Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 155
Offentligt
2543982_0001.png
Høring om udligningssystemets
konsekvenser på det
specialiserede socialområde
Social- og Ældreudvalget
Onsdag den 19. januar 2022 kl. 13.00-15.30 i
Landstingssalen, Christiansborg
Folketinget
| 15. marts 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0002.png
Niels Jørgen Mau Pedersen
Projektchef i VIVE
Høring om udligningssystemets konsekvenser på det
specialiserede socialområde
Social- og Ældreudvalget
Folketinget
| 15. marts 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
Udligningssystemets konsekvenser på
det specialiserede socialområde –
enkelte udvalgte aspekter
Social- Ældreudvalgets høring, Landstingssalen
Niels Jørgen Mau Pedersen,
Projektchef i VIVE
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
Hvorfor er udligning (også) vigtig for det
specialiserede sociale område?
•
Betydelig forskelle mellem kommunerne i enhedsudgifter
•
Men næppe accept af større forskelle i serviceniveauer
•
Før strukturreformen: refusioner og amter sikrede betydelig udligning
•
Området er præget af udgiftspres
•
Området er ‘svært’ udligningsmæssigt: fx fanges ikke meget op af
demografi
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
Udligning på det specialiserede sociale
område og 2020-udligningsreformen
1. Min vurdering: positive forhold ved 2020-udligningsreformen:
a. højere udligningsniveau
b. udvidet central refusionsordning
2. Min
vurdering:
negative forhold ved 2020-udligningsreform:
a. afskaffelse af betalingskommune-folketal
b. nye særordninger uden udgiftsbehovsgrundlag
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0006.png
Ad 2.a.
Overvejelse om betalingskommunefolketal:
=> Måske rulle ændringen tilbage?
Betalingskommunefolketallet sikrede
fairness
i udligning på området
Afskaffelsen giver
uheldige incitamenter
til økonomitænkning
Afskaffelsen var (meget)
spinkelt
begrundet
Der blev overset
andre anvendelser
af betalingskommuneoplysningen
Ministeren havde haft
midler
til at understøtte kvalitet i opgørelsen
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0007.png
Ad 2.a.
Overvejelse om betalingskommunefolketal:
=> Måske rulle ændringen tilbage?
(fortsat)
Genindførelse vil være
enkel
løsning på et problem
Betalingskommunefolketallet blev
ikke
afskaffet for at ændre
byrdefordelingen – og bør derfor kunne genindføres uden
byrdefordelingsmæssige betænkeligheder
Der synes i lovbehandlingen taget
forbehold
for senere ændringer
Ministeriets lange og grundige
redegørelse?
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
Ad 2.b.
Overvejelse: giv udligningen et eftersyn
vedr. det specialiserede socialområde?
•
Seneste grundige analyse var i 2012 (betænkning 1533)
•
Betydelig udvikling siden, herunder i datamæssige muligheder
•
Der er et generelt behov for faglig understøttelse af 2020-
udligningssystemet, trods forbedringer
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0009.png
Per Nikolaj Bukh
Professor i offentlig ledelse og økonomistyring
v. Aalborg Universitet
Høring om udligningssystemets konsekvenser på det
specialiserede socialområde
Social- og Ældreudvalget
Folketinget
| 15. marts 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0010.png
Social- og Ældreudvalget,
den 19. januar 2022,
åben høring om
udligningssystemets
konsekvenser på det
specialiserede
socialområde
Professor Per Nikolaj Bukh
Aalborg Universitet
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0011.png
2
Er problemet reelt? Tja…
Omkring 100tkr i
likviditetstab for B&U, og
typisk 150tkr. for voksne.
Reformen:
forøger typisk
likviditeten med 75tkr. for
B&U og 40tkr. for voksne.
Konklusion:
Hvis der skal ændres noget,
er det ikke kun pga. udligningsreformen
–
men fordi der altid har været et problem.
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0012.png
3
Har det hidtil været et problem? Tja…
1. Jeg kan ikke erindre at
have set henvisninger til
udligningseffekt ved nogen
budgetopfølgninger.
2. Jeg har ikke hørt det
omtalt
–
og de fleste har
svært ved at forstå det.
3.
…
men det udelukker
naturligvis ikke, at
problemet har været der.
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0013.png
4
Det er simpelthen for kompliceret
1. Sociale kriterier er for komplekse, og
virkningerne i udligningen ved en
flytning er ikke entydige.
