Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 233
Offentligt
2590076_0001.png
Enhed
Jura og International
Sagsnr.
2022 - 2221
Doknr.
577681
Dato
07-06-2022
Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 16. juni 2022
DOP 2. Det europæiske semester 2022 og en mulig procedure for sociale
ubalancer............................................................................................................. 2
DOP 3. Nationale 2030-mål et år efter det sociale topmøde i Porto
- Politisk
debat
................................................................................................................... 6
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Samlenotat forud for Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 16/6-22, fra social- og ældreministeren
2590076_0002.png
DOP 2. Det europæiske semester 2022 og en mulig procedure
for sociale ubalancer
- Information, politisk debat og vedtagelse
KOM(2022) 601-627.
Nyt notat
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet har det franske EU-formandskab taget initiativ til en
politisk debat om det europæiske semester. Som led i debatten forventes EU’s
beskæftigelses- og socialministre blandt andet at drøfte EPSCO-rådets rolle i
semestret, herunder deres syn på et forslag fra Belgien og Spanien om at
introducere en ”procedure for sociale ubalancer” i semestret.
Formændene for
Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen vil som et selvstændigt punkt på
rådsmødedagsordenen præsentere en udtalelse fra de to komitéer om forslaget.
Derudover skal EU’s beskæftigelses-
og socialministre drøfte og vedtage de
landeanbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet og sociale forhold. Ligesom i
2020, hvor Kommissionen senest fremlagde udkast til landeanbefalinger om
strukturpolitiske udfordringer, er der ingen anbefaling til Danmark på hverken
beskæftigelses- eller socialområdet.
Endelig skal EPSCO-Rådet godkende Beskæftigelseskomitéens og
Socialkomitéens fælles udtalelse om semesterprocessen i 2021-2022. Sagen har
ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser
for beskyttelsesniveauet.
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg
til efterretning. Regeringen noterer sig, at en eventuel procedure for sociale
ubalancer ikke vil være juridisk bindende, men finder generelt, at de
eksisterende instrumenter under det europæiske semester allerede udgør en
passende ramme for monitoreringen af beskæftigelses- og socialområdet i EU-
landene. Danmark kan støtte udkastet til de landeanbefalinger og komitéernes
udtalelse om semesterprocessen. Fra dansk side er der tilfredshed med
Kommissionens vurdering af, at der ikke er grundlag for anbefalinger til
Danmark vedrørende beskæftigelse eller sociale forhold.
2. Baggrund
Rådet kan i henhold til art. 148 i TEUF på forslag af Kommissionen give
landeanbefalinger til EU-landene. Det sker blandt andet på baggrund af
medlemslandenes egne nationale reformprogrammer og de landerapporter, der
blev offentliggjort samtidigt med Kommissionens udkast til landeanbefalinger
den 23. maj 2022.
I 2021 medførte de midlertidige tilpasninger af semestret blandt andet, at
Kommissionen ikke fremlagde udkast til normale landeanbefalinger med fokus
på strukturpolitiske udfordringer mv., da disse udfordringer generelt blev
adresseret i forbindelse med arbejdet med medlemslandenes
genopretningsplaner.
Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens fælles udtalelse om
semesterprocessen udarbejdes hvert år som en fast del af det europæiske
semester og udgør en del af opfølgningen på det foregående års
landeanbefalinger.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Samlenotat forud for Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 16/6-22, fra social- og ældreministeren
2590076_0003.png
En procedure for sociale ubalancer
På EPSCO-rådsmødet den 15. oktober 2021 havde det slovenske formandskab
taget initiativ til en politisk debat om ”Fremtiden for det europæiske semester
med en fremtrædende rolle for den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder”.
Som led i debatten foreslog Belgien og Spanien at introducere en såkaldt
”procedure for sociale ubalancer” i det europæiske semester.
Forslaget om en procedure for sociale ubalancer er inspireret af den
eksisterende procedure for makroøkonomiske ubalancer under semestret. Ifølge
Belgien og Spanien har forslaget blandt andet til formål at sikre den rette
balance mellem den økonomiske og den sociale dimension i semestret.
Der er imidlertid stor forskel på det konkrete indhold af en eventuel procedure
for sociale ubalance og proceduren for makroøkonomiske ubalancer.
Væsentligst vil en eventuel procedure for sociale ubalancer ikke vil være
juridisk bindende, og medlemsstaterne vil ikke kunne få tildelt administrative
bøder, hvis de ikke håndterer deres sociale ubalancer. Forslaget vil derfor heller
ikke kræve ny EU-lovgivning.
Ifølge forslaget ville en procedure for sociale ubalancer kunne tage
udgangspunkt i EU’s
sociale resultattavle.
Resultattavlen udarbejdes hvert år
som en fast del af
Den fælles beskæftigelsesrapport
og består af en række
indikatorer for, hvordan landene klarer sig på beskæftigelses- og socialområdet.
På baggrund af indikatorerne ville Kommissionen først komme med forslag til,
hvilke medlemsstater, der har en eller flere sociale ubalancer. Forslagene ville
herefter blive drøftet på i Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen, og til
sidst ville ubalancerne blive tiltrådt af EPSCO-Rådet.
Der er endnu ikke afklaret, hvordan der eventuelt ville skulle følges op på de
sociale ubalancer, og hvordan dette ville hænge sammen med semestrets
nuværende system med landeanbefalinger.
Forslaget har foreløbigt været drøftet på teknisk niveau i
Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen, der har udarbejdet en udtalelse om
det. Det forventes, at formændene for de to komitéer vil præsentere udtalelsen
for EPSCO-Rådet på rådsmødet.
3. Formål og indhold
Politisk debat om det europæiske semester
Det franske formandskab har lagt op til en politisk debat, der giver
medlemsstaterne mulighed for at drøfte det europæiske semester med fokus på
EPSCO-rådets fremtidige rolle heri.
Drøftelsen forventes bl.a. at dreje sig om, hvordan EPSCO-rådet og
semesterprocessen mest hensigtsmæssigt kan bidrage til monitoreringen af den
beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU-landene. I den forbindelse
forventes medlemsstaterne også at drøfte deres syn på Belgien og Spaniens
forslag om at introducere en procedure for sociale ubalancer i det europæiske
semester. Formændene for Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen vil som
et selvstændigt punkt på rådsmødedagsordenen præsentere en udtalelse fra de
to komitéer om forslaget.
Forud for rådsmødet vil formandskabet udsende en styringsnote, der præciserer
rammerne for den politiske debat.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Samlenotat forud for Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 16/6-22, fra social- og ældreministeren
2590076_0004.png
Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med den politiske
debat. Det forventes heller ikke, at EPSCO-rådet skal tage endelig stilling til en
eventuel introduktion af en procedure for sociale ubalancer i semestret.
Landeanbefalinger
På basis af Kommissionens forslag skal EPSCO-Rådet drøfte og vedtage de
landeanbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet og det sociale område.
Formålet med forslagene til landeanbefalingerne efter art. 148 er at identificere
de primære udfordringer, som det enkelte medlemsland står over for, og hvor
løsninger gennem nationale reformer vil gøre en positiv forskel for udviklingen
på landets arbejdsmarked mv.
Kommissionens udkast til landeanbefalinger vedrørende EU-landenes
økonomiske politik i 2022 og 2023 har generelt fokus på 1) EU-landenes
finanspolitik i 2023, 2) Implementering af EU-landenes genopretningsplaner og
effektiv brug af struktur- og samhørighedsmidler samt 3) EU-landenes
energipolitik og grøn omstilling, herunder initiativer relateret til
Kommissionens REPower EU-pakke.
Som i 2020 er der ingen landeanbefalinger på beskæftigelses- eller
socialområdet til Danmark.
Beskæftigelseskomitéens - og Socialkomitéens fælles udtalelse om
semesterprocessen for 2021-2022
Formålet med Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens fælles udtalelse
om semesterprocessen for 2021-2022 er at gøre status over semestret og
arbejdet de to komitéer.
Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen er traktatfæstede og består af
repræsentanter fra henholdsvis beskæftigelsesministerierne- og
socialministerierne i de forskellige EU-lande. Komitéerne har blandt andet til
opgave at rådgive EPSCO-Rådet om henholdsvis udviklingen på de europæiske
arbejdsmarkeder og i de sociale forhold i EU.
Komitéernes udtalelse består af tre dele. Den første del af udtalelsen uddyber
komitéernes syn på arbejdet og processerne under det europæiske semester.
Anden del beskriver de gennemgående træk i landeanbefalingerne for 2022.
Tredje del handler om de evalueringer
(”reviews”) af medlemslandenes
implementering af relevante landeanbefalingerne fra 2019 og 2020, der er
blevet gennemført i komitéerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om det europæiske semester.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for
erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og
sociale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Samlenotat forud for Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 16/6-22, fra social- og ældreministeren
2590076_0005.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen.
Det forventes, at medlemsstaterne i varierende grad vil adressere forslaget om
at introducere en procedure for sociale ubalancer i semestret i deres indlæg. En
række lande forventes at stille sig overvejende skeptiske over for merværdien i
forslaget.
Medlemslandene forventes at tage positivt imod Kommissionens forslag til
anbefalingerne og den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og
Socialkomitéen om semesterprocessen for 2021-2022.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg
til efterretning.
Regeringen noterer sig, at en eventuel procedure for sociale ubalancer ikke vil
være juridisk bindende, men finder generelt, at de eksisterende instrumenter
under det europæiske semester allerede udgør en passende ramme for
monitoreringen af beskæftigelses- og socialområdet i EU-landene.
Man kan fra dansk side generelt støtte landeanbefalinger på linje med de
foreliggende udkast fra Kommissionen.
Regeringen er tilfreds med Kommissionens vurdering af, at der ikke er
grundlag for en landeanbefaling til Danmark vedrørende hverken beskæftigelse
eller sociale forhold.
Fra dansk side støttes den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og
Socialkomitéen om semesterprocessen for 2021-2022, da den vurderes at give
et retvisende billede af arbejdet med semestret i de to komitéer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Samlenotat forud for Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 16/6-22, fra social- og ældreministeren
2590076_0006.png
DOP 3. Nationale 2030-mål et år efter det sociale topmøde i
Porto
- Politisk debat
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet
forventes det, at EU’s beskæftigelses-
og socialministre
skal afholde en politisk debat om medlemsstaternes arbejde med at fastsætte
nationale mål på beskæftigelses- og socialområdet som led i opfølgningen på
det sociale topmøde i Porto. Medlemsstaternes nationale mål skal bidrage til at
nå de tre politiske 2030-mål for EU inden for beskæftigelse, læring og
reduktion
af fattigdom, der blev budt velkommen af EU’s stats-
og
regeringschefer i erklæringen fra det sociale topmøde den 8. maj 2021.
Regeringen foretog den formelle tekniske indmeldelse af de tre danske 2030-
mål til Kommissionen den 25. maj 2022.
Arbejdet med at fastsætte nationale mål har på europæisk plan været fulgt i
regi af Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen. De to komitéerne har
udarbejdet en udtalelse om deres arbejde, som formændene for komitéerne
forventes at præsentere som oplæg til den politiske debat. I løbet af debatten
forventes medlemsstaterne blandt andet at præsentere deres nationale
erfaringer med at fastsætte målene.
Den politiske debat og de nationale mål er ikke bindende og har ikke i sig selv
nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg
til efterretning. Regeringen er generelt positivt indstillet over for at have
politiske målsætninger om social fremgang på tværs af EU, og at
medlemslandene kan fastsætte nationale mål som bidrag hertil. Regeringen
finder det vigtigt, at EU-målene eller de nationale mål ikke er bindende, og at
der er fuld national fleksibilitet ift. målenes udmøntning.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 4. marts 2021 en meddelelse om en
handlingsplan for den sociale søjle. Meddelelsen indeholdt tre politiske 2030-
mål for EU på beskæftigelses- og socialområdet:
Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i
2030.
•
Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en
læringsaktivitet hvert år i 2030.
•
Antallet af personer i ”risiko for fattigdom eller social eksklusion” bør
reduceres med mindst 15 millioner inden 2030.
•
EU-målene
er efterfølgende blevet budt velkommen af EU’s stats-
og
regeringschefer i erklæringen fra det sociale topmøde, der blev afholdt i Porto i
maj 2021, og i forbindelse med det formelle møde i Det Europæiske Råd den
24.-25. juni 2021.
Efterfølgende har Kommissionen opfordret medlemsstaterne til at fastsætte
egne nationale mål som bidrag til at nå EU-målene.
EU-målene og de nationale mål er ikke bindende.
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Samlenotat forud for Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 16/6-22, fra social- og ældreministeren
2590076_0007.png
Det forventes, at udviklingen frem mod 2030 løbende vil blive fulgt gennem
det europæiske semester, som det også var tilfældet for de tidligere nationale
2020-mål, der blev fastsat som led i udmøntningen af Europa 2020-strategien.
Konkret er det forventningen, at medlemslandene årligt vil afrapportere på
målene i deres nationale reformprogram.
Danmarks nationale 2030-mål
Regeringen foretog den formelle tekniske indmeldelse af de tre danske 2030-
mål til Kommissionen den 25. maj 2022. Regeringen har fastsat følgende
nationale mål:
•
Beskæftigelsesmålet:
80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i
beskæftigelse i 2030 (strukturelt niveau).
Læringsaktivitetsmålet:
60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal
deltage i en læringsaktivitet hvert år i 2030.
Målet for social inklusion:
Antallet af personer i husstande med lav
beskæftigelsesgrad (LWI) skal reduceres med 30.000 i forhold til 2019-
niveauet inden 2030.
•
•
Beskæftigelsesmålet
Beskæftigelsesfrekvensen opgøres på baggrund af Arbejdskraftsundersøgelsen,
der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse efter samme metode i alle EU’s
medlemslande. I Arbejdskraftsundersøgelsen er beskæftigelsen opgjort som
alle med mindst én times arbejde i ugen for undersøgelsen (referenceugen).
Opgjort med denne metode var den faktiske beskæftigelsesfrekvensen for 20-
64-årige i Danmark 78,3 pct. i 2019 og 77,8 pct. i 2020 og 79 pct. i 2021.
Opgjort strukturelt var beskæftigelsen 77,7 pct. i 2019, 78,0 pct. i 2020 og 79
pct. i 2021.
Læringsaktivitetsmålet
Indikatoren for læringsaktivitetsmål
–
andel af voksne (25-64 år), som inden
for de sidste 12 måneder har deltaget i en læringsaktivitet
–
er bredt defineret.
”Læringsaktivitet”
kan både være jobrelateret eller relateret til en hobby eller
interesse i privatlivet, og det dækker både formel og uformel uddannelse. Den
uformelle uddannelse og læring skal gives af en uddannelsesleverandør i form
af kurser, seminarer, workshops eller private timer.
Indikatoren har tidligere været en del af Adult Education Survey, der
gennemføres hvert femte år i regi af EUROSTAT. Den seneste Adult
Education Survey blev gennemført i 2016, hvor Danmark lå højt i forhold til
EU-gennemsnittet. 50,4 pct. af voksne danskere havde deltaget i en
læringsaktivitet inden for de sidste 12 måneder mod EU-gennemsnittet på 37,4
pct.
Spørgsmålene har været formuleret på en anden måde i Adult Education
Survey end de spørgsmål i Labour Force Survey, der vil udgøre indikatoren
fremover. Der er således usikkerhed omkring Danmarks nuværende niveau
efter den nye indikator. Regeringen tager derfor forbehold for, at niveauet for
målet kan revideres i løbet af 2022.
Målet for social inklusion
Målet er fastsat efter indikatoren ”antallet af personer i husstande med lav
beskæftigelsesgrad (LWI)”, der er en af underindikatorerne i indikatoren for
det fælles EU-mål, AROPE.
7
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Samlenotat forud for Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 16/6-22, fra social- og ældreministeren
2590076_0008.png
LWI måles som antallet af personer, der bor i en husstand, hvis medlemmer i
den arbejdsdygtige alder i det foregående år har arbejdet mindre end 20 pct. af
deres samlede arbejdspotentiale.
Danmark havde i 2019 414.000 personer i husstande med lav
beskæftigelsesgrad. Et reduktionsmål på -30.000 personer svarer til ca. 7 pct. af
målgruppen for LWI. Reduktionen på 30.000 personer forventes at kunne
opdeles i ca. 26.000 voksne og 4.000 børn under 18 år.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske debat er at gøre status over medlemslandenes
arbejde med at fastsætte nationale mål som bidrag til at nå de tre politiske
2030-mål for EU inden for beskæftigelse, læring og reduktion af fattigdom. De
nationale mål skal være med til at forankre EU-målene nationalt og derved
understøtte fremgang på beskæftigelses-
og socialområdet på tværs af EU’s
medlemslande frem mod 2030.
Arbejdet med at fastsætte nationale mål har på europæisk plan været fulgt i regi
af Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen, der består af repræsentanter fra
henholdsvis Beskæftigelses- og Socialministerierne i de forskellige EU-lande.
De to komitéer har udarbejdet en udtalelse om deres arbejde, som formændene
for komitéerne forventes at præsentere som oplæg til den politiske debat.
Det franske formandskab har endvidere udsendt en styringsnote for debatten.
Medlemslandene forventes blandt andet at drøfte, hvordan de nationalt har
arbejdet med at fastsætte deres mål, og hvordan medlemsstaterne fremover kan
understøtte hinanden i at indfri dem fx gennem erfaringsudveksling.
Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med debatten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Der er tale om udveksling af synspunkter. Den politiske debat
–
i lighed med
målsætningerne på EU-niveau og de nationale mål
–
har ikke i sig selv nogen
lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
Nationale initiativer, der kan understøtte indfrielsen af de nationale
målsætninger vil potentielt kunne have afledte statsfinansielle og
samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og
sociale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
De nationale mål har været tidligere i høring i EU-specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold og i Kontaktudvalget for retfærdig og
bæredygtig vækst i EU.
8
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Samlenotat forud for Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 16/6-22, fra social- og ældreministeren
2590076_0009.png
For en opsummering af de indkomne høringssvar henvises til punktet om
nationale mål i samlenotatet om EPSCO-rådsmødet den 14. marts 2022, der
blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2022.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at tage positivt imod den politiske debat.
Alle medlemslandene har på nuværende tidspunkt meldt enten foreløbige eller
endelige nationale mål ind til Kommissionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemslandenes indlæg
til efterretning.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for at fastsætte nationale mål som
bidrag til at nå EU’s tre politiske 2030-mål
inden for beskæftigelse, læring og
social inklusion.
Regeringen mener, at EU-målene sætter fokus på vigtige dagsordener og kan
bakke op om at have fælles politiske målsætninger i EU for fremgang på
beskæftigelses- og socialområdet frem mod 2030. Regeringen kan endvidere
bakke op om at sætte ikke-bindende nationale mål som bidrag til EU-
målsætningerne og om at bruge det europæiske semester til at monitorere
udviklingen.
Regeringen finder det vigtigt, at EU-målene eller de nationale mål ikke er
bindende, og at der er fuld national fleksibilitet ift. målenes udmøntning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de tre nationale mål den 3. marts
2022 forud for EPSCO-rådsmødet den 14. marts 2022.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om tilslutningen til de tre EU-mål
den 6. maj 2021 forud for det sociale topmøde.
Grund-
og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om ”Handlingsplanen
for den europæiske søjle
af sociale rettigheder” er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 6. april 2021.
9