Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 234
Offentligt
2590102_0001.png
BERETNING
2021
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0002.png
BERETNING
2021
INDHOLD
1
INSTITUTTET I 2021
4
GRØNLAND
2
FORORD
5
DET INTERNATIONALE ARBEJDE
3
MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
6
ØKONOMI
BERETNING 2021
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0003.png
1
INSTITUTTET I 2021
I 2021 HAR VI BLANDT ANDET:
Behandlet
245
høringssager på lovforslag og bekendtgørelser m.m. Vi har
afgivet bemærkninger i
73
sager.
Se alle høringssvar på
menneskeret.dk/høringssvar.
Haft
33
kronikker, analyser og debatindlæg og godt
3500
nyhedsindslag og
artikler i medierne.
Se alle nyheder på
menneskeret.dk/presse/nyheder.
Udgivet
2
bøger,
6
kapitler i bøger,
12
tidsskriftsartikler og
69
publikationer,
heraf
21
notater og
26
policy briefs.
Læs mere på
menneskeret.dk/viden/forskning.
Rådgivet borgere i
165
sager om forskelsbehandling på grund af race,
etnicitet, handicap og/eller køn.
Læs om rådgivningen på
menneskeret.dk/rådgivning.
Læs mere om vores arbejde i Danmark på
menneskeret.dk
og om vores
internationale arbejde på
humanrights.dk.
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale
menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsorgan.
Vi fremmer og beskytter menneskerettigheder i Danmark og internationalt, og
vi arbejder for, at alle mennesker skal have de samme muligheder uanset for
eksempel køn, etnicitet, religion eller handicap. Samtidig er vi udpeget som
national menneskerettighedsinstitution for Grønland og arbejder for at styrke
menneskerettighederne i Grønland – i tæt samarbejde med Grønlands Råd
for Menneskerettigheder.
Målet for vores arbejde er en verden, hvor menneskets frihed, værdighed og
rettigheder nyder fuld respekt.
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0004.png
2
FORORD
Samtidig peger vi på områder, hvor menneskeretten udfordres. Det kan
for eksempel være, når Danmark vil flytte fængselspladser til Kosovo eller
asylbehandling til Rwanda. Eller når boligområder kategoriseres ud fra
beboernes etnicitet.
Heldigvis viser årets status og beretning også, at der ofte lyttes til vores
vurderinger og faglige ekspertise. Institut for Menneskerettigheder har
således også i 2021 gjort sit til at styrke menneskerettighedssituationen. Det
gør vi i vedvarende dialog med politikere, organisationer og andre aktører –
blandt andet i Rådet for Menneskerettigheder, som i 2021 blev udvidet og
dermed repræsenterer en endnu større del af det danske samfund.
Danmark har tradition for at være et menneskeretligt foregangsland. Sådan
bør det også være fremover.
Med venlig hilsen
Louise Holck
Direktør
Dorthe Elise Svinth
Bestyrelsesformand
Krigen i Ukraine har givet menneskerettighederne ny aktualitet. Den har
mindet os om, hvor vigtigt det er, at vi har en international retsorden. Det bliver
desværre særligt tydeligt, når den retsorden brydes, og respekten for krigens
love og menneskerettighederne forsvinder. Når civile gøres til mål for angreb og
mister adgangen til fundamentale rettigheder som liv, mad, tryghed og et hjem.
De internationale menneskerettigheder blev formuleret netop som en reaktion
på en verdenskrig. Vi kan håbe, at den inhumane krig i Ukraine trods alt kan
være med til at styrke opbakningen til menneskerettighederne på tværs af
landegrænser. Også i Europa ser vi, at regeringer udfordrer både Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens afgørelser.
Det vækker opsigt, når Danmark undtagelsesvist får en dom imod sig ved
Menneskerettighedsdomstolen. I 2021 skete det faktisk to gange: I juli
fastslog domstolen, at tre år var for længe at vente på familiesammenføring
for en syrisk flygtning. Og i december afgjorde den, at en udvisning af en
mand til Tyrkiet var en krænkelse af hans ret til familie- og privatliv.
En af hovedopgaverne for Institut for Menneskerettigheder er at sikre respekten
for menneskerettigheder i Danmark. Og selv om dele af Europa står i brand, er
der fortsat behov for et blik på forholdene herhjemme. Menneskerettighederne
har betydning på næsten alle områder af samfundslivet, og de er ofte
afgørende for de mennesker, som de berører. Derfor spænder vores årlige
status og beretning også vidt: fra børn og bolig til ytringsfrihed og ældre.
2021 har budt på både fremskridt og tilbageskridt for menneskerettighederne
i Danmark. Hos Institut for Menneskerettigheder glæder vi os for eksempel
over, at der er indført bedre ligestilling af forældrene i forbindelse med barsel.
Vi hilser det også velkomment, at beskyttelsen mod hadforbrydelser er
styrket, og at Danmark skal have en handlingsplan mod racisme.
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0005.png
BERETNING 2021
5
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0006.png
3
MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
De følgende sider rummer et kort resume af de 16 statussider i alfabetisk
rækkefølge. Vi beskriver først og fremmest begivenheder i 2021, og hvor det
er relevant, medtager vi udviklingen frem til 31. april 2022.
Den årlige status på menneskerettighederne er digitaliseret og ligger på
Institut for Menneskerettigheders hjemmeside:
menneskeret.dk/status.
Statussiderne giver et overblik over den væsentligste udvikling på hvert af de
16 områder – med link til de relevante rapporter, høringssvar osv. Samtidig
rummer de vores anbefalinger til politikere, myndigheder og andre aktører,
som har indflydelse på menneskerettighederne.
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
6
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0007.png
BOLIG OG HJEMLØSHED
I 2021 har ny lovgivning øget presset på hjemløse: Det såkaldte
zoneforbud
er gjort permanent. Det betyder, at en person kan få forbud mod at opholde
sig i en kommune, hvis vedkommende har opholdt sig i utryghedsskabende
lejre.
Lejrforbuddet
blev indført i 2017, og hjemløseorganisationer peger på,
at det gør livet mere utrygt for de hjemløse. FN’s Racediskriminationskomité
anbefalede i 2021, at Danmark sikrer, at lejrforbuddet ikke fører til
diskrimination.
Hjemløshed har generelt været et stigende problem i Danmark det seneste
årti. Det gælder især gruppen af ældre hjemløse, som er vokset med 58
procent i perioden 2009-2019.
Institut for Menneskerettigheder har fokus på, at lovgivningen i Danmark reelt
kriminaliserer hjemløshed. Vi anbefaler, at regeringen og Folketinget tager
initiativ til at
afskaffe kriminalisering af handlinger, der direkte relaterer
sig til fattigdom og hjemløshed,
og i stedet finder andre løsninger på de
ordensmæssige problemer.
Med hjemløshed følger ofte tiggeri. Ifølge den danske lovgivning er
tiggeri
strafbart, og man kan få op til 14 dages fængsel, første gang man tigger på
bestemte befærdede steder. Er man udlænding, risikerer man at blive udvist.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Folketinget kun straffer for
tiggeri i situationer, hvor tiggeriet er aggressivt eller påtrængende, eller hvor
tiggeren er en del af et kriminelt netværk.
Et andet område, som vi har haft fokus på i 2021, er det pres, som
parallelsamfundspakken
har lagt på ressourcesvage borgere. Lovgivningen
betyder, at særligt udsatte grupper som for eksempel personer med etnisk
minoritetsbaggrund og mennesker med handicap kan få sværere ved at få
adgang til en almen bolig. Samtidig peger vi på, at selve kategoriseringen af
boligområder efter etnicitet er diskriminerende. Derfor er vi også gået ind i tre
retssager på beboernes side. Vi anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet
sikrer, at ressourcesvage boligsøgende kan få anvist en bolig, når
bestemmelser i parallelsamfundspakken udelukker dem fra de udsatte
boligområder.
Et fremskridt på boligområdet i 2021 er, at lejeloven og boligreguleringsloven
er blevet sammenskrevet for at skabe et gennemsigtigt regelsæt for lejere og
udlejere.
Læs mere – blandt andet
om opsigelse af kriminelle
lejere, mangel på billige
lejeboliger samt relevante
domme og årets udgivelser
menneskeret.dk/bolig-
hjemloeshed.
Bolig og hjemløshed
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
7
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0008.png
BØRN
Børn og unge, der er mistænkt for eller har begået personfarlig kriminalitet,
får deres sag behandlet ved
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Et lovudkast
fra marts 2022 lægger op til at ændre ungdomskriminalitetsloven, så børn
og unge med ”svært nedsat psykisk funktionsevne” kan blive undtaget fra
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det ser Institut for Menneskerettigheder som et fremskridt. Vores anbefaling
er dog, at alle børn med psykiske handicap kan undtages. Samtidig anbefaler
vi, at der altid skal foretages en konkret vurdering, inden de 10-14-årige
eventuelt indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet.
I 2021 blev et bredt flertal i Folketinget enige om aftalen ”Børnene først”.
Aftalen skal hjælpe udsatte børn og familier, og den rummer flere elementer,
der skal styrke børns rettigheder. Institut for Menneskerettigheder lægger
vægt på, at der må være en balance mellem på den ene side at hjælpe
sårbare børn og på den anden side at beskytte retten til familieliv. Særligt
fokus har vi på de forslag, som handler om
tvangsbortadoptioner.
Vi
anbefaler, at regeringen sikrer, at tvangsadoption kun benyttes, når der ikke er
andre måder at sikre barnets trivsel og udvikling på.
Fem danske børn befinder sig i lejre i Syrien
sammen med deres mødre.
Mødrene kan ikke rejse til Danmark, fordi de har fået frataget deres danske
statsborgerskab. 14 andre danske børn og deres mødre er hentet hjem fra lejrene.
Institut for Menneskerettigheder har i høringssvar og breve til udenrigsministeren
opfordret til at hjemtage de sidste fem børn og deres mødre.
Endelig er det værd at nævne en dom fra Østre Landsret i februar 2021.
Her fik en 26-årig kvinde
tilkendt 300.000 kroner i godtgørelse,
fordi
Bornholms Kommune gjorde for lidt, da hun som barn var udsat for
omfattende omsorgssvigt. Det er den første dom herhjemme, hvor
omsorgssvigt af et barn bliver anset for ”nedværdigende behandling” efter
Menneskerettighedskonventionens artikel 3, uden at der er tale om vold eller
seksuelle overgreb.
Læs mere – blandt andet
om donorbørns ret til
identitet samt lang ventetid
til Familieretshuset – på
menneskeret.dk/status/
boern.
Børn
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
8
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0009.png
ETNICITET
Et område, som har fyldt en del på etnicitetsområdet i 2021, er
ændringen
af “ghettoloven”.
I 2021 blev ghettobetegnelsen erstattet af to nye
kategorier: ”parallelsamfund” og ”omdannelsesområder”. Institut for
Menneskerettigheder mener, at der er tale om diskrimination, når
boligområder kategoriseres på baggrund af beboernes etnicitet. Derfor
anbefaler vi, at loven ændres, så beboernes etniske og nationale baggrund
ikke indgår som kriterier i kategoriseringen. I øvrigt er parallelsamfundspakken
i 2021 også blevet kritiseret af FN’s Racediskriminationskomité (CERD).
Regeringen og Folketinget har i 2021 iværksat flere tiltag for at bekæmpe
hadforbrydelser.
Dels er der på finansloven for 2022 sat penge af til en styrket
indsats mod problemet, herunder en
handlingsplan mod racisme.
Dels er
straffelovens paragraf 81 blevet ændret, så det er tydeligt, at man kan dømmes
for en hadforbrydelse, uanset om handlingen har været
helt eller delvist
motiveret
af hadelementet. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politi,
anklagemyndighed og domstole sikrer, at denne mulighed i loven udnyttes, når
det er aktuelt – for eksempel i forbrydelser, som helt eller delvist har baggrund
i offerets etniske oprindelse eller tro. Samtidig hilser vi det velkomment, at der i
den seneste flerårsaftale for politi og anklagemyndighed er et mål om at styrke
indsatsen for ofrene for hadforbrydelser.
Blandt udgivelserne fra Institut for Menneskerettigheder i 2022 var en
rapport om
etnisk profilering i politiet.
Her peger vi på, at etniske minoriteter
hyppigere end etniske danskere bliver sigtet i sager, som enten droppes eller
ender med frifindelse. Det er vores vurdering, at det kan være udtryk for et
problem med etnisk profilering i politiet. På den baggrund anbefaler vi, at der
i politiloven indskrives et klart forbud mod diskrimination og etnisk profilering.
I forbindelse med
kommunalvalget
i november 2021 satte Institut for
Menneskerettigheder fokus på barriererne for, at borgere med etnisk
minoritetsbaggrund deltager i det politiske liv. Selv om valget førte til en lille
stigning af byrådsmedlemmer fra etniske minoriteter, er de stadig markant
underrepræsenterede.
Læs mere – blandt andet om
ulige adgang til god skolegang
samt relevante domme – på
menneskeret.dk/status/
etnicitet.
Etnicitet
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
9
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0010.png
FLYGTNINGE OG UDLÆNDINGE
I 2021 har der været flere markante domme på flygtningeområdet:
I december blev forhenværende udlændinge- og integrationsminister
Inger
Støjberg dømt skyldig ved Rigsretten.
Som minister havde hun overtrådt
ministeransvarsloven i sagen om adskillelse af asylsøgende par, hvoraf den ene
var mindreårig. Adskillelsen skete efter ministerens instruks om, at der ikke skulle
foretages individuelle vurderinger – og dermed i strid med blandt andet Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols paragraf 8 om retten til familieliv.
I juli tog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stilling til en anden
sag om retten til familieliv: Domstolen slog fast, at Danmark havde krænket
en syrisk flygtnings menneskerettigheder, fordi han efter at have fået asyl
skulle vente tre år på at kunne søge om familiesammenføring.
Allerede da lovforslaget med tre-årsreglen blev fremsat i 2016, advarede
Institut for Menneskerettigheder om, at det med stor sandsynlighed var i strid
med menneskerettighederne. Og regeringen skrev selv, at loven rummede en
procesrisiko – altså en vis sandsynlighed for, at den vil blive underkendt ved
Menneskerettighedsdomstolen.
Efter dommen er der i april 2022 fremsat et lovforslag, som vil forkorte
ventetiden fra tre til to år. Det ser Institut for Menneskerettigheder som et
fremskridt, om end to år stadig er længe at skulle vente.
2021 har budt på et nyt tiltag, som går til kanten af Danmarks internationale
forpligtelser:
I juni 2021 vedtog Folketinget en lov, som indebærer, at
asylansøgere kan
flyttes til et tredjeland
uden for EU og få deres sag behandlet der. Institut
for Menneskerettigheder pegede i den forbindelse på, at det kan stride imod
princippet i det internationale asylsamarbejde om, at landene solidarisk
deler ansvaret for flygtninge. Instituttet understregede også, at Danmark vil
skulle leve op til sine menneskeretlige forpligtelser over for asylansøgerne,
selvom deres asylsag behandles i et tredjeland. I vores høringssvar pegede vi
samtidig på en række punkter, som kalder på en menneskeretlig afklaring.
Et andet emne, vi har haft fokus på, er den
administrative frihedsberøvelse
af afviste asylansøgere.
