SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 237
Offentligt

Forældres oplevelse af de

familieretlige myndigheder

2. opfølgning af udvikling efter reform af området

i april 2019

Karen Margrethe Dahl og Rikke Fuglsang Olsen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder

– 2. opfølgning af udvikling efter reform af området i april 2019

e-ISBN: 978-87-7582-068-9

Arkivfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Projekt: 301995

Finansiering: Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Familieretshuset

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Forord

Denne rapport viser udviklingen i forældres tilfredshed med det familieretlige sy-

stem samt udviklingen i forældresamarbejde og børns og forældres trivsel fra ja-

nuar 2019 til september 2021. Formålet med rapporten er at vise, om den reform,

som det familieretlige område har gennemgået siden april 2019, har medført for-

bedringer i skilte forældres oplevelse af at kunne få hjælp til deres forældresam-

arbejde og hverdagsliv med børnene. Derudover er formålet at vise, om der er

sket forbedringer af trivslen hos børn og forældre, der er i kontakt med de familie-

retlige myndigheder.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata, der er indsamlet i tre runder: Base-

linemålingen, der blev indsamlet før reformen i januar-marts 2019; den første op-

følgningsrunde, der blev gennemført efter reformen i januar-marts 2020; og den

anden opfølgningsrunde, der blev gennemført i september-december 2021. På

baggrund af de to første runder af spørgeskemaundersøgelsen har VIVE udgivet

rapporterne ”Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder – Baseline-

undersøgelse af det familieretlige system i forbindelse med reform af området

april 2019”, der viser forældrenes oplevelse af systemet samt børn og forældres

trivsel før reformen, og ”Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder

– 1. opfølgning efter reform af området i april 2019”, der viser tilfredsheden med

systemet og trivslen det første år, efter at reformen trådte i kraft.

Den tredje undersøgelsesrunde er gennemført med samme hovedfokus og samme

analytiske nedslag som de to tidligere runder. Der har dog været enkelte tilpas-

ninger af spørgeskemaet og enkelte analytiske ændringer for at sikre, at undersø-

gelsen er tilpasset praksis, og at analyserne har fokus på de vigtigste mønstre og

udviklingstræk.

Undersøgelsen er gennemført af seniorforsker Rikke Fuglsang Olsen og chefana-

lytiker Karen Margrethe Dahl, der er projektleder på undersøgelsen.

Social- og Indenrigsministeriet, Familieretshuset og Domstolsstyrelsen har delta-

get i udarbejdelsen af undersøgelsesdesignet for at tilpasse designet bedst mu-

ligt til de familieretlige sagsgange.

VIVE takker alle forældre, der har besvaret skemaet, og medarbejdere i Familierets-

huset, der har været behjælpelige med udvælgelse af forældre til undersøgelsen.

Tak også til de to anonyme reviewere for konstruktive kommentarer.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Familieretshuset.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning

1.1

1.2

1.3

Indledning

Det familieretlige system

Evaluering af reformen

Rapportens opbygning

2.1

2.2

2.3

2.4

Data og metode

Udvælgelse af respondenter og indsamling af data

Operationalisering af begreber

Analyse af data

Beskrivelse af familier med sager i det familieretlige system

3.1

3.2

Udviklingen i sagsforløb og -indhold

Den formelle sagsbehandling

Fordeling af samvær, bopæl og forældremyndighed

3.3 Opsamling

4.1

4.2

Udvikling i forældres tilfredshed med sagsbehandlingen i

Familieretshuset og familieretten

Overordnet udvikling i tilfredshed

Oplevet tilfredshed blandt bopæls- og samværsforældre

4.3 Tilfredshed blandt forældre med forskellig problemtyngde

4.4 Tilfredshed blandt forældre, der er i kontakt med forskellige

myndigheder

4.5

Opsamling

5.1

5.2

5.3

5.4

Forældresamarbejde samt børns og forældres trivsel

Børns trivsel, skolegang og samvær

Forældresamarbejde og konflikt

Forældres trivsel og fravær fra arbejde

Opsamling

Litteratur

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Sammenfatning

Denne rapport viser udviklingen i forældres tilfredshed med det familieretlige

system samt udviklingen i forældresamarbejde og børns og forældres trivsel

fra januar 2019 til september 2021. Formålet med rapporten er at vise, om den

reform, som det familieretlige område har gennemgået siden april 2019, har

medført forbedringer i skilte forældres oplevelse af at kunne få hjælp til deres

forældresamarbejde og hverdagsliv med børnene. Derudover er formålet at

vise, om reformen har medført forbedringer af trivslen hos børn og forældre,

der er i kontakt med de familieretlige myndigheder.

Rapporten er baseret på tre spørgeskemarunder: en baselinemåling, der blev

gennemført i januar-marts 2019; første opfølgningsmåling, der blev gennem-

ført i januar-marts 2020; og anden opfølgningsmåling, der blev gennemført i

september-december 2021. I 2022 vil der blive gennemført endnu en runde af

dataindsamlingen for til sidst at kunne lave en egentlig evaluering af, om re-

formen har levet op til hensigterne, set fra forældrenes synspunkt. Rammerne

for den afsluttende evaluering er endnu ikke fastlagt.

Det familieretlige system

Det familieretlige system består af Familieretshuset, der er statsligt, og fami-

lieretten, der er en afdeling under domstolene. Alle forældreansvarssager om

forældremyndighed, bopæl og samvær i familier, hvor forældre til mindreårige

børn er gået fra hinanden, starter i Familieretshuset og kan derefter overføres

til familieretten, hvis der er behov for en afgørelse.

I april 2019 blev området reformeret, hvilket bl.a. betød oprettelse af Familie-

retshuset og nedlæggelse af Statsforvaltningen. Desuden blev familieretten, der

er en ny afdeling under byretterne, etableret. Reformen, der forventes fuldt im-

plementeret i september 2022, har til hensigt at sikre et stærkere fokus på bør-

nenes trivsel og behov for beskyttelse samt sikre en tryg og støttende inddra-

gelse af børnene. Derudover er der større fokus på at klæde forældrene på til at

forstå deres børns reaktioner og behov ved at give forældrene mulighed for at

deltage i forskellige rådgivningstilbud og kurser. Endelig skal reformen sikre, at

familierne i det familieretlige system i højere grad møder enkle, gennemskuelige

og forudsigelige forløb, der er tilpasset familiernes behov.

For at sikre, at hensynet til barnet er i centrum, er der i Familieretshuset opret-

tet en særlig børneenhed, der yder støtte til børn, der er berørt af familieret-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

lige problemstillinger. Børneenheden sørger for, at barnets perspektiv inddra-

ges i familieretlige sager. Børneenheden tilbyder også støtte i form af bl.a.

kontaktperson til barnet, støtte til at barnet får en bisidder, børnesagkyndig

rådgivning, telefonisk rådgivning og børnegrupper. Børneenhedens medarbej-

dere kan endvidere følge barnet i familieretten, fx hvis barnet skal til samtale

der. Hensigten er, at barnet i hele forløbet tilknyttes en fast medarbejder, der

benævnes som barnets kontaktperson.

En større grad af målretning og sammenhæng i sagsforløbet skal sikres ved at

screene familier, der henvender sig til de familieretlige myndigheder, i tre for-

skellige kategorier. De tre typer af familier bliver tilbudt sagsbehandling i tre

forskellige spor, § 5-, § 6- og § 7-sager. Forældre, der er enige og blot har be-

hov for at få fx en separations- eller skilsmissebevilling eller få registreret af-

taler om forældremyndighed, bliver kategoriseret som § 5-sager. Familierets-

huset registrerer aftalerne eller udsteder bevillingerne. Forældre, der har van-

skeligt ved at samarbejde, men som ikke oplever risikofaktorer i form af fx

misbrug af rusmidler eller vold, bliver kategoriseret som § 6-sager. Familier i

denne kategori modtager i første omgang tilbud om mægling, konflikthåndte-

ring og rådgivning, med henblik på at forældrene selv indgår en aftale. Lykkes

det ikke for forældrene at nå til enighed, træffer enten Familieretshuset eller

familieretten en afgørelse afhængig af sagens karakter. Alle afgørelser om for-

ældremyndighed eller barnets bopæl træffes af familieretten. Den tredje kate-

gori af sager betegnes som § 7-sager. Dette er sager, hvor der optræder risi-

kofaktorer, som kan medføre dårlig trivsel hos barnet, fx misbrug, psykisk

sygdom eller psykisk og fysisk vold. Disse sager behandles i Familieretshuset

med en tværfaglig tilgang, hvor både børne- og familiefaglige medarbejdere

samt jurister deltager. Ofte vil disse sager også indebære et samarbejde mel-

lem det familieretlige og det sociale system. Sagerne vil bl.a. blive oplyst gen-

nem fx overvåget samvær eller indhentning af udtalelser fra barnets skole el-

ler institution. Hvis ikke § 7-sagerne kan afsluttes ved, at forældrene i Familie-

retshuset aftaler en løsning, der er til barnets bedste, træffer familieretten en

afgørelse på baggrund af den oplysende sagsforberedelse, der er foregået i

Familieretshuset.

En anden ændring, som følger af reformen, er, at sager om fuldbyrdelse af af-

gørelser og aftaler efter forældreansvarsloven fjernes fra fogedretten og i ste-

det behandles af den nye familieret efter reformen. Reformens betydning for

behandlingen af disse sager er behandlet i Ottosen & Dahl (2022).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Flere myndigheder er involveret – flere børn

inddrages

Forældre, der har fået en sag behandlet efter reformen, har i højere grad end

forældre, der fik deres sag behandlet før reformen, fået deres sag behandlet

ved retten. Det følger naturligt af reformen, der foreskriver, at familieretten i

modsætning til tidligere nu også skal træffe afgørelse om samvær i alle § 7-

sager samt i § 6-sager, hvis afgørelsen er juridisk kompleks eller forventes at

have indgribende betydning for barnet.

Ligeledes er det formodentlig en naturlig følge af reformen, at en større andel

af forældrene i begge opfølgningsmålinger efter reformen angiver, at de un-

dervejs i sagsforløbet har været i kontakt med de kommunale myndigheder.

Den nye lov pålægger således Familieretshuset at tage kontakt til kommunen i

§ 7-sager – både i forbindelse med oplysning af sagen samt i tilrettelæggelsen

af indsatser – hvis hensynet til barnet taler for et sådant samarbejde. Analy-

serne viser som følge heraf, at andelen af forældre, der angiver, at de tidligere

har været i kontakt med de familieretlige myndigheder, er steget fra målingen i

2019 til målingen i 2020, men faldet igen i 2021 – dog til et niveau, der fortsat

ligger højere i 2021 end i 2019.

Flere børn inddrages i sagerne, og det sker, ifølge forældrenes besvarelser, i

lidt højere grad i 2021 end i 2020 gennem kontaktpersonordningen, der dog

fortsat kun bruges af relativt få børn (13 % af alle 6-17-årige). I stedet sker

inddragelsen fortrinsvis gennem en børnesamtale hos en børnesagkyndig

medarbejder, hvilket også var den mest almindelige inddragelsesform før re-

formen. Den børnesagkyndige medarbejder er formelt set også barnets kon-

taktperson. Spørgeskemaundersøgelsen viser dog, at relativt få forældre har

opfattet, at medarbejderen spiller en rolle ud over den konkrete samtale.

Hen over undersøgelsesperioden oplever et stigende antal forældre, at deres

barn er blevet passende inddraget. Samtidig er der fortsat en stor gruppe, der

oplever det modsatte, så vi nu ser en højere grad af polarisering på dette

spørgsmål.

Lidt bedre trivsel blandt børnene

Børn, der er involveret i en sag ved de familieretlige myndigheder, har et hø-

jere niveau af adfærds- og trivselsproblemer sammenlignet med andre børn i

Danmark, når vi måler deres trivsel ved hjælp af det standardiserede instru-

ment SDQ (Standards and Difficulties Questionnaire). 58 % af de børn, der var

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

involveret i en familieretlig sag i 2021, falder således inden for det trivsels-

mæssige normalområde mod 83 % af andre danske børn. Når vi ser på udvik-

ling i børnenes trivsel i 2019, 2020 og 2021, er der dog tegn på en lidt bedre

trivsel, idet flere børn i 2021 falder inden for normalområdet, end det var til-

fældet i 2019 og 2020. Cirka en tredjedel af forældrene angiver dog fortsat i

2021, at de er ”virkelig meget” eller ”ret meget” bekymrede for deres børn.

Målt ved SDQ ser vi dårligere børnetrivsel i sager med mange risikofaktorer

end i sager med et lavere konfliktniveau og fravær af sociale problemer. Dette

er samtidig sager, hvor flere myndigheder er involveret i sagen.

Måneden op til besvarelsen af spørgeskemaet er skolefraværet blandt bør-

nene i de familieretlige sager ca. dobbelt så højt som andre danske børns fra-

vær. Igen hænger fraværet sammen med problemtyngden i familien, idet fra-

været er lavest i familier, hvor forældrene betegner konfliktniveauet som lavt,

og hvor der ikke er risikofaktorer, og højest i familier, hvor forældrene oplever

indbyrdes psykisk eller fysisk vold eller mindst tre andre risikofaktorer.

Flere børn uden samvær med

samværsforælder

Der er fra 2019 til 2021 sket en stigning i andelen af børn, der ikke har samvær

med samværsforælderen. Stigningen kan handle om, at familieretten i højere

grad end den daværende Statsforvaltning træffer afgørelser om samværsop-

hør med udgangspunkt i præmissen om, at samvær skal varetage barnets

bedste. Sandsynligheden for ikke at have samvær er ifølge analyserne af

spørgeskemaundersøgelsen højere, jo flere myndigheder familien er i kontakt

med, og jo flere risici, der optræder i sagen.

Vi ser ingen markante ændringer i fordelingen af barnets bopæl og forældre-

myndigheden over børnene mellem henholdsvis fædre og mødre i sagerne,

men fra 2019 til 2021 er der dog sket en lille stigning i andelen af mænd, der

har status som bopælsforælder til det udvalgte barn i undersøgelsen. Fortsat

gælder det dog, at det i langt størstedelen af familierne med familieretlige sa-

ger er kvinder, der er registreret som bopælsforældre til børnene.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Tilfredshed med medarbejderne, men mindre

tilfredshed med udbyttet af forløb og tilbud

Forældre, der er i kontakt med de familieretlige myndigheder, befinder sig som

oftest i en stor livskrise af længere eller kortere varighed. De har et højt kon-

fliktniveau og mange samarbejdsproblemer og har svært ved at få en hverdag

til at fungere, der er tålelig for dem selv og deres børn.

Når vi i undersøgelsen spørger til forældrenes oplevelse af Familieretshusets/

Statsforvaltningens medarbejdere, er flertallet af forældrene i hele undersø-

gelsesperioden positivt indstillede angående forløbets relevans og oplevelsen

af at blive forstået af medarbejderne. Flertallet oplever dog ikke, at forløbet

har medført et bedre forældresamarbejde eller et bedre hverdagsliv for bør-

nene, og analyserne i rapporten viser, at der hen over undersøgelsesperioden

er sket en stigning i andelen, der er helt uenige i, at forløbet har medført for-

bedringer på disse områder.

Derudover ser vi også, at færre hen over undersøgelsesperioden angiver, at

de har fået løst det problem, de henvendte sig til Familieretshuset med, og at

flertallet af forældrene i hele undersøgelsesperioden oplever manglende sam-

menhæng mellem sagsbehandling og indsatser hos de forskellige myndighe-

der, der er involveret i sagen.

Samværsforældre er mindre tilfredse

Analyserne viser, at samværsforældre er langt mindre tilfredse med sagsbe-

handlingen og udbyttet af denne end bopælsforældre. Derudover oplever de

et større fald i tilfredshed end bopælsforældrene hen over reformperioden.

Forskellen på samværsforældre og bopælsforældre træder frem i næsten alle

analyser. Det viser formodentlig dels noget om styrkeforholdet mellem foræl-

drene i systemet, dels at samværs- og bopælsforældre oplever hverdagen

sammen med barnet meget forskelligt.

Forskellen i tilfredshed kan for det første handle om, at spørgsmålet om, hvem

der skal være henholdsvis bopæls- og samværsforælder, kan være sagens

omdrejningspunkt, og at rollen som samværsforælder således er opnået som

følge af en tabt sag. For det andet vil bopælsforælderen, selvom der ofte læg-

ges op til et ligeværdigt forældreskab, have flere rettigheder til at tilrette-

lægge barnets hverdag i tilfælde af konflikt, mens samværsforælderen ofte vil

opleve at miste rettigheder og deltagelse i barnets hverdag for at mindske

konfliktens indvirkning på barnet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Reformen indebærer en større vægt på barnets trivsel og dermed i nogle sa-

ger en mindre vægt på forældrenes individuelle rettigheder. Det kan betyde,

at man i højere grad skærmer barnet mod forældrenes konflikter og derfor

træffer flere afgørelser om samværsstop, hvilket stiller samværsforældrene i

en mere sårbar position.

Positionen som helholdsvis bopæls- og samværsforælder er tæt korreleret

med forældrenes køn. Mænd, der som oftest er samværsforældre, er således

markant mindre tilfredse med sagsbehandlingen end kvinder, der som oftest

er bopælsforældre. Når vi kontrollerer for krydssammenhængene mellem køn,

forældrestatus og oplevelse af sagsbehandlingen, er der dog ikke forskel på

mænds og kvinders oplevelse af sagsbehandlingen – kun mellem bopæls- og

samværsforældre.

Forældre med komplekse sager er mindre

tilfredse end andre forældre

I lighed med både 2019 og 2020 ser vi i 2021, at tilfredsheden er størst i rela-

tivt enkle sager, der kan færdigbehandles i Familieretshuset, eller sager, hvor

konfliktniveauet er lavt/moderat, og hvor forældrene ikke angiver, at sagen

rummer risikofaktorer i form af fx misbrug, psykisk sygdom eller vold. Om-

vendt er tilfredsheden mindst i de mest komplekse sager, hvor der optræder

flere risikofaktorer i sagen, eller hvor flere myndigheder har været involveret i

sagsbehandlingen. I gruppen med lavt konfliktniveau og ingen risikofaktorer er

4 ud af 10 således enige i, at forløbet i Familieretshuset har medført bedre

samarbejde mellem forældrene og bedre hverdagsliv for børnene, mens en

tredjedel er uenige i dette. I de øvrige grupper med enten højt konfliktniveau

eller risikofaktorer er godt hver tiende enige i, at forløbet har medført bedre

hverdagsliv for børnene, mens 6 ud af 10 er uenige i dette. På de fleste områ-

der følger gruppernes udvikling hinanden fra baselinemålingen til opfølgnings-

målingen.

Ingen udvikling i konflikt og samarbejde

Der er hen over undersøgelsesperioden ikke sket nogen udvikling i forældre-

nes konfliktniveau og forældresamarbejde, og vi ser således vedvarende et

højt konfliktniveau, hvor 6 ud af 10 forældre fortsat angiver, at deres konflikt-

niveau er højt, meget højt eller ekstremt højt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Konfliktniveau og forældresamarbejde hænger ikke overraskende sammen med

antallet af risikofaktorer og graden af myndighedsinvolvering i sagen. Den sam-

menhæng følger naturligt af screeningen for risikofaktorer, der medfører visitering

til forskellige forløb med involvering af et varierende antal myndigheder.

Undersøgelsens data

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemadata, der er indsamlet blandt foræl-

dre med forældreansvarssager, dvs. samværs-, bopæls- eller forældremyn-

dighedssager, som har været til mindst ét møde i Statsforvaltningen i løbet af

2018, før reformen trådte i kraft, eller i Familieretshuset i løbet af henholdsvis

2019 og 2021, efter reformen trådte i kraft.

Ved den første måling i 2019 besvarede 1.754 (39 %) helt eller delvist spørge-

skemaet. Ved den anden måling i 2020 var svarprocenten på trods af en eks-

tra rykkerudsendelse lidt lavere: 1.878 (36 %) havde helt eller delvist besvaret,

og svarprocenten var også i 2021 igen lidt lavere med 1.528 (33 %) fuldstæn-

dige eller delvise besvarelser. I forhold til andre webbaserede spørgeskema-

undersøgelser er der fortsat en acceptabel svarprocent også i 2021, men som

i andre lignende undersøgelser må der tages forbehold for, at de deltagende

forældre ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for den samlede forældre-

gruppe med sager i det familieretlige system.

For hver sag er en forælder blevet tilfældigt udvalgt til at deltage i undersø-

gelsen. Svarprocenten var i alle årene 2019, 2020 og 2021 lidt højere blandt

kvinder (henholdsvis 41, 38 og 34 % helt eller delvist), end den var blandt

mænd (henholdsvis 38, 36 og 29 % helt eller delvist). Sammenlignet med an-

dre, lignende undersøgelser er forskellen på mænds og kvinders svarprocent

dog mindre her.

Det færdige spørgeskema er via forældrenes cpr-numre koblet med Familie-

retshusets registerdata.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Indledning

Denne rapport omhandler forældres oplevelse af mødet med det familieretlige

system i familieretlige forældreansvarssager. Dette er sager, hvor forældre,

der ikke bor sammen, er uenige om deres børns bopæl, forældremyndigheden

over børnene, eller hvor meget samvær børnene skal have med forældrene

hver især, og hvor forældrene opsøger Familieretshuset for at få hjælp til at

løse deres uenigheder. I 2021 fik ca. 10.000 familier behandlet en forældrean-

svarssag (§ 6 eller § 7) på mindst et møde i Familieretshuset.

Rapporten følger udviklingen i sagsbehandling og forældres oplevelse af de

familieretlige myndigheder fra 2019-2021 for at vise, om den reform, der er

gennemført af det familieretlige område siden april 2019, har gjort en forskel

for familierne og deres oplevelse af det familieretlige system.

Specifikt har rapporten fokus på:

▪

hvordan forældrene oplever sagsbehandlingen i hhv. Familieretshuset og

familieretten

i hvilken grad forældrene oplever, at sagsbehandlingen og forløbene hos

de familieretlige myndigheder bidrager til et bedre forældresamarbejde og

et bedre hverdagsliv for børnene

hvad der kendetegner forældrenes samarbejde og konflikter

hvordan forældre og børn i familieretlige sager trives

▪

Rapporten viser, hvordan forældre, der møder forskellige myndigheder og be-

finder sig i forskellige situationer, oplever henholdsvis behandlingen i Familie-

retshuset og familieretten. Den går dog ikke i dybden med oplevelsen af de

forskellige tilbud, som familierne har deltaget i – i Familieretshuset. Den ende-

lige evaluering vil følge op på, om sagsforløbet sætter børnenes trivsel i cen-

trum og er tilpasset familiernes behov. Rammerne for den endelige evaluering

er endnu ikke fastlagt.

Rapporten bygger på tre spørgeskemarunder gennemført i 2019, 2020 og

2021 blandt forældre, der har været til møde i Familieretshuset i en forældre-

ansvarssag i 2018, 2019 og 2021. Resultaterne af spørgeskemaundersøgel-

serne i 2019 og 2020 er tidligere udgivet i Dahl (2019) og Dahl (2020).

Da der siden reformen trådte i kraft i 2019 har været udfordringer med lange

ventetider og forsinket implementering af de nye tilbud og sagsbehandlings-

processer (se Dahl, 2020), er tallene i denne rapport fortsat et foreløbigt bil-

lede af reformens virkninger. Reformen forventes endeligt implementeret i

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

september 2022 og først derefter vil det være muligt at opnå et fyldestgø-

rende billede af reformens virkninger.

1.1

Det familieretlige system

Det familieretlige område har i en del år været genstand for interesse blandt po-

litikere og interesseorganisationer samt i medierne. Det førte til, at der i 2016

blev igangsat en politisk proces, hvilket endte med en reform af hele det fami-

lieretlige område, som blev påbegyndt i april 2019 (Børne- og Socialministeriet,

2018). Reformen har haft til hensigt at sikre en tryg og støttende inddragelse af

barnet i den familieretlige proces samt at sørge for, at der i hele forløbet tages

hensyn til barnets behov for beskyttelse. Familieretshuset skal derudover møde

familierne med enkle, gennemskuelige og forudsigelige forløb, der hænger sam-

men på tværs af myndigheder og er målrettet familiernes individuelle behov

(Retsinformation, 2019: § 1). Endelig er der med reformen større fokus på at

klæde forældrene på til et bedre samarbejde og til at forstå deres børns behov

og reaktioner efter samlivsbruddet ved at tilbyde forældrene støtte i form af

rådgivning og konflikthåndtering (Retsinformation, 2019: § 21).

Det væsentligste udtryk for det øgede fokus på børnenes behov er oprettel-

sen af en særlig børneenhed under Familieretshuset. Denne enhed skal sikre,

at børnenes trivsel og behov for beskyttelse varetages gennem hele proces-

sen og skal derudover sikre, at barnets perspektiv på sagen bliver oplyst,

samt at barnet inddrages i sagsforløbet på en passende måde. I børneenhe-

den tildeles alle børn fra 6-årsalderen og opefter en kontaktperson, som de

kan gøre brug af, hvis de har brug for støtte og rådgivning. Derudover står

børneenheden for at gennemføre børnesamtaler med henblik på at inddrage

barnets perspektiv i sagens behandling. Ud over muligheden for at benytte sig

af Familieretshusets kontaktpersoner har børn med reformen fået ret til en bi-

sidder. Som i det hidtidige system er det også muligt for de berørte børn at

deltage i børnegrupper med andre i samme situation (Retsinformation, 2019: §

15-18).

En større grad af sammenhæng og målrettethed i sagsbehandlingen skal sik-

res ved, at sagerne ved sagens start screenes og derefter visiteres til tre for-

skellige sagsbehandlingsspor. Forældre, der formår at samarbejde om selv at

indgå aftaler, og som ikke oplever væsentlige risikofaktorer i form af fx mis-

brug, psykisk sygdom eller vold, kategoriseres som en § 5-sag. Hjælpen til

disse familier består primært af godkendelse og registrering af allerede indgå-

ede aftaler. Da disse familier ikke kommer til møder i Familieretshuset, indgår

de ikke i rapportens analyser.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Forældre, der har vanskeligt ved at samarbejde, men som ikke oplever risiko-

faktorer hos sig selv eller den anden forælder, kategoriseres som § 6-sager og

henvises til et familiemæglingsforløb. Formålet med sagsbehandlingen i dette

spor er, at forældrene sammen med en børnesagkyndig forældrerådgiver når

frem til en fælles løsning på deres uenigheder og eventuelt indgår en frivillig

aftale om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Tilbuddene i familiemæg-

lingssporet kan bestå af børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller et

samarbejdskursus, hvor forældrene får viden og redskaber til at understøtte

deres samarbejde (Familiemægling (familieretshuset.dk); Børnesagkyndig råd-

givning (familieretshuset.dk); Konfliktmægling (familieretshuset.dk); Samar-

bejdskursus (familieretshuset.dk)). Hvis forældrene ikke får løst deres uenig-

heder på det første møde med den børnesagkyndige rådgiver, vurderes det,

om børnene skal indkaldes til samtale i børneenheden, hvor børn fra ca. 6 år

og op også tildeles en fast kontaktperson, der kan støtte dem i sagsforløbet.

Hvis forældrene i § 6-sporet efter at have deltaget i familiemægling har brug

for at få truffet en juridisk afgørelse, afgøres samværssager i Familieretshuset,

hvis afgørelsen ikke forventes at få indgribende betydning for barnet. I bo-

pæls- og forældremyndighedssager samt i samværssager, der er juridisk kom-

plicerede eller hvor afgørelsen forventes at få indgribende betydning for bar-

net, overføres afgørelsessagerne til familieretterne ved domstolene (Adolph-

sen & Naur, 2020).

Den tredje kategori af sager betegnes som § 7-sager. Dette er sager, hvor der

som oftest er en række risikofaktorer, der kan medføre dårlig trivsel hos bar-

net, fx misbrug, psykisk sygdom eller psykisk/fysisk vold. Disse sager henvi-

ses til familieretlig udredning i Familieretshuset og behandles af et tværfagligt

team bestående af børnesagkyndige medarbejdere samt jurister. Ofte vil disse

sager også indebære et samarbejde mellem det familieretlige og det sociale

system. Sagerne vil blive oplyst, fx gennem overvåget samvær eller indhent-

ning af oplysninger fra barnets skole eller institution. I § 7-sagerne bliver der

derudover på systemniveau etableret et tættere samarbejde mellem Familie-

retshuset og familieretten. Det sker ved, at sagen oplyses og forberedes i Fa-

milieretshuset, før den oversendes til familieretten. Ligeledes foreskriver loven

et styrket samarbejde mellem det familieretlige system og de kommunale so-

ciale myndigheder i de sager, hvor det er relevant og nødvendigt. Der kan fx

samarbejdes i forbindelse med oplysningen af sagen, idet der med reformen

er kommet øgede lovgivningsmæssige muligheder for at udveksle oplysninger

mellem myndigheder, hvis udvekslingen bidrager til en bedre løsning for det

involverede barn. Derudover giver reformen mulighed for, at Familieretshuset

og kommunen i § 7-sagerne kan etablere et samarbejde omkring tilrettelæg-

gelsen af tilbud til forældrene og støtte til børn, der indeholder både familie-

retlige og socialretlige elementer (Adolphsen & Naur, 2020).

Tilbuddet om kontaktperson sendes til forældrene ved sagens start og fremlægges igen for forældrene

ved deres første møde med forældrerådgiveren

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Undervejs i sagsforløbet kan der ske omvisitering mellem de tre spor, hvis der

enten fremkommer ny viden om risikofaktorer eller konflikter i sagen – eller

hvis det viser sig, at forældrene kan nå til enighed, eller at de oplyste risiko-

faktorer ikke (længere) har betydning for barnets situation (Adolphsen & Naur,

2020).

Yderligere beskrivelse af reformens delelementer kan findes her:

▪

Bekendtgørelse af lov om Familieretshuset: https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2019/766 (Retsinformation, 2019)

Vejledning om Familieretshuset: https://www.retsinformation.dk/eli/rets-

info/2020/9404 (Retsinformation, 2020).

▪

Implementeringen af reformen af det familieretlige system har været udfordret

af lange ventetider, da antallet af komplekse og dermed ressourcekrævende

sager var underestimeret i de første budgetlægninger. Det førte til, at der i flere

omgange blev tilført ekstrabevillinger til at håndtere den løbende sagsmængde

på forældreansvarsområdet (Familieretshuset, 2019). Oveni den ventetid, der

var i forvejen, har coronanedlukningen i foråret 2020 medført yderligere forsin-

kelser. Samlet set har der derfor været en længere periode, hvor de tilbud og

forløb, som blev indført med reformen, ikke har været tilgængelige for forældre

og børn i den form, de var tiltænkt, eller hvor der har været lang ventetid på at

få sagen behandlet. I 2022 er der således fortsat gennemsnitligt 19 ugers ven-

tetid på at få gennemført en familieretlig udredning i en § 7-sag og 12 ugers

ventetid på at få gennemført et familiemæglingsforløb i en § 6-sag.

1.2

Evaluering af reformen

Rapporten viser udviklingen i forældres oplevelse af sagsbehandlingen, foræl-

drenes konfliktniveau samt børn og forældres trivsel hen over tre måletids-

punkter i foråret 2019, foråret 2020 og efteråret 2021. I 2022 vil målingen

blive gentaget med henblik på at kunne gennemføre en egentlig evaluering af,

om reformen har levet op til hensigterne set fra forældrenes perspektiv på

baggrund af alle fire målinger samt andre former typer af kvantitative og kvali-

tative data. Tabel 1.1 giver en oversigt over målingen af forældrenes oplevelse

af det familieretlige system i evalueringsperioden.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Tabel 1.1

Oversigt over måling af forældres oplevelse af det familieretlige

system 2019-2022

2019

Baselinemåling

Gennemført januar-

marts 2019

Analyse af status før

reformen i april 2019

Baseret på familieretlige

sager fra 2018

2020

1. opfølgning

Gennemført januar-

marts 2020

Analyse af udvikling fra

2019-2020

Baseret på familieretlige

sager fra 2018 og 2019

2021

2. opfølgningsmåling

Gennemført september-

november 2021

Analyse af udvikling fra

2019-2021

Baseret på familieretlige

sager fra 2018, 2019 og

2020

2022

3. opfølgningsmåling

Gennemføres efter pla-

nen i efteråret 2022

Analyse af udvikling fra

2019-2022

Baseres på familieret-

lige sager fra 2018,

2019, 2020 og 2021

Undersøgelsen af forældrenes tilfredshed er designet, så den gør det muligt at

undersøge den overordnede udvikling på reformens centrale mål: 1) børns

trivsel og inddragelse; 2) et mere sammenhængende og velkoordineret sy-

stem; 3) forældrenes samarbejde; 4) forældrenes egen trivsel; samt 5) foræl-

drenes samlede tilfredshed med det familieretlige system.

Ud over målingen af forældrenes tilfredshed gennemfører VIVE en kvantitativ

undersøgelse af børnenes oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset,

som ligeledes danner grundlag for evalueringen af reformen. Derudover har

VIVE undersøgt, hvordan de såkaldte fuldbyrdelsessager, dvs. sager, hvor den

ene forælder nægter at udlevere barnet til den anden forælder i overensstem-

melse med deres aftaler eller afgørelser om samvær, bopæl og forældremyn-

dighed, har udviklet sig hen over reformperioden (Ottosen & Dahl, 2022).

1.3

Rapportens opbygning

Resten af denne rapport består af 4 kapitler. I kapitel 2 beskrives data og de

metoder, der er anvendt i analyserne. I kapitel 3 beskrives udviklingen i den for-

melle sagsbehandling samt fordelingen af henholdsvis forældremyndighed, po-

sition som bopæls- eller samværsforælder og samværsordning. I kapitel 4 be-

skrives udviklingen i forældrenes tilfredshed med sagsbehandlingen i Familie-

retshuset og familieretten. Endelig beskriver vi i kapitel 5 forældrenes konfliktni-

veau og børnenes trivsel.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

2.1

Data og metode

Udvælgelse af respondenter og indsamling af

data

Undersøgelsen af forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder

bygger på spørgeskemaer udsendt til den ene forælder i alle forældreansvars-

sager, der blev behandlet i Statsforvaltningen i perioden april-december 2018

(før reformen) samt i Familieretshuset i april-december 2019 og marts-sep-

tember 2021 (efter reformen).

Det første spørgeskema blev udsendt i januar

2019 med frist for besvarelse i marts 2019. Det andet blev udsendt i januar

2020 med svarfrist i marts 2020. Endelig blev det tredje spørgeskema udsendt

i september-oktober i 2021 med svarfrist i december 2021. Da nogle forældre

får brug for hjælp af de familieretlige myndigheder flere gange, kan der være

overlap mellem respondenterne i de tre indsamlingsrunder.

For at opnå viden om svarprocent, repræsentativitet blandt kvinder og mænd,

samt forældre med forskellige sagstyper – og for at kunne vægte data – er det

færdige spørgeskemadata via forældrenes cpr-numre koblet med Familierets-

husets registerdata. Da de registerdata, som VIVE har modtaget til brug for

undersøgelsen, ikke er fuldt sammenlignelige over tid, bruges disse data ikke i

de egentlige analyser i kapitel 3-5.

Indsamlingen af data er foregået ved at udsende et brev til den ene forælders

e-Boks med orientering om undersøgelsen og link til et web-spørgeskema.

hver sag er den adspurgte forælder udvalgt tilfældigt. I 2019 (baselinemålin-

gen) blev skemaet udsendt til 2.378 kvinder og 2.159 mænd – dvs. i alt 4.537

respondenter. I 2020 (1. opfølgningsmåling) blev skemaet udsendt til 2.711

kvinder og 2.571 mænd – dvs. i alt 5.282 respondenter. I 2021 (2. opfølgnings-

måling) blev skemaet udsendt til 2.201 kvinder og 2.252 mænd – dvs. i alt

4.590 respondenter. Forældre, der ikke i første omgang besvarede skemaet,

blevet rykket via et nyt brev i e-Boks. I 2019 blev der udsendt én rykker, mens

der i 2020 og 2021 blev udsendt to.

Vi inkluderer både spørgeskemaer, der er fuldt og delvist besvaret som pro-

centgrundlag i vores analyser, så vi på den måde potentielt får besvarelser fra

Tidsafgrænsningen varierer, da målet var at få nogenlunde samme antal respondenter i undersøgelsen

og da der er forskel på antallet af sager hen over årets måneder.

Udsendt ved hjælp af survey-programmerne SurveyXact og Defgo.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

et lidt bredere udsnit af forældrene, end hvis vi kun anvender de fuldt besva-

rede skemaer.

I 2019 svarede 1.754 (39 %) helt eller delvist på spørgeske-

maet – i 2020 svarede 1.878 (36 %) og i 2021 var det 1.528 (33 %).

