Henrik Busch
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 2283
Doknr.
537718
Dato
11-03-2022
Kære Henrik Busch
Tak for din henvendelse af 26. februar 2022 til social- og ældreminister Astrid
Krag, hvori du giver udtryk for dine synspunkter i forhold til, hvordan det står til
på landets bosteder. Ministeren modtager mange henvendelser og har desvær-
re ikke mulighed for at besvare hver enkelt henvendelse. Ministeren har derfor
bedt Kontor for Udsatte Voksne om at besvare din henvendelse.
Social- og Ældreministeriet kan oplyse, at regeringen har igangsat forberedel-
sen af en 10-årsplan for psykiatrien. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med
Socialstyrelsen offentliggjort et fagligt oplæg med en række anbefalinger, som
skal danne grundlag for en ambitiøs og langsigtet plan, som skal løfte den
samlede indsats på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en
styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. Du kan læse oplægget her:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/psykiatriplan/10AARS_PSYK-
PLAN_260122_LOW.ashx?sc_lang=da&hash=AAEF690AFCD2E7998A4E687
613C905ED
Regeringen skal nu se på de konkrete anbefalinger, inden der skal være drøf-
telser med Folketingets partier om en 10-års plan for psykiatrien. Der skal i den
forbindelse også ses på rammerne for arbejdet på landets socialpsykiatriske
botilbud.
Ministeriet kan videre oplyse, at ministeren desværre ikke har mulighed for at
mødes på nuværende tidspunkt, men takker for din henvendelse og dine input.
Med venlig hilsen
Bente Brandborg
Kontor for Udsatte Voksne
1