Det er et redskab, myndighederne kan benytte for
at motivere asylansøgerne til at rejse hjem. Institut for Menneskerettigheder
mener, at frihedsberøvelsen er et meget radikalt indgreb over for mennesker,
som ikke har gjort noget kriminelt – især fordi det sker under forhold, som
Europarådets Torturkomité beskriver som fængselslignende. Derfor anbefaler
vi, at udlændingemyndighederne og politiet sikrer, at frihedsberøvelsen kun
anvendes, når det er absolut nødvendigt.
Læs mere – blandt andet om
opholds- og meldepligt for
personer på tålt ophold – på
menneskeret.dk/status/
flygtninge-udlaendinge.
Flygtninge og
udlændinge
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0011.png
FÆNGSLER OG FRIHEDSBERØVELSE
I december 2021 vedtog et politisk flertal en
ny flerårsaftale
for
Kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Den kan være med til at lette
presset på et fængselsvæsen, der er præget af overbelægning, for lidt
personale og en markant stigning i brugen af disciplinærstraf.
I rapporten ”Forhøjet risiko for krænkelse” har Institut for
Menneskerettigheder i 2021 sat fokus på de menneskeretlige konsekvenser
af det pressede fængselsvæsen. Vi anbefaler, at regeringen og Folketinget
sikrer den nødvendige sammenhæng mellem fængselskapacitet, antallet af
indsatte, antallet af fængselsbetjente og betjentenes opgaver.
Et lovforslag fra foråret 2022 sætter som udgangspunkt en øvre grænse på
to uger for
brug af strafcelle.
Det bifalder Institut for Menneskerettigheder.
Vi anbefaler samtidig, at muligheden for undtagelser fjernes, så
strafcelle aldrig benyttes i mere end 15 dage, og at børn under 18 år slet
ikke kan anbringes i strafcelle. Det vil være på linje med internationale
menneskeretlige anbefalinger.
Et led i flerårsaftalen er oprettelsen af
300 fængselspladser i Kosovo
for
udvisningsdømte udlændinge. Et lovforslag blev sendt i høring i marts
2022. Her efterlyste Institut for Menneskerettigheder en afklaring af, hvilke
regler der konkret skulle gælde under ordningen. Samtidig anbefalede vi, at
lovforslaget ikke blev fremsat, før en konkret aftale med Kosovo var klar.
I slutningen af april 2022 indgik regeringen så en aftale med Kosovo og
fremsatte umiddelbart derefter et lovforslag. Institut for Menneskerettigheder
mener stadig, at der er et behov for en yderligere afklaring af juraen. Vi mener
også, at for meget overlades til justitsministerens bemyndigelse, når det
gælder muligheden for at afvige fra de danske regler om straffuldbyrdelse.
Læs mere – blandt andet om
adgangen til tolkning ved
disciplinærsager samt nye
typer af magtanvendelse i
fængslerne – på
menneskeret.dk/status/
faengsler-frihedsberoevelse.
Fængsler og
frihedsberøvelse
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
11
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0012.png
HANDICAP OG PSYKIATRI
Der er siden 2012 skabt meget få reelle forbedringer i levevilkår for mennesker
med handicap i Danmark. Det konkluderede Institut for Menneskerettigheder
i en overbliksrapport, som vi udgav i december 2021 med udgangspunkt i
Handicapbarometrets
10 indikatorer. Rapporten viser, at det på nogle områder
faktisk er gået tilbage. Derfor anbefaler vi, at regeringen tager initiativ til at
udvikle en
national handicappolitik med en tværgående handleplan.
Den bør
baseres på statistisk viden om vilkårene for både børn og voksne med handicap.
På lovgivningsområdet var der til gengæld et konkret fremskridt i 2021, nemlig
ny lovgivning i forhold til hadforbrydelser:
Det kan nu give skærpet straf, hvis
en forbrydelse har været helt eller delvist motiveret af offerets handicap. Og
straffelovens paragraf 266b beskytter nu også mennesker med handicap mod
hadefulde ytringer.
Det er også positivt, at den nye epidemilov (februar 2021) giver
mulighed for at
klage over besøgsrestriktioner
på botilbud. Under coronaepidemien oplevede
beboerne her alvorlige indgreb i retten til privatliv. Beboere på botilbud vil
fremover også oftere få besøg af en læge; det er en del af overenskomsten fra
juni 2021 mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation.
Et område, som Institut for Menneskerettigheder fortsat er opmærksom på,
er brugen af tvang i psykiatrien. Det er positivt, at antallet af
bæltefikseringer
er reduceret. Men samtidig er der sket en stigning i antallet af personer,
der fastholdes, får akut beroligende medicin, tvangsindlægges,
tvangstilbageholdes og tvangsbehandles. Derfor opfordrer vi regeringen til at
sikre, at færre bæltefikseringer ikke fører til øget brug af andre former for tvang.
Læs mere – blandt andet om
en høj omgørelsesprocent af
sager på handicapområdet
og om udfordringer med
adgang til offentlig transport
– på
menneskeret.dk/status/
handicap-psykiatri.
Handicap og psykiatri
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
12
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0013.png
KØN OG LIGESTILLING
Der er sket flere fremskridt på køns- og ligestillingsområdet i 2021: Nye regler
giver fædre ret til en større andel af forældreorloven. Antallet af kvinder i
kommunalbestyrelserne er steget lidt. Seksuel chikane, der er et udbredt
problem på danske arbejdspladser, har fået større politisk bevågenhed i en
ny trepartsaftale. Samtidig er der indført ny lovgivning, der beskytter ofre for
voldtægt, psykisk vold og stalking bedre.
Alligevel er der stadig udfordringer. Institut for Menneskerettigheder
anbefaler blandt andet, at regeringen i forbindelse
med trepartsaftalen
om seksuel chikane
sætter endnu stærkere ind mod problemet. Konkret
anbefaler vi, at ligebehandlingsloven bliver ændret, så en arbejdsgiver kan
hæfte for seksuel chikane begået af andre mod en medarbejder, hvis ikke
arbejdsgiveren har iværksat passende foranstaltninger.
Vi har i 2021 også haft fokus på
ligeløn mellem mænd og kvinder.
I en
analyse af Tjenestemandsreformen fra 1969 har vi peget på, at reformen
skabte et statisk lønhierarki, som stadig afspejles i forholdene på det
offentlige arbejdsmarked. Derfor anbefaler vi, at regeringen samarbejder
med arbejdsmarkedets parter om en langsigtet plan, der kan udligne
lønforskellene mellem kønnene.
Den manglende ligestilling kommer også til udtryk i
landets bestyrelser og
på direktionsgangene.
I de private virksomheder besætter kvinder færre
end hver femte bestyrelsespost og omkring 15 procent af direktørposterne.
Derfor er det positivt, at regeringen med et lovforslag fremsat i februar 2022
vil styrke reglerne om måltal og politikker for kvinder i ledelse, men instituttet
anbefaler, at der gøres mere for at skabe reel forandring. Vi anbefaler blandt
andet, at reglerne for måltal skal omfatte flere virksomheder end i dag, og
at der midlertidigt kan indføres krav om, at kvinder kan gives fortrinsret til
bestyrelsesposter, hvis to kandidater er lige kvalificerede.
I forbindelse med kommunalvalget i november 2021 satte vi fokus på
den lave repræsentation af
kvinder i lokalpolitik:
I mange af landets
kommunalbestyrelser er mændene stadig klart i overtal. Vi dokumenterede
også, at de opstillede kandidater i høj grad oplever chikane, og det rammer
især kvinder, unge og etniske minoriteter.
Læs mere – blandt andet om
mænds ligestilling i sundhed
og familielivet samt om en
styrket indsats for ofre for
menneskehandel – på
menneskeret.dk/koen-
ligestilling.
Køn og ligestilling
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
13
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0014.png
LGBT+
I 2021 er LGBT+-personers rettigheder blevet styrket væsentligt i Danmark.
Der er vedtaget lovgivning, som beskytter LGBT+-personer bedre mod
diskrimination og had, ligesom der er sket fremskridt på familieretsområdet.
