Til
Social- og Ældreminister Astrid Krag
Sundhedsminister Magnus Heunicke
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Sundhedsudvalg
Den 18.3.2022
6-byerne
Esbjerg Kommune
Københavns Kommune
Odense Kommune
Randers Kommune
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
Kære Social- og Ældreminister Astrid Krag, Sundhedsminister Magnus Heunicke, medlemmer af
Social- og Ældreudvalget og medlemmer af Sundhedsudvalget
For nyligt satte TV2-dokumentaren ”Sindsygt farligt arbejde” nogle barske, men reelle billeder på de udfor-
dringer, som nogle af vores allermest udsatte medborgere kæmper med. Udfordringer, som ikke alene sæt-
ter borgerne i fare, men som også udgør en risiko for de medarbejdere, der arbejder på de socialpsykiatri-
ske tilbud, der er målrettet disse borgere. I 6-byerne har vi – grundet vores størrelse, demografi og tilbuds-
vifte – et indgående kendskab til borgernes udfordringer og behov.
Hvordan vi bedst skaber trygge rammer og gode tilbud for vores allermest udsatte og syge medborgere skal
være en væsentlig del af den kommende 10-årsplan for psykiatrien. Det er særdeles positivt, at Sundheds-
styrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til 10-årsplanen kaster lys på området.
Men den faglige anerkendelse af udfordringerne og behovene gør det ikke alene. Der er brug for solid
landspolitisk opbakning til at skabe de fornødne forandringer på området.
TV2-dokumentaren viser, at der er behov for et løft af de behandlingsmæssige indsatser til målgruppen.
Mangel på sengepladser, korte indlæggelser og tidlige udskrivelser, skaber en situation, som hverken bor-
gere, regioner, kommuner eller det omgivende samfund kan være tjent med.
Når det er sagt, ville det dog være forkert, hvis vi primært søger at finde svaret på de aktuelle udfordringer
ved at øge indsatsen og kapaciteten i behandlingspsykiatrien.
Vi har at gøre med nogle mennesker med utroligt komplekse problemer og liv præget af langvarig, svær
psykisk sygdom og misbrug. I perioder af deres liv kan det være nødvendigt med en indlæggelse, men som
udgangspunkt foregår deres liv og hverdag ude i samfundet. Inklusion, indhold i hverdagen og noget at stå
op til, er vigtige elementer i indsatsen for at mestre sit liv og sin sygdom. Derfor er det helt afgørende, at vi
har gode socialpsykiatriske tilbud i kommunerne, der kan være omdrejningspunktet for de indsatser, bor-
gerne modtager.
For os at se, er der tre vigtige veje at gå, som vi gerne vil drøfte med jer. Det kunne i første omgang ske i
forbindelse med et foretræde for Social- og Ældreudvalget og Sundhedsudvalget.
1