SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Januar 2022

Sri Lanka

Notat om adopti-

onsformidlingen

til Danmark i

1980’erne

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1

INDLEDNING

1.1 Afgrænsning

KAPITEL 2 OPLYSNINGER FRA DEN

HOLLANDSKE RAPPORT

2.1 Generelle mistanker og identificerede svagheder i

formidlinge n fra Sri Lanka til Holland

2.2 Relevante problemstillinger i forhold til

formidlinge n til Danmark

KAPITEL 3 FORMIDLINGEN FRA SRI LANKA

TIL DANMARK

3.1 Danmarks samarbejde med Sri Lanka

KAPITEL 4 ANALYSE AF FORMIDLINGEN FRA

SRI LANKA TIL DANMARK

4.1 De konkrete forhold i den danske formidling

sammenholdt med oplysningerne i den hollandske

rapport

4.2 gennemgang af sage r fra Te rre des Hommes

4.3 Ge nnemgang af materialet fra DIA

4.4 Beskrivelse af de danske myndigheders

oplysninger

KAPITEL 5 RESULTATER AF

UNDERSØGELSEN

KAPITEL 1

Indledning

1.1 AFGRÆNSNING

I 1973-2012 blev der adopteret i alt 996 børn fra Sri Lanka til

Danmark via AC Børnehjælp, DanAdopt og Terre des Hommes.

Langt de fleste børn blev adopteret i perioden 1979-1986.

Ankestyrelsen tog allerede i 2017 selvstændigt initiativ til at

afdække rammerne for formidlingen fra Sri Lanka på baggrund

af oplysninger i en hollandsk dokumentarudsendelse. Ifølge

udsendelsen var de hollandske adoptioner behæftet med mis-

tanke om ulovlig adfærd. I udsendelsen blev Danmark, Tysk-

land og England nævnt som konkrete lande, hvortil der var

adopteret børn fra Sri Lanka i samme tidsperiode som til Hol-

land.

Styrelsen konkluderede i 2017, at man på daværende tids-

punkt ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om

der var sket ulovlige handlinger i de danske sager og i det dan-

ske formidlingssamarbejde. DIA foretog ligeledes en afdæk-

ning af formidlingen og kortlagde blandt andet, hvilke børne-

hjem børnene, der blev formidlet af de tidligere formidlende

organisationer, kom fra.

Ifølge den hollandske rapport fra 2021 er der forekommet ek-

sempler på ulovlig praksis i formidlingen fra Sri Lanka til Hol-

land såsom baby farms, trafficking og tyveri af børn, doku-

mentforfalskning samt hemmeligholdelse af børns virkelige

status og andre uredeligheder. Ankestyrelsen fokuserer i

denne undersøgelse på de oplysninger i den hollandske rap-

port, der vurderes at have særlig relevans for formidlingen til

Danmark. Det drejer sig om en rapport fra en undersøgelses-

kommission på Sri Lanka i 1987, og oplysninger om en lokal

kontaktperson, der var genstand for efterforskning i Holland og

Storbritannien mistænkt for at være involveret i ulovligheder.

Begge dele er beskrevet yderligere i kapitel 2.

I den aktuelle undersøgelse sammenholde r Ankestyrelsen

ovennævnte oplysninger fra den hollandske rapport med bag-

grundsoplysningerne fra 2017. Formålet er at vurdere, om de

nye informationer giver anledning til at ændre styrelsens kon-

klusion fra 2017. Samtidig gennemgår Ankestyrelsen materiale

I 2 0 1 9 vedtog c entralmyndigheden i Sri L anka og en række europæis ke c entralmyn-

digheder en protokol til brug for s øgen efter biologisk s lægt. A nkestyrelsen er ikke

bekendt med, at arbejdet med protokollen s kulle have ført til nye oplys ninger om

adoptioner til D anmark fra Sri L anka.

indkaldt fra DIA om de daværende organisationers formidling

fra Sri Lanka samt generelle sager fra de danske myndigheder

i den relevante periode. Afdækningen retter sig mod adoptio-

ner i 1980’erne, fordi oplysningerne i den hollandske rapport

vedrører dette årti.

Oplysningsgrundlag

Undersøgelsen er baseret på de dokumenter og oplysninger,

der er tilgængelige, om AC Børnehjælps og Terre des Hommes’

formidling fra Sri Lanka i 1980’erne. Den er også baseret på

oplysninger fra de daværende danske tilsynsmyndigheder på

adoptionsområdet, som var Justitsministeriet med tilhørende

adoptionsmyndigheder og Adoptionsnævnet.

Oplysningerne om AC Børnehjælp er tilvejebragt via arkiver i

Danish International Adoption (DIA).

DIA har indsendt alle ge-

nerelle sager og oplysninger, herunder korrespondance, om

formidlingen fra Sri Lanka i 1980’erne. Oplysningerne om Terre

des Hommes’ formidling er baseret på Ankestyrelsens gen-

nemgang af 10 stikprøvesager fra Terre des Hommes, som

styrelsen lavede i 2017 i forbindelse med det daværende fokus

på formidlingen fra Sri Lanka. Disse er indhentet fra styrelsens

egne arkiver. Det har ikke været muligt at tilvejebringe Terre

des Hommes Danmarks generelle sager om formidlingen fra

Sri Lanka.

Ankestyrelsen har indhentet generelle sager, som vedrører for-

midlingen fra Sri Lanka, fra Justitsministeriets og Adoptions-

nævnets arkiver. Justitsministeriet og Adoptionsnævnet førte

på daværende tidspunkt tilsyn med den internationale adopti-

onsformidling.

Oplysningerne, som de daværende adoptionsmyndigheder var i

besiddelse af, er tilvejebragt via Rigsarkivet. Der er tale om

sager fremfundet i fysiske arkiver via journalplaner. Det drejer

sig om sager om det generelle formidlingssamarbejde i

1980’erne.

Arkiverne har været i forskellige myndigheders varetægt, og

da der er begrænsede søgemuligheder, kan det ikke udeluk-

kes, at der findes andre sager af betydning.

