SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Henvendelse af 4/3-22 fra BPA – Formidlingen om kommunernes behandling af handicappede borgere (BPA-ordninger, jf. SEL § 96)

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 148
Offentligt

CVR. NR.

37465356

Folketingets

Social- og Ældreudvalget

Læskovvej 212 B

4632 Bjæverskov

Mobil: 20 85 77 19

Mail:

[email protected]

Bjæverskov den 4.3-22

Jeg tillader mig at stille 2 spørgsmål i denne skrivelse som begge omhandler kommunernes behandling af

borgere med handicap og som modtager eller søger hjælp via Servicelovens (SEL) § 96 BPA.

Det første spørgsmål omhandler bistands- og plejetillæg. Det andet omhandler arbejdslederfunktionen.

I forbindelse med hjælp jf. Servicelovens (SEL) § 96 BPA, har borgere med pension før år 2003, ret til

bistands- og plejetillæg (BP-tillæg).

BP-tillægget udbetales sammen med SEL § 96 og finder anvendelse til opgaver som enten ikke indgår i

timeudmålingen af hjælpen fx ekstra hjælper som betales af BP-tillægget ved udflugter, kurser,

weekendture o.a. hvor en ekstra hjælper er nødvendig for at aktiviteten kan gennemføres, vanskeligt

udefinerbare småfunktioner samt forplejning af hjælpere.

Kommunerne har nu fundet stor energi i, at BP-tillægget kan bruges til gennemførelse af besparelser på

området. Dette sker ved at kommunerne kan indberegne BP-tillægget i BPA-ordningen, således at hele BP-

tillægget benyttes til at nedsætte timerne som kommunen ellers skulle betale og giver borger besked om,

at de selv skal finansiere x-antal timer opgjort efter størrelsen af det udbetalte BP-tillæg.

Jeg er helt enig i, at der ikke må eller skal ske en dobbeltkompensation, men samtidig vil jeg henlede

opmærksomheden, at metoden bliver brugt uanset om der sker dobbeltkompensation eller ej. Det betyder

en meget lang diskussion og indimellem årelang ”konflikt” mellem

kommune og borger.

Det er i forvejen borgere der i forvejen er nederst på samfundets rangstige, som hverken har ressourcer

eller økonomi til, at overskue en sådan ”kamp”. Engagement af en advokat er så omkostningstungt at det

ikke på nogen måde vil være en mulighed.

Problematik 1:

Fra en konkret sag:

Borger modtager hjælp jf. SEL § 96

–

BPA med døgndækning 24 timer pr. døgn. Borgeren er kørestolsbruger

og har højt aktivitetsniveau.

Borgeren modtog BP-tillæg kr. 6.809,- pr. mdr.

Borgeren modtog merudgifter jf. SEL § 100

–

indtil pensionsalderen opnås. Ved overgang til pension

stoppes § 100 automatisk jf. reglerne for SEL § 100. Borger modtog kr. 1.200,- pr. mdr.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Henvendelse af 4/3-22 fra BPA – Formidlingen om kommunernes behandling af handicappede borgere (BPA-ordninger, jf. SEL § 96)

Borgeren har dermed mistet en indtægt på kr. 8.009,- pr. mdr.

Spørgsmål:

Ankestyrelsen (AST) har i afgørelse til borger bl.a. afgjort at BP-tillægget

ikke

har opsættende virkning.

Kan det virkelig have sin rigtighed at kommunerne stort set fra dag til dag kan frakende en handicappet

borger deres BP-tillæg?

Beregningen fra kommunen:

Borger har en 24-timers ordning. BP-tillægget udgør kr. 6.809, - pr. mdr. Kommunen har beregnet, at det

fulde BP-tillæg udgør betaling for 29 timers hjælp pr. mdr., hvilket svarer til 6,70 time pr. uge/1 time pr.

døgn. Da kommunen med denne beregning overtager administrationen af hvad borgeren skal bruge BP-

tillægget til, er det ikke længere for borgeren selv at betale for ekstra hjælp i forbindelse med aktiviteter.

BP-tillægget skal borger selv overføre til arbejdsgivers konto hver mdr.

Hvordan tænker udvalget at borgere fra den ene dag til den anden kan fratages et beløb i denne

størrelsesorden?

Det mest logiske ville være, at ved frakendelse

–

indregning

–

af BP—tillægget i BPA-ordningen ville være

omfattet af reglerne for opsættende virkning jf. SEL § 3a

Bilag 1

For et menneske der i forvejen ressourcesvag, har denne beslutning stor indvirkning på den enkeltes

hverdag. Nogle vil være nødt til at fraflytte deres boliger, mens andre vil miste deres aktive liv, da de ikke

længere kan betale for den ekstra nødvendige hjælp.

HVIS frakendelse

–

indregning

–

af BP-tillægget får opsættende virkning vil det trods alt give 14 uger til

planlægning af økonomiske problematikker som følger i kølvandet samtidig med, at der gives tid til at få

indrette det aktive liv på en formentlig anden måde.

Problematik 2:

SEL § 96 stk. 3 bør ændres fra en KAN paragraf til SKAL paragraf.

