SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Notat

Kontor Børn 2

Januar 2022

KAWS

J.nr 21-26983.

_________________

________________

Notat om

Terre des Hommes adoptionsformidling i 1970’erne

Det fremgår af Ankestyrelsens notat fra december 2019 om håndtering af mistanke om ulovlige

forhold i internationale adoptionssager, at styrelsen vil orientere den ansvarlige minister, hvis en

mistanke om ulovlig adfærd i en international adoptionssag omhandler ulovlige forhold hos danske

myndigheder.

I forbindelse med Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Bangladesh er styrelsen

blevet bekendt med en række oplysninger om den tidligere adoptionsformidlende organisation Terre

des Hommes (TdH), der ophørte i 1999.

Oplysningerne om TdH indeholder ikke oplysninger om ulovlig adfærd hos de danske myndigheder,

men de viser, at der har været uregelmæssigheder i det danske adoptionssystem, hvor den danske

adoptionsformidlende organisation TdH systematisk ikke har overholdt de vilkår, de danske

myndigheder fastlagde for formidlingsarbejdet. Ankestyrelsen finder det derfor alligevel relevant at

videreformidle oplysningerne, da de efter Ankestyrelsens opfattelse udgør et væsentligt bidrag til den

samlede forståelse af, hvordan dele af den internationale adoptionsformidling blev håndteret i

1970’erne.

På det foreliggende grundlag foretager Ankestyrelsen ikke en yderligere afdækning af TdH’s

formidlingsarbejde, men Ankestyrelsen vil anvende oplysningerne som baggrundsviden, hvis

styrelsen skulle modtage en henvendelse fra en adopteret eller fra offentligheden, der vedrører

adoptioner foretaget med bistand fra TdH.

NOTAT-2

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

Opsummering af oplysningerne

Oplysningerne peger på, at TdH flere gange har handlet i modstrid med de vilkår, de danske

myndigheder fastlagde for formidlingsarbejdet. Oplysningerne skaber i sig selv ikke usikkerhed om

oplysningerne i de konkrete adoptionssager, men viser, at TdH i en række tilfælde har handlet i

modstrid med de daværende danske regler for international adoptionsformidling. Denne adfærd

synes at have været kendetegnede for TdH’s samlede aktiviteter.

Disse uregelmæssigheder knytter sig ikke til et enkelt samarbejde men relaterer sig til TdH’s samlede

formidlingsarbejde i 1970’erne.

Ankestyrelsen har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af TdH’s formidlingsarbejde men har

taget udgangspunkt i de oplysninger, der er tilvejebragt i undersøgelsen af formidlingen fra

Bangladesh, Colombia, Indonesien og Sri Lanka. TdH havde ikke et formidlingssamarbejde med

Colombia og Indonesien. De oplysninger, der vedrører formidlingen fra Bangladesh, indgår i

Ankestyrelsens notat om undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Bangladesh. De oplysninger, der

vedrører formidlingen fra Sri Lanka er ikke nævnt i notatet om undersøgelsen af formidlingen fra

landet, da de vedrører tidsperioden, der går forud for Ankestyrelsens undersøgelse af formidlingen fra

Sri Lanka i 1980’erne.

Oplysningerne om TdH’s samlede formidlingsarbejde i 1970’erne viser, at TdH gentagne gange har

ageret uden for de fastsatte rammer for adoptionsformidlingen i Danmark og har vist sig parat til at

bøje reglerne i ind- og udland for at bistå danske familier med at adoptere.

Det fremgår, at TdH flere gange handlede i modstrid med akkrediteringsvilkårene og de danske regler

og procedurer:



Bistod med adoptionsformidling fra Sri Lanka, inden organisationen i 1979 fik tilladelse til at

samarbejde med andre lande end Sydkorea og Bangladesh

Misinformerede deres udenlandske samarbejdspart om, at TdH havde en

matchningskompetence, hvilket organisationen ikke havde ifølge de danske regler

Informationerne er indhentet via Rigsarkivet og fremgår af generelle sager om den internationale adoptionsformidling fra

Justitsministeriet med underliggende adoptionsmyndigheder og Adoptionsnævnet i perioden 1969-1983



Bragte børn i forslag til ansøgere, der enten ikke var godkendt til at adoptere, havde fået

afslag på at blive godkendt eller ikke havde en godkendelse, der omfattede det konkrete barn

Gav udtryk for, at organisationen ville meddele myndighederne i udlandet, at ansøgerne var

afgået ved døden, hvis de ikke kunne eller ville adoptere det barn, TdH kunne bringe i forslag

Bistod konkret familie i forsøg på at blive godkendt til at adoptere et ufødt barn, på trods af

Justitsministeriets afslag til ansøgerne på at kunne gennemføre adoptionen

Formidlede børn, der var hjemtaget til Danmark af én adoptivfamilie, til en anden

adoptivfamilie i Danmark

Placerede et barn hos en adoptivfamilie uden om det etablerede adoptionssystem, og

medvirkede herefter til at sende barnet tilbage til oprindelseslandet uden de danske

myndigheders kendskab



Hjalp store børn og yngre voksne fra udlandet til Danmark, og anbragte dem i pleje hos

danske familier uden om det etablerede adoptionssystem.

Ankestyrelsen er ikke blevet bekendt med oplysninger om, at TdH skulle have været involveret i

ulovlig adfærd i form af køb og salg af børn eller svindel med oplysninger om frigivelsesgrundlaget i

de enkelte adoptioner.