Ankestyrelsen har ikke gennemgået generelle sager fra perio-

den efter 1990 og kan dermed ikke udelukke, at der i denne

periode kan forekomme sager af relevans for denne undersø-

D I A opbevarer alle internationale adoptionssager undtage n adoptionssager fra organi-

s ationen T erre des H ommes. D isse opbevares i A nkestyrelsen.

gelse. Ankestyrelsen har ikke søgt i andre myndigheders arki-

ver og kan dermed ikke udelukke, at der i sådanne kunne

være oplysninger af relevans for denne undersøgelse.

KAPITEL 2

Oplysninger fra den holland-

ske rapport

2.1 GENERELLE MISTANKER OG IDENTIFICE-

REDE SVAGHEDER I FORMIDLINGEN FRA SRI

LANKA TIL HOLLAND

Ifølge den hollandske rapport var lovgivningen og procedu-

rerne i Sri Lanka fra 1979 i teorien gearet til at sikre en etisk

og faglig forsvarlig adoptionsformidling. Men i praksis funge-

rede systemet ikke efter hensigten og ulovligheder fandt sted.

Ud over de nævnte eksempler med baby farms, trafficking og

tyveri af børn, dokumentforfalskning samt hemmeligholdelse af

børns virkelige status og andre uredeligheder, beskrives også

egentlige systemsvagheder.

Flere ting ved systemet var utilstrækkeligt og kan betegnes

som svagheder, der ikke i tilstrækkeligt omfang forhindrede

ulovlige forhold. For eksempel fungerede fødselsregist ret ikke

efter hensigten i en årrække, så oplysningerne om fødselsda-

toer og –steder ofte var forkerte. Mangel på gennemsigtighed

hos de srilankanske myndigheder og børnehjem var reglen

frem for undtagelsen, og destruktion af dokumenter var et

normalt fænomen. Dette faktum gør det ifølge den hollandske

rapport svært at søge efter sine biologiske rødder som adopte-

ret fra Sri Lanka.

2.2 RELEVANTE PROBLEMSTILLINGER I FOR-

HOLD TIL FORMIDLINGEN TIL DANMARK

2.2.1. Rapport fra kommission i Sri Lanka 1987

I midten af 1987 udgav en srilankansk undersøgelseskommis-

sion en rapport, der konkluderede, at de fleste internationale

adoptioner var ulovlige (illegal). Ud af 1.670 sager i 1986 blev

kun 37 adoptioner gennemført via de officielle kanaler.

Den srilankanske regering besluttede på denne baggrund den

3. juni 1987 at stoppe for alle ansøgninger om international

adoption. I september 1988 blev formidlingen genoptaget un-

der skærpede forhold. Det var nu alene børn fra statslige bør-

nehjem, der kunne adopteres internationalt, og de srilankan-

ske myndigheder afgjorde, hvor de enkelte børn blev placeret.

2.2.2 Efterforskning i Holland og Storbritannien af lokal

kontaktperson

I 1991 blev en srilankansk advokat mistænkt af de hollandske

og britiske myndigheder for at være involveret i handel med

børn og for at drive baby farms i samarbejde med to personer

fra de srilankanske myndigheder.

Ifølge det hollandske Justitsministerium var advokaten involve-

ret i omkring 300 adoptioner til vestlige lande. Det fremgår

dog ikke af rapporten, hvilke lande der er tale om.

Advokaten havde arbejdet for internationale adoptionsorgani-

sationer, bl.a. den hollandske organisation Flash siden

1970’erne, og blev i 1986 kontaktperson for en hollandsk orga-

nisation, der formidlede børn til britiske ansøgere. Advokaten

var også genstand for den efterforskning, der lå bag undersø-

gelseskommissionens konklusioner i 1987.

De britiske og hollandske myndigheder mistænkte advokaten

for at hjælpe med at formidle børn fra baby farms. Advokaten

modtog angiveligt 2.250 amerikanske dollars på stedet fra bri-

tiske ansøgere som gebyr for at færdiggøre procedurerne i Sri

Lanka. Den hollandske ambassade i Sri Lanka rapporterede i

1991, at efter otte måneders graviditet blev srilankanske

mødre bragt til et hjem, der var drevet af advokaten, hvor de

blev overtalt til at overgive deres børn til adoption efter føds-

len. Ambassaden rapporterede også, at man fandt to nyfødte

babyer med ukendte mødre i forbindelse med en ransagning af

hjemmet. Det kunne ikke afvises, at der var tale om tyveri af

børn.

Der blev dog aldrig rejst tiltale mod advokaten i hverken Hol-

land eller Storbritannien. Det fremgår af den hollandske rap-

port, at det hollandske Udenrigsministerium bad Justitsmini-

steriet om at rejse en strafferetlig sag ved anklagemyndighe-

den i Holland mod den hollandske organisation, men det ses

ikke af arkivalierne, at denne efterforskning blev iværksat. Ad-

vokaten fortsatte som kontakt person for den hollandske orga-

nisation indtil 1995.

KAPITEL 3

Formidlingen fra Sri Lanka til

Danmark

3.1 DANMARKS SAMARBEJDE MED SRI LANKA

3.1.1. Antallet af adoptioner

I 1973-2012 blev der adopteret i alt 996 børn fra Sri Lanka til

Danmark via AC Børnehjælp, DanAdopt og Terre des Hommes.

Langt de fleste børn blev adopteret i perioden 1979-1986.

I 1980’erne formidlede de to tidligere organisationer AC Børnehjælp

og Terre des Hommes adoptioner fra Sri Lanka.

I perioden 1980-89 gennemførte AC Børnehjælp 389 formidlinger fra

Sri Lanka, mens Terre des Hommes gennemførte 137 adoptioner i

perioden 1980-1987 (ingen formidlinger i 1988 og 1989).

