Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2471804_0001.png
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
ANALYSE AF
PROJEKT UNIK
DEN SOCIALE OG ØKONOMISKE VÆRDISKABELSE FRA 2015 – 2020
ESTIMAT AF ØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0002.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
INDHOLD
3
RESUME
6
ØKONOMISK GEVINST
6
SOCIAL OG ØKONOMISK VÆRDI
8
UNDERSØGELSENS FORMÅL
9
BAGGRUND
Rapporten er udarbejdet af Økonomer Uden Grænser:
Forfatter: Rasmus Rifsdal
10
INTRODUKTION TIL PROJEKT UNIK
10
PROJEKT UNIKS METODE
12
FORANDRINGSTEORI
15
METODE
15
DATA
FRA CABINET OFFICE / SOCIAL VALUE
16
SROI-MODEL
17
FØLSOMHEDSANALYSE
18
INTERESSENTER
DE UNGES GAVN AF PROJEKT UNIK
PROFIL AF INTERVENTIONSGRUPPE
19
RESULTATER
Projekt Unik drives af:
19
23
SROI-ANALYSE
26
IMPACT MAP FRA SROI-MODEL
28
SROI-NØGLETAL
Web:
Email:
www.børnogungestrivsel.dk
[email protected]
29
ØKONOMISK GEVINST
31
BILAG 1
ANTAGELSER OG KILDER
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0003.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
RESUMÉ
Der er mange udsatte unge, der lever på kanten af
det øvrige samfund. En del af de udsatte unge får
ikke en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmar-
kedet. I de mest alvorlige tilfælde er der også tale
om unge, der kommer ud i kriminalitet, misbrug
eller hjemløshed. Et liv på kanten af det øvrige
samfund giver først og fremmest et mindre tilfreds-
stillende liv for den enkelte, men det er også forbun-
det med store omkostninger for velfærdsstaten.
Denne rapport præsenterer resultaterne af indsat-
sen Projekt UNIK, som hører under Foreningen Børn
og Unges Trivsel.
Interventionen Projekt UNIK er en helhedsorienteret
indsats, målrettet tidligere og nuværende anbragte
unge mellem 18 og 30 år, der vurderes at have
behov for støtte i overgangen til voksenlivet. Målet
er at øge målgruppens inklusion, både i det sociale
liv, samfundslivet og arbejdslivet.
Formålet med denne analyse er, baseret på
Foreningen Børn og Unges Trivsels indsamling
af data omkring de unges udvikling i perioden
2015 til 2020, at udarbejde et 5-årigt estimat for
gevinsterne ved at de unge inkluderes i uddannelse
og på arbejdsmarkedet.
Dels analyseres værdien af de sociale gevinster, når
de opnår bedre personlig trivsel og selvværd til at
komme i uddannelse og beskæftigelse og derved
styrke egen købekraft. Dels analyseres de afledte
økonomiske gevinster det har i offentlige budgetter
(kommune, region og stat) i form af bl.a. færre
udbetalinger af kontanthjælp, færre psykiatriske
indlæggelser og flere skatteindtægter. Dette er gjort
for de 49 tidligere anbragte unge, der startede på
Projekt UNIK hold 1.
Undersøgelsen viser, at 65 pct. af de unge var på
overførelsesindkomst, da de startede i Projekt UNIK
hold 1 ved årsskiftet 2015/16. Endvidere havde 53
pct. en eller flere psykiatriske diagnoser og ca. 10
pct. havde misbrug.
Analysens resultater, som er baseret på data om
udvikling hos de unge fra 2015 til 2020, viser bl.a.
at 74 pct. opnår bedre trivsel og selvværd, 68 pct.
oplever reduceret ensomhed og isolation og 63
pct. oplever, at har de har fået et stort og godt social
netværk. Denne udvikling giver et godt grundlag
for yderligere udvikling af nødvendige sociale
kompetencer, som muliggør, at de unge kan udvikle
faglige kompetencer gennem uddannelse, praktik,
og derved komme i beskæftigelse.
I 2020 ses det, at næsten halvdelen af de unge er
kommet i beskæftigelse (43% i 2020 mod 8% i
2015), mens andelen af unge på kontanthjælp er
tæt på halveret (35% i 2020 mod 63% i 2015).
FIGUR 1:
Udvikling i uddannelse og job (2015 – 2020)
Status årsskifte 2015/2016
Status 2020
Uddannelse
Førtidspension
Kontanthjælp
Beskæftigelse
0%
8%
10%
2%
6%
16%
27%
35%
43%
20%
30%
40%
50%
60%
63%
70%
Halvdelen af de unge (53%) havde psykiatriske
diagnoser, som har medført psykiatriske indlæggel-
ser samt besøg på psykiatrisk skadestue.
Heraf har 76% ikke længere haft behov for
psykiatrisk behandling. Oplysninger fra Børn og
Unges Trivsel viser ydermere, at 5 ud af de 6 kendte
misbrugere i Projekt UNIK hold 1 er kommet ud af
deres misbrug.
SIDE 3 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0004.png
ØKONOMER UDEN GRÆNSER /
ANALYSE
AF
PROJEKT UNIK
/ SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
360º EFTERVÆRNSMODEL
der virker med dokumenteret effekt.
Hvad?
Forløb til
Projekt UNIK er
PSYKOLOGISK FORANKRET,
UDDANNELSESRETTET
og
SKRÆDDERSYET RÅDGIVNING
TILPASSET
SÆRLIGT UDSATTE
UNGE
PROJEKT UNIK DRIVES AF:
NUVÆRENDE & TIDLIGERE
ANBRAGTE UNGE
EN PLADS I FÆLLESSKABET
Mellem 18 – 30 år
HOLD 1 BESTÅR AF 49 UNGE.
UNIK ER FINANSIERET AF
SATSPULJEN
MED 5,1 MIO. KR.
ER EN VIGTIG DEL AF PROJEKT UNIK
Estimat baseret på
fremskrivning af registrerede
resultater for år 1 og 2
Kerne i llige
FOR HVER
ER AFKASTET
9
,
0
KR. INVESTERET
i Projekt UNIK
(Estimeret Social Cost Benefit Ratio)
KR.
(I ÅR 5)
SAMFUNDSØKONOMISKE NETTOVÆRDI
af arbejdet i Projekt UNIK er
Den samlede årlige
41,2
er
2
MIO.
KR.
henover en 5-årig periode
(når investeringen på
5,1 mio. kr. er fratrukket.)
POSITIV UDVIKLING
BESKÆFTIGELSESSTATUS
VÆRDIEN AF AT DELTAGE I UNIK
3
Princi
1
TRIVSEL
OG SELVVÆRD
Lære at mestre
tanker, følelser og
handlemønstre
For at
ØGE
PROJEKT UNIK’S
VI UNDERSTØTTER DEN UNGE I AT
FRA
TIL
KONTANTHJÆLP
63%
8%
2015/16
2015/16
35%
43%
2020
2020
3
SUNDT NETVÆRK
For at forebygge
ensomhed og styrke
Få større
BESKÆFTIGELSE
JOB OG
UDDANNELSE
Styrke sociale
færdigheder og
kompetencer
For at
SIKRE
UDVIKLING
og sikre
INKLUSION
74% 68% 45% 59% 76% 83%
TRIVSEL OG
ØGET SELVVÆRD
oplever forbedret
REDUCERET ENSOMHED
og formindsket isolation
oplever
KONTANTHJÆLP
færre på
i
BESKÆFTIGELSE
ELLER UDDANNELSE
har ikke længere behov for
PSYKIATRISK
BEHANDLING
er
UDE AF MISBRUG.
5 ud af 6 unge, som havde
misbrug af hårde stoffer inden
OPSTART
, er ude af misbrug
SIDE 4 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0005.png
TABEL 1:
Nøgletal fra SROI-analysen, prognose for effekt af Projekt UNIK hold 1 (2015-2020 begge år inkl.)
NØGLETAL (KR.)
A) Akkumuleret omkostning
B) Akkumuleret social værdi
C) Nettoværdi
D) Social benefit-cost ratio
E) SROI
ÅR 0
5.133.333
8.799.895
3.666.561
1,7
75%
ÅR 1
5.133.333
17.261.332
12.127.998
3,4
87%
ÅR 2
5.133.333
25.213.079
20.079.746
4,9
74%
ÅR 3
5.133.333
32.690.685
27.557.352
6,4
63%
ÅR 4
5.133.333
39.726.951
34.593.618
7,7
55%
ÅR 5
5.133.333
46.352.156
41.218.823
9,0
48%
I tabellen ovenfor er nøgletal fra social cost-benefit
og SROI prognosen gengivet. I analysen er der
indregnet værdien af bedre trivsel og selvværd,
reduceret ensomhed og isolation, værdien af at have
et socialt netværk, færre overførsler (kontanthjælp),
øget beskæftigelse (selvforsørgelse) og reduceret
behov for psykiatrisk indlæggelse eller besøg på
psykiatrisk skadestue samt reduceret misbrug.
I den forbindelse er der indregnet ændringer i
nettobidrag fra kontanthjælp til job samt reducerede
omkostninger til psykiatri. Tabellen ovenfor viser
effekten fra år 0 til år 5.
Af tabellen ses, at cost benefit ratio (D) pr. 1 kr.
investeret i Projekt UNIK er afkastet 9 kr. i år 5.
Det annualiserede SROI afkast (E) er på 48% i år
5, svarende til en nettonutidsværdi på 41,2 mio.
kr. i år 5. Dette er udtryk for at investeringen i de
tidligere anbragte unge gennem Projekt UNIK-ind-
satsen, baseret på de i rapporten angivne data og
antagelser, er en fornuftig investering set fra et
økonomisk, socialt og samfundsmæssigt perspektiv.
SIDE 5 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0006.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
ØKONOMISKE GEVINSTER FOR STAT, REGION OG KOMMUNE
Den samlede bruttogevinst af Projekt UNIK estimeres til at være på 46,4 mio.
kr. i år 2020. Ser man isoleret på gevinster fra ændringer i nettobidrag til
kommune, region og stat, svarende til 14,5 mio.kr., får man et billede af de
kapitaliserbare økonomiske gevinster for det offentlige. De øvrige 31,9 mio. kr.
er ikke-kapitaliserbar værdi.
SAMLET SOCIAL OG ØKONOMISK VÆRDI SAMT FORDELING AF ØKONOMISK VÆRDI PÅ OFFENTLIGE AKTØRER
FIGUR 2:
Fordeling af akkumuleret samfundsmæssig værdi
FIGUR 3:
Estimeret fordeling af økonomisk værdi på stat, region og kommune
(forecast over 5 år), kr.
Stat
Kommune
Region
100%
31.865.788
50%
6.065.470
1.684.180
14.486.368
0%
Social gevinst for individer (fx. købekraft og trivsel)
Økonomisk gevinst i offentlige budgetter
6.736.719
Det ses her, at de økonomiske gevinster i offentlige budgetter (14,5 mio. kr.) udgør ca. 31 pct. af den samlede værdi (46,4 mio.kr.), hvoraf kommunerne får 46 pct.
(6,7 mio. kr.), staten 12 pct. (1,7 mio. kr.) og regionerne 42 pct. (6,1 mio. kr.).
SIDE 6 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0007.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
TABEL 2:
Følsomhedsanalyse af økonomiske gevinster for stat og kommune
1
Økonomisk værdi ved
at inkludere unge på
arbejdsmarkedet
Gevinst pr.
udsat ung,
pr. år
Gevinst
Projekt
UNIK hold
1, pr. år
Gevinst Projekt
UNIK hold 1, samlet
år 5, 2020
2
FORSKEL
KILDE
ROCKWOOL Fonden
Den økonomiske gevinst ved
at inkludere de udsatte unge,
København 2016
45.000
2.205.000
11.025.000
Estimat beregnet på enheds-
priser fra ROCKWOOL Fondens
baseret på data fra Dream-model
om udsatte unge.
