SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Januar 2022

Colombia

Notat om adopti-

onsformidlingen

til Danmark før

1975 og i 1985-

1986 (Armero)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING

1.1 Afgrænsning

1.2 Tidligere fokus på Colombia

KAPITEL 2 OPLYSNINGER FRA DEN

HOLLANDSKE RAPPORT

2.1 Adoptionsformidlingen fra Colombia i historisk

perspektiv

KAPITEL 3 FORMIDLINGEN FRA COLOMBIA

TIL DANMARK

3.1 Dansk samarbejde med Colombia

KAPITEL 4 KONKRETE FORHOLD I

FORMIDLINGEN FRA COLOMBIA TIL

DANMARK

4.1 Før 1975

4.2 Perioden 1985-1986 (Armero)

KAPITEL 5 RESULTATER AF

UNDERSØGELSEN

5.1 Før 1975

5.2 Perioden 1985-1986 (Armero)

KAPITEL 1

Indledning

1.1 AFGRÆNSNING

Siden 1973 er der adopteret i alt 2.322 børn fra Colombia til

Danmark via AC Børnehjælp, DanAdopt og DIA. Colombia er

samlet set det tredje største afgiverland i den internationale

adoptionsformidling til Danmark.

I den hollandske rapport fremhæves særligt to tidsperioder,

som er relevante at afdække i forbindelse med formidlingen fra

Colombia til Danmark. Det drejer sig om formidlingen før 1975

og perioden fra 1985 til 1986.

1.1.1 Før 1975

Af den hollandske rapport fremgår der konkrete eksempler på

ulovlig adfærd i adoptioner før 1975. I den hollandske rapport

beskrives adoptionssystemet i Colombia før 1975 generelt som

ureguleret. Adoptioner kunne f.eks. gennemføres uden invol-

vering af en domstol, der blev ikke ført tilsyn med adoptions-

formidlingen og adoptioner blev ikke registreret centralt. Disse

forhold øgede risikoen for at udnytte svaghederne i systemet i

forbindelse med f.eks. internationale adoptioner. Ankestyrelsen

sammenligner i denne undersøgelse oplysningerne fra den hol-

landske rapport med det materiale, der er tilgængeligt om den

danske formidling før 1975.

1.1.2 1985 til 1986

Den hollandske rapport fokuserer blandt andet på konkrete til-

fælde af ulovlige adoptioner fra området Armero i 1985. Anke-

styrelsen sammenligner oplysningerne i den hollandske rapport

med de tilgængelige oplysninger om den danske formidling.

Fokus vil særligt være på at afdække, om der er adopteret

børn til Danmark fra området Armero, og i så fald hvilke om-

stændigheder disse adoptioner er sket under.

1.1.3 Oplysningsgrundlag

Ankestyrelsen har indhentet generelle sager, som vedrører for-

midlingen fra Colombia. Sagerne er indhentet fra arkiver tilhø-

rende Justitsministeriet med underliggende adoptionsmyndig-

heder samt Adoptionsnævnet. Adoptionsmyndighederne under

Justitsministeriet og Adoptionsnævnet førte på daværende

tidspunkt tilsyn med den internationale adoptionsformidling.

Oplysningerne, som de daværende tilsynsmyndigheder var i

besiddelse af, er tilvejebragt via Rigsarkivet. Der er tale om

sager fremfundet i fysiske arkiver via journalplaner. Det drejer

sig om sager om det generelle formidlingssamarbejde i perio-

den 1973-1987.

Arkiverne har været i forskellige myndigheders varetægt, og

da der er begrænsede søgemuligheder, kan det ikke udeluk-

kes, at der findes andre sager af betydning.

Ankestyrelsen har ikke gennemgået generelle sager fra perio-

den efter 1987 og kan dermed ikke udelukke, at der i denne

periode kan forekomme sager af relevans for denne undersø-

gelse. Ankestyrelsen har ikke søgt i andre myndigheders arki-

ver og kan dermed ikke udelukke, at der i sådanne kunne

være oplysninger af relevans for denne undersøgelse.

Ankestyrelsen har indhentet og gennemgået alle generelle op-

lysninger om Colombia (fra før 1975 og i perioden 1985 til

1986), herunder korrespondance, fra DIAs arkiver

. Oplysnin-

gerne indeholder hovedsaligt korrespondance mellem organi-

sationerne og deres samarbejdsparter og kontaktpersoner i

Colombia før 1975 og i perioden 1985 til 1986.

Herudover har Ankestyrelsen fra DIA indkaldt og gennemgået

dokumenterne i seks konkrete adoptionssager fra perioden før

1975. Formålet har været at få et overblik over, hvordan for-

midlingen så ud før 1975.

