SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Udvidelse af ordningen med varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service), fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 221
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Udvidelse af ordningen med varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af

hjælp efter lov om social service)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret senest ved § xx i lov nr.

xx af xx. Xx 2022, foretages følgende ændringer:

§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 95, 96 og 98« til: »§§ 32 a, 41, 45, 85, 95, 96, 97, 98, 100, 103 og 104«, og

efter »afgørelsen« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

§ 3 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Endvidere gælder 1. pkt. for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt

eller længerevarende botilbud efter §§ 107 og 108, jf. dog stk. 3 og 4.«

§ 3 a

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for kommunalbestyrelsens afgørelser om nedsættelse af hjælp efter § 85,

hvis hjælpen ydes som en midlertidig intensiv indsats med henblik på progression hos borgeren.

Stk. 3.

Stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et

midlertidigt botilbud efter § 107, hvis det midlertidige botilbud er tilkendt som led i et behandlingstilbud,

hvor fraflytning skal ske umiddelbart efter endt behandling.

Stk. 4.

Stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et

midlertidigt eller længerevarende botilbud efter §§ 107 eller 108, hvis afgørelsen træffes som led i en

afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129 a.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter initiativet om tryghed i borgernes indsatser, som indgår i den politiske aftale ”Aftale

mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og

Kristendemokraterne om finansloven for 2022” af december 2021.

Formålet med lovforslaget er at styrke retssikkerheden for borgere med funktionsnedsættelse eller særlige

sociale problemer ved at skabe øget tryghed om hjælpen til den enkelte borger i de situationer, hvor

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtil bevilgede hjælp.

Formålet er endvidere at give borgerne eller deres pårørende bedre muligheder for eventuelt at klage til

Ankestyrelsen og få afsluttet behandlingen af en klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse

eller nedsættelse af hjælp, før kommunalbestyrelsens afgørelse iværksættes.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Udvidelse af ordningen med varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service), fra social- og ældreministeren

Lovforslaget indeholder således et forslag om en udvidelse af varslingsordningen i § 3 a i lov om social

service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (herefter serviceloven), således at

kommunalbestyrelserne fremadrettet ud over de typer af hjælp, som efter gældende ret er omfattet af

ordningen, vil skulle varsle afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af hjemmetræning,

socialpædagogisk støtte, ledsagelse, merudgiftsydelse, beskæftigelses- og aktivitets- og samværstilbud samt

midlertidige og længerevarende botilbud, mindst 14 uger før afgørelsen iværksættes. Hermed sikres det, at

den enkelte borger vil få en periode på mindst 14 uger til at indrette sig i forhold til den betydning, som

kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af de nævnte typer af hjælp vil medføre for

borgeren i hverdagen fremadrettet.

Lovforslaget indeholder endvidere tre undtagelser til den foreslåede udvidelse af varslingsordningen,

hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelse ikke vil skulle meddeles med et varsel på mindst 14 uger. Disse

undtagelser omhandler kommunalbestyrelsens afgørelser om nedsættelse af socialpædagogisk støtte i de

tilfælde, hvor hjælpen ydes som en midlertidig intensiv indsats med henblik på progression hos borgeren,

kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt botilbud i de tilfælde, hvor det

midlertidige botilbud er tilkendt som led i et behandlingstilbud, hvor fraflytning skal ske umiddelbart efter

endt behandling, og kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt eller

længerevarende botilbud i de tilfælde, hvor afgørelsen træffes som led i en afgørelse om optagelse i et

bestemt botilbud uden samtykke. Med disse undtagelser sikres det, at kommunalbestyrelsens afgørelser vil

kunne iværksættes hurtigere i de pågældende situationer, hvor et varsel på mindst 14 uger må anses som

uforeneligt med formålet med frakendelsen eller nedsættelsen af hjælpen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Varslingsordningen i servicelovens § 3 a, som trådte i kraft den 1. januar 2018, er indført med lov nr. 660 af

8. juni 2017 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig,

forebyggende indsats efter lov om social service, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen,

indførelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service m.v.)

Det fremgår af servicelovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller

nedsættelse af hjælp efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, § 96 om

borgerstyret personlig assistance og § 98 om kontaktperson til døvblinde skal meddeles med et varsel på

mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen.