Samtidig har Folketinget afsat penge til en ny handlingsplan, der skal styrke
LGBT+-personers tryghed, trivsel og lige muligheder.
Alligevel møder LGBT+-personer stadig udfordringer. Mange oplever at
blive udsat for diskrimination, hadefulde ytringer og hadforbrydelser. På den
baggrund er det positivt, at Folketinget i december 2021 vedtog, at
forbuddet
mod diskrimination
inden for og uden for arbejdsmarkedet også skal gælde
for LGBT+-personer. Det giver samtidig Institut for Menneskerettigheder
mulighed for at rejse sager ved Ligebehandlingsnævnet i tilfælde af
forskelsbehandling eller chikane.
Det er også positivt, at
straffelovens paragraf om hadforbrydelser
er udvidet,
så den nu også omfatter handlinger, som er helt eller delvist motiveret af
offerets seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen udarbejder en
national handlingsplan mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer,
som
har baggrund i andres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,
kønskarakteristika, etnisk oprindelse, tro og religion samt handicap.
På det familieretslige område er det positivt, at medmødre automatisk bliver
registreret som forældre, at transpersoner får ret til at få deres forældreskab
fastsat ud fra deres juridiske køn, samt at LGBT+-familier er tænkt med i den
nye aftale om
øremærket barselsorlov.
Aftalen tager højde for forskellige
familieformer og giver LGBT+-familier mulighed for at dele af den overførbare
13-ugers orlov mellem op til fire forældre. Samtidig med at der er sket
andre familieretlige fremskridt, står
medfædre i regnbuefamilier
fortsat
svagt. Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at regeringen tager
initiativ til at få undersøgt de udfordringer, som mandlige par og mandlige
soloforældre oplever, når de skal etablere familie, og finder løsninger, der kan
styrke disse familiers retsstilling.
Endelig har vi fokus på, at det stadig ikke er muligt for unge under 18 år at
ændre juridisk køn.
Vi anbefaler, at regeringen skaber denne mulighed uden
en nedre aldersgrænse.
Læs mere – blandt andet om
styrket rådgivning af LGBT+-
personer samt muligheden
for at få kønsbetegnelsen X i
passet – på
menneskeret.dk/status/lgbt.
LGBT+
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
14
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0015.png
POLITI OG EFTERRETNINGSTJENESTER
Masseovervågning er et af de emner, som Institut for Menneskerettigheder
har fokuseret på i 2021. Konkret har det blandt andet handlet om
den
omfattende logning af teleoplysninger,
som har været fast praksis
i Danmark siden 2007. Institut for Menneskerettigheder har løbende
påpeget, at den danske praksis ikke harmonerer med EU-retten. Folketinget
vedtog i marts 2022 en ny lov, som giver justitsministeren mulighed for
at bestemme, at danske teleselskaber fortsat skal registrere og gemme
alle borgeres teledata i op til et år ad gangen. I vores høringssvar gjorde vi
opmærksom på, at lovudkastet skulle ændres på flere områder for at være i
overensstemmelse med EU-retten.
Kort efter vedtagelsen af loven gentog EU-domstolen i forbindelse med
en konkret sag, at teleoplysninger ikke må anvendes til at efterforske grov
kriminalitet, når oplysningerne er indsamlet for at beskytte statens sikkerhed.
Regeringen var på forhånd klar over, at der her lå en ”væsentlig procesrisiko”.
Efter EU-dommen meddelte justitsministeren, at den ville få betydning for
den danske praksis.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler stadig, at loven ændres, så
adgangen til generel og udifferentieret logning begrænses til ekstraordinære
undtagelsessituationer.
Politiets Efterretningstjeneste kritiseres på flere punkter i den årsredegørelse,
som
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
har udarbejdet for 2020.
Kritikken gælder blandt andet håndteringen af personoplysninger, herunder
manglende overholdelse af slettefrister. Institut for Menneskerettigheder
anbefaler en kortlægning og systematisk vurdering af, om Tilsynet med
Efterretningstjenesterne har de kompetencer og ressourcer, som er
nødvendige for, at tilsynet effektivt kan kontrollere efterretningstjenesterne.
Som nævnt i afsnittet om etnicitet har Institut for Menneskerettigheder i
foråret 2022 udgivet en rapport om
etnisk profilering i politiet.
Her peger
vi på, at etniske minoriteter hyppigere end etniske danskere bliver sigtet i
sager, som enten droppes eller ender med frifindelse. Det er vores vurdering,
at det kan være udtryk for et problem med etnisk profilering i politiet. På
den baggrund anbefaler vi, at der i politiloven indskrives et klart forbud mod
diskrimination og etnisk profilering.
Blandt de positive tiltag i 2021 kan nævnes Det Uafhængige Tilsyn med
Bevismidler, som Folketinget har besluttet at indføre. Det skal sikre, at tekniske
beviser som for eksempel teledata, fingeraftryk og DNA-materiale er pålidelige.
Det er også positivt, at retsplejeloven er blevet ændret, så Den Uafhængige
Politiklagemyndighed fremover kan undersøge civilt personale i politiet
såvel som ansatte hos den centrale anklagemyndighed, statsadvokaterne og
Rigsadvokaten.
Læs mere – blandt andet om
automatisk nummerplade-
genkendelse samt brugen af
ansigtsgenkendelsesteknologi
i masseovervågning – på
menneskeret.dk/status/politi-
efterretningstjenester.
Politi og efter-
retningstjenester
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
15
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0016.png
PRIVATLIV OG DATABESKYTTELSE
Den hastige teknologiske udvikling betyder, at offentlige myndigheder får
stadig større adgang til borgernes data, herunder følsomme oplysninger.
Det har præget Institut for Menneskerettigheders arbejde med privatliv og
databeskyttelse i 2021.
Som beskrevet i afsnittet om politi og efterretningstjenester anbefaler vi at ændre
lovgivningen, så adgangen til
generel og udifferentieret logning
begrænses.
Vi har også udtrykt vores bekymring over en ny bekendtgørelse om
registrering af bilisters færden. Politiet har i flere år gjort brug af
automatisk
nummerpladegenkendelse, ANPG.
Teknologien registrerer og gemmer
automatisk nummerplader på biler, der kører forbi, hvor der er sat ANPG-
kameraer op. Med bekendtgørelsen fra januar 2022 sker der en markant
udvidelse af, hvor lang tid ANPG-oplysninger opbevares, samtidig med at
kravene til politiets indsamling af ANPG-oplysninger lempes.
I et høringssvar anbefalede Institut for Menneskerettigheder,
at Justitsministeriet evaluerede brugen af automatisk
nummerpladegenkendelse, før de eksisterende regler blev udvidet.
Et andet emne, vi har haft fokus på i årets løb, er brugen af
kunstig intelligens
i den offentlige sagsbehandling.
I efteråret udgav vi rapporten “Når algoritmer
sagsbehandler”. Her så vi på rettigheder og retssikkerhed i forbindelse med
offentlige myndigheders brug af det, der kaldes
profileringsmodeller
populært sagt: muligheden for at forudsige adfærd og risici ud fra den enkelte
borgers personlige data. Det er et område, hvor der kan være væsentlige
problemstillinger i forhold til borgernes retssikkerhed og rettigheder. Vi
anbefaler derfor, at Justitsministeriet i samarbejde med relevante myndigheder
udsteder en vejledning om brugen af profileringsmodeller i det offentlige.
Også techgiganternes rolle har været genstand for opmærksomhed i årets
løb. Regeringen offentliggjorde i juni 2021 en hvidbog om techgiganter. Det
blev i marts 2022 fulgt op af et lovforslag om
regulering af sociale medier.
Det rummede blandt andet en pligt for tjenesteudbyderne til at slette ulovligt
indhold inden for 24 timer.