1.2 TIDLIGERE FOKUS PÅ COLOMBIA

Danske adoptionsformidlende organisationer har samarbejdet

med Colombia i næsten 50 år. Samarbejdet har derfor natur-

ligt ændret karakter over årerne, ligesom international adop-

tion overordnet set har ændret sig markant de seneste 50 år.

Ankestyrelsen har tidligere undersøgt enkelte konkrete forhold

i forbindelse med formidlingen fra Colombia. Ankestyrelsen har

blandt andet undersøgt



Om konkrete børnehjem modtog donationer, svarende til et

på forhånd fastsat beløb pr. barn (2007).

De økonomiske relationer mellem organisationerne og private

colombianske institutioner (2007).



DIA opbevarer alle internationale adoptionssager undtagen adoptionssager fra orga-

nisationen Terre des Hommes. Disse opbevares i Ankestyrelsen.

De forhold som tidligere er undersøgt er beskrevet i notater oversendt til Social- og

Ældreministeriet i forbindelse med f.eks. samråd. Der er ikke offentliggjorte notater

herom.



Om der var grundlag for at betvivle lovligheden af gennem-

førte adoptioner fra AC Børnehjælps samarbejdspart Los

Pisingos (2013).

Disse undersøgelser førte ikke til restriktioner i relation til for-

midlingen fra Colombia og gav ikke Ankestyrelsen anledning til

at betvivle lovligheden af de gennemførte adoptioner.

På baggrund af de tilvejebragte oplysninger i den hollandske

rapport har Ankestyrelsen ikke fundet anledning til at foretage

en ny vurdering af tidligere undersøgte forhold.

KAPITEL 2

Oplysninger fra den holland-

ske rapport

2.1 ADOPTIONSFORMIDLINGEN FRA COLOMBIA

I HISTORISK PERSPEKTIV

Adoptioner i Colombia har traditionelt set været forbundet med

den socioøkonomiske og kulturelt-religiøse kontekst. I konser-

vative katolske familier var en ugift kvindes graviditet ofte om-

gærdet af tabu og stigmatisering. Det gjaldt også børn fra et

udenomsægteskabeligt forhold. For at forhindre deres gravidi-

tet i at blive kendt, fødte kvinderne ofte på et barselshjem,

hvorefter barnet blev anbragt på hjemmet og endelig anbragt i

plejefamilie eller på et børnehjem. Mange af mødrene kom fra

en svagere socioøkonomisk baggrund og var ofte analfabeter.

Årtiers væbnede konflikter påvirkede også adoptionspraksis.

Børn blev forældreløse, og folk blev tvunget til at flygte fra de-

res hjem. National adoption var ikke udbredt i 1970'erne og

1980'erne. Dette skyldtes særligt, at colombianske adoptanter

ikke var tilbøjelige til at adoptere børn fra en anden social

klasse eller med en anden hudfarve.

Disse omstændigheder skabte mulighed for et stigende omfang

af internationale adoptioner.

2.1.1 Generelle mistanker og svagheder identificeret i

den hollandske rapport

Ifølge den hollandske rapport er tyveri af børn umiddelbart fra

fødslen sket gentagne gange. Nyfødte børn blev taget fra mo-

deren på hospitalet og solgt til mellemmænd til international

adoption. Moderen fik at vide, at babyen var død eller var så

lemlæstet, at man ikke ville vise hende barnet. I andre tilfælde

blev gravide kvinder opsøgt med henblik på at få dem til at

sælge deres børn. Såkaldte ”børnejægere” opsøgte også ille-

gale abortklinikker og forsøgte at overtale kvinder til at føde

deres børn og overlevere dem mod betaling.

I den hollandske rapport er børnehjemmet Casa de la Madre y

el Niňo i Bogotá fx nævnt som et børnehjem, hvor "børn opgi-

ves til adoption på en fuldstændig vilkårlig og uregelmæssig

måde"

Det ses af DanAdopts materiale, at DanAdopt to gange i 1973 og i 1985 forsøgte at

skabe kontakt til institutionen Casa de la Madre y el Niño, da to ansøgerpar specifikt

ønskede at adoptere fra institutionen. Det lykkedes dog ikke DanAdopt at skabe en

tilstrækkelig tæt kontakt til institutionen. DanAdopt måtte derfor opgive at hjælpe de

to ansøgerpar til at adoptere fra institutionen.

