SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 241
Offentligt

Nationale tiltag under

covid-19-epidemien

januar 2020 – april 2021

Delrapport 3

Pia Kürstein Kjellberg, Julian Christensen, Annemette Thøstesen

og Heidi Hesselberg Lauritzen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021

Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021

– Delrapport 3

e-ISBN: 978-87-7582-061-0

Modelfoto: Mathilde Bech/Ole Bo Jensen/VIVE

Projekt: 302005

Finansiering: Folketingets Social- og Ældreudvalg

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for

covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i perioden fra

januar 2020 til april 2021. Formålet er at følge op på og drage læring af udvik-

lingen, så den kan omsættes til forbedringer i epidemihåndteringen og sikre en

bedre beskyttelse af ældre og sårbare borgere i fremtiden.

Denne rapport vedrører de nationale tiltag, der blev taget i perioden fra januar

2020 til april 2021. Vi har analyseret epidemihåndteringen på nationalt niveau

ved a) at interviewe nøglepersoner om epidemihåndteringen, b) at gennemgå

de centrale myndigheders hjemmesider samt c) at gennemgå mediedebatten.

Rapporten er udarbejdet af Pia Kürstein Kjellberg, Julian Christensen, Anne-

mette Thøstesen og Heidi Hesselberg Lauritzen med assistance fra studenter-

medhjælperne Laura Skifter Andersen og Amanda Bech. Pia er hovedansvarlig

for den overordnede undersøgelse og de interview, der er blevet gennemført.

Heidi er hovedansvarlig for gennemgangen af de centrale myndigheders hjem-

mesider. Julian er hovedansvarlig for gennemgangen af mediernes dækning.

Annemette har bistået med udarbejdelsen af online-tidslinjen. Alle har bidra-

get til den samlede analyse, der afrapporteres i denne rapport.

Rapporten er kvalitetssikret via internt review ved undertegnede og eksternt

review ved én dansk og to nordiske eksperter. Metode og resultater er drøftet

med en faglig følgegruppe bestående af professorerne Peter Bjerre Mortensen

(Aarhus Universitet), Morten Balle Hansen (UCL Odense), Karen Andersen-

Ranberg (Syddansk Universitet) og Mette Nordahl Svendsen (Københavns

Universitet). Foreløbige resultater er fremlagt for Folketingets Social- og Æl-

dreudvalgs underudvalg samt en bred gruppe af interessenter. Sundhedssty-

relsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed har endvidere

haft mulighed for at kommentere rapporten for faktuelle fejl og mangler.

Tak til alle, der har medvirket til undersøgelsen! Tak til interviewpersonerne for

at stille op til interview og for gode og væsentlige pointer. Tak til Sekretariatet

for hjælpen med at etablere kontakt til relevante interviewpersoner. Tak til re-

viewerne, underudvalget, følgegruppen og interessenterne for gode input og

kommentarer. Tak til Folketingets Sundheds-/Social- og Ældreudvalg for at

initiere en undersøgelse, der skal bidrage til læring og forbedring af epidemi-

håndteringen fremadrettet.

Mickael Bech

Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

Introduktion

Undersøgelsens opdrag

Delanalysens formål og metode

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

Fase 1: Januar 2020 – april 2020

Epidemiens udvikling og håndtering

Social kontakt

Test og smitteopsporing

Værnemidler

Hygiejne

Andet

Opsamling

3.1

3.2

Fase 2: Maj – oktober 2020

Epidemiens udvikling og håndtering

Test og smitteopsporing

3.3 Social kontakt

3.4 Andet

3.5

Opsamling

4.1

4.2

Fase 3: November 2020 – april 2021

Epidemiens udvikling og håndtering

Test og smitteopsporing

4.3 Vacciner

4.4 Social kontakt

4.5

Hygiejne

4.6

Opsamling

5.1

5.2

Konklusion og læresætninger

Konklusion

Læresætninger

Litteratur

Bilag 1 Gennemgang af centrale myndigheders hjemmesider

Dokumentgennemgang

123

Bilag 2 Gennemgang af mediernes dækning

125

Hovedresultater

Ældreområdet har været i fokus fra starten i den nationale epidemihåndtering.

En væsentlig del af begrundelsen for den generelle nedlukning af samfundet

var, at de ældre og sårbare skulle beskyttes. Personalet på plejecentre blev

prioriteret til test på linje med personalet på sygehuse, og det blev fra starten

fremhævet, at det var afgørende at sikre en god hygiejne på plejecentrene og

i hjemmeplejen, bl.a. ved etablering af en kommunal hygiejneorganisation.

Værnemidler var en mangelvare, og det var først fra slutningen af april 2020

(efter epidemien i foråret var toppet), at personalet på plejecentrene blev an-

befalet at anvende mundbind ved længerevarende kontakt med patienter, der

ikke var under mistanke for at være smittet med covid-19. Det var først i efter-

året (da smitten steg igen), at personalet på plejecentrene blev anbefalet sy-

stematisk at bære mundbind ved nærkontakt med borgerne.

Der var begrænset adgang til test for personalet og borgerne på plejecen-

trene, både i epidemiens første og anden fase. I foråret 2020 blev det ind-

skærpet for personalet i ældreplejen, at de skulle blive hjemme, hvis de havde

symptomer på covid-19, og afvente et negativt testsvar. Der var imidlertid

ventetid på test, og i nogle regioner blev der midlertidigt indført et stop for

test af personale på grund af den manglende kapacitet. Borgerne skulle som

udgangspunkt kun testes, hvis de udviklede alvorlige symptomer, men fra

slutningen af marts anbefalede Sundhedsstyrelsen test, også ved milde symp-

tomer, og fra starten af april indskærpede Sundhedsstyrelsen, at regionerne

skulle rykke ud og teste borgerne på plejecentrene med henblik på at ind-

dæmme smitten.

Fra starten af april 2020 begyndte Statens Serum Institut at koble data om

smitteudviklingen med data om, hvilke borgere der var bosiddende på pleje-

centre. En rapport fra Statens Serum Institut viste i slutningen af april, at bor-

gerne på plejecentrene stod for cirka en tredjedel af alle covid-19-relaterede

dødsfald i landet. Den tætte monitorering af smitte, der efterfølgende blev

gennemført, betragtes som et afgørende redskab i epidemihåndteringen. Heri

indgår både den monitorering, der blev gennemført af Statens Serum Institut,

og den monitorering, der blev gennemført via Styrelsen for Patientsikkerhed.

Interviewpersoner er kritiske over for, at værnemidler var bredt tilgængelige

på sygehusene, samtidig med at de manglede i ældreplejen. De understreger,

at dette er udtryk for en skæv prioritering og en manglende forståelse af, at

nogle af de mest sårbare borgere ikke befinder sig på sygehusene, men på

det kommunale ældreområde.

I efteråret 2020 var der ikke længere mangel på værnemidler, og det nationale

system for smitteovervågning tillod sundhedsmyndighederne at sætte ind lo-

kalt i områder med forhøjet smitte. De kunne dag for dag se, om der var en

beboer eller et personale på plejecenter, der var smittet med covid-19, og

følge op med målrettet smitteopsporing og lokale (frem for landsdækkende)

restriktioner.

Udstyr til test viste sig også i efteråret 2020 at blive en mangelvare, og der

var ventetid – både for borgere og personale på plejecentre og i hjemmeple-

jen. Her var det en udfordring, at regionerne brugte forskelligt testudstyr, lige-

som der blev brugt forskelligt udstyr i samfunds- og sundhedssporet. Det be-

tød, at ledig kapacitet ikke kunne bruges fleksibelt på tværs af regioner og

samfunds-/sundhedsspor.

Tilbuddet om antigentest til screening af personalet på plejecentre har påkaldt

sig stor opmærksomhed fra medier og politikere, og det er blevet kritiseret, at

der ikke allerede fra december 2020 (før epidemien toppede) blev givet tilbud

om antigentest til personalet to gange om ugen. Vores analyse viser, at det til-

bud om antigentest til screening af personalet på plejecentre og i hjemmeple-

jen, der blev implementeret i vinteren 2020/2021, ikke gav mening set fra det

udførende personales perspektiv. Årsagen er, at de private leverandører kørte

rundt fra plejecenter til plejecenter efter en køreliste, hvor de kunne være ved

det ene plejecenter klokken 10 og det næste klokken 11. Personalet oplevede

det ikke som meningsfuldt at skulle forlade det arbejde, de var i gang med, for

at gå ud at blive testet med antigentest,

efter

at de

havde

haft tid til at sprede

smitte i deres omgivelser. De anså antigentest for at være relevant som scree-

ning i forbindelse med vagtskifte, men

ikke

efter at de havde påbegyndt deres

arbejde (og dermed borgerkontakt). Dette medvirkede til, at mange personaler

valgte tilbuddet fra – og at de mobile testenheder oplevede megen spildtid.

De nationale myndigheder besluttede i starten af januar 2021 at intensivere til-

buddet om screening med PCR-test

som alternativ

til tilbuddet om screening

med antigentest. Screening af personalet på plejecentre og i hjemmeplejen

med PCR var indført fra sommeren 2020 i en model, hvor personalet testede

hinanden. Screeningen blev gennemført én gang hver 14. dag i områder med

forhøjet smitte – og der sås en modstilling mellem det tilbud, der blev imple-

menteret, og Sundhedsstyrelsens retningslinjer, idet Sundhedsstyrelsen anbe-

falede screening én gang om ugen i områder med forhøjet smitte. Fra midten

af januar blev screening med PCR tilbudt to gange om ugen i områder med

forhøjet smitte. Dette tilbud gav i høj grad mening set fra det udførende per-

sonales perspektiv, og der var større tilslutning end til tilbuddet om antigen-

test. Tilbuddet blev dog først implementeret fra midten af januar – efter epide-

mien på ældreområdet var toppet.

Vaccinerne fremstår som den altafgørende årsag til, at der ikke var flere, der

blev smittet – og døde – med covid-19 i forbindelse med årsskiftet 2020/2021.

Borgerne på plejecentrene blev prioriteret som de første, og der blev også til-

budt vaccination til det personale, der var på arbejde den dag, hvor borgerne

blev vaccineret. Efterfølgende viste der sig imidlertid udfordringer, både med

den praktiske implementering af vaccination til borgerne i hjemmeplejen og

med tilbuddet om vaccination til personalet, bl.a. fordi vaccinen med AstraZe-

neca måtte trækkes tiltage. Udfordringerne betød, at der gik forholdsvis lang

tid, før alle borgere i hjemmeplejen samt personalet på plejecentre og i hjem-

meplejen var tilbudt vaccination. Tilslutningen var samtidig lav, særligt i nogle

områder, hvor der havde været stor koncentration af uvaccinerede og således

lavere samlet effekt af vaccinerne.

Besøgsrestriktioner har været et omdiskuteret emne i epidemihåndteringen,

og denne analyse bekræfter, at det har været svært at finde den rette balance

mellem på den ene side hensynet til at forebygge udbrud med smitte og på

den anden side at give beboerne på plejecentre o.l. mulighed for at have et

socialt liv, fx sammen med deres pårørende. Undersøgelsens interviewperso-

ner er enige om, at et vist niveau af restriktioner var uundgåeligt, særligt i

starten af epidemien, hvor der var meget, man ikke vidste om den sygdom, vi

stod over for, og hvor værnemidler o.l. var en mangelvare. Samtidig er der dog

ingen tvivl om, at restriktionerne har været forbundet med en høj menneskelig

pris. Interviewpersonerne peger på, at der ikke alene har været stramme ret-

ningslinjer for besøg undervejs i epidemien, men at der derudover – i nogle til-

fælde – har fundet en overimplementering sted på de lokale plejecentre, såle-

des at nogle borgere de facto har måttet leve med strammere restriktioner,

end det var intentionen fra de centrale myndigheder.

Hygiejne fremstår retrospektivt som et væsentligt indsatsområde, hvis man vil

forbedre epidemihåndteringen ved smitsomme sygdomme på ældreområdet.

Selvom det allerede fra starten af epidemien blev understreget, at der var be-

hov for at styrke hygiejneindsatsen på det kommunale ældreområde – og

selvom der løbende blev fulgt op med konkrete vejledninger – så er og var der

fortsat udfordringer. De kommuner og regioner, der på forhånd havde etable-

ret en hygiejneorganisation, klarede sig generelt set bedre igennem epidemien

end de kommuner og regioner, der ikke havde det.

Introduktion

I dette kapitel gives en introduktion til delrapportens baggrund, formål og me-

tode. Kapitlet afsluttes med en læsevejledning til rapporten som helhed.

1.1

Undersøgelsens opdrag

Et flertal i Folketinget har ønsket en undersøgelse af baggrunden for udbrud

og dødsfald med covid-19 på plejecentre og i hjemmeplejen i perioden fra

starten af 2020 til foråret 2021 (16.03.2021 beretning, Sundhedsudvalget). Det

overordnede undersøgelsesspørgsmål for den samlede undersøgelse formule-

res således i opdraget:

”COVID-19 er i særlig høj grad en trussel for de mest plejekrævende

i vort samfund. Verden over har sygdommen i særlig grad ramt be-

boere på plejehjem

med mange dødsfald til følge”, og et flertal i Fol-

ketinget finder det på denne baggrund vigtigt at undersøge, i) hvor-

dan vi som samfund var forberedt på en epidemi på ældreområdet,

samt ii) hvordan vi som samfund håndterede epidemien i ældresek-

toren hen over 2020 og de første måneder af 2021. Den samlede

undersøgelse skal bidrage til: ”… at styrelser, regioner, kommuner og

plejehjem bliver bedre forberedte og vil være i stand til at mindske

negative konsekvenser af eventuelle fremtidige udbrud af smit-

somme infektionssygdomme på plejehjem og i hjemmeplejen”

(16.03.2021 beretning, Sundhedsudvalget, s. 1).

De specifikke spørgsmål, der kan besvares i forbindelse med opgaveløsnin-

gen, fremgår af Boks 1.1 nedenfor.

Vi bruger begrebet ”plejehjem” i de direkte citationer, fordi det er dette begreb, som sundhedsmyndig-

hederne bruger – også selvom det undgås på ældreområdet, hvor der i stedet tales om ”plejecentre”

(se også den historiske analyse, der er vedlagt som bilag til den tværgående analyserapport).

Boks 1.1

Spørgsmål, der i henhold til undersøgelsens opdrag kan

besvares

Beskrivende

▪

B1: Udviklingen i smittede, indflyttede og afdøde blandt beboere på

plejehjem med COVID-19

B2: Udviklingen i smittede, indflyttede og dødsfald på plejehjem i for-

hold til udviklingen i andre befolkningsgrupper, herunder ældre der ikke

bor på plejehjem

▪

B3: Sammenligning af antal smittede og dødsfald blandt ældre, som

modtager ældrepleje i eget hjem, sammenlignet med den øvrige del af

den ældre befolkning.

▪

B4: Sammenligning af dødeligheden i efteråret og vinteren 2020/2021 i

forhold til tidligere år

B5: Sammenligning i udviklingen i smittede, indlagte og afdøde blandt

beboere på plejehjem med COVID-19 i Danmark i forhold til udviklingen

i en række andre sammenlignelige europæiske lande.

Vurderende

▪

V1: Hvor forberedte var myndigheder og danske plejehjem og ældreple-

jen i marts 2020 på at håndtere de sundhedsfaglige udfordringer som

udbrud af smitsomme infektionssygdomme som fx COVID-19 giver?

▪

V2: Var de beslutninger, som danske myndigheder tog under COVID-

19-epidemien i marts 2020 og igen, da smitteudbruddene steg igen i

november/december 2020 egnede til at forhindre, at især de allermest

sårbare, der bor på plejehjem og som modtager ældrepleje i eget hjem,

blev smittet med COVID-19?

▪

V3: Hvilke forhold på det enkelte plejehjem har haft betydning for smit-

teudbrud, hvad betyder eksempelvis plejehjemmenes og ældreplejens

generelle epidemi- og hygiejneberedskab og hvilken betydning har ar-

bejdsorganisering på plejehjem, de faglige kompetencer hos personale,

personaleallokering, samt brugen af samme vikarer på flere plejehjem

inden for den enkelte kommune?

▪

V4: Hvordan er smitten kommet ind og har spredt sig på plejehjem, og

hvad har været de vigtigste smittekilder?

V5: Hvorledes har adgangen til værnemidler, brug af rutinemæssige

test, ibrugtagen af kvik-test til ansatte og pårørende, samt ekstra hjælp

til at håndtere ekstra krav til de skærpede hygiejnekrav påvirket smit-

tespredningen?

▪

V6: Vurdering af de enkelte tiltags effekt på smittespredningen ift. de

negative konsekvenser, som indsatserne også har haft for plejehjems-

beboernes personlige frihed, trivsel og velvære. Hvilke af de gennem-

førte tiltag som fx besøgsrestriktioner, smitteopsporing, inddæmning

herunder karantæne var adækvate og proportionelle ift. de nævnte for-

hold og ift. plejehjemsbeboernes grundlæggende rettigheder?

▪

V7: Vurdering af, om der er erfaringer og tiltag, som andre lande har fo-

retaget, der med fordel kan implementeres og anvendes i Danmark.

Anbefalende

▪

A1: Anbefalinger til, hvordan vi kan lære af de erfaringer, der er opnået

undervejs i epidemien for at sikre, at vi i fremtiden vil være bedre ru-

stet, hvis der skulle opstå en tilsvarende situation?

▪

A2: Anbefalinger til, hvilke enkelte tiltag og forholdsregler, der med for-

del kan anvendes i en lignende situation i fremtiden.

A3: Anbefalinger til, hvordan der sikres en effektiv implementering af

de forskellige tiltag.

Kilde: Sundhedsudvalget 2021

Undersøgelsens spørgsmål besvares gennem i alt seks delanalyser (hvoraf

denne rapport indeholder resultatet af delanalyse 3) samt en tværgående ana-

lyse, der alle er afrapporteret i selvstændige delrapporter, der kan findes på

VIVEs hjemmeside: www.vive.dk/tema/covid-19-på-plejehjem-og-i-hjemme-

plejen. Delanalyse 1 undersøger, hvordan og hvorvidt der har kunnet ses en

overdødelighed sammenlignet med tidligere år, tidligere influenzaepidemier og

andre lande. Delanalyse 2 beskriver smitteudviklingen og de COVID-19-relate-

rede dødsfald i undersøgelsesperioden. Den behandler også spørgsmålet om

hvordan smitten slap ind på plejecentrene og i hjemmeplejen. Delanalyse 3

(nærværende rapport) stiller skarpt på de nationale tiltag, der blev taget (og

ikke taget) i undersøgelsesperioden. Delanalyse 4 indeholder en analyse af er-

faringerne fra fire plejecentre og fire hjemmeplejeenheder i fem kommuner.

Delanalyse 5 indeholder borgernes og de pårørendes perspektiv på epidemien

og de nationale og lokale tiltag, der blev taget for at forebygge og håndtere

udbrud. Delanalyse 6 er et litteraturstudie af i) effekten af forskellige interven-

tioner, samt ii) erfaringerne fra andre lande (Norge, Sverige).

1.2

Delanalysens formål og metode

Formålet med denne delanalyse er på baggrund af ovenstående at kortlægge

og bidrage til en vurdering af de nationale tiltag, der blev og ikke blev taget i

den danske epidemihåndtering i løbet af undersøgelsesperioden (dvs. perio-

den fra januar 2020 til april 2021). Det har vi gjort ved a) at interviewe nøgle-

personer, b) at gennemgå centrale myndigheders hjemmesider, samt c) at

gennemgå mediernes dækning af emnet.

Formålet med interviewundersøgelsen har været at skabe indblik i den natio-

nale epidemihåndtering ved hjælp af interviews med nøgleaktører på området.

Formålet med gennemgangen af de centrale myndigheders hjemmesider har

været at afdække, hvad der blev meldt ud hvornår, og på hvilken måde. For-

målet med mediegennemgangen har været at kaste lys på epidemihåndterin-

gen som den blev dækket og diskuteret af og i de nationale medier, herunder

hvordan forskellige aktører forholdt sig til analysens emne i den offentlige

samtale herom.

I det følgende redegør vi nærmere for, hvordan interviewundersøgelsen, hjem-

mesidegennemgangen og mediegennemgangen er foretaget.

1.2.1

Interviewundersøgelsen

Formålet med interviewundersøgelsen har været at skabe indblik i epidemi-

håndteringen på nationalt niveau ved hjælp af interview med nøgleaktører.

De organisationer og institutioner, der medvirker i interviewundersøgelsen,

omfatter hhv. Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Social- og Ældreministe-

riet, Justitsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen

for Patientsikkerhed, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lægemiddelstyrel-

sen, Danske Regioner, Regionerne (Region Hovedstaden, Region Nord og Re-

gion Midt), Kommunernes Landsforening, København Kommune, Forbundet af

Offentligt Ansatte, Dansk Sygeplejeråd, Praktiserende Lægers Organisation,

Ældresagen, Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen, Dansk Selskab for

Patientstikkerhed, Etisk Råd og Institut for Menneskerettigheder.

Valget af interviewpersoner og -institutioner er sket i en trinvis proces, hvor vi

først har bedt Sekretariatet om at udpege relevante interviewpersoner i hhv.

Sundhedsministeriet og Social- og Ældreministeriet. Vi ønskede interviewper-

soner, der havde kendskab til epidemihåndteringen generelt og specifikt i

egen organisation. Interviewpersonerne redegjorde for deres egen rolle og var

behjælpelige med at udpege øvrige aktører og institutioner, som det ville være

relevant at interviewe. Disse medvirkede igen til a) at validere valget af institu-

tioner og interviewpersoner, samt b) at udpege øvrige relevante institutioner

og interviewpersoner til at deltage i undersøgelsen.

Sideløbende med kontakten til Sundhedsministeriet og Social-og Ældremini-

steriet tog vi kontakt til Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, For-

bundet af Offentligt Ansatte, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Ældresa-

gen, Danske Patienter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed samt (på opfor-

dring fra underudvalget): Etisk Råd, Institut for Menneskerettigheder og Alz-

heimerforeningen. Alle bortset fra Lægeforeningen udpegede én eller flere re-

præsentanter til at lade sig interviewe til undersøgelsen. Danske Patienter pe-

gede på Parkinsonforeningen som deres repræsentant.

Det samlede antal interview (AI) og interviewpersoner (AIP), der på denne

måde er udpeget til at medvirke i undersøgelsen, fremgår af Tabel 1.1.

Denne proces fortsatte, indtil interviewpersonerne var enige om, at vi havde talt med alle relevante

aktører og institutioner i forhold til processen.

Tabel 1.1

Overblik over interviewmateriale

AIP

Sundhedsministeriet

Departementet

Sundhedsstyrelsen

Statens Serum Institut

Lægemiddelstyrelsen

Styrelsen for Patient-

sikkerhed

AIP

Andre organisationer

Dansk Selskab for Pati-

entsikkerhed

Institut for Menneske-

rettigheder

Etisk Råd

F, P & A i alt

Justitsministeriet

Departementet

Styrelsen for Forsy-

ningssikkerhed

AIP

Statsministeriet

Departementet

AIP

Staten i alt

AIP

Social- og Ældreministeriet

Departementet

I alt

Kommunerne

Kommunernes Landsforening

København K

Regionerne

Danske Regioner

Region Hovedstaden

Region Nord

Region Midt

1 privat leverandør

1 hospice

Patientforeningerne

Ældresagen

Alzheimerforeningen

Parkinsonforeningen

K & R i alt

I alt

Fagforeningerne

Forbundet af Offentligt

Ansatte

Dansk Sygeplejeråd

Praktiserende Lægers

Organisation

I alt

Total

Note:

*AI er en forkortelse for ”antal interview”, og AIP er en forkortelse for ”antal interviewpersoner”

**Herudover er der i samarbejde med delanalyse 4 afholdt interview på to plejecentre i Region Hovedstaden.

Det fremgår af Tabel 1.1, at der er gennemført i alt 32 interview med i alt 46

interviewpersoner i forbindelse med undersøgelsen. Det fremgår også, at in-

terview og interviewpersoner fordeler sig således, at 15 interview med 19 in-

terviewpersoner er gennemført på statsligt niveau. 8 interview med 14 inter-

viewpersoner er gennemført på kommunalt/regionalt niveau, og 9 interview

med 13 interviewpersoner er gennemført med forskellige former for faglige or-

ganisationer (fagforeninger, patientforeninger, andre).

Temaer for interview

Alle interviewpersoner har modtaget samme invitation til at deltage i undersø-

gelsen. Af invitationen fremgik, a) at VIVE havde fået til opdrag at gennemføre

undersøgelsen som beskrevet på VIVEs hjemmeside,

b) at vi forventede, at

det er et emne, de som person/institution har viden om, samt c) at vi på denne

baggrund gerne ville invitere dem til at medvirke i et interview om de nationale

tiltag, der blev taget og ikke taget, samt hvad man på denne baggrund kan

lære.

Interviewene var alle struktureret, således at vi først introducerede overordnet

til undersøgelsen med henblik på at give et fælles refleksionsgrundlag, hvoref-

ter vi spurgte åbent ind til, om (og i givet fald hvor) der efter interviewperso-

nernes opfattelse har været dele af epidemihåndteringen, hvor man med for-

del kunne have gjort mere – eller mindre – set i forhold til undersøgelsens mål-

gruppe (dvs. ældre i hjemmeplejen eller på plejecentrene). Vi bad interview-

personerne uddybe deres svar og foretog derefter en kronologisk gennem-

gang af forløbet med samme fokus: Hvad skete der? Hvor var der udfordrin-

ger? Hvem gjorde hvad? Hvad var uenighederne og dynamikkerne i de enkelte

hændelsesforløb? Interviewene byggede oven på hinanden i den forstand, at

udsagn fra tidligere interview blev bragt i spil og søgt kvalificeret i de efterføl-

gende interview. Vi brugte ligeledes interviewene til løbende at teste vores fo-

reløbige hypoteser ved at introducere hypoteserne for interviewpersonerne og

bede dem be- eller afkræfte samt uddybe og kvalificere deres svar.

Det er en vigtig pointe og forudsætning for de gennemførte interview, at un-

dersøgelsen har fokuseret på læring frem for at placere ansvar. Vi har fokuse-

ret på dynamikkerne bag de forskellige udfald (hvorfor har forløbet været,

som det har?) og på det fremadrettede læringspotentiale (hvad kan vi

lære/hvad ville vi kunne have gjort anderledes med den viden, som vi har i

dag?). Dette er anerkendt af interviewpersonerne og har fungeret som en helt

afgørende præmis for deres positive medvirken i undersøgelsen.

https://www.vive.dk/da/undersoegelser/vive-undersoeger-covid-19-udbrud-og-doedsfald-paa-pleje-

hjem-og-i-hjemmeplejen-16187/

Anonymitet som betingelse

Samtlige interviewpersoner er herudover lovet anonymitet – både på person-

og institutionsniveau. Vi tager ikke enkeltpersoner eller enkeltinstitutioner til

indtægt for opfattelser eller udsagn, men giver en samlet fremstilling af epide-

mihåndteringen baseret den samlede interviewundersøgelse.

Praktisk gennemførelse

Rent teknisk er samtlige interview gennemført af samme interviewer (Pia

Kürstein Kjellberg) og er i den forbindelse blevet optaget på bånd. Inter-

viewene har en varighed på cirka halvanden time og er om muligt blevet gen-

nemført som fysiske besøgsinterview (26 ud af 32 interview er gennemført

ved fysisk fremmøde, de sidste 6 er af logistiske årsager afholdt via Zoom el-

ler Microsoft Teams). Der er taget udførlige noter fra alle interview, og disse er

efterfølgende anvendt som afsæt for den samlede analyse. I det omfang der

har været uklarheder, er der foretaget en gennemlytning af båndene.

Temaer for analysen

Temaerne for analysen er dels bestemt af udvalgets beretning, dels af inter-

viewpersonerne selv. Idet vi har åbnet alle interview med det overordnede

spørgsmål om, hvor i epidemihåndteringen man med fordel kunne have gjort

mere eller mindre i forhold til undersøgelsens målgruppe (og dermed hvor der

er noget, det er værd at interessere sig for) har interviewpersonerne medvir-

ket til at kvalificere de spørgsmål, der blev stillet af udvalget, samt udpege an-

dre potentielt relevante emner. Vi har fulgt interviewpersonerne i forhold til

deres fremstillinger og deres interessepunkter og har på denne baggrund

kortlagt, ”hvad det er værd at interessere sig for” i forbindelse med epidemi-

håndteringen.

1.2.2

Hjemmesidegennemgangen

Formålet med gennemgangen af de centrale myndigheders hjemmesider har

været at få indblik i, hvad der blev meldt ud hvornår og på hvilken måde.

VIVE har foretaget en gennemgang af hjemmesiderne for Statsministeriet, So-

cial- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Sundheds-

styrelsen, Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patient-

sikkerhed, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Region Hovedstaden, Region

Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Danske

Regioner og Kommuners Landsforening. På hjemmesiderne er der blevet søgt

efter dokumenter (nyheder, rapporter, vejledninger, forskrifter, retningslinjer,

bekendtgørelser, pressemeddelelser, udskrift af pressemøder, notater, udspil

og aftaler mv.), som omhandler covid-19 og vedrører ældreområdet. Endvi-

dere har vi anvendt hjemmesiden retsinformation.dk til kortlægning af love,

bekendtgørelser mv., som blev vedtaget i undersøgelsesperioden.

Søgningen er gennemført i efteråret 2021 og omfatter perioden fra januar

2020 til og med april 2021 (jf. opdragets afgrænsning af undersøgelsesperio-

den).

Der blev samlet set identificeret 534 dokumenter til nærmere gennem-

læsning.

Materialet er gennemlæst og grupperet alt efter, om det vedrører a) generelle

tiltag af relevans for ældreområdet (fx nedlukningen af samfundet som hel-

hed) eller b) specifikke tiltag rettet mod ældreområdet (fx besøgsrestriktioner

på plejecentre). Vi har endvidere medtaget analyser, der på forskellige tids-

punkter af epidemien er udarbejdet af bl.a. Sundhedsstyrelsen og Statens Se-

rum Institut (fx 24.04.2020 rapport, Statens Serum Institut; 25.02.2021 rap-

port, Sundhedsstyrelsen).

Materialet er herefter struktureret efter dato og tema. Temaerne er valgt med

afsæt i interviewundersøgelsen (jf. ovenfor) samt drøftelser i den samlede

projektgruppe. De temaer, vi har valgt at opdele materialet efter, omfatter: so-

cial kontakt, test og smitteopsporing, værnemidler, hygiejne, vacciner samt

”andet”.

Vi præsenterer det samlede overblik over de nationale tiltag på en online, te-

matisk inddelt tidslinje, der er offentlig tilgængelig via VIVEs hjemmeside,

www.vive.dk/tema/covid-19-på-plejehjem-og-i-hjemmeplejen. I denne rapport

findes korte præsentationer af tiltag, der fremstår som særligt væsentlige i

forhold til rapportens emne.

1.2.3

Mediegennemgangen

Formålet med mediegennemgangen har været at kaste lys på epidemihåndte-

ringen, som den blev dækket og diskuteret af og i de nationale medier.

Vi har foretaget en systematisk gennemgang af dækningen i følgende tre dag-

blade: Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken. De tre dagblade er valgt ud fra

et kriterium om at sikre repræsentation af de store dagblade samt de forskel-

lige synspunkter, der via medierne har været udtrykt i pressen. Vi har i enkelte

tilfælde fulgt henvisninger til dækning fra andre medier end Jyllands-Posten,

Berlingske og Politiken. Dette har vi gjort, i det omfang det har været åbenlyst

relevant – fx fordi andre medier har haft et selvstændigt, graverjournalistisk

For flere detaljer om søgestrategien, se Bilag 1.

fokus på rapportens emner (fx DR’s dækning af forløbet omkring antigentest,

jf. kapitel 4).

Mediegennemgangen er foretaget i vinteren 2021/2022 ved at gennemgå

dagbladenes hjemmesider. Vi har anvendt 14 søgeordskombinationer

downloadet 2.375 artikler. Artiklerne er som minimum screenet på overskrifts-

og manchetniveau for at afgøre, om der var tale om artikler, der umiddelbart

fremstod som relevante for undersøgelsen – og de artikler, der fremstod som

relevante er gennemlæst som grundlag for de tematiske analyser i rapporten.

Se Bilag 2 for en nærmere beskrivelse af fremgangsmåden.

Den offentlige samtale i medierne er koblet til de nationale tiltag på den tema-

tisk opdelte tidslinje, der kan findes på VIVEs hjemmeside,

www.vive.dk/tema/covid-19-på-plejehjem-og-i-hjemmeplejen. Hermed er det

muligt at få indblik i samspillet mellem mediedebatten og de nationale tiltag, fx

i forhold til test og besøgsrestriktioner.

1.3

Læsevejledning

Rapportens analyser er struktureret i fire kapitler, hvoraf de første tre syste-

matisk gennemgår hver deres fase af epidemien:

Kapitel 2

(fase 1) beskriver og analyserer perioden fra januar 2020 til april

2020. Dette er perioden, fra vi første gang hørte om epidemien i medierne til

smitten igen begyndte at falde, og der – omkring påske – blev truffet beslut-

ning om en kontrolleret genåbning af samfundet.

Kapitel 3

(fase 2) beskriver og analyserer perioden fra maj 2020 til oktober

2020. Her var der i lang tid et forholdsvis lavt smitteniveau, og der var få re-

striktioner i samfundet som helhed. Smitten begyndte dog at stige hen mod

slutningen af perioden, og det samme gjorde antallet af smitteforebyggende

tiltag – herunder tiltag rettet mod ældreområdet.

Kapitel 4

(fase 3) beskriver og analyserer perioden fra november 2020 til april

2021. Her steg smitten, særligt i hovedstadsområdet, og der blev igen truffet

beslutning om at gennemføre en række forskellige tiltag og restriktioner med

henblik på at inddæmme smitten og undgå dødsfald, bl.a. på plejecentre.

Smitten faldt igen, og det blev igen muligt at vende tilbage til et mere normalt

De 14 søgeordskombinationer er henholdsvis ”covid” og ”corona” i kombination med ”plejehjem”, ”ple-

jecenter”, ”plejecentre”, ”hjemmepleje”, ”ældrepleje”, ”hjemmehjælp” samt ”plejepersonale”. For

yderligere detaljer, se Bilag 2.

hverdagsliv fra perioden omkring marts/april 2021, hvilket samtidig er afslut-

ningen på VIVEs undersøgelsesperiode.

Kapitel 5

konkluderer i forhold til delanalysens overordnede undersøgelses-

spørgsmål vedrørende epidemihåndteringen på nationalt niveau og de mest

væsentlige læresætninger, der kan drages på baggrund af denne delundersø-

gelse.

Fase 1: Januar 2020 – april

2020

I dette kapitel beskrives og analyseres epidemihåndteringen i perioden fra ja-

nuar 2020 til april 2020. Vi giver først et overblik over epidemiens udvikling og

de nationale tiltag, der blev taget i perioden (afsnit 2.1). Herefter gennemgås

de temaer, der på baggrund af denne delanalyse fremstår som særligt cen-

trale. Det vedrører social kontakt (afsnit 2.2), test og smitteopsporing (afsnit

2.3), værnemidler (afsnit 2.4), hygiejne (afsnit 2.5) samt ”andet” (afsnit 2.6).

Kapitlet afsluttes med en kort opsamling (afsnit 2.7).

2.1

Epidemiens udvikling og håndtering

I dette afsnit beskrives epidemiens udvikling og håndtering på nationalt ni-

veau. Først gives et overblik over det daglige antal smittede, indlagte og døde

med covid-19 som opgjort af Statens Serum Institut. Herefter beskrives de na-

tionale tiltag, der blev taget i perioden – generelt og specifikt på ældreområ-

det.

2.1.1

Dagligt antal smittede, nyindlagte og afdøde med covid-19

Statens Serum Institut (SSI) har i samarbejde med regionerne løbende foreta-

get opgørelser over antallet af smittede, indlagte og afdøde med covid-19.

Data er offentligt tilgængelige via Statens Serum Instituts hjemmeside og har

hyppigt været gengivet i pressen.

Figur 2.1 viser det daglige antal smittede, jf. Statens Serum Institut, for perio-

den fra januar 2020 til april 2020. Det første smittetilfælde blev registreret den

27. februar, og fjorten dage efter var der lige godt 250 daglige smittetilfælde.

Herefter faldt det daglige antal registrerede smittetilfælde – bl.a. som følge af,

at der blev anlagt en ny teststrategi, i henhold til hvilken det kun var de bor-

gere, der blev så syge af covid-19, at de måtte indlægges på sygehus, der

skulle testes (se også beskrivelsen i afsnit 2.1.2 og afsnit 2.3).

Vi interesserer os både for de tiltag, der blev taget specifikt i forhold til ældreområdet, og de øvrige

nationale tiltag, der blev taget, og som var af relevans for ældreområdet. Når der fx blev opfordret

til at holde afstand – eller truffet beslutning om at sende skolebørnene hjem fra skole, så har det

også

betydning for ældreområdet, da det påvirker den samlede smitteudvikling i befolkningen og

dermed smitteudviklingen for de mennesker, der arbejder på ældreområdet, og som de ældre på

plejecentre og i hjemmeplejen dagligt har nærkontakt med.

Baseret på den nye teststrategi steg det daglige antal registrerede smittetil-

fælde støt i perioden fra starten af marts til starten af april, hvor det nåede sit

højdepunkt for denne tidsperiode med 473 registrerede smittetilfælde den 3.

april 2020.