Adoptionerne fra Sri Lanka til Danmark i 1980’erne fordeler sig på

følgende vis:

Tabel 1: Adoptioner fra Sri Lanka til Danmark fordelt på formidlende

organisationer og årstal

’80

’81 ’82

’83

’84

’85

’86

’87

’88

’89

TDH 15

AC 43

Ialt 58

3.1.2. Samarbejdsparter

De to danske organisationer havde kontakter i Colombo og i Kandy

District. Kontakterne var private personer, der stod for den løbende

kontakt mellem de danske organisationer og de srilankanske børne-

hjem, advokater og myndigheder.

Den nuværende adoptionsformidlende organisation DIA har gennem-

gået det tidligere AC Børnehjælps sager. De fleste af børnene opholdt

sig på institutionerne Welcome House og Haven i Colombo, men en

del børn kom også fra andre institutioner. I 1988 overtog AC Børne-

hjælp Terre des Hommes’ kontaktperson i byen Kandy.

I tabellen er ikke inkluderet internationale adoptioner s om eventuelt er foretaget i peri-

oden uden de adoptions formidlende organisationers bistand (private adoptioner).

Ankestyrelsen har Terre des Hommes ’ konkrete sager på arkiv, da

disse blev indsendt til styrelsen (dengang Civilretsdirektoratet) i for-

bindelse med, at organisationens adoptionsafdeling lukkede. Anke-

styrelsen gennemgik i 2017 10 stikprøvesager fra årene 1980-87.

Ifølge Terre des Hommes’ ankomstliste blev der hjemtaget børn indtil

august 1987, hvorefter der var en pause, indtil formidlingen blev gen-

optaget i 1990.

3.1.3. Konteksten i Sri Lanka

Ifølge den hollandske rapport skal adoptionsformidling fra Sri

Lanka ses i lyset af en kontekst præget af krig, fattigdom og

hungersnød, hvilket gjorde det svært for forældre at tage sig

af deres børn. Derfor blev mange børn forladt eller overgivet til

adoption. Samtidig var og er korruption et udbredt og velkendt

fænomen i landet.

Det var tabubelagt at være enlig mor i Sri Lanka, og denne

gruppe var derfor stigmatiseret og blev ofte udst ødt af deres

lokalsamfund. Det samme gjorde sig gældende for deres børn.

Af denne grund så kvinder i denne situation sig ofte nødsaget

til at føde i hemmelighed og opgive at tage sig af deres børn.

Andre årsager til at mødre ikke kunne beholde deres børn

kunne være, at manden var omkommet i krig, eller at parret

var blevet skilt.

3.1.4 Adoptionsprocessen og reglerne i Sri Lanka

Indtil 1979 var international adoption ikke reguleret i loven.

Herefter blev international adoption tilladt i et begrænset om-

fang. Der blev stillet krav om, at alle ansøgere skulle sende

deres ansøgning om adoption til den srilankanske ’Commissio-

ner of Probation and Child Care Services’

sammen med sam-

tykke til adoption fra de biologiske forældre og helbredsoplys-

ninger om barnet. Når ansøgerne ankom til Sri Lanka, blev de

interviewet af en medarbejder fra

Commissioner of Probation

and Child Care Service,

hvorefter sagen blev sendt til domsto-

len med henblik på afgørelse om adoption. I Sri Lanka blev an-

søgerne assisteret af en formidlende organisation og dennes

lokale kontaktperson. De biologiske forældre skulle møde i ret-

ten og bekræfte deres skriftlige samt ykke til adoption. På bag-

grund af afgørelsen om adoption blev der udstedt adoptionsdo-

kumenter og pas til barnet. Herefter var proceduren afsluttet i

Sri Lanka.

Systemets evne til at forebygge ulovlig adfærd blev dog ifølge

den hollandske rapport først reelt forbedret i 1992, hvor inter-

national adoption blev underlagt en årlig kvote, og national

adoption fik førsteprioritet. Selvom adoptionsproceduren i teo-

rien rummer en række relevante sikkerhedsforanstaltninger, er

der ifølge den hollandske rapport observeret adskillige eksem-

pler på køb og salg af børn, kidnapning og dokumentfalsk efter

1979.

I 1992 blev myndighederne ansvarlige for matchningen, og

kun børn fra registrerede børnehjem kunne adopteres. I 1992

blev det også forbudt at tilbageholde gravide kvinder og børn

(illegal

retention),

og adoptivforældre måtte ikke længere be-

tale srilankanske mellemmænd for at bistå med adoptionsfor-

midling.

KAPITEL 4

Analyse af formidlingen fra

Sri Lanka til Danmark

4.1 DE KONKRETE FORHOLD I DEN DANSKE

FORMIDLING SAMMENHOLDT MED OPLYSNIN-

GERNE I DEN HOLLANDSKE RAPPORT

I dette kapitel sammenstilles den danske formidling med de

konkrete mistænkelige forhold beskrevet i den hollandske rap-

port. Indledningsvist beskrives Ankestyrelsens sagsgennem-

gang af konkrete sager fra Terre des Hommes’ formidling i for-

hold til oplysningerne i den hollandske rapport. Dernæst gen-

nemgås materialet indhentet fra DIA og til sidst de danske

myndigheders generelle sager.

4.2 GENNEMGANG AF SAGER FRA TERRE DES

HOMMES

I det følgende afsnit sammenholdes Ankestyrelsens sagsgen-

nemgang med procedurebeskrivelsen fra den hollandske rap-

port. Formålet er at undersøge, om det kan fastslås, om de

danske sager fulgte de officielle procedurer eller ej – jævnfør

beskrivelsen af rapporten fra den srilankanske undersøgelses-

kommission fra 1987.

Ankestyrelsens gennemgang af de 10 stikprøvesager fra Terre

des Hommes i perioden 1980-1987 blev foretaget i 2017 i

forbindelse med det daværende fokus på formidlingen fra Sri

Lanka. Som nævnt fremgår det af Terre des Hommes’

ankomstliste, at der blev hjemtaget børn indtil august 1987,

hvorefter formidlingen blev genoptaget i 1990. Dette afspejler

formentlig, at de srilankanske myndigheder indførte et stop for

nye ansøgninger i juni 1987, og at formidlingen blev genåbnet

under skærpede forhold i efteråret 1988.

