SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 220: Oversendelse af afrapporteringen af Evalueringen af det specialiserede socialområde og regeringens udspil til opfølgning på evalueringen, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 220
Offentligt

MAJ 2022

Et liv med

ligeværdige

muligheder

En styrket specialisering for børn, unge og voksne

med handicap eller sociale problemstillinger

Social– og Ældreministeriet

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 220: Oversendelse af afrapporteringen af Evalueringen af det specialiserede socialområde og regeringens udspil til opfølgning på evalueringen, fra social- og ældreministeren

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Det lyder måske som en

selvfølge, at borgere med

behov for en særlig indsats

skal have den rette hjælp.

Men der er for mange

mennesker med behov for

hjælp og støtte, der oplever,

at det ikke altid er sådan, det

fungerer i dag. Det skal vi

gøre noget ved.

Astrid Krag

Social- og ældreminister

Indhold

Hvordan sikrer vi, at der er de rette specialiserede

indsatser og den rette hjælp til borgerne?

Et liv med ligeværdige muligheder

De rette højt specialiserede indsatser til borgerne

Den rette hjælp fra start

Bedre kvalitet i indsatsen

Fra udspil til praksis

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Hvordan sikrer vi, at der

er de rette specialisere-

de indsatser og den rette

hjælp til borgerne?

I vores velfærdssamfund skal borgere med handicap,

psykiske lidelser eller sociale problemer have den

rette hjælp, og de skal have den fra start Som borger

skal man opleve, at velfærdssamfundet griber én, når

livet spiller én et hårdt kort på hånden, eller man ikke

har de samme forudsætninger for at klare hverdagen

som alle andre Hvis man bliver kvæstet i en trafik-

ulykke og efterlades med et svært varigt handicap

Hvis man får et barn med en funktionsnedsættelse

Hvis man bliver ramt af psykisk sygdom Hvis man

vokser op i en familie, som ikke er i stand til at give

den nødvendige omsorg Eller hvis man af en anden

grund har brug for hjælp og støtte til at leve et liv

med ligeværdige muligheder

Det lyder måske som en selvfølge, at borgere med

behov for en særlig indsats skal have den rette

hjælp Men der er for mange mennesker med behov

for hjælp og støtte, der oplever, at det ikke altid er

sådan, det fungerer i dag

Det skal vi gøre noget ved Før valget i 2019 sagde

vi, at det ikke skal være en kamp at få hjælp Vi

sagde, at vi ville indføre en national specialeplan-

lægning, der med inspiration fra sundhedsområdet

skal sikre, at det rette antal og typer af indsatser

til borgere med specialiserede behov er til stede

Sammen med regeringens støttepartier skrev vi

ambitionen ind i vores fælles forståelsespapir

Derfor har regeringen gennemført en evaluering af den

nuværende planlægning og organisering af det specia-

liserede socialområde for at sikre et helt nyt videns-

niveau Et vidensniveau, der er forudsætningen for at

kunne gennemføre de forandringer, vi nu foreslår

På baggrund af evalueringen har regeringen lavet

en plan for at indføre en specialeplanlægning, der

trinvist vil blive rullet ud på alle målgrupper frem

mod 2030 Det er en langsigtet strukturel løsning,

som vil bidrage til at styrke kvaliteten af det specia-

liserede socialområde og sikre, at højt specialiseret

viden ikke forsvinder eller udvandes

Det, mener vi i regeringen, er den rette vej at gå

Forandringerne er ikke gjort med et snuptag En

så gennemgribende reform af det specialiserede

socialområde tager tid Det kræver et grundigt og

omfattende implementeringsarbejde Her og nu

lægger vi de afgørende grundsten, så vi frem mod

2030 får skabt en stærk velfærdsarkitektur på det

specialiserede socialområde

Målet er, at børn, unge og voksne med handicap eller

sociale problemer skal opleve, at der er et fagligt kom-

petent grundlag for den hjælp, de tilbydes, uanset hvor

i landet de bor, og hvor komplekse behov de har, så alle

kan

leve et liv med ligeværdige muligheder.

Astrid Krag

Social- og ældreminister

Maj 2022

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Et liv med

ligeværdige

muligheder

Regeringens ambition er at styrke det specialise-

rede socialområde, så alle borgere med behov for

en højt specialiseret indsats får den rette hjælp

Børn, unge og voksne med handicap, psykiske lidel-

ser eller sociale problemer skal have den hjælp og

støtte, de har brug for

Derfor vil regeringen sikre de højt specialiserede

indsatser og forhindre, at der fremover sker en

afspecialisering af indsatserne

Evalueringen af det specialiserede socialområde har

givet os ny viden, som peger på en række områder,

der med fordel kan styrkes Blandt andet et behov

for en central definition af, hvad der udgør et højt

specialiseret tilbud eller indsats Et behov for et

samlet overblik over, hvilke højt specialiserede

tilbud og indsatser der findes i det samlede tilbuds-

landskab Et behov for bedre styring af kapaciteten

Og et behov for at understøtte den faglige kvalitet

i den kommunale visitation Alt sammen for at

fremme, at børn, unge og voksne med handicap, psy-

kiske lidelser eller sociale problemer får en fagligt

funderet udredning og visitation, så de modtager

den rette hjælp første gang Det kræver strukturelle

ændringer Evalueringen har ikke kunnet svare på

alt – bl a hvor mange højt specialiserede indsatser

der var for ti år siden – simpelthen fordi der er for

dårligt et sammenligningsgrundlag Det videns-

grundlag opbygger vi nu

Regeringen vil samtidig

styrke den nationale sty-

ring af kapaciteten

af specialfunktionerne, så vi kan

være sikre på, at der er det rette antal højt specia-

liserede indsatser, som svarer til borgernes behov

Endelig vil regeringen gøre det lettere for kommu-

nerne og regionerne at etablere specialfunktioner

ved at give nærmere afgrænsede lånemuligheder til

etablering af sådanne

pædagogisk uddannelse på opholdssteder og døgn-

institutioner for anbragte børn og unge Tilsvarende

vil regeringen afsætte en pulje til

opkvalificering af

medarbejdere

på det øvrige socialområde, herun-

der i socialpsykiatrien

Specialeplanen udrulles frem mod 2030

Med evalueringen af det specialiserede socialom-

råde har vi taget de første skridt og sikret et vigtigt

nyt vidensgrundlag Med initiativerne i dette udspil

tager vi de næste

En strukturel ændring af socialområdet kan og skal

ikke forhastes Specialeplanlægningen skal udrulles

gradvist frem mod 2030, så der er kapacitet til at

gennemføre de nødvendige faglige skridt og mulig-

hed for at justere undervejs for at skabe de bedste

løsninger For nogle specialer vil der være behov for

at opbygge mere viden om de omfattede målgrup-

per og deres behov, før de kan udrulles Vi skylder

borgerne at tage os tiden til at gøre det ordentligt,

hvilket pilotafprøvningen af tre specialer i forbin-

delse med evalueringen også har vist

Vi holder med specialeplanlægningen særligt

hånden under de mennesker, som har de mest kom-

plekse eller sjældent forekommende behov, da det

er dem, der vil blive hårdest ramt af afspecialisering

Det specialiserede socialområde skal ikke gøres unø-

digt bureaukratisk Men på det højt specialiserede

socialområde er der brug for et mere fintmasket

sikkerhedsnet, som sikrer, at der er de rette tilbud og

indsatser til borgere med komplekse behov

Nu skal vi lægge de rette byggesten, så vi frem mod

2030 får skabt en stærk velfærdsarkitektur på det

specialiserede socialområde Målet er, at børn, unge

og voksne med handicap eller sociale problemer

skal opleve, at der er et fagligt kompetent grundlag

for den hjælp, de tilbydes, uanset hvor i landet de

bor, og hvor komplekse behov de har

Nye redskaber i visitationen

Specialeplanlægningen kan ikke stå alene Der er

brug for supplerende greb, hvis vi skal sikre os,

at børn, unge og voksne med handicap, psykiske

lidelser eller sociale problemer får tilbudt den rette

hjælp fra start Derfor skal vi også styrke det faglige

grundlag for visitationen

De allerede

anvendte udredningsværktøjer

udvikles

til at kunne hjælpe de kommunale sagsbehandlere

med at identificere, hvorvidt en borger har kom-

plekse eller sjældent forekommende behov Samtidig

skal nye

visitationsretningslinjer

hjælpe sagsbe-

handleren med at finde vej til den rette højt speciali-

serede indsats hos en specialfunktion i forhold til den

konkrete komplekse borger

De rette højt specialiserede

indsatser til borgerne

Regeringen vil ændre ved strukturerne på det spe-

cialiserede socialområde med en specialeplanlæg-

ning, som skal sikre vidensdeling, øget opbygning af

højt specialiseret viden og et samlet overblik over

de højt specialiserede indsatser

Med specialeplanlægningen vil indsatser inden for

hvert speciale inddeles i to niveauer: det specialise-

rede og det højt specialiserede niveau Det skønnes,

at omkring 10 pct af borgerne på socialområdet har

behov for en højt specialiseret indsats

Regeringen vil holde hånden under de højt speciali-

serede indsatser og sikre, at højt specialiseret viden

fastholdes, udvikles og udbredes til resten af områ-

det Som det kendes fra sundhedsområdet, vil der

med specialeplanlægningen blive identificeret og

godkendt

nye specialfunktioner,

som er leverandø-

rer, der har de nødvendige kompetencer til at levere

højt specialiserede indsatser

Nogle af specialfunktionerne vil blive forpligtet til

at udbrede deres viden i form af udgående rådgiv-

ning og kompetenceudvikling til resten af området

– disse kaldes

rådgivningsfunktioner

Dette skal

sikre, at borgerne tilbydes indsatser med et stærkt

fagligt grundlag – uanset, hvor i landet man bor, og

hvor komplekse behov man har

Herudover vil regeringen bl a afsætte midler til, at

borgere og kommuner får mulighed for at gøre brug

af nye kortvarige

”mini-rådgivningsforløb”

hos råd-

givningsfunktionerne, hvis myndigheder, borgere

eller pårørende har behov for hjælp til en afgrænset

problemstilling på det højt specialiserede område

Bedre kvalitet og kompetenceløft

af medarbejdere

Borgere med sjældne eller særligt komplekse pro-

blemstillinger skal være trygge ved, at de får hjælp af

kompetente fagpersoner, som kender deres behov

Regeringen vil derfor stille

krav om uddannelse og

kompetencer

som et godkendelseskriterium for alle

specialfunktioner, som leverer højt specialiserede

indsatser til børn, unge og voksne med behov for

støtte Samtidig vil de nye rådgivningsfunktioner

forpligte sig til at levere udgående rådgivning og

kompetenceudvikling på lokale tilbud i kommu-

nerne og hos andre leverandører Rådgivningsfunk-

tionerne vil således bidrage til, at kompetencerne

løftes på hele socialområdet

Kvaliteten på opholdssteder og døgninstitutioner

for anbragte børn og unge skal styrkes, så vi giver

udsatte børn og unge de bedste forudsætninger

for at få et godt liv Regeringen vil i forlængelse af

aftalen om Børnene Først tilføre yderligere midler

til den aftalte kvalitetsramme, som målrettes en

ansøgningspulje med

økonomisk støtte til kom-

petenceudvikling

for primært medarbejdere uden

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

De rette højt

specialiserede

indsatser til borgerne

Initiativer:

1. En ny plan for socialområdet – national specialeplanlægning

2. Sikring af de højt specialiserede indsatser

3. Styrket national kapacitetsstyring

4. Økonomien må ikke stå i vejen for de rette højt specialiserede indsatser

Mennesker i social udsathed eller med særlige behov på grund af handicap skal have den hjælp, de har brug

for De skal kunne leve et værdigt liv med muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre

For mange børn, unge og voksne med behov for en højt specialiseret indsats oplever, at de ikke får den rette

hjælp Og vi har ikke nok viden om området og om, hvad der virker Det vil regeringen rette op på nu

Det er kommunerne, som har ansvaret for at give den nødvendige hjælp og støtte til børn, unge og voksne

med handicap, psykiske lidelser eller sociale problemer Nogle mennesker har så komplekse eller sjældne

behov, at de 98 kommuner hver især kan have svært ved at udvikle og opretholde den faglige og specialise-

rede viden, som er nødvendig for at kunne vurdere borgernes behov for støtte og hjælp og lave den rette

visitation Det skal ikke gå ud over den enkelte borger

Samtidig er der ikke nok viden om og overblik over de leverandører, der er på området, deres kvalitet, og om

de dækker borgernes behov Vi ved også for lidt om, hvilken forskel indsatsen gør for den enkelte borger

Derfor er der brug for et nationalt overblik og samarbejde samt en central national kapacitetsstyring, som

kan sikre, at borgerne kan få de rette indsatser af høj kvalitet, der svarer til deres behov

Boks 1

Det vil også betyde, at der stilles krav til leverandører, der leverer højt specialiserede indsatser, og at det

sikres, at højt specialiseret viden bliver delt og ikke går tabt

Specialeplanlægningen er en strukturel løsning og et vigtigt skridt for at sikre en bedre forvaltning af det

specialiserede socialområde

Specialeplanlægningen skal definere og skabe overblik over målgrupper og leverandører på det speciali-

serede socialområde Den skal samtidig sikre, at der er de rette højt specialiserede indsatser på tværs af

landet, som passer til borgernes behov

Regeringen foreslår:

- At gennemføre en specialeplanlægning på det specialiserede socialområde med inspiration fra sund-

hedsområdet og ud fra princippet om, at øvelse gør mester

- At der for hvert speciale nedsættes en specialistgruppe, der skal udarbejde en specialebeskrivelse Spe-

cialebeskrivelsen skal definere målgrupper, typer af indsatser og specialfunktioner inden for specialet,

herunder hvilke krav der skal gælde for tilbud, som varetager specialfunktioner Specialeplanlægningen

udrulles gradvist til at omfatte alle målgrupper i 2030

- At der nedsættes et permanent Nationalt Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning på socialområ-

det, der skal rådgive Socialstyrelsen i forhold til implementering af specialeplanlægningen Udvalget vil

sammensættes af centrale aktører på socialområdet, herunder KL, Danske Regioner, Dansk Socialråd-

giverforening, Socialpædagogernes Landsorganisation, FOA, Danske Handicaporganisationer og andre

relevante organisationer

Hvad er

speciale-

planlægning?