Begrundelse:

Det er i dag sådan at arbejdsgiveransvaret kan uddelegeres til arbejdsgiverfirma.

Arbejdslederansvaret kan ikke uddelegeres til andre.

Konsekvens:

Da SEL § 96 stk. 3 handler om, at arbejdslederansvaret kan overlades til nærtstående, skal det også implicit

forstås sådan, at borgeren ikke kan være arbejdsleder og derfor kan overlade ansvaret til nærtstående.

For at paragraffen kan benyttes SKAL kommunen først have åbnet mulighed for brug af dette.

https://danskelove.dk/serviceloven/3a

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Henvendelse af 4/3-22 fra BPA – Formidlingen om kommunernes behandling af handicappede borgere (BPA-ordninger, jf. SEL § 96)

Da det er en KAN og ikke SKAL paragraf er det de færreste kommuner der benytter denne mulighed. Til

gengæld bliver begrundelsen ”ikke være arbejdsleder” flittigt brugt

som begrundelse for at give afslag på

en ansøgning om hjælp jf. SEL § 96.

For mange følger der af denne begrundelse, at der starter et årelangt tovtrækkeri med kommunen om

hvorvidt man kan være arbejdsleder eller ej.

Konkret sag:

I en konkrete sag, har begrundelsen i flere år været at borger ikke kan være arbejdsleder, på trods af, at

borgeren er tidligere politianklager med virke som anklager for flere politistationer under sig. Borgeren er

fuldt ud i stand til at være arbejdsleder, hvilket tillige er fastslået i mindst 2 neuropsykologiske

undersøgelser. Hvis ikke det er den ene begrundelse for afslag kommunen bruger så bruges en anden.

Sagen kører nu på ca. 10. år. Sagen har været i AST indtil flere gange, uden det har medvirket til, at

kommunen har ændret deres taktik.

Der er brug for, at SEL § 96 stk. 3 indføres som en SKAL paragraf, således at kommunernes muligheder for

afslag med begrundelsen ”kan ikke være arbejdsleder” elimineres, og borgerne dermed får en reel

mulighed for en seriøs sagsbehandling af ansøgning om hjælp jf. SEL § 96.

Når begrundelsen ”kan ikke være arbejdsleder” bliver benyttet som afslag af hjælp jf. SEL § 96, henvises

borgerne til hjælp jf. SEL § 95 stk. 3

Bilag 2

”Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere”.

Reglerne for SEL § 95 stk. 3 beskriver at udmåling af den tid borgeren kan bevilges jf. kommunens

kvalitetsstandarder, som er yderst varierende fra kommune til kommune. Det betyder samtidig at borgeren

får en væsentlig reduceret tid i forhold til hjælp jf. SEL § 96 samt en væsentlig indskrænket frihed til at leve

det liv borgeren gerne vil. Det aktive liv bliver lig nul. Hjælpen bliver sammensat af flere paragraffer

samtidig. Det betyder væsentlig mere administration for den enkelte (som i forvejen er erklæret uegnet

som arbejdsleder), da der hele tiden skal holdes styr på, hvem der gør hvad. Det er som regel flere

forskellige firma der udfører den enkelte opgave.

Ofte udmåles tiden til hjælp til under 20 timer.

Eksempler på paragraffer i SEL:

§§ 83, 84, 85, 97/85 (selvvalgte og ikke selvvalgte aktiviteter)

Det er langt mere forvirrende for den enkelte ressourcesvage borger med hjælp jf. § 95 stk. 3 end det vil

være med hjælp jf. SEL § 96 stk. 3. SEL § 96 stk. 3 vil samtidig medføre et langt mere sammenhængende liv

med væsentlig større frihed og fleksibilitet til at bruge tiden som ønskes.

Med venlig hilsen

P.v.a.

BPA

–

Formidlingen

Jeanne Jeppesen

https://www.kl.dk/media/31554/vejledning-om-hjaelpeordninger-2022.pdf

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Henvendelse af 4/3-22 fra BPA – Formidlingen om kommunernes behandling af handicappede borgere (BPA-ordninger, jf. SEL § 96)

Bilag 1:

§ 3 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96 og 98

skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. 1. pkt. gælder

ligeledes for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud

efter §§ 32 og 36, om frakendelse af bilstøtte efter § 114 inden udløbet af genanskaffelsesperioden og om

ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om

afviklingsperioden, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af § 42, stk. 4.

Stk. 2. Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelserne nævnt i stk. 1 må i de

tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når

varslingsperioden, jf. stk. 1, er udløbet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Henvendelse af 4/3-22 fra BPA – Formidlingen om kommunernes behandling af handicappede borgere (BPA-ordninger, jf. SEL § 96)

Bilag 2:

Når hjælpen ydes efter § 95, stk. 3, skal borgeren ikke kunne fungere som arbejdsleder eller arbejdsgiver.

Kommunen kan yde hjælp efter § 95, stk. 3, når kommunen har vurderet, at borgeren har en nærtstående,

der både kan og vil kunne fungere som arbejdsleder og evt. arbejdsgiver for handicaphjælperne. I givet fald

bliver denne nærtstående tilskudsmodtager.