Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2593053_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022-2652
Doknr.
522512
Dato
13-06-2022
Svar på spørgsmål fra Kristian Thulesen Dahl (DF) stillet den 16. maj 2022.
Spørgsmål nr. 228:
”Hvor
mange pleje- og ældreboliger, vurderer regeringen, at demografien de kom-
mende år skaber behov for, og hvordan vil regeringen sikre, at der skabes plads i øko-
nomien til, at disse pleje- og ældreboliger kan blive bygget?”
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende:
”Det
er vanskeligt at fremskrive det fremtidige behov for ældre- og plejeboliger, idet
behovet påvirkes af mange faktorer, herunder de ældres sundhedstilstand, behovet for
pleje og den øvrige boligmasses tilgængelighed.
Behovet for plejeboliger vurderes typisk at være størst for personer på 80 år og der-
over. Tabel 1 viser dækningsgraden for ældre- og plejeboliger for personer på 80 år og
derover i perioden 2018-2022. Dækningsgraden findes ved at sammenkoble antallet af
ældre og antallet af ældre- og plejeboliger.
Det fremgår af tabel 1, at der pr. 1. januar 2022 var ca. en plejebolig til hver femte per-
son på 80 år og derover
–
svarende til en dækningsgrad på 18 pct. Medtælles almene
ældreboliger, var der ca. en bolig til hver tredje person på 80 år eller derover, hvilket
svarer til en dækningsgrad på knap 31 pct.
Tabel 1
Dækningsgrad for ældre- og plejeboliger for personer fyldt 80 år og derover i perioden 2018-2022
Dækningsgrad (i pct.)
Almene æl-
dreboliger
2018
2019
2020
2021
2022
36.100
36.300
36.300
36.700
36.800
Almene pleje-
boliger
49.400
50.100
50.900
51.700
52.600
Ældre- og
plejeboliger i
alt
85.600
86.500
87.200
88.300
89.400
Personer 80+
år
256.700
263.700
272.300
282.100
291.500
Plejeboliger i
alt
19,3
19,0
18,7
18,3
18,0
Boliger mål-
rettet ældre i
alt
33,3
32,8
32,0
31,3
30,7
Anm.: Almene ældreboliger er særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, men har ikke et tilknyttet ser-
viceareal. Almene plejeboliger har
–
i modsætning til ældreboligerne
–
tilknyttet et serviceareal og plejepersonale.
Kilde: Bolig- og Planstyrelsens boligstatistiske database og Danmarks Statistik, tabel FOLK1A
Derudover fremgår det af tabellen, at dækningsgraden har været jævnt faldende i peri-
oden 2018-2022. Den faldende dækningsgrad indikerer, at selv om der er blevet flere
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Kopi af BOU alm. del - svar på spm. 226-228 om etablering af almene boliger, herunder pleje- og ældreboliger, fra indenrigs- og boligministeren
2593053_0002.png
ældre, synes behovet for pleje- og ældreboliger ikke at være øget tilsvarende. Dette un-
derstreger, at den demografiske udvikling alene
ikke
kan forudsige behovet for pleje-
boliger.
På de årlige finanslove indbudgetteres de statslige udgifter til ydelsesstøtte til ældrebo-
liger og til tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældreboliger. Bevillin-
gerne hviler bl.a. på forudsætninger om det antal ældreboliger, som kommunerne for-
ventes at give tilsagn til de kommende år.
Fastsættelsen af aktivitetsniveauet sker på baggrund af en række parametre, herunder
den realiserede tilsagnsgivning i de senere år, samt kommunernes forventninger til ny-
byggeri, og dermed til antal tilsagn. Den forventede nettotilvækst af ældreboliger i de
17 omdannelsesområder spiller en rolle i de kommende år frem til 2030, hvor udvik-
lingsplanerne skal være gennemført.
Tabel 2 viser det skønnede forventede antal tilsagn til almene ældreboliger i perioden
2023-2026, der vil indgå som budgetteringsforudsætning på FFL 2023.
Tabel 2
Forventede antal tilsagn til almene ældreboliger i perioden 2023-2026 fordelt på antal boliger
År
2023
2024
2025
2026
1)
Ældreboliger
400
650
1.100
1.200
Anm.: 1) Indeholder 150 ældreboliger, der er afledt af udviklingsplanerne i de 17 omdannelsesområder med udviklingsplaner,
2023-2026.
Plejeboliggarantien medfører, at kommunerne skal sikre, at der er et tilstrækkeligt an-
tal plejeboliger til, at garantien kan overholdes. Det er kommunerne, som vurderer og
tager beslutning om alment nybyggeri, herunder om etablering af ældre- og plejeboli-
ger. Behovet for ældreboliger er derfor i høj grad styret af kravet om at overholde ple-
jeboliggarantien.
Almene ældre- og plejeboliger finansieres ved, at kommunerne pt. yder et grundkapi-
tallån på 10 pct. af anskaffelsessummen. Den resterende del af anskaffelsessummen
for boligerne finansieres ved et beboerindskud på 2 pct. og statsgaranterede lån på 88
pct. af anskaffelsessummen. Kommunernes grundkapitallån anses som en kapitalan-
bringelse og belaster således ikke kommunernes anlægsramme.
Servicearealer, som skal tilknyttes almene plejeboliger, finansieres af kommunerne
med et statstilskud på 40.000 kr. pr. tilknyttet plejebolig, dog maksimalt 60 pct. af an-
skaffelsessummen for servicearealet.
Der er således et finansieringssystem, som sikrer, at kommunerne kan tilvejebringe
det nødvendige antal almene ældre- og plejeboliger.”
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
2