Regeringen vil gennemføre en specialeplanlægning på det specialiserede socialområde Det speciali-

serede socialområde skal inddeles i faglige specialer, hvor en fælles faglighed i form af viden, kompe-

tencer og indsatser opbygges i forhold til personer med beslægtede behov Det forventes, at der er

ca 20 faglige specialer på socialområdet

For hvert speciale vil der blive udarbejdet specialebeskrivelser, som indeholder en beskrivelse af

målgruppen, typer af indsatser og kriterier for specialfunktioner inden for specialet Det giver et

fælles fagligt sprog for specialisering, som bliver grundlaget for den lokale faglige udvikling på tværs

af landet Det er samtidig et nyt redskab til sagsbehandlerne med viden om den bedste faglige stan-

dard for hvert af specialerne, som skal sikre en ensartet vurdering af behov og viden i udredning,

visitation og indsats

Specialfunktioner er dér, hvor øvelse gør mester Specialfunktionerne sætter barren for den højeste

faglige viden inden for sit felt og kan levere højt specialiserede indsatser, som kræver særlig tilret-

telæggelse og kompetencer, fordi de retter sig mod borgere med meget komplekse eller sjældent

forekommende behov Specialfunktionerne kan både levere en indsats i form af en fysisk plads på eget

botilbud eller som en udgående såkaldt matrikelløs indsats En specialfunktion kan knytte an til flere

specialer afhængigt af sammensætningen af problemstillinger hos de borgere, den retter sig mod Der

kan være flere specialfunktioner under hvert speciale, fordi komplekse behov kan vise sig på forskellig

måde og derfor kræver forskellige kompetencer og faglige tilgange Specialfunktionerne vil således

udgøre et fintmasket net under borgerne, som sikrer, at der er de tilbud til stede, som der er behov for

Et udsnit af specialfunktionerne vil tildeles en videns- og rådgivningsforpligtelse, som indebærer, at

leverandørerne stiller deres viden til rådighed for kommunale sagsbehandlere og andre leverandører

på området i form af udgående rådgivning og kompetenceudvikling på lokale, konkrete tilbud Det kan

f eks være aktuelt i tilfælde, hvor en borger ikke ønsker at flytte væk fra sin familie eller netværk og

derfor har brug for, at leverandøren i nærmiljøet klædes på til at yde den rette hjælp og støtte

Specialebeskrivelserne udarbejdes og udrulles gradvist, startende med fem specialer og nye årligt,

indtil hele det specialiserede socialområde er omfattet af specialeplanlægning i 2030

1. En ny plan for socialområdet – national specialeplanlægning

Alle borgere med behov for hjælp og støtte skal opleve, at der er et fagligt kompetent grundlag for

den indsats, de tilbydes, uanset hvor komplekse behov de har Det er afgørende, at socialområdet ikke

afspecialiseres

Der er behov for en ny velfærdsarkitektur, der sikrer det rette antal og de rette typer af højt specialise-

rede indsatser til børn, unge og voksne med komplekse eller sjældent forekommende behov Samtidig skal

kommunerne have adgang til mere viden om borgernes behov for højt specialiserede indsatser, så de kan

tilbyde borgerne den rette hjælp

En specialeplan på det specialiserede socialområde vil, når den er fuldt udrullet, betyde et løft af kvalitet og

specialisering i indsatserne på området

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Figur 1

Speciale-

planlægning

på det

specialiserede

socialområde

Speciale for misbrug*

Målgrupper

Derfor vil et udsnit af specialfunktionerne tildeles en videns- og rådgivningsforpligtelse, som indebærer, at

leverandørerne stiller deres viden til rådighed for praksis Disse leverandører bliver

rådgivningsfunktioner

De vil bl a levere udgående rådgivning og kompetenceudvikling til kommunale sagsbehandlere og tilbud

og andre leverandører på området Det vil især være aktuelt i tilfælde, hvor en borger ikke ønsker at flytte

væk fra sin familie eller netværk og derfor har brug for, at leverandøren i nærmiljøet klædes på til at yde

den rette hjælp og støtte

Specialfunktionerne godkendes af socialtilsynet efter ansøgning Godkendelsen vil som udgangspunkt

være tidsubegrænset, men vil blive frataget, hvis godkendelseskriterierne ikke længere opfyldes Social-

tilsynet vil løbende holde øje med, at leverandørerne fortsat lever op til kriterierne for godkendelsen, her-

under at de opretholder de nødvendige kompetencer og antal af borgerforløb Socialstyrelsen vil samtidig

sikre, at der er den rette kapacitet af specialfunktioner på landsplan

Videns- og rådgivningsforpligtelsen tildeles af Socialstyrelsen efter udbud og vil i udgangspunktet gælde i

otte år

Der vil ikke være specialfunktioner i alle kommuner, men alle leverandører i samtlige kommuner skal have

mulighed for at få rådgivning og hjælp, når de ikke har den fornødne erfaring eller ekspertise lokalt

Speciale for autisme*

Speciale for psykisk

sårbarhed og mistrivsel

hos børn og unge*

Specialfunktion:

Indsatser ift misbrug

og svære psykiske

vanskeligheder

Specialfunktion:

Indsatser ift autisme og

vidtgående kommunika-

tionsnedsættelse

Specialfunktion:

Indsatser ift autisme og

spiseforstyrrelse

Specialfunktion:

Indsatser ift svære

spiseforstyrelser

*Eksempler skal tages med forbehold for den endelige inddeling af området i specialer

2. Sikring af de højt specialiserede indsatser

I dag er der ikke en klar definition af, hvornår en leverandør eller en indsats på socialområdet er højt specia-

liserede Der er derfor heller ikke noget overblik over, hvilke leverandører der tilbyder højt specialiserede

indsatser I princippet kan leverandørerne selv vælge, om de vil kalde sig højt specialiserede

Det betyder, at det er vanskeligt for kommunerne at få overblik over og sikre det rette antal indsatser med

høj specialisering til borgerne Det risikerer at føre til en afspecialisering, så kommunerne ikke kan tilbyde

en højt specialiseret indsats til de borgere, som har behov for det

For at sikre, at der er de rette højt specialiserede indsatser på tværs af alle målgrupper, skal der skabes et

stærkere sikkerhedsnet i leverandørlandskabet Samtidig skal den højt specialiserede viden være let til-

gængelig i hele landet

Fremover skal de højt specialiserede indsatser leveres af

nye specialfunktioner

under hvert speciale Special-

funktioner er leverandører, som er godkendt til at levere højt specialiserede indsatser, fordi de har oparbejdet

de rette faglige kompetencer og erfaring med at imødegå komplekse eller sjældent forekommende behov

Der skal stilles krav om, at leverandøren har de nødvendige kompetencer og antal borgerforløb, så den

opbyggede specialisering i indsatserne fastholdes over tid Dermed realiserer vi grundidéen om, at special-

funktionen er dér, hvor øvelse gør mester gennem aktiv praksis

Både kommunale, regionale og private leverandører af sociale indsatser kan godkendes til at vare-

tage specialfunktioner, hvis de opfylder kriterierne Regionale tilbud vil ikke kunne hjemtages af

beliggenhedskommunen

Specialfunktionerne vil dermed udgøre et fintmasket net under borgerne, som sikrer, at de får den sammen-

satte hjælp og støtte, de har behov for

Flere faktorer vil være vigtige for borgeren, når der skal visiteres til en indsats Mange borgere ønsker

helt naturligt at være tæt på familie og netværk Det skal ikke ændres med specialeplanlægningen Derfor

skal det også være muligt at have adgang til den bedste faglige hjælp og rådgivning uanset, om man bor på

landet eller i byen, om man er fra Gram, Guldborgssund eller Gentofte

Regeringen foreslår:

- At leverandører af højt specialiserede indsatser udpeges som specialfunktioner og synliggøres i Tilbuds-

portalen, så sagsbehandlerne kan finde dem, når de skal tilrettelægge den rette indsats til borgeren

- At indføre særlige krav til bl a specifikke kompetencer, uddannelse, samarbejdsformer og antal af bor-

gere/borgerforløb (aktiv praksis) hos specialfunktioner

- At udvalgte specialfunktioner (rådgivningsfunktionerne) forpligtes til at stille deres viden til rådighed

for kommunale sagsbehandlere, så de kan få hjælp til at udrede borgere, hvis deres egen ekspertise og

erfaring ikke rækker

- At kommunernes nuværende mulighed for at hjemtage regionale tilbud afskaffes, så hånden holdes

under specialiseret viden i regionerne

Figur 2

Leverandør-

typer med

speciale-

planlægning

Leverandør af

social indsats

Socialtilsynet godkender

efter ansøgning

Socialstyrelsen tildeler

efter udbud

Leverandør med

specialfunktion

Specialfunktion med

rådgivningsforpligtelse

(rådgivningsfunktion)

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Boks 2

4. Økonomien må ikke stå i vejen for de rette højt specialiserede indsatser

På børne- og undervisningsområdet er der 16 marts 2022 indgået aftale mellem regeringen, Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti og Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om styrket under-

visning for anbragte og udsatte børn og unge Som led i aftalen skal der udarbejdes et fagligt grund-

lag for politisk stillingtagen til specialeplanlægning af specialundervisningsområdet

Specialeplanlægningen skal skabe et fagligt grundlag for det videre arbejde med en specialeplanlæg-

ning på specialundervisningsområdet, der skal bidrage til et bedre match mellem barnets behov og

tilbuddene Derudover sikrer aftalen en bedre vurdering, visitation og opfølgning for elever på interne

skoler, så de får det rette skoletilbud så hurtigt som muligt, så perioder uden skolegang minimeres

Borgeren skal altid tilbydes den indsats, der er det fagligt rigtige for den enkelte Det må økonomi ikke stå i

vejen for Regeringen har derfor allerede gennemført en udvidelse af den centrale refusionsordning, så den

enkelte kommune får dækket en større andel af sine udgifter, når kommunen iværksætter dyre højt specia-

liserede indsatser for borgerne

Der er behov for at sikre det rette antal og de rette typer af højt specialiserede indsatser fra specialfunkti-

oner Regeringen vil derfor understøtte kommunernes mulighed for at sikre fælles løsninger på finansiering

af indsatser til borgere med de mest specialiserede behov

Speciale-

planlægning

af special-

undervisnings-

området

3. Styrket national kapacitetsstyring

Vi skal være sikre på, at vi i Danmark har det rette antal tilbud – og af den rette kvalitet – på det højt

specialiserede område Det forudsætter en national styring af kapaciteten på det højt specialiserede

område – en styring vi ikke har i dag

I dag styres kapaciteten af sociale indsatser til udvalgte målgrupper med komplekse eller sjældne behov af

den Nationale Koordinationsstruktur (NATKO) i Socialstyrelsen NATKO har allerede i dag en række cen-

trale beføjelser til f eks at udstede påbud om etablering, fortsat drift eller sammenlægning af kommunale

tilbud, hvis udbuddet af indsatser ikke rækker

Men de nuværende beføjelser er sjældent blevet anvendt – og nogle har aldrig været brugt Det skyldes sær-

ligt, at Socialstyrelsen ofte ikke har den fornødne viden eller data til at kunne sætte ind, før det er for sent

Derfor ønsker regeringen at styrke den nationale kapacitetsstyring Det skal sikre, at der til enhver tid er

den nødvendige kapacitet af højt specialiserede indsatser på tværs af landet, så borgere med behov for en

indsats fra en specialfunktion kan få den hjælp og støtte, de har brug for

Socialstyrelsen skal kunne reagere hurtigt, hvis specialfunktioner er lukningstruede, eller der ikke er en

tilstrækkelig dækning på landsplan Det skal bl a sikres ved at give mulighed for, at Socialstyrelsen på kort

tid kan udstede påbud eller forpligte kommuner og regioner til at finde fælles løsninger

Samtidig skal der oparbejdes et bedre data- og vidensgrundlag om borgernes behov og den tilgængelige

kapacitet i form af systematisk indsamling af data Et bedre datagrundlag og styrket monitorering vil være

et vigtigt værn mod afspecialisering, fordi mangler i den nationale kapacitet af specialfunktioner derved

kan opdages og løbende tilpasses

Boks 3

Regeringen foreslår:

- Objektiv finansiering fra kommunerne af rådgivningsfunktionernes rådgivnings- og vidensforpligtelse

Hermed holder vi hånden under rådgivningsfunktionerne og sikrer tilgængelighed af viden for alle

- En strukturel sikring af rådgivningsfunktionernes grundfinansiering Rådgivningsfunktionerne garan-

teres en fast grundfinansiering uafhængigt af antal udførte rådgivningsforløb På den måde sikrer vi, at

økonomien ikke står i vejen for opretholdelse af specialistviden

- At etablere en nærmere afgrænset kommunal og regional lånemulighed ved etablering af leverandører

af specialfunktioner, som er aftalt i regi af rammeaftalerne, så den enkelte kommune eller region under-

støttes i at etablere en specialfunktion, når der mangler kapacitet

Udvidelse af

den centrale

refusions-

ordning på

socialområdet

For at skærme den enkelte kommune mod meget høje enkeltudgifter til dyre enkeltsager blev der

på socialområdet i forbindelse med kommunernes overtagelse af det fulde myndigheds- og finan-

sieringsansvar som led i kommunalreformen indført en central refusionsordning for særligt dyre

enkeltsager Refusionsordningen er senest revideret pr 1 januar 2021, hvor der er sket en væsent-

lig udvidelse af refusionsordningen, jf nedenstående oplistning

Harmonisering af beløbsgrænser:

Før ændringen var refusionsgrænserne på børne- og ungeom-

rådet lavere end refusionsgrænserne på voksenområdet Efter ændringen gælder samme refu-

sionsgrænser på tværs af områder Der er harmoniseret til de hidtidige grænser på børne- og

ungeområdet

Indførelse af ny refusionsprocent:

Før ændringen kunne der maksimalt opnås 50 pct refusion

i en enkeltsag Med ændringen indføres en ny højere refusionssats på 75 pct for den del af

udgifterne, der overstiger 2 120 000 kr (2022-niveau) på både børne- og ungeområdet og

voksenområdet

Målgruppeudvidelse:

Før ændringen ophørte muligheden for at hjemtage refusion, når borgeren

fyldte 67 år Med ændringen kan refusionen i en enkeltsag fortsætte efter borgerens fyldte 67

år for borgere, hvortil udgifterne var omfattet af refusionsordningen umiddelbart inden det

fyldte 67 år

Udvidelse af søskendeordningen:

Før ændringen omfattede søskendeordningen kun udgifter til

søskende i samme husstand, der var anbragte, når fire eller flere børn fra samme husstand var

anbragt Efter ændringen kan alle udgifter til en søskendeflok uanset dennes størrelse sum-

meres i én refusionssag, samtidig med at alle udgifter til foranstaltninger kan indgå, uanset om

foranstaltningen ydes i hjemmet eller ved en anbringelse uden for hjemmet

Regeringen foreslår:

- At der etableres en ny organisation for national specialeplanlægning og kapacitetsstyring i Social-

styrelsen med de nødvendige beføjelser til hurtigt at gribe ind, hvis udbuddet af højt specialiserede

indsatser til borgerne ikke er tilstrækkeligt NATKO lukkes

- At opbygge en central monitorering og systematisk indsamling af viden og data om kapaciteten på

landsplan, så Socialstyrelsen hurtigere kan reagere, hvis kapaciteten er truet

- At leverandører af specialfunktioner forpligtes til at melde til Socialstyrelsen, hvis der påtænkes

væsentlige ændringer i deres kapacitet Dette vil også sikre, at Socialstyrelsen kan reagere hurtigere

Refusionsbeløbet afhænger af de samlede udgifter på årsbasis til en given borger Beløbsgrænserne

for udgifter pr sag er efter revideringen i 2021 på 25 pct refusion for udgifter mellem 860 000 og

1 680 000 kr , 50 pct refusion for udgifter mellem 1 680 000 og 2 120 000 kr og 75 pct refusion

for udgifter over 2 120 000 kr På børneområdet gælder endvidere, at refusionsgrænserne gælder i

forhold til de samlede udgifter til børn og unge tilhørende samme husstand

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Den rette hjælp

fra start

Initiativer:

5. Den rette hjælp i udredning og visitation

6. Indførelse af ”mini-forløb” for borgere, pårørende og fagpersoner

7. Udbredelse af Taskforce Handicaps læringsforløb til styrket kvalitet i sagsbehandlingen

Borgere med behov for hjælp og støtte skal tilbydes den rette indsats fra start Derfor er det afgørende, at

grundlaget for kommunernes visitation styrkes

Visitationen af borgere med behov for hjælp og støtte skal ske på baggrund af en mere specialiseret udred-

ning af behovet for hjælp og støtte Som borger og nær pårørende skal man opleve, at man får anvist den

indsats, som passer bedst til den enkeltes behov – uanset hvor særligt eller komplekst behovet er

Der er behov for en række sammenhængende initiativer, der skal sikre et generelt kvalitetsløft af den kom-

munale visitation, så børn, unge og voksne med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer

får en fagligt funderet udredning og visitation

5. Den rette hjælp i udredning og visitation

For at skabe sammenhæng mellem specialeplanerne og selve udredningen af borgeren skal der sikres et

tæt samspil mellem specialeplanlægningen og de redskaber, der lokalt bruges i forbindelse med udredning

og visitation

Godt håndværk kræver, at værktøjskassen er i orden Tilsvarende skal vi som samfund give de kommunale

sagsbehandlere de rette redskaber til at give borgeren den rette hjælp til det gode liv Formålet er også en

styrkelse af borgernes retssikkerhed

Nogle borgere har funktionsnedsættelser eller sociale problemer, som er så sjældne eller komplekse, at de

kommunale sagsbehandlere måske aldrig har set en lignende problematik før Derfor skal sagsbehandlerne

kunne trække på bedre vejledning og værktøjer, som kan hjælpe dem med at vurdere borgerens støttebe-

hov og finde den rette indsats, når de ikke har ekspertisen eller erfaringerne selv

Regeringen vil derfor indføre nye faglige visitationsretningslinjer, som angiver, hvilke typer af problemstil-

linger og behov der kan imødekommes af en eller flere specialfunktioner Visitationsretningslinjerne vil

være det landkort som de kommunale sagsbehandlere kan bruge til at finde vej til den rette specialfunk-

tion, ligesom visitationsretningslinjerne vil hjælpe sagsbehandleren til at vurdere, hvornår der er behov

for at inddrage en eller flere rådgivningsfunktioner før visitation af borgere med komplekse eller sjældent

forekommende behov

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Herudover skal Voksenudredningsmetoden (VUM) og sagsbehandlingsværktøjer på børne- og ungeom-

rådet udvikles Sagsbehandleren får med afsæt i specialeplanlægningen bedre mulighed for at vurdere og

følge op på, om en borger har behov for en højt specialiseret indsats, og rette fokus på, hvordan borgeren

hjælpes ikke kun til at udvikle sig, men også til at trives

Vi skal sikre, at den indsats, samfundet tilbyder, faktisk skaber værdi for den voksne, barnet eller den unge

Figur 4

Udredning

og visitation

Sagsbehandler igangsætter

udredning og visitation af borger

Regeringen foreslår:

- At der udvikles faglige visitationsretningslinjer, som de kommunale sagsbehandlere kan benytte til at finde

den rette specialfunktion og vurdere, hvornår der kan være behov for at inddrage en rådgivningsfunktion før

visitation af borgere Dette skal understøtte, at borgerne får den rigtige hjælp – og at de får den fra start

- At der udarbejdes forløbsbeskrivelser, så sagsbehandlerne får den bedste faglige viden om tilrettelæg-

gelse af indsatser til borgeren, herunder behovet for at koordinere med andre parter (f eks borgerens

læge, skole eller arbejdsgiver)

- At der iværksættes et udviklingsarbejde, som skal sikre, at VUM (voksenudredningsmetoden) gør sags-

behandleren opmærksom på, at borgeren har behov, som kræver en vurdering af, om der skal iværksæt-

tes en højt specialiseret indsats VUM bliver samtidig suppleret med et mål for borgerens trivsel

- At eksisterende udredningsværktøjer på børne- og ungeområdet udvikles, så værktøjerne gør

sagsbehandleren opmærksom på, at barnet kan have behov for en højt specialiseret indsats, og at der

udarbejdes et sagsbehandlingsredskab til systematisk opfølgning på børn og unges udvikling og trivsel

Udfordringer

skal afdækkes

Udredning:

•

Inddragelse af eksisterende udredning

Udredning allerede foretaget fra

f eks sundhedsvæsnet

•

Udredningsværktøjer (f.eks. VUM)

Opmærksomhed på højt

specialiserede behov

•

Visitationsretningslinjer

Hjælp til at finde ud af, hvilke specialfunk-

tioner der kan imødekomme borgerens

behov, og vurdere, hvorvidt rådgivnings-

funktion bør inddrages

•

Forløbsbeskrivelser

Faglige anbefalinger til tilrettelæggelse

og koordination af indsatsen med andre

sektorer (f eks skole, læge eller arbejde)

Inddragelse af borger

gennem hele forløbet

Figur 3

Borgernes oplevelse af vejen til den rette hjælp

Intentionen er at arbejde

væk fra snoede forløb...

... og hen imod simple forløb

Inddragelse af

rådgivningsfunktion

Møde med

sagsbehandler

Møde med sagsbehandler

med bedre faglige redskaber

Fra udredning

til indsats for

borger

Afgørelse

Udfordringer og behov

for indsats afdækket

Indsats, der ikke imøde-

kommer borgerens behov

Borger eller pårørende

inddrages i rådgivning fra

rådgivningsfunktion

Ny proces hos

sagsbehandler

Tilbudsportalen:

Finde den rette leverandør

Borger eller pårørende

inddrages i rådgivning fra

VISO i Socialstyrelsen

Afgørelse

Leverandør

Leverandør med

specialfunktion

Rådgivning og kompetenceudvikling

fra rådgivningsfunktion

Afgørelse

Konkret indsats

igangsættes

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Boks 4

Boks 7

Aftalepartierne er enige om at udvide bestemmelserne om varsling, så nedsættelse eller fraken-

delse af hjælp vedrørende hjemmetræning af børn, socialpædagogisk støtte, ledsagelse af børn,

unge og voksne, beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud, dækning af merudgifter ved forsør-

gelse i hjemmet samt merudgifter til voksnes daglige livsførelse samt midlertidige og længereva-

rende botilbud varsles, mindst 14 uger før kommunens afgørelse effektueres

Samtidig udvides den eksisterende fast track-ordning i Ankestyrelsen, så Ankestyrelsen i udgangs-

punktet kan nå at færdigbehandle eventuelle klager inden for varslingsperioden Udvidelsen af

varslingsbestemmelserne skal sikre, at der er større tryghed om borgernes indsatser

Der afsættes 15 mio kr årligt i 2023 og frem

Udvidelse af

varslingsregler

i Finansloven

for 2022

Nedsættelse af

ekspertudvalg

i Aftale om

kommunernes

økonomi for

2022

Et ekspertudvalg skal gennem et solidt fagligt arbejde komme med anbefalinger til, hvordan der

sikres en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet, som understøtter størst mulig

effekt af de over 50 mia kr , som kommunerne hvert år bruger på det specialiserede socialområde

Ekspertudvalget skal blandt andet undersøge, hvad der driver udviklingen i udgifterne og borgernes

indsatser på området, samt hvordan der skabes bedre rammer for virksomme indsatser, fokus på

kerneopgaven og progression Derudover skal ekspertudvalget undersøge, hvordan forskningen

kan bidrage til en virksom socialpolitik og effektfulde indsatser nationalt og lokalt i kommunerne

6. Indførelse af ”mini-forløb” for borgere, pårørende og fagpersoner

Boks 5

Kommuner og borgere med helt særlige behov kan i dag gøre brug af rådgivningsforløb fra den nati-

onale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Socialstyrelsen Med specialeplanlægnin-

gen vil denne rådgivning overgå til de nye specialfunktioner med videns- og rådgivningsforpligtelse

(rådgivningsfunktionerne)

I dag er efterspørgslen efter VISO’s ydelser høj, og rådgivningsforløbene lægger ofte flere måneder til sags-

behandlingstiden og udredningen af borgeren For nogle borgere har det stor betydning for indsatsen, at

den bygger på længerevarende rådgivningsforløb, fordi behovet er sjældent og kræver helt særlig eksper-

tise Men for andre borgere kan det være en afgrænset problematik på det højt specialiserede område, som

står i vejen for, at man hurtigt kommer videre til rette indsats

Regeringen foreslår derfor at indføre en ny rådgivningsydelse i form af korte ”mini-forløb” hos de nye råd-

givningsfunktioner, som Socialstyrelsen kan henvise borgere med højt specialiserede behov eller kommu-

ner til, hvis de har behov for rådgivning om en konkret problemstilling eller et afgrænset emne på det højt

specialiserede område De korte forløb vil være begrænset til 1-3 sessioner og kan f eks være rådgivning til

borgere eller pårørende, som har brug for mere viden om deres problemstilling for derved at blive bedre til

at forstå den Det kan også være rådgivning til fagpersoner, som har brug for at lære mere om et specifikt

behov eller anvendelsen af en bestemt metode

Tiltag i aftalen

om udmøntning

af reserven til

foranstaltninger

på social-,

sundheds- og

arbejdsmarkeds-

området 2022-

2025: Initiativ

om bedre

retssikkerhed

og tillid på

handicap-

området

Der er behov for at styrke retssikkerheden og genskabe tilliden mellem borger og myndighed på

handicapområdet, så borgere med behov for støtte får den hjælp, de har behov for Det kan ses af

de høje omgørelsesprocenter Der er blandt andet behov for at højne kvaliteten i sagsbehandlingen

og visitationen, og der skal være inddragende og gennemsigtige sagsforløb, hvor der arbejdes tæt

sammen med borgeren

Derfor har regeringen og et flertal af Folketingets partier vedtaget et initiativ om styrket retssik-

kerhed og tillid på handicapområdet Der skal bl a udvikles en model for styrket tillid, samarbejde

og inddragelse i myndighedsarbejdet på voksenhandicapområdet Kerneelementer i modellen vil

være frigivelse af tid til sagsbehandlingen, inddragelse af civilsamfundet og borgerens netværk samt

samarbejde og inddragelse af borgeren i sagsbehandlingen

Derudover indeholder initiativet temaer om skærpet opfølgning og tilsyn med kommunerne, kom-

petenceudvikling og højnet kvalitet i sagsbehandlingen Der vil som led heri bl a iværksættes et

juridisk serviceeftersyn i kommunerne, skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af

Danmarkskort samt flere kompetenceudviklende tilbud til sagsbehandlere, herunder faglige tema-

dage og kurser i centrale elementer af sagsbehandlingen

Der er i alt afsat 112,0 mio kr til initiativet i perioden 2022-2025

Regeringen foreslår:

- At afsætte midler til at indføre nye korte rådgivningsforløb hos de nye rådgivningsfunktioner for bor-

gere eller kommuner, som har behov for rådgivning om en konkret problemstilling eller et afgrænset

emne på det højt specialiserede område

Boks 6

Mere

nuancerede

Danmarkskort

Regeringen og KL blev med Aftalen om kommunernes økonomi for 2020 enige om, at det er væsent-

ligt løbende at have fokus på udviklingen i kvaliteten af kommunernes sagsbehandling på socialom-

rådet, idet høj kvalitet i sagsbehandlingen er afgørende for borgernes retssikkerhed Parterne blev

ligeledes enige om, at de årlige Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen vil kunne

bidrage til denne vigtige dagsorden, men at de i den nuværende udformning giver et for unuanceret

billede af kvaliteten i sagsbehandlingen Regeringen og KL vil derfor samarbejde om at tilvejebringe

et forbedret datagrundlag, så fremtidige Danmarkskort bliver mere nuancerede

7. Udbredelse af Taskforce Handicaps læringsforløb til styrket kvalitet i sagsbehandlingen

Kommuner kan i dag søge om at indgå i korte formidlings- og læringsforløb og længerevarende analyse- og

udviklingsforløb fra Taskforce Handicap, som Socialstyrelsen og Ankestyrelsen stiller til rådighed Det er

læringsforløb, som kan gøre en vigtig forskel for kvaliteten i sagsbehandlingen, fordi den enkelte sagsbe-

handler får mulighed for at udvikle sin faglighed og styrke kvaliteten i arbejdet Forløbene er udvidet med

aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

2022-2025

Regeringen vil gerne give flere kommuner mulighed for et forløb

Regeringen foreslår:

- At tilføre yderligere midler til Taskforce Handicap, så flere kommuner kan få gavn af læringsforløb

Dette skal fremme en bedre kvalitet i sagsbehandlingen på handicapområdet

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Bedre kvalitet

i indsatsen

Initiativer:

8. Specialfunktioner skal have de rette kompetencer

9. Udgående rådgivning og kompetenceudvikling fra rådgivningsfunktioner

10. Kvalitetsløft til gavn for udsatte børn og unge

11. Kvalitetsløft til gavn for det øvrige specialiserede socialområde

12. Trivsel og borgernes stemme skal stå centralt i socialpolitikken

13. Sociale investeringer i indsatser til borgere med komplekse problemstillinger

14. Udvikling af bæredygtigt forskningsmiljø på det specialiserede socialområde

Børn, unge og voksne med behov for en social indsats skal opleve størst mulig nærhed og kvalitet i indsat-

serne Især fordi nogle borgere har brug for livslang hjælp og støtte

For nogle borgere er den sociale indsats et sted, man bor, den daglige beskæftigelse eller helt nødvendig

hjælp til at klare sig i hverdagen De borgere skal møde en faglighed og kvalitet, som skaber tryghed og øger

livskvaliteten

Når vi som samfund overtager ansvaret og omsorgen for et barn eller en ung, skal vi give dem de bedste

forudsætninger for at få et godt liv Ellers udsætter vi barnet eller den unge for et dobbelt svigt Tilsvarende

har vi også ansvar for at give voksne borgere med funktionsnedsættelser eller sociale problemer de bedste

forudsætninger for at leve et godt liv

I arbejdet med at sikre kvalitet i indsatserne på de sociale tilbud spiller personalet en helt central rolle,

hvor faglig kvalitet og specialisering hænger uløseligt sammen med medarbejdernes uddannelse og

kompetencer

Kvaliteten på døgninstitutioner og opholdssteder for udsatte børn og unge skal have et løft, så medarbej-

derne er bedre klædt på til at give børnene og de unge den omsorg, hjælp og støtte, de har brug for Tilsva-

rende skal medarbejdere på de øvrige tilbud til mennesker med handicap eller sociale problemer løftes, så

flere får formelle kompetencer og bliver faglærte

I det hele taget skal livskvalitet stå centralt i socialpolitikken, og indsatserne på socialområdet skal sigte

mod at skabe mest mulig trivsel og udvikling for det enkelte menneske

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

8. Specialfunktioner skal have de rette kompetencer

Nogle borgere har et handicap, som er så sjældent, at der kun er få andre personer i Danmark, som har det

samme handicap Andre borgere har en sammensætning af problemstillinger, som er særligt kompleks De

borgere skal have hjælp af fagpersoner, som øvelse har gjort til mestre Fagpersoner, som er eksperter i lige

netop deres behov

Borgere med sjældne eller særligt komplekse problemstillinger skal være trygge ved, at de får hjælp af

kompetente fagpersoner, som kender borgerens behov

Aftalepartierne bag Børnene Først blev enige om at afsætte en kvalitetsramme, som på baggrund af resul-

taterne fra evalueringen af det specialiserede socialområde skal anvendes til at højne kvaliteten på døgnin-

stitutioner og opholdssteder

Regeringen foreslår:

- At tilføre yderligere midler til den eksisterende kvalitetsramme, der skal højne kvaliteten på opholds-

steder og døgninstitutioner for udsatte børn og unge

- At midlerne udmøntes i en ansøgningspulje med økonomisk støtte til, at medarbejdere primært uden

pædagogisk uddannelse kommer på uddannelserne Pædagogisk Assistent (PAU), Meritpædagog, Aka-

demiuddannelsen i Socialpædagogik eller Den Sociale Diplomuddannelse

Da den oprindeligt fastsatte kvalitetsramme er midler, der er afsat i aftalen om Børnene Først, vil det være

aftalekredsen bag denne aftale, der skal beslutte udmøntningen af kvalitetsrammen

Regeringen foreslår:

- At der stilles specifikke krav om uddannelse og kompetencer som et godkendelseskriterium på alle spe-

cialfunktioner, som leverer højt specialiserede indsatser til børn, unge og voksne med behov for støtte

9. Udgående rådgivning og kompetenceudvikling fra rådgivningsfunktioner

Nærhed til borgerens levede liv er et vigtigt hensyn i tilrettelæggelsen af sociale indsatser Derfor skal et

komplekst behov ikke stå i vejen for et naturligt ønske om at være tæt på familie og netværk Det er dog

ikke givet, at leverandøren i borgerens nærmiljø har kompetencerne til at levere den rette indsats Der

er derfor behov for at sikre, at leverandører kan klædes på til at imødekomme et komplekst behov hos en

konkret borger, hvis de ikke selv har ekspertisen

Derfor får de nye rådgivningsfunktioner også en forpligtelse til at yde udgående rådgivning og kompetence-

udvikling til øvrige leverandører på området, f eks i form af kurser eller skræddersyet undervisning til med-

arbejdere, som skal imødekomme et komplekst eller sjældent behov hos en borger Det vil især være aktu-

elt i tilfælde, hvor en borger ikke ønsker at flytte væk fra sin familie eller netværk og derfor har brug for, at

medarbejderne hos leverandøren i nærmiljøet klædes på til at yde den rette hjælp og støtte Hermed sikres

det, at praksisnær og højt specialiseret viden ikke går tabt, men bliver delt på kryds og tværs af landet

Boks 8

Case

Regeringen foreslår:

- At rådgivningsfunktionerne forpligtes til at levere udgående rådgivning, kompetenceudvikling og viden

til andre leverandører på området, så borgere med højt specialiserede behov ikke behøver flytte væk

fra nærmiljøet for at få den rette faglige viden i visitation og indsats

- At Socialstyrelsen udarbejder nationale retningslinjer, som er en samling af aktuelt bedste viden og

forskning inden for et speciale De nationale retningslinjer er vejledende og vil klæde ledere og medar-

bejdere hos leverandører af sociale indsatser på til at levere højt specialiserede indsatser med afsæt i

nyeste viden

Anders var min primærpædagog på

døgninstitutionen. Han var personlig, stabil

og rolig. Han så mig som det barn, jeg var.

Han troede på mig og kunne se det særlige

ved mig. At have kendt Anders har været

med til at nedbryde min mistillid til verden

og andre mennesker. Jeg har sporadisk

kontakt til Anders i dag.

Kilde: De Anbragtes Vilkårs kampagne ”En særlig voksen”

10. Kvalitetsløft til gavn for udsatte børn og unge

Døgninstitutioner og opholdssteder er hjem for mange anbragte børn og unge Det er her, de kan slå rod

og vokse, hvis de får de rette betingelser Det skal være et hjem, hvor børn og unge møder voksne, som kan

give dem den støtte, hjælp og omsorg, de har brug for

Den bedste investering, et samfund kan gøre, er i de kommende generationer Derfor skal der være de

bedst mulige rammer for at få et godt liv for børn og unge Der er i dag alt for mange af medarbejderne på

døgninstitutioner og opholdssteder for udsatte børn og unge, som ikke har en pædagogisk eller socialfaglig

uddannelse Det skal gøres bedre

Døgninstitutioner og opholdssteder skal have et kvalitetsløft De voksne, der er børnenes og de unges

primære omsorgspersoner, skal have den rette faglighed og den rette uddannelse og kompetencer Udsatte

børn og unge skal have den bedst mulige støtte til at leve et godt liv

Boks 9

Regeringen og et flertal af Folketingets partier indgik i maj 2021 en aftale om reformen Børnene

Først, som bl a skal give udsatte børn og unge bedre rettigheder og sikre, at barnets egen stemme

får en større betydning i sagsbehandlingen Der skal laves en helt ny barnets lov, som samler

bestemmelser om hjælp og støtte til udsatte børn og unge samt børn og unge med funktionsned-

sættelser Derudover skal alle børn og unge anbragt på en institution have ret til et tilbud om en

venskabsfamilie

Aftalepartierne er også blevet enige om at afsætte en kvalitetsramme til at højne kvaliteten på

døgninstitutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge Rammen lyder på 25 mio kr årligt

fuldt indfaset

Tiltag der

allerede er

sat i gang:

Børnene Først

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

11. Kvalitetsløft til gavn for det øvrige specialiserede socialområde

Mennesker med handicap, psykiske lidelser eller sociale problemer skal møde medarbejdere, der har de rette

kompetencer til at imødekomme deres behov – uanset om behovet er sjældent eller hyppigt forekommende

I supplement til specialeplanlægningens understøttelse af de højt specialiserede indsatser vil regeringen

også løfte kompetencerne hos de mange medarbejdere, som hver dag leverer vigtige indsatser til borgerne

på det specialiserede socialområde Fokus vil rettes mod at løfte de formelle kompetencer, så flere ufag-

lærte medarbejdere bliver faglærte

Regeringen foreslår:

- At der foretages et kapitalindskud til Den Sociale Investeringsfond i 2022 til at udbrede virksomme

indsatser, som bl a kan bidrage til, at mennesker med handicap får fodfæste på arbejdsmarkedet eller

kommer i uddannelse

14. Udvikling af bæredygtigt forskningsmiljø på det specialiserede socialområde

Indsatser på socialområdet skal i videst muligt omfang baseres på nyeste viden Det kræver, at der udvikles

et bæredygtigt forskningsmiljø, som løbende kan udvikle og formidle viden om det specialiserede social-

område Et praksisnært og mere sammenhængende forskningsmiljø, der kontinuerligt skaber ny viden

og bygger videre på eksisterende viden på det specialiserede socialområde, vil bidrage til et langsigtet og

løbende kvalitetsløft af det vidensgrundlag, som specialeplanlægningen vil stå på Dermed sikres de bedste

betingelser for, at borgerne møder en praksis, der er baseret på den bedst mulige viden på området

Regeringen foreslår:

- En ansøgningspulje med økonomisk støtte til opkvalificering af medarbejdere på det specialiserede

socialområde, så flere løftes til faglærte Ansøgningspuljen vil udmeldes med et årligt fokusområde

- At ansøgningspuljen i 2022 og 2023 målrettes medarbejdere i socialpsykiatrien

12. Trivsel og borgernes stemme skal stå centralt i socialpolitikken

Målet med den sociale indsats skal være at fremme en hverdag med livskvalitet for den enkelte Børn, unge

og voksne med handicap, psykiske lidelser eller sociale problemer skal have mulighed for at leve det liv, de

ønsker Det gælder både mennesker, som kan bringes tættere på at klare sig selv, og mennesker, som ikke kan

Borgernes trivsel skal stå centralt i socialpolitikken, og indsatserne på socialområdet skal sigte mod at

skabe mest mulig trivsel og udvikling for det enkelte menneske Trivsel hos udsatte voksne og mennesker

med handicap skal være et centralt parameter, når socialområdet skal udvikles

I dag findes der flere undersøgelser, der ser på borgernes perspektiv, men de dækker ikke hele det speciali-

serede socialområde, særligt ikke borgere med de mest komplekse eller sjældne behov De mest systemati-

ske undersøgelser er trivselsundersøgelserne blandt anbragte børn og unge

Regeringen vil sikre, at der skabes et bedre grundlag for løbende at følge trivsel og udvikling for udsatte

borgere og mennesker med handicap, som modtager en indsats efter serviceloven Dette skal samtidig

bidrage til, at vi får bedre viden om de indsatser, der virker, og at denne viden deles til gavn for det samlede

socialområde

Regeringen foreslår:

- At afsætte midler til forskningsprojekter med underliggende uddannelsesmulighed, bl a i form af

ph d -stipendier, der søges gennemført i samarbejde med en eller flere professionshøjskoler

Forskningsprojekterne vil have fokus på det højt specialiserede socialområde og tæt kobling til praksis

Regeringen foreslår:

- En tilbagevendende undersøgelse af voksne borgeres trivsel og oplevelse af sagsbehandlingen og den

støtte, de modtager

- En national statistik på børn, unge og voksnes trivsel og udvikling, som bygger dels på registreringer,

som er aftalt med kommunerne i regi af Aftale om kommunernes økonomi for 2022, dels på frivillige

registreringer Der indføres ikke nye registreringskrav til kommunerne, men regeringen vil finansiere en

national statistik, der kan samle denne vigtige viden

13. Sociale investeringer i indsatser til borgere med komplekse problemstillinger

Specialeplanlægningen har særligt fokus på det højt specialiserede område for at undgå, at der sker afspe-

cialisering Det er dog væsentligt, at der er et stærkt incitament til at iværksætte forebyggende indsatser

bredt på det specialiserede socialområde Der skal investeres i, at borgerne får en målrettet indsats, så det

så vidt muligt kan forebygges, at borgernes problemer og udfordringer kan udvikle sig til komplekse og højt

specialiserede behov Nogle af de faktorer, der virker forebyggende, er at sikre, at borgerne får fodfæste på

arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

Fra udspil

til praksis

Initiativer:

15. Løbende evaluering af og opfølgning på specialeplanlægningen

Forandringerne er ikke gjort med et snuptag En så gennemgribende reform af det specialiserede socialom-

råde tager tid og forudsætter lovændringer Det kræver et grundigt implementeringsarbejde, hvor specia-

leplanlægningen udrulles gradvist og evalueres løbende, så der kan justeres undervejs

Specialeplanlægningen af socialområdet skal ikke bare være en masse ændringer på papir Ændringerne

skal kunne mærkes hos borgerne Det kræver blandt andet, at sagsbehandlerne tager de nye redskaber til

sig og arbejder på en ny måde Specialeplanlægningen skal passe til den virkelighed, som borgerne møder,

og der skal være tilstrækkelig viden om de enkelte specialer

Derfor vil regeringen udrulle specialeplanlægningen et skridt ad gangen Det skal ske i et tempo, hvor der

er plads til grundighed Det skal gøres rigtigt og uden, at noget hastes igennem

Figur 5

Gradvis

udrulning

af speciale-

planlægning

Speciale startes

5 specialer

+5 specialer

Viden opbygges

20 specialer*

2030

Erfaring fra

de første

5 specialer

Erfaring fra

de foregående

10 specialer

Erfaring fra

de foregående

15 specialer

*Det endelige antal af specialer vil bero på inddeling af området i faglige specialer

ET LIV MED LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER

15. Løbende evaluering af og opfølgning på specialeplanlægningen

Regeringen vil sørge for, at specialeplanlægningen på socialområdet løbende evalueres, så specialeplan-

lægningen implementeres efter hensigten og med mulighed for at justere indsatserne undervejs, hvis det

vurderes nødvendigt

Regeringen foreslår:

- Som led i implementeringen af specialeplanlægningen aftales konkrete målsætninger Der vil løbende

blive foretaget opfølgning på, om de politiske målsætninger og intentioner med specialeplanlægningen

er realiseret, herunder en delevaluering og evaluering

- Løbende evaluering af specialeplanlægningen med afsæt i årlige delevalueringer, så den implementeres

bedst muligt til gavn for borgerne Efter endt udrulning foretages en samlet evaluering

Maj 2022

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf: +45 33 92 93 00

ISBN 978-87-7601-419-3 (digital version)

ISBN 978-87-7601-418-6 (trykt version)

Design: Kontrapunkt

Publikationen kan hentes på

www sm dk

Fotokreditering;

Forside: Jakayla Toney, Unsplash

Side 4 Danny Ne, Unsplash

Side 8-9 Nathan Anderson, Unsplash

Side 16 iStock, Getty Images

Side 22 Pexels

Side 28 Pexels

Henvendelse om udgivelsen kan ske til:

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf: +45 33 92 93 00