ROCKWOOL
Fonden, Den øko-
nomiske gevinst
ved at inkludere
de udsatte unge,
København 2016
Socialmini-
steriets Social
Økonomiske
Model version
1.1., beregning
af Projekt UNIK,
2017
Analyse baseret
på omkostnin-
ger/værdier fra
Beskæftigelses-
ministeriet,
Socialministeriet
(SØM-modellen)
og SKAT.
SØM-beregning
Estimat genereret ud
fra Socialministeriets SØM-
model version 1.1., beregning
af Projekt UNIK, 2017
63.708
3.121.702
15.608.511
Estimat beregnet på SØM
databasens enhedspriser ved en
række sociale, sundhedsmæssige,
uddannelses- og beskæftigelses-
rettede indsatser, psykiatriske
indsatser og indlæggelser og
misbrug samt kriminalitet.
Estimat beregnet på enhedspriser
(omkostninger/ indtægter) vedr.
kontanthjælp, SU, beskæftigelse,
psykiatriske indlæggelser baseret på
omkostninger/ værdier fra Beskæfti-
gelsesministeriet, Socialministeriet
(SØM-modellen) og forskningslit-
teratur på området
Økonomer Uden Grænser
Social cost benefit analyse
med fokus på at beregne
gevinst af øget uddannelse
og beskæftigelse, som følge
af bedre personlig trivsel og
selvværd,med mindre træk på
psykiatrisk behandling til følge.
59.128
2.897.274
14.486.368
I tabellen ovenfor ses resultatet af en følsomheds-
analyse af de økonomiske gevinster som det forven-
tes Projekt UNIK leder til. I tabellen sammenholdes
det resultat, som Økonomer Uden Grænser i denne
analyse er nået frem til med resultater fra andre
analyser, det vil konkret sige de økonomiske gevin-
ster tidligere undersøgelser påviser, der er ved
inklusion af udsatte unge på arbejdsmarkedet.
Det ses at udsvinget er på ca. 18.700 kr. pr. ung pr.
år baseret på ROCKWOOL Fondens gevinst pr. ung
på 45.000 kr. pr. år, SØM-beregning på 63.708 kr.
pr. ung og Økonomer Uden Grænsers prognose
viser 59.128 kr. pr. år.
Forskellene tilskrives, dels at sammenligningerne
bygger på enhedspriser, eksempelvis Dream-data,
som bygger på gennemsnit af en stor gruppe af
unge, dels at omkostningstrækket, dvs. profilerne på
de unge i de enkelte analyser, ikke er fuldkommen
identiske, hvorfor enhedspriserne også vil variere.
1
Eksempelvis skønnes SØM-enhedspriser at dække
en lidt tungere unge-profil end de unge i Projekt
UNIK, mens ROCKWOOL Fonden skønnes at operere
med en lidt lettere gruppe, som eksempelvis ikke
har samme træk eksempelvis på behov for psykiatri.
Følsomhedsanalysen giver et bedre grundlag at
vurdere de forventede økonomiske gevinster på.
Det estimeres på den baggrund konservativt, at
den samlede økonomiske gevinst i 2020, for stat,
region og kommune, udgør mellem 11 og 15
mio. kr. Beregnet som cost-benefit ratio, svarer det
til et afkast på mellem 2,1-2,9 kr. i år 2020
pr. 1 kr. investeret.
I forhold til følsomhedsanalyse ville vi gerne
have styrket denne rapport ift. effekterne af den
psykosociale udvikling, herunder udviklingen i
trivsel, selvtillid, ensomhed mv. Da der er tale om
en før/eftermåling, er det kritiske spørgsmål, som
vi har stillet os selv, hvor meget udvikling, der ville
have været hos de unge uden indsatsen, og om
der findes præcise tal for hvor mange udsatte unge
med en profil, som ligner dem fra indsatsgruppen,
der udvikler bedre trivsel, højner selvtillid og
reducerer ensomhed mv. uden indsats. Der findes
desværre ikke gode tal for dette i den ganske store
mængde af litteratur, som vi har gennemgået. Vi
har derfor gennemført de beskrevne følsomheds-
analyser og videre støttet os til særligt studier fra
Socialforskningsinstituttet, ”Tidligere anbragte som
unge voksne”, registerbaseret undersøgelse af unge
tidl. anbragte født i 1980-1982 (2012), Anbragtes
unges overgang til voksenlivet (2016) og Rockwool
Fonden, Den økonomiske gevinst ved at inkludere
udsatte unge (2016).
3
Her tegnes et billede af, at
de unge udsatte har en kraftig overrisiko på en
lang række områder, f.eks. misbrug, kriminalitet,
hjemløshed og et liv udenfor arbejds- og uddannel-
sesmarked, og at status desværre ofte er uændret,
når der ikke er støtte
2
3
Baseret på ROCKWOOL Fonden, Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge, København 2016, Socialministeriets Social Økonomiske Model version 1.1., beregning af Projekt Unik, 2017 og Social cost benefit
analyse baseret på Estimat beregnet Social Value UK SROI model og omkostninger/værdier fra Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet (SØM-modellen) og Skatteministeriet. Note: Ovenstående tabel viser den økonomiske gevinst som
interventionen skaber i offentlige budgetter, ikke gevinster for individer.
VIVE har for SØM beregnet at før-og-eftermålinger generelt overvurderer effekter med 34 pct., hvorfor fremskrivelsen af beskæftigelses-effekterne er nedjusteret med 34 pct. forecast år 5. Herefter er der i social cost benefit beregningerne
regnet videre med nedjusterede tal for beskæftigelse. Konkret er effekt på beskæftigelse i år 3, 4 og 5 fremskrevet lineært, hvorefter effekten i år 5 er nedskrevet med 34 pct. (fra 47 til 31 personer i beskæftigelse).
Læs mere herom i afsnittet om risikoprofil og metode
SIDE 7 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0008.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
UNDERSØGELSENS FORMÅL
Indeværende rapport indeholder resultaterne af en
analyse af det Satspuljefinansierede Projekt UNIK,
som hører under Foreningen Børn og Unges Trivsel.
Interventionen Projekt UNIK er målrettet tidligere
og nuværende anbragte unge mellem 18 og 30 år,
der vurderes at have behov for støtte i overgangen
til voksenlivet, for derved at øge målgruppens
inklusion, både i det sociale liv, samfundslivet og
arbejdslivet.
Formålet med analysen er, at udarbejde et 5-årigt
estimat for gevinsterne ved, at de 49 unge tidligere
anbragte, der startede på Projekt UNIK hold 1,
uddannes og inkluderes på arbejdsmarked.
Datasættet, som ligger til grund for analysen, er
en basismåling primo 2015/2016 af de unges
psykosociale status, herunder udvikling vedrørende
selvværd, trivsel, ensomhed og socialt netværk
samt evne til at styre egen bolig, husholdning og
økonomi. Dertil gøres status på udviklingen ift.
andelen af unge, som er ledige og på kontanthjælp,
i uddannelse, i beskæftigelse samt i psykiatrisk
behandling og misbrug.
Analysen har tre fokusområder:
•
Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de
unges psykosociale udvikling, herunder f.eks.
ensomhed, trivsel, sociale netværk og misbrug?
•
Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de unges
udvikling ift. uddannelse, arbejdsmarked og
kontanthjælp?
•
Hvad er den økonomiske gevinst i de offentlige
budgetter? Og hvilken værdi har de personlige
og sociale forandringer for de tidligere anbragte
unge?
Dels analyseres værdien af de sociale effekter,
forstået som de gevinster det har for de unge
tidligere anbragte, når de opnår bedre personlig
trivsel og selvværd. F,eks at det giver dem mod på
at komme i uddannelse og beskæftigelse samt
styrket egen købekraft. Dels analyseres de budget-
økonomiske gevinster det har i offentlige budgetter
(kommune, region og stat) i form af bl.a. færre
udbetalinger af kontanthjælp, færre psykiatriske
indlæggelser, mindre misbrug og
flere skatteindtægter.
Et andet perspektiv med undersøgelsen er at
belyse, i hvilken udstrækning Projekt UNIKs inter-
ventioner skaber grundlag for varige livsforandrin-
ger i de udsatte unges livsbaner. Herunder hvorvidt
de unge kommer i uddannelse og får fodfæste på
arbejdsmarkedet, når de sammenlignes med unge
med samme baggrund baseret på bl.a. Rockwool
Fondens registeranalyser.
Rapporten er iværksat af Foreningen Børn og Unges
Trivsel og er udarbejdet af non-profit organisationen
Økonomer Uden Grænser.
”VI ER IKKE ET STYKKE PAPIR ELLER NUMMER,
SOM JEG HAR FØLT I ANDRE TILBUD, MEN RIGTIGE
MENNESKER MED FØLELSER”
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
SIDE 8 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0009.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
BAGGRUND
Der er evidens for at langtidsvirkningerne af at
have været anbragt uden for hjemmet, og det liv
der ligger forud for anbringelsen, ofte har negativ
indvirkning i voksenlivet, herunder på psykisk
helbred og sundhed, uddannelses- og arbejds-
markeds-deltagelse, kriminalitet og misbrug.
Baseret på en række undersøgelser er de risici,
som de tidligere anbragte som unge og voksne
står overfor, skitseret nedenfor.
4
Samlet set indikerer nedenstående data, at tidligere
anbragte unge besidder en række risikofaktorer.
Forskningen dokumenterer at de unge, der lever
på kanten af samfundet ofte ikke får en uddan-
nelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, og i
de alvorligste tilfælde kommer ud i kriminalitet,
stofmisbrug eller hjemløshed. Et liv på kanten
af samfundet giver først og fremmest et mindre
tilfredsstillende liv for den enkelte, men det er
også forbundet med store omkostninger for
velfærdsstaten.
Centrale antagelser i nærværende analyse omhand-
ler forskellene mellem de unges livsbaner i status
quo scenariet
5
, hvor de ikke modtager en indsats og
interventionsscenariet, hvor de modtager indsatsen
fra Projekt UNIK. Baseret på nedenstående
risikoprofil for de tidligere anbragte unge, baseret
på gennemgang af relevant forskningslitteratur,
herunder Socialforskningsinstituttet ”Tidligere
anbragte som unge voksne”, registerbaseret af
unge tidligere anbragte født i 1980-1982 (2012),
Anbragte unges overgang til voksenlivet (SFI, 2016)
og ROCKWOOL Fonden, Den økonomiske gevinst
ved at inkludere udsatte unge, (2016), er der i litte-
raturen ikke belæg for at antage andet end, at de
unges beskæftigelses- og uddannelsesstatus ville
have været tilnærmelsesvis den samme indenfor
den 5-årige fremskrivningsperiode.
ROCKWOOL Fondens analyser på DREAM modellens
data viser, at de unge ikke blot er uden for arbejds-
markedet som unge, men at det for rigtigt mange
forbliver en permanent tilstand.
6
Baseret på disse
data er det derfor ikke urealistisk, at antage, at en
stor del af de unge som deltager i projektet vil have
meget svært ved at nærmere sig arbejdsmarkedet
og afslutte en uddannelse og komme videre i livet
uden hjælp udefra, f.eks. gennem programmer fra
kommune og interventioner, i fravær af familie og
andre nære ressourcestærke relationer, som jævn-
byrdige unge benytter sig af, når livet er svært.
Samtidigt understreger data, at det er centralt at sikre
indsatser, der støtter de tidligere anbragte unge i at
imødegå og afbøde de livsbane-risici de står overfor
og derved hjælpe dem til at foretage livsbaneskift,
både med højere individuel livskvalitet, brud af
social arv og bedre samfundsøkonomi som følge.
