Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 221
Offentligt
2580440_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte
høringsliste
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 863
Doknr.
572351
Dato
23-05-2022
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service
(Udvidelse af ordningen med varsling ved afgørelser om frakendelse eller
nedsættelse af hjælp efter lov om social service)
Social- og Ældreministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring
af lov om social service (Udvidelse af ordningen med varsling ved afgørelser
om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter social service) i høring.
Udkastet til lovforslag udmønter det initiativ i aftalen om finansloven for 2022,
som omhandler en styrkelse af retssikkerheden for borgere med
funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer ved at skabe øget
tryghed om hjælpen til den enkelte borger i de situationer, hvor
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af
den hidtil bevilgede hjælp.
Det foreslås med udkastet til lovforslag, at der foretages en udvidelse af
varslingsordningen i servicelovens § 3 a, således at kommunalbestyrelserne
fremadrettet ud over hjælp i form af hjælperordningerne, kontaktperson til
døvblinde, særlige dag- og klubtilbud, støtte til handicapbil og tabt
arbejdsfortjeneste, som allerede er omfattet af ordningen, vil skulle varsle
afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af hjemmetræning,
socialpædagogisk støtte, ledsagelse, merudgiftsydelse, beskæftigelses- og
aktivitets- og samværstilbud samt midlertidige og længerevarende botilbud
mindst 14 uger, før afgørelsen iværksættes.
Det foreslås endvidere, at der indføres tre undtagelser til den foreslåede
udvidelse af varslingsordningen, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelse
ikke vil skulle meddeles med et varsel på mindst 14 uger. Disse undtagelser
omhandler kommunalbestyrelsens afgørelser om nedsættelse af
socialpædagogisk støtte i de tilfælde, hvor hjælpen ydes som en midlertidig
intensiv indsats med henblik på progression hos borgeren,
kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt
botilbud i de tilfælde, hvor det midlertidige botilbud er tilkendt som led i et
behandlingstilbud, hvor fraflytning skal ske umiddelbart efter endt behandling,
og kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et
midlertidigt eller længerevarende botilbud i de tilfælde, hvor afgørelsen træffes
som led i en afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke.
Social- og Ældreministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til
udkastet til lovforslag senest tirsdag den 21. juni 2022.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Udvidelse af ordningen med varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service), fra social- og ældreministeren
2580440_0002.png
Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til
[email protected]
med kopi til
p-
[email protected].
Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger
ikke fremsendes både pr. brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på tlf. 4185 1023 eller på mail
[email protected].
Med venlig hilsen
Tina Hansen
Chefkonsulent
2