Ifølge § 3 a, stk. 1, 2. pkt., gælder varslet på mindst 14 uger ligeledes for kommunalbestyrelsens

afgørelser om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter servicelovens §§ 32 og 36, om

frakendelse af bilstøtte efter § 114 inden udløbet af genanskaffelsesperioden og om ophør af hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om

afviklingsperioden, som social- og ældreministeren har fastsat i medfør af § 42, stk. 4.

Ud over bestemmelsen i servicelovens § 3 a, stk. 1, findes der ikke bestemmelser i serviceloven om konkrete

varslingsperioder, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at nedsætte eller frakende hjælp efter

serviceloven, dvs. helt eller delvist tilbagekalder en begunstigende forvaltningsakt. Det betyder, at der heller

ikke er fastsat regler om brug af et varsel i de tilfælde, hvor nedsættelse eller frakendelse af hjælp har stor

betydning for den enkelte i hverdagen.

På servicelovens område gælder derfor de almindelige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse af

begunstigende forvaltningsakter. Det betyder bl.a., at en afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af hjælp

skal gennemføres med et rimeligt varsel. Det beror på en konkret vurdering, hvad der i det enkelte tilfælde

kan anses for et rimeligt varsel. I vurderingen vil der bl.a. skulle tages hensyn til indgrebets intensitet under

inddragelse af almindelige proportionalitetssynspunkter.

Dog bemærkes i forhold til hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 100, at hvis betingelserne

for tilskuddet ikke længere er opfyldt, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dette

konstateres. Dette fremgår af § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om nødvendige

merudgifter ved den daglige livsførelse.

Det fremgår af servicelovens § 3 a, stk. 2, at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til

Ankestyrelsen, må iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter de bestemmelser i serviceloven,

der er omfattet af § 3 a, stk. 1, først påbegyndes, når varslingsperioden er udløbet. Det betyder, at borgerne,

når der klages til Ankestyrelsen, modtager den hidtidige hjælp i uændret omfang i hele varslingsperioden, og

at kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtidige hjælp først skal

iværksættes, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet.

Der er i Ankestyrelsen gennemført en særlig hurtig sagsbehandling for klager over sagstyper omfattet af

servicelovens § 3 a. Den hurtige sagsbehandling skal tilstræbe, at klagesagen er afgjort inden udløbet af

varslingsperioden. Endvidere fremgår det af § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1152 af 7. juni 2021 om

retssikkerhed og administration på det sociale område, at genvurderingsfristen ved klage er 14 dage i sager

omfattet af varslingsordningen i servicelovens § 3 a mod normalt 4 uger, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1. I

kombination med den særligt hurtige sagsbehandling betyder dette, at i de tilfælde, hvor borgeren i

Ankestyrelsen får medhold i en eventuel klagesag, kan hjælpen fortsætte uændret.

Ud over bestemmelsen i servicelovens § 3 a, stk. 2, om opsættende virkning i varslingsperioden for

klagesager omfattet af varslingsordningen i § 3 a, stk. 1, har klager over afgørelser efter den sociale

lovgivning, herunder efter serviceloven, som hovedregel ikke opsættende virkning. Dette er fastsat i § 72, stk.

1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 24. januar

2022, (herefter retssikkerhedsloven).

Det betyder, at kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af en ydelse som

hovedregel får virkning fra det tidspunkt, kommunalbestyrelsen har fastsat i afgørelsen, uanset om

afgørelsen skal træde i kraft kort tid efter meddelelsen af afgørelsen, og uanset om Ankestyrelsen på dette

tidspunkt måtte have taget stilling til en eventuel klage. I en række tilfælde vil borgeren således modtage den

nedsatte hjælp eller ikke modtage hjælp, mens en klage behandles af Ankestyrelsen.

Der gælder dog efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 2-5, undtagelser fra denne hovedregel i nærmere angivne

tilfælde. Det drejer sig om sager vedrørende anbringelse af børn udenfor hjemmet, hvor klager over

afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter servicelovens § 68, stk. 2 og 4, afgørelser om valg af

anbringelsessted efter servicelovens § 68 b, stk. 1, og afgørelser om at anbringelse uden for hjemmet ikke skal

opretholdes for unge, der fylder 18 år, jf. servicelovens § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, som udgangspunkt

har opsættende virkning, jf. nærmere retssikkerhedslovens § 72, stk. 2 og 3. På voksenområdet kan

Ankestyrelsen efter begæring tillægge en klage over afgørelse om botilbud efter servicelovens kapitel 20

opsættende virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 4. Endelig har klage over optagelse i særlige botilbud

uden samtykke efter servicelovens §§ 129 og 129 a opsættende virkning. Dog gælder, at

hvis særlige forhold

gør det påkrævet, eller hvis hensynet til den pågældende taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder

kommunalbestyrelsens indstilling, træffer Familieretshuset samtidig med afgørelsen om optagelsen i et

særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende

virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.

En myndighed kan endvidere beslutte at tillægge klager over egne afgørelser opsættende virkning. Det

fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 72, jf. L 228, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side

4899.

Endelig gælder ved siden af retssikkerhedslovens § 72 en almindelig forvaltningsretlig retsgrundsætning om,

at rekursinstanser kan tage stilling til, om en klage skal have opsættende virkning. Den myndighed, det være

sig underinstansen eller rekursinstansen, der modtager en anmodning fra parten om opsættende virkning, er

forpligtet til at tage stilling til anmodningen.

2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Det er forbundet med utryghed for borgere med funktionsnedsættelse, forældre til børn med

funktionsnedsættelse samt borgere med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer, at

kommunalbestyrelsen med kort varsel kan træffe afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af hjælp, som

har stor betydning for den enkelte i hverdagen. Det er derfor vigtigt med henblik på at styrke retssikkerheden

at skabe øget tryghed om hjælpen til den enkelte borger i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtil bevilgede hjælp. Det er ligeledes vigtigt at give

borgerne eller deres pårørende bedre muligheder for eventuelt at klage til Ankestyrelsen og få afsluttet

behandlingen af en klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælp, før

kommunalbestyrelsens afgørelse iværksættes.

Det vurderes på denne baggrund, at der bør foretages en udvidelse af varslingsordningen i servicelovens § 3

a, således at kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af flere typer af hjælp efter

serviceloven vil blive omfattet af ordningen. Herved kan der sikres et varsel på mindst 14 uger for

kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af flere typer af hjælp efter serviceloven,

før afgørelserne får virkning for de berørte borgere. Desuden kan det sikres, at iværksættelse af

kommunalbestyrelsens afgørelser i de tilfælde, hvor de påklages til Ankestyrelsen, først må påbegyndes ved

varslingsperiodens udløb.

En sådan udvidelse af varslingsordningen bør kombineres med en tilsvarende udvidelse af den særligt

hurtige sagsbehandling i Ankestyrelsen, således at det tilstræbes, at en eventuel klagesagsbehandling kan

afsluttes, før kommunalbestyrelsens afgørelse iværksættes og får virkning for den berørte borger.

Det vurderes, at varslingsordningen og den særligt hurtige sagsbehandling i Ankestyrelsen bør udvides til at

gælde for følgende ydelser i serviceloven ud over dem, som allerede er omfattet, hvor frakendelse eller

nedsættelse af hjælp altid findes at have stor betydning for borgerne i deres hverdag: § 32 a om

hjemmetræning af børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse, § 41 om hjælp til dækning af

nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med betydelig og varig

funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, § 45 om ledsagelse til børn og unge

mellem 12 og 18 år med betydelig og varig funktionsnedsættelse, § 85 om socialpædagogisk støtte til borgere

med betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, § 97 om ledsagelse til borgere med

betydelig og varig funktionsnedsættelse, § 100 om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den

daglige livsførelse til borgere med varig funktionsnedsættelse, § 103 om beskyttet beskæftigelse til borgere

med betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, § 104 om aktivitets- og samværstilbud til

borgere med betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, § 107 om midlertidige botilbud

til borgere med betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer og § 108 om længerevarende

botilbud til borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Det vurderes dog også, at en udvidelse af varslingsordningen bør indeholde nogle undtagelser, hvor

kommunalbestyrelsens afgørelse ikke bør meddeles med et varsel på mindst 14 uger, men fortsat skal have

virkning fra det tidspunkt, som kommunalbestyrelsen fastsætter i afgørelsen, og hvor en klage til

Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse ikke bør medføre, at iværksættelse af

kommunalbestyrelsens afgørelse først må påbegyndes ved varslingsperiodens udløb. Det drejer sig om

tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelser bør kunne iværksættes hurtigt, og hvor et varsel på mindst 14

uger må anses som uforeneligt med formålet med frakendelsen eller nedsættelsen af hjælpen. Disse tilfælde

omhandler kommunalbestyrelsens afgørelser om nedsættelse af socialpædagogisk støtte i de situationer,

hvor hjælpen ydes som en midlertidig intensiv indsats med henblik på progression hos borgeren,

kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt botilbud i de situationer, hvor

det midlertidige botilbud er tilkendt som led i et behandlingstilbud, hvor fraflytning skal ske umiddelbart

efter endt behandling, og kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt eller

længerevarende botilbud i de situationer, hvor afgørelsen træffes som led i en afgørelse om optagelse i et

bestemt botilbud uden samtykke.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages en ændring i servicelovens § 3 a, stk. 1, således at ordningen med meddelelse af

kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp med et varsel på mindst 14 uger

vil blive udvidet til, ud over de allerede omfattede typer af hjælp, også at omfatte afgørelser om frakendelse

eller nedsættelse af hjælp i form af hjemmetræning efter servicelovens § 32 a, merudgiftsydelse efter § 41,

ledsagelse efter § 45, socialpædagogisk støtte efter § 85, ledsagelse efter § 97, merudgiftsydelse efter § 100,

beskyttet beskæftigelse efter § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104 og afgørelser om frakendelse af

en plads i et midlertidigt eller længerevarende botilbud efter §§ 107 eller 108.

Det foreslås endvidere, at der i servicelovens § 3 a indsættes tre nye stykker (stk. 2-4), som vil udgøre tre

undtagelser til den foreslåede udvidelse af varslingsordningen, hvor kommunalbestyrelsens afgørelser ikke

vil skulle meddeles med et varsel på mindst 14 uger. Det foreslås således fastsat i et nyt § 3 a, stk. 2, at varslet

på mindst 14 uger ikke vil gælde for kommunalbestyrelsens afgørelser om nedsættelse af socialpædagogisk

støtte efter § 85, hvis hjælpen ydes som en midlertidig intensiv indsats med henblik på progression hos

borgeren. Endvidere foreslås det fastsat i et nyt § 3 a, stk. 3, at varslet på mindst 14 uger ikke vil gælde for

kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt botilbud efter § 107, hvis det

midlertidige botilbud er tilkendt som led i et behandlingstilbud, hvor fraflytning skal ske umiddelbart efter

endt behandling. Endelig foreslås det fastsat i et nyt § 3 a, stk. 4, at varslet på mindst 14 uger ikke vil gælde

for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et midlertidigt eller længerevarende

botilbud efter §§ 107 eller 108, hvis afgørelsen træffes som led i en afgørelse om optagelse i et bestemt

botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129 a.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Hvis lovforslaget vedtages, vil det blive sikret, at der i Ankestyrelsen vil blive foretaget en udvidelse af

proceduren med en særligt hurtig sagsbehandling for klager over afgørelser, således at de typer af hjælp,

hvormed varslingsordningen i servicelovens § 3 a foreslås udvidet, også vil blive omfattet af denne procedure.

Det skal dermed tilstræbes, at klagesager om disse typer af hjælp er afgjort inden udløbet af

varslingsperioden på 14 uger, i hvilken kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af

hjælpen ikke må påbegyndes iværksat, hvis der klages til Ankestyrelsen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter på 12,8 mio. kr. årligt fra 2023 og frem. Heraf vurderes 11,5

mio. kr. årligt at skulle anvendes til at kompensere kommunerne for merudgifter til fortsættelse af den

hidtidige hjælp til borgerne i varslingsperioden på mindst 14 uger for de typer af hjælp, hvormed

varslingsordningen foreslås udvidet. Desuden vurderes 1,3 mio. kr. årligt at skulle anvendes til at udvide

proceduren med den særligt hurtige klagesagsbehandling i Ankestyrelsen til også at omfatte klager over

kommunalbestyrelsernes afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af de typer af hjælp, som foreslås

medtaget i varslingsordningen.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

Lovforslaget berører ikke regionerne og medfører således ikke konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser eller digitaliseringsrelaterede

konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget følger således seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning. Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget ændrer ikke på,

hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget ændrer heller ikke på sammenhæng

på tværs. Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for tryg og sikker datahåndtering og anvendelse

af offentlig infrastruktur, idet der fortsat kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget

har dermed ikke betydning i forhold til disse principper. Lovforslaget muliggør dog ikke automatisk

sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære

faglige skøn. Der kan således ikke sagsbehandles efter objektive kriterier, hvorfor der ikke er mulighed for at

automatisere sagsgangene. Dette skyldes, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel

vurdering ved kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælp, herunder om der

vil være grundlag for at bringe en af de tre foreslåede undtagelser i anvendelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. maj 2022 til den 21. juni 2022 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet – DUKH, Det Centrale Handicapråd, 3F – Fagligt Fælles Forbund, FH –