FIGUR 4:
Risikoprofil for tidligere anbragte
•
47 pct. af tidligere anbragte er som 24-årig hverken i beskæftigelse eller under
uddannelse mod 10 pct. i gruppen i jævnbyrdige 24-årige.
•
20 pct. af de tidligere anbragte er som 24-årig i kontanthjælpssystemet mod 3 pct.
i gruppen af jævnbyrdige 24-årige.
•
12 pct. højere sandsynlighed for at have fået en betinget eller ubetinget dom
(våbenlov, straffelov og lov om euforiserende stoffer).
•
Undersøgelser viser at ca. 50 pct. af de unge hjemløse tidligere har været anbragt
samt at halvdelen heraf har et stofmisbrug.
•
Anbragte unge har 13 gange så stor sandsynlighed for at have en psykiatrisk diagnose
som 19-årig, sammenlignet med jævnbyrdige unge.
•
28 pct. af anbragte unge har forsøgt selvmord og 44 pct. af de anbragte 15-årige
har selvskadende adfærd.
•
40 pct. af børn, som har været anbragt uden for hjemmet, har ikke bestået folkeskolens
afgangsprøve, når de er 16-17 år (6 pct. blandt andre børn).
•
70 pct. af de unge, som har været anbragt uden for hjemmet, har ikke fuldført en
ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det kun gælder 21 pct. blandt øvrige unge.
•
65 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn, har ikke fuldført
en kompetencegivende uddannelse, mens det kun gælder 23 pct. blandt øvrige 30-årige.
•
Hver sjette af tidligere anbragte er på førtidspension som 30-årig, og mere end
hver femte er på kontanthjælp. Blandt andre 30-årige er kun 2 pct. på førtids-
pension og 5 pct. på kontanthjælp.
4
5
6
Socialforskningsinstituttet (SFI) (2012), "Tidligere anbragte som unge voksne", registerbaseret undersøgelse af unge tidl. anbragte født i 1980-1982, (SFI) Anbragte unges overgang til voksenlivet (2016), Rambøll (2012),
Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge.
Læs mere herom i metodeafsnittet.
ROCKWOOL Fonden, Den økonomiske gevinst ved at inkludere udsatte unge, (2016).
SIDE 9 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0010.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
INTRODUKTION TIL PROJEKT UNIK
Ideen bag Projekt UNIK er, at der tages individuelle
hensyn, og at indsatsen tilpasses til den unikke
unges behov og situation. Udgangspunktet er at
møde de unge, der hvor de er og tilbyde dem støtte
i dagligdagen.
UNIK står for 'Unges Netværk I Kommunen' - i
et sundt og positivt miljø, hvor hvert enkelt ung
mødes som et unikt menneske. Formålet er derved
at mindske risikoen for, at de synker til bunds i et
liv på offentlig forsørgelse, isolerer sig eller ender i
usunde miljøer som f.eks. misbrug eller på gaden.
Unge mennesker, der har været anbragt, kan få
efterværn indtil de fylder 23 år, hvor målet er at
støtte og hjælpe den unge på vej ind i voksenlivet.
Foreningen Børn og Unges Trivsel oplevede, at der
manglede et helhedsorienteret, længerevarende
og specialiseret tilbud. Derfor tog foreningen
initiativ til Projekt UNIK.
Projekt UNIK har fået en treårig bevilling fra Sats-
puljemidlerne, som udløber i 2018. Det er gratis for
de unge at bruge Projekt UNIK. Projekt UNIK hold
1 er finansieret af Satspuljemidler på 5,1 mio. kr.,
svarende til en enhedspris på ca. 105.000 kr. pr.
tidligere anbragt ung i forløbet.
Målgruppe:
Tidligere og nuværende anbragte unge mellem
18 og 30 år, der vurderes at have behov for støtte i
overgangen til voksenlivet.
Formål:
Overordnet er formålet med Projekt UNIK, at gøre
inklusion af målgruppen i samfundslivet lettere.
Formålene på brugerniveau er at skabe et trygt og
sundt netværk for de unge og videreudvikle en
ny type efterværn, der er med til at støtte, udvikle
og håndholde de unge, så de står stærkere i
hverdagen og i højere grad kan tage hånd om de
udfordringer, som voksenlivet udgør. Missionen har
været, at udarbejde en ny efterværnsmodel, der på
sigt kan hjælpe unge i hele landet.
7
PROJEKT UNIKS METODE
Projektet gør brug af en pædagogisk og psykologisk baseret anerkendende
tilgang, som har fokus på at opbygge målgruppens selvtillid og selvværd og
at forbedre de unges trivsel og optimisme. Derudover spiller det tvær-
professionelle samarbejde og brugerinddragelse en afgørende rolle.
Projektet arbejder med kreative terapeutiske metoder, kognitiv terapi og
relations- og netværksarbejde (Åben Dialog).
FIGUR 5:
Principper og metoder
MET ODER
METODER
Anerkendende tilgang med fokus på at
opbygge selvtillid og selvværd. ACT og
SMART-Recovery indgår i UNIK
Tværprofessionelt samarbejde
og brugerinddragelse
Projektet arbejder med kognitiv terapi,
motiverende samtaler, relationer og
netværksdannelse samt kreative
terapeutiske metoder. Café UNIK
danner rammen om fællesskabet,
der skaber tryghed og agerer som
'den vikarierende familie’.
1
Lære at mestre
tanker, følelser og
handlemønstre
For at
ØGE
2
job og
ud dannelse
Styrke sociale
færdigheder og
kompetencer
For at
SIKRE
3
SUNDT NETVÆRK
For at forebygge
ensomhed og styrke
Få større
TRIVSEL
og SE LVVÆRD
UDVIKLING
og sikre
INKLUSION
7
Deloitte, Efterværn erfaringsopsamling, 2017.
SIDE
oder
Met
10 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0011.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
”I UNIK ER ALTING SAMLET. IKKE SOM NORMALT, HVOR
MAN FÅR TILBUDT ÉN TING ÉT STED OG NOGET ANDET
ET ANDET STED. JEG HAR SVÆRT VED AT MØDE NYE
MENNESKER HELE TIDEN, SÅ DERFOR ER UNIK GODT,
FORDI DET ER DE SAMME MENNESKER, LIGE MEGET
HVAD JEG DELTAGER I”
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
Projektet arbejder ud fra tre principper:
1.
At understøtte den unge i at blive mere klar
over sine værdier i livet.
2.
At understøtte den unge i så høj grad som
muligt at lære at acceptere alle sine tanker,
tilstande og følelser.
3.
At understøtte den unge i at lære sine tanke-
og reaktionsmønstre at kende og få indsigt i
redskaber til at håndtere dem.
Aktiviteter:
Projektet kombinerer i sine fagspor
blandt andet psykologisk og terapeutisk rådgivning,
netværksdannelse, frivillighed og brugerinddragelse.
Der er fokus på at lytte til de unges behov og ønsker.
Målgruppen er medbestemmende ift. hvilke
fagspor, som de vil starte på i projektet, og hvor
meget de kan klare og har lyst til at deltage.
Konkrete aktiviteter:
•
Individuelle samtaler med psykologer og
terapeuter med speciale i familie-, adfærds-
terapi og kognitiv terapi.
•
Netværksgrupper med drøftelse af udvalgte
temaer.
•
Ugentlig café, hvor de unge blandt andet bliver
trænet i madlavning, og hvor der er fællesspis-
ning med de unge, de professionelle og de
frivillige i Foreningen Børn og Unges Trivsel.
•
Kreative forløb såsom tilbuddet ”Kunst & Krop”,
der er en kombination af mindfulness og
kreative aktiviteter.
•
Onlineforløb via Facebook (en hemmelig
gruppe) til de særlig udsatte, der har svært ved
at deltage fysisk.
•
Mentoruddannelse, der tilbydes de mest
ressourcestærke unge. Formålet er at give de
unge en positiv erfaring og et certifikat efter
endt uddannelse. Uddannelsen er baseret på
peer-to-peer-princippet, så de unge kan blive
rollemodeller og mentorer for de nye unge i
projektet
SIDE 11 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0012.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
FORANDRINGSTEORI
Udgangspunktet med Projekt UNIK (Unges
Netværk I Kommunerne) er at skabe en tidssvarende
efterværnsmodel, i samarbejde med de tidligere
anbragte unge, som på sigt kan skaleres op til en
landsdækkende model.
Projektet har fokuseret på at afprøve forskellige
psykologiske og pædagogiske interventionsformer,
som har en positiv effekt på udsatteområdet,
for at sikre målopfyldelsen “en efterværnsmodel,
der virker”.
Når de unge starter i Projekt UNIK, lider mange
under ringe selvværd, komplekse helbredspro-
blemer, herunder adskillelige psykiske lidelser,
dobbeltdiagnoser samt selvskadende adfærd, som
konsekvens af, at være vokset op i dysfunktionelle
hjem. De har sjældent adgang til konstruktive
fællesskaber, de er ensomme og isolerede, har
ofte en dårlig skolegang og er samtidig i risiko for
ustabile boligforhold eller hjemløshed, kriminalitet,
misbrug og selvmordtruet adfærd.
For at disse unge skal være i stand til at udvikle
sig, er det helt essentielt at de hjælpes i den mest
hensigtsmæssige rækkefølge
FIGUR 6:
Projekt UNIKs forandringsteori
Inputs = Investering (tid/penge)
Outputs = Skridt på vejen
Outcimes = Resultater
INPUTS
•
Ressourcer til at arbejde med unge
tidl. anbragte i op til 36 mdr.
•
Psykologer, terapeuter og ansatte.
•
Frivillige.
•
Lokaler til aktiviteter.
INPUTS
•
Psykologiske/terapeutiske
1:1 samtaleforløb.
•
Aktiviter der støtter træning
og udvikling af personlige
og sociale kompetencer.
OUTPUTS
•
Udvikling af grundlæggende tillid.
•
Udvikling af motivation.
•
Indsigt i egne behov og
ressourcer.
•
Træning af følelses- og adfærds-
mæssige kompetencer.
OUTPUTS
•
Større job-, uddannelses-
og praktikparathed.
•
Opstart af praktik-,
uddannelsesforløb.
•
Nye kompetencer.
•
Øget tilfredshed,
glæde og selvtillid.
OUTPUTS
•
Træning af sociale kompetencer.
•
Deltagelse i netværksgruppe.
•
Deltagelse i Café og andre sociale
aktiviteter.
•
Forbedring af sociale færdigheder.
•
Mentorkursus.
OUTPUTS
•
Udvikling af personlige kompetencer.
•
Udvikling af følelsesmæssig intelligens.
•
Opbygning af selvaccept og evne til at
rumme egne følelser.
•
Opbygning af evne til at regulere
egen adfærd.
OUTPUTS
•
Opstart i praktik.
•
Starte/fastholdelse af job.
•
Afklaring af uddannelsesvalg/
opstart af uddannelse.
•
Større socialt netværk.
•
Følelse af ny, god og rigtig retning i livet.
•
Større optimisme, glæde og tilfredshed.
•
Styrket selvtillid og selvværd.
OUTCOME
•
Personlige og sociale kompetencer opbygget.
•
Selvværd og tillid opbygget.
•
Reduktion af ensomhed.
•
Øget trivsel.
•
Færre psykiatriske indlæggelser.
•
Reduceret misbrug og medicinforbrug.
•
Gennemført uddannelse.
•
Selvforsørgende liv.
•
Brud med den negative sociale arv.
•
Styrket livskvalitet.