Svarpro-

centen er således let faldende over årene. Kvinder har i alle årene en lidt hø-

jere svarprocent end mænd. I 2019 svarede 41 % af de kvinder, der modtog

skemaet, helt eller delvist på spørgeskemaet – i 2020 var det 38 % og i 2021

34%. Blandt mændene svarede 35 % helt eller delvist på skemaet i 2019 – i

2020 var det 33% og i 2021 29%.

Tabel 2.1

Besvarelsesprocenter ved dataindsamling i 2019, 2020 og 2021.

Fuldt eller delvist besvarede spørgeskemaer.

Svarprocent

År

Samlet svar-

procent/i alt

udsendt til (N)

Mænd

Kvinder

Ikke sag ved

familieretten

Sag ved

familieretten

2019 (%)

2020 (%)

2021 (%)

2019 (N)

I alt udsendt til

2020 (N)

2021 (N)

4.557

2.159

2.378

5.282

2.571

2.711

4.590

2.252

2.201

3.526

4.220

3.293

1.031

1.062

1.297

Kilde: Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Tabel 2.2 viser, hvordan sammensætningen af analyseudvalget, dvs. de, der

har besvaret spørgeskemaet, svarer til sammensætningen af alle de behand-

lede sager. Derudover viser tabellen, hvordan sammensætningen af datasæt-

tet i 2019 på den ene side og 2020-2021 på den anden side adskiller sig på de

parametre, vi kan se i Familieretshusets sagsregister. Familieretshusets regi-

ster indeholder ikke oplysninger om socioøkonomisk status eller lignende. Vi

har derfor ikke her mulighed for at vide, om de deltagende forældre er repræ-

sentative for den samlede gruppe med forældreansvarssager i forhold til fx

uddannelse og beskæftigelse.

I undersøgelsen belyses forældrenes beskæfti-

gelse og uddannelsesforhold i stedet gennem spørgeskemadata.

I sidste rapportering inkluderes kun fuldt besvarede skemaer. Derfor er procentgrundlagene og ande-

lene for 2019 og 2020 i nogle tilfælde lidt anderledes i denne rapportering, men det ændrer ikke no-

get i forhold til de overordnede tendenser i analyserne.

Der var i 2021 23 personer, som havde modtaget og påbegyndt spørgeskemaet, men som svarede at

ingen af forældrene havde deltaget i møde. Derfor er de ikke medtaget i undersøgelsen.

En senere opkobling til Danmarks Statistiks registre vil kunne afklare dette.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Samlet set viser tabellerne, at analyseudvalget kun i mindre grad afviger fra

den samlede forældregruppe, der har været til møde i Familieretshuset, på de

parametre, som vi har kendskab til fra Familieretshusets registre.

Tabel 2.2

Sammensætning af samlede sager i undersøgelsen samt analyse-

udvalg i 2019, 2020 og 2021. Vægtede data. Register og spørge-

skemadata. Procent.

2019

(alle)

Mænd

Kvinder

Sag ved familieretten

Samværssag

Bopælssag

Forældremyndighedssag

Kilde:

2019

(besvaret)

1.777

2020

(alle)

5.282

2020

(besvaret)

1.901

2021

(alle)

4.590

2021

(besvaret)

1.514

4.557

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

2.2

Operationalisering af begreber

I undersøgelsens analyser benyttes en række betegnelser og begrebs-opera-

tionaliseringer, som vi beskriver her.

Som beskrevet blev Statsforvaltningen i 2019 nedlagt og erstattet af Familie-

retshuset. I 2020-spørgeskemaet til forældrene – og derfor også i beskrivel-

sen af operationaliseringer – er betegnelsen ’Statsforvaltningen’ derfor i de

fleste tilfælde blevet erstattet med ’Familieretshuset’. På samme måde blev

ansvaret for behandling af familieretlige sager i 2019 flyttet til den nyopret-

tede familieret. I spørgeskemaet og i beskrivelsen af operationaliseringen er

byretten derfor erstattet af familieretten.

I spørgeskemaet er forældrene blevet bedt om at svare på spørgsmål vedrø-

rende deres barn/deres børn. Hvis forældrene har flere fælles børn, er de ble-

vet bedt om at svare på vegne af det ældste fælles barn, der er involveret i

sagen. Dette barn omtales i rapporten som ’det udvalgte barn’.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

2.2.1

Betegnelser for sagsbehandling

I analysen skelnes der mellem forældre, der henvender sig til de familieretlige

myndigheder for første gang, og forældre, der henvender sig igen, efter at de

tidligere har fået en sag behandlet i Familieretshuset. Derudover skelnes der

mellem forældre i forhold til, hvilke myndigheder de har været i kontakt med,

mens sagen er blevet behandlet.

Førstegangssager og gengangersager

I spørgeskemaet spørger vi forældrene, om det

”

er […] første gang, de har haft

et forløb i Familieretshuset/Statsforvaltningen eller ved domstolene angående

[deres] barn/børn.

”

Hertil har forældrene kunnet svare: 1) ”Ja, med samme partner”, 2) ”Ja, med

en anden partner”, og 3) ”Nej, jeg har aldrig før været i kontakt med Familie-

retshuset/Statsforvaltningen.”

I analyserne betegnes forældre, der har svaret ja til, at de har været i kontakt

med Familieretshuset/Statsforvaltningen enten med den samme partner eller

med en anden partner, som gengangere, mens forældre, der har svaret nej,

betegnes som førstegangssager.

Kontakt med myndigheder

Forældrene bliver spurgt, om deres ”sag er blevet behandlet ved familieret-

ten?”, og om de ”selv eller den anden forælder har været i kontakt med en

sagsbehandler i kommunen angående et eller flere af [deres] børn i den peri-

ode, hvor sagen er blevet behandlet af de familieretlige myndigheder”.

På baggrund af de to spørgsmål er der konstrueret en variabel for myndig-

hedsinvolvering med fire kategorier:

▪

Forældre, der kun har fået sagen behandlet i Familieretshuset

Forældre, der har været i Familieretshuset og familieretten – men ikke

kommunen

Forældre, der har været i Familieretshuset og kommunen – men ikke fami-

lieretten

Forældre, der har været i kontakt med alle tre myndigheder.

▪

Derudover blev der i 2021 tilføjet spørgsmålet: ”Har du kendskab til, at Familie-

retshuset har været i kontakt med kommunen, mens sagen har kørt i Familie-

retshuset”. Fordi dette spørgsmål ikke indgår i spørgeskemaundersøgelsen i

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

2019 og 2020 – og for at kunne sammenligne over tid – indgår dette spørgsmål

ikke i baggrundsvariablen, der måler kontakt med forskellige myndigheder.

Ud over muligheden for at skelne mellem førstegangssager og gengangere og

forældre med kontakt med forskellige myndigheder, blev der i 2021 tilføjet et

spørgsmål om hvem, der er initiativtager i sagerne, da vi forventede, at dette

kunne have betydning for oplevelsen af sagsbehandlingen. Spørgsmålet lyder:

”Hvem har taget initiativ til at kontakte Familieretshuset?” med mulighed for at

svare: ”Det gjorde jeg”, ”Det gjorde den anden forælder”, ”Det gjorde vi begge

to”, ”Det gjorde vores barn/børn” og ”Ved ikke”. Analyserne viser, at halvdelen

af respondenterne angiver, at de selv har taget initiativ til at kontakte Familie-

retshuset, 30 % angiver, at den anden forælder var initiativtager, mens 20 %

angiver, at begge forældre tog initiativ. Kun 1 % angiver, at børnene var initia-

tivtager i sagen. Noget tyder på, at de forældre, der har taget initiativ til sa-

gen, i højere grad besvarer skemaet, end de, der ikke har taget initiativ. Da

analyserne ikke viser signifikante forskelle på oplevelsen af sagsbehandlingen

mellem initiativtagere og ikke-initiativtagere, anser vi dette forhold som af

mindre betydning og disse analyser er derfor ikke præsenteret.

2.2.2

Konflikt, samarbejde, sociale problemer og inddeling i

risikogrupper

Målingen af konflikt, samarbejde og sociale problemer er dels baseret på

spørgsmål, der indgår i screeningsprocessen (konfliktniveau og samarbejde),

dels på spørgsmål, der er brugt i tidligere undersøgelser af familier med sager

i det familieretlige system (sociale problemer) (Ottosen, Dahl & Boserup, 2017;

Dahl, 2018).

Forældrenes konfliktniveau

I spørgeskemaet operationaliserer vi forældrenes konfliktniveau ved hjælp af

spørgsmålet: ”Hvordan opfatter du selv graden af konflikt med barnets anden

forælder i løbet af de sidste 6 måneder?” Til det spørgsmål har forældrene

kunne svare 1) ”ingen konflikt”, 2) ”meget lav grad af konflikt”, 3) ”lav grad af

konflikt”, 4) ”moderat grad af konflikt”, 5) ”høj grad af konflikt”, 6) ”meget høj

grad af konflikt” og 7) ”ekstrem høj grad af konflikt”.

Efterfølgende har vi opdelt forældrene i tre grupper. Forældre, der har angivet

svar 1, 2 eller 3 på spørgsmålet, bliver betegnet som forældre med et lavt kon-

fliktniveau. Forældre, der har svaret 4, betegnes som forældre med et mode-

rat konfliktniveau, mens de forældre, der har angivet svar 5, 6 eller 7, bliver

betegnet som forældre med et højt konfliktniveau.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Samarbejde mellem forældre

Forældrenes indbyrdes samarbejde er målt ved hjælp af seks spørgsmål. Det

første er ovenstående spørgsmål om det samlede konfliktniveau, mens de øv-

rige er selvstændige spørgsmål, der afspejler forskellige aspekter af forældre-

samarbejdet:

▪

Hvordan opfatter du selv graden af konflikt mellem dig og barnets anden

forælder i løbet af de sidste 6 måneder?

Gennem de sidste 6 måneder har barnets anden forælder og jeg klaret

eventuelle konflikter mellem os på en måde, som var OK for os begge.

Gennem de sidste 6 måneder har barnets anden forælder og jeg haft kon-

flikter i så høj en grad, at det har påvirket vores barn/børns trivsel særdeles

negativt.

Den anden forælder og jeg kan deltage sammen i de begivenheder, der er

vigtige for vores barn/børn, uden der opstår dårlig stemning.

Den anden forælder og jeg er generelt begge gode til at indgå og over-

holde aftaler om vores barn/børn.

Jeg har respekt for barnets anden forælder som person.

▪

Det første spørgsmål om graden af konflikt har som beskrevet syv svarmulig-

heder, mens de resterende har fem: ”fuldstændig enig”, ”enig”, ”hverken enig

eller uenig”, ”uenig” og ”helt uenig”.

For at lave en samlet skala for samarbejde ”vendes” svarkategorierne for alle

spørgsmål, således at et lavt konfliktniveau/godt samarbejde har den laveste

værdi 0, mens det højeste konfliktniveau/værste samarbejde har den højeste

værdi 4 eller 6. Når scoren for disse syv enkeltspørgsmål lægges sammen, giver

det en skala, der går fra 0 til 26, hvor 0 svarer til det bedst mulige samarbejde,

mens 26 svarer til det dårligste.

Gennemsnitligt ligger samarbejdet blandt forældrene i undersøgelsen på 15,3

på denne skala. De 25 % med det bedste samarbejde scorer 1-11 på skalaen,

mens de 25 %, der har det dårligste samarbejde, ligger på 20-26 point.

Af formidlingsmæssige årsager har vi i denne rapport valgt at inddele foræl-

drene i tre grupper, der i 2019 var lige store, således at de 31 %, der i 2019

scorede 0-12 på skalaen, betegnes som forældre med et relativt godt samar-

bejde, de 38 %, der scorede 13-18 på skalaen, betegnes som forældre med et

moderat samarbejde, og de 31 %, der scorede 19-26 på skalaen, betegnes

som forældre med et dårligt samarbejde. Der ligger altså ikke nogen objektive

kriterier til grund for denne inddeling. Det er derfor muligt, at de, der her be-

tegnes som forældre med et relativt godt samarbejde, scorer væsentlig højere

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

(værre) på samarbejdsskalaen end ikke-samboende forældre uden familieret-

lige sager.

Risikofaktorer i sagen

Hvorvidt der optræder risikofaktorer i sagen, er afgørende for, om sagen visi-

teres til et § 5-forløb, et § 6-forløb eller et § 7-forløb, da tidligere undersøgel-

ser har vist, at tilstedeværelsen af disse faktorer hænger tæt sammen med

børns trivsel (Ottosen, Dahl & Boserup, 2017).

Undersøgelsen måler niveauet af sociale problemer ved at spørge til udvalgte

indikatorer på risikofaktorer i sagen ved hjælp af spørgsmålet: ”Er en eller flere

af disse faktorer et problem for dig eller den anden forælder?”

▪

Alkohol eller misbrugsproblemer

Psykisk sygdom

Omsorgen for børnene er utilstrækkelig

Fysisk vold

Psykisk vold

Kriminalitet.

Til alle seks spørgsmål har respondenten kunnet svare ”ja”, ”nej” eller ”ved ikke”.

Inddeling i risikogrupper

Vi har, ud fra spørgsmålet om forældrenes konfliktniveau og de seks spørgs-

mål om sociale problemer i sagen, konstrueret et mål for, hvilken risikogruppe

sagen befinder sig i. Vi skelner mellem fire grupper, hvor:

▪

Risikogruppe 1 består af sager, hvor konfliktniveauet er lavt eller moderat,

og hvor der ikke er sociale problemer i sagen.

Risikogruppe 2 består af sager, hvor konfliktniveauet er højt, men hvor der

ikke er sociale problemer i sagen.

Risikogruppe 3 består af sager, hvor der er en til to sociale problemer i

sagen, uden at det drejer sig om fysisk eller psykisk vold. Konfliktniveauet

kan være både lavt, moderat eller højt.

Risikogruppe 4 består af sager, hvor der er mindst tre sociale problemer i

sagen, eller hvor respondenten angiver, at fysisk eller psykisk vold er et

problem i relationen til den anden forælder. Også her kan konfliktniveauet

være lavt, moderat eller højt.

▪

18 % i Gruppe 3 angiver, at deres konfliktniveau er lavt, 24 % angiver et moderat konfliktniveau, mens

58 % angiver et højt konfliktniveau.

10 % i Gruppe 4 har et lavt konfliktniveau, 12 % har et moderat konfliktniveau, mens 78 % har et højt

konfliktniveau.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Denne kategorisering i risikogrupper lægger sig op ad kategoriseringen i rap-

porten af Ottosen, Dahl og Boserup (2017), som også danner baggrund for

screeningsprincipperne i det nuværende familieretlige system. Da visse

spørgsmål er ændret for at tilpasse spørgeskemaet i denne undersøgelse til

de nuværende screeningsspørgsmål, er inddelingen i de fire risikogrupper i

denne rapport dog ikke fuldt sammenlignelige med kategoriseringen i Ottosen,

Dahl og Boserup (2017).

2.2.3

Børns trivsel

Det udvalgte barns trivsel er målt ved hjælp af SDQ-instrumentet, et spørgs-

mål om forældrenes bekymring for det udvalgte barn samt et spørgsmål om

skolesøgende børns fravær fra skole.

Måling af trivsel ved hjælp af Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ-

instrumentet)

Det validerede instrument, SDQ, afdækker børns indadvendte og udadvendte

trivselsproblemer ved hjælp af 25 spørgsmål. Spørgsmålsformuleringerne, der

afviger en smule for henholdsvis 2-3-årige, 4-10-årige og 11-17-årige børn,

kan ses på SDQ-organisationens hjemmeside (http://www.sdqinfo.org).

I den samlede SDQ-skala indgår 20 spørgsmål,

der måler emotionelle vanske-

ligheder, udadvendte adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet og vanskelighe-

der i forhold til kammeratskabsrelationer. Det giver en samlet skala, der går fra

0 til 40, hvor 0 angiver fraværet af trivselsproblemer, som SDQ-spørgsmålene

kan indfange, mens 40 angiver det højeste niveau af trivselsproblemer. Denne

skala er efterfølgende inddelt efter en standardiseret metode tilpasset danske

forhold, hvor 0-10 point for et 8-årigt barn angiver et gennemsnitligt niveau af

trivselsproblemer, 11-13 angiver et let forhøjet niveau af trivselsproblemer, 14-

17 point angiver et højt niveau af trivselsproblemer, mens 18-40 angiver et

meget højt niveau af trivselsproblemer.

SDQ-spørgsmålene bruges også til at måle børnenes trivsel på de enkelte

subskalaer. Ud over de subskalaer, der indgår i den samlede skala, viser rap-

porten også børnenes score på subskalaen for prosociale styrker, som lige-

som de andre subskalaer bygger på fem spørgsmål.

SDQ-spørgsmålene er ikke tilpasset børn under 2 år, hvilket betyder, at analy-

sen af trivsels- og adfærdsproblemer kun gælder de 2-17-årige børn i under-

søgelsen.

De resterende fem spørgsmål indgår i en særskilt skala for prosociale egenskaber, men ikke i den

samlede skala.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Et enkelt spørgsmål er også stillet til forældre med 0-1-årige børn, nemlig

hvorvidt forælderen: ”er bekymret for barnets samlede adfærd og trivsel”.

Hertil har forælderen kunnet svare: ”slet ikke”, ”kun lidt”, ”ret meget” og ”virke-

lig meget”.

Børns skolefravær

Forældre med børn i skolealderen er blevet spurgt, hvor meget fravær deres

barn har haft fra skolen i løbet af den seneste måned.

Forældrene har fået svarmulighederne: ”0-1 fraværsdag”, ”2-3 fraværsdage”,

”4-5 fraværsdage”, ”6-10 fraværsdage”, ”mere end 10 fraværsdage” og ”ved

ikke”. I de endelige analyser er skolefraværet omkodet til fire kategorier: ’0-1

dag’, ’2-3 dage’, ’Mindst 4 dage’ og ’Ved ikke’.

Kun forældre, der har set deres barn i løbet af den seneste måned, er i under-

søgelsen blevet spurgt om deres børns trivsel og skolegang.

I analysen bruger vi kun svar fra bopælsforældre, da en forholdsmæssig høj

andel samværsforældre svarer ”ved ikke” til dette spørgsmål.

2.2.4

Forældres trivsel

Forældrenes egen trivsel er blevet målt ved at spørge til deres fravær fra ar-

bejde og til seks symptomer på psykisk mistrivsel hentet fra The Hopkins

Symptoms Checklist instrumentet.

Forældres fravær fra arbejde

Forældrenes fravær fra arbejde er målt ved at spørge dem, hvor mange dage

respondenten har været syg/fraværende fra arbejde (uddannelse) inden for

den sidste måned? Hertil har forældrene kunne svare: ”0-1 dag”, ”2-3 dage”,

”4-5 dage”, ”5-10 dage”, ”mere end 10 dage” eller ”er ikke i arbejde eller under

uddannelse”. I analyserne skelner vi mellem ’0-1 fraværsdag’, ’2-3 fraværs-

dage’, ’Mindst 4 fraværsdage’ og ’Ikke i arbejde eller uddannelse’.

Symptomer på psykisk mistrivsel

Forældrenes psykiske trivsel er målt ved hjælp af seks spørgsmål fra the Hop-

kins Symptoms Checklist, hvor der spørges: ”Har du de sidste uger været pla-

get af noget af følgende?”

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

▪

Frygt eller ængstelighed

Nervøsitet, indre uro

Nedtrykthed, tungsindighed

Meget bekymret eller urolig

Følelse af, at alt er hårdt

Følelse af håbløshed med hensyn til fremtiden.

Til hvert spørgsmål har forældrene kunnet svare: ”har ikke været plaget”, ”har

været lidt plaget”, ”har været ret plaget”, eller ”har været meget plaget”.

Spørgsmålene fra The Hopkins Symptom Checklist (HSCL) og deres udvik-

lingshistorie beskrives og valideres i artiklen af Derogatis m.fl. (1974). HSCL er

et velkendt og hyppigt anvendt screeningsinstrument til måling af trivsel

blandt voksne. Det samlede indeks går fra 0 til 18, hvor den højeste værdi an-

giver størst mulig mistrivsel.

2.2.5

Position som bopæls- eller samværsforælder og

samværsordning

I spørgeskemaet er forældrene blevet spurgt om, hvem der er bopælsforælder

til det fælles, udvalgte barn. På den baggrund har vi inddelt forældrene i bo-

pælsforældre og samværsforældre. Med bopælsforældre menes den forælder,

barnet har adresse hos og bor mindst halvdelen af tiden hos, mens den anden

part kaldes samværsforælderen.

Vi har derefter spurgt forældrene, om det udvalgte barn har ”haft samvær med

overnatning med begge forældre den seneste måned”, hvortil forældrene har

kunne svare:

▪

Ja, der har været samvær med overnatning.

Nej, men der har været dagssamvær.

Nej, der har ikke været fysisk kontakt med begge forældre den seneste

måned.

For de børn, der har haft samvær med overnatning, er forældrene derefter

blevet spurgt ”hvilken samværsordning, [de] i den sidste måneds tid [har]

praktiseret for [deres] barn? Hertil har forældrene kunnet svare:

▪

7/7 eller 6/8-ordning (dvs. deleordning)

9/5 eller 10/4-ordning

11/3, 12/2 eller 13/1-ordning (weekendsamvær)

Der har været samvær, men ikke regelmæssigt

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

▪

Dagssamvær uden overnatning

Der har ikke været samvær.

2.2.6

Tilfredshed med sagsbehandlingen hos de familieretlige

myndigheder

Spørgeskemaet medtager en række udsagn om forældrenes oplevelse af

sagsbehandlingen i Familieretshuset/Statsforvaltningen og om forældrenes

udbytte af sagsbehandlingen. Disse udsagn lyder i 2021 som følger:

▪

Forløbet i Familieretshuset har været relevant for min og den anden foræl-

ders situation.

Medarbejderen/medarbejderne i Familieretshuset var god(e) til at forstå

min og den anden forælders oplevelse af sagen.

Jeg oplevede at have overblik over sagens forløb i Familieretshuset (nyt

spørgsmål i 2021)

Jeg oplevede, at omdrejningspunktet for mødet/møderne i Familieretshu-

set var vores barns/børns trivsel og hverdag – ændret i 2021 fra ”Medar-

bejderen/medarbejderne i Familieretshuset tog udgangspunkt i vores

barns/børns trivsel og hverdag”

Forløbet i Familieretshuset har givet mig større forståelse for mine børns

reaktioner og behov

Forløbet i Familieretshuset har bidraget til, at jeg og barnets anden foræl-

der bedre kan håndtere vores samarbejde omkring børnene

Jeg oplevede, at mit barns/ mine børns kontaktperson har støttet mit

barn/mine børn gennem forløbet – ændret i 2021 fra ”Mit barns/ mine børns

kontaktperson var god til at forstå mit barns/børnenes oplevelse af sagen”

Mine børn er blevet hørt og inddraget på en passende måde i Familierets-

huset

Forløbet i Familieretshuset har bidraget til et bedre hverdagsliv for vores

barn/børn.

▪

Forældrene kunne erklære deres grad af enighed i udsagnene ved brug af

svarene: ”helt enig”, ”enig”, ”hverken enig eller uenig”, ”uenig” og ”helt uenig”,

”ved ikke”.

2.2.7

Tilfredshed med sagsbehandlingen i familieretten

Forældre, der selv angiver, at deres sag er blevet behandlet ved familieretten,

er blevet stillet fire yderligere spørgsmål om deres oplevelse af sagsbehand-

lingen i familieretten:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

▪

Familierettens medarbejdere var god(e) til at forstå min og den anden for-

ælders oplevelse af sagen

Forløbet i familieretten tog udgangspunkt i vores barns/børns trivsel og

hverdag

Forløbet i familieretten har bidraget til, at vi bedre kan håndtere vores sam-

arbejde omkring børnene

Afgørelsen/afslutningen af sagen har bidraget til et bedre hverdagsliv for

vores barn/børn.

▪

Også her har forældrene kunne svare: ”helt enig”, ”enig”, ”hverken enig eller

uenig”, ”uenig”, ”helt uenig” og ”ved ikke”.

Da antallet af respondenter er lavere i de analyser, der kun vedrører familie-

retten end i de øvrige analyser, er kategorierne ”helt enig” og ”enig” slået sam-

men for at opnå samme statistiske sikkerhed. Det samme gælder for kategori-

erne ”uenig” og ”helt uenig”.

2.2.8

Spørgsmål om sammenhæng og koordination

Et vigtigt formål med reformen er, at forældrene i højere grad skal opleve for-

løbet hos de familieretlige myndigheder som et sammenhængende forløb. I

spørgeskemaet har vi med lidt forskellige formuleringer spurgt forældre, der

har mødt mindst to medarbejdere, i hvilken grad de oplever, at forløbet har

været sammenhængende og velkoordineret:

▪

I hvilken grad oplever du, at jeres samlede forløb i Familieretshuset har

været sammenhængende og velkoordineret?

I hvilken grad oplever du, at jeres samlede forløb i Familieretshuset og

fa-

milieretten

har været sammenhængende og velkoordineret?

I hvilken grad oplever du, at jeres samlede forløb i Familieretshuset

kommunen

har været sammenhængende og velkoordineret?

I hvilken grad oplever du, at jeres samlede forløb i Familieretshuset,

fami-

lieretten og kommunen

har været sammenhængende og velkoordineret?

▪

Til hvert af disse spørgsmål har forældrene kunnet svare: ”i meget høj grad”, ”i

høj grad”, ”i nogen grad”, ”i mindre grad”, ”slet ikke” og ”ved ikke”.

I analyserne er spørgsmålene lagt sammen til ét spørgsmål med samme svar-

kategorier.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

2.2.9

Spørgsmål om afslutningen på forløbet

Endelig er forældrene blevet stillet fem spørgsmål om afslutningen på forløbet:

▪

Har du og den anden forælder fået løst det problem, der var årsag til, at I

henvendte jer til Familieretshuset?

Er jeres sag afsluttet i Familieretshuset samt eventuelt familieretten?

Overvejer du eller den anden forælder at genoptage jeres sag i Familie-

retshuset?

Ville du anbefale andre i samme situation som dig/jer at opsøge Familie-

retshuset for at få hjælp?

Hvad synes du om forløbets samlede længde?

▪

Til de fire første af disse spørgsmål har forældrene kunnet svare ”ja”, ”nej” og

”ved ikke”. Det sidste spørgsmål kunne besvares med svarkategorierne ”pas-

sende”, ”for langt” og ”for kort”.

Derudover er der i 2020 og 2021 tilføjet to spørgsmål om forældrenes tilfreds-

hed med de aftaler og afgørelser, der er indgået/truffet i Familieretshuset og

familieretten:

▪

Er du tilfreds med den aftale eller afgørelse I har fået i Familieretshuset

eller i familieretten? (tilføjet i 2020)

Tror du, at dit barn vil trives med den aftale/ afgørelse I har fået i Familie-

retshuset eller i familieretten? (tilføjet i 2021)

▪

Til begge spørgsmål har forældrene kunnet svare: ”Ja, i høj grad”, ”Ja, i nogen

grad”, ”I mindre grad”, ”Slet ikke”, ”Ved ikke” og ”Vi har ikke indgået nogen af-

tale eller fået nogen afgørelse”.

2.3

Analyse af data

Data er blevet analyseret ved hjælp af frekvens- og krydstabeller. Først og

fremmest har formålet været at måle, om der over tid samlet set er sket en

ændring fra baselinemålingen i 2019 til 1. og 2. opfølgningsmålingerne i 2020

og 2021. Derudover har vi undersøgt, om der er forskel på oplevelsen af sags-

behandling, forældresamarbejde og trivsel blandt 1) mænd og kvinder; 2) bo-

pæls- og samværsforældre; 3) forældre, der oplever forskellige typer af risiko-

faktorer i deres familieliv (risikogrupper); samt 4) forældre, der møder forskel-

lige kombinationer af myndigheder i deres familieretlige sagsforløb.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Alle sammenhænge, der er vist i figurer, er statistisk signifikante målt ved

hjælp af chi

-test på mindst et 95-procentniveau, medmindre andet er angi-

vet. Det vil sige, at der højst er 5 % risiko for, at de sammenhænge, der er vist,

er udtryk for statistisk tilfældighed, der ikke vil kunne genfindes i en tilsva-

rende undersøgelse af samme målgruppe. Vores chi

-test tester forskelle mel-

lem fordelingerne fx mellem 2019, 2020 og 2021 samlet, eller mellem bopæls-

og samværsforældre. Vi tester således ikke enkelte svarkategorier imod hin-

anden.

Da forældre, hvis sag ifølge Familieretshusets/Statsforvaltningens registre

blev behandlet i retten, var overrepræsenteret i 2019-datasættet, har vi i ana-

lyserne anvendt en statistisk vægt, der gør, at andelen af sager, der behand-

les ved (familie)retten i undersøgelsesudvalget, svarer til deres reelle andel af

sagerne på det pågældende tidspunkt.

2.4

Beskrivelse af familier med sager i det

familieretlige system

Tabel 2.3 viser sammensætningen af familierne i datamaterialet for 2021. Når vi

over årene fra 2019, 2020 og frem til 2021 sammenligner sammensætningen af

familierne i datamaterialet, er der nogle ændringer, der er værd at bemærke.

Der er en lille forskydning i forhold til forældrenes uddannelse i 2021, hvor der

er lidt færre forældre der har grundskoleeksamen, en gymnasial eller anden ud-

dannelse som senest afsluttet uddannelse og lidt flere, der har en erhvervsfag-

lig eller mellemlang uddannelse sammenlignet med 2019 og 2020. I forhold til

beskæftigelse er der også en ændring i sammensætningen af analysegrundla-

get 2021 sammenlignet med 2020 og 2019. Noget flere forældre (73 %) er i be-

skæftigelse i 2021 sammenlignet med 2020 (67 %) og i lidt mindre grad 2019 (71

%) og lidt færre går også ledige i 2021. Disse ændringer skal givetvis forstås i

forhold til den pågældende konjunkturudvikling på arbejdsmarkedet, som gen-

nem hele 2019 lå ret stabilt, i 2020 steg og endeligt faldt gennem hele 2021 og

endte på et lavere niveau end 2019 (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-

analyserpubl/nyt/NytHtml?cid=32827). I 2021 er der markant flere forældre til

14-17-årige 22 % end i 2020 (15 %) og 2019 (14 %) og omvendt også færre for-

ældre til små børn (12 %) sammenlignet med 2020 (17 %) og 2019 (21 %). Denne

ændring i aldersfordelingen af børn, skal man holde sig for øje i læsningen af

rapportens resultater, da det kan indvirke på forældrenes besvarelser – særligt i

forhold til de spørgsmål, der vedrører børnene – da forældrenes oplevelser sim-

pelthen kan være anderledes, når der er tale om ældre børn end yngre børn.

Andelen, hvor bruddet ligger mere end 4 år tilbage, var lidt lavere i 2019 (33 %)

sammenlignet med 2020 (41 %) og 2021 (42 %). I 2020 var der lidt færre (15 %),

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

hvor bruddet var sket for 1-2 år siden, end de andre år (18-19 % i 2019 og 2021).

I 2021 har 9 % svaret, at bruddet er sket for under et år siden (14 % angav dette

i 2019 og 2020). Endeligt ser vi også lidt færre, der i 2021 svarer, at de er enten

bopæls- eller samværsforælder (52 % og 40 %), mens lidt flere (8 %) svarer, at

de har en anden status. En anden status kan fx handle om, at det ikke er afgjort,

hvem der er henholdsvis bopæls- og samværsforælder – eller at forældrene har

indgået en aftale om delt bopæl og dermed ikke ønsker at vælge, hvem der er

henholdsvis bopæls- og samværsforælder.

Når vi ser på andelen, der taler et andet sprog end dansk i hjemmet, antallet af

børn respondenten har med den anden forælder og forælderens samlivssta-

tus, fordeler andelene sig nogenlunde ens over alle årene.

Tabel 2.3

Sammensætning af familierne i 2021 mht. uddannelse, sprog,

beskæftigelse, antal børn, parforholdssituation

Uddannel-

sesniveau

Grundskoleeksamen: 7 %, Gymnasieeksamen: 4 %, Erhvervsfaglig uddannelse: 24 %, Kort

videregående uddannelse: 12 %, Mellemlang videregående uddannelse: 33 %, Lang vide-

regående uddannelse: 17 %. Andet: 3 %

Signifikant forskel mellem fordelingerne i 2019, 2020 og 2021 (p=<0,046).

73 % er i beskæftigelse. 8 % er under uddannelse. 5 % går ledige. 2 % er på barsel. 6 % er

sygemeldt, mens 6 % er helt uden for arbejdsmarkedet.

Signifikant forskel mellem fordelingerne i 2019, 2020 og 2021 (p=<0,001).

14 % taler andet sprog end dansk derhjemme til daglig.

Ingen signifikant forskel mellem 2019, 2020 og 2021.

50 % har et fælles barn. 38 % har to, mens 13 % har tre eller flere børn sammen.

Ingen signifikant forskel mellem 2019, 2020 og 2021.

0-3-år: 12 %. 4-6-år: 17 %. 7-8-år: 11 %. 9-13-år: 36 %. 14-17-år: 22 %.

Signifikant forskel mellem fordelingerne i 2019, 2020 og 2021 (p=<0,000).

47 % er singler. 31 % er gift på ny. 20 % har en ny kæreste. 2 % svarer andet.

Ingen signifikant forskel mellem 2019, 2020 og 2021.

51 % af respondenterne, er bopælsforældre, 40 % er samværsforældre, mens 8 % svarer

andet.

Signifikant forskel mellem fordelingerne i 2019, 2020 og 2021 (p=<0,000).

9 % angiver, at samlivsbruddet er sket inden for det seneste år. 18 % er gået fra hinanden for 1-

2 år siden. 30 % er gået fra hinanden for 2-4 år siden, mens 42 % er gået fra hinanden for mere

end 4 år siden.

Signifikant forskel mellem fordelingerne i 2019, 2020 og 2021 (p=<0,000).

Beskæfti-

gelse

Sprog

Antal børn

Børns alder

Parfor-

holdssitua-

tion

Forældre-

position

Tid siden

samlivs-

brud

Kilde:

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Udviklingen i sagsforløb og

-indhold

Reformen flytter ansvaret for at træffe afgørelser i de mest komplekse sam-

værssager (§ 7-sagerne samt visse § 6-sager) fra Statsforvaltningen/Familie-

retshuset til familieretten. Derudover lægges der i § 7-sagerne op til at styrke

samarbejdet mellem Familieretshuset og kommunen, og at børn i såvel § 6- og

§ 7-sagerne i højere grad skal inddrages direkte i sagerne. Dette kapitel viser,

om disse ændringer har ført til ændringer i andelen af forældre, der har været i

kontakt med hhv. familieretten og kommunen, samt om der er sket ændringer i

andelen af børn, der inddrages i deres egne sager og i så fald, hvordan denne

inddragelse finder sted. Derudover viser kapitlet, hvorvidt der er sket ændrin-

ger i sammensætningen af de familieretlige sager (hhv. samværs-, bopæls- og

forældremyndighedssager), samt om reformen har medført nogen ændringer i

fordelingen af forældremyndighed, bopæl og samvær mellem forældrene.

3.1

Den formelle sagsbehandling

Dette afsnit beskriver først udviklingen fra 2019 før reformen til 2020 og 2021

efter reformen i forhold til forældrenes kontakt med forskellige myndigheder,

andelen af forældre der tidligere har været i kontakt med de familieretlige

myndigheder, og antallet af medarbejdere, som forældrene har været i kontakt

med i deres sagsforløb. Dernæst beskrives udviklingen i fordelingen af børne-

nes bopæl, forældremyndighed og samvær med samværsforælderen.

3.1.1

Kontakt med myndigheder

Hen over undersøgelsesperioden er andelen af sager, der behandles ved ret-

ten/ familieretten, ifølge forældrenes egne besvarelser steget fra 21 % i 2018

før reformen til 39 % i 2019 og 40 % i 2021, mens kontakten til kommunen har

ligget mere stabilt på 47 % i 2019 overfor 51 % i 2021. I 2021 blev der tilføjet et

spørgsmål til spørgeskemaet om, hvorvidt forældrene havde kendskab til, at

Familieretshusets medarbejdere havde haft kontakt med kommunens sagsbe-

handler. Det svarede 46 % bekræftende på.

Derudover så vi fra 2019 til 2020 en kraftig stigning i andelen, der angav, at de

tidligere havde været i kontakt med de familieretlige myndigheder fra 47 % til

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

62 %. I 2021 er denne udvikling dog tilsyneladende vendt, idet 53 % af foræl-

drene i undersøgelsen nu angiver, at de tidligere har haft en sag hos de fami-

lieretlige myndigheder.

Figur 3.1

Udvikling i myndighedsinvolvering i sagerne, 2019-2021.

Procent

Kontakt med familieretten

Kontakt med kommunen

2019

Anm.:

Tidligere kontakt med de

familieretlige myndigheder

2020

2021

N: 2019: 4.557/1.526-1.675 2020: 5.282/1.655-1.682. 2021:4.590/1.420-1.466

Der skelnes mellem registerdata (r) og spørgeskemadata (sp).

