Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 229
Offentligt
2587756_0001.png
Unges
vej ind i
voksenlivet
Analyse af efterværnet
18. maj 2022
Revision. Skat. Rådgivning.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0002.png
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0003.png
Unges vej ind
i voksenlivet
Analyse af efterværnet
18. maj 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0004.png
Sårbare unge har ofte udfordringer med
overgangen til voksenlivet
Alt for mange sårbare unge har udfordringer i overgangen
voksenlivet. Den sociale indsats slutter ofte, når de unge fyl-
der 18 år, og for mange unge er overgangen til en selvstændig
tilværelse en stor udfordring. De savner et stabilt netværk eller
andre voksenrelationer, som støtter dem og hjælper dem på
vej. Og for nogle resulterer det desværre i misbrug, kriminali-
tet og hjemløshed.
Kommunerne kan tilbyde unge, der har været anbragt eller
haft en kontaktperson frem til de fylder 18 år, at få et såkaldt
efterværn. Efterværnet skal netop sikre en god overgang til
voksenlivet og støtte den unge, frem til den unge fylder 23 år,
ved at den unge enten kan blive i anbringelsen eller fortsætte
med at have en kontaktperson. Anbragte unge kan også få
økonomisk støtte i efterværnet.
Solid viden om de unges overgang til voksenlivet
Aftalen ’Børnene Først’ sætter fokus på, at efterværnet har
brug for en radikal nytænkning, og i 2022 skal de politiske
ambitioner omsættes til en konkret aftale med en ny lov på
ungeområdet. For at sikre et godt grundlag for de kommende
politiske dialoger og tiltag, har PwC for Bikubenfonden gen-
nemført en analyse af sårbare unges overgang til voksenlivet.
Analysen trækker på et meget omfattende datagrundlag, hvor
det er muligt at se på udviklingen for alle unge siden 2010 og
dermed også følge de unges vej ind i voksenlivet mere detal-
jeret, end det tidligere har været muligt.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0005.png
Hver tredje ung i målgruppen er i et efterværnsforløb
2/3 af de unge i målgruppen får tildelt efterværn, når de fylder
18 år. Der er dog forskel på tværs af kommuner. Nogle kom-
muner tildeler meget få efterværn, mens andre tildeler til stort
set alle i målgruppen. Efterværnsforløbene er forholdsvis korte
– typisk stopper efterværnet allerede inden, den unge fylder
20 år. Det betyder, at deri et givet år kun er en tredjedel af
målgruppen, som faktisk er i efterværn. Langt hovedparten af
de unge i efterværn har en kontaktperson (70 pct.), mens 45
pct. er i fortsat anbringelse.
Kun 1/3 er
i efterværn
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0006.png
De unge i efterværn er sårbare på flere måder
•
50 pct. af de unge i efterværn har en har en
psykiatrisk
diagnose
– det samme gælder for 11 pct. af de øvrige unge.
Herudover har mange unge i efterværn har en
livsstilssyg-
dom
(fx type 2 diabetes eller forhøjet blodtryk).
Forældre til unge i efterværn
har i langt højere grad end
øvrige voksne selv en diagnose eller livsstilssygdom, mange
har ikke en uddannelse, og indkomsten blandt forældrene er
betydeligt lavere.
De unge i efterværn får i højere grad selv
børn
relativt tidligt.
De unge i efterværn har dobbelt så højt
skolefravær,
som
andre unge, de har dårligere
karakterer,
og hver fjerde
har fået
specialundervisning.
Halvdelen har kun fuldført
grundskolen,
når de fylder 30 år.
Hver tredje af de unge i efterværn har gennemført en
ung-
domsuddannelse,
når de fylder 30 år. Kun 12 pct.af de
unge i efterværn har en
videregående uddannelse,
hvor
det gælder for halvdelen af de øvrige unge.
De unge i efterværn har næsten 40 pct. lavere
disponibel
indkomst,
når de fylder 30 år. Hver tredje er på
overfør-
selsindkomst,
og heraf har 12 pct. en førtidspension – det
gælder 1,7 pct af de øvrige unge.
14 pct. af de unge i efterværn er i
misbrugsbehandling.
De unge i efterværn har i langt højere grad en
dom efter
straffeloven,
når de fylder 18 år og får også oftere flere
domme.
Omkring 10 pct. af de unge i efterværn får eller har fået
støt-
te efter voksenparagrafferne i serviceloven,
når de fylder
30 år - det samme gælder under 2 pct. af de øvrige unge.
•
•
•
•
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0007.png
De unge i efterværn flytter mere men
vender ofte tilbage
Hvor de unge i Danmark generelt flytter 3,8 gange, inden de
fylder 30 år, flytter de unge i efterværn og 5,7 gange.