4.2.1. Generelt om sagerne

Børnene er født på regeringshospitaler i bl.a. byerne Kandy,

Teldeniya og Peradeniya. Et enkelt barn er født på hospital i

Colombo. Børnene har opholdt sig på enten St. Bernards Nursing

Home, Padiwatte, Kundasale, eller Mother-Aid Nutrition Centre,

Kandy. Børnene er meget små på adoptionstidspunktet. Et

enkelt barn er dog seks måneder. Enkelte af sagerne omhandler

familier, der har hjemtaget barn to gange fra Sri Lanka. To af

børnene i de gennemgåede sager er hjemtaget i 1980, tre i

1981, et i 1982, to i 1985, to i 1986 samt et i 1987.

Der er tale om adoptioner, hvor børnene er afgivet med

samtykke fra biologisk mor. Alle biologiske mødre har været

enlige. Børnene har opholdt sig hos moren, fra de var fire dage

gamle, til de var fem-seks uger gamle. I en enkelt sag opholdt

moren og barnet sig sammen på Abeysekera Nursing Home,

Kandy, hvor moren afventede, at ansøgerne skulle komme, så

hun kunne overdrage barnet og rejse. Denne mor kommer fra

en mere velstillet familie og har ifølge oplysningerne været

udsat for voldtægt.

Ellers er alle mødrene fattige, ugifte og med kun ringe eller slet

ingen skolegang. Flere af dem har arbejdet som tjenestepiger,

fra de var små børn, og arbejdsgiver har enten hjulpet dem på

hospitalet eller smidt dem ud, da de blev gravide. Enkelte mødre

har boet samme med faren, men denne er forsvundet efter

graviditeten. Deres egne familier har sendt dem væk, da de blev

gravide, for at andre ikke skulle opdage skammen.

4.2.2. Proceduren i sagerne

Af flere af sagerne fremgår det, at Terre des Hommes sendte

familiens ansøgning til Sri Lankas Ambassade i Sverige.

Ambassaden sendte herefter ansøgningen til The Commissio ner,

Department of Probation and Child Care Services i Colombo, Sri

Lanka. Ambassaden oplyste, at the Commissioner ville kontakte

de pågældende direkte om stillingtagen til ansøgningen.

På alle sager ligger følgende dokumenter,

udfærdiget på Terre des Hommes’ skabelon:

som synes at være

”Medical report for adoption in Denmark of a foreign child”

(helbredsmæssige oplysninger om barnet samt fødselsdato,

navn, anbringelse etc.)

”Information for adoption in Denmark of a foreign child”

(oplysninger om barnets mors situation og barnets fødested)

”Information for adoption in Denmark of a foreign child”

(oplysninger om barnets far, hvis oplysningerne findes).

Dokumenterne er underskrevet af Terre des Hommes’ kontakt-

person, mens anden del af ”medical report” er underskrevet af

en læge.

Dokumenterne indeholder oplysninger om biologisk mors baggrund,

og i nogle tilfælde er der også oplysninger om biologisk far.

På flere sager er der herudover helbredsmæssige oplysninger fra

forskellige medical centres eller oplysningskort fra børnehjemmet.

Ifølge oplysningerne i dokumenterne er alle børnene frigivet med

samtykke fra biologisk mor. Det fremgår ikke, om biologisk mor

skulle bekræfte sit samtykke over for domstolen.

Der ligger ikke fødselsattester, dom eller andre dokumenter om f.eks.

frigivelsen af barnet fra myndighederne på Sri Lanka på nogen af

sagerne. Det er således ikke muligt at se, hvordan og i hvilket omfang

oplysningerne om barnets baggrund er blevet efterprøvet. Der er på

flere sager oplysninger om en afgørelse om adoption fra en domstol

på Sri Lanka, men der er ikke kopi af dommen på sagerne.

På flere af sagerne har kontaktpersonen udfærdiget match-

ningsbrev og udfyldt barnets papirer. I ét matchningsbrev

fremgår det direkte, at barn og familie er matchet af kontakt-

personen. Ankestyrelsen lægger til grund, at dette også var til-

fældet i de øvrige sager, da der ikke er oplysninger om andet.

Der ligger ikke et matchningsbrev på alle sagerne.

Af en sag (fra 1987) fremgår, at familien har været til møde

hos the Commissioner. Familien har under opholdet skrevet til

Terre des Hommes og oplyst, at ”Mødet hos Commissioner

blev overstået d. 26., men denne gang uden mødre og børn.

Ifølge (kontaktpersonens navn) skal mødre møde hos de lokale

Commissionærer.”

Når samrådet i Danmark havde godkendt matchningen, rejste

familierne kort herefter til Sri Lanka.

Det synes generelt at være sådan, at familierne opholdte sig

ca. fire uger på Sri Lanka. Det fremgår af flere sager, at de har

afventet en afgørelse fra domstolen – Family Court eller Di-

strict Court – om adoption.

Af breve i starten af 1987 fra T erre des Hommes til familier på

Sri Lanka-ventelisten fremgår det bl.a., at ”Fra Kandy har vi

hørt, at disse babyfarme huserer igen. Retterne arbejder meget

langsomt, fordi hver enkelt sag skal undersøges grundigt. …”,

og ”Regeringen har udnævnt en kommission som skal

undersøge sagerne dernede. Den består af folk fra de

involverede ministerier og ledes af en pensioneret dommer…”.

Det fremgår ikke, om henvisningen til Kandy skal forstås sådan,

at det er i det område, at der er baby farms, eller om

oplysningerne kommer fra kontaktpersonen i Kandy.

Af breve fra oktober 1988 på nogle af sagerne fremgår, at

formidlingen har været lukket, og at der nu er åbnet igen, men

kun fra regeringsbørnehjem, som der var syv af.

Disse

oplysninger

afspejler

undersøgelseskommissionens

arbejde i 1987 og konsekvenserne heraf.

4.2.3 Proceduren i de danske sager i forhold til den

officielle procedure

I henhold til den officielle procedure, som den er skitseret i

hollandsrapporten (jf. kapitel 3) skulle alle ansøgere sende

deres

ansøgning

adoption

til

den

srilankanske

’Commissioner

of Probation and Child Care Services’

sammen

med samtykke til adoption fra de biologiske forældre og

helbredsoplysninger om barnet.

Det fremgår af flere af de gennemgåede sager, at dette er sket

via Sri Lankas ambassade i Sverige. Det ser derfor ud som om,

at de danske sager har fulgt denne procedure, selvom det ikke

fremgår af alle sagerne. Styrelsen kan ikke ud fra

sagsgennemgangen fastslå, om ’Commissioner

of Probation and

Child Care Services’

også har modtaget et samtykke fra de

biologiske forældre og helbredsoplysninger om barnet, da vi

ikke har deres sager til rådighed. Men ifølge oplysningerne i

sagerne er alle børnene frigivet med samtykke fra biologisk mor ,

ligesom der i samtlige sager foreligger helbredsoplysninger om

barnet.

Det næste skridt i proceduren var, at ansøgerne efter

ankomsten til Sri Lanka blev interviewet af en medarbejder fra

Commissioner of Probation and Child Care Service,

hvorefter

sagen blev sendt til domstolen med henblik på afgørelse om

adoption.

Det fremgår kun af en enkelt af sagerne, at ansøgerne har været

til møde hos denne myndighed. Samtidig fremgår det af flere af

sagerne, at ansøgerne har afventet en afgørelse fra domstolen

om adoption, selvom der ikke foreligger kopi af dommen. Flere

af sagerne har også oplysninger om en afgørelse om adoption

fra en domstol på Sri Lanka.

Sidste processkridt var, at de biologiske forældre skulle møde i

retten og bekræfte deres skriftlige samtykke til adoption. På

baggrund af afgørelsen om adoption blev der udstedt

adoptionsdokumenter og pas til barnet.

Det fremgår ikke af de konkrete sager, om biologisk mor har

bekræftet sit samtykke over for domstolen. Styrelsen kan derfor

ikke på baggrund af sagsgennemgangen fastslå, hvorvidt det er

sket eller ej.

Samlet set er der ikke oplysninger, der dokumenterer, hvorvidt

de officielle procedurer er blevet fulgt eller ej. Ankestyrelsen

kan derfor på baggrund af sagsgennemgangen hverken be- el-

ler afkræfte, om de danske sager har fulgt de officielle proce-

durer eller ej. Dette gør sig også gældende for de gennemgå-

ede sager fra 1986, som vedrører det år, der var fokus på fra

undersøgelseskommissionen fra 1987.

Det bemærkes dog, at der ifølge undersøgelseskommissionen

kun blev gennemført 37 adoptioner fra Sri Lanka via de offici-

elle kanaler ud af i alt 1.670 adoptioner i 1986. Samme år blev

der gennemført 79 adoptioner til Danmark, hvilket i sig selv in-

dikerer, at en andel af dem ifølge kommissionen ikke har fulgt

de officielle kanaler.

Ankestyrelsen kan ikke komme dette nærmere, da vi ikke har

adgang til selve kommissionens rapport

og dermed ikke mu-

lighed for at få præciseret og uddybet oplysningerne, herunder

hvad der forstås ved ”de officielle kanaler”. Det samme gælder

hvorvidt undersøgelseskommissionens undersøgelse omfatter

alle gennemførte adoptioner eller et udsnit af adoptionerne i

1986.

4.3 GENNEMGANG AF MATERIALET FRA DIA

I dette afsnit undersøges, om der fremgår oplysninger af de

sager, som er indhentet fra DIA om AC Børnehjælps formidling

fra Sri Lanka, der kan be- eller afkræfte, om de danske sager

var blandt de ulovlige formidlinger, som er beskrevet i den hol-

landske rapport.

DIA har indsendt alle generelle sager og oplysninger, herunder

korrespondance med kontaktpersonerne, om formidlingen fra

Sri Lanka i 1980’erne. Materialet afspejler, at AC Børnehjælp i

alt havde tre kontaktpersoner i perioden. To af dem formidlede

adoptioner fra Colombo, hvor den ene afløste den anden fra

ca. 1987. Den sidste formidlede adoptioner fra Kandy og havde

tidligere været kontaktperson for Terre des Hommes.

A nkes tyrelsen er i gang med at unders øge om rapporten kan frems kaffes.

4.3.1. Undersøgelseskommissionen i Sri Lanka 1987

Af et referat fra en telefonsamtale mellem AC Børnehjælps di-

rektør og kontaktpersonen dateret den 2. februar 1987 frem-

går det, at myndighederne på Sri Lanka har stoppet alle adop-

tioner mere eller mindre. Probation (den relevante tilsynsmyn-

dighed, red.) ”har fået ordre til at undersøge alle adoptioner til

bunds og har ikke nogen tidsgrænse, der skal overholdes.

Mange folk, der er involveret i adoption, er blevet kaldt ind til

afhøring, herunder en svensk dame, der drev et børnehjem, og

alt er simpelthen rent kaos”.

Det fremgår også af et brev fra 20. august 1987 fra AC Børne-

hjælp til en vært for et af de steder, hvor de danske ansøgere

bor i forbindelse med hjemtagelse af et barn, at regeringen i

Sri Lanka har stoppet alle internationale adoptioner for nuvæ-

rende, og at en eventuel genåbning vil afhænge af udfaldet af

en kommissions arbejde.

Det fremgår desuden af et referat fra en telefonsamtale mel-

lem AC Børnehjælp og kontaktpersonen dateret den 7. oktober

1988, at lukningen er blevet ophævet, og at der igen kan for-

midles adoptioner fra private frivillige organisationer, der er re-

gistreret ved myndighederne (fx Haven og Nutrition Center i

Kandy). Kontaktpersonen fortæller, at de nye regler alene har

til formål at standse enkeltpersoner i at formidle privat.

Det fremgår af korrespondancen mellem AC Børnehjælp og

kontaktpersonen, at der blev nedsat en kommission på Sri

Lanka i 1987, der skulle undersøge alle adoptioner. Det frem-

går også, at alle internationale adoptioner i en periode blev

stoppet som konsekvens af kommissionens arbejde. Der er

dog ikke noget i det gennemgåede materiale, der tyder på, at

kommissionen har haft særligt fokus på formidlingen til Dan-

mark, herunder at aktører involveret i den danske formidling

skulle være blevet kaldt til afhøring.

4.3.2. Efterforskning af lokal kontaktperson

Navnet på den advokat, AC Børnehjælp og senere Terre des

Hommes benyttede sig af i Sri Lanka, fremgår af et brev af 28.

marts 1990.

Ud fra styrelsens oplysninger er AC Børnehjælps advokat ikke

den samme person, som den kontaktperson og advokat, der

ifølge den hollandske rapport var mistænkt for at være invol-

veret i handel med børn og for at drive baby farms i samar-

bejde med to personer fra de srilankanske myndigheder.

Der er ikke noget i det materiale styrelsen har fået fra DIA, der

tyder på, at den omtalte kontaktperson har spillet en rolle i

formidlingen til Danmark.

4.3.3. De økonomiske aspekter af formidlingen

Det fremgår af et brev fra AC Børnehjælp dateret d.13. januar

1987, at kontaktpersonen modtog 40.000 rupees per sag (sva-

rer til 14.000 danske kroner på daværende tidspunkt). AC Bør-

nehjælp betalte også kontaktpersonens husleje. Af en skriftlig

aftale dateret d.4. december 1986 fremgår det, at halvdelen af

beløbet gik til dækning af formidlingsomkostninger for et barn,

og den anden halvdel er et honorar, der gik direkte til kontakt-

personen.

Kontaktpersonen skulle ifølge aftalen tilstræbe at placere fem

børn om måneden, svarende til 60 børn over en periode på et

år (fra maj 86 - maj 87). Hvis vedkommende ikke var i stand

til at placere fem børn i en måned, kompenseres denne med

20.000 rupees per sag op til fem. Hvis kontaktpersonen place-

rede mere end 60 børn i løbet af året, skulle der tilbagebetales

20.000 rupees til AC for hvert placeret barn efter nummer 60.

Det fremgår også af korrespondancen, at AC Børnehjælp lø-

bende donerede beløb af forskellig størrelse til flere af de for-

skellige børnehjem, kontaktpersonen samarbejdede med. For

eksempel fremgår det af et brev fra februar 1987 fra lederen

af børnehjemmet Haven, at AC har doneret 20.000 rupees di-

rekte til børnehjemmet.

4.3.4. Oplysninger der tyder på, at ulovligheder har væ-

ret en del af formidlingen til Danmark

Af et referat fra en telefonsamtale mellem AC Børnehjælps di-

rektør og kontaktpersonen af 6. november 1986 fremgår det,

at direktøren er meget imponeret over, at der nu kommer så

mange børn og spørger, hvordan kontaktpersonen dog gør det .

Kontaktpersonen svarer, at ”det er jo fordi, at de her menne-

sker gik og ventede på, at vi skulle bekræfte at vi ville give

dem ekstra, ellers ville de ikke have bragt børn og dokumenter

eller noget.”

Af et brev fra AC Børnehjælp kontaktperson dateret d.8. de-

cember 1986, fremgår det, at det har været besværligt at få

biologiske mødre til at møde i ret ten, efter de har afleveret de-

res børn på børnehjem, fordi de er rejst tilbage til deres lands-

byer. Der er meget mediebevågenhed omkring adoptionerne,

og kontaktpersonen vil ikke have ry for at være ansvarlig for

børneeksport eller at arbejde med fiktive mødre. Kontaktper-

sonen skriver, at hun derfor næste år ikke vil have noget at

gøre med andre end ægte biologiske mødre, som opsøger ”os”

med deres børn og alle papirer. Hun skriver derpå, at hun ikke

længere vil bruge en bekendts hus som ”dumping ground” for

kvinder, hvis identitet og dokumentation, der kan stilles

spørgsmålstegn ved. Hun skriver videre, at den bekendtes hus

skal holdes uden for mediernes søgelys, for ellers risikerer de

en politirazzia på stedet.

I samme brev skriver kontaktpersonen, at aftalen med AC Bør-

nehjælp må laves om efter maj 1987. Hun vil ikke længere

love fem børn om måneden, og hun kan selv afholde hushold-

ningsudgifter. AC Børnehjælp bedes dog stadig betale husle-

jen. Kontaktpersonen vil fremover selv afholde alle adoptions-

og husholdningsudgifter med det gebyr på 40.000 rupees, hun

modtager af familierne per sag. Kontaktpersonen skriver

derpå, at hun ikke længere vil have med tvivlsomme aktører

(dubious characters) at gøre, og ikke længere vil fylde en be-

kendts hus mere op (med mennesker, red.), end stedet har

kapacitet til. Sikkerhedsrisikoen, risikoen for at børn omkom-

mer, eller at huset bliver ransaget , forbundet hermed, er for

stor. Kontaktpersonen skriver, at hun væmmes ved tanken

om, hvad der kunne være sket i løbet af de sidste to måneder,

hvor hun koncentrerede sig om antallet af børn og ignorerede

disse øvrige faktorer.

Af et andet brev fra kontaktpersonen dateret d.15. december

1986 fremgår det, at kontaktpersonen har afbrudt samarbejdet

med den bekendte, eftersom denne har vist sig at være tilfreds

med at fylde sit hus op med ”dubious cases”, og da kontakt-

personen ikke længere kan regne med hans loyalitet.

Ovenstående oplysninger tyder på, at AC Børnehjælps kontakt-

person i en periode samarbejdede med folk, der kun ville

bringe børn i forslag med tilhørende dokumentation, efter kon-

taktpersonen havde bekræftet, at de ville modtage ekstra be-

taling. Oplysningerne tyder også på, at kontaktpersonen i en

periode formidlede børn til Danmark i samarbejde med kvin-

der, der udgav sig for at være biologiske mødre, og hvis iden-

titet man ikke kunne fastslå. Endelig tyder oplysningerne på,

at det økonomiske incitament forbundet med kontaktperso-

nens aftale med AC Børnehjælp om at placere fem børn om

måneden indebar samarbejde med tvivlsomme aktører samt

sikkerheds- og helbredsrisici for børnene.

4.4 BESKRIVELSE AF DE DANSKE MYNDIGHE-

DERS OPLYSNINGER

I dette afsnit belyses, om der fremgår oplysninger i de danske

myndigheders generelle sager om formidlingen fra Sri Lanka,

der kan be- eller afkræfte, om der har været uregelmæssighe-

der i de danske sager.

4.4.1. Gennemgang af et udvalg af Adoptionsnævnets

generelle sager i 1980’erne

Det fremgår af en sag fra Adoptionsnævnet, at AC Børnehjælp

i december 1987 indberettede, at adskillige personer i Sri

Lanka var blevet fængslet og forhørt vedrørende deres medvir-

ken ved oprettelse og drift af baby farms. Det fremgår ligele-

des, at myndighederne i Sri Lanka i juni 1987 stoppede med

alle adoptioner til udlandet med undtagelse af sager, der på

daværende tidspunkt var modtaget af Commissioner of Proba-

tion i Colombo. AC Børnehjælp oplyste samtidig, at organisati-

onen med sikkerhed kunne sige, at AC Børnehjælps formidling

ikke på noget tidspunkt har været inddraget i myndighedernes

undersøgelser. Endeligt fremgår det af sagen, at AC Børne-

hjælps kontorleder i marts 1987 besøgte Sri Lanka for at få af-

klaret de mange modstridende oplysninger, der fremkom på

dette tidspunkt. I august 1987 besøgte en dommer fra Sri

Lanka Danmark for at høre om betingelserne for adoption.

Denne besøgte også Familieretsdirektoratet. Dommeren skulle

aflægge rapport til en komité, der havde til opgave at overveje

betingelserne for genåbning af international adoption. Der fo-

religger ikke mødereferater eller lignende på sagen, men AC

Børnehjælp fik efter besøget oplyst, at dommerens rapport om

forholdene i Danmark var meget positiv.

4.4.2. Gennemgang af Justitsministeriets generelle sa-

ger i 1980’erne

AC Børnehjælp bekendt med uetiske forhold i andre landes for-

midling

Det fremgår af en sag fra 1984, at Familieretsdirektoratet har

modtaget en årsberetning fra AC Børnehjælp. Af årsberetnin-

gen fremgår det, at ”forøgelse af formidlingstallet fra Sri Lanka

er vanskeliggjort af, at der fra andre lande forsøges gennem-

ført en praksis, hvor uetiske metoder, som AC Børnehjælp ta-

ger afstand fra, forsøges taget i brug.” Det fremgår videre af

årsberetningen, at ”AC undersøger for øjeblikket muligheden

for at forøge formidlingstallet uden at anvende de metoder an-

dre lande angribes for.”

Af en lignende sag om AC Børnehjælps årsberetning fra 1986

fremgår det, at AC Børnehjælp ”beklageligvis må konstatere,

at nogle lande lægger så stor vægt på formidling af børn fra

Sri Lanka, at en del adoptionsformidlinger finder sted på en så-

dan måde, at det må give anledning til overvejelser om, hvor-

vidt det er etisk forsvarligt at fortsætte formidlingen, hvis de

samme situationer skulle opstå med henblik på formidlinger til

Danmark”. Af samme årsberetning fremgår det, at AC Børne-

hjælp havde så stor tiltro til deres kontaktperson, at organisa-

tionen påregnede at fortsætte formidlingen af børn med den-

nes hjælp.

Oplysningerne fra AC Børnehjælps kontaktperson, der tyder

på, at ulovligheder har været en del af formidlingen til Dan-

mark, genfindes ikke i Justitsministeriets generelle sager.

Terre des Hommes’ kontaktperson beretter om ulovlige forhold

Det fremgår af et brev fra 1986 fra Terre des Hommes’ kon-

taktperson, som organisationen videresendte til Familieretsdi-

rektoratet, at det er svært at formidle børn på den ”rigtige

måde”, fordi der er så mange private adoptioner, hvor folk i

hemmelighed kontakter mødrene direkte på hospitalerne og

betaler dem for deres babyer. Kontaktpersonen er frustreret

over dette, da antallet af børn formidlet gennem Terre des Ho-

mmes er faldende på grund af dette og ”overvejer” at rappor-

tere det til myndighederne.

Intet sammenfald mellem de danske organisationers kontakt-

personer og den srilankanske advokat under anklage

Af en fortegnelse fra Familieretsdirektoratet over samtlige kon-

taktsteder fremgår det, hvilke kontaktpersoner AC Børnehjælp

og Terre des Hommes havde i 1980’erne i Sri Lanka.

Ankestyrelsen har sammenholdt navnene på kontaktperso-

nerne med navnet på den kvindelige advokat, der ifølge den

hollandske rapport var mistænkt for handel med børn og drift

af baby farms. Baseret på de oplysninger styrelsen har til rå-

dighed, er der ikke noget sammenfald mellem denne advokat

og de danske organisationers kontaktpersoner eller den advo-

kat, de danske organisationer anvendte. Hendes navn fremgår

heller ikke af de sager, Ankestyrelsen har gennemgået.

På baggrund af gennemgangen af de generelle sager fra Adop-

tionsnævnet og Justitsministeriet, kan det konstateres, at de

danske myndigheder har haft oplysninger om, at der ifølge de

danske organisationer var uetiske forhold i andre landes for-

midling fra Sri Lanka.

Ankestyrelsen har dog ikke fundet oplysninger i de danske

myndigheders generelle sager om undersøgelseskommissionen

fra 1987 eller advokaten, der var under mistanke, der kunne

tyde på, at de danske adoptionssager var omfattet af ulovlig-

heder.

KAPITEL 5

Resultater af undersøgelsen

Efter nutidige standarder for international adoptionsformidling

har der utvivlsomt ikke været tilstrækkelige sikkerhedsforan-

staltninger i det srilankanske adoptionssystem i 1980’erne, el-

ler i den danske formidling til at sikre, at barnets bedste var

det styrende princip i den enkelte adoption. Dette kommer

blandt andet til udtryk ved, at der ikke eksisterede tilstrække-

lig regulering af international adoption, og at der generelt er

sparsomme oplysninger i de konkrete adoptionssager om bl.a.

barnets baggrund og frigivelse. Samtidig var der i den pågæl-

dende periode ingen regulering af pengestrømmene forbundet

med adoptionerne, hvilket kan have skabt en uhensigtsmæssig

incitamentsstruktur.

I 2017 konkluderede Ankestyrelsen, at styrelsen på davæ-

rende tidspunkt ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at

vurdere, om der var sket ulovlige handlinger i de danske sager

og i det danske formidlingssamarbejde med Sri Lanka.

Den aktuelle undersøgelse giver styrelsen anledning til at ud-

bygge og nuancere den tidligere konklusion. Resultaterne af

undersøgelsen er gengivet herunder.

Oplysninger der tyder på, at ulovligheder har været en del af

formidlingen til Danmark

Gennemgangen af generelle sager fra DIA om formidlingen fra

Sri Lanka i 1980’erne viser, at AC Børnehjælps kontaktperson i

en periode samarbejdede med personer, der ifølge kontaktper-

sonen agerede uetisk og kun ville tilvejebringe børn og doku-

menter, efter kontaktpersonen havde bekræftet, at de ville

modtage ekstra betaling.

Oplysningerne tyder på, at kontaktpersonen i en periode for-

midlede børn til Danmark i samarbejde med kvinder, der ud-

gav sig for at være biologiske mødre.

Endelig tyder oplysningerne på, at det økonomiske incitament

forbundet med kontaktpersonens aftale med AC Børnehjælp

om at placere fem børn om måneden indebar samarbejde med

tvivlsomme aktører samt sikkerheds- og helbredsrisici for bør-

nene.

Oplysningerne fra AC Børnehjælps kontaktperson, der tyder

på, at ulovligheder har været en del af formidlingen til Dan-

mark, genfindes ikke i de danske myndigheders generelle sa-

ger.

Vedr. rapport fra kommission i Sri Lanka 1987

Ankestyrelsens sagsgennemgang fra 2017 viser samlet set, at

der ikke er oplysninger, der dokumenterer, hvorvidt de offici-

elle procedurer er blevet fulgt eller ej. Ankestyrelsen kan der-

for på baggrund af sagsgennemgangen hverken be- eller af-

kræfte, om de danske sager har fulgt de officielle procedurer

eller ej. Dette gør sig også gældende for de gennemgåede sa-

ger fra 1986, som vedrører det år, der var fokus på fra under-

søgelseskommissionen fra 1987.

Det bemærkes, at der ifølge undersøgelseskommissionen kun

blev gennemført 37 adoptioner fra Sri Lanka via de officielle

kanaler i 1986. Samme år blev der gennemført 79 adoptioner

til Danmark, jævnfør tabel 1. Dette indikerer i sig selv, at en

andel af adoptionerne til Danmark ikke har fulgt de officielle

kanaler. Ankestyrelsen kan ikke komme dette nærmere, da vi

ikke har adgang til selve kommissionens rapport og dermed

ikke mulighed for at få præciseret og uddybet oplysningerne,

herunder hvad der forstås ved ”de officielle kanaler”, og om

undersøgelseskommissionens undersøgelse omfatter alle gen-

nemførte adoptioner eller et udsnit af adoptionerne i 1986.

Det fremgår af korrespondancen mellem AC Børnehjælp og

kontaktpersonen, at der blev nedsat en kommission på Sri

Lanka i 1987, der skulle undersøge alle adoptioner. Det frem-

går også, at alle internationale adoptioner i en periode blev

stoppet som konsekvens af kommissionens arbejde. Der er

dog ikke noget i det gennemgåede materiale, der tyder på, at

kommissionen har haft særligt fokus på formidlingen til Dan-

mark, herunder at aktører involveret i den danske formidling

skulle være blevet kaldt til afhøring.

Vedr. efterforskning af lokal kontaktperson

Baseret på de oplysninger, styrelsen har til rådighed, er der

ikke noget sammenfald mellem de danske organisationers kon-

taktpersoner og advokat og den kvindelige srilankanske advo-

kat, der var mistænkt for handel med børn og for at drive baby

farms. Hendes navn fremgår hverken af de konkrete sager,

Ankestyrelsen har gennemgået , eller af det indkaldte materiale

fra DIA.

På baggrund af gennemgangen af de generelle sager fra Adop-

tionsnævnet og Justitsministeriet, kan det konstateres, at de

danske myndigheder har haft oplysninger om, at der ifølge de

danske organisationer var uetiske forhold i andre landes for-

midling fra Sri Lanka. Der er dog ikke noget i de danske myn-

digheders generelle sager, der tyder på, at de danske myndig-

heder havde konkrete oplysninger om, at der var uetiske for-

hold eller ulovligheder forbundet med de danske konkrete

adoptionssager. Ankestyrelsen har således ikke fundet oplys-

ninger i de danske myndigheders generelle sager om undersø-

gelseskommissionen fra 1987 eller advokaten, der var under

mistanke, der kunne tyde på, at de danske adoptionssager var

omfattet af ulovligheder.