Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2471999_0001.png
Børn og Unges Trivsel - UNIK Recovery
UNIK Recovery - indsatsen
Udfordringen
Landsforeningen for Bedre Psykiatri anslår, at ca. hver fjerde dansker rammes af psykisk
sygdom, inden de er fyldt 50 år, og at cirka 15 pct. af alle børn og unge har været i behandling
for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. Dermed tegner psykiske lidelser sig for ca. 25 % af
det samlede sygdomsbillede for hele befolkningen
1
.
Løsningen
UNIK-recovery er en succesfuld civilsamfundsbaseret håndholdt opfølgningsindsats, som
bygger bro mellem det psykiatriske behandlingssystem i OPUS og civilsamfundets opfølgende
og fastholdende tilbud, og som dermed kan være en afgørende del af løsningen på den store
sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske udfordring, som psykisk sygdom udgør i Danmark.
Indsatsen baserer sig på UNIK-modellen, som ifølge flere evalueringer har særdeles gode
resultater. Indsatsens succes knytter sig især til følgende karakteristikas ved indsatsen:
Indsatsen er fleksibel
fordi den er ’paragraf-uafhængig’.
Indsatsen er sammenhængende, fordi alle aktiviteterne gennemføres under samme tag og
inden for samme ramme.
Indsatsen er individuelt tilrettelagt, fordi den tager udgangspunkt i den enkelte unges
behov. Dermed rummer indsatsen mulighed for, at de unge langsomt kan trappe ud af
indsatsen afhængig af deres individuelle behov.
Indsatsen kombinerer professionelle og frivillige indsatselementer. Det professionelle
element sikrer indsatsens faglighed. Det frivillige element er afgørende i forhold til at sikre
adgang til et ligesindet fællesskab og en håndholdt kontakt med målgruppen, som ofte er
systemtrætte og ikke nødvendigvis er positive overfor kommunen.
Indsatsen er helhedsorienteret og tværfaglig, idet den har fokus på den unges trivsel og
netværkstilknytning, hvor socialtræning indgår målrettet job og uddannelse.
Indsatsen har tilknyttet pårørende gruppesamtaler
Den økonomiske investering
Børn og Unges Trivsel foreslår, at der afsættes midler som gør det muligt at implementere
indsatsen omkring og i samarbejde med de tre OPUS-centre Ballerup, Brøndby og Valby med
de tilhørende 30 kommuner. Indsatsen koster ca. 1,5 mil.kr. pr. år pr. center. Indsatsen bør
driftes over min. 4 år. Det betyder, at der fire år skal afsættes ca. 4.5 mil. kr. om året til
indsatsen. Indsatsen evalueres løbende af forskerteamet hos Børn og Unges Trivsel, og efter
fire år tages der stilling til, om potentialet rummer mulighed for udbredelse af indsatsen til
resten af landets i alt 22 OPUS centre.
1 Til sammenligning står kræft for ca. 17 % og kredsløbssygdomme for ca. 15 %.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471999_0002.png
Børn og Unges Trivsel - UNIK Recovery
UNIK recovery baserer sig på UNIK-modellen, som ifølge Økonomer uden Grænser har en
social cost benefit ratio (SCBR) på 9. Det betyder, at for hver krone investeret i indsatsen får
samfundet 9 kr. tilbage. Det svarer til et årligt afkast
den såkaldte social return of
investment (SROI)
på 48 pct. Det betaler sig altså at investere i UNIK-indsatsen
ikke kun
for de unges skyld men også samfundsøkonomisk.
Børn og Unges Trivsel har siden marts 2020 samarbejdet om indsatsen med OPUS Ballerup, og
pt. er 46 unge indskrevet i UNIK Recovery. Uden den investering i indsatsen kan samarbejdet
ikke fortsætte.