SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 227: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere med hastigt fremadskridende sygdomme), fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 227
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af

16. marts 2022, foretages følgende ændringer:

Efter § 117 indsættes i

kapitel 21:

»Hjælp og støtte m.v. til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom

§ 117 a.

Kommunalbestyrelsen skal, når en borger med en hastigt fremadskridende sygdom første gang

henvender sig til kommunen og anmoder herom, tilbyde personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller støtte

og madservice efter § 83, ledsagelse efter § 97, udvalgte typer af hjælpemidler efter § 112 og mindre hjælp til

indretning af bolig efter § 116 efter borgerens ønske til en samlet maksimal værdi af 35.000 kr. (2023-

niveau), uanset om betingelserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal bistå

borgeren med vejledning i forhold til valg af sammensætning af hjælp og støtte m.v.

Stk. 2.

Personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller støtte og madservice efter § 83 og ledsagelse efter § 97,

der ydes efter stk. 1, skal benyttes af borgeren inden for en periode af 3 måneder fra den dag, hvor afgørelse

om hjælpen og støtten m.v. blev truffet.

Stk. 3.

Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om kriterierne for vurdering af, om en borger

er omfattet af personkredsen efter stk. 1, og hvilke typer af hjælpemidler efter § 112 og hvilken mindre hjælp

til indretning af bolig efter § 116, der indgår i den hjælp, som borgeren kan vælge efter stk. 1.«

§ 182

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk.

Det beløb, der er nævnt i § 117 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres én gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering,

afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2024.«

Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 227: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere med hastigt fremadskridende sygdomme), fra social- og ældreministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre, at borgere med en hastigt fremadskridende sygdom får mulighed for at

få tildelt hjælp og støtte m.v. med det samme, når de pågældende borgere ansøger herom hos

kommunalbestyrelsen første gang.

Lovforslaget imødekommer intentionen bag

Forslag til folketingsbeslutning om hurtigere og mere fleksibel

hjælp til als-patienter

(patienter med den hastigt fremadskridende sygdom amyotrofisk lateral sklerose

(ALS)), B 41 fremsat den 20. oktober 2020 af Dansk Folkeparti.

Beslutningsforslag B 41 pålagde regeringen at udarbejde en model for hurtigere og mere fleksibel praktisk

hjælp og pleje til als-patienter inden udgangen af folketingsåret 2020/2021, og som skulle implementeres i

landets kommuner. Det fremgår af beslutningsforslaget, at sagsbehandlingstiden for ansøgninger om hjælp

for borgere med ALS ofte kan vare op til et år pr. ansøgning. Dette besværliggør livet for borgere, der allerede

er hårdt ramt af den hastigt fremadskridende sygdom ALS, hvorfor der er behov for at give hurtigere og mere

fleksibel hjælp til borgere med ALS.

Lovforslaget indeholder et forslag om at indføre en ny bestemmelse i lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 (herefter

serviceloven), hvorefter kommunalbestyrelsen skal, når en borger med en hastigt fremadskridende sygdom

første gang henvender sig til kommunen og anmoder herom, tilbyde personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp

eller støtte og madservice efter § 83, ledsagelse efter § 97, udvalgte typer af hjælpemidler efter § 112 og

mindre hjælp til indretning af bolig efter § 116 efter borgerens ønske til en samlet maksimal værdi af 35.000

kr. (2023-niveau), uanset om betingelserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal

bistå borgeren med vejledning i forhold til valg af sammensætning af hjælp og støtte m.v. Personlig hjælp og

pleje, praktisk hjælp eller støtte og madservice efter § 83 og ledsagelse efter § 97 skal benyttes af borgeren

inden for en periode af 3 måneder fra den dag, hvor afgørelse om hjælpen og støtten m.v. blev truffet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar

2022, (herefter retssikkerhedsloven) indeholder bestemmelser om kommunalbestyrelsens forpligtelser i

ansøgninger og sager om hjælp på det sociale område, herunder også efter serviceloven.

Retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så

hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Dette benævnes

hurtighedsprincippet. I hurtighedsprincippet ligger også, at hvis borgernes behov ændrer sig, skal

kommunalbestyrelsen så hurtigt som muligt foretage relevante tilpasninger af hjælpen.

Det fremgår desuden af retssikkerhedslovens § 5, at kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og

spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,

herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der

kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Endelig følger det af servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at

yde hjælp efter retssikkerhedsloven, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, løbende skal følge de enkelte sager for

at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på,

om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger

og så vidt muligt i samarbejde med denne. Dette benævnes det personrettede tilsyn.

Ét af servicelovens formål er at tilgodese borgeres behov, der følger af bl.a. nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte m.v. er derved bl.a. generelt rettet mod

borgere med funktionsnedsættelse. Der findes på nuværende tidspunkt ikke særlige typer af hjælp og støtte

m.v. i serviceloven, som kan ydes til gruppen af borgere med en hastigt fremadskridende sygdom. Hjælp efter

serviceloven tildeles og tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte

persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Der er således ikke bestemmelser i serviceloven eller retssikkerhedsloven, der alene regulerer

kommunalbestyrelsens forpligtelse i forbindelse med sagsbehandling eller tildeling af hjælp og støtte m.v.

rettet mod borgere med en hastigt fremadskridende sygdom.

2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Når borgere bliver ramt af en hastigt fremadskridende sygdom, vil de opleve, at deres livssituation hurtigt

ændrer sig, da borgeren vil opleve at få vedvarende og hastigt stigende funktionstab. Derfor er det vigtigt, at

borgere, der bliver ramt af en hastigt fremadskridende sygdom, hurtigt kan modtage hjælp og støtte efter

serviceloven.

Trods retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, om hurtighedsprincippet, retssikkerhedslovens § 5 om, at

kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der

findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning, og servicelovens

§ 148, stk. 2, om det personrettede tilsyn har sager i pressen dog alligevel givet eksempler på, at borgere med

en hastigt fremadskridende sygdom oplever længerevarende og ufleksibel sagsbehandling, alt imens deres

hjælpebehov hastigt ændrer sig, og at hjælp og støtte m.v. derved ikke gives i tide.

Det er dog ikke alene borgere med ALS, men en større gruppe af borgere med en hastigt fremadskridende

sygdom, som medfører hjælpebehov lignende som ved ALS, der har brug for hurtig og fleksibel hjælp og

støtte m.v.

For at understøtte at den beskrevne gruppe sikres hurtig og fleksibel hjælp og støtte m.v., vil det efter Social-

og Ældreministeriets opfattelse være understøttende at ændre de gældende regler, således at gruppen af med

en hastigt fremadskridende sygdom vil skulle tilbydes hjælp og støtte m.v. med det samme, når de ansøger

herom hos kommunalbestyrelsen første gang uden forudgående sædvanlig visitation. Derved vil gruppen af

borgere med en hastigt fremadskridende sygdom undgå længerevarende og ufleksible sagsbehandlingsforløb,

imens deres hjælpebehov hastigt ændrer sig.

Ofte vil borgere, der bliver ramt af en hastigt fremadskridende sygdom, opleve funktionstab, der påvirker

deres funktionsevne i forhold til f.eks. mobilitet, varetagelse af nødvendige opgaver og funktioner i familien

og i husholdningen, muligheden for at vedligeholde sociale relationer, m.v.