2. Effekten er forsinket og vanskelig at
inddrage forbindelse med visitation.
3. Tilbuddet skal matche borgerens
behov…
og i mange tilfælde har
kommunen ikke et relevant tilbud.
4. Faglighed vejer trods alt tungt.
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0014.png
5
… og det handler om servicerammen
1. Økonomiaftalen bestemmer, hvilke
udgifter kommunerne kan afholde.
2. I praksis er visitationsbudgetter
alene budgetter for serviceudgifter!
3. Øget bloktilskud betyder desværre
kun mere likviditet.
4. Stor set alle kommuner har allerede
meget høj likviditet.
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0015.png
6
Hvis udligningen skaber problemer:
Den effektive og enkle løsning
1. Indfør betalingskommunekriteriet
a) Socioøkonomien (=gamle udligning)
b) Hele udligningen (også befolkningstal)
Vælg én
af disse
2. Neutraliser omfordelingen helt
Konsekvenser:
- Ingen indfasning og skævvridning
- Nemt, enkelt og uden ekstra administration
- Hvis problemet er reelt, er det fjernet
-
…
og hvis det ikke er reelt, gør det ingen skade
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0016.png
7
Illustrativt eksempel
Udligning
Ændring
Neutraliserin
g
Kommune
- 10 kr
A
- 200 kr
+ 10 kr
-
5 kr
+ 5 kr
B
+150 kr
- 15 kr
+ 15 kr
C
+ 50 kr
Udligning: Ved nuværende model
Ændring: Ved nyt betalingskommunekriterie
Neutralisering: Foretages permanent
(i praksis findes
”ændringen”
ved blot at
genberegne udligningen med de nye kriterie)
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0017.png
8
•
•
•
•
Konsekvenser: simpelt og effektivt
Enkelt og forståeligt at indføre
Ingen forøget administration
Ingen ændring i nuværende udligning
Intet behov for en indfasning
•
Ingen upræcise og uklare incitamenter
1. Hvis de påpegede incitamentsproblemer er reelle,
så er de nu fjernede, dvs. problemet er løst.
2. Kommunerne kan fortsætte med nuværende
anbringelser uden, at det har økonomiske
konsekvenser, dvs. nye problemer undgås.
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0018.png
9
Er et ”udjævningstillæg” løsningen?
•
Jeg ville gerne kunne have sagt ja
•
Komplicerer og øger omkostninger
til administration
•
Indfører en ny klar men potentielt
dysfunktionel incitamentsstruktur
•
Øger risikoen for at kommuner vil
lade økonomiske hensyn dominere
faglige regler og hensyn.
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0019.png
10
Sammenlign to egnede tilbud
En anden kommune
Takstbetaling: 900tkr.
Udligningstab: 150tkr.
Hvis kommunen
ikke har taget
likviditetstab i
betragtning, er
eget tilbud valgt.
Hvis kommunen
reagerer på
udjævning, vælges
tilbuddet uden for
kommunen.
Betalingskommune
Takstbetaling: 800tkr.
Udligningstab: 0tkr.
Takstbetaling: 800tkr.
Udligningstab: 0tkr.
Udjævning: 0tkr.
Takstbetaling: 900tkr.
Udligningstab: 150tkr.
Udjævning: -150tkr.
Hvis udjævningsstillægget virker, vil
det forøge serviceudgifterne (+100tkr).
Da servicerammen er fast, vil det
betyde, at der er færre ressourcer til
socialområdet.
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0020.png
11
Når udjævningstillægget er indfaset
1. Hovedparten af botilbuddene er
længerevarende
2. Kommunerne kan ikke reagere
på de nye incitamenter
3.
…
og det skal de vel heller
ikke?
4. Dermed sker der en
de
facto
ændring i
udligningen…
5.
