SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Januar 2022

Bangladesh

Notat om adopti-

onsformidlingen

til Danmark

1975-82

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

Indhold

KAPITEL 1 INDLEDNING

1.1 Afgrænsning

KAPITEL 2 OPLYSNINGER FRA DEN

HOLLANDSKE RAPPORT

2.1 Relevante problemstillinger i forhold til

formidlingen til Danmark

KAPITEL 3 FORMIDLINGEN FRA

BANGLADESH TIL DANMARK

3.1 Danmarks samarbejde med Bangladesh

KAPITEL 4 ANALYSE AF FORMIDLINGEN FRA

BANGLADESH TIL DANMARK

4.1 De konkrete forhold i den danske formidling

sammenholdt med oplysningerne i den hollandske

rapport

4.2 Beskrivelse af de danske myndigheders

oplysninger

KAPITEL 5 RESULTATER AF

UNDERSØGELSEN

KAPITEL 1

Indledning

1.1 AFGRÆNSNING

I perioden 1975-1982 blev der formidlet i alt 196 adoptioner

fra Bangladesh til Danmark via Terre des Hommes. De fleste

børn blev adopteret i 1975-1978.

I rapporten fra Holland er det beskrevet, at direktøren for

Terre des Hommes Danmark mistænkes for at være en af flere

bagmænd i en systematisk, ulovlig adoptionsformidling fra

Bangladesh, hvor børn blev bortadopteret, uden de biologiske

forældre var vidende om det. De alvorlige anklager, som lede-

ren af Terre des Hommes Danmark sættes i forbindelse med,

rejser en mistanke om, at lederen af en dansk adoptionsfor-

midlende organisation selvstændigt udøvede ulovlig adfærd

ved at formidle den slags ulovlige adoptioner.

Formålet med Ankestyrelsens undersøgelse er at tilvejebringe

oplysninger og viden om de anklager, der rejses mod direktø-

ren for Terre des Hommes Danmark, og den mulige betydning

for formidlingen til Danmark.

Oplysningsgrundlag

Undersøgelsen er baseret på de dokumenter og oplysninger,

der er tilgængelige om Terre des Hommes’ formidling fra

Bangladesh i perioden 1975-82.

Ankestyrelsen har gennemgået dokumenterne i 28 tilfældigt

udvalgte konkrete adoptionssager, som Terre des Hommes har

formidlet. De 28 sager er tidsmæssigt fordelt på årene 1975 (6

sager), 1976 (14 sager) og 1977 (8 sager). Sagerne er ind-

hentet fra styrelsens egne arkiver.

Det har ikke været muligt at tilvejebringe Terre des Hommes

Danmarks generelle sager om formidlingen fra Bangladesh.

Terre des Hommes overdrog ikke generelle sager eller doku-

menter om organisationens formidlingsarbejde til Civilretsdi-

rektoratet, da organisationen blev afviklet i 1999. Rigsarkivet

er heller ikke i besiddelse af sådanne oplysninger.

Vi har udvalgt sager fra perioden 1975-1977, fordi de oplys-

ninger fra den hollandske rapport, der kan være relevante for

formidlingen til Danmark, vedrører netop denne periode.

Ankestyrelsen opbevarer alle internationale adoptionssager formidlet via Terre des Ho-

mmes.

Oplysningerne i de konkrete sager om de adopterede og deres

baggrund er meget sparsomme. Dette gør sig ikke blot gæl-

dende for adoptioner fra Bangladesh, men er også kendeteg-

nende for adoptioner fra andre afgiverlande i 1970’erne.

Ankestyrelsen har derudover gennemgået generelle sager fra

Justitsministeriet med tilhørende adoptionsmyndigheder og

Adoptionsnævnet, som i den omhandlede periode førte tilsyn

med international adoption.

Oplysningerne, som de daværende adoptionsmyndigheder var i

besiddelse af, er tilvejebragt via Rigsarkivet. Der er tale om

sager fremfundet i fysiske arkiver via journalplaner. Det drejer

sig om sager om det generelle formidlingssamarbejde i perio-

den 1975-82.

Arkiverne har været i forskellige myndigheders varetægt, og

da der er begrænsede søgemuligheder, kan det ikke udeluk-

kes, at der findes andre sager af betydning.

Ankestyrelsen har ikke gennemgået generelle sager fra perio-

den efter 1982 og kan dermed ikke udelukke, at der i denne

periode kan forekomme sager af relevans for denne undersø-

gelse. Ankestyrelsen har ikke søgt i andre myndigheders arki-

ver og kan dermed ikke udelukke, at der i sådanne kunne

være oplysninger af relevans for denne undersøgelse.

Oplysninger fra de hollandske myndigheder

Ankestyrelsen har været i dialog med de hollandske myndighe-

der om muligheden for at få indsigt i de dokumenter, hvor

baggrunden for og selve anklagerne mod lederen af Terre des

Hommes Danmark fremgår. Desværre har det ikke været mu-

ligt for de hollandske myndigheder at dele de relevante bilags-

dokumenter med os.

KAPITEL 2

Oplysninger fra den holland-

ske rapport

2.1 RELEVANTE PROBLEMSTILLINGER I FOR-

HOLD TIL FORMIDLINGEN TIL DANMARK

Nedenfor gengives de oplysninger om formidlingen fra Bangla-

desh, som efter Ankestyrelsens vurdering kan have relevans

for denne undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra

landet.

2.1.1. En formidlende organisation fra Danmark sættes i

forbindelse med en efterforskning af illegale adoptioner

Den hollandske rapport beskriver et konkret tilfælde, hvor den

hollandske organisation og de hollandske myndigheder har

været bekendte med ulovlig adfærd i adoptionsformidlingen fra

Bangladesh.

Sagen vedrører en række anklager, som en engelsk læge – Dr.

Preger – i 1977 rettede mod den hollandske organisations di-

rektør i Bangladesh, lederen af Directorate of Social Welfare i

Bangladesh samt lederen af Terre des Hommes Danmark.

Dr. Preger havde tidligere været tilknyttet Terre des Hommes.

Han var i foråret 1977 blevet kontaktet af to mødre, der på-

stod, at den hollandske organisations direktør og andre ansatte

ved Terre des Hommes havde overtalt dem til at sende deres

børn til det hollandske børnehjem, hvor børnene ville få mad,

tøj og undervisning. Da de to mødre ville besøge deres børn,

var de forsvundet.

På baggrund af de to kvinders anklager begyndte Dr. Preger

sin egen undersøgelse af sagen. Preger nåede i sin egen efter-

forskning frem til, at lederen af Terre des Hommes Danmark

sammen med den hollandske organisations direktør i Bangla-

desh, og lederen af Directorate of Social Welfare havde været

involverede i illegale adoptioner fra en flygtningelejr, hvorfra

mindst hundrede børn var forsvundet.

Dr. Preger informerede myndighederne i Bangladesh om disse

anklager i juni 1977, hvorefter der fulgte en fem år lang efter-

forskning, der ikke ledte til en egentlig afdækning af, hvad der

skete. Dr. Preger informerede også det amerikanske konsulat

og den hollandske ambassade i London om sin efterforskning.

Dr. Preger videreformidlede også navnene på 25 biologiske

mødre til det hollandske udenrigsministerium.

Det fremgår ikke af rapporten, om Dr. Preger også informe-

rede de danske myndigheder om sagen. Ankestyrelsen har hel-

ler ikke fundet oplysninger, der dokumenterer dette.

I juli 1979 konkluderede en kommission i Bangladesh, at Dr.

Pregers anklager var grundløse og falske. Internt i det holland-

ske justitsministerium blev der dog stillet spørgsmålstegn ved

pålideligheden af Bangladesh-kommissionens konklusioner.

I marts 1982 kom der nye oplysninger frem i Bangladesh om

trafficking af børn til international adoption, der i offentlighe-

den betvivlede konklusionerne fra 1979. Den hollandske orga-

nisations direktør i Bangladesh blev herefter arresteret af myn-

dighederne i Bangladesh under mistanke for trafficking af

børn

International adoption blev i 1982 forbudt i Bangladesh, mens

den hollandske organisations direktør i Bangladesh blev frifun-

det for alle anklager i 1983.

Lederen af Terre des Hommes i Danmark afgik ved døden i 1979.

KAPITEL 3

Formidlingen fra Bangladesh

til Danmark

3.1 DANMARKS SAMARBEJDE MED BANGLA-

DESH

I 1975-1982 blev der formidlet i alt 196 adoptioner fra Bangla-

desh til Danmark via Terre des Hommes. De fleste børn blev

adopteret i 1975-1978. Til sammenligning blev der formidlet

495 adoptioner fra Bangladesh til Holland i perioden 1972-

1984.

Bangladesh

Danmark

Holland

196 adoptioner

(1975-1982)

495 adoptioner

(1972-1984)

Newzealænderen Lindsay Alan Cheyne (herefter Cheyne) var

Terre des Hommes’ repræsentant i Bangladesh. Han fungerede

efter Ankestyrelsens opfattelse, også som kontaktperson.

Cheyne fungerede hermed som bindeled mellem Terre des Ho-

mmes Danmarks adoptionsafdeling og myndighederne i Bang-

ladesh.

Myndighederne i Bangladesh havde i 1972 etableret et projekt

ved navn the Inter-Country Child Adoption Project. Projektet

blev administreret af the Director of Social Welfare under det

bangladeshiske socialministerium, og alle internationale adop-

tioner fra Bangladesh skulle i henhold til reglerne formidles

herigennem.

Det fremgår af en generel sag

, at adoptionerne til Danmark af

administrative grunde var registreret under Cheyne’s navn i

Bangladesh. Styrelsen lægger til grund, at der her henvises til

det forhold, at Cheyne var Terre des Hommes Danmarks god-

kendte samarbejdspart i Bangladesh, hvilket fremgår af orga-

nisationens autorisation fra Justitsministeriet.

Terre des Hommes Danmark havde deres egne børnehjem

først i hovedstaden Dhaka og siden også i byen Chittagong.

I tabellen er ikke inkluderet internationale adoptioner som eventuelt er foretaget i peri-

oden uden de adoptionsformidlende organisationers bistand (private adoptioner).

Det fremgår af et nyhedsbrev fra Terre des Hommes sendt til Adoptionsnævnet i 1978.

Det fremgår af en anden af de generelle sager

, at børnehjem-

met i Dhaka blev administreret af Terre des Hommes Dan-

marks adoptionsafdeling og lokalt af Cheyne. Det fremgår

også, at Terre des Hommes Norge, Sverige, Holland og Frank-

rig disponerede over enkelte af pladserne på børnehjemmet

indtil 1977.

3.1.1. De økonomiske aspekter af samarbejdet

Ansøgerne skulle indtil slutningen af 1976 betale 9.500 danske

kroner til Terre des Hommes for at få formidlet et barn fra

Bangladesh. Derefter steg gebyret til 10.000 kr.

Ankestyrelsen har i sagsgennemgangen ikke fundet regnska-

ber eller lignende, der giver et fyldestgørende indblik i økono-

mien omkring formidlingen fra Bangladesh.

De tilvejebragte oplysninger afdækker primært en finansiering

af Terre des Hommes børnehjemsdrift via gebyrerne. Det

fremgår således af et nyhedsbrev fra Terre des Hommes fra

december 1975, at en lille del af gebyret dækkede rejseaktivi-

teter. Resten gik til organisationens arbejde med børnehjem-

met i Dhaka. Af et andet nyhedsbrev fra september 1976

fremgår det, at gebyrerne dækkede børnehjemmets husleje

samt lønninger til personalet, hvoraf størstedelen var lokalan-

satte plejersker samt socialrådgivere. Af samme nyhedsbrev

fremgår det, at danske adoptanter samlet set sendte 230.000

kr. til opstart og drift af børnehjemmet i Dhaka i regnskabsåret

1975.

Ud over gebyrerne, der skulle betales, viser Ankestyrelsens

gennemgang også, at Terre des Hommes i Danmark bad mod-

tagerne af deres nyhedsbrev om donationer til den første år-

lige leje af børnehjemmet samt fornødenheder, såsom bleer og

et køleskab.

Det er ikke nærmere specificeret, hvordan det samlede gebyr

fordelte sig på de enkelte udgifter, herunder om repræsentan-

ten modtog en del af gebyret personligt.

I perioden 1975- 1982 blev de økonomiske relationer i den in-

ternationale adoptionsformidling ikke reguleret i de danske

regler eller af de danske myndigheder. Derfor kan det ikke

udelukkes, at der kan have været økonomiske incitamenter for

de involverede aktører, da der ikke fandtes regler for de for-

midlende organisationers eventuelle honorering af kontaktper-

soner eller om betaling af gebyrer i afgiverlande.

Det fremgår af et nyhedsbrev fra Terre des Hommes sendt til Adoptionsnævnet i 1978.

Ved internationale adoptioner er det almindeligt både i en nuti-

dig og i en historisk kontekst, at ansøgerne eller organisatio-

nerne betaler for visse omkostninger i forbindelse med sagens

behandling i udlandet. Det kan f.eks. være udgifter til over-

sættelse, lægeundersøgelser, advokatbistand, udstedelse af

særlige attester etc.

3.1.2. Konteksten i Bangladesh

Det fremgår af den hollandske rapport, at der i marts 1971 ud-

brød borgerkrig mellem Pakistan og den såkaldte bengalske re-

gion. Krigen resulterede i op mod 3 millioner døde civile og

omkring 10 millioner internt fordrevne. Den pakistanske hær

anvendte voldtægter som strategisk våben, og det estimeres

at omkring 300.000 bangladeshiske kvinder blev voldtaget,

hvilket resulterede i titusinder af uønskede graviditeter. I de-

cember 1971 trak den pakistanske hær sig tilbage, og den uaf-

hængige stat Bangladesh blev proklameret.

Krigen ødelagde Bangladesh og økonomien kollapsede. Over

80% af befolkningen levede under FN’s fattigdomsgrænse. I

1974 udbrød der hungersnød og hundredetusinder af indbyg-

gere flygtede, hvilket skabte nye flygtningelejre og forøgede

presset på de allerede eksisterende. Internationale humani-

tære organisationer, bl.a. Terre des Hommes, stod for nød-

hjælpen i lejrene, samtidig med at de formidlede adoptioner

fra landet.

3.1.3. Adoptionsprocessen og reglerne i Bangladesh

Nedenfor gennemgås adoptionsprocessen og de daværende

regler i Bangladesh. Gennemgangen er baseret på oplysninger

fra den hollandske rapport.

I 1972 vedtog regeringen i Bangladesh en adoptionslov, der

tillod, at efterladte (abandoned) børn kunne adopteres interna-

tionalt. Et efterladt barn blev defineret som et barn, der ifølge

regeringen var blevet forladt eller født uden for ægteskab.

Adoptionsloven blev justeret i 1978 og rettede sig herefter

alene mod reelle forældreløse børn. I 1982 besluttede regerin-

gen i Bangladesh at ophæve loven om international adoption,

hvorefter international adoption blev forbudt. Det har dog for-

mentlig været muligt fortsat at adoptere internationalt, hvis

adoptivforældrene selv var adopteret fra Bangladesh.

Ankestyrelsen har ikke i de danske arkiver fundet oplysninger om regler vedr. sam-

tykke til bortadoption, der var gældende i perioden 1972-1982.

Den hollandske rapport indeholder en trinvis beskrivelse af

adoptionsprocessen i Bangladesh.

1. De biologiske forældre skulle i retten underskrive en

”Declaration of Relinquishment”, hvor de frasagde

sig deres rettigheder som ”caregivers”. Dokumentet

var formuleret på engelsk og ens i alle adoptionssa-

ger. Der nævnes ikke noget om samtykke til bort-

adoption. Den første del af dokumentet indeholdt

personlige oplysninger om personen, der frasagde

sig rettighederne, såsom navn, religion, profession

og adresse.

2. Herefter blev værgemålet overdraget til Ministry of

Social Affairs i Bangladesh, og barnet blev anbragt

på et børnehjem.

3. Den hollandske organisation præsenterede ansøger-

nes sager for myndighederne i Bangladesh og forbe-

redte derefter matchningen mellem barnet og ansø-

gerne.

4. Myndighederne i Bangladesh (Ministry of Social Af-

fairs) skulle derefter godkende hvert enkelt match-

ningsforslag. I den forbindelse udstedte ministeriet

et dokument ved navn ”Transfer of Guardianship”

eller ”Blue Paper”. Hermed blev forældremyndighe-

den overdraget fra myndighederne til enten adop-

tanterne eller den hollandske organisation. Der blev

ikke truffet afgørelse om adoption i Bangladesh.

5. Derefter foranledigede børnehjemmet, at en læge,

ofte ansat af Terre des Hommes, foretog en hel-

bredsmæssig undersøgelse af barnet. Som led i un-

dersøgelsen blev barnets alder estimeret og noteret.

Dette skyldtes, at der på dette tidspunkt ikke fand-

tes et centralt fødselsregister i Bangladesh, at bør-

nenes aldre ofte var ukendt, eller at børnene var

mentalt eller fysisk handicappede.

6. Børnehjemmet lavede herefter en baggrundsrapport

om barnet, som kort beskrev baggrunden for, hvor-

for barnet havde behov for at blive adopteret.

7. Organisationen ansøgte derefter om at få udstedt et

bangladeshisk pas til barnet, så barnet kunne rejse

til udlandet. Passet blev sendt til det hollandske

konsulat i Dhaka, som sørgede for et visum til bar-

I langt de fleste hollandske adoptionssager blev barnet overdraget til den hollandske

organisations børnehjem i hovedstaden Dhaka. Organisationen havde som den ene-

ste formidlende organisation tilladelse fra myndighederne i Bangladesh til at formidle

adoptioner til Holland.

net. Dette visum blev udstedt på baggrund af af-

kaldserklæringen (Declaration of Relinquishment),

barnets pas samt en forhåndsgodkendelse fra de

hollandske myndigheder.

8. Barnet rejste til Holland med en eskorte – typisk en

ansat ved børnehjemmet. Et år efter ankomsten

blev adoptionen bevilliget (legally confirmed) af en

hollandsk domstol på basis af ovennævnte doku-

menter.

KAPITEL 4

Analyse af formidlingen fra

Bangladesh til Danmark

4.1 DE KONKRETE FORHOLD I DEN DANSKE

FORMIDLING SAMMENHOLDT MED OPLYSNIN-

GERNE I DEN HOLLANDSKE RAPPORT

4.1.1. Ankestyrelsens gennemgang af konkrete sager

Ankestyrelsens gennemgang af 28 konkrete sager fra perioden

1975, 1976 og 1977 afspejler generelt set adoptionsprocessen

som beskrevet i den hollandske rapport. Men Ankestyrelsen

har også identificeret en vis variation, som fremgår af gen-

nemgangen herunder.

Afkaldserklæringer og oplysninger om barnets ”caregivers”

Helt overordnet fremgår det ikke af de gennemgåede sager, at

de biologiske forældre har underskrevet den afkaldserklæring

”declaration of relinquishment”, der er beskrevet som det før-

ste skridt i adoptionsprocessen. Med dette dokument skulle de

biologiske forældre frasige sig deres rettigheder som barnets

”caregivers” i retten. Erklæringen skulle, ifølge den hollandske

rapport, også indeholde personlige oplysninger om personen,

der frasagde sig rettighederne som ”caregiver” såsom navn,

religion, profession eller adresse.

Erklæringerne ligger ikke på de konkrete danske adoptionssa-

ger, og er heller ikke omtalt. Ankestyrelsen kan derfor ikke ud

fra de gennemgåede sager fastslå, om erklæringen har været

anvendt eller ej i de konkrete sager.

På grund af de manglende erklæringer, og fordi der heller ikke

i øvrigt foreligger oplysninger om barnets ”caregivers”, er det

ikke muligt at fastslå, hvor børnene, der blev formidlet til Dan-

mark, oprindeligt kom fra.

Set med nutidens øjne er detaljerede oplysninger om barnets

ophav væsentlige i bestræbelserne på at realisere barnets ret

til at kende sin identitet. Det kan f.eks. være oplysninger om

den biologiske families baggrund og situation, oplysninger om

fødsel og fødselssted eller lignende.

Barnet anbringes på børnehjem

Efter afkaldserklæringen fik de sociale myndigheder, ifølge den

hollandske rapport, værgemålet, og barnet blev anbragt på et

børnehjem – som oftest på den hollandske organisations eget

børnehjem i Dhaka.

Gennemgangen af de 28 danske sager viser, at børnene i

mange tilfælde (i alt 16 sager) har opholdt sig på Terre des

Hommes Danmarks eget børnehjem i Dhaka, som antageligvis

blev kaldt ”International Baby Home.” I yderligere 10 sager

har børnene boet på børnehjemmet Shishu Bhaban i Dhaka el-

ler på et af i alt to andre børnehjem. I de sidste to sager frem-

går det ikke, hvor børnene har opholdt sig inden adoptionen.

Oplysningerne om, hvorfor og hvordan børnene blev anbragt,

er generelt meget sparsomme. I 12 sager er der ingen oplys-

ninger herom. I fire sager kom børnene fra gaden og blev ind-

leveret af lokale borgere. I syv sager var børnene først hos de-

res biologiske mødre eller slægtninge, men blev derefter an-

bragt på børnehjemmet. I en af de syv sager fremgår det, at

den biologiske mor ikke havde råd til at tage vare på barnet. I

fire sager er de biologiske forældre enten afgået ved døden el-

ler forsvundet, og i en enkelt sag kom barnet til Terre des Ho-

mmes’ børnehjem fra et andet børnehjem i Chittagong.

Ankestyrelsen kan således ud fra sagsgennemgangen hverken

be- eller afkræfte, om børnene i nogle af sagerne har opholdt

sig i en flygtningelejr, som omtalt i den hollandske rapport, in-

den anbringelsen på børnehjem.

Ansøgernes sag i Bangladesh og matchningen

Det næste skridt i adoptionsprocessen var, ifølge den holland-

ske rapport, at den hollandske organisation sendte ansøgernes

sager til godkendelse hos myndighederne i Bangladesh og der-

efter forberedte matchningen mellem barnet og ansøgerne.

Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at dette også var til-

fældet i de danske sager, selvom denne del af processen kun

afspejles i to af de 28 gennemgåede sager. I de to sager ses

ansøgernes ansøgning. Det er lederen af Terre des Hommes

Danmarks adoptionsafdeling, som har sendt ansøgningen til

myndighederne i Bangladesh. I den ene af de to sager med an-

søgningen samt i yderligere en sag, hvor ansøgningen ikke lig-

ger på den danske adoptionssag, har myndighederne i Bangla-

desh haft spørgsmål til ansøgningerne. I de resterende sager

foreligger ansøgningerne, der skulle være sendt til Bangladesh,

ikke.

Hvad angår matchningen mellem barnet og ansøgerne, frem-

går det af to sager, at barnet er blevet udpeget til et konkret

ansøgerpar. Dette kan ses af breve fra lederen af Terre des

Hommes adoptionsafdeling til ansøgerne. Der er ingen oplys-

ninger om, hvordan matchningen skete i praksis, men det ty-

der på, at det var Terre des Hommes, der foranledigede, at an-

søgerne blev matchet med et konkret barn, hvilket formentlig

skete i Bangladesh. I de to sager ses det også, at matchningen

skete tidligt i processen, inden papirerne om børnene var ble-

vet udarbejdet i Bangladesh, herunder det dokument, der er-

klærede at børnene var forladte. I to andre sager har ansø-

gerne selv været i Bangladesh og finde barnet, men det frem-

går ikke af sagens akter, hvordan de er kommet i kontakt med

barnet. I de to sager gennemføres adoptionerne tilsyneladende

med hjælp fra Terre des Hommes.

Matchningen godkendes i Bangladesh, hvormed forældremyn-

digheden overdrages

Ifølge beskrivelsen i den hollandske rapport skulle

myndighederne i Bangladesh (Ministry of Social Affairs)

godkende hvert enkelt matchningsforslag. I den forbindelse

udstedte ministeriet dokumentet ved navn ”Transfer of Guardi-

anship” eller ”Blue Paper”. Hermed blev forældremyndigheden

overdraget fra myndighederne til enten adoptanterne eller den

hollandske organisation. Der blev ikke truffet afgørelse om

adoption i Bangladesh.

I de gennemgåede sager foreligger ”transfer of guardianship” i

23 af de 28 sager. Årsagen, til at dokumentet ikke foreligger i

de resterende fem sager, fremgår ikke. I de sager, hvor doku-

mentet foreligger, fremgår det, at børnene blev erklæret for-

ladte med henvisning til loven ”Bangladesh Abandoned Chil-

dren Order, 1972, (Presidential Order No 124 of 1972)”. Dette

er loven, der omtales i kapitel 2, som tillod, at efterladte

(abandoned) børn kunne adopteres internationalt. Definitionen

af et efterladt barn var som nævnt et barn, der ifølge regerin-

gen var blevet forladt eller født uden for ægteskab.

Det ses af dokumentet i de 23 sager, at både lederen af Direc-

torate of Social Welfare i Bangladesh og Terre des Hommes

Danmarks repræsentant Cheyne har underskrevet. I sagerne

fra 1975 og i nogle af sagerne fra 1976 har A.M. Mozammil

Hossain underskrevet som leder af Directorate of Social Wel-

fare. I de resterende sager fra 1976 og i sagerne fra 1977 har

Dr. Mizanur Rahman

underskrevet.

I en sag fra 1976 godkender Mødrehjælpen i Danmark adoptio-

nen, inden Transfer of Guardianship er blevet udstedt i Bangla-

Dr. Rahman blev i 1977 genstand for Preger’s undersøgelse af påståede ulovligheder

jf. side 17-18.

desh. Det vil sige, inden barnet er blevet erklæret forladt. For-

inden havde lederen af Terre des Hommes’ adoptionsafdeling

bedt Mødrehjælpen om at gå videre med sagen, selvom barnet

ikke var erklæret forladt endnu. Lederen havde også i et brev

bedt Rigspolitiet om at bemyndige det danske konsulat i Dhaka

til at udstede visum til barnet, selvom dette ikke var erklæret

forladt endnu. Det fremgår af sagen, at barnet efterfølgende

erklæres forladt.

I de øvrige sager er den generelle systematik i sagsgangen, at

der laves Transfer of Guardianship – dvs. at barnet erklæres

forladt - samtidig med at forældremyndigheden overdrages til

de danske ansøgere, og at dette sker inden adoptionen god-

kendes i Danmark.

Helbredsmæssig undersøgelse af barnet

Næste skridt i adoptionsprocessen, som den er skitseret i den

hollandske rapport, var at børnehjemmet foranledigede at en

læge foretog en helbredsmæssig undersøgelse af barnet. Læ-

gerne var ofte ansat af Terre des Hommes, Som led i undersø-

gelsen blev barnets alder estimeret og noteret. Dette skyldtes,

at der på dette tidspunkt ikke fandtes et centralt fødselsregi-

ster i Bangladesh, at børnenes aldre ofte var ukendt, eller at

børnene var mentalt eller fysisk handicappede.

Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at der foreligger en

medical report om børnene i 27 ud af 28 sager. Rapporterne

indeholder oplysninger om børnenes fysiske og psykosociale

tilstand. I den sag, hvor rapporten ikke foreligger, er der slet

ingen dokumenter fra Bangladesh. Årsagen fremgår ikke af sa-

gens akter.

Medical Report blev udfyldt på en standardiseret blanket. Den

ene del af rapporten blev udfyldt af en læge (om barnets fysi-

ske helbred). Den anden del blev udfyldt af børnehjemmets

personale. Mange oplysninger og noteringer i rapporterne går

igen fra barn til barn og fremstår meget ensartede.

I flere medical reports er oplyst et navn på den biologiske mor

og i nogle tilfælde oplysninger om, i hvilken periode barnet har

været hos sin biologiske mor eller på et andet børnehjem in-

den anbringelsen. Datoen for anbringelse fremgår også. Rap-

porten indeholder ikke oplysninger om fødslens forløb eller

hvor barnet er født, f.eks. på hvilket hospital eller hvilken kli-

nik.

Generelt er oplysningerne i de foreliggende medical reports

meget sparsomme. Der er ingen generel systematik i, om rap-

porterne er daterede før eller efter Transfer of Guardianship.

Det kan også konstateres, at i hvert fald fire forskellige læger

har foretaget undersøgelserne.

Set med nutidens øjne er detaljerede oplysninger om barnets

ophav som nævnt væsentlige. Det kan f.eks. være oplysninger

om den biologiske families baggrund og situation og/eller op-

lysninger om fødsel og fødselssted.

Baggrundsrapport om barnet

Ifølge processen, skitseret i den hollandske rapport, skulle bør-

nehjemmet herefter lave en baggrundsrapport om barnet.

Rapporten skulle kort beskrive, hvorfor barnet havde behov for

at blive adopteret.

I de sager, Ankestyrelsen har gennemgået, foreligger der i 19

sager en rapport ved navn ”sygeplejerapport” eller ”child’s pro-

gress report”. Denne er udfyldt af en af de danske sygeplejer-

sker, der arbejdede på Terre des Hommes Danmarks børne-

hjem. Rapporterne beskriver imidlertid ikke, hvorfor børnene

havde behov for at blive adopteret, men nærmere hvordan

barnet trives og udvikler sig ud fra et sundhedsfagligt perspek-

tiv, samt hvordan dets hverdag så ud. Samtidig angiver rap-

porterne, hvornår barnet kom til børnehjemmet og i få til-

fælde, at barnet kom fra gaden. I nogle tilfælde er der uover-

ensstemmelse mellem den oplyste dato for, hvornår barnet

blev placeret i sygeplejerapporten og i medical report.

Ankestyrelsen antager, at de beskrevne rapporter svarer til

baggrundsrapporten om barnet, som skitseret i Hollandsrap-

portens procesbeskrivelse, men det kan ikke fastslås med sik-

kerhed. Det kan konstateres, at de danske rapporter ikke inde-

holder oplysninger om, hvorfor børnene havde behov for at

blive adopteret.

Sagen afsluttes

Efter dokumentationen fra Bangladesh var færdig, skulle den

formidlende organisation, ifølge den hollandske rapport, an-

søge om at få udstedt et bangladeshisk pas til barnet, så dette

kunne rejse til udlandet. Passet blev sendt til det hollandske

konsulat i Dhaka, som sørgede for et visum til barnet. Dette

visum blev udstedt på baggrund af afkaldserklæringen (Decla-

ration of Relinquishment), barnets pas samt en forhåndsgod-

kendelse fra de hollandske myndigheder. Barnet kunne deref-

ter rejse til Holland med en eskorte – typisk en ansat ved bør-

nehjemmet. Et år efter barnet ankom til Holland traf en hol-

landsk domstol afgørelse om at barnet officielt var adopteret.

Dommen blev truffet på basis af ovennævnte dokumenter.

Det fremgår ikke af Ankestyrelsens sagsgennemgang, at orga-

nisationen søgte om Bangladeshiske pas til børnene. Det frem-

går dog i flere af sagerne, at lederen af Terre des Hommes

Danmarks adoptionsafdeling bad Rigspolitiet om at bemyndige

det danske konsulat i Dhaka, Bangladesh, til at udstede visum.

Declaration of Relinquishment, og barnets pas ses ikke i sa-

gerne.

Gennemgangen af de konkrete sager indeholder ikke oplysnin-

ger om børnenes rejse til Danmark, herunder hvem der eskor-

terede dem. Det fremgår blot af opfølgningsrapporterne i flere

sager, at ansøgerne hentede deres barn i lufthavnen i Dan-

mark.

Generelt viser gennemgangen, at der er stor variation i, hvilke

dokumenter, der er journaliseret på de enkelte sager og der-

med hvilke oplysninger, der foreligger. Set med nutidens øjne

er det ikke hensigtsmæssigt, men en mulig forklaring kan

være, at der dengang ikke fandtes de samme krav til journali-

sering. I den forbindelse bemærker Ankestyrelsen, at vi ikke

har haft Terre des Hommes Danmarks generelle sager om for-

midlingen til rådighed, hvoraf den generelle korrespondance

med samarbejdsparten formentlig ville fremgå.

4.2 BESKRIVELSE AF DE DANSKE MYNDIGHE-

DERS OPLYSNINGER

Med henblik på at indsamle de relevante oplysninger, som de

danske tilsynsmyndigheder på adoptionsområdet har været i

besiddelse af, har Ankestyrelsen som nævnt gennemgået et

række generelle sager fra Adoptionsnævnet og Justitsministe-

riet.

De oplysninger, som styrelsen har identificeret og fundet rele-

vante, er gengivet nedenfor.

4.2.1. Avisartikel fra 1981

Ankestyrelsen har identificeret en avisartikel fra 1981, der

handler om mistanken om ulovlige forhold i adoptionsformid-

Ankestyrelsen har været i dialog med Terre des Hommes om de generelle sager. Terre

des Hommes har ikke haft mulighed for at gennemgå deres arkiv på grund af en

vandskade.

Der er tale om sager i fysiske arkiver fundet via journalplaner. Arkiverne har i perio-

den været i forskellige myndigheders varetægt, og med de begrænsede søgemulig-

heder kan det ikke helt udelukkes, at der findes andre sager af betydning.

lingen fra Bangladesh og bl.a. referer et interview med Dr. Pre-

ger.

Det fremgår af artiklen, at Preger i 1977 indledte sin un-

dersøgelse af de påståede ulovligheder. I forbindelse med un-

dersøgelsen interviewede Preger og hans ansatte forældre i en

flygtningelejr ved navn Dattapara, hvorfra 100 børn var for-

svundet. Undersøgelsen førte ham til en mand ved navn Mos-

lem Ali Khan, som drev flygtningelejren og bl.a. var leder af

Terre des Hommes Holland. Men undersøgelsen førte også Pre-

ger til Khans samarbejdspartnere, som var Cheyne (repræsen-

tanten for Terre des Hommes Danmark i Bangladesh) og Dr.

Mizanur Rahman Shelley. Dr. Mizanur Rahman Shelley var le-

der Directorate of Social Welfare, som var den myndighed, der

havde kompetence til at godkende alle internationale adoptio-

ner fra Bangladesh.

Ifølge Preger arbejdede de tre sammen om at finde børn, der

ikke var frigivet til adoption, og formidle dem til adoption i ud-

landet. Ifølge avisartiklen var det derfor ikke lederen af Terre

des Hommes Danmarks adoptionsafdeling, der af Preger blev

anklaget for at have deltaget i ulovligheder, men organisatio-

nens repræsentant i Bangladesh, Cheyne.

Hvad angår kommissionen i Bangladesh, som i 1979 under-

søgte Pregers anklager, fremgår det af artiklen, at den udgjor-

des af Dr. Mizanur Rahman Shelley og tre af hans kolleger fra

Bangladesh Directorate of Social Welfare. Dertil kommer, at in-

terviewene udførtes af Khan, der ligesom Shelley selv var un-

der anklage. Ifølge en fransk sygeplejerske, der citeres i avis-

artiklen, som havde arbejdet for Terre des Hommes og Preger,

blev de biologiske mødre truet til at ændre deres vidneudsagn,

inden de skulle interviewes af kommissionen. Det fremgår også

af artiklen, at to af de biologiske mødre, der havde anklaget

Khan for at stjæle deres børn, havde fortalt, at flere forældre

modtog bestikkelse for at forblive tavse under interviewene.

Ifølge samme franske sygeplejerske var det let at lave ulovlige

adoptioner i Bangladesh, fordi ingen undersøgte, om børnene

havde forældre. Folk kunne bestikkes til at sige, at de var for-

ældre til et barn, som derefter kunne frigives. Eller folk kunne

stjæle et barn og sige, at de havde fundet det forladt. I så fald

krævede lovgivningen, at man annoncerede efter barnets for-

ældre i en avis. Men ifølge sygeplejersken var der ingen af for-

ældrene, der kunne læse, og ingen af dem, der købte aviserne

på daværende tidspunkt.

https://people.com/archive/an-angry-doctor-battles-a-gruesome-black-market-in-

asian-children-vol-16-no-23/.

4.2.2. Gennemgang af relevante generelle sager fra

Adoptionsnævnet i perioden 1975-1984

Gennemgangen af Adoptionsnævnets generelle sager viser, at

nævnet har været i besiddelse af en avisartikel fra Jyllandspo-

sten fra oktober 1977, hvoraf en konkret sag om adoption af

to børn fra Bangladesh omtales. Det fremgår, at børnene vil

blive sendt fra Terre des Hommes’ børnehjem i Dacca tilbage

til en flygtningelejr, hvis ikke familien ikke godkendes som

adoptivforældre inden nytår.

Gennemgangen viser også, at Terre des Hommes Danmarks

repræsentant i Bangladesh, Cheyne, i januar 1979 meddelte,

at han agtede at lukke Terre des Hommes’ børnehjem. Luknin-

gen var angiveligt en reaktion på, at Bangladesh havde stop-

pet internationale adoptioner. På trods af indvendinger fra

Terre des Hommes Danmark lukkede Cheyne hurtigt børne-

hjemmet og anmodede om penge for at fortsætte arbejdet

med at få de matchede børns adoptioner gennemført. I august

1979 rejste formanden for Terre des Hommes Danmark til

Bangladesh.

Formanden skrev lige efter sin rejse en beretning om situatio-

nen i Bangladesh, som blev bragt i Terre des Hommes Dan-

marks månedsbrev, som bl.a. Adoptionsnævnet modtog. Af

beretningen fremgår det, at adoptioner var et ømtåleligt emne

for regeringen i Bangladesh på daværende tidspunkt, fordi en

mand fra en af de frivillige organisationer (”vistnok en englæn-

der”) havde overtrådt de bengalske adoptionslove og illegalt

bortført et barn til England. Dette havde bevirket en skrivelse

fra regeringen, hvori lovene var blevet skærpet, mens alle fri-

villige organisationer blev sat under mistanke, herunder også

de organisationer Cheyne repræsenterede (Cheyne drev en

skole for gadebørn ved siden af adoptionsarbejdet). Den gene-

relle mistanke angives som årsagen til, at der blev lukket for

adoptioner. Det fremgår også af beretningen, at Cheyne havde

et meget gunstigt og nærmest venskabeligt forhold til the Di-

rector of Social Welfare, Dr. Mizanur Rahman Shelley.

Der er ikke noget i de arkiver, som Ankestyrelsen har gennem-

gået, der tyder på, at Adoptionsnævnet blev informeret om

Preger-sagen, eller at Terre des Hommes Danmark havde

kendskab hertil.Vi har ikke fundet oplysninger i de generelle

sager om, at Adoptionsnævnet reagerede, da man blev infor-

meret om Bangladesh’ stop for adoptioner, selvom det i beret-

ningen står anført, at også Terre des Hommes er under mis-

tanke i de forhold, som har ført til lukningen.

4.2.3 Gennemgang af Justitsministeriets generelle sager

i perioden 1973-1985

Det fremgår af en af Justitsministeriets generelle sager fra

1979, at ministeriet modtog en kopi af et brev fra Terre des

Hommes, der var stilet til de to andre danske formidlende or-

ganisationer Adoption Center og Glemte Børn. Af brevet frem-

går det, at myndighederne i Bangladesh kun ønsker at have én

kontaktorganisation fra hvert af de lande, der adopterer fra

Bangladesh.

Det fremgår videre, at Terre des Hommes’ repræsentant

Cheyne har understreget, at der kan opstå ”tremendous

troubles”, hvis ikke myndighedernes ønske respekteres, idet

adoptioner er et rigeligt ømtåleligt emne på stedet.

Der er ikke noget i de generelle sager, der tyder på, at Justits-

ministeriet blev informeret om Preger-sagen eller reagerede på

oplysningerne fra Cheyne.

KAPITEL 5

Resultater af undersøgelsen

Efter nutidige standarder for international adoptionsformidling

har der utvivlsomt ikke været tilstrækkelige sikkerhedsforan-

staltninger i det bangladeshiske adoptionssystem i perioden

1975-82, eller i den danske formidling til at sikre, at barnets

bedste var det styrende princip i den enkelte adoption. Dette

kommer blandt andet til udtryk ved, at der ikke eksisterede til-

strækkelig regulering af international adoption, og at der gene-

relt er sparsomme oplysninger i de konkrete adoptionssager

om bl.a. barnets baggrund og frigivelse. Samtidig var der i

den pågældende periode ingen regulering af pengestrømmene

forbundet med adoptionerne, hvilket kan have skabt en uhen-

sigtsmæssig incitamentsstruktur.

Det kan derfor ikke udelukkes, at metoder til ulovlig fjernelse

af børn, som beskrevet i den hollandske rapport, har gjort sig

gældende i de danske sager.

Uanset at anklagerne mod Terre des Hommes Danmark ikke

rettede sig mod den danske direktør men mod kontaktperso-

nen i Bangladesh, kan det derfor ikke afvises, at de danske sa-

ger har været berørt af de ulovlige forhold, som Hollandsrap-

porten adresserer. Dertil kommer, at to af de øvrige personer,

der ifølge Hollandsrapporten blev rejst anklager mod, har væ-

ret ansvarlige for frigivelsen og overdragelsen af værgemålet i

flere af de sager, Ankestyrelsen har gennemgået.

Henset til de sparsomme oplysninger, der er til rådighed i de

konkrete sager, samt det forhold, at det ikke har været muligt

at tilvejebringe Terre des Hommes Danmarks generelle sager

om formidlingen fra Bangladesh, er det ikke umiddelbart mu-

ligt at foretage en nærmere afdækning af de faktiske omstæn-

digheder i de konkrete adoptioner.

Oplysninger fra en avisartikel fra oktober 1977 tyder dog på,

at nogle af de børn Terre des Hommes formidlede, kom fra en

flygtningelejr. Ankestyrelsen har ikke oplysninger, der kan be-

eller afkræfte, hvorvidt der er tale om den samme flygtninge-

lejr, hvorfra 100 børn ifølge Dr. Preger forsvandt.

Fra et adoptionsfagligt synspunkt er der generelt set høj risiko

for uetiske og ulovlige forhold i international adoptionsformid-

ling, hvis flere af de faktorer, der karakteriserede datidens ge-

nerelle forhold i Bangladesh, er til stede.

Disse faktorer handler bl.a. om afgiverlande, hvor majoriteten

af befolkningen lever under FN’s fattigdomsgrænse, hvor en-

lige eller ugifte mødre bliver udsat for diskrimination, hvor re-

gistreringen af fødsler er mangelfuld, eller hvor der ikke er en

juridisk definition af fuld adoption, hvor en humanitær kata-

strofe har fundet sted, og hvor de nationale beskyttelsessyste-

mer kun er udviklet i begrænset omfang.

I afgiverlande, hvor ovenævnte forhold er til stede, er der hø-

jere risiko for, at en adoption er motiveret af for eksempel fat-

tigdom, diskrimination af de biologiske forældre eller økono-

misk vinding for de involverede aktører. Hvis parterne i afgi-

verlandet ikke er bekendt med begrebet fuld adoption og kon-

sekvenserne heraf, er der begrænset mulighed for, at give et

informeret samtykke.