Det er på den baggrund Social- og Ældreministeriets vurdering, at den hjælp og støtte m.v., som vil være

relevant at tilbyde borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, når de første gang henvender sig til

kommunen og anmoder herom, vil være en kombination af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice,

ledsagelse, udvalgte hjælpemidler og mindre hjælp til indretning af i bolig.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i serviceloven indsættes en bestemmelse (§ 117 a) med overskriften ”Hjælp

og støtte m.v.

til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom”.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at

kommunalbestyrelsen skal, når en borger med en hastigt fremadskridende sygdom, herunder børn, unge og

voksne, første gang henvender sig til kommunen og anmoder herom, tilbyde personlig hjælp og pleje,

praktisk hjælp eller støtte og madservice efter § 83, ledsagelse efter § 97, udvalgte typer af hjælpemidler efter

§ 112 og mindre hjælp til indretning af bolig efter § 116 efter borgerens ønske til en samlet maksimal værdi af

35.000 kr. (2023-niveau), uanset om betingelserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt.

Kommunalbestyrelsen skal bistå borgeren med vejledning i forhold til valg af sammensætning af hjælp og

støtte m.v. Det foreslås endvidere i den nye § 117 a, stk. 2, at personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller

støtte og madservice efter § 83 og ledsagelse efter § 97, der ydes efter stk. 1, skal benyttes af borgeren inden

for en periode af 3 måneder fra den dag, hvor afgørelse om hjælpen og støtten m.v. blev truffet. Det foreslås

endvidere i den nye § 117 a, stk. 3, at social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om kriterierne for

vurdering af, om en borger er omfattet af personkredsen, og hvilke typer af hjælpemidler efter § 112 og

hvilken mindre hjælp til indretning af bolig efter § 116, der indgår i den hjælp, som borgeren kan vælge efter

stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse skal kommunalbestyrelsen, når en borger med en hastigt fremadskridende

sygdom første gang henvender sig til kommunen og anmoder herom, tilbyde hjælp og støtte m.v. efter det

foreslåede § 117 a, stk. 1 uden at borgeren skulle gennemgå forudgående sædvanlig visitation.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med en ansøgning om det foreslåede § 117, stk. 1, skulle foretage en

konkret og individuel vurdering af om den individuelle borger er i målgruppen for hjælp og støtte m.v. efter

det foreslåede § 117 a, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil derfor i disse sager ikke skulle foretage yderligere

vurderinger af bl.a. borgerens behov og situation. Dette vil sikre hurtig hjælp og støtte m.v. til gruppen af

borgere med en hastigt fremadskridende sygdom.

Det foreslås desuden, at der i servicelovens § 182 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter det maksimale beløb på

35.000 kr., som borgeren vil kunne udvælge hjælp for, vil blive reguleret én gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der vil fremkomme efter

regulering, vil skulle afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foreslås foretaget første gang den 1.

januar 2024.

Hjælpen og støtten m.v. efter det foreslåede § 117, stk. 1, vil kunne tildeles af kommunalbestyrelsen én

gang pr. borger med en hastigt fremadskridende sygdom. Øvrige hjælpebehov for borgere med en hastigt

fremadskridende sygdom, som ikke vil kunne blive dækket af hjælpen og støtten m.v. efter det foreslåede §

117 a, stk. 1, i serviceloven, skal stadig dækkes af kommunalbestyrelsen, jf. de gældende regler om

kommunalbestyrelsens forpligtelser i sager om hjælp og støtte m.v. efter serviceloven. Øvrige hjælpebehov

vil blive dækket gennem den eksisterende kommunale visitation og sagsbehandlingsproces på baggrund af

en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, hvor de betingelser, der normalt knytter sig til

hjælpen efter §§ 83, 97, 112 og 116 vil gælde.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslagets samlede merudgifter er 9,9 mio. kr. årligt. Lovforslaget vurderes ikke at

medføre implementeringskonsekvenser for stat og regioner.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

