SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Notat

Kontor Børn 2

Januar 2022

KAWS

J.nr 21-26983

_________________

________________

Dansk adoptionsformidling i 70erne og 80erne fra Colombia, Bangladesh,

Indonesien og Sri Lanka

– i lyset af den hollandske undersøgelse om landets internationale

adoptionsformidling

Ankestyrelsen har undersøgt den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien

og Sri Lanka til Danmark i 1970’erne og -80’erne. Undersøgelsen omfatter den samlede formidling fra

Bangladesh og Indonesien, mens formidlingen fra Colombia og Sri Lanka vedrører udvalgte perioder.

Formålet er at belyse, om samme forhold har gjort sig gældende i den danske adoptionsformidling

som dem, der er beskrevet i den hollandske undersøgelse fra 2021 om den internationale

adoptionsformidling i Holland 1967-1998. Det er oplysningerne om de fire lande fra den hollandske

rapport, der danner grundlag for Ankestyrelsens undersøgelse.

Resultaterne af undersøgelsen skal anvendes til at bistå de adopterede, der blandt andet på baggrund

af den hollandske rapport eventuelt måtte have spørgsmål til de foreliggende oplysninger i deres

adoptionssag. De enkelte notater offentliggøres på Ankestyrelsens hjemmeside.

Sammenfatning

Resultaterne af undersøgelsen er fremstillet i fire særskilte notater om formidlingen fra hvert land.

Resultaterne varierer mellem landene, men der er også en række fælles kendetegn.

Undersøgelsen har ikke ledt til konkrete oplysninger om, at adoptionerne til Danmark fra de fire lande

i de pågældende år skete på et ulovligt grundlag. Ankestyrelsen kan dog heller ikke afvise, at

adoptionsformidlingen kan have været forbundet med ulovlig adfærd.

Undersøgelsen tegner samlet set et billede af, at formidlingen fra de fire lande i 1970’erne og -

80’erne var præget af uregulerede forhold i de fire lande, der efter nutidens standarder ikke indeholdt

tilstrækkelige sikkerhedsmekanismer til at forebygge og forhindre ulovlig adfærd. Om adoptionerne

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Orientering om Ankestyrelsens fire notater om undersøgelse af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka, fra social- og ældreministeren

fandt sted på et forsvarligt grundlag synes i højere grad at have været bestemt af de enkelte aktørers

moral og evne til at navigere i et udfordrende felt, end at bero på en systemisk kontrol og regulering.

Undersøgelsen viser ikke en direkte sammenhæng mellem den danske og den hollandske

adoptionsformidling i de fire lande i form af konkrete kontaktpersoner eller private samarbejdsparter i

udlandet. Der er dog identificeret visse fællestræk i relation til risikoskabende adfærd i

adoptionsprocessen.

Undersøgelsens resultater giver ikke Ankestyrelsen anledning til at foretage videre undersøgelser af

formidlingen fra Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka.

Ankestyrelsen har i relation til formidlingen fra Colombia valgt at fortsætte undersøgelsen af, om den

danske adoptionsformidling har været forbundet med området Armero efter naturkatastrofen i 1986.

Styrelsen vil indkalde og gennemgå en række konkrete sager for at forsøge at belyse dette nærmere.

Baggrund

I april 2021 modtog Ankestyrelsen den engelske oversættelse af en hollandsk rapport om ulovlige

forhold i hollandske internationale adoptionssager. Rapporten blev udarbejdet af en uafhængig

komité (Joustra-komitéen). Den daværende hollandske regering havde bl.a. pålagt komitéen at

undersøge adoptionsformidlingen fra Colombia, Bangladesh, Brasilien, Indonesien og Sri Lanka i

årene 1967-1998.

Joustra-komitéen har foretaget en systematisk beskrivelse af den samlede hollandske formidling fra

de fem lande over en 30-årig periode og tager udgangspunkt i et omfattende empirisk materiale fra

hollandske arkiver og interviews med aktører i flere lande. Rapporten indeholder blandt andet en lang

række konkrete oplysninger om ulovlig adfærd i den hollandske adoptionsformidling fra de fem

lande

Afgrænsning og metode

På baggrund af en gennemgang af den hollandske rapport fandt Ankestyrelsen, at visse oplysninger

gav grundlag for at undersøge, om tilsvarende forhold havde gjort sig gældende i den danske

adoptionsformidling. Oplysningerne relaterer sig til navne på konkrete samarbejdsparter og lokalt

Jf. bilag 2 til Ankestyrelsens notat af 6. maj 2021 (vedlagt)

ansatte, nærmere afgrænsede tidsperioder og specifikke geografiske områder eller konkrete

børnehjem. De lande, Ankestyrelsen vurderede, at det var relevant at se nærmere på

adoptionsformidlingen fra, er Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka

Ankestyrelsens undersøgelse har ikke haft til formål at foretage en gennemgang af samme karakter

og omfang som den, Joustra-komitéen har foretaget.

Ankestyrelsen har indledningsvist sammenholdt oplysningerne i den hollandske rapport med

grundoplysninger om den danske formidling i de enkelte lande (tidsperiode for samarbejdet og

antallet af adoptioner).

I de tilfælde, hvor styrelsen har vurderet, at der forelå en vis risiko for, at de danske organisationer

kunne have haft berøring med personer, børnehjem og regionale områder, der er mistænkt for

ulovlig adfærd i rapporten fra Holland, er oplysningerne anvendt som fokusområde for

undersøgelsen

. Det har endvidere været afgørende, at oplysningerne har været tilstrækkeligt

konkrete.

Den hollandske rapport indeholder således flere oplysninger, som ikke er inddraget i Ankestyrelsens

undersøgelse, men er anvendt som baggrundsviden for undersøgelsesarbejdet. Undervejs i

undersøgelsesarbejdet har Ankestyrelsen bedt den hollandske centralmyndighed om indsigt i dele af

det kildemateriale, Joustra-komitéen har anvendt. Det har dog indtil videre ikke været muligt at få

adgang til materialet.

Da afsættet for de fire del-undersøgelser er defineret ud fra oplysningerne i den hollandske rapport,

har de individuelle notater et forskelligt hovedfokus.

Ankestyrelsen har indhentet oplysninger om den danske formidling fra generelle sager fra

Justitsministeriet med underliggende adoptionsmyndigheder og Adoptionsnævnet, konkrete sager fra

Hovedvægten af oplysningerne i den hollandske rapport om konkrete ulovligheder i adoptioner fra Brasilien, vedrører

adoptioner før 1994. Danmark påbegyndte først et egentligt samarbejde med Brasilien i 1994. På denne baggrund omfatter

undersøgelsen ikke formidlingen fra Brasilien til Danmark.

I relation til Colombia inkluderede fokuspunkterne også indledningsvist en ICBF-undersøgelse fra 2010 (se bilag 2 til

Ankestyrelsens notat af 6. maj 2021). En nærmere undersøgelse af oplysningerne fra den hollandske rapport viste, at der var

tale om en ikke-offentliggjort undersøgelse af ICBF, foretaget af det colombianske justitsvæsen.

den tidligere formidlende organisation Terre des Hommes, samt generelle oplysninger og konkrete

sager fra DIA

om de tre tidligere formidlende organisationer Glemte Børn, DanAdopt og AC

Børnehjælp.

Oplysningerne, som de daværende tilsynsmyndigheder var i besiddelse af, er tilvejebragt via

Rigsarkivet. Der er tale om sager fremfundet i fysiske arkiver via journalplaner.

Arkiverne har været i forskellige myndigheders varetægt, og da der er begrænsede søgemuligheder,

kan det ikke udelukkes, at der findes andre sager af betydning.

Ankestyrelsen har alene gennemgået generelle sager fra de perioder som de enkelte undersøgelser

handler om, og kan dermed ikke udelukke, at der i andre perioder kan forekomme sager af relevans

for undersøgelserne. Ankestyrelsen har ikke søgt i andre myndigheders arkiver og kan dermed ikke

udelukke, at der i sådanne kunne være oplysninger af relevans for undersøgelserne.

Ankestyrelsen har lagt den hollandske beskrivelse af de daværende regler og procedurer i de fire

lande til grund og sammenlignet disse med oplysningerne om praksis i den danske formidling, i det

omfang det har været beskrevet i det tilgængelige kildemateriale.

Omfanget, typen og kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige om formidlingen fra de fire

lande til Danmark, har varieret fra land til land. Formidlingen fra Bangladesh er eksempelvis alene

beskrevet i konkrete adoptionssager og oplysninger i Justitsministeriets (med underliggende

adoptionsmyndigheder) og Adoptionsnævnets arkiver. Det skyldes, at det ikke har været muligt at

tilvejebringe Terre des Hommes Danmarks generelle sager om formidlingen fra Bangladesh. Terre

des Hommes overdrog ikke generelle sager eller dokumenter om organisationens formidlingsarbejde

til Civilretsdirektoratet, da organisationen blev afviklet i 1999. Rigsarkivet er heller ikke i besiddelse

af sådanne oplysninger. De generelle oplysninger om DanAdopts formidlingsarbejde med Indonesien

er til sammenligning bevaret og indeholder en omfattende korrespondance mellem DanAdopt og

deres lokale kontaktpersoner med detaljerede oplysninger om samarbejdet.

DIA opbevarer alle internationale adoptionssager undtagen adoptionssager fra organisationen Terre des Hommes. Disse

opbevares i Ankestyrelsen.

Undersøgelsen er således ikke en udtømmende afdækning, der gengiver de nøjagtige

omstændigheder, hvorunder adoptionsformidlingen fra de fire lande fandt sted, men afspejler de

fund, der er gjort i det tilgængelige materiale inden for de definerede rammer for undersøgelsen.