SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 214
Offentligt

Maj 2022

Praksisunder-

søgelse om

udmåling af tabt

arbejdsfortjeneste

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-446-4

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Baggrund for undersøgelsen

Formål med undersøgelsen

Resultater og anbefalinger

Læsevejledning

KAPITEL 2 UDMÅLING AF TABT

ARBEJDSFORTJENESTE

Hovedpointer

Ankestyrelsen anbefaler

Oplysningsgrundlaget

Pasningsbehov

Indtægtstab

Udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

KAPITEL 3 SÆRLIGE SAGSTYPER

Hovedpointer

Ankestyrelsen anbefaler

Sager, hvor kommunen giver fuldt medhold

Bevillingsformer

Opfølgningsafgørelser

KAPITEL 4 METODE OG DATAGRUNDLAG

Udvælgelse af kommuner

Udvælgelse af sager

Analyseskema

Afgrænsning

Opfølgning

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

KAPITEL 1

Sammenfatning

Ankestyrelsen har besluttet at gennemføre en praksisundersø-

gelse om udmåling i sager om tabt arbejdsfortjeneste.

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

Baggrunden for undersøgelsen er en høj omgørelsesprocent på

området for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Omgørelsesprocenten dækker over sager, der er hjemvist, æn-

dret eller ophævet. Ankestyrelsens systematiske dataopsamling

viser, at Ankestyrelsen har omgjort 49,5 procent af kommuner-

nes afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste i perioden 1. juli 2020

– 30. juni 2021.

I 2017 undersøgte Ankestyrelsen kommunernes afgørelser om

udmåling og beregning af tabt arbejdsfortjeneste efter service-

lovens § 42. Undersøgelsen viste blandt andet, at kommunerne

i en del sager ikke inddrager samtlige relevante kriterier ved

udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, og at kommunernes afgø-

relser af den grund ikke var i overensstemmelse med regler og

praksis.

Ankestyrelsens omgørelsesprocent viser således fortsat, at

kommunerne har behov for vejledning på området og særligt i

forhold til, hvordan de foretager udmåling af timer til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med regler og

praksis.

OMGØRELSES-

PROCENT

SERVICELOVENS § 42

Kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn un-

der 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langva-

rig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig

konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet

passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at

det er moderen eller faderen, der passer det.

FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med viden om

og anbefalinger til kommunernes sagsbehandling i sager om ud-

måling af tabt arbejdsfortjeneste. Den opsamlede viden skal un-

derstøtte en styrket kvalitet i kommunernes sagsbehandling ved

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

vejledning om regler og praksis på området, herunder give kom-

munale sagsbehandlere på tværs af landet konkrete eksempler

på, hvordan sager om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste be-

handles.

FOKUS

Undersøgelsen belyser følgende spørgsmål:

Hvordan udmåles tabt arbejdsfortjeneste, og sker dette i

overensstemmelse med regler og praksis på området?

Hvilke eksempler ser vi på henholdsvis korrekt og mangel-

fuld sagsbehandling i kommunerne på baggrund af de gen-

nemgåede sager?

METODE OG DATAGRUNDLAG

•

Undersøgelsen er baseret på en juridisk gennemgang af

42 sager fra seks kommuner, hvor der er truffet afgø-

relse om tabt arbejdsfortjeneste.

Gennemgangen består af en juridisk vurdering af, om

oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt, om de materielle

regler er fulgt, og om afgørelsen dermed er i overens-

stemmelse med regler og praksis.

Læs mere om undersøgelsens metode og datagrundlag

i kapitel 4.

•

AFGRÆNSNING

Det er ikke muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen

til samtlige afgørelser, som de deltagende kommuner har truffet

om tabt arbejdsfortjeneste, eller som er truffet i alle landets

kommuner. Det skyldes antallet af sager, som bliver gennem-

gået. Det vil sige, at undersøgelsen ikke afdækker, i hvilket om-

fang den praksis, som ses i de gennemgåede sager, gør sig gæl-

dende generelt.

Undersøgelsen afgrænses også til alene at omhandle de udfor-

dringer og tendenser i udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, som

Ankestyrelsen har identificeret som de mest tungtvejende i de

gennemgåede sager. Det betyder, at undersøgelsen ikke ud-

tømmende afdækker alle de forhold, som kan være af betydning

når der træffes afgørelser om udmåling af tabt arbejdsfortjene-

ste.

Ved indkaldelsen af sager til brug for praksisundersøgelsen er

kommunerne blevet bedt om at indsende samtlige relevante

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

sagsakter. Vurderingen af, om de enkelte sager er i overens-

stemmelse med regler og praksis, er herefter foretaget på det

foreliggende oplysningsgrundlag.

RESULTATER OG ANBEFALINGER

Hovedresultater

Undersøgelsen viser, at:

•

Kommunerne i 15 ud af 42 sager har foretaget en udmåling

af tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med regler og

praksis.

•

Kommunerne i 17 ud af 42 sager ikke har foretaget en ud-

måling af tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med

regler og praksis.

Kommunerne i 10 ud af 42 sager har foretaget en udmåling

af tabt arbejdsfortjeneste, hvor en del af afgørelsen er i over-

ensstemmelse med regler og praksis, og en del af afgørelsen

ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

•

FIGUR 1.1 ER AFGØRELSEN I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS PÅ OMRÅDET?

Antal sager

Nej

Delvist

Note: Figuren er baseret på 42 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2022

Undersøgelsen viser også, at:

•

Kommunerne har udfordringer med at oplyse sagerne til-

strækkeligt ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.

Det kan for eksempel være en afgørelse, hvor kommunens udmåling af timer er i

overensstemmelse med regler og praksis, men kommunen har foretaget en ulovlig

tidsbegrænsning af ydelsen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

•

Det er i nogle sager uklart for kommunerne, hvilke konkrete

forhold der skal inddrages ved udmåling af tabt arbejdsfor-

tjeneste i overensstemmelse med regler og praksis.

Kommunerne har udfordringer med at udmåle tabt arbejdsfor-

tjeneste i overensstemmelse med regler og praksis i sager,

hvor kommunen

giver forældrene fuldt medhold.

Kommunerne har udfordringer med at udmåle tabt arbejdsfor-

tjeneste i overensstemmelse med regler og praksis i sager,

hvor kommunen

følger op på en tidligere bevilling af tabt ar-

bejdsfortjeneste.

•

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Oplysningsgrundlaget

Kommunen skal ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

sikre sig, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger om

barnets pasningsbehov og om forældrenes indtægtstab.

Kommunen skal være særligt opmærksom på at indhente

oplysninger om, i hvilke(t) tidsrum barnet har et nødven-

digt pasningsbehov, placering af forældrenes arbejdstider

samt forældrenes mulighed for fleksibel arbejdstilrette-

læggelse.

Udmålingen

Ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste skal kommunen

som udgangspunkt sammenholde pasningsbehovet med

indtægtstabet.

Kommunen skal på den baggrund foretage udmåling af

tabt arbejdsfortjeneste for det indtægtstab, der er for-

bundet med pasning af barnet i hjemmet.

Kommunen skal dog være opmærksom på, at der også

er mulighed for at udmåle tabt arbejdsfortjeneste,

selvom der ikke er sammenfald mellem pasningsbehovet

og forældrenes arbejdstider, eksempelvis i forbindelse

med indhentelse af søvn, praktiske gøremål mv.

Klarhed

Ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste skal kommunen

sikre, at der er klarhed om formålet med og rammerne

for bevillingen. Hvis der bevilges tabt arbejdsfortjeneste

til flere formål, skal fordelingen af de bevilgede timer

være klar.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Aktuelle behov

Kommunen skal sikre, at udmålingen af tabt arbejdsfor-

tjeneste svarer til det aktuelle behov. Kommunen skal

derfor ved opfølgningsafgørelser være opmærksom på,

om betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste til de tidli-

gere bevilgede formål fortsat er opfyldte.

LÆSEVEJLEDNING

Kapitel 1:

Sammenfatning

Kapitel 2:

Udmåling af tabt arbejdsfortjeneste. Kapitlet sætter

fokus på, hvad kommuner særligt skal være opmærksomme på

ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.

Kapitel 3:

Særlige sagstyper. Kapitlet sætter fokus på, hvad

kommuner skal være opmærksom på i forbindelse med en

række særlige sagstyper. Det er sagstyper, hvor kommunen

giver forælderen fuld medhold samt afgørelser, hvor kommu-

nen følger op på en tidligere bevilling.

Kapitel 4:

Undersøgelsens metode og datagrundlag.

Bilagsrapport:

Rapporten indeholder kommunefordelte resul-

tater, øvrige tabeller, analyseskema, regelgrundlag og princip-

meddelelser.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

KAPITEL 2

Udmåling af tabt arbejdsfor-

tjeneste

Udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste tager afsæt i en vurdering

af, i hvilket omfang pasning af barnet i hjemmet påvirker foræl-

derens mulighed for at passe sit arbejde.

Det er en betingelse for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste, at der er et nødvendigt pasningsbehov og et indtægtstab,

som begge er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsni-

veau.

HOVEDPOINTER

•

Undersøgelsen viser, at kommunerne har udfordringer med at

oplyse sagerne tilstrækkeligt ved udmåling af tabt arbejdsfor-

tjeneste.

Undersøgelsen viser også, at det kan være uklart for kommu-

nerne, hvilke konkrete forhold der skal inddrages ved udmå-

ling af tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med regler

og praksis.

•

I dette kapitel sætter vi derfor fokus på, hvad kommunerne sær-

ligt skal være opmærksomme på ved udmåling af tabt arbejds-

fortjeneste.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Oplysningsgrundlaget

Ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste skal kommunen

sikre sig, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger om

barnets pasningsbehov og om forældrenes indtægtstab.

Kommunen skal være særligt opmærksom på at indhente

oplysninger om, i hvilke(t) tidsrum barnet har et nødven-

digt pasningsbehov, placering af forældrenes arbejdstider

samt forældrenes mulighed for fleksibel arbejdstilrette-

læggelse.

Udmålingen

Ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste skal kommunen

som udgangspunkt sammenholde pasningsbehovet med

indtægtstabet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Det betyder, at kommunen som udgangspunkt skal sam-

menholde oplysningerne om, hvornår barnet konkret har

et nødvendigt pasningsbehov, med oplysningerne om,

hvornår forældrene konkret har et nødvendigt indtægts-

tab.

Kommunen skal på den baggrund foretage udmåling af

tabt arbejdsfortjeneste for det indtægtstab, der er for-

bundet med pasning af barnet i hjemmet.

Kommunen skal dog være opmærksom på, at der også

er mulighed for at udmåle tabt arbejdsfortjeneste,

selvom der ikke er sammenfald mellem pasningsbehovet

og forældrenes arbejdstider. Eksempelvis i forbindelse

med indhentelse af søvn, praktiske gøremål mv.

Pasningsbehov

Udmåling af tabt

arbejdsfortjeneste

Indtægstab

OPLYSNINGSGRUNDLAGET

Undersøgelsen viser, at der i 17 af de 42 sager mangler væ-

sentlige oplysninger i sagen, i 3 sager er det enkelte oplysnin-

ger, som mangler, og i 22 sager mangler der ingen oplysnin-

ger.

I de 17 sager kan vi ikke vurdere, om resultatet af kommu-

nens afgørelse er rigtigt, fordi der mangler væsentlige oplys-

ninger i sagerne. Disse sager ville blive hjemvist til kommu-

nen, hvis de var påklaget til Ankestyrelsen, og er derfor samlet

set ikke i overensstemmelse med regler og praksis. Det er ikke

ensbetydende med, at resultatet af kommunernes afgørelser i

disse 17 sager er forkert, der foreligger blot ikke tilstrækkelige

oplysninger til, at vi kan vurdere dette.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

FIGUR 2.1 I HVILKET OMFANG ER SAGEN OPLYST?

17 sager

22 sager

3 sager

Ingen oplysninger mangler

Note: Figuren er baseret på 42 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2022

Enkelte oplysninger mangler

Væsentlige oplysninger mangler

PASNINGSBEHOV

For at en forælder kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste, skal

barnet have et pasningsbehov. Heri ligger to betingelser, som

knytter sig til barnets behov for pasning. Pasningsbehovet skal

være nødvendigt og en konsekvens af den nedsatte funktions-

evne.

Undersøgelsen viser, at der i 14 ud af 42 sager mangler væsent-

lige oplysninger til belysning af, om der er et nødvendigt pas-

ningsbehov, som er en konsekvens af barnets nedsatte funkti-

onsniveau, se tabel 2.1 nedenfor. I disse sager kan det derfor

ikke vurderes, om kommunens afgørelse samlet set er i over-

ensstemmelse med regler og praksis.

TABEL 2.1 HVILKE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER MANGLER I SAGEN

Antal sager

Oplysninger fra barnets institution/skole/tilbud

Hvilke formål/opgaver, der søges om/bevilges tabt arbejdsfortjeneste til, herunder om

den tidsmæssige placering af disse opgaver samt muligheden for at tilrettelægge disse

anderledes

Oplysninger om barnet kan være alene hjemme

Note: Tabellen er baseret på de 14 sager, hvor der mangler væsentlige oplysninger om pasningsbehovet. Bemærk, at der i hver sag

kan mangle flere typer af sagsoplysninger.

Kilde: Ankestyrelsen 2022

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

De følgende afsnit redegør for de væsentligste forhold, det er

relevant for kommunen at undersøge ved vurderingen af, om

pasningsbehovet er nødvendigt og en konsekvens af barnets

nedsatte funktionsevne.

Nødvendighedskriteriet

Det er en betingelse, at pasningsbehovet er nødvendigt. Et

pasningsbehov anses for at være nødvendigt, hvis det relate-

rer sig til forældrenes opgaver som forældre, eksempelvis at

ledsage barnet til behandleringer, passe barnet i hjemmet mv.

Et pasningsbehov anses også for at være nødvendigt, hvis pas-

ningsbehovet er opstået på grund af en sædvanlig aktivitet for

et barn på samme alder og i samme livssituation.

EKSEMPEL

Der kan ikke gives afslag på hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste til at ledsage et barn på 10 år til fodbold

med den begrundelse, at det ikke er strengt nødvendigt,

at barnet går til foldbold. Dette skyldes, at det er sæd-

vanligt, at et barn på den alder går til fritidsaktiviteter

herunder fodbold.

Der skal derfor bevilges dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste, hvis de øvrige betingelser for hjælp er opfyldte, her-

under at forælderen også har et nødvendigt indtægtstab

forbundet med pasningsbehovet. Se nærmere i kapitel 3

om indtægtstab.

En konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne

Pasningsbehovet skal være en konsekvens af barnets nedsatte

funktionsevne. Betingelsen skal ses i sammenhæng med formå-

let med de handicapkompenserende ydelser på børneområdet.

