fra hygi-
ejnesygeplejer-
ske
Opmærksom-
hed på sympto-
mer, test og
ekstra hygiejne
ved borgere
med mistænkt
risikoadfærd +
generel god
retningslinjeef-
terlevelse i bor-
ger-personale-
kontakten
Test, isolation
og generel ret-
ningslinjeefter-
levelse i det
konkrete til-
fælde + lav
baggrunds-
smitte
Større privat le-
verandør af
hjemmepleje i
stor kommune i
Region Hoved-
staden med ge-
nerelt højt smit-
tetryk
Mellemstort
kommunalt ple-
jecenter i større
kommune i Re-
gion Sydjylland
med generelt
højt smittetryk
Case
6
Plejecenter
med mindre
udbrud i sen-
sommeren
2021
3 borgere
og 9 med-
arbejdere
Uvaccine-
rede aflø-
sere smittet
privat
Case
7
Plejecenter
med ’overra-
skende lav
smitte’ i hele
perioden
7-10 bor-
gere og 3
persona-
ler i hele
perioden
Borgere
smittet pri-
vat og med-
arbejdere
smittet pri-
vat
Medarbejdere
overholder ikke
afstandskrav.
Manglende ef-
terlevelse af
retningslinjer
blandt borgerne
i lokalområdet.
Hjemmepleje-
enhed i større
kommune i Re-
gion Hovedsta-
den med gene-
relt højt smitte-
tryk
Case
8
Hjemmepleje-
enhed med
kun ét smitte-
tilfælde i hele
perioden
1 borger,
0 perso-
naler i
hele peri-
oden
Borger
smittet af
pårørende
Pårørende på
besøg ’fra Kø-
benhavn’, der
efterfølgende
testes positiv
Hjemmepleje-
enhed i mindre
kommune i Re-
gion Sydjylland
med generelt
lavt smittetryk
Note:
Tabellen illustrerer pointer fra decentrale beretninger om covid-19-smitte og -dødsfald med fokus på specifikke tillælde af smitte
men også med angivelse af årsager til begrænset smitte generelt. Tabellen er udarbejdet på baggrund af interview med ledere og
medarbejdere fra fire plejecentre og fire hjemmeplejeenheder gennemført i perioden september-november 2021.
Tabel 2.1 viser forskelle i forhold til antallet af smittede borgere og medarbej-
dere samt antallet af dødsfald blandt borgere. I ét tilfælde er kun borgere
smittet, og i ét tilfælde er kun medarbejdere smittet. I de øvrige seks cases er
både borgere og medarbejdere smittet. I tre cases er der sket dødsfald af eller
med covid-19. I case 1 er 16 ud af 30 smittede borgere afgået ved døden. I
case 2 er 1 ud af 3 smittede beboere afgået ved døden. I case 4 er 1 ud af 6
borgere afgået ved døden. På det fjerde plejecenter med smitteudbrud, case
6, er der ikke dødsfald blandt de tre smittede beboere – på dette tidspunkt i
sensommeren 2021 er de fleste beboere vaccinerede. Flest døde findes i case
27
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
1, som blev ramt af smitte umiddelbart efter epidemiens udbrud – på et tids-
punkt, hvor der kun var begrænset viden, rutiner og adgang til test/værnemid-
ler (projektets delrapport 1 finder en overdødelighed i Region Hovedstaden,
der er dobbelt så høj som i de øvrige regioner).
Endvidere viser Tabel 2.1 de angivne årsager til, hvordan smitten kom ind og
spredte sig. I 2 ud af 8 cases vurderes det, at smitten er kommet ind via bor-
gere, der har været indlagt på hospitalet og ikke er blevet screenet inden ud-
skrivelse. De eksempler, der handler om, at borgerne er blevet smittet under
indlæggelse, hører til den første og anden fase af epidemien. I 2 ud af 8 cases
er smitten kommet ind via pårørende, der har smittet borgere. I 6 ud af de 8
cases er det medarbejderne, der er blevet smittet privat, som har bragt smit-
ten ind (projektets delrapport 2 finder ved analyse af test og smitte i tråd her-
med, at ansatte i højere grad end pårørende er kilde til smitteudbrud). Heri-
gennem indikerer de decentrale beretninger om de udvalgte smittetilfælde/-
udbrud, at baggrundssmitten – og altså kommunernes generelle smittetryk –
har betydning for covid-19-udbrud og -dødsfald i hjemmeplejen og på pleje-
centre. Dette understøtter interviewpersonernes perspektiver, for de peger
på, at årsagerne til begrænset smitte dels er et spørgsmål om held, dels bun-
der i et lavt kommunalt smittetryk. Andre interviewpersoner, særligt case 4 og
7, peger på, at adfærd, som ikke følger myndighedernes retningslinjer, er år-
sag til smitte blandt borgerne i lokalområdet. Endelig rummer beretningerne
også en oplevelse af, at ikke alle smittetilfælde kan forklares, fx case 2 og
case 4, der ikke kan forklare, hvordan smitten har spredt sig til beboerne.
På tværs af cases peger beretningerne på flere årsager til hhv. lav smitte eller
smittespredning. I 5 ud af 8 cases angives manglende brug af værnemidler
som direkte eller medvirkende årsag til smittespredning. Omvendt peger be-
retningerne også på anvendelse af værnemidler som årsag til begrænset
smitte. Anvendelse af værnemidler står således som centralt i beretningerne
om covid-19-udbrud og -dødsfald. I en enkelt case (7) er manglende overhol-
delse af afstandskrav årsag til smitte mellem to medarbejdere. Derudover pe-
ger beretningerne på følgende årsager til begrænset smittespredning: zone-
inddeling, isolation, opsporing af nærkontakter, test af medarbejdere og bor-
gere samt korrekt hygiejne. Der har været forskellige betingelser for disse år-
sager, som varierer med tidspunktet for smitte. For eksempel vidner omfanget
af smitteudbrud og dødsfald i case 1 om, at der i starten af epidemien ikke var
tilstrækkelig adgang til de tiltag, der berettes som virksomme.
Tidspunktet for smitte har betydning for, om der er adgang til og krav om an-
vendelse af værnemidler i borgerkontakten. Der er fx ikke tilstrækkelig adgang
til værnemidler, da case 1 bliver ramt, og der er ikke krav på tidspunktet for
smitte i case 5 og 6, der bliver ramt af smitte i hhv. foråret og sensommeren
2021, hvor vaccinationsudrulningen er påbegyndt.
28
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Tidspunktet for smitte har ligeledes betydning for testindsatsen. Der er fx ikke
forebyggende eller opsporende testindsats, da case 1 bliver ramt i foråret
2020, men heller ikke da case 4 bliver ramt i julen 2020/2021, fordi der er ven-
tetid på den regionale testindsats. Case 4 vidner i denne forbindelse om be-
tydningen af samarbejdet med almen praksis, idet de forkorter ventetiden til
PCR-test.
Tidspunktet for smitte har også betydning for, om der kommunalt og decen-
tralt er opbygget rutiner for smittehåndtering, og om der er et beredskab såvel
nationalt som kommunalt til at understøtte det decentrale niveau. Der er fx be-
tydelig forskel i beretningerne fra hhv. case 1 og case 4, hvor case 4 i mod-
sætning til case 1 oplever hurtigt at have kontrol over smitten og få opsporet
og inddæmmet smitten, til trods for et højt smittetryk i det omgivende sam-
fund og lang ventetid på regional testindsats. Case 4 har ligeledes få, kendte
retningslinjer at støtte sig op ad i modsætning til case 1, hvor retningslinjerne
først skal udvikles. Dertil beretter case 1 om manglende understøttelse fra
kommunen, mens hjælp fra kommunens hygiejneansvarlige fremhæves i to an-
dre cases. Til gengæld fremstår erfaring igennem tid ikke som tilfældet i case
6, der rammes af smitteudbrud i sensommeren 2021. Her berettes om ukorrekt
opsporing, isolation og hygiejneindsats trods tidspunktet for smitteudbrud. Li-
geledes er case 6 eksempel på uvaccinerede medarbejdere, der er smittet pri-
vat og ikke er blevet testet, som smittekilder.
Rapporten finder ikke forskelle i beretningerne på baggrund af, om enheden er
kommunal eller privat.
De tiltag og årsager, som her kommer til syne i de decentrale beretninger, ud-
foldes tematisk og på tværs af case-enheder i de følgende kapitler, der også
inddrager perspektiver fra kommunernes forvaltningsledere og -medarbej-
dere. Undervejs refereres til casene for at eksemplificere disse tværgående
pointer.
29
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
3
Epidemi- og
hygiejneberedskab
Kommunernes epidemi- og hygiejneberedskab samt organisering af hygiejne-
indsatsen udgør væsentlige forudsætninger for de decentrale enheders evne
til at forebygge og håndtere smitte. Dette kapitel beskriver udviklingen i orga-
niseringen af og kompetencerne heri i de fem deltagerkommuner, deres vig-
tigste opgaver og deres betydning for de decentrale enheder.
3.1
Organisering og opgaver
I starten af epidemien etablerede de fem deltagerkommuner grupper af ’covid-
19-ansvarlige’ i nye hygiejneberedskaber, som sammen med krisestabene
havde til formål at understøtte epidemihåndteringen på forvaltningsniveauet
og på det decentrale niveau. Etableringen af disse grupper vidner om, at der i
de deltagende kommuner ikke var et generelt epidemi- og hygiejneberedskab
at trække på hverken kommunalt eller decentralt. Kommunerne havde inden
epidemien ’hygiejneansvarlige’ i udkørende sygeplejerskefunktioner, konsulen-
ter (med baggrund som sygeplejersker) og ’hygiejnegrupper’ med deltagelse
af fx ledere af sygeplejen eller decentrale ledere. Èn kommune (som er en stor
kommune) havde inden epidemien én hygiejnesygeplejerske i forvaltningen,
men erfaringen herfra er, at dette ikke er tilstrækkelige ressourcer under en
epidemi som covid-19. I to kommuner havde man samarbejdsaftaler med regi-
onernes hygiejnesygeplejersker, men oplevelsen her er, at disse prioriterede
deres indsats til hospitalerne og derfor ikke bidrog med tilstrækkelig under-
støttelse af kommunerne.
De covid-19-ansvarliges baggrunde varierer på tværs af kommunerne og af-
spejler de tilgængelige ressourcer i kommunerne på dette tidspunkt. Det er fx
akademikere og sygeplejersker i konsulentfunktioner, medarbejdere og ledere
i sygeplejen og kvalitetsafdelinger og øvrige sundhedsprofessionelle. Fælles
er, at grupperne er organiseret tæt på krisestabene og den øvrige ledelse på
sundheds- og ældreområdet. Som det vil fremgå af kapitel 3 har disse grupper
varetaget flere opgaver relateret til implementeringen af tiltag under epide-
mien (og ikke kun i ældreplejen, men også på andre velfærdsområder). I rela-
tion til hygiejneindsatsen har de imidlertid spillet en væsentlig rolle i fraværet
af reelle hygiejneorganisationer i kommunerne.
Flere cases (jf. kapitel 2) har erfaret, hvad hhv. fraværet og tilstedeværelsen
af et hygiejneberedskab betyder. Det gælder fx Case 1 (som blev ramt af et
30
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
stort smitteudbrud i starten af marts 2020). Sådan oplever plejecenterlederen
udbruddet:
Vores udfordring var, at vi var ramt, før man for alvor vidste, hvad det
var. Og beredskabet var slet ikke på plads. (…) Vi stod alene med det.
Hverken Sundhedsstyrelsen eller vores egen forvaltning var klare i
mæglet omkring håndteringen. Og mens smitten eksploderede mel-
lem hænderne på os, så oplevede vi, at den hjælp, vi kunne få, var ik-
keeksisterende. Alle var gået hjem. (Decentral leder, case 1)
Her fortæller lederne, at kommunens ene hygiejnesygeplejerske kom ud på
plejecenteret under udbruddet, men ikke i tilstrækkelig grad kunne under-
støtte dem, fordi der også var smitte på en række andre af kommunens pleje-
centre. Det rummer en udfordring for et plejecenter, der
”kører 24/7”
, og hvor
alle medarbejdere i alle vagtlag skal vide, hvad de præcist skal gøre. På dette
tidspunkt var der ikke nogle retningslinjer, arbejdsgange eller rutiner på plads,
og personalet på plejecenteret fortæller, at de forsøgte at inddæmme smitten
”efter bedste evne”
. Teamet af covid-19-ansvarlige blev først nedsat under-
vejs i smitteudbruddet, og der gik nogle uger, før teamet var etableret og
kunne yde støtte. Lederne i case 1 bemærker desuden, at det vigtigste behov
som decentral enhed er at få vejledning og støtte fra praktikere med erfaring
fra virkeligheden, for at hjælpen gør nytte. Under udbrud er der således behov
for et beredskab i form af et korps af
”trænede medarbejdere”
, der kan tage
fysisk ud til de smitteramte enheder.
Case 6 har fx også mærket betydningen af et hygiejneberedskab men med
omvendt fortegn. Her er oplevelsen, at det at have en hygiejnesygeplejerske,
da plejecenteret blev ramt af et smitteudbrud i sommeren 2021, gjorde en stor
forskel for enhedens evne til at inddæmme smitten og dermed for at afkorte
udbruddets varighed og minimere smittespredning. Ifølge lederen af sygeple-
jen illustrerer udbruddet
”virkelig værdien i at have”
en hygiejnesygeplejerske,
som har de fornødne kompetencer, og som er fysisk tilstede ude i enhederne
ved smittetilfælde.
3.2
Opnormering og etablering af
hygiejneorganisationer
Blandt de interviewede ledere og medarbejdere i forvaltningerne er erfaringen,
at det har været nødvendigt at opruste kommunernes organisering af hygiejne-
indsatsen. Således har 3 ud af 5 kommuner undervejs valgt enten at opnormere
antallet af hygiejnesygeplejersker eller at ansætte en hygiejnesygeplejerske.
31
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Den generelle erfaring er, at kommunerne har behov for specialistkompeten-
cer for at kunne varetage hygiejneindsatsen generelt men især under eksem-
pelvis epidemier. Der har været behov for at styrke organiseringen af hygiej-
neindsatsen med den rette faglige baggrund (dybdegående indsigt i infekti-
onssygdomme og de grundlæggende hygiejniske principper) og beslutnings-
kompetence. Dels skal hygiejneorganisationernes medarbejdere levere kvalifi-
ceret og konkret rådgivning til ledelsen og selvstændigt kunne fortolke og om-
sætte retningslinjer til praksis. Dels skal de kunne formidle deres viden til
medarbejderne i ældreplejen igennem praksisnær undervisning og vejledning
generelt og under udbrud.
Rapporten rummer dog også eksempler på kommuner, som vurderer at være
lykkedes med opgaven trods mangel på specialiseret hygiejneviden i det ned-
satte hygiejneberedskab. Interviewene i de decentrale enheder i kommunen
understreger dette. Oplevelsen her er, at de ansvarlige medarbejdere fra tea-
met har bidraget med vigtig og praksisnær støtte fysisk ude hos enhederne.
Kommunerne beretter, at de føler sig bedre rustede til at håndtere lignende si-
tuationer i fremtiden. Det fortæller interviewpersonerne på tværs af forvaltnin-
ger og decentrale enheder. Dels fordi der er opbygget erfaringer og rutiner
blandt ledere og medarbejdere, dels fordi der er udviklet materiale vedrørende
arbejdsgange, vaccinationsplaner, beredskabsplaner mv. at trække på.
3.3
Praksisnær undervisning og vejledning
En gennemgående oplevelse er – uagtet kommunernes organisering af hygiej-
neindsatsen generelt og under covid-19 – at det decentrale niveau har brug
for støtte og vejledning, at det er ’hands on’, at det er praksisnært og foregår i
praksis. Det gælder såvel i forebyggelse af smitte og håndtering af smittetil-
fælde. Kommunernes etablering af grupper med covid-19-ansvarlige har der-
for haft stor betydning for de decentrale medarbejderes oplevelse af have
haft tilstrækkelig adgang til hjælp og støtte.
Fysisk tilstedeværelse og nærvær af ledere eller ansvarlige med praksisviden
omkring hygiejne og smittehåndtering er en central læring. Det er en pointe i
interviewene på det decentrale niveau, at tilstrækkelig implementering kræver
vejledning og undervisning i praksis. Det er helt lavpraktisk rådgivning i kon-
krete situationer hos borgerne, medarbejderne har brug for. Eksempelvis at
her bør man have en spritstander, eller der bør være den her slags pose til
vasketøj”,
der ifølge en direktør kræver det ”
helt særlige hygiejneblik
”, som en
hygiejnesygeplejerske har. Det illustrerer også disse citater:
32
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Det er ikke nok bare at sende en instruks ud og så regne med, at det
bliver gjort ude i enhederne – nej, det gør de ikke. Man er nødt til at
komme ud og følge op.
(Leder af sygeplejen)
En ting er at lave en vejledning til at beskrive det og lave en film –
noget andet er at stå i det. Det er ikke nødvendigvis en oversæt-
telse, man kan lave 1:1. For hvad så, når jeg har den her hånd, der er
uren? Hvordan gør man det der?
(Forvaltningsleder)
Der er varierende oplevelser med, hvorvidt de covid-19-ansvarlige er lykkedes
med praksisnær undervisning og vejledning. Langt de fleste interviewede
medarbejdere oplever at have haft tilstrækkelig adgang til støtte, som primært
er foregået pr. mail og telefon. De peger dertil på, at også deres nærmeste le-
der og sygeplejersker (især på plejecentrene, hvor de arbejder tæt sammen)
har udgjort en primær kilde til støtte og sparring. Det samme gør de interview-
ede decentrale ledere, hvoraf flere har fx ydet vejledning i anvendelse af vær-
nemidler på daglig basis.
De fleste steder har de ansvarlige været fysisk ude på enhederne for at un-
derstøtte implementeringen af retningslinjer, fx overholdelse af afstandskrav,
placering af spritdispensere, opbevaring af værnemidler, zoneinddeling mv. Li-
gesom de under udbrud har været ude på enhederne for fx at understøtte
smitteopsporing. Nogle af de ansvarlige har fulgt medarbejderne på borgerbe-
søg for at yde rådgivning i konkrete situationer. De har endvidere undervist
medarbejderne virtuelt og fysisk.
Nogle medarbejdere har dog også haft en oplevelse af, at covid-19-grupperne
har
”været langt væk”
og
”har holdt sig på rådhuset”
. I de tilfælde udtrykker de
ønske om, at de havde været mere tilstede ude på enhederne. Interviewene
rummer også eksempler på, at vejledningen og undervisningen i hygiejneind-
satsen ikke altid har været så praksisnær, som det kræver. Der er blandt et
eksempel om en videoguide, der skal vise korrekt anvendelse af værnemidler.
Men fordi videoen er optaget på en sygeplejeklinik med andre og mere sterile
forhold end ude i borgernes hjem, er den ikke retvisende i forhold til den situa-
tion, medarbejderne står i.
En enkelt af de deltagende kommuner har uddannet nøglepersoner i hver de-
centrale enhed til at sikre implementering og efterlevelse i praksis. Disse nøg-
lepersoner havde særlig kompetence til at håndtere værnemidler, udbrud og
formidle retningslinjer til alle medarbejdere på tværs af vagtlag, lokale instruk-
ser samt undervise kolleger fx om hygiejne og på- og aftagning af værnemid-
ler. Flere af de interviewede ledere og medarbejdere peger på fordelene ved
en sådan model. Erfaringerne fra den pågældende kommune er, at indsatsen
33
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0034.png
har været effektfuld, fordi kompetencerne er tilstede decentralt, hvilket ska-
ber den nødvendige adgang til hjælp og sparring, som medarbejderne i ældre-
plejen har behov for. Den samme oplevelse gør sig gældende blandt de de-
centrale ledere, som fortæller, at deres fysiske tilstedeværelse ude i enhe-
derne har været afgørende for at understøtte medarbejderne.
3.4
Opsamling
Erfaringerne peger på, at der ikke har været tilstrækkelige epidemi- eller hygi-
ejneredskaber i de fem kommuner. Kommunerne nedsatte ved epidemiens ud-
brud grupper med covid-19-ansvarlige, der har haft ansvar for at understøtte
både forvaltningsniveauet og det decentrale niveau. 3 ud af 5 kommuner har
undervejs etableret reelle hygiejneorganisationer og ansat eller opnormeret
antallet af hygiejnesygeplejersker. Kommunernes erfaring er nemlig, at der ge-
nerelt, men især under en epidemi, er brug for specialistkompetencer inden
for hygiejne og infektionssygdomme for at kunne yde den nødvendige støtte
og vejledning. Der er også brug for indsigt i ældreområdet for at kunne yde
praksisnær vejledning og undervisning ude i praksis, der klæder medarbej-
derne på til at håndtere og forebygge smitte (delrapport 6 peger fx også på
betydningen af virtuelle formater til kompetenceudvikling af medarbejderne på
området).
34
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0035.png
4
Retningslinjer
De nationale sundhedsmyndigheder har gennem epidemien udsendt en række
retningslinjer med krav og anbefalinger til kommunerne
3
. Disse har udgjort
rygraden i kommunernes håndtering af epidemien. Udfordringer med at over-
sætte, implementere og efterleve retningslinjerne har derfor været en central
betingelse for de decentrale enheders evne til at forebygge og håndtere
smitte. Det skyldes dels en oplevelse af, at retningslinjerne ikke har været
målrettet ældreplejen, dens medarbejdere og arbejdsbetingelserne, dels en
oplevelse af kompleksitet i retningslinjernes hyppighed og omfang. Dette kapi-
tel beskriver kommunernes erfaringer med at håndtere og efterleve retnings-
linjerne.
4.1
Kompleksitet i oversættelse, hyppighed og
omfang
Interviewene peger gennemgående på, at retningslinjerne har udgjort forud-
sætningerne for kommunernes epidemihåndtering generelt såvel som under
smittetilfælde (se også de nationale aktørers perspektiver på emnet i delrap-
port 3). Vurderingen er også primært, at enhederne og medarbejderne har
fulgt retningslinjerne (hvilket også kapitel 2 beskriver som en af årsagerne til
cases med lav smitte). Det på trods af, at erfaringerne også gennemgående
peger på en del kompleksitet med at anvende retningslinjerne.
Den oplevede kompleksitet i håndteringen af retningslinjer knytter sig først og
fremmest til opgaven med oversætte og fortolke dem. Udfordringen har her
været først at oversætte retningslinjer målrettet sundhedsvæsenet til ældre-
plejen og dernæst at oversætte dem til lokale forhold på de enkelte enheder.
Dette er en opgave, der er pågået blandt kommunernes teams med covid-19-
ansvarlige. Men nogle decentrale ledere fortæller, at de selv har haft ansvaret
for den lokale oversættelse af retningslinjerne, hvilket har været en udfor-
dring. I en af kommunerne havde krisestaben først opgaven med at oversætte
retningslinjerne, men uden de fagfaglige kompetencer, hvilket ifølge en de-
central leder betød, at de blev oversat ret rigidt – til tider har det medført
overimplementering.
3
Nogle af de mest centrale retningslinjer er fx: ”covid-19: Forebyggelse af smittespredning”, ”Retnings-
linjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet”, ”Retningslinjer for brug af værnemidler”, og
”covid-19: Opsporing og håndtering af nære kontakter” og ”Vejledning om smitteforebyggelse ved
besøg på plejehjem”.
35
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
De retningslinjer, kommunerne har modtaget, har været lange og skrevet i em-
bedsmandssprog, hvilket er et problem, for ifølge interviewpersonerne skal de
retningslinjer, de decentrale medarbejdere i ældreplejen modtager, være
korte, præcise og handlingsanvisende, for at medarbejderne hurtigt kan ind-
optage ny viden og omsætte dette til ændret praksis. Dertil har fx præciserin-
ger og mindre ændringer været svære at formidle videre, fordi ændringen i
retningslinjen ikke er blevet markeret fra de nationale myndigheders side.
Uagtet kommunernes organisering og kompetencer (jf. kapitel 3) blandt de
nedsatte grupper har oversættelses- og fortolkningsopgaven krævet vejled-
ning fra de nationale myndigheder, bl.a. igennem etableringen af corona-hot-
lines. Der viser sig en tendens til mindre positive erfaringer med dette blandt
de interviewede. De giver eksempler på lang ventetid, at medarbejderne i hot-
lines ikke besad de fornødne kompetencer eller ikke fulgte retningslinjerne i
rådgivningen samt eksempler på modstridende udmeldinger. Det har i nogle
tilfælde bidraget til forvirring og utryghed i oversættelsesarbejdet. På den ene
side er oplevelsen, at retningslinjerne skal efterlade et vist fortolkningsrum til
kommunerne, og på den anden side er det også medvirkende til at mindske
anvendeligheden af retningslinjerne, fordi kommunerne er usikre på deres for-
tolkninger – særligt hvis der ikke er de rette kompetencer tilstede i form af fx
en hygiejnesygeplejerske. Et eksempel, der gives under interview, handler om
udendørsbesøg på plejecenter, hvor en interviewperson spørger:
”okay, hvad
er udendørs? Hvor meget en havestue kan det være, mens man stadig har lov
til at kalde det udendørs? Eller skal det være helt ude i fri luft?”
.
Kompleksitet i hyppighed og omfang har udgjort en anden central udfordring i
epidemiens første fase, hvor myndighedernes viden om virussen var begræn-
set, men kontinuerligt udviklede sig, hvormed myndighederne også kontinuer-
ligt reviderede og præciserede retningslinjerne. Det betød, at retningslinjerne
hyppigt skiftede. Fra dag til dag og nogle gange flere gange om dagen ifølge
de interviewede. Et eksempel, der gives under interview, er opsporing og
håndtering af nære kontakter, hvor oplevelsen blandt flere interviewpersoner
er, at det ofte har ændret sig, hvornår man var nærkontakt. Det har været en
udfordring for enhederne at håndtere, og har ifølge interviewene ofte ført til
overimplementering (uddybes senere i kapitlet). Lederne fortæller (lidt karike-
ret), at de brugte arbejdsdagen på at fortolke og implementere retningslinjer,
og når de så gik hjem, havde retningslinjerne ændret sig.
Oplevelsen af kompleksitet i håndteringen af retningslinjer knytter sig endvi-
dere til omfanget af forskellige og til tider manglende overensstemmelse mel-
lem udmeldinger. Der er en oplevelse af at være blevet
”bombarderet”
med
mails og informationer fra forskellige myndigheder og organisationer, hvilket
kræver en sortering, førend arbejdet med at oversætte og fortolke kan gå i
gang. Derfor bemærker lederne, at der fremadrettet bør være bedre koordina-
tion mellem de aktører, som sender informationer til kommunerne.
36
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Interviewene peger også på, at opgaven bliver mindre kompleks, som epide-
mien skrider frem, hvilket har positiv betydning for de enheder, der først se-
nere bliver ramt af smittetilfælde. Det gælder eksempelvis Case 4, der bliver
ramt af et større smitteudbrud i julen 2020/2021, men som oplever hurtigt at
få kontrol over smitten, fordi der ikke er nogen tvivl om arbejdsgangene. Så-
dan siger en decentral leder:
”Der er én retningslinje, hvis der er udbrud – følg
den. Der kommer ikke en ny hver tredje dag”.
4.2
Korte tidsfrister for implementering
Den oplevede kompleksitet i håndteringen af retningslinjer forstærkes af, at
myndighederne ifølge de interviewede typisk har givet meget korte frister for,
hvornår retningslinjerne er gældende og altså for, hvornår de skal være imple-
menteret i yderste led. De korte implementeringsfrister er kilde til udtalt fru-
stration blandt de interviewede i forvaltningerne. Ikke mindst grundet en ople-
velse af, at retningslinjerne ofte er blevet sendt ud op til weekender og hellig-
dage med krav om implementering førstkommende hverdag. Det illustrerer
dette citat:
Den største udfordring var den korte tid fra en retningslinje trådte i
kraft, til at den skulle praktiseres. Det skaber en masse uro ude ved
pårørende og borgere. Vi har været konstant på overarbejde i for-
hold til, at det som regeringen meldte ud om fredagen, det skulle
være klar om lørdagen. Det har ofte været op til weekender eller fe-
rie.
(Forvaltningsleder)
Lederne beskriver det som en
”håbløs”
opgave at oversætte og implementere
retningslinjerne inden for tidsfristerne. Oplevelsen er også decentralt, at kom-
munerne ikke altid har nået at oversætte retningslinjerne, førend de var gæl-
dende. Udfordringen betyder, at der i kommunerne er en oplevelse af, at de
nationale myndigheders understøttelse og kommunikation ikke altid tager hen-
syn til virkeligheden i ældreplejen, og de betingelser arbejdet foregår under
samt det ressourcepres covid-19 har medført såvel på forvaltningsniveau som
på decentralt niveau. En leder beskriver det som, at myndigheders epidemi-
håndtering er foregået
”uden respekt og forståelse”
for driften, hvorfor de
fremover bør
”give tidsfrister der afspejler virkeligheden”
. En direktør supple-
rer, at det fremadrettet er
”altafgørende at få det distribueret ud på en måde,
så det er til at håndtere for os herude i skyttegravene”
.
Myndighedernes kommunikation omkring nye retningslinjer er altså central for
kommunerne. Som citatet ovenfor også viser, knytter der sig en yderligere ud-
37
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
fordring til oversættelses- og implementeringsarbejdet inden for korte tidsfri-
ster, som handler om den politiske kommunikation af nye retningslinjer. Ople-
velsen er bredt set, at der er et skisma mellem tidspunktet for, hvornår nye til-
tag bliver meldt ud til befolkningen, og tidspunktet for, at tiltaget skal være
implementeret i ældreplejen. Oplevelsen er, at retningslinjerne typisk er kom-
met flere dage eller uger senere, end det er blevet meldt ud. Et centralt ek-
sempel handler om besøgsforbud på plejecenter. Det illustrerer dette citat:
Det har været rigtig svært at der blev meldt politisk ud ”nu åbner vi”,
og så gik der nogle uger, før der blev åbnet. Det må aldrig, aldrig, al-
drig ske igen. Det gør ikke noget godt for borgere eller pårørende,
der har hudsult og savner. Det må ske samtidigt. (…) Jeg synes, det
er helt vildt dilemmafyldt, at man gør det, og så at man gør det to
gange i træk. Det dur simpelthen ikke. Jeg er med på, der har været
noget politisk, men er det det, man er på vej til, skal man som sty-
relse have retningslinjerne med, som kan offentliggøres samtidig
med det politiske.
(Forvaltningsleder)
Udfordringen decentralt har været, at en ny retningslinje bliver meldt ud til be-
folkningen, førend den træder i kraft, og førend kommunerne har fået den ret-
ningslinje, de skal bruge til at implementere beslutningen. Citatet ovenfor ud-
trykker en generel frustration blandt de interviewede, som oplever at have
brugt mange ressourcer på at håndtere den utryghed blandt borgere og pårø-
rende, som de politiske udmeldinger har medført.
4.3
Kompleksitet i implementering og efterlevelse
praksis
Formidling og implementering af retningslinjerne er en forudsætning, for at de
efterleves i praksis. Oplevelsen er imidlertid, at det har været tæt på en umulig
opgave at sørge for, at alle medarbejdere i alle vagtlag hver dag er bekendt
med, har forstået og kan efterleve retningslinjerne, ikke mindst i perioder med
hyppigt skiftende retningslinjer. Som en decentral leder siger, kræver det kun
én, der ikke har forstået retningslinjerne korrekt, før smitten spreder sig, men
”at nå ud til den sidste – det er svært”
. Et eksempel er vurdering af anvendelse
af værnemidler i epidemiens første fase, hvor man decentralt skulle vurdere,
om medarbejderne skulle bruge værnemidler eller ej. Kompleksiteten i at efter-
leve retningslinjen betød overimplementering i den forstand, at en kommune
besluttede at anbefale værnemidler i alle situationer, fordi
”det var nemmest
at forstå”
for medarbejderne, der således ikke selv skulle stå med ansvaret for
38
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
sådanne vurderinger. Et andet gennemgående eksempel på overimplemente-
ring er vurdering af nærkontakt, som har været udfordrende at implementere
og efterleve. For eksempel siger en medarbejder:
”Det var det der med, om
man skulle testes eller ikke testes, i isolation eller ej, sendes hjem eller ej. Så
blev det for omstændigt.”
Den gennemgående erfaring er, at tilgangen til im-
plementeringen af denne retningslinje har været
”konsekvent”
,
”kompromisløs”
og
”overforsigtig”
. Flere steder, herunder i case 4, tillægger de denne overfor-
sigtighed stor betydning for at være lykkedes med at ’holde smitten ude’.