Institut for Menneskerettigheder afgav høringssvar og bemærkede i den
sammenhæng, at det er positivt, at regeringen vil styrke indsatsen mod
ulovligt indhold. Samtidig pegede vi på, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad
beskyttede ytringsfriheden. For der er en risiko for, at techgiganterne – for at
være på den sikre side – kommer til at fjerne indhold, som ikke er ulovligt.
Vi anbefalede derfor, at pligten til at slette inden for 24 timer kun skal gælde
indhold, som er klart ulovligt.
I øvrigt er det vores anbefaling, at regeringen undersøger, om techgiganterne
skal pålægges særlige forpligtelser, når de indsamler og behandler
personoplysninger. Det centrale her er, at indsamlingen og behandlingen skal
være forenelig med retten til privatliv og beskyttelsen af personoplysninger.
Læs mere – blandt andet
om ansigtsgenkendelse
samt techgiganter og
regulering af sociale medier
– på
menneskeret.dk/status/
privatliv-databeskyttelse.
Privatliv og
databeskyttelse
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
16
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0017.png
RELIGIONSFRIHED OG RELIGIØSE MINORITETER
I januar 2022 offentliggjorde regeringen en
handlingsplan mod antisemitisme.
Den danske handlingsplan ligger i tråd med anbefalinger fra FN og med en
ny EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jøders liv,
som blev præsenteret af EU-Kommissionen i oktober 2021. EU’s Agentur for
Fundamentale Rettigheder, FRA, udgav i november 2021 en rapport, der viser en
stærkt stigende antisemitisme i EU’s medlemsstater, også i Danmark.
Samtidig er der i 2021 taget andre initiativer, som kan modvirke blandt andet
chikane og voldshandlinger på baggrund af religion:
Partierne bag finanslovsaftalen for 2022 var enige om, at der skal gøres
mere for at bekæmpe racisme i Danmark. Derfor er der afsat penge til en
handlingsplan mod racisme.
Initiativer til bekæmpelse af
hadforbrydelser
vil indgå som en del af handlingsplanen – og en stor del af hadforbrydelserne
sker med baggrund i ofrenes religion. En opgørelse fra 2020 viser, at især
jøder og muslimer er blandt ofrene for religiøst motiverede hadforbrydelser.
Derfor ser Institut for Menneskerettigheder det også som et fremskridt,
at straffeloven blev ændret i 2021, så det nu fremgår udtrykkeligt, at
hadforbrydelser både kan være helt og delvist motiveret
af en borgers
etnicitet, tro, seksualitet eller handicap. Politi, anklagemyndighed og
domstole må nu sikre, at der også dømmes, når de nævnte grunde kun udgør
en del af motivet for hadforbrydelsen.
Et andet fremskridt i 2021 er
ny lovgivning mod negativ social kontrol.
Reglerne har fokus på at hindre religiøse vielser af mindreårige, ligesom de
skal modvirke, at nogen med tvang fastholdes i et religiøst ægteskab. Institut
for Menneskerettigheder har tidligere påpeget, at det sandsynligvis ofte er
gået under myndighedernes radar, når særligt kvinder bliver
nægtet religiøs
skilsmisse,
i forbindelse med at de bliver borgerligt skilt.
Til gengæld ser vi det som et tilbageskridt, at den såkaldte
imam-paragraf i
2021 blev udvidet og i januar 2022 blev gjort permanent.
Med udvidelsen
kan religiøse forkyndere såsom præster og imamer nu også blive straffet, hvis
de udtrykker støtte til psykisk vold og religiøse vielser af mindreårige som led
i religiøs oplæring. I vores høringssvar kritiserede vi bestemmelsen, blandt
andet fordi den gælder ytringer, der er fremsat i privat sammenhæng, har et
uklart anvendelsesområde og rammer en bred personkreds. Imam-paragraffen
blev gjort permanent i januar 2022. Instituttet synes, at det er problematisk at
udvide paragraffen yderligere uden at tage højde for de uklarheder, som der er
i lovgivningen. Institut for Menneskerettigheder har opfordret Justitsministeriet
til at vurdere, om paragraffen er proportional og nødvendig.
Vi ser det også som et tilbageskridt, at der i 2021 med en ny lov blev indført
en
“forbudsliste”
med navngivne personer, som man ikke må modtage
donationer fra. Loven skal “modvirke, at fysiske og juridiske personer […] kan
modarbejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder”. I vores høringssvar til lovforslaget skrev vi, at vi fandt
anvendelsesområdet uklart, og vi anbefalede en præcisering af grundlaget for
at komme på forbudslisten.
Læs mere – blandt andet om
den manglende anerkendelse
af livssynssamfund – på
menneskeret.dk/status/
religionsfrihed-religioese-
minoriteter.
Religionsfrihed og
religiøse minoriteter
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
17
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0018.png
RET TIL EN RETFÆRDIG RETSSAG
Som tidligere nævnt vedtog Folketinget en
ny epidemilov
i 2021. Blandt de
menneskeretlige forbedringer er en regel om, at afgørelser og påbud, som
har karakter af frihedsberøvelse, automatisk skal prøves ved domstolene.
Et andet fremskridt, som også er nævnt tidligere i denne beretning, er
oprettelsen af
Tilsynet med Bevismidler.
Tilsynet skal sikre kvaliteten og
validiteten af tekniske beviser som for eksempel teledata, fingeraftryk og
DNA-materiale. Bevismiddeltilsynet indledte sit arbejde i januar 2022 og
skal blandt andet undersøge, om myndighederne i tilstrækkelig grad følger
op på fejl, som måtte opstå i behandlingen af tekniske beviser. Tilsynet vil
dække Rigspolitiet, politikredsene, Rigsadvokaten, Statsadvokaterne og den
kommende nationale efterforskningsenhed.
At der kan være problemer med DNA-beviser, dokumenterer Rigsadvokatens
og Rigspolitiets gennemgang af omkring 12.000 straffesager. Baggrunden
for gennemgangen var en sag, hvor en person var blevet dømt på baggrund
af DNA-beviser. Personen blev senere frikendt i landsretten. Gennemgangen
af de mange straffesager blev afsluttet i september 2021, og den fandt
problemer med DNA-beviset i yderligere to sager.
Institut for Menneskerettigheder har stadig fokus på muligheden for
administrativt at frakende borgere deres danske statsborgerskab.
Igen i år
anbefaler vi, at en sådan beslutning altid automatisk indbringes for domstolene.
Vi gentager også anbefalingen om, at boligejere får mulighed for at klage over
ejendomsvurderingerne.
Den ret har midlertidig været udskudt, fordi der var
nye vurderinger på vej. Men der er nu udsigt til, at en del af de nye vurderinger
først kommer i løbet af 2024, og derfor efterlyser vi igen klageadgangen i
forhold til de gældende vurderinger.
Et tilbageskridt i 2021 var en ny lov, som kan gøre det
sværere for sigtede selv
at vælge forsvarer.
Formålet med loven er at forkorte sagsbehandlingstiden
for straffesager. I en gruppe af særligt prioriterede sager mister den sigtede
muligheden for selv at vælge forsvarer, hvis det betyder, at sagen så skal
udsættes i mere end tre uger. Institut for Menneskerettigheder mener, at det
bør høre til undtagelserne, at en sigtet fratages denne mulighed.
Læs mere – blandt andet
om lange ventetider
ved domstolene og et
ekspertpanel, som skal gøre
det trygt at møde retssystemet
– på
menneskeret.dk/status/
ret-retfaerdig-retssag.