Formålet med disse er, at familier med børn med handicap så

vidt muligt skal kompenseres for følgerne af barnets nedsatte

funktionsevne.

Et vigtigt kriterium i vurderingen af, om pasningsbehovet er op-

stået som en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse er,

om et barn på samme alder uden en nedsat funktionsevne ville

have samme behov for pasning.

I eksemplet herunder har kommunen ikke forholdt sig til, om

pasningsbehovet er begrundet i barnets funktionsnedsættelse:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

EKSEMPEL PÅ SAG

I denne sag følger kommunen op på forælderens bevil-

ling af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid. Kommunen be-

vilger fortsat tabt arbejdsfortjeneste svarende til fuld tid.

Barnet er 15 år på tidspunktet for kommunens afgørelse.

Kommunen ses ikke at have indhentet oplysninger om,

hvorvidt barnet kan være alene hjemme.

Da sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, har kommunen

ikke opfyldt officialprincippet. Det er derfor uklart om

pasningsbehovet er en nødvendig konsekvens af barnets

nedsatte funktionsevne.

Hvad forstås ved pasning i hjemmet?

Det er en betingelse for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, at

barnet passes i hjemmet.

Pasning i hjemmet skal dog ikke forstås i bogstavelig forstand.

Der kan også ydes tabt arbejdsfortjeneste til formål, der foregår

uden for hjemmet. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor

barnet som følge af sin funktionsnedsættelse skal ledsages til et

kontrolbesøg på sygehuset.

Der kan efter en konkret vurdering også ydes hjælp til formål,

hvor barnet ikke er til stede, hvis pasningsbehovet alligevel

medfører, at forælderen ikke kan passe sit arbejde. Der kan ek-

sempelvis ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste til praktiske

gøremål, indhentelse af søvn samt deltagelse i kurser og møder

der er en følge af barnets funktionsnedsættelse. Læs mere om

dette i afsnittet: Til hvilke formål kan der bevilges tabt arbejds-

fortjeneste?

I undersøgelsen ser vi eksempler på ansøgninger om tabt ar-

bejdsfortjeneste til formål, hvor det er uklart, om disse er om-

fattet af begrebet pasning. De følgende afsnit gennemgår et

udpluk af forskellige formål for at belyse, hvad der forstås ved

begrebet pasning i hjemmet.

Indlæggelser

Ved vurderingen af, om forældrene har ret til tabt arbejdsfortje-

neste i forbindelse med et barns hospitalsindlæggelse, er det

vigtigt at være opmærksom på, om behovet for hjælp henhører

under sundhedssektoren og skal dækkes der.

Det afgørende for, hvilken sektor – hospitalet eller kommunen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

– der skal bevilge hjælpen, er, hvilket behov hjælpen skal tilgo-

dese. Hvis der er tale om et egentligt behandlingsbehov, skal

hjælpen bevilges af sundhedssektoren, mens hjælp til at tilgo-

dese et behov for pasning skal bevilges af den sociale sektor.

Nedenfor beskriver vi et eksempel på en sag, hvor pasningsbe-

hovet skal dækkes af den sociale sektor:

EKSEMPEL PÅ SAG

I denne sag ansøger forældrene om 37 timers tabt ar-

bejdsfortjeneste om ugen til pasning af deres 10-årige

barn, som går i et intensivt rehabiliteringsforløb.

Kommunen vurderer, at pasningsbehovet i forbindelse

med rehabiliteringsforløbet er så omfattende, at det har

karakter af indlæggelse. Hensigten med at yde hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet i

forbindelse med forløbet er at give barnet nærvær og om-

sorg fra forældrene.

Forældrene deltager ikke i den egentlige behandling af

barnet, hvorfor behovet for pasning kan dækkes med tabt

arbejdsfortjeneste.

Kommunen imødekommer derfor forældrenes ansøgning

fuldt ud og bevilger 37 timers tabt arbejdsfortjeneste om

ugen.

Træning

Træning af barnet kan ikke sidestilles med pasning af barnet.

Der kan dog bevilges tabt arbejdsfortjeneste til at træne et barn

i hjemmet, hvis forældrene er godkendt til at hjemmetræne bar-

net efter servicelovens bestemmelse om hjemmetræning.

TRÆNING KAN

IKKE SIDESTIL-

LES MED PASNING

Det er derfor relevant for kommunen at undersøge, om en an-

søgning om hjælp til træning i hjemmet kan imødekommes efter

servicelovens bestemmelse om hjemmetræning.

Eksempel på sag hvor kommunen følger op på en bevilling af

tabt arbejdsfortjeneste til træning:

EKSEMPEL PÅ SAG

I denne sag følger kommunen op på bevilling af tabt ar-

bejdsfortjeneste til at give barnet kortere dage i dagpleje

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

for at undgå, at barnet er for udmattet til at gennemføre

genoptræning i hjemmet.

Kommunen bevilger fortsat tabt arbejdsfortjeneste til at

træne barnet i hjemmet.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at forælderen er

godkendt til at træne barnet i hjemmet efter reglerne om

hjemmetræning. Der kan derfor ikke bevilges tabt ar-

bejdsfortjeneste til at træne barnet i hjemmet.

Kommunens udmåling af tabt arbejdsfortjeneste er der-

for ikke i overensstemmelse med regler og praksis.

Kommunen burde i stedet have taget stilling til om, for-

ælderen kunne godkendes til at hjemmetræne barnet ef-

ter reglerne om hjemmetræning og have ret til at mod-

tage tabt arbejdsfortjeneste i den forbindelse.

Støtte til barnets selvstændiggørelse

I undersøgelsen ser vi eksempler på sager, hvor forældrene an-

søger om tabt arbejdsfortjeneste til at støtte barnet til egen ud-

vikling og selvstændiggørelse i overgangen til voksenlivet.

Et sådant behov for støtte kan ikke sidestilles med et behov for

pasning. Kommunen skal undersøge, om barnets behov for

støtte til egen udvikling og selvstændiggørelse i stedet kan imø-

dekommes efter andre bestemmelser i serviceloven, eksempel-

vis reglerne om ledsagelse.

I eksemplet nedenfor følger kommunen op på bevilling af tabt

arbejdsfortjeneste til barnets selvstændiggørelse, men kommu-

nen oplyser ikke sagen tilstrækkeligt:

EKSEMPEL PÅ SAG

I denne sag er forælderen tidligere bevilget tabt arbejds-

fortjeneste til det formål at motivere, guide og støtte bar-

net i dennes udvikling og selvstændighed.

Kommunen vurderer, at barnet fortsat har behov for at

barnet støttes i dennes udvikling og selvstændighed. For-

ælderen bevilges derfor fortsat tabt arbejdsfortjeneste til

de anførte formål.

Barnet er 17 år på tidspunktet for kommunens afgørelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Sagen mangler oplysninger om, hvorvidt der er et nødven-

digt pasningsbehov, som følge af barnets nedsatte funkti-

onsevne.

Kommunen opfylder derfor ikke officialprincippet, da sa-

gen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Til hvilke formål kan der bevilges tabt arbejdsfortjene-

ste?

Der kan ikke laves en udtømmende liste over, til hvilke formål

der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste. De følgende afsnit gen-

nemgår derfor en række eksempler på forskellige formål, hvor

der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

De enkelte afsnit giver en række eksempler på oplysninger det

kan være relevant for kommunen at undersøge ved vurderingen

af, om der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til det ansøgte

formål.

Kortere dage i skole og skolefritidsordning

Der kan bevilges hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

hvis det er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funk-

tionsevne, at barnet har behov for kortere dage i skole og/eller

skolefritidsordning.

Det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at folkeskolen skal

yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning. Det betyder,

at folkeskolen har pligt til at sørge for, at der stilles ressourcer

til rådighed, så barnet kan rummes.

Skyldes det ikke manglende ressourcer, at barnet ikke kan

rummes i skole og/eller skolefritidsordning, kan der efter en

konkret vurdering bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Læs mere om sektoransvaret i Ankestyrelsens artikel:

Tabt ar-

bejdsfortjeneste og sektoransvar – hvad gælder?

EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER TIL KORTERE DAGE

Kommunen kan eksempelvis indhente følgende oplysnin-

ger til belysning af behovet for tabt arbejdsfortjeneste til

kortere dage:

Barnets alder

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

•

Vil et barn på samme alder uden en nedsat funktions-

evne have samme behov for pasning?

Kan barnet være alene hjemme og i så fald i hvilket

omfang?

Forældrenes oplysninger

•

Hvorfor skal barnet passes i hjemmet?

Lægefaglige oplysninger

•

Er der fagrelevante oplysninger, der understøtter, at

barnet har behov for kortere dage i skole og/eller sko-

lefritidsordning?

Skolens oplysninger

•

Oplysninger om barnets skoleskema, trivsel og fravær

fra skole og/eller skolefritidsordning.

•

Hvilke tiltag har skolen og/eller skolefritidsordningen

afprøvet for at rumme barnet?

•

Kan barnet opholde sig på skolen, selvom det ikke

modtager undervisning?

Praktiske gøremål

Der kan bevilges hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

til praktiske gøremål, hvis barnet har et stort pasnings- og ple-

jebehov. Eksempelvis hvis forælderen er nødsaget til at være

omkring barnet hele tiden, når barnet er hjemme, og det der-

med er umuligt at få lavet selv de mest almindelige huslige gø-

remål.

EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER TIL PRAKTISKE GØ-

REMÅL

Kommunen kan eksempelvis indhente følgende oplysnin-

ger til belysning af behovet for tabt arbejdsfortjeneste til

praktiske gøremål:

Barnets alder

•

I hvilket omfang har forældre til et barn på samme al-

der uden en nedsat funktionsevne mulighed for at fore-

tage praktiske gøremål?

Forældrenes oplysninger

•

Hvor mange voksne er der i hjemmet, der kan hjælpe?

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

•

Kan barnet være uden opsyn og i så fald i hvilket om-

fang?

Kan praktiske gøremål foretages om aftenen eller i

weekenden?

Kan indkøb foretages på nettet?

Fagrelevante oplysninger

•

Er der et stort pasnings- og plejebehov grundet barnets

funktionsnedsættelse?

Anden hjælp

•

Er der bevilget anden hjælp? Eksempelvis afløsning, af-

lastning, barnepige mv.

Indhentelse af søvn

Flere børn med funktionsnedsættelse har lidelser, som gør, at

barnet sover meget uroligt eller sparsomt om natten eller har

behov for, at forældrene ofte skal tilse og hjælpe dem i løbet

af natten.

Den manglende eller afbrudte søvn kan have et sådant om-

fang, at forældrene har behov for at indhente søvn på andre

tidspunkter af døgnet og derfor ikke kan passe deres arbejde

på almindelig vis. I de tilfælde kan der efter en konkret vurde-

ring bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER TIL INDHENTELSE

AF SØVN

Kommunen kan eksempelvis indhente følgende oplysnin-

ger til belysning af behovet for tabt arbejdsfortjeneste til

indhentelse af søvn:

Barnets alder

•

Vil et barn på samme alder uden en nedsat funktions-

evne have samme behov for pasning om natten?

Forældrenes oplysninger

•

Hvor mange gange vågner barnet om natten?

•

Hvor lang tid er barnet vågen ad gangen?

•

Har forældrene mulighed for at hvile på andre tidspunk-

ter?

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Fagrelevante oplysninger

•

Er der fagrelevante oplysninger, der understøtter bar-

nets søvnmønster?

Kontroller, lægebesøg, møder mv.

Der kan bevilges hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

til kontroller, lægebesøg, møder mv., hvis besøget eller mødet

er direkte relateret til barnets funktionsnedsættelse, og det er

nødvendigt, at barnet ledsages til besøget eller mødet.

EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER OM KONTROLLER,

LÆGEBESØG, MØDER MM.

Kommunen kan eksempelvis indhente følgende oplysnin-

ger til belysning af behovet for tabt arbejdsfortjeneste til

kontroller, lægebesøg, møder mv:

Barnets alder

•

Vil et barn på samme alder uden en nedsat funktions-

evne have samme behov for ledsagelse til kontroller,

lægebesøg, møder, m.m.?

Forældrenes oplysninger

•

Har forældrene mulighed for at tilrettelægge deres ar-

bejdstider fleksibelt?

•

Kan besøget eller mødet placeres på et andet tids-

punkt?

Fagrelevante oplysninger

•

Er der fagrelevante oplysninger om, at besøget eller

mødet er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte

funktionsevne?

•

Er det evt. nødvendigt, at begge forældre deltager i be-

søget eller mødet?

INDTÆGTSTAB

Udover at der skal være et pasningsbehov for barnet, er det en

betingelse for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at der er do-

kumenteret et indtægtstab. Heri ligger yderligere to betingelser,

som knytter sig til forælderens tab af indtægt. Indtægtstabet

skal både være nødvendigt og en konsekvens af den nedsatte

funktionsevne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

De følgende afsnit redegør for de væsentligste forhold, det er

relevant for kommunen at undersøge ved vurderingen af, om

indtægtstabet er nødvendigt og en konsekvens af barnets ned-

satte funktionsevne.

Nødvendighedskriteriet

Indtægtstabet skal være nødvendigt. Det betyder, at hvis fami-

lien som helhed kan indrette sig, således at pasningen af barnet

ikke medfører et indtægtstab, kan der ikke bevilges dækning af

tabt arbejdsfortjeneste, da indtægtstabet dermed ikke er nød-

vendigt.

EKSEMPEL

Hvis der ansøges om tabt arbejdsfortjeneste til at led-

sage et barn på 10 år til fodbold, vil det være relevant at

se på, om barnet kan gå på et hold på et tidpunkt på da-

gen, hvor det ikke vil være nødvendigt for forældrene at

tage fri fra arbejde for at kunne følge barnet.

Det vil også være relevant at se på, om barnet kan gå til

en anden sport i stedet for fodbold. Dette skyldes, at ind-

tægtstabet, skal være en nødvendig konsekvens af bar-

nets nedsatte funktionsevne. Se nærmere herom neden-

for.

En konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne

Ligesom pasningsbehovet skal indtægtstabet også være en kon-

sekvens af barnets nedsatte funktionsevne.

Det betyder, at forælderen kun kan kompenseres efter reglerne

om tabt arbejdsfortjeneste for det indtægtstab, der er direkte

relateret til barnets funktionsnedsættelse. Hvis forælderens ar-

bejdsforhold medfører et yderligere indtægtstab, kan det altså

ikke kompenseres.

Det kan eksempelvis være situationer, hvor en forælder arbej-

der inden for et bestemt fag, og hvor forælderen ikke kan tage

fri nogle timer om dagen, men kun hele dage - enten som følge

af arbejdsgivers krav herom eller arbejdets karakter.

Vi henviser til principmeddelelse

69-16.

Oplysninger om forældrenes arbejdsmæssige forhold

Ved vurderingen af, om der er et indtægtstab, og i givet fald

hvor stort dette indtægtstab er, er der en række forhold, der

spiller ind. Nogle af disse forhold er blandt andet forælderens

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

ugentlige arbejdstid, placering af arbejdstider, muligheden for

fleksibel arbejdstilrettelæggelse mv.

Det er derfor afgørende, at kommunen har indhentet tilstræk-

kelige oplysninger om forældrenes arbejdsmæssige forhold.

Undersøgelsen viser, at der i 12 ud af 42 sager mangler væsent-

lige oplysninger til belysning af, om forældrene har et nødven-

digt indtægtstab, der er en konsekvens af barnets nedsatte

funktionsevne, se tabel 2.2. Det betyder, at det ikke kan vurde-

res, om kommunens afgørelse om udmåling samlet set er i over-

ensstemmelse med regler og praksis.

TABEL 2.2 HVILKE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER MANGLER I SAGEN

Antal sager

Oplysninger om forældrene, herunder arbejdstider og arbejdstimer samt eventuelle

oplysninger om mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Baggrunden for tidligere bevilling i opfølgningssager

Baggrunden for en eventuel forudgående nedgang i arbejdstid (dvs. forud for modta-

gelsen af tabt arbejdsfortjeneste)

Note: Tabellen er baseret på i alt 12 sager, hvor der mangler væsentlige oplysninger om forældrenes arbejdsmæssige forhold. Be-

mærk, at der i hver sag kan mangle flere typer af sagsoplysninger.

Kilde: Ankestyrelsen 2022

Ugentlige arbejdstimer

Ved vurderingen af, om der er et indtægtstab, og hvor stort det

i givet fald er, skal der som hovedregel tages udgangspunkt i

forældrenes ugentlige antal arbejdstimer ved overgangen til

tabt arbejdsfortjeneste.

Forældrenes ugentlige arbejdstimer ved overgangen til tabt ar-

bejdsfortjeneste udgør en øvre grænse for, hvor mange timers

tabt arbejdsfortjeneste forælderen kan kompenseres for.

EKSEMPEL

Er en forælders ugentlige arbejdstimer eksempelvis 37 ti-

mer om ugen ved overgangen til tabt arbejdsfortjeneste,

vil dette som udgangspunkt udgøre en øvre grænse for,

hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste der kan bevil-

ges.

Forældrenes fulde arbejdstid inden overgangen til tabt arbejds-

fortjeneste fastlåses som udgangspunkt ved overgangen til

tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder, at hvis forælderens

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

ugentlige arbejdstid ændres efter overgangen i enten opadgå-

ende eller nedadgående retning, så får det ikke indflydelse på

udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnets pasnings-

behov fortsat er det samme.

Kommunen bør dog være opmærksom på nedenstående afsnit

om forudgående nedgang i arbejdstid.

Forudgående nedgang i arbejdstid

I nogle tilfælde er forælderen gået ned i arbejdstid allerede in-

den overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis forælderen kan godtgøre, at den forudgående nedgang i

arbejdstid udelukkende skyldes barnets funktionsnedsættelse,

skal der tages udgangspunkt i forælderens ugentlige arbejdsti-

mer forud for nedgangen.

Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse

C-52-06.

Placering af arbejdstid

Kommunen skal ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste for-

holde sig til, om det er forælderens aktuelle arbejdstider, tidli-

gere arbejdstider eller en eventuel fiktiv arbejdstid, der skal

danne grundlag for vurderingen af, om der er et indtægtstab,

og hvor stort det i givet fald er.

Hvis forælderen har et arbejde ved overgangen til tabt arbejds-

fortjeneste, skal udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste som ho-

vedregel tage udgangspunkt i forælderens arbejdstider for dette

arbejde.

Hvis forælderen ikke har et arbejde ved overgangen til tabt ar-

bejdsfortjeneste, skal kommunen i stedet foretage en konkret

vurdering af, hvilke arbejdstider der skal danne grundlag for ud-

målingen af tabt arbejdsfortjeneste. Det kan for eksempel være

tidligere arbejdstider eller en fiktiv arbejdstid på baggrund af

personens profession.

Modsat omfanget af de ugentlige arbejdstimer fastlåses foræl-

drenes arbejdstider ikke ved overgangen til tabt arbejdsfortje-

neste. Det betyder, at hvis forældrenes arbejdstider ændres ef-

ter bevillingstidspunktet, skal dette indgå ved vurderingen af

indtægtstabet.

EKSEMPEL

Ved overgangen til tabt arbejdsfortjeneste havde foræl-

deren en arbejdstid fra kl. 07.30 til kl. 15.30. Det er en

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse,

at barnet passes indtil kl. 09.00. Forælderen vil i dette

tilfælde have ret til tabt arbejdsfortjeneste fra kl. 07.30

til kl. 09.00 samt for eventuel transporttid til og fra ar-

bejde.

Hvis forælderens arbejdstid ændrer sig, således at foræl-

deren nu arbejder i tidsrummet fra kl. 10.00 til kl. 18.00,

er der ikke længere et pasningsbehov, som medfører et

indtægtstab.

Arbejdstimer

fastlåses ved

overgangen til tabt

arbejdsfortjeneste

Arbejdstider

fastlåses ikke ved

overgangen til tabt

arbejdsfortjeneste

I de tilfælde, hvor forældrene bor sammen, kan det også være

relevant at inddrage oplysninger om placeringen af begge for-

ældres arbejdstider. Dette skyldes, at det indgår i vurderingen

af, om der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste, om familien som

helhed kan indrette sig, så pasningen af barnet ikke medfører

et indtægtstab.

Fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Har forælderen mulighed for at tilrettelægge sin arbejdstid så-

dan, at et indtægtstab kan undgås, skal dette indgå i vurderin-

gen af, om forælderen har et nødvendigt indtægtstab.

Hvis forælderen eksempelvis har en flexordning og kan gå tidli-

gere en dag, hvor der er behov for det, og indhente den tabte

arbejdstid på et andet tidspunkt, vil der altså ikke være et nød-

vendigt indtægtstab.

I de tilfælde, hvor forældrene bor sammen, kan det også være

relevant at inddrage oplysninger om begge forældres mulighed

for fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Vurderingen af, om forældrene har mulighed for fleksibel ar-

bejdstilrettelæggelse, skal dog ses i sammenhæng med, om det

har væsentlig betydning for familiens tilværelse i øvrigt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse

69-16.

Transporttid

Udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste kompenserer ikke kun for

den tid, forælderen er sammen med barnet, men for hele det

tidsrum, forælderen er nødt til at være væk fra arbejdet i.

Det betyder, at kommunen ved udmåling af tabt arbejdsfortje-

neste også skal tage højde for, om forælderen aktuelt har trans-

porttid til og fra arbejde.

EKSEMPEL

Det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsned-

sættelse, at barnet passes i hjemmet fra kl. 14.00. Foræl-

deren har normalt fri kl. 15.30. Forælderen er nødt til at

gå fra arbejde kl. 13.30 for at være hjemme til at passe

barnet kl. 14.00. Der vil i denne situation kunne bevilges

tabt arbejdsfortjeneste i 2 timer fra kl. 13.30 til kl. 15.30.

Skæve arbejdstider

Udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste tager afsæt i en vurdering

af, i hvilket omfang pasningen af barnet påvirker forælderens

mulighed for at passe sit arbejde.

I nogle tilfælde vil skæve arbejdstider, eksempelvis natarbejde,

påvirke forælderens mulighed for at passe sit arbejde samtidig

med, at forælderen varetager pasningen af barnet.

Udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste afhænger altså ikke alene

af, at pasningsbehovet er sammenfaldende med forælderens ar-

bejdstider. Der kan i visse tilfælde også bevilges tabt arbejds-

fortjeneste til pasningsbehov, som ligger uden for forælderens

arbejdstider, hvis pasningsbehovet alligevel har betydning for,

om forælderen kan varetage sit arbejde i fuldt omfang.

UDMÅLING AF TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Som tidligere nævnt skal kommunen ved udmåling af tabt ar-

bejdsfortjeneste som udgangspunkt sammenholde pasningsbe-

hovet med indtægtstabet.

Det betyder, at kommunen som udgangspunkt skal sammen-

holde oplysningerne om, hvornår barnet konkret har et nødven-

digt pasningsbehov, med oplysningerne om, hvornår forældrene

konkret har et nødvendigt indtægtstab.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

EKSEMPEL

Barnet er i skole 15 timer om ugen. Forælderen har en

ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste trækker kommu-

nen de 15 timer, hvor barnet er i skole, fra forælderens

ugentlige arbejdstid på 37 timer. Kommune bevilger der-

for 22 timers tabt arbejdsfortjeneste om ugen.

En sådan udmåling er ikke i overensstemmelse med reg-

ler og praksis.

Kommunen skal indhente oplysninger om, i hvilke(t) tids-

rum barnet har et nødvendigt pasningsbehov, og om pla-

ceringen af forældrenes arbejdstider.

Kommunen skal sammenholde oplysningerne om, hvor-

når der er et nødvendigt pasningsbehov, med oplysnin-

gerne om, hvornår forældrene konkret har et nødvendigt

indtægtstab.

Kommunen skal på den baggrund foretage udmåling af tabt ar-

bejdsfortjeneste for det indtægtstab, der er forbundet med pas-

ning af barnet i hjemmet.

Pasningsbehov

Udmåling af tabt

arbejdsfortjeneste

Indtægstab

Kommunen skal dog være opmærksom på, at der også er mu-

lighed for at udmåle tabt arbejdsfortjeneste, selvom der ikke er

sammenfald mellem pasningsbehovet og forældrenes arbejdsti-

der – eksempelvis i forbindelse med indhentelse af søvn, prak-

tiske gøremål mv.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

I sagen herunder foretager kommunen udmåling i overens-

stemmelse med regler og praksis:

EKSEMPEL PÅ SAG

I denne sag træffer kommunen afgørelse om nedsættelse

af tabt arbejdsfortjeneste fra 27 timer til 4 timer om ugen

som følge af, at barnet går flere timer i skole.

Af sagen fremgår det, at barnet aktuelt har et pasnings-

behov på 4 timer om ugen.

Kommunen undersøger begge forældres arbejdstider på

tidspunktet for kommunens afgørelse.

Kommunen sammenholder herefter omfanget og placerin-

gen af barnets pasningsbehov med forældrenes aktuelle

arbejdstider.

I sagen herunder kan det derimod ikke vurderes, om kommu-

nens udmåling er i overensstemmelse med regler og praksis:

EKSEMPEL PÅ SAG

I denne sag følger kommunen op på forælderens bevilling

af 17 timers tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et 16-

årigt barn, der har gennemgået et kræftforløb.

Kommunen bevilger fortsat 17 timers tabt arbejdsfortje-

neste om ugen.

Kommunen undersøger ikke, om barnet har et pasnings-

behov på tidspunktet for kommunens opfølgning, og hvor

stort det i så fald er.

Kommunen ses desuden ikke at undersøge forældrenes

aktuelle arbejdstider ved opfølgningen.

Kommunen opfylder derfor ikke officialprincippet, da sa-

gen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

KAPITEL 3

Særlige sagstyper

HOVEDPOINTER

•

Undersøgelsen viser, at kommunerne har udfordringer med at

udmåle tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med reg-

ler og praksis i sager, hvor kommunen

giver forældrene fuldt

medhold.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne har udfordringer

med at udmåle tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse

med regler og praksis i sager, hvor kommunen

følger op på en

tidligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste.

•

Dette kapitel sætter derfor særligt fokus på, hvad kommunen

skal være opmærksom på i forbindelse med en række særlige

sagstyper.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste skal kommu-

nen sikre, at der er klarhed om formålet med og ram-

merne for bevillingen. Hvis der bevilges tabt arbejds-

fortjeneste til flere formål, skal fordelingen af de bevil-

gede timer være klar.

Ved opfølgningsafgørelser skal kommunen være op-

mærksom på, om betingelserne for tabt arbejdsfortje-

neste til de tidligere bevilgede formål fortsat er op-

fyldte.

•

SAGER, HVOR KOMMUNEN GIVER FULDT MED-

HOLD

Undersøgelsen viser, at kommunen i 20 ud af 42 sager giver

forælderen fuldt medhold. Dette omfatter både førstegangsaf-

gørelser og opfølgningsafgørelser, se tabel 3.3.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

TABEL 3.3 HVAD AFGØRES SAGEN MED?

Bevilling

Førstegangsafgørelse

Opfølgningsafgørelse

I alt

Note: Tabellen er baseret på 42 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2022

Delvis

bevilling

Nedsættelse

Ophør

I alt

I sager, hvor kommunen giver forælderen fuldt medhold, skal

der også foreligge et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

Det betyder, at kommunen skal forholde sig til omfanget af det

nødvendige pasningsbehov og indtægtstab, som er en konse-

kvens af barnets nedsatte funktionsevne.

Undersøgelsen viser, at i 5 ud af de 20 sager, hvor forælderen

er givet fuldt medhold, er det uklart, om kommunen forholder

sig til omfanget af det nødvendige pasningsbehov og indtægts-

tab i forbindelse med bevilling af tabt arbejdsfortjeneste.

Det kan derfor ikke vurderes, om sagerne er i overensstem-

melse med regler og praksis.

Når kommunen ikke har et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, er

der risiko for, at forælderen kompenseres for indtægtstab og

pasningsbehov, der ikke er nødvendigt og/eller ikke er en kon-

sekvens af barnets nedsatte funktionsniveau, og dermed at for-

ælderen overkompenseres.

Begrundelseskravet

Når der gives fuld ud medhold, skal en skriftlig afgørelse ikke

være ledsaget af en begrundelse.

Det er dog afgørende, at det fremgår, at kommunen har foreta-

get en konkret vurdering af, om betingelserne for dækning af

tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.

Som nævnt indledningsvis viser undersøgelsen, at kommunen i

20 ud af 42 sager har givet forælderen fuld ud medhold.

Ud af de 20 sager, hvor kommunen har givet forælderen fuldt

ud medhold, viser undersøgelsen dog, at det i 5 sager er uklart

eller i øvrigt ikke fremgår af sagens akter, om betingelserne for

tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

En begrundelse kan have stor betydning for forælderens accept

af afgørelsen og tillid til kommunen, fordi den hjælper forælde-

ren til bedre at forstå afgørelsen. Det kan derfor bidrage til et

mere smidigt sagsforløb, at kommunen begrunder sine afgørel-

ser om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste. Det gælder også i

sager, hvor der - fordi forælderens ansøgning imødekommes

fuldt ud – ikke er krav om, at afgørelsen skal være begrundet.

Begrundelseskravet til skriftlige afgørelser fremgår af forvalt-

ningslovens § 22.

FORVALTNINGSLOVENS § 22

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsa-

get af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud gi-

ver den pågældende part medhold.

En begrundelse for en skriftlig afgørelse skal indeholde en hen-

visning til de retsregler, afgørelsen er truffet ud fra, og en kort

redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændig-

heder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundel-

sen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende

for skønsudøvelsen.

Kravet om begrundelse øger sikkerheden for, at afgørelsen er

rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgø-

rende.

Selvom det ikke er et krav, at en skriftlig afgørelse om fuldt

medhold indeholder en begrundelse, kan det dog bidrage til et

smidigere sagsforløb, når kommunen senere følger op på en tid-

ligere bevilling. Hvis formålet og/eller rammerne for bevillingen

ikke klart fremgår, kan der være tvivl om, hvad kommunen har

bevilget, og hvad bevillingen kan benyttes til. Læs nærmere

herom under afsnittet om opfølgningsafgørelser.

Eksempel på sag, hvor kommunen begrunder sin afgørelse om

fuldt medhold til forælderen:

EKSEMPEL PÅ SAG

I denne sag søger forældrene om tabt arbejdsfortjeneste

på fuld tid til pasning af deres 1-årige barn i hjemmet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Kommunen bevilger tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer om

ugen til pasning af barnet. Kommunen finder det tilstræk-

keligt godtgjort, at det er en nødvendig konsekvens af bar-

nets funktionsnedsættelse, at barnet passes i hjemmet på

fuld tid.

BEVILLINGSFORMER

Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste sker typisk på to måder:

Bevilling af løbende tabt arbejdsfortjeneste

Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer.

Bevilling af løbende tabt arbejdsfortjeneste anvendes typisk, når

det på forhånd kan fastsættes, hvor meget kompensation af tabt

arbejdsfortjeneste en forælder har ret til løbende på ugentlig

eller månedlig basis.

Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage/-timer anven-

des typisk, når behovet for tabt arbejdsfortjeneste ikke konkret

kan forudsiges. Det kan eksempelvis være behov i forbindelse

med kontrolbesøg, møder mv., der er en konsekvens af barnets

nedsatte funktionsniveau.

Når forælderen er bevilget tabt arbejdsfortjeneste på enkelt-

dage/-timer, skal kommunen træffe en selvstændig afgørelse

om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste til hvert enkelt kontrol-

besøg, møde mv.

Kommunen kan også bevilge en kombination af de to bevillings-

typer, så forældrene bevilges løbende tabt arbejdsfortjeneste

samtidig med en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på enkelt-

dage/-timer.

Ud fra kompensationsprincippet er det afgørende, at kommunen

bevilger den bedst egnede form eller kombination, så det sikres,

at forældrene hverken over- eller underkompenseres.

Eksempel på sag om valg af bevillingsform, som ikke er i over-

ensstemmelse med regler og praksis:

EKSEMPEL PÅ SAG

I denne sag ansøger forældrene om tabt arbejdsfortjene-

ste til at give deres 8-årige barn en fast ugentlig fridag fra

skole og SFO som følge af barnets funktionsnedsættelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Kommunen bevilger hjælpen som enkeltdage/-timer i op

til 6,5 timer om ugen.

Kommunens afgørelse ville blive ændret, hvis sagen havde

været en klagesag i Ankestyrelsen. Det skyldes pasnings-

behovets art og hyppighed. Hjælpen skal derfor bevilges

som løbende tabt arbejdsfortjeneste.

OPFØLGNINGSAFGØRELSER

SERVICELOVENS § 148, STK. 2

Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at

yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område, skal løbende

følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat

opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder

være opmærksom på, om der er behov for at yde andre

former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtage-

rens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med

denne.

Formålet med opfølgning er at undersøge, om hjælpen fortsat

opfylder sit formål, herunder om betingelserne for at modtage

hjælpen stadig er til stede.

I undersøgelsen indgår 23 sager, hvor kommunen følger op på

en tidligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Undersøgelsen

viser, at det i 11 ud af 23 opfølgningsafgørelser er uklart, om

betingelserne for udmåling af tabt arbejdsfortjeneste fortsat er

opfyldt.

Derfor sætter vi i de følgende afsnit særligt fokus på, hvad kom-

munen skal være opmærksom på ved udmåling af tabt arbejds-

fortjeneste ved opfølgningsafgørelser.

Det aktuelle behov

Tabt arbejdsfortjeneste er som udgangspunkt en løbende

ydelse. Det betyder også, at den tabte arbejdsfortjeneste lø-

bende kan op- eller nedjusteres i overensstemmelse med det

aktuelle behov.

Når kommunen følger op på en bevilling af tabt arbejdsfortjene-

ste, er det afgørende, at kommunen har tilstrækkelige oplysnin-

ger om de aktuelle forhold, så udmålingen af tabt arbejdsfortje-

neste svarer til det aktuelle behov.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på at ind-

hente oplysninger, der kan belyse barnets aktuelle pasningsbe-

hov og forældrenes aktuelle arbejdsmæssige forhold.

Eksempel på sag, hvor kommunen ikke i tilstrækkelig grad be-

lyser det aktuelle behov:

EKSEMPEL PÅ SAG

Kommunen følger op på forælderens bevilling af tabt ar-

bejdsfortjeneste. Ved udmålingen af tabt arbejdsfortjene-

ste tager kommunen udgangspunkt i oplysninger om bar-

nets pasningsbehov, som forælderen har givet et år tidli-

gere.

Kommunen opfylder ikke officialprincippet, da sagen ikke

er tilstrækkeligt oplyst.

Det tidligere behov

Når kommunen følger op på forælderens bevilling af tabt ar-

bejdsfortjeneste, skal kommunen også se på, i hvilket omfang

samt til hvilke(t) formål der tidligere er bevilget tabt arbejdsfor-

tjeneste.

Kommunen skal ved opfølgningen forholde sig til, om betingel-

serne for tabt arbejdsfortjeneste til de tidligere bevilgede formål

fortsat er opfyldt. Kommunen skal også se på, om der er sket

ændringer i behovet for tabt arbejdsfortjeneste til disse formål.

Endelig skal kommunen undersøge, om der er behov for tabt

arbejdsfortjeneste til andre formål.

Opfølgningsafgørelse

Er betingelserne for tabt

arbejdsfortjeneste til formål 1

og 2 fortsat opfyldt?

Er der sket ændringer i

omfanget af tabt arbejds-

fortjeneste til formål 1 og 2?

Er der behov for tabt arbejds-

fortjeneste til andre formål?

Tidligere bevilling

Tabt arbejdsfortjeneste til formål 1

Tabt arbejdsfortjeneste tl formål 2

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Det skærpede begrundelseskrav

Når kommunen i forbindelse med en opfølgning træffer afgø-

relse om ophør eller nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste, sker

der en frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse.

Når der sker en frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse, er der

et skærpet begrundelseskrav. Det betyder dels, at begrundelsen

skal indeholde årsagen til, at forælderen ikke længere opfylder

betingelserne for ydelsen. Dels skal den indeholde en særskilt

begrundelse for, hvorfor ydelsen frakendes forælderen, og for

årsagen til, at kommunen har ændret sin tidligere vurdering.

Undersøgelsen viser, at kommunen i 17 ud af 23 opfølgningsaf-

gørelser træffer afgørelse om nedsættelse eller ophør af tabt

arbejdsfortjeneste, se tabel 3.3. Gennemgangen af sagerne vi-

ser, at kommunen i 4 ud af de 17 sager ikke opfylder det skær-

pede begrundelseskrav.

Eksempel på en sag, hvor kommunen ikke opfylder det skær-

pede begrundelseskrav:

EKSEMPEL PÅ SAG

Forælderen er tidligere bevilget tabt arbejdsfortjeneste på

enkeltdage/-timer til deltagelse i behandlingsforløb samt

til pasning af barnet på sygedage, der er en følge af funk-

tionsnedsættelsen.

Kommunen træffer afgørelse om ophør af tabt arbejdsfor-

tjeneste på enkeltdage/-timer med den begrundelse, at

der ikke længere ses at være et nødvendigt pasningsbe-

hov.

Kommunen angiver ikke, hvilke ændringer der er sket,

som medfører, at behovet for tabt arbejdsfortjeneste ikke

længere er til stede.

Eksempel på en sag, hvor kommunen opfylder det skærpede

begrundelseskrav:

EKSEMPEL PÅ SAG

Forælderen er tidligere bevilget tabt arbejdsfortjeneste i

37 timer om ugen til indkøring af barnet i vuggestue.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af tabt ar-

bejdsfortjeneste fra 37 timer om ugen til 17 timer om

ugen.

Kommunen henviser til, at pasningsbehovet er ændret, da

barnet er flere timer i vuggestue end på bevillingstids-

punktet.

Førstegangsafgørelse

Opfølgningsafgørelse

I alt

Note: Tabellen er baseret på 42 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2022

Helhedsvurdering

Kommunen skal som en del af opfølgningen være opmærksom

på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

RETSSIKKERHEDSLOVENS § 5

Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og

spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der

findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, her-

under også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrel-

sen skal desuden være opmærksom på, om der kan sø-

ges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden

lovgivning.

Undersøgelsen viser, at der i 20 ud af 23 opfølgningsafgørelser

er foretaget en helhedsvurdering, se tabel 3.4. De foreliggende

oplysninger i de enkelte sager indikerer ikke, at der er udækket

behov for hjælp.

TABEL 3.4 ER DER FORETAGET EN HELHEDSVURDERING?

Nej

I alt

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

Eksempel på sag, hvor kommunen foretager en helhedsvurde-

ring:

EKSEMPEL PÅ SAG

I denne sag følger kommunen op på forældrenes behov

for hjælp.

Kommunen inviterer forældrene til et opfølgningsmøde,

hvor forældrenes behov for hjælp til henholdsvis tabt ar-

bejdsfortjeneste, merudgifter og eventuelle øvrige behov

drøftes.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

KAPITEL 4

Metode og datagrundlag

Undersøgelsen er baseret på en juridisk gennemgang af 42

konkrete sager om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste. Dette

kapitel beskriver metode og datagrundlag for undersøgelsen.

UDVÆLGELSE AF KOMMUNER

Kommunerne er udvalgt ud fra følgende kriterier:

•

Ankestyrelsen skulle have omgjort mindst 15 sager om tabt

arbejdsfortjeneste fra kommunen i de seneste to år, og kom-

munen skulle have en høj omgørelsesprocent i sammenlig-

ning med andre kommuner.

•

Der kunne ikke indgå kommuner, som inden for de seneste

tre år, har deltaget i et af Ankestyrelsen og Socialstyrelsens

Task Force-forløb på børnehandicapområdet.

•

Geografisk spredning mellem de udvalgte kommuner.

FØLGENDE KOMMUNER INDGÅR I UNDERSØGEL-

SEN:

•

Hjørring Kommune

Holbæk Kommune

Holstebro Kommune

Rødovre Kommune

Stevns Kommune

Sønderborg Kommune

UDVÆLGELSE AF SAGER

Vi bad de seks kommuner om at indsende sager fordelt på:

•

Sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om at udmåle

dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en før-

stegangsbevilling.

Sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om ændringer i

det bevilgede timeantal i opadgående eller nedadgående ret-

ning i forbindelse med opfølgningsbevillinger.

For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne i undersøgelsen

bad vi kommunerne udvælge de nyeste sager, hvor der var truf-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

fet afgørelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste efter ser-

vicelovens § 42.

Det var også et kriterium, at sagerne ikke

måtte være anket til Ankestyrelsen.

Ved indkaldelsen af sager til brug for praksisundersøgelsen er

kommunerne blevet bedt om at indsende samtlige relevante

sagsakter.

Vurderingen af, om de enkelte sager er i overensstemmelse

med regler og praksis, er derfor foretaget på det foreliggende

oplysningsgrundlag.

Vi har dog i enkelte tilfælde indhentet yderligere oplysninger,

hvor det er åbenlyst, at oplysningerne er indgået i kommunens

vurdering, og hvor det må antages at være en åbenlys fejl, at

kommunen ikke har medsendt oplysningerne ind i første om-

gang.

GENNEMGANG AF SAGER

Sagerne blev gennemgået af jurister, som behandler klagesa-

ger på børnehandicapområdet. Gennemgangen havde fokus på

at afdække, om kommunernes afgørelser om udmåling af tabt

arbejdsfortjeneste er rigtige. Der var desuden et generelt fo-

kus på, om sagsbehandlingskravene er overholdt.

Ved sagsgennemgangen har vi lagt til grund, at forælderen er

omfattet af personkredsen for dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen el-

ler faderen, der passer barnet.

Ved sagsgennemgangen har vi forholdt os til, om afgørelsen er

i overensstemmelse med regler og praksis, herunder om sagen

ville være blevet stadfæstet, ændret, hjemvist eller ophævet,

hvis sagen havde været behandlet som en klagesag i Ankesty-

relsen.

ANALYSESKEMA

For at sikre en systematisk gennemgang af sagerne udarbej-

dede vi et analyseskema, der blev udfyldt for hver sag. Dette

skema fremgår af bilag 2 i bilagsrapporten. De udfyldte analy-

seskemaer blev sendt i faktuel høring hos de kommuner, som

havde indsendt de gennemgåede sager.

Dog med undtagelse af sager, der er truffet afgørelse om i perioden den 17. marts

2020 til den 18. juni 2020 og perioden fra den 24. december 2020 til den 15. april 2021,

hvor der har været særlovgivning grundet COVID-19.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

AFGRÆNSNING

Da vi har gennemgået et mindre antal udvalgte sager, er det

ikke muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen til

samtlige afgørelser i alle landets kommuner eller til samtlige

afgørelser, som de deltagende kommuner har truffet om ud-

måling af tabt arbejdsfortjeneste. Det vil sige, at undersøgel-

sen ikke afdækker, i hvilket omfang bestemmelserne bliver

brugt i henhold til regler og praksis på området. Undersøgelsen

giver derimod eksempler på henholdsvis korrekt og mangelfuld

sagsbehandling hos kommunerne med henblik på at skabe læ-

ring i kommunerne.

OPFØLGNING

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrel-

sesmøde i de medvirkende kommuner i henhold til retssikker-

hedslovens § 79 a. Ankestyrelsen kan i medfør af retssikker-

hedslovens § 79 a, stk. 2 beslutte, at kommunalbestyrelsen

skal orientere Ankestyrelsen om kommunalbestyrelsens be-

handling, herunder om, hvilke foranstaltninger undersøgelsens

resultater har givet anledning til.

Bilagsrapport

I bilagsrapporten indgår yderligere informationer om metode

og datagrundlag. Den indeholder:

•

Kommunefordelte resultater

•

Øvrige tabeller

•

Analyseskema

•

Regelgrundlag

•

Principmeddelelser