En anden udfordring for at sikre implementering på området er, at nogle fag-
grupper ikke anvender mails, samt at deres arbejde det meste af tiden foregår
hos borgerne. Erfaringen er, at implementering i praksis kræver forskellige
kommunikationskanaler ud over mails såsom actioncards, print på opslagstav-
ler, intranet, videoer, piktogrammer, nyhedsbreve, fysisk mappe. Det, som sy-
nes at have fungeret bedst, er mundtlig formidling, fx i forbindelse med vagt-
skifte fra leder til medarbejdere. Udfordringen består ikke kun i at videresende
eller formidle en retningslinje, men at sikre sig, at medarbejderne er i stand til
at efterleve den (jf. også kapitel 3). Det er en kompleks opgave i ældreplejen,
som citatet her viser:
Udfordringen er, at der er rigtig mange medarbejdere, der skal vide
det. Det er både dem, der er på arbejde, men også dem, der har fri.
Det er svært at sprede informationen ud til 500 medarbejdere i kom-
munen. Og at informere om, hvordan man rent faktisk overholder
retningslinjerne og bruger værnemidler korrekt.
(Direktør)
Også blandt de decentrale medarbejdere er oplevelsen, at det har været ud-
fordrende at omstille sig til nye vaner og krav i det tempo, epidemien har kræ-
vet. Der er frustration over ikke at få implementeret retningslinjerne, førend de
har ændret sig. Der har været situationer, hvor medarbejderne derfor ikke har
kunnet handle hurtigt, fordi de først skulle sætte sig ind i den seneste ændring
af en retningslinje.
De gældende betingelser omkring manglende ressourcer og travlhed i ældre-
plejen er forstærket under covid-19 pga. hjemsendelse af medarbejdere med
symptomer eller smitte og ekstraopgaver i forbindelse med håndteringen af
epidemien. Disse betingelser har også formet mulighederne for at efterleve
retningslinjerne i praksis. En medarbejder siger:
”Hvis man havde travlt, fik
man ikke lige læst alle de nye retningslinjer”
, og en anden udtaler:
”Man drop-
pede at orientere sig hele tiden, men havde i stedet fokus på det enkelte be-
søg.”
Medarbejderne har søgt sparring hos hinanden og hos deres ledere,
fordi det vurderes mere effektivt end at læse retningslinjer. Behovet for støtte
og vejledning decentralt har været stort. Andre forhold, som påvirker medar-
39
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0040.png
bejdernes muligheder for at efterleve retningslinjerne i praksis, er vikardæk-
ning, det faglige niveau inden for hygiejne og generel adfærd, faciliteter i
hjemmeplejen og på plejecenter, der ikke altid matcher kravene og ikke mindst
selve opgaverne og borgerne.
4.3.1
Vagtplanlægning og personaleallokering
Erfaringerne er, at covid-19 har medført yderligere pres på ressourcerne i drif-
ten og udfordringer med vagtplanlægning og personaleallokering. Det er dels i
form af ekstraopgaver, som øgede hygiejnekrav, af- og påtagning af værne-
midler, ’coronarengøring’ hos borgerne og vaccinationsindsats, dels i form af
tiltag og retningslinjer, der begrænser medarbejderressourcerne. Eksempelvis
har begrænset adgang til test udgjort en udfordring i relation til vagtplanlæg-
ning og tilstrækkelig personaleallokering. Det gælder især i epidemiens første
fase. Den begrænsede adgang medførte lang ventetid på test for hjemsendte
medarbejdere (med symptomer eller nærkontakt)
4
. Deltagerne fortæller, at der
både var lang ventetid på at få testen og på at få testsvaret. Men det betød
samtidig også, at der var højt fravær og deraf manglende hænder.
Også zoneinddeling på plejecentre, fx i forbindelse med smittetilfælde, udfor-
drer vagtplanlægningen. Zoneinddeling, hvor borgere og medarbejdere deles
op i zoner (fx mellem etager eller klynger), vurderer deltagerne som et effek-
tivt tiltag til at inddæmme smitte. Interviewene rummer flere eksempler på, at
zoneinddeling har holdt smitten for døren til andre afdelinger af plejecentrene.
Men i de tilfælde, hvor der er fravær fx pga. smitte i én zone, er det nødven-
digt at indkalde vikarer, eller at faste medarbejdere arbejder på tværs af zo-
ner. Her peger en plejecenterleder på, at det er en fordel at være et stort ple-
jecenter med flere ressourcer og dermed mere fleksibilitet til rådighed.
Disse udfordringer betyder også, at det langt hen ad vejen ikke har været mu-
ligt at reducere smitte igennem øget medarbejderkontinuitet i borgerkontak-
ten, bl.a. fordi der har været behov for at anvende ekstern vikardækning. To
kommuner i undersøgelsen udtrykker udfordringer i relation til anvendelsen af
vikarer og ufaglærte afløsere, idet oplevelsen er, at de i mindre grad har efter-
levet de gældende retningslinjer. Oplevelsen er, at det kræver ressourcer at
holde vikarer opdaterede, og at de ikke tager det samme ansvar som fastan-
satte. Case 6 er eksempel på et smitteudbrud grundet en vikar og en afløser,
4
Personalet havde en særlig og skærpet forpligtigelse til at være opmærksom på symptomer, og ved
mistanke om symptomer – også lette symptomer – skulle man ikke møde på arbejde, og det var ar-
bejdsgivernes ansvar at sikre, at personale med symptomer på luftvejsinfektion ikke mødte på ar-
bejde og risikerede at smitte patienter/borgere med covid-19 (15.03.2020, Sundhedsstyrelsen). Et
par dage efter oplyste sundhedsmyndighederne, at der skulle sikres personale til de særligt kritiske
funktioner. Hvis en medarbejder i en kritisk funktion udviste lette symptomer med mistanke om co-
vid-19, var det op til arbejdsgiveren at vurdere, om det var nødvendigt, at den pågældende hurtigst
muligt skulle komme tilbage på arbejde (20.03.2020, Styrelsen for Patientsikkerhed). Hvis arbejds-
giveren vurderede det som relevant, kunne medarbejderen blive henvist til test for covid-19, og hvis
testen var negativ, kunne vedkommende møde på arbejde igen trods lette øvre luftvejssymptomer.
40
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
der ikke har ladet sig teste. Enkelte enheder har tilstræbt at anvende de
samme vikarer fra de bureauer, de samarbejder med.
Kommunerne og case-enhederne har håndteret vagtplanlægningen på andre
måder også for at undgå at anvende eksterne vikarer. For det første har nogle
af deltagerkommunerne undervejs i epidemien begrænset det generelle ser-
viceniveau med henblik på at reducere opgavebyrden i hjemmeplejen. De ud-
skudte eller aflyste ydelser, der nævnes, er rengøring, tøjvask, klippekort og i
nogle tilfælde bad. Nogle medarbejdere finder det paradoksalt, at der på den
ene side er krav om ekstra rengøring (aftørring af overflader mv.) hos bor-
gerne, som de synes er meningsfuldt i forhold til at forebygge smitte, og på
den anden side vælger man at aflyse netop rengøring hos borgerne. Disse be-
tragtninger knytter sig også til, at denne ’coronarengøring’ ikke alle steder er
lagt på kørelisterne som ydelser, og dermed har medarbejderne skullet nå det
inden for den tid, der er sat af til besøget, hvilket har medført yderligere travl-
hed.
For det andet har nogle kommuner og enheder kunnet etablere interne vikar-
korps. Case 2, 3, 4 og 8 (som er to hjemmeplejeenheder og to plejecentre) er
eksempler på det. Disse enheder vurderer, at det er vigtigt for kontinuiteten
hos borgerne og for reduktion af smitteveje. Nogle steder er hjemsendte akti-
vitetsmedarbejdere allokeret til disse vikarkorps og til at hjælpe til på pleje-
centrene i øvrigt, men interviewene vidner ikke om, at enhederne har fået til-
ført ekstra medarbejderressourcer fra andre steder i kommunerne. For det
tredje via samarbejde på tværs af decentrale enheder, hvor medarbejderne
har hjulpet til i andre enheder, fx ved meget fravær eller smitteudbrud.
Gennemgående er imidlertid et ønske om at få tilført ressourcer til praktiske
opgaver som aftørring af overflader og pårørendebesøg og større tiltag som
vaccinationsindsatsen (der behandles i kapitel 8), fx nævnes konkret hjem-
sendte medarbejdere.
4.3.2
Faglighed og adfærd
Et andet forhold, der har betydning for efterlevelsen af retningslinjer i praksis,
er medarbejdernes faglighed inden for hygiejne og deres adfærd på arbejds-
pladsen og for så vidt også i fritiden. Der påhviler den enkelte medarbejder i
ældreplejen i stort ansvar for at undgå at blive smittet og for at undgå at give
smitten videre til medarbejdere og borgere. Det faglige niveau inden for hygi-
ejne blandt medarbejderne er primært rundet af deres uddannelsesniveau,
hvor indholdet af undervisning i hygiejne varierer mellem de primære faggrup-
per: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjæl-
pere og ikke mindst ufaglærte, som udgør en betydelig del af arbejdsstyrken i
41
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
ældreplejen. Hvor social- og sundhedshjælpere har det laveste uddannelses-
niveau, er det samtidig den faggruppe, der typisk har de længste besøg og
med tættest fysisk kontakt til borgerne i udførelsen af pleje- og omsorgsopga-
ver. Det udgør en grundlæggende forudsætning for forebyggelse og håndte-
ring af smitte i ældreplejen. Derfor har efterlevelsen af retningslinjer også nød-
vendiggjort udvikling af det faglige niveau og forståelsen omkring betydningen
af hygiejne, som eksemplet her viser:
Vi sloges med, at medarbejderne får en dyb forståelse af, hvad det
vil sige at bruge mundbind – at man ikke genbruger det, at man ikke
hænger det på en knage og tager det på igen. Vi taler om nogle, der
ikke er vant til at tænke så dybt over hygiejnen.
(Forvaltningsleder)
Interviewpersonernes perspektiver er dog ikke konsistente. Der er nogle, der
mener, at eksempelvis anvendelse af værnemidler er en naturlig del af arbej-
det i ældreplejen, og så er der andre, som i citatet ovenfor, som vurderer, at
der har været et stort behov for kompetenceudvikling til især korrekt håndhy-
giejne og anvendelse af værnemidler. Erfaringen er imidlertid også, at det
særligt er omsætning af viden til konkrete situationer, der kan udfordre med-
arbejderne, som ikke har erfaring med en epidemi som covid-19 (jf. også kapi-
tel 3 om behovet for praksisnær vejledning).
Ifølge de interviewede påvirker oplevelse af travlhed medarbejdernes adfærd
som tidligere beskrevet. Selvom vurderingen generelt er, at medarbejderne
har efterlevet retningslinjerne, rummer interviewene også beretninger om
”svipsere”
blandt medarbejdere, eller at de lige
”springer over”
, fx en håndvask
eller et rent mundbind. Case 5 er et eksempel på dette, idet lederen forklarer
smittespredningen med, at medarbejderen måske er kommet til at drikke af
samme glas som borgeren.
Epidemien har derfor medført (og nødvendiggjort) kompetenceudvikling inden
for hygiejne blandt en stor del af medarbejderne. Nogle oplever, at der er sket
en vaneændring og et opgør med en
”dårlig kultur”
inden for hygiejne, som en
hjemmeplejeleder kalder det. Det er fx dårlige vaner med lange negle, neglelak
eller ikke at anvende forklæde i forbindelse med personlig hygiejne. Der er
dog også eksempler på, at kulturen ikke er ændret alle steder langt inde i epi-
demien. Andre bemærker, at enkelte medarbejderes adfærd har været karak-
teriseret ved manglende motivation og modstand, som understreger behovet
for at arbejde med forståelsen for de forskellige tiltag. I den forbindelse er den
generelle oplevelse, at medarbejderne også i deres fritid har gjort en stor ind-
sats for at undgå smitte, men deltagerne fortæller også om kolleger, som ikke
har udvist samme adfærd i fritiden. Det har været kilde til frustration, når disse
kolleger ofte har været nærkontakter og dermed i isolation, fordi det forstær-
ker ressourcepresset.
42
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
4.3.3
Faciliteter og retningslinjer
Et tredje forhold, der påvirker efterlevelsen af retningslinjerne i praksis, er de
fysiske faciliteter i hjemmeplejen og på plejecentrene. Der gives flere eksem-
pler på retningslinjerne, der ikke giver mening set i relation til arbejdsbetingel-
serne i ældreplejen og de lokale forhold. Det gælder især afstandskrav og for-
samlingskrav, som ikke kan lade sig gøre med lokalernes større, og som enhe-
derne derfor ikke har kunnet overholde.
Når nogle af retningslinjerne ikke giver mening i praksis, så virker de ikke, fordi
medarbejderne synes, det er
”latterligt”
at efterleve dem, som denne dialog il-
lustrerer:
1:
Vi arbejder på en gang, som er 1,5 meter bred. Den blev gjort ens-
rettet. Og det var nærmest umuligt at opretholde. Der var heller ikke
nogen, som fulgte ensretningen.
2:
Der har også været et skilt med max. 3 personer i omklædningen.
Det er jo fysisk umuligt. Det bliver lidt latterliggjort, fordi det virker
lidt grotesk.
(Sygeplejersker, case 7)
Medarbejderne nævner også, at det har været besværligt at koordinere, hvem
der kan spise frokost hvornår, at de har ikke kunne have studerende med i bi-
lerne og samtidig overholde afstandskrav, og ikke alle hjemmeplejeenheder
har haft omklædningsrum samtidig med et krav om, at medarbejderne skal
klæde om på arbejdspladsen (og ikke hjemmefra) for ikke at sprede eventuel
smitte.
4.3.4
Borgere og retningslinjer
Et fjerde forhold, der påvirker, hvorvidt medarbejderne kan efterleve retnings-
linjerne i praksis, er opgaverne i borgerkontakten og selve borgerne.
Som citatet herunder forklarer, er det en grundlæggende forudsætning i epi-
demihåndteringen i ældreplejen, at leveringen af pleje og sygepleje indebærer
tæt, fysisk kontakt, som gør det svært at overholde afstandskrav. Det inde-
bærer også omsorg og nærvær, som udfordres af anvendelsen af værnemid-
ler:
Der er jo en barriere i form af, at arbejdet består af en meget tæt og
fysisk kontakt med borgerne. Så det er i bund og grund en risikosi-
tuation. Samtidig med at der er en kompliceret arbejdsopgave, der
skal løses, som heller ikke er nem at give med værnemidler på.
43
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0044.png
Mange føler, det skaber afstand, og det påvirker omsorgen for bor-
geren at have værnemidler på.
(Forvaltningsmedarbejder)
En anden væsentlig udfordring med efterlevelse af retningslinjerne knytter sig
til selve borgerne – særligt kognitivt udfordrede borgere og borgere med de-
mens. Det er en gennemgående iagttagelse i interviewene. Mange borgere
kan ikke forstå eller huske, at der er en epidemi, at de skal blive inde på deres
stuer eller inde på plejecenteret, eller at de måske selv er ramte af covid-19.
En social- og sundhedsmedarbejder beskriver det sådan:
Vi kan have bedt en person om at holde sig inde på sit værelse, og
20 sekunder efter der står de ude på gangen og leder efter nogle
andre at være sammen med. De glemmer det lige så hurtigt, de får
det at vide. Det er ikke engang, fordi at de skal være voldsomt de-
mente for ikke helt at forstå, at de skal holde sig inde på deres væ-
relse.
(Social- og sundhedsmedarbejder, case 2)
Det betyder, at kernen i hjemmeplejen og på plejecentrene – borgerne og ple-
jeopgaverne – i sig selv udgør væsentlige betingelser for forebyggelse og
håndtering af smitte.
4.4
Opsamling
Myndighedernes retningslinjer har været afgørende, men også udfordrende, at
håndtere effektivt for kommunerne, hvilket udgør en fundamental forudsæt-
ning for plejecentres og hjemmeplejeenheders evne til at forebygge og hånd-
tere smitte. Kommunernes opgave med at fortolke og oversætte retningslinjer,
der særligt i epidemiens første fase ændrede sig med stor hyppighed (fx vur-
dering af nærkontakt), har været tidskrævende og til tider uoverskuelig ifølge
deltagerne. De peger på behov for mere realistiske tidsfrister til implemente-
ring samt bedre sammenhæng mellem tidsfristerne og udmeldingerne til be-
folkningen. Der er endvidere behov for kortere, klarere og mere præcis kom-
munikation, som er nemmere at oversætte og implementere i praksis. En an-
den betingelse er selve arbejdet i hjemmeplejen og på plejecentre, herunder
opgaverne, borgerne og medarbejdernes kompetencer, som påvirker evnerne
til at efterleve retningslinjerne i praksis. Dertil påvirker øget ressourcepres,
ekstraopgaver, travlhed og anvendelsen af vikarer medarbejdernes evne til at
indoptage ny viden og ændre arbejdsgange i det tempo, epidemien kræver.
44
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
5
Værnemidler
Kapitlet beskriver kommunernes erfaringer relateret til anvendelse af værne-
midler, som har stor betydning for deres evne til at forebygge og håndtere
smitte. Det handler om oplevelser af adgangen til og myndighedernes priorite-
ring af værnemidler til hospitalsvæsenet, udfordringer relateret til arbejdets
indretning og organisering samt borgerkontakten.
5.1
Manglende adgang og prioritering af
værnemidler
Interviewene viser gennemgående, at værnemidler betragtes som et vigtigt og
effektiv tiltag i epidemihåndteringen og som en central del af et epidemibe-
redskab på det kommunale ældreområde. Ligeledes viser casebeskrivelserne i
kapitel 2 betydningen af anvendelsen af værnemidler for smittespredning.
I starten af epidemien var der imidlertid mangel på værnemidler, og de natio-
nale myndigheder gav hospitalsvæsenet forhåndsret. Myndighederne lukkede
ned for kommunernes indkøbsaftaler og pålagde leverandørerne at levere til
regionen før kommunerne, hvilket begrænsede kommunernes adgang til vær-
nemidler. Det til trods er et stort behov herfor i en krisesituation karakteriseret
ved stor usikkerhed, hvor oplevelsen er, at medarbejderne i hjemmeplejen og
på plejecentre altså blev sendt ud i
”fronten”
for at yde pleje og omsorg til sår-
bare og ældre borgere uden
”den mest basale beskyttelse”
. Og det har haft
betydning for smittespredningen, påpeger bl.a. denne hygiejnesygeplejerske:
Det kæmpe store problem har været værnemidler. (…) Det har også
været medvirkende til, at det kommunale land kom til at se ud, som
det gjorde med smitte. Coronavirus er sgu ligeglad med, om den
møder mig på sygehuset eller ude på
[plejecenteret]
. Og vi har jo en
personalegruppe – hjemmehjælperne – som har en meget tæt kon-
takt med borgerne, men et noget lavere uddannelsesniveau end
[medarbejderne]
på sygehusene.
(Forvaltningsmedarbejder)
Det er en gennemgående erfaring, at ældreplejen manglede adgang til værne-
midler, og interviewpersonernes udmelding omkring myndighedernes priorite-
ring af værnemidler er således klar: Hospitalsvæsenet blev prioriteret over den
kommunale ældrepleje. Denne oplevelse er kilde til stor frustration i kommu-
nerne – både på forvaltningsniveau og på decentralt niveau. Med deres egne
45
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
ord føler deltagerne sig
”glemt”
,
”overset”
og
”underprioriteret”
, mens det
”bugnede med værnemidler”
på hospitalerne.
Oplevelsen er, at myndighederne ikke har udvist tilstrækkelig forståelse for
ældreplejen – dens indretning, organisering og arbejdsopgaverne – og ikke har
haft blik for kompleksisteren i at håndtere en epidemi under disse betingelser.
Interviewpersonerne forstår slet og ret ikke, hvorfor man ikke vælger at priori-
tere værnemidler til de medarbejdere, der har tættest kontakt til de borgere,
der er i størst risiko for at blive indlagt på hospitalerne, hvilket citatet nedenfor
illustrerer:
Jeg synes, at den skævvridning i fordelingen af værnemidler mellem
region og kommuner, den skal vi ikke glemme, og det må ikke ske
igen – det må det simpelthen ikke. Jeg kan sagtens forstå, at man
skal have det bedste på et corona-afsnit. Men borgerne kommer jo
fra kommunen, hvor smitten har bredt sig, så man skal starte med
det basale – dér, hvor det starter.
(Forvaltningsleder)
Nogle ledere vurderer samtidig, at myndighederne tilpassede retningslinjerne
med mængden af værnemidler. I starten af marts 2020 anbefales kommunalt
plejepersonale ikke at anvende mundbind eller andre værnemidler. I slutningen
af marts udsender Sundhedsstyrelsen retningslinjer om, at plejepersonale skal
bruge værnemidler, hvis de er tæt på en borger, der har covid-19-symptomer,
men at værnemidler skal bruges med omtanke og kun, hvor det er nødvendigt.
Først i slutningen af april 2020 anbefaler Sundhedsstyrelsen, at personalet
skal bære mundbind eller visir ved langevarige/hyppige ansigt-til-ansigt kon-
takter med borgere.
Retningslinjerne har ikke været fagligt meningsfulde for de interviewede at
håndhæve. På baggrund af de retningslinjer har de decentrale ledere oplevet
at stå i svære situationer, hvor de ud fra et fagligt skøn (eventuelt med hjælp
fra en hygiejneansvarlig eller anden sundhedsprofessionel i kommunen) har
skullet vurdere risikoen for smitte i enkelte konkrete situationer med henblik
på at prioritere værnemidler mellem medarbejdere og borgerbesøg. Disse vur-
deringer har kostet tid og ressourcer, men mest af alt har manglen på værne-
midler medført stor utryghed blandt medarbejdere og borgere, som ikke kan
forstå, hvorfor medarbejderne ikke har anvendt værnemidler:
Hvis jeg skal pege på en ting, som helt overordnet skal gøres bedre
en anden gang, så er det, at værnemidler skal være tilgængelige for
kommunerne. Jeg stod i starten og måtte rationere mundbind til
medarbejdere, som var skrækslagne for at blive smittet og smitte vi-
dere. Ude på hospitalerne havde de så masser af mundbind, men vi
skulle rationere her… Det er det mest overordnede, at værnemidler
46
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
hører lige så meget til i den sekundære sektor som i den primære
sektor.
(Sygeplejerske, case 1)
I samtlige interview er deltagerne uforstående over for denne prioritering af
hospitalerne på et tidspunkt, hvor landet bliver lukket ned, og der generelt er
krisestemning og kaos. Det er således også et gennemgående ønske, at æld-
replejen fremadrettet prioriteres i fordelingen af værnemidler.
5.1.1
Utryghed og lav kvalitet
Størstedelen af enhederne i undersøgelsen har ikke oplevet decideret mangel
på værnemidler, men de har haft frygt for, at de ville løbe tør lige om lidt, hvil-
ket har ansporet dem til at spare. Der er eksempler på, at social- og sund-
hedsmedarbejdere har cyklet rundt med det samme mundbind på en hel køre-
liste, genbrug af visirer og kitler, og at medarbejdere deles om de samme visi-
rer. Og det gælder for de interviewede ledere, at de tillægger deres egen
ihærdige og vedholdende indsats for at skaffe værnemidler, at de ikke har
stået i situationer med mangel herpå.
Deltagerkommunerne har på flere måder forsøgt at skaffe værnemidler. For
det første ved at samle eksisterende værnemidler fra alle institutioner (fx også
skoler og dagtilbud) på et centralt lager i kommunen for at kunne fordele dem
til enhederne med størst behov. For det andet ved at forsøge at indkøbe vær-
nemidler (eller tilsvarende remedier) andre steder – i byggemarkeder og hos
nystartede virksomheder. Her er der ud over gængse værnemidler også købt
malerdragter, regnfrakker og svømmebriller ifølge interviewene. Citatet herun-
der udtrykker ligesom andre interview en oplevelse af at
”blive forladt”
i en
yderst kritisk og usikker situation:
Vi måtte sådan set sejle vores egen sø ude på et fuldstændigt over-
ophedet gråt marked, hvor jeg havde de første 10 suspekte sælgere
i telefonrøret.
(Direktør)
Det har været utrygt for de ledere og medarbejdere i primært forvaltninger,
som stod for denne opgave og måtte navigere
”på piraternes marked”
, som en
leder kalder det. Forvaltningerne oplevede ikke at have de rette kompetencer i
kommunerne til at vurdere de midler, de blev tilbudt (jf. også kapitel 4). For
eksempel var det svært at gennemskue, om maskerne havde den rette filtre-
ringstæthed. Det har også skabt et yderligere arbejdspres at bruge tid og res-
sourcer på indkøb og kvalitetssikring.
47
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Den utryghed, som manglende adgang til værnemidler medførte, blev forstær-
ket af dårlig kvalitet af de værnemidler, kommunerne og enhederne lykkedes
med at skaffe. De interviewede udtrykker endvidere stor kritik omkring kvali-
teten af værnemidler. For eksempel siger en leder, at de værnemidler, de
kunne skaffe, var
”alt, alt, alt for elendige og langt under den kvalitet, som man
havde på sygehusene”
. Også medarbejderne beretter om eksempelvis hand-
sker, der går i stykker, og visirer, der ikke fungerer optimalt.
Der har også været utryghed blandt borgere og pårørende ved retningslinjer,
der ikke fremstår meningsfulde. Et eksempel der gives under interview er ret-
ningslinje om, at medarbejderne skulle bruge mundbind, hvis de var inden for
to meters afstand fra borgerne i 15 minutter eller mere. I det tilfælde førte det
til overimplementering på den måde, at medarbejderne altid anvendte mund-
bind for at tilgodese borgernes behov for tryghed i plejen.
5.1.2
Værnemiddeldepoter til at fremtidssikre kommunernes adgang
Hvis man pludselig står i en situation, hvor der ikke må smittes, så
kan det ikke hjælpe noget, at man står og mangler og venter på et
skib, der kommer fra Kina af.
(Forvaltningsleder)
Som citatet udtrykker er der på baggrund af de skitserede erfaringer med at
mangle og må rationere værnemidler, ønske om at sikre ældreplejen adgang til
værnemidler i lignende situationer i fremtiden. Ifølge deltagerne kræver dette
nationalt fokus og handling. Konkret er der ønske om retningslinjer for, hvor-
dan værnemidlerne skal distribueres og fordeles i en krisesituation, og der fo-
reslås en organisering i centrale værnemiddeldepoter. En sådan organisering
vil sikre løbende udskiftning og flow, så de ikke forældes, som der vil være en
risiko for med kommunale eller lokale lagre, samtidig med at det vil sikre alle
kommuner hurtig adgang i en eventuel ny krisesituation. Dertil viser erfarin-
gerne, at eksperter bør have ansvaret for at vurdere værnemidlerne i en frem-
tidig situation, da kommunerne oplever ikke at have kompetencerne til at va-
retage denne opgave.
5.2
Værnemidler i borgerkontakten og i borgernes
hjem
Som beskrevet i det foregående kapitel er der en række udfordringer med at ef-
terleve retningslinjerne i praksis. Dette gælder også for anvendelsen af værne-
midler, hvor medarbejderne beretter om flere praktiske udfordringer, som især
48
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
er det, de har haft brug for vejledning og undervisning i af deres ledere og kom-
munernes covid-19-ansvarlige. For medarbejderne er der stor forskel på at
modtage en retningslinje om værnemidler til at anvende dem korrekt
”ude i den
virkelige verden”
, som de siger. Det skyldes faciliteterne i borgers hjem, som
udgør medarbejdernes arbejdsplads, og som ikke er indrettede til at understøtte
korrekte arbejdsgange under en epidemi. Det giver nogle andre arbejdsbetin-
gelser end andre steder i sundhedsvæsenet, som citatet her viser:
Det her er ude i hjemmeplejen, så der er vi ude i borgerens hjem. Det
er altså borgerne, der skal stille til rådighed, at vi skal have køkken-
rulle til at tørre hænderne i, når vi har vasket dem. Der er ikke den
samme tilgængelighed som på et sygehus.
(Decentral leder, case 3)
Flere understreger, at korrekt anvendelse af værnemidler ikke er en simpel
opgave og slet ikke under disse forhold. Interviewene rummer flere eksempler
på sådanne lavpraktiske udfordringer. For eksempel, hvordan man tager vær-
nemidler af og på, når der ikke er en ’ren zone’ i eller uden for hjemmet, og det
regner? Hvor lægger man sit overtøj og sin tablet, når man ikke kan lægge det
i hjemmet? Hvor gør man af sin skraldepose med værnemidler, hvis der ikke er
en skraldespand i umiddelbar nærhed af hjemmet? Især i hjemmeplejen er det
en udfordring at have værnemidler med på cykel eller i bilen modsat plejecen-
tre, hvor værnemidlerne er mere tilgængelige. Men heller ikke på plejecentre
er faciliteterne optimale sammenlignet med et hospital, fordi der i mange år
har været fokus på hjemlighed, påpeger enkelte interviewpersoner. Der er så-
ledes også forskelle i faciliteterne mellem hjemmepleje og plejecentre. Det
gælder især opbevaringen af værnemidler, som eksemplet her viser:
Der er forskel på at være på et plejehjem, hvor man har et depot,
hvor man kan tage værnemidler, eller om man skal have dem med i
en bil, på en cykel, med ude i et hjem.
(Forvaltningsmedarbejder)
Et yderligere væsentligt forhold, som udfordrer anvendelse af værnemidler, er
selve borgerne. Brug af mundbind udfordrer og nærmest umuliggør kommuni-
kationen og kontakten med borgere. Det bliver i mange situationer en barriere
for at yde den pleje og omsorg, medarbejderne ønsker. Sådanne situationer
påvirker også borgernes trivsel. Således beretter interviewene om borgere,
der kan blive udadreagerende, hvis ikke de får den fysiske kontakt, de har be-
hov for, eller borgere, som har behov for fysisk kontakt, fordi de er ensomme
eller kede af det. Ligeledes har mange af de ældre borgere problemer med hø-
relsen eller lider af demens. I de tilfælde har borgerne svært ved at forstå og
afkode medarbejderne, når de hverken kan høre, hvad de siger, eller se deres
mimik. Det fører til utryghed blandt borgerne. Og i sådanne situationer har
medarbejderne afveget kravene om mundbind til fordel for borgernes trivsel:
49
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0050.png
Jeg har i visse situationer med pressede borgere ikke skænket co-
vid-19 en tanke. Det er vigtigt for borgeren at få noget omsorg og
berøring. Der var det det faglige, der kom ind i det - hvis ikke man
gik på kompromis, så blev det endnu værre.
(Social- og sundheds-
medarbejder, case 4)
Medarbejderne fortæller, at de i de nødvendige tilfælde har gjort undtagelser,
fx taget mundbindet ned eller anvendt visir ud fra en vurdering af, hvad der er
vigtigst for borgernes trivsel. Borgerne i sig selv skal derfor også betragtes
som en betingelse for hjemmeplejens og plejecentrenes evner til at forebygge
og håndtere smitte (jf. også kapitel 2 om årsagerne til smittespredning).
5.3
Opsamling
Kommunernes manglende adgang til værnemidler er en væsentlig betingelse
for epidemihåndteringen i ældreplejen særligt for de enheder, der rammes af
smitte i epidemiens første fase. Det opleves utrygt for ledere, medarbejdere
og borgere i ældreplejen, at de har måttet spare på værnemidler og prioritere
imellem borgerbesøg. Kommunerne har brugt tid og ressourcer på at skaffe
værnemidler andre steder uden at have ekspertisen til at vurdere dem og
uden at kunne indkøbe værnemidler af tilstrækkelig kvalitet. Det er en yderli-
gere betingelse, at arbejdet i borgers eget hjem og faciliteterne i borgers hjem
og på plejecentrene udfordrer korrekt anvendelse af værnemidler, ligesom
selve arbejdsopgaverne med pleje og omsorg indebærer en smitterisiko. Den
gennemgående betragtning i interviewene er på den baggrund, at ældreplejen
fremover bør prioriteres på lige fod med hospitalsvæsenet i forhold til adgan-
gen til værnemidler.
50
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
6
Isolation og besøgs-
restriktioner på plejecentre
Påbud om besøgsrestriktioner eller besøgsforbud på plejecentrene og isola-
tion af beboere under mistanke eller tilfælde af smitte har været omdiskute-
rede og vidt debatterede tiltag under epidemien, ligesom de forskellige ned-
lukninger og genåbninger har modtaget stor mediebevågenhed. Det centrale
spørgsmål, som søges belyst er, horvidt disse tiltag har stået mål med konse-
kvenserne for borgernes frihed og trivsel. Kapitlet beskriver erfaringerne med
isolation og besøgsrestriktioner på plejecentre, herunder hvilken betydning
det har haft for medarbejderne, beboerne og pårørende samt perspektiverne
på spørgsmålet om beboerens frihed.
6.1
Retningslinjer er tidskrævende og har
begrænset relevans
På tværs af interviewene er der enighed om, at besøgsforbud- og restriktioner
er et effektivt tiltag for at forebygge smitte. Der er også enighed om, at isola-
tion af beboere ved mistanke om eller tilfælde af smitte ligeledes har været et
meningsfuldt og virkningsfuldt tiltag. Interviewene beretter imidlertid også om
krav i implementeringen af besøgsrestriktionerne, som ikke giver mening i
praksis, og eksempler på undtagelser, som har ført til underimplementering.
Case 2 er et eksempel, hvor plejecenterlederen fortæller, at de
”tog lidt let på
det i starten”
og
”ikke har rettet os efter afstandskrav”
af hensynet til beboer-
nes trivsel. I de gennemførte interview er der omvendt ikke nogle eksempler
på overimplementering på disse restriktioner.
Interviewpersonerne oplever, at implementering af retningslinjerne har taget
uforholdsmæssigt mange ressourcer at implementere – ressourcer, som i de-
res blik er gået fra beboerkontakten. Medarbejderne nævner blandt andre til-
taget med at oprette udendørs besøgsrum, hvor (sårbare og skrøbelige) bebo-
ere skulle sidde udenfor og fryse i et telt med deres pårørende, og efterføl-
gende tiltaget med at oprette indendørs fælles besøgsrum, frem for at bebo-
erne fik besøg på deres egne stuer. Ifølge interviewdeltagerne blev smitterisi-
koen kun større af, at smitten blev flyttet ind i et fælles rum og kunne sprede
sig, mens beboerne gik fra deres egen stue eller bolig og ned i fællesrummet.
Det har ikke givet mening for plejecentrene. Ifølge interviewdeltagerne havde
det givet mere mening, at pårørende kunne gå direkte til den enkelte beboers
stue. En forvaltningsmedarbejder fortæller, at kommunen i den situation ikke
51
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
anbefalede det, som stod i retningslinjen. Dertil oplevedes implementeringen
af kravene og retningslinjerne ressourcetung, fordi medarbejderne har skullet
følge pårørende og beboere frem og tilbage, og har skullet spritte besøgsrum-
mene af efter hvert besøg.
Et andet krav interviewpersonerne ikke finder meningsfuldt, er udpegelsen af
en til to pårørende, der kan komme på besøg. Dette har betydet, at plejecen-
trene sammen med de pårørende har skullet udvælge en primær pårørende og
en sekundær pårørende, hvilket flere af deltagerne ikke har kunnet se pointen
med. Oplevelsen er generelt set, at tiden på at planlægge, koordinere og gen-
nemføre besøg er gået fra beboernes pleje. Det skal også ses i lyset af enhe-
der, der i forvejen er pressede på ressourcer grundet epidemien (jf. kapitel 4).
6.2
Ubalance i kravene til medarbejdere og
pårørende
Der er flere andre forhold omkring implementeringen af besøgsrestriktionerne,
der giver anledning til frustration blandt medarbejderne på plejecentrene.
Nogle krav og retningslinjer har ikke været meningsfulde for medarbejderne,
der oplever at have taget et stort ansvar for at undgå at smitte beboerne, når
der ikke bliver stillet samme krav til de pårørende. De oplever en række skis-
maer i de krav, der stilles til dem, og de krav, der stilles til beboere og pårø-
rende. Interviewpersoner fremhæver, at beboerne på trods af restriktionerne
fortsat godt må forlade plejecenteret, fx tage på ferie eller være sammen med
pårørende uden for plejecenteret. Det handler også om de pårørendes ad-
færd. Medarbejderne deler oplevelser af pårørende, der mødes med beboeren
flere end det tilladte antal gange uden for plejecenteret, pårørende, der ikke
anvender mundbind, så snart de kommer ind på beboernes stuer, samt at på-
rørende må besøge uden at være testet forinden og på et tidspunkt også må
besøge isolerede beboere, da besøgsrestriktionerne var ophævet. Disse ople-
velser har ført til uro, utryghed og undren blandt medarbejderne:
Medarbejderne gør rigtig meget for at beskytte borgerne i forhold til
at lade sig teste og vaccinere. Der har jeg kunnet mærke en frustra-
tion i, at det ikke på samme måde var noget, der blev krævet fra de
pårørendes side. Det har været et dilemma ude på enhederne. Når vi
finder en smittet, så er det alle beboere og alle medarbejdere, der
bliver testet ad flere omgange. Det er en meget krævende proces.
Og på den anden side kan pårørende bare komme og gå. Det er
utrygskabende, at man selv gør en kæmpe indsats, og så er der
nogle andre grupper, man giver los for.
(Forvaltningsleder)
52
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Som citatet ovenfor forklarer, er der en oplevelse af, at der er blevet stillet an-
dre krav til medarbejderne end til beboere og pårørende. Medarbejderne har
båret mundbind, er blevet testet, vaccineret og brugt mange ressourcer på at
beskytte sig selv og beboerne på arbejdet og i fritiden, hvilket interviewdelta-
gerne oplever ikke på samme måde har gjort sig gældende for pårørende. En
medarbejder beskriver det som en
”ubalance”
, der har ført til, at medarbej-
derne har måttet
”passe ekstra på”
for at forhindre smitte:
Der er en ubalance i, at vi har medarbejdere, der gør rigtig meget ud
af at gå med værnemidler, og så gælder det slet ikke for pårørende.
Vi var nødt til at passe ekstra på, fordi at pårørende ikke gjorde det.
Der skulle man have fundet ud af sikre, at pårørende overholdte ret-
ningslinjerne.
(Social- og sundhedsmedarbejdere, case 1)
Som social- og sundhedsmedarbejderen her siger, er der på baggrund af ople-
velserne med, at medarbejderne ’ofrer sig’ ønske om krav til pårørende og
støtte til sikre at de pårørende overholder de gældende retningslinjer. Disse
betragtninger kan også hænge sammen med en oplevelse af, at besøgene har
været mest for de pårørendes skyld og ikke for beboerne, som beskrives her-
under.
6.3
Konsekvenser for beboernes trivsel
Interviewene har også undersøgt erfaringerne med, hvilken betydning isolation
og besøgsrestriktioner har haft for beboernes trivsel og frihed sammenholdt
med den betydning, det har haft for at forhindre og mimimere smitte(spred-
ning). Lederes og medarbejderes vurderinger heraf er ikke entydige.
Nogle oplever således, at plejecentrene under restriktionerne har været et
”fængsel”
, at bebeboerne har følt sig isolerede, og at dette har haft betydelige
konsekvenser for beboerne i form af ensomhed, forværring i funktionsevne og
psykisk sårbarhed. Interviewene rummer i tråd hermed eksempler på situatio-
ner, hvor man har gjort undtagelser fra retningslinjerne af hensynet til bebo-
erne – fx ved ikke at skille isolerede ægtepar ad eller tillade pårørendebesøg
ved alvorligt syge eller døende beboere. Case 2 fortæller også, at de på et
mere generelt plan har begået
”ulovligheder”
og
”bøjet reglerne”
, som de be-
skriver det, af hensyn til beboernes trivsel – ved at opretholde fællesaktivite-
ter som spisning, sang og oplæsning.
Andre oplever derimod ikke, at epidemien og de medfølgende restriktioner har
haft alvorlige konsekvenser for beboerne – at de har lidt, været deprimerede
eller oplevet forværringer i helbredstilstand eller funktionsevne – men primært
53
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
at der har været afsavn til pårørende og til aktiviteter på plejecentrene. Der er
også fortællinger om beboere, der har fået bedre trivsel som følge af mere ro
på plejecentrene. Flere fortæller, at beboerne ikke har udtrykt synderlig be-
kymring omkring epidemien, og at mange af deres beboere har haft den hold-
ning, at de
”jo skal dø af et eller andet”
.
Et spørgsmål, der går igen blandt flere af de interviewede, er i den forbindelse,
om ønsket om besøg er de pårørendes eller beboernes. De oplever, at det pri-
mært er pårørende, der er bekymrede, og som ønsker besøg, mens det, bebo-
erne primært savner, er aktiviteter på plejecenteret.
6.4
Spørgsmålet om restriktionerne har stået mål
med konsekvenserne
Ligesom vurderingerne af restriktionernes konsekvenser for beboernes trivsel
varierer, varierer også svarene på spørgsmålet om, hvorvidt restriktionernes
indgriben i beboernes trivsel og frihed har stået mål med deres betydning for
at forhindre smitte (se delrapport 5 for borgere og pårørendes perspektiver på
spørgsmålet).
Størstedelen af de interviewede synes det er et svært spørgsmål at besvare,
fordi de ikke kan vurdere, hvad konsekvenserne havde været, hvis ikke der var
blevet indført besøgsforbud- og restriktioner. Den mest gennemgående vurde-
ring er dog, at
”det har været det værd”
. Med andre ord, at mulighederne for at
minimere smitte vejer tungere end konsekvenserne for beboernes trivsel og
indskrænkede frihed, det samtidig har medført. Det er også deres iagttagelse,
at beboerne ville være enige i dette. Det skyldes, som medarbejderen er inde på
herunder, at de har set god effekt af isolation og besøgsrestriktioner:
Selvfølgelig er det da det værd. På den anden side af epidemien kan
man se, hvad resultaterne har været. Hvor vi står i dag, der har det
gavnet. Vi ville gøre det på samme måde igen, hvis det var det, der
skulle til.
(Social- og sundhedsmedarbejder, case 4)
Betragtningerne kan også hænge sammen med, hvorvidt deltagerne vurderer
restriktionernes konsekvenser for beboernes trivsel. Altså, at der er en ople-
velse af, at det har været det værd, fordi det samtidig ikke har betydet dårli-
gere trivsel. Andre mener således ikke, at restriktionerne har stået mål med
konsekvenserne og finder det
”uetisk”
at forhindre beboere og pårørende i at
se hinanden. En plejecenterleder vurderer, at besøgsforbud er for stort et ind-
greb i den personlige frihed:
”Vi ved ikke, om vi har reddet liv, men hvis vi har,
54
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0055.png
så har det været dyrt betalt”
, fordi det har været
”forfærdeligt”
og
”hårdt for
borgerne”
. Deltagerne kan selvsagt ikke vurdere, hvad fraværet af restriktio-
ner ville betyde for smittespredning, men flere mener ikke, det er det værd for
”gamle mennesker, der nok ikke har 10 år igen”
, som en social- og sundheds-
medarbejder eksempelvis udtrykker det. En leder vurderer tilsvarende, at hel-
ler ikke beboerne finder, at nedlukningerne har været det værd på grund af
øget ensomhed, selvom de i hendes blik har
”reddet menneskeliv”
:
Hvis du spørger vores borgere, var der måske 80 %, der ville sige, at
der aldrig skulle have været den lukning her, fordi at de alligevel har
så kort tid tilbage at leve i. (…) Men det havde 100 % kostet menne-
skeliv, hvis man havde gjort det anderledes – for så havde vi fået
smitten ind. Jeg har et indtryk af, at nedlukningerne har hjulpet, hvis
man snakker om menneskeliv, men ensomheden er blevet større.
(Forvaltningsleder)
Der er altså oplevelser af, at konsekvenser har og ikke har stået mål med ef-
fekten. Uagtet holdning er der et gennemgående ønske om ikke at anvende
tiltag som besøgsforbud og -restriktioner i lignende situationer. Det betragtes
som
”et nødvendigt onde”
på tidspunkt, hvor covid-19 var en
”ukendt fjende”
,
og hvor der ikke var tilstrækkelig testkapacitet til at forebygge smitte. Men i
takt med at virussen bliver
”en kendt fjende”
, og der er adgang til og imple-
menteret tiltag som test, værnemidler og vaccination samt opbygget viden om
smittehåndtering, frafalder behovet for besøgsforbud som forebyggende tiltag
ifølge de interviewede.
6.5
Opsamling
Indførelse af besøgsrestriktioner og -forbud betragter interviewpersonerne
som et effektivt tiltag for at forebygge og håndtere smitte, ligesom de betrag-
ter isolation af beboere ved mistanke om eller tilfælde af smitte som effektivt.
Men interviewene peger også på, at isolation ikke igen bør anvendes som fo-
rebyggende tiltag, og ikke så længe øvrige tiltag som værnemidler, test og
vaccination er tilgængelige (samme pointe genfindes i delrapport 5 om bor-
gere og pårørendes perspektiver). Det skyldes dels en oplevelse af, at restrik-
tionerne til en vis grad har haft konsekvenser for beboernes trivsel og grebet
ind i deres grundlæggende frihed. Dels skyldes det erfaringer med, at imple-
menteringen af retningslinjerne har været ressourcetung og i flere tilfælde har
haft begrænset relevans for medarbejderne. I medarbejdernes blik har restrik-
tionerne taget ressourcer fra plejen af beboerne, og det har tilmed medført en
ubalance i deres indsats og kravene til de pårørende.
55
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
7
Test
Test for covid-19 er et centralt værktøj i epidemihåndteringen både som fore-
byggende indsats og som led i opsporing og inddæmning af smitte. Kapitlet
beskriver interviewpersonernes erfaringer med testindsatsen (delrapport 3
beskriver nationale aktørers perspektiver herpå og delrapport 2 behandler em-
net på baggrund af data fra SSI om test af personale). Det handler om mang-
lende adgang til testindsatsen i epidemiens første faser, om kommunernes or-
ganisering af testindsatsen og tilslutning blandt medarbejderne samt perspek-
tiverne på testtyper. Derudover beskriver kapitlet muligheder og udfordringer i
relation til testindsatsen for borgerne.
7.1
Manglende adgang til test
Ifølge de decentrale beretninger har testindsatsen været en af de mest cen-
trale værktøjer i ældreplejens epidemihåndtering – både for at forebygge
smitte fra medarbejderne og for at opspore og inddæmme smitte under ud-
brud. Imidlertid peger interviewene også på, at der særligt i epidemiens første
faser manglede en tilstrækkelig testindsats. Det har været uhensigtsmæssigt
ifølge deltagerne og haft direkte betydning for omfang af smitte og smitteud-
brud. Det er en gennemgående iagttagelse i interviewene, at testindsatsen er
vigtig, men at den er blevet implementeret for sent i ældreplejen, hvilket ek-
semplet her illustrerer:
Fra at vi lukker ned i marts, og til vi begynder at teste regelmæssigt,
der er vi på den anden side af vores udbrud i oktober. Vi har med
svage ældre at gøre og tager hjem til vores familie hver dag. Jeg
tænker til en anden gang, der skulle testberedskabet være klar fra
starten af.
(Decentral leder, case 2)
Denne oplevelse eksemplificerer case 1, som ikke er i stand til at inddæmme
smitten tidligt, fordi de venter på test og ikke har adgang til test af alle medar-
bejdere og beboere. Interviewene vidner også mere generelt om oplevelser
med ventetid på test fra regionerne – både på selve podningen og på testsva-
rene. Det har også været medvirkende til at udbygge udfordringerne med res-
sourcemangel i ældreplejen som beskrevet i kapitel 4.
Da testopgaven bliver lagt ud til kommunerne i juni 2020 med henblik på at
sikre systematisk test, er oplevelsen, at det fungerer, og at der er tilstrække-
56
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
ligt med testkits til rådighed. Interviewpersonerne fortæller generelt, at med-
arbejderne er blevet PCR-testet to gange ugentligt som forebyggende ind-
sats. Regionerne har ansvaret for materiale og hente og analysere prøver. En-
kelte har oplevet udfordringer med adgang til testkit og andet testmateriale,
men dette er ikke en gennemgående erfaring. Her er oplevelsen imidlertid, at
der er store udfordringer med ventetid fra de regionale podehold, som fortsat
har ansvaret for test af borgerne, hvilket især har medført udfordringer ved
smitteudbrud.
Ud over denne systematiske forebyggende testindsats i hjemmeplejen og på
plejecentre beslutter myndighederne at indføre kviktest i starten af 2021 som
følge af den stigende smitte på plejecentrene. Denne testindsats var i mod-
sætning til PCR-testindsatsen en regional opgave, og regionerne kunne vælge
at købe private leverandører til at varetage opgaven. Der er få positive beret-
ninger om perioden med kviktest. For en af de interviewede direktør er forsø-
get med kviktest et godt eksempel på, når politik og virkelighed
”clasher”
. For
det første fordi det virkede unødvendigt, og for det andet fordi det medførte
stort ubehag og gener for medarbejderne. Sådan fortæller en sygeplejerske
om ”de famøse lyntests”, som hun kalder det:
Der var nogle, der benyttede sig af daglige lyntests, men de fik
blødninger og betændelse osv. Det var en ganske kort periode. (…)
Da jeg hørte politikere klage sig over, at sundhedspersonale ikke
blev testet nok, der havde jeg fået nok. Der gad jeg ikke bliv lynte-
stet mere. Man bliver mæt på et tidspunkt. Det føltes som et over-
greb.
(Sygeplejerske, case 1)
Endvidere beretter interviewpersonerne om dårlig kvalitet i leverandørernes
service. Der er bl.a. eksempler på, at testtiderne ikke matchede vagtplanlæg-
ningen i ældreplejen, og at leverandørernes medarbejdere fremstod
”uprofes-
sionelle, utrænede, udisciplinerede og ustabile”
, hvilket i høj grad bidrog til at
gøre perioden med kviktest til en dårlig oplevelse.
7.2
Tilslutning og spørgsmålet om frivillighed
To kommuner i rapporten har organiseret testindsatsen i en central model,
hvor et kommunalt podeteam varetager podningen ude på de enkelte enheder
efter et fast skema, mens tre kommuner har organiseret testindsatsen i en de-
central model, hvor medarbejdere i de enkelte enheder foretager podningen.
Læringen er i den forbindelse, at testindsatsen skal tage så få ressourcer ud
af driften som muligt, samtidig med at den foregår så tæt på medarbejderne
som muligt.
57
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Uagtet kommunens testmodel er den gennemgående vurdering, at medarbej-
dernes tilslutning til testindsatsen generelt har været høj. Den primære årsag
hertil er medarbejdernes bekymring og omsorg for borgerne og for dem selv
og deres familier. Forhold, som understøtter medarbejdernes motivation, er ud
over nem adgang på arbejdspladsen, også at testningen foregår som en del af
arbejdstiden med løn, og at der er sat tid af til det på kørelisterne. For de med-
arbejdere, hvor det ikke er foregået i arbejdstiden, eller hvor der ikke har væ-
ret indlagt tid på kørelisten, har det medført utilfredshed. Disse interviewede
medarbejdere i dé enheder bemærker, at det har været svært at finde tid til at
blive testet en til to gange om ugen, hvorfor de har måttet inddrage deres fri-
tid. Det synes også at variere, hvorvidt test taget i medarbejdernes fritid ’tæl-
ler med’. Lederne peger på, at et virksomt tiltag for at understøtte tilslutningen
er ledelsesinformation, der dagligt giver overblik over antal testede. Men de
fortæller også, at det langt hen ad vejen ikke har været nødvendigt at følge op
med medarbejderne, fordi der har været en høj grad af tilslutning generelt. Der
gives dog også eksempler på kolleger, der ikke i samme grad bakker op om
testindsatsen.
Samtidig er det erfaringen, at tilslutningen falder, i takt med at flere borgere
og medarbejdere bliver vaccinerede. Det betyder ifølge de interviewede med-
arbejdere, at mange af deres kolleger ikke længere anser det for nødvendigt
at lade sig teste og dermed ikke følger anbefalingerne. Andre anser det fortsat
for nødvendigt for at opdage de asymptomatiske smittebærere. For eksempel
ser vi også i case 6, at der sker smittespredning i sommeren 2021, fordi en
medarbejder ikke har ladet sig teste, og der samtidig ikke er krav om rutine-
mæssig anvendelse af værnemidler.
Den høje tilslutningsgrad synes også at medvirke til, at den generelle holdning
blandt de interviewede er, at testindsatsen bør være frivillig. Enkelte ledere og
medarbejdere mener dog godt, man kan stille det som krav til medarbejderne i
ældreplejen.
7.3
Potentiale for at kombinere testtyper
Interviewene har også spurgt til deltagernes holdninger til de anvendte testty-
per. Hvor oplevelserne med PCR-test primært er positive, er oplevelserne med
kviktest omvendt negative. Der er enighed om, at kviktest som følge af lav va-
liditet ikke ville kunne stå alene i testindsatsen. Flere ser samtidig et potentiale
58
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0059.png
for at kombinere de to testtyper med henblik på at foretage hurtige screenin-
ger inden vagtstart samt opnå valide svar
5
. Et yderligere formål med at sup-
plere med kviktest er at undgå at sende medarbejdere hjem med lette symp-
tomer og undgå ventetiden på PCR-test – især på tidspunkter med høj sam-
fundssmitte. Det vindue, ventetiden på PCR-test skaber, hvor der kan ske
smitte, har skabt utryghed for nogle. Medarbejderne fortæller, at blev de PCR-
testet to gange om ugen, nåede de nogle gange ikke at få svar på den første
test, før de skulle tage den næste. For eksempel siger en decentral leder:
”Hvis man virkelig skal noget, så skal man have høj hastighed på PCR”
. Det er
ifølge deltagerne samtidig vigtigt hurtigt at kunne følge op på en positiv kvik-
test med en PCR-test, fordi der bliver iværksat en række tiltag, der kan vise
sig unødvendige, på baggrund af et positivt testsvar, herunder mangel på
medarbejderressourcer, isolation af borgere og anvendelse af (dyre) værne-
midler.
7.4
Ønske om at varetage testindsatsen for
borgerne
Testindsatsen for borgere ved mistanke om eller tilfælde af smitte har i mod-
sætning til testindsatsen for medarbejderne været en regional opgave. Test af
borgere i hjemmeplejen og på plejecentre kræver henvisning fra borgerens
praktiserende læger, til at et regionalt team kommer ud til borgerne (der ikke
selv kan komme til et testcenter), og at testsvaret rekvireres via de praktise-
rende læger. Oplevelsen er, at disse arbejdsgange er besværlige og tunge, og
interviewene beretter om flere udfordringer med ventetider på de regionale
podeteams. Denne ventetid har ført til unødvendig isolation af borgere ved
mistanke om smitte ifølge de interviewede. Det har ikke været hensigtsmæs-
sigt i forhold til beboernes trivsel og i forhold til unødig anvendelse af værne-
midler. En anden udfordring knytter sig til den måde podningen foregik på i
starten, hvor de regionale podeteam ikke ville teste beboerne på deres stuer
men i fællesrum. Ligeledes har det været frustrerende ikke at få testet medar-
bejdere og borgere på samme tid. Sådan beskriver en social- og sundheds-
medarbejder oplevelsen af testindsatsen for borgere i hjemmeplejen:
Man ringede til borgerens egen læge, som så skulle lave en henvis-
ning til podebilen, som så kørte ud til borgerne. Men der kunne nogle
gange gå op til 3 dage, før der reelt blev testet. Vi skulle koordinere
i forhold til at kunne lukke folk fra podebilen ind i borgerens hjem.
5
11. november 2021 er antigen-selvtest til rådighed på alle landets plejecentre og i hjemmeplejen. Re-
geringen, KL og Danske Regioner har indgået en ny aftale, så medarbejdere på plejecentre og i
hjemmeplejen får nemmere adgang til test.
59
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0060.png
(…) Det havde været meget nemmere, hvis vi bare lige selv har kun-
net klare testningen af borgerne og os selv.
(Social- og sundheds-
medarbejdere, case 5)
Case 6 eksemplificerer oplevelsen, som er beskrevet i citatet herover. De op-
levede store udfordringer med ventetiden fra det regionale podeteam, da ple-
jecenteret blev ramt af et udbrud i sommeren 2021. De fortæller, at det regio-
nale podeteam ikke ville teste mellem 1. og 7. dagen, at de ikke ville teste
nærkontakter, samt at de først kunne komme inden for 3 dage, selvom aftalen
på det tidspunkt lød på 24 timer ifølge de interviewede. Derfor fik plejecente-
ret det kommunale podeteam til at teste borgerne inden for 24 timer.
Disse erfaringer er baggrund for et bredt ønske om at lægge testindsatsen ud
til kommunerne. Selvom det kræver medarbejderressourcer at teste borgerne
selv, så giver det hurtigere svar og større fleksibilitet:
Jeg tænker, at de synes, at det er en opgave, som kræver ressour-
cer, men det giver også en større grad af frihed til selv at kunne be-
stemme. På demensafsnittet, hvor beboerne er kognitivt svækkede
og ikke i samme grad kan samarbejde, der har det været en fordel,
at det var fast personale, der kunne klare det. Nogle har sagt, at
”hvis vi ikke selv må gøre det, så bliver de ikke testet”. Man kan ikke
bare komme som vilkårlig fremmed ind til en person, som er dement
og begynde at pode – det er ikke sådan, det virker.
(Forvaltnings-
medarbejder)
En yderligere fordel er, ligesom citatet viser, at det bidrager til tryghed for
borgerne, som kan blive testet af nogle de kender ’bag maskerne’.
7.5
Opsamling
De interviewede ledere og medarbejdere tillægger testindsatsen afgørende
betydning for deres evne til at forebygge og håndtere smitte. Men erfarin-
gerne er, at testindsatsen i ældreplejen er kommet for sent i gang. Manglende
adgang til test har især udgjort en udfordring for de enheder, der blev ramt af
smitte i epidemiens første faser. Interviewene beretter om stor tilslutning til de
to ugentlige PCR-test og negative oplevelser med indførelsen af kviktest. Der-
for er vurderingen også bredt set, at testindsatsen for medarbejderne bør
være frivillig, men nogle deltagere ønsker at stille det som krav til medarbej-
derne, fx via kviktest inden vagtstart. Testindsatsen for borgerne har indebå-
60
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
ret et tæt samarbejde og ansvarsdeling med regionerne, men der er flere op-
levelser med ventetid og dermed unødig isolation af borgerne samt smitte-
spredning. På den baggrund udtrykker interviewene bredt set ønske om øget
decentralt ansvar, hvor kommunerne også kan varetage testindsatsen for bor-
gerne.
61
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
8
Vaccination
Vaccination betragtes som et af de vigtigste våben i kampen mod covid-19 og
for oplevelsen af tryghed i mødet mellem borger og medarbejder i ældreple-
jen. Men vaccinationsudrulningen på området har været en kompleks planlæg-
ningsopgave med korte og usikre tidsperspektiver i et samspil mellem mange
aktører i sundhedsvæsenet. Dette kapitel beskriver organiseringen af vaccina-
tionsindsatsen for borgere og medarbejdere på henholdsvis plejecentre og i
hjemmeplejen, samt hvilke muligheder og udfordringer der knytter sig hertil.
Kapitlet diskuterer videre spørgsmål om tilslutning, frivillighed og prioriteringer
i vaccinationsindsatsen.
8.1
Vaccination af beboere på plejecentre
Erfaringerne med vaccinationsindsatsen for beboerne på plejecentre er over-
vejende gode, og mange beskriver første stik som en
”festdag”
. Den generelle
oplevelse er, at der har været et godt samarbejde mellem region, kommune og
almen praksis, men også at der er sket væsentlige forbedringer fra første til
andet og tredje stik. Det var en stor og ressourcetung opgave at planlægge og
organisere vaccinationsdagene for kommunerne. En af forvaltningslederne be-
mærker, at opgaven ikke blev mindre kompleks af dens sensationelle karakter,
som førte til en del
”hemmelighedskræmmeri”
om, hvornår vaccinationen ville
påbegynde og dermed korte tidsfrister.
Vaccinationsindsatsen i vinteren 2020/2021 (første stik) for beboere på pleje-
centre krævede koordination mellem flere aktører og kommunernes forvaltnin-
ger. Regionerne havde ansvar for vaccinerne, herunder opbevaring, levering
og klargøring; alment praktiserende læger (eller centerlæger) foretog selve
vaccinationen, og plejecentrene havde ansvar for at koordinere med de prakti-
serende læger, praktiske opgaver omkring beboerne samt indretning af pleje-
centrene med vaccinationsrum, observationsrum, forberedelsesrum etc. På
flere plejecentre blev man nødt til at oprette flere vaccinationsrum eller koor-
dinere det på en måde, så ansatte og beboere fra forskellige zoner ikke kom i
nærkontakt med hinanden. Denne opgave blev besværliggjort af, at lederne på
plejecentrene fik direkte besked fra regionen 24 timer før vaccinationsdagen,
og at der fortsat gjaldt krav om afstand og zoneinddelinger.
Vaccinationerne foregik ved første stik i fællesrum. Dels fordi man mente vac-
cinerne på det tidspunkt ikke kunne tåle transport, dels på grund af tempoet,
hvormed beboerne skulle vaccineres. Flere påpeger, at dette ikke var me-
ningsfuldt, fordi man øgede smitterisikoen ved at samle beboerne i fællesrum,
62
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
og fordi beboerne oplevede at stå i kø og vente. Social- og sundhedsmedar-
bejderen herunder beskriver første stik som
”kaos”
, men oplever også – som
øvrige deltagere – at organiseringen af vaccinationsindsatsen er forbedret for
hvert stik:
Første stik var rent kaos. Det endte med, at borgerne sad på skødet
af hinanden. Det var ikke en rar oplevelse, fordi at der var for mange
personer i bygningen på samme tid. Der var ikke sat tid nok af mel-
lem, at husene skulle møde til vaccinationen i bygningen. Anden
gang gik det meget bedre. Der var meget bedre styring i forhold til,
hvem der skulle møde hvornår, og hvor folk skulle sidde. Tredje
gang kom der læger rundt og vaccinerede folk i husene. Det funge-
rede godt.
(Social- og sundhedsmedarbejder, case 6)
Oplevelsen er, at der er sket en positiv udvikling i form af, at koordinationsopga-
ven er mindre kompleks, fordi regionerne har fået mere ansvar samt at vacci-
nerne nu kan transporteres, så beboerne kan vaccineres på deres egne stuer.
8.2
Vaccination af borgere i hjemmeplejen
Vaccinationsindsatsen i hjemmeplejen har ifølge interviewene rummet en del
mere kompleksitet end på plejecentrene, fordi planlægningsopgaven har væ-
ret mere logistisk og ressourcemæssigt krævende og involveret flere aktører,
herunder kommunernes visitations-/myndighedsafdeling, hjemmeplejeenhe-
derne, regionen, frivillige, almen praksis (der har foretaget hjemmevaccinatio-
ner), transportleverandører samt borgere og pårørende.
Vaccination af borgere over 65 år med tilknytning til hjemmeplejen foregik i of-
fentligt tilgængelige midlertidige vaccinationscentre. Den kommunale forvalt-
ning og hjemmepleje havde ansvaret for at vejlede borgere i bestilling af vac-
cinationstidspunkt, planlægning af transport for borgere med fysisk eller psy-
kisk funktionsnedsættelse, gøre borgeren klar på dagen for vaccination, led-
sage svage borgere til vaccinationsstedet, samt at registrere vaccinationen i
interne sundhedssystemer. Kommunerne har også haft til ansvar at koordinere
vaccination i hjemmet til sengeliggende borgere mellem almen praksis og regi-
onen. Kommunerne fik ydermere til opgave at kontakte og hjælpe borgere
over 80 år, som ikke modtager hjemmeplejeydelser, og som ikke havde til-
meldt sig vaccination i forhold til, om de ville vaccineres, og om de havde be-
hov for hjælp til at komme til og fra vaccinationsstedet. Det varierer mellem
kommunerne, hvor denne kontaktopgave har været placeret. Ifølge inter-
63
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
viewene har det været i visitationsafdelingerne, de decentrale enheder, bor-
gerserviceenheden eller et udvalgt team af hjemsendte medarbejdere, fx i ad-
ministrative funktioner.
Alle disse opgaver har trukket ressourcer ud af driften i de decentrale enhe-
der. Kommunerne har endvidere måttet anvende medarbejderressourcer på
vaccinationsstederne. Der har været behov for at følge borgerne ind, hjælpe
med personlig pleje undervejs samt observere borgerne i 15 min. efter vacci-
nationen. Det varierer, hvilke medarbejdere kommunerne har benyttet til disse
opgaver. Det typiske billede er social- og sundhedsmedarbejdere fra hjemme-
plejen, frivillige eller hjemsendte medarbejdere fra aktivitetscentre eller admi-
nistrative funktioner for at undgå at tage ressourcer ud af driften. Interview-
personer beretter endvidere om store udfordringer med ventetid på transport
og ventetid på vaccinationsstederne, som betyder, at borgerne har måttet stå
og vente i deres hjem eller ude på vaccinationsstederne. Flere har oplevet
borgere ringe til hjemmeplejen, fordi de var bekymrede for, om de ville blive
hentet. Ligeledes har det øget ressourcetrækket, fordi social- og sundheds-
medarbejderne i nogle tilfælde har måttet vente på transporten sammen med
borgerne.
Den generelle oplevelse blandt ledere og medarbejdere i rapporten er derfor,
at vaccinationen af hjemmeplejens borgere ikke er forløbet optimalt og har
været en ressourcekrævende opgave oven i de eksisterende driftsopgaver og
ressourcepres som følge af epidemien. Dertil har regionen givet besked med
kort varsel – typisk få dage, fra kommunen får besked, til vaccinationen finder
sted. En forvaltningsdirektør beskriver, at organiseringen af vaccinationsind-
satsen og forventningerne til kommunernes ansvar var tænkt for
”firkantet”
og
”teoretisk”
i regionen:
Da vi skulle i gang med borgerne
[i hjemmeplejen]
synes jeg, at det
blev lidt for teoretisk for regionen i starten. (…) Hvis man har en idé
om, at borgere på 90+ år selv kan finde ud til et vaccinationscenter,
der ligger 50 km væk, så er man ikke i trit med virkeligheden. (…)
Det bar for meget præg af at være en skrivebordmanøvre.
(Direktør)
Disse oplevelser er baggrund for et bredt ønske om organisering af vaccinati-
onsindsatsen i mindre ’pop-ups’ i borgernes nærområde, fx områder med stor
koncentration af ældre borgere og ældreboliger. Derfor oplever flere inter-
viewpersoner også, at der er sket en forbedring i de øvrige vaccinationsrun-
der, hvor der er større fleksibilitet i planlægningen, fordi borgerne selv kan
vælge, hvornår de vil vaccineres. Det betyder også, at medarbejderne i hjem-
meplejen kan aftale individuelt med borgeren, hvornår vedkommende har be-
hov for ledsagelse til vaccinationsindsatsen, så hjælpen sker integreret med
den øvrige hjælp, borgeren modtager. Dertil er der sket forbedring i form af, at
64
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
flere borgere modtager hjemmevacciner og der er færre aktører at koordinere
imellem, fordi regionerne har fået større ansvar.
8.3
Fordeling af borgernes restvacciner og
manglende adgang
Under vaccinationerne af borgerne i hjemmeplejen og på plejecentre havde
kommunerne en vigtig men udfordrende opgave med at observere og an-
vende overskydende vacciner –
”flydende guld”
– for at sikre sig, at de blev
brugt samme dag. Det betød, at nogle medarbejdere på plejecentre og i hjem-
meplejen i første omgang blev tilbudt borgernes restvacciner.
Det var jo flydende guld. Man skulle virkelig gøre sig umage for ikke
at spilde vaccinerne og samtidig sikre, at de kom i de rigtige arme.
(Forvaltningsmedarbejder)
På plejecentrene blev restvacciner i rapportens cases tildelt de medarbejdere,
som var til stede på vaccinationsdagen. I nogle tilfælde ved lodtrækning og i
andre tilfælde efter en på forhånd udarbejdet prioriteringsliste. På nogle pleje-
centre benyttede man sig også af ringelister til at tage kontakt til personale,
som ikke var på arbejde, men havde tid til at komme forbi i tilfælde af oversky-
dende vacciner. Vaccinationen på plejecentre foregik midt i juleferien, så
mange medarbejdere blev ikke vaccineret på dette tidspunkt. En social- og
sundhedsmedarbejder kalder det en
”lidt en underlig situation, hvor nogle
medarbejdere blev ladt lidt i stikken”
.
Samme tilgang gjorde sig gældende i hjemmeplejen, hvor den ansvarlige i
kommune førte overblik over vaccinerne og sørgede for at kontakte medarbej-
dere til vaccination efter prioriterings-/ventelister for, hvilke medarbejdere der
på dagen kunne tilbydes borgernes restvacciner ud fra forskellige principper
som tilgængelighed og kronisk sygdom/anden sårbarhed.
De øvrige tidspunkter for vaccination af medarbejderne i hjemmeplejen synes
at variere en del på tværs af de deltagende enheder/kommuner, især efter
Astra Zeneca blev taget ud af vaccinationsprogrammet. For de fleste gik der
flere måneder, inden de blev vaccineret. Selvom der er en gennemgående for-
ståelse for, at der ikke var vacciner til alle, er der også stor utilfredshed at
spore. Medarbejderne fortæller, at det har været meget svært at få en tid til
vaccination taget i betragtning af, at de er frontpersonale. At være uvaccine-
ret som medarbejder i ældreplejen er forbundet med utryghed for såvel med-
arbejdere som borgere. Manglende adgang har for nogle betydet, at de er
65
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
vaccineret på samme tid som øvrige dele af befolkningen til trods for deres ar-
bejde med pleje af ældre borgere. Det er kilde til stor frustration og utilfreds-
hed blandt medarbejderne i hjemmeplejen. Det illustrerer denne dialog mellem
to social og sundhedsmedarbejdere, der har en oplevelse af at
”blive glemt
igen”
:
1:
Vi kom for sent i gang med sundhedspersonale. Vi skulle syltes så
længe, og så kunne vi bare få astra zeneca, fordi den kunne ikke
bruges til de ældre.
2:
Det er 2,5 måned siden mit første stik. Det er for sent. Jeg gad
ikke astra zeneca, så måtte vente på en tid til en anden vaccine. Jeg
burde have været tilbudt en anden hurtigere, da jeg er sundheds-
personale.
1: D
er skulle være mere fokus på os – vi står derude og er skyde-
skive. Når der var overskud ude i plejecentrene, så fik vi resterne. Vi
skulle have haft alle resterne og ikke bare nogle af dem.
2:
Vi blev glemt igen…
(Social- og sundhedsmedarbejdere, case 8)
Grundlæggende set er oplevelsen, at kommunerne heller ikke her er blevet til-
strækkeligt prioriteret, og at den manglende adgang til vaccination har haft
betydning for mulighederne for at forebygge smitte i ældreplejen.
8.3.1
Diskussion om prioriteringen af vaccinerne
Som indikeret oven for har interviewene også undersøgt lederes og medarbej-
deres holdninger til prioriteringen af vaccinerne mellem hjemmepleje og pleje-
centre. Dårlige oplevelser med manglende adgang til vaccination har forment-
lig indflydelse på hjemmeplejeenhedernes oplevelser, hvor medarbejderne fø-
ler sig nedprioriteret. De argumenterer, dels at også borgerne i hjemmeplejen
er lige så sårbare og skrøbelige som beboerne på plejecentre. For eksempel
siger en forvaltningsleder:
Jeg vurderer, at medarbejdere i hjemmeplejen er mere udsatte end
på plejecentrene, fordi at hjemmeplejen ikke kunne lukke af på
samme måde som i hjemmeplejen. Der er lige så mange beboere i
eget hjem, som er dårlige, ligesom beboerne er på plejecentrene.
Argumentet holder ikke, at det er dårligere beboere på plejecen-
trene sammenlignet med hjemmeplejen. Vi har mindst lige så mange
66
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
dårlige borgere, som blot har valgt at få hjælp i eget hjem.
(Forvalt-
ningsleder)
Dels argumenterer hjemmeplejen, ligesom i citatet herover, at smitterisikoen i
hjemmeplejen er høj, fordi medarbejderne går fra hjem til hjem og er i tæt kon-
takt med mange forskellige borgere. I hjemmeplejen kan man ikke
”lukke af”
og beskytte borgerne på samme måde som besøgsforbud og -restriktioner gi-
ver mulighed for på plejecentrene. Disse forhold forklarer denne social- og
sundhedsmedarbejder:
Hvorfor skulle plejehjemspersonale og beboere have før os? Vi er
rundt i mange flere hjem. Det ville være bedre at starte i hjemmeple-
jen.
[Borgerne]
måtte også få besøg i eget hjem i hjemmeplejen.
[Det er]
skørt at starte på plejecentre, som i forvejen var lukkede
bobler.
(Social- og sundhedsmedarbejdere, case 8)
Perspektiverne er dog ikke entydige, idet nogle deltagere fra hjemmeplejen
finder, at prioriteringen af plejecentre over hjemmepleje var rigtig. Plejecen-
trene argumenterer for, at smitterisikoen omvendt er større her, da beboere
og medarbejdere er tæt samlet et sted med fælles berøringsflader og aktivite-
ter. Derimod er hjemmeplejens borgere typisk mere alene i eget hjem, og med-
arbejderne har naturlige smitteafbrydelser i deres arbejde, når de kører imel-
lem hjemmene. Det fordrer ifølge en hygiejnesygeplejerske mere naturlig an-
vendelse af værnemidler og håndhygiejne sammenlignet med på plejecentre.
Enkelte nævner også, at de oplever prioriteringen i vaccinationsindsatsen som
mere politisk end praktisk. At beslutningstagere hellere ville
”undgå kritik end
tage de bedst mulige beslutninger”
, som en social- og sundhedsmedarbejder
formulerer ønsket om, at frontpersonalet var blevet prioriteret før borgerne.
”Der er prioriteringen lidt svær at forstå”
, udtaler en plejecenterleder ligeledes.
Oplevelsen knytter an til en diskussion om, hvorvidt man bør prioritere medar-
bejdere før borgere på grund af den mangel på medarbejderressourcer i drif-
ten, epidemien har medført, og på grund af at medarbejderne udgør en central
smitterisiko (jf. også kapitel 2 og 4 samt delrapport 2, der ved analyse af test
og smitte finder, at ansatte er den primære kilde til smitteudbrud).
8.3.2
Tilslutning og spørgsmålet om frivillighed
Som med diskussionen om frivillighed i testindsatsen er den gængse holdning
omkring vaccination ligeledes, at denne bør være frivillig. En direktør bemær-
ker, at man hellere skal
”motivere end tvinge”
, og oplevelsen er da også en høj
andel motiverede medarbejdere, der ønsker at beskytte både borgere og sig
67
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0068.png
selv. Motivationen var høj, da vaccinationsindsatsen rullede ud i julen
2020/2021, men flere bemærker en dalende motivation i takt med manglende
adgang. Den manglende adgang til vaccinationsindsatsen har ifølge ledere
også haft betydning for tilslutning. De fortæller, at man ikke kunne
”udnytte
momentum”
og derfor har haft problemer med en del uvaccinerede medarbej-
dere, som også er dem, der har båret smitten ind i foråret 2021. Det ville have
været en fordel at opnå immunitet for medarbejdere og borgere på samme tid,
tilføjer en plejecenterleder. Flere ledere peger på, at en mere struktureret til-
gang til vaccinationsindsatsen for medarbejdere havde medført flere vaccine-
rede, for
”jo længere tid, der går, jo mere sløset begynder folk at blive”
. På
trods af erfaringerne med en forsinket og begrænset vaccinationsindsats for
medarbejdere vurderer deltagerne gennemgående, at der har været en stor
tilslutning til vaccination med få ikke-vaccinerede på de enkelte enheder.
8.4
Opsamling
På tværs af kommuner (og tre regioner) fremstår vaccinationsindsatsen som
en opgave, der har krævet mange ressourcer kommunalt og decentralt. Ople-
velsen er, at der fra første til efterfølgende stik er sket væsentlige forbedrin-
ger i vaccinationsindsatsen for borgere på plejecentre og i hjemmeplejen. Op-
gaven er blevet mindre kompleks, mindre ressourcetung og mere fleksibel,
fordi vaccinerne er kommet tættere på borgerne. Vaccinationsindsatsen for
medarbejderne er forbundet med større utilfredshed særligt i hjemmeplejen,
som føler sig nedprioriteret (delrapport 3 om de nationale aktørers perspekti-
ver peger i den sammenhæng også på, at vaccinerne gør en stor forskel for
epidemihåndteringen, men at vaccinationen af personalet forsinkes). Medar-
bejderne i ældreplejen blev i første omgang tilbudt borgernes restvacciner ef-
ter kommunale prioriteringer, og flere er blevet vaccineret sent og ikke som
frontpersonale i sundhedsvæsenet. Den manglende adgang til vaccination er
et problem for smitten i ældreplejen, for de tilgængelige medarbejderressour-
cer og har ifølge ledere også påvirket tilslutningsgraden.
68
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
9
Konklusion
Formålet med denne rapport er at belyse de decentrale beretninger om covid-
19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen med fokus på, hvad
vi kan lære af erfaringerne med at forebygge og håndtere smitte. Det er belyst
via et kvalitativt komparativt casestudie med otte case-enheder: fire hjemme-
plejeenheder og fire plejecentre fordelt på fem kommuner. Casestudiet har
anvendt kvalitative interview med ledere og medarbejdere i hver enkelt enhed
og i kommunernes forvaltninger.
Rapportens otte cases på smittetilfælde peger på forskelle og ligheder i, hvor-
dan og hvorfor smitten kommer ind på enhederne og får lov/ikke lov til at
sprede sig på forskellige tidspunker i epidemien. I de otte cases er medarbej-
dere den primære smittekilde efterfulgt af borgere, der er smittet (og ikke
screenet) under hospitalsindlæggelse, samt pårørende i et enkelt tilfælde. Be-
retningerne peger primært på manglende anvendelse af værnemidler som år-
sag til, at smitten spreder sig – enten fordi der ikke er krav om anvendelse af
værnemidler på smittetidspunktet, eller fordi de ikke er anvendt af hensyn til
borgeren. Beretningerne angiver også mangelfuld isolation, mangelfuld hygiej-
neindsats og forsinket eller manglende adgang til test. Case-analysen finder
derfor variation mellem enhederne i forhold til tid og ikke øvrige variable som
størrelse, geografi eller institutionelt tilhørsforhold (privat/kommunal leveran-
dør). Tid fremstår afgørende, fordi det har betydning for, hvorvidt der er ad-
gang til relevante værktøjer (fx test og værnemidler), hvorvidt der er klare og
forståelige nationale retningslinjer at følge, og hvorvidt der er opbygget et be-
redskab og rutiner kommunalt og decentralt, som har betydning for, hvor ef-
fektivt smitten bliver opsporet og inddæmmet.
Rapportens tematiske analyse finder konsistens i interviewpersonernes over-
ordnede erfaringer og læring fra epidemien. Analysen kan på den baggrund
ikke pege på tydelige forskelle i oplevelserne fra de forskellige typer af cases
(på høj/lav smitte) og kommuner (med højt/lavt smittetryk).
Det er gennemgående på tværs af kommuner og cases, at interviewperso-
nerne vurderer de anvendte tiltag og værktøjer meningsfulde, relevante og af-
gørende for hjemmeplejens og plejecentrenes evne til at forebygge og hånd-
tere smitte. Det gælder værnemidler, testindsats, vaccinationsindsats, skær-
pede hygiejnekrav samt isolation og besøgsrestriktioner.
Det er imidlertid også gennemgående, at interviewpersonerne generelt ople-
ver manglende adgang til disse tiltag og manglende prioritering af ældreplejen
i forhold til den øvrige del af sundhedsvæsenet. Der har været sen adgang til
69
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
værnemidler, testindsats og vaccination (primært for medarbejderne i hjem-
meplejen). Oplevelsen er, at det ikke har understøttet en effektiv epidemi-
håndtering i hjemmeplejen og på plejecentre.
Ønsket er på den baggrund, at ældreplejen fremadrettet prioriteres på lige fod
med hospitalssektoren (delrapport 3 om de nationale aktørers perspektiver
fremhæver også som læring, at ældreplejen bør prioriteres – det skal dog be-
mærkes i den forbindelse, at Danmark generelt set har klaret sig godt igennem
epidemien sammenlignet med andre lande, jf. delrapport 1). Konkret er der
endvidere ønske om en organisering, der sikrer alle kommuner nem og lige ad-
gang til værnemidler, fordi den manglende prioritering af værnemidler til æld-
replejen har udgjort den største udfordring i epidemiens første fase.