…
og den rammer tilfældigt
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0021.png
12
Baggrund
Professor i økonomistyring, omfattende erfaring med
udvikling af styringsmodeller på socialområdet, ansvarlig for
kurset Fremtidens Økonomistyring og ekspert i design af
tildelingsmodeller og strategisk styring
www.pnbukh.com
www.pnbukh.com
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0022.png
Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer
Høring om udligningssystemets konsekvenser på det
specialiserede socialområde
Social- og Ældreudvalget
Folketinget
| 15. marts 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0023.png
Mads Bilstrup
Formand for Dansk Socialrådgiverforening
Høring om udligningssystemets konsekvenser på det
specialiserede socialområde
Social- og Ældreudvalget
Folketinget
| 15. marts 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0024.png
Visitation, udligning og det
specialiserede
socialområde
Oplæg ved høring i SOU 19. januar
2022
Mads Bilstrup, formand, Dansk
Socialrådgiverforening
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0025.png
Disposition
•
Udgiftspres i kommunerne:
•
Når økonomi trumfer faglighed
•
Visitation uden for kommunegrænsen
•
Politiske anbefalinger
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0026.png
Økonomi trumfer faglighed
Fælles oplevelse af, at faglige hensyn bliver
sat til side på grund af presset økonomi:
- Socialrådgivere
- Borgere med handicap
- Lokalpolitikere
Foto: Annie Spratt
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0027.png
Pres på visitationen
Citater fra socialrådgivere:
•
”Der er et konstant uhensigtsmæssigt pres på at afslutte eller
skære ned på indsatser”
•
”Der er noget helt galt med finansieringen af
voksenhandicapområdet (og socialområdet), når et par nye BPA-
sager kan vælte hele budgettet”.
•
”Det er enormt frustrerende, at det hele tiden er den kortsigtede
økonomi, der styrer hele indsatsen. I stedet for at vælge det
rigtige botilbud, så bliver det det billigste, og borgeren ender med
at bo der i længere tid, fordi de ikke var lige så dygtige som dem,
der var lidt dyrere eller havde den rigtige kompetence”
Kilde: Rundspørge på handicapområdet, Dansk Socialrådgiverforening, december
2021
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0028.png
Visitation uden for kommunegrænsen - hvem
er ”skurken”
•
Kommunerne vil ofte søge at fylde deres egne pladser op først –
og der er også hér vigtige nuancer
•
Socialrådgiverne er ekstremt presset på tid – går ud over
sagsbehandlingen
•
Behov for at skærpe fagligheden i beslutningerne, så de
økonomiske hensyn ikke vejer så tungt
Foto: Maxim Hopman
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0029.png
Anbefalinger
•
Udjævnings-forslaget kan lette presset
•
Udbred investeringstilgangen: Stil krav til
kommunerne om at sænke sagstallet
•
Skærp fagligheden i afgørelserne
•
Mål:
Alle socialrådgivere skal kunne sige:
”Jeg er meget stolt af, at vi vægter
borgerinddragelse og retssikkerhed højt”
(citat fra rundspørge blandt socialrådgivere på
handicapområdet,
Dansk Socialrådgiverforening, 2021)
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0030.png
Tak for ordet
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0031.png
Morten Lindblad
Medstifter og bestyrelsesmedlem i
Konsulenthuset Dataproces
Høring om udligningssystemets konsekvenser på det
specialiserede socialområde
Social- og Ældreudvalget
Folketinget
| 15. marts 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0032.png
Høring om udligningssystemets
konsekvenser på det specialiserede
socialområde
Ved Morten Lindblad
Social- og Ældreudvalget, Landstingssalen, den 19. januar 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0033.png
Hvem er jeg og hvorfor er jeg
opmærksom på problemet?
Morten Lindblad
Økonom med 15 års erfaring med udligning og mellemkommunal
refusion
Medstifter af Dataproces
I dag, medlem af bestyrelsen men ikke operationel i driften
Kontaktoplysninger:
[email protected]
61655548
33
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0034.png
Min dreng, Mikkel
Mikkel bor på en mere
specialiseret institution
udenfor vores bopæls-
kommune
▷
Og det er vigtigt, at Mikkel kan blive
boende
34
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0035.png
Hvorfor betalingskommunefolketallet?
Mest direkte billede af hver kommunes udgiftsbehov
Betalingskommunefolketallet
sikrer, at en kommune får de
samme udligningspenge lige
meget hvor i Danmark, borgeren
placeres
Kode-4 forholdet anvendes til at
kortlægge, hvilke kommuner der
skal afholde de kommunale
udgifter og modtage en refusion
herfor
Skabt i 1984 direkte mhp. udligningssystemet og
har været afgørende for den mellemkom-munale
refusion. I dag er området ved at finde systemer og
ordninger til at håndtere udfordringen med
frivillighed ift. kode-4
De mellemkommunale processer er blevet
svækkede som følge af afskaffelsen af
betalingskommunefolketallet, hvilket har belastet
den kommunale sagsgang og gjort den mere
ugennemsigtig og omkostningstung
35
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0036.png
Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og forskellige andre love
Et udkast til lovforslag var i perioden fra den 18. maj 2020 til
den 25. maj 2020 sendt i høring hos KL og Danske Regioner
Min opfattelse er, at det var for kort svartid og for få blev hørt.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Min opfattelse er, at det ikke er korrekt – og det blev der advaret mod af:
Landdistrikternes Fællesråd
Dataproces
Landsforeningen for Autisme
36
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0037.png
Validitet
I 2019 gennemgik Dataproces 790.392 CPR-numre for kode-4 forhold og fandt
214 fejlregistreringer svarende til 0,027%
Ændringer/indførelsen af en registrering i registret kan kun ske ved accept fra
betalingskommunen
Ministeriet påpeger selv dette:
”Udligningssystemet anvender i dag primært et
folketal efter betalingsforpligtigelse for at få et mere direkte billede af
kommunernes udgifter”
(Svar givet til Folketingets partier ved spørgsmålet om,
”Hvorfor
man går væk fra betalingskommunefolketal i kriteriet for
befolkningstilbagegang?” den 19. februar 2020)
37
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0038.png
0-5-årige
6-16-årige
17-19-årige
20-24-årige
Fra et kommunalt perspektiv betyder det at:
25-29-årige
30-34-årige
35-39-årige
40-44-årige
45-49-årige
50-54-årige
Kommunen modtager kun udligningspengene, så
længe borgeren bor i egen kommune
55-59-årige
60-64-årige
65-74-årige
75-84-årige
85+ årige
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Minimum
Maksimum
Sum
-82.075
-409.046
-100.365
-427.336
-50.119
-175.542
-106.974
-171.043
-112.666
-244.252
-111.338
-242.924
-112.045
-243.631
-113.166
-244.752
-114.326
-281.659
-116.866
-216.681
-117.958
-217.774
-126.466
-162.213
-95.071
-102.673
-108.490
-116.092
-195.492
-203.094
Tabel 1: Ændringen i opgørelsen af udgiftspresset pr. borger ved placering af borger uden for
kommunegrænsen, 2022
Kilde:
Social og Indenrigsministeriets
”Kommunal udligning og generelle tilskud”,
betænkning
1533, Dataproces
38
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0039.png
Konsekvenser
Ingen kan på nuværende tidspunkt forudse alle konsekvenserne ved
afskaffelsen af betalingskommunefolketallet. Noget er dog allerede nu
tydeligt:
1)
Rod i mellemkommunal refusion. Der må også forventes en stribe
konflikter mellem kommunerne.
→
Jeg vurderer, at kommunerne skal bruge ca. 500 årsværk ekstra samt penge
til konsulenter og teknologi.
2)
Omstrukturering af botilbud mv., så borger holdes i egen kommune.
→
Ekstra omkostninger hertil vil jeg vurdere til at være på mindst en milliard om
året. Herudover kommer konsekvenserne af den lavere specialiseringsgrad.
Det vil muligvis tage mange år, før overgangen er overstået. Men den er i
gang og kan ikke stoppes, medmindre kommunerne igen kan få deres penge,
selvom de placer borger uden for egen kommune.
39
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0040.png
Anbefaling
Genindfør betalingskommunefolketallet eller en anden parallel ordning
med samme effekt (udjævningstillæg på botilbudsområdet)
Det er udligningsteknisk enkelt og vil sikre specialiseringen.
40
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0041.png
Anbefaling: Udjævningstillæg på
botilbudsområdet
Parallel tilskudsordning, som løber ved siden
af det generelle system
Laver udligningsberegningen med kode-4 registreringen
sideløbende med den nuværende opgørelse
Neutraliserer effekten i år 1 (ift. omfordelingen), men
udligner forskellene i år 2 og frem (set ift. det
beregnede standpunkt i år 1)
Hvorfor der ikke flyttes 100 mio. kr. mod Region
Hovedstaden i år 1
Men neutraliserer incitamentsproblemet, da det
økonomiske rationale
forbundet med dette
Ingen forøgede udgifter
virker fra år 2 og frem
for staten
HELE LANDET
REGION HOVEDSTADEN
REGION SJÆLLAND
REGION SYDDANMARK
Samlet tilskud
og udligning
Samlet
udskrivning
I alt
0
100.458
- 98.289
19.597
- 18.130
-
-
-
-
100.458
- 98.289
19.597
- 18.130
- 3.636
REGION MIDTJYLLAND
REGION NORDJYLLAND
Vil ikke medføre den store omfordeling fra land til by
- 3.636
-
Tabel 2: Den økonomiske konsekvens ved genindførelsen af betalingskommunefolketallet, 2020
Kilde:
Social og Indenrigsministeriets
”Kommunal udligning og generelle tilskud”,
betænkning 1533,
Afrapportering fra finansieringsudvalget,
Dataproces
41
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0042.png
Litteraturliste
Fra betalings- til bopælskommunefolketal – Med fokus på direkte og afledte
konsekvenser, Dataproces, marts 2020
Hvorfor betalingskommunefolketal?, Dataproces, maj 2020
Tre regneeksempler: Ændringen fra betalings- til bopælskommuneforholdet,
Dataproces, juni 2020
Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet – De samfundsøkonomiske
konsekvenser, Dataproces, januar 2021
Ændringen af betalingskommunefolkeforholdene – en gennemgang af kvaliteten,
objektiviteten, påvirkeligheden og kode-4 forholdenes italesatte omfang,
Dataproces, januar 2021.
42
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0043.png
Tak for nu
Er der spørgsmål?
Sig til, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med
Kontaktoplysninger:
[email protected]
61655548
43
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0044.png
Kåre Skarsholm
Chefkonsulent i Selveje Danmark
Høring om udligningssystemets konsekvenser på det
specialiserede socialområde
Social- og Ældreudvalget
Folketinget
| 15. marts 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0045.png
Betydningen af udligningssystemets incitamenter
for det specialiserede socialområde
v/Kåre Skarsholm, chefkonsulent i Selveje Danmark
Social- og Ældreudvalgets høring, den 19. januar 2022
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0046.png
Økonomiske incitamenter virker
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0047.png
Hvad er problemet med udligningssystemet?
Hvis en kommune visiterer en borger til et bosted uden for kommunegrænsen, skal den
selvsagt betale for tilbuddet. Men derudover mister kommunen også en betydelig sum i
udligning, da borgeren ved flytning indgår i beregningsgrundlaget for den nye
bopælskommune.
En kommune mister typisk 100.000-200.000 kr. om året i udligning pr. voksne borger,
hvis
kommunen visiterer en borger til et bosted uden for kommunen.
Det betyder i realiteten, at kommunen betaler en ’merpris’ ved at visitere borgere til botilbud
uden for kommunen.
For børn og unge under 18 år ligger det typiske tab på 50.000-100.000 kr. pr. år pr. individ.
OBS: Det handler ikke kun om udligningsreformen men om udligningssystemet
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0048.png
Økonomien taler sit tydelige sprog
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0049.png
Konsekvens: Det specialiserede
socialområde bliver ødelagt
•
Kommunerne vil over tid visitere til tilbud inden for egen kommunegrænse
I 2018 var 39 procent af voksne med et behov for et botilbud placeret uden
for egen kommune. Det vil ændre sig over tid, grundet incitamenterne i
udligningssystemet og den viden og teknologi kommuner har adgang til.
•
Dødsstød for mange specialiserede tilbud,
når de ikke længere har et
tilstrækkeligt borgergrundlag. Selvejende tilbud kan snildt have borgere fra 30
kommuner.
L196 ”Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet”
•
Borgeren får ikke det fagligt rette tilbud
•
Borgerens retssikkerhed sættes under pres
•
Afspecialisering af området generelt
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0050.png
Økonomiske incitamenter gør en forskel jf. L27 og L85
Regeringen anerkender, at økonomiske incitamenter betyder noget for kommunernes oprettelse og anvendelse af
specialiserede botilbud
•
Det fremgår bl.a. af L27 om
Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og
satsregulering m.v.,
som udvalget behandlede før jul 2021.
I lovforslaget påpeger social- og ældreministeren, at sundhedsudgifter til for eksempel simpel sårpleje og
medicinhåndtering bør indregnes sociale tilbuds takster, da disse udgifter ellers kan udgøre en barriere for, at en kommune
opretter specialiserede tilbud, hvis kommunen ikke kan anvende alle pladserne til egne borgere.
Det gælder også selvom, ”at der er tale om meget begrænsede sundhedsfaglige indsatser”.
(Jf. social- og ældreministerens svar på spørgsmål 10 i forbindelse med L27)
•
Tilsvarende med L85 om
Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på sociale botilbud m.v.
som sundhedsministeren har fremsat i efteråret, hvor formålet er ”at hindre barrierer for, at kommunerne opretter
specialiserede tilbud”
”De foreslåede ændringer af sundhedslovens regler om finansiering af kommunale sundhedsydelser vil bidrage til i højere
grad at understøtte en velfungerende organisering af de specialiserede sociale botilbud m.v. for så vidt angår kommunale
sundhedsydelser, der måtte blive leveret af den kommune, hvori tilbuddet er beliggende til borgere på det pågældende
botilbud.”
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0051.png
Regeringen: Der skal ikke være barrierer for
oprettelse og anvendelse af specialiserede tilbud
Social- og Ældreministerens svar på spørgsmål nr. 8 ifm. L27, 12.11.2021:
”Jeg er enig med ordføreren i, at der ikke skal være økonomiske barrierer, der kan
forhindre oprettelsen og anvendelsen af specialiserede tilbud, der modtager
borgere fra forskellige kommuner.
Regeringen vil som led i evalueringen af det specialiserede socialområde se på,
hvordan det højt specialiserede socialområde kan organiseres på en så
hensigtsmæssig måde som muligt. Jeg ser frem til at præsentere regeringens udspil
i starten af det nye år.
Med venlig hilsen
Astrid Krag”
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0052.png
Flertal i Folketinget enige om, at problemet skal løses
”Udligningen mellem kommunerne må ikke stå i vejen for, at borgerne får det rigtige
tilbud, eller medføre yderligere afspecialisering af socialområdet.
Partierne støtter derfor, at regeringen i arbejdet med evalueringen af det
specialiserede socialområde vil afdække problemets omfang ved at lave en
dybdegående analyse med henblik på at finde en samlet løsning.
Det noteres, at ministeren vil indkalde aftalepartierne til en første drøftelse af status
for arbejdet i november 2020 og sikre, at partierne vil få en grundig gennemgang af
analysen, når den foreligger senest ved årsskiftet. Samtidig vil analysen blive
offentliggjort. Analysen har udgangspunkt i socialområdet, men vil også indeholde en
vurdering af, om problemstillingen kan være relevant for andre områder.
I det omfang, analysen peger på problemer, er partierne enige om at drøfte og
forpligte hinanden til at finde mulige løsninger, som efterfølgende vil implementeres
hurtigst muligt og dermed imødegå uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter for
kommunerne.”
Kilde:
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre love
(Reform af udligningssystemet) den 18. juni 2020.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0053.png
Udligningssystemets incitamenter er en del af
evalueringen af det specialiserede socialområde
”Som en del af evalueringen af det specialiserede socialområde undersøges
betydningen af de samlede økonomiske incitamenter for kommunernes
prioriteringer, herunder betydningen af udligning. Dette har blandt andet
sammenhæng til den ændring, der foretages med udligningsreformen, hvor
anvendelsen af det såkaldte betalingskommunefolketal udfases helt.
Anvendelsen af bopælskommunefolketallet generelt i udligningssystemet har både
før og efter reformen kunnet påvirke en kommunes omkostninger ved valg af tilbud
i en anden kommune og de samlede økonomiske incitamenter skal derfor belyses.”
Kilde: Kommissorium for en evaluering af det
specialiserede socialområde 26. juni 2020
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0054.png
Forslag til løsning:
Neutraliser de skæve
incitamenter
•
Indfør et tillæg, der kompenserer
kommunen for det udligningstab, som
den enkelte kommune lider ved
anvendelsen af tilbud uden for egen
kommunegrænse
•
Omkostningen ved udjævningstillægget
finansieres ved at regulere det samlede
bloktilskud til kommunerne tilsvarende ned
•
Forslaget er dermed udgiftsneutralt
•
Forslaget fjerner udligningssystemets
skæve incitamenter uden at genåbne
udligningsreformen
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
2543982_0055.png
Mayonnaisen er ude
af tuben
•
Hvis udligningssystemet tidligere har været en
sort kasse, hvor ingen rigtigt vidste, hvad det
betød i udligning, at en kommune anvendte et
tilbud uden for egen kommunegrænse, ser det nu
anderledes ud
•
Kommunerne har i dag et andet datagrundlag
•
Kommunerne køber rådgivning om udligning for
at kunne være præcise
•
Når først kommunerne er blevet opmærksomme
på incitamenterne, er de forpligtet til at handle på
dem. Det tilsiger økonomisk fornuft
Konklusion: Kommunerne er bekendt med de
økonomiske incitamenter og må handle på dem.
Derfor må Folketinget gribe ind.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Slides til Social- og Ældreudvalgets åbne høring om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den 19. januar 2022
Tak for ordet