Figur 2.1

Dagligt antal smittede med covid-19, januar-april 2020

500

Antal smittede med covid-19

450

400

350

300

250

200

150

100

PCR

Antigen

Kilde:

Statens Serum Institut.

Figur 2.2 viser antallet af nyindlagte med covid-19 i samme periode. Data

stammer fra Statens Serum Institut og regionerne. Selve indlæggelsesårsagen

er ukendt – dvs. at det er alle nyindlagte, der samtidig er registreret smittet

med covid-19, der tæller med i figuren. Nogle aktører har stillet spørgsmåls-

tegn ved denne metode (se fx Jyllands-Posten 16.11.2020a), men det er den,

der blev anvendt, og fortsat blev det i hele undersøgelsesperioden.

Figur 2.2

Dagligt antal nyindlagte med covid-19, januar-april 2020

100

Antal nyindlagte med covid-19

Kilde:

Statens Serum Institut

Figuren viser, at det daglige antal nyindlagte med covid-19 steg frem til slut-

ningen af marts, hvor der fra den 23. til den 28. marts dagligt blev registreret

mellem 81 og 92 nyindlagte med covid-19. Perioden omkring slutningen af

marts tegner således epidemiens højdepunkt – målt ved antallet af nyindlagte

med covid-19 – i foråret 2020.

Det daglige antal covid-19-relaterede dødsfald opgøres som antallet af døds-

fald, hvor de døde inden for en periode på maksimalt 30 dage har været regi-

streret smittet med covid-19. Det topper ligeledes med lige godt 20 daglige

covid-19-relaterede dødsfald i slutningen af marts.

Figur 2.3

Dagligt antal covid-19-relaterede dødsfald, januar-april 2020

Antal dødsfald relateret til covid-19

Kilde:

Statens Serum Institut.

2.1.2

Nationale tiltag i perioden

De nationale tiltag, der blev taget under epidemiens første fase, omfatter både

tiltag rettet mod befolkningen generelt (og således også ældreområdet) og til-

tag rettet mod ældreområdet specifikt.

De nationale tiltag blev generelt kommunikeret via pressemøder med delta-

gelse af statsministeren, sundheds- og ældreministeren og repræsentanter for

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Pressemøderne blev ledsaget af

mere specifikke retningslinjer, der blev udarbejdet af Sundhedsstyrelsen

og/eller Statens Serum Institut.

Boks 2.1 giver et overblik over de mest væsentlige tiltag, der blev taget i peri-

oden fra januar 2020 til april 2020. For et mere udtømmende overblik over

epidemihåndteringen på ældreområdet, herunder et overblik over myndighe-

dernes hyppigt opdaterede retningslinjer for håndtering af covid-19, se online

tematisk opdelt tidslinje på www.vive.dk/tema/covid-19-på-plejehjem-og-i-

hjemmeplejen.

Boks 2.1

Overblik over epidemihåndteringen i fase 1

Januar 2020

▪

Sundhedsstyrelsen følger situationen i Kina nøje, men vurderer, at der

er lav risiko for, at sygdommen kommer til Danmark (22.01.2020 nyhed,

Sundhedsstyrelsen; 28.01.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

▪

Sundhedsstyrelsen udsender de første versioner af styrelsens ret-

ningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet (15.01.2020

og 23.01.2020 retningslinjer, Sundhedsstyrelsen).

Der anlægges en

inddæmningsstrategi med fokus på opsporing og isolation af nære kon-

takter (23.01.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

▪

Sundhedsstyrelsen etablerer et nationalt beredskab, der skal sikre, at

det danske sundhedsvæsen er klar til at håndtere situationen, hvis en

dansk borger skulle blive smittet med covid-19 (30.01.2020 nyhed,

Sundhedsstyrelsen).

Februar 2020

▪

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut opjusterer løbende deres

risikovurdering (04.02.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen; 25.02.2020

nyhed, Sundhedsstyrelsen), og myndighedernes retningslinjer for

håndtering af covid-19 opdateres, efterhånden som man bliver klogere

på sygdommen (for detaljeret overblik, se online tidslinje).

▪

Det første smittetilfælde konstateres i Danmark (27.02.2020 presse-

meddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet).

Strategien er fortsat: inddæmning ved hjælp af opsporing og isolation

af nære kontakter (25.02.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

Marts 2020

▪

Danskerne – herunder personalet på sundheds- og ældreområdet – op-

fordres til at blive hjemme i 14 dage, hvis de har været i ét af de sær-

lige risikoområder (03.03.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

▪

Statsministeriet afholder sit første pressemøde med opfordring til at

holde fysisk afstand (undgå at give hånd, knus osv.) og aflyse større

arrangementer (06.03.2020 pressemøde, Statsministeriet).

▪

Borgere og pårørende opfordres til at afholde sig fra besøg på pleje-

centre, sygehuse og hos ældre pårørende, hvis de er syge (06.03.2020

pressemøde, Statsministeriet).

▪

Personale på sundheds- og ældreområdet opfordres til ikke at deltage i

sammenkomster med kolleger (fx møder, konferencer, efteruddannel-

ser og receptioner) (10.03.2020 pressemøde, Statsministeriet).

▪

Samfundet lukkes delvist ned – konkret ved, at alle skoler, dagtilbud og

institutioner lukkes, ligesom alle offentligt ansatte, der ikke varetager

kritiske funktioner, sendes hjem (11.03.2020 pressemøde, Statsmini-

steriet).

▪

Sundhedsstyrelsen udgiver en vejledning om, hvordan ældre og sår-

bare kan beskytte sig selv ved at undgå større forsamlinger, holde af-

stand (og bede andre tage hensyn), undgå fysisk kontakt og vaske

hænder/bruge håndsprit (12.03.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

▪

Inddæmningsstrategien opgives til fordel for en afbødningsstrategi. Nu

er det kun de mest syge, der skal testes (15.03.2020 nyhed, Sund-

hedsstyrelsen).

▪

Der indføres et generelt forsamlingsforbud for flere end 10 personer

(17.03.2020 pressemøde, Statsministeriet).

Der gives (forhånds)accept af indskrænket serviceniveau og mulige fejl

i sundhedsvæsenet og ældreplejen som følge af nedlukningen

(17.03.2020 pressemøde, Statsministeriet).

▪

Der indføres besøgsforbud på sygehuse, plejecentre mv. (17.03.2020

pressemøde, Statsministeriet).

Styrelsen for Patientsikkerhed etablerer en covid-19-hotline til medar-

bejdere og ledere på sundheds-, ældre- og socialområdet (17.03.2020

nyhed, Styrelsen for Patientsikkerhed).

▪

Der rapporteres om mangel på test såvel som værnemidler (21.03.2020

nyhed, Region Syddanmark; 21.03.2020 nyhed, Region Midtjylland;

21.03.2020 nyhed, Region Nordjylland; 23.03.2020 pressemøde, Stats-

ministeriet).

▪

Der gives mulighed for test af borgere på plejecenter – også ved milde

symptomer (25.03.2020 retningslinjer, Sundhedsstyrelsen).

April 2020

▪

Det indskærpes, at regionerne skal rykke ud og teste borgere på pleje-

centre, hvis der er mistanke om smitte (01.04.2020 retningslinjer,

Sundhedsstyrelsen).

▪

Mærsk faciliterer indkøb af og leverer den første af i alt 24 sendinger

med visirer, beskyttelsesdragter og respiratorer fra Kina (02.04.2020

nyhed, Region Nordjylland).

▪

Der gives tilladelse til lokale løsninger med udendørs besøg på pleje-

centre i det omfang kommunalbestyrelsen finder det forsvarligt (Ber-

lingske 23.04.2020).

▪

Der vedtages en kontrolleret genåbningsplan, hvor bl.a. vuggestuer,

børnehaver, fritidstilbud og de mindste skoleklasser får mulighed for at

vende tilbage fra den 15.04.2020 (06.04.2020 pressemøde, Statsmini-

steriet).

▪

Sundhedsstyrelsen udgiver de første versioner af deres vejledninger

om smitteforebyggelse på plejecentre mv. (08.04.2020 vejledning,

Sundhedsstyrelsen) og i hjemmeplejen (24.04.2020b vejledning, Sund-

hedsstyrelsen). Vejledningerne oplyser bl.a. om gældende retningslinjer

og om, hvor ledere mv. kan finde mere information herom.

▪

Der etableres et partnerskab mellem myndigheder og frivillige organi-

sationer, der skal udvikle initiativer til at modvirke ensomhed

(17.04.2020 aftale, Statsministeriet).

▪

Der fremlægges en national teststrategi, der giver mulighed for test til

borgere uden symptomer (21.04.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

Sundhedsstyrelsen anbefaler test af nære kontakter på plejecentre.

Test skal ske efter lægehenvisning, og de regionale enheder skal rykke

ud (23.04.2020 retningslinjer, Sundhedsstyrelsen).

▪

Statens Serum Institut udgiver en rapport, der viser, at cirka en tredje-

del af alle covid-19-relaterede dødsfald i Danmark har været blandt

plejecenterbeboere (24.04.2020 rapport, Statens Serum Institut).

▪

Der udvikles en række retningslinjer og film om forebyggelse og hånd-

tering af covid-19 på plejecentre og i ældreplejen (24.04.2020a-b film,

Sundhedsstyrelsen, 24.04.2020a-b nyheder, Sundhedsstyrelsen).

Note:

Retningslinjerne blev løbende opdateret, efterhånden som myndighederne fik ny viden. Der

blev således udgivet 23 versioner af retningslinjerne i løbet af vores undersøgelsesperiode

(januar 2020-april 2021), hvoraf version 1-16 blev udgivet i undersøgelsens tidsperiode 1 (ja-

nuar-april 2020), version 17-21 blev udgivet i tidsperiode 2 (maj-oktober 2020) og version

22-23 blev udgivet i tidsperiode 3 (november 2020-april 2021). Opdateringer af relevans for

vores undersøgelse er beskrevet i den online, tematisk inddelte tidslinje på

www.vive.dk/tema/covid-19-på-plejehjem-og-i-hjemmeplejen.

Personalet på plejecentre og i hjemmeplejen har fortsat mulighed for at blive testet, hvis de

får symptomer på COVID-19. Borgerne på plejecenter skal som udgangspunkt ”blive hjemme”,

hvis de får symptomer – men kontakte egen læge, hvis symptomerne udvikler sig, og der

eventuelt kan blive behov for en indlæggelse.

Besøgsforbuddet er gældende fra d 18.3. (dagen efter pressemødet)

Det indskærpes samtidig, at borgere og personale på plejecentre skal prioriteres i forhold til

analysekapaciteten (ibid.)

Disse ændringer skrives ved en fejl ikke ind i Sundhedsstyrelsens vejledning om smittefore-

byggelse på plejecentre m.v. (08.04.2020 vejledning, Sundhedsstyrelsen), så mange kommu-

ner er ikke opmærksomme på ændringen.

Det fremgår af boksen, at Danmark i perioden fra januar 2020 til april 2020 gik

fra en situation, hvor myndighederne ikke forventede, at epidemien ville

ramme Danmark, til en situation, hvor epidemien havde ramt, og hvor man så

sig nødsaget til at tage en række forholdsvis drastiske tiltag for at afbøde

konsekvenserne af smitten.

I starten var det håbet, at man kunne anvende en inddæmningsstrategi – iden-

tificere og isolere de smittede, men strategien blev forholdsvis hurtigt forladt i

lyset af de hastigt stigende smittetal og i lyset af det forholdsvis begrænsede

antal test, man havde til rådighed. Der blev gennemført en delvis nedlukning

af samfundet, og der blev indført besøgsforbud på sygehuse og plejecentre.

Test og værnemidler var en mangelvare og blev i første omgang prioriteret til

de mest syge covid-19-patienter samt det personale, der havde med de mest

syge covid-19-patienter at gøre. Personalet på plejecentrene havde fortsat

mulighed for at blive testet, men borgerne skulle ligesom alle andre ”blive

hjemme”, hvis de fik symptomer, og kontakte egen læge i tilfælde af forvær-

ringer.

Fra slutningen af marts (kun 10 dage senere) blev der åbnet for test af pleje-

centerbeboere med milde symptomer, og fra starten af april blev det indskær-

pet, at regionerne skulle rykke ud for at teste borgerne på plejecenter ved

mistanke om smitte. Fra slutningen af april blev test af nære kontakter til smit-

tede borgere eller personale på plejecentre anbefalet.

Ældreområdet blev prioriteret fra starten, idet det var et erklæret formål at be-

skytte de ældre og sårbare mod smitte med covid-19. Personale og pårørende

blev opfordret til at blive hjemme, hvis de havde været i risikoområder eller

havde symptomer på smitte. De ældre blev opfordret til at holde afstand og

undgå social kontakt. Der blev først indført forsamlings- og dernæst besøgs-

forbud – og der blev givet forhåndsaccept af serviceforringelser og fejl som

følge af nedlukningen.

Fra april blev der åbnet for, at man lokalt i den enkelte kommune kunne give

tilladelse til udendørs besøg på plejecentre. Der blev etableret et partnerskab

mellem myndigheder og frivillige organisationer for at modvirke ensomhed, og

der blev vedtaget en kontrolleret genåbningsplan.

Den 24. april udgav Statens Serum Institut en rapport, der viste, at cirka en

tredjedel alle covid-19-relaterede dødsfald i Danmark havde været blandt ple-

jecenterbeboere, og Sundhedsstyrelsen fulgte op med en række mere speci-

fikke retningslinjer og film om forebyggelse og håndtering af smitte på pleje-

centre og i hjemmeplejen.

Hvad siger interviewpersonerne?

Interviewpersonerne fortæller om den første fase, at der i starten var et alt-

overskyggende fokus på at sikre kapaciteten på sygehusene. De nationale

myndigheder fulgte udviklingen i udlandet og var ligesom den generelle be-

folkning bekymrede for, hvor mange der ville blive smittet – og hvor mange

der ville udvikle alvorlige forløb med behov for sygehusindlæggelse. Der

manglede værnemidler, og Lægemiddelstyrelsen blev sat til at skabe overblik

over og holde styr på de værnemidler, der var. Frygten i samfundet var stor,

og der blev rapporteret om eksempler på tyveri fra lagrene. Interviewperso-

nerne fortæller at det var ”i sidste øjeblik”, at der kom forsyninger ind fra ud-

landet, set i forhold til at lagrene ikke slap op.

Ældreområdet var i fokus fra starten, og der blev foretaget en række forskel-

lige tiltag for at beskytte de ældre – både på plejecentre og i hjemmeplejen.

Besøgsforbud og indstilling af hjælp og træning er eksempler på tiltag, der

blev taget med henblik på at holde smitten ude. Der var stærkt fokus på at

holde smitten ude – og det var kun i helt særlige tilfælde, at der kunne gøres

undtagelser fra besøgsforbud på plejecentre mv. (dette var fx muligt i de til-

fælde, hvor en borger var kritisk syg eller døende).

Flere interviewpersoner udtrykker i forbindelse med interview kritik over, at

der var værnemidler tilgængelige på kontorgangene på sygehusene, samtidig

med at de manglede på plejecentrene og i hjemmeplejen. Nogle interviewper-

soner oplevede også, at det først var sent, at der blev udarbejdet relevante

retningslinjer for lokal smittehåndtering – at det først skete, efter at der var set

større udbrud af smitte på plejecentrene.

Interviewpersonerne angiver, at plejecentrene stod ”fuldstændig uforberedte”

på den epidemi, der kom rullende – og at de i epidemiens første fase havde

dårlige betingelser for at bekæmpe smitten, fordi der både var mangel på test,

værnemidler og rutiner inden for forebyggelse og håndtering af smitte. Det

gjorde, at smitten fik lov til at brede sig – båret af borgere såvel som perso-

nale, der ikke i tilstrækkeligt omfang var i stand til at følge retningslinjerne om

at holde afstand og opretholde en god hygiejne. Det er svært at forklare de-

mente borgere, at de ikke må bevæge sig rundt og røre ved ting, som de ple-

jer. Og det er svært at sikre god hygiejne og efterlevelse af skiftende retnings-

linjer i en ældrepleje, hvor uddannelsesniveauet er begrænset, og hvor der i

stort omfang gøres brug af ufaglært arbejdskraft og vikarer.

I forhold til retningslinjerne om social isolation, herunder besøgsforbud på ple-

jecentre mv., fremhæver flere interviewpersoner, at det medvirkede til at inak-

tivere de ældre, både i forhold til (fysisk) træning og social kontakt (se afsnit

3.2.1-3.2.2). Nogle beboere blev desuden ikke tilstrækkeligt understøttet i de-

res ønsker om at forlade plejecenteret eller rette kontakt til deres pårørende

ved brug af elektroniske hjælpemidler, til trods for at de havde ret hertil i hen-

hold til de gældende regler.

I det følgende dykker vi ned i fire temaer, der i henhold til interviewene samt

hjemmeside- og mediegennemgangene fremstår som særligt centrale i den før-

ste fase af epidemien. Temaerne vedrører social kontakt (afsnit 2.2), test og

smitteopsporing (afsnit 2.3), værnemidler (afsnit 2.4) og hygiejne (afsnit 2.5).

Der

fandtes

retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet (ældreområdet inklusive),

herunder ift. test, smitteopsporing o.l., og den 17. marts etablerede Styrelsen for Patientsikkerhed

ligeledes en covid-19-hotline til medarbejdere og ledere på sundheds-, ældre- og socialområdet,

der skulle hjælpe med besvarelse af spørgsmål, fx om retningslinjer for brug af værnemidler, smitte-

opsporing, besøg af pårørende på plejecentre o.l. Interviewpersoner savnede imidlertid ikke desto

mindre relevant vejledning i covid-19-håndtering på plejecentrene.

2.2

Social kontakt

På pressemødet i Statsministeriets spejlsal den 11. marts gjorde statsministe-

ren det klart, at

”Den sundhedsfaglige smitteanalyse er, at der er én ting, der

virker imod smitten. Og det er, at vi mennesker ikke omgås hinanden for me-

get. Vi skal stå sammen, og vi skal passe på hinanden. Men vi skal gøre det

(…) ved at holde afstand til hinanden”

(11.03.2020 pressemøde, Statsministe-

riet). Begrænsning af social kontakt har således været blandt de mest centrale

(og samtidig omdiskuterede) ingredienser i den danske covid-19-håndtering

siden epidemiens begyndelse – i samfundet generelt og på ældreområdet

specifikt.

2.2.1

På plejecentrene

Beslutningerne om at begrænse social kontakt blev løbende strammet i epide-

miens første uger, og det samme blev retningslinjerne til understøttelse heraf.

Det mærkede man ikke mindst på landets plejecentre, hvor indledende

opfor-

dringer

om begrænsning af besøg fra (syge og sløje) pårørende hurtigt blev

strammet, og man besluttede at indføre et egentligt besøgs

forbud

(17.03.2020 pressemøde, Statsministeriet). Fra den 18. marts blev det således

forbudt at besøge plejecentre, både på fællesarealer og i beboernes egne bo-

liger, med undtagelse af kritiske situationer, fx døende eller kritisk syge bebo-

ere (18.03.2020 påbud, Styrelsen for Patientsikkerhed).

Begrænsningerne i borgernes sociale kontakt var et omdiskuteret emne, da

denne del af epidemihåndteringen for mange borgere var forbundet med store

tab af livskvalitet. Det gjaldt i ekstra høj grad for de ældre og plejekrævende

borgere (på og uden for plejecentrene), der, oftere end andre, har svært ved

at kommunikere digitalt og telefonisk (fx fordi de ikke kan betjene en smart-

phone, eller fordi hørelsen er nedsat, og der derfor er behov for mundaflæs-

ning o.l.). For mennesker med demens frygtede fagpersoner, at der ville ske

en forværring af sygdommen som følge af begrænsningerne (Berlingske

10.03.2020).

I de første uger var der generelt bred accept af situationen, idet de tiltag, man

tog, blev opfattet som nødvendige. Ensomhedskonsulent i Ældre Sagen, David

Vincent Nielsen, formulerede det sådan i et interview til Jyllands-Posten den

20. marts:

”Det er yderst beklageligt, men der er desværre ikke meget at gøre

ved det”

(Jyllands-Posten 20.03.2020a). Frustrationen over og modstanden

mod den sociale isolation tog imidlertid til, efterhånden som tiden gik, og det

Døende og kritisk syge plejecenterbeboere var undtaget fra besøgsforbuddet, så længe besøgene fo-

regik på en forsvarlig måde, så smittespredning kunne undgås (17.03.2020 bekendtgørelse, Sund-

heds- og Ældreministeriet; 17.03.2020 retningslinjer, Sundhedsstyrelsen; 18.03.2020 nyhed, Styrel-

sen for Patientsikkerhed).

stod klart, at tidsperspektivet var måneder og ikke uger. Medier bragte hyp-

pigt historier om borgere, der led under den sociale isolation (Berlingske

04.04.2020; Berlingske 11.04.2020; Jyllands-Posten 02.04.2020a; Politiken

17.04.2020a-b), og organisationer som Ældre Sagen og Alzheimerforeningen

pressede løbende på for at finde måder at lade plejecenterbeboere mv. se de-

res pårørende af hensyn til de mentale og fysiske sundhedsvirkninger af for

langvarig isolation og inaktivitet (Berlingske 13.04.2020; Jyllands-Posten

09.04.2020; Jyllands-Posten 14.04.2020; Jyllands-Posten 17.04.2020; Jyl-

lands-Posten 19.04.2020; Jyllands-Posten 22.04.2020; Politiken 17.04.2020a-

b). Organisationerne anerkendte behovet for smittedæmpende foranstaltnin-

ger, men stillede spørgsmålstegn ved, om den praktiserede, omfattende isola-

tion var nødvendig. Man pegede fx på internationale erfaringer med smittesik-

rede besøgsrum (se fx Jyllands-Posten 09.04.2020; Politiken 17.04.2020a)

samt på muligheden for udendørs besøg med fysisk afstand som en vej til at

facilitere social kontakt på en forsvarlig måde (Jyllands-Posten 02.04.2020a;

Jyllands-Posten 09.04.2020; Politiken 17.04.2020b).

Sundhedsstyrelsen udtrykte relativt hurtigt bekymring om de mentale følge-

virkninger af social isolation på plejecentrene, idet de i version 1 af styrelsens

vejledning om forebyggelse af spredning af covid-19 på plejecentre mv. klar-

gjorde, at det

”er vigtigt, at ledere i håndteringen af COVID-19 er opmærksom

på, at borgere på plejecentre, bosteder m.m., som har nedsat fysisk og/eller

kognitiv funktionsevne, kan have vanskeligt ved selv at tage hånd om deres

mentale sundhed i denne periode, hvor social distancering og eventuel isola-

tion kan påvirke vaner og hverdagen voldsomt. Dette kan føre til en udad rea-

gerende adfærd, selvskade, rastløshed, angst, apati m.m. Fokus på mental

sundhed i hverdagen skal derfor være med til at forebygge forværring af bor-

gerens trivsel og mentale sundhed”

(08.04.2020 vejledning, Sundhedsstyrel-

sen, s. 17).

Regeringen anerkendte, at behovet for smitteforebyggelse skulle

afvejes med de ældres og pårørendes behov for samvær, men fastholdt sam-

tidig, at det var væsentligt at beskytte plejecentrenes beboere mod smitte

(Berlingske 13.04.2020).

Fokusset på de negative følger af den sociale isolation blev intensiveret hen

mod slutningen af april, da faglig direktør i Statens Serum Institut, Kaare Møl-

bak, gjorde det klart, at danskerne skulle regne med social afstand i mindst et

år (Politiken 20.04.2020). Ældre Sagen gav udtryk for, at Mølbaks udmelding

var

”skræmmende”

og påpegede, at det ville blive et

”mareridt”,

hvis ikke man

snart fandt måder at løsne op for isolationen af de ældre (Jyllands-Posten

22.04.2020). Det var stadig ikke alle, der var klar til at løsne besøgsrestriktio-

nerne – FOA manede fx, på vegne af frontlinjepersonalet, fortsat til forsigtig-

hed og udtrykte bekymring for, at man ville løbe

”en unødig risiko for smitte

Lignende bekymringer blev også italesat i forhold til hjemmeboende ældre (uden for plejecentrene) og

også hjemmeplejens ledere og medarbejdere blev derfor opfordret til at være opmærksomme på

borgernes trivsel og mentale sundhed (24.04.2020b vejledning, Sundhedsstyrelsen).

ved at lade pårørende og ældre være sammen”

(Jyllands-Posten 21.04.2020;

Jyllands-Posten 22.04.2020). Sundhedsfaglige eksperter bakkede op om, at

meget langvarig isolation af plejecenterbeboere ikke er holdbart fra et hel-

hedsperspektiv (Berlingske 16.04.2020b; Jyllands-Posten 20.04.2020; Jyl-

lands-Posten 22.04.2020), og det blev påpeget, at det i slutningen af april (re-

lativt) lave smittetryk burde gøre det muligt at løsne lidt op (Jyllands-Posten

24.04.2020). Den 1. maj – ved overgangen mellem dette og næste kapitels

tidsperioder – vedtog et folketingsflertal bl.a. på denne baggrund en national

aftale til sikring af

”løsninger for fastholdelse af social kontakt”,

fx ved hjælp af

”besøgspavilloner, udestuer eller lignende tiltag, der gør besøg på udearealer

hos ikke-smittede beboere på plejehjem muligt

” (01.05.2020 pressemedde-

lelse, Sundheds- og Ældreministeriet).

Vi har interviewet flere af de aktører, der i denne periode var aktive i debatten

om besøgsrestriktioner, jf. ovenfor. Flere fremhæver, at ældre borgere på ple-

jecenter som udgangspunkt bor i eget hjem og er frie individer med ret til at

leve det liv, som de ønsker. Når de centrale myndighed laver regler for, hvem

der må og ikke må komme på besøg, så bunder det ifølge disse interviewper-

soner i en historisk opfattelse af plejecenteret som en

institution

– noget, vi

som samfund gik bort fra i 1980’erne, hvor vi gik fra at have pleje

hjem

(institu-

tioner) til at have pleje

centre

med personale, der yder hjælp til borgere i ”eget

hjem” (se også redegørelsen for lovgrundlaget samt den historiske analyse,

der afrapporteres som bilag til den tværgående analyserapport).

Der er mange interviewpersoner, der drøfter, hvordan det i princippet bør

være op til de ældre selv at afgøre, hvilket liv de gerne vil leve, og herunder

træffe beslutning om at se deres børn og børnebørn – også selv om det inde-

bærer en sundhedsrisiko. Det anerkendes, at der skal vises et hensyn til an-

dre, herunder både personale og øvrige beboere, men det fremhæves samti-

dig, at der så vidt muligt bør arbejdes hen mod løsninger, der giver den en-

kelte frihed til selv at træffe beslutning om, hvem man vil se – og hvem man

ikke vil se.

Interviewpersonerne fortæller også, at der i flere tilfælde skete en overimple-

mentering af retningslinjer på de lokale plejecentre, og at dette var en udfor-

dring for de nationale myndigheder i forbindelse med epidemihåndteringen. I

henhold til myndighedernes retningslinjer gjaldt det for eksempel, at

”[b]or-

gere, som bor på plejecentre, (…) har lige som andre borgere ret til at forlade

deres hjem, fx på besøg, indkøb e.l. og vende tilbage”,

også selvom det invol-

verede en risiko for, at de kunne bringe smitte med tilbage til plejecenteret

Det skal bemærkes, at det

allerede den 4. april

blev tilladt at lave lokale løsninger med udendørs be-

søg på plejecentre i det omfang, at kommunalbestyrelsen fandt det forsvarligt. Denne mulighed blev

dog kun i begrænset omfang udnyttet, idet muligheden for udendørs besøg (ved en fejl) ikke var

kommet med i Sundhedsstyrelsens vejledning om smitteforebyggelse på plejecentre mv. (Berlingske

23.04.2020; Jyllands-Posten 22.04.2020; Politiken 23.04.2020).

(08.04.2020 vejledning, Sundhedsstyrelsen, s. 10). Det var imidlertid ikke alle

steder, at plejecentrene understøttede borgerne i at udleve denne ret.

VIVE valgte som led i interviewundersøgelsen at gennemføre et besøg på et

hospice. Formålet med hospicebesøget var at se, hvordan besøg og kontakt

blev forvaltet i en situation, hvor der ikke på tidspunktet for epidemiens ud-

brud var regler eller forbud, men hvor der fortsat var den samme usikkerhed

og smitterisiko (04.04.2020 lovbekendtgørelse, Sundheds- og Ældreministe-

riet). Vi erfarede på besøget, at det hospice, vi besøgte, gerne havde set, at

der var blevet lavet regler på deres område, så det ikke var dem selv, der over

for de pårørende skulle argumentere for, hvorfor de

også

valgte at indføre for-

bud og restriktioner. De følte sig således nødsaget til at lave forbud og restrik-

tioner på egen hånd af hensyn til personalet og de (andre) pårørende, der kom

på besøg.

Hospicet forvaltede besøgsmuligheden på samme måde, som det senere i epi-

demien er set på flere plejecentre, nemlig via i) direkte adgang fra borgernes

stuer til udendørsarealer, ii) skrappe retningslinjer for brug af værnemidler og

hygiejne, iii) eventuelt forbud mod ophold i fællesarealerne, samt iv) zoneind-

deling med et særligt covid-19-afsnit (hvortil der var adgang udefra). De fysi-

ske rammer (herunder den direkte adgang mellem udendørsarealer og stuer)

blev således en afgørende faktor i forhold til at kunne gennemføre besøg fra

pårørende og samtidig kunne føle sig trygge i forhold til smittespredning.

2.2.2

I hjemmeplejen

Det var ikke kun på plejecentrene, at man indførte tiltag med henblik på at be-

grænse borgernes sociale kontakter. Opfordringen om at se færre

(”stå sam-

men ved at holde afstand til hinanden”)

var rettet mod samfundet som helhed,

og selvom der ikke var samme mulighed for at indføre besøgs

restriktioner

uden for plejecentrene, så

opfordrede

Sundhedsstyrelsen til, at også besøg

hos ældre og sårbare borgere uden for plejecentre mv. skulle begrænses

(12.03.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

Når det kommer til tiltag med henblik på begrænsning af borgernes sociale

kontakt, så bidrog kommunerne ved – med mandat fra Folketinget – at tilpasse

deres serviceniveau, så der fx (i varierende grad) blev skruet ned for ikke-es-

sentielle services i folks hjem (praktisk hjælp o.l.), ligesom aktiviteter, der ikke

blev betragtet som kerneaktiviteter (fx aktivitetstilbud, tilbud om vedligehol-

dende træning o.l.), blev sat på pause (Jyllands-Posten 14.03.2020; Jyllands-

Posten 18.03.2020; Politiken 27.03.2020, Politiken 14.04.2020). Også aktører

som Ældre Sagen bidrog til at mindske den sociale aktivitet blandt de ældre

uden for plejecentrene, idet man midlertidigt (allerede

før

nedlukningen af lan-

det den 11. marts) lukkede ned for aktiviteter som banko, foredrag mv. (Jyl-

lands-Posten 11.03.2020a-b).

I forhold til hjemmeplejen viser materialet, at der var flere borgere, der i perio-

der valgte at frasige sig hjælp, fordi de var bange for at blive smittet af perso-

nalet (Jyllands-Posten 27.03.2020). Interviewpersoner beretter fx om ældre,

der ringede og sagde, at de ikke havde brug for bad eller for hjælp til at få

støttestrømper på. På denne måde isolerede de ældre i hjemmeplejen også sig

selv – som følge af Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger – og

med det formål at beskytte sig og holde smitten ude.

I nogle hjem blev det – som følge af frygten for smitte udefra – pårørende, der

overtog plejeopgaverne for borgerne. Herunder var der hjem med demente,

hvor borgerne og de pårørende igennem længere tid holdt sig isoleret og ikke

havde adgang til de tilbud om fx ophold på dagcenter og aflastning, der ellers

er. I disse hjem havde opfordringerne om social isolation – og beslutningerne

om at begrænse serviceniveauet og indstille aktiviteter, hvor mange menne-

sker var samlet – store konsekvenser for de pårørende. Det kan være et fokus

i forhold til fremtidig epidemihåndtering, at man ikke kun skal huske de ældre –

men også de pårørende – i denne situation.

2.3

Test og smitteopsporing

Et andet emne, der har fyldt meget siden covid-19-epidemiens begyndelse,

både i den offentlige samtale og hos beslutningstagere med ansvar for epide-

mihåndtering, er test, isolation og smitteopsporing som værktøjer til at stoppe

smittekæder. Emnet er ikke mindst relevant på ældreområdet, hvor kombinati-

onen af sårbare borgere og manglende mulighed for (og hensigtsmæssighed

af) fysisk afstand mellem personalet og borgerne gør det ekstra vigtigt at

kunne sætte hurtigt og målrettet ind i de tilfælde, hvor en medarbejder eller

borger er smittet

Sundhedsstyrelsen pegede fra et tidligt tidspunkt på, at det ville være hen-

sigtsmæssigt med en

”liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældre-

sektoren”

og deres familiemedlemmer (10.03.2020 rapport, Sundhedsstyrel-

sen), og fra WHO lød der kraftige opfordringer til verdens lande – Danmark in-

klusive (Berlingske 24.03.2020; Berlingske 25.03.2020b, Politiken

24.03.2020) – om hurtigt at opskalere test- og smitteopsporingsindsatsen,

bl.a. med henblik på at beskytte sundheds- og plejeområdet fra smitte. Som

WHO’s generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, klart formulerede sig,

Medarbejderne i ældreplejen er nødvendigvis tæt på borgerne, når de hjælper dem med fx personlig

pleje.

så ingen kunne misforstå budskabet:

”Test, test, test!”

(Berlingske 21.03.2020;

Politiken 26.03.2020).

Den første fase af epidemien var imidlertid præget af kapacitetsbegrænsnin-

ger og deraf følgende begrænsninger i, hvor mange det var muligt at teste.

Ved epidemiens begyndelse var der fx ikke kapacitet til at teste borgere eller

personale, der havde været i nær kontakt med en smittet. Det fik ansatte, fag-

lige organisationer og eksperter til at råbe op om risikoen for raske smittebæ-

rere (Berlingske 18.03.2020; Berlingske 14.04.2020; Jyllands-Posten

16.03.2020; Jyllands-Posten 19.03.2020;

Jyllands-Posten 20.03.2020b

; Politiken

04.04.2020).

Det

var

muligt for

plejepersonalet

(og andre samfundskritiske personalegrup-

per) at blive testet, hvis de udviklede symptomer, og der på den baggrund var

mistanke om smitte. Man skulle i så fald blive hjemme, indtil en negativ test

forelå, hvorefter man kunne genoptage arbejdet, også selvom man stadig

havde milde symptomer (18.03.2020 retningslinjer, Sundhedsstyrelsen, s. 9).

Interviewpersonerne fortæller, at den begrænsede testkapacitet gav anled-

ning til ventetid og et øget brug af vikarer som følge af, at medarbejderne

skulle blive hjemme, mens de ventede på test og -svar (Jyllands-Posten

20.03.2020c). Dette kan have været med til at accelerere smitteudviklingen,

da det hermed blev nødvendigt at skifte personaler ind fra forskellige afsnit,

og da det ikke er alle vikarer, der har samme kendskab til lokale regler og ruti-

ner som det faste personale.

Der blev løbende arbejdet for at øge kapaciteten, så flere kunne blive testet

(hurtigere), men der var flaskehalse i forhold til materialer, testkits og perso-

nale (22.03.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet; Berling-

ske 25.03.2020a). Man var

”udfordret af begrænsede forsyninger på udstyr

(…) [som]

resultatet af et meget presset verdensmarked, hvor det er de

samme ting, der bliver efterspurgt i hele verden. Og hvor man for eksempel

ikke engang kan være sikker på, at aftalte ordrer rent faktisk også når frem til

vores lagre”

(23.03.2020 pressemøde, Statsministeriet).

Til trods for forsyningsudfordringerne

lykkedes

det gradvist at øge kapacite-

ten, bl.a. i samarbejde med universiteter og private virksomheder (Jyllands-

Posten 25.03.2020; Politiken 25.03.2020; 23.03.2020 pressemøde, Statsmini-

steriet; 28.03.2020 nyhed, Region Hovedstaden), og hen mod slutningen af

marts var kapaciteten blevet stor nok til, at man kunne sætte ældreområdets

ansatte på Sundhedsstyrelsens liste over grupper, der skulle gives højeste pri-

oritet i brugen af den tilgængelige testkapacitet (25.03.2020 retningslinjer,

Sundhedsstyrelsen, s. 7). Ansatte, der udviklede symptomer, fik hermed hurti-

gere adgang til test og dermed til mulighed for at vende tilbage til arbejdet

igen (Berlingske 02.04.2020).

Angående

borgere

på plejecentre, så blev de i første omgang opfordret til at

”blive hjemme”, hvis de udviklede symptomer på covid-19.

Allerede fra den

25. marts – kun 10 dage efter de nationale myndigheder havde forladt ind-

dæmningsstrategien til fordel for en afbødningsstrategi – anbefalede Sund-

hedsstyrelsen imidlertid test af borgere på plejecentre, også ved milde symp-

tomer (25.03.2020 retningslinjer, Sundhedsstyrelsen). Den 1. april indskær-

pede Sundhedsstyrelsen, at borgene på plejecentre skulle henvises til test via

egen læge eller plejehjemslæge, og at regionerne skulle rykke ud for at teste

(01.04.2020 retningslinjer, Sundhedsstyrelsen), men det var først fra slutnin-

gen af april, at der blev åbnet for test af nære kontakter (23.04.2020 retnings-

linjer, Sundhedsstyrelsen).

