SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Notits som opfølgning på Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022, fra Morten Lindblad

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 196
Offentligt

Udligningssystemets konsekvenser på det

specialiserede socialområde

Udligningssystemets konsekvenser på det

specialiserede socialområde

Hvordan kan borgeres vilkår sikres på bedst mulig vis?

Den 19. januar 2022 afholdte Social- og Ældreudvalget åben høring om konsekvenserne af udlig-

ningsreformen i 2020 på det specialiserede socialområde, hvor også undertegnede var inviteret

til at skitsere konsekvenser og mulige løsninger. Med reformen i 2020 blev betalingskommune-

folketallet erstattet af bopælskommunefolketallet. Derved er der opstået en situation, hvor kom-

munerne har et negativt økonomisk incitament, der presser kommunerne til at vælge socialtilbud

inden for egen kommunegrænse frem for at vælge de fagligt rigtige tilbud i en anden kommune.

Dette kan få negative konsekvenser for de mest udsatte borgere i Danmark.

Nærværende notat har til formål at skitsere hvilke løsningsforslag, der på bedst mulig vis kan

neutralisere negative økonomiske incitamenter på det specialiserede socialområde. Disse nega-

tive økonomiske incitamenter skitserede jeg på høringen den 19. januar 2022 vedr. udligningssy-

stemets konsekvenser på det specialiserede socialområde.

Afsættet for den følgende anbefaling hviler på flere års analyser og arbejde foretaget af Datapro-

ces med betalingskommunefolketallet, mellemkommunal refusion og følgelig det kommunale til-

skuds- og udligningssystem. Både op til og efter reformen i 2020 har Dataproces udarbejdet en

række notater med det formål at skitsere det negative økonomiske incitament, som reformen

medførte for de mest udsatte borgere i Danmark

Det generelle tilskuds- og udligningssystem er en kompleks størrelse med et samlet omfang på

410 mia. kr. i 2022. Problemstillingen kan løses på flere forskellige måder. Forslagene i nærvæ-

rende notat er udarbejdet på baggrund af følgende betragtninger:

Hvordan skulle systemet indrettes, således at der i regi af udligningssystemet ikke her-

skede en negativ incitamentsstruktur inden for det specialiserede socialområde?

Hvordan kan problemstillingen løses på den mest simple måde, uden at gå på kompro-

mis med borgernes retssikkerhed?

Gældende herfor, kan følgende notater rekvireres:

Fra betalings- til bopælskommunefolketal

–

med fokus

på direkte og afledte konsekvenser

(Dataproces, marts 2020),

Hvorfor betalingskommunefolketal?

(Data-

proces, maj 2020), Tre regneeksempler:

Ændringen fra betalings- til bopælskommuneforholdet

(Datapro-

ces, juni 2020)

Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet

–

De samfundsøkonomiske konsekvenser

(Da-

taproces, januar 2021),

Ændringen af betalingskommuneforholdene

–

en gennemgang af kvaliteten, objek-

tiviteten, påvirkeligheden og kode-4 forholdenes italesatte omfang

(Dataproces, januar 2021)

Skalhuse 13, 9240 Nibe | 41 21 05 00 | www.dataproces.dk | Side 1 af 4

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Notits som opfølgning på Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022, fra Morten Lindblad

Udligningssystemets konsekvenser på det

specialiserede socialområde

Den simple løsning:

Genindførelse af betalingskommunefolketallet

Den mest oplagte løsning ville være at genindføre betalingskommunefolketallet i det generelle

tilskuds- og udligningssystem efter samme principper som før udligningsreformen i 2020. Rent

teknisk vil dette kunne foretages ved, at anvende kode-4 registreringen i CPR-registret, der opgør

et betalingskommuneforhold. Dette vil være i tråd med hvordan systemet blev reguleret før ud-

ligningsreformen og derved regulere følgende forhold i systemet efter betalingskommunefolke-

tallet

Opgørelsen af det samlede folketal i systemet til regulering af:

▪

Beskatningsgrundlaget pr. borger

Bloktilskuddet pr. borger

Opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov, herunder:

▪

Opgørelsen af udgiftsbehovet via de aldersbestemte enhedsværdier

Kriteriet

nedgang i befolkningstallet

Opgørelsen af dele af det socioøkonomiske udgiftsbehov, herunder:

▪

Kriteriet

Antallet af enlige over 65 år

Kriteriet

Antal 0-15-årige børn af enlige forsørgere

Den fordelingsmæssige betydning heraf vil være i omegnen af 300 mio. kr. med afsæt i en analyse

heraf foretaget af Dataproces i forbindelse med udligningsreformen i 2020. Såfremt det ikke er

muligt at foretage denne ændring i det generelle system vil følgende løsning kunne anvendes

indtil en eventuel reform af udligningssystemet.

Kode-4 registreringen blev i forbindelse med udligningsreformen gjort frivillig at registrere i CPR-registret

(https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L196/spm/10/svar/1672199/2211596.pdf). En genindførelse

af betalingskommunefolketallet vil de facto gøre kode-4 registreringen obligatorisk igen, da det økonomi-

ske incitament for kommunerne hviler herpå.

Skalhuse 13, 9240 Nibe | 41 21 05 00 | www.dataproces.dk | Side 2 af 4

Udligningssystemets konsekvenser på det

specialiserede socialområde

Den pragmatiske løsning:

Indførelsen af et specialiseringstillæg for sociale tilbud

På kort sigt vil indførelsen af et

specialiseringstillæg for sociale tilbud

kunne indføres med det

formål at udligne de byrdemæssige forskydninger, som betalingskommunefolketallet tidligere

korrigerede i det generelle tilskuds- og udligningssystem. Rent teknisk vil løsningen kunne udfor-

mes som en mellemkommunal tilskudsordning. Dette vil neutralisere det negative økonomiske

incitament, som blev indført ved fjernelsen af betalingskommunefolketallet i det generelle til-

skuds- og udligningssystem ved seneste reform i 2020.

Metoden med

specialiseringstillægget

vil fungere således, at der foretages en supplerende be-

regning baseret på betalingskommunefolketallet i stedet for bopælskommunefolketallet. Dette i

tillæg til den gældende generelle udligningsberegning for kommunernes samlede tilskud- og ud-

ligning per borger baseret på bopælskommunefolketallet. Forskellen mellem disse to beregninger

udgør

specialiseringstillægget,

som herefter udlignes imellem kommunerne. Ordningen vil være

mellemkommunal og dermed udgiftsneutral for staten

. Beregningen foretages ved at anvende

kode-4 registreringen i CPR-registret i tråd med, hvordan dette blev opgjort før 2020-reformen

Indførelsen af

specialiseringstillægget

sikrer, at det ikke er nødvendigt med en ny reform af ud-

ligningssystemet for at neutralisere det negative økonomiske incitament som indført ved udlig-

ningsreformen i 2020. Dette skyldes, at der i stedet bliver indført et nyt tilskud i det generelle

system i tråd med tidligere vedtagne tilskud inden for området

–

eksempelvis overgangstilskud-

det for det aldersbestemte udgiftsbehov

. Som nævnt vil

specialiseringstillægget

dog til forskel

være udgiftsneutralt for staten.

En fordel ved den anbefalede løsning er, at

specialiseringstillægget

ikke kræver en finansiering

via bloktilskuddet da det er en ren mellemkommunal ordning.

Det er min anbefaling at ovenstående forslag til løsning af problemstillingen på kort sigt imple-

menteres fra statsgarantien 2023, og at der arbejdes frem mod genindførelse af betalingskom-

munefolketallet ved næste reform af udligningssystemet. Løsningen vil udligne de forskelle, der

eksisterer mellem udligningsberegningerne efter henholdsvis betalingskommunefolketallet og

bopælskommunefolketallet. Dermed sikres, at det negative økonomiske incitament beskrevet

indledningsvist neutraliseres

–

og der sikres et retvisende forhold mellem hver kommunes sam-

lede indtægter og udgifter.

Af andre mellemkommunale ordninger i det generelle tilskuds- og udligningssystem, som er udgiftsneu-

trale for staten og fungerer i tråd med hvordan

specialiseringstillægget

er udtænkt kan nævnes udlændin-

geudligningsordningen. Gældende herfor opgøres henholdsvis et tilskud og bidrag fra hver kommune, der i

sidste ende medfører en mellemkommunal omfordeling. Rent metodisk, er

specialiseringstillægget

ud-

tænkt på samme måde.

Se eksempelvis

https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/okt/ny-overgangsordning-for-kommuner-med-

udligningstab

for gennemgang af, hvordan overgangsordningen for det aldersbestemte udgiftsbehov blev

vedtaget.

Skalhuse 13, 9240 Nibe | 41 21 05 00 | www.dataproces.dk | Side 3 af 4

Udligningssystemets konsekvenser på det

specialiserede socialområde

Den optimale løsning:

Udvid de forhold, som reguleres efter

betalingskommunefolketallet

Den optimale løsning vedrørende udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede soci-

alområde vil være, at betalingskommunefolketallet indføres som generel indikator for samtlige

af de parametre, der i regi af udligningssystemet medfører et økonomisk incitament til valg af

botilbud for den enkelte borger. Foruden de forhold, som blev skitseret i afsnittet vedrørende

”Den simple løsning”

vil det kræve, at følgende forhold også reguleres efter betalingskommune-

folketallet fremfor en regulering via bopælskommunefolketallet:

Udvidelse af dele af det socioøkonomiske udgiftsbehov, herunder:

•

▪

Kriteriet

Antal personer med handicap

Kriteriet

Antal 0-17-årige børn, som har flyttet over en kommunegrænse mindst

tre gange

Kriteriet

Antal børn i familier, hvor forsørgeren har kort uddannelse

Kriteriet

Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter

Tilføjelsen af de fire ovenstående socioøkonomiske kriterier udgør en udvidelse i forhold til an-

vendelsen af betalingskommunefolketallet i det generelle tilskuds- og udligningssystem før refor-

men i 2020. Det er min klare anbefaling, at systemet på lang sigte reformeres herefter.

Morten Lindblad

Medstifter og bestyrelsesmedlem i Dataproces

Skalhuse 13, 9240 Nibe | 41 21 05 00 | www.dataproces.dk | Side 4 af 4