Kilde:

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Samlet set viser Figur 3.2., at forældre, der har fået deres sag behandlet efter

reformen, har været i kontakt med flere forskellige myndigheder, mens sagen

er blevet behandlet end forældre, der fik behandlet deres sag før reformen,

hvilket, som beskrevet, først og fremmest handler om, at flere har fået deres

sag behandlet i familieretten. I 2019 angav 47 % af forældrene således, at de

udelukkende havde været i kontakt med medarbejdere i den daværende

Statsforvaltning, mens 33-35 % i 2020 og 2021 angav at de udelukkende

havde været i kontakt med Familieretshuset. Og omvendt angav 13 % af for-

ældrene i 2019, at de havde været i kontakt med både Statsforvaltningen, ret-

ten og kommunen, mens 22-24 % angav at de havde været i kontakt med alle

tre myndigheder i henholdsvis 2020 og 2021.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 3.2

Udvikling i samlet kontakt med myndigheder. 2019-2021.

Procent

20%

40%

60%

80%

100%

2019

2020

2021

Ingen møder

Familieretshuset og familieretten

Alle tre myndigheder

Anm.:

Kilde:

N: 2019:1.710. 2020:1.735. 2021: 1.528.

Kun Familieretshuset

Familieretshuset og kommunen

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Den øgede kontakt med flere myndigheder kan ses i alle fire risikogrupper, hvil-

ket Figur 3.3 illustrerer for de to ydergrupper: Risikogruppe 1 med lavt eller mo-

derat konfliktniveau og ingen risikofaktorer; og Risikogruppe 4 med mindst tre

risikofaktorer eller vold. Andelen i Risikogruppe 1, der kun er i kontakt med Fa-

milieretshuset, er således faldet fra 70 til 55 %, mens andelen i Risikogruppe 1,

der får deres sag behandlet i familieretten, omvendt er steget fra 8 % i 2018 til

hele 20 % i 2021. I Risikogruppe 4 er andelen, der er i kontakt med både Familie-

retshuset, familieretten og kommunen, steget fra 23 til 34 %, og omvendt er an-

delen, der kun møder medarbejdere i Familieretshuset, faldet fra 29 til 21 %.

Et af hovedformålene med reformen er, at forældrene skal møde en mere

sammenhængende sagsbehandling, hvor sagen i højere grad behandles som

en samlet sag. Derudover har det også været væsentligt at differentiere mel-

lem sagerne via screeningen til de tre spor, så de mindre komplekse sager

skal behandles via en relativt enkel sagsproces. De mere komplekse sager,

der i forvejen rummer problemstillinger, der kan involvere flere myndigheder,

skal modtage en mere koordineret, tværfaglig og flerfacetteret sagsproces. En

øget involvering af flere myndigheder kan være i overensstemmelse med

dette formål, hvis der samtidig sker et øget samarbejde og en øget udveksling

af oplysninger i sagerne mellem myndighederne, og hvis de problemer, som

forældrene kommer med, i højere grad bliver løst. Kapitel 4 i denne rapport vi-

ser, at mange forældre (endnu) ikke oplever, at det er tilfældet.

Stigningen ses i både samværs-, bopæls- og forældremyndighedssager.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 3.3

Udvikling i samlet kontakt med myndigheder. 2019-2021.

Særskilt for Gruppe 1 og Gruppe 4. Procent

100

Risikogruppe 1

2019

2020

2021

Risikogruppe 4

2019

2020

2021

Kun Familieretshuset

Familieretshuset og kommunen

Anm.:

Kilde:

N: 2019: 293/625. 2020: 312/693. 2021: 236/566

Familieretshuset og familieretten

Alle tre myndigheder

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

3.1.2

Overordnet sagstype

Figur 3.4 viser, at 89 % af forældrene i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at

sagen handler om samvær. 36 % angiver, at sagen omhandler hvem, der skal

være bopælsforælder til børnene, mens 39 % af forældrene angiver, at sagen

omhandler forældremyndigheden over børnene.

Hen over reformperioden er

der sket en mindre stigning i andelen af sager, der vedrører forældremyndig-

hed. Ellers ses ingen nævneværdig udvikling i sagstypefordelingen i løbet af

reformperioden.

Da sagerne godt kan omhandle både samvær, bopæl og forældremyndighed, summer tallene ikke til

100 %. Forældrenes opfattelse af sagernes indhold stemmer ikke overens med Familieretshusets

opgørelser over sagstypefordelingen, da forældrene ikke nødvendigvis har bedt om at få behandlet

en sag om alle de forhold, de er indbyrdes uenige om.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 3.4

100

Udvikling i sagstypefordeling. 2019-2021. Procent

Samvær

2019

Anm.:

Kilde:

Bopæl

2020

2021

Forældremyndighed

N: 2019: 4.557/1.528. 2020: 5.282/1.696. 2021:4.590/1.475

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

3.1.3

Sagstype i familieretten

Når familierne får behandlet en sag ved familieretten, handler det som Figur

3.5. viser, for 61-66 % fastsættelse eller ændring af samvær, mens 34-36 %

har fået behandlet en sag om fastsættelse eller ændring af barnets bopæl og

37-41 % har fået behandlet en forældremyndighedssag. Derudover har 19-24

% været i kontakt med familieretten angående en fuldbyrdelsessag, dvs. en

sag, hvor en samværsaftale ikke er blevet overholdt, og hvor en af forældrene

derfor har opsøgt retten for at få barnet udleveret fra den anden forælder.

Spørgsmålet blev tilføjet i 2020, og det er derfor ikke muligt at følge udviklin-

gen i sagstypen i familieretten hen over reformperioden.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 3.5

Sammensætning af sager ved familieretten. 2020-2021.

Procent

Fastsættelse af bopæl

Fastsættelse af

forældremyndighed

2020

Anm.:

N: 2020: 661.2021: 539

Fastsættelse af

samvær

2021

Fuldbyrdelse af

samvær

Fastsættelse af samvær dækker her også over sager om ændring eller ophør af samvær.

En del forældre har flere sager, hvorfor tallene i figuren ikke summer til 100 %.

Kilde:

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

3.1.4

Børneinddragelse

En væsentlig intention i reformen i 2019 var, at børn i højere grad skulle inddra-

ges i deres sagsforløb via den nyoprettede børneenhed. Figur 3.6 viser, at dette

er sket, idet andelen af 7-18-årige børn, der inddrages, er steget fra 37 % før re-

formen til 60 % i 2021 efter reformen. Stigningen er sket inden for alle alders-

grupper (over 6 år), og skyldes især, at flere børn deltager i en børnesamtale i

Familieretshuset, hvilket i hele perioden har været den mest almindelige børne-

inddragelsesform. Derudover ser vi fra 2020 til 2021 en stigende andel forældre,

der angiver, at deres børn har haft en fast kontaktperson. Dette tilbud er dog

fortsat relativt lidt brugt sammenlignet med børnesamtalen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 3.6

Inddragelse af børn i Familieretshuset og familieretten. 7-18-

årige. 2019-2021. Procent

11 11

Børneindragelse i Børnesamtale i

alt

Familieretshuset

2019

Anm.:

Kilde:

Børnesamtale i

familieretten

2020

Børnegruppe

2021

Kontaktperson

N: 2019:1.068-1.072. 2020:1.158-1.168. 2021:1.093-1.094.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Figur 3.7 viser, at børnene i højere grad inddrages jo flere myndigheder, fami-

lien er i kontakt med, og jo flere risikofaktorer, der optræder i sagerne. Der er

sket en klar udvikling i børneinddragelsen fra før til efter reformen. I 2021

skete der således børneinddragelse i 42 % af de sager, der udelukkende blev

behandlet i Familieretshuset, men i 76 % af de sager, der blev behandlet i både

Familieretshuset, familieretten og kommunen. Blandt sager, der er blevet behand-

let i Familieretshuset og familieretten, øgedes andelen af sager med børneinddra-

gelse fra 36 til 62 %, mens der i sager, der behandles af alle tre myndigheder, er

sket en stigning i børneinddragelse fra 58 til 76 %.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 3.7

Børneinddragelse fordelt på forskellig myndighedsbehandling

og forskellige risikogrupper. 7-18-årige. 2019-2021. Procent

2019

Anm.:

Kilde:

N: 2019:1068/882 2020:1158/996 2021:1095/895

2020

2021

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

3.2

Fordeling af samvær, bopæl og

forældremyndighed

Forældrene er i spørgeskemaet blevet spurgt, hvem der har henholdsvis for-

ældremyndigheden og positionen som bopælsforælder i barnets familie, samt

hvor meget det udvalgte barn kommer på samvær hos samværsforælderen.

Der er ifølge figur 3.8. fra 2019 til 2021 sket en lille stigning i andelen af mænd,

der har status som bopælsforælder til det udvalgte barn i undersøgelsen.

Fortsat gælder det dog, at det i 76 % af familierne med familieretlige sager, er

kvinder, der er registreret som bopælsforældre til børnene.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 3.8

Andelen af bopælsforældre blandt mødre og fædre. 2019-2021.

Procent

20%

40%

60%

80%

100%

2019

2020

2021

Mor bopælsforælder

Anm.:

Note:

N: 2019: 1.516. 2020: 1.533.2021: 1.182

Far bopælsforælder

Andet

Kategorien ”Andet” dækker formodentlig over sager, hvor det endnu ikke er bestemt, hvem der skal være henholdsvis

bopæls- og samværsforælder, eller over sager, hvor forældrene har indgået aftale om delt bopæl.

Kilde:

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Fordelingen af forældremyndighed er nogenlunde den samme i alle årene. 85-

89 % af forældrene deler forældremyndigheden mellem sig, i 7-9 % af familierne

har moren eneforældremyndighed, i 1-2 % af sagerne har faren eneforældremyn-

dighed, mens 3-6 % angiver, at det endnu ikke er besluttet.

Figur 3.9

Fordelingen af forældremyndighed. 2019-2021. Procent

20%

40%

60%

80%

100%

2019

2020

2021

Fælles forældremyndighed

Far forældremyndighed

Anm.:

Kilde:

N: 2018: 1.430 2019: 1.429. 2020: 1.188.

Mor forældremyndighed

Ikke besluttet

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Endelig ser vi i, at der fra 2019 til 2021 er sket en stigning i andelen af familier,

hvor det udvalgte barn i undersøgelsen ikke kommer på samvær hos sam-

værsforælderen fra 18 % til 26 %. Tilsvarende ser vi et fald i andelen, der har

en 9/5- eller 10/4-samværsordning. Stigningen i andelen af børn, som ikke har

samvær, kan være en konsekvens af en øget tilbøjelighed til at træffe afgørel-

ser om samværsophør for at tilgodese barnets behov i sager med højt kon-

fliktniveau. Det er dog også muligt, at den øgede andel uden samvær skyldes,

at flere sager er gået i hårdknude pga. lang sagsbehandlingstid. En yderligere

analyse viser, at andelen, der har en deleordning, er højere i alle årene, når far

er bopælsforælder, end når mor er bopælsforælder. Andelen uden samvær er

dog nogenlunde lige store, når henholdsvis mor og far er bopælsforælder.

Figur 3.10

Fordelingen af samvær. 2019-2021. Procent

20%

40%

60%

80%

100%

2019

2020

2021

Ikke samvær

11/3, 12/2 eller 13/1-ordning

Anm.:

Kilde:

N: 2019: 1.367. 2020: 1.495. 2021: 1.225

Dagssamvær

9/5 eller 10/4-ordning

Ikke regelmæssigt samvær

7/7 eller 6/8-ordning

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Andelen med 7/7- eller 6/8-ordning er lavere blandt familierne med sager i Fa-

milieretshuset end blandt andre ikke-samlevende familier, hvor ca. 37 % ifølge

dataindsamlingen ”Børn og Unge i Danmark” praktiserer denne samværsord-

ning (Ottosen m.fl., 2018). Det kan skyldes, at børnene i Familieretshusets sa-

ger er yngre end den generelle børnebefolkning, men skyldes formodentlig

også et højere konfliktniveau i disse familier. Kapitel 5 indeholder enkelte ud-

dybende analyser af fordelingen af samvær i forskellige sagstyper.

3.3

Opsamling

Forældre, der har fået en sag behandlet efter reformen i 2019, har i højere

grad end forældre, der fik deres sag behandlet før reformen, fået deres sag

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

behandlet ved familieretten. Det følger naturligt af reformen, der foreskriver,

at familieretten i modsætning til tidligere nu også skal træffe afgørelser i kom-

plekse og indgribende samværssager (§7- sager og visse §6-sager).

Ved målingen i 2020 så vi en stor stigning i andelen af forældre, der angav, at

de tidligere havde været i kontakt med de familieretlige myndigheder – det,

man typisk ville kalde gengangersager. I 2021 var stigningen dog afløst af et

fald, så andelen af gengangersager i 2021 lå mellem niveauet før reformen og

umiddelbart efter.

Flere børn inddrages i sagerne, hvilket primært skyldes en stigning i andelen,

der deltager i en børnesamtale i Familieretshuset, hvilket også var den mest

almindelige inddragelsesform før reformen. Derudover ser vi fra 2020 til 2021

en mindre stigning i andelen, der har brugt tilbuddet om en fast kontaktperson

– et tilbud, der dog fortsat kun bruges af få.

Andelen af familier, hvor mor har status som bopælsforælder er faldet fra 83

til 76 %. Det skyldes dog ikke, at flere fædre har fået status som bopælsforæl-

der, men at andelen, der svarer ”andet” er steget. Kategorien ”andet” kan fx

dække over, at forældrene har indgået aftale om ”delt bopæl”, eller at foræl-

drene i mindre grad har opnået enighed om hvem, der skal have status som

henholdsvis bopæls- og samværsforælder.,

Andelen af børn, der ikke har samvær med den ene forælder, steg fra 2019 til

2020 og er derefter stabiliseret. Stigningen kan handle om, at familieretten i

højere grad end den daværende Statsforvaltning træffer afgørelser om sam-

værsophør, hvilket kan skyldes et bedre oplysningsgrundlag i sagerne, eller at

lovgivningen nu specificerer, at samvær

skal

være til barnets bedste.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Udvikling i forældres tilfreds-

hed med sagsbehandlingen i

Familieretshuset og familie-

retten

Reformen af det familieretlige system har til hensigt at sikre en tryg og støt-

tende inddragelse af barnet i den familieretlige proces samt sørge for, at der i

hele forløbet tages hensyn til barnets behov for beskyttelse.

Det er desuden hensigten at give familierne enkle, gennemskuelige og forudsi-

gelige forløb, der hænger sammen og er tilpasset familiernes behov. Derud-

over skal forældrene klædes på til bedre at kunne samarbejde og til bedre at

forstå deres børns behov og reaktioner efter samlivsbruddet. Hvis reformen

lever op til disse hensigter, skulle det gerne medføre mere tilfredshed med

sagsbehandlingen og føre til, at forældrene i højere grad oplever, at sagsbe-

handlingen hjælper dem og deres børn til en bedre hverdag efterfølgende,

samt medføre, at flere forældre oplever at kunne håndtere deres forældre-

samarbejde.

I dette kapitel undersøger vi, hvorvidt dette er tilfældet for hele gruppen. Vi viser

efterfølgende, hvordan tilfredsheden med sagsbehandlingen har udviklet sig for

henholdsvis bopæls- og samværsforældre og forældre i de forskellige risikogrup-

per. Som beskrevet i afsnit 2.3 er alle viste sammenhænge statistisk signifikante,

medmindre andet er angivet.

4.1

4.1.1

Overordnet udvikling i tilfredshed

Tilfredshed med familieretshusets sagsbehandling

Forældrene er blevet spurgt om, hvorvidt forløbet var relevant i forhold til den

situation, de stod i; om medarbejderne var gode til at forstå begge forældres

perspektiv på sagen, og om forældrene oplevede, at omdrejningspunktet for

møderne i familieretshuset var deres barns trivsel og hverdag. Derudover er

forældrene blevet spurgt, om barnet, efter deres mening, er blevet passende

inddraget, og i de tilfælde, hvor forældrene har svaret ja til, at barnet har haft

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

en kontaktperson, hvorvidt barnets kontaktperson var god til at forstå barnets

oplevelse af sagen.

Når vi i Figur 4.1 spørger til forældrenes oplevelse af Familieretshusets medar-

bejdere, er flertallet af forældrene i hele undersøgelsesperioden positivt ind-

stillede, når det handler om forløbets relevans og oplevelsen af at blive for-

stået af medarbejderne i Familieretshuset. Derudover oplever flertallet, at om-

drejningspunktet for mødet er barnets hverdag og trivsel – i overensstem-

melse med hensigterne i Familieretshusets sagsbehandling. Samlet set er der

kun i begrænset omfang sket ændringer i forældrenes oplevelse af sagsbe-

handlingen i Familieretshuset, når det gælder forældrenes eget møde med Fa-

milieretshuset.

Når det gælder barnets inddragelse, er forældrene mindre tilfredse med forlø-

bet, idet 42-48 % i alle år er uenige eller helt uenige i, at barnet er blevet pas-

sende inddraget i Familieretshuset. Her ser vi dog en positiv udvikling i løbet

af undersøgelsesperioden, idet andelen, der er enige eller helt enige i, at bar-

net er blevet passende inddraget er steget fra 18 til 30 %.

Figur 4.1

Forældres tilfredshed med sagsbehandlingen i

Familieretshuset. 2019-2021. Procent

100

Forløbet var relevant

2019

2020

2021

Medarbejderne forstod begge forældres…

2019

2020

2021

Mødet drejede sig om barnet

2019

2020

2021

Barnets kontaktperson støttede barnet

2020

2021

Barn blev passende inddraget

2019

2020

2021

Helt enig

Anm.:

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

N: 2019: 1.626. 2020: 93-1.591. 2021: 118-1.350

Spørgsmålet om barnets kontaktperson er nyt.

Der er ikke signifikant udvikling i, om mødet drejede sig om barnet. Dette spørgsmål er ændret i 2021 fra ”Medarbejderne

tog udgangspunkt i barnets hverdag og trivsel” til ”Jeg oplevede, at omdrejningspunktet for mødet var vores barns hver-

dag og trivsel”, og udviklingen over tid bør derfor behandles med forbehold.

Kilde:

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Når vi spørger om forældrene, som følge af sagsbehandlingen i Familieretshu-

set (tidligere Statsforvaltningen), har oplevet forbedringer i deres forældre-

samarbejde eller forbedringer i barnets hverdagsliv, svarer en lille gruppe be-

kræftende, mens størstedelen afviser dette. På det centrale spørgsmål om,

hvorvidt forløbet i Familieretshuset har medført bedre samarbejde mellem for-

ældrene, angiver 68 % således, at dette

ikke

er tilfældet.

Fra baselinemålingen i 2019 til 2021 er der sket en negativ udvikling. Flere an-

giver, at de er helt uenige i, at forløbet har medført et bedre samarbejde (fra

41 til 50 %). Og flere angiver, at de er helt uenige i, at forløbet har medført et

bedre hverdagsliv for børnene (fra 29 til 37 %). Gennem alle årene er der flere

forældre, der er uenige i, at barnet/børnene er blevet hørt og inddraget på en

passende måde i Familieretshuset end forældre, der er enige. Efter reformen i

2020 og 2021 er der en tendens til en polarisering, hvor både flere forældre

svarer, at de er helt enige eller helt uenige.

På disse punkter er det således endnu ikke lykkedes at hjælpe de pressede

familier til en bedre hverdag og et mere håndterbart forældresamarbejde.

Figur 4.2

Forældres oplevelse af udbytte af sagsbehandlingen i

Familieretshuset. 2019-2021. Procent

Forløbet medførte bedre samarbejde

2019

2020

2021

Forløbet medførte bedre børne-hverdagsliv

2019

2020

2021

Barn hørt og inddraget på passende måde

2019

2020

2021

Helt enig

Anm.:

Kilde:

100

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

N: 2019: 1.565. 2020: 1399-1.577 2021: 1207-1325.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

4.1.2

Tilfredshed med sagsbehandlingen i familieretten

Figur 4.3 viser udviklingen i forældrenes opfattelse af sagsbehandlingen i (fami-

lie)retten fra baselinemålingen før reformen til efter reformen i 2020 og 2021 i

forhold til om medarbejderne forstod begge forældre og om de tog udgangs-

punkt i barnet. I 2021 er der lidt flere, der er enige eller helt enige i, at medarbej-

derne forstod begge parter end i de foregående år og det samme gælder i for-

hold til spørgsmålet, om medarbejderne tog udgangspunkt i barnet.

Der er ingen signifikante ændringer over tid af, om familieretten har bidraget

til et bedre samarbejde om børnene eller et bedre hverdagsliv for børnene

(ikke vist i tabel). I 2021 er 45 % helt uenige i, at forløbet ved familieretten har

bidraget til et bedre samarbejde mellem forældrene, mens henholdsvis 35 %

er helt uenige i, at afgørelsen på sagen har medført et bedre hverdagsliv for

barnet.

Da forældre, der møder familieretten, i gennemsnit har flere udfordringer og

mere komplekse sager, end hele gruppen af forældre, der møder det familie-

retlige system, kan tallene i Figur 4.3 ikke direkte sammenlignes med tallene i

Figur 4.1 og Figur 4.2. Der er således ikke mindre tilfredshed med familieret-

tens sagsbehandling end med Familieretshusets sagsbehandling, hvis man

kun ser på forældre, hvis sag er behandlet i familieretten.

Figur 4.3

Forældres oplevelse af familieretten. 2019-2021. Procent

Medarbejdere forstod begge forældre

2019

2020

2021

Medarbejdere tog udgangspunkt i barnet

2019

2020

2021

Helt enig

Anm.:

Kilde:

100

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

N: 2019: 351 2020: 550-61.2021:455-473

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

4.1.3

Sagens afslutning

Ved sagens afslutning skulle forældrene gerne opleve, at de har fået hjælp til at

løse deres uenigheder, og at de derfor ikke har behov for at henvende sig til de

familieretlige myndigheder igen. Vi spørger derfor forældrene, om det problem,

de har henvendt sig med til de familieretlige myndigheder, er blevet løst, samt om

de ønsker at genoptage sagen ved de familieretlige myndigheder. Derudover

spørger vi forældrene, om de ville anbefale andre i samme situation at henvende

sig til Familieretshuset og bruger også dette som en indikator på forældrenes

samlede tilfredshed med forløbet.

Figur 4.4 viser, at andelen af forældre, hvis sag er afsluttet, da spørgeskemaet

bliver udfyldt, er faldet lidt fra 54 % i 2019 til 51 % i 2021. Blandt de afsluttede

sager ser vi et fald i andelen, der oplever, at deres problem er blevet løst, fra

46 % til 33 %. Det betyder dog ikke nødvendigvis flere fremtidige genganger-

sager, da en noget lavere andel end før reformen angiver, at de ønsker at gen-

optage sagen (35 % i 2019 mod 26 % i 2021).

Andelen, der vil anbefale Familieretshuset til andre efter sagsforløbet, er også

faldende fra 55 % til 48 % i 2021.

Figur 4.4

Sagens afslutning i Familieretshuset og familieretten. 2019-

2021.Procent

Sag afsluttet i

Familieretshuset og

familieretten

Problemet blev løst

Overvejer at

genoptage sagen

2021

Vil anbefale

Familieretshuset til

andre

2019

Anm.:

Kilde:

N: 2019: 831-1.603. 2020: 781-1.541. 2021: 655-1.290

2020

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system

I 2020 og 2021 er forældrene blevet spurgt, om de selv er tilfredse med den

afgørelse eller afslutning, som sagen er endt med. Blandt forældre med afslut-

tede sager havde 11 % i 2020 ikke fået en aftale eller en afgørelse som resultat

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

af sagsbehandlingen, mens det var faldet til 9 % i 2021. 25 % er i høj grad til-

fredse med afgørelsen eller aftalen, 25 % er i nogen grad tilfredse, mens 40 %

angiver, at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med aftalen eller afgørel-

sen. Der er ikke signifikant forskel i forældrenes tilfredshed i 2020 og 2021

blandt forældre med afsluttede sager. (Analysen er vist i Figur 4.10, der opde-

ler forældrenes tilfredshed med afgørelsen på bopæls- og samværsforældre.)

Figur 4.5 viser, at andelen, der angiver efter at sagen er afsluttet, at forløbet

har været for langt, er steget fra 43 til 58 %, mens andelen, der oplever, at

forløbet har en passende længde, omvendt er faldet fra 47 til 35 %. Opfattel-

sen af forløbets længde handler dog ikke nødvendigvis om, at de har været til

for mange møder, men kan jf. ventetiderne lige så vel handle om, at der er

gået for lang tid fra sagens begyndelse til dens afslutning.

Figur 4.5

Forældrenes opfattelse af sagens længde. Kun afsluttede

sager. 2019-2021. Procent

100

2019

2020

2021

Passende

Anm.:

Kilde:

N: 2019: 869. 2020: 760. 2021: 656.

For langt

For kort

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Endelig er forældrene blevet spurgt, om de oplever, at forløbet har været sam-

menhængende, om der undervejs i forløbet er blevet udvekslet relevante op-

lysninger mellem de involverede myndigheder eller sagsbehandlere i samme

myndighed og i 2021, om de oplevede at have overblik over sagens forløb i

Familieretshuset.

Analyserne viser, at 42 % af forældrene i 2021 oplevede at have overblik over

forløbet i Familieretshuset, men at forældrenes kun i mindre grad oplever, at

der er sammenhæng i sagsbehandlingen på tværs af myndigheder. I alle un-

dersøgelsesår svarer ca. 60 % således, at de enten slet ikke eller i mindre grad

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

oplever, at forløbet var sammenhængende og velkoordineret, mens ca. halv-

delen slet ikke eller i mindre grad oplever, at relevante oplysninger blev ud-

vekslet.

Figur 4.6

Oplevelse af sammenhæng i sagsbehandlingen hos forskellige

myndigheder eller involverede sagsbehandlere. 2019-2021.

Procent

Forløbet var sammenhængende

2019

2020

2021

Relevante oplysninger blev udvekslet

2019

2020

2021

100

I meget høj grad

Anm.:

Kilde:

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

N: 2019: 1.177. 2020: 1.278. 2021: 1.122.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

4.2

Oplevet tilfredshed blandt bopæls- og

samværsforældre

Oplevelsen af sagsbehandlingen kan være forskellig for mødre og fædre og

for bopæls- og samværsforældre, da samværsforældrene, der ofte er fædre, i

mange tilfælde oplever at have en svagere position i mødet med det familie-

retlige system end bopælsforældrene, der ofte er mødre (Bisgaard m.fl., 2021;

Dahl, 2019 og 2020). Vi har derfor opdelt analyserne på henholdsvis køn og

forældreposition og undersøgt krydssammenhængene mellem køn, forældre-

position og tilfredshed, for at vise hvordan køn og forældreposition spiller en

rolle for oplevelsen af det familieretlige system.

Analyserne viser at både køn og forældreposition isoleret set hænger tydeligt

sammen med tilfredsheden med sagsbehandlingen, men at sammenhængen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

mellem køn og tilfredshed på langt de fleste parametre forsvinder, når man

kontrollerer for, hvorvidt forældrene er bopæls- eller samværsforældre. I det

følgende vises derfor kun sammenhængen mellem forældrenes position som

bopæls- eller samværsforælder og tilfredshed, da det altså er den afgørende

faktor for forældrenes tilfredshed med de familieretlige myndigheder.

Vi viser først forskellen på bopælsforældre og samværsforældre i 2021 på alle

relevante parametre og viser derefter, hvordan tilfredsheden inden for hver af

de to grupper har ændret sig fra 2019 til 2021 på de parametre, hvor der er

sket en udvikling.

Figur 4.7 viser, at bopælsforældre gennemgående er langt mere tilfredse med

sagsbehandlingen end samværsforældre. Mens 54 % af bopælsforældrene

oplever, at begge forældre er blevet forstået af den medarbejder, de har mødt

i Familieretshuset, gælder det samme for 29 % af samværsforældrene. Mens

60 % af bopælsforældrene oplever, at omdrejningspunktet for møderne i fami-

lieretshuset var deres barns trivsel og hverdag, gælder det samme for 40 % af

samværsforældrene. Og mens 21 % af bopælsforældrene er

helt uenige

i, at

deres barn er blevet inddraget på en passende måde, mens sagen er blevet

behandlet, gælder det samme for 41 % af samværsforældrene.

Figur 4.7

Bopæls- og samværsforældres tilfredshed med sagsbehand-

lingen i Familieretshuset. 2021. Procent

Medarbejderne forstod begge forældres…

Bopælsforældre

Samværsforældre

Mødet drejede sig om barnet

Bopælsforældre

Samværsforældre

Barnets kontaktperson støttede barnet

Bopælsforældre

Samværsforældre

Barn blev inddraget passende

Bopælsforældre

Samværsforældre

Helt enig

Enig

Uenig

Helt uenig

100

Hverken enig eller uenig

N: Bopælsforældre: 586-646. Samværsforældre: 454-501

Kilde:

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

På samme måde ser vi i Figur 4.8, at bopæls- og samværsforældre har for-

skellig opfattelse af, om forløbet har medført et bedre samarbejde og et bedre

børne-hverdagsliv. Blandt bopælsforældrene er der således færre, der erklæ-

rer sig

helt uenige

i, at forældresamarbejdet er forbedret som følge af sagsbe-

handlingen, end der er blandt samværsforældrene, ligesom der er flere bo-

pælsforældre, der angiver, at forløbet har medført et bedre børne-hverdagsliv,

omend der også i denne gruppe er mange, der ikke mener, at det er tilfældet.

Figur 4.8

Bopæls- og samværsforældres oplevelse af udbytte af

sagsbehandlingen i Familieretshuset. 2021. Procent

Forløbet medførte bedre samarbejde

Bopælsforældre

100

Samværsforældre

Forløbet medførte bedre børne-hverdagsliv

Bopælsforældre

Samværsforældre

Helt enig

Anm.:

Kilde:

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

N: Bopælsforældre: 632-640. Samværsforældre: 490-504.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Samme billede ser vi, når vi i Figur 4.9 spørger dem, der har fået en sag be-

handlet i

familieretten

om deres tilfredshed med denne sagsbehandling. Også

her er utilfredsheden blandt samværsforældre langt større end blandt bopæls-

forældrene, der i langt højere grad oplever, at begge forældre er blevet hørt,

og at der er blevet taget udgangspunkt i barnets hverdag og trivsel.

Allerstørst forskel ser vi, når vi spørger bopæls- og samværsforældre, om de

oplever, at den afgørelse, der er truffet i sagen, har medført et bedre hver-

dagsliv for børnene. Dette er 42 % af bopælsforældrene enige i, mod 16 % af

samværsforældrene.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 4.9

Bopæls- og samværsforældres tilfredshed med

sagsbehandlingen i familieretten. 2021. Procent

100

Medarbejderne forstod begge forældres

oplevelse

Bopælsforældre

Samværsforældre

Medarbejderne tog udgangspunkt i barnet

Bopælsforældre

Samværsforældre

Forløbet medførte bedre samarbejde

Bopælsforældre

Samværsforældre

Afgørelsen medførte bedre børne-hverdagsliv

Bopælsforældre

Samværsforældre

Enig

Anm.:

Kilde:

Hverken enig eller uenig

Uenig

N: Bopælsforældre: 212-228. Samværsforældre: 181-192.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Som følge af de store forskelle på bopæls- og samværsforældres oplevelse af

sagsbehandlingen i Familieretshuset og familieretten er det ikke overra-

skende, at bopælsforældrene er markant mere tilfredse end samværsforæl-

drene med den afgørelse/aftale, de har fået/indgået, og i højere grad end

samværsforældrene oplever, at børnene trives med afgørelsen.

Således viser Figur 4.10, at 34 % af bopælsforældrene i de afsluttede sager

høj grad

er tilfredse med afgørelsen, og at 38 % af bopælsforældrene i høj

grad tror deres barn vil trives med aftalen/afgørelsen. Blandt samværsforæl-

dre, hvis sager er afsluttet, angiver 10 %, at de selv er tilfredse med afgørel-

sen, mens 14 % i høj grad tror deres barn vil trives med aftalen/afgørelsen.

Alt i alt angiver ca. halvdelen af forældrene, at de i høj grad eller i nogen grad

tilfredse med den afgørelse eller aftale de har fået og at de tror deres børn vil

trives med aftalen/afgørelsen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 4.10

Forældres tilfredshed og børns trivsel med afgørelsen/aftalen.

Kun afsluttede sager. 2021. Procent

100

Forældre er tilfredse med afgørelsen/aftalen

Bopælsforældre

Samværsforældre

Alle

Forældre tror barnet vil trives med

aførelsen/aftalen

Bopælsforældre

Samværsforældre

Alle

Høj grad

Anm.:

1 10

1 7

1 9

10 3 9

5 6

4 8

Nogen grad

Mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ingen afgørelse

N: Bopælsforældre: 359. Samværsforældre: 254.

Kilde: Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Endelig ser vi i Figur 4.11, at bopælsforældre i højere grad opfatter forløbet

som sammenhængende og i højere grad oplever, at relevante oplysninger er

blevet udvekslet mellem de relevante myndigheder eller sagsbehandlere, der

har behandlet sagen. Derudover viser supplerende analyser, der ikke er vist i

figurer, at bopælsforældre i højere grad oplever, at problemerne i sagen er

blevet løst, og derfor i mindre grad end samværsforældre ønsker at genop-

tage sagen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 4.11

Bopæls- og samværsforældres oplevelse af sammenhæng i

sagsbehandlingen hos forskellige myndigheder eller

involverede sagsbehandlere. 2021. Procent

100

Forløbet var sammenhængende

Bopælsforældre

Samværsforældre

Relevante oplysninger blev udvekslet

Bopælsforældre

Samværsforældre

I meget høj grad

Anm.:

Kilde:

Høj grad

Nogen grad

Mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

N: Bopælsforældre: 566. Samværsforældre: 449.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

4.2.1

Udvikling blandt bopæls- og samværsforældre

Fra 2019 til 2021 er spændet mellem bopælsforældre og samværsforældre på

nogle af de målte parametre blevet større, idet bopælsforældrene har ligget

stabilt eller har flyttet sig lidt, mens samværsforældrene har flyttet sig mere i

negativ retning. Polariseringen er især sket mellem 2019 og 2020, mens vi i

mindre grad ser markante udviklinger mellem 2020 og 2021.

De tydeligste forskelle i bopæls- og samværsforældres udvikling er vist i Figur

4.12. Her ses for det første, at markant flere samværsforældre i 2020 og 2021

sammenlignet med 2019 er helt uenige i, at medarbejderne forstod begge for-

ældres oplevelse af situationen, mens bopælsforældrene kun i mindre grad har

flyttet sig.

For det andet ser vi at både bopælsforældre og samværsforældre, der har be-

svaret spørgeskemaet efter reformen, i mindre grad oplever, at forløbet i det fa-

milieretlige system har bidraget til et bedre forældresamarbejde, men at sam-

værsforældrene har rykket sig mere i negativ retning end bopælsforældrene.

I forhold til om forløbet har medført et bedre hverdagsliv for børnene ser vi for

det tredje, at bopælsforældrene kun har bevæget sig en smule mellem 2019

og 2021, mens samværsforældrene blev væsentlig mere uenige i dette mellem

2019 og 2020 og derefter ikke har flyttet sig.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Og endelig for det fjerde viser figuren, at der blandt både bopæls- og sam-

værsforældre er sket en udvikling i forhold til, om de synes, at barnet er blevet

passende inddraget. Blandt bopælsforældrene er der en klar positiv udvikling

fra 2019 til 2021. I 2021 er der markant flere, der er helt enige eller enige (i alt

37 %) i at barnet er blevet passende inddraget sammenlignet med 2019, hvor

23 % var enige i dette. Blandt samværsforældrene er der også flere, der er

helt enige eller enige (i alt 21 %) end i 2019 (i alt 12 %), men samtidig er der

også markant flere, der er helt uenige (41 %) sammenlignet med før reformen

(36 %), så her er der mere tale om en polarisering.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 4.12

Udvikling i tilfredshed med Familieretshuset 2019-2021.

Separat for samværs- og bopælsforældre. Procent

100

Medarbejderne forstod begge forældres…

Bopælsforældre

2019

2020

2021

Samværsforældre

2019

2020

2021

Forløbet medførte bedre samarbejde

Bopælsforældre

2019

2020

2021

Samværsforældre

2019

2020

2021

Forløbet medførte bedre hverdagsliv for børn

Bopælsforældre

2019

2020

2021

Samværsforældre

2019

2020

2021

Barnet blev passende inddraget

Bopælsforældre

2019

2020

2021

Samværsforældre

2019

2020

2021

Helt enig

Anm.:

Kilde:

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

N: Bopælsforældre, 2019:814, 2020: 841, 2021:656 Samværsforældre: 2019: 661, 2020: 629, 2021: 509

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

4.3

Tilfredshed blandt forældre med forskellig

problemtyngde

Ud over at sammenligne forældrene med hensyn til køn og forældreposition

har vi også undersøgt, om forældre, der oplever forskellige risikofaktorer og

dermed forskellig problemtyngde, adskiller sig fra hinanden i deres tilfredshed

med de familieretlige myndigheder. Ligesom ved de øvrige to målinger finder

vi, at forældre i Risikogruppe 1 med et lavt eller moderat konfliktniveau og et

fravær af risikofaktorer som fx misbrug af alkohol eller hash, psykisk sygdom

eller fysisk/psykisk vold er mere tilfredse med sagsbehandlingen og udbyttet

af sagsbehandlingen end forældre i Risikogruppe 2, der har et højt konfliktni-

veau samt forældre i Risikogruppe 3 og 4, der oplever risikofaktorer i sagen.

Gennemgående ser vi en mindre tilfredshed med sagsbehandlingen jo mere

kompleks sagen er. Det gælder fx, når vi spørger, om forældrene oplever, at

medarbejderne var gode til at forstå begge forældres oplevelse af sagen, eller

når vi spørger, om forældrene oplevede, at omdrejningspunktet for møderne i

familieretshuset var deres barns trivsel og hverdag (ikke vist i figurer).

Forskellen på forældrene i de fire risikogrupper står dog tydeligst frem, når vi i

Figur 4.13 spørger til udbyttet af sagsbehandlingen i forhold til forældresam-

arbejde og barnets hverdagsliv. Mens 65 % af Risikogruppe 1 således erklærer

sig

enige

eller forholder sig

neutralt

til, om forløbet i Familieretshuset har med-

virket til et forbedret samarbejde mellem forældrene, gælder det for 27 % af

Risikogruppe 2, der har et højt konfliktniveau uden væsentlige risikofaktorer

samt 30 % af Risikogruppe 3, der har angivet, at der er 1-2 risikofaktorer i sa-

gen og for 24 % af Risikogruppe 4, der har angivet mere end to risikofaktorer

eller vold i sagen.

I forhold til, om forløbet i Familieretshuset har medvirket til at forbedre hver-

dagslivet for børnene i sagen, angiver 69 % i Risikogruppe 1, at de er enige i

dette eller forholder sig neutralt til spørgsmålet. I Risikogruppe 2 gælder det

for 39 %; i Risikogruppe 3 for 45 %; og i Risikogruppe 4 for 43 %.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 4.13

Udbytte af Familieretshusets sagsbehandling. Fordelt på

risikogrupper. 2021. Procent

100

Forløbet medførte bedre samarbejde

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Forløbet medførte bedre hverdagsliv for børn

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Helt enig

Anm.:

Kilde:

N: 1.104-1.025

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Mønsteret gentager sig, når vi i Figur 4.14 spørger til udbyttet af sagsbehand-

lingen i familieretten. Igen er Risikogruppe 1 væsentlig mere enig i, at medar-

bejderne forstod begge forældres oplevelser, at forløbet har hjulpet dem til et

bedre forældresamarbejde end de øvrige grupper, ligesom Risikogruppe 1 er

væsentlig mere enig i, at afgørelsen i familieretten har medført et bedre hver-

dagsliv for børnene end de øvrige grupper.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 4.14

Udbytte af familierettens sagsbehandling. Fordelt på

risikogrupper. 2021. Procent

100

Medarbejderne forstod begge forældre

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Forløbet medførte bedre samarbejde

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Afgørelsen medførte bedre hverdagsliv for…

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Enig

Anm.:

Kilde:

N: 396/413/414

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Hverken enig eller uenig

Uenig

Endelig ser vi i Figur 4.15, at forældrene i Risikogruppe 1 er mere tilfredse med

deres aftale/afgørelse, end Risikogruppe 2, 3 og 4. I Risikogruppe 1 erklærer

59 % sig således i høj grad eller i nogen grad tilfredse med aftalen eller afgø-

relsen, mens det samme gælder for 40 % i Risikogruppe 2, 46 % i Risikogruppe

3 og 49 % i Risikogruppe 4.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 4.15

Tilfredshed med aftalen eller afgørelsen. Fordelt på

risikogrupper. Kun afsluttede sager. 2021. Procent

100

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Høj grad

Anm.:

Nogen grad

Mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ingen aftale

N: Risikogruppe 1: 160, Risikogruppe 2: 92, Risikogruppe 3: 128, Risikogruppe 4: 226.

Respondenter, der har svaret ”ved ikke” eller ikke har fået en aftale/afgørelse, er udeladt i figuren. Derfor summer den

ikke til 100 %.

Kilde:

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

4.4

Tilfredshed blandt forældre, der er i kontakt

med forskellige myndigheder

Endelig har vi i dette afsnit undersøgt, hvordan tilfredsheden med sagsbe-

handlingen i Familieretshuset samt de afgørelser og aftaler, der er truffet i sa-

gen, varierer mellem forældre, der har mødt forskellige myndigheder i sagsfor-

løbet.

Figur 4.16 viser, at tilfredsheden er lavere, jo flere myndigheder, der er invol-

veret i sagen, hvilket naturligt hænger sammen med, at forældrenes problemer

er mere komplekse og dermed svære at løse.

Mens lidt over halvdelen af de forældre, der kun har mødt medarbejdere i Fami-

lieretshuset, er enige i, at medarbejderne i Familieretshuset har været gode til at

forstå begge forældres perspektiv i sagen, gælder det for 37 % af forældre, der

har været i kontakt med både Familieretshuset, familieretten og kommunen.

Ligeledes ser vi, at utilfredsheden med inddragelsen af barnet (7-17 år) er hø-

jere, jo flere myndigheder, der har været involveret. Blandt forældre, der kun

har mødt Familieretshuset, er 39 % således uenige eller helt uenige i, at barnet

er blevet passende inddraget. Blandt forældre, der har mødt alle tre myndig-

heder, gælder det for 55 %.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

I forhold til, om forløbet i Familieretshuset har medført et bedre samarbejde

mellem forældrene, gentager mønsteret sig: Her er 56 % af forældrene, der

kun har mødt Familieretshuset uenige eller helt uenige, mens det samme gæl-

der for 78 % af forældre, der har mødt alle tre myndigheder.

Og endelig viser Figur 4.16 store forskelle på, om forældrene vurderer, at for-

løbet har medført et bedre hverdagsliv for børnene. Det er 43 % af forældrene,

der kun har mødt Familieretshuset uenige i, mod 60 % af forældrene, der har

mødt alle tre myndigheder.

Figur 4.16

Tilfredshed med Familieretshusets sagsbehandling. Fordelt på

myndighedsinvolvering. 2021. Procent

Medarbejederne forstod begge forældre

Kun familieretshuset

Familieretshuset og familieretten

Familieretshuset og kommunen

Alle 3 myndigheder

Barn blev passende inddraget

Kun familieretshuset

Familieretshuset og familieretten

Familieretshuset og kommunen

Alle 3 myndigheder

Forløbet medførte bedre samarbejde

Kun familieretshuset

Familieretshuset og familieretten

Familieretshuset og kommunen

100

Alle 3 myndigheder

Forløbet medførte bedre børne-hverdagsliv

Kun familieretshuset

Familieretshuset og familieretten

Familieretshuset og kommunen

Alle 3 myndigheder

Helt enig

Anm.:

Kilde:

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

N: Familieretshus: 420-501; Familieretshus & familieret: 193-223; Familieretshus & kommune: 410-459; Alle tre: 376-398.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Blandt de sager, der er afsluttet, uden at familieretten har været involveret,

angiver 11-13 %, at de ikke har fået en aftale eller en afgørelse, hvilket heller

ikke nødvendigvis har været målet med sagsforløbet. Derudover ser vi, at for-

ældre, der har fået deres sag behandlet af alle tre myndigheder, er langt mere

utilfredse med afgørelsen end de øvrige forældre, idet 40 % angiver, at de slet

ikke er tilfredse. Det kan handle om, at de afgørelser, der er truffet i disse sa-

ger, er mere indgribende end de øvrige aftaler/afgørelser og dermed i højere

grad end aftaler, der er opnået ved forlig, efterlader hvad der opfattes som

vindere og tabere blandt forældrene.

Figur 4.17

Tilfredshed med afgørelsen. Fordelt på myndighedsinvolvering.

2021. Procent

100

Kun familieretshuset

Familieretshuset og familieretten

Familieretshuset og kommunen

Alle 3 myndigheder

Høj grad

Anm.:

Kilde:

Nogen grad

Mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ingen aftale/ afg.

N: Familieretshus: 262; Familieretshus & familieret: 113. Familieretshus & kommune: 155; Alle tre: 132.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Figur 4.18 viser, at det kan være vanskeligt at skabe sammenhæng i sagsbe-

handlingen på tværs af myndigheder. Det lykkes i nogen grad i sager, der be-

handles inden for det familieretlige system, dvs. i Familieretshuset og i familie-

retten, men når kommunen også inddrages, oplever mange forældre en mang-

lende sammenhæng.

Således ser vi, at 55 % af de forældre, der har mødt flere medarbejdere i Fa-

milieretshuset, men ikke andre myndigheder, samt 43 % af de forældre, der

har været i kontakt med Familieretshuset og familieretten, i høj eller nogen

grad oplever, at der er sammenhæng i sagsforløbet. Blandt forældre, der har

været i kontakt med kommunen, gælder det for ca. en femtedel.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 4.18

Oplevelse af sammenhæng i sagsbehandlingen. Fordelt på

myndighedsinvolvering. 2021. Procent

100

Kun familieretshuset

Familieretshuset og familieretten

Familieretshuset og kommunen

Alle 3 myndigheder

I meget høj grad

Anm.:

Kilde:

Høj grad

Nogen grad

Mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

N: Familieretshus: 273; Familieretshus & familieret: 191; Familieretshus & kommune: 360; Alle tre: 298.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

4.5

Opsamling

Flertallet af forældrene er i hele undersøgelsesperioden positivt indstillede,

når det handler om forløbets relevans og oplevelsen af at blive forstået af

medarbejderne i Familieretshuset og førhen Statsforvaltningen. Derudover op-

lever flertallet, at omdrejningspunktet for mødet er barnets hverdag og trivsel

– i overensstemmelse med hensigterne i Familieretshusets sagsbehandling.

Samlet set er der kun i begrænset omfang sket ændringer i forældrenes ople-

velse af sagsbehandlingen i Familieretshuset, når det gælder forældrenes eget

møde med Familieretshuset.

Når det gælder barnets inddragelse, er forældrene mindre tilfredse med forlø-

bet, idet 42-48 % i alle år er uenige eller helt uenige i, at barnet er blevet pas-

sende inddraget i Familieretshuset. Her ser vi dog en positiv udvikling hen

over undersøgelsesperioden, idet andelen, der er enige eller helt enige i at

barnet er blevet passende inddraget, er steget fra 18 til 30 %. Omvendt viser

kapitlet, at færre hen over undersøgelsesperioden oplever, at forløbet i Fami-

lieretshuset har bidraget til et bedre samarbejde mellem forældrene og et

bedre hverdagsliv for børnene. Færre angiver desuden, at de har fået løst det

problem, de kom med. Derudover oplever flertallet af forældrene i hele undersø-

gelsesperioden, at der ikke er sammenhæng i sagsbehandlingen og de indsatser,

de modtager hos forskellige myndigheder, der er involveret i sagen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Analyserne viser, at samværsforældre er langt

mindre

tilfredse med sagsbe-

handlingen og udbyttet af denne end bopælsforældre, og at samværsforæl-

drene hen over reformperioden har oplevet et større fald i tilfredshed end bo-

pælsforældrene. Forskellen på samværsforældre og bopælsforældre træder

frem i en række analyser, og viser formodentlig dels noget om styrkeforholdet

mellem forældrene i systemet, dels at de oplever hverdagen sammen med

barnet meget forskelligt.

Forskellen i tilfredshed kan handle om, at bopælsforælderen i tilfælde af kon-

flikt vil have flere rettigheder til at tilrettelægge barnets hverdag, selvom der

ofte lægges op til et ligeværdigt forældreskab, mens samværsforælderen ofte

vil opleve at miste rettigheder og deltagelse i barnets hverdag for at mindske

konfliktens indvirkning på barnet. Reformen indebærer en større vægt på bar-

nets trivsel og dermed i nogle sager en mindre vægt på forældrenes individu-

elle rettigheder. Det kan betyde, at man i højere grad skærmer barnet mod

forældrenes konflikter og derfor træffer flere afgørelser om samværsstop,

hvilket stiller samværsforældrene i en mere sårbar position.

Som i de øvrige to målinger i 2019 og 2020 ser vi i 2021, at tilfredsheden er

størst i de mindst komplicerede sager og omvendt mindst i de mest komplice-

rede sager. Det gælder både når vi opdeler forældrene i de fire risikogrupper,

og når vi ser på, hvor mange myndigheder sagen behandles af.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Forældresamarbejde samt

børns og forældres trivsel

Dette kapitel giver et billede af forældrenes indbyrdes samarbejde og konflikt-

niveau samt børns og forældres trivsel på undersøgelsestidspunktet, hvor om-

trent halvdelen af sagerne ifølge forældrene er afsluttet – til trods for, at Fami-

lieretshusets registerdata angiver, at i hvert fald dele af sagen er afsluttet. Da

vi ikke har adgang til data om samarbejde, konfliktniveau og trivsel ved sagens

start, har vi ikke mulighed for at vise, om der hen over sagsforløbet er sket en

udvikling på disse parametre.

De endnu ikke-afsluttede sager og fraværet af en kontrolgruppe i undersøgel-

sen betyder derudover, at vi ikke kan bruge tallene i kapitlet som udtryk for

den familieretlige sagsbehandlings påvirkning af konfliktniveauet og trivslen

hos forældre og børn. Da vi har målt forældrenes oplevelse af samarbejde,

konflikt og trivsel på samme tidspunkt i de tre undersøgelsesår, antager vi

dog, at analyserne giver et retvisende billede af

udviklingen

i forældresamar-

bejde, konflikt og trivsel i undersøgelsesperioden blandt forældre der for nylig

har været – eller aktuelt er – i kontakt med de familieretlige myndigheder.

Kapitlet viser udviklingen over tid i forhold til børnenes trivsel og adfærd, da vi

her ser forandringer hen over undersøgelsesperioden. For de øvrige indikato-

rer på forældresamarbejde, konfliktniveau, forældretrivsel og børnenes skole-

fravær ser vi ingen forandringer, hvorfor vi her kun viser status i 2021. Alle

analyser er, ligesom i de foregående kapitler, opdelt efter, om forældrene er

bopæls- eller samværsforældre, familiens problemtyngde (hvilken risiko-

gruppe forældrene tilhører), og hvor mange myndigheder, familien har været i

kontakt med.

5.1

5.1.1

Børns trivsel, skolegang og samvær

Børns trivsel og adfærdsproblemer

Bekymringen for trivslen hos børn, der er involveret i familieretlige konflikter,

er en af de væsentligste drivkræfter bag reformen i 2019. Det er derfor posi-

tivt, at der ses en mindre men dog statistisk signifikant udvikling i børnetrivsel

målt ved hjælp af de 25 spørgsmål, der indgår i SDQ-instrumentet (for mere

info om instrumentet se kapitel 2).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Selvom vi fortsat ser relativt mange børn, der befinder sig uden for normalom-

rådet på SDQ-skalaen, blandt børn involveret i familieretlige konflikter,

viser

Figur 5.1 således, at 73 % af børnene i 2021 havde en normal adfærd (SDQ=0-

10) eller lettere adfærdsproblemer (SDQ=11-13) sammenlignet med 2019, hvor

67 % befandt sig i disse to grupper.

Samværs- og bopælsforældrene er relativt enige i vurderingen af børnenes

adfærds- og trivselsproblemer, men vi ser alligevel en tydeligere positiv udvik-

ling i samværsforældrenes vurdering af børnetrivslen, idet andelen, der scorer

børnene til at have ”mange trivsels- og adfærdsproblemer” er faldet fra 21 %

til 14 %.

Udviklingen ses især blandt børn, hvis forældre har et relativt lavt konfliktni-

veau og ingen angivne risikofaktorer (Risikogruppe 1), hvor andelen med nor-

mal adfærd er steget fra 69 % i 2019 til 78 % i 2021. Den kan dog også obser-

veres i den anden ende af spektret i sager med mindst to risikofaktorer eller

voldsproblematikker (Risikogruppe 4), hvor andelen af børn med mange ad-

færds- og trivselsproblemer er faldet fra 33 % i 2020 til 20% i 2021 (udvikling

ikke vist i figur).

Datamaterialet tillader os ikke at afgøre, om den positive udvikling hænger

sammen med ændringer i sagsbehandlingen eller skyldes andre faktorer. Da

SDQ-instrumentet spørger til barnets trivsel i en seks-måneders periode, kan

vi derudover ikke være sikre på, at forældrene har fokus på barnets aktuelle

trivsel, når de besvarer skemaet.

I normalbefolkningen har 83 % af børn en normaladfærd, svarende til 0-10 point på SDQ-skalaen –

mod 58 % af børn involveret i familieretlige konflikter.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 5.1

Udviklingen i børnetrivsel målt ved SDQ. 2-17-årige. Separat for

bopæls- og samværsforældre. 2019-2021. Procent

Alle

2019

2020

2021

100

Bopælsforældre

2019

2020

2021

Samværsforældre

2019

2020

2021

Normaladfærd (SDQ 0-10)

Høj SDQ (14-17)

Let forhøjet SDQ (11-13)

Mange adfærdsproblemer (SDQ 18-40)

N: 2019: 1059, 2020: 1048, 2021: 837

Figuren bygger på besvarelser fra forældre, hvor der er samvær mellem barn og begge forældre

Kilde:

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Børnenes trivsel hænger som de øvrige forhold i undersøgelsen sammen med,

hvor mange myndigheder, familien er i kontakt med, og med hvilken risiko-

gruppe, forældrene befinder sig i. Vi ser således, at 78 % af børnene i Risiko-

gruppe 1-sagerne trives godt, mens kun 44 % af børnene i Risikogruppe 4-sa-

gerne befinder sig inden for normalområdet. Børn i sager, hvor kommunen er

involveret, har en væsentlig dårligere trivsel end børn i sager, der kun behøver

behandling inden for det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 5.1

Børnetrivsel målt ved SDQ. 2-17-årige, hvor der er samvær med

den forælder, der besvarer skemaet. 2021. Procent

Alle

100

Risikogruppe

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Myndighedsinvolvering

Kun Familieretshuset

Familieretshuset & familieretten

Familieretshuset & kommunen

Alle 3 myndigheder

Normaladfærd (SDQ 0-10)

Høj SDQ (14-17)

Anm.:

Kilde:

N: 837

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Let forhøjet SDQ (11-13)

Mange adfærdsproblemer (SDQ 18-40)

For også at få en indikation af de yngste børns trivsel er alle forældre, der ser

deres barn, som optræder i Figur 5.2, også blevet spurgt, om de er bekymrede

for barnets samlede adfærd og trivsel. Denne analyse viser, at 26 % af foræl-

drene angiver, at de ”slet ikke” er bekymrede for deres børn, mens 43 % er

”kun lidt” bekymrede. 21 % angiver, at de bekymrer sig ”ret meget”, mens 9 %

svarer ”virkelig meget” til spørgsmålet om, hvor bekymrede de er for deres

børn.

Derudover ser vi det samme billede som i analysen af den samlede SDQ-skala,

idet bekymringsniveauet hænger sammen med familiens problemtyngde og

dermed antallet af myndigheder, som familien er i kontakt med.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 5.2

Bekymring for barnet. Alle børn, hvor der er samvær med den

forælder, der besvarer skemaet. 2021. Procent

Alle

100

Risikogruppe

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Myndighedsinvolvering

Kun Familieretshuset

Familieretshuset & familieretten

Familieretshuset & kommunen

Alle 3 myndigheder

Slet ikke

Anm.:

Kilde:

N: 837.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Kun lidt

Ret meget

Virkelig meget

5.1.2

Børns fravær fra skole

Skolefravær kan være et andet udtryk for barnets psykiske og sociale vanske-

ligheder. I Figur 5.3 ser vi baseret på bopælsforældres

besvarelser, at 64 %

af de 6-17-årige børn har haft ingen eller kun én fraværsdag i løbet af den se-

neste måned. 22 % har haft 2-4 fraværsdage, mens 13 % har haft mere end 4

fraværsdage. Ifølge Styrelsen for It og Læring har ca. 15 % af alle danske børn

mere end 10 % årligt skolefravær (Undervisningsministeriet, 2018). Det bety-

der altså, at skolefraværet er en del højere blandt børn, der er involveret i en

sag i Familieretshuset, end det er blandt andre danske børn.

Fraværet er højere blandt teenagere end de yngre børn. Ligeledes ser vi en

sammenhæng mellem tilhørsforholdet til risikogrupperne og børnenes skolefra-

vær: 8 % af børnene i Risikogruppe 1 har haft mere end 4 fraværsdage den sene-

ste måned, mens 11% af børnene i Risikogruppe 3 og 15 % af børnene i Risiko-

gruppe 4.

En høj andel af samværsforældrene har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet, hvorfor de er udeladt af

denne analyse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

I forhold til myndighedsbehandling er fraværet mindst blandt børn involveret i

en sag i Familieretshuset og familieretten. Fraværet er størst blandt børn i sa-

ger, der behandles i Familieretshuset og kommunen.

Figur 5.3

Skolefravær. 6-17-årige. Kun svar fra bopælsforældre. 2021.

Procent

Alle

100

Risikogruppe

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Myndighedsinvolvering

Kun Familieretshuset

Familieretshuset & familieretten

Familieretshuset & kommunen

Alle 3 myndigheder

0-1 fraværsdage

Anm.:

Kilde:

N: 305

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

2-4 fraværsdage

Mere end 4 fraværsdage

5.1.3

Børns samvær med forældrene

Figur 5.4 viser, at 26 % af forældrene angiver, at det barn, der er udvalgt til un-

dersøgelsen, ikke har haft samvær med samværsforælderen den seneste må-

ned. 16 % angiver, at der er dagssamvær uden overnatning. 6 % angiver, at der

har været ikke-regelmæssigt samvær. 20 % angiver, at barnet overnatter hos

samværsforælderen 1, 2 eller 3 dage ud af en 14-dages periode – dvs. typisk én

eller flere overnatninger hver anden weekend. 17 % har praktiseret en 9/5- eller

10/4-ordning, mens 15 % har praktiseret en 8/6- eller en 7/7-ordning.

Vi ser, at samværsordningen hænger sammen medfamiliens problemtyngde

og hvor mange myndigheder der er behov for at involvere i sagen. Blandt børn

i Risikogruppe 1 og Risikogruppe 2 har henholdsvis 10 og 17 % ikke samvær

med samværsforælderen, mens det for børn fra Risikogruppe 4 gælder for 37

%. Blandt sager, der færdigbehandles i Familieretshuset, har 12 % ikke samvær

med samværsforælderen, mens det for familier, der møder alle tre myndighe-

der, gælder for 37 %.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 5.4

Samværsordning i forskellige grupper. 2021. Procent

Alle

100

Risikogruppe

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Myndighedsinvolvering

Kun Familieretshuset

Familieretshuset & familieretten

Familieretshuset & kommunen

Alle 3 myndigheder

Ikke samvær

11/3, 12/2 eller 13/1-ordning

Anm.:

Kilde:

N: 837.

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Dagssamvær

9/5 eller 10/4-ordning

Ikke regelmæssigt samvær

7/7 eller 6/8-ordning

5.2

Forældresamarbejde og konflikt

Figur 5.5 og Figur 5.6 beskriver forældrenes samarbejde og konfliktniveau. For-

ældresamarbejdet er målt ved hjælp af 6 spørgsmål (se afsnit 2.2.2), der tilsam-

men danner en skala fra 0-26, der i analyserne igen er inddelt i tre grupper: en

gruppe med relativt godt samarbejde (0-12 på skalaen); en gruppe med mode-

rat samarbejde (13-18 på skalaen); og en gruppe med relativt dårligt samarbejde

(19-26 på skalaen). Konfliktniveauet er målt ved hjælp af et enkelt spørgsmål,

hvor forældrene selv har skullet placere sig på en skala fra 1-7, hvor 1 betegner

ingen konflikt, mens 7 betegner et ekstremt højt konfliktniveau. I analyserne er

denne skala inddelt, så 1-3 betegner et lavt konfliktniveau, 4 betegner et mode-

rat konfliktniveau, mens 5-8 betegner et højt konfliktniveau.

Vi ser ikke overraskende, at samarbejdet er bedre, hvis man tilhører Risiko-

gruppe 1 og selv angiver, at ens konfliktniveau er relativt lavt, eller hvis det lyk-

kes at færdigbehandle sagen i Familieretshuset uden at involvere andre myn-

digheder. Tilhører man omvendt Risikogruppe 4, er samarbejdet relativt dårligt

for 49 procents vedkommende. Tilsvarende er der næsten ligeså mange med et

dårligt samarbejde i gruppen, der møder alle tre myndigheder (48 %).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 5.5

Forældresamarbejde inddelt i kategorier. Fordelt på

risikogrupper og involverede myndigheder. 2021. Procent

Alle

100

Risikogruppe

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Myndighedsinvolvering

Kun Familieretshuset

Familieretshuset & familieretten

Familieretshuset & kommunen

Alle 3 myndigheder

Moderat (13-18)

Dårligt (19-26)

Relativt godt (0-12 på skala)

Anm.:

Kilde:

N: 1.243-1.248

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Konfliktniveauet er, som Figur 5.6 viser, generelt højt. Det er dog langt højere

blandt forældre, hvis sag behandles af alle tre myndigheder, end blandt foræl-

dre, hvis sag færdigbehandles i Familieretshuset. 60 % af alle forældre i un-

dersøgelsen angiver således, at konfliktniveauet er højt, meget højt eller eks-

tremt højt, mens 21 % angiver, at der ikke (længere) er nogen konflikt eller at

konfliktniveauet er lavt eller meget lavt. Blandt forældre i kontakt med alle tre

myndigheder ligger konfliktniveauet hos 70 % på 5-8 på skalaen, mens 16 %

befinder sig på 1-3 på skalaen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 5.6

Konfliktniveau inddelt i 3 kategorier. Fordelt på involverede

myndigheder. 2021. Procent

Alle

100

Myndighedsinvolvering

Kun Familieretshuset

Familieretshuset & familieretten

Familieretshuset & kommunen

Alle 3 myndigheder

Lavt konfliktniveau

Anm.:

Kilde:

N: 1.266.

Moderat konfliktniveau

Højt konfliktniveau

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

Endelig har vi medtaget Figur 5.7 for at vise, hvordan de fire risikogrupper for-

deler sig blandt sager, der behandles af forskellige myndigheder. Generelt til-

hører næsten halvdelen Risikogruppe 4 med flere risikofaktorer eller vold.

Blandt sager, der færdigbehandles i Familieretshuset, gælder det dog knap en

tredjedel. De lavkonflikte sager uden risikofaktorer i Risikogruppe 1 udgør 31 %

af sagerne, der færdigbehandles i Familieretshuset. Omvendt udgør Risiko-

gruppe 4-sagerne 65 % af de sager, der behandles af alle tre myndigheder,

mens Risikogruppe 1-sagerne – måske naturligt nok – relativt sjældent kommer

i kontakt med så mange myndigheder.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 5.7

Sammenhæng mellem myndighedsbehandling og inddeling i

risikogrupper. 2021. Procent

Alle

100

Myndighedsinvolvering

Kun Familieretshuset

Familieretshuset & familieretten

Familieretshuset & kommunen

Alle 3 myndigheder

Risikogruppe 1

Anm.:

Kilde:

N: 1.243.

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

5.3

Forældres trivsel og fravær fra arbejde

De sidste to analyser handler om forældrenes trivsel målt ved hjælp af et

spørgsmål om deres fravær fra arbejde og ved hjælp af fem spørgsmål fra The

Hopkins Symptoms Checklist (HSCL-skalaen), der spørger til frygt, nervøsitet,

nedtrykthed, bekymring, følelse af, at alt er hårdt og følelse af håbløshed.

Analyserne i Figur 5.8 viser, at kvinder i noget højere grad end mænd står

uden for arbejdsmarkedet, og at de derudover i højere grad har været fravæ-

rende fra arbejde måneden op til besvarelsen af skemaet. Således er 17 % af

kvinderne ikke i arbejde, 13 % har været fraværende 2-4 dage i løbet af sene-

ste måned, mens ligeledes 14 % har været fraværende mere end 4 dage.

Blandt mændene er 9 % ikke i arbejde, 7 % har haft 2-4 dages fravær, mens 9

% har været fraværende mere end 4 dage.

Derudover ser vi, at antallet af myndigheder, som familien er i kontakt med, og

især den risikogruppe, som familien er placeret i, hænger sammen med foræl-

drenes fravær. Forældre i Risikogruppe 4 og forældre, hvis sag behandles af

alle tre myndigheder, er således væsentligt oftere ikke i arbejde end forældre i

Risikogruppe 1 og forældre, hvis sag færdigbehandles i Familieretshuset.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 5.8

Forældres arbejdsfravær. Fordelt på baggrundsfaktorer. 2021.

Procent.

Alle

Mænd

Kvinder

Risikogruppe

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

100

Myndighedsinvolvering

Kun Familieretshuset

Familieretshuset & familieretten

Familieretshuset & kommunen

Alle 3 myndigheder

0-1 fraværsdage

Anm.:

Kilde:

N: 1.196-xx

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

2-4 fraværsdage

Mere end 4 fraværsdage

Ikke i arbejde

Ved ikke

Den sidste analyse af forældres psykiske trivsel, vist i Figur 5.9, viser foræl-

drenes samlede score på HSCL-skalaen og er opdelt i fire kategorier: Meget få

symptomer: 0-1 point, Lavt niveau af symptomer: 2-5 point, Mellemhøjt niveau

af symptomer: 6-9 point og Højt niveau af symptomer: 10-18. Ét point svarer

til, at man i højst 1 af de 6 spørgsmål om oplevelse af

frygt

nervøsitet

ned-

trykthed

bekymring

følelse af, at alt er hårdt

(opgivenhed) og

følelse af håb-

løshed

, har svaret ”lidt plaget”, mens 18 point svarer til, at man i alle seks

spørgsmål har angivet, at man er ”meget plaget”.

Alt i alt ligger 31 % af forældrene i den bedste gruppe med meget få sympto-

mer; 33 % ligger i gruppen med et lavt niveau af symptomer; 19 % ligger i

gruppen med et mellemhøjt niveau af symptomer; mens endelig 17 % ligger i

gruppen med et højt niveau af symptomer

Figur 5.9 viser som mange andre analyser i denne rapport, at forældrenes triv-

sel hænger sammen med, hvor mange risikofaktorer der optræder i sagen, og

hvor mange myndigheder der er involveret i sagen. I Risikogruppe 1 befinder 5

% sig i gruppen med højt niveau af symptomer på mistrivsel, mens det samme

gælder for 25 % af forældrene i Risikogruppe 4. Blandt sager, der færdigbe-

handles i Familieretshuset, har 9 % et højt niveau af symptomer mod 25 % af

forældrene, der møder alle tre myndigheder.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Figur 5.9

Symptomer på psykisk mistrivsel blandt forældrene. Spørgsmål

fra HSCL-instrumentet. 2021. Procent

Alle

100

Risikogruppe

Risikogruppe 1

Risikogruppe 2

Risikogruppe 3

Risikogruppe 4

Myndighedsinvolvering

Kun Familieretshuset

Familieretshuset & familieretten

Familieretshuset & kommunen

Alle 3 myndigheder

Lav mistrivsel (0-1)

Moderat mistrivsel (6-9)

Anm.:

Kilde:

N: 1.194.

Let forhøjet (2-5)

Høj mistrivsel (10-18)

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i det familieretlige system.

5.4

Opsamling

Sammenlignet med de to første målinger viser målingen i 2021 en lille bedring i

børns trivsel og adfærdsproblemer målt ved hjælp af SDQ-instrumentet. Der-

udover ser vi ingen markante udviklinger hen over reformperioden i forældre-

nes konfliktniveau og forældresamarbejde eller forældres trivsel. I forhold til

samvær skete der fra 2019 til 2020 en stigning i andelen af børn, der ikke har

samvær med samværsforælderen. I 2021 er der fortsat 26 % af børnene med

sager i familieretshuset, der ikke har samvær med den ene forælder.

Konfliktniveau er fortsat højt og forældresamarbejdet svært. Begge faktorer

hænger ikke overraskende sammen med familiens problemtyngde og dermed

graden af myndighedsinvolvering i sagen. Det følger naturligt af screeningen

for risikofaktorer, der medfører visitering til forskellige forløb med involvering

af et varierende antal myndigheder.

Målt ved SDQ ser vi – som i de foregående målinger – ligeledes en markant

dårligere trivsel i sager med mange risikofaktorer end i sager med lavt kon-

fliktniveau og fravær af sociale problemer. Dermed ser vi også en dårligere

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

børnetrivsel jo flere myndigheder, det har været nødvendigt at involvere i sa-

gen. Måneden op til besvarelsen af spørgeskemaet er skolefraværet blandt

børnene i de familieretlige sager ca. dobbelt så højt som andre danske børns

fravær. Her er det de ældste børn, der har mest fravær. Igen er fraværet sam-

menhængende med familiens problemtyngde, idet fraværet er lavest i familier

med relativt lavt konfliktniveau og ingen angivne risikofaktorer og højest i fa-

milier, der oplever psykisk eller fysisk vold eller mindst tre andre risikofaktorer.

13 % af familierne i undersøgelsen praktiserer en deleordning, hvor barnet bor

næsten lige meget hos begge forældre. Det er færre end i andre ikke-samle-

vende familier, hvor 37 % praktiserer en deleordning. 26 % angiver, at der ikke

har været samvær mellem barnet og samværsforælderen den seneste måned,

hvilket er højere end andelen i alle danske ikke-samlevende familier. Sandsyn-

ligheden for ikke at have samvær stiger jo større problemtyngde der er i fami-

lien – og dermed jo flere myndigheder, familien er i kontakt med.

Kvinderne i undersøgelsen står i lidt højere grad end mændene uden for ar-

bejdsmarkedet. Derudover ser vi som i de øvrige analyser, at arbejdsfraværet

er større jo flere risici familien oplever og dermed jo flere myndigheder, fami-

lien er i kontakt med. Samme billede ses i forhold til forældrenes individuelle

trivsel, der er målt ved hjælp af udvalgte spørgsmål fra HSCL-skalaen. Trivslen

blandt forældrene er således ringere jo flere problemer familien har og dermed

jo flere myndigheder, det har været nødvendigt at involvere i sagen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

Litteratur

Adolphsen. C. & E. Naur (2020):

Familieretshusloven – Med kommentarer

. Kø-

benhavn: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Bisgaard, M., M. J. Pedersen & V. Lehmann (2021):

Køn og ulighed i samværs-

sager

. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Børne- og Socialministeriet (2018):

Aftale om ét samlet familieretligt system

Aftaletekst 27.03.18

. Tilgængelig på: https://www.regeringen.dk/aktu-

elt/publikationer-og-aftaletekster/aftale-om-%C3%A9t-samlet-familieret-

ligt-system/ [31. 5. 2022].

Dahl, K.M. (2018):

Forældre sammen – hver for sig. Effektevaluering af et kon-

flikthåndteringsforsøg i Statsforvaltningen

. København: VIVE – Det Natio-

nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. (2019):

Forældres tilfredshed med det familieretlige system – Base-

lineundersøgelse af det familieretlige system i forbindelse med reform af

området april 2019

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Ana-

lysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. (2020):

Forældres tilfredshed med det familieretlige system – 1. op-

følgning efter reformen af området i april 2019

. København: VIVE – Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Derogatis, L., R.S. Lipman, K. Rickels, E.H. Uhlenhuth & L. Covi (1974): The

Hopkins Symptom Checklist (HSCL): A self-report symptom inventory.

Be-

havioral Science

, 19(1), 1-15.

Ottosen, M.H., K.M. Dahl & B. Boserup (2017):

Forældrekonflikter efter sam-

livsbruddet. Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvars-

sager.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Retsinformation (2019):

Bekendtgørelse af lov om Familieretshuset. LBK nr

766 af 07/08/2019

. Social- og Indenrigsministeriet. Tilgængelig på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/766 [31. 5. 2022].

Retsinformation (2020): Vejledning om Familieretshuset. VEJ nr 9404 af

26/06/2020. Social- og Indenrigsministeriet. Tilgængelig på:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9404 [31. 5. 2022].

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren

SDQinfo.dk,

Danish

[The Strengths & Difficulties Questionnaire]. Tilgængelig

på: https://www.sdqinfo.org/py/sdqinfo/b3.py?language=Danish [31. 5.

2022].

Undervisningsministeriet (2018):

Elevfravær i folkeskoler, 2017/18

. Tilgængelig

på: https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/stat/pdf18/181107-notat-elevfravaer-

2017-2018.pdf [31. 5. 2022].

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 237: Orientering om Forældreundersøgelsen 2022, fra social- og ældreministeren