Erfaringerne peger på, at de nationale myndigheders retningslinjer har dannet
grundlaget for kommunernes epidemihåndtering og således har haft stor be-
tydning. Derfor har det også haft stor påvirkning på evnerne til at forebygge
og håndtere smitte, at retningslinjerne har været svære at anvende. Det var
særligt i epidemiens første fase, hvor retningslinjerne ikke var målrettet ældre-
plejen og derfor krævede oversættelse til sektoren og dernæst til kommunale
og lokale forhold, samtidig med at retningslinjerne skiftede med stor hyppig-
hed (dagligt og ugentligt), og der blev givet (generelt) korte tidsfrister fra ud-
melding til ikrafttræden. Et eksempel på en retningslinje, interviewpersonerne
oplever ofte skiftede, er vurdering af nærkontakt. Opgaven med at oversætte,
fortolke og implementere retningslinjerne fra forvaltningsniveau til den enkelte
medarbejder (og vikar) i ældreplejen har været kompleks, samtidig med at ad-
gangen til vejledning ikke opleves optimal blandt alle interviewpersoner. End-
videre er der trods de overordnede positive perspektiver på de anvendte tiltag
også eksempler på retningslinjer, interviewpersonerne oplever har begrænset
relevans, eller hvor implementeringen og efterlevelsen i praksis har været for
udfordrende. I nogle tilfælde har udfordringerne ført til både over- og under-
implementering. Et eksempel på overimplementering er ligeledes vurdering af
nærkontakt, som enhederne gennemgående har haft en
”overforsigtig”
tilgang
til. Et eksempel på underimplementering er afstandskrav og undtagelser i for-
bindelse med isolation på plejecentre.
På den baggrund efterspørger interviewpersonerne, at retningslinjer fremad-
rettet målrettes virkeligheden og medarbejderne i ældreplejen, at de er klare
og korte, samt at der er overensstemmelse og koordination mellem myndighe-
ders og interesseorganisationers udmeldinger og mellem de politiske udmel-
dinger til befolkningen og tidsfristerne for implementering af retningslinjer.
Dette med henblik på at reducere kompleksitet i oversættelses- og implemen-
teringsopgaven. Der er også gennemgående ønske om ikke igen at anvende
besøgsforbud som forebyggende tiltag, så længe øvrige tiltag som test og
værnemidler er til rådighed, grundet de konsekvenser, det har haft for bor-
gere, pårørende og medarbejdere.
70
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Håndteringen af covid-19 har generelt været ressourcetung. Det gælder hånd-
teringen af retningslinjer som fraværet af medarbejdere ved sygdom og mis-
tanke om smitte. Ikke mindst gælder det vaccinationsindsatsen for borgerne,
som er sket i koordination med almen praksis og regionerne. Der er læringen,
at vaccinationsindsatsen bedst foregår tæt på borgerne og mere fleksibelt,
hvilket udviklingen fra første til tredje stik også afspejler. Det samme gælder
testindsatsen. Interviewene beretter om udfordringer med adgang til test af
medarbejdere i starten, hvilket har stor betydning for tilgængeligheden af
medarbejderressourcer, og med ventetid på regionens test af borgere igen-
nem epidemien, hvilket har betydning for at kunne opspore og inddæmme
smitte. Der er på den baggrund ønske om mere decentralt ansvar for testind-
satsen for borgerne. I forhold til testindsatsen er en yderligere pointe i inter-
viewene, at perioden med kviktest ikke har fungeret og blev oplevet overflø-
dig, mens nogle peger på, at en kombination af kviktest og PCR-test vil være
optimalt for at opnå fordelene ved begge testtyper.
3 ud af 5 af deltagerkommunerne har styrket deres hygiejneorganisation ved
at ansætte hygiejnesygeplejersker som følge af udfordringerne med at for-
tolke retningslinjerne og med at implementere dem i praksis, sådan at medar-
bejderne kan efterleve dem. Erfaringen er, at det kræver indblik i ældreplejen
og specialistviden inden for hygiejne for at kunne rådgive såvel forvaltningsle-
delsen som de decentrale enheder, og erfaringen er altså, at kommunerne ikke
har været tilstrækkeligt rustede på det punkt inden covid-19. Derfor oplever
de også, at det eksisterende epidemi- og hygiejneberedskab ikke var tilstræk-
keligt ved epidemiens udbrud, men først skulle opbygges undervejs. Til gen-
gæld fortæller interviewpersonerne gennemgående, at de er bedre rustede i
dag til at håndtere lignende sundhedskriser. Det gælder både på forvaltnings-
niveauet og på det decentrale niveau.
På det decentrale niveau er erfaringen, at håndteringen af covid-19 langt hen
ad vejen har medført kompetenceudvikling inden for hygiejne for medarbej-
dere, hvoraf størstedelen har relativt korte uddannelser eller er ufaglærte, og
samtidig har de længste besøg med den tætteste kontakt til borgeren, når de
udfører pleje- og omsorgsopgaver. Arbejdet i ældreplejen – faciliteterne i bor-
gerens hjem og selve opgaverne – udgør en væsentlig betingelse for deres
evne til at forebygge og håndtere smitte. Dét – og det at personalet er den pri-
mære smittekilde – understreger behovet for fremadrettet at prioritere ældre-
plejen, fx hvad angår værnemidler, test og vaccination.
Læringen på det decentrale niveau er, at der er behov for fysisk tilstedevæ-
relse af ledere eller nøglepersoner for at sikre tilstrækkelig adgang til støtte,
og der er brug for praksisnær undervisning og vejledning i de konkrete situati-
oner, medarbejderne står i, fx ude i borgernes hjem.
71
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Litteratur
1. Sundhedsudvalget. 2. udkast til beretning om undersøgelse af baggrunden
for covid-19-udbrud samt covid-19-dødsfald på plejehjem og i hjemmeple-
jen i Danmark 2020-2021. København: Folketinget; 2021.
2. Yin RK, ed. Case study research: Design and methods. 5th ed. Thousand
Oaks, CA: Sage; 2014.
3. Pratt MG. Fitting oval pegs into round holes: Tensions in evaluating qualita-
tive research in top-tier North American journal. Organizational Research
Methods. 2008;11(3):481-509.
72
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0073.png
Bilag 1 Deltagere
Bilagstabel 1.1 Deltagere i rapportens otte case-enheder og fem kommuner
Cases
Decentrale
medarbejdere
2 social- og
sundheds-
medarbejdere
2 sygeplejersker
3 social- og
sundheds-
medarbejdere
Decentrale ledere
Ledere på
forvaltningsniveau
Direktør for
ældreområdet
Leder af sygeplejen
(og hygiejneansvarlig)
Direktør for
sundheds- og ældre-
området
Chef for udeområdet
Chef for indeområdet
Leder af kvalitets-
afdeling
Direktør for
sundheds- og
ældreområdet
Leder af sygeplejen
Hygiejnesyge-
plejerske
Medarbejdere på
forvaltningsniveau
Case 2
Leder af plejecenter
Case 6
Leder af plejecenter
2 teamledere
Case 8
2 sygeplejersker
2 social- og
sundheds-
medarbejdere
2 sygeplejersker
3 social- og
sundheds-
medarbejdere
3 social- og
sundheds-
medarbejdere
Sygeplejerske
2 sygeplejersker
3 social- og
sundheds-
medarbejdere
2 sygeplejersker
3 social- og
sundheds-
medarbejdere
3 social- og
sundheds-
medarbejdere
33 medarbejdere
2 ledere i
hjemmepleje
Case 3
Leder i hjemmepleje
Case 4
2 teamledere
Sundheds og
ældrechef
2 hygiejneansvarlige
Case 7
Leder af
hjemmeplejeenhed
Leder af sygeplejen
Leder af plejecenter
2 teamledere
-
Ansvarlig for
testindsats
Ansvarlig for
vaccinationsindsats
3 hygiejneansvarlige
Case 1
Case 5
Direktør
HR chef
16 ledere
9 ledere
I alt
8 medarbejdere
73
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0074.png
Bilag 2 Interviewguides
Bilagstabel 2.1 Interviewguide til medarbejdere på decentralt niveau
Tema
Introduktion
Spørgsmål
Introducere interviewer
Formål med projektet: hvordan har det været, hvad har I gjort
Anonymitet
Optagelse – brug af data
Introducere deltagere
Hvordan har det været at arbejde under epidemien? Noget, der har været særligt
svært; noget, der har været særligt godt?
Hvad vurderer I som de vigtigste tiltag for at forhindre smitte?
Er der noget, I synes har været overflødigt, eller som ikke har virket efter
hensigten?
Og omvendt noget I tænker har virket særligt godt?
Hvilken hjælp og støtte har I fået undervejs?
Af kolleger/ledere?
Hygiejneorganisation?
Praktiserende læger?
Andre?
Værnemidler
Test – hvornår begyndte I på det?
Vaccination – hvornår blev I tilbudt det, og sagde I ja?
Hvordan har det fungeret?
Hvem blev smittet og fra hvem? Hvordan blev smitten opdaget? Ved I, hvordan
smitten bredte sig?
Hvad gjorde I? Hvad virkede særligt godt? Var der noget, der ikke virkede, eller
oplevede I nogle udfordringer?
Kunne der være gjort noget for at undgå smittetilfældet eller spredning?
Har I snakket om, hvordan I skulle agere i jeres fritid?
Hvilke konsekvenser har [de nævnte] tiltag haft for jer?
Hvilke konsekvenser har [de nævnte] tiltag haft for borgerne?
Er der til tider blevet gjort undtagelse fra at følge nogle tiltag? Hvorfor? I hvilke
situationer har dette typisk været?
Vurderer du, at de [nævnte] tiltag står mål med de konsekvenser, det har haft for
jer og borgere? (Trivsel, frihed, velvære versus sygdom, død)
Hvordan vurderer I, at I står stillet i forhold til at skulle håndtere en ny epidemi
som covid-19?
Hvad har I brug for for at kunne håndtere en ny epidemi som covid-19?
Andet vi ikke har været omkring?
Tak for din tid
Tiltag
Adgangen til
Ved udbrud
Adfærd og etiske
overvejelser
Før vs. efter
covid-19
Afrunding
74
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0075.png
Bilagstabel 2.2 Interviewguide til ledere på decentralt niveau
Tema
Introduktion
Spørgsmål
Introducere interviewer
Formål med projektet: hvordan har det været, hvad har det gjort?
Anonymitet
Optagelse – brug af data
Introducere deltagere
Vil I starte med at fortælle om jeres erfaringer med covid-19 fra første bølge?
Hvad har I gjort på plejecenteret for at forhindre smitte?
Er der nogle steder, hvor I synes, der er blevet gjort for meget, nogle tiltag, der
fx har været overflødige eller ikke har virket efter hensigten?
Er der omvendt nogle steder, hvor I synes, der er blevet gjort for lidt, noget som
fx ikke er blevet implementeret eller efterlevet godt nok?
Hvad tænker I om adgangen til:
Værnemidler?
Tests?
Vacciner?
Hvilken hjælp har I fået i forhold til at fortolke retningslinjerne?
Hvordan er samarbejdet med kommunen foregået?
Noget I har manglet?
Hvad har I gjort ved mistanke om smitte? Hvordan er det foregået?
Hvad har været jeres rolle under de smittetilfælde, der har været?
Hvad vurderer I har været skyld i smittetilfældet?
Hvad vurderer I har virket bedst i forhold til at forhindre smittespredning?
Har der været nogen indsats for at opspore smittekæder?
Hvordan har jeres samarbejde med fx læger eller forvaltningen været ved smit-
tetilfælde?
Har I haft snakket om, hvordan medarbejderne skulle agere i deres fritid?
Hvilke konsekvenser har [de nævnte] tiltag haft for medarbejderne?
Hvilke konsekvenser har [de nævnte] tiltag haft for borgerne?
Er der til tider blevet gjort undtagelse fra at følge nogle tiltag? I hvilke situatio-
ner har dette typisk været? Hvorfor er der blevet gjort undtagelse?
Vurderer du, at de [nævnte] tiltag står mål med de konsekvenser, det har haft
for medarbejdere og borgere? (Trivsel, frihed, velvære versus sygdom, død)
Hvad kan I selv fremover?
Hvad har I brug for af hjælp og støtte og redskaber?
Andet vi ikke har været omkring?
Relevante dokumenter?
Tak for din tid
Første bølge
Anden bølge
Nu
Ved udbrud
Adfærd og etiske
overvejelser
”Næste gang”
Afrunding
75
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0076.png
Bilagstabel 2.3 Interviewguide til forvaltningsniveauet
Tema
Introduktion
Spørgsmål
Formål med undersøgelsen
Anonymitet
Optagelse – brug af data
Introducere deltagere
Oplevede I, at I var tilstrækkeligt forberedte på epidemien?
Hvordan har I brugt tiltag til at håndtere covid-19? Er der nogle, I slet ikke har
brugt, eller nogle I har brugt i mindre grad? Hvorfor?
Herunder hvordan de forholder sig i tilfælde med mistanke om smitte og ved
konstateret smitte
Hvad vurderer du har været det mest centrale middel til at forhindre smitteud-
brud?
I hvor høj grad havde I et overblik over smittetrykket i de enkelte hjemmeple-
jeenheder og plejecentre? Hvordan?
Hvad er jeres vurdering af adgang til test for medarbejderne?
Hvad er jeres vurdering af adgang til vacciner for borgere og medarbejderne?
Har I haft indflydelse på prioriteringen af tests og vacciner til medarbejdere?
Hvilke erfaringer har I med Sundhedsstyrelsens retningslinjer?
Hvordan har I fået information om retningslinjerne?
Hvilken hjælp har I fået i forhold til at fortolke retningslinjerne?
Hvordan har retningslinjerne hjulpet jer i jeres håndtering af epidemien?
Hvilke udfordringer har der været i forhold til (at implementere og overholde)
retningslinjerne?
Oplevede du at få informationer om retningslinjer fra andre myndigheder end
Sundhedsstyrelsen? Var disse i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen?
Hvis ikke, hvilke valgte du så at følge?
Hvordan har I understøttet de decentrale enheder?
Hvordan er det konkret foregået?
Er der noget, I kunne have gjort mere/mindre af? Noget, I ville gøre anderledes
til en anden gang?
Hvordan har samarbejdet været med regionen? Og lægerne?
Har det haft nogen betydning for jeres evne til at begrænse smitte?
Hvad har været de vigtigste smittekilder? Hvordan har smitten bredt sig?
Hvad har I gjort for at forhindre spredning af smitte?
Hvad vurderer du har været det mest centrale middel til at forhindre smitte-
spredning ved udbrud?
Hvordan vurderer I, at de tiltag har virket?
Vurderer du, at der er nogle særlige forhold på de enkelte plejecentre/hjem-
meplejeenheder, der har haft betydning for smitteudbrud? Hvilke?
Hvad er forskellen før covid-19 og til i dag i forhold til epidemiberedskab og
hygiejneorganisation?
Hvad kan I selv?
Hvor har I brug for hjælp og støtte?
Andet vi ikke har været omkring?
Relevante dokumenter?
Tak for din tid
Hvordan de arbejder
med at undgå smitte
Det nationale niveau
Det decentrale niveau
Det regionale niveau
Ved udbrud
Hvad skal vi/de gøre
”næste gang”
Afrunding
76
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0077.png
Bilag 3 Kodetemaer
Kodetemaer
Implementering og efterlevelse af
retningslinjer
Undertemaer
Fremgangsmåde ved symptomer
Formidling
Fysiske rammer
Adgang til hjælpe og støtte – nationalt
Adgang til hjælp og støtte – kommunalt
Adgang til hjælp og støtte – decentralt
Adgang til hjælp og støtte – regionalt
Kompetencer/faglighed
Borgerne som barriere
Udfordringer i praksis
Rammer: hjemmepleje vs plejecenter
Undtagelser og lokal fortolkning
Betydningen af vikarer
Planlægning og vagtdækning
Zoneinddeling/kontinuitet
Begrænsning i serviceniveau
Organisering
Tilslutning
Test af borgere
Samarbejde med regionen/kommunen
Organisering plejecenter
Organisering hjemmepleje
Medarbejdere (prioritering, forsinket, tilslutning)
Konsekvenser for medarbejdere
Medarbejderes adfærd i fritiden
Økonomi
Prioritering af sygehuse over kommuner
Prioritering af plejecentre i forhold til vaccination
Prioritering af borgere over medarbejdere i forhold til vaccination
Lyn- vs PCR-test
Frihed vs smitte (borger)
Tvang vs frivilligt (test/vaccination)
Test af borgere
Effektive tiltag
Skiftende retningslinjer
Koordinere udmeldinger på pressemøde med retningslinjer
Prioritering af det kommunale sundhedsvæsen
Hygiejneorganisation
Hygiejnenøglepersoner
Lokale test
Lokale vaccinationer
Ensomhed (indsatser)
Hvorfra kom smitten
Betydningen af lokale forhold/smittetryk
Organisering og ressourcer
Test
Vaccination
Diskussioner
Hvad kan vi lære af det?
77
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
2595978_0078.png