Dokumentfalsk var, ifølge den hollandske rapport, et udbredt

fænomen i Colombia, og fødselsattester og frigivelsesdoku-

menter med falske oplysninger kunne fremstilles mod betaling.

Fra 1989 og frem blev denne adfærd dog gradvist vanskelig-

gjort på grund af øgede krav til dokumentationen i adoptions-

sagerne.

Mellem 1981 og 1986 skrev den hollandske og internationale

presse jævnligt om udbredt handel med børn og "babyjægere"

i Sydamerika og specifikt i Colombia. Der blev bl.a. skrevet om

en netværk af lyssky advokater, læger og politifolk, som i fæl-

lesskab sørgede for, at adoptioner kunne gennemføres. Flere

biologiske forældre har anklaget centralmyndigheden Instituto

Colombiano de Bienestar Familiar

(ICBF) for at bortadoptere

deres børn uden deres samtykke. Andre har anklaget ICBF for

ikke at ville tale eller samarbejde med biologiske forældre, når

de ledte efter deres forsvundne børn, fx efter naturkatastrofen

i Armero i 1985.

2.1.2 Lovgivning før 1975

Før 1975 kunne udenlandske adoptivforældre adoptere et barn

i Colombia ved en administrativ beslutning. Det vil sige, at

adoptionen blev gennemført ved en notar og ikke ved en dom-

stol. Ingen af parterne behøvede bistand fra fx en advokat.

Derfor var private adoptioner udbredte og involverede ikke

kontrol fra hverken de colombianske myndigheder eller myn-

dighederne i det land, barnet blev adopteret til.

Ønskede en biologisk mor at opgive sit barn til adoption, kunne

dette arrangeres af en notar. Herefter blev barnet registreret

under et nyt navn på det lokale tinglysningskontor. Adoptioner

blev ikke registreret centralt, da adoptioner på dette tidspunkt

henhørte under privatretten. Der var dermed ingen statslig

indgriben. Dokumentation for adoptioner blev derfor også kun

opbevaret på notarkontorerne rundt om i landet.

At adoptioner før 1975 kunne gennemføres ved en administra-

tiv beslutning udgjorde, ifølge den hollandske rapport, en øget

risiko for svindel med barnets papirer eller forsøg på at skjule

barnets identitet. Mod betaling kunne f.eks. fødselsattester

nemt udstedes eller ændres således, at barnets biologiske for-

ældre var ukendte. Da det udelukkende var en notar, der vur-

derede barnets papirer, var der nærmest ingen sikkerhedsfor-

anstaltninger, der kunne sikre barnets identitet.

2.1.3 Lovgivning efter 1975

ICBF har været centralmyndighed efter Haagerkonventionen siden Colombia tiltrådte

konventionen i 1998.

I 1968 blev ICBF grundlagt, og fra 1975 blev adoption officielt

underlagt den colombianske stat. Det betød, at børn kun

kunne opgives til adoption gennem ICBF, som ligeledes ud-

stedte retningslinjer for, hvilken dokumentation der skulle

være til stede i forbindelse med en adoption.

Efter 1975 var det kun domstolene, som havde kompetence til

at træffe afgørelse om adoption, og ICBF involveredes i frigi-

velsen af barnet. Ifølge reglerne skulle ICBF sikre sig doku-

mentation i form af kopi af de biologiske forældres identitets-

kort, registrering på registerkontor

, afgørelsen fra domstolen

og biologiske forældres samtykke eller en frigivelseserklæring

(Declaration of Relinquishment). Ifølge den hollandske rapport

har mange adopterede dog oplevet, at et eller flere af disse

dokumenter ikke forelå i deres sag.

Fra 1985 besluttede ICBF, at adoptivforældre selv skulle rejse

til Colombia for at hjemtage barnet. I disse år skiftede den co-

lombianske lovgivning fokus fra de biologiske forældres ret-

tigheder til barnets rettigheder. Den administrative proces

forud for eventuel adoption blev fx strengere. ICBF blev for-

pligtet til at undersøge barnets og familiens forhold grundigere

og afsøge mulighederne for, at barnet kunne opvokse i sin bio-

logiske familie. Retningslinjerne for arkivering af adoptionsfiler

blev også skærpede.

Colombia underskrev Haagerkonventionen og ratificerede den i

national lovgivning i 1998.

2.1.4 Armero

Området Armero blev begravet under et massivt mudderskred

den 13. november 1985, forårsaget af udbruddet af vulkanen

Nevado del Ruiz. Mere end 23.000 personer omkom, og der er

stærke indikationer på, at mere end 400 børn, der blev adskilt

fra deres forældre ved katastrofen, efterfølgende blev adopte-

ret internationalt.

Børnene blev flyttet til modtagelsescentre rundt omkring i lan-

det og bortadopteret både gennem lovlige og potentielt ulov-

lige kanaler. Dette var blandt andet muligt, fordi registrerings-

kontorets optegnelser gik tabt under katastrofen. Med tre vid-

ner på tinglysningskontoret kunne folk registrere sig selv men

også ethvert barn som deres eget barn. Det åbnede mulighe-

den for at skabe fiktive identiteter og opgive børn, der overle-

vede katastrofen, til adoption. Biologiske mødre rapporterede

Det er ikke nærmere defineret i den hollandske rapport, hvad der konkret skulle regi-

streres. Det antages, at der er tale om barnets fødselsregistrering eller civilregister-

registrering.

om, at de på videooptagelser af katastrofen, som havde været

vist i nyhederne, havde set, hvordan deres barn var blevet

reddet af nødhjælpsarbejdere, men at barnet siden var for-

svundet.

Siden 2012 har fonden ”Armando Armero Foundation” haft fo-

kus på at genforene børn med deres forældre. Fonden har ind-

til videre oplysninger fra næsten 500 børn, der søger deres bi-

ologiske familie, og fra 300 biologiske forældre eller slægt-

ninge, der søger deres barn. Et lokalt retsmedicinsk laborato-

rium udfører gratis DNA-tests i forbindelse med undersøgel-

serne.

Indtil videre har fonden konstateret, at mere end 60 af de om-

kring 500 forsvundne børn er blevet adopteret internationalt,

mens deres forældre stadig var i live. Fonden mener at have

indikationer på forsømmelser inden for myndighederne og

ICBF, da der er fjernet relevant dokumentation i sagerne.

KAPITEL 3

Formidlingen fra Colombia til

Danmark

3.1 DANSK SAMARBEJDE MED COLOMBIA

3.1.1 Antallet af adoptioner

Siden 1973 er der adopteret i alt 2.322 børn fra Colombia til

Danmark via AC Børnehjælp, DanAdopt og DIA

. AC Børne-

hjælp var den eneste danske organisation, som formidlede

børn fra Colombia før 1975. Både AC Børnehjælp og DanAdopt

havde aktive samarbejder i Colombia i perioden 1985 til 1986.

Fra 1973 til 2015 formidlede AC Børnehjælp 1.869 adoptioner

fra Colombia til Danmark, mens DanAdopt fra 1979 til 2015

formidlede 445 adoptioner. DIA har fra 2015 til 2021 formidlet

otte adoptioner fra Colombia.

Herunder er opført antallet af adoptioner i de perioder, som

undersøges i denne undersøgelse:

År

1973

1974

1975

1985

1986

I alt

AC Børnehjælp

DanAdopt

I alt

104

Note: I tabellen er ikke inkluderet internationale adoptioner, som

eventuelt er foretaget i perioden uden de adoptionsformidlende orga-

nisationers bistand (private adoptioner).

3.1.2 Samarbejdsparter

Det fremgår af AC Børnehjælps interne rejserapport, at AC

Børnehjælp før 1975 samarbejdede med den kommunale em-

bedsmand Fru Decilia de Trujillo. Fru Trujillo var overordnet le-

der af de kommunale børnehjem ”Bienstar Social”. Hendes af-

deling var underlagt lokalregeringen i Bogota. Fru Trujillo

havde en assistent under sig, Ligia Prieto Sarmienta, som var

involveret i koordineringen af adoptioner fra de kommunale

børnehjem.

Af rejserapporten fremgår det, at de kommunale børnehjem,

ifølge Fru Trujillo, næsten udelukkende var finansierede af det

De formidlende organisationer AC Børnehjeælp og DanAdopt blev fusioneret pr. 1. ja-

nuar 2015 i organisationen Danish International Adoption (DIA).

nationale lotteri, ligesom alt andet socialt arbejde i Bogota og

andre større byer. Socialt arbejde eller børneforsorg eksiste-

rede stort set ikke uden for de større byer.

AC Børnehjælp fik i 1974 oplyst, at adoptionsprogrammet un-

der Fru Trujillo officielt startede i 1972. I 1972 og 1973 blev

der adopteret 60 børn nationalt og 150 børn internationalt fra

de kommunale børnehjem.

AC Børnehjælps samarbejdsparter i 1985 og 1986 var ICBFs

børnehjem i de fire byer Medellin, Bucaramanga, Manizales og

Ibaque. Herudover samarbejdede AC Børnehjælp med de pri-

vate børnehjem ”Los Pisingos”, ”Asociacion Amigos del Niño”

(Ayodame) og ”FANA” (Fundacion para la Adoption de la Niñez

Abandonada) i Bogota.

DanAdopt samarbejdede også med ICBF og de tre private bør-

nehjem CRAN (Centro para Rehabilitacion y Adoption del Niño)

og Centro de Adoption (Los Chiquitines) i Bogota og Casa de

Maria y el Niño i Medellin.

Da organisationerne AC Børnehjælp og DanAdopt blev fusione-

ret til organisationen Danish International Adoption (DIA) i ja-

nuar 2015, fortsatte DIA samarbejdet med Colombia.

DIA har i 2021 besluttet at lade samarbejdet med Colombia

ophøre, da antallet af ansøgere, der ønsker at adoptere fra Co-

lombia, er faldet i takt med den generelle nedgang i antallet af

ansøgere til international adoption.

KAPITEL 4

Konkrete forhold i formidlin-

gen fra Colombia til Danmark

4.1 FØR 1975

Generelle sager og korrespondancer

AC Børnehjælp sendte i oktober 1973 en medarbejder på kon-

taktrejse til blandt andet Colombia. Medarbejderens rejsebe-

retning er en del den korrespondance, som Ankestyrelsen har

inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af denne undersø-

gelse.

På kontaktrejsen mødtes medarbejderen fra AC Børnehjælp

blandt andet med:



Den danske ambassade



Fru Trujillo



Den advokat, som førte de danske adoptionssager i Colombia

Medarbejderen fra AC Børnehjælp mødtes med Fru Trujillo

flere gange og drøftede flere problemstillinger med hende.

Medarbejderen forklarede blandt andet processen for godken-

delsen af barnet i Danmark, herunder særligt det danske fokus

på barnets helbredsoplysninger.

Fru Trujillo fortalte om proceduren for adoption af hittebørn.

Hun forklarede, at der blev annonceret efter de biologiske for-

ældre i avis og radio. Efter ca. fire eller fem måneder blev bar-

net frigivet til adoption.

Inden medarbejderen fra AC Børnehjælp rejste fra Colombia,

fandt han sammen med Fru Trujillo de næste fem børn, der

skulle matches med danske ansøgere. Fru Trujillo ville gerne

have, at medarbejderen gav tilsagn om, at AC Børnehjælp ville

kunne anvise børnene til danske adoptivforældre, fx baseret på

børnenes hudfarve.

Det var problematisk, at AC Børnehjælp på forhånd godkendte

matchninger og accepterede konkrete børn på danske ansøge-

res vegne. For det første fordi AC Børnehjælp derved omgik de

danske regler for matchning af børn, som på daværende tids-

punkt skulle godkendes af Mødrehjælpen og ikke af AC Børne-

hjælp. I den forbindelse indgik barnets hudfarve i øvrigt ikke

som en del af vurderingen. For det andet fordi AC Børnehjælp

accepterede barnet på ansøgernes vegne uden ansøgernes vi-

den. AC Børnehjælp har derfor sat både barnet og ansøgerne i

en vanskelig situation. AC Børnehjælp kan have lagt et unødigt

pres på ansøgerne for at acceptere et barn, som AC Børne-

hjælp allerede overfor samarbejdsparten havde forpligtiget sig

til at modtage. Samtidig kunne det have sat barnet i en endnu

mere sårbar situation, hvis ansøgerne ikke accepterede match-

ningen.

Medarbejderen mødtes også med advokaten Vargas, som Fru

Trujillos kontor samarbejdede med om adoptionssager. Advo-

katen var specialist i familieret og sørgede for, at adoptionerne

blev godkendt i det colombianske system. Hun forklarede, at

den juridiske proces var lang (otte-ni måneder), da der var

mange sagsskridt, der skulle gennemgås. Medarbejderen fra

AC Børnehjælp fik dog efterfølgende at vide af Ligia (Fru Trujil-

los assistent), at de fandt advokaten for langsom til at få sa-

gerne igennem. Derfor ville man skifte til en anden advokat,

som kunne klare sagerne på tre måneder. Den nye advokat

var en ældre indflydelsesrig mand, og ifølge Ligia var det i Co-

lombia ”… af den største betydning, at man har indflydelse, at

man kender dommerne, at man har mulighed for at frem-

skynde der, hvor det knirker”.

I oktober 1974 foretog AC Børnehjælps medarbejder endnu en

kontaktrejse til Colombia sammen med AC Børnehjælps direk-

tør. Hovedformålet med rejsen var at ansætte en dansker bo-

siddende i Colombia, som kunne varetage den stigende

mængde papirarbejde, der fulgte med et stigende antal adopti-

oner. I rejserapporten er det bemærket, at kontaktpersonen

og hendes mand havde ”… gode forbindelser med indflydelses-

rige kredse i Colombia, og at disse forbindelser med stor sand-

synlighed vil vise sig at kunne falde ud til fordel for AC´s ar-

bejde”.

Økonomiske incitamenter i forbindelse med formidlingen

I det tilgængelige materiale har Ankestyrelsen ikke fundet op-

lysninger om de økonomiske aspekter i forbindelse med sam-

arbejdet med Colombia før 1975.

På AC Børnehjælps kontaktrejse i 1973 spurgte medarbejderen

fra AC Børnehjem dog den danske ambassade om økonomiske

interesser i forbindelse med adoption. AC Børnehjælps medar-

bejder forhørte sig blandt andet om, hvorvidt medarbejderen

på ambassaden mente, at Fru Trujillo kunne tænkes at have

nogen privat økonomisk interesse i adoption. Til det svarede

medarbejderen på ambassaden, at ”… det ville ikke forekomme

ham det mindste usandsynligt”.

Konkrete adoptionssager

Ankestyrelsen har gennemgået seks adoptionssager fra tiden

før 1975 for at få indsigt i, hvordan adoptionerne blev gen-

nemført. Det drejer sig om to sager, hvor børnene er ankom-

met til Danmark i november 1973 og fire sager, hvor børnene

er ankommet til Danmark i 1974. Sagerne indeholder meget få

dokumenter fra Colombia. Der findes en medical report i hver

enkelt sag og en retskendelse fra en civil domstol i fire af seks

sager. Der findes ikke colombianske fødselsattester i sagerne.

Fælles for de seks sager er, at oplysningerne om barnets bag-

grund er yderst sparsomme. Der er tale om seks hittebørn,

selvom der i ét tilfælde er angivet et navn på barnets biologi-

ske mor. I en anden sag er det oplyst, at barnets biologiske far

har placeret barnet på børnehjemmet og senere har hjemtaget

barnet igen. Senere er barnet fundet på gaden og placeret på

børnehjemmet igen. Der er dog ingen oplysninger om barnets

biologiske far til trods for, at han minimum to gange har været

i kontakt med børnehjemmet. Det er desuden ikke noteret i

sagerne, at børnenes biologiske forældre er eftersøgt i aviser

eller i radio.

I alle sager foreligger en medical report om barnet. Rappor-

terne er meget sparsomme, både hvad angår børnenes bag-

grund og helbred. Selvom børnene alle er opført som hitte-

børn, har kun to af de seks børn en anslået fødselsdato. I de to

sager er fødselsdatoerne beskrevet som f.eks. ”i januar”, mens

datoerne i de resterende fire sager er eksakte datoer og ikke

f.eks. den første i en måned, som det ofte ses i hittebørnssa-

ger. At der ikke er tale om anslåede fødselsdatoer kan, særligt

set med nutidens øjne, så tvivl om barnets status som hitte-

barn.

Der foreligger ikke fødselsattester eller civilregisterregistrerin-

ger i nogen af de seks sager. I to sager foreligger der hverken

kendelse om adoption eller skrivelse fra en notar. Her forelig-

ger udelukkende den colombianske værges (Fru Trujillos) skri-

velse til de colombianske immigrationsmyndigheder om, at

børnene måtte udrejse af landet. Herudover ligger en skrivelse

fra adoptanternes repræsentant (Vargas) til samme myndig-

hed om, at barnet ville blive modtaget i Danmark.

I de resterende fire sager foreligger en retskendelse fra en ci-

vildomstol, som bekræfter, at børnene adopteres af adoptan-

terne.

I alle seks adoptionssager er der sendt plejerapporter til Co-

lombia. Det ses ikke, eller det er usikkert, om de danske adop-

tionsbevillinger er sendt til Colombia. Det er ikke noteret på

sagerne hvem plejerapporterne er sendt til i Colombia. Det er

blot noteret at de er ”… sendt til Colombia”.

4.2 PERIODEN 1985-1986 (ARMERO)

Det fremgår af AC Børnehjælps og DanAdopts korrespondance

med deres samarbejdsparter og kontaktpersoner i Colombia,

at begge organisationer har været opmærksomme på katastro-

fen i Armero. Begge organisationer donerede umiddelbart efter

naturkatastrofen et større beløb til ICBFs hovedkontor øre-

mærket ICBFs arbejde med de børn, der overlevede katastro-

fen (AC Børnehjælp 5.000 USD og DanAdopt 3.000 USD).

Det fremgår af AC Børnehjælps korrespondance med deres

kontaktperson, at de børn, der blev reddet ud af området, blev

placeret på ICBFs børnehjem. Børnene blev hovedsageligt pla-

ceret på de to ICBF børnehjem i Medellin og Bogota, som AC

Børnehjælp samarbejdede direkte med. Ifølge kontaktpersonen

bevirkede det, at adoptionssagerne ville trække ud, fordi ICBF

var nødsaget til at prioritere den akutte opgave.

På trods af den ekstraordinære opgave, som ICBF havde i de-

cember 1985 og i 1986, blev der i 1986 adopteret mærkbart

flere børn til Danmark end i 1985. I 1985 blev der formidlet 26

børn til Danmark, i 1986 blev der formidlet 65 børn. Hverken

AC Børnehjælp eller DanAdopt fik nye samarbejdsparter i

1986.

Det skal hertil bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har undersøgt,

om stigningen i formidlingen skyldes flere formidlinger fra

ICBFs børnehjem. Det kan dog ses, at stigningen i formidlin-

gen er relativt større for AC Børnehjælp, hvis samarbejde med

ICBF var betydeligt mere omfangsrigt end DanAdopts. Antallet

af adoptioner til Danmark stiger ligeledes i 1987 (83) og 1988

(118) og stabiliseres derefter omkring 100-130 adoptioner om

året i 1990’erne. Derfor kan andre forhold eventuelt spille ind,

f.eks. de væbnede konflikter, som igen begyndte at blusse op i

midten af 1980’erne. Ankestyrelsen bemærker i øvrigt, at en

stigning i adoptioner på dette tidspunkt ikke nødvendigvis indi-

kerer, at disse adoptioner var ulovlige.

Ankestyrelsen har ikke gennemgået konkrete adoptionssager

fra 1986 eller 1987, men i de generelle sager fra de danske

myndigheder har Ankestyrelsen ikke fundet væsentlige oplys-

ninger, der vedrører Armero.

Det fremgår imidlertid af en af de generelle sager, at AC Bør-

nehjælp i august 1986 informerede Familieretsdirektoratet om,

i hvilke adoptionssager fra Colombia, organisationen endnu

ikke havde modtaget en colombiansk adoptionsdom og fød-

selsregistrering. Adoptionsdommen og fødselsregistreringen

blev brugt som grundlag for udstedelse af en dansk adoptions-

bevilling. Af skrivelsen fremgår det, at dokumenterne ikke var

fremsendt i 18 sager i årene 1981 til 1986. I 1986 alene havde

AC Børnehjælp ikke modtaget dokumenterne i syv sager.

Dette indikerer ikke i sig selv, at de enkelte adoptioner har

været forbundet med ulovlig adfærd. Ankestyrelsen har dog

ikke i det gennemgåede materiale fundet oplysninger om, hvad

der var årsag til, at der i disse sager ikke forelå en adoptions-

dom eller en fødselsregistrering. Den manglende dokumenta-

tion gør det vanskeligt at vurdere, om sagerne har fulgt de re-

levante processer og efterlader tvivl herom.

Ankestyrelsen har ikke fundet lignende oplysninger om mang-

lende dokumenter i forbindelse med DanAdopt formidling fra

Colombia.

KAPITEL 5

Resultater af undersøgelsen

Formålet med notatet har været at afdække, om formidlingen

før 1975 kan have været behæftet med risiko for ulovlig ad-

færd.

Derudover har formålet været, at afdække, om der er adopte-

ret børn til Danmark fra området Armero, og i så fald hvilke

omstændigheder disse adoptioner er sket under.

Undersøgelsens resultater er beskrevet herunder.

Generelt skal nævnes, at formidlingen fra Colombia, ligesom

fra mange andre lande, tidligere var forholdsvis ureguleret

sammenlignet med i dag. På daværende tidspunkt var der, set

med nutidens øjne, ikke tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltnin-

ger til stede, der kunne sikre det enkelte barns rettigheder.

Dette gjorde sig gældende i forhold til det colombianske sy-

stem, men også det danske. Dette kommer blandt andet til ud-

tryk ved, at der ikke eksisterede tilstrækkelig regulering af in-

ternational adoption, at der var risikofaktorer som følge af

økonomiske interesser, ligesom der generelt var sparsomme

oplysninger i de konkrete adoptionssager om bl.a. barnets

baggrund og frigivelse.

5.1 FØR 1975

Den hollandske rapport peger på, at der før 1975 var en række

risikofaktorer til stede i det colombianske system, som mulig-

gjorde ulovligheder i de adoptioner, der blev foretaget.

Det materiale, der har været tilgængeligt for Ankestyrelsen i

forbindelse med dette notat, har været sparsomt. Der forelig-

ger i materialet fra AC Børnehjælp ikke mange oplysninger om,

hvordan adoptionsprocessen reelt var før 1975.

Der er dog i materialet en række oplysninger, som kan indi-

kere, at de adoptioner, der blev gennemført før 1975, var be-

hæftet med risikofaktorer.

Det fremgår blandt andet, at AC Børnehjælps medarbejder ved

et besøg i Colombia på foranledning af Fru Trujillo godkendte

kommende matchningsforslag til Danmark.

Dette er problematisk, da det ifølge danske regler ikke var AC

Børnehjælps opgave at godkende match mellem barn og adop-

tanter. Den opgave lå på daværende tidspunkt i Mødrehjælpen

i Danmark. Herudover var de påtænkte adoptanter heller ikke

informerede om de enkelte børn og havde dermed ikke accep-

teret matchningerne. Der var derfor risiko for, at børnene ikke

kunne adopteres til Danmark, enten på grund af Mødrehjæl-

pens eller adoptanternes afslag. Det udgjorde derfor en risiko-

faktor, at børn blev matchet med adoptanter uden hensyn til

den proces, der var fastlagt af danske myndigheder.

Set med nutidens øjne udgør det desuden en risiko, at børn

matches med adoptanter baseret på faktorer som fx barnets

hudfarve. Et match mellem barn og adoptanter bør foretages

med fokus på det enkelte barns behov henset til hvilke adop-

tanter, som bedst vil kunne tage vare derpå. Overordnet set

indikerer oplysningerne, at Fru Trujillo ikke havde kendskab til

de danske retningslinjer for matchninger eller handlede i strid

hermed.

Herudover indikeres det i AC Børnehjælps rejserapporter, at

kontakter til indflydelsesrige offentlige personer var vigtige for

AC Børnehjælps formidling og kunne være afgørende for, hvor

hurtigt en sag kunne gennemføres.

De konkrete adoptionssager fra tiden før 1975 er meget spar-

somt oplyst, ligesom der kun foreligger få officielle dokumenter

fra Colombia. På baggrund af oplysningerne i adoptionssagerne

kan det ikke udelukkes, at de risikoforhold, der er beskrevet i

den hollandske rapport, kan have gjort sig gældende i adoptio-

ner til Danmark.

5.2 PERIODEN 1985-1986 (ARMERO)

Den hollandske rapport peger på, at mange børn forsvandt fra

deres biologiske forældre i forbindelse med katastrofen i Ar-

mero, og at flere af disse børn senere blev adopteret internati-

onalt. Det fremgår også af den hollandske rapport, at det for-

mentlig har været forholdsvis let at registrere et barn som sit

eget i tiden efter katastrofen. Den hollandske rapport nævner

også vidneudsagn fra biologiske forældre, som anklager ICBF

for ikke at hjælpe med at søge efter et barn, som var forsvun-

det i forbindelse med katastrofen.

Der foreligger ikke i de gennemgåede generelle sager oplysnin-

ger om, at børn, der var ofre for katastrofen i Armero, er ble-

vet adopteret til Danmark. Det kan dog konstateres, at formid-

lingen steg i årene efter 1985, hvilket kan have en sammen-

hæng med katastrofen i Armero.

En vurdering af, hvorvidt det er tilfældet, vil kræve en gen-

nemgang af de konkrete adoptionssager i perioden november

1985 til 1987 for eventuelle baggrundsoplysninger herom.

Der foreligger imidlertid indikationer for, at der har været visse

uregelmæssigheder i forbindelse med formidlingen fra Colom-

bia i årene omkring 1985. Således er der oplysninger fra AC

Børnehjælp om manglede essentielle dokumenter i et antal

adoptionssager.

De generelle sager, som Ankestyrelsen har gennemgået til

brug for denne undersøgelse, giver imidlertid ikke grundlag for

at konkludere, om stigningen i formidlingen har sammenhæng

med katastrofen i Armero, eller om formidlingen i øvrigt har

været forbundet med ulovlig adfærd.

På den baggrund har Ankestyrelsen besluttet at fortsætte un-

dersøgelsen af, om den danske adoptionsformidling har været

forbundet med området Armero efter naturkatastrofen i 1986.

Til det formål vil Ankestyrelsen indkalde og gennemgå en

række konkrete adoptionssager for at forsøge at belyse dette

nærmere.