SIDE 12 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0013.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
”JEG FØLER MIG MERE FØLELSESMÆSSIG STABIL, OG HAR
FLERE GODE DAGE END FØR UNIK. JEG ER MERE GLAD
OG AFBALANCERET OG HAR FÅET OVERSKUD, GÅ-PÅ-MOD.
JEG ER ENDDA STARTET I PRAKTIK”
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
Når de unge starter i Projekt UNIK,j er der derfor
fokus på at få opbygget de unges tillid, tryghed
og motivation, for at skabe en personlig relation,
hvilket er altafgørende for, i hvor høj grad de
deltager aktivt i projektet. Dernæst skal de unges
selvtillid og selvværd opbygges gennem aktiviteter
og samtaleforløb.
Dette leder videre til at træne de unges sociale
færdigheder.
Parallelt arbejdes der med at minimere eksklusion
fra fællesskabet, ved at etablere et trygt og sundt
netværk, “den vikarierende familie”, for at sikre
mønsterbrydning og øge de unges muligheder
for et velfungerende og selvforsørgende liv.
Dette gøres ved at opbygge deres evne til at indgå
i sociale sammenhænge, hvilket både indebærer
en styrkelse af egen adfærd, samt deres rummelig-
hedskapacitet. F.eks. at kunne rumme sig selv og
andre, og at være tolerant, både over for sig selv
og andre. Det er vigtigt, at de personlige og sociale
kompetencer er opbygget og styrket, da de ses
som en forudsætning for, at kunne udvikle faglige
kompetencer. Et kompetenceløft af de unges faglig-
hed medvirker til, at de unge bliver klar til praktik,
job og uddannelse. Dette giver de unge mulighed
for at mestre eget liv, opnå fast job og selvforsørgelse,
samt at bryde med den negative sociale arv, så
deres børn ikke risikerer at blive anbragt.
Opsummerende kan Projekt UNIKs forandringsteori
opdeles på fire planer:
1.
Stabil boligsituation, personlig balance og
trivsel er en forudsætning for,
2.
Tilvejebringelse af social trivsel, og f.eks. at
turde og at have lyst til, at være sammen med
andre og deltage i sociale fællesskaber, som er
en forudsætning for,
3.
Tilvejebringelse af faglige kompetencer, f.eks.
at genoptage skolegang, komme i praktik og
at blive uddannelses- og arbejdsmarkedsparat,
som er en forudsætning for,
4.
At komme i uddannelse, at fuldføre en
uddannelse, at komme i arbejde og fastholde
et arbejde.
Ambitionen med Projekt UNIK har været at
afprøve en målrettet og systematisk intervention,
og at skabe et bud på en ny efterværnsmodel,
hvor psykologiske tilgange kombineres med et
tværfagligt tilbud. Dertil er Projekt UNIK bygget
op omkring, at der sideløbende indsamles data
om effekter og skabes ny viden. På den måde kan
Projekt UNIK måle effekten af indsatsen, baseret på
udviklingen hos de udsatte unge, hvorefter indsat-
sen kan justeres og målrettes yderligere.
Herunder med henblik på at øge den personlige
og faglige udvikling, samt netværksdannelse.
SIDE 13 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0014.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
ORGANISATIONSDIAGRAM PROJEKT UNIK
Projekt UNIK er en del af Foreningen Børn og Unges Trivsel.
Foreningen Børn og Unges Trivsel har siden 2011
arbejdet på udsatte- og anbringelsesområdet med
et forebyggende og uddannelsesrettet sigte.
Psykologer, terapeuter, fagprofessionelle og
kernefrivillige udfører projektindsatserne på et
forsknings-, praksis- og brugerinddraget grundlag,
for at sikre succesfulde forløb for de udsatte unge.
Foreningen samarbejder tværprofessionelt og tvær-
sektorielt med kommuner, institutioner og større
relevante organisationer. Foreningen er desuden
en af initiativtagerne bag Alliancen for Anbragte
Børn og Unge, og er en del af de 17 organisationer,
der har været med til at udforme en Ungestrategi
på det sociale område.
FIGUR 7:
Organisationsdiagram for Børn og Unges Trivsel
BESTYRELSE
Børn og Unges Trivsel
ADVISORY
BOARD
VEDTÆGTSDREVET
FORENING
Børn og Unges Trivsel
CENTER FOR
SOCIAL UDVIKLING
Registreret Social økonomisk virksomhed
FAGKONSULENTER
PSYKOLOGER
SOCIALRÅDGIVER
FORSKNING OG EVALUERING
SHARED SERVICE
Drift, økonomi, regnskab og IT
PROJEKT UNIKUM
INDSATS UNIK
UNIK GO
RÅDGIVNING
ONLINE PSYKOLOG-
RÅDGIVNING/TERAPI
ÅBEN ANONYM PSYKOLOG
RÅDGIVNING/TERAPI
SIDE 14 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0015.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
METODE
Undersøgelser af social værdiskabelse er et
komplekst felt under hastig udvikling. Derfor er der
i undersøgelsen lagt vægt på at redegøre for, hvilke
metoder og antagelser, der anvendes samt introdu-
ceres til sammenhænge og beregningsprincipper.
Udviklingen af metoder, principper og nøgletal for
undersøgelser af social værdiskabelse i Danmark er
i rivende udvikling. Dog vurderes det at udviklin-
gen på området, særligt i Storbritannien og USA
er væsentligt længere fremme, herunder særligt
vedrørende social cost benefit og SROI-metoder,
principper, modeller og nøgletal. Af denne årsag
bygger nærværende undersøgelse på SROI-model,
som er udviklet i Storbritannien, konsolideret og
velafprøvet.
DATA
Den undersøgte Projekt UNIK-intervention omfatter
49 tidligere anbragte unge, som deltog i Projekt
UNIK hold 1. Analysen består i udarbejdelse af
et estimat over økonomiske gevinster, ved at 49
unge inkluderes på uddannelse og arbejdsmarked,
samt sociale gevinster ved bedre trivsel og mindre
ensomhed mv.
Analysen er baseret på Foreningen Børn og Unges
Trivsel indsamling af data. Analysen bygger på to
forskellige datasæt:
1.
Datasæt vedrørende de unges status i forhold
til ledighed, førtidspension, uddannelse og
beskæftigelse i perioden 2015-2020.
2.
Datasæt vedrørende de unges status i forhold til
trivsel, selvværd, ensomhed og sociale netværk i
perioden 2016-2018.
Datasættene, som ligger til grund for analysen,
er dels en måling fra hhv. starten af 2016 til
slutningen af 2018. Denne omhandler de unges
psykosociale status, herunder trivsel, selvværd,
ensomhed og sociale netværk. Ydermere er der tale
om en dataindsamling af status vedrørende ledig-
hed, førtidspension, uddannelse- og beskæftigel-
ses-status, indkomst, brug af psykiatriske tilbud og
misbrug fra årsskiftet 2015/2016 til medio 2020.
Foreningen Børn og Unges Trivsel har løbende
indsamlet data fra de unge. Herefter er data
blevet aggregeret og udleveret til brug for
statistisk analyse. Datasættet har naturligvis nogle
begrænsninger. Der er ikke i alle år modtaget svar
for alle de oprindelige 49 unge, som har deltaget
i interventionen. Datasættene er derfor behæftet
med en usikkerhed, der gør, at validiteten ikke er så
høj som det kunne ønskes. Datasættet kan benyttes
til, at tegne et indikativt billede af resultaterne
for de unge, som har deltaget i indsatsen. På de
områder, hvor der ikke er indkommet svar fra alle
unge, er der kompenseret ved, er de indkomne
resultater fra de øvrige unge er ekstrapoleret op,
og gennemsnittet herfra lagt til grund for de unge,
som der ikke er modtaget data fra. Undersøgelsens
udsagnskraft har således nogle begrænsninger og
er behæftet med en vis usikkerhed. Der er dog data-
mæssigt grundlag for generalisering på baggrund
af undersøgelsen. Analysen giver, baseret på de
foreliggende datagrundlag jf. ovenstående, et
billede af hvilken effekt UNIK-indsatsen har haft
for de unge, samt et kvalificeret estimat på den
samfundsøkonomiske effekt
Analysen har tre fokusområder:
•
Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de
unges psykosociale udvikling, herunder f.eks.
ensomhed, trivsel, sociale netværk og misbrug?
•
Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de unges
udvikling ift. uddannelse, arbejdsmarked og
kontanthjælp?
•
Hvad er den økonomiske gevinst i de offentlige
budgetter? Og hvilken værdi har de personlige
og sociale forandringerne for de tidligere
anbragte unge?
Dels værdisættes de sociale effekter, forstået som
de gevinster det har for de tidligere anbragte unge,
når de opnår bedre personlig trivsel og selvværd,
og det giver dem mod på at komme i uddannelse
og beskæftigelse. Dette gøres ud fra data fra Social
Value Bank UK. Værdierne herfra er fra en engelsk
kontekst, og kan ikke direkte overføres til en dansk
kontekst. Således tjener den sociale værdisætning
udelukkende som et bud på den sociale værdi-
skabelse set fra en engelsk kontekst. Idet der ikke
findes tilsvarende data fra en dansk kontekst, er de
engelske værdier for de sociale værdier anvendt,
med de åbenlyse begrænsninger det har for
analysens udsagnskraft. Derudover analyseres de
budgetøkonomiske gevinster, det har i offentlige
budgetter (kommune, region og stat) i form af
bl.a. færre udbetalinger af kontanthjælp, færre
psykiatriske indlæggelser og mindre misbrug og
flere skatteindtægter.
Til slut er perspektivet med undersøgelsen at
belyse, i hvilken udstrækning Projekt UNIKs
interventioner, alt andet lig, bidrager til varige
livsforandringer i de udsatte unges livsbaner.
Herunder hvorvidt aktiviteterne har bidraget til, at
de unge kom i uddannelse eller arbejde. Mhp. at
perspektivere analysen, er de udarbejdede følsom-
hedsanalyser gengivet.
SIDE 15 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0016.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
SROI-MODEL FRA CABINET OFFICE / SOCIAL VALUE
Metoden bygger på internationalt anerkendte prin-
cipper indenfor social værdisætning, SROI og social
cost benefit. I Storbritannien nedsatte regeringen,
det britiske Cabinet Office
8
, i 2009 en kommission,
som udgav manualen ”A guide to Social Return On
Investment”.
9
Guiden blev opdateret i 2012 af Social
Value UK (the SROI Network), og en underliggende
model, herunder et ”impact map”, blev udviklet i
samråd med praktikere, akademikere og forskere
med interesse i social værdi og effektmåling.
Manual og model dækker overordnet tre områder:
1) forandringsteori, 2) effektmåling og 3) værdi-
sætning af social værdi. Det er denne manual
Økonomer Uden Grænser benytter. Fordelen ved at
arbejde ud fra denne manual er, at alle trin og anta-
gelser er transparente. Dertil er modellen en klar og
operationel ramme for alle, der er interesseret i at
måle, evaluere, styre og designe social værdi eller
sociale konsekvenser i praksis.
Tilgangen, som i sine bestanddele og substans
bygger på cost-benefit og social cost-benefit
principper, er ikke ny, og anvendes på flere
ledende universiteter, såsom Berkeley, Stanford,
Washington State University. Se f.eks. WSIPP
10
, hvis
principper Socialministeriets socialøkonomiske
model (SØM) i høj grad bygger på.
De i rapporten præsenterede resultater er således
baseret på en række modelberegninger fra SROI-mo-
dellen, herunder beregning af forskel i f.eks. nettobi-
drag før og efter intervention, ligeså med kontant-
hjælp, uddannelse, beskæftigelse og misbrug mv.,
baseret på en række antagelser.
11
Resultaterne fra
modelberegningerne afspejler dermed ikke den
fuldkomne og objektive virkelighed, men er baseret
på kvantificering af effekterne fra interventionen
ganget med enhedspriser
12
fra relevante kilder.
