Kære Astrid Krag
Kopi til Social- og Sundhedsudvalget
3. april 2022
For �½ år siden, så gruppen ”et bedre Nordfyn for folk med handicap” dagens lys på Facebook. Med over 300
medlemmer i gruppen, taler det vist et tydeligt sprog om. Nordfyns Kommune er bestemt ikke en af landets
største, tværtimod.
Omgørelsesprocenten er høj i Ankestyrelsen, i flere kvartaler ligger den omkring de 70%. Derfor gjorde det
mig også oprigtig trist, at ministeren i ministersvar mente man skulle tage højde for de få antal sager.
Nordfyns Kommune ER faktisk overrepræsenteret i antallet af klagesager i Ankestyrelsen, henset til
kommunens indbyggertal. I 2021 kunne der fx forventes 10 hjemvisninger, hvis Nordfyns Kommune skulle
tage sin forholdsmæssige andel – men tallet var 19 – altså næsten dobbelt så højt.
En undersøgelse blandt ”et bedre Nordfyn for folk med handicap” viser, at tingene om muligt står værre til,
end først antaget.
Besvarelserne fra borgerne pt, er som følger;
Hvor længe er det siden, du første gang kontaktede kommunen for at få hjælp/vejledning
o
50% - over 5 år
o
43% - 3-4 år
o
7% - under 1 år
Er du i facebookgruppen blevet gjort opmærksom på muligheder/rettigheder for hjælp, som
Nordfyns Kommune ikke havde fortalt dig?
o
100%
Har facebookgruppen haft betydning for, om du har klaget over afgørelse/sagsbehandling?
o
57% - ja
o
7% - fandt viden til klage i en anden gruppe
Har facebookgruppen haft betydning for, om du har taget kontakt til klageinstanser, på baggrund
af oplysninger givet i gruppen
o
36% - ja, kontakt til Ankestyrelsen
o
29% - ja, kontakt til DUKH
o
7% - ja kontakt til kommunens borgerrådgiver
Samtlige svarer altså, at de har fået en vejledning i gruppen, som kommunen ikke har givet. Det synes
særdeles problematisk ift. kommunens vejledningspligt.
Det til trods for, at 93% af besvarelserne er sager, der har været i kommunen i mere end 3 år – 50% har været
der i mere end 5 år.