De generelle sager indeholder dog informationer, der peger på, at TdH’s formidlingsarbejde i

1970’erne var præget af en betydelig grad af autonomi, som de danske myndigheder havde

vanskeligt ved at kontrollere.

Oplysningerne vidner om, at de danske myndigheders bestræbelser på at få TdH til at respektere de

fastsatte krav for deres formidlingsarbejde først får reel medgang i 1978. På dette tidspunkt gav de

danske myndigheder udtryk for, at TdH’s adoptionsarbejde i en længere periode havde skabt en så

stærk mistillid til organisationen, at det gav anledning til alvorlige overvejelser om, hvorvidt TdH

kunne opretholde sin autorisation.

På baggrund af et møde mellem TdH og Adoptionsnævnet i maj 1978, var der ifølge nævnet ikke tvivl

om, at TdH på en ”utilladelig måde, om end i bedste hensigt”, havde tilsidesat vilkårene for TdH’s

virksomhed. Herefter var det nævnets indtryk, at TdH nu bestræbte sig på at overholde de gældende

vilkår.

Flere af oplysningerne er kendt i offentligheden via blandt andet publikationen ’Børneimporten’

fra

2013. Det er dog første gang, at Ankestyrelsen har gennemgået større, samlede dele af det

materiale, der vedrører de danske adoptionsmyndigheders kendskab til og håndtering af

oplysningerne om TdH’s formidlingsarbejde i 1970’erne. Ankestyrelsen er i det gennemgåede

arkivmateriale ikke stødt på oplysninger, der vidner om adfærd af tilsvarende omfang og karakter hos

Glemte Børn, DanAdopt eller AC Børnehjælp.

Generelt om Terre des Hommes adoptionsformidling

Foreningen Terre des Hommes Danmark (TdH) havde i perioden 1970 – 2000 tilladelse fra

Justitsministeriet til at formidle børn fra udlandet til adoption i Danmark. TdH formidlede adoptioner

fra Bangladesh, Cambodia, Haiti, Indien, Jamaica, Kina, Korea, Mexico, Polen, Rumænien, Sri Lanka

og Thailand. Ifølge Ankestyrelsens oplysninger bistod TdH med at formidle omkring 1.900 adoptioner

fra udlandet til Danmark.

I begyndelsen var tilladelsen begrænset til Korea og Bangladesh. I 1970 fik TdH tilladelse til at

formidle 10 adoptioner fra Korea. Godkendelsen blev i 1971 gjort permanent for formidling af børn

fra Korea med fysisk handicap eller over 5 år. I 1974 blev tilladelsen udvidet til også at omfatte børn

fra Bangladesh.

I 1979 blev TdH’s tilladelse udvidet til at gælde adoption fra alle ikke-nordiske lande, hvorved TdH fik

samme beføjelser som AC Børnehjælp og DanAdopt. TdH’s tilladelse var dog begrænset, således at

organisationen skulle søge om fornyelse hvert år. De to andre organisationer havde en

tidsubegrænset tilladelse.

Forud for implementeringen af en række reformer på adoptionsområdet i 2000, der blandt andet

indebar en række øgede krav til de formidlende organisationers organisering og kompetencer, valgte

TdH i 1999 at afvikle sin formidlingsvirksomhed.

’Børneimporten’ blev i 2013 udgivet af tre journalister og beskriver, hvorledes den internationale adoptionsformidling opstod

på initiativ af enkeltpersoner. Hovedvægten i bogen vedrører perioden før 1970’erne, hvor adoptionsformidlingen blev

organiseret i formidlende organisationer.

Oplysningerne er indhentet fra TdH’s hjemtagelseslister. Listerne er udarbejdet af TdH og er sammenholdt med de konkrete

adoptionssager. Der kan derfor være tale om visse udsving i antallet af adoptioner og samarbejdslande.

Tilgængelige oplysninger om Terre des Hommes formidlingsarbejde

Ved afviklingen af formidlingsvirksomheden overdrog TdH arkivet over de konkrete adoptionssager til

det daværende Civilretsdirektorat. Disse sager er i dag i Ankestyrelsens varetægt. De adopterede,

der ønsker aktindsigt i deres adoptionssag, skal rette henvendelse til Ankestyrelsen, hvis deres

adoption er gennemført med bistand fra TdH.

TdH overdrog ikke generelle sager eller dokumenter om organisationens formidlingsarbejde til

Civilretsdirektoratet. Rigsarkivet er heller ikke i besiddelse af sådanne oplysninger. I forbindelse med

undersøgelsen af formidlingen fra Bangladesh til Danmark, har Ankestyrelsen uden held forsøgt at

afklare, om TdH’s egne dokumenter om adoptionsformidling fortsat er tilgængelige gennem de

personer, der tidligere drev den danske afdeling af Terre des Hommes.

Alle tilgængelige oplysninger om TdH’s formidlingsarbejde findes derfor i de konkrete adoptionssager,

samt i Adoptionsnævnets og Justitsministeriets (med underliggende adoptionsmyndigheder)

historiske generelle sager.

Ankestyrelsen har ikke foretaget en systematisk gennemgang af Justitsministeriets (med

underliggende adoptionsmyndigheder) og Adoptionsnævnets arkiver for at identificere oplysninger

om TdH’s formidlingsvirksomhed eller de tre andre tidligere organisationers virke. Styrelsen har

derfor ikke kendskab til alle oplysninger, Justitsministeriet og Adoptionsnævnet har bevaret om de

tidligere organisationers formidlingsarbejde.