Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 146
Offentligt
2535141_0001.png
Kære Socialordførere,
Til foråret skal I forhandle om anbragte unges overgang til voksenlivet – det såkaldte efterværn.
Med Børnene Først har et bredt flertal af jer besluttet, at anbragte unge ikke skal slippes før de har
slået rod i voksenlivet med bolig, uddannelse/job og netværk og relationer. Det er et stærkt
udgangspunkt for de kommende forhandlinger, men hvordan kan de flotte ambitioner realiseres i
praksis? Det spørgsmål håber vi i Policy Lab, at I har lyst til at udforske og blive klogere på sammen
med os på dette roundtable ”Fra vision til handling – hvordan sikres anbragte unge fodfæste i
voksenlivet?”,
d. 24. marts kl. 13 –15,
som afholdes på Christiansborg (endelig lokation afklares).
Her vil vi særligt sætte fokus på de finske erfaringer med at give anbragte unge ret til en bedre
støtte. Her vil både unge anbragte og eksperter fra Finland fortælle om baggrunden for og
erfaringerne med Finlands nye ambitiøse tilgang ift. anbragte unge – også set ud fra et
lovgivningsmæssigt synspunkt.
Derudover vil PwC give os indblik i highlights fra en analyse, der skal høre os klogere på, hvem de
unge er, hvem får hjælp og støtte - og hvilken effekt har det.
Oplæggene er tænkt til at skulle inspirere og danne grundlag for gode drøftelser fremadrettet.
Udkast til program er følgende:
Velkommen og kort introduktion v. Policy Lab
Anbragte unge i overgangen i Danmark v. PwC
Hvordan er den finske hjælp og støtte til anbragte unge? V.
Finnish Institute for Health and
Welfare (svarende til den danske Socialstyrelsen)
Hvordan oplever finske anbragte unge overgangen til voksenlivet? V. organisationen
Pesäpuu, der repræsenterer unge anbragte i Finland
Fælles drøftelse
Afrunding og tak for i dag v. Policy Lab
Med aftalen om Børnene først har I som politikere taget de første stærke skridt til at kunne løfte
anbringelsesområdet markant. Vi ser frem til også at skulle drøfte, hvordan vi kommer helt i mål
med de unge, der står på tærsklen til voksenlivet, så vi som samfund ikke slipper dem, før de selv er
klar. Vi håber, at I har mulighed for at mødes.
Med venlig hilsen
Policy Lab