Sundhedsstyrelsen fortæller, at de i starten af april anmodede Statens Serum

Institut om at få adgang til viden om, hvilke og hvor mange borgere på pleje-

centre der var smittet med covid-19, og at Statens Serum Institut på denne

baggrund igangsatte et arbejde med at koble data om smitteudviklingen til

data om, hvilke borgere der var bosiddende på plejecentre.

Analysen af disse data blev offentliggjort den 24. april 2020 i en rapport, der

viste, at cirka en tredjedel af alle covid-19-relaterede dødsfald i Danmark var

sket på plejecentre (24.04.2020 rapport Statens Serum Institut, se også Figur

2.4). Sundhedsstyrelsen udgav i forlængelse af offentliggørelsen af rapporten

fra Statens Serum Institut en række mere konkrete vejledninger til plejecen-

trene om, hvordan de kunne håndtere smitten. De anbefalede i denne forbin-

delse, at alle plejecentre skulle udarbejde en plan for håndtering af udbrud

med covid-19 (24.04.2020a vejledning, Sundhedsstyrelsen).

Arbejdet med monitorering af smitteudviklingen på plejecentrene blev efterføl-

gende systematiseret, så de nationale sundhedsmyndigheder løbende kunne

følge smitteudviklingen og sætte ind med det samme, når der viste sig et til-

fælde af smitte. Det betragtes af interviewpersoner som et vendepunkt i epi-

demihåndteringen, der dog først for alvor fik praktisk betydning fra anden

fase, jf. nedenfor.

Figur 2.4 viser den infografik, der findes på Statens Serum Instituts hjemme-

side i forbindelse med rapporten over smitte og dødsfald på plejecentre med

covid-19 i perioden fra januar 2020 til april 2020.

Det skete, idet der i første omgang ikke være særlige retningslinjer vedrørende borgere på plejecen-

ter, dvs. at borgere på plejecenter var omfattet af samme retningslinjer som borgerne i resten af

samfundet.

Figur 2.4

Statens Serum Instituts undersøgelse af covid-19 på

plejecentre af 24. april 2020, infografik

Kilde:

24.04.2020 nyhed, Statens Serum Institut.

Statens Serum Institut havde på interviewtidspunktet for denne undersøgelse

adgang til data om, hvilke borgere der er bosiddende på det enkelte plejecen-

ter – og data om medarbejdernes ansættelsesforhold på kommuneniveau. Der

blev automatisk foretaget koblinger af disse data til data om, hvilke borgere

der blev testet positive med covid-19, hvilket gav Styrelsen for Patientsikker-

hed mulighed for at sætte ind med systematisk smitteopsporing på de pleje-

centre og i de kommuner, hvor der var smitte. De nationale myndigheder

havde fortsat (ved denne undersøgelses afslutning)

ikke

data om borgere i

hjemmeplejen, da det kun er kommunerne, der har adgang til tidstro data på

dette område.

Styrelsen for Patientsikkerhed identificerede også medarbej-

dere i hjemmeplejen og på plejecentre samt borgere i hjemmeplejen via deres

arbejde med smitteopsporing i samfundet som helhed. Her spurgte de syste-

matisk ind til nære kontakter og kunne dermed også identificere og bryde

smitteveje, rådgive i forhold til isolation o.l.

Data bliver løbende indberettet til Danmarks Statistik, men de offentliggøres først efter en proces

med validering, der indebærer en forsinkelse på flere måneder.

2.4

Værnemidler

Et tredje tema, der ligeledes har været i fokus, siden covid-19-epidemiens be-

gyndelse, er behovet for værnemidler med henblik på forebyggelse af smitte.

Som plejepersonale i ældreplejen er det et grundvilkår, at man er tæt på bor-

gerne, når man fx hjælper med mundhygiejne eller tilser et sår. Derfor er det

også vigtigt, at personalet har adgang til relevante værnemidler, og at de for-

står at bruge dem rigtigt.

I Danmark var der mangel på værnemidler i epidemiens første fase, herunder

både mangel på masker/visirer og håndsprit. Baggrunden for, at der manglede

værnemidler, var i henhold til interviewpersonerne, at man havde gjort sig af-

hængig af (førhen uproblematiske) internationale leverancer og havde satset

på en høj grad af just-in-time-leverancer. Man havde derfor kun minimal lager-

beholdning at trække på, da den globale pandemi ramte og en eksplosion i ef-

terspørgsel fik internationale producenter til pludseligt at indstille leveran-

cerne til Danmark.

Kapacitetsudfordringerne varierede på tværs af værnemiddeltyper, og det vi-

ste sig fx muligt at finde hurtige løsninger i forhold til håndsprit og andre des-

infektionsmidler. Man var her godt hjulpet på vej af danske leverandører

(bryggerier o.l.), der på kort tid var i stand til at omstille produktionen, samt

statslige myndigheder, der var hurtige til at give de nødvendige godkendelser,

så den sprit, der blev produceret, kunne anvendes som håndsprit o.l. (Berling-

ske 28.03.2020).

Udfordringerne var omvendt større i forhold til ansigtsmasker o.l., for her

fandtes der

ingen

danske leverandører, der hurtigt kunne træde ind på marke-

det. Man gjorde, hvad man kunne for at øge kapaciteten, fx via fællesindkøb i

EU-regi (17.03.2020 pressemøde, Statsministeriet) og ved at nedsatte en task

force med medlemmer fra Danske Regioner og Lægemiddelstyrelsen med

henblik på indkøb og afsøgning af muligheder for produktion i Danmark

(23.03.2020 pressemøde, Statsministeriet). Sideløbende blev også produkter,

der ikke oprindeligt var tiltænkt en smitteforebyggende rolle (fx fyrværkeribril-

ler), indkøbt som pragmatisk alternativ til visirer o.l. (24.03.2020 nyhed, Re-

gion Nordjylland). Men til trods for denne store indsats var kapacitetsudfor-

dringerne massive, og man var derfor nødt til at lave hårde prioriteringer i for-

hold til brugen af den kapacitet, der nu en gang

var

tilgængelig.

Blandt beslutningstagere på nationalt niveau var der enighed om (i situationen

med knaphed) at prioritere de værnemidler, man havde, til de mest syge bor-

gere – og det medførte i praksis, at værnemidlerne blev prioriteret til regio-

nerne og dermed hospitalerne frem for kommunerne og ældreplejen. Vi har sy-

stematisk spurgt ind til dette ved interview, da flere interviewpersoner er kriti-

ske over for prioriteringen og bl.a. fremhæver, at der var værnemidler tilgæn-

gelige på kontorgangene på sygehusene på et tidspunkt, hvor de manglede i

hjemmeplejen og på plejecentrene. De forklaringer, der kan findes på bag-

grund af interview, handler ikke om bevidste beslutninger om at prioritere kon-

torgangene på hospitalerne frem for frontpersonalet i ældreplejen, men om, at

man, helt lavpraktisk, tæller masker i regionerne henholdsvis kommunerne

(uden skelen til,

hvem

i regionerne/kommunerne der får adgang til maskerne)

og i øvrigt har en prioritet i forhold til at sikre, at der er masker nok i regio-

nerne, idet man antager, at det er dér, de mest syge befinder sig. Opdelingen

mellem region og kommune og opfattelsen af, at de mest syge befinder sig på

hospitalerne, blev dermed en barriere for en mere faglig vurdering af, hvor de

mest syge reelt befinder sig. Der er selvsagt mange syge og sårbare menne-

sker på hospitalerne, men det er ikke alle på hospitalerne, der er alvorligt syge

og i særlig risiko for at udvikle svære forløb og dø med covid-19. Derfor burde

ældreområdet, med dets sygdoms- og risikoprofil, ifølge flere af interviewper-

sonerne prioriteres langt højere, end det de facto blev i første fase af epide-

mien med covid-19.

For plejecentrene og i hjemmeplejen betød manglen på værnemidler, at de i

lang tid var tvunget til at begrænse brugen, fx ved at bruge samme maske i lø-

bet af en (hel) dagvagt. Der var samtidig ikke faglige anbefalinger eller ret-

ningslinjer, der lagde op til generel brug af masker i ældrelejen i de første

mange uger af epidemien. Mens andre lande begyndte at anbefale brug af

mundbind

i den generelle befolkning

(Jyllands-Posten 04.04.2020), betød de

danske retningslinjer i de første mange uger, at plejepersonalet

ikke

rutine-

mæssigt skulle bruge værnemidler såsom mundbind eller visir – medmindre de

arbejdede med borgere, hvor der direkte var mistanke om eller påvist covid-

19-smitte (se fx 08.04.2020a nyhed, Sundhedsstyrelsen). Retningslinjerne gav

anledning til tiltagende frustration og bekymring, både fra eksperter og fra

personalet og deres faglige organisationer, efterhånden som man blev mere

og mere bevidste om risikoen for raske smittebærere (Berlingske 16.04.2020a,

Jyllands-Posten 02.04.2020b, Jyllands-Posten 03.04.2020, Jyllands-Posten

10.04.2020) samt i lyset af en dengang voksende smitte i plejesektoren (Jyl-

lands-Posten 16.04.2020). Som formuleret af Grete Christensen, formand for

Dansk Sygeplejeråd, i et interview den 3. april:

”Alle andre i samfundet får be-

sked på at holde en afstand på to meter, men vi er jo meget tættere på bor-

gerne. Hvorfor skal vi ikke have mundbind eller maske, når vi hjælper en bor-

ger med for eksempel sårpleje eller sondemad?”

(Jyllands-Posten

03.04.2020).

Det var først i forbindelse med offentliggørelsen af Statens Serum Instituts

rapport om smitteudbrud på plejecentre (24.04.2020 rapport, Statens Serum

Institut), at man justerede retningslinjerne, så personalet blev instrueret i at

bære ansigtsmaske eller -visir i forbindelse med langvarige eller hyppige an-

sigt-til-ansigt-kontakter med borgerne (24.04.2020b nyhed, Sundhedsstyrel-

sen). På dette tidspunkt var der kommet forsyninger fra udlandet, og der var

således ikke længere knaphed på området for værnemidler.

Nogle interviewpersoner peger på, at myndighederne med fordel kunne have

gjort mere på et tidligere tidspunkt for (ved hjælp af nogle mere

”pragmatiske

retningslinjer”)

at vejlede om handlemulighederne i situationen, hvor der ikke

var adgang til optimale løsninger (kirurgiske mundbind o.l.). Man ville fx relativt

hurtigt og let kunne have produceret plastikmasker, hvilket ville have været

markant bedre end ingenting, og i byggemarkeder som Silvan var det muligt at

købe sikkerhedsgodkendte masker. Men fordi det er indgroet, at faglige ret-

ningslinjer skal udarbejdes med udgangspunkt i, hvad der (fagligt set) er

”gol-

den standard”,

var man tilbageholdende i forhold til at sænke ambitionsni-

veauet til

”det muliges kunst”,

som det ellers – ifølge nogle interviewpersoner –

ville have været en fordel at gøre i den krisesituation, man på daværende tids-

punkt befandt sig i.

Interviewpersonerne er ikke i tvivl om, at manglen på værnemidler spillede en

afgørende rolle i epidemiens første fase. Det tillod smitten at brede sig på de

plejecentre, der var ramt, idet personalet kun i begrænset omfang havde mu-

lighed for at forebygge smittespredning.

2.5

Hygiejne

Sundhedsstyrelsen gjorde det fra et tidligt tidspunkt klart, at god hygiejne var

afgørende med henblik på at forebygge smitte med covid-19. Styrelsen ud-

sendte således informationsmateriale (herunder instruktionsvideoer om hånd-

vask) til arbejdsgivere i kommunerne (27.02.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen),

og man gjorde det generelt klart, at

"god hygiejne er den allerbedste metode

til at forebygge smitte med ny coronavirus. Det gælder både for at beskytte

sig selv, men i høj grad også for at beskytte andre, særligt de ældre og svæk-

kede"

(06.03.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen). Det blev bl.a. anbefalet at op-

sætte dispensere med håndsprit i fællesområder, og plejepersonalet blev op-

fordret til at bruge håndsprit mellem hver besøg hos borgerne (04.03.2020

retningslinjer, Sundhedsstyrelsen, s. 8).

Sundhedsstyrelsen gjorde det samtidig klart, at der var behov for et hygiejne-

mæssigt kompetenceløft hos plejepersonalet i kommunerne (10.03.2020 rap-

port, Sundhedsstyrelsen), og man italesatte behovet for en kommunal hygiej-

neorganisation, idet smitteforebyggelsen

”kræver særlige kompetencer, der

ikke nødvendigvis er til stede på de enkelte institutioner. Derfor anbefaler

Sundhedsstyrelsen, at institutioner med plejekrævende borgere, såvel kom-

munale som private, skal have umiddelbar adgang til rådgivning fra hygiejne-

kyndige medarbejdere i kommunen, som kan rådgive om forebyggelse af smit-

tespredning, herunder hygiejne og anvendelse af værnemidler samt eventuel

zoneopdeling og indretning af isolerede afsnit. Ressourcepersoner kan fx

være specialuddannede hygiejnesygeplejersker eller andre sundhedspersoner

med relevante faglige kvalifikationer. Rådgivningen kan fx indhentes fra en

kommunal hygiejneorganisation som anbefalet i Sundhedsstyrelsens forebyg-

gelsespakke

[fra 2018]

til kommunerne om hygiejne, fra konsulentbistand el-

ler ved samarbejdsaftaler med den regionale hygiejneorganisation. (…) Den

enkelte institution kan også med fordel udpege et team af medarbejdere, der

fungerer som lokale hygiejneansvarlige (fx hygiejnekoordinatorer eller hygiej-

nenøglepersoner). Disse behøver ikke på forhånd have særlige kompetencer,

men kan have særligt ansvar for at sætte sig ind i og holde sig opdateret om

retningslinjer, instruere andre medarbejdere og fungere som lokalt kontakt-

punkt for den kommunale hygiejneorganisation”

(08.04.2020 vejledning,

Sundhedsstyrelsen, s. 6-7)

Man anbefalede i øvrigt

”Tæt sparring [til medar-

bejdere] på alle niveauer og i alle døgnets vagter, hvor der kontinuerligt sæt-

tes fokus på hygiejneregler og relevante retningslinjer”

(Ibid., s. 7).

Interviewpersoner fortæller, at det er en udfordring, at store dele af persona-

let har kortevarende uddannelser, samt at der i stort omfang gøres brug af

ufaglært arbejdskraft. Retningslinjer, instruktionsvideoer mv. som de, der blev

udgivet fra de centrale myndigheders side (se fx 24.04.2020a-b film, Sund-

hedsstyrelsen) kan således ikke stå alene, men skal suppleres med dag-til-

dag-sparring og supervision med henblik på at udvikle og fastholde gode ruti-

ner på hygiejneområdet. Interviewpersonerne fremhæver således, at der var

store forskelle mellem de forskellige kommuners og regioners forudsætninger

for at arbejde med hygiejne afhængigt af, om de på forhånd havde udviklet en

hygiejneorganisation og sat fokus på hygiejne.

VIVE beskriver i sin gennemgang af lovgrundlaget samt den historiske analyse

(se bilag til den tværgående analyse), hvordan hjemmeplejen og sygeplejen er

delt mellem to forskellige lovområder, og hvordan dette har dannet basis for

en opsplitning mellem på den ene side sygeplejen (hvor sygeplejerskerne ar-

bejder) og på den anden side hjemmeplejen (hvor social- og sundhedsperso-

nalet arbejder) i mange kommuner. Sygeplejen arbejder med afsæt i sund-

hedsloven og kan delegere opgaver til personalet i hjemmeplejen, der både lø-

ser opgaver efter sundhedsloven (delegerede ydelser) og serviceloven (per-

sonlig og praktisk bistand i hjemmet). Hjemmeplejen startede som husmoder-

afløsning, og det er først fra midten af 1990’erne, at der for alvor er sket en

professionalisering med uddannelserne som social- og sundhedshjælper (en

uddannelse på 2 år og 2 måneder) og social- og sundhedsassistent (3 år, 9

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakke-Hygiejne

måneder og 3 uger). Lovkrav om frit valg af leverandør har fra cirka samme

tidspunkt medvirket til at skabe en opsplitning mellem hjemmeplejen (hvor

borgeren har frit leverandørvalg) og sygeplejen (der leveres af kommunen) i

mange kommuner.

Der er bevægelser på vej i nogle kommuner for at integrere hjemme- og syge-

pleje og afsøge mulighederne ved en tværfaglige organisering (Topholm &

Holm-Petersen, 2022). Det tætte samarbejde mellem sygeplejersker og social-

og sundhedspersonale kan i henhold til denne undersøgelse medvirke til at

sikre en bedre hygiejne, idet hygiejnen er et større fokus i sygeplejerskernes

uddannelse, end den er i uddannelserne til social- og sundhedsassistent og

(især) social- og sundhedshjælper. Det er imidlertid en vigtig pointe, at et tæt

tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassi-

stenter og social- og sundhedshjælpere ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at

sikre en høj hygiejne i tilfælde af smitsomme sygdomme. Her fremgår det

både af interviews og af rapporterne fra Statens Serum Institut og Sundheds-

styrelsen (31.03.2021 rapport, Statens Serum Institut; 25.02.2021 rapport,

Sundhedsstyrelsen), at det også er nødvendigt med vedvarende politisk og le-

delsesmæssigt fokus samt tilstedeværelsen af en stærk kommunal hygiejneor-

ganisation.

2.6

Andet

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæse-

net var centrale i myndighedernes epidemihåndtering i sundhedsvæsenet

(bredt forstået, ældreområdet inklusive), særligt i den indledende fase af epi-

demien. Retningslinjerne blev hyppigt opdateret med henblik på at afspejle

den seneste viden om sygdommen samt viden, der blev oparbejdet som følge

af de foreløbige erfaringer med håndtering af covid-19 (generelt og specifikt

på ældreområdet). Retningslinjerne blev således udgivet i 23 versioner i løbet

af vores undersøgelsesperiode, hvoraf de første 16 versioner blev udgivet i

dette kapitels fase af epidemien (fra januar-april 2020, jf. den online tidslinje

på www.vive.dk/tema/covid-19-på-plejehjem-og-i-hjemmeplejen). Interview-

personer beskriver, at det var en udfordring at ”oversætte” retningslinjerne til

konkrete handlinger lokalt på de enkelte plejecentre, og opgaven blev ikke let-

tere af, at retningslinjerne blev opdateret så ofte, som det var tilfældet (i nogle

tilfælde blev der udgivet flere versioner af retningslinjerne på en dag).

Den 8. april offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i øvrigt version 1 af deres vej-

ledning om forebyggelse af smitte med covid-19 på plejecentre mv.

(08.04.2020 vejledning, Sundhedsstyrelsen), og den 24. april offentliggjorde

de version 1 af den tilsvarende vejledning for hjemmeplejen (24.04.2020b vej-

ledning, Sundhedsstyrelsen). Vejledningerne gav samlet information om myn-

dighedernes retningslinjer og anbefalinger på området, og de rådgav om en

meget bred vifte af emner – fra test og smitteopsporing til rengøring af tjene-

stecykelhjelme ved vagtskifte. Vejledningerne blev løbende opdateret i løbet

af epidemien, så vejledningen for plejecentre mv. foreligger i syv forskellige

versioner i løbet af undersøgelsesperioden, og vejledningen for hjemmeplejen

foreligger i fem versioner i løbet af undersøgelsesperioden (se online tidslinje

på www.vive.dk/tema/covid-19-på-plejehjem-og-i-hjemmeplejen).

Interviewpersonerne fortæller, at det – ikke mindst i begyndelsen af epidemien

– var en stor udfordring løbende at forholde sig til og implementere de æn-

dringer, der fulgte af de skiftende retningslinjer og anbefalinger. I nogle perio-

der var der flere ændringer, selv inden for det enkelte døgn. Implementeringen

af alle disse skiftende retningslinjer var ekstra udfordret af, at medarbejderne

på plejecentrene og i hjemmeplejen arbejder i forskellige vagtlag, og af, at der

i stort omfang blev gjort brug af vikarer.

2.7

Opsamling

Fase 1 beskriver perioden fra epidemiens start, til det igen blev muligt at løsne

op for restriktionerne – generelt og specifikt på ældreområdet. I denne periode

sås en hurtigt stigende smitte frem mod den generelle nedlukning af samfun-

det, og videre frem til epidemien toppede i perioden omkring slutningen af

marts/starten af april.

Sundhedsmyndighederne etablerede først fra slutningen af april den nationale

overvågning på ældreområdet, der senere blev betragtet som afgørende i for-

hold til at kunne håndtere udbrud med smitte (se afsnit 2.3). Det var desuden

kun de borgere og medarbejdere på plejecentre og i hjemmeplejen, som ud-

viklede symptomer, der blev testet for covid-19, og der blev ikke på dette

tidspunkt foretaget et systematisk arbejde med test af nære kontakter. Man-

gel på testkapacitet medførte ventetid for personalet, hvilket kan have med-

virket til at accelerere smitteudviklingen ved et øget brug af vikarer/et øget

brug af personale på tværs af afdelinger og afsnit.

Interviewpersonerne er kritiske over for prioriteringen af test og værnemidler, i

det omfang de ikke kun har været til rådighed for de mest syge på hospita-

lerne samt det personale, der står for behandlingen af de mest syge på hospi-

talerne. De fremhæver, at borgerne i hjemmeplejen og på plejecentrene i

mange tilfælde er mere syge end patienter på sygehusene, men at priorite-

terne ikke afspejlede dette, når der fx var værnemidler tilgængelige for le-

dende medarbejdere på hospitalerne, samtidig med at de manglede i ældre-

plejen (jf. også afsnit 2.3-2.4).

Interviewpersonerne kritiserer også, at det først var sent – efter Statens Serum

Institut havde dokumenteret omfanget af udbrud med smitte på plejecentre – at

der blev påbegyndt et arbejde med udvikling af målrettede vejledninger om

håndtering af covid-19 på ældreområdet. Data om, hvilke borgere der bor på

plejecenter, og hvilket personale der arbejder i hjemmeplejen og på plejecen-

trene, er vigtige elementer i den nationale smitteovervågning. Her er der i dag

(på tidspunktet for offentliggørelse af denne undersøgelse) fortsat ikke data om

den del af undersøgelsens målgruppe, der modtager hjemmepleje.

De tiltag, der blev gjort for at forhindre smitte i første fase, og som bl.a. om-

fattede besøgsforbud og pausering af hjælp og aktivitetsforbud, havde store

konsekvenser både for borgere og pårørende og både fysisk og mentalt (se

afsnit 2.2). Så drastiske tiltag som de, der blev taget i brug, bør i henhold til

samtlige interviewpersoner undgås i det omfang, det er muligt.

Hygiejne er et vigtigt indsatsområde, hvis man vil forebygge smitsomme sygdom-

me. Her var der betydelige udfordringer i epidemiens første fase (se afsnit 2.5).

Fase 2: Maj – oktober 2020

I dette kapitel beskrives og analyseres epidemihåndteringen i perioden fra maj

til oktober 2020. Vi giver først et overblik over epidemiens udvikling og de na-

tionale tiltag, der blev taget i perioden (afsnit 3.1). Herefter gennemgås de te-

maer, der på baggrund af VIVEs analyse fremstår som særligt centrale. Det

vedrører: test og smitteopsporing (afsnit 3.2), social kontakt (afsnit 3.3) og

”andet” (afsnit 3.4). Kapitlet afsluttes med en kort opsamling på væsentlige

pointer vedrørende tidsperioden (afsnit 3.5).

3.1

Epidemiens udvikling og håndtering

I dette afsnit beskrives epidemiens udvikling og håndtering på nationalt ni-

veau, svarende til den præsentation, der også er givet i forhold til epidemiens

første fase.

3.1.1

Dagligt antal smittede, nyindlagte og døde

De daglige opgørelser over antallet af smittede, nyindlagte og døde viser i epi-

demiens anden fase, at smitten falder – generelt og specifikt på ældreområ-

det. I denne rapport viser vi de generelle smittetal i samfundet som helhed.

Delrapport 2 viser de data, der løbende rapporteres som del af den nationale

smitteovervågning specifikt på ældreområdet.

Figur 3.1 viser det antal personer, der dagligt blev registreret smittet i hele be-

folkningen. Det fremgår, at smitten faldt i perioden fra maj og frem til sommer.

I august var smittetallene imidlertid steget til tæt ved 200 daglige smittetil-

fælde, og i løbet af september og oktober steg antallet, indtil det toppede med

1.256 registrerede smittede på en enkelt dag den 27. oktober.

Figur 3.1

Dagligt antal smittede med covid-19, maj-oktober 2020

1.400

Antal smittede med covid-19

1.200

1.000

800

600

400

200

PCR

Antigen

Kilde:

Danmarks Statistik på baggrund af data fra Statens Serum Institut.

Det daglige antal nyindlagte med covid-19 (Figur 3.2) følger samme overord-

nede mønster. Der ses et fald frem mod sommer, efterfulgt af en stigning i lø-

bet af efteråret.

Figur 3.2

Dagligt antal nyindlagte med covid-19, maj-oktober 2020

Antal nyindlagte med covid-19

Kilde:

Danmarks Statistik på baggrund af data fra Statens Serum Institut og regionerne.

Det daglige antal døde med covid-19 (Figur 3.3) er højere i foråret, end det er i

efteråret, men det stiger ligesom de daglige smittetal i løbet af efteråret.

Figur 3.3

Dagligt antal covid-19-relaterede dødsfald, maj-oktober

2020

Antal dødsfald relateret til covid-19

Kilde:

Danmarks Statistik på baggrund af data fra Statens Serum Institut og regionerne.

3.1.2

Nationale tiltag i perioden

Boks 3.1 giver et overblik over væsentlige tiltag, der blev taget i perioden fra

maj til oktober. For et fuldt overblik henvises til den online tidslinje, der er of-

fentligt tilgængelig via VIVEs hjemmeside, www.vive.dk/temaer-covid-19-på-

plejehjem-og-i-hjemmeplejen.

Boks 3.1

Overblik over epidemihåndteringen fra maj til oktober 2020

Maj 2020

▪

Et folketingsflertal vedtager en national aftale til sikring af ”løsninger

for fastholdelse af social kontakt”, fx ved hjælp af

”besøgspavilloner,

udestuer eller lignende tiltag, der gør besøg på udearealer hos ikke-

smittede beboere på plejehjem muligt”

(01.05.2020 pressemeddelelse,

Sundheds- og Ældreministeriet).

▪

Der er ikke længere mangel på værnemidler, og statsministeren præci-

serer, at det nu skal sikres, at værnemidlerne når hele vejen ud til med-

arbejderne i ældreplejen (12.05.2020 pressemøde, Statsministeriet).

▪

Det annonceres, at der vil blive etableret en ny styrelse under Justits-

ministeriet, som skal sikre forsyninger og lagre af værnemidler, test mv.

(12.05.2020 pressemøde, Statsministeriet).

▪

Sundhedsstyrelsen udgiver en række forskellige retningslinjer om,

hvordan besøg på plejecentre kan foregå sundhedsfagligt forsvarligt

(12.05.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

▪

Regeringen lancerer ny teststrategi: Myndighederne vil fremover op-

spore alle, som har været i kontakt med en coronasmittet, hvorefter de

testes og isoleres (12.05.2020 pressemøde, Statsministeriet).

▪

Der indgås aftale om at etablere en ordning med mobile prøvetagnings-

køretøjer til borgere, der ikke kan komme frem til de centrale testtelte

(14.05.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet).

▪

Alle voksne får mulighed for at bestille tid til en covid-19-test (uden læ-

gehenvisning) i TestCenter Danmarks hvide testtelte (18.05.2020 pres-

semeddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet).

▪

Den nationale genåbning fortsætter, hvilket betyder, at store dele af

samfundet gradvist genåbner i løbet af maj måned (07.05.2020 aftale,

Statsministeriet; 20.05.2020 aftale, Statsministeriet).

Juni 2020

▪

Sundhedsstyrelsen anbefaler test forud for indflytning på institutioner

som plejecenter, hospice mv., samt at patienter bør testes ved udskriv-

ning fra sygehus til plejecenter (09.06.2020 retningslinjer, Sundheds-

styrelsen).

▪

Borgerne får mulighed for at modtage besøg indendørs på plejecentre

mv. af to faste besøgsvenner, som de selv udpeger (09.06.2020 pres-

semeddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet).

▪

Regeringen, KL og Danske Regioner indgår aftale om, at personale i

ældreplejen (plejecentre og hjemmepleje) jævnligt skal testes for co-

vid-19 (30.06.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Ældreministe-

riet).

Juli 2020

▪

Kommunerne får ekstra midler til bl.a. værnemidler og ekstra rengøring

(01.07.2020 pressemeddelelse, Social- og Indenrigsministeriet).

Besøgsrestriktionerne på plejecentre ophæves. Alle borgere kan frit få

besøg af dem, de selv ønsker – både indendørs og udendørs

(02.07.2020 nyhed, Styrelsen for Patientsikkerhed). Styrelsen for Pati-

entsikkerhed gives fortsat mulighed for at udstede lokale påbud om

besøgsrestriktioner i områder med høj smitte (Ibid.).

August 2020

▪

Der indføres krav om mundbind i al kollektiv transport, taxi og færger

pr. 22.08.2020 (15.08.2020 pressemøde, Statsministeriet).

Der gennemføres en række lokale nedlukninger og restriktioner i bl.a.

Aarhus og Silkeborg (19.08.2020 nyhed, Styrelsen for Patientsikker-

hed).

▪

EU-Kommissionen lander den første aftale om leverance af potentiel

vaccine mod covid-19 fra AstraZeneca til EU-landene (15.08.2020

pressemeddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet).

September 2020

▪

Der indføres krav om mundbind på restauranter, barer, caféer o.l. ser-

veringssteder i 17 hovedstadskommuner og skærpede krav for brug af

mundbind på sygehuse, på plejecentre og ved egen læge (15.09.2020

nyhed, Sundheds- og Ældreministeriet).

▪

Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder påbud om besøgsrestriktioner

/besøgsforbud i en række kommuner i hovedstadsområdet, inklusive i

Københavns Kommune (15.09.2020 nyhed, Styrelsen for Patientsikker-

hed).

▪

Restriktionerne, der i første omgang blev sat i værk i hovedstadsområ-

det, bredes ud til at gælde i resten af landet, og forsamlingsforbuddet

sænkes til 50 personer (18.09.2020 pressemøde, Statsministeriet).

▪

EU-Kommissionen forhandler ny aftale på plads med en anden vaccine-

producent (Sanofi-GSK) (21.09.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og

Ældreministeriet).

Oktober 2020

▪

Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 personer til 10 personer, og myn-

dighederne beder befolkningen om ikke at ses privat med mere end 10

forskellige personer (23.10.2020 pressemøde, Statsministeriet)

▪

Der indføres krav om mundbind eller visir på alle offentligt tilgængelige

indendørs steder gældende fra den 29. oktober (23.10.2020 presse-

møde, Statsministeriet).

Det fremgår af boksen, at perioden frem mod sommer – og et stykke ind i

sommermånederne – var kendetegnet ved et arbejde med lancering af den

nye nationale teststrategi, hvor der blev givet fri adgang til PCR-test for alle

borgere uden lægehenvisning, og hvor der blev truffet aftale om, at der skulle

være mobile enheder til rådighed for de borgere, der havde svært ved at

komme frem til test. Endvidere var der fokus på ophævelse af besøgsrestrikti-

oner, hvor Folketinget generelt set lagde pres på, at der skulle ske stadigt

flere lempelser, samtidig med at sundhedsmyndighederne, herunder både

Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen, tenderede at ville fast-

holde – og i hvert fald ønskede – at afholde besøgene udenfor.

Der blev etableret en aftale om screeningstest af personalet inden sommer, og

Sundhedsstyrelsen anbefalede test inden indflytning på plejecenter/test af

patienter efter udskrivelse fra hospital (også inden sommer). Der manglede

ikke længere værnemidler. Kommunerne fik ekstra midler, så de bl.a. kunne

varetage opgaven med yderligere rengøring på plejecentre.

Fra sommeren og frem var fokus – som følge af den igen stigende smitte – på

at genindføre forskellige former for restriktioner og smittedæmpende ret-

ningslinjer i det offentlige rum. Mundbind introduceredes først under trans-

port, derefter på barer og restauranter og endelig også ved besøg ved læge,

på testcentre og ved de mobile testenheder. Der sås forskellige eksempler på

lokale restriktioner, både i en række af de større byer i Jylland og i hoved-

stadsområdet.

I løbet af august og september kom der for første gang meldinger om konkrete

aftaler i forhold til leverancer af (potentielle) vacciner mod covid-19 (når disse

var færdigudviklede og godkendt). Aftalerne blev indgået mellem EU-Kommis-

sionen og udvalgte vaccineproducenter og gav anledning til håb, idet der der-

med var konkrete tegn på, at man i en relativt nær fremtid ville kunne vacci-

nere sig ud af epidemien.

Hvad siger interviewpersonerne?

Interviewpersonerne fortæller om denne fase, at den var kendetegnet ved en

følelse af lettelse over at have været igennem en svær periode, hvor man alt

andet lige var lykkedes med at holde smitten – antallet af indlagte – og antallet

af døde nede. De fortæller om, at det havde været lige ved at gå galt, hvad

angår værnemidler i foråret, og at det derfor var en stor lettelse, da flyet med

værnemidler landede fra Kina (i april), og der derefter kom nye forsyninger

(maj). De fortæller også om, at det var en vanskelig udfordring for dem at

”finde balancen” i de retningslinjer, som blev udarbejdet til ældreområdet, og

hvor det var nødvendigt både at tage hensyn til behovet for at forebygge ud-

brud med smitte og at give mulighed for social kontakt.

Angående eftersommeren og det tidlige efterår fortæller interviewpersonerne

om en oplevelse af at have styr på det. De havde data om smitteudviklingen i

befolkningen som helhed, og de havde data om smitteudviklingen hos borgere

og personale i hjemmeplejen og på plejecentre. De øgede testindsatsen i for-

hold til personalet, når smitten steg i lokalområdet, og der derfor var brug for

at følge bedre med i, om personalet blev smittet. Så snart der blev konstateret

et tilfælde, hvor personale eller borgere var smittet, kunne man sætte ind med

opsporing og test af nære kontakter. Man kunne indføre påbud om besøgsre-

striktioner og øvrige smitteforebyggende tiltag i områder, hvor smitten i lokal-

området var høj, og man kunne undgå at ”genere” borgere og pårørende i øv-

rige områder, hvor smitten ikke var så udbredt.

Interviewpersonerne reflekterer samtidig over, om de lod følelsen af at ”have

styr på det” vare for længe i lyset af de stadigt stigende smittetal. Denne pro-

blemstilling vedrører dog ikke så meget denne som den næste fase (fase 3, se

kapitel 4).

I de følgende afsnit gennemgår vi de emner, som fremstår som særligt væ-

sentlige i denne periode. Afsnit 3.2 vedrører test og smitteopsporing, afsnit

3.3 vedrører social kontakt, og afsnit 3.4 vedrører øvrige emner i perioden.

3.2

Test og smitteopsporing

I slutningen af sidste kapitels tidsperiode (i slutningen af april) blev TestCenter

Danmark etableret, og et ”samfundsspor” i testindsatsen blev oprettet som

supplement til ”sundhedssporet” under regionerne. Både i samfundssporet og

i sundhedssporet var det PCR-test, der blev anvendt,

men samfundssporet

under TestCenter Danmark involverede et nybrud i form af

fri adgang for alle

borgere uden henvisning fra en læge

. Opskaleringen af testindsatsen blev be-

tragtet som en kerneingrediens i forhold til at kunne opnå et mere åbent sam-

fund (Berlingske 07.05.2020). Fra midten af maj blev det muligt for

alle dan-

skere

selv at bestille tid til en PCR-test på coronaprover.dk uden nogen form

for visitation.

Sideløbende med etableringen af TestCenter Danmark styrkede man smitte-

opsporingsindsatsen i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed, så man – i til-

fælde af positive testsvar – gjorde en systematisk indsats for at bryde smitte-

kæder ved hjælp af opsporing, test og isolation af nære kontakter. Smitteop-

sporingen foregik med hjælp fra professionelle smitteopsporere, og indsatsen

blev understøttet ved hjælp af app’en ”Smittestop”, som alle danskere blev

opfordret til at downloade (18.06.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Æl-

dreministeriet; 15.08.2020 pressemøde, Statsministeriet).

Den fri adgang til test blev af nogle betragtet som kontroversiel, og der blev

udtrykt en række bekymringer i forhold til bl.a. ressourceforbruget til det om-

fattende testregime. Eksperter og politikere gav i øvrigt udtryk for bekymring

om, at den frie adgang til test ville komme til at optage testkapacitet, så de

mest relevante borgere (fx nære kontakter og frontpersonale i plejesektoren)

ville få sværere ved at komme til (Jyllands-Posten 18.05.2020). Dette skulle

vise sig at blive delvist aktuelt i perioden hen over årsskiftet, hvor der var ven-

tetid på test, både for borgere og personale på plejecentre (se også kapitel 5 i

denne rapport samt casestudierne i delrapport 4). Tilstedeværelsen af en høj

Interviewpersonerne oplyser, at valget af PCR-test (frem for fx antigentest) blev taget af et enigt felt

af aktører på sundhedsområdet. Det var således de bedste tests, der fandtes på markedet.

testkapacitet kan naturligvis aldrig være en udfordring ud fra et smittefore-

byggelsesperspektiv, da det giver mulighed for at teste mange – herunder

også borgere og personale i hjemmeplejen og på plejecentre. Det, der med

fordel

kan

drøftes, er prioriteringen af den tilgængelige kapacitet, særligt i de

tilfælde, hvor kapaciteten bliver presset, og der derfor opstår ventetider. Det

drøfter vi nærmere i forbindelse med fase 3 – se kapitel 4.