Samlet set er der tale om kvalificeret modellering
af en række relevante variable, interessenter og
værdier, baseret på tilgængelige data, herunder fra
relevante nationale og internationale undersøgel-
ser.
13
En række variable, som har en social værdi,
både for subjektet og samfundet, er ikke værdisat,
f.eks. fordi værdien af at få bedre selvrapporteret
helbred, selvkontrol og selvværd, tryghed og ro,
forhold og sociale netværk samt reduceret stress
ikke umiddelbart har kunnet værdisættes. Således er
værdisætningen ikke udtømmende.
Visse metodiske og teoretiske overvejelser omkring
analyseniveauer er foretaget. Der findes minimum
fem forskellige analyseniveauer, når det kommer til
statistisk metode, se tabel nedenfor. Denne analyse
bygger på simple sammenligninger af individer
før og efter indsatsen og opererer således på analy-
seniveau 1, jf. nedenstående. Det er således det
mindst avancerede analyseniveau, hvilket fordrer
forsigtighed i tolkningen af effektmålingen.
En anden mulighed havde været at undersøge de
unge, som har gennemgået UNIK-indsatsen ved
hjælp af lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrol-
lerede forsøg (RCT)), hvorved man kan sammen-
ligne (mindst) to grupper for at finde effekten af
en indsats. Ud fra et tilfældighedsprincip fordeles
deltagerne i grupperne (f.eks. vha. et computerpro-
gram (lodtrækning)). Den tilfældige fordeling er
vigtig for at sikre, at der ikke er systematiske forskelle
mellem grupperne – f.eks. at alle de mest motive-
rede stofmisbrugere ender i den samme gruppe.
Den tilfældige fordeling gør det muligt at skabe to
grupper, som gennemsnitligt er (statistisk) ens.
Efter fordelingen modtager den ene gruppe den
indsats, man ønsker at måle effekten af – f.eks.
en ny type afvænning for misbrugere – og denne
gruppe kaldes ”interventionsgruppen” eller
”indsatsgruppen”. Den anden gruppe modtager
enten ingen indsats eller en anden type indsats
(ofte den behandling der normalt tilbydes). Denne
gruppe kaldes ”kontrolgruppen”. Ved at undersøge
forskelle mellem indsats- og kontrolgruppen, får
man viden om effekten af indsatsen.
14
Det har dog af økonomiske, tidsmæssige og tekni-
ske årsager ikke været muligt for Børn og Unges
Trivsel at lave en RCT. Økonomer uden grænser har
anbefaler fremadrettet, at der etableres en statistisk
benchmark-gruppe (matching) for Projekt UNIK, for
derigennem at afstedkomme et højere undersø-
gelsesniveau (niveau 2 og 3). Derudover anbefales
det, at måle brugerne af Projekt UNIK på en række
anerkendte parametre, eksempelvis SDQ eller WHO
trivselsindeks og UCLA ensomhedsmålinger mv. før
indsatsen og efter indsatsen.
TABEL 3:
Analyseniveauer og statistiske metoder
NIVEAU
1
2
3
4
5
DESIGN
Randomiserede kontrollerede forsøg
Kvasi-eksperimenter
Sammenligningsteknikker:
Regressionsanalyse
Simple benchmarks
Før og efter analyse
STATISTISK METODE
Evalueringer tilvejebringes på et komplet randomiseret grundlag både ift. behandlings- og kontrolgrupper.
Evalueringer, der benytter et naturligt forekommende event (Tilvejebringer næsten et randomiseret projekt).
Ikke-eksperimentelle evalueringer, hvor behandlings- og benchmark-grupper har samme
underliggende karakteristika (matching-grupper fra registre).
Studier med en behandlet benchmark-gruppe. Der kontrolleres dog ikke for forskelle mellem grupperne.
Studier hvor der ikke benyttes sammenligningsgrupper. Udfald måles før og efter behandling.
8
9
Svarende til det danske Statsministeriums departement.
A guide to Social Return on Investment, Social Value, 2012.
Washington State University, Center for Public Policy: http://www.wsipp.wa.gov/BenefitCost
Antagelser for beregningerne er beskrevet i bilag 1 vedr. antagelser, kilder og vurderinger.
F.eks. Socialminsteriets social økonomiske model, Skat og Social Finance UK mv.
Socialforskningsinstituttet (SFI) (2012), "Tidligere anbragte som unge voksne", registerbaseret undersøgelse af unge tidl. anbragte fødti 1980-1982, (SFI) Anbragte unges overgang til voksenlivet (2016), Rambøll (2012),
Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge.
SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd.
10
11
12
13
14
SIDE 16 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0017.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
Sammenligningen af status før og efter indsat-
sen tilvejebringer dog et estimat for effekten af
indsatsen, der, i mangel af bedre, muliggør delvis
kvantificering af Projekt UNIKs værdiskabelse.
Analysen bygger på selvangivne vurderinger af
effekten af Projekt UNIKs indsats. Dermed bygger
analysen på ændringen ifm. indsatsen frem for
sammenligningen af før og efter indsatsen, dvs. en
status quo livsbane og en interventions-livsbane.
I den forbindelse undersøges bl.a. ensomhed,
tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse og
psykiatrisk behandling. Værdiskabelsen kvantifice-
res herefter og indarbejdes i SROI-modellen.
Hvad angår den budgetøkonomiske gevinst af
Projekt UNIK, er der lavet følsomhedsanalyser for
at sikre kvaliteten af de udarbejdede estimater. De
økonomiske gevinster som nærværende analyser
estimerer, at der skabes af interventionen, er blevet
beregnet og sammenlignet med enhedspriser fra
tilsvarende analyser, herunder Socialministeriets
SØM og ROCKWOOL Fondens analyse af potentialet
ved at inkludere udsatte unge på arbejdsmarkedet.
Resultaterne af denne sammenligningsanalyse kan
du læse om her.
15
"HVIS IKKE JEG HAVDE UNIK, VILLE JEG IKKE KUNNE
FUNGERE I HVERDAGEN. JEG HAR ALDRIG FÅET SÅDAN
EN STØTTE OG HJÆLP, SOM JEG FÅR HER I PROJEKT
UNIK. DET BETYDER ALT, AT JEG KAN MÆRKE, AT DE
OPRIGTIGT GERNE VIL HJÆLPE MIG VIDERE I MIT LIV,
SÅ JEG KAN GENNEMFØRE MIN UDDANNELSE"
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
FØLSOMHEDSANALYSE
Det lave analyseniveau og de datamæssige kompli-
kationer begrænser undersøgelsens udsagnskraft.
For at kompensere for, at der i undersøgelsen ikke
benyttes en kontrolgruppe, er der i SROI-modellen
indbygget en følsomhedsanalyse, som er baseret på
en række antagelser vedr. deadweight, attribution,
displacement og drop off, som fratrækkes bruttoef-
fekten og derved påvirker beregningerne nedadgå-
ende. Disse antagelser påvirker interventions-scena-
riet, og simulerer et alternativt livsforløb (udvikling)
for status quo-gruppen ift. indsatsgruppen.
1. Deadweight
er en værdi, som fokuserer på,
hvad der ville være sket (i %) uden påvirkning
fra interventionen. Altså hvordan ville status quo
gruppens liv udvikle sig under påvirkning af andre
faktorer i miljøet. F.eks. antages det i undersøgel-
sen, at 10% af de unge, som ikke længere har et
misbrug, ville være kommet ud af deres misbrug
uden interventionen samt at f.eks. 20% af de unge,
som er kommet i job i 2020, ville være kommet
15
i job uden UNIK. Værdien anvendes derved til, at
fortage en konservativ vurdering af effekten af
Projekt UNIK-indsatsen, f.eks. vedrørende beskæfti-
gelse. Dette gøres for at undgå en overvurdering af
resultaterne.
2. Attribution
er en værdi, der fokuserer på, hvem
som, udover Projekt UNIK, (i %) har bidraget til
forandringen. Altså i hvilken grad et andet program
eller andre tiltag, fra f.eks. kommunen, kan have
påvirket resultaterne for indsatsgruppen.
3. Displacement
er en værdi som fokuserer på,
hvilken evt. anden/andre aktiviteter interventionen
(i %) har afløst. Det vil sige, hvorvidt Projekt UNIK
vurderes at have afløst et andet program, hvis resul-
tater undersøgelsen er påvirket af. Eksempelvis er
der indregnet 20% reduktion som følge af displace-
ment vedrørende købekraft og 10% reduktion vedr.
misbrug, da vi ved, at kommunerne har indsatser
på disse områder.
4. Drop Off
fokuserer på, hvordan effekten af
forandringen i % aftager over tid. Altså hvordan
f.eks. effekten af job og uddannelsesrettet coaching
gradvist aftager, og eksempelvis erstattes af den
unges egenudviklede nye syn på tilværelsen, samt
vilje til f.eks. at arbejde og uddanne sig for at leve
uden kriminalitet. Da tidshorisonten i beregnin-
gerne er 5 år, er der i målingen af resultaterne
indregnet et begrænset 5% drop-off vedrørende
træk på psykiatri (indlæggelser og ambulante
besøg) samt 5% på købekraft og beskæftigelse.
Samlet set vurderes disse antagelser og tilføjelser
til effektmålingen at kompensere for, at der i
undersøgelsen ikke sammenlignes med en bench-
mark-gruppe.
SØM og ROCKWOOL Fonden følsomhedsanalyse side 30.
SIDE 17 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0018.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
INTERESSENTER
Der er identificeret en række interessentgrupper. I tabellen nedenfor er det angivet, hvorvidt de enkelte interessenter er en del af undersøgelsen,
hvordan de eventuelt er involveret samt hvilke data der anvendes.
TABEL 4:
Overblik over interessenter
INTERESSENTER
De unge
De unges nærmeste
Staten
Region (psykiatri)
Kommune
Jobcenter
Boligsocial koordinator
Uddannelsesinstitutioner
Arbejdsgivere
Projekt UNIK
Frivillige
INVOLVERING
Ja
Nej (fravalgt af ressourcemæssige årsager)
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej (fravalgt af ressourcemæssige årsager)
Ja
Nej (langt de fleste unge var på kontanthjælp, hvorfor det ikke var
relevant at inddrage arbejdsgivere udover kommunen)
Ja
Nej
DATA (SE BILAG VEDR. ANTAGELSER)
Data fra Børn og Unges Trivsel
Beregning af nettobidrag
Beregning af færre indlæggelser og ambulante besøg
Beregning af nettobidrag
Jf. ovenfor
Data fra Børn og Unges Trivsel
Datasæt og interviews
SIDE 18 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0019.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
RESULTATER – DE UNGES GAVN AF PROJEKT UNIK
I dette afsnit gennemgås resultaterne af analysen af Projekt UNIKs intervention.
PROFIL AF INTERVENTIONSGRUPPE
Nedenstående oversigt tjener til at give en overordnet profil af interventionsgruppen.
Oversigten er opstillet på baggrund af et anonymiseret datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
TABEL 5:
Profil af interventionsgruppe
16
PROFIL AF INTERVENTIONSGRUPPE
Misbrug
En eller flere psykiatriske diagnoser
Beskæftigelse/lønmodtager
Kontanthjælp
Førtidspension
Uddannelse / SU
STATUS FØR UNIK-INDSATSEN (ÅRSSKIFTE 2015/2016)
10%
53%
8%
63%
2%
27%
estimat for de unges udvikling og derved belyse effekten af indsatsen, samt
som grundlag for følsomhedsanalysen
Udover at tjene til at give indblik i profilen af personerne på Projekt UNIK
hold 1, anvendes status fra ovenstående som baseline-måling til at beregne
forskellen mellem status quo-scenariet og interventionsscenariet, at skabe et
UDVIKLING I SELVVÆRD, TRIVSEL OG SOCIALE NETVÆRK
FIGUR 8:
Selvværd og trivsel: Jeg føler mig god nok, jeg tror på mig selv og mine evner
17
Jeg føler mig god nok som jeg er
10
8
6
4
2
0
2016
2017
2018
6,7
8,7
8,4
Jeg tror på mig selv og mine evner
10
8
6
4
2
0
2016
2017
2018
6,6
8,1
8,1
16
17
Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
SIDE 19 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0020.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
Med udgangspunkt i basismålingen fra 2016 har
de unge løbende besvaret spørgeskemaer fra Børn
og Unges Trivsel. Ovenstående figurer er baseret
på data fra i alt 224 spørgeskemabesvarelser i
perioden 2016 til 2018.
63 pct. af de unge respondenter, som har besvaret
spørgsmålet ”Jeg føler mig god nok som jeg
er?”, oplevede en bedring på gns. 39 pct., mens
alle respondenter, som besvarede spørgsmålet i
perioden 2016 til og med 2018, gns. oplevede en
forbedring på 1,7 point i perioden.
84 pct. af de unge respondenter, som har besvaret
spørgsmålet ”Jeg tror på mig selv og mine evner?”,
oplevede en bedring på gns. 60 pct., mens alle
respondenter, som besvarede spørgsmålet i
perioden 2016 til og med 2018, gns. oplevede en
forbedring på 1,5 point i perioden.
Trenden i begge ovenstående spørgsmål, som kan
ses som en indikator for selvværd og trivsel, er, at det
unge oplever øget trivsel. Samlet set har 73,7 pct. af
de unge i Projekt UNIK angivet, at de oplever bedre
selvværd og øget trivsel på mere end 10% i perioden.
FIGUR 9:
Ensomhed og netværk: Jeg har et godt netværk, jeg føler mig mindre alene
18
Jeg har et godt og stort netværk
10
8
6
4
2
0
2016
2017
2018
5,7
Jeg føler mig mindre alene og isoleret
10
8
6
4
2
0
2016
2017
2018
5,1
7,2
7,6
8,0
8,1
63 pct. af de unge respondenter, som har besvaret
spørgsmålet ”jeg har et godt og stort netværk?”, ople-
ver en bedring på gns. 83 pct., imens alle responden-
ter, som har besvarede spørgsmålet i perioden 2016
til og med 2018, gns. oplever en forbedring på 2,4
point i perioden.
68 pct. af de unge respondenter, som har besvaret
spørgsmålet ”jeg føler mig mindre alene og isoleret
?”, oplever en bedring på gns. 138 pct., mens alle
respondenter, som har besvaret spørgsmålet i
perioden 2016 til og med 2018, gns. oplever en
forbedring på 2,5 point i perioden.
Ovenstående figurer er baseret på data fra i alt 224
spørgeskemabesvarelser i perioden 2016 til 2018.
Trenden i begge spørgsmål, som kan ses som en
indikator for ensomhed og netværksdannelse,
er, at de unge oplever at have gode netværk og
reduceret ensomhed. Samlet set har 63 pct. af de
unge i Projekt UNIK angivet, at de oplever at have
bedre sociale netværk, imens 68 pct. oplever at være
mindre ensomme.
Samlet set vurderes det, på det foreliggende
grundlag, baseret på de indsamlede spørgeskemaer
i perioden 2016 til og med 2018, som er gengivet i
ovenstående, at de unge i projekt UNIK har oplevet
væsentlige forbedringer både angående bedre selv-
værd, øget trivsel, bedre og større sociale netværk og
mindre ensomhed.
Oplysninger fra Børn og Unges Trivsel viser, at 5 ud
af de 6 kendte misbrugere i Projekt UNIK hold 1, er
kommet ud af deres misbrug. 53%, svarende til 26
unge, har psykiatriske diagnoser, som har medført
psykiatriske indlæggelser samt besøg på psykiatrisk
skadestue. Heraf har 20, svarende til 76%, ikke
længere haft behov for behandling iflg. oplysninger
fra Børn og Unges Trivsel
18
Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
SIDE 20 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0021.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
UDVIKLING I SELVVÆRD, TRIVSEL OG SOCIALE NETVÆRK
Af figur 7 nedenfor fremgår det, at ud af de 49 unge, der startede i Projekt
UNIK, var 31 unge, svarende til 63 pct., på kontanthjælp ved opstarten af
indsatsen. 4 unge, svarende til 8 pct., var i beskæftigelse, imens 13 personer,
svarende til 27 pct., var under uddannelse og en enkelt person, svarende til
2 pct., var på førtidspension.
FIGUR 10:
Selvværd og trivsel: Jeg føler mig god nok, jeg tror på mig selv og mine evner
19
27%
Status årsskifte 2015/2016
Status 2020
Uddannelse
Førtidspension
Kontanthjælp
Beskæftigelse
0%
8%
10%
2%
6%
16%
35%
43%
20%
30%
40%
50%
60%
63%
70%
Det ses ovenfor, at en stor del af de 49 unge, der har
været en del af Projekt UNIK, har ændret status hvad
angår ledighed, uddannelse og beskæftigelse.
I 2020 var antallet af unge i beskæftigelse firdoblet
sammenlignet med 2015, svarende til at 21 unge,
43 pct. af gruppen, var i beskæftigelse. Tilsvarende
var antallet af unge ledige (kontanthjælp) halveret
sammenlignet med 2015, svarende til at 17 unge,
35 pct. af gruppen, var ledige. Antallet af unge på
førtidspension steg til 6 pct. svarende til 3 unge,
imens andelen af unge under uddannelse faldt til 8
personer, svarende til 27 pct. af gruppen.
19
Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
SIDE 21 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0022.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
FIGUR 11:
Den unges bevægelse mellem ledighed, pension, uddannelse og job 2015-2020
20
ARBEJDE
4,08%
ARBEJDE
10,02
10,02%
%
30,
61%
UDDANNELSE
UDDANNELSE
2,04%
2,04%
LEDIG
32,65%
LEDIG
4,08%
FØRTIDSPENSION
2,04%
FØRTIDSPENSION
Figur 8 viser, at ¾ af de unge som nu er i beskæfti-
gelse, kommer direkte fra ledighed (31 pct.), mens
¼ kommer fra uddannelse (10 pct.). Endvidere viser
figuren, at ingen af de unge, som var i beskæfti-
gelse i 2015/16, er blevet ledige, at de unge under
uddannelse primært kom i beskæftigelse eller
fortsatte i uddannelse og at kun meget få (2 pct.) gik
fra uddannelse til ledighed. Til sidst viser figuren, at 2
unge (4 pct.) er gået fra ledighed til førtidspension.
Samlet indikerer ovenstående figurer (7 og 8)
nogle flotte beskæftigelsesresultater, ikke mindst
med hensyn til, at andelen af Unik-unge udenfor
beskæftigelse eller uddannelse ses at være lavere
(12 pct.) end de gns. ca. 47 pct. af tidligere anbragte
jævnaldrende unge, som andre undersøgelser peger
på gns. er uden for beskæftigelse eller uddannelse,
ligesom andelen af Unik-unge som har fået tilkendt
førtidspension, ses at være 10 pct. lavere end de ca.
16 pct. af tidligere anbragte jævnaldrende unge,
20
som andre undersøgelser peger på gns. er på
førtidspension.
Typen af jobs de unge fra Projekt UNIK typisk har
fået er chauffør, vagt, butiksjobs, lager, tjener og
pædagogmedhjælper mv. , imens de uddannelser
de unge er påbegyndt er erhvervsuddannelser, f.eks.
tømrer og sosu-assistent, HF og uddannelser som
sygeplejerske og pædagog.
Et fremtidigt perspektiv er, at de typer af uddan-
nelse og jobs de unge typisk vælger, jf. ovenfor, er
området hvor der post-Covid 19 ses at være stigende
efterspørgsel og gode permanente beskæftigelses-
udsigter for de unge.
I beregningerne er regnet med en gns. årsindkomst
på 253.000 kr., svarende til en gns. månedsløn på
21.000 kr.
Nettobidraget, forstået som borgerens samlede
bidrag til de offentlige kasser, er for den unge på
kontanthjælp på ca. -71.000 kr. pr. år. før træk på
psykiatri og øvrige boligtilskud mv., mens det for den
beskæftigede unge er på ca. +81.000 kr. pr. år., altså
en samlet forskel på godt 151.000 årligt målt i de
offentlige budgetter.
Købekraften, forstået som de unges økonomiske
ressourcer, påvirkes ligeledes fra at den unge på
kontanthjælp har en årlig købekraft på ca. 71.000 kr.,
mens købekraften for den beskæftigede unge er på
ca. 172.000 kr. pr. år., altså en forskel i købekraft på
godt 100.000 årligt eller 8.300 kr. pr. måned, målt i
de unges lommer.
Denne købekraft driver såkaldte dynamiske effekter
og øger eksempelvis efterspørgsel hos biograf, bager
og grønthandler, hvilket ses at bidrage positivt til den
samlede økonomi i samfundet.
Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
SIDE 22 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0023.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
SROI-ANALYSE
IMPACT MAP FRA SROI-MODEL
Herunder er der indsat et udsnit af SROI-modellens impact map for analysen af
Projekt UNIK. I venstre side er undersøgelsens interessenter anført, dernæst foran-
dringer i form af effekter af Projekt UNIKs indsats, og så inputs i form af ressourcer,
TABEL 6:
Udsnit af Impact map for Projekt UNIK
21
STAKEHOLDERS
Hvem har indflydelse
og bliver påvirket?
f.eks. tid og penge. I bunden af tabellen ses summen af alle inputs, det vil sige
omkostningen ved driften af Projekt UNIK i projektperioden. Som det fremgår af
tabellen er den samlede omkostning ca. 5,1 mio. kr. finansieret af Satspuljen
TILSIGTEDE/UTILSIGTEDE KONSKVENSER
Hvad vil ændre sig for dem?
Overgang fra kontanthjælp giver
unge øget netto-købekraft
Unge har ikke længere misbrug
INPUTS
Hvad
investerer de?
Hvad er værdien
af inputs
0
0
Tid
0
0
0
Tilskud
0
OUTPUTS
Opsamling af
aktivitet
Unge
Unge er mindre ensomme og isoleret
Unge har bedre psykisk trivsel og mere selvtillid
Unge har fået et socialt netværk
Aktiviteter og samtale i
Projekt UNIK
Region
Unge har færre psykiatriske indlæggelser
Unge har færre ambulante besøg
på psykiatrisk skadestue
Nettobidrag stiger som følge af en højere
erhvervsfrekvens. Færre udgifter til kommunale
foranstaltninger. Højere nettobidrag.
Dækning af omkostninger til
indlæggelser
Dækning af omkostninger til
ambulatorium
Delvis dækning/refusion
af kommunale aktiviteter
ifm. beskæftigelsesindsats,
herunder f.eks. kontanthjælp
Region
0
Stat og kommune
Satspulje
5,1 mio. kr.
I ALT
5,1 mio. kr.
Ovenfor relateres de førnævnte outputs til outcomes, det vil sige de konsekvenser, som indsatsen faktisk har.
Disse er til dels målbare, og der eksisterer indikatorer for størrelsen af effekten.
21
Det fulde impact map kan ses på side 26.
SIDE 23 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0024.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
TABEL 7:
Udsnit af outputs og outcomes
STAKEHOLDERS
Hvem har indflydelse
og bliver påvirket?