De unge i efterværn flytter særligt mere, inden de fylder 18
år, men herefter flytter de mindre end andre unge.
Der er en tendens til at unge generelt søger mod de større
byer i de år, hvor de starter uddannelse – samme tendens
ses ikke så tydeligt hos unge i efterværn. Når de er 30 år,
bor godt 80 pct. af de unge i den kommune, der oprindeligt
tildelte dem efterværn. Det er altså en stor del af de unge i
efterværn, der enten aldrig er flyttet eller er flyttet tilbage til
deres ”oprindelige” kommune, inden de fylder 30. år.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0008.png
Efterværnet giver bedre muligheder for
en god overgang til voksenlivet
Som en del af analysen har PwC set nærmere på, hvilken
forskel efterværnet gør for de unge i forhold til, om de starter
på en ungdomsuddannelse samt deres indkomst, kriminalitet
og sundhed.
Uddannelse:
Efterværnet har en positiv effekt på, at de unge
påbegynder en ungdomsuddannelse, og betyder også, at de
unge går lidt tidligere i gang. Herudover har længden af efter-
værnet betydning – og det gælder særligt for unge, der modta-
ger en kontaktperson.
Indkomst:
Efterværnet har også en positiv betydning for de
unges indkomst. Her har længden af efterværnet ligeledes be-
tydning, og det gælder særligt for unge som er i fortsat anbrin-
gelse, hvor et ekstra år betyder 2.000 kr. mere i indkomst.
Kriminalitet:
Efterværnet har herudover en positiv betydning
for, hvor mange domme de unge får efter straffeloven, efter
de er fyldt 18 år. Her har længden på efterværnet dog ingen
betydning.
Sundhed:
Efterværnet reducerer ikke antallet af sengedage
for de unge i efterværn, men det har en positiv betydning for
antallet af ambulante besøg.
Det er en gennemgående tendens i analysen, at de unge i
målgruppen for efterværn, som i stedet får indsatser på vok-
senområdet (botilbud eller bostøtte) klarer sig betydeligt dårli-
gere end unge i efterværn. Det er bemærkelsesværdigt, da de
unge er meget sammenlignelige i udgangspunktet.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0009.png
Efterværn i Norge og Finland
Begge lande har for nylig udvidet efterværnet op til det
25. år. Hensigten er bl.a. at sikre en bedre støtte i over-
gangen til voksenlivet. Kommunerne skal i Norge tage
stilling til, hvorvidt og hvilket efterværn de unge skal
have, når de unge fylder 18 år. I Finland har de unge i
udgangspunktet ret til efterværn, men indholdet varierer.
Ydelser i efterværnet defineres bredere i Norge og Fin-
land, og der anvendes i højere grad økonomisk støtte i
de to lande.
Efterværnet finansieres primært af kommunerne, men
med en grad af medfinansiering fra staten. Erfaringerne
viser, at finansieringen påvirker bl.a. længden af efter-
værnet.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0010.png
Finansieringen har stor betydning for,
om de unge få efterværn og hvor længe
Kommunerne står aktuelt ansvaret for finansieringen af
efterværnet. Det giver nogle fordele – fx mulighed for en
helhedsorienteret tilgang og en enkel administration. Men
der er også udfordringer ved modellen, herunder at den
ikke fremmer fokus på kvaliteten af indsatsen.
PwC har opstillet seks forskellige finansieringsmodeller for
efterværnet, der i varierende grad vil påvirke tildelingen af
efterværn, indholdet i efterværnet og længden på forløbe-
ne, kvaliteten i indsatsen samt de administrative byrder.
Modellerne kan ses som arketyper, der i praksis kan kob-
les og implementeres under forskellige forudsætninger.
Modellerne omfatter både en to modller med ”ren” statslig
eller kommunal finansiering. Herudover indgår fire forskel-
lige modeller, hvor der indgår en refusion, og hvor stat og
kommuner dermed ”deles om investeringen” af eftervær-
net.
Refusionen kan kobles til:
• Bestemte indsatstyper, fx fortsat anbringelse
• De unges alder – en aldersgrænse for refusionen
• Et bestemt beløb – særligt dyre sager
•
Effekterne af efterværnet – betaling for effekter.
Da gevinsterne af efterværnet i høj grad handler om de
unges gennemførelse af uddannelse og mulighed for at få
og fastholde et job, samt de unges sundhed og kriminalitet,
tilgodeser gevinsterne i høj grad regioner og stat. En ny fi-
nansieringsmodel bør derfor tage højde for disse aspekter.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0011.png
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Rapporten "Unges vej ind i voksenlivet", fra Bikubenfonden
2587756_0012.png