Til:
Folketingets Social- og Ældreudvalg,
Christiansborg
Dato: 23-02-2022
Anmodning om foretræde vedrørende vidensopbygning og
forskning på socialområdet
Manglende viden
På meget væsentlige dele af det sociale område mangler vi viden. Det drejer sig bl.a. om udsatte
borgeres levevilkår og udfordringer, om deres trivsel og livskvalitet, samt om funktion og effekter af
de mange indsatser, som tilbydes borgere med sociale udfordringer. Situationen gør det ekstra
vanskeligt at tilrettelæge indsatser, som leverer resultater på de problemfelter, som socialpolitikken
prioriterer.
Vi ved heldigvis en del, men på helt centrale områder gør manglende viden det vanskeligt at skabe
varige forbedringer for de udsatte borgere, mange ønsker at hjælpe. Manglen på viden er
paradoksalt nok størst på det specialiserede socialområde, dvs. for de borgere som er mest socialt
udsatte, dem som er længst væk fra arbejdsmarked og ordinær uddannelse.
Eksempel.
Der lanceres jævnligt nye initiativer på socialområdet. Pengene bevilliges, styrelser og
kommuner går i gang, og borgernes hverdag ændres. Spørgsmålet er: Hvornår har et initiativ været
en succes? Er det nye bedre for borgerne end det gamle
–
og hvis ja, er situationen på området så
god nok nu med det nye initiativ? Disse spørgsmål kan vi sjældent besvare i dag, og derfor er det
svært at afgøre, om det vi gør som samfund nytter
–
og i givet fald, hvor meget - endsige at afgøre
om det er det bedste
alternativ, ’vi’ har valgt for borgerne.
Dette er blot et af mange eksempler på, hvor vi mangler viden i dag, og hvilke konsekvenser det har.
Men situationen i eksemplet er typisk, og navnlig vedrørende de mest udsatte borgere gør
manglende viden om deres konkrete hverdagsliv det vanskeligt at tale om, hvad det er for et liv, vi
ønsker for den gruppe borgere. På et overordnet plan findes der naturligvis formulerede
målsætninger for udsatte borgere, nemlig at de skal have de samme muligheder som andre, og
dette er uddybet i forskellige sammenhænge, bl.a. i FN’s handicapkonvention. Men vi mangler den
fornødne konkrete viden til at kunne arbejde med målsætningerne i praksis og svare på spørgsmål
som disse: Har en given indsats gjort mulighederne mere lige for borgerne? Oplever borgeren større
handlefrihed; mindre social isolation; at det nye som tilbydes er mere relevant end det gamle;
oplever borgeren større værdighed? Hvad vil ’lige muligheder’ i øvrigt sige, hvis man har et
handicap? osv.