OUTPUTS
Aktivitet
Beskrivelse
Højere livstilfredshed som følge af
bedre trivsel og selvværd (bedre
mental sundhed) af at få hjælp til at
håndtere egne problemer
OUTCOMES
Data og indikator
Unge
Deltager i Projekt
UNIK-indsatsen
Højere købekraft og indkomst som
følge af uddannelse og højere
erhvervsfrekvens (beskæftigelse)
Større livskvalitet som følge af at
blive hjulpet til mindre ensomhed og
isolation samt styrket socialt netværk
Data fra spørgeskemaer om psykosocial status, herunder
vedrørende trivsel, engagement, sociale og følelses-
mæssige færdigheder, selvværd og optimisme, ensomhed
og isolation, kompetencer og socialt netværk samt forhold
vedr. uddannelse, beskæftigelse, indkomst, psykiatriske
diagnoser, behandling, medicin og misbrug
Baseret på enhedsomkostninger fra Socialministeriets
social økonomiske model (SØM), Social Value UK/HACT,
satser fra SKAT og Beskæftigelsesministeriet og
beregninger vedr. indkomst-, overførsels- og skatteforhold
Region
Dækning af sygeforløb
Færre omkostninger til indlæggelser
og behandlingsforløb til psykisk syge
Baseret på enhedsomkostninger fra Socialministeriets
social økonomiske model (SØM) vedr. psykiatriomkostninger
Beregning af nettobidrag baseret på enhedsomkostninger
fra Socialministeriets social økonomiske model (SØM), satser
fra SKAT og Beskæftigelsesministeriet og beregninger vedr.
indkomst-, overførsels- og skatteforhold
Følsomhedsberegninger gennemført ift. 1) ROCKWOOL Fondes
estimat for værdi af inklusion af social udsatte unge samt og
2) baseret på SØM
Stat og kommune
Færre omkostninger
til kontanthjælp etc.
Nedenfor er indsat outcomes, den finansielle proxy-værdi, der anvendes til at
beregne værdien af forandringen samt værdien af forandringen, hvilket vil sige
værdien af den finansielle proxy ganget forandringen. Et eksempel herpå, for
ensomhed, er:
34
22
+
6.920
+
(1 – 0,1)
+
(1 – 0,05) = 198.362
antal hjulpne
+
finansiel proxy
+
(1 – deadweight)
+
(1 – displacement) = impact
22
Fuldstændigt hjulpne jf. formel (1). (a) 562 * (b) 16,2% * (c) 2,5/4 = (d) 57.
SIDE 24 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0025.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
TABEL 8:
Udsnit af outcomes fra Projekt UNIK
STAKEHOLDERS
OUTCOMES
IMPACT
Kvantitet gange den
finansielle proxy
fratrukket deadweight,
displacement og
attribution
Hvem har indflydelse
og bliver påvirket?
Beskrivelse
Indikator
Finansiel proxy
Værdi
Højere livstilfredshed som
følge af bedre trivsel og
selvværd (bedre mental
sundhed) af at få hjælp
til at håndtere egne
problemer
Højere købekraft og
indkomst som følge af
uddannelse og højere
erhvervsfrekvens
(beskæftigelse)
Højere livskvalitet som følge
af at blive hjulpet til mindre
ensomhed og isolation samt
styrket socialt netværk.
Beregning er baseret på
målt værdi af ikke at være
ensom ift. sundhed og træk
på offentlige budgetter
(Social finance)
Datasæt fra Børn
og Unges Trivsel,
5-årig prognose
baseret på
resultater fra
år 1 og 2
Social Value Bank (SVB),
HACT, Fujiwara, improved
confidence, high confidence.
GBP/DKK på 8,46.
23
105.496
3.256.668
Samme som
ovenfor
Unge
Ændring i købekraft
(lønindkomst – kontant-
hjælp) sammenholdt med i
DREAM-model. Inklusion af
udsatte unge.
24
Beregning er baseret på
målt værdi af ikke at være
ensom ift. sundhed og træk
på offentlige budgetter.
Social Finance med UK
Cabinet Office. GBP/
DKK. Effekt over 15 år er
12.000 GBP, vi har antaget
linearitet.
25
101.125
1.113.993
Samme som
ovenfor
6.920
198.362
23
24
25
Social Value Bank, HACT, Fujiwara. www.hact.org.uk
ROCKWOOL Fonden: "Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge", arbejdspapir nr. 39 samt beregninger baseret på takster og enhedspriser fra Skat, beskæftigelsesministeriet og SØM.
Social Finance: 'Investing to Tackle Loneliness', 2015.
SIDE 25 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0026.png
TABEL 9:
Beregning af sociale outcomes fra Projekt UNIK
DEAD WEIGHT %
DISPLACEMENT %
ATTRIBUTION %
DROP OFF%
IMPACT
INTERESSENTER
FORVENTET
FORANDRING
OUTCOMES - RESULTATER (HVAD FORANDRES?) - INDIKATORER, FINANSIEL PROXY, VARIGHED, DATA OG KILDER
Hvem har
projektet en
effekt på?
Hvem har
en effekt på
projektet?
Hvor mange
interessenter?
Outcomes start
Er der effekt
første år (angiv
1) eller i andet år
og perioden efter
(angiv 2)
Værdi i DKK
(proxy værdi)
Hvad er værdien
af forandringen?
(Angiv kun tal)
Kilde
Hvor fik du
informationen fra?
Hvem har ellers
/ har andre
bidraget til
forandringen?
Hvor meget
forandring ville
være sket uden
interventio-
nen?
Finansiel proxy
Hvilken proxy / indika-
tor vil du bruge til at
validere / underbygge
værdisætning af
forandring?
Hvilken aktivitet
afløste inter-
ventionen, og
hvor stor en del
af forandringen
skyldes den tidl.
aktivitet?
Falder
effekten af
indsatsen
(outcome
drop off) i
fremtidige
år?
Hvad tror du
vil forandre
sig for dem
(målgruppen)?
Antal
Hvor meget
forandring
var der?
Varighed
Hvor lang tid
er der effekt
efter endt ak-
tivitet (Angiv
kun tal)
Antal X finan-
siel proxy, mi-
nus dødvægt,
forskydning
og andres
bidrag
Unge
Mindre ensomhed
og isolation
34
5
1
Social Finance med
UK, 'Investing to Tackle
Loneliness'
6.920
Social Finance:
'Investing to Tackle
Loneliness', 2015
10%
5%
0%
0%
198.362
Unge
Bedre
psykisk trivsel
og selvtillid
36
5
1
Social Value UK - HACT,
Fujiwara
105.496
Social Value Bank,
HACT. Measuring
social impact, Fujiwara
Daniel, (2015)
10%
5%
0%
0%
3.256.668
Unge
Udvikling af
socialt netværk
31
15.651
5
1
Social Value UK - HACT,
Fujiwara
Social Value Bank,
HACT. Measuring
social impact, Fujiwara
Daniel, (2015)
10%
5%
0%
0%
414.402
SIDE 26 AF 32
1
101.125
Social Value UK - HACT,
Fujiwara
Skatteministeriet,
Rambøll og egne
beregninger
Unge
Netto-købekraft:
Fra kontanthjælp
til lønindkomst
17
5
10%
20%
10%
5%
1.113.993
Unge
Reduktion
af misbrug
5
5
1
Social Value UK - HACT,
Fujiwara
221.001
Social Value Bank,
HACT. Measuring
social impact, Fujiwara
Daniel, (2015)
5%
10%
0%
0%
944.777
Region
Færre psykiatriske
indlæggelser
20
68.659
5
1
Socialministeriets
SØM-model
Socialministeriet,
SØM-modellen,
KL-undersøgelse af
gns. Indlæggelse
10%
10%
0%
5%
1.112.279
Region
Færre besøg
på psykiatrisk
skadestue
20
5
1
Socialministeriets
SØM-model
5.562
Socialministeriet,
SØM-modellen,
Sundhedsministeriet,
indblik i psykiatrien
10%
10%
0%
5%
90.104
Kommune
og stat
Nettobidrag:
Fra kontanthjælp
til beskæftigelse
giver øget
skatteindtægt
31
5
1
Beskæftigelses-
ministeriets satser
samt beregninger
fra Rambøll
151.535
Beskæftigelses-
ministeriets og SKATs
satser
10%
20%
10%
5%
1.669.310
Statens
satspulje
Investering i
Projekt UNIK
0%
0%
0%
0%
TOTAL
0
8.799.895
TOTAL
Ovenfor præsenteres en oversigt over værdier, og hvordan disse indregnes i den videre SROI beregning.
Her præsenteres antagelser omkring deadweight, displacement etc., og den samlede årlige impact vises, på de skitserede variable, som Projekt UNIK bidrager til
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0027.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
”VED AT DELTAGE I PROJEKT UNIK, HAR JEG FÅET
FORHÅBNING OM AT JEG KAN REDDE ’MIT UNGE LIV’.
EFTER ET ÅR I UNIK BLEV JEG ENDELIG UDREDT TIL
FLEXJOB, OG JEG HAR GENNEMFØRT MIN PRAKTIK. NU
HÅBER JEG PÅ AT KUNNE FÅ JOB SOM SOSU-ASSISTENT,
SÅ JEG KAN OGSÅ KAN BIDRAGE TIL SAMFUNDET IGEN”
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
SIDE 27 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0028.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
SROI-NØGLETAL
I dette afsnit præsenteres resultaterne af analysen.
Bemærk, at nedenstående tabel angiver tal for
social og økonomisk værdi af investeringen i
Projekt UNIK i ét år. Nedenstående beregning kan
således ses som et femårigt investeringsprojekt,
hvor investeringen, dvs. driften af Projekt UNIK,
foretages i år 0, og indtægterne herfra løber i 5
år frem. Derefter vil der være en tilsvarende inve-
stering året efter, såfremt driften af Projekt UNIK
fortsættes, der givetvis vil have samme 5-årige
afkastforløb, blot med start i år 1. Her betragtes dog
kun første investeringsforløb.
TABEL 10:
Nøgletal fra SROI-analysen, prognose for effekt af Projekt UNIK hold 1 (2016-2020 begge år inkl.)
NØGLETAL (KR.)
A) Akkumuleret omkostning
B) Akkumuleret social værdi
C) Nettoværdi
D) Social benefit-cost ratio
E) SROI
ÅR 0
5.133.333
8.799.895
3.666.561
1,7
75%
ÅR 1
5.133.333
17.261.332
12.127.998
3,4
87%
ÅR 2
5.133.333
25.213.079
20.079.746
4,9
74%
ÅR 3
5.133.333
32.690.685
27.557.352
6,4
63%
ÅR 4
5.133.333
39.726.951
34.593.618
7,7
55%
ÅR 5
5.133.333
46.352.156
41.218.823
9,0
48%
A) Akkumuleret omkostning
angiver den
umiddelbare økonomiske effekt, som Projekt
UNIK´s aktivitet i år 0 medfører i det respektive år.
B) Akkumuleret social værdi
angiver den
samlede værdi over årene, dvs. effekten i årene
lægges sammen.
C) Nettoværdi
angiver den samlede nettonutids-
værdi over årene. At beregne nutidsværdi indebærer,
at der diskonteres med 4 pct.
26
Nutidsværdi er
således en beregning, der tager højde for en
samfundsmæssig alternativomkostning. Dvs. den
akkumulerede bruttonutidsværdi fratrækkes
indsatsens omkostning i år 0. Som det fremgår af
tabellen er nettonutidsværdien på knap 41,2 mio.
kr. for Projekt UNIK efter 5 år.
Når der diskonteres med 4 pct. betyder dette, at man
angiver det afkast, som overstiger en samfunds-
mæssig investering med 4 pct. i årlig afkast.
