Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 142
Offentligt
2532868_0001.png
Til:
Folketingets Social- og Ældreudvalg,
Christiansborg
Dato: 23-02-2022
Anmodning om foretræde vedrørende vidensopbygning og
forskning på socialområdet
Manglende viden
På meget væsentlige dele af det sociale område mangler vi viden. Det drejer sig bl.a. om udsatte
borgeres levevilkår og udfordringer, om deres trivsel og livskvalitet, samt om funktion og effekter af
de mange indsatser, som tilbydes borgere med sociale udfordringer. Situationen gør det ekstra
vanskeligt at tilrettelæge indsatser, som leverer resultater på de problemfelter, som socialpolitikken
prioriterer.
Vi ved heldigvis en del, men på helt centrale områder gør manglende viden det vanskeligt at skabe
varige forbedringer for de udsatte borgere, mange ønsker at hjælpe. Manglen på viden er
paradoksalt nok størst på det specialiserede socialområde, dvs. for de borgere som er mest socialt
udsatte, dem som er længst væk fra arbejdsmarked og ordinær uddannelse.
Eksempel.
Der lanceres jævnligt nye initiativer på socialområdet. Pengene bevilliges, styrelser og
kommuner går i gang, og borgernes hverdag ændres. Spørgsmålet er: Hvornår har et initiativ været
en succes? Er det nye bedre for borgerne end det gamle
og hvis ja, er situationen på området så
god nok nu med det nye initiativ? Disse spørgsmål kan vi sjældent besvare i dag, og derfor er det
svært at afgøre, om det vi gør som samfund nytter
og i givet fald, hvor meget - endsige at afgøre
om det er det bedste
alternativ, ’vi’ har valgt for borgerne.
Dette er blot et af mange eksempler på, hvor vi mangler viden i dag, og hvilke konsekvenser det har.
Men situationen i eksemplet er typisk, og navnlig vedrørende de mest udsatte borgere gør
manglende viden om deres konkrete hverdagsliv det vanskeligt at tale om, hvad det er for et liv, vi
ønsker for den gruppe borgere. På et overordnet plan findes der naturligvis formulerede
målsætninger for udsatte borgere, nemlig at de skal have de samme muligheder som andre, og
dette er uddybet i forskellige sammenhænge, bl.a. i FN’s handicapkonvention. Men vi mangler den
fornødne konkrete viden til at kunne arbejde med målsætningerne i praksis og svare på spørgsmål
som disse: Har en given indsats gjort mulighederne mere lige for borgerne? Oplever borgeren større
handlefrihed; mindre social isolation; at det nye som tilbydes er mere relevant end det gamle;
oplever borgeren større værdighed? Hvad vil ’lige muligheder’ i øvrigt sige, hvis man har et
handicap? osv.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 23/2-2022 fra VIVE om anmodning om foretræde vedr. vidensopbygning og forskning på socialområdet
2532868_0002.png
Der foregår trods alt en del vidensopsamling og forskning på det sociale område i dag, men der
mangler sammenhæng mellem aktiviteterne, og den viden som produceres bygger ofte ikke videre
på allerede eksisterende viden - og når man begynde forfra hver gang, så når man sjældent ret
langt.
Strukturelle barrier for socialforskning
Hvorfor står socialforskningen i dag ikke stærkere end den gør? Det er der flere grunde til. Men en
vigtig observation er denne: Jo mere udsatte borgere vi taler om, jo svagere og mere spredt er
opmærksomheden fra forskningsverdenen generelt, både på gruppens udfordringer og deres
levevilkår. Det gælder både borgernes konkrete levevilkår og udfordringer, og det gælder funktion
og effekter af de mange indsatser, som heldigvis tilbydes disse borgere.
VIVE har kva vores konstruktion en gruppe forskere som vedholdende arbejder med de mest
udsatte borgere i almindelighed og med det specialiserede socialområde i særdeleshed. Men der er
ikke andre stærke samlede forskningsmiljøer hverken på de danske universiteter eller på
professionshøjskolerne. Dette hænger bl.a. sammen med, at hverken Innovationsfonden,
forskningsrådene, de tematiske midler, udmøntning af forskningsreserven eller de private fonde har
et vedholdende fokus på socialområdet, når vi ser
bort fra emnet ’tidlig indsats’. En af
konsekvenserne af manglende interesse for socialområdet fra den traditionelle
forskningsfinansierings side er, at ’socialområdet’ bliver meget risikabelt for unge forskere at
specialisere sig indenfor, og det er der så også få uden for sektorforskningen, der ender med at
gøre.
Situationen på socialområdet står i skærende kontrast til situationen på fx beskæftigelses- og
uddannelsesområdet. Forskningsmidler kanaliseres til disse områder og finansieringsmulighederne
er generelt gode, og mange unge forskertalenter specialiserer sig af den grund inden for disse
forskningsfelter.
Årsagerne til det er mange. For eksempel er beskæftigelsesområdet ’let’ i
betydningen - det er let at måle fremgang, og fremgang (øget beskæftigelse) har en meget direkte
positiv effekt på de offentlige finanser. Det samme gælder uddannelsesområdet - succes og fiasko
er let at måle, og betydningen for samfundsøkonomien er åbenlys.
Andre hensyn gør sig gældende for socialt udsatte
På socialområdet er det anderledes, og navnlig er det anderledes på det specialiserede
socialområde. Det er svært at måle succes og afgøre, om det går fremad, og navnlig om det går
fremad grundet en given indsats. Samtidig er betydningen for de offentlige finanser af indsatser på
området i sagens natur tvetydig: Nogle gange betyder forbedringer for borgerne også færre udgifter
for det offentlige, men andre gange betyder det øgede udgifter. Her er det for det første vigtigt at
kunne sætte kroner og øre både på forhold som svækker, og på forhold som gavner de offentlige
finanser. For det andet er det vigtigt at kunne pege på, hvilke forbedringer sociale initiativer har for
borgernes almindelige liv. Navnlig når initiativerne netto betyder øgede udgifter for det offentlige,
er det vigtigt at kunne pege på, hvilke forbedringer af borgernes livskvalitet det så til gengæld giver.
Ingen af delene er vi ret gode til i dag, selvom vi med de seneste års prioritering
af ’dynamiske
effekter’ af offentlige udgifter har taget hul på den første problemstilling
om også at inkludere
eventuelle positive effekter på de offentlige finanser af sociale initiativer.
2/3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 23/2-2022 fra VIVE om anmodning om foretræde vedr. vidensopbygning og forskning på socialområdet
2532868_0003.png
Behovet for mere viden og praksisnær forskning på socialområdet er stort, og de eksisterende
strukturer til fremme af forskning virker dårlig i forhold til socialområdet. Dette er baggrunden for,
at VIVE ønsker foretræde for Social- og Ældreudvalget. Dels for at illustrere, hvor vi ser vigtige
videnshuller, samt for at beskrive de strukturelle udfordringer, som i dag står i vejen for, at der
bliver lavet mere praksisnær forskning af høj kvalitet på socialområdet.
Med venlig hilsen
Torben Tranæs
Forskningsdirektør
Mobil: +4533480873
[email protected] / www.vive.dk
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11 / DK 1052 København K
Telefon: +45 44 45 55 00
3/3