3.2.1

Gradvist forbedret adgang til test af personalet

TestCenter Danmark spillede en væsentlig rolle i forhold til ældreområdet, ef-

tersom testning af personalet i hjemmeplejen og på plejecentrene blev place-

ret under samfundssporet (og dermed i regi af TestCenter Danmark) frem for i

sundhedssporet (hvor regionerne beholdt deres ansvar for test af patienter og

personale). Det fremgår af de gennemførte interviews, at baggrunden for

denne beslutning var pragmatisk og et spørgsmål om, hvem der havde kapaci-

tet til opgaven. I starten var der noget af personalet i hjemmeplejen og på ple-

jecentrene, der blev ved med at komme på de regionale teststeder, men det

blev langsomt udfaset, idet der blev givet besked om i stedet at gå til de of-

fentlige testtelte, hvor der så til gengæld blev oprettet et særligt spor for

sundhedsprofessionelle.

Et vigtigt spørgsmål i forbindelse med udrulningen af det nye testregime ved-

rørte letheden, hvormed folk (rent praktisk) skulle have adgang til test. I lang

tid blev plejepersonalet (ligesom andre borgere) nødt til at transportere sig til

et af TestCenter Danmarks testtelte, hvis de skulle testes. Dette blev af

mange oplevet som besværligt og kan have medvirket til at mindske tilbøjelig-

heden til at lade sig (rutine)teste i begyndelsen af tidsperioden. I juni gav det

således anledning til debat, at der – samtidig med, at smitte på plejecentre

igen var kommet på den offentlige dagsorden i forbindelse med udbrud i

Nordjylland – var sket et

fald

i testaktiviteten blandt personalet på landets ple-

jecentre (Jyllands-Posten 16.06.2020; se også Politiken 13.06.2020, Politiken

14.06.2020). I medierne kritiserede sektorformand i FOA, Torben Klitmøller

Hollmann, at det for mange medlemmer var for besværligt at blive testet, og

han påpegede, at ikke alle havde adgang til test i arbejdstiden:

”Nogle steder

skal man selv bruge fritid på at finde frem til et testcenter, og det kan jo godt

ligge op mod halvanden time væk. Det er ikke i orden, at frontpersonalet ikke

tilbydes bedre betingelser – i sidste ende går det jo også ud over de mest sår-

bare, nemlig beboerne”

(Jyllands-Posten 16.06.2020).

Der opstod et gradvist øget pres for at lette testadgangen for personalet, og

ved udgangen af juni blev det – som led i en aftale mellem regeringen, KL og

FOA og Dansk Sygeplejeråd trak senere også kommuner og regioner i Arbejdsretten i forlængelse af

krav om at bruge fritid og ferie på at lade sig coronateste (Berlingske 06.09.2020; Jyllands-Posten

05.09.2020a-b).

Danske Regioner – besluttet at lave et screeningsprogram, hvor personalet fik

tilbudt

rutinetests lokalt på plejecentrene

(Jyllands-Posten 30.06.2020; Politi-

ken 30.06.2020; 30.06.2020 aftale, Sundheds- og Ældreministeriet). Aftalen

indebar jævnlige/systematiske test af personalet gradueret efter udbredelsen

af smitte i kommunen. I kommuner med 20 eller derover nye smittede pr.

100.000 indbyggere den seneste uge (”røde” kommuner) skulle personalet te-

stes minimum én gang inden for to uger og igen hver anden uge, indtil smitten

faldt. I kommuner med under 20 nye smittede den seneste uge (”grønne” kom-

muner) skulle personalet testes systematisk hver sjette uge. Ud over den

jævnlige/systematiske test ville der i udbrudssituationer være særlige testind-

satser. I praksis foregik testene på den måde, at regionerne oplærte persona-

let i kommunerne, så de kunne

teste hinanden

Regionerne stod herefter for

løbende at levere og hente testudstyr i kommunerne samt at aflevere testma-

terialet til Statens Serum Institut, der så analyserede testene som del af det

almindelige samfundsspor. Der blev opsat klare kriterier for, hvornår plejecen-

trene skulle øge testindsatsen som følge af stigende smitte i lokalområdet. Te-

stene var fortsat frivillige for de enkelte medarbejdere, og personer, der fore-

trak den hidtidige løsning med at blive testet i TestCenter Danmarks testcen-

tre (frem for at blive podet af kollegaer), havde fortsat mulighed for det. Pla-

nen var, at test af de ”røde” kommuner skulle iværksættes umiddelbart og

hurtigst muligt efter aftalens indgåelse, mens det for de øvrige (”grønne”)

kommuner forventeligt skulle falde på plads løbende frem mod slutningen af

august 2020.

Der var nogle stemmer, der i løbet af sommeren og efteråret kritiserede tem-

poet, hvormed aftalen om de systematiske screeninger med test af personalet

i hjemmeplejen og på plejecentrene blev implementeret (Berlingske

26.08.2020; Berlingske 30.09.2020, Berlingske 10.10.2020a). Interviewunder-

søgelsen peger på, at de skete i løbet af et par måneder, dvs. at systemet var

på plads fra slutningen af september. Delrapport 2 indeholder en analyse af,

hvorvidt der kunne ses en efterlevelse af de skiftende nationale retningslinjer

for test af personalet på plejecentre. Her fremgår det tilsvarende, at det tog et

stykke tid, før systemet var på plads, men at dette gradvist kom på plads hen

over efteråret. I et statusnotat fra uge 46 på implementeringen af aftalen

fremgår det, at den systematiske/jævnlige test af ”røde” kommuner var iværk-

sat i samtlige kommuner. Hovedparten af kommunerne havde tilmed startet

test i ”grønne” kommuner, dog med visse regionale forskelle (11.11.2020 notat,

Kommunernes Landsforening).

Da indsatsen kom i gang, var der store fordele ved at rykke testindsatsen ud

på de enkelte plejecentre, idet man derved fik mulighed for at teste medarbej-

derne i arbejdstiden og derved overkom (eller i hvert fald minimerede) de

Testene foregik på præcis samme måde som i TestCenter Danmarks hvide telte, blot med den forskel,

at det nu var en kollega, der iklædte sig beskyttelsesudstyret og podede kollegaerne på plejecente-

ret.

transportudfordringer, der indtil da havde været. Der

var

stadig personale, der

valgte ikke at blive testet, men langt hovedparten lod sig teste og medvirkede

dermed i det generelle smitteovervågningsprogram.

De systematiske test af personale og borgere på plejecentre er fundet effek-

tive i internationale studier (se delrapport 6), men det var først fra januar 2021,

at det blev besluttet at øge testintensiteten fra én gang hver anden uge til 1-2

gange om ugen i områder med forhøjet smitte (se beskrivelsen i afsnit 4.2). Al-

lerede i juli 2020 anbefalede Sundhedsstyrelsen imidlertid test hver syvende

dag blandt personalet på plejecentre i områder med høj smitte (06.07.2020

retningslinjer, Sundhedsstyrelsen). Vi har ikke i forbindelse med denne under-

søgelse haft mulighed for at drøfte, hvorfor regeringen, KL og Danske Regio-

ner i første omgang kun besluttede at indføre test hver anden uge i områder

med forhøjet smitte. Retrospektivt havde det været en fordel, hvis intensiteten

fra starten havde været højere og svarende til det niveau, der blev implemen-

teret fra midten af januar 2021.

3.2.2

… men hvem tester borgerne?

Det er ovenfor beskrevet, hvordan man fik etableret en relativt velfungerende

testindsats i forhold til plejepersonalet, hvor personalet løbende kunne teste

hinanden lokalt på plejecentrene for at sikre en kontinuerlig screening for

smitte. Det fremgår af interview, at borgerne på plejecentrene og i hjemmeple-

jen

ikke

blev inkluderet i denne screeningsordning, samt at det heller ikke

umiddelbart var noget, der blev overvejet eller var på tale

Hvis borgere i hjemmeplejen og på plejecentrene skulle testes (uden at der var

en konkret mistanke om smitte, fx på grund af smitteudbrud), krævede det så-

ledes, at de bevægede sig hen til de centrale testcentre. De mobile testenhe-

der, der i starten blev tænkt som middel til at bringe testindsatsen i samfunds-

sporet ud til borgerne, blev i stedet erstattet af flere hvide telte – eller flere til-

bud på indendørsarealer – ud fra filosofien om, at det var vigtigt at skabe et

geografisk set fintmasket netværk af (faste) testcentre, således at test blev

gjort let tilgængeligt, uanset hvor i landet man befandt sig.

For borgere på plejecentre betød det, at test udelukkende blev brugt i tilfælde

af konkret mistanke om smitte – enten hvis borgeren selv udviklede sympto-

mer, eller hvis borgeren havde været nær kontakt til en smittet. I disse tilfælde

var det regionernes mobile testenheder, der rykkede ud som del af sundheds-

sporet. Praktiserende læger fik mulighed for at få udleveret testudstyr i Region

Delrapport 2 behandler dette emne på baggrund af data fra Statens Serum Institut om test af perso-

nale i undersøgelsesperioden.

Det er hverken et emne, der diskuteres ved interview, ellers som vi har fundet drøftet i medierne eller

belyst af de centrale institutioner via rapporter på deres hjemmesider.

Hovedstaden, men kun cirka 25 af regionens mere end 1.000 praktiserende

læger benyttede sig af denne mulighed. Interviewpersonerne fortæller gene-

relt set om de praktiserende læger, at de ikke ønskede at indgå i arbejdet med

test af borgerne, fordi de havde et fokus på at beskytte sig selv (der fremfø-

res bl.a. argumenter om, at mange læger selv er ældre og sårbare) og deres

egen praksis (det ville være forbundet med for store omkostninger, hvis man

blev smittet og derfor blev nødt til at lukke praksissen midlertidigt). Nogle

praktiserende læger ville gerne deltage i testarbejdet – og de fik så mulighed

for det, men størstedelen foretrak ikke at være del af indsatsen, og derfor blev

det i stedet de regionale præhospitale enheder, der varetog indsatsen med at

køre ud og teste borgerne på plejecentre.

Vi har i forbindelse med interview spurgt, hvorfor det ikke (i stedet) blev per-

sonalet på plejecentrene og i hjemmeplejen, der varetog arbejdet med test af

borgerne. Nogle af interviewpersonerne afviser modellen med henvisning til,

at der er tale om en lægeforbeholdt opgave, dvs. at det ikke er noget, kommu-

nerne selv kan tage ansvar for – og de udtrykker skepsis, dels i forhold til a)

den tid/de ressourcer, det ville tage fra personalets kerneopgave at skulle på-

tage sig denne nye rolle i forhold til borgerne, samt b) hvad podesituationerne

og de omfattende sikkerhedsforanstaltninger i den forbindelse ville gøre ved

borgernes følelse af (u)tryghed i relationen til de faste plejere.

Andre interviewpersoner ser et muligt potentiale i ordningen. De fremhæver,

at personalet på plejecentre har gode forudsætninger for at løse opgaven,

samt at de – fordi de til dagligt omgås borgerne – ikke på samme måde som de

regionale podere risikerer at medvirke til at bringe smitten ind og sprede den

mellem beboerne. Personalet på plejecentrene bruger

alligevel

tiden, fordi de

skal føre de regionale personale rundt til borgerne, finde dokumenter frem og

berolige borgerne, mens det regionale personale udfører testene – og det vil

sandsynligvis være tryggere for borgerne, at det er kendt personale, der vare-

tager testen, frem for ”fremmede i rumdragter ”. Regionerne ville kunne super-

visere personalet og kvalitetssikre indsatsen, ligesom de har gjort i samfunds-

sporet. Der ville være kortere ventetid på test, og det ville være muligt at teste

hurtigere og mere fleksibelt, end det fx var tilfældet i forbindelse med årsskif-

tet 2020/2021, hvor plejecentrene i Region Hovedstaden oplevede, at der var

udfordringer med ventetid, og at dette var en udfordring i forhold til det de-

centrale arbejde med at kontrollere smitten på de plejecentre, der blev ramt

(se også delrapport 4 for en beskrivelse af denne problemstilling).

3.3

Social kontakt

Vi har ovenfor beskrevet, hvordan man i løbet af foråret og sommeren 2020

implementerede en ambitiøs, national test- og smitteopsporingsindsats. Ind-

satsen betød – trods de beskrevne udfordringer – at myndigheder mv. blev i

stand til at overvåge den løbende smittesituation, ikke blot i den generelle be-

folkning, men også helt lokalt på det enkelte plejecenter/i den enkelte hjem-

meplejeenhed. Det forbedrede datagrundlag – kombineret med det sæsonbe-

tingede fald i smitte – gjorde det i dette kapitels tidsperiode muligt at løsne op

i forhold til mange af de generelle restriktioner i samfundet, herunder de be-

søgsrestriktioner på plejecentre o.l., som det i foråret havde været nødvendigt

at indføre med henblik på begrænsning af borgernes sociale kontakt.

I maj var der således et intensiveret fokus på at muliggøre sundhedsmæssigt

forsvarlige besøg på plejecentrene (12.05.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen;

Politiken 01.05.2020; Politiken 02.05.2020). Sundhedsstyrelsen var bevidste

om, at lempelser af restriktioner kunne føre til smitte, der ellers kunne have

været undgået, men gjorde det klart, at

”personer i øget risiko, som er i sidste

del af deres liv, har ofte et stort behov for at få det bedste ud af den sidste tid

med deres pårørende. Her kan hensynet til livskvalitet veje tungere end hen-

synet til at reducere smitterisiko”

(Berlingske 04.05.2020). Den 9. juni annon-

cerede regeringen, at besøgsrestriktionerne blev lempet, så udendørsbesøg

ikke længere kunne forbydes. Indendørsbesøg fra 1-2 faste besøgsvenner

blev i samme ombæring tilladt (09.06.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og

Ældreministeriet). Der var tale om væsentlige lempelser sammenlignet med

før, men de besøgende blev fortsat anbefalet at holde fysisk afstand til de æl-

dre med henblik på at forebygge smitte (Politiken 12.05.2020).

Genåbningen af plejecentrene blev fra nogle fronter kritiseret for at gå for

langsomt (Berlingske 12.06.2020; Jyllands-Posten 12.06.2020a-b; Jyllands-

Posten 14.06.2020; Politiken 27.05.2020; Politiken 08.06.2020; Politiken

09.06.2020; Politiken 22.06.2020a; Politiken 27.06.2020). I medierne kunne

man læse, at regeringen havde valgt en mere restriktiv/forsigtig model for de

indledende lempelser af restriktionerne, end Sundhedsstyrelsen havde lagt op

til (Politiken 10.06.2020), og Ældre Sagen og Alzheimerforeningen pegede på,

at plejecentrenes lagre

”bugner af værnemidler”

(Jyllands-Posten

12.06.2020b), hvilket i deres øjne burde muliggøre en mere omfattende gen-

åbning. Fra Det Etiske Råds næstformand, Bolette Marie Kjær Jørgensen, lød

det, at besøgsrestriktioner gav god mening,

”da Danmark blev lukket ned, og

vi stod over for noget helt ukendt”

– men at restriktionerne ikke længere

kunne forsvares (Politiken 22.06.2020b). Og efter kort tid med den delvise

genåbningsmodel blev det – bl.a. som følge af pres fra interessenterne – be-

sluttet helt at afskaffe de generelle besøgsrestriktioner. Beslutningen betød,

at der fra den 2. juli

”som udgangspunkt frit [kunne] aflægges besøg på både

ude- og indendørs arealer på plejehjem, i plejeboliger og på aflastningspladser

samt sygehuse og klinikker”

(29.06.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og

Ældreministeriet).

I stedet for de generelle restriktioner gjorde man hen over sommeren brug af

lokale indgreb de steder, hvor man kunne se, at smitten steg, hvad enten det

var på lokalsamfundsniveau eller på specifikke plejecentre o.l. Styrelsen for

Patientsikkerhed fik i den forbindelse adgang til at påbyde

midlertidige, lokale

forbud mod besøg eller fastlægge andre former for lokale restriktioner, hvis

det vurderedes nødvendigt med henblik på at forebygge eller inddæmme

smitte med covid-19 (29.06.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Ældremi-

nisteriet; 02.07.2020 brev til KL og Danske Regioner, Sundheds- og Ældremi-

nisteriet; 02.07.2020 nyhed, Styrelsen for Patientsikkerhed).

Tilgangen med lokale (frem for nationale) indgreb, restriktioner og forbud be-

skrives af samtlige interviewpersoner som en klar forbedring i forhold til tidli-

gere. De betragtes som legitime på et helt andet niveau end de omfattende

nationale indgreb, der gik ud over alle – uagtet om de boede

”lagt ude på lan-

det”

eller i et lokalområde, hvor smitten var lav.

Der er dog samtidig interviewpersoner, der mener, at man fortsat i efteråret

gik

for langt

i forhold til brugen af besøgsrestriktioner, også selvom der var

tale om lokale restriktioner efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed (se

også Berlingske 06.10.2020; Berlingske 10.10.2020b; Jyllands-Posten

14.09.2020a; Jyllands-Posten 17.09.2020; Jyllands-Posten 22.09.2020; Jyl-

lands-Posten 27.10.2020; Politiken 30.09.2020). I medierne advarede lokalfor-

mand i Danmarks Røde Kors, Knud Aarup, mod ensomhed som følge af restrik-

tionerne og gjorde det klart, at

”vi er nødt til at finde andre veje at løse proble-

merne på”

(Jyllands-Posten 27.10.2020). Ældre Sagens vicedirektør, Michael

Teit Nielsen, mindede om erfaringerne fra forårets restriktioner, hvor

”en

masse ældre mennesker var ensomme og ulykkelige. Man forhindrede og for-

bød besøg af sundhedsmæssige årsager, men det havde netop alvorlige

sundhedsmæssige konsekvenser at forhindre ældre på plejehjemmene i at få

besøg af deres familie, for de blev deprimerede, inaktive og mistede lysten til

at spise og leve”

(Jyllands-Posten 14.09.2020a; se også Berlingske

10.10.2020b). Det blev i øvrigt påpeget, at efterårsvejret begyndte at skabe

udfordringer i forhold til udendørsbesøg, og at vi som samfund nu var

”et helt

andet sted”

end tidligere, idet der

var

adgang til værnemidler, test mv., så det

burde være muligt at tillade besøg uden at gå på kompromis med sikkerheden

(Jyllands-Posten 27.10.2020).

Interviewpersonerne genkender og har for en dels vedkommende selv været

del af debatten på området. De medgiver alle, at det er svært at finde den

rette balance, idet det både er vigtigt at beskytte sig selv og hinanden mod

smitte – og at give mulighed for at leve et frit liv, hvor de ældre selv kan

vælge, hvordan og hvornår de vil være sammen med deres børnebørn – uagtet

at børnebørnene fx går i daginstitution og dermed er potentielle kilder til

smitte. Undersøgelsen går ikke ind i specifikke sager, men de fleste interview-

personer udtrykker, at der helt sikkert både er eksempler på tilfælde, hvor der

er blevet gjort for meget – og eksempler på tilfælde, hvor der er gjort for lidt.

Interviewpersonerne forklarer, hvordan nogle personer – decentralt – for alt i

verden bare ikke ville være dem, der medvirkede til, at de ældre blev smittet,

og at dette kunne være en tilskyndelse til lokal overimplementering af ret-

ningslinjerne. De samme forhold gør sig gældende på nationalt niveau, idet de

nationale myndigheder også blev holdt op på, at der ikke måtte ske dødsfald

som følge af covid-19, og at ethvert dødsfald var et dødsfald for meget.

3.4

Andet

Test/smitteopsporing og social kontakt fremstår – jf. ovenfor – som centrale

temaer i vores datamateriale vedrørende dette kapitels tidsperiode, men de

var ikke de eneste temaer, som det er relevant at beskæftige sig med i tidspe-

rioden. Det er således relevant at gøre opmærksom på, at:

▪

I løbet af foråret kom hjemmeplejens brug af værnemidler bl.a. i fokus.

Plejepersonalet skulle i henhold til de gældende retningslinjer bruge vær-

nemidler i forbindelse med langvarige eller hyppige, tætte og uundgåelige

ansigt-til-ansigt-kontakter (jf. afsnit 3.4), men det betød også, at der var

situationer, hvor værnemidler ikke var anbefalet, og både borgere og poli-

tikere udtrykte utryghed over, om værnemidler blev brugt i et tilstrække-

ligt antal situationer (Politiken 24.05.2020; Politiken 25.05.2020; se også

Politiken 02.08.2020, hvor det er Flextrafik-chaufførers (manglende) brug

af værnemidler, der er i fokus). I august (da mundbind/visir var blevet ind-

ført for den generelle befolkning i forbindelse med rejser med offentlig

transport) besluttede Sundhedsstyrelsen sig for at skærpe retningslin-

jerne for plejepersonalets brug af værnemidler (Politiken 15.08.2020), og i

september indskærpede styrelsen ”som en ekstra forsigtighed” i forlæn-

gelse af hastigt voksende smittetal, at både borgere og ansatte på bl.a.

plejecentre burde bruge ansigtsmaske, hver gang tæt kontakt ikke kunne

undgås (Politiken 28.09.2020).

▪

I maj annoncerede regeringen, at man ville oprette en ny styrelse med an-

svar for at sikre forsyning og lagre af værnemidler, test og isolationsfacili-

teter. Styrelsen skulle sikre, at ”[e]n anden gang, hvis en sygdom som co-

rona rammer os, så kommer vi ikke til (…) [at] stå i en situation, hvor Dan-

mark mangler værnemidler og testkit” (12.05.2020 pressemøde, Statsmi-

nisteriet). I august blev styrelsen oprettet under Justitsministeriet, og den

fik navnet Styrelsen for Forsyningssikkerhed (15.08.2020 pressemøde,

Statsministeriet).

▪

Den 1. juli blev det vedtaget at bevilge et ekstra tilskud på 8,9 mia. kr. til

kommunerne med henblik på at sikre, at de mange covid-19-relaterede

udgifter ikke gik ud over kernevelfærden, fx på ældreområdet

(01.07.2020 pressemeddelelse, Social- og Indenrigsministeriet). Man øn-

skede bl.a. at tilbyde en ekstra grundig rengøring i ældre borgeres hjem

som kompensation for, at man i foråret – af hensyn til smitterisikoen –

havde været nødt til at skære ned i den praktiske hjælp. Til trods for, at

der med den politiske aftale var sikret finansiering, var der imidlertid

mange steder, hvor det gik langsomt at leve op til intentionen om den

ekstra grundige rengøring. Den langsomme implementering vakte kritik

fra bl.a. Ældre Sagen (Jyllands-Posten 04.07.2020), og Dansk Erhverv

gav udtryk for forundring over, at man ikke i højere grad rakte ud til pri-

vate vikarbureauer med henblik på at løse opgaven (Jyllands-Posten

02.08.2020).

▪

Der blev generelt i denne periode udviklet en lang række forskellige ret-

ningslinjer og vejledninger om forebyggelse og håndtering af smitte med

covid-19 på plejecentrene og i hjemmeplejen (for en oversigt over skif-

tende retningslinjer, vejledninger mv., se online tidslinje på

www.vive.dk/temaer-covid-19-på-plejehjem-og-i-hjemmeplejen). Inter-

viewpersonerne fortæller, at det var en fordel i arbejdet med udvikling af

retningslinjer, at der forholdsvis hurtigt blev etableret et rådgivende ud-

valg af seks kommuner, der kunne vejlede de nationale myndigheder i,

hvordan retningslinjerne kunne udformes, så de gav mest mulig mening

set fra kommunernes perspektiv. Det kvalificerede de retningslinjer, der

blev udarbejdet, men var ikke tilstrækkeligt til at undgå fejl, således at der

i nogle tilfælde var tale om, at en retningslinje, der var udarbejdet om

morgenen, måtte trækkes tilbage senere samme dag. Det udfordrede

selvsagt implementeringen, og kommunerne oplevede, at der lå et stort

arbejde i at implementere de skiftende retningslinjer, der blev udmeldt fra

myndighederne i denne periode (se også delrapport 4 for en beskrivelse

af dette emne). Timingen mellem de politiske udmeldinger og tidspunktet

for, hvornår retningslinjerne var også en udfordring, idet borgerne og de

pårørende fx kunne have svært ved at forstå, at det, der politisk var meldt

ud på et pressemøde, først ville være gældende fra den efterfølgende

uge.

▪

Efterhånden som epidemien skred frem, blev det mere og mere synligt, at

frontlinjemedarbejdere, fx plejepersonale o.l., er i særlig risiko for smitte

på grund af deres borgernære arbejde (Jyllands-Posten 03.06.2020) –

noget, der bl.a. blev fremhævet som en medvirkende faktor i forhold til

den etniske slagside, der kunne ses i de danske smittetal (Jyllands-Po-

sten 04.06.2020). Flere begyndte således også at anmelde arbejdsska-

desager som følge af smitte på arbejdet (Berlingske 21.05.2020; Berling-

ske 23.06.2020; Jyllands-Posten 30.07.2020), og der opstod et politisk

pres for at vende bevisbyrden, så det ikke skulle være op til den ansatte

at bevise, at smitten (og de deraf følgende skader) var arbejdsrelateret

(Jyllands-Posten 28.05.2020).

▪

I slutningen af september udgav Statens Serum Institut en National Infek-

tionshygiejnisk Retningslinje (NIR) målrettet ledere, hygiejneorganisatio-

ner og nøglepersoner i kommunerne med ansvar for- og opgaver i forhold

til hygiejne samt alt personale, der arbejder i hjemmeplejen, på plejecen-

tre mv. Retningslinjen tager udgangspunkt i de eksisterende NIR, dvs. at

det ikke er nye anbefalinger, men derimod en samling af eksisterende an-

befalinger med eksempler på situationer og procedurer fra pleje og be-

handling af borgere uden for hospitalerne. Covid-19-epidemien viste nød-

vendigheden af, at viden og udstyr skal være på plads i alle dele af sund-

heds- og ældresektoren, hvis infektioner skal forebygges. Da der aktuelt

er behov for en fortsat indsats over for covid-19 samtidig med en vedva-

rende forebyggende indsats over for andre infektioner, har Central Enhed

for Infektionshygiejne (CEI) vurderet behovet for en NIR for primærsekto-

ren som presserende. Som følge heraf skete udarbejdelsen af denne NIR

på atypisk vis med en kort arbejdsproces i perioden juli-september 2020

uden en bred national høring, men med en referencegruppe, der har pri-

mærsektoren som arbejdsområde (30.09.2020 nyhed, Statens Serum In-

stitut).

3.5

Opsamling

Fase 2 beskriver perioden, fra epidemien havde toppet i foråret 2020, til

smitten igen begyndte at stige i efteråret 2020. I denne periode blev udarbej-

det en række forskellige retningslinjer om, hvordan besøgsrestriktionerne

kunne lempes på plejecentre, så de pårørende igen kunne få mulighed for at

komme på besøg, og der blev truffet en række vigtige aftaler om etablering af

en national teststrategi, der skulle gøre det muligt at sætte hurtigt og effektivt

ind (lokalt) i tilfælde af udbrud med smitte.

Den nationale testindsats blev delt op i et sundhedsspor og et samfundsspor,

hvor personalet på plejecentrene og i hjemmeplejen hørte under samfunds-

sporet. Der indførtes screeningstest af personalet på plejecentre og i hjemme-

plejen i en model, hvor personalet testede hinanden, og hvor intensiteten i

indsatsen blev øget, når smitten i lokalsamfundet steg. Sundhedsstyrelsen an-

befalede test én gang om ugen i områder med forhøjet smitte, men den aftale,

der blev indgået mellem regeringen, KL og regionerne, gav kun mulighed for

test hver anden uge i områder med forhøjet smitte i perioden frem til januar

2021.

De borgere i hjemmeplejen og på plejecentre, der havde mulighed for selv at

gå i de hvide telte for at lade sig teste, havde mulighed for det, men der blev

ikke indført en model med systematisk screening af borgerne, som det fx ken-

des fra udlandet (se også delrapport 6). Det betyder, at borgerne – i modsæt-

ning til personalet – kun blev testet, hvis de udviklede symptomer, eller der

blev igangsat et lokalt arbejde med smitteopsporing (opsporing og test af

nære kontakter) i forbindelse med udbrud.

Det blev således de regionale, præhospitale enheder, der endte med at vare-

tage arbejdet med podning af borgerne på plejecentre. De praktiserende læ-

ger ønskede ikke at medvirke i testindsatsen, da de havde fokus på at be-

skytte sig selv (flere af dem er ældre) og deres praksis. Der kan fremadrettet

være en mulighed i, at personalet på plejecentrene varetager opgaven under

regional supervision. Dette kan medvirke til at forkorte ventetider på test fra

de regionale enheder og (dermed) til mere hyppig og fleksibel test af bor-

gerne, fx også som screening (se afsnit 3.2).

Borgerorganisationerne gjorde fortsat i denne fase opmærksom på, at der var

udfordringer ved brugen af besøgsrestriktioner. Interviewpersonerne er alle

enige om, at der ligger en vanskelig og vedvarende balance i at balancere

hensynet til på den ene side at forhindre smittespredning og på den anden

side at sikre borgernes mulighed for social kontakt (se afsnit 3.3). Der er in-

gen, der ønsker at forhindre kontakt mellem borgere og deres pårørende.

Spørgsmålet er, hvordan det kan ske forsvarligt – også i situationer med høje

smittetal.

Fase 3: November 2020 – april

2021

I dette kapitel beskrives og analyseres epidemihåndteringen i perioden fra no-

vember 2020 og indtil udgangen af vores undersøgelsesperiode, altså til og

med april 2021. Kapitlet er struktureret på samme måde som de tidligere ana-

lysekapitler: Først giver vi et overblik over epidemiens udvikling og de natio-

nale tiltag, der blev taget i perioden (afsnit 4.1). Herefter gennemgår vi de te-

maer, der fremstår som særligt væsentlige i denne periode. Det vedrører: test

og smitteopsporing (afsnit 4.2), vacciner (afsnit 4.3), social kontakt (afsnit

4.4) og hygiejne (afsnit 4.5). Kapitlet afsluttes med en kort opsamling på væ-

sentlige pointer vedrørende tidsperioden (afsnit 4.6).

4.1

4.1.1

Epidemiens udvikling og håndtering

Dagligt antal smittede, nyindlagte og døde

Figur 4.1 viser det daglige antal registrerede smittetilfælde – målt ved hen-

holdsvis PCR-test (som har været brugt gennem hele epidemien) og antigen-

test (som blev introduceret som del af den offentlige testindsats fra december

2020 og frem).

Det var vigtigt ved introduktionen af antigentest, at disse testdata også kunne

indgå i den nationale smitteovervågning, men samtidig blev testene ikke be-

tragtet som lige så valide som PCR-test. Derfor bad man borgere, der blev te-

stet positiv med en antigentest, om efterfølgende at lade sig teste ved brug af

PCR-test for endeligt at afklare, om der var tale om smitte eller ej.

Det fremgår af figuren, at de daglige smittetal (målt ved PCR) steg fra cirka

1.000 i starten af november til lige under 4.500 i midten af december. Herefter

faldt det daglige registrerede antal smittede støt, indtil det stabiliserede sig

omkring 500 til maksimalt 1.000 fra midten af januar og frem til april.

Figur 4.1

Dagligt antal smittede med covid-19, november 2020-april

2021

5000

4500

Antal smittede med covid-19

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

01-11-2020

01-12-2020

01-01-2021

PCR

01-02-2021 01-03-2021

Antigen

01-04-2021

Kilde:

Danmarks Statistik på baggrund af data fra Statens Serum Institut.

Det daglige antal nyindlagte med covid-19 (Figur 4.2) følger smitteudviklingen

med cirka 14 dages forsinkelse. Hvor det daglige antal registrerede smittede

toppede i midten af december (før juleferien), toppede det daglige antal ny-

indlagte med covid-19 omkring nytår, hvorefter det faldt og fra starten af fe-

bruar nåede samme niveau, som det havde i starten af december.

Figur 4.2

Dagligt antal nyindlagte med covid-19, november 2020-april

2021

250

Antal nyindlagte med covid-19

200

150

100

01-11-2020

01-12-2020

01-01-2021

01-02-2021 01-03-2021

01-04-2021

Kilde:

Danmarks Statistik på baggrund af data fra Statens Serum Institut og regionerne.

Det daglige antal covid-19-relaterede dødsfald følger de daglige smittetal med

yderligere cirka 14 dages forsinkelse (Figur 4.3). Det toppede i midten af ja-

nuar, hvorefter det faldt frem mod udgangen af marts, hvorefter det lå stabilt

på samme niveau, som det gjorde inden indgangen til december.

Figur 4.3

Dagligt antal covid-19-relaterede dødsfald, november 2020-

april 2021

Antal dødsfald relateret til covid-19

01-11-2020

01-12-2020

01-01-2021

01-02-2021 01-03-2021

01-04-2021

Kilde:

Danmarks Statistik på baggrund af data fra Statens Serum Institut og regionerne.

På plejecenterområdet viste de nationale overvågningsdata en stigende

smitte, svarende til den stigende smitte, der sås i resten af befolkningen. Da-

taene viser også, at den stigende covid-19-relaterede dødelighed var særligt

udbredt blandt borgere på plejecentre, og at det særligt var Region Hovedsta-

den, der var hårdt ramt. Vi rapporterer disse data i delrapport 2.

4.1.2

Nationale tiltag

Boks 4.1 giver et overblik over væsentlige tiltag, der blev taget i perioden. For

et fuldt overblik henvises til den online tidslinje, der er offentligt tilgængelig

via VIVEs hjemmeside, www.vive.dk/temaer-covid-19-på-plejehjem-og-i-

hjemmeplejen.

Boks 4.1

Overblik over epidemihåndteringen fra november 2020 til april

2021

November 2020

▪

Sundhedsmyndighederne iværksætter en række indsatser til at be-

grænse smitten lokalt i 11 kommuner på Vestegnen, herunder bl.a.

etablering af en task force, styrket opsporing og intensiveret testind-

sats (02.11.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet).

▪

Regeringen beslutter, at alle minkbesætninger i Danmark skal slås ned,

da minkavl vurderes at indebære en risiko i forhold til mulighederne for

at forebygge covid-19 med vacciner (04.11.2020 pressemøde, Statsmi-

nisteriet).

▪

Der nedsættes en ekspertgruppe, der skal afklare, hvordan og hvorvidt

antigentest kan anvendes som del af den samlede testindsats

(02.11.2020 notat, Statens Serum Institut).

▪

Statens Serum Institut igangsætter en spørgeskemaundersøgelse om

kommunernes hygiejneindsats (31.03.2021 rapport, Statens Serum In-

stitut).

▪

Vaccination planlægges og forventes påbegyndt omkring årsskiftet

(26.11.2020 rapport, Sundhedsstyrelsen).

December 2020

▪

Smitten stiger – særligt i region Hovedstaden – hvor der er indført be-

søgsrestriktioner på flertallet af plejecentre.

Antigentest bliver del af den offentlige testindsats (10.12.2020 nyhed,

Sundheds- og Ældreministeriet).

Skolebørnene sendes hjem, først til fjernundervisning og så forlænget

juleferie, og de offentligt ansatte anbefales at arbejde hjemmefra i det

omfang, det er muligt (15.12.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og

Ældreministeriet).

▪

Besøgsrestriktionerne lempes, så flere besøg kan foregå i borgernes

egne boliger, og der gives undtagelse fra det generelle forsamlingsloft

på 10 personer, så der kan samles op til 50 beboere plus personale i

forbindelse med interne jule-/nytårsarrangementer på plejecentrene

(17.12.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet).

▪

Vaccinationsindsatsen påbegyndes på plejecentrene. Borgere samt det

personale, der er på arbejde, får første stik (27.12.2020 nyhed, Sund-

hedsstyrelsen).

▪

Regeringen melder ud, at kommunernes hygiejneindsats på plejecen-

trene skal styrkes. Hvor det er nødvendigt, skal hygiejnen løftes med

assistance fra specialiserede hygiejnesygeplejersker (29.12.2020 pres-

semøde, Statsministeriet).

▪

Forsøg med antigentest til screening af personale på plejecentre påbe-

gyndes på 11 plejecentre i 3 kommuner i Region Hovedstaden (Dan-

marks Radio 16.05.2021).

Januar 2021

▪

Første runde af vaccination på plejecentre afsluttes, og vaccination af

ældre borgere i hjemmeplejen samt ældre over 85 år påbegyndes

(05.01.2021 pressemøde, Statsministeriet).

▪

Der træffes beslutning om ikke at tilbyde antigentest til screening af

personale på plejecentre, men i stedet at øge kadencen for systema-

tiskscreeningstest med PCR, først fra hver anden uge til en gang pr.

uge og senere til to gange pr. uge (27.01.2021 notat, Kommunernes

Landsforening).

▪

Ansvaret for implementering af antigentest som screening til personale

på plejecentre flyttes fra Sundhedsministeriet til Justitsministeriet.

Sundhedsstyrelsen etablerer en hjemmeside med anbefalinger til kom-

munerne specifikt for hvad angår hygiejne på ældreområdet

(18.01.2021 hjemmeside, Sundhedsstyrelsen).

▪

Der gennemføres en ressortomlægning, hvormed ældreområdet flyttes

fra Sundheds- og Ældreministeriet til Social- og Indenrigsministeriet

(21.01.2021 pressemeddelelse, Statsministeriet).

▪

Regionerne modtager halvt så mange vaccinedoser som forventet og

sætter udrulningen af vaccinationsplanerne for nye grupper på pause

(22.01.2021 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

▪

Tilbuddet om antigentest som screening får førsteprioritet til personale

på plejecentre (28.01.2021 skriftligt oplæg, Sundhedsministeriet &

Justitsministeriet).

Februar 2021

▪

Vaccinationsindsatsen fortsættes til ældre på plejecentre, ældre i

hjemmeplejen samt ældre over 85 år (03.02.2021 nyhed, Statens Se-

rum Institut; 03.02.2021 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

▪

Nye forsendelser af mærket AstraZeneca prioriteres til plejepersonalet,

fordi de ikke er godkendt til ældre over 65 år (22.02.2021 rapport,

Sundhedsstyrelsen).

▪

Sundhedsstyrelsen udgiver en rapport om kommunernes hygiejneind-

sats (25.02.2021 rapport, Sundhedsstyrelsen).

Marts 2021

▪

Sundhedsstyrelsen indskærper, at vaccinerne skal anvendes inden for

de udmeldte rammer – og fx ikke til personalets pårørende (07.03.2021

brev til regionerne, Sundhedsstyrelsen).

▪

Der etableres et udkørende vaccinationstilbud til de borgere, der ikke

selv har mulighed for at transportere sig hen til et vaccinationssted

(04.03.2020 notat, Sundhedsstyrelsen).

▪

AstraZeneca-vaccinen pauseres som følge af indrapportering af alvor-

lige bivirkninger (11.03.2021 notat, Sundhedsstyrelsen).

Besøgsrestriktioner lempes på plejecentre, hvor mere end 80 % af be-

boerne er færdigvaccinerede (18.03.2021 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

Statens Serum Institut udgiver en rapport, hvor de finder sammenhæng

mellem covid-19-smitte og tilstedeværelsen af en kommunal hygiejne-

organisation (31.03.2021 rapport, Statens Serum Institut).

April 2021

▪

90 % af de ældre på plejecentre og i hjemmeplejen er færdigvaccine-

rede (09.04.2021 nyhed, Statens Serum Institut).

Blandt personalet er 26 % færdigvaccinerede, mens 62 % har fået før-

ste stik (09.04.2021 nyhed, Statens Serum Institut).

AstraZeneca-vaccinen tages ud af vaccinationsprogrammet – og de

ansatte, der har fået første stik med AstraZenaca, får tilbudt ny vaccine

fra Pfizer eller Moderna (14.04.2021 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

▪

Sundhedsstyrelsen udgiver en rapport om forebyggelse af smitte-

spredning, hvor rengøring af kontaktflader og god håndhygiejne frem-

hæves som hovedprioritet (16.04.2021 rapport, Sundhedsstyrelsen).

▪

Sundhedsstyrelsen skærper kriterierne for, hvornår personale i sund-

heds-, ældre- og socialsektoren kan tilbydes en fremskyndet vaccina-

tion (21.04.2021 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

Note:

Fjernundervisning indføres fra 5. klasse og op fra 15.12. Den forlængede juleferie indføres for

alle skolebørn fra den 21.12.

Vi har ikke kunnet få oplyst det præcise tidspunkt ved interview, men det fremgår, at det er

sket i ugerne efter beslutningen om ikke at implementere tilbuddet om antigentest som

screening til personale på plejecentre.

Det fremgår af boksen, at november måned var kendetegnet ved håndtering

af minksituationen i Region Nordjylland, håndtering af stigende smitte i hoved-

stadsområdet samt forberedelse af den nationale vaccinationsstrategi samt

og drøftelse af, hvordan antigentest kunne anvendes som del af den offentlige

testindsats.

I januar 2021 skete desuden en ressortomlægning, hvor ansvaret for ældreom-

rådet blev flyttet fra Sundheds- og Ældreministeriet til Social- og Indenrigsmi-

nisteriet. Mange plejecentre var ramt af besøgsrestriktioner som følge af de

stigende smittetal og dermed følgende påbud om restriktioner fra Styrelsen

for Patientsikkerhed. Restriktionerne blev lempet en anelse op mod jul, så flere

besøg kunne foregå i borgernes egne hjem – også selv om det indebar, at de

pårørende skulle bevæge sig gennem plejecentrenes fællesarealer. Samtidig

gav man plejecentrene undtagelse for det generelle forsamlingsforbud med

tilladelse til at samles 50 borgere plus personale ved jule- og nytårsarrange-

menter, hvor de pårørende dog ikke havde mulighed for at deltage.

I juleferien skete der et afgørende vendepunkt i epidemihåndteringen, idet man

gik i gang med at vaccinere mod covid-19. De ældre på plejecentrene blev i den

forbindelse prioriteret som de første sammen med det personale, der var på ar-

bejde, idet også de blev tilbudt vaccination samme dag som de ældre. Herefter

påbegyndtes vaccinationen af borgere i hjemmeplejen og borgere over 85 år.

Vaccinationsindsatsen blev undervejs i forløbet forsinket, idet man modtog

færre vaccinedoser end forventet. AstraZeneca-vaccinen – der var tiltænkt en

central rolle i vaccinationen af medarbejderne på plejecentre og i hjemmeplejen,

fordi den ikke var godkendt til borgere over 65 år – måtte derudover trækkes til-

bage som følge af rapporter om alvorlige bivirkninger. Hen mod slutningen af

marts var man imidlertid nået så langt med vaccinationerne, at besøgsrestriktio-

nerne kunne lempes på plejecentre, når mere end 80 % af borgerne var færdig-

vaccinerede. Der var fortsat grupper af borgere i hjemmeplejen samt personale

på plejecentre og i hjemmeplejen, der ikke var vaccineret. I starten af april var

det således kun 26 % af personalet på plejecentre og i hjemmeplejen, der var

færdigvaccineret. 62 % havde fået første stik.

I midten af december blev antigentest introduceret som del af den offentlige

testindsats, hvor de i første omgang blev prioriteret til borgere i udsatte områ-

der. I juleferien gennemførtes et pilotforsøg med antigentest til screening af

personalet på plejecentre i tre kommuner i Region Hovedstaden. Pilotforsøget

viste både muligheder og udfordringer ved den model for screening med anti-

gentest, der blev afprøvet. På denne baggrund blev det i stedet besluttet at

øge frekvensen af screening med PCR til personalet på plejecentre, så der

blev givet tilbud først om én og senere om to ugentlige PCR-test i kommuner

med høj smitte (i stedet for en test hver anden uge, som det hidtil havde væ-

ret tilfældet) (27.01.2021 notat, Kommunernes Landsforening). Beslutningen

om ikke at antigentest-screene personalet stod i modstrid med de politiske

prioriteringer, og fra midten af januar flyttede man ansvaret for implemente-

ring af antigentest som screening til personale på plejecentre fra Sundhedsmi-

nisteriet til Justitsministeriet.

Tilbuddet om antigentest som screening til per-

sonalet på plejecentre og i hjemmeplejen blev herefter implementeret i kom-

munerne.

I november-december gennemførte Statens Serum Institut en spørgeskema-

undersøgelse af hygiejneindsatsen i landets kommuner, der viste, at der sta-

dig var mange kommuner, der ikke havde etableret en hygiejneorganisation

(31.03.2021 rapport, Statens Serum Institut). Sundhedsstyrelsen fulgte i januar

op med en temahjemmeside med konkrete retningslinjer om, hvordan kommu-

nerne kunne arbejde med at forbedre hygiejnen på ældreområdet, og i februar

udgav de en analyse af, hvad der kan gøres for at sikre en bedre hygiejne

(25.02.2021 rapport, Sundhedsstyrelsen). I marts fandt Statens Serum Institut

Det skete, så vidt VIVE har forstået, inden ressortomlægningen, der blev meldt ud fra Statsministeriet

den 21.1.2021 (21.01.2021 pressemeddelelse, Statsministeriet)

endvidere en sammenhæng mellem kommunernes smittehåndtering og tilste-

deværelsen af en kommunal hygiejneorganisation (31.03.2021 rapport, Sta-

tens Serum Institut). I april offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en rapport, der

samlede anbefalinger om forebyggelse af smittespredning af covid-19. En af

hovedpointerne var her god håndhygiejne og rengøring af kontaktflader

(16.04.2021 rapport, Sundhedsstyrelsen).

Hvad siger interviewpersonerne?

Interviewpersonerne er optaget af de udbrud med smitte og den dødelighed,

der har været blandt ældre borgere på plejecenter i perioden omkring årsskif-

tet 2020/2021. Mange af interviewpersonerne kommer fra hovedstadsområ-

det, hvor smitten var størst, og de drøfter, om der måske gik for lang tid, før

man satte ind med den generelle nedlukning af samfundet, hvor bl.a. skole-

børnene blev sendt på en lidt længere juleferie. De fremhæver, at det ikke er

muligt at holde smitten ude fra plejecentrene, når smitten stiger i samfundet

som helhed, og plejepersonalet fx har børn i skole og daginstitution.

Ingen af interviewpersonerne er kritiske over for beslutningen om at give mere

fleksible rammer for besøg på plejecentre med besøgsrestriktioner op mod ju-

leferien – heller ikke selvom det indebærer, at de pårørende skulle bevæge sig

gennem plejecentrenes fællesarealer. Derimod er der flere, der tilkendegiver

forundring over, at der blev givet tilladelse til, at borgere på plejecenter kunne

mødes op til 50 personer plus personale til jule- og nytårsmiddage på et tids-

punkt, hvor smitten var så udbredt, som den var, og hvor pårørende var afskå-

ret fra at besøge de ældre.

Antigentest er et emne, der fylder meget ved interview – og mange henviser til

mediernes dækning. Nogle interviewpersonerne mener, at det var en fejl, at

antigentest ikke blev implementeret tidligere. De betoner, at de private leve-

randører var klar allerede fra starten af december. Andre fremhæver, at tilbud-

det om screening med antigentest til personale på plejecentre ikke gav me-

ning, da testen ikke kunne foretages ved indgangen til et vagtskifte. Der er in-

gen, der rejser spørgsmål ved beslutningen om at øge frekvensen af PCR-test

af personalet.

Vaccinerne fremstår for interviewpersonerne som den helt afgørende årsag til,

at der trods alt ikke var flere ældre borgere på plejecenter, der døde i forbin-

delse med smittebølgen ved årsskiftet 2020/2021. Interviewpersonerne roser,

at borgere på plejecentre var de første, der blev vaccineret – men fremhæver,

at der gik for lang tid, før alle borgerne i hjemmeplejen var vaccineret, og at

der stadig (på interviewtidspunktet) er udfordringer med vaccination af perso-

nalet på plejecentre og i hjemmeplejen.

Ressortomlægningen har i henhold til interviewpersonerne ikke påvirket epi-

demihåndteringen på ældreområdet i negativ retning, bl.a. fordi de ledere og

medarbejdere i Sundhedsministeriet, der arbejdere på området, først blev

overflyttet til Social- og Ældreministeriet i løbet af foråret – og bl.a. fordi der

blev truffet beslutning om ikke at overflytte Sundhedsstyrelsens Ældrekontor

til Socialstyrelsen, men at fastholde det i Sundhedsstyrelsen

Hygiejne fremstår retrospektivt – for interviewpersonerne – som ét af de mest

væsentlige indsatsområder, hvis man vil forebygge fremtidige udbud med

smitsomme sygdomme.

4.2

Test og smitteopsporing

I de ovenstående kapitler har vi beskrevet, hvordan man, efter et forår med

store testkapacitetsudfordringer, hen over sommeren 2020 fik succes med at

skabe en i høj grad velfungerende test- og smitteopsporingsindsats, der bl.a.

var baseret på screeningstest (med PCR) til personalet på plejecentre og i

hjemmeplejen. Screening kan imidlertid ikke stå alene, og derfor er det fortsat

afgørende, at man kan sætte ind med smitteopsporing og test af nære kontak-

ter i de tilfælde, hvor der lokalt er eksempler på smitte.

I efteråret steg smitten, og der opstod ventetider på test, både for borgere og

personale på plejecentre. Personalet kunne principielt set teste hinanden og

bruge de hvide testcentre, men der var udfordringer med ventetid på test af

borgerne. Interviewpersonerne fortæller således, at de i nogle tilfælde skulle

vente flere dage, før de kunne få de regionale mobile enheder ud for at gen-

nemføre test på plejecentrene, samt at der også var eksempler på tilfælde,

hvor der gik lang tid, mens de skulle vente på svar.

I denne situation ville det være logisk, at samfundssporet kunne hjælpe sund-

hedssporet og omvendt – samt at der kunne samarbejdes flydende på tværs

af regionsgrænser, så regioner med lav smitte kunne hjælpe regioner med høj

smitte. En række tekniske detaljer vanskeliggjorde imidlertid dette, bl.a. fordi

der rent teknisk var forskel på størrelsen af de rør, der blev brugt i de forskel-

lige spor – og det derfor ikke var muligt fx at lade sundhedssporet teste prø-

ver fra samfundssporet eller omvendt.

I denne kontekst opstod der en stigende interesse for antigentest (kvik/lyn-

test), der gennem en periode havde været tilgængelige på det private marked.

Testene havde (sammenlignet med de PCR-test, man indtil nu havde baseret

den nationale testindsats på) en lavere grad af præcision, og næsepodningen i

Det blev i denne forbindelse præciseret, at de skulle bistå og løse opgaver for Social- og Ældremini-

steriet, se også gennemgangen af lovgrundlaget i den tværgående analyse (ref skal indsættes).

forbindelse med antigentest var for mange en enormt ubehagelig oplevelse.

Ikke desto mindre blev testene anvendt i voksende omfang, fx af private virk-

somheder, der ønskede at lade deres medarbejdere gå på arbejde frem for at

arbejde hjemmefra, samt af privatpersoner, der ønskede hurtigt svar på, om

de var smittet, så de på denne baggrund kunne træffe et oplyst valg om, hvor-

vidt de kunne (eller burde afholde sig fra at) mødes med ældre og sårbare

venner og familiemedlemmer.

Fra centralt hold var man længe tilbageholdende i forhold til at anvende anti-

gentest i den nationale testindsats. Det var særligt den lavere præcision af

testsvarene, der gjorde myndighederne tilbageholdende. Samtidig henvendte

flere kommuner sig til KL vedrørende validiteten af antigentest, herunder

hvorvidt de kunne stå i stedet for PCR. De private leverandører pressede på

og argumenterede for, at testene var meningsfulde, og fra nationalt hold blev

der sat et arbejde i gang med at oplyse sagen og undersøge, hvordan og

hvorvidt antigentest kunne indgå som del af den samlede nationale teststra-

tegi.

Den 11. november offentliggjorde Statens Serum Institut et notat fra den 2. no-

vember, hvor en ekspertgruppe anbefalede, at

”PCR-test (state of the art) skal

anvendes til national screening og diagnostik” af COVID-19-smitte, men at an-

tigentest potentielt kan ”anvendes som supplement til PCR-testen, hvor det

ikke er muligt at anvende PCR-test pga. tidsfaktoren og logistik”,

herunder på

”[a]rbejdspladser og lignende med særlige risikoprofiler, f.eks. slagterier,

minkfarme”

(02.11.2020 notat, Statens Serum Institut). Anbefalingen fra sund-

hedsmyndighederne var, at antigentest

”ikke anvendes i det offentlige, lige-

som en negativ kviktest ikke kan erstatte den nuværende PCR-test, som bru-

ges i det offentlige testsystem (sundhedssporet og samfundssporet), f.eks. i

forhold til at vende tilbage til arbejde eller skole hurtigere”

(27.01.2021 notat,

Kommunernes Landsforening, oprindelige understregninger).

Den 10. december meldte regeringen ud, at antigentest skulle tages

”systema-

tisk i brug som en del af den offentlige coronaindsats”

(10.12.2020 nyhed,

Sundheds- og Ældreministeriet), og man bad Sundhedsstyrelsen om at

komme med anbefalinger til, hvordan antigentestene skulle bruges.

Den 18. december offentliggjorde Sundhedsstyrelsen sine konkrete anbefalin-

ger for brug af antigentest som et supplement til den eksisterende epidemi-

kontrol. Sundhedsstyrelsen anbefalede, at antigentest kunne være relevante

for udvalgte grupper, herunder udvalgte erhverv, eksempelvis på slagterier.

Derudover kunne antigentest

”på sigt”

også anvendes til personale på pleje-

centre (18.12.2020 nyhed, Sundhedsstyrelsen).

De test, der i begyndelsen var til rådighed, indebar, at der skulle stikkes en podepind cirka 10 centi-

meter op i næsen.

Antigentests blev i forlængelse heraf tilbudt i regi af TestCenter Danmark

(samfundssporet), men ikke i regionernes beredskab (sundhedssporet), hvor

ulemperne fortsat blev vurderet at overstige fordelene. TestCenter Danmarks

indsats med antigentests var todelt, således at man 1) opbyggede en række

store, centrale testcentre, hvor mange borgere på kort tid kunne møde op og

blive testet, og derudover 2) stillede en række mobile testenheder til rådighed.

Regionerne havde i starten af december indgået aftaler med en række private

leverandører om antigentest, herunder med brug af mobile enheder

(11.12.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet).

Interviewpersonerne fortæller, at der i starten var et forholdsvis begrænset

antal mobile enheder til rådighed, idet de private leverandører – i nogle til-

fælde – havde lovet mere, end de kunne holde. De fortæller også, at de i peri-

oden fra midten af december, hvor de mobile enheder med antigentest be-

gyndte at være til rådighed, prioriterede at sende enhederne ud til storcentre

og uddannelsesinstitutioner i udsatte boligområder, hvor der var lav tilslutning

til test, og hvor man derfor mente, at der var ekstra behov. De fortæller, at der

var tale om en bevidst prioritering af en knap ressource, som blev foretaget ud

fra et hensyn om at få flest muligt borgere testet, inden de skulle være sam-

men med deres familie i julen.

Journalister ved Danmarks Radio har afdækket, at der i Sundhedsstyrelsens

udkast til de anbefalinger, der jf. ovenfor blev offentliggjort den 18. december,

indgik

en anbefaling om

”hyppig screening (to gange ugentligt) af personale

på plejecentre og andre institutioner med personer i særlig risiko ved covid-

19”

(Danmarks Radio 04.02.2021). Udkastet (inklusive anbefalingen om hyp-

pige test af personale på plejecentre mv.) blev godkendt af Sundhedsministe-

ren den 16. december (Danmarks Radio 16.05.2021), men om aftenen den 17.

december blev ordlyden ændret efter ønske fra KL, så testene på plejecen-

trene i stedet blev præsenteret som noget, der kunne ske

”på sigt”

(Danmarks

Radio 04.02.2021; Berlingske 05.02.2021; Politiken 05.02.2021).

Sundhedsminister Magnus Heunicke har sidenhen forklaret, at den justerede

ordlyd var en nødvendig tilpasning i forhold til den virkelighed, som myndighe-

dernes anbefalinger skulle implementeres i, idet den systematiske antigen-

testning på plejecentrene på daværende tidspunkt ville have været en ureali-

stisk stor opgave (Jyllands-Posten 04.03.2021). Disse forklaringer findes også

repræsenteret ved interview, hvor det bliver fremhævet, at der både var travl-

hed i Sundhedsministeriet og i de øvrige involverede organisationer, bl.a. i for-

bindelse med arbejdet med forberedelse af den landsdækkende vaccinations-

indsats på plejecentre og i hjemmeplejen, som vi beskriver nedenfor.

Den 29. og 30. december blev der gennemført et forsøg med antigentest til

screening af plejepersonale i Region Hovedstaden. Forsøget i Region Hoved-

staden blev i henhold til interviewpersonerne gennemført, da der ikke længere

var behov for at disponere de mobile enheder til de udsatte boligområder, idet

den store testindsats inden jul var afsluttet. Hermed blev det muligt i stedet at

disponere de mobile enheder til plejecentrene – jf. Sundhedsstyrelsens ret-

ningslinjer. Forsøget blev gennemført ved, at Sundhedsministeriet rettede

henvendelse til en række kommuner i hovedstadsområdet, om de ville med-

virke, og på denne baggrund fik etableret en ordning, hvor de private leveran-

dører kørte ud til i alt 11 forskelige plejecentre i tre kommuner. Der blev kon-

stateret i alt 8 bekræftede smittetilfælde ud af 283 testede (2,8 %), og forsø-

get blev på denne baggrund udråbt som en succes (Danmarks Radio

16.05.2021). Forsøget viste dog samtidig, at der var en række udfordringer

forbundet med forsøgsmodellen, bl.a. fordi de private leverandører ikke kunne

være til stede på alle plejecentre på det tidspunkt, hvor personalet mødte ind

til en vagt. Det medvirkede ifølge interviewpersonerne til, at der blev rejst

spørgsmål, om den mobile testkapacitet ikke kunne bruges bedre på andre

måder. På møder den 5. og 6. januar blev det derfor besluttet

ikke

at imple-

mentere tilbuddet om antigentest som screening til personale på plejecentre,

men

i stedet

at øge indsatsen med screening via PCR, så personalet på pleje-

centrene og i hjemmeplejen nu skulle teste hinanden mere hyppigt.

Dokumenter, som VIVE har fået udleveret fra KL, viser, at KL den 6. januar af-

sendte en mail til landets kommunaldirektører, hvoraf det fremgik, at Sund-

heds- og Ældreministeriet samme dag, efter dialog med KL og Danske Regio-

ner, havde bedt om, at testkadencen på ældreområdet blev fordoblet fra én

test hver anden uge til én test hver uge som erstatning for

”… den kviktestning

med antigentest, som har været udmeldt fra staten tidligere. Det afgørende

har været at sætte testkadencen op og ikke introducere nye testtyper, som

skal håndteres parallelt med PCR-testene”

(27.01.2021 notat, Kommunernes

Landsforening). Den 15. januar fremgik det af en ny direktørmail fra KL til kom-

munaldirektørerne, at intensiteten skulle sættes yderligere op, således at der

nu skulle testes to gange om ugen i områder med forhøjet smitte (27.01.2021

notat, Kommunernes Landsforening).

Forløbet, der efterfølgende er dokumenteret via pressen, er følgende:

◼

På et pressemøde den 29. december meddelte sundheds- og ældremini-

steren, at der på baggrund af de stigende smittetal og af hensyn til bor-

gerne/beboerne løbende ville blive iværksat antigentest af plejecentres

personale,

”så vi hurtigst muligt kan få opdaget og få stoppet de her smit-

tekæder, før de når ind på vores plejehjem”

(29.12.2020 pressemøde,

Statsministeriet). Samtidig blev der som beskrevet ovenfor igangsat et

forsøg med antigentest som screening til plejepersonalet i Region Hoved-

staden.

◼

Den 4. januar gav KL’s direktør for sundhed og ældrepleje, Christian Hars-

løf, udtryk for forundring over den pludseligt positive indstilling til anti-

gentest, idet han til Politiken udtalte, at

”Sundhedsmyndighederne har

hele efteråret advaret mod brug af kviktest i relation til udsatte grupper.

Derfor undrer det også, at de nu faktisk anbefaler dem”

(Politiken

04.01.2021).

◼

Den 5. januar gjorde statsministeren det klart, at der ”er for få, der bliver

testet i de dage, vi er i nu. Regeringen har derfor besluttet, at myndighe-

derne hurtigst muligt skal sikre, at personalet på plejecentre i alle regio-

ner kan hurtigtestes” (05.01.2021 pressemøde, Statsministeriet). Statsmi-

nisterens udmelding blev af FOA modtaget med glæde, om end man

gerne havde set en tidligere og mere ambitiøs indsats (Politiken

06.01.2021, se også Politiken 07.01.2021). Samme aften som statsmini-

sterens udmelding kom Danske Regioner med et oplæg til, hvordan anti-

gentest konkret kunne indgå i forbindelse med en intensiveret, systema-

tisk testindsats af plejecenteransatte. I oplægget foreslog de, at man med

henblik på at stoppe smitten på landets plejecentre kunne tilbyde alle ple-

jecentre ”en hurtigtest (antigen) to gange ugentligt af deres personale”

(05.01.2021 notat, Danske Regioner).

◼

Den 6. januar – dagen efter statsministerens udmelding –

lagde Sund-

heds- og Ældreministeriet de netop annoncerede planer på hylden,

idet

man i stedet bad KL og Danske Regioner om at fokusere på PCR-test af

plejecentrenes ansatte (Berlingske 22.01.2021a). KL informerede som

ovenfor beskrevet kommunerne om denne beslutning via mail til kommu-

naldirektørerne (27.01.2021 notat, Kommunernes Landsforening).

◼

Fire dage senere, den 10. januar, stod det dog klart, at regeringens offici-

elle linje stadig var, at antigentest

skulle

anvendes på plejecentrene. Til

TV2 udtalte statsministeren således, at

”der skal kviktestes ude på lan-

dets plejecentre. Det har vi meget specifikt bedt myndighederne om at

sikre sker”

(TV2 Østjylland 10.01.2021)

◼

Omkring midten af januar blev ansvaret for implementering flyttet fra

Sundheds- og Ældreministeriet til Justitsministeriet. Justitsminister Nick

Hækkerup kritiserede kommunerne for i for lav grad at trække på de anti-

gentesttilbud, der fandtes (Berlingske 20.01.2021; Berlingske 21.01.2021;

Berlingske 27.01.2021). Efter et møde mellem landets borgmestre og mi-

nisteren blev det slået fast, at regeringen og kommunerne var enige om

”sætte turbo på mobile testenheder”,

særligt til landets største pleje-

centre mv. (22.01.2021 pressemeddelelse, Justitsministeriet).

◼

Den 28. januar formulerede Sundhedsministeriet og Justitsministeriet et

skriftligt oplæg med anbefalinger til prioritering af den tilgængelige anti-

gentestkapacitet. Af ministeriernes anbefalinger fremgik det, at man i

kommunernes og regionernes antigentestindsats skulle have som

første-

prioritet

at screene ansatte

”i pleje- og sundhedssektoren mv., hvor der

er personer i øget risiko for at blive alvorligt syge”

(28.01.2021 skriftligt

oplæg, Sundhedsministeriet & Justitsministeriet). Der skulle i udgangs-

punktet foretages antigentest de dage, hvor der ikke blev PCR-testet

(Ibid., se også Berlingske 30.01.2021). Sundhedsministeriets og Justitsmi-

nisteriets anbefalinger – herunder om at give plejecentre mv. førstepriori-

tet – trådte formelt i kraft den 1. februar (Danmarks Radio 16.05.2021).

◼

Et nyt udbud betød, at flere regioner skiftede leverandør den 1. februar,

og det viste sig at være endnu sværere end forventet at få samarbejdet

om test med antigentest på plejecentrene til at fungere. De fortsatte pro-

blemer med at udrulle antigentestene på plejecentrene gav anledning til

kritik, bl.a. fra sundhedsfaglige eksperter og ældreorganisationer som Æl-

dre Sagen og Alzheimerforeningen, der frygtede for smittekonsekven-

serne af den mangelfulde testindsats (Jyllands-Posten 05.02.2021a; Jyl-

lands-Posten 05.02.2021b). FOA’s sektorformand på området, Torben

Klitmøller Hollmann, gav udtryk for, at forløbet var

”tarveligt”,

og han

kaldte løftet om daglige tests for

”en stor fed løgn”

(Jyllands-Posten

05.02.2021b). Fra kommunerne lød det omvendt, at man gjorde, hvad

man kunne, og mindede om, at det er en sammensat og vanskelig opgave

at nå ud til plejecentrene (Jyllands-Posten 05.02.2021b).

◼

Den 7. februar fik problemerne med udrulningen af antigentest regionerne

til at opsige deres kontrakter med SOS international, der i forbindelse

med det nylige udbud havde vundet opgaven med at levere antigentest i

fire af landets fem regioner (Berlingske 07.02.2021). Fra KL opfordrede

man til

”et kursskifte, hvor man ikke bruger de private leverandører til at

pode på plejecentre, men at personalet selv gør det”

(Jyllands-Posten

08.02.2021). Også FOA opfordrede til at lade personalet teste hinanden,

som man nu længe havde gjort det med PCR-testene – som formuleret af

sektorformand Torben Klitmøller Hollmann:

”Vi har kvalificeret personale

til det på plejecentrene, og der ved man, hvornår personalet møder ind,

og hvornår der er vagtskifte, så testningen foregår, inden man går ind på

plejecentret, i stedet for at der kommer et privat firma og dukker op på

tilfældige tidspunkter”

(Jyllands-Posten 08.02.2021). Ordningen med an-

tigentest fortsatte dog, som den var igangsat, dvs. med antigentest, der

blev foretaget af en privat leverandør, som kørte rundt efter en køreliste

og således var til stede på det enkelte plejecenter i korterevarende, ud-

målte tidsintervaller, der ikke matchede med personalets vagtskifte.

Forløbet omkring antigentestene er blandt de mest kritiserede og diskuterede

elementer i epidemihåndteringen i dette kapitels tidsperiode. Eksperter har

fremhævet, at en tidligere og mere velfungerende antigentest-indsats sandsyn-

ligvis ville kunne have gjort en livreddende forskel i forhold til vinterens smitte-

stigninger på plejecentrene (Berlingske 29.12.2020; Berlingske 29.01.2021; Ber-

lingske 05.02.2021; Politiken 21.01.2021; Politiken 22.01.2021).

Interviewpersonerne har forskellige holdninger til og opfattelser af forløbet alt

efter, hvem de er, og hvordan de har taget del i processen. Nogle mener, at det

var en fejl, at antigentest ikke tidligere blev udrullet på plejecentrene. Andre

fremhæver, at det var urealistisk at få en velfungerende model for screening

med antigentest til at fungere i en situation, hvor regionale/private podere skal

køre rundt i bil fra plejecenter til plejecenter og ikke kan være til rådighed for

personalet på de tidspunkter, hvor de har behov for at blive testet.

De modeller for screening med antigentest, der efterfølgende blev introduceret

(selvtest ved vagtskifte), har klare fordele, idet personalet kan teste sig selv, og

de således kan gennemføre testen på de tidspunkter, der er relevante i forhold

til deres arbejde.

4.3

Vacciner

Dette kapitels tidsperiode bød på et altafgørende vendepunkt i epidemihånd-

teringen, idet der kom covid-19-vacciner på markedet, og det således blev

muligt at vaccinere sig til delvis immunitet samt lettere sygdomsforløb.

Der var hverken vaccinedoser eller infrastruktur til at vaccinere alle danskere

fra dag 1, og man var derfor tvunget til at prioritere mellem borgerne. I den of-

fentlige samtale op til de første vacciners ankomst var der sundhedsfaglige

eksperter, der lagde op til at begynde med vaccination af de ældste og mest

sårbare borgere (Jyllands-Posten 02.11.2020), men det var ikke den eneste

model, der var på bordet. EU-Kommissionen anbefalede fx at prioritere sund-

heds- og plejepersonalet først (dvs. personer, der qua deres arbejdsfunktion

var i tæt kontakt med – og dermed risikerede at smitte – et højt antal personer

i risikogruppen, hvis de blev smittet), for først derefter at gå videre til ældre

og sårbare borgere (Jyllands-Posten 18.11.2020; Jyllands-Posten 20.11.2020).

Der var også enkelte, der luftede muligheden for at begynde med de unge, da

det var blandt dem, at smitten var mest udbredt (Jyllands-Posten 02.11.2020).

Det blev i Danmark besluttet at lægge ud med at vaccinere de borgere, der

har størst risiko for et alvorligt forløb – dvs. ældre og syge borgere, herunder

borgere på plejecentre, samt udvalgt personale, som blev vurderet til at være i

øget risiko for smitte, og som varetog samfundskritiske funktioner i sundheds-

væsenet og ældreplejen. Dette blev valgt ud fra en vurdering af, at det var

den mest effektive måde at begrænse sygdom og død med covid-19

(26.11.2020 pressemøde, Sundheds- og Ældreministeriet; Politiken

26.11.2020).

Beslutningen om især at prioritere borgere med høj risiko for alvorlige forløb,

herunder beboere på landets plejecentre, nød generelt bred opbakning, både

fra borgere, politikere og eksperter (Berlingske 17.12.2020; Jyllands-Posten

23.12.2020; Jyllands-Posten 26.12.2020).

Alle interviewpersoner roser og fremhæver, at borgerne på landets plejecentre

blev vaccineret som de første – og der er også kun ros af den beslutning, der

blev foretaget, om at vaccinere personalet den samme dag som borgerne. In-

terviewpersoner rejser imidlertid spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke var alle

personaler, der fra starten blev tilbudt vaccine, og hvorfor der skulle gå så

lang tid, før personalet blev færdigvaccineret.

Vaccination af personalet

Synspunktet om, at man med fordel kunne gøre mere for, hurtigt at få front-

personalet vaccineret, var allerede til stede i mediedebatten i de første uger

og måneder af vaccinationsindsatsen. I januar opfordrede bl.a. Dansk Syge-

plejeråd, Lægeforeningen og FOA således til at rykke sundhedspersonale, ple-

jepersonale mv. frem i køen (foran de ældre og sårbare borgere) med henblik

på at adressere personalemangel som følge af den dengang nye, mere smit-

somme Alfa/B.1.1.7-coronavariant (Berlingske 09.01.2021; Politiken

09.01.2021).

FOA meldte om så omfattende personalemangel, at plejepersonale – af deres

arbejdsgivere – blev bedt om at møde ind på arbejde til trods for, at de var

nære kontakter til smittede (og altså til trods for, at de ifølge de gældende ret-

ningslinjer skulle isolere sig). Man frygtede, at det (uvaccinerede) personale

ville komme til at tage smitten med ind på plejecentre (og hospitaler), hvor den

så kunne sprede sig blandt beboere, patienter og/eller kolleger (Berlingske

19.01.2021; Jyllands-Posten 19.01.2021).

Ønskerne om en ændret vaccinerækkefølge blev afvist, både fra myndighe-

dernes og politikernes side (Berlingske 09.01.2021; Jyllands-Posten

09.01.2021; Politiken 09.01.2021). Den aftalte prioritering af målgrupper lå fast.

Det var de sårbare borgere, der skulle prioriteres først, og personalet på pleje-

centrene og i hjemmeplejen var prioriteret i målgruppe 4 – sammen med stør-

stedelen af personalet på sygehusene.

Vaccinerne til personalet blev i henhold til interviewpersonerne forsinket, fordi

der var forsinkelser i vaccineleverancerne, da der viste sig at være udfordrin-

ger i vaccinen fra AstraZeneca, og fordi der var større vaccineskepsis blandt

personalet på ældreområdet end på det øvrige sundhedsområde, hvilket igen

– ifølge interviewpersoner – skal ses i sammenhæng med gruppens uddannel-

sesmæssige baggrund.

Vaccinerne til Danmark kom overordnet set hurtigere end forventet, og det var

en stor succes for den samlede epidemihåndtering, at det allerede fra slutnin-

gen af december var muligt at tilbyde vaccination til de ældre og mest sårbare

grupper i Danmark. I starten var der imidlertid en række konkrete vaccineleve-

rancer, bl.a. fra Pfizer, der blev trukket tilbage, fordi der var så stort fokus på

at sikre kvaliteten og være helt sikre på, at der ikke var fejl i de vacciner, der

blev leveret. Det betød, at regionerne var nødt til at sætte indsatsen på pause

over for målgruppe 4 (hvor personalet i ældreområdet var placeret på linje

med personalet fra sygehusene). Borgere på plejecentre (målgruppe 1), bor-

gere i hjemmeplejen (målgruppe 2) og borgere over 85 år (målgruppe 3) blev

fortsat vaccineret i samme tempo, som vaccinerne blev leveret.

AstraZeneca-vaccinen blev prioriteret til personalet på ældreområdet (og an-

det personale i kritiske funktioner i sundhedsvæsenet), fordi den ikke var god-

kendt til ældre borgere. Den blev dog efterfølgende sat på pause som følge af

indmeldinger om alvorlige bivirkninger (11.03.2021 notat, Sundhedsstyrelsen)

og ultimativt taget ud af vaccinationsprogrammet (14.04.2021 nyhed, Sund-

hedsstyrelsen). Cirka 150.000 personer, primært plejepersonale o.l., havde på

det tidspunkt fået første stik med vaccinen.

Udfordringerne med forsinkelser i leverancerne og tilbagetrækningen af vacci-

nen fra AstraZeneca betød, at personalet på plejecentre oplevede, at der gik

lang tid, før de fik tilbud om vaccination (se også delrapport 4). De oplevede

også, at de skulle gå længe med uvished om, hvad der skulle ske i det speci-

fikke tilfælde, hvor de havde fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, men

ikke var færdigvaccinerede.

Statens Serum Institut har løbende monitoreret og offentliggjort sine data om

hyppigheden, hvormed personale på plejecentre og i hjemmeplejen er vacci-

neret. Det fremgår heraf, at der i april måned kun var 25 % af personalet, der

var færdigvaccineret, mens 62 % havde modtaget første stik. Den lave vacci-

nationsrate blandt personalet på plejecentre er i henhold til interviewperso-

nerne bl.a. udtryk for en generelt lav tilslutning til vaccination i denne mål-

gruppe. Interviewpersoner fortæller, at der er hele personalegrupper på nogle

plejecentre i udsatte boligområder med mange borgere af anden etnisk bag-

grund, der har valgt at takke nej til vaccination. De betragter den lave tilslut-

ning til vaccination som en betydelig udfordring i indsatsen og drøfter – bl.a.

på denne baggrund – om der kan gøres mere, og om der med rimelighed kan

stilles krav om, at personalet på ældreområdet lader sig vaccinere.