Lovforslaget berører ikke regionerne og medfører således ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser eller digitaliseringsrelaterede

konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget følger således seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning. Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget ændrer ikke på,

hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget ændrer heller ikke på sammenhæng

på tværs. Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for tryg og sikker datahåndtering og anvendelse

af offentlig infrastruktur, idet der fortsat kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget

har dermed ikke betydning i forhold til disse principper. Lovforslaget muliggør dog ikke automatisk

sagsbehandling. Dette skyldes, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering

af, både om borgeren er omfattet af personkredsen samt en vurdering af, hvorvidt den udvalgte hjælp kan

sammensættes til en værdi på op til 35.000 kr. for den enkelte borger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes at medføre positive konsekvenser for borgere med en hastigt fremadskridende sygdom,

som omfattes af personkredsen, da lovforslaget vil medvirke til, at denne gruppe af borgere får hurtigere og

mere fleksibel hjælp og støtte m.v. efter serviceloven.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juni 2022 til den 30. juni 2022 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer, m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter, Dansk

Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Centrale

Handicapråd, Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet – DUKH, Ergoterapeutforeningen, FH –

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde, 3F - Fagligt Fælles Forbund, Handicapbranchen

Danmark, HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Unge med Handicap, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser,

Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum og ULF –

Udviklingshæmmedes Landsforbund.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Lovforslaget vurderes at medføre

for borgerne

positive konsekvenser for borgere med

en hastigt fremadskridende sygdom,

som omfattes af personkredsen, da

lovforslaget vil medvirke til, at denne

gruppe af borgere får hurtigere og

mere fleksibel hjælp og støtte m.v.

efter serviceloven.

Klimamæssige konsekvenser

Natur- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Det vurderes, at lovforslagets

samlede merudgifter er 9,9 mio. kr.

årligt.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp

så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Dette benævnes

hurtighedsprincippet. I hurtighedsprincippet ligger også, at hvis borgernes behov ændrer sig, skal

kommunalbestyrelsen så hurtigt som muligt foretage relevante tilpasninger af hjælpen. Det fremgår desuden

af retssikkerhedslovens § 5, at kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i

forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også

rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om

hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Endelig følger det af servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at

yde, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat

opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde

andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i

samarbejde med denne. Dette benævnes det personrettede tilsyn.

Der er ikke bestemmelser i serviceloven eller retssikkerhedsloven, der alene regulerer

kommunalbestyrelsens forpligtelse i forbindelse med sagsbehandling eller tildeling af hjælp til borgere

med en hastigt fremadskridende sygdom.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i serviceloven som § 117 a. Det foreslås med

§ 117 a, stk.

at kommunalbestyrelsen, når en borger med en hastigt fremadskridende sygdom første gang henvender

sig til kommunen og anmoder herom, skal tilbyde personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller støtte og

madservice efter § 83, ledsagelse efter § 97, udvalgte typer af hjælpemidler efter § 112 og mindre hjælp til

indretning af bolig efter § 116 efter borgerens ønske til en samlet maksimal værdi af 35.000 kr. (2023-

niveau), uanset om betingelserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal bistå

borgeren med vejledning i forhold til valg af sammensætning af hjælp og støtte m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 117 a, stk. 1, vil omfatte personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller støtte

og madservice efter § 83, ledsagelse efter § 97, udvalgte typer af hjælpemidler efter § 112 og mindre hjælp

til indretning af bolig efter § 116. Der vil ikke inden for rammerne af det foreslåede § 117 a, stk. 1, kunne

indgå andre former for hjælp og støtte m.v. efter serviceloven. Der vil med hjemmel i den foreslåede

bestemmelse i § 117 a, stk. 3, i en bekendtgørelse blive fastsat en udtømmende liste over omfattet hjælp, og

hjælpen vil endvidere blive beskrevet i et vejledende katalog udarbejdet af Socialstyrelsen. Det vejledende

katalog, som vil blive udarbejdet af Socialstyrelsen, vil kunne fungere som en vejledning til de borgere, der

er omfattet af personkredsen, når de vil skulle udvælge hjælp og støtte m.v. efter det foreslåede § 117 a,

stk. 1, med evt. vejledning og rådgivning fra kommunale sagsbehandlere. Det vejledende katalog vil kunne