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA – Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Unge med

Handicap, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,

Socialt Leder Forum og ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget vurderes at medføre

merudgifter på 12,8 mio. kr. årligt fra

2023 og frem. Heraf vurderes 11,5

mio. kr. årligt at skulle anvendes til at

kompensere kommunerne for

merudgifter til fortsættelse af den

hidtidige hjælp til borgerne i

varslingsperioden på mindst 14 uger

for de typer af hjælp, hvormed

varslingsordningen foreslås udvidet.

Desuden vurderes 1,3 mio. kr. årligt

at skulle anvendes til at udvide

proceduren med den særligt hurtige

klagesagsbehandling i Ankestyrelsen

til også at omfatte klager over

kommunalbestyrelsernes afgørelse

om frakendelse eller nedsættelse af

de typer af hjælp, som foreslås

medtaget i varslingsordningen.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Natur- og miljømæssige

Ingen

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af servicelovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller

nedsættelse af hjælp efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, § 96 om

borgerstyret personlig assistance og § 98 om kontaktperson til døvblinde skal meddeles med et varsel

på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. Ifølge § 3 a, stk. 1, 2. pkt., gælder varslet på

mindst 14 uger ligeledes for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et særligt

dag- eller klubtilbud efter servicelovens §§ 32 og 36, om frakendelse af bilstøtte efter § 114 inden udløbet

af genanskaffelsesperioden og om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de

tilfælde, der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, som social- og ældreministeren har fastsat i

medfør af § 42, stk. 4.

Ud over bestemmelsen i servicelovens § 3 a, stk. 1, findes der ikke bestemmelser i serviceloven om konkrete

varslingsperioder, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at nedsætte eller frakende hjælp efter

serviceloven, dvs. helt eller delvist tilbagekalder en begunstigende forvaltningsakt. På servicelovens område

gælder derfor de almindelige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse af begunstigende

forvaltningsakter. Dog bemærkes i forhold til hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 100, at

hvis betingelserne for tilskuddet ikke længere er opfyldt, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned,

hvor dette konstateres, jf. § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om nødvendige merudgifter

ved den daglige livsførelse.

Det foreslås, at der i servicelovens

§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,

foretages en ændring i angivelsen af typer af hjælp,

som er omfattet af bestemmelsen, således at bestemmelsen ud over §§ 95, 96 og 98 også vil finde anvendelse

for §§ 32 a, 41, 45, 85, 97, 100, 103 og 104. Endvidere foreslås det, at der sidst i § 3 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes

en henvisning til stk. 2, således som dette foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede ændring i § 3 a, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at der vil ske en udvidelse af de typer af hjælp efter

serviceloven, der er omfattet af varslingsordningen i servicelovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., således at den ud over

kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, borgerstyret personlig assistance efter § 96

og kontaktperson til døvblinde efter § 98 tillige vil omfatte hjemmetræning efter § 32 a, merudgiftsydelse til

børn og unge efter § 41, ledsagelse til unge efter § 45, socialpædagogisk støtte efter § 85, ledsagelse til voksne

efter § 97, merudgiftsydelse til voksne efter § 100, beskyttet beskæftigelse efter § 103 og aktivitets- og

samværstilbud efter § 104. Dog vil den foreslåede henvisning til det foreslåede § 3 a, stk. 2, således som dette

foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, medføre, at der vil gælde en undtagelse til det foreslåede varsel på

mindst 14 uger for visse afgørelser om nedsættelse af socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85. For en

nærmere omtale af den foreslåede undtagelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Med den foreslåede udvidelse vil kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af de

nævnte typer af hjælp efter serviceloven skulle meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra det tidspunkt,

hvor borgeren har modtaget afgørelsen. Borgeren antages at have modtaget afgørelsen, når afgørelsen er

kommet frem til borgeren enten i borgerens e-boks eller ved almindeligt brev, hvis borgeren er undtaget fra

digital post.

Den foreslåede udvidelse har til formål at skabe øget tryghed om hjælpen til den enkelte borger med

funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtil bevilgede hjælp og dermed at styrke borgernes

retssikkerhed.

En afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af alle de typer af hjælp efter serviceloven, der foreslås

omfattet af den foreslåede udvidelse af varslingsordningen i § 3 a, vil have stor betydning i hverdagen for den

enkelte borger. Heri ligger, at der vil være tale om situationer, hvor en frakendelse eller nedsættelse af

hjælpen altid vil have omfattende konsekvenser for borgerens daglige tilværelse og muligheder for

livsudfoldelse. Det kan således have endog meget omfattende konsekvenser for den daglige tilværelse og

mulighederne for livsudfoldelse for den samlede familie, hvis en ordning efter servicelovens § 32 a med

hjemmetræning af et barn eller en ung med funktionsnedsættelse frakendes eller nedsættes. Det samme vil

gælde ved frakendelse eller nedsættelse af hjælp til dækning af merudgifter efter §§ 41 eller 100, hvor

frakendelsen eller nedsættelsen vil kunne medføre f.eks. begrænsninger i relation til hjælp til befordring eller

håndsrækninger. En afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælp til ledsagelse efter §§ 45 eller 97 vil

ligeledes have omfattende konsekvenser for den daglige tilværelse og mulighederne for livsudfoldelse, da

borgerne i mindre omfang end hidtil vil have adgang til at blive ledsaget til selvvalgte aktiviteter uden for

hjemmet.

Tilsvarende vil en afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af socialpædagogisk støtte, beskyttet

beskæftigelse eller et aktivitets- og samværstilbud kunne få omfattende konsekvenser for den daglige

tilværelse og mulighederne for livsudfoldelse, fordi disse typer af hjælp i væsentlig grad udgør rammen for

borgerens hverdag og understøtter den træning, omsorg og aktivitet, som borgeren grundet sin fysiske eller

psykiske funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer vurderes at have behov for.

Varslet for kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælp, hvormed

varslingsordningen foreslås udvidet, skal være på mindst 14 uger, men der vil ikke være noget til hinder for,

at der gives et længere varsel. Et eksempel, hvor et længere varsel vil kunne overvejes, kan være i ordninger

med hjemmetræning efter servicelovens § 32 a, hvor ordningen frakendes. Hvis en sådan ordning frakendes,

kan det have meget omfattende konsekvenser for såvel barnet eller den unge som for familien og eventuelle

ansatte hjælpere, at et varsel på 14 uger kan være utilstrækkeligt.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil servicelovens § 3 a, stk. 2 om, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter de

af § 3 a, stk. 1, omfattede bestemmelser ved klage først må påbegyndes iværksat ved varslingsperiodens

udløb, tillige gælde for kommunalbestyrelsens afgørelser om de typer af hjælp, hvormed varslingsordningen

foreslås udvidet. Det vil betyde, at borgerne, når der bliver klaget til Ankestyrelsen, vil modtage den hidtidige

hjælp i form af hjemmetræning, merudgiftsydelse, ledsagelse, socialpædagogisk støtte, beskyttet

beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud i uændret omfang i hele varslingsperioden, og at

kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtidige hjælp først må

påbegyndes iværksat, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet.

Det vil endvidere, såfremt lovforslaget vedtages, blive sikret, at den særligt hurtige

sagsbehandlingsprocedure i Ankestyrelsen, som gælder for klager over afgørelser omfattet af

varslingsordningen i servicelovens § 3 a, stk. 1, vil blive udvidet til at omfatte klager over afgørelser om

frakendelse eller nedsættelse af de typer af hjælp, hvormed varslingsordningen foreslås udvidet. Endvidere

vil genvurderingsfristen på 14 dage ved klage, jf. § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1152 af 7. juni 2021 om

retssikkerhed og administration på det sociale område, finde anvendelse på klage over

kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af de typer af hjælp, hvormed

varslingsordningen foreslås udvidet. Herved vil det blive tilstræbt, at borgeren under en eventuel

klagesagsbehandling bevarer den hidtidige hjælp. I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen ikke kan afslutte

klagesagsbehandlingen inden det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse kan påbegyndes iværksat,

vil der være mulighed for at tillægge klagen opsættende virkning efter de almindelige forvaltningsretlige

retsgrundsætninger herom, jf. punkt 2. 1 om gældende ret i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2 og 2.3.

Til nr. 2