beskæftigelsesordførerne og Folketingets Beskæftigelsesudvalg,
socialordførerne og Folketingets Socialudvalg,
sundhedsordførerne og Folketingets Sundhedsudvalg
Aarhus, den 15. april 2022
Reformer af førtidspension har svækket respekten for den empiriske virkelighed og
kompensationen for nedsat arbejdsevne. I bør lempe lovgivningen fundamentalt!
Kære beskæftigelsesminister, socialminister og sundhedsminister
samt ordførere og medlemmer af de tilhørende tre udvalg.
Førtidspension har over tid skiftet politisk status fra social- til beskæftigelsespolitik. Den seneste
reform af førtidspension og fleksjob fra 2013 af daværende beskæftigelsesminister Mette
Frederiksen, som nu er statsminister, og daværende socialminister Karen Hækkerup har
fuldstændiggjort denne transformation.
Konsekvensen for de syge borgere er, at respekten for deres sygdomsvirkelighed og de lægelige
dokumenter i sagen har været faldende. Tidligere tiders førtidspension som kompensation for
faktisk manglende erhvervsevne er blevet erstattet af en ideologi, hvor arbejdsevne eller manglen
på samme er en potentiel tilstand, en prognose for fremtiden, som borgeren skal kunne
dokumentere, og hvor førtidspension alene er den allersidste udvej, når selv en ubetydelig
arbejdsevne ikke kan ”udvikles” efter lang tids afprøvning.
Det er en logisk følge af ændringer i tilkendelsesmetoden siden 2003, at udredningsforløb bliver
længere og mere omfattende end tidligere. Det peger forskere på området på – se venligst min
uddybning i en artikel i Kritisk Debat 1. april 2022:
http://kritiskdebat.dk/reformer-af-foertidspension-har-svaekket-respekten-for-den-empiriske-
virkelighed-og-kompensationen-for-nedsat-arbejdsevne/
og i min kronik i Arbejderen 5. april 2022:
https://arbejderen.dk/debat/der-skal-lovgives-om-foertidspension-med-fokus-paa-faktiske-
realiteter-ikke-paa-hypotetiske-forestillinger-og-hokuspokus/
Reformpartierne formulerede med etableringen af rehabiliteringsteamet som en del af den nye
lovgivning den intention, at borgernes sager formelt skulle behandles med respekt for både deres
sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige situation. I praksis har den kommunale
forvaltning af reformen dog vist, at kommunerne som oftest fokuserer på hypotetiske
beskæftigelsesperspektiver frem for på tværfagligt at rumme både sundhedsmæssige, sociale og
beskæftigelsesmæssige hensyn til borgeren.