tilgås online via Socialstyrelsens hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse i § 117, stk. 1, vil ikke indeholde de betingelser, der normalt knytter sig til

bevillingen af de nævnte bestemmelser §§ 83, 97, 112 og 116. Dette medfører, at hvis en borger vælger

hjælpemidler efter § 112 som del af den hjælp og støtte m.v., man vil kunne få efter den foreslåede

bestemmelse i § 117 a, stk. 1, vil det f.eks. ikke være en betingelse, at hjælpemidlet opfylder

væsentlighedskriteriet. Det pågældende hjælpemiddel behøver således ikke i væsentlig grad at kunne

afhjælpe de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige

tilværelse i hjemmet for borgeren. Hvis en borger vælger en mindre hjælp til indretning af bolig efter § 116

som en del af den hjælp og støtte m.v., som man vil kunne få efter den foreslåede bestemmelse i § 117 a,

stk. 1, vil det endvidere bl.a. ikke være en betingelse, at indretningen er nødvendig for at gøre boligen

bedre egnet som opholdssted for den pågældende borger. Hvis en borger vælger personlig pleje, praktisk

hjælp og madservice efter § 83 som del af den hjælp og støtte m.v., man vil kunne få efter det foreslåede §

117 a, stk. 1, vil det f.eks. ikke være en betingelse, at hjælpen efter § 83 vil skulle medvirke til, at borgeren

kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen vil skulle bidrage til at afhjælpe væsentlige

følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis en borger vælger ledsagelse efter § 97 som en del

af den hjælp og støtte m.v., man vil kunne få efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, vil det f.eks. ikke være en

betingelse, at borgeren er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67

år.

Efter det foreslåede i § 117 a, stk. 1, vil sammensætningen af hjælpen ske efter borgerens ønske. Det vil

indebære, at det alene vil være borgerens valg, der vil afgøre sammensætningen af hjælp, så længe

borgeren er omfattet af personkredsen. Kommunalbestyrelsen vil altså ikke skulle foretage en individuel

og konkret vurdering af borgerens situation og behov eller den visitation, som sædvanligvis indgår, når en

borger ansøger om støtte og hjælp efter serviceloven. Der er således tale om en fravigelse af § 1, stk. 3, 2.

pkt., i serviceloven. Såfremt en borger f.eks. udvælger hjælp efter § 83 som en del af den hjælp og støtte

m.v., man vil kunne få efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen hverken skulle vurdere

borgerens konkrete behov for hjælp og støtte m.v. eller bedømme ansøgerens samlede situation, herunder

tage hensyn til ansøgerens pårørende og netværk, hvor det forudsættes, at eventuelle øvrige medlemmer

af den fælles husstand vil deltage i opgaveudførelsen i hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal alene vurdere,

om den ansøgende borger vil være omfattet af personkredsen for, at borgeren kan blive visiteret til

hjælpen efter § 117 a, stk. 1. Deri er også indeholdt, at den nærmere tilrettelæggelse af personlig pleje,

praktisk hjælp og madservice efter § 83 og ledsagelse efter § 97 efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, vil skulle

afklares ved dialog mellem den pågældende borger og den udførende medarbejder og ledsager.

Efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen dog stadig skulle bistå borgeren med

vejledning i forhold til valg af sammensætning af hjælp. Kommunalbestyrelsen vil således kunne rådgive

og vejlede borgeren om, hvilken hjælp der vil være relevant efter det foreslåede § 117 a, stk. 1. Derved vil

borgeren kunne modtage sparring og hjælp i valg af sammensætning af hjælp og støtte m.v.