Der er mindst to pointer, som det er relevant at fremhæve i forhold til spørgs-

målet om vaccination af personalet. Den første handler om, at der fortsat er

borgere på plejecentre og i hjemmeplejen, der ikke er vaccineret, og at nogle

af disse borgere ikke er vaccineret, fordi de rent helbredsmæssigt ikke kan

tåle det, hvilket vil sige, at der er tale om en særligt sårbar gruppe, det er vig-

tigt at tage hensyn til. Den anden handler om, at det ifølge nogle interviewper-

soner måske nok vil være legitimt at stille krav om vaccination af personale,

der jf. ovenfor arbejder med særligt udsatte grupper, men at det ikke nødven-

digvis er hensigtsmæssigt, bl.a. som følge af de rekrutteringsudfordringer, der

er på ældreområdet (se også delrapport 6 for en præsentation af internatio-

nale studier vedrørende vaccination).

Borgere uden for plejecentrene

Borgere uden for plejecentrene var som ovenfor beskrevet prioriteret i mål-

gruppe 2 og 3, og vaccinationsindsatsen til disse grupper blev igangsat straks

efter vaccinationen af målgruppe 1 (borgere på plejecenter). I praksis viste der

sig imidlertid at være udfordringer med at vaccinere særligt de ældre borgere i

hjemmeplejen, fordi mange af dem ikke selv kunne transportere sig frem til

vaccinationsstedet, og det ikke – i starten – var muligt at tilbyde vaccination af

borgerne i eget hjem. Samtidig var der kritik i medierne af de demensramtes

plads i vaccinationskøen, idet det blev fremhævet som ulogisk, at deres plads

i køen skulle afgøres af deres boform (Jyllands-Posten 28.12.2020).

Mobilitetsbegrænsede ældre oplevede således transportudfordringer som

følge af, at vaccinationerne (i modsætning til på plejecentrene) i udgangs-

punktet foregik på store, centrale vaccinationscentre (Berlingske 06.01.2021;

Jyllands-Posten 08.01.2021). Og selvom man hurtigt besluttede at etablere

nogle mere lokale vaccinationstilbud (Jyllands-Posten 13.01.2021), var der

stadig mange, der oplevede problemer, fx med manglende vaccinationstider

og en generelt usmidig vaccinationsproces (Berlingske 22.01.2021b; Politiken

19.01.2021; Politiken 25.02.2021). Fra Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit

Nielsen, lød det således, at vaccinationerne havde

”kørt til ug på plejehjem-

mene, men lige nu har vi en sårbar målgruppe, som man ikke håndterer godt

nok”

(Jyllands-Posten 18.01.2021). Særligt i forhold til sengeliggende borgere,

der ikke bor på plejecenter, var der udfordringer, idet der ikke var tilbud om

Det er i øvrigt relevant at gøre opmærksom på, at interviewmaterialet til denne undersøgelse er ind-

samlet,

før den meget smitsomme og (sammenlignet med tidligere coronavarianter) mere vaccine-

undvigende omikron-variant tog over

. Interviewene blev altså gennemført i en kontekst, hvor vacci-

ner i højere grad end i dag både beskyttede den vaccinerede

den vaccineredes omgivelser. For-

udsætningerne er i dag anderledes, end da interviewene blev gennemført, idet vaccinernes dalende

effekt over for smittespredning har mindsket konsekvenserne af vaccinefravalg (for

omgivelserne

Om vaccinernes effekt vurderer Sundhedsstyrelsen i dag,

”at den generelle befolkning over 18 år er

godt beskyttet mod alvorlig covid-19-sygdom og indlæggelse efter 3. stik, og at personer under 18

år er godt beskyttet efter 2. stik. Det betyder ikke, at man ikke kan blive smittet med covid-19, da

vaccination har en lavere effekt over for smittespredning med omikron-varianten, men som vaccine-

ret er man godt beskyttet mod et alvorligt sygdomsforløb”

(26.04.2022 vaccinehjemmeside, Sund-

hedsstyrelsen).

liggende transport til vaccinationscentrene (Jyllands-Posten 19.02.2021), og

nogle af de mest sårbare borgere var derfor afskåret fra at blive vaccineret,

helt indtil man i marts – senere end i nabolande som Norge og Sverige – åb-

nede op for vaccination i borgernes eget hjem (Jyllands-Posten 02.03.2021;

Jyllands-Posten 03.03.2021a-b).

Sammenligning til sundhedsområdet

Flere interviewpersoner bemærker, at vaccinationen på ældreområdet gik

langsommere end vaccinationen på sygehusområdet. Her var personalet – li-

gesom personalet på ældreområdet – placeret i målgruppe 4, men der var

større tilslutning, og personalet blev ikke i lige så stort omfang ramt af de ud-

fordringer, der jf. ovenfor var med vaccinen fra AstraZeneca. Her var til gen-

gæld udfordringer med, at direktørerne i nogle regioner valgte at vaccinere sig

selv som nogle af de første. Det blev dækket af medierne, da direktører på

Herlev og Gentofte Hospital lod sig vaccinere i starten af januar (Berlingske

22.01.2021c, Politiken 26.01.2021), og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren

Brostrøm, var klar i sin kritik i forbindelse med sagen (Danmarks Radio

27.01.2021). Også efterfølgende viste der sig imidlertid at være udfordringer,

og i breve fra Sundhedsstyrelsen til regionerne blev det således ad flere om-

gange indskærpet, at vaccinationen af ansatte i henhold til den vedtagne stra-

tegi skulle prioriteres til

frontpersonale med tæt borgerkontakt

(25.01.2021

brev til regionerne, Sundhedsstyrelsen; 07.03.2021 brev til regionerne, Sund-

hedsstyrelsen) – og ikke til øvrige parter, idet det er

”afgørende for effekten af

vaccinationsindsatsen, som har til formål at forebygge alvorlige forløb eller

død efter COVID-19, og for tilliden generelt til vaccinationsindsatsen, at vacci-

nerne anvendes inden for de udmeldte rammer”

(07.03.2021 brev til regio-

nerne, Sundhedsstyrelsen).

Interviewpersoner fremhæver vaccinationsindsatsen som eksempel på, at

sundhedsområdet bliver prioriteret på bekostning af ældreområdet. Det hand-

ler både om, at borgerne på ældreområdet prioriteres efter deres boform og

den hjælp, de får fra kommunen, snarere end deres sygdomsmæssige pro-

blemstilling, og at prioriteringen internt på sygehusene har været uhensigts-

mæssig, idet det ikke kun er det frontlinjepersonale, der har med de mest

syge at gøre, der er prioriteret som de første – men også administrative med-

arbejdere samt ledende medarbejdere på direktørniveau.

4.4

Social kontakt

Som det fremgår af afsnit 4.1.2, så var epidemihåndteringen i begyndelsen af

dette kapitels tidsperiode – både på ældreområdet og i samfundet som helhed

– præget af et stærkt ønske om at fastholde tilgangen med

lokale

indgreb med

henblik på at slå ned på smitten der, hvor behovet fandtes. Myndighederne

var således tilbageholdende i forhold til at indføre generelle restriktioner i det

samlede samfund, om end den voksende og udbredte smitte betød, at rigtig

mange borgere på den ene eller anden måde

var

underlagt (i teorien lokale)

restriktioner. Først i december blev der indført deciderede nationale restriktio-

ner, herunder hjemsendelse af landets skolebørn til forlænget juleferie samt

en kraftig anbefaling om, at offentligt ansatte arbejdede hjemmefra, i det om-

fang det overhovedet var muligt. Senere på måneden gennemførte regeringen

en gradvis nedlukning af hele samfundet.

På ældreområdet holdt man – også i og efter december – fast i tilgangen med

lokale påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, men der var så mange af

disse påbud som følge af den omfattende smitte, at en meget høj andel af ple-

jecentrene endte med at være underlagt restriktioner på samme tid. Interview-

personer oplyser, at man oplevede et stort dilemma mellem på den ene side

behovet for at beskytte de ældre og på den anden side ønsket om at give bor-

gerne mulighed for at se og være sammen med deres pårørende, også i lyset

af de menneskelige omkostninger ved besøgsrestriktioner o.l., som tidligere

faser af epidemien havde synliggjort (jf. også afsnit 2.2 og 3.3).

I pressen fyldte disse dilemmaer meget. På en del plejecentre – i epidemiens

frontlinje – følte personalet fx, at den i deres øjne

for

tilbageholdende indstil-

ling til smittedæmpende restriktioner gjorde det til en umulig opgave at be-

skytte de ældre (Jyllands-Posten 10.12.2021; Politikken 07.12.2020). Persona-

leorganisationer som FOA råbte således op i forhold til det pres, de ansatte

oplevede, idet – med sektorformand, Torben Klitmøller Hollmanns ord –

”når

først smitten er inde, og der er ældre, som smittes og dør, så peger pilen jo al-

tid på kommunen og personalet, og så er det vores skyld, at vi ikke har passet

godt nok på beboerne”

(Jyllands-Posten 10.12.2021).

I medierne kunne man samtidig igen læse om omfattende (mentale og fysiske)

følgevirkninger af besøgsrestriktionerne (Berlingske 05.11.2020; Politiken

20.12.2020), og der blev bl.a. peget på massive oplevelser af isolation blandt

landets demente borgere (Jyllands-Posten 16.11.2020b). Pårørende italesatte,

at det særligt i forhold til gruppen af demente kan være svært at kompensere

for fysiske besøg, idet det er umuligt at have meningsfuld telefonisk eller on-

line kontakt med en dement (Jyllands-Posten 22.11.2020). Selvom kritisk syge

og døende borgere i princippet var undtaget fra besøgsrestriktioner, var der i

øvrigt eksempler på, at der ikke måtte komme vågekoner ind for at våge over

døende, der ikke havde pårørende til at sidde ved deres side (Jyllands-Posten

26.11.2020; Jyllands-Posten 03.12.2020). Organisationer som Ældre Sagen og

Alzheimerforeningen var meget aktive i deres kritik af besøgsrestriktionerne,

som de kritiserede for at være på kant med menneskerettighederne (Jyllands-

Posten 27.11.2020a-b). I december mindede Ældre Sagens direktør, Bjarne

Hastrup, bl.a. om, at godt 300 plejecenterbeboere indtil videre var døde efter

at være smittet med covid-19, hvilket han betegnede som

”frygteligt. Men i

samme periode er omkring 10.000 plejehjemsbeboere døde”

i alt (Jyllands-Po-

sten 09.12.2020). Også Institut for Menneskerettigheder og Det Etiske Råd

kritiserede restriktionerne for at være uproportionale i forhold til den situation,

vi som samfund stod i. Det Etiske Råds formand, Anne-Marie Gerdes, udtalte

bl.a.:

”Det eneste, man opnår, er, at man som myndigheder og plejecentre hol-

der ryggen fri og fremstår omsorgsfuld over for de gamle. Til gengæld sidder

de og har dårlig livskvalitet i den sidste del af deres liv”

(Jyllands-Posten

27.11.2020a).

Man valgte fra regeringens og myndighedernes side at løsne lidt op i forhold

til besøgsrestriktionerne i tiden op til jul. Fra den 17. december indførte man

således nogle mere fleksible regler for besøg på de (mange) af landets pleje-

centre, der som følge af påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed var under-

lagt besøgsrestriktioner (17.12.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Ældre-

ministeriet).

Man valgte derudover at give plejecentrene mulighed for at

holde jule- og nytårsaften for op til 50 beboere ad gangen (som en undtagelse

fra det ellers generelle forsamlingsloft på 10 personer) (17.12.2020 faktaark,

Sundheds- og Ældreministeriet). Sundheds- og ældreministeren slog samtidig

fast, at det var vigtigt, at kommunerne ikke overimplementerede besøgsre-

striktioner o.l., idet han i en pressemeddelelse udtalte:

”Jeg hører eksempler

på, at der rundt omkring er mere vidtgående lokale regler på plejehjem. Det er

ikke i orden, og det har jeg i dag understreget over for kommunerne i et brev”

(17.12.2020 pressemeddelelse, Sundheds- og Ældreministeriet). Interviewper-

sonerne fortæller om perioden omkring julen, at de anså det for at være et di-

lemma, at de pårørende på den ene side blev lukket ude fra de mange af ple-

jecentrene, hvor der gjaldt besøgsrestriktioner, mens personalet spiste mid-

dag med borgerne, og der således var større grupper af personaler og borgere

sammen på plejecentrene, samtidig med at man som familie ikke havde mulig-

hed for at være sammen med den ældre. Det anser de for at være et dilemma

og en form for fejlagtig prioritering af hensyn til den ældre i denne situation.

Mens diskussionerne om besøgsrestriktioner løbende fyldte i mediedagsorde-

nen, var det i sær i forbindelse med 2021-revisionen af epidemiloven, at emnet

for alvor fandt vej til den

(lands)politiske dagsorden

. Regeringen lagde her op

til at videreføre den eksisterende beføjelse til at lave besøgsforbud på pleje-

centre (Jyllands-Posten 20.01.2021a; Jyllands-Posten 20.01.2021c), hvilket

mødte højlydt kritik fra borgere, politiske partier og organisationer som Ældre

Sagen, Alzheimerforeningen, Institut for Menneskerettigheder og Det Etiske

Ældre på plejecentre med besøgsrestriktioner havde hidtil kunnet få besøg af én nærmeste pårørende

i egen bolig og yderligere to nære pårørende i besøgsrum (maksimalt to ad gangen). De mere flek-

sible regler gav mulighed for, at flere besøg kunne foregå i den ældres bolig. Der kunne – som hidtil

– kun være to besøgende ad gangen, men der blev mulighed for, at flere af besøgene kunne foregå i

den ældres bolig. Som udgangspunkt kunne således besøg fra både den nærmeste pårørende og de

to yderligere nære pårørende foregå i borgerens egen bolig – forudsat at plejecentrene kunne sikre

en sundhedsmæssigt forsvarlig gennemførelse af besøgene. På plejecentre med besøgs

forbud

måtte de ældre få besøg af én nærmeste (fast) pårørende.

Råd (Jyllands-Posten 20.01.2021a-c; Jyllands-Posten 06.02.2021). Den revi-

derede epidemilov

endte

med at give Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed

for at påbyde (lokale) besøgsrestriktioner, men hensynet til proportionalitet

blev skærpet, og borgernes retssikkerhed blev øget. Der blev således indført

krav om løbende efterprøvninger af, hvorvidt betingelserne for restriktioner

fortsat er til stede, og der blev indført en uafhængig klageinstans i form af An-

kenævnet for Besøgsrestriktioner (se lovgrundlaget, der er beskrevet i bilag til

den tværgående rapport).

Jævnfør afsnit 5.3, så bød dette kapitels tidsperiode på et vendepunkt i form

af vacciner, og dette fik også betydning i forhold til borgernes mulighed for

social kontakt. I marts, godt tre måneder efter den første dansker havde mod-

taget sit første stik, kunne Sundhedsstyrelsen således annoncere, at besøgs-

restriktioner blev ophævet på de plejecentre, plejeboliger, sociale institutioner

og aflastningspladser, hvor mere end 80 % af beboerne var færdigvaccinerede

(18.03.2021 nyhed, Sundhedsstyrelsen). Sundhedsstyrelsens anbefalinger om

fysisk afstand blev ligeledes tilpasset, så færdigvaccinerede igen med ro i ma-

ven kunne kramme deres nære (Politiken 28.03.2021). Den fornyede normali-

tet vagte stor glæde hos aktører, der i løbet af epidemien havde råbt vagt i

gevær i forhold til de menneskelige omkostninger af restriktionerne. Som for-

muleret af Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup:

”Det er et kæmpe skridt for

samfundet og et meget varmt skridt for ældre mennesker. (…) Vi bevæger os

ud af to meters afstand-tidsalderen og frem mod kramme-tidsalderen og

større frihed”

(Berlingske 28.03.2021).

Det er ikke muligt for os at vurdere, om den valgte afvejning af epidemikontrol

(restriktioner) vs. frihed til at leve livet, som man ønsker det, herunder at kunne

se sine kære, har været hensigtsmæssig eller ej, men vi kan konstatere, at der

har været oplevet et dilemma, og at der er tale om et væsentligt fokuspunkt i

forbindelse med fremadrettet epidemihåndtering. Interviewpersonerne er langt

hen ad vejen enige med hinanden om, at individet, borgeren og familien bør

vægtes højere, i det omfang det overhovedet er muligt. Generelt set er det såle-

des opfattelsen ved interview, at det så vidt muligt er de ældre selv, der skal

træffe beslutninger om, hvordan de vil leve deres liv, herunder om de vil se de-

res pårørende, også selvom det involverer en smitterisiko. Det er vigtigt at un-

derstøtte – bl.a. ved råd, vejledning og adgang til relevante værnemidler.

4.5

Hygiejne

I ugen mellem jul og nytår 2020 blev fokusset på hygiejneindsatsen på pleje-

centrene og i hjemmeplejen skærpet, idet det på et pressemøde i statsmini-

steriet blev slået fast, at hygiejnen

”om nødvendigt”

skal løftes med assistance

fra specialiserede sygeplejersker (29.12.2020 pressemøde, Statsministeriet).

Dette skete i forlængelse af, at Statens Serum Institut i slutningen af novem-

ber og starten af december havde gennemført en spørgeskemaundersøgelse

af kommunernes efterlevelse af eksisterende nationale retningslinjer

(31.03.2021 rapport, Statens Serum Institut). Undersøgelsen fandt, at de kom-

muner, der havde etableret en hygiejneorganisation, generelt set anførte, at

hygiejneorganisationen bidrog til brugbar oversættelse af Nationale Infekti-

onshygiejniske Retningslinjer

og samarbejde på tværs af kommunens fagom-

råder.

Det var imidlertid kun 61 ud af de 98 kommuner, der havde etableret

en hygiejneorganisation – og 16 af disse kommuner havde først gjort det i lø-

bet af 2020.

Sundhedsstyrelsen fulgte op med en hjemmeside med film og vejledninger til

konkrete retningslinjer om, hvordan kommunerne kunne styrke deres hygiej-

neindsats på ældreområdet i januar 2021 (18.01.2021 hjemmeside, Sundheds-

styrelsen). I februar udgav de herudover en analyse af kommunernes hygiej-

neindsats på ældreområdet, samt hvad kommunerne kunne gøre for at styrke

indsatsen på området (25.02.2021 rapport, Sundhedsstyrelsen). Af rapporten

fremgik det, at ledelsesmæssig opmærksomhed ofte er afgørende for en vel-

lykket hygiejneindsats, mens manglende viden og kompetencer om infektions-

hygiejne opleves som en udfordring i forhold til at holde en god hygiejne. Det

øgede fokus skærpede også opmærksomheden omkring, hvordan arbejdet

med hygiejne i praksis kan integreres som en del af kerneopgaven omkring at

understøtte borgernes oplevelse af værdighed, hvilket er centralt i forhold til

kommunernes arbejde (25.02.2021 rapport, Sundhedsstyrelsen).

Hygiejne har – jf. denne undersøgelse – været et tema fra starten, og Sund-

hedsstyrelsen argumenterede således allerede i forbindelse med epidemiens

begyndelse for at styrke kompetencerne på hygiejneområdet (10.03.2020 rap-

port, Sundhedsstyrelsen). Den viden, der findes på hygiejneområdet, er ikke

ny, men er udtryk for viden, der har eksisteret i årtier. Der er tidligere udarbej-

det retningslinjer, både af Statens Serum Institut

og af Sundhedsstyrelsen,

og der blev også løbende udarbejdet forskellige vejledninger under epidemien

(se online tidslinje på www.vive.dk/tema/covid-19-på-plejehjem-og-i-hjemme-

plejen).

Udfordringen på hygiejneområdet er, at de retningslinjer, der er, ikke bliver

fulgt, hvilket igen hænger sammen med ældreområdets struktur og organise-

ring. Interviewpersoner fremhæver det i denne forbindelse som en udfordring,

”det er det lavest uddannede personale, der passer de mest syge”

. Perso-

nalet har således brug for løbende sparring og supervision, hvis de skal opret-

holde en høj hygiejnestandard i arbejdet med de ældre. Her er det en udfor-

dring, at de i mange kommuner arbejder organisatorisk adskilt fra sygeplejen

https://hygiejne.ssi.dk/retningslinjer/nir

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/forebyggelsespakke-hygiejne

(Topholm & Holm-Petersen, 2022), hvilket igen skal ses i sammenhæng mel-

lem det todelte lovgrundlag og ældreplejens historiske udvikling som beskre-

vet i bilag til den tværgående analyse.

Statens Serum Institut offentliggjorte i marts 2021 en analyse af sammenhæn-

gen mellem tilstedeværelsen af en kommunal hygiejneorganisation og kommu-

nernes evne til at forebygge smitte på plejecentre. Af rapporten fremgik, at

der var en tydelig tendens til lavere smitte blandt plejecenterbeboere i kom-

muner med en etableret hygiejneorganisation sammenlignet med kommuner,

som ikke har etableret en hygiejneorganisation (31.03.2021 rapport, Statens

Serum Institut).

Sundhedsstyrelsen fremhævede igen hygiejne som et særligt vigtigt opmærk-

somhedspunkt i den sammenfatning af anbefalinger om forebyggelse og

håndtering af smitte med covid-19, som de udgav i april 2021. Her var hånd-

vask og rengøring af kontaktflader således fortsat blandt de vigtigste indsats-

områder (16.04.2021 rapport, Sundhedsstyrelsen).

4.6

Opsamling

Tredje fase bar præg af, at smitten i samfundet – og på plejecentrene – steg.

Nogle interviewpersoner drøfter, om der blev sat for sent ind med den gene-

relle nedlukning af samfundet, hvis ønsket var at beskytte de ældre på pleje-

centre og i hjemmeplejen. Når smitten stiger i befolkningen, så kan det ikke

undgås, at smitten bliver bragt ind – fx fordi personalet har børn, der går i

skole og daginstitution. Det gør det ligeledes relevant at teste – og ikke kun at

teste, når borgere og personale har symptomer.

Screeningstest blev fra efteråret 2020/2021 tilbudt til personalet på plejecen-

tre og i hjemmeplejen i en model, hvor personalet testede hinanden én gang

hver anden uge ved brug af PCR i områder med forhøjede smittetal. Fra no-

vember blev det drøftet, om antigentest – leveret via mobile enheder fra pri-

vate leverandører – kunne bruges som del af den offentlige testindsats. Mo-

dellen blev reelt set først implementeret fra udgangen af januar, mens det fra

starten af januar blev besluttet at øge kadencen af screeningstest med PCR,

så der nu blev testet først én og så to gange ugentligt (i stedet for én gang

hver anden uge). Beslutnings- og implementeringsprocessen omkring antigen-

testene var uskøn, og der er nogle interviewpersoner, der mener, at det er en

fejl, at antigentest ikke blev introduceret tidligere. Den model, der blev imple-

menteret, gav imidlertid ikke mening set fra udførernes perspektiv, bl.a. fordi

den ikke gav mulighed for test af personalet i forbindelse med vagtskifte (se

afsnit 4.2). Til gengæld kan man drøfte, om det ikke havde været oplagt at

øge intensiteten af test med PCR tidligere – og ikke først efter årsskiftet, hvor

smitten havde toppet. Dette var, så vidt VIVE har kunnet afdække, ikke på tale

på noget tidspunkt,

før

det på baggrund af forsøget med antigentest i Region

Hovedstaden stod klart, at der var en række uhensigtsmæssigheder ved

denne screeningsmodel.

Vaccinerne fremstår som afgørende årsag til, at smitten ikke spreder sig mere,

og der ikke var flere, der døde som følge af smitte med covid-19 i forbindelse

med smittebølgen omkring årsskiftet 2020/2021. De ældre borgere på pleje-

centrene blev vaccineret som de første, og det personale, der var på arbejde,

blev vaccineret samme dag. Efterfølgende opstod der imidlertid udfordringer,

både i forhold til vaccination af borgere i hjemmeplejen og i forhold til det per-

sonale, der ikke blev tilbudt vaccination, fordi de var på arbejde den dag, hvor

borgerne på plejecenter blev testet. Der ses en kontrast til sygehusområdet,

hvor der ses uhensigtsmæssige eksempler på direktører, der valgte at vacci-

nere sig selv, før såvel deres eget personale som borgere og personale i æld-

replejen var blevet vaccineret (se afsnit 4.3).

Analyser fra Statens Serum Institut fandt en klar sammenhæng mellem kommu-

nernes evne til at håndtere smitte og tilstedeværelsen af en lokal hygiejneorga-

nisation. Interviewpersoner fremhæver samtidig muligheden for sparring og su-

pervision fra de kommunale sygeplejersker som afgørende (se afsnit 4.5).

I perioden op til jul traf man beslutning om at lempe besøgsrestriktionerne på

de plejecentre, der er omfattet af påbud om besøgsrestriktioner, så flere be-

søg kunne foregå i de ældres boliger – også selvom det indebar, at de pårø-

rende skulle bevæge sig gennem fællesarealer. Der er blandt interviewperso-

nerne ingen kritik af denne lempelse. Derimod påtales det af flere interview-

personer, at der blev givet tilladelse til at samle op til 50 borgere plus perso-

nale til jul og nytår, når der samtidig var så høj smitte – både i samfundet ge-

nerelt og blandt ældre og personale på plejecentrene, at de pårørende blev af-

skåret fra at komme på besøg.

Konklusion og læresætninger

I dette afsnit samles op i forhold til det overordnede undersøgelsesspørgsmål

og de læresætninger, der kan drages på baggrund af denne delanalyse.

5.1

Konklusion

Formålet med undersøgelsen, som denne rapports analyse er en del af, er jf.

kapitel 1 at undersøge, i) hvordan vi som samfund var forberedt på en epidemi

på ældreområdet, samt ii) hvordan vi som samfund håndterede epidemien i

ældresektoren hen over 2020 og de første måneder af 2021.

Analysen viser, hvordan vi på mange måder var uforberedte på den epidemi,

der ramte landet, både i foråret 2020 og i forbindelse med årsskiftet

2020/2021. Årsags-virkningsmekanismerne er forskellige, idet der alt andet

lige blev bedre adgang til test og værnemidler i forbindelse med anden smitte-

bølge sammenlignet med den første, men der var fortsat (i begge smittebøl-

ger) udfordringer i forhold til hygiejne, ligesom adgangen til og brugen af test

spillede en rolle.

I epidemiens første fase

(kapitel 2) var håbet først, at sygdommen kunne ind-

dæmmes, og fokus var på det specialiserede sundhedsområde, hvor sygehu-

sene oprustede til at kunne håndtere eventuelle smittetilfælde. Hurtigt blev

inddæmningsstrategien imidlertid forladt til fordel for en afbødningsstrategi,

og der blev truffet en (markant) beslutning om nedlukning af store dele af

samfundet og indførelse af landsdækkende besøgsforbud på plejecentre. På

trods af de besøgsforbud, der blev indført, kom smitten ind, båret af persona-

let og borgere, der blev udskrevet (med covid-19) fra sygehuse – og hjulpet på

vej, bl.a. af generelle udfordringer med hygiejne samt en udpræget mangel på

rutine i forhold til smitteforebyggelse på plejecentrene og i hjemmeplejen. I

den første fase af epidemien var der ikke data om smitteudviklingen blandt

borgere og medarbejdere på plejecentre og i hjemmeplejen. Såvel test som

værnemidler var en mangelvare, og den kapacitet, der

var

til rådighed, blev alt

overvejende prioriteret til sygehusene.

I den anden fase

(kapitel 3) blev der etableret et omfattende system med na-

tional smitteovervågning, der bl.a. omfattede screeningstest (med PCR) af

personalet på ældreområdet. Dette medvirkede til, at man kunne sætte tidligt

og målrettet ind, når der lokalt på det enkelte plejecenter blev konstateret

smitte. Det nationale smitteovervågningssystem og muligheden for at sætte

ind lokalt i områder med forhøjet smitte gav de nationale myndigheder en fø-

lelse af at have styr på det, der måske varede for længe i lyset af de stadigt

stigende smittetal. Samtidig blev det besluttet kun at screeningsteste perso-

nalet én gang hver anden uge i områder med forhøjet smitte – på trods af at

Sundhedsstyrelsen allerede fra sommeren 2020 anbefalede test én gang om

ugen.

I den tredje fase

(kapitel 4) steg smitten igen, og interviewpersonerne drøfter,

om der måske blev sat for sent ind med den generelle nedlukning af samfun-

det, hvis ønsket var at forhindre smitte blandt de ældre på plejecentrene og i

hjemmeplejen. Det er ikke muligt at holde smitten ude, når personalet på ple-

jecentrene fx samtidig har børn, der går i skole og daginstitution. De pårø-

rende bør godt kunne få adgang under kontrollerede forhold, også i tilfælde af

høj smitte. Men det er vigtigt med test – både som screening og i forbindelse

smed opsporing af nære kontakter. Personalet blev tilbudt PCR-test som

screening, men kun hver anden uge. De pårørende havde mulighed for at blive

testet i de hvide telte, men her var der perioder med lang ventetid på test

(både adgang til og svar på test). Borgerne var ikke del af den nationale

screeningsindsats, og der var udfordringer med ventetid, både i forhold til ad-

gang til testtider og i forhold til svar på test. Det forsøg med antigentest, der

blev implementeret, gav kun begrænset mening, fordi det ikke var muligt for

personalet at blive testet, inden de gik på arbejde. Beslutningen om at øge in-

tensiteten af screening med PCR, så personalet blev testet først én og så to

gange om ugen i områder med forhøjet smitte, gav i høj grad mening, men

blev først implementeret i perioden efter årsskiftet, hvor epidemien var toppet.

Vaccination fremstår som den helt afgørende faktor i arbejdet med at bremse

smitteudviklingen hen over årsskiftet 2020/2021 – og i forhold til den efterføl-

gende mulighed for at ophæve besøgsrestriktionerne og normalisere hver-

dagslivet for de ældre i hjemmeplejen og på plejecentrene.

Hygiejnen er fortsat mangelfuld på ældreområdet, hvilket både hænger sam-

men med personalets uddannelsesniveau og det faktum, at hjemmeplejen i

mange kommuner arbejder organisatorisk adskilt fra hjemmesygeplejen. Hvis

der skal ske en bedre smitteforebyggelse i fremtiden, er det afgørende, at hy-

giejnen styrkes. Det kræver et tættere samarbejde mellem sygeplejerskerne

og social- og sundhedsvæsenet – og en stærk, kommunal hygiejneorganisa-

tion.

5.2

Læresætninger

Der er gjort mange væsentlige læresætninger i løbet af epidemien, og herun-

der om

balancen

mellem på den ene side hensynet om at undgå smitte, syg-

dom og død, og hensynet om at leve et godt og meningsfuldt liv. Her er der et

særligt dilemma for de ældre borgere, der er afhængige af hjælp og risikerer

at få smitten ind på denne måde (de kunne godt have en begrundet forvent-

ning om et generelt højt hygiejneberedskab), ligesom der er for de ældre, der

bor på plejecenter – og derfor

helt nødvendigt

både skal tage hensyn til sig

selv og andre. Her startede vi som samfund ud med at bruge nogle meget

grovkornede virkemidler i form af generel nedlukning af samfundet og efter-

følgende indførelse af et landsdækkende besøgsforbud på plejecentre, som vi

ikke efterfølgende har haft behov for at tage i brug.

virkemidler,

vi efterfølgende har taget i brug, og som vi også har haft gode

erfaringer med at tage i brug, omfatter i) smitteovervågning, ii) smitteopspo-

ring, iii) vaccination (af de ældre), samt iv) vaccination og test af personale og

pårørende. Her har frivillighed været det bærende princip, og man kan drøfte,

om det fortsat er meningsfuldt. I forhold til de ældre selv er der ingen af de in-

terviewpersoner, der har medvirket i denne analyse, der har ønsket andet end

frivillighed. I forhold til pårørende gør det samme sig gældende (man kan til-

skynde til test, men ikke kræve det). I forhold til personalet vurderer nogle in-

terviewpersoner, at det godt kunne indføres og bruges som et krav, at når og

hvis man vil arbejde med ældre og sårbare borgere, så kan man også godt

stille krav om, at man lader sig vaccinere. Men omvendt fremhæver de også,

at det er bedre, hvis man kan tilskynde til det – uden at sætte det som krav –

bl.a. (også) for at undgå uønskede opsigelser blandt personalet på ældreom-

rådet.

Teststrategien

har på nationalt niveau vist sig virkningsfuld, og der er gene-

relt set stor ros fra interviewpersonerne til det nationale system for smitte-

overvågning, der gør det muligt at identificere og sætte tidligt ind i tilfælde af

smitte lokalt på det enkelte plejecenter.

PCR-test

er den mest valide test, og

der er stor opbakning til, at vi som nation baserer den nationale overvågning

på denne testmetode. Intensiveringen af screeningstest med PCR fra én gang

hver anden uge til først én og så to gange om ugen er en forbedring, der dog

først kom sent i undersøgelsesperioden.

Antigentest

kan med sin hurtige

svartid anvendes som et meningsfuldt supplement, men man havde ikke fun-

det den mest hensigtsmæssige måde at bruge den på i forbindelse med epi-

demien med covid-19 i vinteren 2020/2021. Interviewpersonerne peger sam-

stemmende på en stor værdi af

selvtest ved vagtskifte

(for personalet) og fo-

reslår endvidere, at man kan stille test til rådighed for pårørende ved indgan-

gen til plejecentre.

Hvad angår håndtering af udbrud og smitte på plejecentre og i hjemmeplejen

er det vurderingen, at ledere og personale har udviklet gode rutiner, men at

der fortsat er udfordringer i forhold til

hygiejne.

Ved årsskiftet 2020/2021

fremstod ventetiden på adgang til PCR-test desuden som en udfordring for

borgerne.

Den hurtige adgang til PCR-test af medarbejdere og borgere betragtes gene-

relt set som et effektivt virkemiddel i den situation, hvor der er mistanke om

smitte. Men hvis ikke de regionale enheder kan rykke hurtigt ud, og hvis ikke

de praktiserende læger (eller plejepersonalet) vil påtage sig arbejdet med

PCR-test af beboerne, så kan der opstå udfordringer. Det forekommer værd at

drøfte, om det ikke kan gøres smartere end ved at sende en regional enhed ud

til plejecentrene i tilfælde af udbrud med smitte. Hvis poderne i testcentrene

kan præstere valide testsvar, bør fx social- og sundhedspersonalet på landets

plejecentre også kunne lære at gøre det.

Analysen sætter generelt set fokus på behovet for at integrere ældreområdet

som del af det samlede sundhedsvæsen. Heri indgår ikke kun det regionale

fokus på de patienter, der er potentielt syge, og som derfor skal udredes og

potentielt færdigbehandles, inden de kan udskrives fra sygehus. Her indgår

også fokus på alle de borgere, som kommunerne varetager velfærdsydelser til

– og herunder de ældre borgere, der får hjemme- og/eller sygepleje i egen bo-

lig eller på plejecenter. Her arbejder personalet alt overvejende alene, og der

er brug for yderligere kompetence og supervision, hvis deres (hygiejne)ind-

sats skal styrkes og smitsomme sygdomme forebygges i fremtiden.

Litteratur

Berlingske 10.03.2020: ”Her er scenariet, hvis en beboer på mit plejehjem får

coronavirus”. Af May Bjerre Eiby. https://www.berlingske.dk/kommentato-

rer/her-er-scenariet-hvis-en-beboer-paa-mit-plejehjem-faar-coronavirus

Berlingske 18.03.2020: ”Fagforeninger er tilfredse med nye retningslinjer for

coronatests”. Af Kristian Lindberg. https://www.berlingske.dk/nyheder/fag-

foreninger-er-tilfredse-med-nye-retningslinjer-for-coronatests

Berlingske 21.03.2020: ”Efter hidsig debat skærer WHO igennem: Masser af

test er bedste våben mod corona”. Af Michael Lund, Martin Borre og Tho-

mas Mikkel Mortensen. https://www.berlingske.dk/danmark/efter-hidsig-

debat-skaerer-who-igennem-masser-af-test-er-bedste-vaben-mod

Berlingske 24.03.2020: ”Nu advarer WHO: Danmark vil være lukket ned i må-

nedsvis uden skifte til aggressiv teststrategi”. Af Martin Borre og Helene

Kristine Holst. https://www.berlingske.dk/politik/nu-advarer-who-dan-

mark-vil-vaere-lukket-ned-i-maanedsvis-uden-skifte-til

Berlingske 25.03.2020a: ”Sundhedsstyrelsen vil teste 5000 danskere om da-

gen”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/sundhedsstyrelsen-

vil-teste-5000-danskere-om-dagen

Berlingske 25.03.2020b: ”WHO’s ekspert i Danmark siger klart, hvordan coron-

avirus bekæmpes. Men Danmark følger ikke kursen”. Af Helene Kristine

Holst og Martin Borre. https://www.berlingske.dk/samfund/whos-ekspert-

i-danmark-siger-klart-hvordan-coronavirus-bekaempes.-men

Berlingske 28.03.2020: ”Et whiskydestilleri i Køge sagde ja til at producere en

ny form for sprit – men købmandskabet er sat på hold”. Af Tine Kirkens-

gaard. https://www.berlingske.dk/samfund/et-whiskydestilleri-i-koege-

sagde-ja-til-at-producere-en-ny-form-for-sprit

Berlingske 02.04.2020: ”Første dag med flere test: »Det er så vigtigt at vide,

om man kan tage på arbejde eller ej«”. Af Frederikke Palmu Johansen og

David Rue Honoré. https://www.berlingske.dk/samfund/foerste-dag-med-

flere-test-det-er-saa-vigtigt-at-vide-om-man-kan-tage-paa

Berlingske 04.04.2020: ”Erwin Cordsen missede sit diamantbryllup og må

vinke til sin kone fra parkeringspladsen foran Netto: »Det har været

hårdt«”. Af Amalie Thieden. https://www.berlingske.dk/samfund/erwin-

cordsen-missede-sit-diamantbryllup-og-maa-vinke-til-sin-kone-fra

Berlingske 11.04.2020: ”Vi har hørt om børneforældrene – hvad gør vi med

»voksenforældrene«?”. Af May Bjerre Eiby. https://www.berling-

ske.dk/kommentatorer/vi-har-hoert-om-boerneforaeldrene-hvad-goer-vi-

med-voksenforaeldrene

Berlingske 13.04.2020: ”Ældre Sagen kræver handling: Ensomme, isolerede

ældre mistrives”. Af Kalinka Aaman Agger. https://www.berlingske.dk/sam-

fund/aeldre-sagen-kraever-handling-ensomme-isolerede-aeldre-mistrives

Berlingske 14.04.2020: ”Fagfolk kritiserer at voksne med smittede i hjemmet

må arbejde”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/fagfolk-kritise-

rer-at-voksne-med-smittede-i-hjemmet-maa-arbejde?referrer=RSS

Berlingske 16.04.2020a: ”FOA: Øget brug af værnemidler skal beskytte ældre

mod corona”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/foa-oeget-

brug-af-vaernemidler-skal-beskytte-aeldre-mod-corona

Berlingske 16.04.2020b: ”Skal børn nu afstå fra at se deres bedsteforældre?”.