D) Social benefit-cost ratio
beregnes som
akkumuleret bruttonutidsværdi divideret med
omkostningen i år 0, og angiver således hvor
mange kroner som 1 krone investeret i Projekt
UNIK vil give i afkast til den unge, staten, kom-
munen og samfundet generelt. Som det ses i
prognosen, forventes Projekt UNIK i år 5 at give et
afkast på 9 kr. pr. investeret krone, dvs. en brutto-
nutidsværdi for samfundet på ca. 46,4 mio. kr. i år 5
som følge af en investering på ca. 5,1 mio. kr. i år 0.
E) SROI
angiver det årlige afkast i procent. I år 5
giver projektet således et afkast på investeringen
på 48 pct.
Når den annualiserede SROI falder over tid, skyldes
det at nutidsværdien af afkastet (impact) af 1 kr.
investeret i år 1 er højere end i år 5, dette grundet
diskontering. Det årlige SROI afkast (E) er på 75%
i år 1 og 48% i år 5, svarende til en nettonutids-
værdi på 41 mio. kr. i år 5. Dette er væsentligt
over Finansministerierets kalkulationsrente for
samfundsmæssige konsekvens-vurderinger og
investeringer (4%).
27
Dette er udtryk for, at investeringen i de tidligere
anbragte unge gennem Projekt UNIK-indsatsen– alt
andet lige – er en fornuftig investering set fra et
socialt og samfundsmæssigt perspektiv.
"MIN PSYKIATER SAGDE PÅ ET TIDSPUNKT, AT JEG
NOK IKKE SKULLE REGNE MED, AT JEG NOGENSINDE
KUNNE FÅ ET NORMALT JOB. NU HAR JEG ET 30
TIMERS JOB PR. UGE OG VED AT JEG NOK SKAL
BLIVE KLAR TIL FULDTID"
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
26
27
Finansministeriet (2014). https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente
Finansministeriet (1999). Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, s. 36. https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente
SIDE 28 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0029.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
ØKONOMISK GEVINST FOR STAT, REGION OG KOMMUNE
Den samlede bruttogevinst af Projekt UNIK forventes at være på 47,9 mio.
kr. i år 2020. Ser man isoleret på gevinster fra ændringer i nettobidrag til
kommune, region og stat, svarende til 14,9 mio.kr., får man et billede af de
kapitaliserbare økonomiske gevinster for det offentlige. De øvrige
33 mio. kr. er ikke-kapitaliserbar social værdi.
FIGUR 12:
Fordeling af akkumuleret samfundsmæssig værdi
FIGUR 13:
Estimeret fordeling af økonomisk værdi på stat, region og kommune
(forecast over 5 år), kr.
Stat
Kommune
Region
100%
31.865.788
50%
6.065.470
1.684.180
14.486.368
0%
Social gevinst for individer (fx. købekraft og trivsel)
Økonomisk gevinst i offentlige budgetter
6.736.719
Det ses i ovenstående figur, at de økonomiske gevinster i offentlige budgetter (14,5 mio. kr.) udgør ca. 31 pct. af den samlede værdi (46,4 mio.kr.),
hvoraf kommunerne får 46 pct. (6,7 mio. kr.), staten 12 pct. (1,7 mio. kr.) og regionerne 42 pct. (6,1 mio. kr.).
SIDE 29 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0030.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
TABEL 11:
Følsomhedsanalyse af økonomiske gevinster for stat og kommune
28
Økonomisk værdi ved
at inkludere unge på
arbejdsmarkedet
Gevinst pr.
udsat ung,
pr. år
Gevinst
Projekt
UNIK hold
1, pr. år
Gevinst Projekt
UNIK hold 1, samlet
år 5, 2020
FORSKEL
KILDE
ROCKWOOL Fonden
Den økonomiske gevinst ved
at inkludere de udsatte unge,
København, 2016
45.000
2.205.000
11.025.000
Estimat beregnet på enheds-
priser fra ROCKWOOL Fondens
baseret på data fra Dream-model
om udsatte unge.
ROCKWOOL
Fonden, Den øko-
nomiske gevinst
ved at inkludere
de udsatte unge,
København 2016.
Socialmini-
steriets Social
Økonomiske
Model version
1.1., beregning
af Projekt UNIK,
2017.
Analyse baseret
på omkostnin-
ger/ værdier fra
Beskæftigel-
sesministeriet,
Socialministeriet
(SØM-modellen)
og SKAT.
SØM-beregning
Estimat genereret ud
fra Socialministeriets SØM-mo-
del version 1.1., beregning af
Projekt UNIK, 2017
63.708
3.121.702
15.608.511
Estimat beregnet på SØM
databasens enhedspriser ved
en række sociale, sundhedsmæssi-
ge, uddannelses- og beskæftigel-
sesrettede indsatser, psykiatriske
indsatser og indlæggelser og
misbrug samt kriminalitet.
Estimat beregnet på enhedspriser
(omkostninger / indtægter) vedr.
kontanthjælp, SU, beskæftigelse,
psykiatriske indlæggelser baseret på
omkostninger/ værdier fra Beskæfti-
gelsesministeriet, Socialministeriet
(SØM-modellen) og forskningslitte-
ratur på området.
Økonomer Uden Grænser
Social cost benefit analyse
med fokus på at beregne
gevinst af øget uddannelse
og beskæftigelse, som følge
af bedre personlig trivsel og
selvværd,med mindre træk på
psykiatrisk behandling til følge.
59.128
2.897.274
14.486.368
I tabellen ovenfor ses resultatet af en følsom-
hedsanalyse af de økonomiske gevinster som
det forventes Projekt UNIK leder til. I tabellen
sammenholdes det resultat, som Økonomer Uden
Grænser i denne analyser er nået frem til, med
resultater fra andre analyser. Det vil konkret sige, at
der sammenholdes med de økonomiske gevinster
tidligere undersøgelser viser, der er ved inklusion
af udsatte unge på arbejdsmarkedet.
Det ses, at udsvinget er på ca. 18.700 kr. pr. unge
pr. år baseret på ROCKWOOL Fondens gevinst pr.
ung på 45.000 kr. pr. år, SØM på 63.708 kr. pr. og
Økonomer Uden Grænsers prognose viser 59.128
kr. pr. år.
Forskellene tilskrives dels, at sammenligningerne
bygger på enhedspriser, eksempelvis Dream-data,
som bygger på gennemsnit af en stor gruppe
unge, og dels at omkostningstrækket, dvs.
profilerne på de unge i de enkelte analyser, ikke
er fuldkommen identiske, hvorfor enhedspriserne
også vil variere. Eksempelvis skønnes SØM-en-
hedspriser at dække en lidt tungere unge-profil
end de unge i Projekt UNIK, imens ROCKWOOL
Fondens skønnes at operere med en lidt lettere
gruppe, som eksempelvis ikke har samme træk
inden for psykiatri.
Følsomhedsanalysen giver et bedre grundlag, til
at vurdere de forventede økonomiske gevinster.
Det estimeres på den baggrund konservativt
29
, at
de samlede økonomiske gevinster i 2020, for stat,
region og kommune, vil udgøre mellem 11 og 15
mio. kr. Beregnet som benefit-cost
30
ratio svarer
det til et afkast på mellem 2,1-2,9 kr. i år 2020 pr.
1 kr. investeret.
28
29
30
Baseret på ROCKWOOL Fonden, Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge, København 2016, Socialministeriets Social Økonomiske Model version 1.1., beregning af Projekt Unik, 2017 og social cost
benefit analyse baseret på Estimat beregnet Social Value UK SROI model og omkostninger/ værdier fra Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet (SØM-modellen) og Skatteministeriet. Note: Ovenstående tabel viser den økonomiske
gevinst som interventionen skaber i offentlige budgetter, ikke gevinster for individer.
VIVE har for SØM beregnet at før-og-eftermålinger generelt overvurderer effekter med 34 pct., hvorfor fremskrivelsen af beskæftigelses-effekterne er nedjusteret med 34 pct. forecast år 5. Herefter er der i social cost benefit beregningerne
regnet videre med nedjusterede tal for beskæftigelse. Konkret er effekt på beskæftigelse i år 3, 4 og 5 fremskrevet lineært, hvorefter effekten i år 5 er nedskrevet med 34 pct.
Projekt Unik hold 1 er finansieret af 5,1 mio. kr. fra Statspuljen.
SIDE 30 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0031.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
BILAG 1:
Antagelser og kilder
ANTAGELSER:
Skattesatser:
SSkattesatser på hhv. overførsler (kontanthjælp og førtids-
pension) og lønindkomst samt fordeling af skatteindtægter,
mellem stat og kommune ifm. beregning af nettobidrag.
KILDER:
Skatteministeriet samt Samfundsøkonomisk analyse af
Kriminalpræventive indsatser, Rambøll, 2013.
Overførsler:
Satser på overførsler (kontanthjælp og pension) samt
fordeling af finansiering mellem stat og kommune ifm.
beregning af nettobidrag.
Beskæftigelsesministeriet samt Samfundsøkonomisk analyse af
Kriminalpræventive indsatser, Rambøll, 2013.
Lønindkomst:
Vedrørende de unge, som er kommet i arbejde antages
det at gns. indtægt for dem er på 21.000 kr. pr. md.
Konservativ beregning foretaget på baggrund af oplysninger
fra Børn og Unges Trivsel om typen af jobs de unge besætter.
Psykiatriske indlæggelser:
Omkostninger vedr. indlæggelser og ambulante besøg reduceres.
Gennemsnitlig indlæggelsestid for psykiatriske indlæggelser.
Enhedspriser fra Socialministeriet, SØM-modellen, 2018.
KL, Momentum analyse, gns. Indlæggelsestid for psykiatriske
indlæggelser, 2018.
Misbrug:
Social værdi af reduceret misbrug antages at være lig
værdien af ”relief from drug problem”, pr. person, pr. år
baseret på værdier fra Social Value Bank UK.
Wellbeing valuation – Measuring Social Impact, HACT, 2014.
Social Value Bank, value of relief from drug problem (baseret på UK
valuations) samt D. Fujiwara, Measuring the Social Impact of
Community Investment, The Methodology Paper, 2014, i
overenstemmelse med UK Green Book, UK Government, Valuation
Techniques for social cost benefit analysis (2011-2015)
Rådighedsbeløb (købekraft):
Vedrørende den monetære værdi af fuldtidsarbejde er beregnet
forskellen mellem nettoindtægter (købekraft forbedring) i med-
før af overgang fra kontanthjælp til job/iværksætteri (efter SKAT).
Skatte- og overførelsessatser relevante ministerier samt antagelser
om gns. løn på 21.000 jf. oplysninger fra Børn og Unges Trivsel.
Ensomhed, trivsel og selvtillid.
Værdi af ikke at være ensom, trives og have selvtillid
pr. person, pr. år, baseret på værdier fra Social Value Bank
og Social Finance UK.
Social Finance: 'Investing to Tackle Loneliness', 2015.
Wellbeing valuation – Measuring Social Impact, HACT, 2014.
Social Value Bank, value of relief from drug problem (baseret på UK
valuations) s. 14 ff. samt D. Fujiwara, Measuring the Social Impact of
Community Investment, The Methodology Paper, 2014, i overens-
stemmelse med UK Green Book, UK Government, Valuation Techniques
for social cost benefit analysis (2011-2015.
Discount rate (kalkulationsrente):
Til annualiseret social return on Investment (SROI) for staten,
region og kommuner anvendes en kalkulationsrente på 4% for
samfundsøkonomiske projekter anbefalet af Finansministeriet.
Finansministeriet. (1999). Vejledning i udarbejdelse af
samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, s. 36.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/
ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente
SIDE 31 AF 32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Anmodning om foretræde fra Børn og Unges Trivsel om UNIK indsatsen for tidligere anbragte unge
2471804_0032.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER