Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 182
Offentligt
2557634_0001.png
Rejserapport vedrørende Social- og Ældreudvalgets studietur til
Oslo
Tidspunkt:
Sted:
Deltagere:
Ledsaget af:
Den 9-11 marts 2022
Oslo, Norge
Camilla Fabricius (S), Trine Schøning Torp
(SF) og Karina Adsbøl (UFG)
Udvalgssekretær, Charlotte Avnsted-Vilman,
udvalgsassistent, Sherie Del Prado Falding
Sørensen og udvalgssekretær, Karoline Ove
Dahl.
1. Formål
Formålet med udvalgsrejsen var, at udvalget ønskede at få mere
viden om, hvordan Norge arbejder med anbringelse af børn og unge i
slægts- og netværksplejefamilier, at få viden om anvendelse af
bortadoptioner i Norge og et nærmere indblik i
familiebehandlingstilbud i Norge.
2.
Baggrund
Anvendelse af slægts- og netværksplejefamilier
I Ankestyrelsens kortlægning af Familiepleje i Norge og Sverige fra
april 2021 fremgår det bl.a., at der i de seneste år har været politisk
ønske om at øge brugen af slægts- og netværksplejefamilier i Norge,
og at Norge også anvender muligheden for anbringelse i slægt- eller
netværk i højere grad end i Danmark. Udvalget ønskede derfor at
undersøge denne forskel, herunder hvilke redskaber Norge anvender
for at inddrage barnets familie og netværk.
Udvalget ønskede desuden viden om pågående forskning på området
i Norge til kvalificering af udvalgets videre arbejde med området i
Danmark.
Bortadoptioner
I Norge anvendes bortadoption i højere grad end i Danmark, og
udvalget ønskede derfor at blive klogere på de faktorer, der gør sig
gældende i forbindelse med gennemførelsen af bortadoptioner. F.eks.
var det ønsket at få viden om, hvorvidt de adopterede børn klarer sig
bedre end anbragte børn, og hvorfor bortadoptioner i de øvrige
nordiske lande er mere udbredte end i Danmark. Derudover var det
ønsket at få et indblik i, hvorledes der tages hånd om de forældre, der
har fået bortadopteret et barn.
21. marts 2022
J.nr.: 22-000297-2
Karoline Ove Dahl
Udvalgssekretær
[email protected]
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 182: Rejserapport af udvalgets studierejse til Oslo, Norge den 9. - 11. marts 2022
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde desuden i
2019 en dom over Norge i en sag, der omhandlede tvangsadoption,
og udvalget var interesserede i at undersøge, hvorledes man i Norge
har forholdt sig til dommen. Dette bl.a. i lyset af, at den danske
regering har tilkendegivet, at bortadoptioner skal anvendes i højere
grad i Danmark.
Familiebehandling m.v.
Udvalget ønskede at få et nærmere indblik i familiebehandlingstilbud i
Norge, fordi der bl.a. er fokus på at fremme psykisk trivsel og
livskvalitet i familier.
Endelig ønskede udvalget at høre nærmere om
Blakstad Sygehus’
eksponeringsterapi til døgnpatienter med alvorlige sammensatte
psykiske lidelser og lavt funktionsniveau med henblik på at blive
medicinfri.
3. Væsentligste punkter fra besøget
Delegationen indledte studieturen med et besøg i den danske
ambassadørbolig, hvor to forskere fra Universitetet i Tromsø holdt et
oplæg om forskningsresultater fra netværksanbringelsesområdet i
Norge. Oplægget varede en times tid og koncentrerede sig bl.a. om
skismaet mellem den politiske ambition og måltal og behovet for en
individuel vurdering i anbringelsessager.
Efter mødet var der et frokostmøde med den norske barne- og
familieminister, Kjersti Toppe, embedsmænd fra departementet,
forskerne fra Tromsø Universitet og den danske ambassadør, hvor
udvalget bl.a. drøftede de betragtninger, som udvalget netop havde
fået med fra forskernes oplæg samt dommen fra den europæiske
menneskerettighedsdomstol.
Udvalget besøgte herefter Modum Bad
en landsdækkende diakonal
institution for behandling af psykiske lidelser. Modum Bad har to typer
tilbud til par og familier, som har relationelle problemer, det ene
forebyggende og det andet et behandlingstilbud, hvor familierne
indskrives og bor på stedet. Fokus for indsatsen er først og fremmest
at fremme psykisk trivsel og livskvalitet. Stedets ledelse og ansatte
holdt et oplæg om stedets indsatser og behandlingstilbud. Derefter fik
delegationen en rundvisning på området.
På besøgets anden dag besøgte delegationen både Barne- og
familiedepartementet (ministeriet) og Stortingets Familie- og
Side 2 | 4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 182: Rejserapport af udvalgets studierejse til Oslo, Norge den 9. - 11. marts 2022
Kulturkomité. Besøgene medvirkede til en forståelse for de politiske
målsætninger på områderne, som turen vedrørte og de politiske
uenigheder, der er i Norge.
Under besøget i Barne- og familiedepartementet hørte udvalget om
forvaltningens syn på børneværnslovgivningen, slægts- og
netværksanbringelse- og pleje samt bortadoptionsordningen
(herunder ifht. EMRK-dommen fra 2019 mod Norge).
Til mødet med Stortingets Familie- og Kulturkomité fik udvalget indblik
i det politiske klima på de områder, som studieturen vedrørte, og de
norske politikere fortalte om de kommende lovændringer af Norges
barneværnslov fra 2023 og Norges håndtering af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom fra 2019. Derudover var der
drøftelser om slægts- og netværkspleje og bortadoptioner generelt.
Efter mødet i Stortinget fortsatte delegationen til kvindeklinikken på
Akershus Sygehus hvor udvalget fik indblik i, hvordan kvindeklinikken
på Akershus universitetssygehus håndterer sårbare patientgrupper,
og administrerer bortadoptioner. Udvalget hørte bl.a. om sygehusets
tidlige/forebyggende indsats over for særligt sårbare gravide.
Klinikken henviser bl.a. familier til familiecentre, der udreder familier
og vurderer nybagte forældres forældreevne.
Studieturens tredje dag blev indledt med et besøg på Blakstad
Sygehus afdeling for basal eksponeringsterapi (BET), for bl.a. at høre
om, hvordan afdelingen tilbyder medicinfri behandling til psykiatriske
patienter. I forbindelse med oplægget bidrog en tidligere patient med
sine personlige erfaringer.
Afslutningsvist besøgte delegationen Gullhella Barne- og
Familiecenter - en offentlig institution under Barne-, ungdoms- og
familiedirektoratet. Besøget var oplagt, da det bl.a. er sådanne
familiecentre,
som Akershus’ sygehus Kvindeklinik henviser
kvinder/familier til efter barnet er født. Udvalget fik i den forbindelse et
praksisperspektiv på familiebehandlingsområdet og på nogle af de
perspektiver som delegationen tidligere havde fået med fra politisk
hold og embedsværket.
4. Opfølgning
Studieturen bibragte en generel viden, der kan bruges i de videre
politiske drøftelser og beslutningstagning på social- og
Side 3 | 4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 182: Rejserapport af udvalgets studierejse til Oslo, Norge den 9. - 11. marts 2022
familieretsområdet
herunder særligt arbejdet med barnets lov, som
forventeligt skal behandles i udvalget i efteråret/vinteren 2022.
Side 4 | 4