Af Helene Kristine Holst og Lars Nørgaard Pedersen. https://www.berling-

ske.dk/samfund/skal-boern-nu-afstaa-fra-at-se-deres-bedsteforaeldre

Berlingske 23.04.2020: ”Styrelse erkender fejl: Plejehjemsbeboere må få

udendørs besøg”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/styrelse-

erkender-fejl-plejehjemsbeboere-maa-faa-udendoers-besoeg

Berlingske 04.05.2020: ”Sundhedsstyrelsen: Livskvalitet kan trumfe smitteri-

siko”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/sundhedsstyrelsen-

livskvalitet-kan-trumfe-smitterisiko

Berlingske 07.05.2020: ”Eksperter: Test og karantæne kan give Danmark »fan-

tastisk mulighed« for at åbne samfundet”. Af Michael Lund, Lars Nørgaard

Pedersen og Chris Kjær Jessen. https://www.berlingske.dk/nyheder/ek-

sperter-test-og-karantaene-kan-give-danmark-fantastisk-mulighed-for-at

Berlingske 21.05.2020: ”Knap 100 hospitalsansatte har anmeldt corona som

arbejdsskade”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/business/knap-100-

hospitalsansatte-har-anmeldt-corona-som-arbejdsskade

Berlingske 12.06.2020: ”Konservativ borgmester: Regeringen må finde bedre

løsninger for de ældre på plejehjem”. Af Sofia Osmani. https://www.ber-

lingske.dk/kommentatorer/konservativ-borgmester-regeringen-maa-finde-

bedre-loesninger-for-de

Berlingske 23.06.2020: ”De første ti sager om corona-arbejdsskader er aner-

kendt”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/de-foerste-ti-sager-

om-corona-arbejdsskader-er-anerkendt

Berlingske 26.08.2020: ”Regeringen lovede omgående coronatest af alle med-

arbejdere på plejehjem. I en stor hovedstadskommune venter de stadig”.

Af Flemming Steen Pedersen og Steffen Nyboe McGhie. https://www.ber-

lingske.dk/samfund/regeringen-lovede-omgaaende-coronatest-af-alle-

medarbejdere-paa-plejehjem

Berlingske 06.09.2020: ”Sygeplejersker og plejepersonale nægter at bruge fri-

dage på at blive coronatestet”. Af Joachim Talbro Paulsen.

https://www.berlingske.dk/danmark/sygeplejersker-og-plejepersonale-na-

egter-at-bruge-fridage-paa-at-blive

Berlingske 30.09.2020: ”»Der er ikke styr på det derude« – hård kritik af test-

kiks på plejehjem”. Af Flemming Steen Pedersen. https://www.berling-

ske.dk/samfund/der-er-ikke-styr-paa-det-derude-haard-kritik-af-testkiks-

paa-plejehjem

Berlingske 06.10.2020: ”Alzheimerforeningen i opråb til Folketinget: Kommuner

har frihedsberøvet plejehjemsbeboere i strid med loven. Kommentar”. Af

Birgitte Vølund og Nis Peter Nissen. https://www.berlingske.dk/kommenta-

rer/alzheimerforeningen-i-opraab-til-folketinget-kommuner-har

Berlingske 10.10.2020a: ”Udsatte ældre rammes af udvandet testplan for ple-

jehjem »Det handler jo om menneskeliv«”. Af Flemming Steen Pedersen.

https://www.berlingske.dk/samfund/udsatte-aeldre-rammes-af-udvandet-

testplan-for-plejehjem-det-handler-jo-om

Berlingske 10.10.2020b: ”Ældre Sagen sender nødråb til alle landets borgme-

stre: »Vi får hjerteskærende henvendelser«”. Af Flemming Steen Pedersen.

https://www.berlingske.dk/nyheder/aeldre-sagen-sender-noedraab-til-

alle-landets-borgmestre-vi-faar

Berlingske 05.11.2020: ”Ny kritik af coronaindgreb mod ældre: »Urimeligt og

uværdigt«”. Af Flemming Steen Pedersen. https://www.berlingske.dk/sam-

fund/ny-kritik-af-coronaindgreb-mod-aeldre-urimeligt-og-uvaerdigt

Berlingske 17.12.2020: ”Lys i mørket for udsatte ældre: Covidvaccine kommer

hurtigt til at redde liv på plejehjem”. Af Flemming Steen Pedersen.

https://www.berlingske.dk/samfund/lys-i-moerket-for-udsatte-aeldre-co-

vidvaccine-kommer-hurtigt-til-at-redde

Berlingske 29.12.2020: ”Anden bølge vokser den første over hovedet – og det

får tidligere direktør til at sende bredside mod regeringen: »Ildebranden er

simpelthen blevet for stor«”. Af Henriette Hejlskov. https://www.berling-

ske.dk/samfund/anden-boelge-vokser-den-foerste-over-hovedet-og-det-

faar-tidligere?referrer=RSS

Berlingske 06.01.2021: ”Nu begynder det logistiske vaccinemareridt for alvor:

»Det er en større opgave end på plejecentrene«”. Af Mathilde Graversen.

https://www.berlingske.dk/samfund/nu-begynder-det-logistiske-vaccine-

mareridt-for-alvor-det-er-en-stoerre

Berlingske 09.01.2021: ”Brostrøm står fast: Ældre og sårbare skal stå forrest i

vaccinekø”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/brostroem-

staar-fast-aeldre-og-saarbare-skal-staa-forrest-i-vaccinekoe

Berlingske 19.01.2021: ”Chefer beder plejepersonale med symptomer om at gå

på job”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/chefer-beder-pleje-

personale-med-symptomer-om-at-gaa-paa-job

Berlingske 20.01.2021: "Minister til kommunerne: Skynd jer at bestille lyntest”.

Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/minister-til-kommunerne-

skynd-jer-at-bestille-lyntest

Berlingske 21.01.2021: ”Kun tre gange har vi nærmet os at lynteste for fuld

kraft”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/danmark/kun-tre-gange-har-

vi-naermet-os-at-lynteste-for-fuld-kraft

Berlingske 22.01.2021a: ”Heunicke ville have lyntest på plejehjem – en uge se-

nere blev det droppet”. Af Christina Elkorn. https://www.berling-

ske.dk/samfund/heunicke-ville-have-lyntest-paa-plejehjem-en-uge-se-

nere-blev-det-droppet

Berlingske 22.01.2021b: ”Lars Biel blev indkaldt til vaccination 12. januar, men

ledte forgæves efter en ledig tid: »Man føler sig lidt snydt«”. Af Mathilde

Graversen. https://www.berlingske.dk/samfund/lars-biel-blev-indkaldt-til-

vaccination-12-januar-men-ledte-forgaeves

Berlingske 22.01.2021c: ”Er hospitalsdirektører frontpersonale? En hospitalsle-

delse har vaccineret tre direktører”. Af Mathilde Graversen.

https://www.berlingske.dk/samfund/er-hospitalsdirektorer-frontpersonale-

en-hospitalsledelse-har-vaccineret

Berlingske 27.01.2021: ”Konservative borgmestre: Nick Hækkerups kritik af

kommunernes coronaindsats er provokerende”. Af Sofia Osmani.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/konservative-borgmestre-nick-

haekkerups-kritik-af-kommunernes

Berlingske 29.01.2021: ”Flere test blev længe efterspurgt af plejehjem og æl-

dre, mens smitten fik lov til at sprede sig”. Af Helene Kristine Holst, Chri-

stian Birk, Michael Lund og Steffen Nyboe McGhie. https://www.berling-

ske.dk/samfund/flere-test-blev-laenge-efterspurgt-af-plejehjem-og-ael-

dre-mens-smitten-fik

Berlingske 30.01.2021: ”Efter speget forløb: Nu er strategien klar for lyntest”.

Af Flemming Steen Pedersen. https://www.berlingske.dk/samfund/efter-

speget-forloeb-nu-er-strategien-klar-for-lyntest

Berlingske 05.02.2021: ”Heunicke skal forklare kommuners indblanding i test-

prioritering”. Af Ritzau. https://www.berlingske.dk/politik/heunicke-skal-

forklare-kommuners-indblanding-i-testprioritering?referrer=RSS

Berlingske 07.02.2020: ”SOS International fyres som leverandør af lyntest”. Af

Ritzau. https://www.berlingske.dk/samfund/sos-international-fyres-som-

leverandoer-af-lyntest

Berlingske 28.03.2021: ”Ældre Sagen er begejstret: »Vi bevæger os mod

større frihed«”. Af Henrik Dannemand. https://www.berlingske.dk/nyhe-

der/aeldre-sagen-er-begejstret-vi-bevaeger-os-mod-storre-frihed

Danmarks Radio 27.01.2021: ”Brostrøm skælder ud: De sparsomme vacciner er

ikke til sygehusdirektører”. Af Thomas Prakash, Anders Heissel og Daniel

Myrup. https://www.dr.dk/nyheder/indland/brostroem-skaelder-ud-de-

sparsomme-vacciner-er-ikke-til-sygehusdirektoerer

Danmarks Radio 04.02.2021: ”KL omskrev pressemeddelelse fra Sundhedssty-

relsen: Plejepersonale kom bag i køen til lyntest”. Af Mathias Friis, Astrid

Fischer og Laura Marie Sørensen. https://www.dr.dk/nyheder/indland/kl-

omskrev-pressemeddelelse-fra-sundhedsstyrelsen-plejepersonale-kom-

bag-i-koeen-til

Danmarks Radio 16.05.2021: ”Mens smitte og dødsfald slog rekord, droppede

Sundhedsministeriet lyntest på plejehjem”. Af Laura Marie Sørensen, Astrid

Fischer, Mathias Friis og Lisbeth Quass. https://www.dr.dk/nyheder/ind-

land/mens-smitte-og-doedsfald-slog-rekord-droppede-sundhedsministe-

riet-lyntest-paa

Danske Regioner, 05.01.2021 notat: ”Intensiveret systematisk test af pleje-

hjemsansatte”. (tilgængeligt via Danmarks Radios hjemmeside:

https://www.dr.dk/static/documents/2021/05/07/intensiveret_systema-

tisk_test_af_plejehjemsansatte_479defb1.pdf) (senest tilgået den 30. maj

2022).

Justitsministeriet, 22.01.2021 pressemeddelelse: ”Enighed mellem justitsmini-

steren og kommuner om at sætte turbo på mobile testenheder”.

Jyllands-Posten 11.03.2020a: ”Tusindvis bliver berørt: Kommune har aflyst fo-

redrag, bankospil og kurser for at beskytte ældre”. Af Jesper Haue Hansen

og Tea Krogh Sørensen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12001267/tusindvis-bliver-beroert-kommune-har-aflyst-fore-

drag-bankospil-og-kurser-for-at-beskytte-aeldre/

Jyllands-Posten 11.03.2020b: ”Ældre Sagen: Det kan blive nødvendigt, at på-

rørende holder sig væk fra plejehjem”. Af Morten Zahle, Tea Krogh Søren-

sen og Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Ind-

land/ECE12001688/aeldre-sagen-det-kan-blive-noedvendigt-at-paaroe-

rende-holder-sig-vaek-fra-plejehjem/

Jyllands-Posten 14.03.2020: ”Kommuner skærer i rengøring hos ældre for at

mindske smitterisiko”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12010767/kommuner-skaerer-i-rengoering-hos-aeldre-for-at-

mindske-smitterisiko/

Jyllands-Posten 16.03.2020: ”Coronavirus har bidt sig fast i Danmark – nu skal

flere testes”. Af Hanne Fall Nielsen og Tea Krogh Sørensen. https://jyl-

lands-posten.dk/indland/ECE12013001/coronavirus-har-bidt-sig-fast-i-

danmark-nu-skal-flere-testes/

Jyllands-Posten 18.03.2020: ”»Så meget gør det ikke. Jeg vil hellere have, at

folk får det godt«”. Af Matias Seidelin, Simone Skyum og Thomas Vibjerg.

https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE12015472/saa-me-

get-goer-det-ikke-jeg-vil-hellere-have-at-folk-faar-det-godt/

Jyllands-Posten 19.03.2020: ”Sundhedspersonale skal arbejde, selv om de har

haft kontakt med coronasmittede”. Af Marchen Neel Gjertsen, Tea Krogh

Sørensen, Morten Zahle og Jesper Hvass. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12019895/sundhedspersonale-skal-arbejde-selv-om-de-har-

haft-kontakt-med-coronasmittede/

Jyllands-Posten 20.03.2020a: ”Ældre bliver efterladt i ensomhed: »Jeg kan

huske krigens afslutning, men dette…«”. Af Kenneth Thygesen og Jesper

Haue Hansen. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12015184/aeldre-bli-

ver-efterladt-i-ensomhed-jeg-kan-huske-krigens-afslutning-men-dette/

100

Jyllands-Posten 20.03.2020b: ”Professor efterlyser flere test af sundhedsan-

satte: »Så ved vi jo med meget stor sandsynlighed, at de er immune over

for smitten«”. Af Tea Krogh Sørensen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12024216/professor-efterlyser-flere-test-af-sundhedsansatte-

saa-ved-vi-jo-med-meget-stor-sandsynlighed-at-de-er-immune-over-for-

smitten/

Jyllands-Posten 20.03.2020c: ”Sundhedsansatte kæmper med at få adgang til

coronatest”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12024796/sundhedsansatte-kaemper-med-at-faa-adgang-til-co-

ronatest/

Jyllands-Posten 25.03.2020: ”Private virksomheder og universiteter tilbyder at

teste for corona”. Af Hanne Fall Nielsen og Tea Krogh Sørensen. https://jyl-

lands-posten.dk/indland/ECE12036488/private-virksomheder-og-universi-

teter-tilbyder-at-teste-for-corona/

Jyllands-Posten 27.03.2020: ”Nej tak til rengøring, indkøb eller bad_ Ældre af-

viser besøg af hjemmeplejen af frygt for coronasmitte”. Af Sarah Kott.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12041457/nej-tak-til-rengoering-

indkoeb-eller-bad-aeldre-afviser-besoeg-af-hjemmeplejen-af-frygt-for-

coronasmitte/

Jyllands-Posten 02.04.2020a: ”Ældre Sagen vil gerne lempe forbuddet mod

besøg på plejehjem”. Af Mads Bonde Broberg, Frederikke Træholt og

Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12052588/ael-

dre-sagen-vil-gerne-lempe-forbuddet-mod-besoeg-paa-plejehjem/

Jyllands-Posten 02.04.2020b: ”84 midtjyske sundhedsansatte er smittet med

coronavirus”. Af Maria Dalhoff. https://jyllands-posten.dk/jpaar-

hus/ECE12054285/84-midtjyske-sundhedsansatte-er-smittet-med-coron-

avirus/

Jyllands-Posten 03.04.2020: ”Mangel på værnemidler får kommune til selv at

fremstille dem”. Af Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12057391/mangel-paa-vaernemidler-faar-kommune-til-selv-at-

fremstille-dem/

Jyllands-Posten 04.04.2020: ”Danske myndigheder står fast: Mundbind hjæl-

per ikke i kampen mod corona”. Af Mads Bonde Broberg og Morten Zahle.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12060225/danske-myndigheder-

staar-fast-mundbind-hjaelper-ikke-i-kampen-mod-corona/

101

Jyllands-Posten 09.04.2020: ”I Holland bekæmper man ensomhed blandt æl-

dre med glasruder og samtaleanlæg”. Af Sofie Øgård Gøttler. https://jyl-

lands-posten.dk/international/europa/ECE12070346/i-holland-bekaemper-

man-ensomhed-blandt-aeldre-med-glasruder-og-samtaleanlaeg/

Jyllands-Posten 10.04.2020: ”Især et problem i ældreplejen: Coronavirus kan

spredes af raske”. Af Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12070775/isaer-et-problem-i-aeldreplejen-coronavirus-kan-spre-

des-af-raske/

Jyllands-Posten 14.04.2020: ”Coronaprognose bag genåbningen af Danmark

rammer ved siden af skiven”. Af Nikolaj Rytgaard, Jesper Hvass og Mar-

chen Neel Gjertsen. https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12074924/co-

ronaprognose-bag-genaabningen-af-danmark-rammer-ved-siden-af-ski-

ven/

Jyllands-Posten 16.04.2020: ”FOA: Øget brug af værnemidler skal beskytte

ældre mod corona”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12078620/foa-oeget-brug-af-vaernemidler-skal-beskytte-aeldre-

mod-corona/

Jyllands-Posten 17.04.2020: ”Glasvægge og gåture skal sikre ældre besøg

uden coronasmitte”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/poli-

tik/ECE12082912/glasvaegge-og-gaature-skal-sikre-aeldre-besoeg-uden-

coronasmitte/

Jyllands-Posten 19.04.2020: ”På plejehjem i et hårdt coronaramt Frankrig har

man indført massetest. Hvorfor? For at give de ældre friheden tilbage”. Af

Sofie Øgård Gøttler. https://jyllands-posten.dk/internatio-

nal/ECE12085312/paa-plejehjem-i-et-haardt-coronaramt-frankrig-har-

man-indfoert-massetest-hvorfor-for-at-give-de-aeldre-friheden-tilbage/

Jyllands-Posten 20.04.2020: ”Eksperter om et år med social afstand i Dan-

mark: Det er »voldsomt«, og svenskerne kan underminere strategien”. Af

Jacob Haislund, Steen A. Jørgensen og Morten Vestergaard. https://jyl-

lands-posten.dk/indland/ECE12086783/eksperter-om-et-aar-med-social-

afstand-i-danmark-det-er-voldsomt-og-svenskerne-kan-underminere-

strategien/

Jyllands-Posten 21.04.2020: ”Fagforening er bekymret over udendørs pleje-

hjemsbesøg”. Af Jonas Hvid. https://jyllands-posten.dk/jpaar-

hus/ECE12088517/fagforening-er-bekymret-over-udendoers-plejehjems-

besoeg/

102

Jyllands-Posten 22.04.2020: "Besøg på plejehjem: »Jeg vil hellere dø af co-

rona end af sorg«”. Af Simone Skyum, Tea Krogh Sørensen og Jacob Hais-

lund. https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE12088812/be-

soeg-paa-plejehjem-jeg-vil-hellere-doe-af-corona-end-af-sorg/

Jyllands-Posten 22.04.2020: ”Ensomhed på plejehjem bekymrer på Christi-

ansborg: »Behovet for at finde løsninger er blevet kæmpestort«”. Af Jacob

Haislund og Simone Skyum. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12092168/ensomhed-paa-plejehjem-bekymrer-paa-christians-

borg-behovet-for-at-finde-loesninger-er-blevet-kaempestort/

Jyllands-Posten 24.04.2020: ”Det lave smittetryk gør det muligt at genbruge

strategi”. Af Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12097907/det-lave-smittetryk-goer-det-muligt-at-genbruge-

strategi/

Jyllands-Posten 18.05.2020: ”Myndigheder spreder coronatest ud, men gør

det sværere for smittedes kontakter at blive testet”. Af Thomas Vibjerg,

Tea Krogh Sørensen og Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12144506/myndigheder-spreder-coronatest-ud-men-goer-det-

svaerere-for-smittedes-kontakter-at-blive-testet/

Jyllands-Posten 28.05.2020: ”Dansk Folkeparti vil vende bevisbyrden ved co-

ronasmitte på arbejdspladsen”. Af Nanna Elmstrøm. https://jyllands-po-

sten.dk/indland/ECE12172547/dansk-folkeparti-vil-vende-bevisbyrden-

ved-coronasmitte-paa-arbejdspladsen/

Jyllands-Posten 03.06.2020: ”Over 600 sygeplejersker er døde med coronavi-

rus”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/international/ECE12187560/over-

600-sygeplejersker-er-doede-med-coronavirus/

Jyllands-Posten 04.06.2020: ”Rapport fastslår, at etniske mindretal er hårdest

ramt af coronavirus”. Af Carsten Ellegaard. https://jyllands-posten.dk/inter-

national/ECE12186240/rapport-fastslaar-at-etniske-mindretal-er-haar-

dest-ramt-af-coronavirus/

Jyllands-Posten 12.06.2020a: ”Der er atter lukket op for korte besøg på lan-

dets plejehjem, men det er ikke godt nok”. Af Lone Glarbo. https://jyllands-

posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE12183635/der-er-atter-lukket-op-for-

korte-besoeg-paa-landets-plejehjem-men-det-er-ikke-godt-nok/

Jyllands-Posten 12.06.2020b: ”Hvem af de tre børn må besøge deres gamle

mor på plejehjem?”. Af Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12210493/hvem-af-de-tre-boern-maa-besoege-deres-gamle-

mor-paa-plejehjem/

103

Jyllands-Posten 14.06.2020: ”Corona får tidligst ram på ham, når han bliver

115 år”. Af Marcus Aggersbjerg. https://jyllands-posten.dk/kul-

tur/ECE12200245/corona-faar-tidligst-ram-paa-ham-naar-han-bliver-115-

aar/

Jyllands-Posten 16.06.2020: ”25 smittede på jysk plejehjem – men færre be-

boere testes”. Af Tea Krogh Sørensen og Hanne Fall Nielsen. https://jyl-

lands-posten.dk/indland/ECE12222127/25-smittede-paa-jysk-plejehjem-

men-faerre-beboere-testes/

Jyllands-Posten 30.06.2020: ”Ansatte i plejesektoren skal jævnligt testes for

corona”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12259199/an-

satte-i-plejesektoren-skal-jaevnligt-testes-for-corona/

Jyllands-Posten 04.07.2020: ”Mange ældre får ikke gjort grundigt rent efter

coronakrise”. Af Nanna Elmstrøm, Tea Krogh Sørensen og Hanne Fall Niel-

sen. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12266129/mange-aeldre-faar-

ikke-gjort-grundigt-rent-efter-coronakrise/

Jyllands-Posten 30.07.2020: ”Coronaramte vil sende bølge af erstatningskrav

for arbejdsskader”. Af Lone Andersen. https://jyllands-posten.dk/jper-

hverv/ECE12303261/coronaramte-vil-sende-boelge-af-erstatningskrav-

for-arbejdsskader/

Jyllands-Posten 02.08.2020: ”Lad vikarer gøre hovedrent hos ældre”. Af

Bjarne Hastrup og Brian Mikkelsen. https://jyllands-posten.dk/de-

bat/breve/ECE12297897/lad-vikarer-goere-hovedrent-hos-aeldre/

Jyllands-Posten 05.09.2020a: ”Hovedrystende forkert« at de ansatte skal

tage coronatests i fritiden”. Af Christian Bæk Lindtoft. https://jyllands-po-

sten.dk/indland/ECE12393398/hovedrystende-forkert-at-de-ansatte-skal-

tage-coronatests-i-fritiden/

Jyllands-Posten 05.09.2020b: ”Retssager på vej: Sygeplejersker og plejeper-

sonale nægter at bruge deres fridage på blive coronatestet”. Af Simone

Skyum og Christian Bæk Lindtoft. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12392767/retssager-paa-vej-sygeplejersker-og-plejepersonale-

naegter-at-bruge-deres-fridage-paa-blive-coronatestet/

Jyllands-Posten 14.09.2020a: ”Hver anden kommune har mange coronasmit-

tede – kravet om nye tiltag øges”. Af Tea Krogh Sørensen og Hanne Fall

Nielsen. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12412196/hver-anden-

kommune-har-mange-coronasmittede-kravet-om-nye-tiltag-oeges/

104

Jyllands-Posten 17.09.2020: ”Drop tvangen – servicér hellere civilsamfundet”.

Af Jonas Herby. https://jyllands-posten.dk/de-

bat/breve/ECE12414450/drop-tvangen-servicer-hellere-civilsamfundet/

Jyllands-Posten 22.09.2020: ”Frygten for vores egen dødelighed gør os bange

for at leve”. Af Peter Bitsch Hjortshøj. https://jyllands-posten.dk/debat/kro-

nik/ECE12427143/frygten-for-vores-egen-doedelighed-goer-os-bange-

for-at-leve/

Jyllands-Posten 27.10.2020: ”Kun konen på besøg: »Man kan dø af corona,

men man kan også dø af ensomhed«”. Af Ida Sejersdal Dreiager og Hanne

Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12514793/kun-konen-

paa-besoeg-man-kan-doe-af-corona-men-man-kan-ogsaa-doe-af-en-

somhed/

Jyllands-Posten 02.11.2020: ”Hvem skal vaccineres først mod coronavirus?

Her er eksperternes bud”. Af Lars From og Klaus Dohm. https://jyllands-

posten.dk/indland/ECE12525313/hvem-skal-vaccineres-foerst-mod-co-

ronavirus-her-er-eksperternes-bud/

Jyllands-Posten 16.11.2020a: ”Patienter med brækkede ben tæller som co-

ronaindlagte”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE13471679/patienter-med-braekkede-ben-taeller-som-coronaind-

lagte/

Jyllands-Posten 16.11.2020b: ”Dit nyhedsoverblik på to minutter”. Af JP.

https://jyllands-posten.dk/briefing/ECE12563882/dit-nyhedsoverblik-paa-

to-minutter/

Jyllands-Posten 18.11.2020: ”Soldater og kirkerum bringes på banen for at

sikre massevaccination i Europa”. Af Martin Kaae, Solveig Gram Jensen,

Jette Elbæk Maressa, Carsten Ellegaard og Jørgen Ullerup. https://jyl-

lands-posten.dk/international/europa/ECE12564784/soldater-og-kirkerum-

bringes-paa-banen-for-at-sikre-massevaccination-i-europa/

Jyllands-Posten 20.11.2020: ”EU-boss: Der bliver udfordringer med vacci-

nerne”. Af Martin Kaae. https://jyllands-posten.dk/international/eu-

ropa/ECE12570339/euboss-der-bliver-udfordringer-med-vaccinerne/

Jyllands-Posten 22.11.2020: ”Hold nu op, hvor jeg savner min farmor”. Af Jea-

nette Frank Nielsen. https://jyllands-posten.dk/de-

bat/breve/ECE12570298/hold-nu-op-hvor-jeg-savner-min-farmor/

105

Jyllands-Posten 26.11.2020: ”Vågekonen sørger over dem, som må dø alene i

denne tid”. Af Sophie Lund Møller. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12567912/vaagekonen-soerger-over-dem-som-maa-doe-alene-i-

denne-tid/

Jyllands-Posten 27.11.2020a: ”»Bare fordi man som ældre mister sine færdig-

heder, mister man ikke sine rettigheder«”. Af Tea Krogh Sørensen og

Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12588981/bare-

fordi-man-som-aeldre-mister-sine-faerdigheder-mister-man-ikke-sine-

rettigheder/

Jyllands-Posten 27.11.2020a: ”Besøgsloft kan krænke menneskerettigheder”.

Af Tea Krogh Sørensen og Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-po-

sten.dk/indland/ECE12589449/besoegsloft-kan-kraenke-menneskeret-

tigheder/

Jyllands-Posten 03.12.2020: ”Coronavirusset har skabt en formynderstat”. Af

Peter C. Gøtzsche. https://jyllands-posten.dk/debat/kro-

nik/ECE12600130/coronavirusset-har-skabt-en-formynderstat/

Jyllands-Posten 09.12.2020: ”Sundhedsminister overvejer en justering af de

udskældte besøgsregler på plejehjem”. Af Tea Krogh Sørensen. https://jyl-

lands-posten.dk/indland/ECE12617512/sundhedsminister-overvejer-en-ju-

stering-af-de-udskaeldte-besoegsregler-paa-plejehjem/?loggedIn=true

Jyllands-Posten 10.12.2021: ”Ældre Sagen vil ophæve de ældres isolation. Foa

advarer mod stigende smitte”. Af Tea Krogh Sørensen. https://jyllands-po-

sten.dk/indland/ECE12617586/aeldre-sagen-vil-ophaeve-de-aeldres-isola-

tion-foa-advarer-mod-stigende-smitte/

Jyllands-Posten 23.12.2020: ”Overlæge om vaccineplan: Vigtigt at beskytte de

mest sårbare først”. Af Steen A. Jørgensen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12652652/overlaege-om-vaccineplan-vigtigt-at-beskytte-de-

mest-saarbare-foerst/

Jyllands-Posten 26.12.2020: ”Klar til første stik på plejehjem og hospital: »Vi er

jublende glade«”. Af Johanne Jedig Wejse. https://jyllands-po-

sten.dk/jpaarhus/aarhus/ECE12653986/klar-til-foerste-stik-paa-plejehjem-

og-hospital-vi-er-jublende-glade/

Jyllands-Posten 28.12.2020: ”99-årig venter på vaccinen: »Jeg vil bare så

gerne kunne fejre min 100-års fødselsdag«”. Af Hanne Fall Nielsen.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12655947/99aarig-venter-paa-vac-

cinen-jeg-vil-bare-saa-gerne-kunne-fejre-min-100aars-foedselsdag/

106

Jyllands-Posten 08.01.2021: ”De pårørende skal gerne hjælpe til, når næste

ældregruppe nu skal vaccineres”. Af Tea Krogh Sørensen og Hanne Fall Ni-

elsen. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12671211/de-paaroerende-

skal-gerne-hjaelpe-til-naar-naeste-aeldregruppe-nu-skal-vaccineres/

Jyllands-Posten 09.01.2021: ”Politisk opbakning til, at ældre får de første stik”.

Af Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12677949/politisk-opbakning-til-at-aeldre-faar-de-foerste-stik/

Jyllands-Posten 13.01.2021: ”Vaccinationer rykker ud lokalt, for at så mange

ældre som muligt lader sig stikke”. Af Tea Krogh Sørensen og Hanne Fall

Nielsen. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12683091/vaccinationer-

rykker-ud-lokalt-for-at-saa-mange-aeldre-som-muligt-lader-sig-stikke/

Jyllands-Posten 18.01.2021: ”Ældre Sagen kritiserer håndteringen af de ældres

vaccinationer”. Af Klaus Dohm. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12696571/aeldre-sagen-kritiserer-haandteringen-af-de-aeldres-

vaccinationer/

Jyllands-Posten 19.01.2021: ”Chefer beder plejepersonale med symptomer om

at gå på job”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12697853/chefer-beder-plejepersonale-med-symptomer-om-at-

gaa-paa-job/

Jyllands-Posten 20.01.2021a: ”Forbud tvang ægtepar til besøg i smug – nu

sender hustruen en klar besked til Folketinget”. Af Michael Hjøllund og Ni-

kolaj Rytgaard. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12701696/forbud-

tvang-aegtepar-til-besoeg-i-smug-nu-sender-hustruen-en-klar-besked-

til-folketinget/

Jyllands-Posten 20.01.2021b: ”Minister til kommunerne: Skynd jer at bestille

lyntest”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12703325/mini-

ster-til-kommunerne-skynd-jer-at-bestille-lyntest/

Jyllands-Posten 20.01.2021c: ”Regeringen kritiseres for at videreføre besøgs-

forbud på plejehjem i en ny lov”. Af Michael Hjøllund og Nikolaj Rytgaard.

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12699873/regeringen-kritiseres-for-

at-viderefoere-besoegsforbud-paa-plejehjem-i-en-ny-lov/

Jyllands-Posten 05.02.2021a: ”Heunicke skal forklare kommuners indblanding

i testprioritering”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/poli-

tik/ECE12740871/heunicke-skal-forklare-kommuners-indblanding-i-test-

prioritering/?fbclid=IwAR0dVeAQN64jQXzzsyL7CpK_2-HrHeywA-

KuJggHn7CYL04sFgWPIkcesKZU

107

Jyllands-Posten 05.02.2021b: ”Hård kritik af manglende lyntest af personalet

på landets plejecentre”. Af Simon Kjær Jensen, Tea Krogh Sørensen og

Hanne Fall Nielsen. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12742212/haard-kritik-af-manglende-lyntest-af-personalet-paa-

landets-plejecentre/

Jyllands-Posten 06.02.2021: ”Ny epidemilov giver styrelse magten til at lukke

plejehjem og skoler uden at spørge Folketinget”. Af Nikolaj Rytgaard og Mi-

chael Hjøllund. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12734761/ny-epide-

milov-giver-styrelse-magten-til-at-lukke-plejehjem-og-skoler-uden-at-

spoerge-folketinget/

Jyllands-Posten 08.02.2021: ”Kommuner presser på for at overtage podepin-

dene”. Af Thomas Vibjerg, Tea Krogh Sørensen og Hanne Fall Nielsen.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12747056/kommuner-presser-paa-

for-at-overtage-podepindene/

Jyllands-Posten 19.02.2021: ”Statsministeren lovede at beskytte de sårbare:

Mange sengeliggende får ingen vaccine”. Af Morten Pihl og Thomas

Vibjerg. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12772930/statsministeren-

lovede-at-beskytte-de-saarbaremange-sengeliggende-faar-ingen-vac-

cine/

Jyllands-Posten 02.03.2021: ”Danmark åbner for vaccination af sårbare bor-

gere i eget hjem”. Af Morten Pihl og Thomas Vibjerg. https://jyllands-po-

sten.dk/indland/ECE12798692/danmark-aabner-for-vaccination-af-saar-

bare-borgere-i-eget-hjem/

Jyllands-Posten 03.03.2021a: ”Region Midtjylland følger i sporet af Norge og

Sverige og vil vaccinere borgere i eget hjem med Pfizer-Biontechs vac-

cine”. Af Morten Pihl og Thomas Vibjerg. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12800609/region-midtjylland-foelger-i-sporet-af-norge-og-sve-

rige-og-vil-vaccinere-borgere-i-eget-hjem-med-pfizerbiontechs-vaccine/

Jyllands-Posten 03.03.2021b: ”Region Midtjylland og Region Syddanmark går

imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vil tilbyde Pfizers vaccine til sår-

bar gruppe”. Morten Pihl og Thomas Vibjerg. https://jyllands-po-

sten.dk/indland/ECE12801473/region-midtjylland-og-region-syddanmark-

gaar-imod-sundhedsstyrelsens-anbefalinger-og-vil-tilbyde-pfizers-vac-

cine-til-saarbar-gruppe/

Jyllands-Posten 04.03.2021: ”Minister: Lyntest af plejepersonale i julen var for

stor opgave”. Af Ritzau. https://jyllands-posten.dk/ind-

land/ECE12808540/minister-lyntest-af-plejepersonale-i-julen-var-for-stor-

opgave/

108

Kommunernes Landsforening, 11.11.2020 notat: ”Status på implementering af

aftale om test af kommunalt plejepersonale – uge 46" (udleveret af Kom-

munernes Landsforening i forbindelse med nærværende undersøgelse).

Kommunernes Landsforening, 27.01.2021 notat: ”Kviktest i corona-direktør-

mails” (udleveret af Kommunernes Landsforening i forbindelse med nær-

værende undersøgelse).