Ret til en retfærdig
retssag
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
18
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0019.png
STATSBORGERSKAB OG STATSLØSHED
Det er
for vanskeligt for unge,
der er opvokset i Danmark, at opnå dansk
statsborgerskab. Det var en af konklusionerne i rapporten ”Fremmed i eget
land”, som Institut for Menneskerettigheder udgav i februar 2021. De unge
skal i dag søge om dansk statsborgerskab på lige fod med udlændinge, der
kommer til Danmark som voksne. Det er vores vurdering, at det bryder med
statsborgerretskonventionen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at alle unge, som er født og/eller
opvokset i Danmark, igen – ligesom indtil 2004 – får mulighed for at blive
danske statsborgere ved erklæring. Samtidig anbefaler vi, at indfødsretsloven
ændres, så børn, der er født i Danmark, automatisk får dansk statsborgerskab
ved fødslen, hvis ikke de kan få statsborgerskab i et andet land.
I løbet af 2021 blev reglerne om statsborgerskab yderligere strammet.
Blandt andet er det
såkaldte vandelskrav blevet skærpet
med øjeblikkelig
virkning – også for ansøgere, hvis sag allerede var blevet afgjort.
Vandelskravet afskærer nu personer med fængselsdomme (betingede eller
ubetingede) fra at blive danske statsborgere. Institut for Menneskerettigheder
vurderer, at sådan en ændring med tilbagevirkende kraft strider mod
almindelige retsstatsprincipper.
Som beskrevet tidligere i beretningen
befinder fem danske børn sig
i lejre i Syrien
sammen med deres mødre. Mødrene kan ikke rejse til
Danmark, fordi de har fået frataget deres danske statsborgerskab. 14 andre
danske børn og deres mødre er hentet hjem fra lejrene i 2021. Institut for
Menneskerettigheder har i høringssvar og breve til udenrigsministeren
opfordret til at hjemtage de sidste fem børn sammen med deres mødre.
Med den nye indfødsretsaftale, som et flertal af Folketinget indgik i april
2021, blev det aftalt, at lovforslag om tildeling af statsborgerskab skal
opdele
ansøgerne geografisk efter oprindelsesland.
Der er indført fire grupper:
ansøgere fra nordiske lande; andre vestlige lande; lande i Mellemøsten,
Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet; andre ikke-vestlige lande. Institut for
Menneskerettigheder gør i den forbindelse opmærksom på, at det indebærer
en risiko for diskrimination på baggrund af national oprindelse eller religiøs
overbevisning.
Et fremskridt i 2021 var en del af samme indfødsretsaftale:
Børn af sydslesvigere
med bopæl i Tyskland, men med stærk tilknytning til Danmark, kan blive danske
statsborgere, i forbindelse med at deres forældre bliver danske.
Læs mere – blandt andet om
ændrede regler om håndtryk
ved grundlovsceremonier –
menneskeret.dk/status/
statsborgerskab-statsloeshed.
Statsborgerskab og
statsløshed
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
19
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0020.png
UREGISTREREDE MIGRANTER OG MENNESKEHANDEL
Indsatsen mod menneskehandel skal styrkes. Det var et flertal i Folketinget
enige om, og derfor aftalte de i 2021 at afsætte 118,2 millioner kroner
til formålet. Pengene skal udmøntes i 2022-2025, og Institut for
Menneskerettigheder skal undersøge indsatsen i 2024-2025.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at de øgede midler og ressourcer
til menneskehandelsområdet skal bruges til at
beskytte alle ofre,
inklusive
ofre for udnyttelse til prostitution.
Risikoen for menneskehandel er
øget under corona,
blandt andet
fordi en del af de potentielle ofre – for eksempel sårbare udenlandske
kvinder i prostitution – ikke har kunnet rejse hjem. Det har Center mod
Menneskehandel beskrevet i sin årsrapport for 2021.
I januar 2022 fremsatte Justitsministeriet et
lovforslag om
menneskeudnyttelse,
som skal gøre det lettere at dømme bagmænd for
blandt andet menneskehandel.
Oprindeligt inkluderede lovforslaget ikke ofre for prostitution og
anden seksuel udnyttelse. Det mødte kritik fra blandt andre Institut for
Menneskerettigheder. Justitsministeren fremsatte i april et ændringsforslag,
så denne gruppe af ofre også ville blive omfattet i den endelige bestemmelse.
Uregistrerede migranter står over for særlige udfordringer i samfundet, og i de
seneste år har debatten ikke mindst handlet om
udenlandske hjemløse.
Som vi har beskrevet i denne beretnings afsnit om hjemløshed, anbefaler
Institut for Menneskerettigheder at afskaffe kriminaliseringen af handlinger,
der er direkte relateret til fattigdom og hjemløshed. Det gælder for eksempel
tiggeri og ophold i det offentlige rum.
Et fremskridt for uregistrerede migranter er at finde i den nye epidemilov
fra 2021: Fremover vil de kunne få
adgang til vaccination mod smitsomme
sygdomme
under en aktuel pandemi. Institut for Menneskerettigheder anbefaler,
at regeringen præciserer sundhedslovgivningen, så uregistrerede børn får ret til
samme sundhedsydelser som børn, der har lovligt ophold i Danmark.
Læs mere – blandt andet
om uregistrerede migranters
udfordringer, når de skal købe
taletidskort – på
menneskeret.
dk/status/uregistrerede-
migranter-menneskehandel.
Uregistrerede migranter
og menneskehandel
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
20
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0021.png
YTRINGS- OG FORSAMLINGSFRIHED
Debattonen på sociale medier
kan være så hård, at den skræmmer folk fra at
deltage i debatten. Institut for Menneskerettigheder gennemførte i 2021 en
spørgeundersøgelse om tonen på Facebook. Her svarede 65 procent, at den
hårde tone ofte eller af og til afholdt dem fra at skrive kommentarer.
Blandt andet derfor efterlyser vi en
national handlingsplan for digital
adfærd,
som også har fokus på voksne og ældre, så flere får lyst til at deltage i
den offentlige debat.
I december 2021 fremsatte regeringen et lovforslag om
regulering af sociale
medier.
Det rummede blandt andet en pligt for ejerne af de sociale medier
til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer. I vores høringssvar anbefalede
vi, at 24-timersfristen kun skulle gælde for ”klart ulovligt indhold”, da der
ellers ville være en risiko for, at for meget indhold blev fjernet til skade for
ytringsfriheden.
Et fremskridt i 2021 var en
øget beskyttelse af blandt andre transpersoner
og interkønnede mod hadefulde ytringer:
Straffelovens racismeparagraf
blev præciseret, så ytringer rettet mod kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika fremgår af paragraffen. Vi vurderer, at det kan give flere
mod på at deltage i den offentlige samtale.
Det var også et fremskridt, at Folketinget vedtog en ny lov om
whistleblower-
ordninger.
Sådan en ordning skal alle offentlige myndigheder samt
virksomheder med over 50 ansatte nu have.
Undersøgelser fra blandt andet 2016 og 2021 viser, at mange offentligt
ansatte er bange for at ytre sig. Institut for Menneskerettigheder anbefaler,
at regeringen overvejer at
lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed
og
samtidig iværksætter initiativer, som kan give øget kendskab til reglerne.
Som beskrevet i afsnittet om religion blev
imamparagraffen gjort permanent
i januar 2022. Institut for Menneskerettigheder har løbende kritiseret
bestemmelsen, og derfor foreslår vi, at Justitsministeriet vurderer, om
paragraffen er nødvendig og proportional med formålet.
Læs mere – blandt andet
om indskrænkningen i
livtidsdømtes ytringsfrihed –
menneskeret.dk/status/
ytrings-forsamlingsfrihed.
Ytrings- og
forsamlingsfrihed
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
21
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0022.png
ÆLDRE
Andelen af ældre i den danske befolkning vil øges i de kommende år. Da
pensionsalderen samtidig hæves, betyder det, at der også vil være flere ældre
på arbejdsmarkedet.
Fra 2021 må arbejdsgivere
ikke længere spørge jobansøgere om deres
alder.
Det ser Institut for Menneskerettigheder som et fremskridt, for
undersøgelser peger i retning af, at ældre oplever diskrimination på
arbejdsmarkedet.
Derfor anbefaler vi også, at regeringen følger effekten af den nye lovgivning.
