Hvor er der en politiker?
På børneområdet skete der noget, da en masse forældre begyndte at spørge: ”Hvor er der en
voksen?” Vores spørgsmål er det samme og i overført betydning:
Hvor er der nogen, der tager
ansvar?
Vi er voldsomt bekymrede for handicapområdet, ikke bare i Hovedstaden, men i hele landet.
Området er blevet underfinansieret i årevis, og der er med regeringens udspil til en kommende
økonomiaftale udsigt til, at der skal ske yderligere besparelser.
Fastholdelse og rekruttering er en kæmpe udfordring. Seneste statistik fra handicapområdet i
Socialforvaltningen (SOF) i København viser, at 25 % af alle stillingsopslag ikke bliver besat, og der er
en personaleomsætning på 33 % pr. år. Problemet ser kun ud til at forværres i fremtiden, hvor der
er færre optag på de relevante uddannelser. Samtidig kan vi forudse, at en anseelig del af den
nuværende arbejdsstyrke kommer til at forlade arbejdsmarkedet indenfor få år
–
uden at nye
kommer til.
Arbejdsmiljøet er presset, hvilket har store konsekvenser
–
både menneskeligt og økonomisk. I SOF
København var der i 2021 i gennemsnit 13,4 sygedage pr. fuldtidsansat. Handicapområdet topper
listen med 16,4 sygedage i gennemsnit; alene på udføreområdet er det 18,1 dag om året.
Voldsomme hændelser samt vold og trusler udgør i 2021 til sammen knap 75 % af årsagerne til
henvendelser om akut krisehjælp.
Højt sygefravær koster mange penge, og dårligt arbejdsmiljø er i bund og grund ulovligt. Hvornår
stopper den dårlige spiral?
Udover bekymring for vores kollegaer på området, er vi også bekymrede for borgerne, for deres
trivsel og udvikling, for retssikkerheden, for livskvaliteten og for velfærden. Hvis der ikke tages
handling nu, er vi alle tabere!
Der er brug for et løft til handicapområdet. Derfor opfordrer vi jer alle til at møde op til Skrot
Budgetlovens demonstration for mere velfærd på Christiansborg Slotsplads torsdag d.19.maj kl.17.
Hvis du er en politiker med visioner og vilje, håber vi, du også vil handle: Tag situationen alvorligt og
brug din indflydelse i dit parti til at presse på for at give handicapområdet et tiltrængt løft
–
ikke
flere lappeløsninger, men et varigt og værdigt løft!
Bedste hilsner
Lisbeth Waidtløw på vegne af Bestyrelsen for specialområdet i LFS