Det vil fortsat gælde, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt

med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken, følge op i sagen samt vurdere

ansøgningen i forhold til alle relevante hjælpemuligheder. Det indebærer, at kommunalbestyrelsens

forpligtelser om at dække hjælpebehovet for borgere med en hastigt fremadskridende sygdom stadig vil

gælde med hensyn til de hjælpebehov, som ikke vil kunne dækkes af hjælp og støtte m.v. efter det

foreslåede § 117 a, stk. 1. Øvrige hjælpebehov for borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, som

ikke vil kunne dækkes af hjælp og støtte m.v. efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, skal dækkes af

kommunalbestyrelsen, jf. gældende regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser i sager om hjælp og

støtte m.v. efter serviceloven gennem den eksisterende kommunale visitation og sagsbehandlingsproces

på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, hvor de betingelser, der normalt

knytter sig til hjælp og støtte m.v. efter §§ 83, 97, 112 og 116 stadig vil gælde.

Det foreslåede beløbsmaksimum på 35.000 kr. vil medføre at al den hjælp, som den pågældende borger vil

udvælge efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, samlet set ikke må have en værdi, der vil overstiger dette beløb.

Den pågældende borger vil efter eget ønske frit kunne sammensætte den kombination af hjælp og støtte

m.v., som borgeren ønsker, så længe den maksimale værdi af den udvalgte hjælp ikke overstiger det

maksimale beløb. Den pågældende borger vil frit efter eget ønske kunne udvælge hjælp og støtte m.v. efter

én af de bestemmelser, der fremgår af det foreslåede § 117 a, stk. 1, flere af bestemmelserne eller alle

bestemmelserne, så længe det samlede beløb ikke overstiger maksimumbeløbet på 35.000 kr. Den

pågældende borger vil f.eks. efter eget ønske kunne vælge alene at få ledsagelse efter § 97 til en samlet

værdi af op til 35.000 kr. Den pågældende borger vil dog f.eks. også kunne vælge at få både personlig

pleje, praktisk hjælp og madservice efter § 83, ledsagelse efter § 97, udvalgte hjælpemidler efter § 112 og

mindre hjælp til indretning af bolig efter § 116, så længe den samlede værdi ikke overstiger 35.000 kr.

Den hjælp og støtte m.v., man vil kunne få efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, vil som nævnt blive beskrevet

nærmere i et vejledende katalog, der vil kunne tilgås online.

Efter det foreslåede i § 117 a, stk. 2, skal personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller støtte og madservice

efter § 83 og ledsagelse efter § 97, der ydes efter stk. 1, benyttes af borgeren inden for en periode af 3

måneder fra den dag, hvor afgørelse om hjælpen og støtten m.v. blev truffet.

Med det foreslåede

§ 117 a, stk. 3,

vil social- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om kriterierne

for vurdering af, om en borger er omfattet af personkredsen og om, hvilke typer af hjælpemidler efter § 112

og mindre ændringer i boligen efter § 116, der indgår i den hjælp, som borgeren kan udvælge.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 117 a, stk. 1, er rettet mod personkredsen af borgere med en

hastigt fremadskridende sygdom, herunder børn, unge og voksne. Personkredsen vil blive nærmere

defineret i en bekendtgørelse, jf. det foreslåede i § 117 a, stk. 3, dels i form af en række objektive kriterier,

der afgrænser gruppen af borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, og dels en vejledende og ikke-

udtømmende liste med eksempler på diagnoser, som vil være at betragte som hastigt fremadskridende

sygdomme, jf. det foreslåede § 117 a, stk. 1, 1. pkt. Listen over diagnoser skal forstås som vejledende og

ikke udtømmende, da det f.eks. kan være, at en borger har en meget sjælden sygdom, som opfylder

kriterierne, men som på nuværende tidspunkt ikke er en kendt sygdom, hvorfor og sygdommen af den

årsag ikke figurerer på listen over diagnoser. Derfor skal afgørelsen af, om en borger er omfattet af

personkredsen, træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af, om borgeren opfylder de oplistede

objektive kriterier, afgrænser gruppen af borgere med en hastigt fremadskridende sygdom. Hertil vil listen

over diagnoser kunne benyttes vejledende. De objektive kriterier, der afgrænser gruppen af borgere med

en hastigt fremadskridende sygdom, vil blive udarbejdet af Socialstyrelsen og Rehabiliteringscenter for

