Rådet for Socialt Udsatte
28-04-22
KÆRE MEDLEMMER AF FOLKETINGETS SOCIALUDVALG
Det sociale frikort har de seneste år givet mennesker, der ikke kan passe et almindeligt job,
mulighed for at tjene penge på egne præmisser. Socialt udsatte langt fra arbejdsmarkedet har fået
mulighed for ikke bare en vigtig ekstra indtægt, men også at opleve glæden ved at være en del af
et arbejdsfællesskab, opbygge ny selvtillid og indhold i hverdagen. For en del af målgruppen kan
frikortet give en vigtig pause fra f.eks. kriminalitet og salg af sex. Frikortet skal ses som en mulighed
for, at socialt udsatte mennesker kan få meningsfuld beskæftigelse og tjene egne penge, men for
mange frijobbere er det ikke en direkte vej til ordinært arbejde – for de fleste frijobbere er der meget,
meget langt.
Rådet for Socialt udsatte er glade for at ordningen igen står til at blive forlænget endnu en periode.
Vi ser dog helst at ordningen på sigt bliver permanent. Det er vigtigt at ordningen forbliver en social
indsats og målrettes målgruppen af socialt udsatte langt fra arbejdsmarkedet.
Frikortet skal ikke reduceres til en ordinær beskæftigelsesindsats
Desværre forstår vi dog, at social- og ældreministeren lægger op til, at drøftelserne om
permanentgørelse skal foregå i Beskæftigelsesministeriet som en del af ydelsesforhandlingerne.
Dermed er der risiko for at frikortet lovgivningsmæssigt flyttes fra socialområdet til
beskæftigelsesområdet og gøres til endnu en beskæftigelsesindsats til borgere, der skal trænes og
testes på arbejdsmarkedet. Ligeledes vil der umiddelbart være en overhængende risiko for, at
aftalekredsen omkring frikortet ændres.
Tanken med frikortet var ikke at lave endnu en ordinær beskæftigelsesindsats. Det sociale frikort
hedder netop frikort, fordi det er frit og ikke er forbundet med krav og sanktioner. Frikortet skal være
et frirum for de mest socialt udsatte fra beskæftigelsesindsatsernes sædvanlige logik om ret og
pligt, hvor man fx kan blive trukket i ydelser, hvis man ikke møder op. Ellers virker det ikke efter
hensigten.
Rådet ønsker også et bredt forlig bag en permanent aftale om socialt frikort, og foreslår derfor at
en kommende aftale om at gøre frikortet permanent, ikke indgår som en del af et muligt smalt forlig
omkring et nyt kontanthjælpssystem.
Rådet for Socialt udsatte anbefaler at drøftelserne omkring permanentgørelse af det sociale frikort
tages op i regi af de kommende forhandlinger om SSA-reserven. Rådet håber, at der kan aftales
separate forhandlinger med alle relevante partier, om at gøre det sociale frikort til en permanent
e
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne