Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Udvidelse af ordningen med varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af
hjælp efter lov om social service)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret senest ved § xx i lov nr.
xx af xx. Xx 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 95, 96 og 98« til: »§§ 32 a, 41, 45, 85, 95, 96, 97, 98, 100, 103 og 104«, og
efter »afgørelsen« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
2.
I
§ 3 a, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Endvidere gælder 1. pkt. for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt
eller længerevarende botilbud efter §§ 107 og 108, jf. dog stk. 3 og 4.«
3.
I
§ 3 a
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk.
2.
Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for kommunalbestyrelsens afgørelser om nedsættelse af hjælp efter § 85,
hvis hjælpen ydes som en midlertidig intensiv indsats med henblik på progression hos borgeren.
Stk. 3.
Stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et
midlertidigt botilbud efter § 107, hvis det midlertidige botilbud er tilkendt som led i et behandlingstilbud,
hvor fraflytning skal ske umiddelbart efter endt behandling.
Stk. 4.
Stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et
midlertidigt eller længerevarende botilbud efter §§ 107 eller 108, hvis afgørelsen træffes som led i en
afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129 a.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023
.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget udmønter initiativet om tryghed i borgernes indsatser, som indgår i den politiske aftale ”Aftale
mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og
Kristendemokraterne om finansloven for 2022” af december 2021.
Formålet med lovforslaget er at styrke retssikkerheden for borgere med funktionsnedsættelse eller særlige
sociale problemer ved at skabe øget tryghed om hjælpen til den enkelte borger i de situationer, hvor
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtil bevilgede hjælp.
Formålet er endvidere at give borgerne eller deres pårørende bedre muligheder for eventuelt at klage til
Ankestyrelsen og få afsluttet behandlingen af en klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse
eller nedsættelse af hjælp, før kommunalbestyrelsens afgørelse iværksættes.