Den ændrede befolkningssammensætning betyder også, at der bliver brug
for flere fleksible boliger, hvor ældre kan bo. Men faktisk er
antallet af pleje-
og ældreboliger faldet
i perioden 2010-2020. Derfor anbefaler Institut for
Menneskerettigheder, at Indenrigs- og Boligministeriet iværksætter tiltag,
som kan imødekomme behovet for passende boliger til ældre.
I perioden 2009-2019 har der været en markant vækst i antallet af ældre
hjemløse: I aldersgruppen 50-59 år er antallet steget med 52 procent. For
aldersgruppen over 60 år er stigningen endnu større. En VIVE-undersøgelse
fra 2021 peger på et
udækket behov for botilbud og social støtte.
Ifølge
undersøgelsen er nogle af de væsentlige årsager, at der er lange ventetider på
boligerne, og at kommunerne kan have svært ved at koordinere indsatsen på
tværs af forvaltningsområder.
Det stigende antal ældre vil ligeledes øge presset på ældreplejen. Derfor
finder Institut for Menneskerettigheder det positivt, at Folketinget i 2021
forlængede
Ældretilsynet
frem til 2024. Ældretilsynet blev indført i 2018
for at hjælpe kommunerne med at sikre den nødvendige kvalitet i den
personlige hjælp, omsorg og pleje til de ældre. Vi finder det samtidig positivt,
at de plejeenheder, der modtager påbud fra Ældretilsynet, skal gennemføre
opfølgnings- og læringsforløb. Vi anbefaler dog, at Ældretilsynet bliver gjort
til en permanent ordning.
Læs mere – blandt
andet om en ny national
ensomhedsstrategi samt
brugen af antipsykotisk
medicin til demensramte – på
menneskeret.dk/status/aeldre.
Ældre
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
22
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0023.png
BERETNING 2021
23
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0024.png
4
GRØNLAND
SAMARBEJDE OM UDDANNELSE OG UNDERVISNING
I 2021 har Institut for Menneskerettigheder indgået en
fireårig
samarbejdsaftale med Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet – og
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
om kompetenceudvikling af
fagfolk i råd, nævn og talsmandsinstitutioner. Blandt aktiviteterne er udvikling
af digitale undervisningsmaterialer og gennemførelse af kursusforløb om
menneskerettigheder i en grønlandsk kontekst.
Som en del af samarbejdet er der i maj 2022 afholdt et kursus målrettet
fagfolk ansat ved råd, nævn, organisationer og talsmandsinstitutioner
samt udpegede medlemmer, som arbejder med menneskerettigheder
i Grønland. Desuden samarbejder instituttet med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder om at udbrede kendskabet til menneskerettigheder
bredt i Grønland. Blandt andet udarbejder Grønlands Råd for
Menneskerettigheder lettilgængelige materialer om menneskerettigheder
i en grønlandsk kontekst. Samarbejdsaftalen er finansieret af en fireårig
ekstrabevilling til Institut for Menneskerettigheder fra Nordatlantpuljen på
den danske finanslov 2021.
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
udgav i 2021 en
statusrapport om retten til uddannelse og undervisning i
menneskerettigheder.
Fokus var blandt andet på udfordringer med trivsel på
elevhjem, og rapporten pegede også på, at kvaliteten af specialundervisning
og lærerkompetencer er svingende. Rapporten med tilhørende anbefalinger
kan læses her:
menneskeret.dk/udgivelser/uddannelse-undervisning-
menneskerettigheder-status-groenland-2021.
Siden har Inatsisartut vedtaget flere forslag, som imødekommer anbefalinger
i rapporten.
Institut for Menneskerettigheder er national menneskerettighedsinstitution
i Grønland. Vi arbejder tæt sammen med grønlandske aktører for at fremme
og forankre menneskerettighederne. Først og fremmest samarbejder vi med
Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Desuden er vi i løbende dialog med
børnerettighedsinstitutionen MIO, handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq,
Rådet for Grønlands Retsvæsen og andre aktører.
Vi rapporterer årligt om aktiviteterne til Grønlands parlament, Inatsisartut.
Den seneste rapport gælder perioden august 2020 – juli 2021 og ligger
her:
menneskeret.dk/udgivelser/menneskerettigheder-fokus-beretning-
inatsisartut-2020-21.
I 2021 har vi blandt andet haft fokus på børns rettigheder, kvinders rettigheder,
forholdene i Grønlands anstalter samt undervisning i menneskerettigheder.
Vi har også etableret et kontor i Nuuk med en kollega, der sammen med
vores samarbejdspartnere arbejder for at styrke og fastholde kendskabet til
menneskerettigheder i Grønland.
RÅDGIVNING OG HØRINGSSVAR
Institut for Menneskerettigheder rådgiver grønlandske og danske
myndigheder i spørgsmål vedrørende menneskerettigheder. Det gør vi blandt
andet ved at sende høringssvar til myndighederne, når et udkast til en lov eller
bekendtgørelse indeholder menneskeretlige problemstillinger.
Fra august 2020 til og med juli 2021 behandlede vi 25 høringer, og i 14
tilfælde havde vi bemærkninger. Alle høringssvar kan findes (på dansk) her:
menneskeret.dk/viden/hoeringssvar.
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
24
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0025.png
4
GRØNLAND
Eksaminationen førte til en række anbefalinger til Grønland, hvoraf
flere overlappede med rådet og instituttets anbefalinger. Blandt andet
anbefalede komitéen, at Grønland udvikler en ny strategi og handlingsplan
for at bekæmpe seksuel vold og vold i hjemmet. Komitéen pegede på, at
initiativerne bør tænkes sammen med initiativer, der skal forebygge selvmord
og misbrug, og at data om vold mod kvinder og piger i højere grad bør
indsamles og analyseres.
I samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder udarbejdede vi
anbefalinger til FN’s Menneskerettighedsråd som optakt til UPR,
hvor FN’s
Menneskerettighedsråd gennemgik Danmark, Grønland og Færøernes indsats
for at leve op til menneskerettighederne. Her beskrev vi de udfordringer med
menneskerettighederne i Grønland, som rådet og instituttet finder vigtigst, og
anbefalede, hvordan forholdene kan forbedres.
Som opfølgning på UPR har Grønland blandt andet accepteret en anbefaling
om at indføre en generel beskyttelse mod diskrimination på alle anerkendte
områder, både inden for og uden for arbejdsmarkedet, og i den forbindelse
også et uafhængigt klagenævn.
HANDLINGSPLANER FOR BØRNS RETTIGHEDER
Især når det kommer til
børns rettigheder,
har myndighederne de
seneste år lanceret en lang række strategier og handlingsplaner.
Instituttet støtter det styrkede fokus på børns rettigheder og ser – ligesom
Børnerettighedsinstitutionen MIO – et behov for konkrete målsætninger på
tværs af initiativerne.
Samtidig er der barrierer for, at man systematisk kan indsamle data i
kommunerne. Blandt andet har der været udfordringer med at indsamle
data om socialsager og underretninger på tværs af kommunerne. Det er
derfor positivt, at Inatsisartut i 2020 vedtog, at Grønland skal have en national
handlingsplan for reelt at efterleve hele FN’s Børnekonvention.
FORBEREDELSE TIL EKSAMEN I MENNESKERETTIGHEDER
Grønland er i 2021 blevet eksamineret i menneskerettigheder – både af
FN’s Kvindekomité (CEDAW) og i forbindelse med den såkaldte Universelle
Periodiske Bedømmelse (UPR).
Forud for CEDAW-eksaminationen
gav Institut for Menneskerettigheder
sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefalinger til,
hvordan Grønland kan styrke arbejdet med at fremme og beskytte kvinders
rettigheder. Vi præsenterede både vores anbefalinger i rapporter til
Kvindekomitéen og ved mundtlige møder.