Muskelsvind. Den vejledende og ikke udtømmende diagnoseliste udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Efter det foreslåede § 117 a, stk. 3, vil det i en bekendtgørelse blive afgrænset, hvilke typer af hjælpemidler

efter § 112 og hvilken mindre hjælp til indretning af bolig efter § 116, der indgår i den hjælp, som borgeren

kan vælge efter det foreslåede § 117 a, stk. 1. Af bekendtgørelsen vil det fremgå, at f.eks. udvalgte rollatorer

og kørestole efter § 112 samt fjernelse af dørtrin og opsætning af gelændere efter § 116 vil indgå i den

hjælp, som borgeren kan vælge efter det foreslåede § 117 a, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2 og 2.3.

Til nr. 2

§ 182 i serviceloven indeholder regler om regulering af forskellige beløb og takster i andre bestemmelser i

serviceloven.

Det foreslås, at der som ny bestemmelse i § 182, stk. 8, indsættes en bestemmelse om, at det beløb, der er

nævnt i § 117 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste

kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2024.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det beløb, der er nævnt i § 117 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres én

gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb,

der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang

den 1. januar 2024. Med det foreslåede § 117 a, stk. 1, foreslås også et beløbsmaksimum på en samlet

maksimal værdi af 35.000 kr. (2023-niveau). Det foreslås, at dette beløbsmaksimum reguleres én gang

årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der

fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den

1. januar 2024.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Da serviceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland,

jf. servicelovens § 196, vil de foreslåede ændringer af serviceloven heller ikke gælde for Færøerne og

Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar

2022, som ændret senest ved § 41 i lov

nr. 324 af 16. marts 2022 (serviceloven),

foretages følgende ændringer:

Efter § 117 indsættes i

kapitel 21:

Hjælp og støtte m.v. til borgere med

en hastigt fremadskridende sygdom

§ 117 a.

Kommunalbestyrelsen skal, når

en borger med en hastigt

fremadskridende sygdom første gang

henvender sig til kommunen og

anmoder herom, tilbyde personlig hjælp

og pleje, praktisk hjælp eller støtte og

madservice efter § 83, ledsagelse efter §

97, udvalgte typer af hjælpemidler efter

§ 112 og mindre hjælp til indretning af

bolig efter § 116 efter borgerens ønske til

en samlet maksimal værdi af 35.000 kr.

(2023-niveau), uanset om betingelserne

i de nævnte bestemmelser er opfyldt.

Kommunalbestyrelsen skal bistå

borgeren med vejledning i forhold til

valg af sammensætning af hjælp og

støtte m.v.

Stk. 2.

Personlig hjælp og pleje,

praktisk hjælp eller støtte og madservice

efter § 83 og ledsagelse efter § 97, der

ydes efter stk. 1, skal benyttes af

borgeren inden for en periode af 3

måneder fra den dag, hvor afgørelse om

hjælpen og støtten m.v. blev truffet.

Stk. 3.

Social- og ældreministeren

fastsætter nærmere regler om

kriterierne for vurdering af, om en

borger er omfattet af personkredsen

efter stk. 1, og hvilke typer af

hjælpemidler efter § 112 og hvilken

mindre hjælp til indretning af bolig efter

§ 116, der indgår i den hjælp, som

borgeren kan vælge efter stk. 1.«

§ 182.

---

Stk. 2-7.

---

§ 182

indsættes efter stk. 7 som nyt

stykke:

»Stk.

Det beløb, der er nævnt i §

117 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres én gang

årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Det beløb, der

fremkommer efter regulering, afrundes

til nærmeste kronebeløb. Reguleringen

foretages første gang den 1. januar

2024.«

Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.

Stk. 8-11. ---