Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 201
Offentligt
Folketinget
Ordførere i Social og Ældreudvalget
København d. 28. april 2022
Notat vedr. Oxford Research analyse bestilt af Familieretshuset
Analyse af projekt ”Test af serviceniveau”
- Opfølgning på brugerrejseanalysen
Konklusion:
Hvis man skal tage de positive briller på, så kan analysen anvendes til at tage ved lære af i forhold til
forberedelse af bestilling af fremtidige analyser.
Men den bør ikke anvendes til at udlede nogen former for konklusioner, i særdeleshed ikke for §7 sager.
For disse kan man konstatere at analysen alene har medvirket til at illustrere hvor Familieretshusets
hovedproblem ligger
–
de værktøjer man anvender fungerer ikke og den ideologiske tilgang bag er ikke
applicerbar.
Hvis man ønsker yderligere at få vurderet analysens anvendelighed, kunne man med fordel bede om at den
udsættes for et uvildigt peer-review.
Baggrund og uddybende kommentarer:
Datamaterialet er for spinkelt til at man kan udlede noget entydigt, så bør man hæfte sig ved at analysen
ikke inddrager de konflikttemaer, som forløb har til formål at løse.
Det er eksempelvis også bemærkelsesværdigt at man i rapporten anvender
ord som "Generelt", "Mange"
og ”Primært”
når datagrundlaget er så
spinkelt (73 familier, hvoraf 49 har medvirket i kvalitative interviews, 56%
som deltager i §6 og 44% i §7 forløb) og forløbene så uhomogene, som det
er tilfældet.
Det synes at være et forsøg på at få rapporten til at fremstå mere vægtig
uden det nødvendige belæg herfor, også selvom der i interviews nævnes
problemområder, der har været kendt i årtier.
Man nævner også at deltagerne har haft vidt forskellige forløb undervejs i "brugerrejsen" hvilket bidrager
til at gøre billedet endnu mere grumset.
Man inddrager ikke faktuelle data om forløbenes tidsmæssige udstrækning; hvor lang tid har sagen været
undervejs i det familieretslige system.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Henvendelse af 28/4-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum om "notat vedr. Oxford Research analyse bestilt af Familieretshuset"
Analysen forholder sig ikke til Familieretshuset kategorisering af
”konflikten”;
hvad repræsenterer
eksempelvis kategorien
”meget eller ekstrem høj grad af konflikt”.
Analysen
forholder sig ikke til om forløbene repræsenterer ”gensidig konflikt” eller ”ensidig konflikt”
(chikane), hvilket ellers burde være et overordnet tema.
Der anvendes ikke testværktøjer man kender fra psykologiens verden, men der synes heller ikke at være
nogen i projektteamet, der har de nødvendige forudsætninger herfor
–
manglen på deltagere med en
baggrund indenfor klinisk psykologi i analysen sætter sit præg på herpå og dermed analysens
anvendelighed.
Der er intet der tyder på at man har forsøgt af screene forældrenes personlighedstræk eller om de
forløbsansvarlige har haft relevante psykopatologiske forudsætninger.
Italiensk studie fra 2021 dokumenterede ved anvendelse af den mest anerkendte test til
kortlægning af psykopatologiske træk, MMPI-2, at den ene af de medvirkende i konfliktfyldte
samværssager, havde en personlighedsprofil med træk der sandsynliggjorde konfliktens
karakter. Studiet hovedkonklusion lyder:
"Resultaterne viste, at mødre, der blev anset som havende en fremmedgørende adfærd,
præsenterede en falsk-god defensiv profil (red: forsøgte at fremstille sig mere favorabelt end
belæg for), nægtede fjendtlige og negative impulser, beskyldte andre for deres problemer og
udviste overdreven følsomhed. På den anden side var fædre, der blev klassificeret som (red:
indirekte) mål for fremmedgørende adfærd havde udviklet kroniske depressive tilstande,
social isolation og interpersonel konflikt.
Resultaterne tyder på, at personlighedsprofilen for forældre involveret i
forældrefremmedgørelse kan give nyttig indsigt for samværsager, forebygge yderligere
overgreb og bidrage til at forbedre psykologiske og rehabiliterende programmer."
I rapport fra 2017 anfører VIVE ”
Endelig peger analysen på, at den værktøjskasse, som i dag
findes til at undersøge forholdene hos forældre og børn, ikke altid synes at være fuldt
tilstrækkelig til at belyse sagerne til bunds
…….
og der forekommer også at være behov for
mere specialiserede kompetencer til at afdække psykopatologi hos forældre.”
Analysen har en udpræget anvendelse af citater i form af udtalelser, hvilket ikke bidrager til at skabe
klarhed og overblik, men mere giver indtryk af at være fyldstof.
Fyldstoffet giver desværre også muligheder for at citere fra analysen på en vis, der i en given kontekst kan
få udtalelser til at fremstå som om at forløbet overordnet har været et succesfuldt initiativ.
Der mangler data fra en kontrolgruppe af hensyn til sammenligning, ligesom børnenes langsigtede
perspektiv er fraværende; endte man ud med skæve samværsordninger, der for 50% vedkommende ender
ud i at barnet mister kontakt med den ene forælder, og dermed påføres risikofaktorer som kan have
afgørende indflydelse på oplevet livskvalitet langt ind i voksenlivet.
Et andet manglende perspektiv er den forløbsansvarliges faglige forudsætninger; er der nogen
forløbsansvarlige som har større succes end andre med at få reetableret et samarbejde, hvilke faglige og
menneskelige forudsætninger har de?
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Henvendelse af 28/4-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum om "notat vedr. Oxford Research analyse bestilt af Familieretshuset"
Hvis Familieretshuset overfor omverdenen på denne vis anvender analysen, vil man kunne se dette som et
forsøg på at mislede.
Om
”Projektteam –
opfølgning”:
Teamet bag analysen består af følgende personer. Der er ikke angivet en hovedansvarlig.
Cecilie Asp Overgaard Rasmussen, antropologi-studerende KU 2019-2025
Katrine Marie Larsen, Statskundskab SDU 2014-2019 ++
Emil Herskind, cand. merc. aud CBS 206-2009 ++
Louise Madsen, Statskundskab KU 2016-2021 ++
Helene Oldrup, PhD Sociologi KU 1999-2006 *
* Ansat hos Oxford Research i 2 mdr. (sep 2021 - okt 2021)
... interviewperioden er anført som august 2021 - december 2021
Hvis man kigger på teamet bag analysen, så synes den eneste person med tilstrækkelig erfaring indenfor
sådanne analyser og en relevant baggrund rent fagligt, kun at være tilknyttet projektet i "mellemfasen".
Vedkommende synes alene at have medvirket delvist i dataindsamlingsperioden og således hverken
deltager i definitionsfasen eller analyse/konklusionsfasen.
To ud af de fire der i hele perioden er tilknyttet projektet og ansat af Oxford Research er på tidspunktet
studerende, den ene studerer Statskundskab, den anden ved at afslutte bachelor i antropologi.
Teamets mest erfarne gennemgående person, er direktøren for Oxford Research, hvis faglige speciale er
økonomi.
Ovenstående bør, sammen med det forhold, at der ikke er angivet hvem der er hovedansvarlig for
analysen, også få alarmklokkerne til at ringe i forhold til hvilken vægt analysen kan tillægges.
Med venlig hilsen
Jan Bækgaard Nielsen
Gammelgårdsvej 17
3520 Farum