Rådet og instituttet rapporterede blandt andet om det høje niveau af vold
og seksuelle overgreb mod piger og kvinder i Grønland og efterlyste flere
analyser af forholdene samt mere information om de allerede igangsatte
indsatser på området.
Læs hele beretningen til Inatsisartut 2020-2021 her:
menneskeret.dk/udgivelser/menneskerettigheder-
fokus-beretning-inatsisartut-2020-21.
MENNESKE­
RETTIGHEDER
I FOKUS
BERETNING TIL INATSISARTUT
2020­21
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
25
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0026.png
BERETNING 2021
26
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0027.png
5
DET INTERNATIONALE ARBEJDE
TILLIDSOPBYGNING I SAHEL
Institut for Menneskerettigheder fortsætter arbejdet i Mali, Niger og Burkina
Faso i den uroplagede Sahel-region. I løbet af 2021 er sikkerhedssituationen i
alle tre lande blevet markant forværret som følge af terror og politisk ustabilitet.
Vi samarbejder med nationale partnere, blandt andet for at øge tilliden
mellem befolkningen og myndighederne. Det er afgørende både i kampen
mod terrorisme og i forhold til at beskytte befolkningernes grundlæggende
rettigheder.
En del af indsatsen består i at uddanne politi og sikkerhedsstyrker i
menneskerettigheder. Samtidig støtter og kapacitetsopbygger vi de nationale
menneskerettighedsinstitutioner (NHRI’er).
SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KLODEN
En central del af instituttets internationale arbejde handler om at skabe
resultater i samarbejde med partnere. I løbet af 2021 har instituttet arbejdet
for at fremme menneskerettighederne i samarbejde med både stater,
økonomiske aktører, andre landes menneskerettighedsinstitutioner og NGO’er
samt i internationale fora.
TECH SKAL FREMME DEMOKRATIET
I 2021 etablerede Institut for Menneskerettigheder en alliance af nationale
menneskerettighedsinstitutioner om digitale rettigheder. Den tæller 16
medlemmer fra hele verden og har som formål at udveksle erfaringer og
gode eksempler på, hvordan menneskerettighedsinstitutioner kan udøve
deres mandat i en digital virkelighed.
Moderne teknologi og digitale produkter er med til at optimere
og effektivisere myndigheders arbejde og private virksomheders
forretningsmodeller. Men hvis ikke teknologien reguleres, øges risikoen for,
at menneskerettigheder krænkes. I samarbejde med søsterorganisationer
verden over arbejder Institut for Menneskerettigheder på at sikre, at stater
og virksomheder bliver bedre til at overholde menneskerettighederne.
I 2021 deltog Institut for Menneskerettigheder også i den globale
konference Tech for Democracy, som fandt sted i FN-byen i København og
virtuelt. Den handlede om, hvordan teknologien kan bidrage til at fremme
menneskerettigheder og demokrati, og den var var startskuddet til et styrket
samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder og civilsamfund.
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
27
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0028.png
5
DET INTERNATIONALE ARBEJDE
BEDRE ADGANG TIL RETSHJÆLP I ZAMBIA
To tredjedele af Zambias befolkning lever i fattigdom, og mange har ingen
adgang til retshjælp. På tværs af fire regioner i Zambia har instituttet i
2021 bidraget til etableringen af kontorer i retsbygninger, politistationer og
fængsler, hvor udsatte borgere kan blive oplyst om deres rettigheder og få
gratis retshjælp af fuldtidsansatte barfodsjurister. Indtil videre har flere end
60.000 af landets borgere fået retshjælp ved kontorerne, og instituttet vil
fortsætte arbejdet med at styrke retssystemet i Zambia i de kommende år.
FOKUS PÅ KØNSLIGESTILLING I JORDAN
Mindre end 15 procent af kvinderne i Jordan er beskæftiget, og det jordanske
arbejdsmarked er stadig plaget af kønsforskelle og diskrimination. For at
bekæmpe diskrimination på arbejdsmarkedet støttede vi i 2021 den jordanske
nationale menneskerettighedsinstitution i dens bestræbelser på at ændre
to love. Lovene forhindrer kvinder på barsel i at modtage pension og andre
offentlige ydelser.
BÆREDYGTIG GENOPRETNING EFTER COVID-19
I 2021 var instituttet blandt initiativtagerne til Sustainable Recovery Pledge
– et løfte om bæredygtig genopretning fra COVID-19. COVID-19-pandemien
har haft en ødelæggende effekt på samfund og sårbare mennesker over
hele verden og er i mange lande blevet brugt som påskud for at krænke
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Sustainable Recovery
Pledge-initiativet skal være med til at sikre, at genopretningen fra pandemien
er bæredygtig og solidt funderet i menneskerettighederne. Løftet
indeholder ti tilsagn, der specificerer, hvordan menneskerettigheder og
2030-dagsordenen vil guide genopretningen efter pandemien. Indtil videre
er Sustainable Recovery Pledge blevet underskrevet af 49 stater og støttet af
mange organisationer, herunder FN-agenturer.
BEDRE VILKÅR I FISKEINDUSTRIEN I BANGLADESH OG CHILE
Mennesker verden over afhænger af fiskeindustrien, men i mange lande
er denne præget af alvorlige menneskerettighedskrænkelser. I 2021
udgav instituttet i samarbejde med lokale partnerorganisationer analyser
af menneskerettighedskrænkelser af fiskeri og akvakultur-sektorerne i
Bangladesh og Chile. I Bangladesh har resultaterne fra analysen været
fundamentet for nye politiske tiltag, som har sikret bedre vilkår for landets
fattigste fiskere.
Vores internationale årsrapport 2020-2021
Læs mere om nogle af de resultater, vi i samarbejde
med vores partnere har bidraget til i 2020 og første
halvdel af 2021.
Læs vores internationale årsrapport (engelsk)
humanrights.dk/promoting-protecting-human-rights.
PROMOTING
AND
PROTECTING
HUMAN RIGHTS
ANNUAL REPORT 2020-21
1
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
28
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0029.png
6
ØKONOMI
INSTITUTTETS INDTÆGTER I 2021
Institut for Menneskerettigheder modtager hvert år et tilskud fra staten til
vores drift og aktiviteter i Danmark og Grønland. Tilskuddet skal sikre, at vi kan
arbejde uafhængigt af regeringen og ikke er underlagt økonomisk kontrol.
Instituttet modtager også indtægter fra Danida og andre donorer som for
eksempel EU, fonde og andre stater, så vi kan udføre vores arbejde for at
fremme og beskytte menneskerettighederne i og uden for Danmark.
Læs mere om vores økonomi i vores årsrapport for 2021 på
menneskeret.dk.
Donor
Finanslovsbevilling
Danida-bevilling (til internationale aktiviteter)
EU-bevillinger (til internationale aktiviteter)
Private virksomheder
Øvrige bevillinger (til instituttets arbejde, fx forskningsprojekter)
Total
I mio. kr.
42,3
65,5
31,0
1,4
17,8
157,9
BERETNING 2021
1 INSTITUTTET I 2021
2 FORORD
3 MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK 2021
4 GRØNLAND
5 DET INTERNATIONALE ARBEJDE
6 ØKONOMI
29
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Beretning fra Institut for Menneskerettigheder for 2021
2590102_0030.png
Redaktionen er afsluttet 31. april 2022.
e-ISBN:
978-87-7570-075-2
Layout:
Michael Länger
Billeder:
Forside - Christian Lindgren/Ritzau Scanpix; side 5 - Tor Birk Trads/ Ritzau
Scanpix; side 23 - Oscar Scott Carl; side 26 - Bahalul Hossen Sykot; side 27 - Ibrahim
Mairiga, DIHR.
© 2022 Institut for Menneskerettigheder
Wilders Plads 8 K, 1403 København K
Telefon 3269 8888
http://menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må gengives til ikke-kommercielle formål med
tydelig angivelse af kilde.