D. 14. marts 2022
Til Social- og Ældreudvalget
Treårig hf har stort potentiale
En meget stor andel af de unge, der står uden uddannelse eller job, har en psykisk diagnose. Uden
særlige tiltag vil de få et kedeligt voksenliv og koste samfundet mange penge. Nina Smith kalder det
en af de allerstørste udfordringer for det danske samfund.
Med treårig hf har flere gymnasier haft succes med at undervise og støtte de sårbare unge, så de får
en fuld hf-eksamen. Resultaterne er gode, men der mangler en permanent og økonomisk bæredygtig
finansiering af tilbuddet.
Problemet kort fortalt
I 2021 udgav Reformkommissionen publikationen
”Erkendt, forsøgt løst, uløst”, der tegner et billede
af
centrale udfordringer for vores velfærdssamfund, som tidligere er forsøgt løst, men uden held. Den første
udfordring, som rapporten nævner, er ”Unge med uforløst potentiale”: Ca. 47.000 unge i alderen 15-24
år
er uden uddannelse eller beskæftigelse, svarende til ca. 7% af de unge i aldersgruppen. Ca. 12.000 af de 25-
årige står i samme situation
–
uden uddannelse eller beskæftigelse.
1
En stor del af gruppen uden uddannelse eller arbejde er unge med diagnoser. Iflg. Reformkommissionen
har 42% af de 25-årige uden uddannelse eller job en diagnose. Det er med Reformkommissionens formand
Nina Smiths ord:
”En af de allerstørste udfordringer for det danske samfund”.
2
Og der er intet, der tyder på,
at problemerne bliver mindre i fremtiden. Iflg. KL havde ca. 12% af alle Danmarks 9. klasser i skoleåret
2019/2020 en diagnose
–
et tal som har været stigende over tid. For den del af eleverne i 9. klasse med en
diagnose i skoleåret 2013/2014, er det blot 40%, der har gennemført en ungdomsuddannelse.
3
At så stor en andel af unge med diagnoser står uden uddannelse og job, er et kæmpe problem både
samfundsøkonomisk og menneskeligt. Rent menneskeligt betyder det, at en stor gruppe unge kan se frem
til et liv på kanten af arbejdsmarkedet, uden mulighed for at realisere det potentiale, de indeholder, og
uden mulighed for at skabe det liv, de drømmer om.
Set med samfundsøkonomiske briller er det også et stort problem. For eksempel koster det iflg.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 230.000 kr. pr. år for hver person, der er på uddannelseshjælp i stedet
for i arbejde.
4
Dertil kommer, at vi p.t. står i en situation med et stadigt stigende behov for at udvide
arbejdsstyrken for at sikre fortsat vækst og velfærd. Iflg. Det Centrale Handicapråd vil der være markante
samfundsøkonomiske gevinster ved at løfte unge med psykiske og kognitive lidelser bare et enkelt
uddannelsesniveau op. Hvis eksempelvis 10% af denne gruppe fik løftet deres uddannelsesniveau et niveau
op, vil det give en samfundsøkonomisk gevinst på 12,7 mia. kr..
5
Som nævnt indledningsvist har man over tid søgt at løse problemerne med denne gruppe af udsatte unge,
men indtil videre uden succes. Tværtimod er gruppen af unge med diagnoser uden uddannelse og job iflg.
Ungdomsforsker og professor Naomi Katznelson gledet længere og længere væk fra arbejdsmarkedet og
uddannelse over tid
6
. Men faktisk ligger en del af løsningen lige for.