Politiken 24.03.2020: ”Bliv klogere: Sådan foregår en test for corona”. Af Sa-

rah Skarum. https://politiken.dk/indland/art7723337/S%C3%A5dan-

foreg%C3%A5r-en-test-for-corona

Politiken 25.03.2020: ”Samarbejde på vej om større dansk testkapacitet - må-

let er 5.000 tests om dagen”. Af Jacob Svendsen. https://politiken.dk/ind-

land/art7727326/Samarbejde-p%C3%A5-vej-om-st%C3%B8rre-dansk-

testkapacitet-m%C3%A5let-er-5.000-tests-om-dagen

Politiken 26.03.2020: ”Kåre Mølbak er uenig med WHO: Det er »totalt passé«

at inddæmme smitten”. Af Anders Legarth Schmidt og Lars Igum Rasmus-

sen. https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmo-

tion/art7727704/K%C3%A5re-M%C3%B8lbak-er-uenig-med-WHO-Det-er-

%C2%BBtotalt-pass%C3%A9%C2%AB-at-indd%C3%A6mme-smitten

Politiken 27.03.2020: ”»Det er lidt utrygt«: Overrasket 87-årig får først støvsu-

get igen, når coronakrisen er slut”. Af Julie Kauffmann. https://politi-

ken.dk/indland/art7728716/Overrasket-87-%C3%A5rig-f%C3%A5r-

f%C3%B8rst-st%C3%B8vsuget-igen-n%C3%A5r-coronakrisen-er-slut

Politiken 04.04.2020: ”Kraftig ekspertkritik: Hvorfor går personalet på pleje-

hjem stadig på arbejde efter tæt kontakt til smittede?”. Af Magnus Breds-

dorff. https://politiken.dk/indland/art7740626/Hvorfor-g%C3%A5r-perso-

nalet-p%C3%A5-plejehjem-stadig-p%C3%A5-arbejde-efter-t%C3%A6t-

kontakt-til-smittede

Politiken 14.04.2020: ”Rundspørge: Ældre må se langt efter brusebade og

gulvvask”. Af Lisa Seidelin. https://politiken.dk/ind-

land/art7743812/%C3%86ldre-m%C3%A5-se-langt-efter-brusebade-og-

gulvvask

Politiken 17.04.2020a: ”Glasvægge og gåture kan sikre ældre besøg uden co-

ronasmitte”. Af Ritzau. https://politiken.dk/ind-

land/art7753399/Glasv%C3%A6gge-og-g%C3%A5ture-kan-sikre-

%C3%A6ldre-bes%C3%B8g-uden-coronasmitte

109

Politiken 17.04.2020b: ”Nina har balkonbesøg med sin demente mor: »Hun kan

ikke huske, hvorfor jeg ikke må komme på besøg«”. Af Anja Søndergård.

https://politiken.dk/indland/art7753357/%C2%BBHun-kan-ikke-huske-

hvorfor-jeg-ikke-m%C3%A5-komme-p%C3%A5-bes%C3%B8g%C2%AB

Politiken 20.04.2020: ”Efter Mølbaks udtalelser om social afstand langt ind i

det nye år: Test, test, test blev sundhedsministers lynafleder”. Af Anders

Legarth Schmidt og Lars Igum Rasmussen. https://politiken.dk/forbrugog-

liv/sundhedogmotion/art7756169/Test-test-test-blev-sundhedsministers-

lynafleder

Politiken 23.04.2020: ”Styrelse erkender fejl: Plejehjemsbeboere må få uden-

dørs besøg”. Af Ritzau. https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmo-

tion/art7760597/Styrelse-erkender-fejl-Plejehjemsbeboere-m%C3%A5-

f%C3%A5-udend%C3%B8rs-bes%C3%B8g?fbclid=IwAR3k-1P1skhMY-

xkLj_wmk2DuznlCFrviXdB92HOvrbZY_JOyuBGXnzi5n-U

Politiken 01.05.2020: ”Aftale skal sikre at plejehjemsbeboere kan få besøg”. Af

Ritzau. https://politiken.dk/indland/art7768721/Aftale-skal-sikre-at-pleje-

hjemsbeboere-kan-f%C3%A5-bes%C3%B8g

Politiken 02.05.2020: ”Ældresagen: Pavilloner og udestuer skal sikre demente

plejehjemsbeboere besøg”. Af Kirsten Nilsson. https://politiken.dk/ind-

land/art7769070/Pavilloner-og-udestuer-skal-sikre-demente-plejehjems-

beboere-bes%C3%B8g

Politiken 12.05.2020: ”Ældre på plejehjem må klare sig uden kram”. Af Kirsten

Nilsson. https://politiken.dk/indland/art7781477/%C3%86ldre-p%C3%A5-

plejehjem-m%C3%A5-klare-sig-uden-kram

Politiken 24.05.2020: ”Risikogrupper har hjemmeplejere uden værnemidler”. Af

Jakob Sorgenfri Kjær. https://politiken.dk/indland/art7794440/Risikogrup-

per-har-hjemmeplejere-uden-v%C3%A6rnemidler

Politiken 25.05.2020: ”Partier: Stram op på brugen af værnemidler hos de ud-

satte”. Af Jakob Sorgenfri Kjær. https://politiken.dk/ind-

land/art7799356/Stram-op-p%C3%A5-brugen-af-v%C3%A6rnemidler-

hos-de-udsatte

Politiken 27.05.2020: ”Datter til plejehjemsbeboer: Hvor meget lidelse vil vi ac-

ceptere for at undgå døden?”. Af Kirsten Nilsson. https://politiken.dk/ind-

land/art7801373/Hvor-meget-lidelse-vil-vi-acceptere-for-at-

undg%C3%A5-d%C3%B8den

110

Politiken 08.06.2020: ”Plejehjemsleder til politikerne: Luk nu de pårørende ind

på plejehjemmene”. Af Flemming Christiansen. https://politiken.dk/ind-

land/art7801059/Luk-nu-de-p%C3%A5r%C3%B8rende-ind-p%C3%A5-ple-

jehjemmene

Politiken 09.06.2020: ”Besøgsregler på plejehjem lempes efter massiv kritik”.

Af Kirsten Nilsson og Flemming Christiansen. https://politiken.dk/ind-

land/art7816424/Bes%C3%B8gsregler-p%C3%A5-plejehjem-lempes-efter-

massiv-kritik

Politiken 10.06.2020: ”Ministeriet går imod Sundhedsstyrelsen i nye regler for

besøg på plejehjem”. Af Kirsten Nilsson og Flemming Christiansen.

https://politiken.dk/indland/art7817157/Ministeriet-g%C3%A5r-imod-Sund-

hedsstyrelsen-i-nye-regler-for-bes%C3%B8g-p%C3%A5-plejehjem

Politiken 13.06.2020: ”Danmark tester mange – men ikke de vigtigste grupper”.

Af Morten Skjoldager, Jakob Sorgenfri Kjær og Lars Igum Rasmussen.

https://politiken.dk/indland/art7820321/Danmark-tester-mange-

%E2%80%93-men-ikke-de-vigtigste-grupper

Politiken 14.06.2020: ”Samme dag, hvor et plejehjem melder om flere smit-

tede, rejser partier krav om testbusser”. Af Jakob Sorgenfri Kjær og Susan

Knorrenborg. https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmo-

tion/art7822809/Samme-dag-hvor-et-plejehjem-melder-om-flere-smit-

tede-rejser-partier-krav-om-testbusser

Politiken 22.06.2020a: ”Forsigtighedsprincippet har styret corona-indsatsen.

Nu får det kritik”. Af Kirsten Nilsson. https://politiken.dk/ind-

land/art7831574/Forsigtighedsprincippet-har-styret-corona-indsatsen.-

Nu-f%C3%A5r-det-kritik

Politiken 22.06.2020: ”Næstformand for Det Etiske Råd: »Forsigtighedsprin-

cippet trumfer alt«”. Af Kirsten Nilsson. https://politiken.dk/ind-

land/art7827750/%C2%BBForsigtighedsprincippet-trumfer-alt%C2%AB

Politiken 27.06.2020: ”Direktør i opråb til regeringen: Demente tror, at de er

døde. Lad dem dog få besøg igen”. Af Nis Peter Nissen. https://politi-

ken.dk/debat/debatindlaeg/art7838953/Demente-tror-at-de-er-

d%C3%B8de.-Lad-dem-dog-f%C3%A5-bes%C3%B8g-igen

Politiken 30.06.2020: ”Efter kritik af svigt: Nu skal alle ansatte i plejesektoren

systematisk testes for corona”. Af Jakob Sorgenfri Kjær. https://politi-

ken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7845665/Nu-skal-alle-ansatte-i-

plejesektoren-systematisk-testes-for-corona

111

Politiken 02.08.2020: ”Flextrafiks chauffører bruger ikke værnemidler, når de

kører med borgere i risikogruppen”. Af Lars Halskov og Simon Løber Rolig-

gaard. https://politiken.dk/indland/art7874468/Flextrafiks-

chauff%C3%B8rer-bruger-ikke-v%C3%A6rnemidler-n%C3%A5r-de-

k%C3%B8rer-med-borgere-i-risikogruppen

Politiken 15.08.2020: ”Sundhedsstyrelsen vil ændre ulogiske retningslinjer:

Hjemmehjælpere skal også bære mundbind”. Af Kirsten Nilsson, Jakob

Sorgenfri Kjær og Lars Igum Rasmussen. https://politiken.dk/forbrugog-

liv/sundhedogmotion/art7887237/Hjemmehj%C3%A6lpere-skal-

ogs%C3%A5-b%C3%A6re-mundbind

Politiken 28.09.2020: ”Styrelse anbefaler øget brug af mundbind hos lægen el-

ler på sygehuset”. Af Ritzau. https://politiken.dk/forbrugog-

liv/sundhedogmotion/art7941117/Styrelse-anbefaler-%C3%B8get-brug-af-

mundbind-hos-l%C3%A6gen-eller-p%C3%A5-sygehuset

Politiken 30.09.2020: ”Formand for ældreråd: Udtrykket ’vores ældre’ bliver

brugt igen og igen. Men er vi da ikke vores egne?”. Af Kirsten Nissen.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7944021/Udtrykket-

%E2%80%99vores-%C3%A6ldre%E2%80%99-bliver-brugt-igen-og-igen.-

Men-er-vi-da-ikke-vores-egne

Politiken 26.11.2020: ”Planen er klar, nu mangler de godkendte vacciner bare:

Se hvem, der får vacciner først”. Af Lars Igum Rasmussen. https://politi-

ken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8013625/Se-hvem-der-

f%C3%A5r-vacciner-f%C3%B8rst

Politiken 07.12.2020: ”»Hvis man vil prioritere at bruge den sparsomme tid

med sine kære på plejehjem, så prøv virkelig at overhold restriktionerne«”.

Af Mette Grube Condrup. https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmo-

tion/art8024866/%C2%BBHvis-man-vil-prioritere-at-bruge-den-spar-

somme-tid-med-sine-k%C3%A6re-p%C3%A5-plejehjem-s%C3%A5-

pr%C3%B8v-virkelig-at-overhold-restriktionerne%C2%AB

Politiken 20.12.2020: ”Forskere slår alarm: Coronakarantænen får ensomheden

til at eksplodere. Det kan koste liv”. Af Rikke Lund og Charlotte Juul Nils-

son. https://politiken.dk/debat/kroniken/art8016660/Coronak-

arant%C3%A6nen-f%C3%A5r-ensomheden-til-at-eksplodere.-Det-kan-ko-

ste-liv

Politiken 04.01.2021: ”Plejecentre kan coronascreenes i dag, men myndighe-

derne tøver”. Af John Hansen og Jakob Sorgenfri Kjær. https://politi-

ken.dk/indland/art8052920/Plejecentre-kan-coronascreenes-i-dag-men-

myndighederne-t%C3%B8ver

112

Politiken 06.01.2021: ”Myndigheder tøvede, men så befalede statsministeren

kviktest af plejepersonale. Nu rykker testcentrene ud”. Af John Hansen og

Jakob Sorgenfri Kjær. https://politiken.dk/indland/art8055028/Myndighe-

der-t%C3%B8vede-men-s%C3%A5-befalede-statsministeren-kviktest-af-

plejepersonale.-Nu-rykker-testcentrene-ud

Politiken 07.01.2021: ”De gamle døde, mens myndigheder tøvede med at teste

personale på plejehjem”. Af John Hansen og Jakob Sorgenfri Kjær.

https://politiken.dk/indland/art8055389/De-gamle-d%C3%B8de-mens-

myndigheder-t%C3%B8vede-med-at-teste-personale-p%C3%A5-pleje-

hjem

Politiken 09.01.2021: ”Brostrøm afviser ønske fra sygehuschefer: Ældre og

sårbare skal stå forrest i vaccinekø”. Af Ritzau. https://politiken.dk/for-

brugogliv/sundhedogmotion/art8059220/Brostr%C3%B8m-afviser-

%C3%B8nske-fra-sygehuschefer-%C3%86ldre-og-s%C3%A5rbare-skal-

st%C3%A5-forrest-i-vaccinek%C3%B8

Politiken 19.01.2021: ”»Det er simpelthen grotesk«: Olaf Christensen fik indkal-

delse til at blive vaccineret, men han kan ikke få lov til at booke en tid”. Af

Jonas Pröschold og Magnus Bredsdorff. https://politiken.dk/ind-

land/art8070980/Olaf-Christensen-fik-indkaldelse-til-at-blive-vaccineret-

men-han-kan-ikke-f%C3%A5-lov-til-at-booke-en-tid

Politiken 21.01.2021: ”Eksperter: Myndighedernes nøl og advarsler mod kvik-

tests har kostet liv”. Af John Hansen og Jakob Sorgenfri Kjær. https://poli-

tiken.dk/indland/art8072336/Myndighedernes-n%C3%B8l-og-advarsler-

mod-kviktests-har-kostet-liv

Politiken 22.01.2021: ”Myndighederne brændemærkede lyntests, og nu slikker

Danmark sårene”. Af John Hansen og Jakob Sorgenfri Kjær. https://politi-

ken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8063773/Myndighederne-

br%C3%A6ndem%C3%A6rkede-lyntests-og-nu-slikker-Danmark-

s%C3%A5rene

Politiken 26.01.2021: ”Brostrøm ændrer vaccineplanen”. Af Lars Igum Rasmus-

sen. https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8079738/Bro-

str%C3%B8m-%C3%A6ndrer-vaccineplanen

Politiken 05.02.2021: ”Kommunerne blandede sig i prioritering af lyntest. Nu

skal Heunicke stå skoleret”. Af Ritzau. https://politiken.dk/ind-

land/art8091588/Kommunerne-blandede-sig-i-prioritering-af-lyntest.-Nu-

skal-Heunicke-st%C3%A5-skoleret

113

Politiken 25.02.2021: ”Vaccinekaos for svækkede borgere kan ende »fatalt«,

når samfundet genåbner”. Af Jakob Sorgenfri Kjær. https://politi-

ken.dk/indland/art8115393/Vaccinekaos-for-sv%C3%A6kkede-borgere-

kan-ende-%C2%BBfatalt%C2%AB-n%C3%A5r-samfundet-

gen%C3%A5bner

Politiken 28.03.2021: ”Sundhedsstyrelsen: Vaccinerede kan med ro i maven

kramme igen”. Af Ritzau. https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmo-

tion/art8153153/Sundhedsstyrelsen-Vaccinerede-kan-med-ro-i-maven-

kramme-igen

Region Hovedstaden, 28.03.2020 nyhed: ”Novo Nordisk klar til at hjælpe med

at teste for COVID19”.

Region Midtjylland, 21.03.2020 nyhed: ”Midlertidigt stop for COVID-19 test af

personale”.

Region Nordjylland, 21.03.2020 nyhed: ”COVID19-test skal bruges med om-

tanke”.

Region Nordjylland, 24.03.2020 nyhed: ”Værnemidler i Region Nordjylland”.

Region Nordjylland, 02.04.2020 nyhed: ”Video: Pressemøde om COVID-19”.

Region Syddanmark, 21.03.2020 nyhed: ”Midlertidigt stop for COVID-19 test af

personale”.

Social- og Indenrigsministeriet, 01.07.2020 pressemeddelelse: ”Kommunerne

får 8,9 mia. kr. ekstra udbetalt efter COVID-19”.

Statens Serum Institut, 24.04.2020 rapport: "COVID-19 i Danmark Epidemiolo-

gisk trend og fokus: Plejehjem".

Statens Serum Institut, 24.04.2020 nyhed: ”Så mange er smittet med SARS-

CoV-2 på danske plejehjem”.

Statens Serum Institut, 30.09.2020 nyhed: ”Ny National Infektionshygiejnisk

Retningslinje er udkommet”.

Statens Serum Institut, 02.11.2020 notat: ”Notat: Opfølgning på 1. møde i ”Ek-

spertgruppe vedr. faglige anbefalinger for anvendelse af SARS-CoV-2

tests"”.

Statens Serum Institut, 31.03.2021 rapport: ”Kortlægning af kommunale hygi-

ejneindsatser i Danmark 2020”.

114

Statens Serum Institut, 03.02.2021 nyhed: ”Vaccinationsindsatsen mod covid-

19 i forskellige målgrupper”.

Statens Serum Institut, 09.04.2021 nyhed: ”De 75-79-årige er nu en del af Sta-

tens Serum Instituts daglige overvågning af covid-19 vaccination”.

Statsministeriet, 06.03.2020 pressemøde: ”Pressemøde den 6. marts 2020”.

Statsministeriet, 10.03.2020 pressemøde: ”Pressemøde om COVID-19 den 10.

marts 2020”.

Statsministeriet, 11.03.2020 pressemøde: ”Pressemøde om COVID-19 den 11.

marts 2020”.

Statsministeriet, 17.03.2020 pressemøde: ”Pressemøde den 17. marts 2020”.

Statsministeriet, 23.03.2020 pressemøde: ”Pressemøde den 23. marts 2020”.

Statsministeriet, 06.04.2020 pressemøde: ”Pressemøde den 6. april 2020”.

Statsministeriet, 17.04.2020 aftale: ”Aftale vedrørende udvidelse af den første

fase af en kontrolleret genåbning”.

Statsministeriet, 07.05.2020 aftale: ”Aftale om anden fase af en kontrolleret

genåbning”.

Statsministeriet, 12.05.2020 pressemøde: ”Pressemøde den 12. maj 2020”.

Statsministeriet, 20.05.2020 aftale: ”Aftale om yderligere genåbning i fase 2”.

Statsministeriet, 15.08.2020 pressemøde: ”Pressemøde den 15. august 2020”.

Statsministeriet, 18.09.2020 pressemøde: ”Pressemøde 18. september 2020

om COVID-19”.

Statsministeriet, 23.10.2020 pressemøde: ”Pressemøde den 23. oktober 2020

i Statsministeriet om COVID-19”.

Statsministeriet, 04.11.2020 pressemøde: ”Pressemøde den 4. november

2020”.

Statsministeriet, 29.12.2020 pressemøde: ”Pressemøde den 29. december

2020”.

Statsministeriet, 05.01.2021 pressemøde: ”Pressemøde den 5. januar 2021”.

115

Statsministeriet, 21.01.2021 pressemeddelelse: ”Nyt Indenrigs- og Boligmini-

sterium”.

Styrelsen for Patientsikkerhed, 17.03.2020 nyhed: ”Ny COVID-19-hotline til

medarbejdere og ledere på sundheds-, ældre- og socialområdet”.

Styrelsen for Patientsikkerhed, 18.03.2020 nyhed: ”Vigtig information om be-

grænsning af besøg på sygehuse, plejehjem, bosteder mv.”.

Styrelsen for Patientsikkerhed, 18.03.2020 påbud: ”Påbud til kommunalbesty-

relsen om at udstede forbud mod besøgendes adgang til kommunale og

private plejehjem, kommunale og private bosteder mv.”.

Styrelsen for Patientsikkerhed, 02.07.2020 nyhed: ”Besøgsrestriktioner lem-

pes på bl.a. plejehjem og sygehuse”.

Styrelsen for Patientsikkerhed, 19.08.2020, nyhed: ”COVID-19: Status på ud-

brud i Aarhus og Silkeborg"

Styrelsen for Patientsikkerhed, 15.09.2020 nyhed: "COVID-19: Værd at vide

om besøgsrestriktioner og besøgsforbud”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 27.02.2020 pressemeddelelse: ”En dansker er

testet positiv for COVID-19”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 17.03.2020 bekendtgørelse: BEK nr. 215 af

17/03/2020: ”Bekendtgørelse om afspærring og besøgsrestriktioner på

plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Coronavirussyg-

dom 2019 (COVID-19) ”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 22.03.2020 pressemeddelelse: ”Teststrategi

skal sikre at flest muligt testes for COVID-19”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 04.04.2020 lovbekendtgørelse: LOV nr. 359

af 04/04/2020: ”Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-

somme og andre overførbare sygdomme og forskellige andre lov”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 01.05.2020 pressemeddelelse: ”Bred aftale

om hjælp til ældre under coronakrisen”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 14.05.2020 pressemeddelelse: ”Mobile test-

køretøjer skal bringe corona-test tættere på danskerne”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 18.05.2020 pressemeddelelse: ”Alle borgere

får mulighed for at blive testet for COVID-19”.

116

Sundheds- og Ældreministeriet, 09.06.2020 pressemeddelelse: ”Gradvis gen-

åbning på plejehjem og sygehuse”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 18.06.2020 pressemeddelelse: ”Nu er appen

smitte|stop klar til danskerne”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 29.06.2020 pressemeddelelse: ”Regeringen

åbner endnu mere op for besøg på bl.a. plejehjem og sygehuse”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 30.06.2020 pressemeddelelse: ”Ny aftale: Alle

ansatte i plejesektoren skal testes for COVID-19”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 30.06.2020 aftale: ”Aftale om test af perso-

nale på plejehjem og i hjemmeplejen”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 02.07.2020 brev til KL og Danske Regioner:

”Besøgsrestriktioner på plejehjem, sygehuse mv.”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 15.08.2020 pressemeddelelse: ”Første aftale

landet om leverance af potentiel vaccine mod COVID-19”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 15.09.2020 nyhed: ”Nye tiltag til udbruds-

håndtering målrettet natteliv og restaurationsbranchen i hovedstadsområ-

det”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 21.09.2020 pressemeddelelse: ”Endnu en af-

tale om forhåndsindkøb af potentiel vaccine mod COVID-19”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 02.11.2020 pressemeddelelse: ”COVID-19:

Indsatser på Vestegnen for at bringe smittespredningen under kontrol”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 26.11.2020 pressemøde: ”Regeringen præ-

senterer Danmarks vaccinationsplan mod COVID-19”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 10.12.2020 nyhed: ”Udvidelse af den eksiste-

rende COVID-19-testkapacitet”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 11.12.2020 pressemeddelelse: ”Regeringen og

regionerne indgår aftale om 50.000 daglige hurtigtest til danskerne”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 15.12.2020 pressemeddelelse: ”Udvidelse af

restriktioner til hele landet”.

Sundheds- og Ældreministeriet, 17.12.2020 pressemeddelelse: ”Plejehjem får

mere fleksible regler for besøg”.

117

Sundheds- og Ældreministeriet, 17.12.2020 faktaark: ”Fakta om besøg på ple-

jehjem”.

Sundhedsministeriet & Justitsministeriet, 28.01.2021 skriftligt oplæg: ”Priorite-

ring ift. anvendelsen af mobile antigentests i kommunalt og regionalt regi”.

Sundhedsstyrelsen, 15.01.2020 retningslinjer: ”Case definition, diagnostik og

håndtering af patienter ved mistanke om ny coronavirus (nCoV) fra Wuhan,

Hubei-provinsen, Kina” (version 1 af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for

håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet).

Sundhedsstyrelsen, 22.01.2020 nyhed: ”Ny coronavirus fra Wuhan”.

Sundhedsstyrelsen, 23.01.2020 nyhed: ”Sundhedspersonalet får retningslinje

om det nye coronavirus”.

Sundhedsstyrelsen, 23.01.2020 retningslinjer: ”Retningslinjer for håndtering af

ny coronavirus ”2019-nCoV”" (version 2 af Sundhedsstyrelsens retningslin-

jer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet).

Sundhedsstyrelsen, 28.01.2020 nyhed: ”Ny Coronavirus – fortsat kun lav risiko

i Danmark”.

Sundhedsstyrelsen, 30.01.2020 nyhed: ”WHO erklærer global nødsituation på

baggrund af ny coronavirus”.

Sundhedsstyrelsen, 04.02.2020 nyhed: ”Vi skruer op for beredskabet for at

forebygge coronasmitte i Danmark på baggrund af nye europæiske anbe-

falinger”.

Sundhedsstyrelsen, 25.02.2020 nyhed: ”Sundhedsstyrelsen ændrer risikovur-

dering og udsender nye retningslinjer for håndtering af COVID-19”.

Sundhedsstyrelsen, 25.02.2021 rapport: "Hygiejne i ældreplejen - Kommunale

erfaringer før og under COVID-19".

Sundhedsstyrelsen, 27.02.2020 nyhed ”Sundhedsstyrelsen har i dag øget in-

formationsindsatsen omkring COVID-19”.

Sundhedsstyrelsen, 03.03.2020 nyhed: ”COVID-19: Nye krav til sundhedsper-

sonalet”.

Sundhedsstyrelsen, 04.03.2020 retningslinjer: ”Retningslinjer for håndtering af

COVID-19”.

118

Sundhedsstyrelsen, 06.03.2020: ”Beskyt dig selv og andre mod smitte med ny

coronavirus”.

Sundhedsstyrelsen, 10.03.2020 rapport: "COVID-19 Risikovurdering, strategi

og tiltag ved epidemi i Danmark”.

Sundhedsstyrelsen, 12.03.2020 nyhed: ”Hvad kan ældre og personer med kro-

nisk sygdom gøre for at beskytte sig mod coronavirus/COVID-19?”.

Sundhedsstyrelsen, 15.03.2020 nyhed: ”Hvordan skal pårørende, personale og

arbejdsgivere i sundheds- og ældresektoren hjælpe med at hindre smitte-

spredning med COVID-19?”.

Sundhedsstyrelsen, 17.03.2020 retningslinjer: ”Håndtering af COVID-19: Be-

søg på institutioner, hvor personer fra risikogrupper bor eller har langvarigt

ophold”.

Sundhedsstyrelsen, 18.03.2020 retningslinjer: ”Retningslinjer for håndtering af

COVID-19 i sundhedsvæsenet” (version 11 af Sundhedsstyrelsens ret-

ningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet).

Sundhedsstyrelsen, 25.03.2020 retningslinjer: ”Retningslinjer for håndtering af

COVID-19 i sundhedsvæsenet” (version 13 af Sundhedsstyrelsens ret-

ningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet).

Sundhedsstyrelsen, 01.04.2020 retningslinjer: ”Retningslinjer for håndtering af

COVID-19 i sundhedsvæsenet” (version 14 af Sundhedsstyrelsens ret-

ningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet).

Sundhedsstyrelsen, 08.04.2020a nyhed: "Forebyggelse af smitte med COVID-

19 og brug af værnemidler i sundheds-, social- og ældresektoren".

Sundhedsstyrelsen, 08.04.2020 vejledning: ”Vejledning om forebyggelse af

spredning af COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner”

(version 1).

Sundhedsstyrelsen, 21.04.2020 nyhed: ”For at undgå smittespredning skal

mange flere testes for COVID-19”.

Sundhedsstyrelsen, 23.04.2020 retningslinjer: ”Retningslinjer for håndtering af

COVID-19 i sundhedsvæsenet” (version 16 af Sundhedsstyrelsens ret-

ningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet).

119

Sundhedsstyrelsen, 24.04.2020a vejledning (version 2): ”Vejledning om fore-

byggelse af spredning af COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre in-

stitutioner”.

Sundhedsstyrelsen, 24.04.2020b vejledning: ”Vejledning om forebyggelse af

smitte med COVID-19 i hjemmeplejen” (version 1).

Sundhedsstyrelsen, 24.04.2020a nyhed: ”Hvordan forebygger og håndterer vi

COVID-19 i hjemmeplejen?”.

Sundhedsstyrelsen, 24.04.2020b nyhed: ”Sundhedsstyrelsen præciserer ret-

ningslinjerne for brug af værnemidler i sundheds- og ældresektoren samt

indsatser for socialt udsatte”.

Sundhedsstyrelsen, 24.04.2020a film: ”Nærvær og tryghed i plejeopgaverne i

en tid med COVID 19”.

Sundhedsstyrelsen, 24.04.2020b film: ”Trivsel hos ældre borgere i en tid med

COVID-19”.

Sundhedsstyrelsen, 12.05.2020 nyhed: ”Sådan kan plejecentre forebygge

smitte ved besøg”.

Sundhedsstyrelsen, 09.06.2020 retningslinjer: ”Retningslinjer for håndtering af

COVID-19 i sundhedsvæsenet” (version 19 af Sundhedsstyrelsens ret-

ningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet).

Sundhedsstyrelsen, 06.07.2020 retningslinjer: ”Retningslinjer for håndtering af

COVID-19 i sundhedsvæsenet” (version 20 af Sundhedsstyrelsens ret-

ningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet).

Sundhedsstyrelsen, 26.11.2020 rapport: ”Udrulning af vaccination mod COVID-

19”.

Sundhedsstyrelsen, 18.12.2020 nyhed: ”Hurtigtest kan bruges til epidemikon-

trol”.

Sundhedsstyrelsen, 27.12.2020 nyhed: ”Så er vi i gang - i dag bliver de første

vaccineret mod COVID-19”.

Sundhedsstyrelsen, 18.01.2021 hjemmeside: ”Anbefalinger til god håndhygi-

ejne i sundheds- og plejesektoren”. https://www.sst.dk/da/Viden/Hygi-

ejne/Rene-haender/Sundheds--og-plejesektoren (senest tilgået den 30.

maj 2022).

120

Sundhedsstyrelsen, 22.01.2021 nyhed: ”Sundhedsstyrelsen gør status over

vaccinationsindsatsen”.

Sundhedsstyrelsen, 25.01.2021 brev til regionerne: ”Henvendelse vedr. vacci-

nation mod COVID-19 uden for udmeldte målgrupper”.

Sundhedsstyrelsen, 03.02.2021 nyhed: ”I denne uge starter vi med at vacci-

nere de ældste over 85 år over hele landet”.

Sundhedsstyrelsen, 22.02.2021 rapport: ”Vaccination mod COVID-19. Status-

rapport per 22. februar 2021”.

Sundhedsstyrelsen, 25.02.2021 rapport: ”Hygiejne i ældreplejen - Kommunale

erfaringer før og under COVID-19”.

Sundhedsstyrelsen, 04.03.2020 notat: ”Vaccinationsindsats mod COVID-19:

Udvidet udkørende ordning”.

Sundhedsstyrelsen, 07.03.2021 brev til regionerne: ”Præcisering vedrørende

vaccination uden for udmeldte målgrupper og kassering af vaccinedoser”.

Sundhedsstyrelsen, 11.03.2021 notat: ”Pausering af brug af COVID-19 Vaccine

AstraZeneca i det danske COVID-19 vaccinationsprogram”.

Sundhedsstyrelsen, 18.03.2021 nyhed: ”Vaccinerne åbner for en mere normal

hverdag for ældre – og letter arbejdet i sundhedsvæsenet”.

Sundhedsstyrelsen, 14.04.2021 nyhed: ”Danmark fortsætter vaccineudrulning

uden AstraZeneca-vaccinen”.

Sundhedsstyrelsen, 16.04.2021 rapport: ”COVID-19: Forebyggelse af smitte-

spredning”.

Sundhedsstyrelsen, 21.04.2021 nyhed: ”En mindre del af personale i sund-

heds-, ældre- og socialsektoren kan fortsat få en fremskyndet vaccina-

tion”.

Sundhedsstyrelsen, 26.04.2022 vaccinehjemmeside: ”Vaccination mod covid-

19” (https://www.sst.dk/da/corona/vaccination (https://www.sst.dk/da/co-

rona/vaccination, opdateret 26 APR 2022) (senest tilgået den 30.05.2022).

Sundhedsudvalget, 16.03.2021 beretning: ”Beretning om undersøgelse af bag-

grunden for covid-19-udbrud samt covid-19-dødsfald på plejehjem og i

121

hjemmeplejen i Danmark 2020-2021”. Beretning afgivet af Sundhedsudval-

get den 16. marts 2021. Folketinget 2020-2021 (B14). Folketingstidende,

Tillæg B.

Topholm, E. Hjort-Enemark & Holm-Petersen, C. (2022): Organisering af hjem-

meplejen og hjemmesygeplejen. Fordele og ulemper ved monofaglig og

tværfaglig organisering. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

TV2 Østjylland 10.01.2021: ”Malene stillede ét spørgsmål til statsministeren:

Her er svaret”. Af Christian Fomsgaard. https://www.tv2ostjylland.dk/aar-

hus/malene-stillede-et-spoergsmaal-til-statsministeren-her-er-svaret

122

Bilag 1 Gennemgang af centrale myndigheders

hjemmesider

Dokumentgennemgang

Dokumentgennemgangen har til formå at kortlægge de tiltag, der blev taget på

nationalt niveau i forhold til at forebygge smitte blandt ældre borgere på pleje-

hjem og i hjemmeplejen. Til dette formål er der søgt på hjemmesiderne for:

▪

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Social- og Ældreministeriet

Justitsministeriet

Sundhedsstyrelsen

Statens Serum Institut

Lægemiddelstyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Regionernes hjemmesider

Danske Regioner

Kommuners Landsforening

Retsinformation.dk.

På alle hjemmesider er der blevet søgt efter dokumenter (rapporter, vejlednin-

ger, forskrifter, retningslinjer, bekendtgørelser, pressemeddelelser, udskrift af

pressemøder, udspil og aftaler, notater, nyheder mv.) som omhandler covid-19

og vedrører ældre og/eller plejesektoren. Når der er identificeret store gene-

relle samfundstiltag for at bremse smitten (fx nedlukningen af Danmark, etab-

leringen af den offensive teststrategi og generelle tiltag omkring værnemidler)

er disse medtaget for at beskrive konteksten for tiltagene på ældre- plejeom-

rådet. Der er søgt efter dokumenter fra perioden 01.01.2020-01.05.2021

Der blev i alt identificeret 534 dokumenter til nærmere gennemlæsning.

In-

formation fra dokumenterne genererede efter første gennemlæsning en om-

fangsrig tidslinje, som er brugt som informationsdokument for arbejdet vedrø-

rende denne og de øvrige delrapporter. Tidslinjen er derefter kondenseret ud

Søgningen blev foretaget primo juni 2021.

I flere tilfælde er duplikationer af dokumenter hentet fra forskellige kilder/hjemmesider eller flere do-

kumenter, som alle henviser til samme bagvedliggende rapport eller begivenhed. Indkaldelser til

pressemøder er frasorteret.

123

fra følgende temaer/opmærksomhedspunkter og fremgår indledningsvist i de

tre tidsperioder.

▪

Ældrefokus – særligt i forbindelse med nedlukning og genåbning af

samfundet. Information og begrundelser for genåbning og nedlukning

af samfundet med særligt blik for hensynet til ældre.

▪

Hygiejneindsats. Den kommunale hygiejneorganisation med særligt

fokus på ældreplejen

Værnemidler. Fordeling og prioritering – med særligt blik for hensynet

til de ældre og plejesektoren

Test og smitteopsporing. Hvordan og hvorfor blev de prioriteret i for-

hold til ældre?

Vaccinationer. Hvordan og hvorfor blev de prioriteret i forhold til æl-

dre?

Bilagstabel 1.1 giver et overblik over dokumenternes fordeling på de forskel-

lige søgekilder.

Bilagstabel 1.1

Dokumenternes fordeling på de forskellige søgekilder

Hjemmeside

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Social- og Ældreministeriet

Justitsministeriet

Sundhedsstyrelsen

Statens Serum Institut

Lægemiddelstyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Danske Regioner

Kommunernes Landsforeninger

Retsinformation.dk

I alt

Anm.:

mer specifikt fra retsinformation.dk.

Antal dokumenter

117

534

I optællingen indgår 20 bekendtgørelser. Der er desuden medtaget 2 indstillinger fra epidemikommissionen, selvom disse ikke stam-

124

Bilag 2 Gennemgang af mediernes dækning

Med henblik på at kaste lys på den kontekst, som den i denne rapport analy-

serede epidemihåndtering fandt sted i (herunder den offentlige dialog og de-

bat om emnet) har vi i forbindelse med vores analyser foretaget en gennem-

gang af tre nationale dagblades dækning af den danske covid-19-håndtering

på ældreområdet fra januar 2020 til og med april 2021

Ved hjælp af søgefunktionerne på Jyllands-Postens, Politikens og Berlingskes

hjemmesider har vi således fremsøgt artikler baseret på 14 søgeordskombina-

tioner, og vi har downloadet og screenet de 2.375 artikler, som søgningerne

resulterede i.

Artikelsøgningen fandt sted mellem torsdag den 27. januar og søndag den 6.

februar 2022. Søgningen var afgrænset til artikler udgivet i løbet af denne rap-

ports undersøgelsesperiode (dvs. artikler udgivet mellem den 1. januar 2020

og den 30. april 2021). Følgende 14 søgeordskombinationer blev anvendt:

covid plejehjem

2. covid plejecenter

3. covid plejecentre

4. covid hjemmepleje

5. covid ældrepleje

6. covid hjemmehjælp

7. covid plejepersonale

8. corona plejehjem

9. corona plejecenter

10. corona plejecentre

11. corona hjemmepleje

12. corona ældrepleje

13. corona hjemmehjælp

14. corona plejepersonale.

Søgningen resulterede – efter frasortering af dubletter – i 883 artikler fra Jyl-

lands-Postens hjemmeside, 619 artikler fra Politikens hjemmeside og 873 ar-

tikler fra Berlingskes hjemmeside. Artiklerne er alle blevet downloadet og

screenet for relevans i forhold til rapportens undersøgelse, og de indgår lø-

bende i forbindelse med rapportens analyser. Artikelsøgningen og -screenin-

gen er foretaget af Julian Christensen med hjælp fra studentermedhjælperne

Annemette Thøstesen og Laura Skifter Andersen.

Herudover har vi inddraget øvrige mediers dækning af emner, der i henhold til undersøgelsen er sær-

ligt interessante. Det gælder fx Danmarks Radios dækning af sagen vedrørende screening med anti-

gentest, der er beskrevet i afsnit 5.2.

125