Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 194
Offentligt
2562773_0001.png
22. april 2022
Side 1 af 2
Notat
opfølgning på høring i Socialudvalget 19. januar
Pres på visitationen
Socialrådgiverne oplever generelt set, at økonomien fylder alt for meget, når de skal
visitere. I en nylig rundspørge i efteråret sagde 7 ud af 10 socialrådgivere med
myndighedsansvar på voksen handicapområdet, at økonomien kan stå i vejen for den
fagligt rigtige indsats.
En socialrådgiver siger:
”Der er et konstant uhensigtsmæssigt pres på at afslutte eller
skære ned på indsatser”.
En anden giver udtryk for at økonomien er for sårbar. Hun
siger:
”Der er noget helt galt med finansieringen af voksenhandicapområdet
(og
socialområdet), når et par nye BPA-sager
kan vælte hele budgettet”.
En tredje
socialrådgiver sætter ord på at det økonomiske pres også er uhensigtsmæssigt fordi
det, der er billigst her og nu ikke altid er det billigste på sigt. Hun siger:
”Det
er
enormt frustrerende, at det hele tiden er den kortsigtede økonomi, der styrer hele
indsatsen. I stedet for at vælge det rigtige botilbud, så bliver det det billigste, og
borgeren ender med at bo der i længere tid, fordi de ikke var lige så dygtige som dem,
der var lidt dyrere eller havde den rigtige kompetence”.
Visitation af borgere uden for kommunegrænsen
Spørgsmålet er, hvor opmærksomme kommunerne er på udligningsvirkningen i selve
visitationsprocessen, herunder om opmærksomheden på betydningen af udligningen
bliver skærpet. Man kan dog ikke udelukke, at man generelt set bliver mere
tilbageholdende med at visitere uden for kommunegrænsen. Rapporten fra
Indenrigs- og Boligministeriet viser, at udligningsvirkningen ved at en kommune
placerer en borger i et tilbud uden for kommunen på voksenområdet bliver sat til i
gennemsnit under 200.000 kr. Det er mange penge i en socialforvaltning i dag.
Flere socialrådgivere siger, at deres oplevelse er, at kommunen forsøger at fylde egne
pladser op først, og at det er førsteprioriteten. Og nogle gange vælger kommunen et
tilbud inden for kommunens egne grænser, også selvom det er dyrere. Det er således
ikke sort/hvidt.
En anden ting, som ikke har været så meget fremme i debatten om afspecialisering,
er spørgsmålet om tid i sagsbehandlingen. Retssikkerheden handler om at vi
prioriterer samarbejdet med borgeren højere end i dag. Og om hvorvidt man
overhovedet har tid til at sætte sig godt nok ind i de tilbud, der er i andre kommuner.
Faglighed i afgørelserne skal opprioriteres
Beslutningen om hvilken indsats, der skal være, kan enten blive truffet af
socialrådgiveren i et team, hvor man vender sagerne, og er det en dyr sag, som fx et
botilbud, vil lederen være med til at godkende det, eller sagen kan komme op i et
visitationsudvalg. Både udvalget og lederen kan presse på for at rådgiveren delvist
tilsidesætter fagligheden for at der kommer en billigere løsning. Kommunen skal
vælge det mindst indgribende tilbud. Men hvis visitationsudvalget siger, at borgeren
kan nøjes med et mindre dyrt eller indgribende tilbud, selvom det ikke er
understøttet af fagligt belæg, er det et problem.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 194: Notits som opfølgning på Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022, fra Mads Bilstrup
2562773_0002.png
Side 2 af 2
Anbefalinger
Der er ikke et enkelt forslag, der med et snuptag kan løse problemerne med
afspecialisering. Forslaget om udjævning, der er præsenteret ved høringen, kan være
en mulighed.
En kommende specialeplan kan forhåbentlig sikre, at der er de rette tilbud til
borgerne. Men at visitere til tilbuddene kræver bedre økonomi i kommunerne, et
større ledelsesrum med opbakning til fagligheden, og at vi har veluddannede
socialrådgivere/socialformidlere i kommunerne.
Forslag til at styrke det specialiserede socialområde er:
1.
Udbred investeringstankegangen
stil krav til kommunerne om at sænke
sagstallet.
Det går ud over borgerne, når socialrådgiverne har for mange
sager. I Århus har man sænket sagstallet på børnehandicap og det styrker
retssikkerheden med færre klager og omgørelser i Ankestyrelsen.
2.
Vi skal skærpe fagligheden i afgørelserne.
Når vi giver afslag, skal
socialforvaltningen være skarp på, at afgørelsen redegør for en løsning, der
er i overensstemmelse med borgerens funktionsniveau. Vi skal være
opmærksomme på, at de, der har talt med borgeren, har indflydelse på
afgørelsen.
3.
Bedre uddannelse:
Der bør være bedre oplæring og bedre mulighed for
efteruddannelse. Det kræver i dag ingen uddannelse som enten
socialrådgiver eller socialformidler at varetage myndighedssagsbehandling,
hvilket bør være en anbefaling fremover.
Målet er at komme derhen, hvor alle mine medlemmer har det som denne
socialrådgiver, som siger:
”jeg er meget stolt af, at vi vægter borgerinddragelse og
retssikkerhed højt”.